Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter marts 2011 · 03 Kan fisketerapi supplere fodterapi? Hvor gør du af dine brugte skalpeller? Meningerne om overenskomstudspillet er mange New York har alt, men ingen fodterapeuter WWW.LASF.DK leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: 2.000 stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf. 4320 5120 Redaktion Afsluttet: 22. februar 2011. Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen: Redaktør: Tina Rønhøj • tr@lasf.dk • Tlf. 4320 5123 Redaktion: Mikael Horup • mh@lasf.dk • Tlf. 4320 5128 Pia Bondorph • pibn@lasf.dk • Tlf. 4320 5125 Mogens Andersen • maa@lasf.dk • Tlf. 4320 5121 Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Christensen amc@rosendahls.dk • Tlf. 7610 1136 Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon 4320 5120 eller email: annonce@lasf.dk Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr. 4 • 2011: Indhold og rubrikannoncer: 12. marts 2011 Tekstsideannoncer: 21. marts 2011 Bladet udkommer omkring 1. april 2011. 54 57 1T RY K S A G 4 Rosendahls ligning med flere ubekendte Urafstemningen om overenskomsten er for mig at se et af livets svære valg. Det kan godt være, at du ikke er fuldstændig tilfreds med resultatet, men igen, det var det bedst opnåelige Forhandlingsudvalget kunne forhandle hjem. Når du sidder med stemmesedlen i hånden og skal sætte kryds ved enten ja eller nej, vil jeg opfordre dig til at tænke det godt igennem, inden du bruger pennen. Stemmer du ja og ønsker du at beholde dit ydernummer eller søge et, bliver dit fremtidige arbejde på de vilkår, der står i overenskomsten. Ved at stemme ja sikrer du: • At vi som faggruppe bliver en del af det danske sundhedsvæsen. • At det er dig, der skal risikovurdere patienten ud fra vores fodstatusskema, som godkendes af sundhedsstyrelsen. • At vi i fremtiden får indflydelse på antallet af ydernumre og honorarstørrelsen og ikke skal arbejde under en bekendtgørelse. • At vi får statistik på vores behandlingsmønster, såsom behandlinger pr. patient og antal patienter. Det styrker vores udgangspunkt, når vi skal forhandle igen om to år. Stemmer du derimod nej, sender du et kraftigt signal til Danske Regioner om, at deres tilbud bare ikke er godt nok. Du er samtidig med til at sende faget ind i en uvis fremtid, hvor vores tilhørsforhold til sundhedssektoren langsomt kan blive udvisket. Vores anseelse som faggruppe vil risikere at blive svækket. Jeg og bestyrelsen ved reelt set ikke, hvilke andre konsekvenser et nej kan have. Men en ny bekendtgørelse kunne blive trukket ned over hovedet på os, og den har vi ingen indflydelse på. Patienterne kan imidlertid ikke undvære behandlingen, så vi kan godt frygte, at faget bliver vidne til en brancheskridning, hvor andre faggrupper får overdraget vores kerneydelser. Så kære medlem, læs forslaget grundigt igennem og regn på det, inden du træffer din beslutning. Husk at regne alle de ubekendte med; de er en vigtig del af ligningen. Kontrolleret oplag: 1.626 eksemplarer i perioden 1. juli 2009-30. juni 2010. 2 i dette nummer: Nyheder 4 De skarpeste knive i bakken 6 Den videnskabelige akse 8 side 6 Skån skraldespanden Skalpeller er klinisk risikoaffald og derfor gælder der nogle helt særlige regler. Det er dog ikke alle kommuner, der håndhæver reglerne over for fodterapeuter. Det' til debat 10 Få svar i Tinas hjørne 12 Fra glatis til skridsikker grund 14 Hvaffor en fisk? 16 Sponsorering på godt og ondt 20 Bid af 'The Big Apple' 22 Hetz kontra ophavsret 25 Kalenderen 26 Kursuskalender 27 BogPlus 28 Kollegamøder 29 Kontaktpersoner 31 side 10 Hvad mener kollegerne? I Forum på lasf.dk kan du følge med i dine kolleger bekymringer, glæder og håb i forbindelse med overenskomstudspillet. side 16 Fisk i fodterapien Lone Christensen prøver kræfter med fisketerapi i sin klinik i København. Hun prøver sig lidt frem i øjeblikket og er meget begejstret for det hun ser. side 22 Landet uden fodterapeuter Dorthe Gransøe og Anne Wessel har været på studietur i New York, hvor de ikke har kunnet få øje på noget behandlingstilbud mellem pedicure og podiatrister. Hvor er fodterapeuterne, spørger de? 3 www.lasf.dk Nyheder nyheder Frem mod færre fodsår Den medicinske teknologivurdering (MTV) om diabetiske fodsår udkommer den 3. marts 2011. MTV'en vil komme med gode råd om, hvordan behandlingen og diagnosticering af fodsår kan tilrettelægges, så det bliver mere sammenhængende og vidensbaseret. Hele rapporten er et diger værk på mere end 300 sider med bilag, og den kan hentes på sst.dk/mtv. Har du lyst til at høre en præsentation af MTV´ en kan du melde dig til et seminar om rapporten den 10. marts kl. 14-17, hvor resultaterne vil blive præsenteret. Det er Sundhedsstyrelsen, der inviterer og alle er velkommen. Flere af deltagerne fra MTV-rapportens projektgruppe vil præsentere arbejdet. Pia Bondorph, statsaut. fodterapeut, som er fodterapeuternes repræsentant i projektgruppen, vil også være til stede. Efter præsentationen vil kommunerne, regionerne, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen diskutere, hvordan rapporten kan anvendes og hvordan fremtiden skal organiseres. Seminaret finder sted på Panum Instituttet i København og koster 100 kr. Du kan læse hele programmet og tilmelde dig via www.sst.dk/mtvarrangementer eller hos Dorte Berger Olsen via dbo@sst.dk eller på telefon 72 22 77 12. Sidste frist for tilmelding er den 7. marts 2011. Se hele programmet under kalenderen på lasf.dk. nyheder Mere åbne om fejl Ny opgørelse viser, at mange flere sundhedspersoner fortæller Sundhedsstyrelsen, hvis de kommer ud for en utilsigtet hændelse. Faktisk er antallet af indrapporteringer steget med hele 36 procent i forhold til 2009. Det får Sundhedsstyrelsen til at konkludere, at der er sket en kulturændring, fordi det er blevet mere legalt at tale åbent om de uheldige situationer. Undersøgelsen viser også, at det giver de personer, der rapporterer, en følelse af at være med til at forbedre sikkerheden for patienterne. nyheder Ydernummerstop i Midtjylland Region Midtjylland uddeler ikke ydernumre i øjeblikket. Det skriver de i et brev til LasF, hvor der også står, at de forventer at foretage en nærmere vurdering af den fodterapeutiske kapacitet den 1. juni, hvis en ny overenskomst træder i kraft. Afstemningen om en ny overenskomst bliver afgjort den 23. marts, hvor alle stemmerne tælles op. Fod på gigten Heldigvis er antallet af sager, der bliver vurderet som meget alvorlige, ikke steget proportionalt med antallet af indrapporteringer. I 2010 var det kun 1,4 procent af rapporterne; et tal som ikke er steget i løbet af årene. Gigtforeningen har netop lanceret en særlig hjemmeside til ømme og smertefulde fødder, hvor man kan læse om de hyppigste gigtsygdomme i fødderne, om forskellige former for behandling, om sko, fodpleje og øvelser. Man kan også læse om smerter, diagnoser og medicin og få gode råd om behandlere, tilskudsregler og meget mere. Når sundhedspersoner rapporterer om utilsigtede hændelser handler det i 30 procent af tilfældene om medicinering, 15 procent om forveksling eller fejlkommunikation og 17 procent om brud på kontinuitet i et behandlingsforløb. Statsautoriserede fodterapeuter i praksissektoren har skullet rapportere om utilsigtede hændelser siden 1. september 2010. 4 Bag hjemmesiden står fysioterapeut i Gigtforeningen, Maria Jacobsen, i samarbejde med nogle af landets fø- nyheder nyheder rende eksperter på områder: Ortopædkirurg Peter Basse, bandagist Henrik Godskesen, ortopædskomager Hans Henrik Rasmussen og fodterapeut Pia Bondorph, skriver Gigtforeningen. Maria Jacobsen kalder hjemmesiden ”unik på grund af sin tværfaglighed” og forklarer: ”Rigtig mange mennesker – bl.a. patienter med slidgigt, leddegigt, achillesseneproblemer og platfod – kan have voldsomme smerter i fødderne på grund af deres gigtsygdom. Og fodsmerter forplanter sig ofte til resten af kroppen. Som regel må man søge hjælp mange forskellige steder, men nu har vi gjort det let for den enkelte og samlet al tilgængelig viden.” Besøg hjemmesiden på www.gigtforeningen.dk/foedder nyheder nedsætter nemlig dit immunforsvar og gør dig til et nemt offer for vira. Bobby Zachariae fra Århus Universitetshospital og en forsker fra University of Pittsburgh er kommet frem til konklusionen ved kritisk at gennemgå en lang række videnskabelige undersøgelser om sammenhængen. nyheder Arbejdsskader forældes senere Justitsministeren har fremsat et lovforslag, som skal sikre, at krav fra skadelidte ikke forældes, allerede inden sygdommen kan konstateres, det skriver FTF. ’danmark’ skriver om indberetning Sygeforsikringen 'danmark' sætter fokus på elektronisk indberetning af regninger for fodterapi i det seneste nummer af deres medlemsblad. Du kan læse det på sygeforsikring.dk 1. januar 2011 blev der indført en 30-årig absolut forældelsesfrist, som også omfattede krav efter lov om arbejdsskadesikring. Det betød i en række tilfælde, at skadelidte eksempelvis med langsomt udviklede kræftsygdomme blev udelukket for adgang til erstatning gennem arbejdsskadesystemet. Disse sygdomme kan ofte først konstateres over 30 år efter, man har været udsat for noget skadeligt. Stress avler snot Hører du til en af dem, der konstant har løbende næse og røde øjne, så kan det muligvis skyldes stress. Ny videnskabelig undersøgelse viser, at du har Siden 1. januar 2011 har det været et krav, at regninger for fodbehandling skal indberettes elektronisk af fodterapeuten til 'danmark', ellers opnår patienten ikke sit tilskud. Derfor opfordrer 'danmark' patienterne til at sikre sig, at fodterapeuten