nyhedsbrev VANDFORS YNINGEN SEPTEMBER 2010 · 3 Vandkvalitet 1. halvår Verdensrekord i strømpeforing Metroprojekt ”Cityringen“ 2010 · side 3 med UV lys · side 5 – det ambitiøse projekt · side 6 ca. 5%, blandt andet pga. uforudsete problemer med renoveringen af Tinghøj beholderanlæg (som tidligere omtalt vores nyhedsbrev fra sept. 2009). Hertil kommer, at den samlede vandleverance fra KE faldt med hele 4% fra 52 mio. m3 i 2008 til 50 mio. m3 i 2009. Således har der i 2009 været flere stærke kræfter i spil som burde have fået enhedsprisen til at stige. Men en målrettet effektiviseringsindsats i løbet af 2009 på både produktions-, distributions- og administrationsområdet, i kombination med en faldende rente har gjort, at prisen endte med at blive 0,08 kr/m3 lavere end i 2008 og også lavere end antaget i a conto beregningen for 2009. Vandprisen fremover KE håber at kunne fastholde tendensen. A conto prisen for 2010 er beregnet til blot 5,62 kr/m3, og indikerer at prisen falFoto: Colour-box Vandprisen til kommunerne er faldet der yderligere – dog ligger prisen først endeligt fast når årsregnskabet er gjort op i foråret 2011. Hvis a conto prisen for 2010 holder, er der tale om et samlet prisfald på næsten 15% (i faste priser) fra 2008 til 2010. Prisen for 2011 er endnu meget usikker, fordi den afhænger af en række indberetninger af data, som skal behandles i Forsyningssekretariatet. KE får en tilbagemelding med udkast til Prisen for vand til KE’s kommunekunder er faldet, fra 6,24 kr/m3 i 2008 til 6,16 kr/m3 i 2009. prisloft i uge 32, hvorefter der er to uger til høring, og først derefter gives en endelig melding. KE forventer derfor tidligst at have et bud på en pris for 2011 i senere i denne måned. A conto beregningen for 2009 angav ellers, at det var nødvendigt at fastholde niveauet fra 2008 på 6,24 kr/m3, og ef- KE’s ambition er at kunne levere vand i 2011 til en endnu lave- ter at a conto beregningen for 2009 var udarbejdet, blev det re pris – men det forudsætter at vandleverancen i 2011 bliver de-sværre nødvendigt at hæve investeringsaktiviteten med minimum den samme som 2010. SEP 2010 · NR. 3 Vandkvalitet 1. halvår 2010 overskridelser angivet i % NYHEDSBREV 2010 Antal overskridelser af vandkvaliteten fra vandværker, i beholderanlæg og i ledningsnet overskridelser under 2% overskridelser over 2% og under 4% overskridelser over 4% 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I forbindelse med DDS (Dokumenteret Drikkevands Sik- Januar Februar Marts April Maj Juni kerhed) har Københavns Energi bl.a. følgende målsætning for drikkevandssikkerheden: • max 2% af alle kontrolprøver må overskride kvalitetskravet til drikkevand Smeltende sne afslørede problemer på Tinghøj • ingen overskridelser af kvalitetskrav må være af en sådan I første halvår af 2010 har KE udtaget i alt 3432 prøver til ana- lyse for mikrobiologsike parametre. Af disse prøver var der karakter, at det giver anledning til aktion fra myndighed/ embedslæge overskridelser af kvalitetskravene i 68 prøver, hvilket svarer til Disse målsætningerer blevet opfyldt for 1. halvår af 2010. 2,0% af samtlige prøver. Der var dog i alle tilfælde kun tale om marginale overskridelser af kvalitetskravet og de efterføl- Prøver fra hele ledningsnettet. gende omprøver opfyldte kvalitetskravene. KE har suppleret den lovpligtige drikkevandskontrol med en række mikrobiologiske kontroller. Der udføres kontroller alle Som det ses af figuren, var overskridelserne i vandkvaliteten hverdage fra samtlige syv vandværker – kontrollerne udføres, ulige fordelt over de første seks måneder af 2010, og især i der hvor transportledningerne fra værkerne kommer ind på marts ses en kraftig stigning i antallet af overskridelser. Dette byledningssnettet. Det vil sige ved Avedøre i Hvidovre (Reg- falder sammen med, at denne vinters usædvanligt lange frost- nemark), Ejby i Rødovre (Lejre+Marbjerg), Tinghøj i Gladsaxe periode blev afløst af tøvejr