Musik som medicin
Nr 3 / 2010 portræt / Kellermensch MELODISK MELANKOLI OG EN ORDENTLIG GANG SMADDER Tema Musik betyder alverden – for bundlinjen og for dit helbred. – Hvis du bruger den rigtigt Dansk musik på Roskilde Festival Når Nordens største festival booker danske orkestre Direktørskifte i KODA Niels Bak på pension efter 25 år Spil Dansk Dagen 10 års jubilæum for musikkens festdag den sidste torsdag i oktober KODA-støtte 128 kunstnere fik penge til ny dansk musik fra de kollektive båndmidler KODA / leder Nr 3 / 2010 En effektiv, fair og nødvendig ordning I min sidste leder som KODA’s direktør vil jeg slå et inderligt slag for den kollektive forvaltning. I al sin enkelthed er den nemlig den mest effektive, den mest fair og den mest samfundsnyttige model – også i en globaliseret verden. Den enkelte kunstner har ikke en reel mulighed for at holde hånd i hanke med, hvornår, hvordan og hvor i verden hans eller hendes musik bliver spillet. Det er til gengæld dét, den kollektive forvaltning er til for og kan. Den kollektive forvaltning sikrer nemlig, at brugen af et stykke musik stort set hvor som helst i verden resulterer i et honorar til den, der har skabt det. I Danmark samarbejder vi om dette med de andre rettighedshavere som Gramex, Copydan, IFPI og mange flere. Det gør os kun mere effektive, og vi samarbejder meget gerne med flere – også internationalt. Tekst: Niels Bak / Direktør i KODA En samlet stemme – til gavn for såvel kunder som medlemmer KODA kan forhandle på vegne af sine medlemmer med én samlet stemme. Det gør, at KODA står stærkere i forhandlinger end den enkelte kunstner ville gøre. På den måde gavner en kollektiv forvaltning den enkelte kunstners mulighed for at få en rimelig betaling. poRTRæT / KellerMeNscH MELODISK MELANKOLI OG EN ORDENTLIG GANG SMADDER Tema Musik betyder alverden – for bundlinjen og for dit helbred. – Hvis du bruger den rigtigt Dansk musik på RoskilDe FesTival Når Nordens største festival booker danske orkestre DiRekTøRskiFTe i koDa Niels Bak på pension efter 25 år spil Dansk Dagen 10 års jubilæum for musikkens festdag den sidste torsdag i oktober koDa-sTøTTe 128 kunstnere fik penge til ny dansk musik fra de kollektive båndmidler Nr 3 oktober 2010 Udgiver koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 1016 København K Telefon 33 30 63 00 Telefax 33 30 63 30 E-mail info@koda.dk Internet www.koda.dk Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Korrektur Birgitte Nordkvist og Par No 1 Grafisk design Par No 1 Produktion Par No 1 Forside Kellermensch Foto Lars Svankjær Oplag 32.372 stk. ISSN 1603-256X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Det er imidlertid ikke kun for vores medlemmer, at den kollektive forvaltning er en god idé. Den er også fordelagtigt for vores kunder – musikbrugerne. I kraft af den kollektive forvaltning behøver brugerne af musikken nemlig kun at henvende sig et sted – hos KODA – for at få retten til at spille stort set al verdens musik. Alternativet ville være at skulle spørge Bruce Springsteen, hans musikere, og pladeselskab m.fl., hver gang man ville spille ”Born In The USA” offentligt. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. En billig løsning Ca. 35.200 danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer Samtidig er den kollektive forvaltning omkostningseffektiv, fordi vi reelt arbejder med én – omend ganske stor – samlet ”bunke” rettigheder. Dette gør det billigere at administrere. I forhold til de procentsatser hos nogle af de andre funktioner, som kunstnere i dag benytter sig af, såsom booking, management, rådgivning mv., er KODA’s ”pris” meget lav. Og hvis vi ser på KODA’s administrationsprocent gennem de seneste år, er den kun blevet lavere. Udvikling af ny, dansk musik! Sidst og ikke mindst bidrager KODA som kollektivt forvaltningsselskab til udvikling af dansk musik med 10 pct. af vores samlede indtægter – de såkaldte ”nationale midler”. Sidste år blev det til 51 mio. kr. Et betydeligt beløb, der medvirker til, at initiativer som Spil Dansk Dagen, KODA Skolekontakt, KarriereKanonen, Local Heroes, Music Export Denmark og ikke mindst Musikzonen på hver deres måde styrker og udvikler dansk musik. Kort sagt; den kollektive forvaltning af ophavsretten er en rigtig god idé for alle parter. Jeg tror og håber på, at KODA også fremover vil være et stærkt og effektivt kollektivt forvaltningsselskab – til glæde og gavn for medlemmerne, for kunderne og i det hele taget for det danske samfund. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens § 75a. af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af en bestyrelse, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Pia Raug (formand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Ivan Pedersen, DPA Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl. 8.30-16.00, tlf. 33 30 63 00. Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto. 2 / KODA / DK Fotograf: Lars Svankjær KODA / xxx “ Det må gerne være på grænsen til at gå galt, så bliver det interessant. Den mest kedelige musik, det er,”se, hvor dygtige vi er”. Så bliver det lidt ligesom at se sport for mig, og så er det ikke kunst længere. Det skal være op ad bakke. Der skal være noget på spil! Sanger og sangskriver i Kellermensch, Sebastian Wolff, i portræt side 4 4 PORTRÆT KELLERMENSCH: TUNGSINDIGE VESTJYDER SPILLER RÅ OG ORIGINAL ROCK 8 Tema: Musikkens betydning 18 S PIL DANSK DAGEN – for dit brand og for dit helbred Den 28. oktober – og for 10. gang i træk – indhyller Spil Dansk Dagen landet i dansk musik. KODA / DK ser tilbage Brug musikken strategisk og få kroner i kassen. Og hvis på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dadu bliver syg, hjælper musikken på helbredet. gens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder fra årets program. 14HØJ SOL OVER ROSKILDE FESTIVAL Gode råd til dansk musik - på KODA’s stand under Roskilde ’10. 5 NÅR ROSKILDE 1 FESTIVAL BOOKER ”Det skal være unikt,” siger musikchef Rikke Øxner. Hvert år er 20-30 pct. af festivalens orkestre danske, men hvad skal de kunne, og hvad gør man? 16DIREKTØRSKIFTE I KODA Direktør gennem 25 år Niels Bak takker af. – Et flot eftermæle med masser af udvikling og godt styr på bundlinjen. Anders Lassen bliver ny direktør fra 1. november. 20 STØTTE 128 kunstnere modtog KODA’s båndmidler i år, heriblandt Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén, Mads Mathias med 10 kompositioner til bigband og Treefight for Sunlight. 22BEHIND THE SCENES I KODA Hvad er KODA Dramatik for noget? 23NETTET SOM KREATIV SPARRINGSPARTNER En moderne sangskriver har øjeblikkelig adgang til en guldgrube af inspiration på nettet – også til tekster. 28 Rundt om sangen: Dig og mig Johan Gerup Nielsens rene popmelodi blev først et rigtigt hit med Blå Øjne og dernæst – og bedst – med Natasja. koda / info til medlemmerne 24 D e største danske sommerhits i 10 år 26 Støtte til dansk musikdramatik 25 N yt dansk site for alternativ musik 26 A bonnér på nyhedsmail fra KODA 25 ASCAP Awards 26 J azz - Powered by KODA 25 Foreningen BFM: Plads til flere medlemmer 27 KODA's revypriser 2010 25 Nye vedtægter i KODA 27 Anders Lassen er KODA's nye direktør 3 KODA / portræt Melodisk melankoli og en ordentlig omgang smadder Kellermensch er ikke bange for at bryde grænser, tværtimod. De seks kældertungsindige vestjyder spiller rå og original rock. Uroligt sværmer de om et ståsted mellem det hårdtslående, melankolien og det stærkt melodiske. Ifølge BBC Radio er de intet mindre end: ”One of the finest bands to ever come out of Denmark.” 4 / KODA / DK KODA / portræt Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Lars Svankjær U d over de flotte ord fra BBC Radio 1’s Rock Show skorter det ikke på rosende omtale for esbjergensiske Kellermensch. Deres energidrøn af en koncert på årets SPOT Festival gav 6/6 stjerner i Gaffa. Og de er Music Export Denmark’s (MXD) store udlandssatsning i år. Ifølge MXD’s chef Thomas Rohde er Kellermensch nemlig ”unikt ikke bare i Danmark, men på verdensplan.” Med hjælp fra MXD har sekstetten allerede spillet toneangivende steder som den tyske branchefestival Popkomm og festivalen Sonisphere i England. Kældermenneskene blev dannet i 2006 af seks venner fra Esbjerg. Første mål var at ”lave en fed plade”, som blev til den selvbetitlede debut i 2009. Få måneder efter brød de gennem muren til udlandet på SPOT Festival i 2009. Bandet havde selv kontaktet key speaker, engelske Tim Hole, der var inviteret til festivalen. Mest for bare at samle information om udlandet. ”Det viste sig, at Tim Hole både kendte vores plade og kunne lide den. Han ville gerne høre koncerten, før han besluttede sig for at arbejde med os. Det var helt vildt. Vi troede, at vores musik var for speciel og mærkelig, og at vi bare skulle snakke lidt. Efter koncerten var han klar til at give det et skud som manager for os,” fortæller Kellermensch’ sanger, sangskriver og guitarist Sebastian Wolff. Tim Hole samlede et hold, der nu arbejder for Kellermensch i England med distribution, radiopromotion og booking. Samarbejdet er blandt andet mundet ud i ovennævnte BBC 1 live session, hvor værten Daniel P. Carter udnævnte dem til ”det bedste fra Danmark nogensinde”. Smadder, skrål og gode melodier ”Jeg tænkte, at vores plade var usælgelig, fordi den er anderledes,” konstaterer Sebastian Wolff tørt, mens han rører en pose sukker i sin kaffe. I dagens anledning har han bevæget sig på en af sine mange ture tværs over Danmark – fra fiskerhøjborgen Esbjerg til Kødbyen i København – for at fortælle om det, han brænder mere for end noget andet: Kellermensch. ”Vores musik kræver, at man sætter sig ind i det, for vi er ikke rigtigt en genre. Mest synes jeg nok, at vi er indie i hvert fald i ånd, for vi vil ikke lægge os op ad nogen regler, og vi er absolut ikke bange for, at det bliver for hårdt. Måske ville metalfolk tænke, at der ikke er nok smadder. Og rockfolk ville måske synes, at det er nogle gode melodier, men pakket ind i råb og skrål. Vi frygtede at sidde lidt i saksen dér. Men det virker som om, at rockfolket er positive, og at metalfolkene betragter os som et rockband. Jeg tror, at vi har været virkelig heldige at spille på både SPOT og Roskilde, hvor publikum er fede, fordi de er på jagt efter noget nyt, og de lytter efter. Folk skal nærme sig vores musik og tage del i den for at fange den. Det er sådan, vi selv gør. Vi hører alt muligt forskelligt i bandet. Jeg synes, der er nogle, der gør det fedt inden for alle genrer. Det er godt, at vi ikke passer ind i en bølge, for det blokerer for at tænke kreativt.” Esbjerg – tæt på verden Teenageårene i 90’erne blev fyldt af musik med optimal energiudladning som Sepultura og Black Flag. Den hårde tunge rock danner basis og har ”sat nogle standarder” for Sebastian Wolff, hvis smag senere er blevet udvidet med bl.a. Tom Waits, Nick Cave, Morrissey og Arcade Fire. Dansk musik fyldte ikke så meget, før Sebastian selv blev en del af musikmiljøet, for Esbjerg var ligesom lidt isoleret, og han følte ikke en særlig musikalsk forbindelse til resten af landet frem for til udlandet. Faktisk er der ikke langt til resten af verden, når man er fra Esbjerg. I stedet for at være i udkanten af landet, er byen, der mest er kendt for sine fisk, tættere på verden end så mange andre steder i Danmark. Det er praktisk, når man er Kellermensch, der i deres korte karriere som band allerede har fået opmærksomhed i udlandet. Bandbilen til koncerten på Sonicsphere Festival i juli rullede på fem minutter fra øvelokalet ned til Esbjerg Havn og ombord på Englandsfærgen. Takket være et samarbejde mellem DFDS og MXD/ ROSA er sejltur og kahyt som regel gratis. Og har man ambitioner og store planer for sin musik, som Kellermensch har det, ja så er det naturligt at tænke: Fire timer til Hamborg og seks til Berlin i stedet for at der er tre