kan og vil indberette elektronisk. dobbelt så stor risiko for at blive forkølet, hvis du jonglerer med for mange bolde på en gang og får stress. Det 5 Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil den 5-årige forældelsesfrist kun gælde for erhvervssygdomme, som løber fra sygdomme konstateres. klinisk risikoaffald De skarpeste knive i bakken Skalpeller er klinisk risikoaffald og skal derfor opbevares og smides forsvarligt ud Af Tina Rønhøj I mere end et årti været skalpeller og andre skarpe genstande fra sundhedssektoren været anset som klinisk risikoaffald og må ikke smides i skraldespanden. Men det er ikke alle kommuner, der har håndhævet reglerne over for fodterapeuter. Derfor er det ikke sikkert, at du er bevidst om det. I Vejle Kommune er man for eksempel nu ved at indføre en ordning, der inddrager fodterapeuter og andre lidt mindre faggruppe. - I øjeblikket er der nogle fodterapeuter, der afleverer deres skarpe genstande på apoteket, men det er en service til borgerne og ikke til virksomheder, der skal benytte en brugerfinansieret ordning. Det er en af årsagerne til, at vi indfører en ny ordning fra 1. marts, der blandt andre fokuserer på fodterapeuter, fortæller Jan Thorup fra AffaldGenbrug i Vejle Kommune. vævsprøver og amputerede legemsdele. Skulle du fx komme ud for at behandle en smitsom patient, der bløder eller producerer så meget pus, at du kan vride forbindingen, er det en god idé at tænke på, hvordan du forsvarligt skaffer dig af med affaldet. Er du i tvivl, kan du stille dig selv spørgsmålet om det er noget, du selv ville smide skraldeposen derhjemme? Er det det, må du også smide det i skraldespanden på klinikken. Brug din sunde fornuft. I Miljøstyrelsens vejledning står der desuden, at du både må smide vorter og resektionsrester fra sår og lignende i skraldespanden. Forskellige ordninger Det er kommunen, der bestemmer, hvordan de vil håndtere reglerne om klinisk risikoaffald, og derfor er det forskelligt, hvordan det foregår i praksis i landets kommuner. Sund fornuft Når du læser reglerne om klinisk risikoaffald, står der også en masse om vævsaffald og smitteførende affald, men det vil være ekstrem sjældent, at privatpraktiserende fodterapeuter producerer affald af denne type, da det primært er sygehusene, der gør det. I gamle dage blev klinisk affald kaldt for sygehusaffald, fordi det primært er her det produceres. Det er blandt andet moderkager, aborter, I Københavns Kommune er det Center for Trafik, der indsamler klinisk risikoaffald hos virksomhederne. Kurt Christiansen fra Center for trafik fortæller: - Vi har en specialbil til farlig godstransport, som man kan ringe efter, når man har behov for det, eller indgå fast aftale om afhentningen. Du må ikke selv aflevere det. I København koster det lidt under 200 kr. at være tilmeldt ordningen 6 og omkring 170 kr. pr. afhentning. Alt affald vejes i bilen, og det betaler man yderligere 2,5 kr. pr. kilo for. I Vejle Kommune må man som fodterapeut derimod selv vælge, om man vil aflevere det kliniske risikoaffald eller få det afhentet. Blot det bliver opbevaret og afleveret i den korrekte emballage. Her koster det 120 kr. for en kanyleboks på op til fem liter inklusiv afhentning. I København og Vejle kan du købe sikker emballage såsom kanylebokse hos dem, der indsamler affaldet. På den måde er du sikker på affaldet ikke kan skade på vej til forbrændingen. Du kan også købe emballagen andre steder, bare du sikrer dig, at det lever op til kravene. Lovkrav om håndteringen • Affaldet skal sorteres og lægges i emballage, der hvor det produceres • Så få mennesker som muligt, skal have så lidt direkte kontakt med affaldet som muligt. • Affaldet skal ompakkes mindst muligt. • Opbevaring af affaldet skal være så hygiejnisk og forsvarligt som muligt • Transporten skal ske i godkendt emballage Hvad er klinisk risikoaffald Miljøstyrelsen definerer klinisk risikoaffald som skærende og stikkende genstande, der har været brugt i patientpleje eller behandling. Det kan også være smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter, som ved direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering. Du kan læse Miljøstyrelsens vejledning i håndtering af klinisk risikoaffald på mst.dk Bekymringer bag I reglerne skriver Miljøstyrelsen også, at kemikalier, der fx er ætsende, giftige eller brandfarlige, skal håndteres som andet farligt affald. Men hvis du kun producerer en lille mængde, som svarer til det fra en almindelig husholdning, så kan du ifølge Søren Petersen fra Københavns Kommune, aflevere det på genbrugspladsen. Det er kun virksomheder, som har brug for at smide større mængder kemikalier ud, som skal sørge for at få det afhentet, siger han. Det er frygten for blodbårne mikroorganismer som fx fra HIV og Hepatitis B virus i sundhedssektoren, der har medført de skrappe lovkrav. Ifølge Miljøstyrelsen sker overførsel af virus til personale, der håndterer affald, primært gennem huden og da oftest i forbindelse med blodforurenede skarpe genstande. Den største risiko opstår, når affaldet dannes. illustration: solveig mønsted Kemikalier 7 foto: Kenneth Garrett, Getty images den videnskabelige akse Denne tå lavet af træ er fundet i Theban graven i Meri. Mumiet, som tåen var fastgjort til, var en kvinde med navnet Tabaketenmut. Tåprotesen er fra omkring 950 f.Kr. De første proteser En britisk egyptolog Jacky Finch har kopieret og testet to tåproteser fra mumier på nulevende mennesker, der mangler en tå. Det viser sig, at proteserne fungerer overraskende godt, og at proteser derfor ser ud til at være blevet opfundet langt tidligere, end man hidtil har troet. Den ene tå, kaldet Greville Chestertåen, er på fundet på en mumie fra 600 år f.Kr. i nærheden af Luxor i Egypten. Den er lavet af pap – en slags papmache lavet af lærred og animalsk lim, der er overtrukket med farvet gips. Det ser ud til, at der også har siddet en pyntenegl på denne tå. Den anden tå sad på en præstedatter, der hed Tabaketenmut og levede mellem 950 og 700 år f.Kr. Tåprotesen er lavet af tre træstykker og sandsynligvis af læder; med huller så det kunne sættes fast til foden. Tabaketenmut havde diabetes og derfor mener nogle 8 forskere, at hun mistede sin tå på grund af iskæmisk gangræn. Ifølge testpersonerne kunne man sagtens gå med begge tåproteser, dog var træprotesen den mest behagelig at gå med, mens den af pap var mest fleksibel. Jacky Finch anser opdagelsen som et slags bryllup mellem biomekanikken og arkæologien. Kilde: The Lancet Stræk plantar fasciitis væk Strækøvelser mod akut plantar fasciitis virker bedre end chokbølgeterapi. Det viser en ny undersøgelse, hvor 54 af patienterne foretog strækøvelser i otte uger, mens 48 patienter fik chokbølgeterapi tre gange om ugen. Ingen af grupper måtte modtage andre former for fysisk terapi i perioden. De patienter, der skulle lave strækøvelser, blev bedt om at gøre det tre gange om dagen i otte uger. Undervejs fulgte forskerne op på om de rent faktisk også fik lavet dem. Efter fire uger blev patienterne bedt om at starte med at dyrke deres sædvanlige sportsgren igen og genoptage deres daglige aktiviteter. Da der var gået henholdsvis to og fire måneder efter terapi og strækøvelser, blev deltagerne kontaktet igen for at høre, hvordan de oplevede effekten af behandlingen. 65 procent af dem, der havde lavet strækøvelser, var tilfredse med resultatet, mens det kun var tilfældet for 29 procent af dem, der havde fået chokbølgeterapi. Det får John Furia, der er ortopædkirurg i Pennsylvania, til at anbefale dem, der får smerter i plantar fasica til at starte med at lave de simple plantar-strækøvelser med det samme. Han siger dog også, at chokbølgeterapi har vist sig at være meget effektivt mod kronisk plantar fasciitis. På internettet kan du nemt finde strækøvelser mod plantar facitiis ved at fx at søge på ’plantar fascitiis stretching therapy’. Blandt andet finder du nogle på physicaltheray.about.com under ’stretching exercises’. Kilde: The Journal of Bone and Joint Surgery 9 overenskomst for private Det’ til debat Debatten om overenskomstforslaget er allerede i fuld gang på lasf.dk Afstemningen Stemmesedlerne tælles op den 23. marts af Stemmetællerudvalget, og resultatet offentliggøres umiddelbart efter på lasf. dk. Af Tina Rønhøj Stemmeseddel, overenskomstforslag og hovedpunkter nåede kun lige at lande i medlemmernes postkasser før debatten sydede i forum på lasf.dk. Ja´er og nej´er bliver strøet ud over spalterne og argumenterne fortsætter i lange, lige baner. En del har skrevet deres mening og endnu flere har læst med på sidelinjen. Her kan du læse et lille udpluk af, hvad der bliver skrevet om overenskomstforslaget. Nogle af indlæggene er forkortet af redaktionen. heder. Ved at stemme ja, er I jo stadigvæk på ingen måde tvunget til at søge ydernummer, og I må også meget gerne aflevere jeres ydernummer. Der er nogle valgmuligheder ved et ja. Hvis man ved 100 %, at man ikke kan leve med forhåbentlig kommende ok, så fuld respekt fra min side og fuld anerkendelse. Ved et ja, er der jo stadigvæk ingen, der ved om der bliver søgt 1000 ydernumre eller det kun er 100. HB Statsaut. fodterapeut ’En stor bøn til jer’ - Jeg er af den meget klare overbevisning, at det er en STOR, STOR anerkendelse af os fodterapeuter, at vi nu fagligt får opgaven/ansvaret for, at diagnosticere patienter til grupperne ABC i stedet for lægerne. Det næste bliver forhåbentlig bøjlebehandling. Og indlæg. Vi holder jo "øje" med mange ting allerede såsom gener, synlige forandringer osv. Vi vurderer jo også, hvornår sårambulatoriet skal indover, osv…() En STOR bøn til