1. No category

 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Håndbog i hjernetræning
for ældre
Exp.: 143087-LLP-1-2008-1-ES-GRUNDTVIG-GMP
MINDWELLNESS PROJEKTET. Forbedring af ældre menneskers indlæringsevne og mentale sundhed Projektet er finansieret med støtte fra EU. EU og EACEA kan ikke
gøres ansvarlige for anvendelsen af de informationer der indgår i
denne håndbog.
MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Håndbog i hjernetræning for ældre
MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Titel: Håndbog i hjernetræning for ældre. Financieret af EACEA under Grundtvig programmet. Forfattere: MindWellness projektets partnerkonsortium: Forbedring af ældre menneskers indlæringskapacitetet og mentale sundhed. Nº exp.: 143087­LLP­1­
2008­1­ES­GRUNDTVIG­GMP. Dato: 12. juli 2010. MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
FORFATTER INFORMATION s. 7 1­. INTRODUKTION: DET ALDRENDE EUROPA s. 9 2­. BEVARELSE AF MENTAL SUNDHED. AKTIV ALDRING s.15 2.1­. Introduktion til læring i en høj alder s.15 2.2­. Teoretisk baggrund for betydningen af mental sundhed s.20 2.3­. Mental sundhed er ikke kun træning af hjernen 2.4­. Mindwellness projektet og aktiv aldring s. 23 s.27 3­. METODER I HJERNEFORSKNING: EN INTRODUKTION TIL TESTEN FRA PÉC UNIVERSITET s.29 4­. CASE STUDIES OM AKTIV ALDRING s.41 4.1-. Introduktion til den praktiske del af håndbogen
s.41
4.2 -. Europæiske projekter om aktiv aldring
s.42
4.3-. Eksempler på aktiviteter for aktiv aldring
s.45
5­. ØVELSER I HJERNETRÆNING s.54 5.1­. Introduktion s.54 5.2­. Hukommelse s.54 5.3­. Logisk tænkning s.59 5.4­. Bearbejdningshastighed s.64 5.5­. Andre øvelser s.66 6­ Nationale organisationer som støtter aktiv aldring
REFERENCER
s.73
s. 93
5 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
6 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
FORFATTERINFORMATION SPANIEN Jaione Santos og Beatriz Díaz‐Guardamino XXI INVESLAN, Euskalduna 11 1º dcha, 48008 Bilbao (Vizcaya), SPANIEN Tel.: +34 944703670, e‐mail: j.santos@inveslan.com ØSTRIG Mag. (FH) Christina Kunter Volkshilfe Steiermark – Institut Connect, Göstinger Strasse 213, 8051 Graz, ØSTRIG Tel.: +43 676870833020, e‐mail: christina.kunter@stmk.volkshilfe.at TYSKLAND Dr. Gerd Zimmer Institut für Projektbegleitung und Kompetenzentwicklung – pro‐kompetenz – e.V., Im Winkel 53, D‐18059 Rostock, TYSKLAND Tel.: +49 3814006082, e‐mail: info@pro-kompetenz.de DANMARK Bodil Mygind Madsen, Cand. Mag. Aarhus Social and Sundhedsskole, Olof Palmes Alle 35, 8200 Århus N, DANMARK Tel.: +45 23261290, e‐mail: sskabmm@sosuaarhus.dk ESTLAND Tiina Juhansoo, MD, PhD, Vice, Lektor i udvikling og internationalt samarbejde Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: + 372 6711730; + 372 5164866, e‐mail: tiina.Juhansoo@ttk.ee Anne Ehasalu, RN, Cand. Merc, Underviser i sygeplejelske afdelingen Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: + 372 6711738, e‐mail: anne.Ehasalu@ttk.ee Merike Kravets, Underviser af ansatte inden for plejesektoren Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: + 372 6711738, e‐mail: merike.Kravets@ttk.ee UNGARN Prof László Iván (professor of gerontologi and geriatri) Semmelweis Egyetem ÁOK.KUT. 1125 Budapest. Kútvölgyi út 4. V1/637. Geriátria. UNGARN Enikő Nagy (projektleder) Trebag Property and Project management Ltd, 09 Kossuth; 2094 Nagykovácsi, UNGARN Tel.: +36 26555221, e‐mail: pkovesd@trebag.hu Dr. András Huszár. Pécs Universitet. 7624 Pécs, Szigeti út 12. UNGARN Tel.: +36 72536230, e‐mail: andras.huszar@aok.pte.hu Dr. Iván Szalkai. Pécs Universitet. South‐Borsod Health and Social Cluster. 7636 Pécs, Gadó u.8. , UNGARN Tel.: +36 46555601 , e‐mail: ivan.szalkai@clusterforhealth.eu 7 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Dr. Pál Bilkei psykiater 1143 Budapest, Stefánia út 55. Tel.: Mobil: +36 309730789, e‐mail: gorzo@t‐online.hu. ITALIEN Paola Gargano (Master i jura) S&T soc. coop. – Via Po 40, 10123 Torino, ITALIEN Tel.: +39 011 812 67 30, e‐mail: p.gargano@setinweb.it POLEN Anna Grabowska, PhD PRO‐MED Co Ltd., ul. Dolne Migowo 16 C, 80‐282 Gdansk, POLEN Tel.: +48 601329795, e‐mail: anka.grabowska@gmail.com ENGLAND Bruce Macdonald Stockley, PhD Point Europa, The Manse, Garrett Street, Cawsand, Cornwall, PL10 1PD, ENGLAND Tel.: +44 1752822444, e‐mail: bruce.stockley@pointeuropa.org 8 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
