1. No category

Vandborg gamle skole nær Vesterhavet.
” I den ellers så almindelige landsby Vandborg fik man for 100 år siden et fint bygningsværk i form af en
skole, tegnet af ingen ringere end arkitekt Mogens Clemmensen.” Sådan indleder mag. art. Ellen Damgaard (tidligere leder af Lemvig museum) en artikel i By og Land (Landsforeningen for bygnings– og landskabskultur, marts 2011).
Ellen Damgaard fortsætter: ” Vandborg Universitet– sådan kaldte læreren i nabosognet den nye skole i
Vandborg. Og skolen var virkelig iøjnefaldende, som den lå der på Kirkebakken i 1910. Den var tilmed tegnet af en arkitekt, og det var ikke helt almindeligt for en landsbyskole.”
Tæt på hav. Højt til himmel.
Det er ikke kun skolen, som er særpræget og smuk. Det er egnen også. Her er
vel nok Danmarks fineste fyrtårn: Bovbjerg Fyr, højt over havet. Hver nat
sender det sine blink ud. Før, så skibene
kunne se, hvor de var. Nu for at fortælle, at her er et aktivt kulturliv.
Billedet her er fra en tidlig vintermorgen, hvor folk fra egnen ser månen
blive formørket., før den synker ned i
havet. Alt mens fyrmoster laver kaffe
og bager boller, så vi kan få varmen
Sådan møder man huset
”Vandborg skole —er usædvanlig i en landskabelig sammenhæng. Det er nemlig
ikke bare selve bygningen, der er en fryd for øjet, det er også placeringen i landskabet” (Ellen Damgaard i By og Land marts 2011)
Her ånder alt sol og sommer. Men sådan er det ikke altid. Om efteråret kan vejret virkelig rase. Og
huset med de store stuevinduer vender ansigtet til vejret. Når det virkelig blæser fra vest, pisker
regnen ind på vægge og vinduer. Men vejret bliver udenfor, Arkitekterne og murerne, der byggede
ved Vestkysten, vidste, at herovre regner det vandret, og med trykrenserstyrke. Og huset blev bygget efter det. Vi kan tilføje, at det også kan regne opad, når vinden er i det rette hjørne. Men huset
har stået i mere end 100 år, og det bliver nok stående i 100 år til eller mere, hvis der bliver passet på
det. I den tid, vi har boet her, har vi været gennem et par orkaner. Vi har kun mistet 4 tagsten. For en
god ordens skyld har vi et reservelager af de gamle Hillerød-tagsten.
For den, der har sans for det, er efteråret og vinteren er også en dejlig og spændende tid herovre.
Himlen over Vandborg
—thi et hus skal, for at være fuldkomment godt, være sammenvokset med sin byggegrund til en fast helhed ”(Ellen Damgaard i By og Land marts 2011)
Set fra kirketårnet 1921– og fra luften
80 år senere.
Mellem kirken og Vandborg gl. skole ligger den
endnu ældre skole. Den
blev lærerbolig, da Clemmensens skole blev bygget. Bygningen yderst th.
er den ”nye” gymnastiksal, der i dag er beboelse
og atelier.
Fra klasseværelse til stue
Sol eller ej: Lyset vælter
ind i stuen. Vinduerne er
vendt mod vest, så der
ikke er sol på i skoletiden, men rigeligt lys.
De ferniserede gulve er
afhøvlet .Der er bygget
fast reol på endevæggen.
Nyt gibssloft. Læg mærke til træprofilen der
løber rundt i stuen.
Stue og køkken er forbundet med en bred ,
dobbelt glasdør, der
gør dem til et stort rum
Fra ”Bette Klas” til køkken
Første sal: Her boede lærerinden
Her er en pæn, selvstændig lejlighed
med lys ind fra tre verdenshjørner.
Nu udnyttes den dels som soveværelse, dels til gæster.
Omkring halvdelen af første sal var ikke udnyttet, da
vi overtog huset. Her var et loft under de bare tagsten. Her, direkte under tagstenene, boede brugsens
kommis`er Under krigen var tyske soldater indkvarteret her. På en af bjælkerne har de malet længselsfulde minder fra en sydtysk hjemstavn. .De skrå bjælker
er en drager, der bærer stuens store loft. Af hensyn
til isolering har vi indrettet to rum heroppe nu.
nordrummet (på billedet) er stort med et flot lys ind
fra nord. Mellem rummet og lærerindens lejlighed har
vi lavet et stort pulterrum med faste skabe og reoler.
Det hele er omgivet at store skunke. Heri er gemt
gamle forsatsvinduer fra de oprindelige vestvinduer.
De er gode til mistbænke og til at forny verandaen i
haven.
Fra lærerindens ”køkken” kan vi følge solens
gang om sommeren. Den når ud til billedets
kant, og så vender den lige før elmast nr. 6.
Det er nok ikke tilfældigt, at Thøger Larsen var
optaget at himmellegemernes vandringer heroppe. Her er vidt udsyn til hele himlen. Skorstenen er det gamle mejeri.
Man kan flytte rundt i rummere efter solen. Her er et af værelserne mod øst, udsigt over store vidder.
Fra klasseværelse til arbejdsrum
Her er et godt arbejdsrum, med
plads til mange aktiviteter. De
gamle ferniserede gulve er bevaret. Men træet skule kunne bære
at blive afhøvlet som i stuen, men
man mister et skoleminde. Vinduesdøren i endevæggen var ikke i
den gamle skole.