timer ”langt” til København. Fra Kurt Weill til amerikansk blues Det er Sebastian Wolff, der skriver det meste musik og tekst i Kellermensch. Ikke fordi han insisterer på det, men fordi han er den eneste uden anden fuldtidsbeskæftigelse. Han understreger dog flere gange, at Kellermensch er et band, og at den kreative proces er fælles: ”Musikken vil ikke være den samme, hvis det 5 KODA / portræt trædeorgel, gulvbas, cello og violiner. Når kun er mig, der arbejder med den. Det ville Det analoge i Kellermensch’ musik er noget Sebastian Wolff komponerer, er det typisk på være fedt, hvis vi havde mere tid sammen. nær centralt for bandet, der gør en dyd ud af enten guitar eller trædeorgel. Han indspiller Det håber jeg, vi får på den næste plade.” det digitale fravær. På deres seneste udspil, en masse brudstykker på sin diktafon og går Den 30-årige esbjergenser lytter til alt ep’en "Narcissus", pointeres det sågar på coog lytter på det. muligt, for der er noget godt inden for alle veret med ordene: “This recording was made ”Jeg har stor beundring for folk, der gør musikgenrer. Han savner, at Danmark har without the use of samples, keyboards, noget færdigt med det samme, for jeg er altid sin egen lyd og nogle rødder i en opdateret pitchcorrection or beat quantization debange for at tage faste beslutninger. Bange folkemusik. Det er ærgerligt, at den musik vices.” har fået lov at dø, syDen sortklædte nes han. Med en chivestjyde ser bestemt I Kellermensch vil jeg gerne blive ved med at modstå at lensk halvbror frem for sig. Det er blive i et udtryk. Der skal hele tiden være nye opgaver, så vigtigt det her: ”I moClaudio, der spiller elbas, har det optaderne rock er det så vi ikke kører på autopilot. Og vi skal ikke have samme get ham, at de let at lade teknologien mål hele tiden, så bliver det befriende og udviklende. spansktalende lande, smitte af på musikken som familien har rejst og udtrykket. Det digiSebastian Wolff meget i, har en lyd, tale gør noget ved der er deres. Men så musikken, som jeg for at det ødelægger kreativiteten og ikke får borer han i andre kulturers lyd i stedet og ikke synes, vi skal. Vi vil gerne vise en anden det hele med.” tager den ind i Kellermensch’ univers. Gør vej.” Han starter ud med enten trædeorgel eller den til sin egen ting. Med alt fra Kurt Weill En logistisk og økonomisk guitar. Og valget af instrument bliver afgøtil ”den særlige lyd” i pentatonakkorderne i udfordring rende for, hvordan den færdige sang kommer amerikansk blues. til at lyde. Kellermensch’ tunge og dystre musik udFor Sebastian Wolff har Kellermensch aldrig ”Med orglet bliver det meget melodiorienleves på gængse rockinstrumenter tilsat kun været en hobby. De andre kældermenneteret, fordi tempoet og rytmen først kommer sker er alle fuldtidsbeskæftigede med noget på senere. Og så er det måske lidt hårdere andet end bandet – alt fra pædagog til HFog hurtigere, hvis jeg tager guitaren først. studier. Men sangeren og sangskriveren er Om KODA Tekstarbejdet gemmer jeg til efter, hele meloden, der holder sammen på det hele. distykket er færdigt. Hvis bandet ikke har tid ”Det er idéen i bandet, der driver det, for ”Uden KODA ville jeg være nødt til til at mødes, kan jeg godt finde på at indspille folk skal have fri fra arbejde og gå ned i løn, at lægge musikken på hylden. det hele selv – for at komme videre, men når hver gang vi spiller,” siger han og tilføjer, at KODA er helt uundværlig og på en de andre kommer, så sker der alt muligt, og han som den eneste i bandet lever af musikmåde sidste bastion for indtægt. numrene får et andet liv. Jeg tænker alt ind ken. Af KODA-indtægterne og af koncertpenJeg synes, at det er synd, at fra starten: Trommer, violiner, bas – det hele. gene. Men han underviser desuden i musik KODA bliver hængt ud i medierne Men jeg er ikke så god til det med noder, så et par dage om ugen på Esbjerg Ungdomsfor at mene, at der skal betales for da vi indspillede debutpladen, og vi skulle skole – og egentlig læser han også filosofi på musikken. Der er sådan en ærgerhave violiner på, måtte jeg nynne for dem, Århus Universitet... lig holdning om, at hvis man ikke hvad de skulle spille. Godt nok bruger jeg Ellers er al Sebastian Wolffs tid travlt dedikan gøre musikken gratis, så følprogrammering i processen, og der kan jeg keret til et stort logistisk arbejde, for bandet ger man ikke med tiden…” jo også lægge strygere på, men forskellen i har øvelokale i Esbjerg, men bopæle i både lyd er bare gigantisk, så man kan slet ikke Esbjerg, Århus og København. Det er en udSe og hør Kellermensch i høre, hvor fedt det faktisk kommer til at lyde fordring at finde øvetider, ordne transport til nærmeste fremtid med rigtige violiner. Det kommer let til at lyde koncerter, og der skal være tid til at skrive kikset, når det er digitalt!” sange samtidig med, at al logistikken skal Live: køre, og det hele skal glide. 22. oktober - Manchester Overskuddet fra Kellermensch’ koncerter Roadhouse investerer de i flere koncerter. Bandet mod23. oktober - Glasgow - Stereo Om musik tager også støtte i form af penge og rådgiv24. oktober - Leeds - Cockpit2 Musik betyder rigtigt meget for ning fra MXD/ROSA, og det er en vigtig 25. oktober - Nottingham os alle. Vi har altid beskæftiget hjælp. Rock City os med musikken – først ved at lytte ”MXD betyder rigtigt meget. Alene det at 26. oktober - Cardiff - Barfly og senere ved også at spille musik. få at vide, at vi har potentiale og at få noget 27. oktober - Southampton, Joiners Vi har diskuteret musik i vores venvejledning og økonomisk støtte til at udgive 28. oktober - London - Barfly nekreds, og derfor er det fedt at vores plade. Det er rart at tale med nogen 05. november -Tobakken, Esbjerg, kunne tage del i diskussionen på en midt i det her rockkaos, og det er fedt med en med The Floor is Made lidt anden måde ved selv af lave brancheorganisation, der arbejder for os.” of Lava. musik. For mig personligt er det at På plade: lave musik en helt uundværlig udKunst, ikke sport 2009: Kellermensch/Kellermensch tryksform.” 2010: Kellermensch/Narcissus (EP) ”Vi vil gerne sprænge nogle rammer, og hvis Sebastian Wolff noget går galt, er det ikke nødvendigvis dår- 6 / KODA / DK KODA / portræt ligt for os. Fx har vi spillet med halvdelen af bandet på gulvet engang, fordi vi ikke kunne være på scenen. Og jeg bliver tit viklet ind i kablerne.” Han smiler næsten fornøjet ved kabelminderne og fortsætter: ”Men nu er det blevet en vane, at det er lidt kaotisk, når vi spiller. Det må gerne være på grænsen til at gå galt, så bliver det interessant. Jeg så engang Neil Young på Roskilde, og det var fantas tisk med den lyd, der bare tordner ud af hans udstyr. Det kæmpe drama, der udspiller sig, samtidig med at han er vildt gammel og ser ud som om, han kan dratte om hvert øjeblik. Det mest kedelige musik, det er: ”Se hvor dygtige vi er”. Så bliver det lidt ligesom at se sport for mig, og så er det ikke kunst længere. Det skal være op ad bakke. Der skal være noget på spil!” Midt i rockkaoset har Sebastian Wolff sit filosofistudie i Århus. Selvom han godt kan mærke, at han ikke brænder for det så meget, som de andre han læser med, så er det en rar modpol. ”Der er så meget myte i rockmusik, og jeg kan godt lide det saglige i at studere og være fritaget for at være øldrikkende rockmusiker. ” At smadre spejlet igen og igen Filosofien har sneget sig dybt ind i Kellermensch’ indre på flere fronter. I et dystert tekstunivers. Og i selve navnet. Kellermensch stammer fra Dostojevskis roman af samme navn. Den store russers barske for tællinger om kældermenneskets triste og frustrerede verden danner inspiration for de lyriske temaer hos bandet, der altid har følt sig som musikalske outsidere. Også Sartre er ind over. ”Sartre mente, at ens selvbillede bliver skabt ved, at andre ser på en, og at udvikling handler om at smadre det billede. Det er jeg meget enig i, altså det med at udvikling er målet med livet. I Kellermensch vil jeg gerne blive ved med at modstå at blive i et udtryk. Der skal hele tiden være nye opgaver, så vi ikke kører på autopilot. Og vi skal ikke have samme mål hele tiden, så bliver det befriende og udviklende.” Drømmescenariet for Kellermensch er at kunne leve af musikken og turnere i Europa. Og så vil de lave plader, der gør en forskel – og kommenterer på, hvad man kan inden for musik. Musik skal drives til nye højder uden gentagelser. For gentagelser fremmer ikke kunsten. Selvbilledet skal smadres, og grænser skal brydes, når de går på opdagelse. Og kældermenneskerne er i godt selskab med lytterne – både ude og hjemme. Seks kældermennesker Christian Sindermann: vokal, orgel Sebastian Wolff: vokal, guitar Anders Trans: trommer Claudio Wolff Suez: bas Jan V. Laursen: guitar John V. Laursen: gulvbas 7 KODA / tema Musik betaler sig Der er bartricket: Jo højere musik, jo mere drikker du. Og supermarkedsfiffet: Jo langsommere musik, jo mere køber du. Hver dag bombarderes vi med sanseindtryk. Men i modsætning til vores øjne, er ørerne ikke sådan lige at dirigere i en anden retning. Vi hører alt, også selvom vi ikke lytter eller overhovedet bemærker, at der er musik. Det bliver udnyttet – ofte uden at vi opdager det. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen H ver dag foretager vi masser af til- og fravalg på grund af musik. Også selvom vi ikke er bevidste om, at det er musikkens skyld. På din vej rundt i byen synes du måske ikke, at du har hørt noget musik af betydning. Det er ikke rigtigt. Måske har du ikke lyttet til noget musik, men hørt musik, det har du så sikkert som amen i kirken. Tidligere købte folk det, de manglede. Det nødvendige. I dag er forbrug styret af følelser og lyst. Kun 21 pct. af danskernes forbrug hører under kategorien ”livsnødvendigt, basalt vigtigt”, viser en undersøgelse lavet af Deloitte og Touche. Derfor handler det om at give folk en oplevelse, for det skaber lyst til at forbruge. I oplevelsesøkonomien er musik helt afgørende, for lyd er en af de mest effektive former for kommunikation. Vælg musikken med omtanke ”Vi har konstant ørerne åbne, og vi er dermed konstant i færd med at afkode eller aflytte,” siger Charlotte Rørdam Larsen, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, Århus 8 / KODA / DK Universitet. ”Derfor påvirker musik os meget mere, end vi tror. Og derfor er musik et uvurderligt redskab for alle, der ønsker at brande sig over for et specifikt publikum.” Hvis musikken understøtter det, man ønsker at sælge/brande – om det er i en butik, virksomhed, en film, reklame, restaurant – ja, så har man ramt rigtigt. Ofte bliver man nem- lig mest bevidst om musikken, hvis den ikke matcher situationen. Også selvom den fx spiller lavt i en butik eller restaurant. Heavy metal i en blomsterbutik vil ganske givet få kunderne til at undre sig og måske tro, at de er gået forkert. Hvorimod lyrisk musik eller blød pop vil smelte sammen med blomsterbutikkens øvrige æste- FACTS OM MUSIKKENS BETYDNING Musik og mad: 80 pct. kan lide at høre musik, når de spiser ude. Mere end 70 pct. føler, at det er mere romantisk, når der spilles musik, og at god musik får dem til at nyde maden mere, blive længere og komme igen. Musik i røret: 71 pct. siger, at de fore trækker at høre musik, når de venter i telefonen. Der er op til 35 pct. færre frafald, hvis der bliver spillet musik i en telefonkø. Musik på arbejdet: Mere end 70 pct. vil gerne høre musik, mens de arbejder. En ud af tre er mindre tilbøjelig til at sygemelde sig, hvis de kan høre musik på arbejdspladsen. Mere end 80 pct. siger, at musik gør dem gladere og mere produktive. Det taler vi om: Musik er det mest hyppige samtaleemne, når vi skal lære nye mennesker at kende – musik skaber relationer. Mest værdi: Sammenlignet med bøger, magasiner, film, tv, tøj og mad, tillægger vi musik mest værdi i vores liv. Kilder: ”Musikkens værdi” udgivet