INTRODUKTION. ET ALDRENDE EUROPA
Introduktion. Vedligeholdelse af det mentale helbred er afgørende for alle menneskers velvære. I alderdommen er der, sammen med visse fysiologiske forandringer, en tendens til at man oplever tab af mentale funktioner. Nogle af disse forandringer skyldes forskellige sygdomme eller uundgåelige aldringsprocesser. Mange af disse forandringer kan dog forebygges eller nedsættes ved at føre et aktivt liv og ved tage højde for forskellige andre faktorers betydning (f.eks. sund kost, sociale kontakter, fortsat læring, fysisk form osv.). Denne håndbog er målrettet mod at give brugerne et overblik over resultaterne af Mindwellness, som er et 2‐årigt internationalt projekt, der er finansieret af EU’s ”Grundtvig” program. Der er 11 projektpartnere i 9 lande, inklusive relevante specialister i voksenuddannelse, pædagoger, læger, universitetsforskere, ICT eksperter og socialforskere. I projektet har man udviklet undervisningsmateriale, som er målrettet mod ældre mennesker (i beskæftigelse eller pensionerede) for at hjælpe dem med at bevare mental fleksibilitet (www.mindwellness.eu ‐ training tool). Modtagerne af håndbogen er primært professionelle og eksperter, der arbejder med ældre mennesker samt socialrådgivere, sygeplejersker, plejere osv. Disse fagfolk kan bruge eksemplerne som retningslinjer til at komplementere og støtte de kurser og programmer, som de udvikler til deres ældre brugere. Denne håndbog er et supplerende materiale for ældre mennesker, undervisere og eksperter med interesse i dette område. 9 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Et aldrende Europa Aldring er en af de største udfordringer i det moderne Europa. På grund af forbedrede sundhedssystemer, bedre ernæring og bedre sociale forhold samt dalende fødselsrate er den forventede levealder stigende. Ifølge statistisk data fra Eurostat er andelen af befolkningen i alderen 65 år og derover nået op over 16 % i de fleste af de 27 EU lande. Figur 1: Befolkningsandel på 65 år og derover Farverne symboliserer:
Kilde: Eurostat. Sprog: Engelsk, tysk og fransk. EU (27 lande) EU (25 lande) Euro område (16 lande) lande) Euro område (15 lande) Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Forventet levealder og sundhed Mens de fleste mennesker for et halvt århundrede år siden døde inden de blev 50 år er den globale forventede gennemsnitslevealder i dag vurderet til over 65 år (data fra WHO). Den forventede levealder i Europa er steget endnu mere. Som figur 2 viser, er den forventede levealder i de europæiske lande steget markant, især hos den kvindelige del af befolkningen. 10 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 2: Vigtigste fertilitets og mortalitets indikatorer (nationale beregninger) Totale fertilitetsrate
Region/land
Forventet levealder ved fødsel
børn pr kvinde
2000
2007
mænd
2008
2000
2007
kvinder
2008
2000
2007
2008
83.5
EU Medlemsstater
Belgien
1.62
1.81
1.82
75.1
77.3
77.5
81.4
83.3
Bulgarien
1.27
1.42
1.48
68.2
69.2
69.5
75.3
76.3
76.6
Tjekkiet
1.14
1.44
1.50
71.7
73.7
74.0
78.4
79.9
80.1
74.3
Danmark
1.77
1.85
1.89
Tyskland
1.38
1.37
1.37
Estland
1.39
1.64
1.66
Irland
1.90
2.03
65.1
76.0
79.0
76.9
77.2
67.4
67.6
76.0
76.7
80.5
82.3
82.5
78.5
79.2
81.5
Grækenland
1.27
1.42
1.45
75.4
77.0
77.2
80.5
82.0
82.2
Spanien
1.23
1.40
1.46
75.6
77.7
79.1
82.5
84.1
85.2
Frankrig
1.89
1.98
2.02
75.3
77.5
77.5
82.8
84.4
84.3
Italien
1.26
1.37
1.41
76.5
78.4
78.8
82.5
83.8
84.1
Cypern
1.60
1.39
76.1
81.0
Letland
1.24
1.41
1.45
64.9
65.8
67.2
76.0
76.5
77.9
Litauen
1.39
1.35
1.47
66.8
64.9
66.3
77.5
77.2
77.6
Luxemborg
1.78
1.61
1.61
Ungarn
1.33
1.32
1.35
Malta
1.69
1.37
1.43
Holland
1.72
1.72
1.77
77.6
67.1
82.7
69.2
75.6
77.2
76.9
75.5
78.0
78.4
77.3
81.8
81.9
80.6
82.3
82.4
Østrig
1.36
1.38
1.41
75.1
77.3
77.6
81.1
82.9
83.0
Polen
1.37
1.31
1.23
69.7
71.0
71.3
78.0
79.7
80.0
Portugal
1.56
1.34
1.37
72.9
75.2
75.5
79.9
81.6
81.7
Rumænien
1.30
1.29
1.35
67.7
69.2
69.5
74.8
76.1
76.7
Slovenien
1.26
1.38
1.41
71.9
75.0
79.1
82.3
Slovakiet
1.29
1.25
1.33
69.1
70.5
70.9
77.2
78.1
78.7
Finland
1.73
1.83
1.85
74.1
75.8
76.3
81.0
82.9
83.0
Sverige
1.55
1.88
1.91
77.4
78.9
79.1
82.0
83.0
83.2
UK
1.84
1.90
1.94
75.4
77.6
80.2
81.7