og dermed afsmeltning af sne. (Søndersø+Slangerup) og fra Islevbro vandværk, som leverer Den kraftige nedbør afslørede utætheder i systemet. direkte ind på byledningsnettet. Desuden arbejdes der i øjeblikket på at etablere et prøvested i Valby for de to transport- Det har især været i beholderanlægget på Tinghøj, at KE har ledninger fra Thorsbro-værket. fundet overskridelser. De har heldigvis har været få, og jævnt fordelt i alle enkeltbeholderne på anlægget. Der har derfor kun Samtlige hverdage udtages også prøver fra vandtårnene på meget få gange været overskridelse på det vand, som ledes Bellahøj og i Brønshøj, og fra hver enkelt af de i alt 10 be- fra Tinghøj og ud i byledningsnettet. holdere i beholderanlægget på Tinghøj. De omfattende prøver sikrer, at der altid er kontrol med det vand der leveres fra vand- KE har brugt – og bruger – mange ressourcer på at renovere værkerne og det vand der leveres ind til byledningsnettet. Til og vedligholde anlægget på Tinghøj. I 2007 sattes en totalre- kontrol af vandkvaliteten i selve byledningsnettet i København novering i gang som afsluttes i år. Under renoveringen bliver har KE i øjeblikket 17 faste prøvesteder, hvorfra der én gang samtlige beholdere gravet fri og fuget, og der lægges ny beto- om ugen udtages prøver til kontrol. nitmebran og dræn. 2 SEP 2010 · NR. 3 NYHEDSBREV Problemer under skybrud i august 2010 Fra Lejre vandværk var der også en pludselig forringelse af Den intensive nedbørsmængde som kom i midten af august vandkvaliteten, som medførte, at værket af sikkerhedsmæs- gav problemer flere steder i systemet. Det daglige kontrolsy- sige årsager blev lukket helt ned. Problemerne stammede fra stem afslørede unormale overskridelser i vandkvaliteten flere én af de seks kildepladser som leverer vand til Lejre, og da steder i systemet – og igen var det på Tinghøj at situationen denne blev frakoblet, kunne værket sættes i drift igen. var unormal. Problemet blev hurtigt lokaliseret til en enkelt beholder, som straks blev koblet fra. Denne anormale situation har medført at KE siden skybruddet midt i august har ført skærpet kontrol i byledningsnettet med prøvetagning alle ugens dage på de 17 faste prøvetagningssteder. Renovering af Slangerup-ledningen at få nye lufthaner og at få gennemgået kontraventilerne på Ø 1250 mm ledningen. På grund af ledningens alder, var det ikke længere muligt at få reservedele til lufthanerne, og det var usikkert, om kontraventilerne fungerede efter hensigten – der har tidligere været problemer med, at denne type kontraventi- En nødvendig renovering af kontraventiler og lufthaner på ler, som er uden arm og lod, sætter sig fast. transportledningen mellem Slangerup-Søndersø vandværker og Tinghøjbeholderen krævede om hyggelig planlægning og et I alt var der 11 lufthaner og én tømmeskyder, der skulle skif- tæt samarbejde med omegnskommunerne. tes, og fire kontraventiler der skulle renoveres. Gamle lufthaner og problemer med kontraventilerne Der var to succeskriterier: Det første var, at hele projektet in- Gennem længere tid havde der været ønske fra driften om klusive nedlukning og fortsættes næste side … Foto: Colour-box 3 NYHEDSBREV SEP 2010 · NR. 3 tømning af transportledningen, udførelse af smedearbejdet og genopfyldning, skylning og godkendelse af vandkvaliteten kunne gennemføres på maksimalt 8 dage fra start til slut. Det andet var – naturligvis – at forsyningen til kunderne kunne opretholdes uden bidrag fra Søndersø og Slangerup vandværker. Smart automatisk måling af coliforme bakterier. Forberedelserne Projektet blev gennemført i uge 10. Da forsyningssikkerheden havde topprioritet, blev Tinghøj beholderanlæg fyldt helt op i ugen inden. Der blev lavet aftale med Roskilde Forsyning og Nordvand om levering af nødvand, og KE´s nye beluftningsanlæg på Solhøj blev prøvekørt på fuld kapacitet. De berørte aftagerkommuner blev varslet og der blev holdt et afklaringsmøde mellem Ballerup