1. No category

Hvad gør den?
Transporterer varm mad fra skolekøkkenet til klasserne.
Bruges som tallerken.
Hvordan fungere den?
Adskiller maden i to rum. Den kan stables efter
Transport
Under distributionen er omkostninger en vigtig faktor, da det er en stor
del af budgettet for et enkelt
produkt. Det er ligeledes vigtigt at
være fleksibel i leveringen.
opøsning af mad. Låget holder maden lun.
Hvor længe/hvor ofte?
20-30 min, 1 gang dagligt
Hvor lang tid?
1 dag/gang
Folkeskoleelever fra 0-9 klasse i Københavns Kommune.
Madkassens bund og låg er lavet af sukkerrørsfiber.
2-rumsindsatsen er lavet af PSM, et materiale der
består af 60-70% majsstivelse og 30-40% PP.
Sukkerrør antages at komme fra Kina.
Majsstivelse antages at komme fra Amerika.
PP antages at blive fremstillet i Kina.
Miljømæssige hotspots:
Da materialerne sælger sig på at være naturligt nedbrydelige, virker det lidt bekymrende med de 30-40% PP
Bund og låg er fremstillet ved formstøbning.
Indlægget er fremstillet ved vakuumformning, og
efterfølgende udstandsning.
Omkostninger
•
Der printes ikke på emballagen, hvor
ved miljøskadelige kemikalier undgås.
•
Materialet er primært sukkerrør og
majsstivelse, der er komposterbare og
fornyelige ressourcer.
•
Produkterne kan placeres oven på hinanden
da de har et låg. Dette forbedrer
arbejdsmiljøet på skolerne.
•
Emballagen kan stables og bruger
dermed mindre lagerplads og transportvolumen.
•
Der er ingen udstikkere på emballagen,
hvilket får dem til at sidde sammen
når de er stablet. Dette forværrer
arbejdsmiljøet på skolerne.
•
Emballagen fylder meget i
skraldespanden.
•
Møder
Kvalitet
Emballage
Fleksibilitet
Gødning til sukkerrør og majs
Materiale
Miljø
stadie
Lille opbevaring
Produktions
Kvalitet
Stål til støbeforme
stadie
Fleksibilitet
Energi
Kemikalier
Andet
Emballage forbrug når EAT
låg og bund pakkes i kasser
af 400 styk, hvor opdelerene
pakkes i kasser af 100 styk.
Elektricitet til at
høste sukkerrør
og majs
Kemikalier til
rensning af
materialet
Elektricitet til at
forarbejde materialet
Overforbrug af
vand ved fremstilling af sukkerrør og majsstivelse
Miljø
specialist
designer
Diatist
Læger
Proces energi
Overhead
energi
Kemikalier til
indfarvning
Rep.
Udvalg
Økonom
Lærer
Miljø
designer specialist
Økonom
valg af
emnballage etablering
af faciliteter
Laver
kravOplyse
Politikere
specifikation
forældre
Fastlægger koncept og budget
Afgive ordre
Erkender behov
Forældre
Kan komposteres, men bliver det ikke.
Det hele forbrændes, så der er intet deponi.
Er ikke beregnet til at kunne vaskes (genbruges).
Majsstivelsen og Sukkerrørsmassen er CO2-neutrale, men PP er ikke.
PRE
Lærer
Fastsættelse af Menu
Modtager bestillinger
Bortskaffelse
af skrald
Skraldemænd
Fleksibilitet
Københavns Kommune
Risiko
Kunder af EAT ordningen
Bortskaf-
Miljø
Københavns Komune
Miljøpåvirkninger
mPt
Central
køkkenet
Olie til transport
felses stadie
Afgivelse af
energi ved forbrænding
(el. dannelse af
methan ved
kompostering)
Omkostninger
Der er en trade-off mellem den miljøeffekt EATemballagen har og hvor langt den skal transporteres.
Jo længere den skal transporteres jo større er miljøeffekten.
materialets påvirkning er forsvindende lille.
Ved produktionen af indlægget viser beregningerne desuden at brugen af materialet PP
giver en stor miljøpåvirkning. I bortskaffelsesfasen viser beregningerne at særligt forbrændingen af indlægget giver en miljøpåvirkning større
end forbrændingen af låget og bunden.
I alle grafer måles der i mPt og i forhold til andre
produkter må alle tallene siges at være utroligt
små. Dog må det påtænkes at disse tal gælder for
brugen af én boks i én dag, hvorfor miljøpåvirkningen hurtigt bliver større hvis der bruges en ny
boks hver dag.
Låg
Lifecycle
19
3,25
mPt
Kbh
madhus
Kok
2
stadie
Kvalitet
Shiping
firma
Lager
Faaborg
Opbevaring af
emballage i
KBH
DURING
Skolerne
Majs
USA
Amsterdam
UCC
Pitcher idé til madordning
Evaluering af ordning
og leverandør
Kina
producent
Emballage
leverandør
I forhold til miljøeffekten over tid er der også en
trade-off. Ved brug af EAT-emballagen vil miljøeffekten stige over tid, som der bliver brugt flere og flere
éngangs bakker. Det samme vil ske, dog med en
mindre hældning for alm. paptallerkner og madpakker pakket i staniol. Dog vil kurven for porcelain
knække når det er blevet produceret, da det herefter
kan genbruges og kun har en mindre miljøeffekt fra
opvaskemiddel og vand til opvask.
Bringes
til klasserne
Portionsanretter
Emballage
fragtes
til skolerne
Skole
Forældre
og børn
Videresende
bestillinger
Central
køkkenet
5,2
0
Grossist
Afbrænding af
indfarvning
Amager
forbrænding
6-8 kl.
Elever
Køkkenpersonale
6-8 kl.
elever
UCC
Produktion
Medier
PRE
Eksterne partnere
Customer Activity Cycle
Customer Activity Cycle beskriver kunden/brugerens
cyklus. På cirklen er hver handling markeret med en prik, og
der er indtegnet de aktører som kunden er i kontakt med
under handlingen, og på den måde er med til at påvirke
handlingen.
POST
Evaluering af
ordning
Tilvalg af EAT
KBH
kommune
Brug
Bortskaffelse
Sukkerrør
Thermoformet
Transport
Bortskaffelse
Indlæg
skoler
Valg af sund
frokost
Budstikken
0,078
3,25
mPt
mPt
1
2,8
Familie
DURING
2
Bestilling
af EAT
Spiser varmt
Smider
måltid
emballage ud
Lærer
Rengøring
6-8 kl.
elever
skoler
KBH
kommune
0,68
Køkkenpersonale
Majsstivelse
PP
Thermoformet
Transport
0,11
0,11
Top
Bund
Indlæg
Kvalitet
Fleksibilitet
Risiko
Miljø
Omkostninger
Kvalitet
Optimering af EAT-emballage
Produktlivsgalleri
Fleksibilitet
Risiko
Gennemløbstid
Effektivitet
Miljø
Miljømæssige hotspots:
Redesign vil kunne spare materiale
Stort potentiale for kompostering af bakkerne.
Rep.
udvalg
Underleverandør
Uddyber
opgaven
Laver feltstudier om
børn og mad
Brugs
Omkostninger
Effektivitet
Bortskaffelse
Skoler
Transport
Ved hjælp af computerprogrammet EcoIt er der
lavet beregninger over miljøpåvirkningen af låget,
bunden og indlægget til den trapezformede EATboks.
Beregningerne viser at ud af hele livsforløbet, er
produktionen den del, der har den største påvirkning. Under produktionen høre her både materialeudvinding, produktion og distribution. Produktionen af låget og indlægget i EAT-emballagen er
undersøgt nærmere for at vise miljøpåvirkningen
af de enkelte dele. Ved produktionen af låget er
det især transporten, men også formgivningen af
materialet, der giver en stor miljøpåvirkning, mens
Pr/medier
Entreprenør
Rep.
Udvalg
Rengøring
personale
Gennemløbstid
Miljømæssige hotspots:
Coating på bakkerne kan muliggøre genbrug
Eleverne er ikke informeret
om EAT-emballagens egenskaber og fordele, disse
bliver smidt ud med almindeligt affald og bragt til forbrændingen.
Håndværker
Rep.
Udvalg
Emballage
leverandøre
POST
Skib fra Kina til
Danmark
Varevogn fra UCC
til skolerne
Brug
Alt maden transporteres op i klasserne af elever.
Økonom
Miljø
specialist
Skoler
Madhuset
Lastbil fra havn til
UCC
stadie
Effektivitet
Maden fyldes op i bakkerne med stor ske og handsker.
Porcelain
designer
Risiko
Transport
Miljøeffekt
Forbrænding
EAT står på lager i Faaborg, og
fragtes til UCC to gange ugentligt, hvorfra der leveres til
skolerne to gange ugentligt.
Underleverandør
Politikere
Olie til transport
Plant2Plastic har i deres viderudvikling af EATemballagen lavet et trade-off mellem, hvor tæt emballagen kan pakkes og hvor nemt det er at adskille
den fra hinanden. I de første versioner af emballagen
havde den udstikkere, der gjorde den lettere at adskille, men de er senere blevet droppet for at øge pakningstætheden.
Tid
Elever Forældre
Omkostninger
Én trade-off er mellem brugeroplevelse og prisen
på emballagen. Der er en markant forbedring af
brugeroplevelsen ved de første par kroner pr. emballage, men kurven vil efterhånden flade ud og
brugeroplevelsen kun forbedres marginalt ved en
dyrere emballage.