jer, der ikke kan se en fremtid i overenskomstforslaget. Vil I overveje endnu engang ikke at spænde ben for os, der kan se mulig- ’ Slaget er ikke tabt’ - Vi må samtidig ikke glemme al den ros, vi har fået som faggruppe, fordi vi har sparet samfundet for millioner af kroner efter amputationsgrænserne er faldet markant på diabetespatienter. De vil blive ved med at indskrænke vores honorarer så lang tid, vi ikke bider igen. Slaget er ikke tabt. Vi kan stadig sige nej tak til overenskomsten og opsige ydernumrene. Mit nej er sendt uden den mindste tøven. Jeg har været på banen i 15 år, og i den tid er der ikke rykket synderligt ved vores honorarer. Til gengæld er vores daglige omkostninger steget markant samtidig med kravene til vores 10 Afstemningen afgøres ved antallet af jaog nej-stemmer. Er der flest ja-stemmer, bliver overenskomsten vedtaget. Er det flest nej-stemmer bliver den nedstemt. Blanke stemmer tælles op separat. Vedtages overenskomsten, træder den i kraft den 1. juni 2011. Nedstemmes den, gælder den nuværende bekendtgørelse, indtil Indenrigs- og sundhedsministeriet udsteder en ny. arbejdes indhold. Den eneste der er til at betale er patienterne - men det må specialepatienterne ikke!!!!! Så er der kun de "almindelige patienter" til at betale gildet eller en enorm lønnedgang til dig selv. Vi sidder med 50-70% specialepatienter, uf ja det gør ondt. De forlanger IT, de forlanger biothesiometer, de forlanger en masse andre ting i den nye overenskomst men vi er altså ikke offentligt ansat. Vi får ikke feriepenge eller pension, løn under børns sygdom – ja, jeg kan blive ved. Alligevel regner DR bare med, at vi sluger det hele råt, for de har jo altid fået det, som de ville i sidste ende. Jeg ser dette som absolut sidste chance for at holde hårdt mod hårdt. De skal bare ikke vinde igen. TK Statsaut. fodterapeut illustration: colourbox Mulighed for at sætte overliggeren højt’ - Vores fodterapeutiske stemme bliver nu uundgåeligt hørt i resten af sundhedssystemet. Vi får lov til at “diagnosticere” patienterne og fastsætte deres behandlingsbehov (i hvert fald i forhold til tilskud). Vores medindflydelse er blevet synliggjort. Vi bliver tvunget ud i en verden der hedder IT med elektroniske henvisninger/ indberetninger, afregninger osv. Og det har åbenbart været nødvendigt, siden så mange af os i år 2011 stadig står og fedter med håndskrevne regninger og årsstatusskemaer m.v. Vi bliver, fra den side set, SÅ professionelle. Der bliver heller ikke meget plads til de fodterapeuter, der behandler under deres Y.-nr., hjemme i køkkenet eller bruger patientens behandlingstid på alt mulige andet pjat. DEJLIGT! Men, men, men, der er bare også en bagside af medaljen (..): - Vilkårene for udekørende fodterapeuter bliver forringet i forhold til kørselstakster og geografi. - Priserne på speciale 55 er fuldstændig uforandret (..). - Den økonomiske ramme er fastsat over de 2 år OK skal løbe. Og bliver beløbet overskredet kan taksterne nedsættes. - De “kasser” vi skal sætte DM patienterne i er meget firkantede og usmidige i forhold til fx årsstatus på demente og mentalt handicappet mennesker. Jeg kan desværre remse endnu flere op (..) Men, har vi reelt noget valg. Ja, man har jo altid et valg. Men jeg tvivler på om valget NEJ nogensinde kan blive i vores favør, da vores stærkeste pressionsmiddel – at opsige ydernummeret kollektivt – allerede er brugt(..). Et dommedagsprofeti kunne være, at der ville blive oprettet små “DMambulatorier” rundt omkring på sygehusene bestående at sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bandagister/ håndskomagere og læger. Og ingen fodterapeuter, fordi vi har kørt os selv ud på et sidespor ved at stemme nej og ikke vil samar- 11 bejde med DR. Det handler bare om, at DR tænker kreativt. For det er fx en løsning, der sagtens kunne lykkes. For SÅ uundværlige er vi altså heller ikke(..). Et ja vil give os muligheden for at manifestere os i det danske sundhedsvæsen og efter de 2 år kunne vende tilbage til DR og vise, at vi kunne “løse opgaven”. Og så adskiller vi os pludselig fra de andre fag/ behandler grupper. Det er os, der har styr på alt IT omkring behandling/ afregning mv. af OK patienter, det er os der har styr på årsstatus, det er os der kan klassificere patienterne, osv... Vi har i alt for lang tid sat målet efter laveste fællesnævner. Her er der måske en mulighed for at satte overliggeren højt. Og forhåbentligt på længere sigt tillade os at kræve et højere honorar. Min stemme bliver baseret på om det er fagligheden jeg vægter eller økonomien. For det er vist ingen hemmelighed, at vi ikke bliver tykke og fede af det nye OK udspil. KM Statsaut. fodterapeut Få svar i Tinas hjørne Formandens hjørne på lasf.dk skifter ofte ordene ud i disse tider på grund af overenskomstforslaget. Vil du være velorienteret, er det et godt sted at få svar på dine spørgsmål. Her kan du læse et uddrag af de emner Tina Christensen har haft oppe at vende efter forslaget er sendt til afstemning. Ydernummertildeling De ledige ydernumre vil blive frigivet ud fra en praksisplan, som hver region skal lave. Denne praksisplan kan evt. vise, at der skal frigives yderligere ydernumre, når det viser sig, at der er flere diabetespatienter, end regionen forventer. Praksisplanen skal sikre, at der er fodterapeuter nok i hver kommune til at behandle alle tilskudspatienterne. Stemmer vi ja til overenskomsten, vil landsforeningen få indflydelse på tildeling og fordeling at ydernumre via de lokale samarbejdsudvalg. Hvordan praksis bliver, vil være forskelligt i de enkelte regioner. Hjemmebehandling Hvad angår afstandstillæggene for hjemmebehandling, er reglerne i overenskomstforslaget de samme, som gælder for fysioterapeuterne. Deres holdning er, at det er lægens pligt, at gøre patienten opmærksom på reglerne, da det er lægen, der udsteder henvisningen til hjemmebehandling. Har lægen vejledt patienten i ovenstående, og ønsker patienten alligevel at benytte en fodterapeut, hvortil afstanden er større end 4 km, f.eks. 7 km - så må fodterapeuten kun tage afstandstillæg for de 4 km. Du har dog stadigvæk mulighed for at benytte kørselsgodtgørelsen. Vi skal huske på, at hvis patienten vil have flere behandlinger, end risikostratificeringen giver mulighed for, så betaler patienten din almindelige udebehandlingspris. Speciallæger Det er flere gange nævnt, at speciallægerne ikke har en overenskomst. Det har de. Den blev senest fornyet i 2008 og er ved at blive genforhandlet. 10.000 kr. til IT Tilskuddet til IT gives til alle første gang der overføres (afregnes) til regionen efter 1. juni. SKO FOR LIVET Vi passer ekstra godt på dine patienters fødder Dr. Comforts skokoncept er udviklet til mennesker med fodlidelser især som følge af diabetes, gigt og kredsløbssygdomme Sko fra Dr. Comfort er opbygget efter samme principper som håndfremstillede sko og er uden generende indvendige syninger. Der er lagt vægt på bio-funktionelle kombinationer af åndbare, temperaturregulerende, fugttransporterende og allergi-neutrale kvalitetsmaterialer. Dr. Comforts sko fås i halve skonumre fra 34-52 og i op til 4 læstebredder. Ekstra dybde i hele skoen giver samtidig unik mulighed for individuel tilpasning og perfekt modtagelse af specialindlæg. Dr. Comforts sko forhandles kun gennem autoriserede behandlere og medicare centre. Mere information: www.drcomfortsko.dk eller på tlf. 56 66 0012 12 Samarbejdsaftale om indlæg Det bliver sådan, at du på ansøgningsblanketten om ydernummer skal tilkendegive, om du selv har værksted eller om du har lavet en samarbejdsaftale med en kollega. Der skal selvfølgelig foreligge en skriftlig samarbejdsaftale. Desuden skal der udarbejdes en form for kontrol af ovenstående, så vi sikrer, at aftalerne overholdes. 7. marts Sidste chance for at tale direkte med Tina på telefon 4364 5115. Den er åben mellem 9 og 12 på denne dag. 6.-16. marts Kollegamøder om overenskomsten. Se møderne bagerst i dette blad eller på lasf.dk. 19. marts Sidste frist for at stemme. 29. marts til 14. april LasF´s regionsmøder. Tilmeld dig på lasf.dk. 26. april til 13. maj Obligatoriske kurser om overenskomsten, hvor du vil få en introduktion til det nye fodstatusskema, henvisningshotellet, sundhed.dk og digital signatur/NemID. 1. juni En eventuel ny overenskomst træder i kraft. 13 sæt kryds i kalenderen 6. marts Stormøde i Nyborg - Tilmeld dig på lasf.dk senest 2. marts. foto: colourbox IT på klinikken Fra glatis til skridsikker grund Tiden er kommet til at se på it-udstyr og klinikprogram, hvis du ikke allerede har gjort det Af Tina Rønhøj F øler du dig ganske enkelt som fodterapeut på glatis, når du sidder om tamper på en computer med to fingre, der er lige så stive som Bambis ben. Så kan det sikkert godt virke som et uoverskueligt krav at skulle installere og bruge it på klinikken hver dag fra den 1. juni 2011. Heldigvis har du et par måneder til at vælge både computer og klinikprogram, hvis du går i gang kort tid efter den 23. marts, når du ved om overenskomsten er blevet vedtaget. Se dine behov Inden du vælger system og computer, kan du starte med at overveje, hvad dit behov er. På den måde kan du mere bevidst søge efter computer og program. De fleste firmaer, der udbyder klinikprogrammer til fodterapeuter, tilbyder samtidig en pakkeløsning med computer, skærm og mus. Det er den nemmeste løsning for dig, fordi du så er sikker på, at udstyret kan arbejde sammen med klinikprogrammet. Vælger du at købe din egen computer, skal du blandt andet overveje om computeren skal være bærbar eller stationær, om det skal være en Mac eller en PC, hvor stor skærmen og harddisken skal være, hvor meget ekstraudstyr den skal indeholde. Det kan være en hjælp for dig, hvis du har sat dig ind i nogle af de grundlæggende udtryk, inden købet. På komputer.dk kan du slå udtryk såsom Gigabyte (GB), RAM og LAN op i en ordbog. På den måde kan du bedre gennemskue, hvad de forskellige tilbud indeholder. På medcom.dk kan du hente en brochure kaldet ’Kom godt i gang med EDB og EDI i fysioterapeutpraksis’. Her kan du finde en række nyttige råd, men vær opmærksom på at brochuren er fra 2000 og derfor ikke er up-to-date med alt. MedCom producerer en brochure speciel målrettet mod fodterapeuter. Brochuren vil formentlig være parat til introdutionskurserne. Bærbar eller stationær? Der er fordele og ulemper ved at vælge enten en bærbar eller en stationær, skriver bladet PC FOR ALLE. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvilket behov der er størst. Skal du kunne tage den med dig overalt, så du kan tage den med til udebehandlinger og måske kan nøjes med én pc på klinikken og derhjemme. Du skal dog tænke på, at du får mindre for pengene i en bærbar, da både skærm, tastatur, antal funktioner og hurtighed er reduceret i forhold til en stationær, skriver de. Desuden har den stationære den fordel, at du kan skrifte både skærm og tastatur, hvis du finder noget bedre. Den er også 14 om MedCom MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. "MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb". It-programmer kan lette din hverdag, men det kræver en indsats at sætte sig ind i det hele først. mere egnet til en udvidelse end en bærbar, og så er det lettere at indstille skærmen i højden. Du har også mulighed for at kombinere en bærbar med et eksternt tastatur og skærm, så du kan få den samme komfort, som en stationær giver dig og stadig have muligheden for at trække stikket ud og tage den med dig. Netprogram eller installation Små firmaer kan spare helt op til 90 procent af strømmen ved at vælge computerprogrammer over nettet i stedet for at installere dem. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Accenture for Microsoft. Programmer på nettet sænker energiforbruget og CO2-udledningen, fordi det er lettere at tilpasse serverkapaciteten til det faktiske behov, når mange arbejder sammen. Desuden er det lettere at sikre afkøling og styre strømforbruget, når det sker centralt i stedet for på de forskellige små computere. MedCom-godkendelse På nuværende tidspunkt findes der fem klinikprogrammer til fodterapeuter. Og i følge Ib Johansen fra MedCom, skal du ikke købe et program, før det er fuldstændigt godkendt af dem. Netop nu er de fleste it-leverandørerne i fuld gang med at klargøre deres programmer til kravene i den ny overenskomst, siger han. Complimenta, fodFORM og Win PLC (A-Data) er de eneste, der er fuldstændig godkendt til fodterapi, mens MyClinic mangler afregning, og Novalog mangler afregning og henvisning. - Samtlige klinikprogrammer skal dog godkendes på ny til henvisning, afregning og fodstatus, så de lever op til kravene i den nye overenskomst, hvis den bliver vedtaget, siger Ib Johansen. Så hold øje med medcom. dk/wm111425 og lasf.dk for at læse nyt om klinikprogrammerne. 15 Ret til logo og klinik for fodterapi Hvis du ønsker at benytte et program, der har ret til at benytte logoet ´Statsautoriseret fodterapeut’ og ’klinik for fodterapi’, er der indtil videre blot tre firmaer, der har ønsket at indgå en aftale med LasF; Complimenta, ClinicCare (Novolog) og Win PLC (A-Data). I skrivende stund ser det dog ud til at fodFORM også er interesseret i at indgå en aftale. Inden du vælger program er det dog ikke kun brugervenlighed, der bør være dit fokus. Du kan også gøre dig nogle overvejelser om, hvor længe firmaet har eksisteret, hvor mange fodterapeuter de har som kunder, hvor stabil og hurtig er supporten, hvor tit og hvordan opdateres programmet, hvad koster opdateringer (abonnement), hvor sikre er dine fortrolige oplysninger i journalerne, kan programmet køre på en Mac, hvis du har sådan en og meget mere. Du kan læse andre fodterapeuters erfaringer på lasf.dk i Forum. Over 60 år? Du kan søge om dispensation for kravet om elektronisk kommunikation, hvis du er fyldt 60 år eller på grund af sygdom. Dispensationen kan dog maksimalt gælde indtil år 2014. Du søger om dispensation gennem LasF´s sekretariat. Mere information Fra 26. april til 13. maj holder LasF en række obligatoriske kurser om den nye overenskomst, hvis den bliver vedtaget. Du vil først kunne tiltræde overenskomsten, hvis du har deltaget i dette kursus. Her vil du blandt andet få information om, hvordan du benytter det nye fodstatusskema, sundhed.dk, henvisningshotellet Refhost og anskaffer en LRA Digital signatur eller måske NemID, hvis den når at blive klar til sundhedsfaglige. Prisen vil ligge i omegnen af 750 kr. i oprettelse og 110 kr. om året. Garra rufa fisken fjerner både psoriasis og eksem. fisketerapi Hvaffor en fisk? Klinik i København tilbyder behandlinger med Garra rufa fisk F orestil dig at sænke fødder ned i et bassin fyldt med 200 små, sprællevende fisk, der flokkes om dine fødder for at sutte på dem. Det kan være en grænseoverskridende affære for mange. Ikke desto mindre er det en behandling, der vinder frem i Danmark, fordi det blandt andet lindrer eller fjerner psoriasis og eksem. Behandlingen er dog ikke ny, den har længe været brugt i udlandet. Især i Østen. Klinikken Lone P. Christensen har klinik på Nørre Voldgade 16, stuen, i centrum af København. Hun har i mange år haft klinik i Nørregade og er for nylig flyttet til nye lokaler for få plads til andre aktiviteter. I separate lokaler kan man blandt andet gå til yoga, få massage, manicure og paraffin-behandling. Prisen for en fiskebehandling er 400 kr. pr. time og 600 kr. pr. for hele kroppen. Åd sig til succes Fiskene hedder Garra rufa og kaldes også for doktorfisk på grund af deres helbredende effekt. De er en art sugemalle og har ingen tænder. Fiskene stammer fra Kangal, der er en lille by i Tyrkiet, der ligger 450 km. fra hovedstaden Ankara, hvor de lever i nogle varmekilder i nærheden af byen. Deres specielle evner blev opdaget, fordi de begyndte at spise skællende hud fra mennesker, der badede i disse kilder. En Garra rufa fisk lever i ca. seks år og kan blive op til 14 cm lang. - Garra rufa fisk er aldrig i ro og kan ikke være sammen med andre fisk, fordi de stresser dem, fortæller Lone Christensen, der netop har fået installeret to akvarier og et badekar i sin klinik for fodterapi i København. Dermed har hun fået en drøm opfyldt om at kunne tilbyde patienter med eksem, psoriasis og tør hud en ekstra behandling, der kan supplere den almindelige fodterapi. Drømmen opstod under en rejse til Bali. Hun 16 kom forbi et vindue, hvor der sad en mand med fødderne i et fiskebassin, og det vækkede hendes nysgerrighed. Efter selv at have fået en kærlig behandling af de mærkelige fisk, besluttede hun sig for at starte behandlingerne hjemme i Danmark. Kilder som bare fanden - En af de patienter, som jeg er begyndt at behandle med fiskene, er Roy Nielsen. Han har eksem over hele kroppen og er særligt plaget under fødderne, hvor huden er hård, glasagtig, grålig og sprukken på grund af eksemen. Efter fiskebehandlingerne ser hans fødder pænere ud, end jeg har set dem i de to-tre år, jeg har behandlet ham. Han har fået behandlinger to gange om ugen i en måned nu, fortæller hun. Roy Nielsen, der netop er i gang med en behandling, sidder med fødderne i fiskebadet. Han er fuldstændig enig med hende. – Huden under mine fødder er meget blødere end den plejer at være, og jeg har ikke brugt creme, foto: tina rønhøj Af Tina Rønhøj Hvad siger videnskaben? siden jeg er startet på behandlingerne, fortæller han. Lone har ikke lagt en behandlingsplan for Roy, da de prøver sig lidt frem i øjeblikket for at se, hvad der virker bedst. Ingen behandlinger har tidligere kunnet få bugt med hans eksem, og der er heller ingen læger, der har kunnet finde ud af, hvorfor Roy Nielsen har lidt af eksem siden han var barn. Første gang Roy Nielsen skulle stikke fødderne ned til fiskene var han ikke bekymret. - Det er jo altid interessant, hvordan det føles. Det kilder som bare fanden, andet er det ikke. Og efterfølgende sitrer det let i huden, siger han. Også vorter Lone har også afprøvet fiskenes virkning på fodvorter hos en enkelt patient. Og det har ifølge Lone haft en fantastisk virkning. – Min patient har haft fodvorter i mere end fire år, som hun ikke har kunnet slippe af med. Hun har både været til hudlæge og alt muligt andet, uden at det har hjulpet. Efter fiskebehandlingerne er vorterne blevet betydeligt mindre. Og nu prøver vi med en kombinationsbehandling med fisk, beskæring af vorten og Lapis/ Verrucid, siger hun. Dyre fisk Efter hver behandling hælder Lone cirka halvdelen af vandet ud af bassinet og erstatter det med rent postevand. - Man ikke må hælde alt vandet ud, fordi det indeholder enzymer fra fiskene, som har en gunstig virkning på huden, siger hun. 17 En videnskabelig undersøgelse fra 2006 viser, at behandlingen med Garra rufa fisk virker mod psoriasis i kombinationen med kortvarig ultraviolet A stråling. 