Østjyske Observatorier i begyndelsen af 1900-tallet
Knud Erik Sørensen Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet Indledning 2 Sirius Observatoriet 3 Indledning 3 Møller Nicolajsen 3 Observatoriets historie 3 Papirmøllen på Ven 4 Møller Nicolajsens memoirer 5 Carina Observatoriet 7 Indledning 7 Personen Torvald Køhl 7 Opvækst og uddannelse Den sidste tid i København Førstelærer i Odder Astronomi som levevej Læreren Torvald Køhl 8 Læreruddannelsen Lærer i København Lærer i Odder Folkeoplysning 9 Aktiviteter i tiden i København Den første kursusaktivitet Fra Uranias Rige og Stjernehimlen Aktiviteter i tiden i Odder Digte og komedier Lysbilledforedrag Tycho Brahe Det første observatorium 11 Hic itur ad astra 11 Gassendi Observatoriet nu 12 Meteorer og bolider 13 Variable stjerner Køhl og Ole Rømer-Observatoriet 14 En ansøgning til Aarhus byråd Ole Rømer-observatoriets indvielse Køhl som kontrollant og faglig rådgiver Ole Rømer-observatoriets historie Køhls publikationer 15 Analekter Hædersbevisninger og eftermæle 17 Hædersbevisninger Eftermælet Ole Rømer-Observatoriet 18 Kilder og litteratur 19 Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 2 Indledning Dansk astronomi har en glorværdig fortid med blandt andet navne som Tycho Brahe og Ole Rømer og observatorier som Uranienborg og Stellæburgum Regium Hafniense, eller blot Rundetårn. Det er her værd at bemærke, at Rundetårn fra 1642 er det andet europæiske observatorium bygget efter kikkertens opfindelse, ni år efter observatoriet i Leiden, men et pænt stykke tid forud for Pariser-observatoriet fra 1667 og Greenwich-observatoriet fra 1675. Velkendt for de fleste er såvel Tycho Brahes farvel til Danmark som den problematiske placering af Rundetårn midt i København med dens evigt tiltagende trafik og lysforurening, og den heraf nødvendiggjorte udflytning til Østervold i 1861 – dengang fjernt fra Københavns bykerne. Ligeledes er det sikkert kendt, hvordan Professor Elis Strømgrens anstrengelser i begyndelsen af 1900-tallet for en etablering af en observationsstation først blev realiseret af hans søn Bengt Strømgren sammen med professor Anders Reiz, der i begyndelsen af 1950′erne kunne tage “Københavns Universitets Astronomiske Observatorium i Brorfelde” i brug. Senere har nok en slags udflytning vist sig nødvendig og mulig gennem ESO-samarbejdet, så Brorfelde-observatoriets 50 cm kikkert allerede i 1968 kunne flyttes til La Silla, ESOs observatorium i Chile. Men tilbage til den rent danske astronomi skal det også pointeres, at dansk astronomi er og har været meget andet end Tycho Brahe og Ole Rømer, Uranienborg og Rundetårn. Den pragtfulde bog Dansk Astronomi Gennem Firehundrede År fortæller en del om dette, men har kun få linjer om amatørastronomer og deres betydning for udbredelsen af kendskabet til astronomi. Ordet amatør skal her forstås i den positive betydning, der kommer af det latinske ord amare, at elske. Den folkelige vækkelse, der i Danmark især bredte sig fra midt i 1800-tallet, førte naturligvis også til folkeoplysning på astronomiens område – først uhyre langsomt, så ført frem af markante personligheder, men nok først meget bredt via radio og tv i forbindelse med rumfartens spæde start i slutningen af 1950′erne og tiden herefter, godt hjulpet på vej af et overvældende udbud af populære bøger om astronomi og rumfart, og nu på det seneste via internettets mange tilbud. I denne artikel skal jeg sætte fokus på to amatører i Østjylland i begyndelsen af 1900-tallet. De var begge markante personligheder bag folkeoplysningen på astronomiens område. Endelig skal jeg kort berøre den professionelle astronomis indtog i dette geografiske område. Som vi skal se, er der en ganske tæt sammenhæng mellem denne histories tre ingredienser: Sirius Observatoriet i Vejle ved N.A. Møller Nikolajsen, Carina Observatoriet i Odder ved Torvald Køhl og Ole Rømer-Observatoriet i Århus ved Friedrich Krüger. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 3 Sirius Observatoriet Indledning På Torvegade i Vejle – i byens midte, inde i en smøge – findes opgangen til Sirius Observatoriet. Kun stedkendte kan finde frem til det, med mindre man da er blevet grundigt vejledt forinden. Ad en meget smal tårntrappe ledes man op til obser vatoriets indre. Er det ydre ikke så prangende, er det indre til gengæld spændende. Stedet et ikke blot rammen om offentlige forevisninger, men et historisk sted. Det er Møller Nikolajsens Observatorium. Med mellemrum er der fri adgang til observatoriet. Et par lærere fra Rødkilde Gymnasium viser rundt, fortæller – og lader gæsten kikke ud på stjernehimlen gennem stedets gamle refraktor fra 1923. Møller Nicolaisen blev født i 1874 og levede til 1954. Hvem var denne person, der som lægmand ikke blot markerede sig kraftigt i folkeoplysningens tjeneste, men også bidrog med videnskabeligt arbejde? Møller Nicolajsen I 1938 skrev el-installatør N.A. Møller Nicolaisen meget kortfattet sine memoirer. Heraf fremgår bl.a.: Han blev født i Thyregod i Midtjylland som søn af en maler, et fag, han selv uden begejstring blev uddannet i. Efter sin soldatertid skiftede han til elektrikerfaget, der dengang var ganske nyt. Den bogligt interesserede Møller Nikolajsen ejede evnen til at sætte sig ind i nye emner og blev hurtigt en teknisk kyndig