Forbedret rejse F - 2014: - Johns

Forbedret rejse F - 2014:
”Erzgebirge” i Sydsachsen og Karlsbad i Tjekkiet
5 dages rejse med ”all-inclusive” program
Grupperne bor på Hotel am Fichtelberg i kurbyen Oberwiesenthal.
Fra hotellet er der smuk udsigt til enten Tjekkiet, Oberwiesenthal eller Fichtelberg.
Til de overdådige måltider serveres 1 stk. valgfri drikkevare (øl, vand eller 1 gl. husets vin).
Ankomstdagen: Efter ankomsten serveres aftensmad fra Tysklands største buffet. Gæsterne har
gratis adgang til svømmehallen samt kan deltage i hotellets arrangementer. Den dansktalende rejseleder tager imod gruppen ved ankomst til Hotel am Fichtelberg.
1. udflugtsdag: Efter den overdådige morgenmadsbuffet kører gruppen det gamle veterantog fra
Oberwiesenthal til Cranzahl hvor bussen venter. Vi fortsætter til byen Annaberg-Buchholz hvor vi skal
se et gammelt hammerværksted i funktion. Samme sted får deltagerne en demonstration i Erzgebirges
berømte træsnitarbejde som sammen med andre lokale varer kan købes på stedet. Frokosten med 1
stk. drikkevare serveres i den nærliggende meget hyggelig restaurant ”Frohnauer”. Vi kører ind til centrum af Annaberg-Buchholz, hvor gruppen besøger Sachsens største sengotiske kirke: Skt. Annen
Kirche. Turen fortsætter til gondolsvævebanen i Oberwiesenthal, hvor gæsterne besøger toppen af
Fichtelberg, hvorfra der er en betagende udsigt. Eftermiddagskaffen serveres i restauranten på toppen
af Fichtelberg. Gruppen tager svævebanen tilbage til bussen og på få min. er gæsterne tilbage på
hotellet. Resten af eftermiddagen er til egen disposition f.eks. en svømmetur eller en spadserertur til
centrum af Oberwiesenthal. Aftenbuffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 62)
2. udflugtsdag: I dag går turen til kurbyen Karlsbad i Tjekkiet, hvor første besøg er på Tjekkiets største glasfabrik: Moser. Her får
gæsterne lov til at se produktionshallen, hvor der arbejder ca. 50 personer med fremstilling af meget smukke glasproduktioner.
Herefter ser vi den russiske kirke inden vi fortsætter med kabeltogbane til Karlsbad´s udsigtspunkt, hvor frokostbuffeten inkl. 1 stk.
drikkevare indtages i skovrestauranten. Efter frokost kan udsigtstårnet besøges med elevator. Gruppen kører tilbage med
kabeltogbanen til centrum af Karlsbad, og nu besøger gæsterne de varme kilder og kolonaderne. Eftermiddagskaffe med kage og
1 gl. Becherovka serveres på café i gågaden. Aftenbuffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 76)
3. udflugtsdag: I dag starter vi med at besøge et hestetrukket minetransportsystem - det eneste i Sachsen. Herefter kører vi nogle
få km. til den tjekkiske grænse, hvor vi besøger et stort vietnamesisk marked, hvor der simpelthen kan købes alt. Gruppen fortsætter en halv times kørsel til Slottet Schlettau hvor gæsterne får serveret en slotsmenu i slotsrestauranten inkl. 1 stk. drikkevare. Efter
maden er der rundvisning på slottet. I besøget indgår også et hjemstavnsmuseum og besøget slutter med smagsprøver på slottets
forskellige kräuterlikører, som kan købes til favorable priser. Herefter serveres eftermiddagskaffe med kage på hotellet.
Aftenbuffet med 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 88)
Hjemrejsedagen: Efter indtagelse af den overdådige morgenmadsbuffet starter hjemturen mod Danmark.
Ydelser med ”all-inclusive” program:
4 overnatninger med halvpension, 3 x frokost, 3 x eftermiddagskaffe, 1 stk. valgfri drikkevare til både frokost og aftensmad samt 3 x dagsudflugter med dansktalende rejseleder i.h.t. det beskrevne program.
Vejledende pris 3.685 kr. - Prisen er afhængig af antal deltagere og tid på året for gennemførelse
Kabeltogbane
Hammermuseet