RappoRt - Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
De socialrådgiverstuderendes studieorganisation: Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Rapport Evaluering på kvaliteten af socialrådgiveruddannelsen, som følge af implementeringen af ny studieordning Indhold Forord........... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 3 Rapportens indhold og opbygning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 4 Undervisning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 5 Praksiskobling.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 7 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Udgivet af: SDS Landsbestyrelse Rapportens formål: Et studenterperspektiv på opfølgning af kvaliteten på socialrådgiveruddannelserne, som følge af implementeringen af ny studieordning. Udarbejdet af projektansat: Ane Michala Thousig Henvendelse: Vedrørende rapportens resultater, holdninger og synspunkter kontakt SDS’ formand. Se kontaktoplysninger på www.sdsnet.dk Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Toldbodgade 19b 1253 København K www.sdsnet.dk sds@sdsnet.dk Udgivet i November 2013 Oplag: 100 Grafisk produktion: Eks-skolens Trykkeri ApS Eksamen........ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 9 Evaluering. . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 11 Opsummeringer og anbefalinger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 12 Forord Den uddannelse vi giver vores socialrådgivere er absolut vital for den arbejdskraft der skal ud og virke i samfundet. Blandt andet derfor, er vi i Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende meget optaget af at følge, og stille krav til, kvaliteten af den undervisning, som de studerende modtager i løbet af deres studietid. I august 2011 trådte en ny studieordningsbekendtgørelse i kraft og blev implementeret senest 1. Februar 2012 på samtlige socialrådgiveruddannelser landet over. Dette medførte en række større ændringer i uddannelsens opbygning. En af de helt store ændringer fra den gamle til den nye studieordning, er overgangen fra fire fagområder til seks kerneområder. Praktikken er forlænget med en måned, i forhold til den gamle studieordning, til gengæld er praksisstudiet afskaffet. Uddannelsen er blevet opdelt i 13 moduler i stedet for semestre, og eksaminerne i de enkelte fagområder er nu erstattet af tværfaglige eksaminer, som afslutning på hvert modul. Med den nye studieordning er der desuden indført evalueringer af hvert enkelt modul på de fleste uddannelsesteder. bedringer kan opnås. Dette arbejde udføres for at sikre kvaliteten af uddannelsen for de studerende, således at vi i sidste ende får dygtige og engagerede socialrådgivere ud i samfundet. Med venlig hilsen Katrine Gudmandsen Formand, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende. Den nye studieordning viser et stort potentiale for en endnu bedre socialrådgiveruddannelse. Dog er måden implementeringen konkret gennemføres på de enkelte uddannelser, altafgørende for, om forandringspotentialet indfries og kvaliteten sikres. I SDS definerer vi kvalitet med udgangspunkt i de socialrådgiverstuderendes oplevelse af og tilfredshed med uddannelsen. Derfor udarbejdedes denne rapport i efteråret 2013, med det formål at evaluere på implementeringen og sætte fokus på hvad der går godt og hvad der skal forbedres, samt bud på hvordan for- 3 Rapportens indhold og opbygning Godt en sjettedel af alle socialrådgiverstuderende fordelt over hele landet, og på begge studieordninger, har besvaret spørgeskemaet, Spørgeskemaundersøgelse om implementeringen af den nye studieordnings indflydelse på oplevelsen af kvalitet i uddannelsen for socialrådgiverstuderende, om deres oplevelser af, og tilfredshed med, undervisning, eksaminer, opgaver, praksiskobling og oplevelsen af at blive hørt på deres uddannelse. Spørgeskemaet indeholder kommentarfelter, og svarmulighederne fordeler sig over 5 muligheder, f.eks. meget tilfreds, tilfreds, nogenlunde tilfreds, utilfreds og meget utilfreds, eller meget god, god, nogenlunde, dårlig og meget dårlig. Der er i alt 890 besvarelser ud af ca. 5000 socialrådgiverstuderende. Heraf er de 279 studerende på den gamle studieordning og 611 studerende på den nye studieordning. Desuden