elektriker, blandt andet baseret på godt et års uddannelsesophold i Glasgow og London 1902 begyndte han en selvstændig virksomhed som elektriker i Vejle, og i 1905 blev han autoriseret ved Vejle Elektricitetsværk som installatør og fik efterhånden en større kundekreds. Den faglige kompetence blev styrket med studieophold i Tyskland og Schweiz. Interessen for astronomien blev vakt gennem læsning allerede i drengeårene, og den ulmende interesse slog ud i lys lue gennem bekendtskabet med astronomen Torvald Køhl i Odder, som blev hans personlige gode ven til dennes død i 1931. Observatoriets historie I 1911 købte Møller Nicolaisen ejendommen Torvegade 8 i Vejle, og i 1923 byggede han en etage mere på forhuset og benyttede lejligheden til at indrettet et observatorium på det øverste af et trappetårn. Observatoriet er forsynet med en drejelig kuppel på ca. 3 m i diameter og beklædt med kobber. De første overvejelser om køb af en astronomisk kikkert skete i 1921, hvor han sammen med Torvald Køhl var i København for at se på en. For at afprøve om huset i Torvegade rystede for meget til observationer, lånte Køhl ham en kikkert, der forstørrede 20 gange. Den blev afprøvet med held fra september 1921 og et par år frem. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 4 I oktober 1923 købte Møller Nicolaisen for en pris af ca. 3000 kr. hos Cornelius Knudsen, Domus Optica i København, en refraktor med 130 mm objektiv og brændvidde 2 m, samt okularer til forstørrelser fra 50 til 400 gange. Kikkerten var fremstillet hos firmaet Mertz i München. Byggearbejdet var skredet planmæssigt frem, så observatoriets kuppel kom på plads i april 1924, og i maj blev refraktoren opstillet. I september samme år foretog Køhl og Nicolaisen i fællesskab de første observationer af variable stjerner. Samme efterår påbegyndte Møller Nikolaisen de første af en række astronomikur ser af 10 afteners varighed. Fra 1925 blev de første observationer af variable stjerner fra Sirius Observatoriet meddelt i Nordisk Astronomisk Tidsskrift. Observationen af variable stjerner varede ved i en årrække i samarbejde med Astronomisk Selskab, København, hvis for mand på det tidspunkt var professor Elis Strømgren. Møller Nicolaisen holdt jævnligt foredrag og kurser i populær astronomi – også for skoler. Det sidste kursus blev afholdt i 1945. Fra 1924 leverede han månedlige astronomiske oversigter til dagblade under titlen Stjernehimlen. Møller Nicolaisen synes i høj grad at have ladet sig inspirere af vennen – og læremesteren – Torvald Køhl. Som denne var han folkelig, skrev artikler til aviser og blade, lavede egentligt videnskabeligt arbejde og afholdt kurser for interesserede. I Sirius-observatoriet finder man desuden genstande, bl.a. en lille meridiankikkert samt et lille planetarium, som han har arvet fra Køhl. I 1954 døde Møller Nicolaisen. Vejle Kommune havde allerede nogle år før overtaget observatoriet, men Møller Nicolaisen vedblev at passe det til sin død. Papirmøllen på Ven Møller Nikolajsens arbejde med astronomi førte til en interesse for Tycho Brahe, hvis historie forekom ham meget interessant. Under et besøg på Ven i 1929 opdagede han den store mølledæmning, så også møllens plads kunne bestemmes. Med den svenske Riksantikvars tilladelse forestod Møller Nikolajsen i årene 1933-34 en udgravning af Tychos papirmølle. Han rekonstruerede i tegninger den gamle mølle og beskrev det bl.a. i Nordisk Astronomisk Tidsskrift og Svensk Papperstidning, 1938. Hans arbejde skaffede ham megen anerkendelse og mange forbindelser i videnskabelige kredse, ikke mindst i Sverige, hvor han i 1935 blev valgt til medlem af Samfundet for Astronomisk Historieforskning i Lund. I 1946 udkom på Gyldendals forlag bogen N.A. Møller Nicolaisen: Tycho Brahes Papirmølle paa Hven. Udgravningen 1933-34 og Forsøg til Rekonstruktion. Med forord af Professor Elis Strömgren. De fundne genstande kan ses på museet på Ven.. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 5 Møller Nicolajsens memoirer I 1938, 16 år før sin død, skrev Møller Nicolaisen kortfattet sine memoirer: Jeg er født i Brande sogn, Vejle amt, den 12. juli 1874. Min far, Christen Møller Nicolaisen, var maler og landbruger, født samme sted. Min mor, Maren Kirstine Nicolaisen, f. Laursen er født i Tyregod sogn. Allerede i 9-års alderen måtte jeg om sommeren i nogle måneder ud at tjene som hyrdedreng. Jeg var den ældste af 6 søskende, og der var ikke overflod i mit hjem. Som alle drenge i den alder havde jeg stor trang til at vide noget og interesserede mig meget for mekanik, hvilket var en ret fremmed ting der på egnen. Jeg og mine kammerater byggede små huse på marken, og foran hvert hus skulle der være et skilt hvorpå der stod, hvad husets ejer var. På mit skilt stod mit navn og stillingen møllebygger og maskinmester. Jeg var ofte meget optaget af at bygge små vandmøller ved en grøft på marken. Flere af mine forfædre har boet på vandmøller. Jeg kunne aldrig blive træt af at beundre de gamle mølleværk, og det varede ikke længe før jeg vidste besked med alle enkeltheder i møllen. At det senere i livet skulle komme mig til gode, anede jeg ikke dengang. Da jeg var konfirmeret, måtte jeg i en eller anden lære. Maskinlære kunne der ikke være tale om, landvæsenet havde jeg ingen lyst til, og det der da lå nærmest for, var