Yara Danmark Gødning A/S, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia N-Sensor nyhedsbrev. Nr. 2 - 2013 Indhold: - N-gødskning med sensor Svovl vigtig for proteiner Udvaskning når der gødskes med N-sensor Vækstregulering med sensor N-gødskning med sensor Mange steder er vinterhveden nu så langt at anden gødskning finder sted. Dette varierer dog fra landsdel til landsdel samt afhænger af hvilken gødningsstrategi der er valgt. Gødningsstrategien til vinterhvede er mange steder udført således at ønsket om et højt udbytte kombineres med muligheden for et højt protein indhold. Således er der ofte tildelt en lille mængde kvælstof primo marts, hvorefter hveden er tildelt gylle og indenfor 1-2 uger foretages den afsluttende gødskning med 30-50 kg N i handelsgødning. Andre steder er hveden startet op med en større mængde kvælstof medio marts og afventer nu meget snart den afsluttende gødskning med 80 – 100 kg N. Tabel 1: Strategi for kvælstofgødskning i vinterhvede med henblik på et øget proteinindhold (Videnscenter for Landbrug). Tildelingstidspunkt tilpasset foråret 2013 Medio marts, (kg N i handelsgødning) 40-80 30-60 20-30 Medio april Ultimo april – primo maj Resten eller gylle Gylle Gylle Maj (kg N i handelsgødning) 0 - 30 30 - 50 Gødskningen i april, maj og eventuelt en decideret proteingødskning i begyndelsen af juni kan med fordel udføres med Yara N-sensor. Der anvendes modellen for Target rate gødskning, som sikrer at den ønskede dosering for marken ikke overskrides – se brugervejledning side 36 – 40. Foretages der en decideret proteingødskning / sen gødskning (primo juni) skal der vælges afgrødestadie 59 eller højere. På denne måde tildeler sensoren mere kvælstof til områder med høj biomasse, hvorved kvælstofkoncentrationen øges og dermed også proteinprocenten. Brug NS-gødning ved supplerende gødskning Når gødskningen i hvede skal suppleres / afsluttes med 30-50 kg N anbefales en NS-gødning. Dette kan med fordel være Yara Bela Sulfan, der indeholder 24 procent kvælstof og 6 procent svovl. Svovl forbedrer korns evne til at udnytte kvælstof, men har også effekt på indholdet af de svovlholdige aminosyrer cystein og methionin, der er afgørende for hvedes foder- og bagekvalitet. Svovlbehovet for vinterhvede er ca. 15-20 kg S pr. hektar. Kernefyldningen er især følsom for svovlmangel, hvilket ved S-mangel kommer til udtryk i mindre kerner. Svovl er relativt immobilt i planten, hvorfor tilgængeligheden af svovl i kernefyldningsperioden er vigtig for at sikre et tilstrækkeligt svovlindhold i hveden. Mangler hveden svovl i denne periode, kan remobiliseringen af kvælstof fra plantens grønne blade og indtil kernen være reduceret med op til 35 procent. Side 1 af 4 Maj 2013 Yara Danmark Gødning A/S, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia Udbytteforsøg med Yara N-sensor Nedenfor er vist resultat af 160 forsøg med Yara N-Sensor udført i 1999 til 2002. Forsøgene er udført i forskellige korn afgrøder og viser det relative merudbytte ved gradueret N-tilførsel i forhold til ensartet tildeling. Som det ses er der et gennemsnitligt merudbytte på 2,3%, hvilket også er opnået i danske Landsforsøg. Figur 1: Relativt merudbytte i 160 Yara N-Sensor forsøg 1999 - 2002 Princippet i N-gødskning med Yara N-Sensor I projektet ”Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug” er strategien med tildeling af 30-50 kg N i maj testet (jf. tabel 1). I maj måned blev kvælstoftildelingen gradueret med sensor, hvilket resulterede i et merudbytte på 0,5 – 1,0 hkg i forhold til ens tildeling. Formålet med projektet var i vinterhvede at korrigere for uens tildeling af kvælstof via gylle. Et af resultaterne fra projektet var endvidere at tildelingsalgoritmen blev justeret, således at Yara N-Sensor graduerer mere aggressivt. Herved forstås at kvælstoftildelingen ændres mere i forhold til en lille ændring i den målte reflektion (SN-værdi). Dette er indarbejdet i software version 3.401 og efterfølgende versioner. Princippet i kvælstofgødskning med Yara N-Sensor er, at den målte refleksion omsættes til en SN-værdi. Denne værdi svarer til kvælstofindholdet i afgrøden. Ved et højt kvælstofniveau i afgrøden (høj SN-værdi) tildeles mindre kvælstof, mens der