Forsyning, Nordvand, Herlev Kommune og KE hvor detaljerne blev drøftet. Der blev endvidere lavet en kommunikationsplan, så man løbende kunne informere hinanden om processen og mødes hurtigt, hvis der skulle opstå problemer. For at opfylde succeskriteriet om at gennemføre renoveringen på maksimalt 8 dage, valgte KE at supplere KE’s eget smedeteam med en indhyret entreprenør, som blev grundigt instrueret i KE´s DDS-regler for ”hygiejne ved arbejde med vandledninger”. Der blev lavet en drejebog, som time for time beskrev opgaverne, fra der blev trykket på Foto: Colour-box stopknappen til Søndersø/Slangerup og til der blev åbnet igen. Københavns Energi har i samarbejde med Nordvand afprøGennemført til tiden – med minimale skønhedsfejl vet et apparat som automatisk kan bestemme indholdet af co- Mandag i uge 10, kl. 7.30 blev de to værker stoppet, og ar- liforme bakterier eller E. Coli i en vandprøve. Apparatet hedder bejdet med at tømme ledningen gik i gang. Tirsdag blev Søn- ALARM og leveres af det norske firma Colifast. Apparatet kan dersøværket startet op igen og ledningen mellem Søndersø kobles til en prøvehane på f.eks. et vandværk og automatisk og Tinghøjbeholderen kunne fyldes og skylles. Torsdag kunne udtage en vandprøve, tilsætter reagens og bestemmer indhol- Slangerupværket startes op og ledningen mellem Slangerup det af coliforme bakterier i prøven. Analysetiden er 14 timer og Søndersø kunne fyldes og skylles. Mandag i uge 11 var og detektionsgrænsen er 1 coliform bakterie pr. 100 ml. Ap- vandkvaliteten godkendt, og der var fuld leverance fra Sønder- paratet har en driftsperiode på 20 dage før der skal tilsættes sø og Slangerup vandværker. nye reagenser. Selve arbejdet havde deltagelse fra både KE’s egen organi- Hos Københavns Energi blev Colifasten afprøvet på drikkevand sation og fra Wicotec. Ud over smedearbejdet blev der også ved udgangen fra beholderanlægget på Tinghøj og hos Nord- taget talrige laboratorieprøver. Alle deltagere i projektet ydede vand testede man den på råvand fra Søborg vandværk. Ap- en stor indsats, så tidsplanen holdt og kunderne ikke mærkede paratet giver en alarm ved måling af coliforme bakterier over væsentlige forstyrrelser i vandleverancen. 1 pr. 100 ml. Men da der heldigvis ikke var coliforme bakterier på nogle af disse lokaliteter, gav apparatet ingen alarm på na- Uforudsete hændelser under nedlukningen var små og få: En turlige prøver. Derfor blev apparatet også testet på prøver tilsat ventil fra Nordvand gik i stykker tidligt lørdag morgen, så der en kendt mængde coliforme bakterier. Apparatet gav efter 14 ikke kunne leveres vand til KE. Kunder som normalt får vand timer alarm på en prøve med et indhold af coliforme bakterier fra Slangerup vandværk klagede over et lidt lavere vandtryk. på 1 pr. 100 ml. Og Furesø manglede vandtryk til Jonstrup i morgentimerne, grundet problemer med back-up vand fra en brandhane i Bal- Apparatet er nemt at anvende og drifte, og resultatet af afprøv- lerup. ningen har været så positiv, at Københavns Energi har indkøbt et ALARM-instrument til videre afprøvning. 4 SEP 2010 · NR. 3 NYHEDSBREV Verdensrekord i strømpeforing 303 meter i én installation Den længste sammenhængende strækning på 303 meter blev foret i én installation, hvilket er verdensrekord for en glasfiberstrømpe i Ø800mm udhærdet med UV lys. Dybder, belastningsforhold, besværlige adgangsforhold, lange strækninger, og det faktum at de to Ø800mm ledninger skulle samles, og adgangsveje til ledningerne lukkes, så de i alt ca. 1.600m ledning kunne fungere som ét sammenhængende og lukket system, udgjorde udfordringerne i projektet. Projektet blev gennemført som et partneringprojekt, til gavn Havvandsledningerne ligger ‘i lag’ i samme tracé for kommunikationen, styringen og muligheden for at kunne korrigere udførelsen løbende, med henblik på at sikre, at det hele tiden var de mest optimale løsninger der blev valgt til projektet. De store strømper