Kilde: Eurostat. Sprog: Engelsk, tysk og fransk. Det er et fælles ansvar for staterne, samfundet og individet at ældes med et så godt helbred som muligt og bevarer det fysiske og mentale helbred. Folk er mere optagede af deres forventede helbred end af deres forventede levealder. Ifølge WHO kan ”forventet helbred” defineres som ”forventet levealder med et godt helbred og svarer sig til det gennemsnitlige antal år som et individ kan forvente at leve i en sådan fordelagtig tilstand”. 1 Biologiske træk ved aldring Det siges generelt, at aldring og en høj alder kommer til udtryk på mange forskellige måder, og at generationen i den tredje alder ikke bør ses som en grå masse af mennesker, men som en variation af normale og unormale aldringsprocesser. Det skal også understreges, at aldring ikke sker efter en ”kalender”. Der er markante variationer i livsstil og helbred hos forskellige ældre individer. Eftersom aldringen er afhængig af personens samlede livsforløb, kan den karakteriseres ved trækkene i den såkaldte funktionelle kapacitet (FC) i ens livsforløb. Den funktionelle kapacitet er den personlige kapacitet i forhold til de fysiske, mentale og sociale funktioner. Ifølge forskningen er de fysiske træk ved ”normal aldring” i alderen 30 – 90 år 1
www.who.org. Sprog: Arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk
11 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
følgende: • Muskelmassen og muskelstyrken mindskes med 30 % • Nerveledningen bliver 15 – 25 % langsommere • Hjernens vægt mindskes med ca. 300 gram • Antallet af smagsløg på tungen reduceres fra 240‐250 enheder hos mindreårige til 40 – 50 hos ældre • Mængden af blod der strømmer gennem kroppen reduceres med 50 % • Den vitale lungekapacitet reduceres med 50 % ved 75 år • Nyreudskilningsfunktionen mindskes med mere end 50 % • Synet og hørelsen påvirkes med 70 ‐80 % Det karakteristiske ved disse ændringer, som er en ”normal aldringsproces” er, at de individuelle, systemiske ændringer i celler, væv og organer kun begrænser den operative kapacitet med tiden, men homeostasis 2 ‐balancen kan bevares for altid. På den måde kan de ”tilfredsstillende” og de relative niveauer i en ”bæredygtig” sundhed bevares i en høje alder. Enhver ændring, som påvirker homeostasis negativt, tipper balancen og anses som en patologisk proces. En tidlig opdagelse af disse ændringer afgør mulighederne for at påvirke dem. Den største udfordring i aldringsforløbet er at erkende de normale og patologiske ændringer, deres forløb og den professionelle helbredelse af dem. Vi skal også tage den kendsgerning i betragtning, at individet kan påvirke disse ”normale aldringsprocesser”. Ifølge geriatrien, som er den videnskab, der beskæftiger sig med de fysiske og helbredsmæssige aspekter ved aldring, kræver det, hvis man skal definere livskvalitet i en høj alder, at man har fokus på følgende aspekter: • Individer er forskellige i deres aldring, der er ikke en såkaldt entydig aldringsmodel • En hurtig forringelse af organsystemet eller ‐funktionerne er altid en form for patologisk ændring snarere end det er en normal konsekvens af aldring • Reduceret kapacitet på grund af aldring forøger imidlertid mængden af risici, så i denne sammenhæng bliver livsstil og personlig tilpasning vigtig. • De ældre bliver ikke syge på grund af deres alder men på grund af patologiske processer. • En ny sygdom påvirker den mest sårbare og mest følsomme del af individets organisatoriske system. Erkendelsen af dette bestemmer behandlingsprogrammet. I den sene aldring opstår det man på engelsk kalder de såkaldte ”5 i’er”, som på dansk er: Ubevægelighed, inkontinens, ustabilitet, intellektuel forfald og iatrogenia 3 . (Engelsk: immobility, incontinence, instability, intellectual decline, iatrogenia). Der er adskillige tegn der anses som sygdomme i en yngre alder, men i den senere alder er de bare fænomener og konsekvenser af normale klager over aldring. Udover geriatri, som primært beskæftiger sig 2 Homeostasis: Et menneskes homeostasis er kroppens evne til fysisk at regulere det indre miljø for at sikre stabilitet som modsvar på
ændringer i det ydre miljø og i vejret.
3 Iatrogenisk uorden er ethvert problem, symptom eller sæt af symptomer forårsaget af en terapeuts handlinger eller behandlinger. Det kan
også være dårligt helbred, en uønsket effekt eller en komplikation der er opstået pga. medicinsk intervention eller behandling.
