1. No category

DjHPUNKT
Indhold
DjH PUNKT
Indhold1
Siden sidst
2
Service er marketing 3
Pædagogisk dag med fokus på nutidens unge og kloge hænder
5
Robot skal flytte flasker 7
FACEBOOK på DjH
9
Tømrerengelsk på skemaet
11
To kolleger
13
Seniorudflugt til Spøttrup 14
Tømrerkunst15
Skolehjem og LC
16
Nyudlærte17
Navne24
DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE
OKTOBER 2014
Redaktion:
Henrik Øelund (ansvarlig)
Anne Hansen Aamand
Layout:
Anne Hansen Aamand
Input: aha@djhhadsten.dk
Det
ELEKTRONISKE
magasin
DjHPUNKT er
Den jydske Haandværkerskoles
elektroniske magasin.
Slår du indholdsfortegnelsen til i venstre side af din Adobe reader, er den
åben hele tiden uanset hvilken side i
DjHPUNKT, du befinder dig på.
God læsefornøjelse!
Henrik Øelund
Siden sidst
Efteråret står i stor udstrækning i
EUD-reformens tegn. I foråret blev
den politiske rammeaftale færdigbehandlet og hen over sommeren var
så ministerie og de faglige udvalg
travlt optaget af at udfylde rammen.
Den 22. september kom så de længe
ventede bekendtgørelser, som vi skal
agere efter.
Selv om reformen, som især omhandler grundforløbet, først træder i kraft
til august 2015, er det nødvendigt
allerede nu at lægge skinnerne dertil.
De kommende grundforløbselever,
der nu går i 9. eller 10. klasse skal i
løbet af efteråret og vinteren beslutte
sig for deres videre uddannelse.
Derfor skal vi nu beslutte og beskrive
hvordan vi vil udfylde de nye rammer.
Der er nedsat en udviklingsgruppe
fra de 4 uddannelsesområder samt
almene fag, der i uge 42 tager de
første spadestik til det nye grundforløb 1, der har en varighed af 6
måneder. Målsætningen er at udvikle
1 fagretning, derudover at opfylde de
obligatoriske mål, også indeholder
de elementer, der gør DjH særlig attraktiv. Derfor indgår såvel ”Den gode
erhvervsskole” med tilhørende undervisningsprincipper samt materialet fra
sidste skoleårs NNS-forløb og noterne
fra pædagogisk dag i juni 2014 i udviklingsgruppens værktøjskasse.
Erfaringerne fra det tværgående NNSforløb er så gode, at det ny udviklingsforløb vil blive sat ind i en tilsvarende
procesramme.
På grundforløb 2 (6 mdr.) og hovedforløbene bliver det især beskrivelse
og synliggørelse af højniveau, der
kommer i fokus. Endvidere har flere
uddannelser afventet reformen i
forhold til justeringer og ændringer
af uddannelsesstruktur og -indhold.
Disse vil også skulle foldes ud i tiden
frem mod sommeren 2015.
På grundskoleområdet er man også i
gang med en større reform. Et fokusområde er et tættere samarbejde
mellem ungdomsuddannelserne og
grund-/folkeskolen i overbygningen
(7. - 10. klasse). Der er allerede nedsat
en arbejdsgruppe, der kommer med
forslag til hvordan man konkret kan
lave et forpligtende samarbejde og
opnå synergi i de ordinære skoleforløb. Gruppen skal komme med et
forslagskatalog inden årets udgang,
hvorefter det er op til de respektive
skolebestyrelser at vurdere disse.
Endelig skal der i efteråret beskrives
en EUD-10, hvor elever, der forventer
at gå EUD-vejen, får mulighed for
seriøst at arbejde med det erhvervsfaglige område.
Kommuneplan godkendt
omkring Ellemosevej 40
I forlængelse af købsaftale om
Ellemosevej 40 er der blevet udarbejdet en lokalplan for området samt et
tillæg til kommuneplan for vores del
af Skovvej og Industrivej. Disse planer
er nu endelig godkendt efter at have
været igennem alle processerne med
offentlig høring klagefrister m.v. Der
er ikke kommet indsigelser, så derfor
er de nye regler gældende pr. 1. oktober. Lokalplanen og kommunetillægget giver os gode muligheder for at
manøvrere i forhold til kommende
kapacitetsbehov på skolehjem, undervisning, bespisning m.v. Derfor igangsættes et større arbejde omkring
bygningsmassen og dens udnyttelse
samt fremtidige forventede behov
og konsekvenserne heraf, så vi kan
træffe de bedst mulige langsigtede
beslutninger.
Strategiseminar om DjH 2016
DjH's bestyrelse har sammen med
ledelsesgruppen afholdt strategiseminar i september. Vi er nu halvvejs i
forhold til DjH 2016, så det var passende at holde en status på besluttede indsatsområder samt vurdere
om der skulle ske større ændringer i
det eksisterende og eventuelt tilføjes
nye indsatsområder.
Det blev til et par gode dage, hvor der
blev analyseret og diskuteret mange
spændende emner, herunder blandt
andet adgangsveje til uddannelserne,
EUD-reform, påbygning, højniveau,
EUX, Videncenter Energi, certificering,
skolehjem, fritidsrammer og meget
mere. Materialet bliver nu bearbejdet,
og en revideret strategiplan fremlægges for bestyrelsen på dennes næste
møde primo december. Som det
fremgår af ovenstående betyder det
dog ikke at udviklingen i de enkelte
temaer ligger stille indtil da, tværtimod vil tiden fra nu og frem til næste
sommer i højeste grad være en samlet
udviklingsperiode.
Henrik Øelund og Anne Hansen Aamand
Service er marketing
og det skaber værdifulde ambassadører
I løbet af 2014 har Den jydske Haandværkerskole lagt faciliteter til en række eksterne arrangementer. Det aktiverer en del medarbejdere på skolen, som hver især arbejder på en del af puslespillet, der samlet sikrer en vellykket afvikling af arrangementerne med meget tilfredse ambassadører til følge.
Rotary har 2 gange været på besøg med henholdsvis 120 og 170 deltagere, Dansk El-Forbund har afholdt workshop for 150 unge elektrikere og Favrskov
Kommune havde valgt at lægge et fyraftensmøde for 70
af kommunens ledere på DjH.
”Vi er meget positive overfor og bevidste om den type
arrangementer”, siger Henrik Øelund. ”Som lands- og
fagskole dækker vi en meget bred geografi, som det er
vanskeligt og særdeles kostbart at nå med traditionel
markedsføring. Her er arrangementer for grupper med
meget stort netværk sammen med Facebook aktiviteter
og flotte svendeprøveafslutninger vigtige kontaktpunkter, der er med til at sprede et positivt kendskab til DjH.
Svend Bechmann, der er markedsføringsekspert, og
som holdt oplæg på Favrskov Kommunens lederseminar
på DjH, sagde direkte: Glem alt om kostbar branding.
Stærke brands skabes ikke af det, en virksomhed siger,
men af det, den gør”. Får du brugerens positive oplevelse
spredt, får du ikke en bedre eller billigere markedsføring.