i malerfaget. Da jeg allerede havde lært en del hos min far, slap jeg med en læretid i Skjern på 3 år og blev i 17-års alderen udlært malersvend. Jeg interesserede mig meget for bøger, mest den slags der tilfredsstillede min videlyst, men jeg manglede penge til at købe bøger for. 15 år gammel anskaffede jeg mig dog en bog, som var norsk og hed “Astronomi for alle”. Pris 50 øre. Malerfaget interesserede mig ikke særligt. Jeg blev soldat ved søbefæstningen i 1896. Derefter forsøgte jeg at komme ind i elektrikerfaget, som dengang var i sin vorden. Gennem bøger havde jeg allerede dengang sat mig grundigt ind i elektricitetslærens elementære regler og installerede for egen regning adskillige svagstrømsanlæg. Der var dengang ingen faguddannede elektrikere. Elektrisk lys var ikke almindeligt. København havde kun delvis elektrisk lys i den indre bydel. I provinsen fandtes elektricitetsværker kun i Vejle og Frederikshavn. Jeg uddannede mig ved arbejde i forskellige firmaer (bl.a. Kemp & Lauridsen) og ved selvstudium. Senere arbejdede jeg som selvstændig montør udenfor København. I april 1901 rejste jeg til Glasgow, hvor jeg i 3 måneder var beskæftiget ved Verdensudstillingen, derefter et år i London, bl.a. hos firmaet, The Fuller & Wendstrøm Electric Manufactory. 1902 begyndte jeg selvstændig virksomhed som elektriker i Vejle. I 1905 fik jeg autorisation ved Vejle elektricitetsværk som installatør og fik efterhånden en større kundekreds, så min forretning i nogle år var byens største i denne branche. Samtidig foretog jeg flere studierejser til Tyskland og Schweiz. I hele denne periode levnedes der ikke megen tid til at dyrke særinteresser. Først da jeg senere indskrænkede virksomheden blev der mere tid til at dyrke f.eks. astronomien, som jeg tid efter anden i min fritid havde sat mig en del ind i. Denne interesse fik først rigtig næring gennem bekendtskabet med astronomen Thorvald Køhl i Odder, som blev min personlige gode ven gennem ti år, til han døde 1931. I 1911 købte jeg ejendommen Torvegade 8, og da jeg i 1923 byggede en etage mere på forhuset, benyttede jeg lejligheden til at indrette observatorium på det øverste af et trappetårn, der samtidig måtte forhøjes. Den drejelige kuppel blev beklædt med kobber. Kuppelrummet måler ca. 3 m i diameter. Her anbragtes en refraktor med 130,mm objektiv og brændvidde 2 m, samt okularer til forstørrelse fra 50 til 400 gange. Observatoriet Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 6 var nærmest tænkt som forevisnings observatorium for skoler etc. Tillige er foretaget observationer af variable stjerner gennem en årrække i forbindelse med Astronomisk Selskab, København (formand professor Elis Strømgren). Gennem astronomien opstod interessen for Tycho Brahe. Hans historie forekom mig meget interessant, og jeg besluttede mig til at besøge Hven for at se det sted, hvor han havde levet og udført sin manddomsbedrifter. I 1929 var jeg da så heldig at opdage den store mølledæmning, der gav anledning til, at også møllens plads kunne bestemmes. Med riksantikvarens tilladelse, udgravedes papirmøllen 1933-34. Ved senere studier lykkedes det mig i nogen måde i tegning at rekonstruere den gamle mølle. Beskrivelsen herom udkom i Nordisk Astronomisk Tidsskrift og Svensk Papperstidning 1938 og er senere udkommet på tysk. For at nå dette resultat har jeg måttet ofre megen tid og energi, men havde da også den glæde at arbejdet blev modtaget i videnskabelige kredse med anerkendelse. Mit arbejde på Tycho Brahes ø vakte interesse i Danmark, men jeg tror mest i Sverige. Det gav anledning til, at jeg fik mange venner i Sverige, også blandt videnskabsmænd I 1935 valgt til medlem af “Samfundet for astronomisk historieforskning” i Lund, hvor det altid er mig en glæde at samles med gode venner, når lejlighed dertil gives. Siden 1924 har jeg leveret månedlige astronomiske oversigter til dagblade under titlen “Stjernehimlen”. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 7 Carina Observatoriet Indledning I Poul Heegaards Stjerneverdenen finder man side 403 en kort omtale af det betydelige arbejde, som amatørastronomer har gjort og gør i videnskabens og folkeoplysningens tjeneste. Heegaard nævner en halv snes væsentlige amatørobservatorier – blandt disse Torvald Køhls i Odder. Hvem var denne Torvald Køhl? – og hvorfor er der stadig grund til respekt om hans virke i astronomiens tjeneste? Personen Torvald Køhl Opvækst og uddannelse Torvald Køhl (1852-1931) voksede op i København. Som barn mistede han synet på det ene øje ved en vådeskudsulykke med et legetøjsgevær, idet en træpind med en nålespids trængte ind i venstre øjes pupil. Han trøstede sig senere med, at en astronom jo netop kun anvender det ene øje ved kikkerten og lukker det andet. Fra barns ben var det hans drøm at blive astronom, men vejen gik over en læreruddannelse. Tidligt eksperimenterede han med observationer, og han fik sin gang på Københavns Observatorium og dets bibliotek. Observatoriets direktør, professor Heinrich Louis d’Arrest, og observator, professor Schjellerup, tog sig omsorgsfuldt af den unge amatørastronom. d’Arrest var i 1857 tiltrådt som leder af observatoriet på Rundetårn og blev den første leder af det nye, veludrustede observatorium – taget i brug i efteråret 1861- på Rosenborgbastionen på Østervold. Køhl