Den gamle skoles forhøjede gulv ved
kateder og tavle er bevaret. Her er
slidspor fra elever, der har stået til
overhaling foran katederet. Her er
nedtrådte penne.
Der er gode muligheder for at indrettet rummet til andre formål end
arbejdsrum.
Opmåling af huset omkring 1960.
Østsiden af skolen. Hver klasse havde sin egen indgang. Alle vinduerne er nu fornyet, men den gamle
stil er bevaret. (dog termoruder). Hoveddør (t.v.) er fornyet, men uden sidevinduer. De øvrige døre er
vedligeholdt og i rimelig stand. Benyttes ikke dagligt.
Plan af stuetage. Der er separat indgang udefra til hvert klasseværelse, men nu er der fuld gennemgang gennem alle tre gange. I venstre del af gangen er der nu badeværelse. Dørens placering ind til
sydrummet på tegningen stemmer ikke overens med det nuværende. Desuden er der lavet et lille
vindue fra badeværelse mod syd , ligesom der er lavet en vinduesdør fra syd– klasseværelset og ud.
Desuden er der lavet en dobbelt glasdør mellem det midterste klasseværelse (nu køkken) og nordklasseværelset (nu stue).
Minder fra da her var skole
Vi har bestræbt os på at bevare så meget som
muligt af skolens særpræg. Her i midterforgangen er der stadig det gamle tremmegulv,
hvor skidtet fra børnenes træsko samledes i en
kælder, som formodentlig blev tømt en gang om
året. Ved væggen er den gamle træsko-reol, og
et gammelt skolebord er der også blevet plads
til.
I øvrigt er rummet under tremmegulvet en udmærket vinkælder.
Vi har i vidt omfang bevaret de gamle gulve
som de er med deres slidte, brune fernis. I en
af stuerne er er de 100 år gamle gulvbrædder afhøvlet. Træet er, åbenbart af en meget
holdbar kvalitet. Af en grund, vi ikke kender,
er gulvet i køkkenet udskiftet med parket.
I to af rummene er de gamle træprofiler bevaret.
Her er de i køkkenet, hvor de løber langs væggene
som en blå og rød linje.
Lampen, som der hænger flere af i huset, er også
oprindelige, gamle institutions lamper.
Den gamle klokke, der kaldte eleverne ind.
Den kan stadig høres. Se også den fine struktur, der afslutter muren op mod taget. langs
I gangen ved arbejdsværelset hænger en af de .
gamle skoletavler. Den er nu blevet et maleri ,
af kunstneren Kurt Karotki, som oprindelig købte skolen, og satte sit præg på den. I baggrunden er trappen op til lærerindens lejlighed.
Fra stuerne kan vi kun se himlen og skyerne
De oprindelige vinduer mod vest var større
end dem, der er nu. Men da den nye landevej
kom, og brugsen overfor blev bygget, blev
den nederste del muret til. Skolebørnene skulle ikke fristes til at kigge ud, når den kom et
automobil.
Den ændring har vi været glade for. Nu kan vi
kun se himlen og skyerne og månen fra vores
stuer. Vi kan følge med i årstidernes og i vejrets skifte.
Vildgæssene over os
Mange mennesker rejser langt for at se og høre vildgæssene. Men herovre kommer vildgæssene til
os. I det tidligste forår kan vi høre og se flok efter flok over huset. De forlader os sidst i april, men de
kommer igen i september. Vi kan se de kortnæbbede gæs, knortegæssene og bramgæssene i flokke
på tusinder ganske tæt ved.
Her er alt godt fra havet. I overflod.
I marts er det tid at hænge isingerne op, to og to. De
tørrer i sol og blæst og bliver til tørfisk. De er både
dekorative og smager godt som snack i små strimler.
Man må fiske frit fra både Vesterhavets og Limfjordens kyster. Om
vinteren og foråret er der østers i
mængder, både Limfjords- og stillehavsøsters. I forsommeren samler
rejerne sig i ålegræsset. En god opskrift er at friturestege dem sammen med de småfisk og andet , der
følger med.
Det gastronomiske år begynder med stenbiderne. Fra starten af
marts kan vi købe den i Thorsminde havn. Det er lidt koldt for
fingrene at gøre dem i stand. De ”blå grise ”(hunnerne ,tv) er
steget i pris, men kiloprisen for rognen, vi får ud af dem, er omkring 100 kr. De ”røde grise ”(hannerne, th.) er ofte gratis, men
det hænder de koster 5 kr. De smager godt, både stegt og i gele.
Vi bor tæt på den store fiskerihavn i Thyborøn. Har kan vi
for en billig penge hente fisk fra de store have, hvad enten det skal være havtaske, helleflyndere, blæksprutte
eller kuller.
I det rette vejr, dvs. fralandsvind, er der hornfisk og makrel at fange ved stranden.
I Nissumfjord er der sild og fede fjordskrubber, hvad enten man vil fange dem selv eller købe dem billigt.
Et eventyr for sig er de rigelige mængder af svampe her
på egnen. Strandengene har stor parasolhat, de ferske
enge kan være hvide af champignon. Og Klosterheden har
nok landets mest rige kantarel skov.
Et nyttigt udhus
Udhuset har tre rum. Her
er garage, et værksted,
og et tredje rum, hvor
der fx er plads til den
ekstra fryser, der er god
at have ,når der kommer
flere fisk end der ellers
er plads til .
Det er svært at leve i huset
uden et godt værksted. Et
gammelt hus skal holdes vedlige. Og så er det en god
”legeplads” for store og små.
Her ved havet vil vi bo
En gang imellem er Vesterhavet stille.
Men det er ikke en badestrand.