1. No category

// MIKKEL AAGAARD
KLAR TIL
UNIFORM
// FINAL FOUR
TO DAGES
HÅNDBOLDFEST
I AARHUS
// MERETE MØLLER
EKSHÅNDBOLDSPILLER
BAG STOR UNDERSØGELSE
OM SKADER
Spillernyt
HÅNDBOLDSPILLERNES EGET MAGASIN | 12. ÅRGANG | DECEMBER 2010 | NR. 4 |
*
FORDI EN
LÆNGERE GARANTI
ER MERE SMART
END EN KORT
KIA cee’d leveres med markedets længste fabriksgaranti på 7 år.
Så kan du trygt nyde de mange ture i den europæisk producerede bil,
der byder på høj sikkerhed, masser af udstyr og komfort, dynamiske
køreegenskaber. Kig ind til os - få en prøvetur og bliv overbevist.
KIA cee’d SW fra kr. 194.999*
www.kiamotors.dk
* Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 14,7 - 22,7 km/l ved blandet kørsel.
CO 2: 114 -162 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt.
B.,$BFHHGBDQQB[PPB57*LQGG
kÆRE
HÅNDBOLDSPILLER
INDHOLD
4.
pOkALFINALER SOM FINAL FOUR-BRAG
7.
BOLDSEN SER FREM TIL FINAL FOUR
8.
FRA HIDSIGpROp TIL ORDENSMAGT
13. kARRIEREN kAN STOppE BRAT
15. I kAMp MOD SkADER
17. FOkUS pÅ FOREByGGELSE
19. STRØMpER MED SLAG I
22. AT kENDE SIG SELV
27. VI ER TIL FOR DIG...
29. pARTNEROVERSIGT
30. SpØRG EkSpERTERNE
S
ikke en start på håndboldsæsonen. Tilskuerrekorden i herrernes liga
har været slået flere gange, senest ved den fantastiske håndboldevent i Herning, hvor tæt ved 12.000 tilskuere gæstede den nye
imponerende arena. Et utænkeligt scenarie for bare et par år siden.
På damesiden ser vi frem til et EM på hjemmebane. Interessen for at følge
”de nye darlings” er så stor, at der snart kan meldes udsolgt til damernes
indledende kampe i Gigantium i Aalborg. Det bliver forhåbentligt fantastisk
for alle parter, både tilskuere, tv-seere og ikke mindst spillerne. Vi forudser og
krydser fingre for et succesfuldt EM, som uden tvivl vil give dameligaen endnu
mere opmærksomhed.
Ekstra opmærksomhed kommer der forhåbentligt også på årets pokalfinaler, som for første gang for herrernes vedkommende afholdes som et Final
Four-stævne i Aarhus mellem jul og nytår. Et brag af en håndboldfest venter
i Aarhus.
På de politiske linjer har vi også fået en god start på sæsonen. Det ser ud
til, at vores samarbejdsstrategi bliver en succes, og at vi inden længe kan få
indført betragtelige forbedringer i standardkontrakterne. Vi skal ikke glæde os
for tidligt, men det virker realistisk, eftersom alle parter i forhandlingerne har
vist stor samarbejdsvillighed.
Med samarbejdet følger også ansvar, og som jeg ser det, er det vores - altså
spillernes - sport, og derfor er det også op til os at sikre en positiv og fremgangsrig udvikling. Vi gør, hvad vi kan i Håndbold Spiller Foreningen, og derfor
er gode ideer altid velkomne. Vi er her for jeres skyld.
På Håndbold Spiller Foreningens vegne vil jeg ønske landsholdene held og
lykke ved de forestående mesterskaber. Samtidig vil jeg opfordre alle til at
møde op i de danske haller, som huser EM for damer, og ligeledes tage turen
over Sundet til Malmø, hvor herrerne spiller deres indledende kampe ved VM
til januar. Lad vores landshold mærke vores opbakning.
Morten Krampau
Formand
UDGIVER Håndbold Spiller Foreningen c/o Spillerforeningen | Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K | tlf. 3312 1128 | fax 3312 5621 | e–mail: kontakt@haandboldspiller.dk | www.haandboldspiller.dk
FORMAND Michael Sahl | ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Sahl | REDAKTØR Signe Pedersen | mobil 4021 5180
ANNONCESALG FL SportMarketing | Agerbakken 21 | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: spillernyt@flsportmarketing.dk
LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing | Agerbakken | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: fl@flsportmarketing.dk | TRYK Øko Tryk | Tlf. 9694 0411
FOTO Jan Christensen | EMAS–registreret | ISSN 09 05 – 4111
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 3 |
pokalfinaler
som final four-brag
Årets pokalturnering, Nordea Cup, bliver for herrernes vedkommende for første
gang afgjort som et såkaldt Final Four-stævne. Konceptet er kendt fra blandt
andet Tyskland og kan give et boost til turneringen, mener flere.
AF SIGNE PEDERSEN
D
er er mere end fest og gode gaver
at glæde sig til i juledagene i år.
For første gang bliver semifinalen
og finalen i herrernes pokalturnering, Nordea Cup, nemlig afholdt som Final
Four-stævne. Stævnet afholdes mandag
den 27. og tirsdag 28. december i NRGi
Arena i Aarhus, som har været værtsby for
turneringen de seneste ni år.
Semifinalen er kombineret således, at
Skjern Håndbold møder AG Håndbold,
mens Team Tvis Bjerringbro skal op imod
Århus Håndbold. Udover herrernes finale
byder andendagen også på damernes finalekamp, som står mellem Viborg HK og
Tvis Holstebro. Indtil videre har DHF ikke
ændret strukturen hos damerne.
Det er måske værd at overveje, for
etableringen af Final Four i herrernes turnering er blevet godt modtaget
blandt spillere og trænere i den danske
håndboldverden, og ifølge Erik Veje
Rasmussen, træner for stævnets hjemmebanehold, er der heller ikke meget negativt
at sige om tiltaget.
”Jeg har oplevet Final Four i Tyskland,
og det er en gigantisk fest. Det er sjovt for
fans fra forskellige klubber at være samlet
om sådan et arrangement,” siger Aarhustræneren.
Ekstra opmærksomhed
På den københavnske vestegn lyder der
også positive toner om den ændrede finaleform. AG Håndbold har på få måneder
formået at tiltrække op mod 7.500 tilskuere til deres hjemmekampe, og ifølge den
ene halvdel af klubbens trænerduo, Søren
Herskind, er Final Four en begivenhed,
som holdet allerede nu ser frem til.
”Rent kommercielt er der mulighed
for at lave lidt mere hype omkring sådan
et arrangement. På den front er det meget glædeligt, at Århus Håndbold har
kvalificeret sig. Det giver et bedre afsæt
for at skabe noget opmærksomhed, ”
siger Søren Herskind, som dog mener, at
den ideelle arena til Final Four ligger lidt
længere vestpå, nemlig i Herning, hvor
arrangementet ”10.000 til håndbold” blev
afholdt tidligere på året. Især hvis man
har ambitioner om at efterligne den tyske
version.
”Det er kæmpestort i Tyskland, og der
er meget mere prestige i pokalturneringen
dernede på grund af Final Four. Det kan
også lade sig gøre i Danmark, men det
tager tid, og så tror jeg, man skal flytte arrangementet til Herning” siger Herskind.
Vind eller forsvind
Pokalturneringen er en traditionsrig turnering i dansk håndbold. Første finale i turneringens historie blev spillet i KB Hallen i
foråret 1965, og her måtte Aarhus KFUM
tager hjem fra København med et nederlag
på 21-19 til IF Ajax. Mere end 45 år efter
kan finalen igen komme til at stå mellem
hold fra Danmarks to største byer, hvis
AG København og Århus Håndbold vel at
POKALFINALISTER OG RESULTATER:
Skjern Håndbold
- FIF: 24-20
Viborg HK
- KIF Kolding: 28-23
KIF Kolding
- GOG/Gudme: 32-26
GOG/Gudme
- Viborg HK: 32-27
GOG
- Skjern Håndbold: 33-30
1997-1998
1998-1999
1999-2000
2000-2001
2001-2002
2002-2003
Ikast f.S.
– FIF: 24-22
Ikast Bording EH
– Viborg HK: 26-24
Horsens HK
– GOG/Gudme: 24-27
Ikast/Bording EH
– Viborg HK: 26-17
Ikast/Bording EH
– Slagelse FH: 36-38 (f.s.)
Viborg HK
– Ikast/Bording EH: 30-28
Kolding IF
MÆND - Skjern Håndbold: 27-25
Tidslinje
KVINDER
| SI DE 4 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 |
”Vi er helt
vildt sultne
efter at
vinde noget.“
- Søren Herskind
AG-træner
FAKTA om Final Four
••
••
Hvad: Pokalfinaler – nu som Final Four
Hvor: NRGi Arena, Aarhus
Hvornår: 27. og 28. december 2010
Hvem: Skjern Håndbold – AG Håndbold
Århus Håndbold – Team Tvis Holstebro
Viborg HK – Team Tvis Holstebro (damer)
mærke vinder deres semifinalekampe.
”Vi er tilfredse med, at vi ikke har
trukket AG København i semifinalen. Til
gengæld har vi et håb om at nå finalen og
møde dem der,” siger Århus-træner Erik
Veje Rasmussen.
Hos AG Håndbold har man åbent
proklameret, at holdet går efter at vinde
alle kampe, og det gælder også kampene
mellem jul og nytår.
”Vi er helt vildt sultne efter at vinde
noget. Vi ved godt, at hvis vi spiller op til
vores bedste, er der store chancer for, at vi
vinder. Der er ingen tvivl om, at vi har haft
øje på det her i lang tid. Vi har haft fokus
på en kamp af gangen, fordi vi er så nye.
Men vi har en chance for allerede nu at
vinde en titel, og det vil på mange måder
lette presset på os,” siger Søren Herskind
men pointerer, at i pokalturneringen kan
alt ske.
”Der er ikke så meget at være i tvivl om.
Det er vind eller forsvind, og det er nemt at
forholde sig til. I pokalturneringen er man
nødt til at forfølge den chance man har,
og man skal ikke bekymre sig om styrkeforhold i øvrigt,” siger AG-træneren, som
trods alt får svært ved at løbe fra københavnerholdets favoritstatus ved Danmarks
første Final Four.
Alle kampe sendes direkte på TV2, så
hvis du ikke har mulighed for at komme til
den jyske hovedstad, er der grundlag for
en god gang sofahygge foran fjernsynet.
KIF Kolding
- Skjern Håndbold: 41-33
2003-2004
Horsens HK
– Ikast/Bording EH: 23-22
Bjerringbro/Silkeborg
- GOG Svendborg TGI: 29-36
KIF Kolding
- Viborg HK: 37-33
Team Tvis Holstebro
KIF Kolding
- GOG Svendborg TGI: 28-23 - GOG Svendborg TGI: 31-25
Bjerringbro/Silkeborg
- FCK Håndbold: 30-31
2004-2005
2005-2006
2006-2007
2007-2008
2008-2009
Viborg HK
– GOG Svendborg TGI: 28-30
Slagelse DT
– Viborg HK: 24-27
Viborg HK
– FCK Håndbold: 27-21
Viborg HK
– KIF Vejen: 32-23
FCK Håndbold
– SK-Aarhus: 23-22
Kilde: DHF
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 5 |
HELE DANMARKS HÅNDBOLDHOLD
1BSL"MMÏt#S“OECZ
5MGtXXXBHLCIEL
| SI DE 6 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 |
Boldsen ser frem til Final Four
Joachim Boldsen har spillet utallige finaler igennem sin karriere, men
pokalfinalerne i Tyskland står klart i erindringen. Final Four er ifølge den
rutinerede spiller værd at glæde sig til.
AF SIGNE PEDERSEN
N
år Joachim Boldsen mellem jul
og nytår løber på banen for AG
Håndbold for at spille semifinale
i pokalturneringen, Nordea Cup,
i ANGi Arena i Aarhus, er det 13 år siden,
han blev kåret som pokalfighter i samme
turnering. Meget er sket siden den dengang 19-årige Joachim Boldsen sammen med sine holdkammerater fra GOG/
Gudme vandt over Otterup HK i Fredericia
Hallen. Blandt andet har Joachim Boldsen
som bekendt spillet på både spanske og
tyske hold, og det er finalerne fra det store
udland, som står klarest blandt Boldsens
pokalturneringsminder. Tiden i Flensburg
Handewitt bød blandt andet på en hæsblæsende Final Four-finale mod Tusem
Essen.
”Min første pokalfinale i Tyskland
husker jeg tydeligt. Vi spillede finale mod
Essen, vi var ude i to gange forlænget
spilletid, og to sekunder før tid scorer Lars
Christiansen på kontra, så vi vinder med et
mål,” fortæller Joachim Boldsen om finalen
i 2003, der blev afviklet i Color Line Arena
i Hamburg foran 11.000 tilskuere.
Større arena
I AG Håndbold tænker man stort, og
Joachim Boldsen er heller ikke kendt som
en beskeden mand. Han mener, at Final
Four-stævnet har potentiale til at trække
endnu flere tilskuere, end NRGi Arena i
Aarhus kan rumme.
”Det klart, at på sigt er Aarhus måske
ikke stor nok. Kampene skal spilles i en
større arena, så det er oplagt at flytte det
til Herning,” siger Joachim Boldsen.
Da han for 13 år siden blev kåret som
pokalfighter i Fredericia så omkring 2.000
tilskuere kampen fra lægterne. I Aarhus er
der plads til 4.700, og der vil formentligt
være fuld hus, når AG København møder
Skjern Håndbold i semifinalen den 27. december. Vinder københavnerne den kamp,
venter enten Århus Håndbold eller Team
Tvis Holstebro i finalen.
”Jeg håber, vi vinder semifinalen og
møder Tvis i finalen. Der spiller min gode
ven Michael Bruun nemlig,” siger Joachim
Boldsen med et smil i vanlig ærlig stil.
FAKTA OM POKALFIGHTERE
•
Herrer
•
Damer
2008/2009:
2007/2008:
2006/2007:
2005/2006:
2004/2005:
2008/2009:
2007/2008:
2006/2007:
2005/2006:
2004/2005:
Erland Marmelund,
FCK Håndbold
Heino Holm Knudsen,
Team Tvis Holstebro
Kasper Søndergaard,
KIF Kolding
Lasse Boesen,
KIF Kolding
Kasper S. Povlsgaard,
Bjerringbro/Silkeborg
Anne-Sofie Okkels,
SK Aarhus
Bojana Popovic,
Viborg HK
Christina Pedersen,
FCK Håndbold
Rikke Skov,
Viborg HK
Lene Lund Nielsen,
Viborg HK
Kilde: DHF
Hårde dage venter
Når Final Four stævnet for første gang
afholdes i Danmark mellem jul og nytår, er
det ifølge Joachim Boldsen spændende
kampe med meget opmærksomhed, der
venter. Men også hårde kampe.
”Det er hårdt både fysisk og psykisk.
Det er to hårde kampe på to dage, så det
siger sig selv, at det trækker tænder ud,”
siger AG-spilleren, som er glad for at spille
på et hold med plads til udskiftninger –
selv for en af holdets mest rutinerede.
”Med den her krop kunne jeg nok ikke
spille to kampe på to dage med fuld spilletid. Men det behøver jeg heller ikke på
det her hold,” siger Boldsen.
Han håber, at den danske udgave af
Final Four bliver en lige så stor succes,
som de udenlandske pendanter.
”Der er enormt stor opmærksomhed i to
dage. Alt fokus er rettet på det. I Tyskland
var der fokus fra hele Europa, når finalerne
blev afviklet, så det er kæmpestort,” siger
Joachim Boldsen.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 7 |
Fra
hidsigprop
til ordensmagt
¨
A f E lisa F ranc k
I år tog Mikkel Aagaard beslutningen om
at slutte håndboldkarrieren før tid. En beslutning, der blev fremprovokeret af en blanding
af lykkelig familieidyl, smertelig skadeshistorie
og drømmen om at få en karriere - efter
karrieren. Nu skal fløjen forsøge at konvertere
det iltre temperament, perfektionismen og
håndboldnavnet til en identitet som en del
af den danske ordensmagt.
| SI DE 8 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 |
”det tog 30 år,
men så var jeg
også sikker!“
D
er ligger nedfaldne efterårsblade
i rustne, brændte nuancer foran
Politiskolen på Brøndbyvester
Boulevard. Sporadisk spredt
omkring bygningerne står hovedsageligt
unge mænd i uniform og snakker, mens
andre trasker tværs over græs og grus
for at komme til undervisning. Deres kammeratlige samtaler udviskes af den stærke
november-vind, der blæser i dag. En duft af
autoritet. Hverken harpiks, taktikmøde eller
straffekast er at få øje på i miles omkreds.
Men måske ligger håndboldverdenen alligevel ikke så fjernt fra denne onsdag på
skolen, hvor unge mænd og kvinder rustes
til hverdagen i Politiet.
For Mikkel Aagaard var det særligt en
forandring, der satte gang i tankerne om,
at tiden måske var til at forlade håndboldbanen. Overgangen fra ungdommelig
muskelømhed til store ledsmerter og
kronisk betændelse i akillessenen tydede
på, at Mikkel Aagaards krop var mere træt
af håndbold end Mikkel måske selv var. Til
sidst fik fløjspilleren en alvorlig skade i sin
ankel. For anden og – hvis det står til ham
selv – sidste gang.
”Da jeg blev skadet i anklen igen, var
det et slags ”wake-up call” for mig i forhold til hvor længe, man har spillet med
smerter og ignoreret det. Der er altid en
kamp til, så i stedet for at holde pause har
man fået tapet anklen op og taget en pille.
Men jo ældre, jeg er blevet, jo flere gange
har jeg vendt tanken om livet efter håndbold. Det er jo ikke os alle, der kan være
800 år gamle og stadig spille håndbold
ligesom Lars Christiansen,” griner Mikkel
Aagaard, der selv tog beslutningen om
at stoppe som 30-årig. Selvom lægerne
sagde, at han godt ville kunne træne sig
op igen.
”Lægerne sagde samtidig også, at hvis
jeg blev skadet igen, ville det være slut.
Det er måske en dum kliché, men jeg vil
gerne kunne løbe rundt og spille bold med
min søn, og det ville jeg ikke kunne med en
smadret ankel.”
”Det tog 30 år”
Med udsigt til en hverdag uden håndbold,
skulle Mikkel Aagaard til at spore sig ind på
sin nye hverdag. Selvom han sagde farvel
til sporten, blev uddannelsesvalget på sin
vis determineret med sporten in mente:
”Fællesskabet i håndbold, hvor man er
mange sammen og skal støtte hinanden,
og den uforudsigelige hverdag tiltrækker
mig stadig. Desuden har jeg en familie,
der har brug for snart at have en fast
base. Da jeg sammenfældede de kriterier
på et papir, var der nogle muligheder,
der dukkede op,” fortæller den tidligere
landsholdsspiller og EM-guldvinder. Han
overvejede falckredder, brandmand og
lignende karrierer, men efter et par snakke
med et familiemedlem i Politiet, var han
sikker. Han skulle være politibetjent. For
Mikkel Aagaard var det overraskende, at
han var så sikker i sin sag, når nu vejen til
beslutningen havde været så lang.
”Det tog 30 år, men så var jeg også sikker!” griner politiaspiranten om sin uddannelsesbeslutning, der var længe undervejs.
Optagelsesforløbet
Der er også lang vej fra at tage beslutningen om at ville være politibetjent til at stå
i uniformen og sørge for, at der er ro og
orden på landets gader og stræder. Ud
over at man skal være dansk statsborger,
være fyldt 21 og flere forskellige fysiske
krav, skal man have enten en gymnasial
uddannelse, en erhvervsuddannelse samt
mindst tre HF-enkeltfag eller have faglige
kvalifikationer, der kan sidestilles med de
ovenstående uddannelser.
Hvis man som sportsudøver ønsker
særbehandling i optagelsesforløbet hos
Politiet, kan man komme til at lede meget
længe. Rigspolitiet giver ikke særbehandling til nogen ansøgere, heller ikke elitesportsfolk. Dog kan der blive taget højde
for, at man som professionel sportsudøver
måske er i stand til at overkomme fysiske
problemer i højere grad end andre. Dette >>
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 9 |
| SI DE 1 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
oplevede Mikkel Aagaard også, efter han
først var blevet kasseret på grund af håndboldskader og en bygningsfejl i ryggen.
”Jeg har aldrig været tilhænger af at
have en plan B, så i mit hoved var det
ikke en mulighed for mig ikke at blive
optaget. Det var et chok at blive afvist, og
jeg følte mig helt på røven,” siger Mikkel
Aagaard, der tog kontakt til Håndbold
Spiller Foreningens Kresten Blæsild, der
er uddannelsesrådgiver hos Study4Player.
Mødet med Kresten Blæsild skulle vise sig
at få betydning for forløbets gang.
En attraktiv gruppe
Afslaget gjorde ikke Mikkel Aagaards lyst til
at blive politibetjent mindre. Tværtimod.
”Det gav mig mere lyst. Der kommer den
gamle cirkushest op, og man bliver bare
irriteret. De ved ikke, hvad de går glip af.
Jeg er jo ikke en gammel krykhusar, der
ikke kan noget som helst,” fortæller EMguldvinderen, der tydeligt udtrykker sin
frustration over, at han ikke i første omgang
kunne komme til optagelsesprøve og vise
sit værd.
Politiskolens optagelsesforløb består
af fire dele: en skriftlig prøve i dansk og
engelsk, en fysisk prøve, en holdopgave og
en afsluttende samtale. Desuden skal man
gennem helbredsundersøgelse hos egen
læge, samt erklæres egnet af Rigspolitiets
embedslæge. Og det var det sidste, Mikkel
Aagaard ikke kunne klare. På papiret.
Da han med hjælp fra Study4Player og
Rigspolitiet fik lov til at komme til undersøgelse hos Rigspolitiets læge, blev han
godkendt og indstillet til optagelsesprøven.
Håndboldspilleren havde gennem 12 års
professionel håndbold bevist, at hans krop
er stærk nok – også til en karriere i politiet.
Mikkel Aagaard kom gennem optagelsesforløbet med topkarakterer.
Rekrutteringschef ved Politiet, Kaj
Verner Larsen mener, at pensionerede
sportsfolk er en attraktiv gruppe for Politiet,
der ønsker at rekruttere på et bredt grundlag i hele befolkningen.
”Sportsfolk har i udgangspunktet en
god fysisk form, men de skal også være
egnet til at gå på studiet. Ud over det kan
de fleste sportsfolk tilbyde en stor drivkraft
og en initiativrigdom, som vi kan gøre brug
af hos Politiet,” siger Kaj Verner Larsen.
Betragtningen om sportsfolks drivkraft er
Mikkel Aagaard enig i.
”Som håndboldspiller er du altid under
et ekstremt pres – hvad end det er fra fans,
medierne eller trænere.” Et pres, der gør,
at sportsfolk stort set altid er i stand til at
præstere deres bedste, når de er i pressede situationer.
”Der er mange ting, jeg har taget med
fra sporten. Både i håndbold og hos
Politiet bliver man hele tiden målt og vejet,
og hvis det ikke er mig, de vælger, så
tager de ham ved siden af,” siger Mikkel
Aagaard.
Mikkel version 2.0
Ikke alle har ment eller udvist forståelse
for, at Mikkel Aagaard gerne vil være politibetjent. Den tidligere højre fløj har ikke
ligefrem været kendt for at være i stand
til at bevare fatningen på håndboldbanen.
Men rollen som håndbold-hidsigprop er en
rolle, Mikkel Aagaard faktisk glæder sig til at
komme ud af og ikke vende tilbage til.
”Mit temperament har hørt til min rolle
som håndboldspiller, hvor jeg som person
er meget afdæmpet og rolig. Det er både
positivt og negativt, når jeg bliver genkendt som håndboldspiller. Nogen gange
kunne man sgu godt bare tænke sig at få
et nyt navn. Så ville folk bare tage mig som
den, jeg er nu,” siger Mikkel Aagaard, der
er overbevist om, at han godt kan lægge
temperamenten fra sig i sit vigør som politimand i fremtiden.
”Det er nok sværere for andre mennesker at adskille håndboldspilleren Mikkel
og privatpersonen Mikkel, end det er for
mig selv,” siger den unge mand, der gerne
skulle være færdiguddannet politibetjent
om tre år. Tre år med hård træning, tung
teori og en mental udviklingsproces, der
endeligt skal forvandle håndboldspilleren
Mikkel til politibetjenten Mikkel.
FAKTA OM MIKKEL HOLM AAGAARD
••
•
Fødselsdag: 26. november 1979
Klubber: Melsungen, Tyskland · Viborg HK · Skjern Håndbold · FIF
Virum/Sorgenfri · Team Helsinge · Bjerringbro HK · Torrevieja, Spanien
Bidasoa Irun, Spanien
Landskampe:
A: 59 kampe – bronze EM 2006, guld EM 2008
U: 27 kampe – guld U-EM og U-VM
Y: 29 kampe – guld Y-EM
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 11 |
| SI DE 1 2 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
Karrieren KAN stoppe BRAT
Håndbold Spiller Foreningen har gennem de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af skadesager. For
nogle spillere er skaderne så alvorlige, at det ikke længere er muligt at fortsætte den professionelle håndboldkarriere.
Derfor bør elitespillere overveje en karrierestopforsikring.
A F A nne J a ko bsen
P
eter Svensson blev i forbindelse
med en slutspilskamp i foråret
2010 ramt af en alvorlig knæskade.
Det skulle senere vise sig, at
skaden var så omfattende, at det ikke var
muligt for BSV-spilleren at vende tilbage til
tophåndbold.
I en alder af bare 26 år og stående over
for nye og spændende udfordringer efter
et skifte fra GOG Svendborg til BSV blev
Peter Svensson pludselig tvunget til
at indstille karrieren. Det betød også,
at han måtte i gang med at undersøge mulighederne for økonomisk
kompensation fra diverse forsikringer.
Inden Peter Svensson blev skadet, havde han forsøgt at sætte sig
ind i forsikringsmulighederne for
professionelle håndboldspillere. Men
han fik aldrig tegnet en forsikring,
som kunne dække ham i den situation, han efter uheldet i slutspilskampen var endt i.
Peter Svensson kontaktede derfor
Håndbold Spiller Foreningen i håbet om
hjælp til at opnå erstatning for håndboldinvaliditet. Men uden forsikring er der
ingenting at gøre. Muligheden for at opnå
erstatning ved karrierestop er nemlig
betinget af, at man har tegnet en særlig
forsikring mod permanent tab af erhvervsevne – en såkaldt karrierestopforsikring.
Tidligst muligt
Da den årlige forsikringspræmie generelt
ligger mellem 7.000-8.000 kr., med en
forsikringssum på 500.000 kr., vil det være
op til den enkelte spiller at vurdere, hvorvidt
det er relevant at tegne en sådan forsikring.
Forsikringspræmien varierer alt efter spillerens fysiske tilstand, og derfor råder Peter
Svensson andre spillere til at tegne forsikringen tidligt i karrieren.
”Havde jeg skulle tegne en forsikring,
da jeg undersøgte mulighederne, skulle
jeg have været igennem et lægetjek, og
”DET
BETALER SIG
I DET LANGE
LØB.“
alle mine skader fra tidligere ville gøre
forsikringen rigtig dyr. Derfor er mit råd,
at man forsikrer sig så tidligt som muligt.
Det betaler sig i det lange løb,” siger Peter
Svensson.
En karrierestopforsikring fungerer ved
at dække en eliteidrætsudøver ved skader,
som resulterer i at udøveren ikke længere
kan fortsætte sin professionelle karriere.
I en sådan situation kan en karrierestopforsikring udløse en erstatning på omkring
500.000 kr., alt efter forsikringstype.
I fodboldens verden er klubberne
forpligtede til at tegne en karrierestop-
forsikring til kontraktansatte spillere, men
den sikkerhed eksisterer ikke inden for
håndbold. I DHF’s standardkontrakt er det
muligt at aftale, at klubben skal tegne en
karrierestopforsikring, men det er langt fra
normen, at sådan en forsikring rent faktisk
er en del af kontrakten.
Træner mod løbeture
For at imødekomme den reelle risiko for
karrierestop som professionelle håndboldspillere dagligt står over for både
til træning og i kampe, vil det derfor for
en stor del af håndboldligaernes spillere
være en rigtig god ide at tegne en karrierestopforsikring.
I dag er Peter Svensson i fuld gang
med genoptræning af sit knæ i håb om
at få en nogenlunde normal funktionalitet tilbage, så han i fremtiden kan
komme ud og løbe en tur uden smerter.
Han blev relativt hurtigt enig med BSV
om en fornuftigt fratrædelsesaftale, så han
hurtigt kunne komme videre med livet.
Ved siden af håndbolden har Peter
Svensson læst BA i Historie og Samfundsfag, og han skal nu i gang med sit speciale
på Mellemøststudier.
”Det, at jeg har været i gang med en
uddannelse, har gjort, at beslutningen om
at stoppe har været mere smertefri, end
hvis jeg stod på helt bar bund,” mener
Peter Svensson, som er glad for livet som
studerende. Efter sit speciale starter han
på endnu en BA, denne gang i Arabisk
Sprog og Kommunikation.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 13 |
FAkTA OM MERETE MØLLER
Merete Møller var et af Danmarks største talenter, da hun i
1997 vandt VM-guld med det danske ungdomslandshold.
Senere samme år vandt hun VM-guld med A-landsholdet,
som dengang bestod af blandt andre Anja Andersen, Tonje
Kjærgaard og Camilla Andersen.
Legen med bolden blev indledt i Sønderborg, men allerede
som ungdomsspiller flyttede Merete Møller til Randers HK,
hvorfra hun fortsatte til Norske Larvik.
Men skader ødelagde i en tidlig alder den talentfulde spillers
karriere. Merete Møller har været igennem ikke mindre end fem
knæoperationer og smerterne har sat fysiske begrænsninger
både på og uden for banen.
Skader er stadig omdrejningspunktet i Merete Møllers liv. Hun
er nemlig uddannet fysioterapeut og er nu i gang med en fysioterapeutisk overbygning, cand.scient.san, på Århus Universitet.
Hendes speciale er med projektet om skader i dansk håndbold
viet til den sport, hun blev tvunget til at opgive.
| SI DE 1 4 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
I kamp mod
A F M erete M ø ller – fysi oterapeu t, st u d . cand . scient. san o g tidligere lands h o ldsspiller
Ødelagte skuldre, knæ og fodled er en stor
del af håndboldsporten. Det forsøger tidligere
landsholdsspiller Merete Møller nu at lave
om på gennem videnskaben. Hun måtte selv
opgive en lovende karriere på grund af
skader men står nu bag landets hidtil største
undersøgelse om skader i dansk håndbold.
Her fortæller hun selv om projektet.
E
n håndboldkarriere er med undtagelse af få eksempler relativ kort.
Derfor er det også ekstremt ærgerligt, hvis en fjerdedel af tiden skal
bruges på genoptræning frem for at dyrke
den sport, vi alle elsker, og som er en så
stor del af vores identitet. Det er endnu
mere ærgerligt, hvis du efter endt håndboldkarriere ikke kan bevæge dig for motionens skyld, lege med dine børn eller starte
en ny karriere på lige fod med alle andre.
Jeg ved det, for jeg har været der selv.
I Danmark er der ca. 120.000 organiserede aktive håndboldspillere under DHF.
Omkring 75.000 af dem får skader årligt.
Det betyder, at skader ofte blot bliver
betragtet som en del af det at være håndboldspiller.
Som tidligere elitespiller og nuværende
fysioterapeut nægter jeg at betragte skader som blot en del af gamet. Det er efter
min mening en passiv indstilling at have
til et problem, der på forskellige niveauer
påvirker over halvdelen af danske håndboldspillere.
Viden er nødvendig
En ting er den umiddelbare frustration og
smerte, en spiller går igennem, når skaden
opstår. En anden ting er, at det både fysisk
og mentalt tager tid at komme tilbage efter
en skade. Vi kender alle spillere, der helt
eller delvist har fået en sæson ødelagt af
alvorlige skader. De lange perioder væk fra
kamp og træning betyder, at udviklingen
som håndboldspiller bliver bremset, og tvivl
og frygt for nogensinde at komme tilbage
på samme niveau opstår.
I værste konsekvens kan skaden betyde, at du er nødt til at stoppe din karriere
i en alt for tidlig alder – med de tanker og
følelser dét efterlader dig.
Baseret på flere videnskabelige un-
SKADER
”Jeg ved det,
for jeg har
været der selv.“
dersøgelser fra både ind- og udland er
jeg sikker på, at vi både som spillere og
behandlere med fordel kan gøre flere ting
anderledes og dermed reducere antallet
af skader.
Vi ved blandt andet, at man kan forebygge især akutte knæ og ankelskader
ved at inddrage en målrettet og specifik
træning på 2 x 15 minutter i den ugentlige
håndboldtræning. Alt tyder altså på, at vi
med minimale tiltag kan påvirke skadessituationen i positiv retning.
Der er desværre også meget, vi ikke
ved endnu, og som vi er nødt til at vide,
for at gøre ting anderledes. Hvad med de
mange skulderskader og skader forårsaget af overbelastning? Og vigtigst af alt,
hvorfor opstår disse skader?
Spillere kan hjælpe
Med et brændende ønske om at ændre den
kedelige skadesstatistik i dansk håndbold
har jeg startet en stor landsdækkende
undersøgelse af omfanget af skader i dansk
håndbold. Undersøgelsens formål er at få
kortlagt antallet af alle skader i dansk håndbold og på sigt få identificeret eventuelle
specifikke risikofaktorer forbundet med de
skader, der registreres. Undersøgelsen er
for alle elite U-16, U-18 og seniorspillere i
hele sæson 2010/2011.
I skrivende stund er 26 klubber repræsenteret, hvilket gør undersøgelsen til den
hidtil største i Danmark. Det er glædeligt,
at mærke den opbakning der er fra forbund, klubber og alle jer, der deltager.
Jeres bidrag er vigtige i bestræbelserne
på at gøre en forskel. Sammen har vi en
unik mulighed for at handle på skadessituationen i dansk håndbold. Målet er,
at stoppe skaderne før de sker, så du og
generationerne efter dig kan bruge tid og
energi på at spille håndbold, og leve det liv
du ønsker, når karrieren er slut.
DU KAN VÆRE MED
Jo flere deltagere, des stærkere bliver resultaterne. Hvis du også har lyst til at hjælpe
med at ændre skadesudviklingen i dansk håndbold, kan du henvende dig til Merete
Møller og deltage i undersøgelsen.
Kontakt: meretem@stofanet.dk
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 15 |
| SI DE 1 6 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
FOkUS
PÅ FOREBYGGELSE
håndboldtrænerne kim
hagenbo og keld mørch
andersen brænder for at videregive gode idéer til håndboldtræningen. De udvikler og udgiver inspirationsmateriale med
håndboldfagligt indhold gennem forlaget all-round Sport.
Seneste udgivelse er dvd’en ”fit
for fight,” som handler om skadeforebyggelse. Spillernyt har
talt med de to håndboldtrænere,
som mener, at fysisk træning skal
være både underholdende og effektiv.
hVorDan fanDt I pÅ at uDVIklE
En DVD om forEByggElSE af
SkaDEr?
kim: Som træner har jeg altid haft en naturlig interesse i at mindske mine spilleres
skadesrisiko. Jeg savnede faktisk selv et
ordentligt opslagsværk med styrkegivende
øvelser for hele skroget, fra fødder til fingre.
keld: Som træner i en divisionsklub var jeg
i kontakt med to fysioterapeutstuderende,
der i en periode stod for den fysiske træning. Spillerne så ud til at have det sjovt, og
træningen virkede effektiv.
hVorDan Skal ”fIt for fIght”
BrugES?
keld: Jeg synes, man som træner skal
gå målrettet til værks med at sikre, at alle
spillere i truppen træner de store, klassiske
områder, musklerne omkring fodled, knæ,
ryg, mave, albuer og skuldre. Øvelserne,
der styrker spillernes balance og koordination er også vigtige, når vi taler om skadeforebyggelse. Alle øvelser kan printes ud
med kommentarer og illustrationer, så det
er nemt at have styr på det hele.
kim: Det var helt oplagt at indgå i et samarbejde med de to om ”Fit for Fight.” Det
særligt spændende var at filme træningen
med nogle dygtige håndboldspillere. På
den måde kunne vi præsentere alle øvelser
lækkert i en korrekt udførelse.
kim: Hvis enkelte spillere har særligt svage
punkter, vil det være relevant at sætte ind
med individuelle programmer, som man
kan stykke sammen ud fra øvelsesudvalget.
Der er i øvrigt også et omfattende afsnit om
tapening. Her kan man bl.a. se videoklip,
hvor en af fysioterapeuterne taper fingre,
fødder osv.
hVEm hEnVEnDEr DVD’En SIg tIl?
keld: På ”Fit for Fight” er det liga- og divisionsspillere, der optræder, men de fleste
øvelser kan sagtens udføres af ungdomsspillere fra 12-årsalderen. Der arbejdes
mest med spillernes egen vægt som belastning, så unge spillere kan fint være med
her. Der er udfordringer til alle aldre.
keld: Rent praktisk kan træningen sagtens
foregå indendørs i hallens gangarealer eller
i en opvarmningskælder. Om sommeren
kan man finde egnede steder udendørs,
fx en parkeringsplads eller en græsplæne.
Hver spiller bør i øvrigt have en elastik i tasken. Der er masser af gode elastikøvelser,
man kan udføre – også derhjemme.
kim: En spændende sideeffekt ved træningen er, at spillerne gennem de mange
makkerøvelser kommer tæt på hinanden, får
prøvet kræfter, griner sammen, tager ansvar
for hinanden og hjælpes ad. Man lærer
hinanden bedre at kende, og træningen får
karakter af team building.
arBEJDEr I mED anDrE
proJEktEr?
keld: Ja, vi har altid gang i et eller andet.
Vi arbejder lige nu på vores nye dvd om
målmandstræning. Hvad skal der til for at
blive en fantastisk keeper? Det er et vildt
spændende område at bevæge sig ind på.
Den udkommer i det tidlige forår.
kim: Inden da skal vi i samarbejd
med DHF uddele All-Round Sports
Uddannelseslegat. Overrækkelsen sker i
forbindelse med årets pokalfinaler mellem
jul og nytår i Aarhus. Vi sender hvert år en
lovende ungdomstræner på kursus i udlandet. Dels som belønning for hvad vedkommende har præsteret hidtil, dels som
inspiration til en fortsat god indsats som
håndboldtræner.
”Fit for Fight” koster 199,00 kr.
www.all-roundsport.dk
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 17 |
MEDICINSKE PRODUKTER – MADE IN GERMANY
Udnyt dit potentiale – hver gang!
Genutrain P3
GÚ ?ÚÚÚÚ
¨ÚÚ¤“
GÚ ,ړÚÚÚ
GÚ ,ÚÚÚړ
GÚ ßÚÚړ
GÚ ÆÚÚÚÚ
Venotrain Sport Kompressionsstrømpe
,ÚÚ®@Ú>>Ú
Ú
>>
ÚÚÚÚÚÚÚÚ
ړڮÚ5:9;7;4=>
| SI DE 1 8 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
Motion
is Life: www.bauerfeind.com
GÚ
GÚ
GÚ
GÚ
GÚ
.ÚÚ
Ú
Ú¤ÚړÚ
¤
ÚÚÚ8=ŠÚ
Ú
Strømper
med slag i
Nye produkter popper konstant frem for at fremme sportspræstationer eller
afhjælpe skader. Sidste nye trend er de såkaldte kompressionsprodukter, som
blandt andre Søren Stoklund har taget til sig.
S
tøttestrømper er det nye sort. Det
kan godt være, du forbinder strømperne med ældre damer med ankler
på størrelse med lår, men ikke desto
mindre er kompressionsstrømperne, som
de også kaldes, det nye mirakelmiddel for
verdens bedste atleter inden for blandt andet atletik, fodbold, golf og håndbold. En af
de danske håndboldspillere, som har taget
kompressionsprodukterne til sig, er Søren
Stoklund fra Odder Håndbold. Med et højre
knæ, der har været ramt af ledbåndsskade,
meniskskade, to korsbåndsskader med
efterfølgende operationer og med tendens
til stivhed og hævelse i underben og ankler,
er han en af de spillere, som holder gang
i klubbens fysioterapeuter. Derfor var det
også belejligt, da Stoklunds far, som er
læge, efter et kursus i København kom hjem
og foreslog sin skadesramte søn at bruge
kompressionsprodukterne fra det tyske
mærke Bauerfeind.
Søren Stoklund er ifølge eget udsagn
ikke typen, der bruger skinner og andre
hjælpemidler, med mindre de gør en forskel,
og det gjorde kompressionsprodukterne fra
Bauerfeind.
”Nu bruger jeg den her skinne til knæet,
og det har været en positiv oplevelse. Den
er forholdsvis stor, men den er behagelig at
have på og spille med,” fortæller Stoklund,
som har samme gode oplevelse med strømperne.
”Når jeg har siddet i en bus i fire timer,
havde jeg tendens til at få meget tunge og
trætte ben. Sådan har jeg ikke haft det,
siden jeg begyndte at bruge kompressionsstrømperne,” siger Søren Stoklund, som
inden han fik strømperne ofte gik med skistrømper for at varme de spændte lægge.
Selvom kompressionsstrømperne i den
grad er blevet populære blandt idrætsudøvere, er det langt fra en ny opfindelse.
Det tyske firma Bauerfeind, som er en af
verdens største producenter af kompressionsprodukter, har mere end 80 års
erfaring i udvikling af produkterne, og
ifølge firmaet danske landechef, Frank
Bærentsen, er det en gammel kendt teori
og teknik, der ligger bag.
FØR, UNDER OG EFTER
”Strømperne går ind og lægger et
ydre tryk, så lægmusklen presser mod
strømpen. Dermed får du ikke væskeophobninger i læggene, og det vil sige,
at du undgår ophobning af affaldsstoffer. Det betyder igen, at du restituerer
hurtigere,” forklarer Frank Bærentsen,
som har en baggrund som fysioterapeut.
Ifølge Frank Bærentsen kan
strømperne derfor bruges både før,
under og efter træning og kampe.
”Tag dem for eksempel på om
formiddagen på kampdagen. Så
vil benene føles lettere, når du
skal spille kamp,” siger Frank
Bærentsen, som anbefaler, at
spillere følger de anvisninger
holdets fysioterapeut giver,
i forbindelse med brugen af
produkterne.
Fysioterapeuten fra
Bauerfeind er ikke alene om at
se fordelene i kompressionsprodukterne. Kenneth Munk
er fysioterapeut i løbefirmaet
Running 26 og er samtidig
rutineret løber. Han løb selv
med kompressionsstrømper,
da han tidligere på året gennemførte 100 km som den
hidtil hurtigste dansker.
”Der, hvor kompressionsstrømperne for alvor >>
©Lenger Foto
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 19 |
Sikker scoring...
- også fra bænken
Tag din uddannelse som fjernkursist,
så scorer du også i pausen.
Med fjernundervisning bestemmer du
selv, hvor og hvornår du vil uddanne dig.
Læs mere på www.vuc.nu
eller ring til os på 7361 3380
| SI DE 2 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
kommer til sin ret, er efter træning. Efter
hårde kampe kan det derfor være hensigtsmæssigt at bruge strømperne til at øge
veneflowet, så man undgår hævelser og
restituerer hurtigere,” siger Kenneth Munk.
Individuel tilpasning
En af de vigtigste forudsætninger for at
kompressionsprodukterne har den optimale effekt, er, ifølge Frank Bærentsen fra
Bauerfeind, at hvert enkelt produkt tilpasses
den enkelte spiller. Derfor er størrelsen på
strømperne eksempelvis ikke baseret på
skostørrelse, men diverse mål af ben og fod.
Ligeledes bliver der foretaget en grundig
individuel vurdering af spillerens behov for
støtte.
”Man skal ind og vurdere hvilke behov,
den enkelte person har, før vi kan anbefale
hvilket produkt, der passer til netop ham
eller hende. Vi laver en grundig vurdering
af symptomerne, og vi gør i det hele taget
meget ud af den medicinske tilgang til skadesproblemerne,” siger Frank Bærentsen,
som samtidig lægger vægt på produkternes
gode komfort på grund af det åndbare
materiale.
”Det lyder måske ikke så vigtigt, men det
betyder noget for udøveren, at eksempelvis et knæbind også sidder som det skal i
anden halvleg, når man er godt svedt til.”
HVORFOR KOMPRESSIONSSTRØMPER
Der er tre hovedargumenter for at bruge kompressionsstrømper:
Før kamp for at undgå ”tunge” og hævede ben efter lang tids transport
Under kamp for at afhjælpe skader og forbedre præstationen
Efter kamp for at fremme restitutionstiden
••
•
Nysgerrige holdkammerater
I Odder er Søren Stoklunds holdkammerater
begyndt at interesse sig for, hvad det er,
han løber rundt med på benene.
”Der er mange, der spørger, hvad det
er, og hvorfor jeg bruger dem,” siger Søren
Stoklund. Da han havde en for stor skinne
til overs, var det derfor oplagt at give den til
en af de andre spillere med lidt større ben.
”Han havde problemer med springerknæ
på begge knæ, og da var det jo interessant
at se forskellen, når han fik skinnen på det
ene. Han mærkede faktisk en forskel på de
to ben, så det er jo positivt,” siger Stoklund.
Odder-spilleren er så begejstret for
strømperne, at han netop har bestilt et nyt
par.
”Jeg bruger dem hele tiden, både før
kampe, under kampe, når jeg styrketræner
og efter træning. Jeg kan slet ikke undvære
dem nu,” siger Søren Stoklund. Indtil videre
har han spillet med produkterne i tre måneder, og det lader altså til, at man også de
næste sæsoner kan se Stoklund på banen
og i spillerbussen iført lange strømper.
Udover Bauerfeind er schweiziske
Sigvaris og tyske Cep også garanter for
kompressionsprodukter.
©Lenger Foto
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 21 |
| SI DE 2 2 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
©Per kjærbye
AF ELISA FRANCk
AT kENDE
”Jeg forventede ikke andet end at få lov til at blive klogere på mig
selv.” Og det blev han. OB-anfører Chris Sørensen har gennem et
erhvervspsykologisk samtaleforløb hos grontmij | Carl Bro
fået et lidt andet syn på sig selv og sine omgivelser. Samtidig har
han lært, at selvom holdet kommer i første række, står der et individ
bagved, der også skal plejes.
33
-årige Chris Sørensen er
langt fra færdig med fodbold.
Han studerer eller arbejder
ikke ved siden af sporten.
Fremtiden byder på fodbold, og det gør
den så langt, Chris Sørensen kan overskue
lige nu. Alligevel har han af flere omgange
gjort sig tanker om dagene, der uundgåeligt kommer, hvor man ikke spiller fodbold
længere. Til at få struktur på disse tanker
har han fået hjælp af erhvervspsykolog
Jonas Jensbye Thomsen.
InDIVIDtænknIng
”Fokus i samtalerne har særligt været på at
få mig til at kunne drage paralleller mellem
fodbolden og erhvervslivet – hvornår jeg
end får brug for det,” siger Chris Sørensen,
der endnu ikke har klarhed over, hvad han
vil efter fodbolden, eller hvornår fodbolddagene er talte. Men det har heller ikke været
målet med forløbet.
SIG
SELV
anførErBInDEtS BEtyDnIng
Særligt Chris Sørensens rolle på holdet har
været oppe at vende i løbet af de fire samtaler, han har haft med erhvervspsykologen.
Ens rolle på fodboldholdet kan nemlig have
betydning for ens plads i erhvervslivet en
dag. Erhvervspsykolog Jonas Jensbye
Thomsen forklarer:
om tilværelsen som fodboldspiller, og her
kan fx forvaltningen af positionen på holdet
være med til at klargøre unikke kompetencer. Man kan med fordel se begrebet
kompetencer som personlige egenskaber,
og fodbold kan give udøverne en række
særegne personlige egenskaber. Man skal
bare lære at se dem.”
”Det handler om at opbygge en ny
identitet, som ikke udelukkende handler
Som anfører har Chris Sørensen været
vant til at bære et stort ansvar, både for sig
>>
I samtalerne har Chris Sørensen og
Jonas Jensbye Thomsen vendt blikket mod
OB’s nummer 15 som person og individ –
personlig udvikling har været i søgelyset.
”Målet med det her forløb har været at
blive klar over min egen udvikling. Jeg har
skullet arbejde med mig selv, og jeg er blevet bevidst om noget, der før var ubevidst,”
fortæller Chris Sørensen, der har fået
større forståelse for, hvorfor han agerer,
som han gør.
”Jonas har stillet spørgsmål, der har fået
mig til at tænke over ting, jeg aldrig har
tænkt over før. Vi har fået vendt en masse
ord og tanker om forskellige ting. Hvilken
måde jeg tager beslutninger på. Hvad
forventer jeg af mig selv,” fortæller Chris
Sørensen.
©ELISA FRANCK
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 23 |
Syv indgange til
over 30 forskellige
erhvervsuddannelser
Tre tekniske gymnasier/
Htx
Teknisk Erhvervsskole Center
Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk
Frederiksberg - Lyngby - Gladsaxe - Ballerup - Hvidovre
| SI DE 2 4 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
”Jeg forventede
ikke andet
end
at få lov til
at blive
klogere
på mig selv.“
selv og for holdet. Når
man er vokset op i en
holdsport, kan man let
komme til at tænke på
kollektivet før sig selv.
”Man sætter holdet
over sig selv. Ikke kun
på banen, men til tider
også udenfor. Det
betyder, at jeg måske
har tilsidesat nogle af
mine egne behov, men
det har jeg haft det
helt fint med,” fortæller Chris Sørensen,
der tydeligvis føler et
særdeles stærkt bånd
til det kollektiv, han er
anfører for. Gennem
sportspsykologsamtalerne har han fået øjnene op for, at holdets
forventninger godt kan afbalanceres med
sine egne.
”Jeg har lært at se på mig selv på en
anden måde,” siger Chris Sørensen veltilfreds og understreger, at han gerne vil
anbefale alle at gå i gang med at reflektere
over deres egen identitet gennem et rådgivningsforløb hos Grontmij | Carl Bro.
Mere end sportslig selvtillid
Som nævnt sætter Chris Sørensen ikke
nogen kategori eller betegnelse på branche,
job eller fremtidsudsigter på nuværende
tidspunkt. Den afgørende udvikling, mener
han selv, er, at han har fået øjnene op for,
at man lige så stille kan forberede sig på
fremtiden.
”Kan man begynde at studere? Kan man
bruge tiden ved
siden af fodbold på
noget specielt?” er
spørgsmål, Chris
Sørensen har stillet
sig selv i forløbet.
Ved at tænke på
disse ting føler han
også, at han er blevet bedre i stand
til at koble fra og
adskille sportslige
nedture fra hverdagens andre glæder
og kvaler.
”Det er vigtigt
at lære, at selvtillid ikke kun kan
bygges op omkring
sportslig succes, men også uden for fodboldbanen,” fortæller nummer 15.
Hvor i erhvervslivet vi ser Chris
Sørensen, når han har lagt fodboldstøvlerne på hylden, er ikke til at sige. Men vi
kan være sikre på, at han har taget valget i
samråd med sin vigtigste medspiller – nemlig sig selv.
©elisa franck
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 25 |
P AT I E N T E N I C E N T R U M
Sportsskader – eller skader efter ulykke, sygdom, slitage etc.
Ortopædkirurgi – skulder, albue, hånd, hofter, knæ, fod. Behandling uden ventetid!
Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 . www.molholm.dk
hjælp
Naturlig dhed
til din sun
REUMAZALL Styrke, smidighed og flexibilitet
Hjælp til muskler/led - ryg, lænd
og hofte ved ømhed og slid. Modvirker
ømhed ved menstruation, øger
fordøjelses - og forbrændingsevnen.
MUSKELSTIFT Arbejde, Sport og Fritid
Hurtig hjælp - effekt efter kun 3-5 minutter.
Øger blodgennemstrømning i vævet
modvirker infiltrationer, muskelspændinger
og trætte ben.
TRIFALLA Balance til Mave og Tarm
Modvirker mave - og fordøjelsebesvær,
luft i mave og tarm, oppustethed samt
både løs og træg mave.
TRIFALLA SPECIAL Kontinuitet og Regelmæssighed
Modvirker vedvarende hård og træg mave.
Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk
Human Balance ApS - Tlf. 70 25 55 66 www.human-balance.dk
| SI DE 2 6 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
vi er til for
dig...
Kontakt HSF for nærmere rådgivning om:
ER DU TILSTRÆKKELIGT
FORSIKRET, OG HAR DU
HUSKET AT OPLYSE DIT
FORSIKRINGSSELSKAB OM, AT
DU TJENER PENGE PÅ AT SPILLE
HÅNDBOLD?
Din klub er kun forpligtet til at tegne en
lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Har I
aftalt supplerende ulykkesforsikring og/
eller karrierestopforsikring - eller har du
selv tegnet sådanne forsikringer?
HAR DU HUSKET AT FÅ EN
HELTIDSULYKKESFORSIKRING?
Din egen ulykkesforsikring dækker med
al sandsynlighed ikke, hvis du kommer
til skade i håndbold. Tjener du bare 1
kr. på håndbold, dækker din ulykkesforsikring kun, hvis det er en heltidsulykkesforsikring – og vel at mærke kun,
hvis den ikke undtager professionel
sport.
HAR DU FÅET EN ALVORLIG
SKADE, OG VED DU ENDNU
IKKE, OM DEN MEDFØRER MÉN?
Få hjælp af HSF til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Både
i tilfælde af mén og for en sikkerheds
skyld, så en eventuel senere skade
samme sted ikke bliver afvist. HSF har
jurister til at forfølge din arbejdsskadesag helt gratis.
SKAL DU TIL AT SKRIVE
KONTRAKT?
Har du tænkt på det hele i din nye kontrakt? Send den ind til HSF til gennemlæsning. Er du i tvivl om kontraktens
længde, lønniveau m.m.? Ring til HSF
og få en snak om karriereplanlægning
og lønforhandlinger.
HAR DU LAVET EN MUNDTLIG
AFTALE MED DIN KLUB?
Så husk, at du ofte ikke kan bevise aftalen, hvis klubben måtte mene, at den
ikke eksisterer.
FÅR DU IKKE DINE LØNSEDLER?
Så har du ingen vished for, at der er
svaret skat, hvilket du i sidste ende vil
blive gjort økonomisk ansvarlig for.
FÅR DU IKKE DIN LØN?
Er du blevet bedt om at gå ned i løn, eller har du indtryk af, at din klub har økonomiske problemer? Kontakt Håndbold
Spiller Foreningen hurtigst muligt - vi
har stor erfaring med at forhandle med
klubber i en sådan situation og kan
medvirke til at beskytte dig og dine
penge.
SKRIV ALDRIG UNDER PÅ EN
KONTRAKT FORDI DU BLIVER
LOVET SPILLETID, ELLER AT DER
IKKE BLIVER HENTET FLERE PÅ
DIN POSITION
Medmindre du får det nøje formuleret
i din kontrakt, og det kan være vanskeligt. Håndbold Spiller Foreningen
erfarer adskillige gange om året, at
klubber løber fra mundtlige aftaler om
sportslige vilkår.
HER KAN DU SØGE MERE
RÅDGIVNING:
Håndbold Spiller Foreningens:
- sekretariat
- hjemmeside
- eksterne rådgivere. Se kontaktinfo bagerst i bladet.
HAR KLUBBEN SKAFFET DIG
BOLIG?
Så husk at “fri bolig” beskattes efter
en ligningstabel, der kan betyde en
lavere beskatning end din indkomstbeskatning. Kontakt Håndbold Spiller
Foreningen for nærmere skatterådgivning.
SPARER DU OP TIL TIDEN EFTER
HÅNDBOLDEN?
Med den ny opsparingsordning for
sportsudøvere kan du spare op på
yderst fordelagtig vis til tiden efter karrieren. Kontakt HSF og få en snak om
den ny opsparingsordning.
Har du
ikke fået
spillernyt ?
Hvis du er medlem af Håndbold Spiller
Foreningen og ikke har modtaget Spillernyt
skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningens
sekretariat. Der kan være sket en fejl i distributionen.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 27 |
SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT
FORENINGSBLAD
Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et,
kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad
er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.
Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan
være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt
annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.
Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver,
f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort.
Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores
erfaring...
FL REKLAME
Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870
www.flreklame.dk · fl@flreklame.dk
| SI DE 2 8 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
pARTNEROVERSIGT
rÅDgIVnIngSpartnErE:
Kontakt StuDy4playEr for rådgivning omkring valg, og gennemførelse af fleksibel uddannelse sideløbende med sportskarrieren.
Tlf.: 65 50 22 72 • Mail: study4player@spillerforeningen.dk
Bliv klar til job
og kend dine kompetencer
Jonas Jensbye Thomsen, erhvervspsykolog
Tlf.: 27 23 98 23 • Mail:
JonasJensbye.Thomsen@grontmij-carlbro.dk
Kend dine jobønsker
og få hjælp til at finde job
Kontakt JoB4playEr for rådgivning omkring deltidsjobs eller
din arbejdsmæssige fremtid efter sportskarrieren.
Tlf.: 22 26 00 44 • Mail: rasmus.haagensen@spillerforeningen.dk
Peter Mouritsen, direktør
Tlf.: 20 43 02 24 • Mail: pm@excellent-move.dk
WWW.HAANDBOLDSPILLER.DK
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 29 |
SPØRG VORES EKSTERNE
EKSPERTER
Skatterådgiver Böje Nansen
- kan svare på skattemæssige spørgsmål, lave
skatteplanlægning og sørge for, at du betaler den
skat, du skal – og kun det, samt sikre korrekt skatteflytning, hvis du flytter til eller fra Danmark.
Tagensvej 86 · 2200 København N · Tlf. 35 87 22 22 · Fax 35 87 22 06
Håndbold Spiller Foreningen
drives af en bestyrelse:
Morten Krampau, formand
Christina Pedersen, næstformand
Bo Spellerberg
Louise Svalastog
Henrik Mølgaard
Karin Mortensen
Tine Mikkelsen
Mads Nielsen
Elijan Dzankovic
Suppleanter:
Ann Grete Nørgaard
Torben Vinther
Lean Bach-Nielsen
Martin Bager
Skatterådgiver Henning Lund
Der er oprettet et sekretariat
til den daglige drift og
rådgivning af medlemmerne:
- kan svare på skattemæssige spørgsmål, lave
skatteplanlægning og sørge for, at du betaler den
skat, du skal – og kun det, samt sikre korrekt skatteflytning, hvis du flytter til eller fra Danmark.
Michael Sahl, direktør.
Kresten Blæsild, spillerrådgiver.
Anne Jakobsen, juridisk rådgiver.
Simon Friis, spillerrådgiver.
Håndbold Spiller Foreningen
Advokat Martin Dahl Pedersen
- kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dine rettigheder, har brug for hjælp til forståelsen af din kontrakt, brug for hjælp til kontraktforhandlinger eller
brug for hjælp til at føre din sag.
Sundkrogsgade 5 · 2100 København Ø · Tlf. 70 12 12 11 · Fax 70 12 13 11
GROW2 v/Connie Frimann
- kan hjælpe dig med coaching og coachuddannelse.
c/o Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K.
Tlf. 33 12 11 28 • Fax 33 12 56 21
E–mail: kontakt@haandboldspiller.dk
Hjemmeside: www.haandboldspiller.dk
Vi er til for dig...
Håndbold Spiller Foreningen er din interesseorganisation som elitehåndboldspiller.
Håndbold Spiller Foreningen varetager dine
interesser og vilkår, og sikrer dine rettigheder
over for Dansk Håndbold Forbund, Divisionsklubberne, Team Danmark, Kulturministeriet og
øvrige parter indenfor og udenfor sportsverdenen.
Vi stiller ekstern juridisk rådgivning og skatterådgivning til din rådighed. Derudover søger
Håndbold Spiller Foreningen løbende at forbedre dine arbejdsvilkår, hvad enten du er bi–,
del– eller fuldtidsansat.
Håndbold Spiller Foreningen tager aktivt del i
debatten vedrørende håndboldens udvikling,
for bedst muligt at sikre, at vi spillere kan sætte
vores kvalificerede fingeraftryk.
Skrænten 9 · 8550 Ryomgård · Tlf. 20 94 40 96 · www.GROW2.dk
Som medlem modtager du desuden fire gange
årligt Spillernyt, som er fyldt med spændende
og relevante artikler fra håndboldverdenen.
Har du ris, ros, kommentarer eller idéer til
bladet, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.
| SI DE 3 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
Afsender:
Håndbold Spiller Foreningen, Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K
Danske Fragtmænd ønsker
held og lykke til EM
www.fragt.dk