12 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
med helbredsmæssige aspekter ved aldring ud fra et medicinsk synspunkt, er der udviklet en ny videnskab, gerontologi. Gerontologi Gerontologi er studiet af aldringsprocesser og af individer fra de er midaldrende og fremover. Det indeholder: a. Studiet af fysiske, mentale og sociale ændringer hos aldrende mennesker b. Undersøgelser af de ændringer i samfundet, der hidrører fra vores aldrende befolkning. c. Anvendelsen af denne viden i politikker og programmer. Some et resultat af gerontologiens tværfaglige fokus, kalder fagfolk fra forskellige områder sig for ”gerontologer" 4 Gerontologien argumenterer for, at livskvaliteten hos en ældre person afhænger af forskellige fænomener, som er meget mere komplekse end menneskers medicinske helbred. De hovedfaktorer som bidrager til ældre menneskers velbefindende er: • Fysisk aktivitet • Kontakt med andre mennesker i sociale sammenhænge. • Sund kost. • Mental aktivitet. • Spirituelle links 5 Forskere inden for gerontologi hævder, at selvom mange faktorer ved aldring er genetiske, kan aldringshastigheden påvirkes ved en sund og aktiv livsstil, som tager de ovennævnte hovedområder i betragtning. Mht. fysisk form har forskning f.eks. vist, at både hjerte‐kar kapaciteten og muskelstyrken kan bevares eller styrkes ved regelmæssig træning, og det kan også forlænge livet, især livet som aktiv. Det samme gælder mht. mental sundhed. Det er bevist, at hvis vi holder vores hjerne aktiv og træner hjernen regelmæssigt, så styrkes de kognitive præstationer. Denne håndbog giver information om sådanne øvelser og du kan også finde mange eksempler i Mindwellness projektets online undervisningsmateriale. 6 Sociale aspekter ved aldring En høj alder blev tidligere betragtet som en kilde til visdom og erfaring. Ældre mennesker havde en respekteret rolle i samfundet og kunne bidrage til det sociale liv i fællesskaberne på mange niveauer inklusive familie og endda i politik (Bare tænk på Gerousia (Ældrerådet) i oldtidens Grækenland). I dag har fokus ændret sig i velfærdsstaterne. Individets ve og vel har højeste prioritet. At have succes i livet er blevet forbundet med ens præstationer på arbejdsmarkedet og værdien af den erfaring, der er samlet med årene, er mindsket. I dag betragtes ældre ofte som en byrde for samfundet. Folk som forlader deres job eller bliver pensionerede bliver ofte betragtet som økonomisk unyttige. Indkomsten hos pensionerede mennesker formindskes normalt, selvom der kan være nye udgifter til Association for Gerontology in Higher Education. www.careersinaging.com. Sprog: Engelsk
IVÁN,L.: A gerontológia rendszerszemlélete és gyakorlata. In: Gerontoló gia, Szerk. Semsei,1.: Debreceni Egyetem Eü.Kar,Nyíregyháza,3547.(2008). Sprog: Ungarsk
6 (www.mindwellness.eu –training tool. Sprog: engelsk, spansk, tysk, estisk, polsk, dansk, ungarsk og italiensk)
4
5
13 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
medicin eller øgede omkostninger ved at bo alene og ikke kunne dele sine udgifter med en partner. Fattigdom er (uanet om den er objektivt eller subjektivt) kun et af de problemer, størstedelen af ældre har. Andre faktorer er isolation (pga. tab af venner og slægtninge og social udelukkelse) og sygdomme, som medfører et gradvist tab af uafhængighed. Disse faktorer kan alle medføre depression, som også resulterer i forværring af kognitive præstationer. Derfor er det afgørende at kæmpe imod disse processer, både på det individuelle og på det politiske niveau. Vi kan selv bidrage meget til den sociale reintegration og helt eller delvis komme ud af isolationen. Håndbogen og online undervisningsmaterialet indeholder tips og øvelser til at hjælpe dig med dette. Konklusioner Der er mange faktorer, som påvirker de kognitive evner i den senere alder. Det siges, at ældre mennesker, ved at have en sund livsstil og træne krop og hjerne, kan nedsætte forfaldsprocessens hastighed. Generelt kan vi konstatere, at AKTIVITET er en nøglefaktor i forhold til at bevare livskvaliteten i en høj alder. Som nogle studier viser 7 , kan daglige opgaver og pligter effektivt påvirke den mentale og fysiske sundhed. Vedligeholdelse af den mentale sundhed anses som afgørende for en bæredygtig livskvalitet hos de ældre. Intellektuel kapacitet (IQ) kan forværres pga. aldring på flere områder, men der er adskillige felter, hvor præstationen kan forblive stabil selv efter en vis alder. Derudover kan erfaringsbaseret og følelsesmæssig intelligens være velbevaret eller endda forbedres, og dette kan kompensere for visse tab indenfor nogle af de kognitive områder. Vi håber, at vores håndbog og det tilhørende undervisningsmateriale kan støtte ældre mennesker i at bevare eller endda forbedre deres mentale velvære. IVÁN,L.: A gerontológia rendszerszemlélete és gyakorlata. In: Gerontoló gia, Szerk. Semsei,1.: Debreceni Egyetem Eü.Kar,Nyíregyháza,3547.(2008). Sprog:Ungarsk
7
14 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
BEVARELSE
AF DEN MENTALE SUNDHED
2.1 Introduktion til læring i en senere alder Hukommelsen er et af de tre fundamenter, som et fornuftigt liv er baseret på. De to andre er opfattelse og tænkning. Stort set alt hvad mennesket gør, afhænger af hvilken slags information vi får fra det omgivende miljø og bruger til at arrangere vores relationer til den omgivende verden med. Fra menneskets synspunkt er hukommelsen et tegn på, at man har tilegnet sig nyttige evner, vaner, information og viden til vedligeholdelse og udvikling af vores organisme, men også viden om og erfaringer i, hvad der er sårende eller skadeligt. Det er afgørende for udviklingen og bevarelsen af vores civilisation og kultur, at menneskene er bevidste om den fortsatte eksistens af os selv og vores efterkommere og ikke kun tænker på vores fortid og nutid, men også på planlægningen af fremtiden. Hukommelsen er ikke en enkelt mekanisme, men en gruppe af forskellige mentale evner. Eksistensen eller manglen på en type hukommelse betyder ikke nødvendigvis, at alle de andre typer for hukommelse samtidigt er eksisterende eller mangler (Tulving, E. s.25‐37.) Vi kan ikke adskille hukommelsen og læringen, de er tæt forbundne. Der er forskellige muligheder for at beskrive og klassificere hukommelsen. At huske dvs. at bevare