er der foretaget to fokusgruppeinterviews, med deltagelse af i alt 7 studerende på den nye studieordning, fra uddannelsessteder fordelt over landet. ling med rod i studieordningens opbygning, uden at det nødvendigvis er tilfældet. Vi vælger derfor primært at sætte fokus på hvad målingerne afspejler, ikke kun i sammenligning, men i høj grad i sig selv. Dog giver det stadig mening at foretage sammenligninger, især ved behandlingen af særlige områder. Dette grundet et særligt fokus i den nye studieordning på præcis disse områder, hvorfor forventningen bør være at det afspejler sig i en større tilfredshed blandt de studerende på den nye studieordning. Konkret drejer det sig især om spørgsmål der relaterer sig til tværfaglighed, praksiskobling, eksaminer og evaluering. Rapporten afsluttes med en opsummering, hvor vi vælger at opsummere pointer fra forudgående kapitler, samt pege på konkrete forbedringstiltag og ønsker fra SDS` side. Således baseres rapporten på både kvantitative og kvalitative data. Det kan være problematisk at sammenligne de svar som er afgivet af studerende på henholdsvis den gamle og den nye studieordning. Dette er der flere årsager til, men i vores øjne er den største fejlkilde at nogle uddannelsessteder kan have prioriteret ressourcerne på at få den nye studieordning implementeret, på bekostning af de studerende på den gamle studieordning. Således kan svarene fra de studerende på den nye studieordning fremstå som en positiv udvik- 4 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT Undervisning Det ser pænt ud på socialrådgiveruddannelserne med den generelle tilfredshed med undervisningen. Således er kun 6% af de studerende decideret utilfredse med undervisningen og ingen er meget utilfredse. Det ser bedst ud for de studerende på den nye studieordning, hvoraf 56 % er enten tilfredse eller meget tilfredse, mod kun 45 % på den gamle studieordning. Dette peger imod en positiv udvikling, men efterlader stadig et væsentligt rum til forbedring. Ikke blot kvaliteten, men også mængden af undervisning er væsentlig at have fokus på. Det efterspørges at have bedre udnyttede og flere undervisningstimer, fremfor f.eks. gruppearbejde. En studerende udtrykker ønsket således: »længere undervisningsdage, eller flere undervisningsdage, så vi får mere undervisning, for vi føler ikke, at vi får meget undervisning.« Eller som en anden studerende siger: »..så går der 10-15 minutter med, at underviseren udleverer nogle spørgsmål, og så mødes man måske de sidste tre kvarter og gennemgår det, og så kan jeg godt have det sådan, at vi har en underviser nu her, og så kunne vi have fået de spørgsmål i forvejen.« Det kommer desuden frem under fokusgruppeinterviewet at flere studerende oplever for meget selvstudie. Tæt knyttet til dette er konsekvensen af aflyste timer. Nogle steder bliver erstatningsundervisningen presset sammen på for kort tid, mens aflyst undervisning slet ikke erstattes andre steder. En studerende fortæller bl.a. : »f.eks. på 2. modul, hvor vores hovedvægt var på samfundsvidenskab, der havde vi haft én gang undervisning på det modul – resten var aflyst.« En anden studerende udtaler at: »i starten var det mere undtagelsen end reglen, at vi fik erstatningstimer. Der var uger, hvor halvdelen af timerne var aflyste.« I forhold til undervisernes forberedelse og gennemførelse af undervisningen, er tilfredsheden væsentlig bedre på den nye studieordning. 56% oplever den som god på den nye, mod 43 % på den gamle. Dog mener de studerende at kvaliteten af undervisningen svinger meget, afhængigt af underviseren. Bl.a. siger en studerende »Der er også meget svingende forskel på vores undervisere. (…) Det er så blevet væsentligt bedre efter 3. modul, men vi ved, at vi får de andre igen på sigt«. Der bliver også kommenteret på niveauet i undervisningen, som opleves meget svingende. De studerende efterspørger at der bliver stillet højere faglige krav. Ledelsens og administrationens tilrettelæggelse af undervisningen opleves kun som god eller meget god af omkring en fjerdedel af de studerende. »Dårlig spredning af undervisningsmængden - meget komprimeret.