Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Hvidkløver Vitklöver Kvitkløver Valkoapila Hvítsmári Trifolium repens Foto: Jouko Lehmuskallio/NatureGate White Clover Hvidkløver er et af de mest almindelige og mest besværlige ukrudt vi har på golfbanen. Meget hvidkløver på fairway og i semi-roughen, påvirker kvaliteten af græsfladen og gør det vanskeligt at finde bolden, specielt i semi-roughen. Det forekommer i lidt forskellige udgaver, fra den meget lave og småbladet, som kan overleve på greens, til dem, der er flere decimeter høje, kraftige planter, hvis store blade og blomster skaber problemer i semi-roughen. Hvidkløver kan også give problemer på fodboldstadions. I små mængder, har det ikke meget indflydelse på spillekvaliteten, men meget kløver kan gøre banen glat. Kløveren findes oftest på områder, der sjældent plejes og gødes. Hvidkløver er flerårig, og består af udløbere (stoloner), rødder, blade, stængler og blomster. Blomstringen foregår normalt fra juni til september. Stolonerne, de overjordiske udløbere, der udgør hvidkløverens krybende stængel, består af led. Fra hvert led vokser en stilk med blade. Der hvor hver bladstilk begynder er et vækstpunkt. Afhængig af omgivelserne bliver tilvækstpunktet, enten hvilende, danner en ny stolon eller en blomst. Selv rødderne, overfladiske og relativt slanke, dannes ud fra ledene, hvilket resulterer i en vegetativ reproduktion. Dette gør at hvidkløver let spredes og breder sig til steder med skader i græstæppet eller sparsom græsbestand. I gammelt landbrugsjord, hvor vi ofte placerer vores golfbaner er der ofte en stor ”frøbank” af kløver, som senere kan give problemer på banen. Illustration: Katarina Månsson Nytteplante og besværligt ukrudt Sammenfatning Med de mekaniske metoder, som vi kender til i dag, er det vanskeligt at reducere hvidkløverbestanden på spillefladerne markant. Den mest effektive måde at minimere hvidkløver forekomsten på er at forsøge at få græstæppet på fairways og i semi-roughe etc. så tæt og sundt som muligt og på den måde konkurrere effektivt med hvidkløveren. Forhold som gavner kløver Hvidkløverens udløbere holder på en stor del af plantens næringsstoffer og vokser langs jorden. De bliver ofte tilbage efter klipning og planten bibeholder derfor sine reserver. Det gør at hvidkløver er god til at konkurrerer i form af god genvækst efter klipning. Foto: Jouko Lehmuskallio/NatureGate Gode lysforhold og varme stimulerer stolontillvæksten og blomster dannelse, høj luftfugtighed er en anden faktor, der fremmer planten. En anden egenskab som kløver og alle planter i bælgfrugt familien har, er deres evne til spontant at danne symbiose med jordboende Rhizobium-bakterier. Bakterierne sidder som små klumper på plantens rødder og kan fiksere kvælstof (N2) direkte fra luften. Kløverplanten kan dermed blive selvforsynende med kvælstof i det meste af vækstsæsonen. Denne egenskab er meget værdsat, når bælgplanter dyrkes kommercielt, da det sparer både penge og ressourcer (gødning). På golfbanen er det modsat, her får man en stærk, hårdfør plante, som det er svært at fjerne. Hvidkløver på golfbaner er ofte et større problem i klippede områder, hovedsageligt på grund af dens udløbere. De vokser langs jorden, bliver sjældent fjernes ved klipning og planten bevarer sine næringsstofreserver. Dette gør at hvidkløver konkurrerer godt, på grund af god genvækstevne efter klipningen. Grunden til, at hvidkløver ofte ikke et stort problem i høj rough er, at ved få klipninger pr sæson bliver hvidkløveren lettere udkonkurreret af højere voksende græs. Sådan kan hvidkløver reduceres Der findes en række mere eller mindre effektive måder at holde kløveren i skak på golfbaner, fodboldbaner og parker uden at bruge kemisk bekæmpelse. Vertikalskæring og langfinger-harvning En række relativt omfattende forsøg er blevet udført i Norden, især i Danmark, hvor man har undersøgt muligheden for at bekæmpe ukrudt på fairways og fodboldbaner med mekaniske metoder. På de tre golfbaner og ti idrætsanlæg blev effekten af vertikalskæring og langfingerharve i forhold til bl.a. kløver testet. Antallet af kørsler varierede i løbet af sæsonen. (Se: Læsetips) Generelt viste forsøgene ingen drastisk forskel i ukrudt forekomst i de forskellige forsøgsled. På nogle baner fik man en vis reduktion af ukrudt, mens man på andre kunne have en negativ indvirkning på græsset, og hermed skabe plads til nyt ukrudt, med den samme behandling. Hvidkløver er kønt at se på, men svær at bekæmpe. Foton: Jouko Lehmuskallio/NatureGate