Her er vore lærlinge de bedste ambassadører, men via
øvrige arrangementer forsøger vi at udvide kredsen af
ambassadører til andre grupper. Og at det virker, er der
ingen tvivl om. Vi har fået mange flotte tilbagemeldinger
og afledte kontakter og aktiviteter allerede. ”
Søren Bechmann:
Fra få timer til flere dage - servicen er den samme
Nogle af arrangementerne strækker sig over en hel
weekend, andre varer en eftermiddag og aften. Fælles
for dem er, at på skolen aktiveres et medarbejderteam,
der sørger for at alt klapper som det skal, for mens arrangementerne står på fungerer DjH som et konferencecenter med optimal service på alle områder.
Hanne Bisgaard Hansen virker som arrangementschef
ved eksterne arrangementer. Hun er den første gæsterne
møder, når de henvender sig med forespørgsel om at
leje sig ind på DjH. Sammen finder Hanne og den
eksterne ansvarlige frem til et program, og får kortlagt
hvor mange gæster der kommer, hvem der skal have
værelse, og hvor mange måltider der skal serveres.
Også lokalerne skal være i orden. Grupperum og samlingslokaler skal være til rådighed, med det udstyr det
kræver. Måske skal klaveret flyttes, og der skal pyntes op
med blomster, så lokalerne er indbydende og hyggelige
at opholde sig i. Endelig skal dørene være åbne i de
områder, hvor gæsterne færdes, så låsesystemet skal omkodes i de dage arrangementet foregår. Hanne koordinerer alle opgaver og holder styr på, at tingene går op i
en højere enhed.
Fortsættes næste side.....
Den gode nyhed er, at når
serviceniveauet generelt
er så elendigt, som tilfældet er, og når de færreste
virksomheder har set og
forstået potentialet i at
levere god service, er der
god plads til dem, der vil
noget andet og bedre.
Ønskemenu, talerstol og flere bøjler
Fredag den 19. september spiste 31 Rotarygæster
middag i restauranten.
”Udfra de givne rammer med hensyn til pris, antal
gæster og deres ønsker planlægger jeg menuen.
I fredags serverede vi 4 retter: Svampesauté,
hummersalat, helstegt dådyrfilet og isfragéliti.
Når menuen er fastlagt bestiller Kristoffer vin der
matcher”, fortæller kok Nick Sørensen, der også
præsenterede menuen for gæsterne – på engelsk.
Alt blev anrettet på tallerkener og serveret i restauranten af Marianne Almskou og en ungarbejder.
Marianne havde stået for borddækning. Middagen
begyndte med velkomstdrink ved poolen og blev
afsluttet i pejsestuen med kaffe og chokolade.
Gæsterne var tilfredse. De kom ud i køkkenet, roste
maden og kaldte hele køkkenholdet sammen til et
fællesfoto.
Lørdag stødte så yderligere 140 gæster til, heraf var
40 udvekslingsstudenter på ophold i Danmark via
Rotary.
Michael Øelund står for teknisk support både før
og under arrangementet.
”Når vi har fået afklaret gæsternes behov for projektor, talerstol, scenepodier, lys, lyd, tv-skærme
med mere, sætter vi det op, og prøver det af før
gæsterne kommer. Så hjælper jeg dem i gang og
fungerer som bagstopper, hvis noget går galt. I
den tid, der ikke er tekniske opgaver, er der altid et
andet sted at hjælpe. Det kan måske være med at
få taget af bordet efter frokosten og gøre klar til
kaffen. Vi hjælper alle hinanden”, siger Michael.
Rengøringsafdelingen gør værelser klar og
sørger for blomsterudsmykning.
”De gæster vi har i forbindelse med et
sådant arrangement er en lidt anden
målgruppe, end den vi plejer at have. For
eksempel var der ved arrangementet i
september ikke bøjler nok i skabene på
værelserne, så det måtte vi have løst i
en fart. Nogle ønsker også, at der skal
stå frugt og snack klar på værelserne,
eller vi stiller en frugtkurv, øl og vand i fællesrummet på kursushotellet. Andre steder skal der
sørges for blomsterbuketter, og når det er mørkt
om aftenen, ser det flot ud med tændte lanterner
i poolområdet, som man kan se inde fra bistroen”,
fortæller oldfrue Gunver Abild.
Store arrangementer kræver mange implicerede
medarbejdere. Også flere end her er nævnt. Alle
møder de ind med engagement og energi, og er
hver især en vigtig brik i det store puslespil.
Stærke brands
skabes ikke af
det, en virksomhed siger, men af
det, den gør ...
Anne Hansen Aamand
Pædagogisk dag med fokus på
nutidens unge og kloge hænder
Foredragsholderne Johannes Andersen og Mattias Tesfaye var inviteret til at komme med et oplæg på DjH i forbindelse med pædagogisk dag for undervisningsgruppen på tværs af afdelinger.
Det betyder ikke, at de unge nødvendigvis
er egoistiske og selvoptagede, men de reflekterer meget over om de er rigtige – ’Hippe’
– træffer de rigtige valg, går i det
rigtige tøj, i den rigtige skole og får
den rigtige uddannelse. De kan også
gå i den anden grøft og være ’rigtigt
hippe’ – intet logo på tøjet, fokus på
kvalitet og det rigtige mad. Endelige er
der de ekstreme. De der ikke kan styre
sig, og uhæmmet dyrker drukture og
ekstreme nydelsesmidler. De unge interesserer sig for samfundet. Har hele tiden fingeren
på pulsen, og ved hvad der er på forkant, som
de kan vælge at være med på eller imod.
I skolen er der dem, der kun lærer pensum, og
dem der gribes af det spændende i uddannelsen, engagerer sig, fordyber og kvalificerer
sig. Johannes Andersen opstillede en matrix
over handling og karriere, og opfordrede underviserne til at reflektere over, hvor skolens
elever er nu, og hvor vi eventuelt ønsker at
flytte dem til.
HANDLINGSPERSPEKTIV
Selvudvikling
Lektor Johannes Andersen fra Aalborg universitet lagde ud med emnet: ”Unge her og
nu”. Ivrigt gestikulerende og med fængslende
eksempler satte han spot på den ændrede
tendens i samfundet, når det handler om
at være ung. Fra tidligere at have få valg og
mindre selvstændighed er aksen nu tippet til,
at hver enkelt har flere valg og større selvstændighed. Blikket er rettet mod én selv og
én selv i forhold til omgivelserne. Et paradoks,
der gør den unge meget sårbar.
Karriere
Unge har blikket på sig selv
PERSONLIGT
PERSPEKTIV
Oplæggene var grundlaget for den videre
debat i eftermiddagens workshops. Forårets
NNS-forløb (Ny Nordisk Skole) var også en
væsentlig medspiller. Dagens mål var blandt
andet at udpege fokuspunkter i forhold til det
kommende reformarbejde.
Udrette noget selv
Hjælpe andre
Kreativitet.
Konsulent, socialarbejder og
(kunst)håndværker.
Det sociale.
Velfærd, NGO og
socialarbejder
Kommunikation.
Ledelse, erhverv, spin og
teknologi.
Professionel.
Administration, service og
den selvstændige (leder).
Fortsættes næste side.....