af KODA/Gramex 2010 (red.: Line Fog Mikkelsen) / ”Speedforum” på Roskilde Festival 2010. KODA / tema Illus trati on: S hutt erst ock. com tik og derfor ikke nødvendigvis blive noget, man ”opdager” bevidst. Spil langsomt og øg omsætningen Det betaler sig at ”holde trit” med sine kunder. Langsom musik får nemlig omsætningen til at stige i et supermarked. Kunderne går langsommere og køber derfor mere. Hurtig musik får folk til at opholde sig i kortere tid, de følger simpelthen takten i musikken på deres vej rundt ved hylderne. Er man interesseret i at få sine kunder ud af butikken i en ruf, ja så kan man med fordel helt undlade at spille musik. Årsagen er simpelthen, at den manglende musik gør, at man tydeligt kan høre alle de stressende lyde som fx børn, der plager om slik, indkøbsvognens knirken osv. Så på med den langsomme musik og øg omsætningen! Spil højt, hvis der skal drikkes igennem Når musikken er høj, er det sværere at føre en samtale. Måske er det derfor, man drikker mere i en bar med høj musik. I hvert fald stiger folks alkoholindtag i takt med, at volumenknappen skrues opad. Om det er muligheden for samtale, der mindskes på grund af lydniveauet, og man derfor drikker mere, eller om høj musik simpelthen også stimulerer til at drikke sig en ordentlig kæp i øret, ved man ikke med sikkerhed. Vent med velvære Alle kender det: Man ringer til en virksomhed og bliver sat i telefonkø… Æv! Måske er der en stemme, der siger: ”Du har ringet til…” eller en ventelyd, der siger ”ding”. Eller der kan være musik… Ikke overraskende venter vi længere, hvis der er musik i telefonkøen. Og vi føler ligefrem ”større velvære” ved at vente. Man har målt folks reaktioner på 1) Musik med The Beatles spillet i loop 2) Samme musik spillet på pan- fløjte 3) En stemme der siger: ”Der er stadig optaget, vent venligst”. Det viser sig, at de, der hørte panfløjtemusik, ventede længst! Dernæst kom de, der hørte The Beatles i originalversioner. Den talte besked med ”vent venligst” blev betegnet som ”aggressiv”, og her blev røret lagt hurtigst på. Musik i telefonlinjer hjælper altså på tålmodigheden, men at den var størst til panfløjtemusikken skyldes, at den var tættest på den type musik, man forventer i en telefonkø. Lyd som målgruppen - på din hjemmeside Musik kan også holde fast i folk på nettet. Her er konkurrencen omend endnu større end i ”virkeligheden”, fordi vores opmærksomhed er ultrakort, når vi er online. Så her handler det virkelig om at fange interessen hurtigt og om at adskille sig fra de milliarder af 9 KODA / tema Musik igen og igen og… Et tæt samarbejde mellem musik og erhvervsliv skaber gensidig branding, hvis det bliver gjort rigtigt. I USA har man længe arbejdet med sponsorater af musik, ligesom man kender det fra sportens verden, men i Danmark er det relativt nyt. Nephew har et samarbejde med DSB Wildcard, og det giver mening, fordi det ”handler om unge mennesker og offentlig transport,” siger guitarist Kristian Riis. Han fortæller, at bandet aldrig vil gøre som fx Timbaland. ”Da vi samarbejdede med ham, så vi, hvordan hans videoer blev indledt med ”den gyldne måge” (McDonalds-loget, red.). Det vil vi aldrig gøre, for et sponsorat skal være relevant og sgu ikke McDonalds. Vi har en værdi, som vi kan bruge til noget over for erhvervslivet. Men det skal være relevant og i tråd med, hvem vi er,” siger På Baresso får du jazz, blød pop eller gamle klassikere til din kaffe latte. Det handler om at give gæsterne en ”komplet oplevelse og en timeout,” siger produktchef hos Baresso, Anita Grubbe Nørgaard. Fotograf: Jeannette Pardorf andre websider, der brander sig med deres restaurant, hotel, tøj, eller hvad det nu er. På nettet er det let at klikke på ”mute”, så musikken skal være superskarp i forhold til målgruppen. Er den det, så virker det til gengæld. Tøjfirmaet Diesel forstår at bruge musik på nettet. På deres hjemmeside finder man ”DIESEL:U:MUSIC”, som forbinder brandet med musik. Her er musikvideoer og netradio, og der bliver lanceret koncerter i hele verden, som knyttes sammen med tøjet. Mærket Hilfiger er et andet eksempel på et firma, der i høj grad brander sig med musik på nettet. han. Også Kashmir er indgået i et partnerskab med erhvervslivet. I samarbejde med Royal Beer og under parolen ”Tak rock” søger Kashmir opvarmningsband til sin efterårsturné. Det giver cool factor til Royal Beer, benefits til Kashmir og spot på et upcoming band. Musik til din latte Musik er med til at brande kaffe – på Baressocaféerne. ”Musikken er i høj grad med til at sætte stemningen på Baresso, og det kommer også til udtryk i den musik, vi har valgt. Det skal være musik, der tager pulsen ud af en hektisk hverdag. Og det skal være noget for alle,” fortæller produktchef Anita Grubbe Nørgaard. Baresso er i samarbejde med Red Dot Music begyndt at udgive cd-kompilationer med titlen ”"Black Coffee"”, som man også kan købe i butikkerne. De byder på tilbagelænede hits med jazzy grooves fra kunstnere som John Mayer, Sinne Eeg med flere. ”I vores verden er det afslappethed og nydelse. Vores motto er ”Glæden ved god kaffe”, og med "Black Coffee" her så siger vi: ”Glæden ved god kaffe – og ved god musik.” Det sætter sådan set en sætning på, hvad det har med hinanden at gøre, og det vil give noget mersalg!” Musik muzak Bogudgivelse: ”Musikkens værdi” Funktionel baggrundsmusik er udviklet af The Muzak Corporation (grundlagt 1934) m.h.p. at skabe manipulerende, stimulerende lydmiljøer, der skal virke fremmende på fx arbejdsevnen og købelysten uden at tiltrække sig opmærksomhed. Melodier fra populærmusikken danner baggrund for muzakarrangementerne, der oprindelig blev udført efter bl.a. følgende hovedprincipper: Ingen brug af vokale stemmer, instrumentale soli, bratte temposkift, modulationer eller dynamiske udsving i øvrigt. De høje og dybe tonefrekvenser er fjernet, og overgangene mellem de korte numre (totre min.) skal være glidende. Muzakken tilpasses til brug på fabrikker, kontorer, i forretninger, restauranter og offentlige rum og distribueres i dag via telefonnettet. Konkurrence har gradvis opblødt de oprindelige meget rigide principper, således at også vokalmusik og kendte numre i original indspilninger i dag anvendes i muzak. Kilde: Den Store Danske (Gyldendals Encyklopædi) Der er penge i at vælge den rigtige musik på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kalder vi musikkens værdi, og det har KODA og Gramex i samarbejde udgivet en bog om, så vores kunder kan få mest muligt ud af den musik, de bruger og betaler for. 10 / KODA / DK KODA og Gramex samarbejder om at gøre opmærksom på musikkens værdi, fordi de penge, der kommer ind fra radio/tv/butikker/restauranter/internet osv., går videre til kunstnerne/producenterne. Jo mere musik, der bruges rigtigt, jo større værdi for vores kunder og jo flere penge til vores medlemmer. Du kan læse bogen i pdf på KODA’s hjemmeside: www. koda.dk/kunde/brug-musikstrategisk eller få den tilsendt ved at udfylde onlineformularen samme sted. MUSIKKENS VÆRDI KODA / tema Musik som medicin Musik er blevet en del af behandlingen på landets sygehuse og private klinikker. Forskningsprojektet ”Musica Humana” har vist, at musik kan have en gavnlig virkning på sygdomsbehandling. I nogle tilfælde kan det endda erstatte medicin. Komponist Niels Eje leverer tonerne, som er blåstemplede af videnskaben. Tekst: Anders Houmøller Thomsen N iels Ejes cd-serie med titlen ”MusiCure” et blevet et kæmpe hit. Ikke som radiotræffer. Og ikke på cdhylderne i hverken Fona eller TP. Men derimod som afstressende musik, der dagligt bruges på hospitaler verden rundt. Og som en vare, der på grund af den kliniske dokumentation kan købes på apoteker i ind- og udland. Brugerne er fx operationspatienter, som vågner til den blidt billedskabende musik fra en specialdesignet afspiller. Kontrolgruppeforsøg har vist, at patienter, som vågner på denne måde, har mindre behov for morfin end andre, der vågner uden musik efter en operation. En anden undersøgelse har vist, at flere psykiatriske patienter kan undvære sovemedicin og beroligende medicin, når de lytter til musikken. Andre brugere af ”MusiCure”-cd'erne er ganske enkelt stressede danskere, der har svært ved at falde i søvn, og som derfor køber en eller flere cd'er på apoteket. Dokumenteret virkning Det virker for rigtig mange, og det er dokumenteret. Det sidste var ønskedrømmen for Niels Eje, da han i 1998 var med til at stifte forskningsgruppen ’Musica Humana’. Et storstilet samarbejde mellem den danske komponist og en række læger, sygeplejersker og terapeuter fra Norden og USA. Nu skulle det være slut med at famle i blinde, når det gjaldt virkning af musik i medicinsk sammenhæng. Efter fem års forskning var Niels Eje klar til at høste frugterne af de mange år med research og finpudsning af musikken: Den første cd i ”MusiCure”-serien udkom i 2003. ”Mange læger var først yderst skeptiske, så det var de videnskabelige artikler, der blev offentliggjort, som var med til at vende billedet. 11 KODA / tema Niels Eje: Blå bog Undersøgelser har vist, at mange hjertepatienter kan undvære beroligende medicin, før de skal undersøges, hvis de i stedet lytter til Niels Ejes musik. Klassisk uddannet musiker (obo) og komponist. Fra 1979 til 1983 ansat som solooboist i DR UnderholdningsOrkestret - og siden 1984 som solooboist i DR SymfoniOrkestret. Medstifter af Trio Rococo, som han var med til at komponere og arrangere musik til. Han har medvirket på over 40 cd-udgivelser. Udgav i 2003 den første cd i serien ”MusiCure”. Et resultat af forskningsprojekter, hvor han leverede specialkomponeret musik til afspænding og afstresning. Mere om MusiCure: www.musicure.com Det blev påvist, at musikken virker afstressende og beroligende. I dag er det et holistisk syn på tingene, som vinder frem, så man nu f.eks. også kan få akupunkturbehandling på hospitalerne,” siger Niels Eje. Han var allerede for 20 år siden overbevist om, at musik har en effekt på kroppen, der kan konkurrere med medicin. ”Det, som dybest set interesserer mig, er musik, der nedbryder grænser og fordomme. Jeg kommer ud af den klassiske tradition, men jeg har også arbejdet meget med rytmiske musikere. Jeg spillede i mange år i Trio Rococo, som lavede crossover-musik, hvor vi blandede forskellige genrer fra klassisk til rytmisk musik. Vi spillede bl.a. The Beatles- og The Beach Boys-sange i nye arrangementer og gav koncerter lige fra Roskilde Festivalen til landsbykirker. Musikken ramte på tværs af generationer, Historisk musikterapi Idéen med at bruge musik som del af helbredelse er ikke ny. Man kan snarere sige, at den gavnlige virkning af musik ved sygdomsbehandling har været glemt i århundreder. I arabiske lande og i Indien, Grækenland og Kina var det engang almindeligt med musik på hospitaler og i helbredende centre. Musikken blev spillet på strengeinstrumenter og fx kombineret med den beroligende lyd af vand fra fontæner. 12 / KODA / DK og jeg oplevede flere gange, at folk blandt publikum fortalte mig, at de havde haft stor glæde af vores musik i forbindelse med et sygdomsforløb. Nogle havde f.eks. haft Trio Rococo-cd'er med på hospitalet, fordi de syntes, musikken skabte en behagelig, afstressende og beroligende atmosfære. Jeg begyndte at søge mod en musik, der raffinerede det,” siger Niels Eje. og Skandinavien. Det opfylder et grundlæggende behov, og især moderne mennesker har brug for at komme i kontakt med naturen. Natur er per definition lig med liv. Men det er jo mange ting. Det er både larmen fra en vulkan og sangen fra en solsort. Så det gælder om at vælge det rette. Jeg bruger ikke kun naturlyde i intro og outro, som man ofte oplever det. Jeg Helt naturligt Han fik masser af erfaring i forbindelse med Musica Humana-projektet, hvor han leverede musik til en række forskningsprojekter. Formlen, der virker, er en blanding af naturlyde og bløde, ambiente og meditative musikalske forløb – primært spillet på keyboards, obo, harpe, cello og guitar. ”Der er nogle grundelementer: Tempoet skal være roligt og musikken ikke for dynamisk, som en del klassisk er det. Til gengæld er der tale om ret komplekse produktioner med mange oplevelseslag. Jeg laver en slags 3D-lydlandskab, man kan gå på gentagne opdagelsesrejser i. Musikken skal være nem at lytte til – men samtidig kompleks konstrueret. Den rolige puls giver fysisk afslapning, men de mange lag i musikken tilføjer en mental stimulation: Noget billeddannende, der taler til fantasien. Jeg arbejder både med melodiske forløb, der fører lytteren gennem lydlandskaber – men også stemningsskabende, melodiløse passager. Der må ikke gå Beethoven i den med meget krævende skift i intensitet. Det er selvfølgelig fantastisk, hvis man hører Beethoven i en koncertsal. Men ”MusiCure”-musikken skal alle kunne lytte til, uden at den stjæler opmærksomheden. Samtidig bruger jeg naturlyde både fra tropiske egne Timeout Heidi Larsen, 37 år, Odense, bruger ”MusiCure”-cd'erne i flere forskellige sammenhænge: ”Musikken virker fx beroligende på mig, når jeg har brug for at stresse ned, eller når jeg er urolig og/eller angst og måske har mange katastrofetanker. Jeg bruger også musikken forebyggende. Jeg lægger mig i sofaen eller sætter mig tilrette i lænestolen og tager en timeout, hvor jeg nærmest mediterer, mens jeg lytter til en af cd'erne.” ””MusiCure” virker også meget inspirerende, når jeg skal skrive.” ”"The Journey" er god til inspiration. "Fairy Tales" og "Peace" er dem, jeg lytter til, når jeg skal stresse ned eller meditere. Og "Seasons" bruger jeg, når jeg tager en timeout.” KODA / tema integrerer det i stærkt manipuleret form direkte ind i musikken.” Praktisk problem ”Det kan være bølger, fuglesang og flodløb, og jeg har særlig fokus på indspilningerne og på at få lydene mikset helt rigtigt ind i lydbilledet,” siger Niels Eje og tilføjer: ”Meget repeterende new age-musik har kun som formål at få en til at slappe af, og hele markedet er en gråzone med meget stor spændvidde i kvalitet. Jeg lægger vægt på, at min musik er lavet på basis af videnskabelige resultater,” siger Niels Eje. En ting er dog teoretisk viden. Noget andet praktisk anvendelse. For hvordan skulle hospitalspatienterne lytte til musikken? Niels Eje allierede sig med et iværksætterfirma, og resultatet blev den såkaldte ”Maysound”-nyskabelse. Et afspiller- og højtalersystem, som kan placeres i forlængelse af puden, og som sikrer, at brugeren både kan høre musikken og samtidig kommunikere med personalet. Uden f.eks. at skulle tage sine hovedtelefoner af. Musikalsk vandland ”Det var uhyre spændende at arbejde med. Vi eksperimenterede først med audiopuder, men der var noget selvmodsigende i at have højttalere indbygget i noget støjdæmpende, så vi nåede frem til en applikation, som er placeret rundt om puden. Den er siden blevet indkøbt af både hospitaler, virksomheder, private - og endda militæret - verden rundt. På sigt er det håbet, at afspilleren også kan dæmpe omgivende støj ved hjælp af en indbygget mikrofon, som opfanger uønskede lyde og straks neutraliserer dem via modfasebølger,” fortæller Niels Eje. Han holder meget af den slags praktiske udfordringer, og han har bl.a. designet hele lydmiljøet på Hotel Vejlefjord Kur og Spa. Det betød, at komponisten måtte have hovedet under vand for at mikse musikken i et særligt lydbassin! Men det er til gengæld helt slut med turnélivet for Niels Eje. ”Jeg spillede rigtig meget med Trio Rococo i 90'erne, så det har jeg prøvet. For mig er det mest berigende at arbejde i studiet. Lige nu har jeg og min kone (musiker Inge Mulvad Eje, red.) også en stor udfordring foran os med at få distribueret musikken til udlandet. Vi har hidtil udgivet på eget selskab, men vi har netop lavet en aftale med Sony Music, som skal hjælpe os i udlandet. Meningen er fortsat primært at distribuere via apoteker for at sikre vores troværdighed i forhold til det brogede udbud af ”wellness”-cd'er,” siger Niels Eje om sin nicheprægede pionervirksomhed. Det venlige hospital Professor og overlæge Lars Heslet var blandt pionererne i Musica Humana-projektet, og han har gjort sig følgende erfaringer: ”Hos meget syge patienter fornemmer man ofte, at de forsøger at trække sig ud af deres krop, og deres pårørende taler ofte om, at det virker som om de mister livsviljen, uden at det er noget patienterne kan tale om, da de netop ofte er uden sprog. Som et supplement til den medicinske behandling, vi som læger kan tilbyde, er det således vigtigt, at vi også kan fremkalde positive og livsbekræftende følelser hos patienterne: Gode oplevelser som giver dem en fornemmelse af, at de er levende og fastholder dem i kroppen, og som giver både krop og sjæl styrke til at restituere. Vi har for længst accepteret og anerkendt den vitale forbindelse mellem hjernen og kroppen i den moderne lægevidenskab, specielt med fokus på patienternes følelser – og netop musikken er her central, fordi den fastholder det fysiske element.” ”Et livsbekræftende og optimistisk lydmiljø er derfor en af de vitale faktorer, der kan ændres. Ved at skabe en positiv billed/drømme-agtig oplevelse for patienterne gennem et specialdesignet lydmiljø, kan omgivelserne på en hospitalsafdeling pludselig føles helt anderledes og langt mindre angstfuld for patienterne,” påpeger Lars Heslet. Mere om Musica Humana: www.musicahumana.org Hjernen belønner favoritmusik Peter Vuust: Jeg tror, at der er mange gode perspektiver i at benytte musik som del af en behandling, men man skal bruge sund fornuft, når det gælder hvilken musik, man anvender,” siger Peter Vuust. Han er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet, så han kan fortælle noget om, hvordan musik påvirker hjernen. ”Musiksmag er noget meget individuelt. Derfor vil selvvalgt musik – patientens yndlingsmusik – ofte være det bedste at bruge. Med mindre man fx ikke vil have sin favoritmusik forbundet med et besøg hos tandlægen. Her kan afslapningsmusik virke, hvis patienten ønsker det. Jeg har været med til at undersøge, hvorfor vi opnår smertelindring af musik, vi holder af. Det ser ud som om, afledningseffekten er vigtig: At man fokuserer mere på musikken end på smerten. Denne afledning kan også opnås på andre måder, fx ved at patienten løser regnestykker. Det virker faktisk bedre, men det kræver jo en del engagement – modsat at lytte til musik,” siger Peter Vuust og giver et eksempel på, hvordan musik kan stimulere vores hjerne. ”Flere undersøgelser tyder på, at stoffet dopamin, som udskilles i hjernen, når vi gør noget, der gavner vores og artens overlevelse, også er involveret i vores oplevelse af musik. Det er en belønning fra hjernen, som falder, når vi fx spiser eller dyrker sex. Belønningssystemet bliver således aktiveret, når vi får kuldegysninger af at lytte til musik, og det er en af grundene til, at vi elsker musik. Det er et følelsesmæssigt kommunikationsmiddel, vi måske har udviklet som et abstrakt supplement til vores mere konkrete sprog. Musik gør det muligt at kommunikere følelser i grupper på en lynhurtig og subtil måde. Til en begravelse skaber musikken fx et fællesskab, så det er naturligt, at vi først samles om orgeltoner og sang, når vi er klar til at høre det triste budskab. Og i butikker kan vi bringes i en følelsesmæssig stemning, der får os til at købe mere. Afslapningsmusikken er karakteriseret ved langsomt tempo, monotoni og ved ikke at have nogen brud på de musikalske mønstre, vi kender i forvejen.” ”Der er lovende resultater på området med musik og behandling. En finsk undersøgelse har fx vist, at hvis folk, der har været ramt af et slagtilfælde, lytter til deres yndlingsmusik en time om dagen, så er de mindre udsat for depression, hvilket ellers er en hyppig følgeeffekt af et slagtilfælde. 13 KODA / ROSKILDE FESTIVAL Roskilde på dansk Det er knivskarpt på musikkens præmisser, når der bookes orkestre til Roskilde, for festivalens internationale profil lægger ikke op til kvoter for dansk musik. Den danske andel af festivalplakaten svinger hvert år mellem 20-35 pct. – og mange af danskerne spiller på Pavilion Junior-scenen. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen ”Vores danske publikum kan se dansk musik mange steder og bliver ikke nødvendigvis tiltrukket af et dansk lineup. Vi mener, at festivalen er sjovere, når der er en geografisk diversitet,” fortæller musikchefen på nordens største musikfestival, Rikke Øxner. Sammen med fire andre bookere tager musikchefen udgangspunkt i nogle kriterier, hvor orkestrene gerne skal ramme plet på et eller flere punkter for at komme gennem nåleøjet. Hun nævner bl.a. ord som aktualitet, eksklusivitet, det eksperimenterende eller legende og den store samlende oplevelse. Og så ”den store fest – gerne både en med luftguitar og så en elektronisk!”. erfaring i at spille for et stort publikum. Vi er jo et lille land, og det er et stort hop fra at optræde på spillesteder rundt om i landet for 100 mennesker til at stå på vores mindste scene, Pavilion, for 2.000 publikummer. På Pavilion Junior, som er den eneste scene i dagene op til Festivalpladsen åbner, er 80 pct. af lineup til gengæld danske, så her har vi en god platform for danske bands,” siger Rikke Øxner. Fra små til store scener ”Det er en udfordring for danske bands at få Roskildeansøgning inden den 1. januar Det er nu, du skal i gang, hvis drømmen er at spille på Roskilde næste sommer! Ansøgningsfristen er 1. januar. Med plads til 150 bands og ca. 3.000 ansøgninger er der kamp om pladserne. Ofte er det et dansk eller nordisk navn, der åbner Orange Scene. Det er en kæmpe udfordring og en særlig plads at fylde ud. I år fik When Saints Go Machine det ærefulde hverv. ”Det var fantastisk… fedt og forunderligt – virkelig langt ude,” fortæller forsanger Nikolaj Manuel Vonsild. ”Vi var selvfølgelig nervøse, men det var fantastisk at komme ind på scenen og høre folk juble. Vi øvede til jobbet på Orange i flere måneder og var ude i alt muligt 14 / KODA / DK Rikke Øxner En indsats for dK musik Dansk musik får ikke special treatment på selve festivalen. Men Roskilde støtter dansk musik i flere andre sammenhænge: European Talent Exchange Pro gramme (ETEP): I samarbejde med DR pitcher Roskildes bookinggruppe danske navne over for andre europæiske festivaler. I år betød det, at bl.a. Lucy Love spillede på Italia Wave-festivalen. KarriereKanonen: Et talentprojekt for upcoming dansk musik, hvor festivalen samarbejder med DR, Spillesteder dk, Bandakademiet og KODA. Music Export Denmark (MXD): Sam men med ROSA, DR, IFPI og KODA er Roskilde Festival medlem af MXD’s bestyrelse. I august spillede Oh No Ono, I Got You On Tape, When Saints Go Machine m.fl. på Stockholm Kulturfestival som led i et mindre eksportfremstød for dansk musik med Roskilde Festival som primus motor. sceneshow, men så blev vi enige om, at vi jo blev booket på grund af vores musik, så det var det, vi valgte at koncentrere os om. Stor tak til Roskilde Festival og alle de mennesker, der var til koncerten. Selvom vi nu har spillet der og måske er farvede af det, vil jeg stadig sige, at det er et virkelig godt koncept at give mindre bands som os chancen for at åbne Orange Scene. Kæmpe stort var det i hvert fald!” KODA / ROSKILDE FESTIVAL Gode råd til dansk musik – på Roskilde Badet i sol og musik samledes musiklivets organisationer på en fælles stand i Roskildes Medieby. Under titlen "ORDLYD speedforum" bød KODA, Spillesteder dk, ROSA, MXD og Musikzonen inden for under parasollen til intime og lynhurtige oplæg fra nøglepersoner i musikkens verden med efterfølgende debat. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Martin W. Hansen, :kolon & Morten Fischer Blandt emnerne på ORDLYD speedforum var: ”Hvorfor management i Danmark?” og ”Kan danske sangskrivere få succes i udlandet?”. En bred vifte af eksperter fra bl.a. EMI Publishing, KODA, MXD, DMF, Roskilde Festival og Musikzonen kom med rasende hurtige oplæg om emner fra musikkens verden. Ole Dreyer (EMI Publishing/KODA’s bestyrelse) ”Kan danske sangskrivere få succes i udlandet?” ”Ja” var det korte svar fra Ole Dreyer. ”Men det kræver investering, og så skal sangskriverne huske, at de skal lyde som i morgen. Jeg får masser af sange ind ad døren fra folk, der gerne vil skrive til andre, men mange af sangene lyder som alt det andet, der er lige nu, og den tekniske kvalitet er simpelthen for dårlig. Det kan jeg ikke arbejde med. ” Direktøren i den danske afdeling af EMI Publishing understregede, at man skal investere der, hvor det batter. ”Vi skriver generelt langt bedre sange end tyskerne, så der er virkelig et marked, og det er der også i USA, TIPS Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil spille på Roskilde? Læg en strategi for din karriere. Dyrk dit netværk virtuelt og i den virkelige verden. Opbyg så meget live-erfaring som muligt. Skil dig ud, lyd anderledes eller federe end de andre. Tænk over timingen. Har du en cd-udgi hvor de er meget åbne over for os. England er til gengæld ret lukket over for ikke-britiske sangskrivere.” Ole Dreyer understregede vigtigheden af at investere i sangskrivermiljøer, som fx det center for sangskrivning, der er under udvikling bl.a. i KODA-regi. For co-writing skaber bedre sange og et helt uvurderligt netværk. ”Vi skal skabe rammer for, at co-writing kan opstå – både mellem danske sangskrivere og med folk fra udlandet. Og så skal vi have MXD (Music Export Denmark, red.) på banen ift. eksport af sange, og derfor er det afgørende, at KODA nu også er med i MXD.” Kristian Riis (Volcano Management/guitarist i Nephew) “Hvorfor management i Danmark?” Ifølge Kristian Riis er det absolut ikke alle bands, der har brug for management. Og management kan være alt fra styring af økonomi, planlægning af strategi, juridisk rådgivning, hjælp med netværk, booking og meget andet. Så for Nephew, Kashmir, Spleen United, VETO og de andre ”Volcano-clients” er det vidt forskelligt, hvilken form for management de bruger hos Volcano. velse på vej eller noget andet, der gør, at du vil være aktuel netop på Roskilde. Vær vedholdende. Send en fysisk cd i stedet for links til din musik. Selvom festivalen bruger MySpace osv., kan udgivelsen af en cd vise, at der er lagt mere arbejde i det. Hav nok interessant materiale – en koncert på Pavilion Junior varer 45 min., og på de andre scener er det minimum en time. ”Der er mange måder at styre det karrieremæssige skib,” understregede Kristian Riis. ”Og vi kan være med til at hjælpe, der hvor vi har ekspertisen. Som musiker i dag skal du vide og gøre en masse selv. Der er ikke noget, der bare sker. Og så skal der være færrest mulige at dele pengene med. Det er vigtigt at skære ind til benet og finde ud af, hvordan du laver penge på din musik.” Kristian Riis præsenterede også noget helt nyt, som Volcano netop har sat i søen: En uddannelse. ”Vi tilbyder uddannelse møntet på den person, der har den styrende rolle i et band – i samarbejde med Music Managementuddannelsen, Region Sjælland, Gimle og Stars. Typisk til sangskriveren, produceren eller bare den, der oftest står for styringen af praktik og strategi. Vi bruger vores egne artister som undervisere, så man kan sige, at det er en slags mesterlære, hvor underviserne er inspirerende, netop fordi det er dem.” Ud over Ole Dreyer og Kristian Riis bød standen også på oplæg fra: Lisa Klint (Musikzonen), Anders Laursen (DMF), Pernille Frahm (SF), Brian Nielsen (Scandinavia), Gunnar Madsen (ROSA), Fabian Holt (RUC), Esben Danielsen (Roskilde Festival), H.C. Smed (Roskilde Festival), Jesper Nordahl (spillesteder dk) og Trine Nielsen (KODA). Resultaterne af diskussionerne bliver bragt til handling senere ved et seminar arrangeret af Musikzonen. Stil efter Pavilion Junior-scenen. Nephew, Oh No Ono, Ida Corr, Choir of Young Believers, Turboweekend og en bunke andre kendte navne har trådt deres “barnesko” på Campingscenen (nu Pavilion Junior) og er senere rykket til større scener og ud i verden. I år spillede Nephew på Orange Scene for anden gang i deres karriere. 15 KODA / Bagmanden takker af Bagmanden takker af Direktør Niels Bak har ført KODA gennem mangedobling af medlemstal og ind i den digitale tidsalder, mens han tålmodigt har forklaret til højre og venstre, hvorfor musik er en vare, der koster penge. Nu er det slut efter 25 år. Tekst: Allan Højsgaard Foto: Lars Svankjær I februar 1983 kom Niels Bak til KODA. Med sig havde han de moderne tider. Ja, intet mindre. Den pæne handelsuddannede mand fra Slagelse, der var så flink til tal og nu skulle være souschef, skabte simpelthen en kulturrevolution fra sin første dag. Han forlangte nemlig at være dus. Hans navn skulle være Niels, og ikke hr. Bak eller ’kontorchefen’. ”Godt,” sagde direktøren, professor Lund Christiansen, ”så skal du kalde mig Halvor!” Og således trådte KODA ind i firserne. Det lignede en begravelsesannonce 1983 var et år med meget nyt under solen, ikke mindst i musikbranchen. Der blev eksperimenteret med tøj og seksualitet, og nye genrer som hiphop trængte sig på fra undergrunden. Men i KODA’s kontor på Østerbro var fremtiden ikke slået igennem. Her sad 40 mand – de fleste var damer, hulkort-damer – og regnede rutinemæssigt på de vederlag, DR og spillestederne skulle betale. Præcis som de havde gjort i årtier. ”Tingene kunne gøres meget enklere. Tarifferne trængte også til en modernisering. Det eneste informationsmateriale, der fandtes om KODA, var et sort-hvidt A4-ark, der lignede en begravelsesannonce. Der var nok tage fat i.” Sådan fortæller Niels Bak i dag – 27½ år efter han kom til og de sidste 25 år som direktør. Og nu er det hele ved at være slut. Jubilæet er et passende tidspunkt at sige: Tak for sangen. ”Man vil jo gerne forlade virksomheden, mens det går godt,” siger han, men indrømmer, at der skulle et års tilløb til at tage den beslutning. Den onde afgifts-mand Niels Bak er en rar mand. Det siger hans medarbejdere, og det tænker man selv, når man sidder i hans sofa på Landemærket. Han har efterhånden nået morfar-alderen, og der er en behagelig ro i stemmen, når den gråhårede mand taler. Derfor er det sjovt at tænke på, hvordan han i manges øjne har været alt andet end den rare onkel Morfar. Tværtimod har Niels Bak ofte været set som den onde mand, der med sine statskoncessionerede afgifter kom og gjorde det næsten umuligt at drive spillested, restaurant eller for den sags skyld frisørsalon. Han husker selv de første år efter, han var blevet direktør, hvor en lang række lokalradioer skød op i hele landet. Niels Bak inviterede de nye kunder til møde i sit kontor, så de kunne diskutere KODA-betalingen. Det blev lidt af et gedemarked. ”Så sad jeg der ene mand med græsrødder og alle mulige mennesker. Og de var heller ikke indbyrdes enige om, hvordan der skulle afregnes. Allerede dengang truede de med, at taksterne ville få dem til at lukke. Men jeg havde sat mig ind i deres økonomi og vidste, at de kunne klare det,” siger han og tilføjer, at harmen sågar fik de københavnske lokalradioer til at foranstalte en hel lille demonstration foran KODA’s daværende hus på Rosenvængets Hovedvej. Fra inkasso til partner Niels Bak takker af 16 / KODA / DK Episoden illustrerer meget godt den opgave, Niels Bak har bakset med i sine samtlige 25 år som direktør; nemlig at forklare kunderne især og danskerne i almindelighed at musik i højttalerne er en vare, der rimeligvis skal betales for som alle andre forbrugsvarer. ”Det, vi repræsenterer, er meget svært at forklare, og vi er ofte blevet betragtet som monsteret i fortællingen, selvom dem, vi er oppe imod, ofte er både større og stærkere. Vi har haft et imageproblem, og det er en af de største udfordringer.” Et af svarene på det problem har Niels Bak selv været idémand bag, nærmest lidt tilfældigt. KODA / Bagmanden takker af Da KODA i 2001 fyldte 75 år, skulle det markeres på en original måde, og løsningen var Spil Dansk Dagen. ”Vi sad og brainstormede lidt omkring det og fandt så på, at den bedste gave til KODA ville være, hvis der blev spillet rigtig meget dansk musik på jubilæumsdagen,” fortæller Bak. Spil Dansk Dagen blev som bekendt en årlig begivenhed og markeres i dag med mere end tusinde arrangementer over hele landet. Men Niels Bak betragter også initiativet som første skridt i en proces, hvor KODA bevæger sig fra at være et ”inkassokontor”,som han selv kalder det, til en partner i dansk musikliv og en organisation, der ikke blot yder service til medlemmerne, men også til kunderne. Han nævner ’Musikzonen’ som et af de seneste initiativer i samme udvikling. Jazz-freak Men opgaven med at gøre opmærksom på musikkens værdi er der stadig, og den er ifølge Niels Bak ikke blevet mindre i en tid, hvor internettet har muliggjort en gratistkultur. ”Når nogen får fri adgang over nettet, er det hele sværere at styre. Men i dag er ingen i tvivl om, at de gør noget forbudt, når de kopierer ulovligt, og det, tror jeg, er en vigtig ting. Vi må gå frem med små skridt. Da jeg kom til KODA, anede ingen, hvad det egentlig var udover noget med Codan eller Kodak. I dag ved de fleste, at det handler om komponistrettigheder,” siger han. Således er folk blevet klogere, og det er Niels Bak også. Han anede for eksempel ikke, hvad partiturmusik var for en fisk. Det blev han introduceret til i KODA, og nu ligger der Chopin på cd-tallerken derhjemme. Til gengæld var han lidt af en jazz-freak. I sin ungdom gik han på Slagelse Jazzklub, der var stor nok til at koryfæer som Ben Webster og Stuff Smith tog turen fra København for at spille. Bak gik sågar selv og truttede lidt i en saxofon, men det holdt han op med igen. Først da Beatles-feberen ramte landet, begyndte han at udvide den musikalske horisont for siden at udvikle sig til at være det, han selv kalder ”musikalsk altædende”. Han gik på Handelshøjskolen og fik et regnskabsjob i et firma, der lavede rengøringsmidler. Men i længden havde han svært ved at se sjælen i skurrepulver. Så var der noget mere perspektiv, da han søgte og fik stillingen som økonomichef i Filminstituttet. Han nåede også en tur forbi Biblioteksstyrelsen som administrationschef, inden han kom til KODA. Der kom styr på det Når han kigger tilbage på milepælene i hans tid, nævner han som det første udviklingen af KODA’s eget it-system i begyndelsen af halvfemserne. Et lidt nørdet svar, men det var, forklarer han, en kæmpe opgave for alle, som kom til rent socialt at binde huset sammen på en ny måde. Resultatet var et system, der har kunnet håndtere den voldsomme vækst i antallet af både medlemmer og afregninger – Bak skyder selv på en tidobling – i de 25 år. Og samtidig et bedre serviceniveau omkring afrapportering og betaling. Disse kerneydelser er noget, der stadig kan gøre Niels Bak stolt og glad for sit arbejde. ”Jeg synes, det er sjovt at kunne rapportere, når for eksempel en komponist er blevet spillet i Sydafrika. Det giver måske ikke så mange penge, men alene det at medlemmet kan se på sin udskrift, at nu er jeg blevet spillet der og der. Det giver en personlig tilfredsstillelse og motivation til at skabe ny musik. Og så viser vi også, at vi har lidt styr på det her. Men det helt overordnede gennem alle 25 år har selvfølgelig været at arbejde for, at komponister, sangskrivere og deres forlag i højere grad har kunnet leve af deres skabervirksomhed og fortsætte med at skrive ny musik til glæde og gavn for alle, siger Niels Bak, der ser frem til at kaste sig over interessen som 'altædende musikbruger' på fuld tid. Læs også om KODA’s nye direktør på side 27. KODA’s bestyrelsesformand Pia Raug (DJBFA) har kendt Niels Bak siden 1989. ”Niels Baks måde at være direktør for et ophavsretsselskab på har været ganske unik. Han har på forbilledlig vis delt viden med sine skiftende bestyrelser, og han har givet plads for en ellers uset medbestemmelse hos repræsentanterne for de kunstnere, som i fællesskab ejer virksomheden. Det er Niels Baks fortjeneste, at KODA’s bestyrelse har udviklet sig til at være én af de bedst kvalificerede i verden til - i samarbejde med administration - at løfte de opgaver, ophavsretten må stå ansigt til ansigt med. Det er et vigtigt, men også dybt forpligtende arvegods, Niels Bak til november efterlader os med. De spor han har sat sig vil række langt ind i fremtiden og gøre en forskel - ikke bare i Danmark men også internationalt. Niels Bak har i arbejdet været uforfængelig på egne vegne, men har til gengæld lagt så meget mere ære ind i KODA og forsvaret for komponisternes rettigheder. ” 17 KODA / Spil dansk 10 år med Spil Dansk Dagen 10 historiske I premiereåret 2001 gik det løs i den Svenske Villa i Bernstorffsparken, hvor der blev holdt ”Gentofte spiller dansk”-koncert. Her slog blandt andre følgende et slag for de danske toner: Sanne Salomonsen, Bo Stief, Bobo Moreno og Palle Mikkelborg. Rap-lektion havde en særlig Spil Dansk-medaljon om halsen, da de gav deres bidrag, og sangene blev ført i en logbog. "Spil Dansk-stafetten kom både ud at sejle, køre i bus, i bil og på cykel. Og det blev endda til en taxa-tur, da Methas Biler kom forbi rådhuset og "hentede" Spil Dansk-sangen," erindrer kulturkonsulent Lene Bjarke Skov, Horsens Kommune. Spil Dansk Dagen inkluderer selvfølgelig også rap, og her var Per Vers med allerede i 2002. Den danske hiphop-poet, der har rappet sig til flere sejre i dysten MC's Fight Night, gav koncerter på Høng Husmandsefterskole og Luftkastellet i København. Rundt om sangen Børnesang fra vandtårn Mellem Esbjerg og Fanø Den har stået på særdeles kreative indslag lige fra de første år, der blev afholdt Spil Dansk Dag. I Ikast i 2003 bølgede børnesange på vinden ud over kommunen, da et markant vandtårn blev spækket med højttalere - og to kvinder sang fra bygningen. ”Vores udgangspunkt har været, at det ikke bare skal være kvantitet - men kvalitet - og vi gør det for at gøre noget sjovt i kommunen,” forklarede Mads Stendorf fra Ikast Kommune dengang. Færgepassagererne på ruten mellem Esbjerg og Fanø fik sig en ekstra oplevelse, da de sejlede på Spil Dansk Dagen i 2005. Her sørgede folk-bandet De Samspilsramte for, at musikken også blev søsat. Sang på rejse Rundesang, rundesang - hvem mon synger den næste sang? Denne gamle børneklassiker gav i 2004 idéen til en imponerende sangstafet, som løb fra den lille ø Endelave til Horsens. Børnene på Endelaveskolen startede rundesangen og bragte den med sig på syv-færgen fra øen. Sangen forstummede først ud på aftenen efter en finale i Komediehuset i Horsens. Alle 120 medvirkende 18 / KODA / DK Man kom virkelig rundt om den danske sang i Aabybro i Nordjylland i 2004. Her leverede et lokalt kor morgensang i byens store rundkørsel for de morgenduelige – og måbende – trafikanter. Opera og ringetoner Den Rullende Opera har et motto, der hedder: ”Opera for folket”. Turnéteatret blev virkelig mobilt, da det i 2008 spillede dansk for mobiltelefon-giganten Nokias medarbejdere i København. ”Jeg havde bestemt fornemmelse af, at Nokia var glade for samarbejdet og for at kunne forkæle medarbejderne med en speciel oplevelse ved fyraftenstid. Kunst og kultur er noget, som virksomhederne skal drage nytte af i langt højere grad, end de gør lige nu,” siger Jacob Heide Madsen fra Den Rullende Opera, som også er med i år: I Hjørring Kommune og Horsens Kommune. På vingerne Det store danske musikarrangement har både været til lands til vands og i luften. Bandet Små Oaser gav de rejsende musik med på flyturen, da gruppen sørgede for musikalsk take-off ved en koncert i Københavns Lufthavn i 2009. Et sammenspillet Danmark Fotograf: Johan Rosenmunthe Premiereminder I 2006 blev de kommunale sammenlægninger fejret med en gave til alle landets 98 kommuner. De fik en gratis koncert med forskellige etablerede danske musikere. Eksempelvis spillede Michael Falch for de indsatte i Nyborg tatsfængsel – og Dicte underholdt publikum i Sønderborg. Grænseoverskridende Olsen Festdagen for dansk musik når også ud over landets grænser. I 2007 var Allan Olsen på spil i grænseområdet, hvor han delte plakat med de dengang endnu ret ukendte Thomas Buttenschøn og Annika Aakjær. De meget danske sangskrivere optrådte bl.a. i den nordtyske havneby Kiel. Sådan gør du! Vil du selv tilmelde et arrangement til Spil Dansk Dagen torsdag den 28. oktober? Eller vil du se, hvad der sker i dit nabolag? Så gå ind på den officielle hjemmeside: www.spildansk.dk KODA / spil dansk I år er det 10. gang, KODA tager initiativ til Spil Dansk Dagen herhjemme. Torsdag den 28. oktober vil landet igen blive indhyllet i dansk musik, der genlyder fra radio- og tv-stationer og fra hundredvis af festlige koncerter landet rundt. KODA / DK ser tilbage på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dagens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder fra årets program. 10 aktuelle Spil Dansk-veteran Ida og koret Salme-quiz James Rasmussen har været med ved hver eneste Spil Dansk Dag, og han deltager selvfølgelig også i år: ”Jeg sang i sin tid med Danmarks første boyband, Four Jacks, med John Mogensen, Poul Rudi og Bent Werther. Jeg afløste Otto Brandenburg i gruppen i 1958, og når jeg i dag er ude og spille, er det Four Jackssangene, jeg entrerer med. Det er dansk, så det batter, og musik der gør folk glade,” siger James Rasmussen. Tid/sted: Rødovre, Slagelse og/eller Næstved. Arrangementet var ikke fastsat ved magasinets deadline. Soul-søster Ida Corr er i år midtpunkt for Spil Dansk Dagens landsdækkende fællessang. Alle kan være med. Bare tænd for DR P2 eller P4, hvor live-indslaget sendes med Søren Dahl fra programmet Café Hack som vært. Tid/sted: Kl. 11.03 – 11.30. Kunstmuseet Aros i Århus. Børn kan vinde præmier, hvis de kan gætte danske salmer, når Mariakirken på Vesterbro inviterer indenfor. Børnene kan også komme helt tæt på kirkens flotte og spændende orgel. Tid/sted: Kl. 17. Mariakirken, København. Fotograf: Lars Svankjær James Rasmussen trio Ida Corr Nu falmer skoven... Den står på blæsende, regnfulde og trampende efterårssange, når eleverne på Gullestrup Skole fejrer Spil Dansk-temaet. Tid/sted: Kl. 10.15. Gullestrup Skole, Herning. Punk i spjældet Hvem står bag? KODA er hovedarrangør af Spil Dansk Dagen, og det er her, sekretariatet ligger. Samtidig er en lang række af Danmarks største musik- og kulturorganisationer med til at arrangere dagen. Læs mere på www.spildansk.dk. Johnny Cash gjorde det i Folsom-fængslet. Nu gør punkrock-bandet Pranksters det i Vridsløselille: Spiller for de indsatte. Tid/sted: Kl. 11. Vridsløselille Statsfængsel, Albertslund. Sang på sygehuset Sygehus Vendsyssels eget kor, Pi'rne, fejrer 20 års jubilæum – bl.a. ved at deltage i Spil Dansk Dagens 10 års jubilæum. Tid/sted: Kl. 15. Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Shop amok til livemusik KODA sørger i år for livemusik i en stribe butikker ved at give støtte til 25 koncerter i supermarkeder landet over. Herunder alle landets 15 Bilka-varehuse. Tid/sted: Endnu ikke fastlagt ved red. deadline. Elektrisk nordisk folk Dansk musik og verdensmusik mødes i Aalborg. Det danske folktronica-band, Valravn, giver koncert og har inviteret internationale verdensmusikere til at bakke op. Tid/sted: Kl. 20. Skråen i Nordkraft, Aalborg. Tyvstarten går Der tyvstartes i Odense med arrangementet "Vi Spiller Dansk – kom og hør hvorfor.” Musikken sørger Heyde-Trioen for. Tid/sted: Kl. 14. Mandag den 25. oktober. Kulturmaskinen, Odense. Genbrugs-hits Affaldscenter Vendsyssel Vest er nok det sidste sted, man forventer at møde levende musik. Men mon ikke det bliver et miljøvenligt genbrugshit, når affaldscentret indbyder til en event? Tid/sted: Kl. 14. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, Hjørring. 19 KODA / STøtte De kollektive blankbåndsmidler – en vigtig støtte til ny musik I år udgjorde puljen til ny dansk musik fra blankbåndsmidlerne 1.6 mio. kr. – en halvering i løbet af de seneste fem år. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen 128 kunstnere inden for alle genrer modtog mellem 10.000 og 20.000 kr. Ikke voldsomme beløb, men alligevel har det stor betydning i en branche, hvor pengene ofte er små – især når man Arbejdslegat til Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén For singer-songwriter Matilda Tjelldén har det været helt afgørende at modtage båndmidler. Pengene går til projektet ”Martin and I”. ”Projektet var ikke blevet til noget uden pengene. Ud over det økonomiske aspekt har det også haft en meget stor "moralsk side-effekt'. Det, at andre troede på projektet, styrkede mig i, at det virkelig var en god idé,” siger Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén. Pengene skal bruges til turnévirksomhed, studieindspilning samt en Myspace-side ved navn ”Martin and I” – layoutet af en professionel grafiker. Siden overtages af den næste modtager af vandreguitaren Martin, som hun modtog fra Århus Sangskriverforening sidste år. www.myspace.com/martinandi. 20 / KODA / DK er upcoming eller niche. Blankbåndsmidler er tænkt som kompensation for hjemmekopiering og er indlagt i prisen på blanke cd’er og dvd’er. Men kopiering er flyttet over på indbyggede medier, og derfor bliver pengene – blankbåndsmidlerne – desværre færre år for år. KODA / Støtte Fakta Mads Mathias’ bigband soloalbum I 2010 udgjorde blankbåndsmidlerne 1.625.476 mio. kr. – penge som vi modtager fra Copydan Båndkopi. Alle KODA’s medlemmer kan søge om støtte fra puljen, der er en kompensation for hjemmekopiering og er indlagt i prisen for fx blanke cd’er og dvd’er. 848 komponister og sangskrivere søgte om penge, hvoraf 128 modtog støtte i kategorierne ”komponisthonorar”, ”cd-udgivelse” og ”arbejdslegat”. Uddelingen foretages af KODA's bestyrelse efter indstilling fra et særligt udvalg nedsat af KODA’s bestyrelse. Mads Mathias har modtaget støtte til et album, der udkommer til jul. Han står bag alle kompositioner på pladen, som han har arrangeret for bigband. ”Da jeg modtog båndmidlerne, var jeg godt i gang med mit projekt og havde investeret temmelig store summer i det, så det betød, at jeg kunne få et lille pusterum i min økonomi. Jeg har besluttet mig for ikke at gå på kompromis. Det har bl.a. betydet, at der medvirker over 35 musikere på pladen, og at timerne i studiet langt er oversteget de 200, hvilket har været ved at ruinere mig, fordi jeg har finansieret det hele selv.” www.madsmathias.dk. Læs mere på www.koda.dk/medlem/soeg-stoette/kodas-kollektive-baandmidler. Omlægning til Finanslov? Treefight For Sunlights debutalbum maden, eller om det er udgifter til mastering!,” siger sanger og trommeslager Mathias Sørensen. Treefight For Sunlights album er blevet til i samarbejde med bl.a. Aske Zidore fra Oh No Ono, der også fungerer som producer. Bandet var Ugens Uundgåelige på P3 i uge 22. Albumrelease den 4. oktober. www.treefightforsunlight.com. Fotograf: Simon Birk ”Støtten fra båndmidlerne betyder virkelig meget for os. Det er blandt andet foranstaltninger som denne, der gør det muligt for os at lave musik på et seriøst niveau - så derfor kan denne støtte ikke roses nok! Vi har søgt om penge til alt fra forplejning i studiet til leje af udstyr. Alle udgifter i forbindelse med skabelsen af et album er vigtige, uanset om det er agurken til leverpostejs- Folketinget har desværre afvist at lade blankbåndsmidlerne omfatte indbyggede medier som fx harddiske og mp3-afspillere, hvilket ellers er tilfældet i 15 andre EUlande. Derfor er puljens størrelse gradvist faldende år for år, efterhånden som kopiering i stigende grad foregår via indbyggede medier. Blankbåndsmidlerne er halveret i løbet af de seneste fem år. I 2009 var KODA’s andel af de kollektive blankbåndsmidler således på 1,9 mio. kr. I 2008 var den 2,1 mio. kr., i 2007 2,9 mio. kr. og i 2006 3,2 mio. kr. Reelt er ordningen under udfasning i Danmark – til skade for musikkens vækstlag fremover. Den samfundsmæssigt bedste og billigste løsning er at omlægge ordningen, så vederlagene betales som i Norge, nemlig via Finansloven. En ordning der vil give erhvervslivet store administrative lettelser, fremtidssikre dansk musikliv, og blanke cd’er og dvd’er vil falde i pris til glæde for forbrugerne. 21 KODA / KODA KODA / info Behind the scenes: Hvad laver de egentlig i KODA? Teater og musik hænger for det meste sammen. Noget af musikken forvalter KODA, og noget andet hører til i KODA-Dramatik. Brug af musik i teater har været gennem en rivende udvikling i de senere år, og én, der har fulgt med close up, er chefkonsulent Jens Carlsen i KODA. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen D er var engang, hvor teater var teater, og koncerter var ja, koncerter. Men så opstod teaterkoncerten engang for et par årtier siden. Og det skabte udfordringer for håndtering af rettighederne til musikken, når det gælder KODA-afregning. ”Teatre i Danmark laver alt muligt nu – fra traditionelt teater til teaterkoncerter, stand-up, revyteater mm., og det skaber en gråzone mellem, hvad KODA kan og skal håndtere af rettigheder,” siger Jens Carlsen, der siden 1977 har arbejdet med bl.a. teaterområdet. Skræddersyet musik i KODA-Dramatik ”Når du skriver ny musik skræddersyet til et sceneværk, fx en musical, et skuespil eller lignende, er der tale om de såkaldte "store" rettigheder. Her skal man som komponist, sangskriver eller musikforlag indgå en aftale direkte med teatret om royalty-betaling. Kategorien ”store” rettigheder betyder altså, at du ingen afregning får fra KODA,” siger han og fortsætter: ”Til gengæld tilbyder KODADramatik den service at vejlede om disse aftaler – eller sågar at indgå en kontrakt på vegne af et medlem.” KODA-Dramatik er således en slags datterselskab til KODA, som rådgiver om og forvalter musikdramatik for KODA’s medlemmer. Eksisterende musik som baggrund i teaterstykker og alle andre områder for den offentlige fremførelse som fx radio, tv, koncerter, på nettet osv. hedder ”små” rettigheder i ophavsretsligt sprogbrug. Her er det altid KODA, der sørger for at indgå aftaler og af- 22 / KODA / DK regne for musikbrugen til musikskaberne. Men der har været undtagelser – især efter fremkomsten af fænomenet teaterkoncerter. Gasolin’ og de andre teaterkoncerter Den første teaterkoncert i Danmark var Jakob Cederholms Gasolin’, hvor man dramatiserede koncertoplevelsen af Gasolin’s musik med kostumer og skuespil. Koncerten udfordrede den traditionelle opdeling mellem store og små rettigheder, husker Jens Carlsen. ”Store rettigheder var tidligere kendetegnet ved, at musikværker var skræddersyet og skrevet til et bestemt stykke – fx en musical, opera, ballet mv. Men med teaterkoncerten må vi ind og vurdere i hver enkelt sag. Hvis musikken bliver brugt som stykkets omdrejningspunkt og bestemmer handlingen – fx et stykke om Gasolin’ og med Gasolin’s musik, bliver rettighederne ”store”, og så skal arrangøren indgå aftale direkte med komponisten/forlaget og ikke med KODA,” siger Jens Carlsen, der tilføjer, at det omvendte – at man bruger eksisterende musik i ikke-dramatiseret form, er kategoriseret som "små" rettigheder og forvaltes af KODA. Det sidste er tilfældet for teaterkoncerten Gasolin’, fordi handlingen var ikke-eksisterende og slet ikke drejede sig om Gasolin’. Tariffen Tariffen for eksisterende musik i teaterstykker er 12 pct. af billetindtægten, når det drejer sig om små rettigheder. Når det gælder store rettigheder, rådgiver KODA-Dramatik medlemmerne i hvert enkelt tilfælde om bestillingshonorar og royalty. Jens Carlsen Fakta Ud over teaterområdet har chefkonsu lent Jens Carlsen ansvar for KODA’s konsulenter i ”marken”, dvs. de medarbejdere der rejser landet rundt for at indgå aftaler med hoteller, restauranter, butikker osv. Og han forhandler også rammeaftaler med spillesteder, fitnesscentre, hoteller mv. Jens Carlsen kan kontaktes om området for teatermusik samt om rådgivning på området for store rettigheder (KODA-Dramatik), på tlf: 33 30 63 60 / jc@koda.dk. Om KODA Ca. 110 ansatte fordelt i tre afdelinger: Medlemsafdeling, Markedsafdeling og Administrationsafdeling, hvorunder hører afdelinger for Kommunikation, IT, hr, juridisk rådgivning og økonomi. Fotograf: Sony Music KODA / musik på nettet Med nettet som kreativ sparringspartner Tidligere tiders komponister kunne ofte kun hente inspiration i natur og omgivelser og skrev derfor ting som ”Hvor smiler fagert den danske kyst”. En moderne sangskriver har øjeblikkelig adgang til en langt større guldgrube af inspiration på nettet. Tekst: Nils Harbo U anset hvilket sprog du skriver på, kan du få en god håndsrækning til både rim og synonymer. Tjek bl.a. onlineordbog.dk eller rhymezone.com eller prøv sangskriveren Bryant McGills’ ”English Dictionary of Rhyme”, der anbefales af mange og er et fantastisk værktøj for engelsk sangskrivning. På danske slangster. dk og engelske wordspy.com kan du finde sproglig fornyelse i form af slangudtryk. Hvis du ellers tør bruge let forgængelige ord i din tekst, kan du på online-slangordbøgerne få forklaret, hvad ”jader” er og få at vide, at sømænd taler om bølger, når de siger ”buler på vandet”. På phrasefinder.co.uk kan du finde engelske idéer til fraser, som måske kan kickstarte dit næste hit eller bryde din skriveblokering. Du kan måske starte med en omskrivning af et ordsprog, som fx ”Skomager bliv i din blæst” eller ”For meget af det gode, kan man aldrig få”. Keep fucking that chicken Når nu de kendte søgemaskiner er suveræne kilder til information, hvorfor så ikke også bruge dem til at få tyngde i teksterne? Søg på Shakespeare og du vil hurtigt få idéer – uanset om du vil synge om stor ståhej for ingenting eller finde ud af, hvem der var Romeos kæreste. Søg på kendte forfattere og find Don Quixotes tro væbner eller Nick Hornbys fodboldhold. Du kan også bruge tilfældighedsprincippet og dykke ned i UFO’er fra Area 51 eller i historien om Kasper Hauser fra Nürnberg. Der er også god inspiration i filmens verden. Filmbasen IMDB har resumeer af plots fra mere end 1.6 mio. filmtitler. Det er her, du kan læse de underfundige historier om "Mojave Phone Booth" eller få at vide, at udtrykket ”Keep fucking that chicken” stammer fra filmen "Anchorman" og betyder "fortsæt det gode arbejde". Mangler du et godt billede på et parforhold, kan du finde berømte filmpar som fx Bogart og Bergman fra "Casablanca" eller Julia og Richard fra "Pretty Woman". Det er også god inspiration for en sangskriver at studere, hvad der hitter i andre lande. Mens disse linjer skrives, er der fx en debuterende rockgut, der ligger nr. 2 i Australien. Han hedder Michael Paynter, og hans sang ”I love the Fall” med tvilingesøstrene fra The Veronicas kan måske trigge dig? Hvad enten sangen irriterer – eller inspirerer! Nettet indeholder også et hav af sangtekster på diverse ”lyrics”-sider. Man skal dog færdes med forsigtighed her, da de fleste af disse sider er lavet af private, der ingen aftale har med ophavsmænd om gengivelse af tekster. Finder du tekster på kunstnerens Den canadiske sangskriver Leonard Cohen er i dag 75 år. Hans sang ”Hallelujah” blev skrevet i 1984 – bl.a. med inspiration fra Bibelen. egne sider, kan du være mere sikker på, at det legale er i orden – og dermed undgå at træde kollegaer over tæerne. Links: onlineordbog.dk · ddoo.dk; ordbog.gyldendal. dk; ordbogen.com · bryantmcgill.com rhymezone.com · phrasefinder.co.uk wikipedia.com · gaffa.dk/pedia · denstoredanske.dk · sproget.dk · slangster.dk wordspy.com · sprogmuseet.dk · urbandictionary.com · hitlisterne.dk · billboard.com/charts · ariacharts.com.au Ønsker du hjælp direkte på computeren til sangskrivning, kan du bruge freeware som VersePerfect (til PC) og Rhyme Genie (til Mac). Eller Masterwriter, som koster 99 USD pr. år. Om Nils Harbo Dansk musiker, producer og journalist. Arbejder i øjeblikket med soloprojektet "Mohavi", hvor teksten til et af numrene skrives af Harbos Facebook-venner, der hver især bidrager med en sætning, som Harbo til sidst sætter i musik. 23 Fotograf: Casper Sejersen KODA / info MEW De største danske sommerhits i 10 år Den danske sommer er mangfoldig – ligesom sine hits. Et ægte sommerhit kan vække minder om netop dén sommer, hvor solen var trofast, og alt var godt. Eller om regnfulde dage, hvor kedsomheden hobede sig op i gummistøvlerne. KODA har fundet de største danske sommerhits på P3 frem. I 2009 toppede Mew listen med singlen "Introducing Pa- lace Players" fra albummet "No More stories..." Og det på trods af at nummerets første minut er temmeligt atypisk for et hit; nemlig instrumentalt. Mews drømmende, nordiske melankoli var soundtracket til de lange, lyse nætter ikke blot i sommeren 2009, men også 2005. Dengang med nummeret "Apocalypso". I 2008 var det Hej Matematik, der med ørehænge- ren "Walkmand" fulgte med danskerne rundt i feriedagene. Også Martin Brygmann, der stod bag det mest spillede nummer i hele DR Radio de seneste 20 år, er med. Endda på hele to numre: "Vi skal ud i det blå" og "Beverly Way". Og Burhan G er ophavsmand til to numre: "Who is He" og "I går var det en vild nat". ÅR TITEL KOMPONIST/SANGSKRIVER KUNSTNER 2009 INTRODUCING PALACE PLAYERS JONAS BJERRE, SILAS GRAAE, BO RUNE MADSEN MEW 2008 WALKMAND MICHAEL HARDINGER, SØREN RASTED, NICOLAJ RASTED HEJ MATEMATIK 2007 WHO IS HE BURHAN GENC, FREDERIK NORDSØ, PAUL SIMON BROWN BURHAN G 2006 8-6-6-0 PETER SOMMER PETER SOMMER 2005 APOCALYPSO BO RUNE MADSEN, JONAS BJERRE, JOHAN HASLUND, SILAS GRAAE MEW 2004 CITY OF DREAMS KIM LARSEN, JAKOB WEISE HELLUM, MARTIN BØGE PEDERSEN THE LOFT 2003 WILD WONDERS LAU HØJEN, SØREN BALSNER, MORTEN THORHAUGE CARPARK NORTH 2002 BEVERLY WAY MARTIN BRYGMANN, SØS FENGER, JOSHUA STANDER, HALFDAN E SØS FENGER 2001 I GÅR VAR DET EN VILD NAT VAGN LUV, AUSAMAH SAEED, BURHAN GENC, JONAS STRUcK U$O FEATURING BURHAN G 2000 BE THANKFUL CHIEF 1, STINA STINA STINA STINA 1999 VI SKAL UD I DET BLÅ MARTIN BRYGMANN, HELLA JOOF, PETER FRØDIN DET BRUNE PUNKTUM Statistik baseret på fremførelser på DR P3 i sommerferieperioden (15.06-15.08) 24 / KODA / DK KODA / info Nyt dansk site for alternativ musik WavesOut byder på indie-rock og electronica i en ny streamingtjeneste, der lanceres fuldt ud til efteråret. Lytning er gratis for musikbrugerne, men alligevel er der penge til dem, der har skabt musikken. KODA's aftale med WavesOut indebærer, at en procentdel af indtægter på reklamer går til kunstnerne. Desuden skal kunstnerne godkende brugen af deres musik. I KODA vurderer vi, at det er en god platform for nichepræget musik: "WavesOut indeholder ny, alternativ musik, som vil have svært ved at fungere under almindelige, kommercielle markedsvilkår. Derfor er aftalen baseret på, at de betaler en procentdel af reklameindtægterne til kunstnerne i stedet for pr. stream," siger KODA's pressechef Birgitte T. Henriksen. Det er en vigtig pointe, at kunstnerne selv skal sige god for aftalen: "Når betalingen til kunstnerne afhænger af reklameindtægter, er der risiko for, at det bliver en procentdel af ingenting. Derfor indebærer aftalen, at vores medlemmer skal give en direkte accept af, at WavesOut bruger deres musik. Alt i alt er det en fin tjeneste, hvis profil hænger godt sammen med tendensen til mere genrebaserede musiktjenester, der med tiden kan være med til at skabe et godt community for fans," siger pressechefen. Drengene bag WavesOut brænder selv for netop den musik, man vil kunne nyde på sitet: "Vi er selv en del af målgruppen," understreger Mark Petersen. "Vores overvejelser har hele tiden været: "Hvad vil vi selv gerne have", og derfor har vi også et community med i udviklingsplanen for sitet. Grundlæggende vil vi gerne skabe et univers for indie-rock og electronica for folk, der gerne vil udforske den musik." På længere sigt vil der være en betalingsknap på WavesOut.dk, så man kan gå ind og købe musikken. Foreningen BFM: Plads til flere medlemmer Fire år efter sin start tæller Brancheklubben for Film- og Mediekomponister nu knap 50 medlemmer. Alle komponister med erfaringer fra film- og mediebranchen. Gennem deres medlemskab får de nyhedsbreve og invitationer til klubbens medlemsarrangementer, som er en god mulighed for at møde andre film- og mediekomponister. BFM har fået sat fokus på filmmusikken som en yderst vigtig del af kunstværket film, ligesom komponisterne til film og/eller medieproduktionerne ofte honoreres mere anstændigt, end det før var tilfældet. Men BFM har stadig meget arbejde foran sig, og hvis klubben for alvor skal opfylde sin intention, skal der flere medlemmer til. Medlemskab Det koster 500 kr. om året at være medlem. Til gengæld bliver du også medlem af FAF med de deraf følgende muligheder for at få del i FAF’s tilbud om helbredssikring og indkøbsordninger. Læs mere på www.filmkomponister.dk. ASCAP Awards Hvert år modtager KODA penge fra det amerikanske forvaltningsselskab AscAP for dansk musik spillet i USA. Men AscAP kan ikke opkræve vederlag for alle spillesteder i USA, sådan som KODA fx gør for både danske og udenlandske koncerter i Danmark. Derfor afsætter ASCAP hvert år en sum penge til udenlandske komponister og sangskrivere, som er blevet spillet live i USA. KODA søger om penge fra ASCAP på dine vegne. Derfor: Rapportér til KODA, hvis din musik er blevet spillet live i USA i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2010. Hvis din musik er blevet spillet live på et spillested, hvor ASCAP ikke opkræver penge, kommer du dermed i betragtning til penge fra ASCAP International Awards Program. Hvis din musik bliver spillet på et spillested, hvor ASCAP har aftale om betaling, kan du forvente at få almindelig afregning herfor fra ASCAP (via KODA). Vi kan ikke på forhånd sige, om et givent spillested i USA er omfattet af en aftale med ASCAP, men det gælder typisk de større, deciderede koncert-spillesteder. Deadline for ansøgning er den 1. januar 2011. I det omfang ASCAP godkender ansøgningen, forventer vi at udbetale penge fra ASCAP International Awards Program 2009/2010 i august 2011. Hvordan gør du? Rapportér koncerterne på KODA-lister via MitKODA eller mail koncert-oplysningerne til os på: international@koda.dk. Nye vedtægter i KODA På KODA's ekstraordinære generalforsamling den 17. august blev forslaget om modernisering af KODA's love endeligt vedtaget af en enig generalforsamling. Vedtagelsen indebærer, at KODA's love fremadrettet hedder KODA's vedtægter, ligesom KODA's råd har ændret navn til det mere tidssvarende KODA's bestyrelse. Der er herudover gennemført en række yderligere moderniseringer af sproget i vedtægterne. Med vedtægtsændringen er det endvidere sikret, at vedtægterne afspejler den praksis, der gælder på de forskellige forvaltningsområder. Fx fremgår medlemmernes mulighed for tilbagetrækning af rettigheder nu direkte af vedtægterne. En mulighed som længe har eksisteret, og som hidrører fra EU's regler og praksis på området. Du kan se de nye vedtægter på www.koda.dk/medlem/vedtaegtsmodernisering/ 25 KODA / info Støtte til dansk musikdramatik KODA-Dramatik støtter udarbejdelse og opførelse af ny, original dansk musikdramatik: Opførelse af danske musikdramatiske værker på steder og i sammenhænge de ellers ikke normalt finder sted. Arbejds-, rejse- og studielegater til medlemmer af KODA-Dramatik, hvis de kan bidrage til dansk musikdramatik ved at iværksætte nyskabende projekter. Fotograf: Thue Iversen Ansøgningen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af projektet, et budget og følgende oplysninger: Er der søgt støtte andre steder? Hvordan realiseres projektet? Hvordan honoreres komponisten? Det er vigtigt, at komponisten sikrer sig både et be- stillingshonorar og et opførelseshonorar (KODA afregner ikke for musikdramatiske forestillinger). Send gerne eksempler på komponistens produktion, men aldrig originaler – kun kopier. Ansøgninger skal være KODA-Dramatik i hænde senest fredag den 22. oktober 2010. Sendes til: KODA-Dramatik Landemærket 23-25 Postboks 2154 1016 København K E-mail: jc@koda.dk Svar udsendes ca. den 1. december 2010. Abonnér på nyhedsmail fra KODA Få sidste nyt hver måned fra KODA direkte i din mailboks – i lækker grafik og med sidste nyt om støttemuligheder, kurser, MitKODA, nye musiktjenester, afregning og meget mere, der er værd at vide som komponist og sangskriver. Tilmeld dig nyhedsmailen på www.koda.dk/nyheder. Med nyhedsmailen modtager du også automatisk KODA's blad og årsberetning i pdf. Ønsker du ikke at modtage bladet fysisk, kan du afmelde det ved at skrive til os på medlem@koda.dk. I Got You on Tape bød på atmosfæriske indierock-toner på KODA’s ”Something Else-scene”. Jazz - Powered by KODA Bands fra musikkens avantgarde satte strøm til Charlottenborgs gårde under Copenhagen Jazz Festival. "Something Else" var titlen på KODA's scene, der bød på en anderledes jazzoplevelse. Programmet løb over fire varme sommeraftener med Little Red Suitcase, Kostcirklen, Angel feat. Maja Ratkje, Emil de Waal Big Plus + Lars Møller meets Bjørn Svin, I Got You On Tape og Efterklang. KODA støtter hvert år en scene på Copenhagen Jazz Festival. I år valgte vi bands, der er nicheprægede i flere betydninger. De udfylder både deres helt egen niche, og de tilhører en niche af moderne musikere, der på trods af at være rubriceret i andre genrer har deres rødder i jazzens ånd. 26 / KODA / DK KODA / info Fotograf: Henrik Petit KODA's revypriser 2010 For syvende år i træk uddelte KODA-Dramatik årets revypriser under Revyernes Revy, der er den store fejring af de danske revyer. Priserne går til komponister og tekstforfattere, der har gjort sig særligt bemærket på den danske revyscene i det forgangne år. Titlen som Årets Revykomponist gik til Jens Krøyer for hans musik til Rottefælde-revyen i Svendborg, mens titlen som Årets Revyforfatter gik til Jakob Morild bl.a. for hans tekster til Ganløse-revyen. Sammen med titlerne følger en pris på 10.000 kr. Revypriserne er indstiftet af KODA-Dramatik for at værdsætte og støtte udviklingen af den danske revytradition. Priserne uddeles i et samarbejde med Skuespillerforeningen af 1879 på den årlige Revyernes Revy på Bakken, som i år fandt sted den 23. august. Tidligere prismodtagere 2009: Henrik "Baloo" Andersen og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang. 2008: Keld Haaning Ibsen og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang. 2007: Mickey Pless og Carl-Erik Sørensen årets revypriser. 2006: Fini Høstrup og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang. 2005: Flemming Jensen og Thomas Pakula Andersen. 2004: Jacob Morild og James Price. Modtagerne af prisen er valgt af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra revykritikerne. Jakob Morild modtager KODA's pris som årets revyforfatter. Anders Lassen er KODA's nye direktør Anders Lassen, der er direktør i Infomedia, overtager fra 1. november posten efter Niels Bak. Anders Lassen, 51, er oprindelig uddannet journalist. Han har en lang og alsidig karriere bag sig i mediebranchen – hovedsagelig inden for tv og digitale medier. Han har bl.a. været morgenvært på Kanal 2's Morgenflimmer og vært på TV 2 Lorry. Anders Lassen har nu 11 års erfaring som administrerende direktør og har de sidste fem år været direktør for Infomedia, der tilbyder medieovervågning og nyhedsdatabaser. Her har han bl.a. været med til at sikre dagbladene markant øgede indtægter i form af licenser til at videreudnytte deres artikler. "Musik er essentielt i alle menneskers liv – også i mit eget. Så at få lov til at arbejde med at udbrede musikken på alle niveauer gør dette job til noget helt særligt for mig. KODA spiller jo en helt central rolle i det danske kulturliv, og jeg ser frem til at være med til at udvikle den position yderligere i den kommende tid," siger han. Formand for KODA's bestyrelse Pia Raug siger: "Vi har glædet os over det yderst kvalificerede kandidatfelt, som har haft lyst til at brænde for vores virksomhed. Anders Lassen repræsenterer alle de fremadrettede, faglige og personlige kvaliteter, vi på nogen måde har kunnet ønske os for KODA. Vi er taknemmelige for, at han har mod på opgaven, og vi glæder os til sammen med ham at tage livtag med de mange udfordringer, vi står overfor." "Det er en stor, men også meget spændende opgave, og jeg glæder mig meget til at være med til at løfte den," siger KODA's nye direktør, Anders Lassen. 27 Dieters Lieder: Dig og mig Musik/tekst: Johan Gerup Nielsen. Relanceret på soundtracket: ”Sonny Soufflé: Fra Tonny til Sonny” (Ebba Ejlertsens Pladeselskab, 1987). Tekst: Anders Houmøller Thomsen ”Dig og mig” er blevet et af de mest kendte dansksprogede pophit, men sangens vej til evergreen foregik faktisk i slæbende slowmotion. Da Dieters Lieder udgav den på single i 1984 i en uforløst demoproduktion, fik den behersket opmærksomhed, selv om ophavsmanden havde mærket hitfeberen brænde. Johan Gerup var blevet inspireret på en togtur, hvor han havde et øjebliks hed øjenkontakt med en smuk pige, som han aldrig så igen. Han var dengang murerlærling, og da han en frostkold dag i 1984 stod og holdt stigen for sin svend, kom refrænet dansende ind i hans bevidsthed. Med rystende hænder og en fedtet murerblyant noterede han: ”Dig og mig/ smil fra dine øjne og din mund/ dig og mig/ der er kun os der findes kun/ dig og mig.” ”Harmonierne stammede fra et akkord-forløb, som vi havde kasseret fra et andet nummer. Det rummede et sjovt skift fra dur til mol, og titlen var inspireret af noget, jeg havde hørt Keld Heick sige: At man skal synge om det, man virkelig føler for og placere noget fængende i omkvædet, som alle kender. Fx ”Sku' du spørg' fra no'en?”. For mig var det vigtigste at finde den rigtige kvinde. En universel drivkraft, som stadig gælder i mit liv: Mig og min kvinde. Så jeg havde titlen ”Dig og mig”, og da 28 / KODA / DK Fotograf: Erik Lindstråm KODA / rundt om sangen refrænet dukkede op, følte jeg virkelig, at jeg havde skrevet et hit,” fortæller Johan Gerup. Han måtte dog vente længe, før nationen sang med. ”Vi havde udgivet vores debutalbum på Genlyd, og jeg talte meget varmt for nummeret. Det endte med en forhastet single. Den blev dog spillet i radioen og hørt af Steen Rasmussen og Michael Wikke, som ville bruge den i deres tv-serie ”Sonny Soufflé Chok Show”. De bad os lave en bedre indspilning af den, og det gjorde vi med Kim Sagild, som havde produceret hits for Nanna og Helmig. Det blev en lovlig tidstypisk produktion, hvor der blev genbrugt tricks fra tidens succeser. Men det virkede, og ”Dig og mig” blev landskendt i 1986. Det sjove var, at nummeret dengang ikke blev den helt store landeplage. Det skete først, da den blev taget op af Blå Øjne i 1998 og Natasja i 2008. Jeg synes, at Natasjas version er den bedste – også bedre end originalen. Hun sang den med et vedkommende nærvær, og hun fangede den sørgmodighed, som jeg oprindelig gerne ville have frem.” ”Sangen skildrer en berusende forelskelse, hvor alt andet end ”Dig og mig” forsvinder. Men det er også en usikker periode, hvor man ikke aner, om man er købt eller solgt. Det er noget, alle kan identificere sig med, og det har gjort sangen langtidsholdbar,” siger Johan Gerup om sit gamle guldæg, der stadig sikrer ham gode KODA-kroner. Men han opgav at lave et nyt kæmpehit. I dag er han tilbage i murerfaget og spiller mere fritidspræget i 60'er-bandet Red Squares. Al henvendelse til KODA T: 33 30 63 00 info@koda.dk
© Copyright 2024