sugede viden til sig, fik undervisning i fremmede sprog og begyndte selv snart at undervise i astronomi ved siden af lærergerningen. Den sidste tid i København Livet som skolelærer om dagen, ivrige studier af astronomisk litteratur, kursusvirksomhed og observationsdage og -nætter, mv. tog hårdt på hans helbred. I forbindelse med et skifte i ansættelsessted i 1881 fra en dårligt lønnet stilling i en privat skole til en bedre stilling ved Frederiksbergs skolevæsen blev der stillet større krav til ham, så han fra at være astronom og lærer måtte acceptere at være lærer og astronom, hvilket aldeles ikke passede ham. Da han fik problemer med nerverne, blev han af sin læge rådet til at flytte på landet og tog derfor sin afsked. Førstelærer i Odder Han havde i 1875 giftet sig med en gårdejerdatter fra Langeland, og hans svoger, Carl Madsen, der var gårdejer i Torrild nær Odder, kunne hjælpe Køhl til en lettere stilling i landlige omgivelser, idet der netop var en plads ledig ved Odder Kommunale Realskole. Ansættelsen blev ordnet med sognerådets formand, gårdejer Jens Nielsen, Sander, så Køhl blev konstitueret som førstelærer og forstander ved skolen fra 1. januar 1883. Senere fik han fast ansættelse her. Det skulle blive her i Odder, at Torvald Køhl kom til at udføre det arbejde, der gjorde ham til en af astronomiens folkelige oplysningsmænd. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 8 I 1883 fik han bygget sit første observatorium i Realskolens have. I sommeren 1889 fik Torvald Køhl tid til en statsstøttet studierejse til Tyskland, Frankrig og England og gjorde ved den lejlighed bekendtskab med en del indflydelsesrige personer. I 1892 blev Køhls aktiviteter midlertidigt sat i stå. I en alder af kun 36 år døde hans hustru. To år senere giftede han sig dog igen og dyrkede astronomien med fornyet vitalitet. Torvald Køhl levede et asketisk liv. Han hverken røg eller drak spiritus af nogen art. Astronomi som levevej Køhls astronomiske virksomhed tog efterhånden så meget overhånd, at han måtte søge sin afsked fra skolen. Efter nogle forhandlinger kom han på finansloven med et beløb af 500 kr. pr år. Fra den tid kunne han koncentrere sig om astronomi. I 1903 kunne han flytte ind i den nyopførte Villa Carina, hvor han i baghaven havde sit private observatorium. Køhl var også en af idemændene bag oprettelsen af Ole Rømer-Observatoriet i Århus, idet han i 1902 rettede henvendelse til Århus byråd herom. Det blev ikke til noget i første omgang, men senere anvendte byrådet ham som sagkyndig. I tiden frem til sin død i 1931 gennemlevede han et særdeles aktivt liv og fik skabt sig et navn som observator og skribent. Læreren Torvald Køhl Læreruddannelsen Allerede fra barn var det Torvald Køhls drøm at blive astronom, men vejen gik over en læreruddannelse på Blågårds Seminarium i 1871 efterfulgt af ansættelse på forskellige privatskoler. Køhl sugede i den tid viden til sig, fik undervisning i fremmede sprog og begyndte selv snart at undervise i astronomi ved siden af lærergerningen. Lærer i København Livet som lærer om dagen, ivrige studier af astronomisk litteratur, kursusvirksomhed og observationsdage og -nætter, mv. tog hårdt på hans helbred. I forbindelse med et skifte i ansættelsessted i 1881 fra en dårligt lønnet stilling i en privat skole til en bedre stilling ved Frederiksbergs skolevæsen blev der stillet større krav til ham, så han fra at være astronom og lærer; måtte acceptere at være lærer og astronom, hvilket ikke passede ham. Da han fik problemer med nerverne, blev han af sin læge rådet til at flytte på landet og tog derfor sin afsked. Lærer i Odder Han havde i 1875 giftet sig med en gårdejerdatter fra Langeland. Hans svoger, Carl Madsen, der var gårdejer i Torrild nær Odder, kunne hjælpe ham til en lettere stilling i landlige omgivelser, idet der netop var brug for en lærer ved Odder Kommunale Realskole. Ansættelsen blev ordnet med sognerådets formand, gårdejer Jens Nielsen, Sander, så Køhl blev konstitueret som førstelærer og forstander ved skolen fra 1. januar 1883. På den tid var Odder en stor landsby med omtrent 1600 indbyggere. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 9 Skolen svarede dog ikke helt til Køhls forventninger, idet den var i hurtig vækst og som en af landets første realskoler optog kvindelige elever. Det administrative arbejde og Køhls professionelle engagement i lærergerningen gjorde, at han involverede sig i en grad, at der ikke – i hvert fald i de første år – blev megen tid til at dyrke astronomi som hobby. Men interessen for astronomien vandt over hans lærersjæl. Hans astronomiske virksomhed tog så meget overhånd, at han måtte søge sin afsked fra skolen. Efter nogle forhandlinger kom han på finansloven med et beløb af 500 kr. pr år. Fra den tid kunne han koncentrere sig om astronomi. Folkeoplysning Aktiviteter i tiden i København Den første kursusaktivitet Torvald Køhls første udadvendte undervisningsaktivitet skete over for en københavnsk entreprenør, Christian Nielsen, som Køhl et årstid underviste i astronomi. Denne entreprenør optrådte som mæcen, idet han købte en astronomisk kikkert, bekostede annoncer i hovedstadsbladene og fandt passende lokaler på adressen Vesterbrogade 18, København, så Køhl den 3. november 1874 kunne starte, hvad der skulle blive til