ung rejseguide 2010-11 www.ung-rejseguide.dk 1 Forberedelserne til enhver vellykket rejse skal være i orden. Derfor har vi i UNG REJSEGUIDE samlet en masse gode råd til din rejse ud i verden. Du kan finde oplysninger om alt fra fornyelse af pas, forsikringer, alkohol, stoffer og sex til maveproblemer samt en række nyttige telefonnumre og web-adresser. Med rejseguiden og en portion sund fornuft i bagagen er du allerede godt på vej til en vellykket rejse. 2 Rejsehåndbøger4 Sikkerhed, pas og visum 5 Rejsesygesikring6 Andre forsikringer 8 Vaccinationer10 Penge11 Tjekliste14 Maveproblemer16 Sol18 Verdenskort og tidszoner 20 Alkohol22 Narkotika24 Rygning26 Sex27 Tyveri30 Vold og voldtægt 31 Adfærd32 Anholdelse33 Ulykker34 Telefon og e-mail 36 Ambassader og konsulater 38 3 REJSEHÅNDBØGER En 100-krone seddel eller to til en rejsehåndbog er godt givet ud, når du alligevel bruger flere tusinde kroner på en rejse. En rejsehåndbog er fuld af gode råd og oplysninger om dit rejsemål, om hoteller, oplevelser m.m. En rejsehåndbog skal helst være ny eller revideret for nylig. Er den mere end et par år gammel, er der som regel mange oplysninger, der ikke passer mere. Vælg en rejsehåndbog, der passer til din måde at rejse på. Nogle bøger er til rejsende med få penge, andre er til luksusturister, og andre igen er til bilister osv. Vælger du en engelsksproget rejsehåndbog, kan der tit være penge at spare, hvis du køber den i lufthavnen. Du kan også finde masser af oplysninger og inspiration på nettet. www.backpackers-online.dk • www.travelmarket.dk www.travelblog.dk • www.travelblog.org 4 SIKKERHED, PAS OG VISUM Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger på www.um.dk under borgerservice ¨ før rejsen. Her kan du få råd og vejledning om sikkerhedssituationen i et antal lande. Dit pas skal være gyldigt i hele rejseperioden. I en del lande skal det gælde mindst 6 mdr. ud over rejsens varighed. I nogle lande forlanges et maskinlæsbart pas og/eller biometrisk pas med personoplysninger indstøbt i en elektronisk chip. Læs mere på www.politi.dk ¨ borgerservice ¨ pas. Du fornyer dit pas i din kommunes borgerservicecenter. Husk pas ved rejser til Schengen-landene, selvom grænsekontrollen er ophævet. Pas godt på dit pas. Tag fotokopier af pas, sygesikringsbevis, kørekort m.v., og gem dem et andet sted end originalerne. Nogle lande forlanger, at man altid har det originale pas på sig. Et godt råd er at scanne vigtige dokumenter og lægge dem på en usbnøgle eller sende dem til din egen e-mail-adresse. Hvis dit pas forsvinder, skal du først henvende dig på den nærmeste politistation. Har de ikke fundet det, skal du kontakte nærmeste danske konsulat eller ambassade. Her kan du søge om et hjemrejsedokument, når du har en erklæring fra politistationen om, hvordan du har mistet passet. Nogle lande kræver visum. Få oplysninger om hvilke hos rejsebureauet, på landets ambassade eller hos Udenrigsministeriet. Se www.um.dk under borgerservice ¨ før rejsen. Nogle lande kræver, at der er nøjagtig samme navn i pas, visum og på fx rejsechecks og flybilletter. Vær opmærksom på dette i forhold til mellemnavne, navneskift m.v. 5 REJSESYGESIKRING Husk dit sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) og skriv under bag på kortet inden rejsen. Du er dækket af dit gule sundhedskort i 1 måned, når du er på ferie- eller studierejse inden for EU, Færøerne, Grønland og EØS-landene (Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz) Hjemtransporten er ikke dækket, bortset fra rejser i Færøerne, Grønland og inden for de nordiske lande, hvis transporten er ordineret af en læge. Tegn evt. hjemtransportforsikring. Hjemtransporten er dækket ved dødsfald. Skal du rejse længere end en måned og fx arbejde eller