består af tre stadier, som samarbejder, når hjernen fungerer normalt: Memorering, opbevaring og genkaldelse. I forbindelse med opbevaringen og brugen af den tilegnede viden kan man skelne mellem den semantiske og den proceduremæssige hukommelse. Semantisk hukommelse bestemmer den menneskelige viden om den omgivende verden. Den refererer til faktuel viden, som udsendes via symboler. Essensen af semantisk hukommelse manifesterer sig i viden. Semantisk hukommelse komprimerer information om den omgivende verden, samfundet og verbale opfattelser af det emne, som bliver behandlet. Det er muligt at beskrive de bevidste jfr. deklarative underinddelinger med ord eller verbalt. Proceduremæssig hukommelse er den proces, at vi ved, hvordan vi skal gøre noget for at nå vores mål. Den er mere forbundet med selve handlingen end med ideen, den kræver løbende øvelse, og det er muligt at udføre den automatisk uden at være opmærksom på den. Der er også aktiviteter, hvor semantisk hukommelse ‐ som indeholder information om det teoretiske grundlag for aktiviteterne ‐ er forbundet med den proceduremæssige hukommelse, som indeholder viden om, hvordan man opnår noget som er nødvendigt. 15 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Det er også muligt at klassificere hukommelse efter hvor lang en tidsperiode folk husker noget. Baseret på at kunne huske begivenheder inddeles hukommelsen i korttidshukommelse, mellemhukommelse og langtidshukommelse. Korttidshukommelse – varer i et sekund eller et minut. Den er baseret på en øget aktivitet i neuronerne, hvor nerveimpulserne cirkulerer midlertidigt i hukommelsesindtrykkets cirkel. Den anden mulige forklaring på korttidshukommelsen er, at den er en komponent af præsynaptisk facilitering eller stoppet genesis, som absorberer andre synapser tæt på den præsynaptiske del af nervecellen og det varer i sekunder eller minutter. Der er også en tredje mulighed: Forstærkning af den synaptiske udsendelse med akkumulering af store mængder af calcium i de præsynaptiske strukturer. Hvis mængden af calcium er større end mitrokondrierne eller endoplasmatisk reticulum selv kan absorbere den, så er tidsperioden hvor ”formidlernes” udskæring af sprækker i synapsen længere under indflydelse af calcium. Korttidshukommelsen agerer som en såkaldt arbejdshukommelse, og den kan kun bevare en vis mængde af information. Sensorisk hukommelse dvs. skansemæssig hukommelse varer meget kort tid: De sansemæssige oplevelser af at se, høre og føle bliver specielle refleksioner i sanseorganerne i en brøkdel af et sekund. Ekkohukommelse er en anden term for denne hukommelse. Alle friske sanseindtryk indsamles kortvarigt i den sensoriske hukommelse: Vi er bevidste om tid, sted og om os, selv om vi ikke tænker over det hele tiden. Hvis det er nødvendigt kan vi genkalde os det øjeblikkeligt. Mellemhukommelse skilles ud hos nogle forfattere og er en form for permanent hukommelse, der varer i nogle dage eller uger, og siden bliver til en permanent hukommelse eller forsvinder langsomt igen. Denne form for hukommelse er baseret på strukturelle såvel som på kemiske ændringer i præ‐ eller postsynaptiske strukturer. Langtidshukommelse er en hukommelse, som er tilgængelig også efter et antal år, ja i hele levetiden. Den permanente hukommelse opdeles i eksplicit og implicit hukommelse i forhold til den opfangede information. Deklarativ dvs. eksplicit hukommelse er forbundet med integreret tænkning som hjælper med at huske detaljer om omgivelser, tid, begivenheder, årsagsforhold, betyd‐
ningen af erfaring og noget, som er blevet glemt. For at opnå noget har den deklarative hu‐
kommelse brug for bevidsthed (sammenligning, evaluering osv.) Deklarativ hukommelse behandler viden og det er muligt at beskrive den verbalt. I den deklarative hukommelse kan vi skelne mellem episodisk eller autobiografisk (hukommelse for information og begivenheder som er forbundet med personlige erfaringer og en selv) og semantisk hu‐
kommelse. Deklarativ hukommelse er en del af den bevidste langtids‐hukommelse som er delt i semantisk og episodisk hukommelse eller informations‐ og begivenhedshukommelse. Informationen gemmes i langtidshukommelsen i lang tid, og det er muligt at hente den derfra. For eksempel har vi, hvis vi snakker om gårsdagens begivenheder, brug for langtidshukommelsen dvs. at begivenhederne fra ”i går” gemmes i hukommelsen og det er muligt at genkalde dem, hvis det er nødvendigt. Kapaciteten i langtidshukommelsen betragtes som ubegrænset. Det betyder også, at menneskets evne til at lære nye ting og til at tilegne sig ny viden bevares hele livet igennem. Den information som lagres i langtidshukommelsen kan være verbal, som billeder eller i form af en lugt. 16 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Non­deklarativ hukommelse er en del af den ubevidste langtidshukommelse, som kan inddeles i det at huske forskellige evner og funktionsmåder. Hukommelsen for funktions‐
måder gemmer information, som ikke kan udtrykkes verbalt, f.eks. tillærte evner, manerer og strategier, reflekser. Nogle gange kaldes den også proceduremæssig hukommelse. Der findes også beskrivelser af den såkaldte arbejdshukommelse. Det er en korttids‐
hukommelse, som er forbundet med de strukturer i langtidshukommelsen, som anvendes i intellektuelle aktiviteter, hvis et vist stadie af problemløsningen er afsluttet. Informationen i arbejdshukommelsen bevares i nogle sekunder. Arbejdshukommelsen er den centrale del i informationsbearbejdningen. Korttidshukommelsen kan kun bearbejde en vis mængde husket materiale. Den bearbejder bevidst og aktivt. Det afhænger af vigtigheden og kvalite‐
ten af informationen, om den ikke gemmer det eller om den sender det videre til langtids‐
hukommelsen. En bestemt bark‐lignende sektion bearbejder korrektionen af informations‐
enhederne så længe den bruges. Den nye information integreres i den eksisterende hukom‐
melse og tilsvarende lægges der en handleplan. I tilfælde af forstyrrelser i arbejdshukom‐
melsen vil en person ikke kunne huske, hvad der var til venstre, når vedkommende ser til højre. Arbejdshukommelsen sætter én i stand til at indsamle en stribe fakta fra korttidshu‐
kommelsen og den permanente hukommelse og analysere disse sammen og løse problemet på en logisk måde. Arbejdshukommelsen er også nødvendig for at afkode eksplicit hukom‐