ved et lavt kvælstofniveau i afgrøden tildeles mere kvælstof (se figur 2). På denne måde er det muligt at tildele afgrøden et optimalt kvælstofniveau mere præcist og dermed øge kvælstofudnyttelsen og potentielt reducere udvaskningen som følge af overgødskning i nogle områder. Side 2 af 4 Maj 2013 Yara Danmark Gødning A/S, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia Figur 2: Princippet i kvælstoftildeling med ”Target rate funktion i Yara N-sensor. En høj SN-værdi medfører en lille tildeling (application rate). Biomasse cutoff sikrer, at der ikke tildeles en stor mængde kvælstof, ved meget lave SN-værdier (biomasse). I figur 3 ses princippet udført i praksis, hvor der er scannet kvælstofoptag i en hvedemark, hvorefter dette er omsat til en kvælstoftildeling. Den røde vandrette streg svarer til at marken var gødet ensartet med 170 kg N pr hektar. Den blå kurve er mængden af tildelt kg kvælstof pr hektar fordelt med Yara N-Sensor. Det ses at den ensartede tildeling rammer rigtigt i ca. 40 procent af marken (midterste område i figuren) såfremt det accepteres at den korrekte mængde svinger +/- 10 kg N pr. hektar. Accepteres der kun et udsving på +/- 5 kg N pr. hektar er det i ca. 30 procent af marken, at en ensartet tildeling vil være korrekt i forhold til tildeling med sensor. I cirka 50-60% af marken er den ensartede tildeling for stor – op til 15 kg N pr hektar for stor (venstre side af figuren) og i cirka 10-15 procent af marken er en ensartet tildeling for lille (højre side af figuren). Undergødskningen i disse områder er op til 40 kg kvælstof pr hektar. En større tildeling af kvælstof i disse områder vil medføre et større udbytte, mens der ved overgødskning (venstre side af figuren) er risiko for lejesæd og en større udvaskning af kvælstof. Figur 3: Gødskning med Yara N-Sensor. Hvedemark, Ultanggård 2012 Udvaskning når der gødskes med N-Sensor I det førnævnte projektet ”Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug” blev udvaskning i vinterhvede, når der gødskes med N-sensor, også undersøgt. Ud fra modelberegninger, der beskriver udvaskningen som funktion af afvigelsen i den tilførte kvælstofmængde fra behovet, blev det anslået at effekten på udvaskningen ved sensorbaseret kvælstofgødskning er en reduktion på 1-2 kg kvælstof pr. hektar. I en rapport fra Sveriges Landbrugs Universitet er der foretaget tilsvarende beregninger på et stort data Side 3 af 4 Maj 2013 Yara Danmark Gødning A/S, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia materiale fra flere forskellige områder i Sverige. Her blev reduktionen i kvælstofudvaskningen beregnet til 13 kg kvælstof pr hektar. Vækstregulering med Yara N-Sensor Vækstregulering af hvede og rødsvingel kan foretages med Yara N-Sensor, ud fra teorien om at jo kraftigere afgrøden er jo mere vækstregulering er nødvendig. Svampemodulet i sensoren arbejder ud fra dette princip. Det vil sige en større dosering ved en høj SN-værdi, hvilket betyder at i områder med en lille afgrødemængde reduceres doseringen, mens den i områder med en tæt afgrøde tildeler en større dosis. For yderligere beskrivelse af svampemodulet henvises til Nyhedsbrev nr. 2 – 2012 (findes på www.yara.dk). Der er ikke endnu udført forsøg med gradueret vækstregulering i hvede og rødsvingel. Hvis der er nogen som udfører egne observationer – fx ved at bruge sensor i hvert andet sprøjtespor og derefter at måle udbyttet med foldmeter, vil jeg meget gerne høre om dette. Det er relativt enkelt at udføre sådanne tests. Target rate doseringen sættes til den ønskede ensartede dosering (den ønskede dosering tildelt i fx 100 liter vand pr. hektar). I sprøjtesporet med sensortildeling startes sensoren som normalt og i det næste sprøjtespor trykkes på ”Ensartet” i arbejdsmenuen. Nu blinker doseringen og i venstre side ses en advarsel (streg over gradueret dosering – se figur 4). Ved næste sprøjtespor trykkes på knappen ”Med Sensor” (se figur 4). Figur 4: Ensartet dosering i sprøtemodul. Bemærk advarselen nederst i venstre side. Med knappen ”Med Sensor” returneres tilbage til graduering med sensor. Med venlig hilsen Jesper Juul Ulnitz Kommerciel agronom Yara Danmark Gødning A/S E-mail: jesper.juul.ulnitz@yara.com Side 4 af 4 Maj 2013