67 personer deltog i undersøgelsen, hvor de blev evalueret efter tre ugers behandling (kaldet ichthyotherapy på engelsk). Omkring 9 ud af 10 havde glæde af behandlingen. Læs hele undersøgelsen ’Ichthyotherapy as alternative treatment for patients with psoriasis a pilot study’ på www.pubmed.gov At have fiskene koster ikke andet end lidt fiskefoder hver aften, og så skal man sætte tid af til at rengøre rensningsanlægget hver anden dag. Til gengæld er det en ret dyr affære at købe fiskene hjem. - Fra små af koster de 25-50 kr. stykket, og man skal gerne have omkring 200 fisk til en fodbehandling. Og 500 fisk til et badekar. Derudover skal man Roy Nielsen er en af Lone Christensens første patienter, der får glæde af fiskene på klinikken. foto: tina rønhøj Bassin investere i akvarier og badekar, regningsanlæg, iltudstyr, varmelegemer og cirkulationspumper. Så det er altså en udskrivning på omkring 10.000 – 50.000 kr. alt afhængig af, hvad man vil satse på. Samtidig skal man være klar over, at det er små levende dyr, og de kan være lidt sarte, så der kan være lidt tab af fisk, fortæller hun. Minus sår og kortison - Det er kun patienter med åbne sår, som jeg ikke anbefaler behandlingen. Desuden skal mennesker, der bliver behandlet med kortisoncremer og lignede, stoppe med at smøre sig ind mindst en uge før behandlingen. Inden patienterne stikker fødderne ned til fiskene, vasker jeg deres fødder grundigt og sørger for at fjerne alle sæberester. Herefter sidder de med fødderne i bassinet i en time, hvorefter fødderne lufttørrer og smøres ind i olie. Det giver det bedste resultat, siger hun. En satsning Lone har kunnet mærke en stor efterspørgsel efter fiskebehandlinger, især fordi hun har haft et tilbud på www. downtown.dk for at gøre opmærksom på sit nye behandlingstilbud. I løbet af de 24 timer tilbuddet gjaldt, solgte hun mere end 500 gavekort. - Det har taget meget tid at tage imod de nye bestillinger og servicere de mennesker, der kommer for få en behandling. Så man er nødt til at have hjælp på klinikken, hvis man skal have et fiskebassin, mener hun. - Jeg synes, at fiskene er et fantastisk behandlingstilbud, som jeg ikke kan forstå, at der ikke er andre, der tilbyder. Kaster man sig ud i det, skal man dog være parat til at satse. Og vide, at det tager tid at få erfaring. Så der er en del lærepenge i det, siger hun. 18 Lones fiskebassin er 1 meter langt, 45 cm dybt og 55 cm bredt og indeholder derfor omkring 250 liter vand. Det er helt almindeligt postevand, der er hældt i bassinet. Derudover har bassinet et iltapparat, et rensningsanlæg og et varmelegeme. Temperaturen på vandet skal ligge mellem 32 og 34 grader, så det svarer til den temperatur, der er i de kilder i Tyrkiet, som fiskene stammer fra. 19 Sportsarrangementer er et godt sted at gøre sig synlig. På billedet ses en del af en stor gruppe fodterapeuter fra Aarhus, der deltog ved ALT for damernes løb i 2006. markedsføring Sponsorering på godt og ondt Hvad koster et sponsorat? At sponsorere er ikke kun et spørgsmål om at tage penge op af lommen. Af Mikael Horup ’Dav, det er Ole nede fra fodboldklubben. Kunne du ikke tænke dig at støtte vores tur til Nøvling Cup til sommer’. Den type af telefonopkald kender de fleste selvstændige erhvervsdrivende, og ofte er det svært at sige nej til at støtte det lokale drengehold, da der som regel er personlige relationer involveret. Der er måske børn i samme skole, arbejdskolleger eller måske var det dig, der sidste år ringede og ”tiggede” penge til din datters håndboldtur til et stævne. Mange tror fejlagtigt, at det kun forekommer i små eller mindre samfund, men selv i storbyer som Aarhus og København er der altid nogen, der kender én, der kender dig, og som …. Så udfordringen med de små sponsorater er derfor kendt af de fleste. investerede mange gange igen, i form af goodwill og flere patienter. Effekten af at sponsorere et sæt spilletrøjer til det lokale drengehold eller ligefrem sponsorere en hel begivenhed, som et f.eks. et løb, er ikke særlig stor. Du vil givetvis blive populær i fodboldklubben og i lokalsamfundet, men du får blot dit navn og et logo på et sæt trøjer eller dit navn i forbindelse med begivenheden. Desværre læner parterne sig i denne form for sponsorering sig ofte tilbage og venter på, at sponsorsuccesen indfinder sig. Et sponsorat, som skal udnytte sit fulde potentiale, er nemlig meget mere end retten til at få sit logo og navn vist frem forskellige steder. Et sponsorat skal aktiveres. Ny strategi giver pengene igen Prøv forlystelserne når du går i tivoli Hvis du gerne vil overveje en anden strategi end blot at blive ”fanget” i telefonen gang på gang og på den måde blive tvunget til enten at finde en undskyldning eller finde et par hundred kroner frem fra gemmerne, kan du overveje løsninger der ikke kun koster dig hårdt indtjente kroner, men hvor et par timers arbejde og lidt godt humør oven i, kan give dig det Aktivering af et sponsorat er betegnelsen for alle de tiltag, der iværksættes for at fortælle omverdenen at din klinik er blevet sponsor for den pågældende begivenhed eller klub. At købe et sponsorat uden at aktivere det, er som at betale entre til et tivoli uden at prøve nogle af forlystelserne. Selv dyre sponsorater mister effekten, når de ikke aktiveres effektivt. Hvem 20 Et sponsorat koster det, du vil betale for det. Langt de fleste typer af sponsorater kan forhandles. Selvfølgelig giver det ikke mening at begynde en længere forhandling med den lokale svømmeklub, når du sponsorerer en svømmer i et nytårsstævne, hvor det gælder om at svømme flest mulige bassinlængder. Det er et sponsorat af typen "godgørenhed", hvor pengene går til et godt formål - på linje med at du køber et lod til spejdernes lotteri. Prisen på et sponsorat ligger typisk fra 1.000,- kr og opefter. Oven på det danske herrelandshold i håndbolds store succes ved WM, er der ekstra meget fokus på håndbold, hvilket afspejler sig i sponsoraternes størrelse. Den nye klub AG København, med flere store profiler på holdet, har netop indgået en aftale med fagforeningerne og a-kasserne Det Faglige Hus og Krifa. De skal være hovedsponsor for AG København, hvilket indbringer håndboldklubben mindst 10 millioner kroner årligt samt bonusser for resultater i diverse turneringer. forbinder f.eks. DHL-stafetten med virksomheden DHL, og selv om SAS i gennem flere år har været sponsor for Superligaen, er der næppe mange der forbinder fodbold og flyrejser med hinanden. Modkrav skæpper i kassen Hvordan kan man så aktivere et mindre sponsorat i sit lokalområde? Først og fremmest er det en rigtig god idé, at stille nogle modkrav til de finansielle ydelser, som du stiller med. ’Ja, jeg vil gerne sponsorere jeres fodboldhold, men til gengæld vil jeg have lov til at stille en lille stand op, når der spilles hjemmekampe’. Det kunne være et eksempel på en modydelse, hvor du også får noget ud af sponsoratet. På den måde kan du nå ud til et meget større klientel og få dit navn og logo placeret i forbindelse med det det hele drejer sig om - nemlig fodterapi. Du kunne også betinge dig, at du må komme og fortælle om fodterapi og sport ved næste klubaften eller ved næste større klubarrangement. Der er rigtig mange muligheder, som du sikkert kender til i netop dit lokalområde. soratet ikke fungerer optimalt, er det bedre at tage initiativ til at diskutere, hvordan det kan justeres, i stedet for at lade det løbe ud og stå tilbage med en dårlig oplevelse og mulig ængstelse for at kaste sig ud på sponsormarkedet på ny. Få det på skrift For at undgå misforståelser om hvad et sponsorat indebærer, er det altid en god idé at få det på skrift. På Dansk Idræts Forbund, DIF’s hjemmeside kan du hente en standardkontrakt til indgåelse af sponsoraftaler. Hent standardkontrakten på: www.dif.dk Skriv ’Sponsoraftale’ i søgefeltet Som sponsor skal du huske, at i tilfælde af at du oplever at spon- 21 Studietur til New york Bid af ‘The Big Apple’ Vejen gik både forbi New Yorks fodterapeutuddannelse og kongres om fodterapi Af Dorthe Gransøe og Anne Wessel Dorthe (t.v.) og Anne nyder pedicuren i en fancy NYC pedicureklinik. spændende at se, hvad uddannelsen som fodterapeut i USA indebærer. Denne mail gav pote. De ville da fantastisk gerne møde to danske fodterapeuter og høre om vores virke og uddannelse. Hård hud med høvl Før vores besøg på skolen, fik vi behandlet vores fødder…af en H vad sker der når to statsaut. fodterapeuter fra hver sin del af sjælland finder på at tage på studietur til New York City? Og hvordan og hvorfor får sådan to halvgamle rotter i faget ideen og lysten til at rive en uge ud af den ellers travle hverdag? Vi har kendt hinanden i nogle år, fysisk har vi ikke mødt hinanden så meget. Vi er begge stolte af vores fag, er nysgerrige og søger konstant mod udvikling. Vores holdninger, tanker og indfaldsvinkler er dog også meget ens. Takket være god kontakt i forskellige fora på internettet og gennem mailkorrespondance, følte vi at vi kendte hinanden godt nok til, at vi turde binde an med at skulle bo sammen en hel uge. Ja, det viste sig oveni købet, at vi også skulle dele dyne!! Vi kontaktede skolen i New York, da vi syntes, det kunne være meget fodplejer. Vi var nødt til at studere, hvordan de arbejdede. Der var ufattelig mange salons/klinikker. Vi ledte længe efter en ” pæn” klinik, da vi ville være sikre på, at hygiejnen var i orden. Vi forestillede os også at kvalitet, pris og standard hang sammen, så vi valgte ikke det billigste sted. Med lidt bæven i de iskolde lemmer, blev vi plantet i behagelige massagestole i lækkert fodbad. Vores negle blev klippet meget korte med en tre-i-ener. Vi fik lak på og den hårde hud blev beskåret af en høvl. Dorthe fik en læsion i hælen. Ja, så kan man lære at gå til en autoriseret behandler. Problemet var jo bare, der ikke findes sådan nogle som os, i USA! Dissekerer fødder Vi ankom til New York College of Podiatric Medicine i snestorm og isnende kulde. Roger Greene, marketingschef, tog pænt imod os, og det 22 var tydeligt, at han havde set frem til besøget. Roger