melse og for at genkalde sig ting. Hukommelse kan forbindes med bevidst læring og i dette tilfælde er der tale om det at huske bevidst, eller hvis det er sket ubevidst, det at huske ubevidst . Under en læringsproces tilegner mennesket sig viden om den omgivende verden. Når man har opnået ny information, skal hjernen analysere om denne data allerede eksisterer og kun har brug for at blive genkaldt eller om der er brug for systematisering, afkodning og lagring på en måde, så den er tilgængelig og kan bruges på rette tid og sted. Perspektiveret hukommelse dvs. hukommelse som er rettet mod fremtiden hjælper med at tænke over fremtiden: F.eks. husker vi, at sidste uge i april skal vi stille uret en time frem, og i år falder påskeferien i begyndelsen af april. Flere faktorer påvirker hvor godt og præcist information lagres: Manglende opmærksomhed, træthed, alkoholindtagelse, hvis man er ked af det – alt dette kan forårsage forstyrrelser i lagringen af information samt i bevarelsen og genkaldelsen af den. Gentagelse er grundlaget for at bevare den tilegnede information. Samtidigt er det vigtigt at gentagelsesprocessen foretages med aktiv opmærksomhed, og at det ikke kun er en me‐
kanisk aktivitet. Gentagelse uden opmærksomhed er mindre effektfuld end med fuld koncentration. Afkodning er en aktivitet, hvor alle begivenheder og fakta huskes på en karakteristisk måde afhængigt af den mentale aktivitet under huskeprocessen. Afkodning kan styres ved hjælp af instruktion og øvelse under vejledning. Det er muligt at bevare og bruge den senere, dvs. at genkalde den. Forskellige objekter afkodes forskelligt, og på den måde er resultatet forskellige hukommelsesspor. En af de vigtige faktorer er i hvilket omfang 17 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
afkodningen behandler betydningen af materialet. Et allerede fortolket emne kan læres lettere end et uden mening. Evnen til at tilegne sig noget, afhænger mest af, hvad personen allerede ved. Folk forstår bedre de aktiviteter, som er blevet fortolkede, og allerede tilegnet viden hjælper i tilegnelsen af nyt stof. At huske og de vigtige dele af hjernen Vi lærer og husker konstant ny information og nye evner. Hvis vi bevidst planlægger at bruge den huskede information i fremtiden, forsøger vi at videresende den til de dele af hjernen, hvor det er muligt at lagre den. Hvis vi har brug for informationen, så bruger vi de hjernefunktioner som søger efter den lagrede information, og vi kan så bruge den. Det er observeret, at den venstre præfrontale bark‐lignende side er forbundet med det at huske i den episodiske hukommelse. Den højre præfrontale bark‐lignende side er mere forbundet med at læse data fra den episodiske hukommelse (genkaldelse). Dette resultatmønster kaldes HERA (Hemispheric Encoding/Retrieval Asymmetry)(dvs. Hemisfærisk afkodning/generhvervelses asymmetri). Korttids‐ og langtidshukommelsernes funktion er baseret på forskellige strukturer i hjernen og på deres gensidige samarbejde. Strukturerne i den indre lobus temporalis indsamler og bearbejder indkommende information, og herefter overføres informationen til hippocampus. Informationen tager en runde i hippocampus og vender tilbage til lobus temporalis, og informationen er højst sandsynligt blevet lagret i langtidshukommelsen. Thalamus dybt inde i hjernen spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at huske, informationen bearbejdes også her. Hukommelsen for tilegnede bevægelsesevner findes i nuclei basales. Pons og lillehjernen er vigtige ved bevaringen af visse reflekser. Den sensoriske hukommelse er lokaliseret i området for visse sanser i hjernebarken og tindingelappen , arbejdshukommelse, som er vigtig i forhold til at styre aktiviteter, er lokaliseret i frontallappen. Arbejdshukommelsens forskellige områder aktiverer de forskellige dele af hjernen, den vigtigste af dem er lokaliseret i den frontale del af hjernen, tindingelappen. Den venstre side af hjernen er vigtig for den verbale arbejdshukommelse. Huskeprocessen finder sted, når nervecellerne har udviklet motoriske kanaler og skabt komplicerede netværk. Som resultat heraf skabes det førnævnte netværk af nerveceller i hjernen i motoriske kanaler, hvor den viden og de evner som er tilegnede i løbet af livet lagres. De motoriske kanaler opstår i et utalligt omfang og erfaring skabes ud fra arkivet af permanente motoriske kanaler. Det er derfor en ældre hjerne er mere effektiv end en ung hjerne. Der kræves en elektronisk impuls, jfr. nerveimpuls, for at informationen kan komme videre. Kontaktområderne i nervecellerne sørger for udsendingen af information fra en nervecelle til en anden ‐ synapser der fungerer takket være af kemiske formidlingsstoffer. 18 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Det vigtigste formidlingsstof for hjerneaktivitet er acetylkolin. Det materiale som er husket, lagres i hjernebarken. Hjernens frontale område er vigtigere i forhold til at styre aktiviteter og især pandelappen og dens samarbejde med andre områder af hjernen. Styring af aktiviteter indikerer menneskets håndtering og er på den måde afgørende, idet al menneskelig aktivitet forudsætter styring. At glemme Den anden vigtige side af at huske er at glemme, som er en del af hukommelsen som helhed. Det er hurtigere at glemme i begyndelsen, når man påbegynder genkaldelsesprocessen og senere går det langsommere. Glemsel kan ske på to forskellige måder: Hukommelsesfragmenterne svækkes og forsvinder derefter helt, så de ikke kan findes eller genkaldes. En anden forklaring er baseret på den teori, at ny information bliver tilføjet til allerede husket information, hvilket gør det meget svært at genkalde. Afsluttende bemærkninger: I dag ved vi en del om læring, hukommelse og de faktorer, som medvirker til at støtte hukommelsens funktioner. Vi ved, at velvære, meningsfulde aktiviteter, undgåelse af hjernetraumer, sund ernæring, nødvendige fysiske aktiviteter og også træning af hjernen hjælper med at holde vores hjerne velfungerende og garanterer samarbejdet mellem nødvendige sektioner af hjernen og med at huske tilegnet viden og at finde den, når der er brug for den. 19 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