er blevet forseglet i enderne, adgangsbrøndene lukket og ved fjernkølingscentralen er NCC’s anlægsenhed har for Københavns Energi udført- strømperne koblet sammen med centralens store PE rør via verdens hidtil længste sammenhængende glasfiberstrøm- indstøbte flangesamlinger. peforing i Ø800mm med UV lys. Havvandsledning til køling Den renoverede ledning er en 100 år gammel havvandsledning som nu udnyttes til den nye fjernkølingscentral som KE har etableret på Adelgade i det indre København. Det eksisterende ledningssystem består af 2 stk. Ø800mm betonrør. Én indløbsledning, som transporterer koldt havvand til kølecentralen og én udløbsledning, som leder vandet retur til Københavns havn. De 2 ledninger er hver ca. 800 meter lange og ligger ovenpå hinanden i samme tracé. Adgang til den nederste ledning var via en åbning i siden af ledningen, som på de dybeste steder er optil 8,5 meter under terræn. Ledningssystemet har indtil flere retningsændringer på 90 grader. Strømpeforingen er flere steder ført igennem disse retnings- Havvandsledningernes forløb mellem havnen og ændringer og udhærdet med succes. En yderst udfordrende fjernkølingscentralen proces som krævede forberedelse, håndelag og is i maven. 5 NYHEDSBREV SEP 2010 · NR. 3 Metroprojekt ”Cityringen” Under gravearbejdet på Kongens Nytorv fandt man blandt andet disse udhulede egetræstammer, som var i brug som vandledninger frem til 1860’erne. Det ambitiøse projekt med etablering af en metro-cityring dende forsyning, hvilket selvsagt kræver omhyggelig planlæg- i København er i fuld gang – hvilket de mange byggepladser ning og udførelse. Af de større udfordringer skal nævnes Nør- rundt om i byen, da også vidner om. rebro Station og Enghave Plads. Københavns Energi er for længst gået i gang med større og Trange forhold på Nørrebro mindre ledningsomlægninger, som foretages for at give plads På Nørrebro Station er pladsforholdene så trange, at omlæg- til de nye metrostationer og skakte. De nye metrostationer er ning af en eksisterende afløbsledning må ske ved tunnelering. placeret nær byens trafikknudepunkter, og da det også er her, Der skal tunneleres en Ø3000 mm beton ledning (udvendigt KE har større ledningsanlæg placeret, er de nødvendige om- mål 3, 6 m) på tværs og på langs med S-togs højbanen, i op til lægninger er temmelig omfattende. syv meters dybde. Under S-banen skal tunneleringen lægges imellem den eksisterende brofunderings-skråpæle, hvilket kan For 300 mio. kr. ledningsflytninger blive mere end almindeligt spændende. Jordbunden er tem- KE arbejder p.t. på Enghave Plads, Nørrebro Station, Tagens- melig vanskelig (vandfyldt silt), så den ene af byggegruberne vej, Kongens Nytorv, Gammel Strand, CMC ved Vasbygade må afstives med sekantpæle. Det er en kostbar løsning, men – og inden for kort tid starter arbejdet ved Marmorkirken, effektiv og sikker. Nørrebroparken og Landsarkivet/Nuuks Plads. Ledningsomlægningerne er i alle størrelser, fra omlægning af helt små På Enghave Plads skal Belvederekanalen omlægges. Belve- vand- og gasledninger til tunnelering af Ø3000 mm afløbsled- derekanalen er en af de vigtigste hjælpeledninger i afløbssy- ninger. Samlet set skal der omlægges ledninger ejet af KE for stemet for Frederiksberg og Vesterbro. Ledningen aflaster ho- små 300 mio kr. Der skal nemlig flyttes ledninger for hele fem vedkloaksystemet under regn, og fører mellem 10 og 15 m3/s, forsyningsarter: fjernvarme, bygas, vand, afløb og transmis- når det regner kraftigt. Dette er så store vandmængder, at sion (En del af el-forsyningsnettet som KE beholdt, da elforsy- overpumpning ikke er en mulighed. I stedet må man udforme ningen blev solgt til Dong Energy ). Det er fjernvarme og afløb ledningsgraven så den ikke falder sammen, hvis der kommer som har broderparten, rent økonomisk. Alle forsyningsarter et skybrud under arbejdet. Ledningen omlægges med firkan- har projekter der berører ”centralnervesystemet” i den