Greene viste os rundt i det enorme hus, som er under renovering. Hans lille kontor med stakkevis af Fakta om skolen Der er 9 skoler i USA, hvor den ene er placeret i Harlemdistriktet i New York. Der er 238 ansatte, nogle er der kun enkelte dage. Der er 350 elever og der er 22 000 årlige besøg af patienter med individuelle behov. Eleverne optages efter college, hvor de skal have studeret biologi og fysik. De går på skolen i 4 år, dernæst 2 år ude i erhvervslivet og sluttelig 3 år efteruddannelse. Søgningen er lige stor blandt kvinder og mænd. Der er ikke den store arbejdsløshed indenfor faget. Skolen samarbejder med bl.a. Spanien og Irland, som efter deres udsagn er meget fremme i skoene. I Spanien bruger de neglebøjler – det gør de ikke i USA. De udveksler studenter fra Spanien, Canada, Polen og Israel. Vi synes, det ville være ideelt, hvis Danmark kunne deltage i sådan en udveksling, hvilket de var meget åbne overfor, da udveksling kan fremme udviklingen globalt inden for kultur og ikke mindst fagligt. Læs mere om skolen på www.nycpm.edu Ledelsen på skolen, som er åbne for samarbejde med andre lande. papirer virkede kaotisk og gammeldags, det var som at blive sat 50 år tilbage tidsmæssigt. Administrationsetagen indeholdt mange bittesmå kontorer med venlige mennesker. Rundvisningen førte os rundt i huset i mange niveauer. Vi fik lov til at tage billeder, hvor der ikke var patienter. Af frygt for at patienterne ville sagsøge skolen, måtte vi ikke fotografere dem. Jamen, vi var jo i Amerika, og det måtte respekteres. Vores rundtur førte os til et lille operationsklasseværelse, hvor eleverne dissekerede enkle små ting – en fod for eksempel. Der var også et stort lokale, hvor de fik hele døde kroppe ind, som de brugte i undervisningen. Fodterapeuterne i USA er nærmest ortopædkirurger, de må operere i foden, men selve operationerne foregår nu på hospitalerne på grund af faciliteterne. Der er 40 ikke særlig moderne behandlerrum, med computer i alle rum og meget gammelt inventar. Der var et røntgenrum og et super moderne Biomekanikrum med kamera så gangafviklingen kunne filmes; både den øvre og den nedre del af kroppen, samtidig og hver for sig. Rummet var i en vinkel med en kæmpe skærm så behandleren kunne følge med fra alle vinkler. Naturligvis var der også et løbebånd. Der kom en behandler udefra og fremstillede traditionelle indlæg, det var vi ikke synderligt imponeret af. Bange for søgsmål Alle kunne blive behandlet på klinikken, og tilskuddet kom som regel fra forsikringer. Vi blev også holdt lidt væk fra eleverne, som myldrede omkring os. Der bor mange diabetikere i Harlemdistriktet, især afroamerikanere og kinesere, og derfor har skolen specielt mange diabetikerbehandlinger. Skolen har deres eget bibliotek og klasseværelserne er auditorier, der kan rumme ca. 50 personer. Der er storskærme, så alle tydeligt kunne se, hvad der foregik foran tavlen. Økonomisk giver skolens klinikker underskud, men undervisningen tjener det hjem. Eleverne betaler selv for undervisningen, og der er ingen hjælp fra det offentlige. Eleverne optager lån eller arbejder ved siden af studiet. Udstilling af miniaturesko. De fleste indleveret af tilfredse patienter. USA mangler os Efter rundvisningen blev der budt på kaffe og en debat om fodterapi globalt. Skolens ledelse, der var venlige, noble ældre herrer, deltog i kaffedrikningen, som fandt sted i det gamle konferencerum, hvor der hang store malerier af tidligere ledere på væggene. Her blev vi også ført tilbage i tiden inventarmæssigt. Vi synes jo klart, at der mangler sådan nogle som os i USA. Der findes fodplejerne i salonerne, og så er der ufatteligt langt op til ”fodterapeuterne”. Vi fornemmede, at der er bedre økonomi i operation frem for forebyggelse. Vi forklarede, hvor fantastisk en neglebøjle kunne rette op på unguis incarnatus, men de foretrak negleresektion med det samme. De har desuden kendskab til bøjlen via Spanien og Irland. Vejledning, aflastning og profylaktiske behandlinger eksisterer tilsyneladende ikke helt i deres univers. Vi forlod skolen taknemlige over den positive og åbne modtagelse, vi blev mødt med og med ny viden om fodterapi i USA. Vi var tilmed pokkers stolte over de” småting”, vi kan i udføre i Danmark med god effekt, som de ikke kan mange andre steder. Vi blev inviteret til at besøge messen " The 2011 New York, Podiatric clinical conference and exhibition”, på 5th Avenue den følgende fredag, hvil- 23 Værkstedet på skolen, som vi ikke var imponeret af. af materialer, vi ikke havde set før. Vi blev fodret med input og fik nye ideer til og tanker om, hvor vores næste studietur skal gå til. ket vi naturligvis takkede ja til. Vi var naturligvis lidt kede af at måtte “nøjes” med udstillingen, men på den anden side, følte vi måske, at vi havde en smule mangler i fagligheden og sproget for at få hele udbyttet ud af konferencen. Der var udstillet scannere, større udvalg af sko, kompressionsstrømper, implantater til fødder og tæer, biomekaniksåler og indlæg Det var ikke det hele, vi var imponeret over. F.eks. var deres scannere ikke bedre, end de der findes her, og undersøgelse af fødderne blev normalt kun foretaget i ubelastet tilstand, hvilket vi stillede spørgsmålstegn ved. Overalt blev vi mødt med venlighed og interesse for vores virke. At vi var komme til et land uden Jantelov og fordomme stod os klart. Alle var interesserede i at høre om vores indgang til fodterapien og var imponeret over, at vi var kommet helt til NYC blot i fodterapiens tjeneste. Turen er egenfinansieret og behøver ikke koste meget, hvis man rejser udenfor sæson. Til eksempel har vi betalt 6000 kr. for fly og hotel. Anne Wessel: Strøby Egede Center 19, Køge, arbejder i et sundhedshus med flere faggrupper, har været statsaut. fodterapeut i 20 år. Dorthe Gransøe: Vestre havneplads. 10 st, Kalundborg. Arbejder i et sundhedscenter med mange faggrupper samlet. Har været statsaut. fodterapeut i 25 år. 175x111 mm annonce Camette_Strømper / udsalgspris 09/02/11 13.56 Side 1 Gå som på en sky!! 80% Cotton 18% Nylon 2% Lycra Specialudviklede strømper velegnet til diabetikere, sportsfolk og alle andre, der ønsker afslapning og velvære til strabadserede fødder. Trykker og strammer ingen steder... Specialsyet med blød ketsøm i spidsen under foden. Elastisk strømpeskaft med behagelig søm i overkanten. Frottéstrik på inderfodsålen masserer fødderne behageligt og understøtter blodcirkulationen. Leveres i farverne hvid, sort, marine, beige og grå. V e j le d e n d e u d s a lg s p r is 58 00 : For yderligere informationer kontakt: Camette A/ S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N. Tlf. 75 47 05 55. E-mail: camette@camette.dk 24 debat Hetz kontra ophavsret! I januarnumret af Fodterapeuten havde Lene Vestergaard et kritisk indlæg om bestyrelsens beslutning om, at IT-leverandører skulle acceptere en samarbejdsaftale med LasF for at kunne levere kliniksystemer til statsautoriserede fodterapeuter. Nedenstående indlæg fra Jann Pristed er et respons på Lene Vestergaards tidligere indlæg. Til Lene Vestergaard Jeg blev rigtig glad da jeg læste din artikel i februarnummeret af fodterapeuten. For da jeg læste artiklen med dit navn i januarnummeret var min umiddelbare tanke: ”Hold da op, det har Lene ikke skrevet selv. Med hendes – efter eget udsagn – begrænsede viden om IT kan hun ikke lave så flot og let læselig en beskrivelse af sit ITsystems fortræffeligheder, og det er heller ikke Lenes eget sprog! Det må være skrevet af en med tæt kontakt til IT-leverandøren – ja, måske endda af ham selv! Og sikke et PR stunt, masser af gratis spalteplads og direkte ind i klinikken til alle LasF’s medlemmer”. Så du kan nok forstå jeg blev glad, da jeg læste din artikel i februarnummeret, for da kunne jeg genkende dig igen…smil. Men jeg må så stille mig undrende over for dine tilkendegivelser. LasF har kun ganske få rettigheder, hvoraf de mest synlige i det daglige er vort logo og vor klinikbetegnelse. Det er to elementer, som vi medlemmer har ophavsretten til, og jeg ville da tage det ilde op med bestyrelsen, hvis ikke de varetog vore interesser og herunder beskyttede vor ophavsret. Da du sad som formand for LasF’s etiske råd kom du ind med et frisk pust og havde den befriende indfaldsvin- kel til etik og moral i konflikter, at de stort set aldrig var til diskussion. Ganske enkelt fordi der var en lovgivning, der dækkede de fleste områder. Det samme gør sig naturligvis gældende her. LasF har ophavsretten til vort logo og vor klinikbetegnelse, og så er den faktisk ikke meget længere. Hvis din IT-leverandør ønsker at indarbejde disse ting i sit IT-system, så skal han naturligvis være velkommen, blot skal han indgå en aftale med LasF om brugen af dem. Du er åbenbart blevet fejlinformeret, idet LasF allerede har indgået aftale med tre leverandører, og det vil da være en skam, hvis din leverandør ikke også indgår en aftale med LasF, da det vil give et endnu større udbud for medlemmerne at vælge mellem. Og forhåbentlig betragter du det ikke som en hetz mod din leverandør, at tre leverandører allerede har indgået en aftale med LasF! Der er ikke tale om, at LasF vil gennemtvinge en aftale med din leverandør, da han frit kan vælge, om han vil indgå en sådan aftale. Og jeg skulle tage meget fejl, om ikke han kan opnå godkendelse som leverandør af en IT-løsning af Danske Regioner, så længe systemet opfylder de nødvendige systemkrav og sikkerhedskrav. Han skal blot fjerne vort logo og klinikbetegnelse fra sit program – både de udgaver han fremover sælger og 25 dem han allerede har solgt. De fleste fodterapeuter, der allerede