Easyfood A/S søger økonomielev Med tiltrædelse den 16. august søges en glad og serviceminded økonomielev med bestået HHX eller anden gymnasiel eksamen. Gerne med relevante studiejobs eller anden erfaring. Hverdagen Du kommer til, at indgå i økonomiafdelingen som omfatter regnskab, økonomistyring, IT samt reception/administration. Du får en grundig oplæring i alle de væsentligste arbejdsområder indenfor økonomi og bogholderi. Oplæringen er baseret på, at du selv i væsentlig grad får lov at prøve tingene i praksis med en tæt sparring med afdelingens øvrige personale. Dit primære område bliver bogholderi/-regnskab og sekundært økonomistyring, lettere IT support, backup i receptionen samt diverse administrative opgaver. Der vil dog være rig mulighed for at dine egne interesser og ønsker vil kunne indarbejdes i uddannelsesplanen. Easyfood er en dynamisk virksomhed og hverdagens problemstillinger kan derfor hurtig ændres. Du skal derfor være i stand til at tilpasse dig ændrede og nye arbejdsopgaver. Derfor er det særdeles vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt samt være i stand til selv at planlægge og organisere dine opgaver i forhold til både vigtighed og tidsforbrug. Kvalifikationer Du er som person pligtopfyldende og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden. Du behersker som minimum engelsk og gerne andre sprog. Du har samtidig gode IT færdigheder og en generel interesse for regnskab og økonomi. Vi tilbyder dig En udfordrende elevplads i en af Danmarks hurtigst voksende fødevarevirksomheder. Udover et spændende fagligt og godt socialt miljø tilbyder Easyfood bl.a. sundhedsforsikring, personaleforening, pension og frugtordning. Din ansøgning sendes pr. post eller e-mail till: Easyfood A/S Albuen 39 6000 Kolding Att. Ulla Andersen E-mail: ulla.andersen@easyfood.dk Telefon: 76 30 87 00 Ansøgningsfrist: 10. juni 2012. Tiltrædelse: 16. august 2012. Lidt om os Easyfood er en af Europas ledende innovatorer indenfor udvikling, produktion og salg af frosset convenience brød og har gennem årene vundet adskillige priser. Vi producerer bl.a. pølsehorn, kanelsnegle, caféboller, sandwichbrød, scones og pizzaer. Vi er i høj grad baseret på brugerdrevet produktudvikling og sætter håndværksmæssige kvaliteter i højsædet. Med domicil i Kolding afsætter vi vores produkter over det meste af Danmark og resten af Europa. 30 87 01 Læs mere om os på www.easyfood.dk ax +45 76 F • 0 0 7 8 . +45 76 30 Kolding • Tlf 0 0 0 6 syfood.dk • 9 lbuen 3 k • post@ea A .d • d o /S A fo d sy o a Easyfo www.e
© Copyright 2024