pågæl- tede tunnelelementer, der har et indvendigt tværsnit på 2,55 6 SEP 2010 · NR. 3 NYHEDSBREV x 4,0 m. Dette tværsnit er lidt større end det eksisterende for Efter en indkøringsperiode på lidt over 1 år er DDS nu blevet at kompensere for det ekstra hydrauliske tab, omlægnings- en del af hverdagen for alle, der arbejder med drikkevand i KE. traceet medfører. Elementerne støbes i Tyskland og sejles til Der stilles samtidig krav til eksterne entreprenører og leveran- Danmark. dører om at følge retningslinjerne i DDS. Tæt samarbejde og klare aftaler med Metroselskabet Den mest synlige ændring er sket på vandværkerne, som er For at hjælpe Metroselskabet har KE indvilget i at være grave- blevet opdelt i hygiejnezoner. Eksempelvis er iltnings- og filter- aktør på flere af stationerne. Som graveaktør skal KE forestå anlæg blevet opdelt og afmærket i røde og gule zoner. Røde alle gravninger på stedet, også for andre ledningsejere. Arbej- zoner er de mest kritiske områder, det er f.eks. rentvandsbe- det vil lægge beslag på en del af KE´s projektledere de næste holdere og områder over åbne vandoverflader. Gule zoner er 2 år – ledningsomlægningerne skal være gennemført senest i rum, hvor der er direkte eller indirekte adgang til åbne vand- 2012, og langt de fleste afsluttes i løbet af 2010 og 2011. overflader. Der er indført restriktioner i adgangen til røde og gule zoner, og der er særlige krav til udstyr og værktøj når man For at lette samarbejdet omkring omlægningerne, har KE valgt arbejder i zonerne. at indgå en betalingsaftale med Metroselskabet. Aftalen definerer overordnet hvem der afholder udgifterne til ledningsom- DDS – en fortløbende proces lægningerne på de enkelte stationer, og har givet ’arbejdsro’ i DDS er ikke et én gang for alle afsluttet projekt, men en fort- samarbejdet mellem KE og Metroselskabet. Aftalen er blevet løbende proces, som hjælper med til at afdække nye områder, kopieret af en del af de andre ledningsejere. der indebærer en risiko for drikkevandssikkerheden. Fortsat forbedring af DDS sker i høj grad på baggrund af tilbagemeld- Rigtig mange interessenter inger fra de ansatte i driftsafdelingen, som arbejder direkte I alle projekterne fylder interessenthåndteringen rigtig meget. med vandforsyningsanlæggene og ved, hvor skoen trykker. Interessenterne er mange – blandt andet Københavns Bymuseum, Vejmyndigheden, Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet, Men også projektafdelingen, som designer nye anlæg og indgår Metroselskabet, trafikanter og naturligvis naboerne til bygge- aftaler med eksterne entreprenører, er en vigtig partner i forhold pladserne, som altid er altid belastet ved store anlægsprojek- til at undgå nye risici. Et internt DDS-team er rygraden i DDS-pro- ter, hvilket det er svært at ændre på. Man kan i stedet være cessen og DDS-forbedringsarbejdet. Et internt DDS auditteam skarp på kommunikationen, og KE og Metroselskabet gør i auditerer jævnligt arbejdsprocesser og materialehåndtering, og fællesskab en stor indsats for at varsle og orientere om arbej- tjekker på den måde arbejdspraksis, som har betydning for drik- derne. Metroselskabet har udviklet en hjemmeside med et kevandssikkerheden, hos både interne og eksterne aktører. højt og tilgængeligt informationsniveau; bl.a. kan den enkelte borger tilmelde sig en nyhedsmail, og derefter modtage en Implementeringen af DDS i KE har været en omfattende og mail, når der ske noget i hans eller hendes nærområde. Borge- tidskrævende opgave, som dog er forløbet uden de store pro- ren vælger selv, på hjemmesiden, hvor og hvor stort vedkom- blemer. Den fortsatte udfordring bliver at vedligeholde og for- mendes nærområde er. Se evt www.m.dk/cityringen bedre systemet samt sikre DDS viden og kompetencer både hos interne og eksterne aktører. DDS – en del af hverdagen Hygiejnezoner på vandværkerne: Brug hvidt fodtøj beregnet til gul/rød zone eller overtrækssko som kasseres efter