6 Indland Tirsdag den 17. september 2013 FAKTA Syge veteraner Der ﬁndes ingen opgørelser over, nøjagtig i hvor mange erstatningssager forsvaret hverken kan af- eller bekræfte soldaternes beskrivelser. Men advokat Mads Krøger Pramming, der har kørt omkring 120 sager, vurderer, at det drejer sig om ca. en fjerdedel. Også Hærens Konstabel- og Korporalforening vurderer, at det drejer sig om ca. hver fjerde sag. I øjeblikket har de knap 130 åbne erstatningssager. Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd føler mere end hver femte danske veteran, at han eller hun har fået fysiske eller psykiske mén af udsendelsen. Efter hjemkomsten fra Afghanistan ﬁk Mads Pedersen diagnosen PTSD. Men fordi forsvaret hverken kunne af – eller bekræfte hans beskrivelser fra missionen, kunne han ikke få sygdommen godkendt som en arbejdsskade – og ﬁk derfor afslag på erstatning. Foto: René Schütze Fagfolk: Rod hos forsvaret spænder ben for erstatning til veteraner Krigsveteraner: Før en soldat kan få erstatning for PTSD som arbejdsskade, skal forsvaret bekræfte den udsendtes beskrivelser fra felten. Men ofte får veteraner afslag, fordi forsvaret ikke har styr på rapporteringen, lyder kritikken. NOLA GRACE GAARDMAND nola@jp.dk et er sen eftermiddag i Camp Bastion, 2008. Den 24-årige Mads Pedersen er sygehjælper og truckfører for de danske styrker i Helmand-provinsen i Afghanistan, men denne eftermiddag har han og de fleste andre i lejren fået fri til at slappe af i den tørre forårsvarme. Pludselig brydes stilheden af et skud så højt, at ingen kan være i tvivl om, at det kommer inde fra lejren. »Sanitet!« råber en kollega desperat fra gårdspladsen, og for en sygehjælper betyder det, at man har travlt. Mads Pedersen spæner ud til pladsen, hvor en gruppe har samlet sig rundt om en mandskabsvogn. Det syn, der mødte ham, har fulgt ham lige siden. »Jeg kan slet ikke beskrive det. Hvordan beskriver man den slags?« siger Mads Pedersen i dag om episoden. En patrulje var ved at lade op, da én af mændenes geværer gik af ved en fejl. Skuddet ramte en kollega i ansigtet, og han døde på stedet. D Da Mads Pedersen kom hjem til Danmark var han forandret. Han græd i tide og utide, han havde en kort lunte, og han kunne ikke få sin hverdag til at hænge sammen. Nogle måneder senere fik han diagnosen posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) af en overlæge på Rigshospitalet. Rod i rapporteringen Men da han anmeldte sin PTSD som arbejdsskade, fik han afslag hos Arbejdsskadestyrelsen. For forsvaret kunne hverken af- eller bekræfte, om Mads Pedersen overhovedet havde været til stede ved ulykken. Og når en tidligere udsendt soldat bliver ramt af PTSD, kan veteranen kun få erstatning, hvis forsvaret bekræfter hændelserne, der har ført til vedkommendes psykiske mén. Mads Pedersens sag er langtfra enestående. Ifølge fagfolk og soldaterorganisationer er der så meget rod i forsvarets rapporteringer fra felten, at forsvaret ofte ender med at spænde ben for veteranernes erstatningssager, fordi de hverken kan af- eller bekræfte soldaternes beskrivelser. »Kvaliteten af forsvarets besvarelser er svingende. Det er blevet lidt bedre de seneste år, men det sker stadig ofte, og det er jo et problem, fordi erstatningssagerne falder på det,« siger jurist og konsulent i Hærens Konstabel- og Korporalforening Åse Lindman, der arbejder med arbejdsskadesager. Samme melding lyder fra flere forsvarsadvokater, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Danmarks Internationale Veteranorganisation. I de sager, hvor forsvaret ikke kan bekræfte soldatens beskrivelse, er det oftest fordi, rapporteringerne fra felten ikke er tilstrækkeligt udførlige, fordi de involverede ikke kan huske detaljerne, eller fordi de relevante vidner ikke længere er ansat i forsvaret. »Som regel finder forsvaret en overordnet og beder ham bekræfte soldatens beskrivelser fra missionen. Hvis han så ikke kan huske, hvad der er sket, så spørger de bare den næste i kommandokæden. Men på den måde bliver hele sagen hængt op på, hvad en eller anden officer kan huske eller ikke kan huske,« siger forsvarsadvokat Mads Krøger Pramming, der har kørt ca. 120 veteransager. Norsk løsning I Norge, der også har haft soldater i Irak og Afghanistan, besluttede man for et par år siden at sætte ressourcer af til at løse netop dette problem. Det norske forsvar ansatte i 2011 fem medarbejdere, hvis primære funktion var at finde frem til de rigtige informationer i erstatningssagerne. »Det er jo vanskeligt at finde frem til disse informationer, hvis ikke det har været skrevet ned fra starten. Derfor er det nødvendigt, at der bliver sat ressourcer af til det, og at det er nogle mennesker, der har kompetencerne til den slags graverarbejde,« forklarer Line Lileng, der er jurist i den norske afdeling. Hun kender ikke de danske forhold, men vurderer, at det kan være svært at afdække den slags sager fyldestgørende uden at sætte særlige ressourcer af til det, som man har gjort i Norge. Det er ellers ikke længe si- den, at veteranerne vandt en umiddelbart stor sejr i forhold til erstatningssagerne. I foråret besluttede et flertal i Folketinget at fjerne den såkaldte seks-måneders-regel, der hidtil har betydet, at veteraner kun kunne få anerkendt PTSD som arbejdsskade, hvis de fik diagnosen inden for seks måneder efter udsendelsen. Men spørger man advokaterne og fagforeningerne, er det for tidligt at glæde sig. Bedre praksis Hos Arbejdsskadestyrelsen genkender man, at forsvaret ikke altid er i stand til at bekræfte soldaternes beretninger: »Det afgørende for os er, at Hele sagen bliver hængt op på, hvad en eller anden officer kan huske eller ikke kan huske. Mads Krøger Pramming, forsvarsadvokat belastningen bliver bekræftet eller i hvert fald sandsynliggjort,« siger chef i Arbejdsskadestyrelsen, Merete Roos. Hvis forsvaret hverken kan be- eller afkræfte, kan vidneudsagn også kan indgå, men veteraner kan kun få erstatning, hvis beskrivelserne er sandsynliggjort, forklarer hun. Chef for Personelstrategisektionen i Forsvarskommandoen, Kristian Malver, vil ikke forholde sig til enkeltsager, men i et skriftligt svar siger han: »Vi må erkende, at vi tilbage i tiden ikke altid har indsamlet dokumentation, som i dag kan anvendes til en tilstrækkelig dokumentation af soldaternes beskrivelser. Derfor har vi også udviklet området og har opnået en bedre og bedre dokumentationspraksis – bl.a. har vi etableret en særlig hændelsesdatabase.« I dag går Mads Pedersen i behandling på et særligt PTSD-center på Skejby Sygehus. Han er sygemeldt på tredje år, men skal snart i arbejdsprøvning. »Forhåbentlig går det i den rigtige retning. Jeg prøver i hvert fald.«