Henrik Øelund
Kloge hænder og kloge hoveder samarbejder om helheden
Mattias Tesfaye droppede ud af gymnasiet efter fire måneder, og valgte at uddanne sig til murer. Hans klassekammerater måbede, og mødte ham med spørgsmålet: ”Kan det
give dig udfordringer nok?” Mattias Tesfaye har skiftende
arbejdet som murer og på kontor. Han var i en periode
næstformand hos SF og nu medlem af S. Han har en klar
holdning om at erhvervsuddannelserne skal have et velfortjent løft. Mattias Tesfaye er aktuel med bogen ’Kloge
hænder – et forsvar for håndværk og faglighed’, der var
indstillet til POLTIKKENS litteraturpris 2014.
”Man skal dufte af A4-ark, når man kommer hjem fra arbejde, ellers er man ’ikke noget’. Den holdning skal der laves
om på. Det er en misforståelse at børnene skal uddannes
’bedre’ end forældrene. Det ender med alt for mange akademikere og ingen håndværkere, og den situation giver
en skævhed i samfundet. Mattias Tesfaye beskrev ’høj- og
lavuddannelser’, og er meget optaget af, den måde de på
bedste vis supplerer hinanden. Når det kommer til det at
være veluddannet gælder det begge grupper.
”Den elev, der kun går efter pensum, får en skoduddannelse, den der engagerer sig og søger det spændende
bliver veluddannet”, pointerede han. Han understregede påstanden med fortællingen om,
at når arkitekten står på stilladset,
og kigger ned i murværket er målet nået,
når han og
mureren kan blive enige om, at byggeriet har den forventede kvalitet eller det modsatte, og der er noget, der skal
rettes. Her mødes stærke fagligheder. Så arbejder de kloge
hænder på håndværkeren sammen med det kloge hoved
på arkitekten, og helheden er nået.
Mattias Tesfaye er varm fortaler for, at erhvervsuddannelserne skal løftes, og deres værdi skal frem i lyset. Vi kan gøre
noget allerede i vores måde at tænke og omtale erhvervsuddannelserne på. Man er ikke ’bare’ elektriker. Den faglige
stolthed og den tavse viden, som mange timers arbejde
med faget giver, er værdifuld for samfundet. Hans budskab
til de unge er, at det er vigtigst at få en uddannelse og uanset hvad, handler det om at blive rigtig god til det man gør.
Workshops
Eftermiddagens workshops bestod af 3 temaer, hvor 24timersskolen var obligatorisk, og med mulighed for at
tilvælge enten grundforløb eller hovedforløb som andet
tema.
I temaet ”24-timersskolen – er potentialet fuldt udnyttet?” blev der kommenteret og brainstormet på åbne
værksteder, lektiehjælp, faglige arrangementer, undervisning, fællesskab og sport og fritid. De mange udsagn
indgår i det fremadrettede arbejde med udvikling af
24-timersskolen og i forberedelsen af grundforløb 1.
I temaet ”Grundforløb: pædagogiske principper” var
der især fokus på underviserens rolle, projektorienteret
undervisning, sammenhæng og synergi mellem fagene
og tværgående samarbejde mellem uddannelsesområderne. Også her indgår noterne fra workshoppen i det
videre arbejde med udvikling af de nye grundforløb.
I temaet ”Hovedforløb: Klassekultur og -ledelse” var
fokus på forudsætningerne for at en lærer kan skifte
mellem forskellige roller og udøve situationsbestemt
ledelse, herunder en diskussion om hvad ”god praksis”
er. Noterne fra workshoppen indgår ligeledes i de fælles
overvejelser og udviklingsarbejder i eud-reformen.
Anne Hansen Aamand
Brygmester Stefan Kappel Randers Bryghus arbejder ved tappemaskinen med at flytte flasker. En funktion der skal
afløses af moderne robotteknologi udarbejdet i et samarbejde med elektrikerlærlinge fra Den jydske Haandværkerskole.
Robot
skal flytte
flasker
på
Randers
Bryghus
En gruppe styrings- og reguleringstekniklærlinge på Den jydske
Haandværkerskole (DjH) arbejder i deres
svendeprøve sammen med Randers
Bryghus om at konstruere en automationsproces med robot, løftebord og
gribeværktøj. Robotten skal aflaste medarbejderne fra skæve og ensformige
arbejdsopgaver. Projektet er et KOMP-AD
projekt, som DjH er en del af.
Fortsættes næste side.....
Når det færdiggærede øl skal tappes på flasker i Randers Bryghus, står
brygmester Stefan Kappel eller en af bryghusets andre ansatte fast
ved transportbåndet i flere timer ad gangen for at flytte flasker.
”Det er et arbejde med mange ensidige bevægelser og lille intellektuel
udfordring, som man ikke kan forlade, mens processen står på”, siger
Stefan Kappel. Ved hver tanktømning, der tager mellem tre en halv
og fire timer, skal der flyttes omkring 3.000 flasker fra en palle over
på transportbåndet til tappeanlægget. Nogle dage tappes to tanke
færdiggæret øl på flasker. Når man står ved tappemaskinen, kan man
ikke lave andet. Der findes store automatiske anlæg, der kan overtage
processen, men i forhold til Randers Bryghus størrelse og kapacitet er
de langt overdimensionerede og temmelige dyre.
Samarbejde om løftebord med robotarm
”Da jeg selv var ung og studerede manglede jeg virksomhedsnære
projekter”, fortæller Stefan Kappel, der er uddannet svagstrømsingeniør. Derfor var det oplagt at gå ind i et projekt med DjH, da muligheden bød sig. ”Vi vil gerne være med til at give unge mennesker en
god uddannelse med afsæt i relevante projekter og ved samarbejdet
med lærlinge fra DjH får vi givetvis også gode idéer til udvikling af
anlægget”.
En gruppe elektrikerlærlinge på styrings- og reguleringsspecialet går
med udgangspunkt i en beskrevet opgave i løbet af efteråret i gang
med at konstruere et løftebord med robot, der kan klare den trivielle
opgave med at flytte flaskerne. Det er deres svendeprøveprojekt,
og undervejs i projektet er det vigtigt med god kontakt til Randers
Bryghus for god sparring og forventningsafstemning. Lærlingene skal
forstå arbejdsgangen og nødvendigheden af at konstruere robotten
og dens bevægelser korrekt.
Det er vigtigt at håndtere flaskerne på den rigtige måde.
Flaskemundingen er ren og må ikke forurenes med bakterier fra
hænder eller gribetænger, der i givet fald risikerer at forurene øllet og
sætte en ikke ønskelig proces i gang. Robotten skal kunne gribe om 8
til 10 flasker ad gangen, stille dem på båndet og lokalisere de resterende flasker på pallen. Når et lag flasker er flyttet, skal en medarbejder
adviseres om, at nu er det tid til at skære det næste lag fri. En opgave,
der kun kan foretages manuelt.
Robot giver frihed
”Robotten vil ikke erstatte en medarbejder, men den vil give frihed til
at løse andre opgaver i nærheden, samtidig med at man holder øje
med, at teknikken kører, som den skal”, siger Stefan Koppel.
I første omgang søger Randers bryghus bevis for, at et robotanlæg
bygget specielt til deres tappeanlæg kan fungere i praksis.
”Får vi et færdig anlæg er det rigtigt godt. Ellers er der mulighed for at
bygge videre på det for nogle andre lærlinge i et kommende projekt,”
siger Stefan Kappel, der er positiv stemt for at fortsætte samarbejdet
om endnu et par projekter. Flaskerne skal løftes ud og sættes i kasser i
den anden ende af tappeanlægget, og undervejs kan der ske uforudsete ting, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en alarm. For eksempel hvis kapselmaskinen svigter.