Alt mekanisk ukrudtsbekæmpelse og dens effekt på ukrudt afhænger af faktorer såsom græssets status, ukrudtets udviklingstrin samt jord- og vejrforhold. De fleste forsøg med mekanisk bekæmpelse viser, at grænsen mellem at skade og få en reduktion i ukrudtsforekomsten og at få en skade eller forstyrrelser af græsset er relativt lille og afhænger ofte af lokale forhold. Et ny demo forsøg er startet, hvor man ud fra tidligere resultater vil videreudvikle metoden med vertikalskærings aggregater. Det er både typen af vertikalskærings udstyr og behandlings tidspunktet som justeres i forhold til tidligere forsøg for at se om man kan opnå bedre resultater. Desuden vil der blive udført nye forsøg som ser på jordbearbejdning i kombination med eftersåning og man skal yderligere forsøge at skræddersy de mekaniske metoder mod specifikke ukrudtsarter Målet er mere nøjagtigt at kortlægge alle de generende ukrudtsarter på golfbanen for at finde ud af, hvilke mekaniske metoder der giver den bedste effekt. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Hvidkløver Sprøjtning med mælkesyrebakterier Der er udført forsøg hvor man ved sprøjtning har tilført en opløsning med mælkesyrebakterier, for at forsøge at opnå en bekæmpende effekt af hvidkløver i græsplæner. I forsøgsfelterne fik man ingen eller ringe effekt på kløver. Der hvor man fik en lille effekt var kløverplanterne meget små og spinkle, mens effekten på ældre, større planter udeblev. Klipning Hvidkløver i semi-roughen, kan forårsage problemer ved at forringe spille kvaliteten, og ved at man ikke kan finde bolden. Afhængig af ambition for banen, er det muligt at justerer klippehøjden så man lettere finder bolden, selvom man har en masse hvidkløver. Afgræsning Græssende dyr har helt sikkert en funktion som ukrudtsbekæmpere. Hvidkløver er attraktiv som græsningsafgrøde og kan lides af både får og kvæg. Der foregår en del forsøg med får på golfbaner. Forhåbentlig giver de kundskaber om hvordan man på en realistisk og effektiv måde kan udnytte græssende dyr som en hjælp i kampen mod ukrudt på golfbaner. Gødskning Der er også lavet nogle simple forsøg på baner i forhold til gødningsniveauerne. Det er primært størrelsen af kvælstof doser for fairway som varieres med henblik på at optimere græsset ved at øge dets konkurrenceevne og ved at holde ukrudt tilbage. Resultatet af dette er ofte, at den ”rigtige mængde” af kvælstof favoriserer græs mere end det favoriserer hvidkløver. Der er blevet observeret en vis tilbagegang i ukrudt dels Afgræsning i roughen på Smørum Golfcenter, København. Foto: Karin Schmidt i antal og dels i størrelsen af den enkelte ukrudtsplante. Hvad ’ret’ kvælstofgødskning er, afhænger af jordtype på fairway, typen af græs og kløver forekomsten m.m. Magre, næringsfattige forhold favoriserer ukrudt, især kløver på bekostning af græsset. En højere gødningstildeling CHECKLISTE • Lav et ukrudtskort over anlægget hvert år, hvor hvidkløver er fremhævet. På den måde kan man følge udbredelsen og levesteder samt om bekæmpelsen var vellykket. Med de mekaniske metoder, som vi kender i dag, er det vanskeligt at reducere hvidkløver på spilleoverflader drastisk. • Den mest effektive måde at begrænse hvidkløver på er at forsøge at holde græsmåtten på fairway og semirough så tæt og sundt som muligt og dermed konkurrere effektivt med hvidkløver. • Sund, tæt græs, styrer vi ved at sørge for, at græs planterne har adgang til lys, vand,næring med mere. fjerner ikke ukrudt, men de ukrudtsplanter der findes, udsættes for hårde konkurrence og trykkes tilbage af græsset. Det er primært størrelsen af den enkelte ukrudtsplante, der er reduceret. En del baner har eksperimenteret med gødningstildelingen på fairway og fandt lignende resultater som nævnt ovenfor. Forfattare Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Rolighedsvej 23 DK-1958 Frederiksberg C Telefon +45 35 33 17 06 E-mail amdj@life.ku.dk Peter Edman Bankonsulent Svenska Golfförbundet Bäckgården SE-533 91 Götene Mobil +46 70 266 56 86 E-mail peter.edman@golf.se Redigering & form: Karin Schmidt Læsetips Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner. Skov & Landskab og Miljøstyrelsen. Hæftet findes på Skov & Landskabs hjemmeside. Faktablad producerat 2011 af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) i samarbejde med Jordbruksverket. Det Danske Undervisningsministerium og Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses udvalg har finansieret oversættelsen til Dansk 2012. Materialet kan frit kopieres. Trifolium repens