studere, så få fat i det blå EU-sygesikringsbevis i din kommunes borgerservicecenter, se www.sundhed.dk – under Den offentlige rejsesygesikring. Du kan i princippet få gratis lægehjælp på ferierejsen i EU, Færøerne, Grønland og EØS-landene ved at vise det gule sundhedskort. I praksis skal du dog ofte betale udgifter til læge, hospital og medicin på stedet og så få refunderet udgifterne ved forsikringsselskabet SOS International, når du kommer hjem. Gem derfor kvitteringer, kopi af recepter m.v. Sygesikringen dækker kun hospitalsophold på almindelige sygehuse. I alvorlige tilfælde af sygdom eller ulykker skal du kontakte SOS International (+45 7010 5050) for oplysninger om hospitalsophold. 6 Det kan blive dyrt at blive syg på rejser i udlandet. Tegn derfor en speciel forsikring, hvis du rejser uden for Europa eller rejser i længere tid end en måned og arbejder eller studerer undervejs. Men også ved kortere rejser inden for EU, da hjemtransporten ikke er dækket af det gule sundhedskort. Nærmere information: Forsikringsoplysningen (41 91 91 91), www.forsikringsoplysningen.dk Læs mere om rejsesygesikring på www.regioner.dk 7 ANDRE FORSIKRINGER Familieforsikringer dækker ved fx brand, tyveri og bortkomst eller beskadigelse af bagage på rejser indtil 3 måneder fra afrejsedagen. Hjemmeboende børn – uanset alder – er omfattet af forældrenes forsikring. Det er du også, hvis du er under 21 år, flyttet hjemmefra og bor alene. Penge og smykker er kun dækket ved indbrud i en bygning eller et lokale. Bliver dit fotoudstyr eller din ipod stjålet, og det ikke er indbrud, må du regne med en selvrisiko. Hvis du kommer ud for et lomme- eller tasketyveri, dækker forsikringen kun, hvis du selv eller andre ser tyveriet ske og råber op. Husk at anmelde enhver form for tyveri til politiet, og at få en kvittering på anmeldelsen med hjem til dit forsikringsselskab. Familieforsikringen dækker også, hvis du bliver erstatningspligtig i det land, du opholder dig i. Har du en ulykkesforsikring, dækker den også, når du er på rejse. Læs i det hele taget dine forsikringer – eller dine forældres – godt igennem, inden du tager af sted. Husk også at tjekke, om ulykkesforsikringen dækker, hvis du fx dykker eller dyrker ekstremsport. Er du slet ikke dækket af nogen forsikring, eller varer rejsen mere end 3 måneder, kan du tegne en kombineret rejseforsikring. Den dækker din bagage og er samtidig en ansvars- og ulykkesforsikring. 8 Motorkøretøjsforsikring Ved leje af bil, motorcykel eller knallert i udlandet skal du sikre dig, at ansvars- og kasko-forsikring er i orden. Hvis du rejser i bil hjemmefra, så kontakt dit forsikringsselskab eller Forsikringsoplysningen (41 91 91 91) eller se www.forsikringsoplysningen.dk 9 VACCINATIONER Ved rejse i en række lande, især i Asien, Afrika, Mellemamerika og Sydamerika, er det nødvendigt at blive vaccineret mod smitsomme sygdomme. Kontakt din egen læge eller et af de øvrige vaccinationssteder, som du kan finde på www.ssi.dk ¨ vaccination ¨ vaccinationssteder Har du brug for at beskytte dig mod malaria, så kontakt din læge eller et af de øvrige vaccinationssteder. Køb ikke overskydende malariamedicin af andre. Du kan aldrig vide om: det er det rigtige middel til dig medicinen har været opbevaret, så den stadig er virksom medicinen er købt et sted, hvor du kan stole på indholdet Søg rådgivning i god tid inden afrejse (4-6 uger). 