2.2 Teoretisk baggrund for betydningen af mental sundhed.
At takle en verden i forandring er forbundet med den menneskelige evne til at lære. Hukommelsen spiller en vigtig rolle i læring. At lære noget er en af de meste stressende former for mental aktivitet, idet det kræver opmærksomhed, får os til at sætte mål, planlægge vores tid og aktiviteter samt anstrenge os for at forstå den information, vi hører eller læser. Hukommelsen er evnen til at lagre ny information takket være forskellige funktioner og genkalde den, når det er nødvendigt. Under læring tilegner mennesket sig viden om den omgivende verden. Når man har tilegnet sig den nye information, skal hjernen analysere, om vi allerede besidder denne information og kun har brug for genkaldelse, eller om det er nødvendigt at systematisere, kode og lagre den på en sådan måde, at den kan genkaldes om nødvendigt og bruges på rette tid og sted. Sammen med normal aldring sker der også ændringer i hjernefunktionen. Det er meget individuelt og forekommer tydeligst i forbindelse med at huske og genkalde. Men aldring påvirker ikke håndteringen af hverdagslivet. Evnen til at lære bevares og hjernen fortsætter med at fungere. I forbindelse med læring er det vigtigste motivation og hårdt arbejde. Vi kan styrke vores hukommelse ved at lære hvordan vi lærer ved hjælp af nogle strategier. Hukommelsen består af mange specialiserede mentale processer, som alle er forbundne med indsamling og brug af en vis type af viden. Huskeprocessen finder sted, når nervecellerne har etableret motoriske kanaler og skabt et kompliceret netværk. Som et resultat skabes førnævnte netværk af nerveceller i hjernen med motoriske kanaler, hvor den viden og de evner, som man har tilegnet sig gennem livet, lagres. Motoriske kanaler opstår i utallige mængder og erfaring formes ud fra arkivet af permanente motoriske kanaler. Det er derfor en ældre hjerne er mere effektiv end en ung hjerne. Træningen af alle hjernens komponenter bidrager til at styrke hjernen. Opmærksomhed, koncentrationsevne og det at styre vores aktiviteter er vigtigt under læring dvs. at huske. Koncentrationsevne er forbundet med interesse for hovedemnet, tålmodighed, at afslutte det man har startet, korrekthed samt med evnen til at eliminere eksterne stressfaktorer. Fjern‐ eller langtidshukommelse omfatter vores tilegnede viden og evner dvs. fakta og evner. På genkaldelsesstadiet leder man efter den nødvendige information i langtidshukommelsen, og den videresendes til arbejdshukommelsen, hvor den kan tjekkes og bruges. Gentagelse påvirker genkaldelsen og derigennem også læringen. Hvis vi ikke gentager det, vi har lært tidligere, forsvinder det langsomt fra hukommelsen. Evnen til at lære noget nyt og bevare det i hukommelsen bevares hele livet igennem. For at bevare ny information anbefales det, at man forbinder den med ældre information, at tænke over forskellene og lighederne, at finde nye forbindelser, at forbinde alt dette med en emotionel oplevelse. Det er nyttigt at vide, at al husket information bevares i samme mængde og al den viden og alle de evner, man har lært tidligere bevares, men med alderen 20 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
kræver genkaldelse mere anstrengelse. Evnen til at genkalde ting bevares via skabelsen af forbindelser og identificering, og evnen til at lære bevares også. Det er vigtigt at forstå nyt materiale. I forståelsesprocessen hjælper evnen til at se noget velkendt i alt nyt. Jo mere en person har lært, jo mindre helt nyt er der. I ny information er der nogle fragmenter af ældre viden, og på den måde hjælper det til at huske ny information. Gennem årene bliver hukommelsen langsommere, og evnen til at lagre information bliver svagere. Men al den information, som er lagret tidligere, bevares udmærket i hukommelsen, ligesom tidligere. Hvis hjerneaktiviteten bliver langsommere, bliver huskeprocessen også sværere. Hjernefunktionen bliver langsommere i aktiviteter og der er brug for initiativ og anstrengelse. Forskellige faktorers påvirkning, f.eks. stress og træthed, øges – træthed og et hurtigt livstempo påvirker ældre menneskers hukommelse mere end de yngres. Det går ikke på samme måde som i ungdommen at fokusere på to eller flere aktiviteter parallelt, og på den måde har man brug for at koncentrere sig helt, når man skal lære noget. En sund ældre person kontrollerer sin hjerne og erkender de mindste problemer. Hjerneforskning viser, at pandelappens volumen mindskes hurtigere end andre dele. Ændringer i hjernefunktionerne, deres lokalitet og omfang påvirker meget individuelt. Ændringer forårsages også af den generelle helbredstilstand, mindsket aktivitet, faktorer der påvirker metabolismen samt andre genetiske faktorer. Evnen til at lære påvirkes af generelle sygdomme, usund livsstil og alkohol, mindre fysisk