har købt systemet, har formentlig også indgået en abonnementsaftale om opdatering, så det vil være nemt for ham at fjerne disse elementer ved næste opdatering. Og da du er af den holdning, at de ikke har nogen værdi som kvalitetsstempel, og kun har begrænset værdi som markedsføringsværktøj, så bør det ikke være noget tab for dig og de kolleger, der abonnerer på systemet. Som medlem, og derved medrettighedshaver, værdsætter jeg, at LasF sikrer den korrekte brug af vor ophavsret, og at de tager skridt til at hindre misbrug. Og som tidligere skrevet, så er du jo enig i, at her ikke er en konflikt. Der er en lovgivning, der dækker situationen, og jeg forventer da, at LasF til enhver tid foretager det fornødne, såfremt de bliver bekendt med at vor ophavsret bliver misbrugt – nøjagtig som din leverandør vil tage retslige skridt for at beskytte sine varemærker. Med den objektivitet, som jeg ellers kender dig for at have, forbavser det mig, at du optræder som discipel for din IT-leverandør. Der må være noget du ikke har fortalt os? Venlig hilsen Jann Pristed Odense Kære Tina Har du selv skrevet dit svar i februarbladet? fodterapi. Kun Fodform og Complimenta er fuldt godkendte. Du leverer misinformation i en form, som er en højere embedsmand værdig. Du skriver sandheder således at mange medlemmer læser en løgn. Men det medlem der læser dit svar vil naturligvis tro at Novolog og A-Data er fuldt godkendte på fodterapisystemer. Du lokker dine medlemmer til at investere i uanvendelige systemer. Og det er jo ikke småpenge vi taler om. Novolog og A-Data opfylder Medcomstandarderne skriver du. Måske på programmer for læger eller andre behandlere, jeg har ikke checket det. Men i dag den 18. februar er de ikke medkom-godkendt til at afregne til regionerne for fodterapeuter. Og ClinicCare (Novolog) er ikke en gang godkendt til at håndtere henvisninger. Gå ind på www.Medcom.dk, vælg Medcom godkendte systemer, vælg Naturligvis bør varemærkeregistreringen håndhæves. Men I bruger en masse penge og energi på at håndhæve den der, hvor det betyder mindst. På breve og fakturaer der henvender sig til kunder vi allerede har. Og til andre behandlere - som vælger efter lister udsendt af regionerne. Der hvor Logo'et måske betyder noget, er på klinik-facader, og i reklamer. Det er der vi skal tiltrække nye kunder. Og der er beskyttelsen den samme, som den altid har været. Nemlig at fodterapeuter indberetter misbrug til sekretariatet. Du skriver at Klinik for fodterapi ifølge en analyse er et indarbejdet logo. Den analyse vil jeg gerne se: Hvordan var spørgsmålene formulerede? Hvem og hvor mange stillede man dem til? Og hvordan blev svarene efterfølgende behandlet? Venligst Lene Vestergaard fodterapeut@mail.tele.dk Kære Lene kalenderen Afregning, henvisning og fodstatus er først et officielt krav til itprogrammerne, hvis overenskomsten vedtages. Det er de eneste funktioner samtlige klinikprogrammer til fodterapi ikke har været MedCom godkendte til. En nuance jeg anser som irrelevant, når vi alle går og venter på om overenskomsten vedtages og de helt præcise skabeloner til disse MTV-seminar om diabetiske fodsår 10. marts 2011 kl. 14-17, Panum Instituttet Den 3. marts udkommer mtv´en om diabetiske fodsår og i den anledning afholdes et seminar om rapporten. Det koster 100 kr. at deltage i seminaret, og du kan tilmelde dig via www.sst.dk/mtvarrangementer eller hos Dorte Berger Olsen via dbo@sst.dk eller telefon 72 22 77 12. 6. internationale symposium om diabetes og graviditet 24.-26. marts 2011 i Salzburg, Østrig Det koster 480 Euro, hvis du tilmelder dig inden 17. januar 2011. Læs mere på www.kenes.com/dip funktioner falder på plads. It-leverandørerne kunne da godt have lavet nogle midlertidige løsninger, men da ingen vidste, hvordan det ville komme til at blive udformet, er det ikke alle der har udarbejdet dem. Hvis overenskomsten vedtages, kan jeg kun anbefale medlemmerne at holde øje med medcom.dk Analysen om ’klinik for fodterapi’ er blevet udarbejdet efter forespørgsel fra Patent- og Varemærkestyrelsen, og de har anerkendt grundlaget i den som tilstrækkeligt validt til at navnet kunne blive varemærkeregistreret. Melbourne Australasian Podiatry Conference 2011 (apodc2011) 26.-29. april 2011, Melbourne Conference & Exhibition Centre Temaet for konferencen er ‘at bestemme hastigheden’. Konferencen afholdes hvert andet år. Du kan læse mere om konferencen på www.iceaustralia.com/apodc2011 Noordwijkerhout i Holland. Læs mere på www.diabeticfoot.nl Fodens Dag 2011 Næste år afholdes Fodens Dag torsdag den 22. september. Det er gratis at deltage for medlemmer. Diabetic Foot Symposium 11.-14. maj 2011 afholdes den 6. internationale symposium om den diabetiske fod i 26 Venlig hilsen Tina Christensen International diabeteskongres 4.-8. december 2011, Dubai The international diabetes federation afholder international kongres om diabetes i fire dage. Du kan læse mere om kongressen på www.worlddiabetescongress.org, hvor programmet vil blive offentliggjort, når abstracts er blevet vurderet efter april måned. Du kan tilmelde dig fra juni måned. Diabetic Foot Study Group September 2012 i Potsdam, Tyskland www.dfsg.org efteruddannelse Landsforeningens kursuskalender Dato (Kursus) nr. Sted Plads Omtalt i nr. 8. april 2011 176 Viborg NEJ 10/2010 17. marts 2011 177 Albertslund JA 10/2010 Kom godt igang med indlæg 5. og 19. marts 2011 178 Vejle AFLYST 01/2011 Kom godt igang med indlæg 8. og 29. maj 2011 179 Lyngby JA 01/2011 Intro til New Feets indlægssystemer 4. april 2011 180 Albertslund JA 02/2011 Intro til New Feets indlægssystemer 4. april 2011 181 Randers JA 02/2011 Løbestilsanalyse for fodterapeuter IT for fodterapeuter (workshop) trin 2 forår på vej ”Stæren fryser på bladløs gren han putter bag vingen sit nøgne ben, isen blinker på vågen. Stakkels stær kom for tidligt i år , han fløjter ej om den grønne vår i skoven.” Sange må være med til at fremme vort forårshumør midt i denne beslutningernes og overvejelsernes tid. Vi har fået mange henvendelser om at oprette et løbestilsanalysekursus på Sjælland, men har måttet sande, at vi ikke har kunnet opnå de samme faciliteter, som vi har kunnet tilbyde i Jylland. Hvis I er interesserede i et kursus uden kameraer samt på et andet niveau er vi meget interesserede i at høre fra jer, så vi kan etablere et kursus for jer. I håbet om stæren snart kan finde en lun gren med blade sender vi mange kursus hilsener. Kursusafdelingen TILMELDINGSBLANKET Jeg tilmelder mig: Kursus nr: _______________________ Kursusnavn: �� Navn: �� Adresse: �� Postnr. og by: �� Uddannelsesår: ___________________ E-mail: �� Arb. tlf: _________________________ Privat tlf: _____________________________ Mobil: �� LasF medl.nr.: �� Dato: _ __________________________ Underskrift: �� HUSK: Tilmeldingen er bindende. Blanketten sendes til LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Fremsend venligst ikke check eller anden afregning, før du har modtaget indbetalingskortet for det kursus du har tilmeldt dig. 27 Ret til ændringer forbeholdes! Emne marts 2011 bog PLUS – rabatter d er batter bogplus bog PLUS Månedens bog i marts – 20% billig ere bøger Grundbog om hjælpemidler Du finder linket til BogPlus på vores hjemmeside www. lasf.dk Red.: Åse Brandt og Lilly Jensen Grundbog om hjælpemidler er den første danske bog om hjælpemidler, der kan støtte personer med funktionsnedsættelse til selvstændigt at udføre hverdagens aktiviteter. Bogen præsenterer centrale definitioner og referencerammer inden for hjælpemiddelområdet. Den omtaler de hyppigst brugte hjælpemidler samt deres egenskaber set i relation til forskellige brugergrupper. Grundbogen er rigt illustreret. Dens målgruppe er ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt fagprofessionelle inden for social- og sundhedssektoren. Normalpris: 398,00 kr. BogPlus-pris: 320,00 kr. 28 bog PLUS – mere end 1000 bøger bog PLU – din vej til vide bog PLU – altid gode tilbud bog PLUS – kun et kli k væk internt Kollegamøder Region Hovedstaden, Nord Kontaktpersonerne planlægger og koordinerer kollegamøderne, som alle medlemmer af foreningen kan deltage i. Du finder din kontaktperson på den sidste side i Fodterapeuten. : Overenskomsten Har du besluttet dig eller ej, så lad os samles for at blive klogere på, hvad vi skal stemme. Dato: Tirsdag 15. marts 2011 Tid: kl. 19.00 - 21.00 Sted: Slotsbyens Helsecenter, Sdr.Jernbanevej 23, 3400 Hillerød Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik 4541 4498/ privat mob. 2946 6086 eller mail: sb@tdcadsl.dk Pris: Deltagelse er gratis. HEWA og plastbøjler Birgitte Stampe fra HEWA kommer og viser nyheder. Der vil også være demonstration af plastbøjler og HEWA lægger materialet til, så vi alle får en mulighed for at prøve at arbejde med plastbøjler. Dato: Onsdag 30. marts 2011 Tid: kl. 19.00 - 21.00 Sted: Slotsbyens Helsecenter, Sdr. Jernbanevej 23, 3400 Hillerød Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik 4541 4498/ privat mob. 2946 6086 eller mail: sb@tdcadsl.dk Pris: 50 kr. FODENS DAG Så er det tid til at planlægge den årlige Fodens Dag. Dato: Onsdag 25. maj 2011 Tid: kl. 19.00 - 21.00 Sted: Slotsbyens Helsecenter, Sdr. Jernbanevej 23, 3400 Hillerød Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik 4541 4498/ privat mob. 2946 6086 eller mail: sb@tdcadsl.dk Pris: 50 kr. Region Hovedstaden, SYD Overenskomsten Pga.den snarlige afstemning om overenskomsten, afholdes dette kollegamøde,mhp. en dialog vedr. for eller imod. (VIGTIGT AT DU KOMMER) Sted: Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup 1. sal, lokale 8 Dato: Mandag den 