10 penge Det nemmeste er at have kontanter på sig, men det er også det farligste. Hav derfor ikke de fleste penge i kontanter, men brug kreditkort eller rejsechecks. Det er dog altid praktisk at have et mindre beløb af de enkelte landes valuta, så du kan klare dig, hvis bankerne er lukkede, når du ankommer. Det kan også være en god idé at have et reservebeløb til uforudsete situationer, fx 500 kr. i danske sedler, euro eller dollars. Rejser du uden for Europa, er dollars bedst. Med kreditkort som fx VISA, Mastercard, American Express og Diners er du uafhængig af kontanter og checks i store dele af verden, men du skal være mindst 18 år og have en pæn indtægt for at kunne få dem. Du kan dog få et Maestro-kort, fra du er 15 år. Du skal aldrig aflevere dit kreditkort, så du slipper det af syne – det kan kopieres og misbruges. Sørg for at det ikke kommer for tæt på magneter – det kan ødelægge magnetstriben bagpå. Pas godt på dine kvitteringer, når du bruger kreditkortet. Hvis andre får fat i dit kortnummer, kan det misbruges til køb over internettet. Pas også godt på din PIN-kode. Mister du dit kreditkort, skal du ringe til PBS +45 44 89 29 29 og få det spærret. Husk at tjekke dine kontoudtog, når du kommer hjem. Rejsechecks Rejsechecks er en af de sikreste måder at have sin rejsevaluta på. Checkene udstedes på bestemte beløb i den bank, hvor du køber dem. Det er en god idé både at have store og små beløb. 11 Du skal underskrive checkene to gange: Når du får dem udleveret i banken, og når du indløser dem på rejsen. Du kan få erstattet dine rejsechecks, hvis du mister dem. Men kun hvis du har ført regnskab med, hvor og hvornår du har indløst checks, og du kan fremvise kvitteringen for indkøbet af checkene. Kvitteringen skal derfor opbevares et andet sted end checkene. Når du rejser rundt, går på indkøb m.v., så hav altid en lille pung eller lignende, hvor du har penge nok til dagens behov. På den måde undgår du at vise folk hele din formue og ikke mindst, hvor du gemmer den. Dine penge og værdipapirer bør gemmes væk og kun tages frem fra fx pengebæltet, når du er helt uforstyrret. Vær opmærksom på, at det ikke altid er sikkert at opbevare pas og penge på dit hotel eller hostel. Du kan finde gode råd om shopping og betalingsformer i EU på www.forbrugereuropa.dk Hjem på statens regning? Det er en skrøne, at du kan blive sendt hjem “på statens regning”, hvis du mister dine penge eller har for få penge med. Det kan du ikke. Du kan bede din bank eller et pengeoverførselsbureau overføre penge til dig i udlandet i løbet af normalt 1-2 dage. Hvis du ikke er i stand til dette, kan du evt. få penge gennem den danske ambassade. 12 13 TJEKLISTE til bagagen n Billet n By- og landkort n Briller og kontaktlinser n Desinfektionsmiddel til sår1 n Evt. det gule internationale vaccinationskort n Hovedpinepiller n Hygiejnebind/tamponer n Kondomer n Kørekort n Lommekniv 2 n Lommelygte n Medicin1 n Mobiltelefon n Nål og tråd 2 n Papirlommetørklæder, evt. vådservietter n Pas og evt. visum – og kopi af pas og evt. visum3 n Penge/kreditkort/rejsechecks 14 n Pengebælte n Plastre n Rejseforsikring n Rejsehåndbog n Saks 2 n Sikkerhedsnåle 2 n Solcreme1 og solhat n Sundhedskort (sygesikringsbevis) n Tandbørste og tandpasta1 n Vandflaske1 Hvis du flyver, skal du huske at undersøge regler om væske i håndbagagen. 1 Hvis du flyver, skal alle skarpe og spidse genstande pakkes i din kuffert eller rygsæk – ikke i håndbagagen! 2 Scan vigtige dokumenter og gem dem på en usb-nøgle eller send dem til din e-mail-adresse 3 15 maveproblemer Det er ærgerligt at tilbringe ferien på toilettet, fordi du har diarré. Maveproblemer skyldes ofte anderledes bakterier eller virus, og at der er en lavere hygiejnisk standard på rejsemålet, end du er vant til. Men diarré kan undgås ved at følge nogle enkle råd: Du skal være forsigtig med at drikke vand direkte fra hanen. Køb flaskevand i stedet – og drik rigeligt af det, hvis du er et varmt sted. Undgå også isterninger. Hvis du sveder meget, er det vigtigt at spise rigeligt med salt. Vask dine hænder, inden du spiser. Brug evt. fugtige engangsservietter, hvis du ikke har andre muligheder. Brug huskereglen: Kog det, steg det, skræl det, pil det eller lad det ligge. Spis kun gennemstegt, gennembagt eller kogt mad Spis kun frugt, som du selv skræller/piller Undgå rå fisk, skaldyr, rå æg, salater og upasteuriseret mælk Hvis du får diarré, så er det allervigtigste, at du drikker rigeligt med vand tilsat salt og sukker. Brug ½ teskefuld salt og 2-3 spiseskefulde sukker til 1 liter vand. Hvis du kun tisser lidt, og urinen er meget gul, er det tegn på, at du får for lidt væske. (Det gælder også, hvis du er meget i solen). Forsøg at spise normalt igen så hurtigt som muligt. Men start forsigtigt med kogt ris og pasta, ristet brød, kiks, frugt og kogt fisk. 16 Hvis du har haft diarré i nogle dage, kan du behandle det med stoppende medicin. Du kan købe det på apoteket hjemmefra. Hvis det varer ved, hvis du har blod i afføringen eller er meget dårlig, skal du kontakte en læge. 17 SOL Solskoldninger kan ikke alene ødelægge en hel ferie, de kan også give hudskader som fx pigmentpletter, tidlige rynker, læderhud og med tiden kan de i værste fald give kræft i huden. Følg derfor solrådene: Siesta: Undgå solen mellem kl. 12 og 15 Solhat: Brug solhat, solbriller og dæk bar hud med tøj Solcreme: Én krop – én håndfuld Sluk solariet: Undlad at forbrune i solariet inden ferien. Hvis du ikke kan undgå at være i solen, er det især i stærk sol vigtigt, at du dækker bar hud til med tøj og bruger solcreme, hvor tøjet og solhatten ikke dækker. Solcreme fås med forskellige faktortal – jo længere tid i solen, jo stærkere sol, og jo lysere hud, jo højere faktortal skal du bruge. For langt de fleste er solcreme med faktor 15-25 et godt valg. Hvis du har meget sart eller lys hud eller rejser i lande tæt på ækvator, skal du bruge høj beskyttelse (over 25). Vær ekstra påpasselig, når du opholder dig i solen. Husk også at drikke rigeligt med vand. Brug nok creme – også hvis du skal smøre hele kroppen ind. Bruger du for lidt, beskytter solcremen ikke nok. Smør dig ind, inden du går ud i solen. Er du ved at blive rød, så er skaden allerede sket. Du må aldrig ligge og stege, selv om du har smurt dig godt ind. Husk at smøre dig ind igen, når du har svedt eller badet meget. 18 Solen virker stærkere ved vandet og i det lyse sand på grund af genspejling. Skulle du alligevel få for meget sol, så sørg for at beskytte de røde og ømme steder mod solen, fx med en tætvævet skjorte. Alvorligere solskoldninger kan betyde, at du må holde dig i skyggen i flere dage. Du kan lindre en let solskoldning med et kølende eller lokalbedøvende middel. Får du større forbrændinger med vabler, og føler du dig dårlig, skal du søge læge. www.skrunedforsolen.dk www.apoteket.dk – se under krop og helbred ¨ rejse ¨ sol 19 Arktisk Grønland -3t. Nuuk (Godthåb) -9t. Alaska -7t. Anchorage -8t. -10t. Island Churchill Canada Vancouver -6t. N -5t. Dan Storbritannie Honduras Colombia Venezuela Alg Mauretanien Ma Dakar N Winnipeg London Montreal Frankrig Toronto Spanien USA New York San Francisco Madrid Dallas Atlanterhavet +1t. Los Angeles Seattle Datolinien Mexico Guatemala Stillehavet Bogota Fontaleza Peru -4Std. Brasilien Lima -10t. -11t. 180 ° 165 ° 150 ° 20 a Rio de Janeiro -3t. Tidszoner ikke inddelt i hele timer. -12t. -3Std. Chile Arg enti n Mandag Søndag Påskeøerne Atlanterhavet La Paz Bolivia -9t -8t. -7t. -6t. -5t. -4t. -3T. -2t. -1t. 0 135 ° 120 ° 105 ° 90 ° 75 ° 60 ° 45 ° 30 ° 15 ° 0 ke Hav Rusland Stockholm Oslo +3t. nmark København en Berlin Moskva Tyskland Paris +7t. +6t. Novosibirsk +5t. Tyrkiet Libyen Egypten Saudi Arabien Niger ali Sudan Nigeria Etiopien Angola +8t. Indien +5t.30m Bombay Thailand Japan Beijing Stillehavet Tokyo Hongkong Vietnam Singapore Kenya Tanzania Namibia Sydafrika Irkutsk Kina Iran Afghanistan Pakistan Kairo geriet +10t. Mongoliet Kazakhstan Rom +13t. +11t.+12Tm.. +9t. +8t. Datolinien Finland Norge Sverige +4t. Papua Ny Guinea Indonesien Indiske Ocean Madagaskar Perth Cape Town Australien +8t.30m Sydney Auckland New Zealand 0t +1t. +2t. +3t. +4t. +5t. +6t. +7t. +8t. +9t. +10t. +11t +12t 0° 15 ° 30 ° 45 ° 60 ° 75 ° 90 ° 105 ° 120 ° 135 ° 150 ° 165 ° 180 ° © Cartography by 21 a/s. www.folia.dk 0303 ALKOHOL Der er forskel på alkoholkulturen i Nordeuropa og andre steder i verden. Mange steder er det direkte pinligt at være fuld og miste kontrollen. Det, vi kan opfatte som festligt, opleves nogle steder som helt upassende – i visse lande er alkohol forbudt, og i andre lande er det forbudt at drikke på gaden. Vær også opmærksom på, at alkohol slår ekstra hårdt i sol og varme. Vær forsigtig med store eksotiske drinks – det er svært at vide, hvor meget alkohol der er i dem. Husk at drikke en flaske vand, hvis du drikker alkohol. Alkohol gør dig sløv og nedsætter din reaktionstid. Drik derfor aldrig alkohol, hvis du skal køre cykel, knallert eller bil. Hold dig også fra alkohol, hvis du dyrker sport – fx skiløb eller svømning. Nogle steder risikerer unge at få stoffer i deres drinks og bagefter blive bestjålet eller voldtaget. Med for meget alkohol i blodet mister man dømmekraften og er dermed mere udsat for at blive involveret i konflikter, vold og anden kriminalitet – både som gerningsmand og offer. Vær derfor altid sammen med andre, så I kan holde øje med hinandens drikkevarer og hjælpe hinanden, hvis nogen får problemer. Tag aldrig imod drinks fra andre. 22 23 narkotika Ferie betyder ofte, at der er gang i den. Nogle bliver grebet af stemningen og lader sig friste til at eksperimentere med narkotika i jagten på oplevelser. Men det er for farligt. Du kender hverken indhold eller styrke. Nogle stoffer kan give forgiftning, nogle giver stor risiko for afhængighed, og nogle kan gøre dig skør. Vejen til skadestuen er lang, og der er ingen klageinstans, hvis du bliver dårlig. Det bedste råd er: Lad være med at tage stoffer! Stoffer som ecstasy, amfetamin og kokain er udbredte mange steder – især på diskoteker og i natklubber. Stofferne bruges ofte i forbindelse med intensiv og langvarig dans i aflukkede lokaler med høj temperatur, og det øger risikoen for hedeslag og væsketab. Brug af flere stoffer på én gang eller blanding af stoffer og alkohol øger risikoen for forgiftning og psykiske problemer. I fængsel for narko – også hash I mange lande er der meget hårde straffe, fx fængsel på livstid eller dødsstraf, for at handle med narkotika. Du kan også blive arresteret for at have illegale stoffer på dig eller for at bruge dem. Nogle få gram hash i lommen kan være anledning nok til at se et fængsel indefra i lande, hvor fængslerne ofte er meget barskere end i Danmark. Du kan risikere at sidde op til flere uger, før din sag bliver behandlet. 24 Du kan blive udnyttet som smugler Vær opmærksom på ikke at blive udnyttet som narkosmugler. Pas især på i lufthavne og ved grænserne, hvor nogen kan have anbragt narkotika i din bagage – uden at du selv ved det. Og sig ikke ja til at tage breve eller pakker med hjem til Danmark uden at vide, hvad der er i dem. Læs mere www.stofinfo.sst.dk 25 rygning Når man rejser, er alting anderledes. Du kan få lyst til at gøre ting, du ikke plejer – fx at ryge. Det er ikke i sig selv farligt for helbredet, hvis du ikke ryger derhjemme. Men er du en af dem, der reagerer stærkt på nikotin, kan du godt nå at blive afhængig af at ryge næsten dagligt på en ferie. Og så kan det være svært at holde sig fra tobakken, når man kommer hjem. Er du ryger, kan en ferie være det perfekte tidspunkt at holde op med at ryge. Alle vanemønstre er alligevel brudt op, mens du rejser, og det gør det lettere at droppe cigaretterne. Er du ryger, skal du også være opmærksom på, at de fleste lande i Europa har skrappere regler end Danmark for rygning på offentlige steder. Det gælder fx Irland, Norge, Italien, Frankrig og England. Hvis du vil have hjælp til at stoppe, kan du – før du rejser – ringe til STOP-linien på 80 31 31 31 og få gratis rådgivning og materialer. Vandpiber er udbredte i nogle lande. Vandpiberøg er også sundhedsskadelig, uanset hvilken tobak der er i, og du kan blive afhængig af nikotin, uanset hvilken måde du ryger på. Derudover kan du få andres bakterier ved at dele mundstykke med dem. www.xhale.dk www.stoplinien.dk 26 sex På rejser bliver mange grebet af eventyrlyst og får lyst til at prøve noget nyt. For nogle kan det være at have “one-night-stands” med næsten ukendte partnere. Et godt råd er, at du forbereder dig på sex, før du rejser. Overvej hvilke situationer du kan komme i. Hvordan vil du forholde dig til muligheder for sex? Hvordan vil du beskytte dig? For mange er smitte med en sexsygdom desværre en ubehagelig konsekvens af ubeskyttet sex på rejsen. Risikoen for at blive smittet med en sexsygdom, fx klamydia eller hiv/aids, findes 27 overalt i verden. Smitten kan spredes, når du har ubeskyttet sex med én, du møder på rejsen, eller med én du rejser med. Det er en god ide, at du – én gang for alle – bestemmer dig for at dyrke sikker sex. Hav altid kondomer med på rejsen. Vær sikker på, at kondomerne er nemme at komme til. Er det først blevet intimt, skal der meget til for at tømme rygsækken eller vende bunden i vejret på kufferten. Kondomer købt i Danmark har en god kvalitet. Brug vandbaseret glidecreme sammen med kondomet, hvis du dyrker analsex. Hvis du har glemt at tage kondomer med hjemmefra, kan du købe dem på et lokalt apotek. Bemærk i øvrigt, at det er forbudt at besidde porno i en række lande. Er du i tvivl om, hvordan du beskytter dig mod sexsygdomme, kan du kontakte: Sexlinien, telefon 70 20 22 66, hverdage 15-17. Du kan også få information og rådgivning på www.sexlinien.dk AIDS-linien, telefon 33 91 11 19, hverdage 9-20, weekend og helligdage 11-15. Du kan også få information på www.aids-linien.dk 28 kondom-parlør ENGELSK: Condoms (rubbers) FRANSK: Préservatives (capotes anglaises) SPANSK: Preservativos, condones (gomas) TYSK: Präservative, Kondome (pariser) ITALIENSK: Preservativi, profilattici (paracadute) PORTUGISISK: Preservativos (camisas de Vénus) GRÆSK: Profylaktika (kapotes) TYRKISK: Prezervatif (kaput) RUSSISK: Prezervativy (rezinky) JAPANSK: Kondomu (gomu) SWAHILI: Condom, mipira (soksi) (slang i parentes) 29 tyveri Lommetyve findes overalt og er ofte særdeles professionelle. De arbejder for det meste flere sammen ved, at en afleder opmærksomheden, mens en anden tømmer lommen eller tasken. Råb op, hvis du eller andre er ude for tyveri. Anmeld tyveriet til politiet og få en kvittering for anmeldelsen med hjem til forsikringsselskabet. Læs mere under “Sikkerhed, pas og visum”, “Andre forsikringer” og ”Penge”. Gode råd til at undgå lommetyveri: Opbevar din pung og nøgler i en lukket lomme eller i en pengekat/pengebælte under overtøjet Hold din taske lukket Hæng ikke din jakke eller taske over en stoleryg, hvis du fx sidder på café eller restaurant Vær opmærksom på personer, der er nærgående eller viser uopfordret interesse – specielt i situationer, hvor du bruger dit betalingskort På gågader og pladser bør du være på vagt, hvis du står stille og fx kigger på gademusikanter eller gøglere. 