«, udtaler en studerende, under fokusgruppeinterviewet. Der gives udtryk for at arbejdsmængden er meget varierende, og at litteraturmængden og undervisningsintensiteten har tendens til at klumpe sig sammen over kortere perioder, efterfulgt af længere perioder med langt lavere arbejdspres. Dette mener de studerende at man bør strukturere bedre fra administrationens side. Der skimtes dog en større tilfredshed blandt de studerende på den nye studieordning, hvor 24% af de adspurgte på den nye studieordning finder tilrettelæggelsen god eller meget god, imod kun 20% på den gamle studieordning. I forhold til at modtage skemaer, studieplaner, litteraturlister og andre informationer 5 om undervisning giver de studerende udtryk for, at de ikke har tid nok til at anskaffe bøger og at de har svært ved at planlægge deres læsning, så de ikke kommer bagud. En studerende fortæller: »efter tre måneders som- merferie, fik vi det kun tre dage før.« Der er en helt tydelig forskel mellem den nye og den gamle studieordning, idet væsentlig færre på den nye studieordning, oplever at disse informationer kommer i decideret dårlig tid. Illustreret på nedenstående diagrammer: Gammel studieordning Følelsen af sammenhæng mellem den undervisning de studerende får og den opgivne litteratur, har stor betydning for, om det føles meningsfuldt at forberede sig. Der er et klart ønske om at der prioriteres hårdere i læsestoffet, så man ikke skal læse det hele overfladisk for at nå det, men har tid til at fordybe sig. Det er væsentligt at litteraturlisterne kommer ud i god tid, så de studerende har mulighed for at nå at forberede sig. I meget god tid 3% I meget dårlig tid 15% I god tid 17% I dårlig tid 33% I nogenlunde tid 32% Ny studieordning I meget dårlig tid I meget god tid 5% 5% I dårlig tid I god tid 21% 27% De studerende giver udtryk for at kvalitet i undervisningen for dem, er engagerede undervisere, som formår at afvikle praksisnær undervisning. Det foreslås at der skal være et praksiskrav for underviserne, for at sikre denne kobling. Det foreslås også at gøre undervisningsformen mere dynamisk, således at de studerende inddrages mere. Engagement og forberedelse fra undervisers side efterspørges også. En studerende udtaler: »Der er ingen tvivl om, at god undervisning er, hvis man har en fornemmelse af, at underviseren er velforberedt«. Det bemærkes også at krav til de studerende giver mere kvalitet i undervisningen, fremfor at der udvises hensyn til »laveste fællesnævner«. I nogenlunde tid 42% 6 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT Praksiskobling Med den nye studieordning er praksisstudiet udgået, hvilket fordrer et øget fokus på løbende praksisinddragelse uddannelsen igennem. Undersøgelsen her viser bl.a., at netop praksiskobling er det, som de studerende lærer meget af, hvorfor det er en klar ambition, at især dette punkt styrkes markant. Det har været en forventning, at praksiskoblingen blev styrket med den nye studieordning, da modulerne lægger mere op til dette. 3% af de studerende på begge studieordninger er meget utilfredse med praksiskoblingen, mens der er færre på den nye studieordning, som er utilfredse, med et fald på 7%. Dette er positivt, men det er den samme andel på begge studieordninger, som er tilfredse, eller meget tilfredse, nemlig kun 40%. Kvaliteten af praksiskobling opleves som meget afhængig af den enkelte praktiker og formerne for praksiskobling varierer i høj grad fra uddannelsessted til uddannelsessted. De studerende efterspørger mere praksiskobling og giver udtryk for at de får meget læring ud af dette. Som en enkelt udtrykker det: »Når vi har været ude og besøge praksis, det har givet os noget. Både ahaoplevelser og redskaber, som vi ikke havde kendskab til. Der blev vi væsentlig klogere. Det giver mening at komme ud og tale med praksis. Man får mere forståelse for det.« Det er netop praksis uddannelsen skal ruste de studerende til at agere i, hvorfor forståelsen meget gerne skal komme i løbet af uddannelsen. Som en anden studerende fortæller: »Jeg har næsten ikke oplevet en praktiker, der kom ud, og hvor jeg ikke følte, at jeg fik noget ud af det.« Desværre er der også en del der giver udtryk for i spørgeskemaet, at niveauet i særligt gæsteundervisningen er meget blandet, til tider direkte dårligt. gammel ordning ny ordning Meget utilfreds Meget tilfreds Meget utilfreds Meget tilfreds 3% 7% 3% 4% Utilfreds 15% Utilfreds 22% Tilfreds Tilfreds 36% 33% Nogenlunde tilfreds 35% Nogenlunde tilfreds 42% 7 Ved fokusgruppeinterviewet gives der udtryk for at studieordningen i visse tilfælde er en direkte hindring, i forhold til at inddrage praksis i undervisningen. Dette fordi underviserne er bundet til en studieplan og således ikke har frihed til at inddrage deres specifikke praksisnære viden: »Det er så ærgerligt, at de ikke fokuserer på de kvaliteter, som underviserne har og lade dem tage styringen, i stedet for at det er studieordningen, der styrer.« De studerende fremhæver det faktum at socialrådgiveruddannelsen er en professionsuddannelse og at det ofte er konkrete praktiske kompetencer, fremfor hovedvægt på teori, der er behov for i den fremtidige beskæftigelse. Med en studerendes ord, er det således ikke så vigtigt »at vide noget om mygdala og hvilke nervebaner, der er koblet til hvad« , der efterspørges i stedet »generel krisehåndtering og mere samtaleteknik. For vi kommer til at møde folk, der er psykotiske.« Gennemgående efterspørges mere praksiskobling. Dette bl.a. i form af mere praktik – gerne kortere og med valgmuligheder, mere frihed til at underviserne kan inddrage deres praksiserfaringer, flere gæsteundervisere, samt flere feltbesøg. 8 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT Eksamen Et af de steder hvor den nye studieordning adskiller sig markant fra den gamle, er eksamenshyppighed og –form, blandt andet med 13 eksaminer på den nye studieordning, imod 5 eksaminer på den gamle. Det er derfor meget interessant at se på udviklingen på dette punkt. Det var vores klare håb, at de studerende på den nye studieordning, især omkring dette spørgsmål, ville være væsentligt mere tilfredse end de studerende på den gamle studieordning. Virkeligheden viser sig desværre at være stik modsat. Således er 58 % af de studerende på den gamle studieordning generelt tilfredse, eller meget tilfredse med eksaminerne på deres uddannelse, imod 55% på den nye studieordning. Denne udvikling er meget trist og skal vendes hurtigst muligt, idet læringspotentialet i eksaminerne ikke er i fokus og dermed ikke indfries. Den mindre tilfredshed blandt de studerende på den nye studieordning kan have rod i mange ting. Dog er der væsentlig færre studerende på den nye studieordning der har oplevet individuelle eksaminer end på den gamle, (58% på den nye mod 86% på den gamle) og kun 62% af de studerende på den nye ordning har oplevet at gå til mundtlig eksamen, mod 96% på den gamle. Så der kan være en sammenhæng mellem antalsmæssigt flere, gruppebaserede, skriftlige eksaminer, og en lavere generel tilfredshed. Tilrettelæggelsen af, og kravene til eksaminer, opleves mindre god af de studerende på den nye studieordning, end af de studerende på den gamle studieordning. De studerende giver udtryk for at der mangler klare informationer, retningslinjer og krav og det skaber forvirring og utryghed omkring eksamen. De studerende fortæller at underviserne tolker kravene vidt forskelligt og giver modstridende oplysninger omkring eksamen, hvilket er kilde til stor frustration. Til gengæld opleves sammenhængen mellem undervisning, litteratur og eksamen bedre af de studerende på den nye studieordning, end af de studerende på den gamle studieordning, hvilket er forventeligt i forhold til at hvert modul afsluttes af en eksamen, relateret direkte til det gennemgåede pensum. Ved fokusgruppeinterviewet gør nogle af de studerende opmærksom på, at det på deres uddannelsessted kaldes modulafprøvninger, fremfor eksamen. De studerende efterspørger mere feedback og vil gerne have karakterer, det er betydningsfuldt især for læringen, men også for motivationen: »jeg kunne godt tænke mig mere i forhold til tilbagemelding. Vi følte på et tidspunkt, at havde de nu læst hele vores opgave. Det var vi i tvivl om«. Der gives udtryk for at bestået/ ikke-bestået opgaver ikke giver nok læring. Om den konkrete eksamensafvikling fortæller en studerende: »Vi kunne godt dumpe individuelt – det er bestået eller ikke bestået. Vi får ikke af vide, at du gjorde det godt fordi det og det. Det er en samlet vurdering, men det er individuelt, om du består eller ej«. De studerende er således til eksamen som gruppe og eventuel feedback gives til gruppen, men den enkelte studerende kan dumpe, uden medfølgende forklaring. De studerende fortæller at de lærer meget i deres studiegrupper, men at kravene til dem som studerende er for lave. Som en studerende udtrykker det: »Jeg falder fra, når niveauet bliver for lavt.« Det fortælles også, at grupperne kompenserer for de mindre dygtige studerende: »i alle grupperne sidder der 9 nogle, som vi mener, burde have dumpet, men gruppen har hjulpet dem igennem.« Hele 40% af de studerende på den nye studieordning oplever tilbagemeldingen af eksaminer som dårlig eller meget dårlig. Andelen på den gamle studieordning med samme oplevelse, udgøres af kun 18%. I forhold til andre opgaver end eksamensopgaver giver de studerende udtryk for at der gennemgående er mangel på feedback. De giver udtryk for, at det muligvis bunder i at underviserne ikke får løn for at vurdere de studerendes opgaver. Der kommenteres på at planlægning af disse opgaver også bør være i fokus. Som en studerende udtrykker det: »Det er stressende når vi får mange opgaver op til eller samtidig med moduleksamen.« Det efterspørges at disse opgaver skrives ind i studieplanen, således at arbejdspresset kan afbalanceres, og de studerende har mulighed for at tilrettelægge deres tid. Der gives udtryk for at læringspotentialet i disse opgaver ikke opfyldes, på grund af den manglende tilbagemelding, og de vil hellere have færre opgaver med tilstrækkelig feedback. De studerende giver samtidig udtryk for at de ønsker et højere forventningsniveau, da de så vil føle sig mere motiverede, samt få en bedre læring ud af opgaverne. 10 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT Evaluering I forbindelse med implementeringen af den nye studieordning, indførtes evaluering efter hvert modul. Netop dette fokus burde medføre at de studerende på den nye studieordning i høj grad oplevede at blive lyttet til. Virkeligheden er dog, at kun 8% af de studerende på den nye studieordning oplever dette i høj eller meget høj grad. Hele 49% af de studerende på den nye ordning oplever slet ikke, eller i mindre grad at blive lyttet til, hvorimod denne andel udgøres af 35% på den gamle studieordning. Det vil altså sige at der, på trods af et kraftigt styrket fokus på dette område, er en væsentlig tilbagegang i tilfredsheden. en kastebold, og så opgiver du. Ingen ved, hvem du skal snakke med.«. En anden studerende påpeger at selve det at processen er så langsommelig, gør at de studerende ikke føler sig lyttet til, da der går for lang tid fra kritikken er givet, til forandringer opstår. Det foreslås af en studerende at lave en forventningsafstemning med underviser i starten af modulet, udover blot en evaluering i slutningen af forløbet. Ved fokusgruppeinterviewet kommer det frem at de studerende føler sig lyttet til af underviserne, men at deres evalueringer ikke medfører nogen ændringer. Således oplever de at have de samme kritikpunkter om og om igen, uden at der ledelsesmæssigt tages skridt til at ændre på noget. Som en studerende udtrykker det: »Der er ikke noget med, vi kan se, at I klager over det samme hele tiden – nu gør vi noget ved det. Det gør de ikke. De lapper hele tiden.« De studerende fortæller også at det kan opleves som ustruktureret og inkonsekvent, når der først bliver meldt nogle klare regler og retningslinjer ud, som derefter ændres på grund af klager. Der gives udtryk for at evalueringerne kun kommer studerende på senere årgange til gode. Samtidig gives der udtryk for at beslutnings- og evalueringsprocesser foregår på en meget bureaukratisk og uigennemskuelig måde. En studerende udtaler: »Jeg føler, at det er vildt bureaukratisk at komme igennem systemet om noget, du vil ytre dig om. Hvis du siger det til en underviser, siger de »puha, det ved jeg ikke lige noget om, prøv på kontoret«. Så føler du, at du bliver 11 Opsummering og anbefalinger Formålet med rapporten er at evaluere på kvaliteten af socialrådgiveruddannelsen, som følge af implementeringen af den nye studieordning på. Vi har i løbet af rapporten afdækket nogle problemområder, der fordrer indsats. Vi vil i det følgende opsummere nogle hovedtendenser indenfor de respektive fokusområder, og derefter pege på nogle tiltag, der kan medvirke til at fremme en