en livslang folkeoplysningsvirksomhed i astronomi. Efter entreprenørens død erhvervede Torvald Køhl hans samling af astronomiske instrumenter, herunder den 4 fods kikkert, som han havde benyttet til kursusbrug. Det var en refraktor med 75 mm åbning, 114 cm brændvidde og et okularsæt, der muliggjorde forstørrelser fra 28 til 210 gange. Kikkerten var indkøbt hos Steinheil i München. På 300 års dagen for Uranienborgs grundlæggelse, den 8. august 1876, kunne Køhl påbegynde en række kurser på faderens ejendom i Brolæggerstræde nr. 2, hvortil Køhl også selv flyttede. Denne kursusvirksomhed varede ved i 9 år og havde flere hundrede deltagere. Fra Uranias Rige og Stjernehimlen Det stod efterhånden klart for Køhl, at den astronomiske viden havde trange kår hos almindelige mennesker, og fra november 1876 skrev han månedlige astronomiske oversigter og artikler til Folkets Avis og senere i flere blade under fællestitlen Fra Uranias Rige. Fra 1903, efter at han havde forladt lærergerningen ved Odder Realskole, udvidedes virksomheden, så beretningerne udkom som fællesartikler under titlen Stjernehimlen i danske og norske aviser “fra Ringkøbing til Bornholm og fra Flensborg til Tronhjem”. (Citat fra Møller Nikolajsen). Denne bredde gav ham en stor kontaktflade, ikke mindst i forbindelse med hans indsamling af beretninger om meteorer og bolider. Aktiviteter i tiden i Odder Torvald Køhl fik efter sin sygdom og på trods af et tyngende skolearbejde efter flytningen til Odder hurtigt oparbejdet en imponerende aktivitet som popularisator af astronomien. Han skrev i tidsskrifter, almanakker og udgav en række bøger med populærastronomisk indhold, konstruerede et udmærket stjernekort, som blev en stor salgssucces gennem boghandler. I 1885 begyndte han på foredragsvirksomhed i Århus rådhussal, lige som han samme steds fik arrangeret et godt besøgt kursus i astronomi. I 1886 udførte han i Århus domkirke en fremvisning af Foucaults pendulforsøg – vist første demonstration i Danmark. Han gentog forsøget i domkirken i 1892 og senere også en række andre steder. I følge Odder Lokalhistoriske Museum nåe- Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 10 de Køhl at holde et sted mellem 1700 og 2000 velbesøgte foredrag i løbet af sin tid i Odder, en del af disse for Udvalget for folkelig Universitetsundervisning. Digte og komedier Køhls interesser favnede bredt. Det naturvidenskabelige og det musiske gik hånd i hånd. Han skrev digte og sågar komedier, som ikke blot blev opført i skolen, men også på Nørrebros Teater i København i 1887. Også de berømte guldhorn fra Gallehus – fundet 1639 henholdsvis 1743 - havde hans store interesse, og han holdt en del foredrag om dem og om tydningen af de figurer, som fandtes på hornene. Anledningen var, at der var ideer fremme om, at figurerne kunne tydes som stjernebilleder, hvilket Køhl dog ikke billigede. Lysbilledforedrag Efter en pause i forbindelse med sin første kones død, tog han fat med fornyet vitalitet. Han anskaffede sig et lysbilledapparat og en samling astronomiske lysbilleder. Herefter tog han fat på en lang serie af foredragsrejser. Han var en levende fortæller og Møller Nicolaisen skriver, at den “særlige evne, som Køhl havde til at vække sine tilhøreres interesse og at gøre foredragene levende og underholdende, havde næppe noget sidestykke. Tilslutningen var altid stor, og folk fulgte med største opmærksomhed og spænding talen om kometer og verdens undergang eller en rejse i verdensrummet, og når han forklarede himmellegemernes løb, og ved bevægelige lysbilleder fik planeterne til at kredse om solen med de forskellige hastigheder, vakte det undren og jubel”. Sirligt indført i en stor protokol finder man listen over alle de foredrag, Køhl afholdt. Her er såvel en nummereret kronologisk liste med kolonnerne • Tid • Sted • Emne • Antal tilhørere som en alfabetisk ordnet liste over de samme foredrag men sorteret efter sted! Antallet af foredrag andrager over 1700! og var alle meget velbesøgte. Han havde en sjælden evne til at fange tilhørernes interesse. Man kan ikke undgå at blive imponeret. Foredragene optræder som veritable turneer i landsdelene, ofte med foredrag flere aftener i træk i nærtliggende byer. Køhl er uden tvivl den astronom, som flittigst har berejst landet! Kolonnen med antal tilhørere indeholder generelt overraskende store tal. Fx er foredrag nr. 233 afholdt i Horsens med 800 tilhørere! Tycho Brahe Som Møller Nicolaisen i Vejle interesserede Køhl sig meget for Tycho Brahe. På 300-årsdagen for dennes død var han på Ven. Efterfølgende holdt han en del foredrag om Tycho Brahe, blandt andet baseret på egne lysbilleder. Han var herefter også en af foregangsmændene for bevarelsen af resterne af Uranienborg og Stjerneborg, Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 11 Det første observatorium Køhl havde medbragt sin kikkert fra København og i 1883 lod Køhl et lille træhus opføre i haven til Realskolen i Odder. Huset var sekskantet og havde pyramideformet tag. Den første observation, han foretog fra dette observatorium, var af en måneformørkelse den 4. oktober 1884 med totalitet klokken 23:02. Ved den lejlighed havde han 36 besøgende. I 1893 forhøjede han – nødvendiggjort af opførelsen af en ekstra etage på Odder kommuneskole – observatoriet med en underetage og et nødvendigt trappehus. I 1898 kunne Køhl ved hjælp af en gave fra landstingsmand, grosserer Holger Petersen, erstatte observatoriets spidse tag af en solid og praktisk drejekuppel. Efter afskeden fra Realskolen byggede han sit nye hjem – med tilhørende observatorium –Villa Carina i Åbyegade. De tre udgaver af observatoriet i Realskolens have.