30 VOLD OG VOLDTÆGT Overfald sker oftest, når folk er fulde eller skal vise sig over for hinanden. Derfor er det vigtigt, at du holder hovedet koldt og ikke hidser dig op, provokerer eller går i panik, hvis du føler dig generet. Voldsmænd vil gerne have en grund til deres angreb, og din reaktion kan være afgørende for, hvor voldsomt det bliver. Bevar ro og overblik og hids dig ikke op Glid af, glat ud og vær neutral Giv en undskyldning, hvis du har andel i optrinnet Undgå videre diskussion Lad være med at svare igen eller skubbe igen Forlad stedet stilfærdigt, hvis du kan Hvis der er andre omkring dig, så lad dem forstå situationen, uden at de oppisker stemningen Hvis alt andet glipper, så løb til du er i sikkerhed Voldtægt Hvis du er udsat for et seksuelt overgreb, så gør modstand, samtidig med at du skriger om hjælp. Hvis situationen bliver for farlig, så lad være at gøre modstand. Så snart du kan slippe væk fra overfaldsmanden, skal du søge hjælp hos folk i nærheden eller politiet. Husk altid at melde et eventuelt overgreb til politiet. 31 adfærd Et andet syn på kvinder I nogle lande har mænd et anderledes syn på kvinders rettigheder. Respektér de normer, der hersker i landet. Grænseoverskridende adfærd eller udfordrende tøj kan blive misforstået og opfattet som, at du har lyst til sex. Nogle steder i verden er det stadig sådan, at piger ikke ser mænd i øjnene og taler med dem, med mindre de er “interesserede”. Lad være med at blaffe, hvis du rejser alene. Vær særlig opmærksom på: Alkohol, rygning og støjende adfærd Din påklædning – også på stranden Hvem du omgås, og om de er til at stole på Hvis I rejser flere sammen, så prøv så vidt muligt at passe på hinanden ved at vide, hvad de andre foretager sig. Undgå øde steder, hvis I er få, eller du er alene. Vær opmærksom på dine signaler – hvem flirter du med? Undgå at blive så fuld, at du ikke ved, hvad der sker omkring dig Prøv så vidt muligt at følges med mindst én ven eller veninde Lad dine venner vide, hvor du er og med hvem 32 ANHOLDELSE Skulle du blive anholdt af politiet, fx i forbindelse med ulykker, vold, tyveri, hærværk, gadeuorden eller demonstration, så bed om kontakt til nærmeste ambassade eller konsulat. I lande, hvor Danmark ikke er repræsenteret, kan du søge hjælp hos andre nordiske eller EU-ambassader. Hav dit pas og anden legitimation på dig. Lad være at sætte dig til modværge – hverken fysisk eller verbalt – så er det lettere for andre at hjælpe dig. Politi og retsvæsen kan have en anden eller udvidet praksis omkring anholdelse og fængsling end i Danmark, og strafferammerne kan være hårdere. Tjek også www.um.dk ¨ borgerservice ¨ hvis uheldet er ude ¨ fængslinger. 33 ulykker Mange kommer ud for ulykker, når de fx lejer cykel, knallert, scooter, motorcykel eller vandscooter. Sørg altid for at udlejeren har ansvars- og kaskoforsikring. Det kan være meget risikabelt at køre stærkt på knallert på hullede landeveje og grusveje kun iført badeshorts. Det kan give ubehagelige, grimme hudafskrabninger på store dele af kroppen – nok til at ødelægge en hel ferie. Husk at få en hjelm med, når du lejer en knallert. Og husk at bruge den! Europa Ved alvorlige ulykker og ved sygdom, der kræver hospitalsophold, skal du kontakte SOS International (+45 7010 5050). Du skal bl.a. opgive navn, adresse, personnummer, sikringsgruppe og kommune (står på sundhedskortet) samt navn og telefonnummer på lægen, der behandler dig, hvad du fejler, og hvornår det skete. Øvrige udland Kontakt den alarmcentral, der står på din rejseforsikring, ved alvorlige ulykker og sygdom, som kræver hospitalsophold. Har du ingen rejseforsikring, kontakt da nærmeste danske ambassade eller konsulat. Skader på ski Hvert år kommer 5000 danskere til skade, mens de står på ski eller snowboard. En stor del af disse ulykker kan undgås ved at foretage nogle simple forholdsregler. 