positiv udvikling på socialrådgiveruddannelsen. De studerende på den nye studieordning er mere tilfredse med undervisningen end de studerende på den gamle ordning. I og med at kun lidt over halvdelen af de studerende på den nye studieordning er tilfredse, efterlades væsentligt rum til forbedring. De studerende efterspørger engagerede og velforberedte undervisere, og SDS opfordrer uddannelseslederne til at tilrettelægge rammerne for underviserne, således at de kan leve op til dette ønske. De studerende efterspørger mere undervisning, eller bedre udnyttelse af den undervisningstid de har. I SDS finder vi det væsentligt at den undervisning der er sat på skemaet, kun i meget lav grad bliver brugt til gruppearbejde eller lign. Dette for at udnytte den tid der er en underviser til rådighed. Der bliver efterspurgt erstatningsundervisning ved sygdom eller aflyste timer. Dette finder SDS mere end rimeligt, idet det må forventes at en videregående uddannelsesinstitution har kapacitet til at sikre at den tilrettelagte, og dermed nødvendige, undervisning erstattes ved bortfald. Som udgangs- 12 punkt er timetallet i forvejen meget lavt på flere uddannelsesteder, og antallet af undervisningstimer anses for at have nået smertegrænsen, uden aflyste timer. Det vil være et fokuspunkt i SDS` fremtidige arbejde med rapportens resultater. Undervisningen opleves som svingende i kvalitet og niveau, SDS foreslår at dette imødekommes ved at underviserne tilbydes et kursus i formidling. I SDS mener vi desuden at det delvis kan hænge sammen med uklare krav til det faglige niveau. At det faglige niveau opleves for lavt af de studerende er ikke tilfredsstillende. Det er i professionens og de studerendes interesse, at uddannelsen ruster de studerende til et højt fagligt niveau, hvilket kun sikres ved at stille tydelige krav til de studerende. Dels gennem undervisningen og dels igennem prøvningen af de studerende ved eksaminer. SDS anerkender at der i enhver implementeringsproces er en overgangsfase. Dog mener vi at det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at de ansatte undervisere på socialrådgiveruddannelsen er i stand til at formidle kravene, så de studerende har ordentlige betingelser for at kunne udføre deres studie optimalt. Administrativ strukturering af uddannelsen spiller en enorm rolle for det konkrete læringspotentiale. Hvis forberedelse, gruppearbejde, opgaveskrivning og deltagelse i undervisning klumper sig sammen, samtidig med at de studerende ikke får mulighed for at erhverve deres bøger i tide, går et enormt læringspotentiale tabt. Rammerne skal altid understøtte maksimal læring, hvilket vi i SDS til stadighed vil arbejde for. SDS har en forhåbning om, at de administrative udfor- Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT dringer som rapporten tydeligt belyser, er et emne som uddannelsesledere vil tage meget alvorligt. I SDS mener vi at det er forventeligt at en videregående uddannelse kan planlægge studiet på en måde, som er til gavn for de studerende og som foregår i respekt, for de studerendes planlægning af deres studieliv. SDS foreslår i øvrigt at uddannelsesledere og undervisere lader sig inspirere af hvordan man på Socialrådgiveruddannelsen i København helt har opløst de gamle fagområder, samt ny- og gennemtænkt de nye kerneområder. De studerende ønsker at undervisningen i højere grad relaterer sig til socialt arbejde i praksis. SDS ser overgangen fra fagområder til kerneområder, som en mulighed for en positiv forandring. Socialt arbejde går fra at være et af fire fagområder til at være en integreret del af de seks kerneområder. Det gør det muligt at relatere al undervisning til den specifikke viden og de specifikke færdigheder i socialt arbejde. I forhold til praksiskobling er den generelle tendens, at de studerende ønsker meget mere af det. SDS mener at uddannelserne bør forsøge at udnytte den eksisterende forbindelse til praktikvejledere og dimittender, til at øge omfanget af relevant gæsteundervisning fra praksis. Samtidig bør hyppigt anvendte gæsteundervisere fra praksis tilbydes et kursus i formidling. Dansk Socialrådgiverforening skal i samarbejde med SDS arbejde på at sammensætte et korps af praktikere, som kan stå til rådighed som gæsteundervisere, med