Rent praktisk foregår elektrikerlærlingenes arbejde med robotanlægget i det nye demonstrationslokale til opbygning af virksomhedsdemoprojekter på DjH. Efter svendeprøven flyttes robotten til Randers
Bryghus, og mon ikke projektet afsluttes med at smage på bryghusets
produkter.
KOMP-AD projektet
XX Den jydske Haandværkerskole er en del
af et landsdækkende partnerskab kaldet
Kompetancesporet til automatisering
og digitalisering i små og mellemstore
virksomheder (KOMP-AD). Projektet
har fokus på øget automatisering og
digitalisering i små og mellemstore
virksomheder gennem samarbejde i
virksomhedsprojekter og deling af viden
og sparring.
XX KOMP-AD er et toårigt projekt, og det
er hensigten at samarbejdet mellem
skole og virksomhed løbende udvikler
sig ud over projektets rammer. Det
er bevilget af Danmarks Vækstråd og
Erhvervsministeriet.
XX På DjH ser vi lærlingene som medejere af
projekter, der bliver etableret i samarbejde med en virksomhed. Sammen med
virksomheden udvikler de og skaber
projektets rammer og indhold. Den direkte kontakt virksomheder og lærlinge
imellem er udbytterig for begge parter.
Lærlingene oplever virkelighedsnære
projekter, og virksomhederne får viden
om den sidste nye teknologi, der kan
være gavnlig for udvikling af automationsprocesser i virksomheden.
Anne Sørensen
FACEBOOK på DjH
I efteråret 2012 begyndte vi at anvende DjH’s Facebook-side som et aktivt redskab
til at sprede kendskabet til DjH. Facebook er fortsat det sociale medie som anvendes mest i Danmark, og derfor er det også Facebook, vi satser på. Da vi startede
i efteråret 2012, havde siden 144, der ”Synes godt om”. Medio september 2014 er
der 1.494, der synes godt om DjH på Facebook. I foråret 2014 var der 94 opslag på
siden, og hvert enkelt opslag er i gennemsnit set af 1.588 unikke personer.
Fokus på eleverne
På Facebook-siden er det eleverne, der er i fokus. Derfor vil man på næsten alle
opdateringer se et billede eller en video med en og gerne flere elever. For at nå ud
til så mange som muligt på Facebook, er det vigtigt, at eleverne engagerer sig i opslagene. Det vil sige, at det er vigtigt, at de klikker, synes godt om, deler eller skriver
en kommentar på vores opslag. Eleverne er med til at fortælle den gode historie fra
DjH, og opslagene bliver spredt til deres venner, når de engagerer sig i vores opslag.
Facebook er et socialt medie, derfor er der fokus på, at eleverne ved, hvem der
står bag Facebook-siden, så det bliver mere personligt. Jeg lægger vægt på, at de
ved, hvem jeg er, og jeg bærer en Facebook-vest, så de kan genkende mig. Jeg
er synlig på skolen og taler med eleverne og lærlingene om, hvad de gerne vil se
på Facebook - og jeg belønner gerne en god idé med en kage, hvilket er meget
populært.
Ambassadører
For at jeg kan skabe indhold, der tiltaler eleverne, er det vigtigt at holde en tæt
kontakt og god dialog med dem. Derfor besluttede vi i foråret 2013 at oprette et
Facebook-ambassadørkorps. Ambassadørerne har til opgave at sprede kendskabet
til DjH’s Facebook-side. De er med til at skabe opslag, komme med gode idéer til at
vise hverdagen på DjH og ”Synes godt om” opslagene på DjH’s Facebook-side.
Ambassadørerne vurderer også DjH og giver stjerner på Facebook-siden. Disse vurderinger, kaldet anbefalinger, har over det sidste halve år fået en større betydning
Eksempel på et godt opslag, opslaget er set af 8.380 personer i alt, vores
rekord indtil videre. Hver gang et nyt
hold starter på DjH, er jeg rundt og byde
dem velkommen og tage et billede til
Facebook. På den måde får de set hvem
jeg er, og jeg får informeret om siden.
Mange elever har tagget sig på billederne, og derfor når opslaget ud til så
mange. Der er endvidere blevet trykket
på opslaget 6.790 gange. Alt dette uden
brug af annoncekroner.
og mere fremtrædende plads på Facebook, derfor er det dejligt at konstatere, at
vi har 108 anbefalinger med et gennemsnit på 4,6 ud af 5 stjerner.
Fremtiden
Sociale medier er fortsat i udvikling og ændrer sig konstant. Derfor vil DjH’s
Facebook-side også hele tiden være i forandring. Det er fortsat vigtigt med tæt
kontakt til elever og lærlinge og vide, hvad de ønsker at møde på Facebook.
Facebookfakta
Facebook arbejder konstant på at forbedre brugernes startsider og tilpasse den,
til hvad den enkelte ønsker at se. Der er hård konkurrence om at blive set, og vi
er i konkurrence med alt, hvad vores elever ”Synes godt om” på Facebook fra opslag fra familien, venner og kæresten til opslag fra deres yndlingsband og sportstjerner. I den sammenhæng er DjH ikke det vigtigste i deres liv - og med det for
øje skal vi være sikre på, at det vi viser, virkelig er noget eleverne gerne vil se og
dele med deres venner på Facebook. Det handler ikke om hvad vi/DjH gerne vil
vise og fortælle, men om at vise det, som eleverne interesserer sig for. Kun på
den måde skaber vi engagement og gennem engagementet spredes DjH’s navn
på Facebook.
Tagging
Engagement
Startside
Når en elev tagger sig selv på et
billede betyder det, at eleven tilkendegiver at være på billedet.
Tagget linker til elevens egen profil,
og billedet bliver dermed vist for alle
elevens venner på Facebook. Dette
er et vigtigt redskab for at sprede
kendskabet til DjH.
Engagement er, når vores fans skriver
en kommentar, trykker på et billede,
afspiller en video, deler et opslag og
trykker på ”Synes godt om”. Jo mindre
engagement vores fans viser, jo mindre
vil de høre fra os, og vi vil ikke blive vist
på deres startside.
Alle brugere af Facebook har deres
egen individuelle startside. Startsiden
tilpasses alt efter hvem man er venner med, og hvad man synes godt om
på Facebook. Eksempel: Hvis du synes
godt om DjH’s Facebook-side men aldrig synes godt om nogle af opslagene,
vil du med tiden kun se nogle få eller
ingen af opslagene fra DjH. Kun ved at
vise engagement kan Facebook vide, at
du gerne vil se mere fra DjH.
Tømrerengelsk
på skemaet
Engelsk er ikke bare engelsk. På DjH arbejder underviserne med at få sprogundervisningen til at rumme fagudtryk, som eleverne vil møde,
hvis de har udenlandske kolleger eller vælger at arbejde en periode i udlandet.
Dagens lektion er på flere måder
forberedelse til eksamen, og
undervisningen fortsætter ude i værkstedet, hvor
eleverne to og to forklarer om deres projekt, der
netop handler om tagkonstruktion. Børge og eleverne snakker om projektet. Børge spørger og eleverne
forklarer. Indimellem sniger der sig et dansk ord ind,
men eleverne holder sig fint til de engelske fagudtryk
og snakker endda lidt om, hvorfor det måske hedder
sådan, og hvad formålet er med netop den og den
konstruktion.
Med eksamen den 28. august afslutter holdet deres
engelskundervisning på DjH. Mads Strebøl Larsen
og Uffe Lyhne er enige om, at selvom engelsk ikke er
deres yndlingsfag, er det fint at lære nogle fagudtryk.
De fortæller at engelskundervisningen på både H1 og
H2 har drejet sig om deres fag.
”Vi har læst en masse tekster om blandt andet stilarter
og historiske bygninger. Vi har lavet skriftlige oversættelser og til eksamen, skal vi aflevere to sider tekst om
projektet, som eksaminationen tager udgangspunkt i”,
siger de.
Hele engelskforløbet på DjH sigter mod at lære eleverne så mange fagudtryk som muligt, og derved også
klæde dem på til at arbejde sammen med udlændinge
i Danmark eller rejse ud for at arbejde i udlandet i en
periode. Endelig er det en god sproglig ballast, hvis
man vil læse videre. Uffe satser på at læse til bygningsingeniør, og forventer, at der vil være undervisning, der foregår på engelsk.
Anne Hansen Aamand
H2 tømrerholdet er ved at forberede sig til engelskeksamen, og underviser Børge Olsen gennemgår forskellige fagrelaterede gloser. Hvis man som lægmand i forvejen synes, der er mange danske tømrerudtryk, der er
svære at huske og forstå, gør det ikke det hele lettere
ved at slå over i engelsk. Der vrimler det naturligvis
med mindst lige så mange. Et spær er en ’rafter’
og findes i adskillige versioner: Common rafter, hip rafter eller hip Jack, valley rafter eller
valley Jack og cripple Jack. Det er blot få
af de gloser, der er gode at kende, når
det handler om tagkonstruktion.
Anne Hansen Aamand
Hverdagsmatematik giver mening
Fakta
Norske, svenske og danske børn betragter ikke matematikken som en nødvendig del af en
erhvervsuddannelse. Det var udgangspunktet for arbejdet i projektgruppen for de tre nordiske lande omkring ”Praktisk Anvendt Nyttig Matematik (PAN)”.
Praktisk anvendt nyttig matematik (PAN).
Projektet skulle afklare, om der
er basis for at udarbejde undervisningsmateriale med afsæt i
konkrete hverdagssituationer.
Repræsentanterne fra de tre
lande er flere gange mødtes for at
brainstorme og idéudvikle, og ind
imellem møderne er idéerne blev
afprøvet hjemme på de respektive
skoler. Der var i projektgruppen
enighed om, at relevant konkret
undervisning gjorde en forskel i
forhold til elevernes engagement.
For at kunne arbejde videre og få
lavet undervisningsmateriale, er
der netop søgt midler til endnu et
projekt.
”Den matematik de unge lærer i
folkeskolen, kan de ikke omsætte
til noget praktisk, når de begynder
på en erhvervsuddannelse, selvom
de her har brug for det i konkrete
opgaver”, forklarer Filip Køneke, der
sammen med Poul Nielsen var de
danske repræsentanter i projektet.
Begge er ansat i elafdelingen på
DjH.
”For at gøre stoffet mere relevant
for de unge, er det vigtigt at få en
dagligdags vinkel på matematikken. Matematik er involveret flere
steder, end de fleste forestiller sig.
Hvem tænker for eksempel på, at
der i frisøruddannelsen tages højde
for klippevinkler og blandingsforhold, når hårfarven gøres klar?
Og at man, når der skal beregnes
målestoksforhold i tegning af drømmehuset både skal tage procentregning og brøker i brug?” fortsætter Filip Køneke. Netop derfor er det
vigtigt at undervisningsmaterialet
bygges op omkring ganske almindelige ting, og det kan eventuelt ske i samarbejde med lokale
virksomheder.
Vi bygger hus
Filip Køneke har afprøvet nogle
af idéerne på grundforløbet i
køleafdelingen. Inspireret af en
norsk aktivitet, hvor indsatte i et
fængsel pakker minihuse i kasser
som byg selv projekter med titlen
’vi bygger hus’, valgte Filip Køneke
at tage udgangspunkt i samme
titel.
”Under den titel, kan der tages alt
med omkring et hus, og undervisningen kan let differentieres”, siger
han. ”Den enkelte elev tegner sit
eget hus ud fra givne oplysninger,
og skal så for eksempel regne materialepris og forbrug ud. Elementer
som størrelse af byggegrund, pris
og finansiering er også relevante.
Her er det oplagt at se på lån, forrentning og opsparing. Der kan så
kobles flere ting til efterhånden
som projektet skrider frem, og fag
som fysik og samfundsfag kan også
inkluderes. Husene kan kombineres til landsbyer, og så er man et
skridt videre. Projektet kan allerede
begynde i folkeskolen og fortsætte
på erhvervsskolen”.
Undervisningsmaterialet er tænkt
som et ’åbent’ materiale, hvor der
ikke er noget facit, men opgaveformuleringer, der løbende kan
bygges videre på. Samtidig er der
så mulighed for at involvere en
konkret sag i dagligdagen. Da der
en dag var skybrud, som havde
medført vandskade på DjH, blev
det straks inddraget. Eleverne fik
til opgave at regne ud, hvor meget
vand deres huse rummede, hvis de
blev oversvømmet i en given højde.
Da husene er forskellige, vil alle
facit være individuelle, og det er en
del af projektet, at forstå og kunne
se den forskellighed.
Bliver midlerne til videre arbejde
med projektet bevilget, er det
tanken at udarbejde et idékatalog
med rammeplaner inden for praktisk anvendt nyttig matematik i
undervisningen. Planerne skal indeholde forskellige indgangsvinkler
til projektarbejde i undervisningen,
hvor både matematik og andre fag
indgår.
”Materialet skal gerne kunne bruges allerede fra 5. klasse og videre
op gennem erhvervsskolen og
gerne inkludere flere fag med
udgangspunkt i rammen. Her er det
kun fantasien, der sætter grænser”,
siger Filip.
Projektnavn
Bag projektet
XX Norge: NHO – Næringslivets
Hovedorganisation
XX Sverige: Made by Halmstad – Länken
mellan utbildning, näringsliv och
akademi.
XX Danmark: Naturvidenskabernes hus
– Et fyrtårn for anvendelsesorienteret
undervisning og skole – virksomhedsarbejde i Danmark.
Repræsentanter
XX Vest Siden skole, Porsgrunn Kommune,
Norge.
XX Kattegatgymnasiet, Halmstad, Sverige.
XX Den jydske Haandværkerskole,
Hadsten, Danmark.
SMIL-(E)
Projektet var en udløber af EU-projektet
SMIL-(E) – Skandinaviske Modeller for
Innovativ Læring i Europa.
Formål
Projektets (PAN) formål var at afklare, om
der var grundlag for et større projekt om
emnet. Det er der nu søgt midler til.
Anne Hansen Aamand
To kolleger
Anne
Jakob
Anne begyndte på DjH umiddelbart efter, at hun havde været til samtale. Det var
midt i en barselsorlov, og hendes far sprang ind som dagplejer i 2 måneder. Anne
underviser i dansk på EUX og på plast- og køleuddannelsen, H1 og H3. Med den nye
eud-reform skal alle klasser have dansk, og fra januar underviser Anne 7 forskellige
danskhold. Hun oplever en vidt forskellig stemning på EUX- og eud-holdene. Eudforløbene er korte og intense på 9 uger, mens EUX-forløbene strækker sig over flere
skoleår. Lige meget hvilken form, er det vigtigt for hende at lære eleverne at kende.
Både det og et godt socialt forhold blandt kolleger oplever Anne som værende en
vigtig del af arbejdslivet. Der skal også være tid til at gå i
byen sammen en gang imellem, så kolleger bliver mere
end blot kolleger.
Jakob husker sin egen skolegang som meget positiv. Han husker de lærere, der
troede på ham og som var med til at gøre en forskel for ham i skoletiden. Han har
igennem 6-7 år vidst at det, ville han også gerne - stærkt inspireret af tidligere lærere
og et ønske om at blive bedre til at kommunikere og formidle et budskab på en god
måde. Et emne, der fascinerer ham meget, og som han gerne læser bøger om i form
af for eksempel berømte personers taler. Han var egentlig ikke kørt træt i det gamle
job, men da lejlighed bød sig, slog han til og søgte en stilling på DjH. Nu underviser
han på elektrikeruddannelsen, primært i specialet styrings- og
reguleringsteknik H2 i samarbejde og godt støttet af Jens
Christian Andreasen, Kim Topp m.fl.
Anne Fogtmann Madsen, 35 år, blev ansat som dansklærer på DjH midt i februar
2014. Hun er uddannet cand. mag. i dansk og kunsthistorie fra Aarhus Universitet
i 2007. Anne har tidligere arbejdet med PR og formidlingsarbejde i Aarhus
Kunstbygning og været projektudvikler i organisationen Global Citizen, der arbejder
med globalisering og bæredygtighed. Hun kom her til DjH med undervisningserfaring fra en tidligere stilling på HTX i Grenaa, hvor hun underviste i dansk.
Det tager 5 minutter for Anne at gå på arbejde. Hun
bor tæt på DjH sammen med sin mand Jens, der er
gymnasielærer og deres to børn Marie på 5 og Johan
på godt 1 år. Anne er interesseret i kunst og kultur.
Hun holder meget af at læse og spillede tidligere
klaver og saxofon og sang meget. Nu bliver det
mest til fagligt relaterede tekster, så vidt læsningen angår, og musikken er lagt på hylden. Anne vil
gerne rejse, og glæder sig til at vise favoritdestinationen, Italien, frem til børnene, når de bliver lidt ældre. I første omgang er det dog DjH’s EUX-elever, der
er heldige at komme med Anne til Italien, da deres
studietur i foråret 2015 går til Rom. Anne glæder sig,
og det bliver uden tvivl en kæmpe kulturoplevelse
for EUX-eleverne.
Jakob Thise Ladegaard (35) underviser i elafdelingen, hvor han tiltrådte den 1. marts
2014. Jakob er uddannet elektriker på Fur, hvor han er opvokset. Efter et par elektrikerjobs, blandt andet hos Bombardier i Randers, hvor han var med til at lave IC-3 tog
til Israel, læste Jakob til installatør. Studiet afsluttede han i 2004 og tog så på højskole.
Jakob var i nogle år ansat hos Louis Poulsen dels som intern tekniker og dels som
automationssælger, hvor han kørte ud til maskinbyggere og automatiktavlebyggere.
Jakob bor i Kristrup ved Randers sammen med Anja
og børnene Theodor på 4 og Phillip på 2 år. Anja er
for tiden dagplejemor, men egentlig uddannet multimediedesigner – et job hun drømmer om at vende
tilbage til, når drengene vokser til. Jakob nyder kun
at have 14 km til arbejde. Det er hurtigt at komme
på arbejde, og giver mere luft til fritiden sammen
med familien. Han prøver at inddrage drengene
så meget som muligt i det, der skal gøres omkring
huset, så det bliver en fælles aktivitet. De dyrker
friluftsliv i haven, hvor de laver mad over bål og
sover i den fri natur. Jakobs drøm om fremtiden
rummer tid til at genoptage gamle fritidsaktiviteter
som cykling og sejlads, måske også sammen med
drengene, for vigtigst af alt er for Jakob at familien
får mest mulig tid.
Anni Møller, seniorklubben
Seniorudflugt til Spøttrup Middelalderborg
DjH-seniorklub på sommertur til Spøttrup Middelalderborg
lige netop holdt op med at regne, så kaffen blev drukket i
tørvejr sammen med en ”Dr. Nielsen”.
Herefter fortsatte turen til Spøttrup. Spøttrup
Middelalderborg er en ægte borg med voldgrave,
borgtårne, riddersal, kirkerum og alt det, der hører midVi mødtes ved DjH's hovedindgang på Ellemosevej kl.
delalderen til. Vi blev vist rundt i borgen af guiden Laurits
Goul, som var en fantastisk fortæller. Han kunne ikke kun
9.00, der var 27, der deltog i turen.
fortælle, han ”lærte” os at danse kædedans i riddersalen
Vi skulle køre med bus og satte i første omgang kurs mod med ham som forsanger, og vi pippede med så godt, vi nu
en rasteplads ved Skive Fjord med en dejlig udsigt ud over kunne. Herefter spillede han ”Der står et slot i Vesterled”
på trompet, hvilket lød fantastisk i dette flotte rum.
fjorden. Der indtog vi vores medbragte formiddagskaffe
med rundstykker leveret af DjH's køkken. Heldigvis var det
Torsdag den 21. august 2014 havde Seniorklubben arrangeret en tur til Spøttrup Middelalderborg.
Frokosten nød vi i en ”Cafe” i haven, hvor vi fik medbragt
smørrebrød fra DjH's køkken – rigtig lækkert.
Ved 15-tiden gik turen videre til Hjarbæk, hvor vi havde
bestilt eftermiddagskaffe på Hjarbæk Kro. Vi fik kaffe med
boller og lagkage, begge dele var hjemmelavet. Kroen har
en fantastisk beliggenhed helt ned til Hjarbæk Fjord.
Omkring kl. 18 var vi i Hadsten efter en helt fantastisk god
tur.
Fakta om Spøttrup Borg
ÙÙ Spøttrup Borg fra omkring år 1500 er en rigtig ridderborg fra middelalderen. Omgivet af vældige volde ligger den smukt i landskabet, ud til
Spøttrup Sø. Den er Danmarks bedst bevarede middelalderborg.
ÙÙ Det kraftige forsvarsværk har beskyttet beboerne effektivt gennem
tiderne. Under Grevens Fejde (borgerkrig i Danmark i1534-1536) holdt
den vestjyske borg stand mod Skipper Clements bondehær, og den er
aldrig blevet indtaget.
ÙÙ Borgen fungerede i år hundrede som almindelig herregård og bolig for
mange. I 1937 overtog staten den og indrettede den til museum.
Anne Hansen Aamand
Tømrerkunst
Det, der begyndte som en svævende 3-D figur i det virtuelle univers, er nu manifesteret i virkeligheden. Stadig til dels svævende og samtidig med solid jordforbindelse står figuren nu på
plænen foran tømrerafdelingen. Konstruktionen er et vartegn for godt håndværk med rødder
langt tilbage i historien. På samme tid er den opadstræbende mod nye højder inden for faget i
fremtiden. Tømrerfaget er et håndværk, der med og trods stolte traditioner aldrig forstener, det
er i konstant udvikling og følger med tiden – gerne i et miks med andre tidsaktuelle materialer.
Symboliseret med figurens sorte fødder og røde hat.
Eleverne var sendt hjem på sommerferie, da de stille tømrerhaller i uge 26 blev indtaget af underviserstaben i tømrerafdelingen. Deres vision var klar. Udstyret med godt tømmer og værktøj,
gik de i gang med at skabe det kunstværk, der nu står foran indgangen til afdelingen. Det var
en god øvelse på samarbejde og anerkendelse af hinandens gode ideer. Når en flok, der er vant
til at gå forrest og vise vejen for unge lærlinge, skal arbejde sammen, starter en lærerig proces.
Der er snakket rigtigt meget om mulige løsninger på udfordringen, når tømmeret skulle samles
– gode snakke om vinkler, opstregning, huller, søm og skruer. Hver enkelt kunne sikkert have
løst opgaven alene meget hurtigere, men så havde de ikke fået det samme udbytte af det. Alle
er glade for at have tilbragt uge 26 med løsning af en fælles opgave, hvor de har lært noget om
hinanden både som håndværkere og som mennesker.
Frank Gotfredsen
Skolehjem og LC
En fantastisk sommer er afløst af et fantastisk efterår
rent vejrmæssigt. Vi er fyldt op med D-vitaminer
og klar til den lidt mørkere tid. Skolehjemsmæssigt
har det også været rigtig godt. Det er glædeligt at
møde de nye forhåbningsfulde elever, der er klar til
at tage fat på en ny epoke i deres liv og fremtid.
Tilmeldingerne til skoleårets start var rigtig fine, og
det er mange år siden, vi har kunnet præstere så
mange. Det resulterede i, at vi var nødsaget til at udbygge vores antal af dobbeltværelser med 30, så vi
har en skolehjemskapacitet på 347 fordelt på både
Skovvej og Ellemosevej. Specielt tømrer- og plastgrundforløbet har haft en markant øget tilgang i år.
Tag kørekort mens du er på skole
Vi har i samarbejde med en lokal kørelærer her efter
sommerferien tilbudt vores elever at tage deres
kørekort på skolen, medens de alligevel er her. De
kan tidligst begynde på teoriundervisningen til
kørekortet 3 måneder før de fylder 18 år, og vi har
planlagt at starte et nyt forløb hvert kvartal for at
kunne tilgodese alle med det behov. Ved samme
lejlighed er der mulighed for at erhverve kørekort
til trailer for dem, der har eller får brug for det. Vi
fortsætter med at lede efter nye tiltag der kan være
spændende og interessante for vores elever at lære
og deltage i ”når de nu alligevel er her”.
Poolwrestling for alle
Vi havde poolwrestling som socialt arrangement
her i 3. kvartal. Vejret var perfekt, poolen var blevet rigtig varmet op til +25 grader, og så kan man
næsten ikke holde lærlingene fra bassinnet. Dejligt
aktiv at have når vejret arter sig. I år var vi så mange
elever og lærlinge, at vi ikke kunne være der på en
gang. Vi delte så grundforløbseleverne var sammen og hovedforløbslærlingene var sammen. Det
gjorde, at vi kunne invitere alle vores dagskoleelever
med til grillfesten og poolwrestling. Et par super
aftener med rigtig god stemning og morskab, sammen med en varm pool, god mad og en kold fadøl.
Ugentlig DjH-turnering
Den lille bold, hvad enten den er til hænderne eller
fødderne eller ketcher, er utrolig til at samle folk.
Smider man en bold ind i en gruppe elever der står
og snakker, er der straks gang i spillet. De kan bare
ikke lade være, og det benytter vi os af så ofte som
muligt. Elever og lærlinge nyder det lille uforpligtende afbræk i deres ellers travle hverdag, hvor de
på skolen sidder mere stille, end når de er hjemme
på arbejdspladsen. Hver mandag er der en officiel
turnering, hvor ugens DjH-hold findes.
Nyudlærte
Elektriker, styring og regulering
juni 2014
Casper Andersen, Micmatic ApS
Christian Holm Espersen, Dania Electric A/S
Andreas Essemann, Caverion Danmark A/S
Carsten Damm Hansen, Unimation ApS
Anders Christian Haack Haslund, Rockwool A/S
Andreas Eichertz Fielsøe Hedegaard, Sinus Installation A/S
Rasmus Jensen, Give El V/ Bo Arnberg Kristensen
Troels Jensen, Cheminova A/S
Søren Kristensen, Give El V/ Bo Arnberg Kristensen
Rasmus Ladegaard, Kjærgaard A/S
Stefan Larsen, Dania Electric A/S
Norouz Mirzazadeh, Villy Bruun A/S Elteknik
Simon Godthåb Nielsen, Skals Installationaforretning A/S
Jimmy Pedersen, Schurmann El A/S
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
Nyudlærte
Elektriker, installationsteknik
juni 2014
Kåre KnudsenBrink, Jens Kristensen El-Anlæg A/S
Frederik Laursen, Brændgaard Wiese A/S
Morten Svejstrup Friche Christensen, Lindpro A/S - Århus
Mikkel Maicol Ellegaard-Hansen, Hessellund El A/S
Nick Dalby Eltved, Verdo Entreprise A/S
Mads Skovgaard Eriksen, El:Con Århus A/S
Jakob Rueholm Grunø, Hessellund El, Gedsted ApS
Claus Hangaard Hansen, Sjørring El-Service A/S
Mads Jensen, Ans El-Forretning
Dennis Fey Johansen, EL-Centrum ApS
Emil Wann Knudsen, Idom El-Forretning ApS
Tobias Nørgaard Knudsen, El:con Holstebro A/S
Kasper Terp Kraft, El-Huset. Skærbæk ApS
Claus Grann Larsen, BP Electric A/S
Simon Iver Munk Larsen, Svend Knudsen - Hanstholm El-Forretning ApS
Jacob Mogensen, El:con Hornslet A/S
Nikolaj Haboe Nielsen, Salten El ApS
Daniel Hjerrild Olsen, Hornsyld EL ApS
Daniel Oxholm, IT-El ApS
Jeppe Fridberg Pedersen, B. Schrøder A/S
Marc Pedersen, EL:CON Grenå A/S
Christian Bonde Poulsen, Nmt El-Service ApS
Martin Poder Sørensen, El-Pro A/S
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
Nyudlærte
Elektriker, installationsteknik
september 2014
Anders Routh Andersen, Kemp & Lauritzen A/S -Risskov
Christian Alexander Skovbjerg Andersen, Jens Kristensen El-Anlæg A/S
Jens Christian Krogsgaard Andersen, H.P. El-Service A/S
Nicki Würtz Andersen, Lillegården El A/S
Ninna Møller Leth Berthelsen, Risskov Installatør Forretning A/S
Jonas Kaarsholm Møller Bøjtang, Frifelt EL A/S
Lasse Dollerup, Agerbæk El-Service ApS
Frederik Agerskov Flæng, Idom El-Forretning ApS
Janus Frøkjær, Hanstholm El-Teknik I/S
Keld Jensen Halkjær, Lillegården El A/S
Sigurd Boutrup Hansen, Sjørring El-Service A/S
Simon Jonas Jensen, Lindpro A/S - Århus
Kim Kildevæld Kristoffersen, Øgaard El A/S
Troels Jessen Lassen, EL-Centrum ApS
Kjeld Lysdal, A/S Birger Brødløs Elektroinstallatør
Mikkel Astrup Mikkelsen, Vest-El Hvide Sande A/S
Dion Nielsen, Knud Jørgensen El ApS
Jesper Børgesen Nygaard, Wiese A/S
Mikkel Tatt Pinholt, Pinholt El-Installationer ApS
Jakob Krogh Villefrance, Priess El-Service ApS
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
Jonas Aakjær Andreassen, Skovby Snedkeri A/S
Jan Vallebæk Christensen, PGJ Byg ApS
Stig Enevoldsen, Byggefirmaet Lindgaard Nielsen ApS
Jacob Schou Gleeerup, Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS
Mathias Skak Hansen, Aalsrode Tømrerfirma A/S
Anders Helbo, Aalsrode Tømrerfirma A/S
Palle Fogh Jakobsen, Gånsager Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Martin Binder Jørgensen, Tømrerfirmaet Alex Pedersen ApS
Dennis Nørmølle Larsen, Bytømreren A/S
Kristian Klitaa Motzkus, Lassen Byg ApS
Jacob Nedergaard, Tømrermester Fogh ApS
Oliver James Beauchamp Nielsen, Klitte og Jensen A/S
Simon Nygaard Nielsen, Grenaa Murer- og Tømrerforretning A/S
Jannick Dueholm Pedersen, Tømrerfirmaet RNS A/S
Simon Gaba Pedersen, Hvorslev Byggefirma A/S
Nikolaj Larsen Uhd, ApS Ejner Olesen’s Eftf.
Alexander Angel, Tømrermester Ivan Østergaard Jensen A/S
Dennis Brix, Jan Drøhse, Løgum Kloster Tømrer- og Snedkerforretning
Markus Sune Bergenfoss Holst, Samsø Tønder Team I/S
Dennis Moser Jensen, HM Tag- og Facadeteknik ApS
Simon Aae Jørgensen, Klitte og Jensen A/S
Mathias Friis Hulehøj Larsen, Den jydske Haandværkerskole
Jonas Kilegaard Lessmann, ApS Ejner Olesen’s Eftf.
Ulrik Hyltoft Lind, Jakob Tømrerfirma A/S
Lasse Mathiasen, Hjalmar Hansen. Bredebro ApS Tømrer & Snedkerforretning
Mads Udengaard Olsen, Klitte og Jensen A/S
Mike Rathcke, Hadbjerg Tømrerfirma – Mikkelsen & Søn A/S
Simon Ree, Hornslet Snedker-, Tømrer- og Køkkenforretning ApS
Emil Schubert, Ommen & Møller A/S
Max Emil Hoe Sørensen, Den jydske Haandværkerskole
Patrik Ord Sørensen,Tømrerformaet Peter Vognsen ApS
Arne Haagen Øster, Bagers Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Antaget med bronze, gennensnitskarakter 11
Nyudlærte
Tømrere
september 2014
Nyudlærte
Tækkemænd
september 2014
Michael Falk Hansen, Tækkemand Eg Westergren
Steffen Svejgaard Helbo, Tækkemand Chresten Finn Guld
Kim Lykke Sørensen, Sønderho Tækkefirma
Søren Peder Munkholm, Gartneri og Skovbrug
Antaget med bronze, gennensnitskarakter 11
Nyudlærte
Køletekniker
juni 2014
Thomas Nybo Christensen, JP køleteknik v/ John Panek
Lasse Hornung Frederiksen, AB Cool A/S
Henrik Gyldholm, Knudsen Køling A/S
Kenneth B. G. Hedevang, H.P. El-Service A/S
Simon Bjernemose Hermansen, Vojens Køleteknik A/S
Jim Johansson, Sa-Al Køleteknik ApS
Mikkel Jørgensen, Esben Køleservice A/S
Nick Svejstrup Karlsson, Svedan Industri Køleanlæg A/S
Simon Rønnenkamp Korvig, JF KØLETEKNIK A/S
Martin Schyth Larsen, Danfrig A/S
Morten Stig Larsen Unicool A/S
Martin Søltoft Lauritzen, Nilan A/S
Lars Jørgen Riber Lund, Industrimontage A/S
Preben Hyldekvist Madsen, Unicool A/S
Jonas Lund Rasmussen, Sa-Al Køleteknik ApS
Rasmus Winkel, Ics Industrial Cooling Systems A/S
Bestået med bronze
Bestået med sølv
Nyudlærte
Plastmager
juni 2014
Yousef Hussein Lawaf Al Badri, Carmo A/S
Kevin Andersen , LEGO System A/S
Thomas Blak, Uniwrap Plast A/S
Kasper Birkmose Boll, Vestas Manufacturing A/S
Lasse Søgaard Christensen, Toppac A/S
Nicky Loumann Eienstrand, LEGO System A/S
Marco John Grønvall, Ulstrup Plast A/S
Christian Dür Helbo, Terma Aerostructures A/S
Henrik Hoier, LEGO System A/S
Jesper Juul Kitteler, Fiberline A/S
Kristian Franklin Kristensen, Promens Bjæverskov A/S
Henrik Lassen, A. Johnsen Industri A/S
Rasmus Nielsen, Emtelle Scandinavia A/S
Frederik Raahede Pedersen, Ulstrup Plast A/S
Martin Licht Sandager, Licht A/S
Nicolai Torp, Unika Danmark A/S
Matthias Karred Vad, Grundfos A/S
E
N
V
A
N
T
Y
N
Runde dage
TILLYKKE!
30 år
Kristoffer Korshøj, køkkenet, den 27. november 2014
40 år
Klaus Priess Ellestrup, elafdelingen, den 27. oktober 2014
Lonny Krægpøth, administrationen, den 25. november 2014
50 år
Allan B. Rasmussen, den 22. august 2014
Helle Jørgensen, administrationen, den 20. oktober 2014
Chris Klitte Thomasen, tømrerafdelingen, den 6. december 2014
Hanne Andersen, køkkenet, den 15. december 2014
60 år
Djuka Kaufmann, elafdelingen, 12. september 2014
70 år
Børge Olsen, plastafdelingen, 3. september 2014
Velkommen til
Christine Winnerskjold, plastafdelingen , den 28. juli 2014
Frank Sørensen, plastafdelingen, den 28. juli 2014
Jesper Nissen, tømrerafdelingen, den 28. juli 2014
Johnny Andersen, køleafdelingen, den 11. august 2014
Thomas Brandt, tømrerafdelingen, den 18. august 2014
Winnie Skriver, administrationen, den 18. august 2014
Jakob Sams, elafdelingen, den 1. september 2014
Rikke Dalby Lund, køkkenet, den 1. september 2014
Annemette Haumann Pedersen, tømrerafdelingen, 1. oktober 2014
Anders Bertelsen, køleafdelingen, 1. oktober 2014
Jubilæum
Benny Aaquist Nielsen, elafdelingen, den 1. oktober 2014, 25 år