34 Tjek om dit skiudstyr er i orden, og om bindingerne er indstillet korrekt. Spørg evt. en skiinstruktør eller i en skibutik Sørg for at være i god fysisk form inden skiferien. Det mindsker risikoen for skader markant Kør med hjelm – det mindsker risikoen for hovedskader Vær udhvilet og lyt til kroppen. Skiløb og snowboarding er fysisk hårdt, så tag nogle pauser, eller kør hjemad, når kroppen er blevet træt Kør ikke over evne og respekter andre på pisten. Alkohol og skisport er en dårlig kombination. Det Internationale Skiforbund har 10 færdselsregler om god opførsel. Se også www.skiportal.dk ¨ sikkerhed 35 telefon og E-MAIL Det kan være dyrt at tage mobilen med til udlandet, hvis du bruger telefonen til samtaler, fordi du betaler en ekstra afgift (roamingafgift), når du ringer til Danmark. Du betaler også det meste af udgifterne, når nogen ringer til dig fra Danmark. Et godt råd er derfor at bruge telefonen til at sende sms’er i stedet for at ringe. Samtidig er sms en god hjælp for andre, hvis de skal i kontakt med dig. Hvis der skulle opstå en krise i det område, hvor du er, vil du kunne nås via sms. Udenrigsministeriet samarbejder nemlig med danske mobiltelefonselskaber om kriseberedskab. Det betyder, at de udsender sms-beskeder til mobiltelefoner med dansk abonnement i det land, som er berørt af en evt. krise. Hvis du skal ringe hjem fra udlandet, skal du først taste en kode for at komme ud af det pågældende land. Det er oftest 00; men nogle lande bruger en anden kode på 1-4 cifre. Derefter skal du taste landekoden 45 for at komme ind i Danmark. Til slut taster du det 8-cifrede telefonnummer til den, du ønsker at tale med. Argentina 00 45 Australien 0011 45 Belgien 00 45 Bolivia 00 45 Brasilien 00 45 Canada 011 45 Chile 00 45 Cuba 119 45 36 Cypern 00 45 Egypten 00 45 Estland 00 45 Filippinerne 00 45 Finland 00 45 Frankrig 00 45 Grækenland 00 45 Grønland 00 45 Holland 00 45 Indien 00 45 Indonesien 001 45 Irland 00 45 Island 00 45 Israel 00 45 Italien 00 45 Japan 00 45 Kenya 000 45 Kina 00 45 Kroatien 00 45 Letland 00 45 Litauen 00 45 Luxembourg 00 45 Malta 00 45 Marokko 00 45 Mexico 00 45 Nepal 00 45 New Zealand 00 45 Norge 00 45 Peru 00 45 Polen 00 45 Portugal 00 45 Rusland 810 45 Schweiz 00 45 Slovakiet 00 45 Slovenien 00 45 Spanien 00 45 Storbritannien 00 45 Sverige 00 45 Sydafrika 00 45 Thailand 001 45 Tjekkiet 00 45 Tunesien 00 45 Tyrkiet 00 45 Tyskland 00 45 Ungarn 00 45 USA 011 45 Venezuela 00 45 Østrig 00 45 Den nemmeste og billigste måde at komme i kontakt med venner og familie derhjemme er oftest via e-mail. Bruger du web-mail, kan du tjekke din mail fra enhver internetcafe. Du finder en guide over netcafeer i hele verden på www.world66.com/netcafeguide 37 AMBASSADER OG KONSULATER Du kan finde opdaterede oplysninger om alle danske repræsentationer i udlandet hos Udenrigsministeriet i Danmark, +45 33 92 00 00 eller www.um.dk under find os i udlandet. Du kan også ringe døgnet rundt til Udenrigsministeriets globale vagtcenter på +45 33 92 11 12. 38 UNG REJSEGUIDE 2010-11 Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. 2100 København Ø Tlf. (45) 35 26 54 00 Fax (45) 35 43 02 13 E-mail: kfs@sundkom.dk www.sundhedsoplysning.dk Redaktør: Chris Berg, cb@sundkom.dk I redaktionen: Helle Jacobsgaard (Danmarks Apotekerforening) Lotte Bælum (Sundhedsstyrelsen) Jette Samuel Jeppesen (Udenrigsministeriet) Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design Foto: Casper Tybjerg Gunnar Hansen istockphoto Image Library Tryk: Datagraf 39 GOD REJSE ønsker Apotekerne i Danmark Komiteen for Sundhedsoplysning Sundhedsstyrelsen Udenrigsministeriet UNG REJSEGUIDE fås på dit lokale apotek, på servicecentre i din kommune og på en række rejsebureauer – så længe lager haves. 40
© Copyright 2024