udgangspunkt i faggrupperne. Ledelsen på socialrådgiveruddannelserne skal i højere grad prioritere samarbejdet med praksis, om tilrettelæggelse af fletbesøg. SDS opfordrer desuden til at uddannelseslederne lader sig inspirere af Socialrådgiveruddannelsen i Århus, hvor de studerende på 2. modul besøger de studerende på 7. modul i deres praktik. Der er med den nye studieordning indført markant flere eksaminer. De studerende på den nye studieordning oplever i høj grad deres eksaminer som utilfredsstillende. SDS finder det helt uacceptabelt at afvikle en gruppeeksamen, hvor en enkelt studerende kan dumpe, uden en medfølgende individuel feedback. I SDS ser vi eksamen, og andre opgaver, som en mulighed for, at de studerende løbende kan kende til deres faglige styrker og svagheder, relateret til både studiet og professionen. For at indfri denne mulighed bør eksaminerne tilrettelægges med udgangspunkt i et læringsaspekt. En grundig og konstruktiv tilbagemelding er altafgørende for, at opfylde eksaminernes og andre opgavers læringspotentiale. Risikoen ved at gennemføre eksaminer og andre opgaver uden at give en ordentlig feedback er, at de studerende bliver demotiverede, finder prøven meningsløs, ikke ved om de har gjort det rigtigt eller forkert, og i sidste ende får meget lidt ud af at have udført opgaven. Ledelsen bør derfor i højere grad prioritere midler til tilbagemelding. SDS opfordrer desuden til at uddannelsesledere lader sig inspirere af hinanden i forhold til eksamensformer. Således at de eksamensformer, som på et uddannelsessted bliver evalueret positivt af de studerende, kan medvirke til mere lærerige eksamener på andre uddannelsessteder. Helt konkret bør eksamensformerne på modul 3, 4 og 5, fordre læring af faglige kompetencer, der gør de studerende i stand til at løse opgaver indenfor områderne, børn og familie, beskæftigelse og udsatte voksne. På modul 1, 2 og 6 bør eksamensformerne fordre læring af studiekompetencer, der klæder dem på til at udarbejde et bachelorprojekt. En væsentlig bestanddel af opbygningen og vedligeholdelsen af en uddannelse af høj kvalitet, er at der bliver lyttet til modtagerne. 13 Det er modtagerne - de studerende, der skal bruge de kompetencer og færdigheder de erhverver sig, både i løbet af uddannelsen og efter uddannelsen. De studerendes oplevelse af at blive lyttet til, er et vigtigt fokusområde for SDS i denne implementeringsmåling, da dette punkt anses som en klar forudsætning for at de studerende kan modtage en socialrådgiveruddannelse af høj kvalitet. Det er derfor ganske beskæmmende at de studerende på den nye studieordning, på trods af at hvert modul afsluttes med en evaluering, føler sig endnu mindre hørt, end de studerende på den gamle studieordning. At de studerende på de enkelte moduler oplever at løbe ind i de samme problemer igen og igen, på trods af at de har gjort opmærksom på problemet, virker ganske enkelt demotiverende, også for en konstruktiv dialog de studerende og ledelsen imellem. Det er muligt at der er uklare forventninger til præcis hvad evalueringerne bør medføre, og for hvem. SDS opfordrer til at man tilstræber en mere klar definition af formålet med evalueringerne og formidler dette til de studerende. SDS opfordrer ligeledes at man har fokus på at løse problemer fremadrette, således at de studerende på de første årgange af den nye studieordning ikke føler sig som »prøvekaniner« for senere årgange. Vi ønsker alle en socialrådgiveruddannelse af høj kvalitet. Så hvordan er status, er det godt nok? Nej. I SDS er målsætningen at alle studerende tager en uddannelse de er tilfredse med. Det er der vi skal hen, ved fælles hjælp! Det kommenteres af flere i spørgeskemaundersøgelsen, at der ikke bliver lyttet til de studerende på den gamle studieordning, at de oplever at de bare skal »køres igennem« og at al fokus er på de studerende på den nye studieordning. Dette finder SDS naturligvis meget uheldigt, da alle studerendes uddannelse er lige vigtig, uanset studieordning. Dette er en pointe der bør huskes ved fremtidige implementeringer af større ændringer i studieordning eller studiets opbygning. 14 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT 15 16 Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
© Copyright 2024