(Kilde: Odder lokalhistoriske arkiv) Over døren står: Hic itur ad Astra, dvs. Her går man til stjernerne. Hic itur ad astra I 1903 byggede Torvald Køhl Carina Observatoriet i Åbyegade. Navnet Carina er hentet fra den del af stjernebilledet Skibet Argo, som betegner dets køl. Meget velvalgt! I dag regnes Carina, Kølen, som et selvstændigt stjernebillede. Villa “Carina” blev taget i brug 10. november 1903, men observatoriet kunne dog først indvies den 17. januar 1904. Tårnet var forneden muret 5 meter op over jorden i en firkant, som på hvert led målte godt 3 meter, og oven på anbragte han trætårnet fra realskolens have. Det var sekskantet og målte 5 meter i højden uden kuppel. Over indgangen på sydsiden af trappetårnet stod at læse den latinske indskrift: Hic itur ad astra. En muret søjle, der var gravet 1,25 m ned i jorden, gik op gennem tårnets tre rum og bar hovedkikkerten, en 75 mm refraktor, der senere blev forsynet med et urværk. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 12 I det første rum, som besøgende trådte ind i, blev de mødt af indskriften Velkommen enhver, som har stjernerne kær. Ved siden af var der adgang til et værelse, der benyttedes til kursuslokale og til opbevaring af transportable instrumenter, bogsamling, etc. Der var ligeledes udgang til en altan, hvor et solur var anbragt. På en muret søjle i forhaven havde han opstillet et passageinstrument, som tidligere var opstillet i realskolens have. Steinheil-kikkerten på søjlen. Bemærk drejekuppel, tandhjul og kæde. 1921 Køhl i tårnets 2. etage. Bemærk kikkertsøjlen. 1924 Observatoriealtanen.Køhl med kursister. 1929 Observatoriet blev nu hans værksted, hvor han beskæftigede sig med • observation af variable stjerner. • observation af periodiske stjerneskud • indsamling og iagttagelser over meteorer, kuglelyn, bolider, nordlys etc. • udsendelse af månedlige astronomiske meddelelser til danske og norske blade. • skriftlig besvarelse af astronomiske forespørgsler. • forevisning for besøgende. Hertil kom naturligvis hans omfattende foredragsvirksomhed. Især bør hans mange kurser på Carina for “Lærere og Lærerinder, og for hvem der ellers vilde vide noget om Universets Gåder.” (citat fra Møller Nicolaisen). Gassendi Torvald Køhl levede et asketisk liv. Han hverken røg eller drak spiritus af nogen art. Skønt tolerant accepterede han ikke, at andre røg i hans observatorium. Ved døren til trappetårnet stod på et lille bord en model af månebjerget Gassendi, og her skulle cigarstumperne deponeres, før man gik videre. Observatoriet nu Observatoriet eksisterer i dag kun delvist, idet observatorietårnet er nedlagt. Odder lokalhistoriske Arkiv har i dag til huse i Køhls villa Carina og den tilhørende observatoriebygning. I foråret 1993 fik Lars Bock og Nikolaj Hyllestad af Arkivet til opgave at udarbejde en bygningsundersøgelse og opmåling af observatoriebygningen men henblik på et rekonstruktionsprojekt. Det har Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 13 resulteret i en rapport. Odder kommune har ydet støtte til dette indledende arbejde, men midler til genetableringen er ikke tilstede – endnu. Carina og resterne af observatoriet, som det så ud april 2000. Meteorer og bolider Meteorer, ildkugler og andre temporære lysfænomener på himmelkuglen havde Torvald Køhls store interesse. Han begyndte sin indsamling af iagttagelser af meteorer i januar 1875, og hans meteorbog indeholder op imod 7000 numre. Han organiserede indsamlinger af beretninger om observationer, og hertil fik han stor glæde af den kontaktflade, som hans månedlige artikler Stjernehimlen gav ham. Artiklerne udkom i et stort antal aviser i Danmark og Norge Foruden direkte henvendelser til ham, havde han også adgang til alle beretninger, der blev indsendt til Københavns Observatorium og til Meteorologisk Institut. længde var ca. 270 km. Variable stjerner Studiet af meteorer på videnskabelig grund blev startet af to studenter fra Götting: Brandes og Benzenberg. I 1798 bestemte de højder for et stjerneskud ved samtidig baneobservationer fra to forskellige positioner. Denne teknik er også benyttet på figuren her. Meteorbanen er fra 12. august 1880 klokken 23:33:45. Beregningen er foretaget af Torvald Køhl, som selv observerede banen fra Meteorologisk Instituts altan i København, dels af Mauritz Nielsen i Elisenberg ved Kristianssand. Meteoret tændtes over Nordsøen i en højde af 133 km og slukkedes over Kattegat i en højde af 66 km. Banens Torvald Køhl beskæftigede sig især med variable stjerners lysstyrke. Sine resultater offentliggjorde han dels i Astronomische Nachrichten, Kiel, dels i Publ. Astr. Soc. Pacific, San Francisco og dels i Harvard College Observatory. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 14 På observatoriet i Odder opdagede han også selv stjerner, der er foranderlige, bl.a. RY Leonis, der nu optræder i stjernekatalogerne verden over. Magnituden for RY Leonis – Tycho catalog number: TYC 836-992-1 – varierer semiregulært fra 8,5 til 11. Særlig interessante resultater udgav han i Resultater af udvalgte Fixstjerneobservationer 1877-1918, København 1919 Hans ungdoms drøm om at få lov til at yde et bidrag til astronomiens fremme blev på flere måder opfyldt! Køhl og Ole Rømer-Observatoriet En ansøgning til Aarhus byråd I 1902 havde Køhl gennem 2 år fået et mindre årligt tilskud – bevilget for 3 år – på finansloven, men fremtiden var usikker. Han var da 50 år gammel og fik den idé at søge Århus byråd om økonomisk støtte mod, at han flyttede sit observatorium til byen, så det blev tilgængeligt for byens borgere. Han anmodede også om at få stillet en passende byggegrund til rådighed. Han gør opmærksom på, at observatoriet må lægges i byens sydlige udkant af hensyn til gode betingelser for iagttagelse på sydhimlen. Byrådet overgav Køhls ansøgning til “Marselisborgudvalget” og vedtog på sit møde den 25. september 1902 efter indstilling fra dette udvalg, at Køhl fik overladt en grund på ca. 3000 kvadratalen nær Magdalenemøllen til en pris af 2 kr. pr. kvadratalen. Så længe grunden blev anvendt til det ansøgte formål kunne beløbet figurere som et afdrags- og rentefrit lån, men Køhl skulle kontant bidrage bl.a. til vej og kloakanlæg. Tilbudet var ikke særlig attraktivt for Køhl, og efter en besigtigelse af omgivelserne ved Magdalenemøllen ønskede han i en skrivelse af 1. marts 1903 at stille sagen i bero. Hans forventning om ad den vej at kunne sikre sin fremtid blev således ikke opfyldt. Ole Rømer-observatoriets indvielse Køhls ansøgning gav altså ikke Århus et observatorium, men den blev alligevel en af de første brikker i et spil om at få et observatorium til Århus. Ole-Rømer Observatoriet i Århus blev indviet ni år senere: søndag den 15. oktober 1911, oprindelig fastsat til Rømers fødselsdag den 25. september. Køhl var med som gæst og foredragsholder, medens selve indvielsestalen blev leveret af Elis Strømgren. Som måske bekendt var indvielsen en temmelig penibel sag, ikke mindst på baggrund af den offentlige debat, der vedvarende blev ført om troværdigheden af og sindelaget hos observatoriets første direktør, Friedrich Krüger. Observatoriets spændende tilblivelseshistorie og det tragiske forhold, at tyskeren Krüger i pressen – uden grund – blev udskreget som spion, er indgående beskrevet i observator Aksel V. Nielsens artikel om Ole Rømer-Observatoriet og dets første leder. Køhl som kontrollant og faglig rådgiver Køhls veje kom flere gange til at krydse Ole Rømer observatoriet. Den evindelige spionmistanke mod Krüger og de mange offentlige anslag mod hans troværdighed fik Århus byråd til i 1913 at anmode Køhl om at inspicere observatoriet og kontrollere dets bestand af observationsudstyr. Krüger skulle som et led i aftalen med Århus byråd selv medbringe instrumenter fra sit tyske observatorium i Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 15 Altenburg. Køhl kunne konstatere, at instrumenterne på kontraktens lange liste over udstyr forefandtes på observatoriet. Krüger og Køhl synes at have haft et udmærket indbyrdes forhold. Krüger var meget ulykkelig over mistænkeliggørelsen og beklagede sig bl.a. til Torvald Køhl over dette. Politimesteren i Århus anmodede på et tidspunkt i 1914 telefondirektøren i Århus om at undersøge observatoriet, fordi pladskommandanten i Århus havde gjort gældende, at Krüger kunne give “Signaler til tyske Skibe” i Århusbugten. Observatoriet blev holdt under kontrol i to nætter, men intet blev bemærket. En elektriker, der derpå blev sendt ud til observatoriet, fandt to små 2 volts lamper i kikkerten. Torvald Køhl fik fortroligt forelagt dette fund, men kunne berolige alle med, at sådanne lamper var almindelige i større kikkerter, hvor de blev brugt til belysning af de inddelte kredse. Køhl gør i den forbindelse opmærksom på, at han altid har betragtet Krüger som den stille videnskabsmand og aldrig har talt med ham om politik, “saa jeg ved ikke, om han overhovedet har Interesse for sligt.” Ole Rømer-observatoriets historie Om Ole Rømer-observatoriet skal der ikke fortælles yderligere her, men henvises til den før nævnte artikel af observator Aksel V. Nielsen. Dog skal her tilføjes, at “Endnu sidst i 1920′erne vidste skoleelever under forevisninger på Ole Rømerobservatoriet gang på gang at fortælle hverandre, at observatoriet oprindelig var bygget som tysk fæstning, ligesom søndagsspadserende på observatoriestien hørtes uddybe rygterne derom.” (Citat fra nævnte artikel). Rygterne tog meget kraftigt på Krügers helbred. Han døde i 1916 – kun 51 år gammel. Krüger blev efterfulgt af Ruben Andersen, der ledede observatoriet frem til sin død i 1955. Køhl var aldrig inde i billedet som mulig leder. I 1956 blev observatoriet en del af Århus Universitet. Som et kuriosum bør det afslutningsvis nævnes, at Ole-Rømer Observatoriet i dag har mistet sin betydning i videnskabelig sammenhæng og især indgår i folkeoplysningens tjeneste – lige som det var tilfældet med Køhls Carina Observatorium! Køhls publikationer Torvald Køhl holdt nøje regnskab med alt, hvad han publicerede. Det blev sirligt skrevet ind i en foliobog, som nu kan beses på Det Lokalhistoriske Arkiv i Odder. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 16 Køhls protokol over udgivelser. Kolonnerne er: • • • • Artikelnummer Dato Titel Publikationssted I protokollen optræder 1567 numre. Foruden de talrige artikler i tidsskrifter og dagblade, skal følgende specielt nævnes: • Den Astronomiske Husven, 1883, 2. udgave i 1926 • Grundtræk af den fysiske Geografi, 1885. • Fysiske Fortegninger, 1889. • Den plane Trigonometri, 1891. • En selskabstur til Månen, 1892. • Hvordan man ser på Himlen med væbnet Øje, 1892 • Lærebog i Astronomien, 1896. • Astronomien i Billeder og Tekst, 1898. • Himmel og Jord, et 10 Afteners Kursus i Populær Astronomi, 1913, 2. udg., Gyldendal, København, 1923. • Stjernehimlen, Nøgle til Bestemmelse af Stjerner, Milo, Odense, 1894. 2. udgave 1914. • Jorden en Stjerne – Stjernen en Jord, 1915. • Store Problemer, 1916. • Spørgetimer i Astronomi, Hagerup. København, 1919 • Resultater af udvalgte Fiksstjerneobservationer 1877-1918, trykt som manuskript 1919. • Stort “Stjernekort”, 1 × 1 m vægkort, eget forlag. • Stjernekort med bevægelig Horisont, Brdr. Backhausens Forlag i Aarhus. • Et mindre Drejekort, Dolleris Forlag, Vejle. • Carina Observatoriet i Odder 1903-1923, 1924 Opgørelsen skyldes Lokalhistorisk Arkiv i Odder Analekter Til eget brug havde Torvald Køhl omhyggeligt førte protokoller med data, beregningsmetoder, resumeer af væsentlige nyopdagelser eller nyinstallationer – og så naturligvis manuskripter til fore- Indholdsfortegnelse i artiklemanuskript Analekta Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 17 drag. Fx finder man en redegørelse for entropibegrebet, afskrift med oversættelse af en artikel om “Kæmpeteleskopet på Mount Wilson”, mm. Hædersbevisninger og eftermæle Hædersbevisninger Torvald Køhl blev i 1927 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Han formåede med stor faglig indsigt at popularisere og inspirere. Professor Elis Strømgren tillagde engang Torvald Køhls store indsats, at Danmark formodentlig var det land, hvor tætheden af privatobservatorier var størst. Køhls menneskelige egenskaber spiller nok her en ikke uvæsentlig rolle. Han ejede evnen til at behandle dybsindige og naive spørgsmål med samme seriøsitet. Møller Nicolaisen citerer ham for Man skal aldrig have nogen til bedste eller være afvisende, fordi folk kommer med dumme spørgsmål; thi hvorfra skulde de vide besked? Man må ikke støde nogen, så de taber lysten, men opmuntre dem til at komme igen, at spørge er jo nemlig begyndelsen til visdom, og man ved jo aldrig, hvad det senere kan føre til. Hans foredrag var fyldt med lune, altid videnskabelige, og Møller Nicolaisen citerer videre: Han gik ikke på akkord med astrologer og stjernetydere, der kun søgte at vildlede folk til egen fordel – den slags var han en afgjort modstander af og søgte i tale og skrift at modarbejde den fordummelseslitteratur, der ikke havde spor med videnskab at gøre. Eftermælet Torvald Køhl døde den 19. marts 1931, 78 år gammel. Hans venner rejste i samarbejde med Astronomisk Selskab en smuk mindesten på hans grav uden for døren til Odder kirke. Øverst på stenens forside ses indhugget i relief en kikkert, en stjerne og en månesegl, og uden om dette står på latin: Sic itur ad astra. Torvald Køhl benyttede netop disse symboler i sit segl. Kun med kikkertens hjælp når man ud til stjernerne og lærer dem at kende. Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet Ole Rømer-Observatoriet Ole Rømer-Observatoriet Aarhus har en meget spændende tilblivelseshistorie, som detaljeret er beskrevet i observator Aksel V. Nielsens artikel om Ole Rømer-Observatoriet og dets første leder. Denne artikel er nu medtaget i • Hans Buhl, Ole J. Knudsen og Aksel V. Nielsen: Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år udgivet af Steno Museets Venner i 2011. Torvald Køhls rolle i observatoriets tilblivelse og første år er tidligere omtalt i denne artikel på side 14. 18 Østjyske observatorier i begyndelsen af 1900-tallet 19 Kilder og litteratur • Brown, Peter Lancaster: Universets hvem, hvad hvor, På dansk ved Viggo Clausen, Hans Jørgen Fogh Olsen og Poul B, Jensen. Politikens forlag, 1975. • N.A. Møller Nikolaisen, Vejle: Astronomen Torvald Køhl. Skildringer i Hads Herreds Historie, udgivet af Torvald Madsen – Odder 1936, Eget Forlag. • Claus Thykjær (red.): Dansk Astronomi gennem Firehundrede År, Forlaget Rhodos, København 1990.udgivet ved Kjeld Gyldenkerne og Per Barner Darnell. Bind 1-3. • Henrik Jern, Riksantikvarieämbetet:Tycho Brahe – minderne på Hven. Borås 1989. • Poul Heegaard: Stjerneverdenen, G.E.C. Gads Forlag, København 1921. • Lars Nicolai Bork og Nicolaj Hyllestad: Torvald Køhls Observatorium. Bygningsundersøgelse. 1993. Lokalhistorisk Arkiv. Odder. Heri findes også en fortegnelse over bevarede effekter, der i dag er at finde dels på Århus Universitet, Lokalhistorisk Arkiv i Odder, Astronomisk Museum på Rundetårn, Odder Museum, Sirius Observatoriet i Vejle og i privat eje. • Aksel V. Nielsen: Ole Rømer-Observatoriet og dets første leder. 1962, Historisk Samfund, Århus Stift. I 2011 udkom en udførlig bog om Ole Rømer-Observatoriet og dets historie: • Hans Buhl, Ole J. Knudsen og Axel V. Nielsen: Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner. En tak til Odder Lokalhistoriske Arkiv for velvilligt at have stillet billedmateriale til rådighed. -oOoEgebjerg, december 2000. Lettere revideret maj 2014. K.E. Sørensen
© Copyright 2024