brug. Værkstøj skal være rent. Københavns Energi fik i marts 2009 certificeret indvinding, produktion, distribution og salg af vand af Det Norske Ve- Brug kloret fodtøj og hvid engangsdragt/ ritas efter kravene i ledelsesstandarden for fødevaresikkerhed vandskyende dragt, som kun bruges - ISO 22000:2005. Denne måde at kvalitetssikre drikkevandet i rød zone. Værktøj skal være rent og på er sket efter principperne i Dokumenteret Drikkevands Sik- kloret. kerhed – forkortet til DDS. 7 NYHEDSBREV SEP 2010 · NR. 3 Er blødgøring af drikkevandet en god idé? Københavns Energi undersøger i øjeblikket hvilke konsekvenser det vil få, hvis KE vælger at levere blødgjort vand til kunderne i København og omegnskommunerne. I dag leverer Københavns Energi vand med en hårdhed på ca. 20 dH, alt efter hvilket værk vandet kommer fra. Det hårde vand giver i dag problemer med tilkalkning af installationer og husholdningsapparater, og der bruges mange penge på kemikalier og rengøring til at fjerne kalken. Ulemperne ved det hårde vand rejser spørgsmålet om, hvorvidt blødgøring af vandet er en god ide. Der er sandsynligvis betydelige energibesparelser at hente, og blødgøring anvendes allerede i stor udstrækning i bl.a. Tyskland, Holland og Sverige. Med baggrund i de mange positive effekter, der ses i udlandet, undersøger KE derfor i øjeblikket, hvad konsekvenserne ville blive, hvis KE valgte at levere blødgjort vand til kunderne. Risiko for aggressivt vand vægt på at holde alle interessenter up-to-date med projektet Undersøgelsen vil blandt andet omfatte fordele og ulemper gennem rettidig og tilstrækkelig orientering omkring de over- for kunderne, de specifikke teknologier, der kan komme i spil, vejelser og beslutninger, som undersøgelsen resulterer i. I og de samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser. forlængelse af de halvårlige møder om faglige emner mellem Udgangspunktet er, at KE’s blødgjorte vand skal kunne blan- KE og andre forsyninger i KE’s forsyningsområde, vil næste des med det vand, som de modtagende forsyninger selv pro- temamøde til november bl.a. handle om afrapporteringen af ducerer, uden at der opstår korrosionsproblemer på grund af undersøgelsen. Ligeledes vil der blive orienteret løbende om ’aggressivt’ vand. Aggressivt vand har en korrosiv effekt på status via dette nyhedsbrev. metal- og materialeoverflader, hvor vandet opbevares eller transporteres. Blødt vand behøver ikke være aggressivt, men De igangsatte initiativer er delt i to opgaver. KE undersøger det forudsætter at nogle parametre (indhold af udvalgte ioner, selv en række specielle forhold omkring vandkvalitet og an- pH, CO2) skal justeres. dre problemstillinger, knyttet til KE’s forsyning. KE er samtidig tovholder på vegne af BLST, DANVA og fire forsyninger Alt efter resultatet af forundersøgelsen, vil der blive igangsat (Århus Vand, VandCenter Syd, Nordvand og KE) i en national en større kundeundersøgelse i København, ligesom forsyning- redegørelse, som omhandler de overordnede samfundsmæs- er der modtager vand og/eller har back-up aftale med KE, vil sige, tekniske og miljømæssige aspekter knyttet til indførelse blive kontaktet særskilt. af central blødgøring i dansk vandforsyning. COWI er udvalgt som rådgiver på opgaven, som forventes afrapporteret i slut- Løbende orientering om projektet ningen af året. Redegørelsen bliver et resultat af Miljøministe- Undersøgelsen forventes klar til efteråret. KE vil lægge stor rens drikkevandshandlingsplan fra starten af sommeren. NYHEDSBREV udgives af Vandforsyningen, Københavns Energi. Brevet udkommer med 2 numre årligt. Udsendes: til kommuner der aftager vand fra Københavns Energi samt embedslægeinstitutionerne i de berørte regioner. Redaktion: Ansvarshavende: Forsyningsdirektør Per Jacobsen, Redaktør: Charlotte Storm, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Telefon. 3395 3395, Email: ke@ke.dk, www.ke.dk. Redaktionen sluttet 1. september 2010. 8