14. marts 2011 Tid: kl. 18.30- 20.30 Pris: 20 kr. Tilmelding: Gitte Bo eller Anita Søe på tlf. 3259 9835 Omnicot elektrisk skalpel Heidi Gabrielsen kommer og viser den, og fortæller om sine erfaringer med den, og så skal vi tale planlægning af Fodens Dag. Sted: Amagerlandevej 71, 2770 kastrup, 1. sal, lokale 6 Dato: Onsdag 6. april 2011 Tid: kl. 19.00-21.00 Pris: 20 kr. Tilmelding: på tlf. 3259 9835 til Anita eller Gitte Bo Region sjælland, nord Overenskomst Dato: Onsdag den 9. marts 2011 Tid: kl. 19.00 Sted: Klinik for Fodterapi v/ Heidi Donnerborg, Klosterengen 137 A, 4000 Roskilde. (Ps: husk en stol samt 10 kr. til kaffe). Tilmelding: Til Tine på mobil 2813 5173 eller mail: kornerup16@mail.dk 29 eller til Malene Bossen på mail: malenebossen@gmail.com eller sms til: 4068 5767. Region sjælland, Syd En snak om overenskomsten samt kollegialt samvær Dato: Onsdag den 16. marts 2011 Tid: Kl. 19.00 Sted: Sundhedscentret, Havestuen, Sankelmarksvej 10, 4760 Vordingborg. Tilmelding: Senest torsdag den 10. marts 2011 til Yvonne på telefon 5573 3130 / aften 4046 2052 eller til Risse på telefon 5581 1310 Tilmelding nødvendig, da vi kun kan være 30 personer. Region Syddanmark, Syd Overenskomsten vil blive debatteret den 11. marts på busturen rundt i Sdr. Jylland. Der er stormøde den 6. marts, og vi har kollegamøde den 22. marts i Sønderborg, og kan derfor ikke presse endnu et møde ind. Kan du ikke komme til mødet den 6. eller på tur den 11, og har spørgsmål til overenskomsten, vil Anne Mathiesen, Sønderborg eller undertegnede være til rådighed (efter den 6. marts) i det omfang, vi er blevet informeret fra foreningen. Dato: Den 11. marts 2011 Tid: Oplyses ved tilmelding Pris: 350 kr. inkl. museumsentre, frokost og 2 retters middag. Excl. drikkevarer. Tilmelding: Senest d. 25. februar til Pia Larsen på mail: pogagram@mail.dk eller tlf. 7482 3126. internt Kommende kollegamøde: 22. marts 2011 i Sønderborg Fodens Dag Vi vil bruge aftenen til at tale om arrangementer i forbindelse med Fodens Dag. Dato: Mandag den 2. maj 2011 Tid: kl. 18:00 Sted: Mødet afholdes på Øster Højst Kro. Region Syddanmark, nord Overenskomsten Da flere af kollegaerne gerne vil mødes før stormødet, for at snakke overenskomst, foreslår jeg, at de som har lyst kan komme til møde på min klinik. Dato: Onsdag d. 23. februar 2011 Tid: kl. 19.00 Sted: Kirsten Obeling, Skansen 8, 6800 Varde, tlf.: 7522 0809 eller mail: blaabjerg100@hotmail.com man opkrævet turens beløb, lige meget om man deltager eller ej. Pris: Det kommer an på, hvor mange der tilmelder sig. Sidst vi var af sted var det ca. 550 kr. Overenskomsten Håber der kommer rigtig mange så vi kan diskutere overenskomsten inden vi stemmer. Overenskomsten Dato: Torsdag den 10. Marts 2011. Tid: kl. 19.00. Sted: Vejgård Bibliotek. Tilmelding: Senest den 9. marts til Pia Kristensen på tlf. 2530 0889 Dato: Tirsdag den 8. Marts 2011 Tid: kl. 19.00 Sted: Lokalcenter Rosengård, Ørbækvej 150, 5220 Odense SØ Tilmelding: Senest mandag den 7. marts Der bliver serveret kaffe/the/kage. Pris: 20 kr. Dato: Mandag den. 14. Marts 2011 afgang fra Odense kl. 6.15 Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er Fredag den 18. Februar 2011 på mail, madsen.charlotte0@gmail.com eller sms 2425 7076. Efter tilmeldingsfristen, bliver PS: HUSK Regionsmøde Tirsdag den 29. marts 2011 Fodens Dag Planlægning af Fodens Dag 2011 Dato: Onsdag den 4. Maj 2011 Tid: kl. 19.00 Sted: Lokalcenter Rosengård, Ørbækvej 150, 5220 Odense SØ Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er Tirsdag d. 26 april 2011 Pris: 50 kr. + lidt til drikkelse. Dato: Onsdag den 27. april 2011. Tid: kl.19.00 Sted: Vejgård Bibliotek. Region midtdjylland, nord Overenskomsten Region Syddanmark, fyn "Så kører bussen" Vi gentager vores fantastiske bustur igen i år. Denne gang går den til sjælland, hvor vi skal besøge Novo Nordisk, som vil fortælle om det nye indenfor deres område og HEWA, som vil gøre lidt reklame for deres produkter og kliniktøj. Det var SUPER Hyggeligt sidst, vi var afsted. Novo Nordisk vil sørge for kaffe/the og kage ved ankomsten, samt lidt frokost. Hewa vil sørge for at der er lidt "snack" inden vi drager tilbage til Fyn igen. Region nordjylland, nord Førstehjælpskursus Der undervises i følgende: Forhold på ulykkesstedet, hjertemassage/kunstigt åndedræt, standsning af store blødninger, lejringer, fremmedlegemer i luftvejene, alarmering, psykisk førstehjælp og situationsøvelser. Max. plads til 15 deltagere på holdet - så først til mølle princippet. Dato: Onsdag den 15. juni 2011 Tid: kl. 8.00 - 15.00 Sted: Odense Brandvæsen Adressen oplyses ved tilmelding Tilmelding: Hurtigst muligt, men ellers 1. maj 2011 - Tilmeldingen er bindende. Pris: Ved fuldt hold, koster det 500 kr. inkl. forplejning Tilmelding skal foregå på enten mail: madsen.charlotte0@gmail.com eller sms: 2425 7076 30 Dato: Torsdag den 10. marts 2011 Tid: kl. 18.00 Sted: Fodterapeutskolen Vester Alle 26, 8900 Randers C Tilmelding: Ikke nødvendig, bare mød op! Førstehjælp Vi vil genopfriske vores kendskab til førstehjælp 8meget populært sidste gang), så først til mølle princippet gælder (begrænset antal pladser). Dato: Torsdag den 24. marts 2011 Tid: kl. 18.00 Sted: Fodterapeutskolen Vester Alle 26, 8900 Randers C Pris: 50 kr. Tilmelding: Til Sissa Einers på tlf. 8641 4499 eller opese1961@yahoo.dk info Dermatologi To sygeplejersker fra dermatologisk afdeling kommer - nogle af spørgsmålene til dem har vi sendt efter mødet i januar. Dato: Mandag den 28. marts 2011 Tid: kl. 19.00 - 22.00 Sted: Regionshospitalet i Viborg lokale 23 - 24 Pris: 50 kr. incl. forplejning Tilmelding: Bindende og senest den 14. marts 2011 til hannebak@webspeed.dk eller fodterapi-brande@mail.dk Møde om Fodens Dag Dato: Torsdag den 28. april 2011 Tid: kl. 18.00 Sted: Fodterapeutskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers C Kontaktpersonernes adresser Region Nordjylland Connie Hansen, Slotsgade 62, 9330 Dronninglund, 9884 2480, Mobil: 2042 9865, blis@mail.dk Region Midtjylland, vest Hanne M. Bak, Brandlundparken 1, 7330 Brande 9718 3760 / 2125 3760, hannebak@webspeed.dk Region Midtjylland, syd Kate Nielsen, Hejnskildevej 18, Skjød, 8450 Hammel, 2270 0560, onkn1310@webspeed.dk Region Midtjylland, nord Sigridur Einarsdóttir, Trangstræde 9, 8900 Randers C, 8641 4499, opese@vip.cybercity.dk Region Syddanmark, nord Kirsten Obeling, Skansen 8, 6800 Varde 7522 0809, blaabjerg100@hotmail.com Region Syddanmark, syd Anne Matthiesen, Rylen 2, 6400 Sønderborg, 7443 0929 Region Syddanmark, Fyn Charlotte Virkelyst Madsen, Sødingevej 18, Sødinge, 5750 Ringe, 2425 7076, madsen.charlotte0@gmail.dk Region Sjælland, nord Tine Poulsen, Hovedgaden 30, 4330 Hvalsø 4640 7874, kornerup16@mail.dk Region Sjælland, Syd Yvonne Rasmussen, Parkvej 46 B, 4700 Næstved, 5573 3130, kyr@mail.dk Region Hovedstaden, syd Gitte Bo Møller Eilenberger, Italiensvej 14, 2770 Kastrup, 3259 9835 Region Hovedstaden, nord Susanne Brønnum, Holte Midtpunkt 20, 2, 2840 Holte, 4541 4498 / 2946 6086, sb@tdcadsl.dk Region Hovedstaden, Bornholm Lykke J. Jensen, Smallegade 8, 3730 Nexø, 5649 1304, lykke@fodterapeuten.dk Køb og salg annoncer og ledige stillinger kan du se på www.lasf.dk Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Etisk råd Formand: Heidi Gabrielsen, Alkmaar Allé 19 , 2791 Dragør. Tlf. 5219 1502, godfod@me.com Rådsmedlemmer: Linda Køhlskov Banke, Bratenvej 25, 5700 Svendborg. Telefon 2068 5536, mrsbanke@yahoo.co.uk Lene Munkholm, Lyngvej 5, 8850 Bjerringbro. Telefon 4015 4990, lmunkholm@hotmail.com Jeanet Maud Jensen, Engbækvej 22, 4000 Roskilde Telefon 4673 3610, juniorblomst@mail.dk Annie Madsen, Moltrupvej 77, 6100 Haderslev. Tlf. 7453 4852, fod77@mail.dk 31 Foreningens kontor Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Tlf. 4320 5120. Telefontid: Mandag-torsdag: 9.30-15.00, fredag: 9.30-14.00. E-mail: lasf@lasf.dk. Fax 4363 2440. www.lasf.dk Medarbejdere Mogens Andersen, sekretariatschef Tlf. 4320 5121 maa@lasf.dk Lene Rathsach, bogholder (fredag) Tlf. 4320 5132 lr@lasf.dk Heidi Sønnesen, kursussekretær Tlf. 4320 5124 hs@lasf.dk Pia Bondorph, kursusansvarlig (mandag og fredag) Tlf. 4320 5125 pibn@lasf.dk Karin Birk, kontorassistent Tlf. 4320 5122 kb@lasf.dk Henriette Riis Johansen, kontorassistent Tlf. 4320 5127 hj@lasf.dk Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder Tlf. 4320 5123 tr@lasf.dk Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder Tlf. 4320 5128 mh@lasf.dk Henrik Louring-Andersen, cand. jur. Tlf. 4320 5126 hla@lasf.dk Foreningens bestyrelse Tina Christensen, formand Vest: Øst: Ulla Dennild Berith John, næstformand Gyrit Madsen Mona Mikkelsen Vibeke Skjødt NielsenAnn-Britt Grønne Abildgaard 1. suppleant: Ann Charlotte Holm 2. suppleant: Susanne Rise Arbejdsløshedskasser FTF-A, Hovedkontor, postboks 220, 0900 København C, tlf. 7013 1312, www.ftf-a.dk ASE, La Coursvej 7, 2000 Frederiksberg, tlf. 7013 7013, www.ase.dk DANA, Vibevej 11, 2400 København NV, tlf. 7021 7575, www.dana-akasse.dk Medlemsforsikringer Kontakt RTM på telefon 4353 1444 eller www.rtm.dk/lasf Greve Centervej 90, 2670 Greve Fodterapeutskolen København Titangade 13 A. 4. sal, 2200 København N. Skoleleder Lykke Rønholt. Tlf. 3535 6622. Fax 3536 5727. E-mail: fodterapeutskolen@fodterapeutskolen.dk www.fodterapeutskolen.dk TRADIUM, Fodterapeutskolen Vester Allé 26, 8900 Randers C. (postadresse: Minervavej 63, 8960 Randers SØ) Inspektør Lone Egstrup. Tlf. 8710 0400. Fax 8710 0433. E-mail: fodterapeutskolen@tradium.dk www.tradium.dk Magasinpost UMM ID-Nr: 42767 Afsender: LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund