1. No category

Tina Thranesen
Vidensbanken om kønsidentitet
www.thranesen.dk
tina@thranesen.dk
28. maj 2012.
Er der flere end to køn?
http://www.thranesen.dk/artikler/TT-Flere-end-to-koen.pdf
Det påstås af nogle, at der er flere end to køn, at kønnet er mangfoldigt, og nogle ønsker, at hver
enkelt selv skal have ret til at definere sit køn.
Men kan det være rigtigt, at der findes flere end to køn? Der er i hvert fald nogle, som påstår det.
Der er jo nyfødte, hvor det på grund af kønsorganernes udseende ikke er muligt uden større
undersøgelser at afgøre, om det er en pige eller en dreng.
Der er også personer, der fra den tidlige barndom føler, at de er det modsatte køn i forhold til det, de
fik tildelt ved fødslen – på trods af, at deres kønsorganer er entydigt kvindelige eller mandlige.
Vil det derfor ikke være nærliggende og rimeligt at antage og acceptere, at der findes flere end et
køn? At der er mennesker, som hverken tilhører det kvindelige eller det mandlige køn, men et tredje
køn, fjerde eller femte køn?
Hvis det lægges til grund, at der findes flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, vil det så også
være nærliggende og rimeligt at give den enkelte ret til selv at definere sit køn?
Indhold
Indhold........................................................................................................................................ 1
Spørgsmål og konsekvens ........................................................................................................... 2
Hvem og hvorfor ......................................................................................................................... 2
Hvad betyder ordet "køn"? .......................................................................................................... 3
Ord med "køn" ............................................................................................................................ 3
Kønsbetegnelse og kønsmarkering .............................................................................................. 3
Er det en dreng eller en pige? ...................................................................................................... 4
Kønnet og formering – et barn bliver til....................................................................................... 4
Graviditet .................................................................................................................................... 4
Kan en mand blive gravid? ...................................................................................................... 4
Kan en kvinde gøre en kvinde gravid? ..................................................................................... 4
Hvad kendetegner kønnet? Kønskaraktererne ............................................................................. 5
Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykkes på denne måde ................................................ 5
Kønsafvigelser ............................................................................................................................ 5
Fysiske kønsafvigelser ................................................................................................................ 5
Ikke fysiske kønsafvigelser ......................................................................................................... 5
Identitet ....................................................................................................................................... 6
Kønsidentitet ............................................................................................................................... 6
Kønsrolle .................................................................................................................................... 6
Kønssocialisering ........................................................................................................................ 6
Socialt køn – kønsopfattelse ........................................................................................................ 6
Queer .......................................................................................................................................... 7
Juridiske definitioner ................................................................................................................... 7
Definerer kønsafvigelse som et selvstændigt køn......................................................................... 7
Engelske betegnelser ................................................................................................................... 8
Afslutning - konklusion ............................................................................................................... 8
Noter og henvisninger ................................................................................................................. 8
Tina Thranesen
Side 2 af 12.
Spørgsmål og konsekvens
[Til indhold]
Hvad kan eller vil der i øvrigt ske ved, at acceptere påstandene om, at der er flere køn/at kønnet er
mangfoldigt og indrette lovgivningen efter det og sådan, at hver enkelt har ret til selv at definere sit
køn?
Det må nødvendigvis rejse i hvert fald følgende spørgsmål:
1.
Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere påstanden om, at der findes flere end
to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
2.
Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere ønsket om, at den enkelte selv må
definere sit køn?
3.
Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til
påstanden om, at der findes flere end to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
4.
Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til
ønsket om, at den enkelte selv må definere sit køn?
Det er ikke muligt entydigt at besvare spørgsmålene, hvorfor jeg overlader det til hver enkelt at
filosofere derover og besvare for sig selv.
Derimod er det muligt at beskrive de lovændringer, som Folketinget vil være nødsaget til at lave og
de ændringer af bekendtgørelser, cirkulære og vejledninger, ministerier, styrelser og offentlige såvel
som private institutioner og arbejdspladser vil være nødsaget til at lave.
Vedrørende processen frem til, at en eventuel vedtagelse i Folketinget henviser jeg til artiklen: En
lovs tilblivelse [1].
Jeg vil ikke detaljeret lave en opremsning af alle de lovgivningsmæssige og administrative
ændringer, det vil medføre, men nøjes med at bemærke, at det vil være et meget, meget omfattende
projekt. Lad mig blot som eksempler nævne, at det vil kræve ændring af personregistrering – CPR,
folkeregistrering, ægteskabsforhold, registreret partnerskab, arveforhold, sundhedsforhold,
straffelov, skattelove, ligestillingslovgivning og forbud mod forskelsbehandling, pensionsforhold og
arbejdsmarkedslovgivning – og så er opremsningen ikke fuldstændig.
Hvis ønsket om, at den enkelte skal have ret til selv at definere sit køn, skal imødekommes, må
følgen nødvendigvis blive, at de også skal have ret til at omdefinere deres køn.
Spørgsmålet er derfor, om der skal/kan laves en lovgivning, der er total kønsneutral, således at
kønnet ingen betydning har rent lovgivningsmæssigt og samværsmæssigt i samfundet som helhed.
Hvis ikke, så melder spørgsmålet sig, om der skal være begrænsninger for hvor mange gange, en
person må omdefinere sit køn, eller om der skal være en tidsmæssig periode mellem hver enkelt
omdefinering – en karensperiode.
Hvem og hvorfor
[Til indhold]
Når enkelte transkønnede betegner sig som "det tredje køn" eller "kvindemand", må det primært
tages som udtryk for, at de ikke entydigt kan identificere sig som mand eller som kvinde. Det kan
derfor også være nærliggende at bruge sådanne betegnelser om deres køn og påstå, at der findes
flere end to køn, idet det kan give dem en kønsidentitet.
Påstanden om, at kønnet er mangfoldigt fremføres fortrinsvis af queerpersoner. Gennem
påklædning og kropslige udtryksformer signaliserer queerpersoner ofte en ikke-kønslig eller blandet
kønslig fremtoning, og der er generelt en afstandstagen til de fleste almindeligt anerkendte
kønsnormer og kønslige adfærdsmønstre. Med sådanne holdninger er det derfor også nærliggende at
påstå, at kønnet er mangfoldigt.
Debattører er en særlig gruppe, som bruger påstanden om flere end to køn, og at kønnet er
mangfoldigt.
Tina Thranesen
Side 3 af 12.
Betegnelsen "debattør" er måske ikke helt retvisende, men jeg har valgt at bruge den, da disse
personer primært har gjort sig og deres holdning kendte gennem artikler og bøger, og afledt deraf
formået at blive så kendte, at de er blevet interviewet til de trykte medier og elektroniske medier.
Generelt bruger de deres påstande, om at der er flere end to køn, og at kønnet er mangfoldigt som
begreber for at modsige andres udlægninger omkring køn og kønslig adfærd. Generelt har de ikke
foretaget selvstændig forskning, og deres artikler og bøger er primært udtryk for analyserende
holdninger til andres værker.
Når påstandene fra de nævnte tre grupper – enkelte transkønnede, queerpersoner og nogle
debattører – ses nærmere efter, viser det sig, at deres forklaringer og begrundelser ikke
underbrygger deres påstand, men primært må betegnes som beskrivelser på afvigelser fra det
mandlige eller kvindelige køn.
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?
For at svare på spørgsmålet, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad køn egentlig er.
Hvad betyder ordet "køn"?
[Til indhold]
Den Danske Ordbog [2]
Køn: Hver af de to grupper som mennesker, dyr og planter deles i ud fra deres
forplantningsorganer.
•
Latinsk
•
Latinsk til dansk
1.
Genus: køn, genre. (Genre kan have betydningen "slægt").
2.
Sexus: køn.
•
Dansk til latinsk
Køn: sexus, genus.
•
Ord med "køn"
[Til indhold]
Ordet "køn" indgår i mange sammenhænge i forbindelse med beskrivelse af kønnet. Nogle ord har
en umiddelbar og tydelig betydning, andre ikke.
Som note er anført et udvalg af sådanne ord.[3] I noten er ordene med "køn" suppleret med en
forklaring af deres betydning.
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der
er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.
Kønsbetegnelse og kønsmarkering
[Til indhold]
Det enkelte menneske til- og omtales og kønnene omtales på skrift og i tale med flere forskellige
ord, begreber og forkortelser.
Nogle af dem anvendes entydigt om det ene eller det andet køn, nogle er kønsneutrale og så er der (i
denne sammenhæng) nogle, som direkte er relaterede til transkønnede. De fleste er umiddelbart
forståelige og alment anvendte.
Som note er anført en række ord, begreber og forkortelser i en tabel, hvor det ved afkrydsning er
markeret, om de er kønsbestemte, kønsneutrale, anvendes om transkønnede eller om af disse
grupper. [4]
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der
er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.
Tina Thranesen
Side 4 af 12.
Er det en dreng eller en pige?
[Til indhold]
Det traditionelle spørgsmål om et nyfødt barn er gerne: Hvad køn har den lille nye? Er det en dreng
eller en pige?
Spørgsmålet synes enkelt, og er i de fleste tilfælde også enkelt, og svaret lyder gerne: Det er en
pige. Eller: Det er en dreng.
Spørgsmålet besvares gerne på grundlag, om den nyfødte har en tissemand eller en skedeåbning.
Enkelt og ligetil. Eller – er det så enkelt og ligetil?
Kønnet og formering – et barn bliver til
[Til indhold]
En mand (hankøn) og en kvinde (hunkøn) har samleje, hvorunder manden får sædafgang.
Sædcellerne får forbindelse med kvindens æg, der befrugtes, og begyndelsen til et barn er skabt. Det
befrugtede æg bliver til et foster og vokser i kvindens livmoder i ca. ni måneder, hvorefter fødslen
sker – et nyt barn er født.
Fødslen af et barn er altså betinget af en mand og en kvinde – af sæd og æg. Andre muligheder
findes ikke. Der findes ikke mennesker, som både er i stand til at befrugte og blive befrugtet.
Det må derfor konstateres, at både manden (hankøn) og kvinden (hunkøn) er nødvendige, for at et
barn kan blive til – altså to køn.
Da denne artikel alene vedrører mennesker, ses der bort fra, at enkelte "laverestående" individer har
evnen til at ændre deres køn eller er hermafroditter, idet disse forhold ikke er til stede hos
mennesker.
Ligeledes ses der bort fra, hvad lægevidenskaben ved forskellige former for indgreb og
manipulationer er og/eller fremover kan tænkes at blive i stand til i relation til menneskers mulighed
for formering.
Graviditet
[Til indhold]
Kan en mand blive gravid?
Der er ikke noget usædvanligt i, at en kvinde bliver gravid. Der er heller ikke noget usædvanligt i,
at en mand gør en kvinde gravid.
Sådan har det været i årtusinder og betragtes som ganske naturligt.
Imidlertid må det konstateres at med ændret lovgivning i forskellige lande, er det i dag muligt for en
kvinde at få tilladelse til at skifte køn uden operative indgreb, men alene efter i en periode at have
været i behandling med det mandlige kønshormon, testosteron.
Hvis pågældende, der nu juridisk er en mand, stopper med kønshormonbehandlingen, er det muligt
for manden at blive gravid – evt. ved kunstig insemination.
Kan en kvinde gøre en kvinde gravid?
Dertil må der juridisk set også svares: Ja.
Hvis en biologisk født mand får tilladelse til et kønsskifte med eller uden operative indgreb, og
inden kønsskiftet har fået deponeret sæd, så vil denne sæd ved insemination kunne gøre en kvinde
gravid.
Derved vil en juridisk kvinde reelt være far til barnet og dermed må det også siges, at en kvinde kan
gøre en anden kvinde gravid.
Dermed vil det også være muligt for to personer, der biologisk er født som henholdsvis mand og
kvinde, og hvor begge efterfølgende får tilladelse til kønsskifte, således at manden bliver kvinde og
kvinden bliver mand, at føde et barn, hvor den juridiske kvinde er far til barnet og den juridiske
mand er mor til barnet.
Det gør imidlertid ikke, at der er grundlag for at påstå, at der er flere end to køn.
Det kan konstateres, at kønnet juridisk set kan ændres, og at rollen som "mor" og som "far" har fået
Tina Thranesen
Side 5 af 12.
et videre perspektiv.
Der er imidlertid intet belæg for at betegne nogle af de skitserede personer som værende et
selvstændigt tredje, fjerde eller femte køn. Der er fortsat tale om henholdsvis en mand og en kvinde
– altså to køn.
Hvad kendetegner kønnet? Kønskaraktererne [5]
[Til indhold]
Kønnet kendetegnes på grundlag af kønskaraktererne, det vil sige de legemlige og psykologiske
egenskaber, som beskrives på fem niveauer:
1.
det genetiske køn, dvs. den for kønnet karakteristiske kromosombestykning,
2.
det gonadiske køn, dvs. typen af de primære kønskirtler, gonader (ovarier eller testikler),
som individet har udviklet, og som i meget sjældne tilfælde ikke svarer til det genetiske køn,
3.
det genitale køn, dvs. typen af indre og ydre kønsorganer, hvis udformning bestemmes dels
direkte af de kønsspecifikt udtrykte gener, dels indirekte af de hanlige (mandlige) eller
hunlige (kvindelige) kønshormoner, der produceres af individets gonader,
4.
det somatiske køn, dvs. de øvrige legemlige kendetegn ved kønnet, de såkaldt sekundære
kønskarakterer, f.eks. behåring, fedtfordeling, muskelmasse, bækkenform, stemmeleje og
brystkirteludvikling, der styres af typen af kønshormoner, der produceres af individets
gonader, samt
5.
det psykosociale køn, dvs. de for kønnet særlige adfærdsformer.
Mens de fire førstnævnte kønskarakterer næsten altid er i indbyrdes overensstemmelse, er det femte
- det psykosociale køn - mindre sammenhængende med de øvrige og mere påvirkeligt af kulturelle
og andre prægninger.
Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykkes på denne måde
[Til indhold]
De to køn kan kendetegnes ved det ene køns manglende evne til at blive gravid.
Ikke alle kvinder er i stand til at føde børn, men alle mænd mangler denne evne, så kvinder kan
defineres som "ikke-mænd" – altså repræsentanter for det køn, der kan have de egenskaber, som
ingen mænd har. [6]
Kønsafvigelser
[Til indhold]
Det sker, at noget "går galt", så barnet ikke har et entydigt køn eller vokser op og i større eller
mindre grad føler, at det ikke tilhører det køn, det blev tillagt ved fødslen.
Fysiske kønsafvigelser
[Til indhold]
Der findes en lang række kroniske lidelser og handicap, som medfører udtalt fysisk
funktionsnedsættelse, som fortrinsvis er medfødte og hyppigt arvelige.
Lidelserne og handicappene er større eller mindre, ydre og/eller indre afvigelser fra det "normale"
sunde mandlige eller kvindelige køn.
Af kroniske lidelser og handicap – fysiske afvigelser – kan nævnes:
Adrenogenitalt syndrom – AGS [ 7]. Androgen insensitivity syndrome – AIS [ 8].
Hermafrodit [9]. Interkøn [10]. Kleinfelters syndrom [11]. Morris syndrom [12]. Triple-X
syndrom [ 13]. Tvekønnet [14].
Ikke fysiske kønsafvigelser
[Til indhold]
Transkønnethed [15] – spændende fra fetichistisk transvestisme over transvestisme til
transseksualisme – må antages at være en medfødt tilstand, der er stationær og vedvarende livet
Tina Thranesen
Side 6 af 12.
igennem.
Fælles for transkønnede personer er, at deres kønsidentitet i større eller mindre grad ikke stemmer
overens med det køn, de fik tillagt ved fødslen – de føler sig i større eller mindre grad som det
modsatte køn i forhold til det køn, de fik tillagt ved fødslen.
Psykiske lidelser
Der er forskellige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni [16], som kan medføre vrangforestillinger
– bl.a. at være det modsatte køn i forhold til det køn pågældende blev tildelt ved fødslen. Helbredes
lidelsen, vil denne følelse også forsvinde.
Identitet
[Til indhold]
En persons identitet kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre og svarer på
mange måder til begreberne "personlighed" og "karakter".
Identiteten består af flere dele, som dels er selvstændige og dels overlapper hinanden.
En del af identiteten opstår i samværet og kommunikationen med andre mennesker, en del er følge
af personens egne bevidste valg, og en del er en følge af personens ubevidste eller kun delvist
bevidste valg.
I forlængelse heraf og som barnet i øvrigt udvikler sig og bliver ældre får personens evner og
færdigheder samt tilhørsforhold til forskellige grupperinger og samfundslag betydning for
identitetsdannelsen.
Forældre er nok dem, der øver størst påvirkning på barnets identitetsdannelse - især i de tidlige
barneår er forældrenes påvirkning meget stor.
Identitetsdannelsen er en kontinuerlig proces, som starter fra den tidlige barndom, formes under
puberteten og videreudvikles og ændres i voksenalderen.
Kønsidentitet
[Til indhold]
Kønsidentiteten er nok den væsentligste del af en persons samlede identitet.
Kønsidentiteten kendetegnes ved den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af
• sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, og
• sin krop hvilket, hvis muligheden er til stede, for nogle kan indebære ønske om ændring af
kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder
at udtrykke sit køn på, herunder påklædning, tale og manerer.
Kønsrolle
[Til indhold]
Den almene forventning om, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opføre sig og se ud for
at være ”rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.
De fleste personers kønsrolle svarer til disse forventninger.
Transkønnede afviger i større eller mindre grad fra forventningerne.
Kønssocialisering
[Til indhold]
Begrebet anvendes som betegnelse for den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig, udformer
og udtrykker sit køn. Processen foregår i mange forskellige sammenhænge – i familien, i skolen, i
fritiden, gennem medier, sociale netværk og på arbejdspladserne.
Socialt køn – kønsopfattelse
[Til indhold]
Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og
kvindeligt og kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks. ved valg af tøj, frisure,
Tina Thranesen
Side 7 af 12.
makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
Kønnet er i mange sammenhænge grundlæggende for den sociale struktur i samfundet herunder
sociale og retslige pligter og rettigheder.
Kønnet har også betydning i måden personer omgår og opfatter hinanden på og danner relationer til
hinanden – venner/veninder, kærester og parforhold arbejdskolleger mv.
Disse forhold er i en vis udstrækning bestemt af og forskellige i forskellige lande med forskellige
kulturelle og juridiske forhold.
Kønsopfattelsen er derfor stærkt knyttet til samfundets forventninger og ikke kun til biologisk
forhold.
Queer [17]
[Til indhold]
Begrebet queer bruges om personer, der modsætter sig cisheteronormativiteten [18], og som ikke
anerkender, at der kun er to køn, at heteroseksualitet er det normale, eller at kønsidentitet kun kan
være mandlig eller kvindelig. Der er imidlertid intet i queerteorierne, der underbygger, at der er
flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt. Hver gang, det påstås, viser det sig, at der er tale om
kønsafvigelse og/eller kønsidentiteten. De begår dermed den fejl, at de definerer en kønsafvigelse
og/eller kønsidentiteten som et selvstændigt køn.
Juridiske definitioner
[Til indhold]
Uanset hvordan, der forholdes til begrebet køn – videnskabeligt, filosofisk eller holdningsmæssigt –
vil det altid være muligt for et folketingsflertal at lave lovgivning, der indeholder politisk betingede
definitioner, som måske, måske ikke kan underbygges nærmere.
Ændring af stillingsbetegnelser er et sådant tilfælde. Rent lovgivningsmæssigt blev f.eks.
stillingsbetegnelserne, lærerinde, danserinde, skuespillerinde ændret til lærer, danser, skuespiller.
Det var ikke for at ændre på kønsopfattelsen, men som led i ligestilling af mænd og kvinder, idet det
var blevet politisk ukorrekt med kønsbestemte stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelsen
sygeplejerske forblev dog uændret, hvilket nok skyldes, at betegnelsen sygeplejer allerede var i
brug til en stilling af kortere og mindre omfattende uddannelse, men havde så til følge, at en hidtil
entydig kvindelig stillingsbetegnelse fremover også skulle bruges af mænd. Samtidig indførtes, at
der ikke måtte annonceres efter eller foretrækkes personer af bestemte køn. Herunder indførtes
betegnelsen M/K som tilføjelse i de tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen ikke i sig selv var helt
kønsneutral.
Definerer kønsafvigelse som et selvstændigt køn
[Til indhold]
Gennemgangen af de forskellige aspekter af "køn" understøtter ikke påstandene om, at der er mere
end to køn/at kønnet er mangfoldigt – tværtimod. Det er også gennemgående, at påstandene derom
ikke er videnskabeligt underbygget.
Transkønnethed er som et eksempel således et selvstændigt køn, men en kønsidentitet.
Inden for både hankønnet og hunkønnet findes der afvigelser – fysiske såvel som ikke-fysiske. Hos
nogle kan det være vanskeligt entydigt at fastlægge kønnet. Hos andre svarer deres indre
kønsidentitet ikke med det ved fødslen tildelte køn. Ingen af disse afvigelser giver imidlertid
grundlag for at påstå, at det drejer sig om selvstændige køn/at der er mere end to køn.
De, der fremkommer med påstanden om flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, begår den fejl, at
de definerer en kønsafvigelse som et selvstændigt køn.
I videnskabeligt funderede rapporter og undersøgelser konstateres det derimod klart, at der kun
findes to køn.
Tina Thranesen
Side 8 af 12.
Engelske betegnelser
[Til indhold]
De engelske ord/begreber ord transsexual, transvestite og transgender har i denne sammenhæng
ikke direkte betydning til, om der kun findes to køn, eller om der findes flere/om kønnet er
mangfoldigt, men for at forstå betydningen af de engelske ord transsexual, transvestite og
transgender og deres danske oversættelse til transseksuel, transvestit, transkønnet person,
transperson og transkønnet og dermed bruge dem rigtigt kan det være gavnligt at have kendskab til i
hvilken sammenhæng, de blev skabt.
Da jeg tidligere har skrevet en selvstændig artikel derom, vil jeg ikke komme nærmere ind på disse
forhold, men henvise interesserede til artiklen [19].
Afslutning - konklusion
[Til indhold]
Folketinget kan imidlertid lave love, der giver rettigheder eller begrænsninger for alle eller for
bestemte grupper af personer. Det vil derfor også være muligt for Folketinget at tilrettelægge
lovgivningen som om, der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt.
Afslutningsvis vil jeg fremføre, at alt taler for, at der kun er to køn, og at det ikke er sandsynligt, at
lovgivningen bliver tilrettelagt som om, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, eller at
den enkelte får ubegrænset ret til selv at definere sit køn.
Jeg stillede tidligere spørgsmålet:
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?
Svaret må entydigt besvares således:
Nej, der findes ikke flere end to køn, og kønnet er ikke mangfoldigt. Der findes
kun to køn.
En person af det ene eller det andet køn kan imidlertid i større eller mindre grad,
fysisk eller ikke-fysik have en kønsafvigelse i forhold til det ved fødslen tildelte
køn, men det gør ikke, at pågældende har et selvstændigt tredje, fjerde eller femte
køn!
Der findes kun to køn!
Noter og henvisninger
[Til indhold]
1) En lovs tilblivelse. Af Tina Thranesen den 4. december 2007.
http://www.thranesen.dk/artikler/TT-En-lovs-tilblivelse.pdf
2) Hvad betyder ordet "køn"?
Den Danske Ordbog udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=køn
3) Ord med "køn"
Ord med "køn"
Binære kønssystem
Betydning
Binær betyder "dobbelt", "to dele".
Det binære kønssystem henviser til, at der kun er to køn –
manden/hankøn og kvinden/hunkøn.
Tina Thranesen
Side 9 af 12.
Biologisk køn
Det modsatte køn
Det tredje køn
Kulturelle køn
Kønnet sidder ikke mellem benene
Kønnet sidder mellem ørerne
Kønsdrift
Kønsforskning
Kønsforståelse
Kønshierarki
Kønsidentitet
Kønsidentitetsforstyrrelse
Kønskategori
Kønskorrektion
Kønskriterier
Kønskromosomer
Kønskultur
Det køn – dreng eller pige - en nyfødt bliver tildelt ved
fødslen.
Tildelingen af kønnet baseres på kroppens indre og ydre
kønstegn.
For de flestes vedkommende svarer det tildelte køn - også
senere i livet - til det køn pågældende i sit indre føler sig
som.
Det modsatte af det køn, som blev tildelt ved fødslen.
Kønsbetegnelse for en transkønnet ud fra den betragtning,
at transkønnethed udgør et selvstændigt køn.
Måden, kønnet er blevet opfattet på, har gennem tiderne
været meget påvirket af kulturelle forhold – herunder også
religiøse.
Kønsopfattelsen er også i dag stærkt knyttet til samfundets
forventninger til, hvordan mænd/drenge og kvinder/piger
bør opføre sig.
Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten ikke skabes
af kønsorganerne, men dannes i hjernen.
Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten dannes i
hjernen og dermed ikke behøver at være i
overensstemmelse med personens kønsorganer.
Det naturlige behov for seksuel stimulation og
tilfredsstillelse.
Videnskabelig (eventuel tværvidenskabelig) forskning
vedr. kønnets betydning.
Forståelse for kønnenes egenskaber, ligheder og forskelle
biologisk, kulturelt og historisk set.
Gammeltestamentlig opfattelse af, at manden er kvinden
overlegen.
Den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle
oplevelse af:
• sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved
fødslen tildelte køn, og
• sin krop hvilket, hvis muligheden er til stede, kan
indebære ændringer af kroppens udseende eller
funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden
behandling og måder at udtrykke sit køn på herunder
påklædning, tale og manerer.
Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det
køn pågældende i sit indre føler sig som.
Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med kønsmistrivsel.
Opdelingen af kønnene i hankøn og hunkøn.
Ændring af en person køn ved hjælp af behandling med
kønshormoner og kirurgi.
Situationer, hvor en persons køn – mand/kvinde – lægges
til grund for en afgørelse, beslutning el. lign.
Kromosomer3 er de "beholdere", som gemmer på vores
gener og vores DNA.
Et "normalt" menneske har 46 kromosomer delt op i 23 par
med numrene 1 til 23. De vigtigste har de laveste numre. Et
foster uden f.eks. kromosom nr. 1 kan ikke overleve.
Det 23. par er kønskromosomerne, hvor kvinder har XX og
mænd XY.
Den kulturelle opfattelse af kønnene og disses
forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge/mandeverden med forskellige regler, normer og værdier.
Tina Thranesen
Side 10 af 12.
Kønsmistrivsel
Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det
køn pågældende i sit indre føler sig som.
Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med
kønsidentitetsforstyrrelse.
Synlige tegn i adfærd, udseende, talemåde, uddannelse
mm., som typisk tillægges henholdsvis kvinder/hunkøn og
mænd/hankøn.
Opfattelsen af personers køn typisk ud fra kulturel
opfattelse af kønnene og disses forskelligheder – en pige/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige
regler, normer og værdier.
Kønsorganer eller kønsdele (fra det latinske genitalia fordansket til genitalier) er de organer som benyttes til
forplantning blandt mennesker og dyr.
Kvindens kønsorganer
• Klitoris - lille knop med forhud, meget følsom, bruges
til seksuel stimulering.
• Kønslæbe - ydre og indre organ omkransende
indgangen til skeden og urinrøret.
• Livmoder - organ til at beskytte og nære æg, samt
senere fosteret.
• Ovarium - modning af æg og hormonproduktion,
opbevaring af umodne æg.
• Skede – organ, hvor penis indføres og det nyfødte barns
udgang ved fødslen.
• Æggeleder - fører æg fra ovarie til livmoder.
Mandens kønsorganer
• Penis/Tissemand - ydre organ til indføring i skeden,
bruges også som urinvej.
• Testikel – organ, hvor sædcelleproduktionen foregår.
• Prostata – organ, der danner en del af sædvæsken.
Forskelle i mænds og kvinders sprogbrug.
Den almene opfattelse af, hvordan en pige/kvinde og en
dreng/mand skal opføre sig og se ud for at være ”rigtige”
piger/kvinder og drenge/mænd.
Kønssocialisering fokuserer på det kønnede aspekt af
socialisering. Altså den proces, hvor det enkelte menneske
former og formes af sit køn. Processen begynder ved livets
start og foregår i alle livets scenarier fra familien til
børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet og i medier.
Særegen for et køn.
Infektionssygdom som overføres ved seksuelt samvær som
f.eks. gonore, klamydia og syfilis.
Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og
traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og
kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks.
ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter
m.v.
Kønnets værdier og kompetencer set i et socialt og kulturelt
perspektiv.
Kønsmønster
Kønsopfattelse
Kønsorganer
Kønssprog
Kønsrolle
Kønssocialisering3
Kønsspecifik
Kønssygdom
Socialt køn
Sociokulturelt køn
4) Kønsbetegnelse og kønsmarkering
Betegnelse (til- og omtale)
D (Dreng)
Det tredje køn
Fru.
Frøken (Frk.)
Hankøn
Hunkøn
Kønsneutral
Transkønnet
X
X
X
X
Tina Thranesen
Side 11 af 12.
Han
Hr.
Hun
K (Kvinde)
Kvinde
M (Mand)
Mand
Mandekvinde
M/K (Mand/kvinde)
P (Pige)
Person(en)
Shemale
Transkvinde
Transkønnet
Transmand
X (Uspecificeret – kun i pas)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
5) Kønskaraktererne
Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=113425
6) Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykkes på denne måde
"Race" og "Køn" som sociale kategorier
Uddrag af Ole Poulsens filosofiopgave fra 2005 om "Undertrykkelse og lighed i den liberale og den
radikale filosofi".
http://aktivist.nu/spip.php?article113
7) Adrenogenitalt syndrom - AGS
Medfødt arvelig lidelse, som skyldes en genetisk fejl i produktionen af hormoner fra binyrebarken.
Der fremkommer en overproduktion af mandlige kønshormoner (androgener) samtidig med en
mangel på binyrebarkhormon (kortisol).
For drenge betyder det en tidlig forstørrelse af penis og øget kropsbehåring, mens det for piger
medfører forandringer i kønsdele, sommetider i en grad, hvor den nyfødte pige ligner en dreng.
8) Androgen insensitivity syndrome - AIS
På dansk: Androgent insensitivitetssyndrom. Forkortes AIS. En anden betegnelse for Morris
syndrom.
Personer med ASI er kvinder med mandlige arveanlæg. De udvikler kvindelige kønsorganer og
bryster samt kvindelig kropsformer.
De mangler livmoder, æggestokke og æggeleder, får ingen eller sparsom kønsbehåring.
Der dannes testikler, som bliver liggende i bughulen.
Syndromet har fået navn efter den amerikanske læge J. M. Morris, der i 1953 afgrænsede
syndromet.
9) Hermafrodit
En person født med kønsorganer, der er misdannede eller ikke entydigt mandlige eller kvindelige.
10) Interkøn
Dansk betegnelse for det engelske intersex. Nyere betegnelse for tvekønnet og hermafrodit.
11) Kleinfelters syndrom
Tvekønnethed. Dreng født med XXY kromosom.
Kroppens celler består normalt af 46 kromosomer, heraf er de to kønskromosomer, dvs. de
bestemmer kønnet. Hos drenge er kønskromosomerne XY og hos piger XX. Af ukendte og ikke
arvelige årsager kan der opstå fejl ved celledelingen under eller lige efter befrugtningen, så cellerne
får et ekstra X. Derved opstår tilstanden XXY, eller Klinefelters syndrom.
Tina Thranesen
Side 12 af 12.
12) Morris syndrom
Morris syndrom omtales også som androgyn, androgent insensitivitetssyndrom (AIS) og intersex.
Morris syndrom er kendetegnet ved en tilstand med mandlige arveanlæg, men kvindelige
fremtrædelsesformer. Dvs. personer med syndromet er kvinder, både psykosocialt og med hensyn
til udseende, på trods af de mandlige arveanlæg. De får de ydre kvindelige kønsorganer og udvikler
kvindelige bryster og kropsformer. De vil mangle de indre kvindelige kønsorganer: livmoder,
æggestokke og æggeleder. De får ingen eller kun sparsom kønsbehåring. Der dannes testikler, men
de bliver liggende i bughulen.
Syndromet forekommer i en fuldstændig form og i forskellige ufuldstændige grader.
13) Triple-X syndrom
XXX-afvigelse i kønskromosomtallet.
Kvinder med et X-kromosom for meget. Har normal kønsudvikling, men er lidt senere udviklet end
gennemsnittet, og har derfor mere behov for omsorg og stimulering. Fysisk udvikles de normalt og
altså i stand til at få børn som andre kvinder.
14) Tvekønnet
Intersex på dansk interkønnet - også tidligere omtalt som hermafrodit.
15) Kønsidentitet. Artikel af Tina Thranesen af 21. april 2008.
http://www.thranesen.dk/artikler/TT-Koensidentitet-20131022.pdf
16) Skizofreni
Personer, der lider af skizofreni, vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra
person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt.
Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social
tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.
Vrangforestillinger
Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har undergået en ændring, er også relativt
almindelige. Der kan være tale om forestillinger om, at udseendet er ændret, om at være blevet ramt
af en sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer som de skal eller
ligefrem mangler. Der kan være forestillinger om, at organer har byttet plads, om at farlige stoffer,
dyr eller andre uønskede elementer er trængt ind i kroppen. Beslægtet med dette er forestillinger om
imaginær graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan også optræde. Det kan være
forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.
17) Queer
Leksikon for det 21. århundrede
http://www.leksikon.org/art.php?n=5013
18) Cisheteronormativitet
Den udbredte antagelse om, at mennesker enten er mand eller kvinde og seksuelt er tiltrukket af det
modsatte køn, og som derved marginaliserer personer, der ikke er ciskønnede eller heteroseksuelle.
19) Engelske betegnelser. Artikel af Tina Thranesen af 11. april 2012.
Oversættelse og betydning af de engelske ord transsexual, transvestite og transgender
http://www.thranesen.dk/artikler/TT-Transord-oprindelse-betydning.pdf