Risiko
Gennemløbstid
Olie til PP
Pris
Miljøeffekt
Tilsyn
Effektivitet
Pakningstæthed
Staniolindpakket
Gennemløbstid
Madkasserne ankommer til skolerne i adskilt i papkasser og stilles
på lager.
Der blandes PP i det ellers bionedbrydelige
PSM i indsatsen, der gør, at indsatsen ikke kan
komposteres.
Risiko
Transport
Miljømæssige hotspots:
Der er meget lange transportafstande, og unødvendigt
mellemled.
Bunden kan ikke tåle væske, hvorfor det er
nødvendigt at lægge et ekstra lag materiale i
bunden.
Miljø
Materialer
Kvalitet
Miljømæssige hotspots:
Arbejdsmiljøet ukendt, men kunne tænkes at være usundt.
Emballagen køres fra UCC til respektive skoler
•
Alm. paptallerken
Omkostninger
Miljø
Emballagen køres med lastbil fra Faaborg til UCC
Emballagen er lavet af et skrøbeligt
materiale, der ikke kan holde til at blive
vasket og genbrugt direkte.
Adskillelighed
Fleksibilitet
MEKA
Effektivitet
Emabllagen køres med lastbil fra Holland til Faaborg
•
Brugeroplevelse
EAT
Gennemløbstid
Emballagen sejles fra Kina til Holland
Negative
Effektivitet
Produktion
Produktionen foregår i Kina.
Positive
Trade offs
Gennemløbstid
For hvem/Hvor henne?
Materialer
Disponeringer
Bortskaffelse
Funktionel Enhed
Bortskaffelse
Under bortskaffelsen er det vigtigt at emballagen kan skaffes af vejen billigt, risikofrit,
hurtigt og effektivt.
Brug
Produktion
I produktionen er det vigtigt at holde
fokus på omkostningerne, da det er
et éngangsprodukt. Derudover vil
der
være
konkurrencemæssige
fordele i at have nogle fleksible og effektive produktionsfaciliteter, da det
er et specialfremstillet produkt. Det
er også under produktionen at
risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er
størst, og det er her der bør tages de
største miljøhensyn.
Brug
Under brug er det vigtigt, at emballagen har
en kvalitet og er fleksibel, så den kan indeholde den store variation af mad, der bliver
serveret i den. Derudover er tidsplanen på
skolerne stram, hvorfor gennemløbstiden
også er en vigtig faktor.
Transport
Materialer
I materialevalget lægges der vægt på
miljøhensyn ved at vælge fornybare
ressourcer, men samtidig at holde
omkostningerne nede.
EAT serveringsboks er en del af en emballageserie, der benyttes til servering af
mad til folkeskoleelever i Københavns Kommune. Serveringsboksen er engangsservice, og udsmides sammen med madresterne i de respektive klasser
efter frokost. Beholderen består af tre dele, en bund, en opdeler samt et låg.
For at lette transporten af maden, fra skolekøkkenet til klasserne, kan beholderne stables og bæres flere ad gangen. Der bruges dagligt omkring 3500 serveringsbokse fordelt på 32 folkeskoler.
Produktion
Universaldyder
Råmaterialer
Brugskontekst
Efter at have analyseret EAT-emballagen og det system det
virker i, står det nu klart hvor de store miljøbelastninger
ligger. Majsene produceres i USA, hvorfra de sejles til Kina
og indgår i produktionen af EAT-emballagen som efterfølgende sejles til Europa. Brugen af bioplast skaber reelt mulighed for at emballagen komposteres efter brug, og specielt bund og låg der kun er lavet af sukkerrørsmasse. Det
er dog kun en enkelt skole hvor der eksperimenteres med
dette. Majsstivelse og sukkerrørsmasse er CO2-neutrale
materialer, hvorimod PP ikke er. I alt er miljøpårvirkningen fra
materialerne dog meget lave, og det meste af emballagens miljøpåvirkning kommer altså fra energiforbrug under fremstillingen og fra transporten.
vælge en anden type engangsemballage som er produceret tættere på
Danmark, eller har mulighed for at blive vasket og genbrugt, skifte til porcelænsservice, eller finde en fjerde måde at opfylde behovet.
I det videre arbejde bør det undersøges hvilket potentiale der ligger i at
kompostere emballagen efter brug i forhold til at brænde det af som det
sker nu. Et andet aspekt kan være at undersøge om det kan betale sig at
Lavet af Asmus Asmussen s103011, Bjørn Petersen
s102977, Claes Hammer s102981, Katrine Buur s102989,
Kira Lorenzen s101851 og Mette Pedersen s102962