aktivitet, depression samt manglende sociale netværk. Den proces det er at holde hjernen velfungerende og håndtere livet, bliver støttet af uddannelse. En konstant brug af hjernen er vigtig for læring til udannelse af en selv, og også deltagelse i hobbyer, som kræver mental opmærksomhed så som kryds og tværs, quizzer, sudoku, osv. som ydermere giver mulighed for et velfungerende socialt netværk. For at styrke vores hjernefunktion kan man gøre meget selv, hvis man ved, hvordan hjernen fungerer og fornemmer sine behov og sin væremåde samt sine svage og stærke sider. Det påstås at en type mennesker, de såkaldte visuelle mennesker, observerer og husker det, de har set. Den anden type, de auditive mennesker, husker bedre det, de har hørt, og den tredje type, de kinæstetiske mennesker, husker den information, hvor de i forbindelse med modtagelsen af informationen oplevede fornemmelser forbundet med bevægelsen af muskler (Kidron, A. s.131). Forsker i pædagogik, A. Kidron understreger, at læring ikke bare er tilegnelsen af ny viden og nye evner, det er også at konfrontere sig selv og øvelsen i at overvinde naturlig dovenhed. Læringsevnen er baseret på principper og taktikker, som gør tilegnelsen af viden og evner nemmere, mere effektivt og også interessant. Læring er en proces, som starter med fastlæggelsen af læringsmål, planlægning af tid og med evnen til koncentration. En vigtig hjælp er selvstimulering og blokering af negativ tænkning som følge af at blive ældre. Det er godt at huske, at ”gennem vanskeligheder baner vi vejen til stjernerne”, og ”gentagelse afføder visdom” ‐ Disse ordsprog virker både for ældre og yngre. Ønsket om at tilegne sig ny viden indikerer et godt mentalt helbred, og det er derfor værd at anstrenge sig for. 21 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Det er lettere at lære, hvis informationen er interessant for én og nødvendig i fremtiden. Derfor er det nyttigt at gøre det klart for sig selv, hvor man skal bruge informationen, og at minde sig selv om det. Hvis man har lært noget så forsøg at bruge det. Det, man allerede har lært, sætter sig fast. At lære andre noget er den bedste måde at lære noget fuldstændigt på. Med alderen har mennesker erhvervet sig en pakke af viden og erfaringer, som sætter dem i stand til fortsat at deltage aktivt i samfundsaktiviteter, at opleve alt nyt, at yde sit bidrag til det og blive ældre med værdighed og lykke. 22 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
2.3. Mental form er ikke kun træning af hjernen Fysisk velvære, sport ”Der er mere end rigeligt bevis for at fysisk træning er godt for hjernen og giver fordele så som lavere kolesteroltal og blodtryk, men her er mere: Det kan forstørre din hippocampus, den del af hjernen som er ansvarlig for dannelsen og lagringen af nye erindringer samt for stedsansen – evnen til at finde rundt. I en artikel som skal trykkes i tidsskriftet Hippocampus rapporterer forskere, at ældre mennesker som er i god fysisk form generelt har en større hippocampus og bedre stedsans end personer, som er i mindre god form”. 8 Derudover bliver mennesker født med en naturlig evne til at bevæge sig. Selv som babyer kan vi bevæge en hånd eller et ben ubevidst. Bevægelse er et medfødt mennesketræk. Fysisk aktivitet gør kroppen stærkere, mens manglende motion kan skabe helbredsmæssige problemer. Efterhånden som vi vokser op og udvikler os, bliver vi bevidste om de bevægelser vi foretager os. Det bliver vores egen beslutning, om vi vil starte med eller fortsætte med fysisk aktivitet. I dag bruger vi flere og flere timer på arbejdet, ofte sidder vi ned foran en computer. At sidde ned foran din computer eller på arbejdspladsen i flere timer ad gangen kan forårsage stive muskler, smerter i bækken og i lænd og i det lange løb rygsøjlens forfald. Mennesker er skabt til at bevæge sig, ikke til at sidde ved et skrivebord i ti eller flere timer om dagen. Før eller senere kan timer tilbragt i en stilsiddende tilstand have alvorlige følger for helbredet. Fordelene ved fysisk aktivitet er ubestridelige. Fysisk aktivitet har en fordelagtig effekt på både kroppen og hjernen, de fysiske og psykiske sider af livet komplementerer hinanden. Derudover påvirker fysisk aktivitet systemerne i kroppen (hjerte‐kar, åndedræt, nerver, muskler, knogler, led, ledbånd og immunforsvar) til at arbejde sammen på en positiv måde,. Modsat er manglende motion en risikofaktor for kroniske sygdomme. Tag i betragtning at fysisk aktivitet hverken er dyrt eller tidskrævende. Du behøver ikke dyrt udstyr eller specielt tøj, da fysisk aktivitet kan foretages næsten overalt med næsten intet udstyr. Men en generel anbefaling er at foretage mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet 5 dage om ugen. Mens du ser på forskellige former for fysisk aktivitet og sport, anbefaler vi Kinesioterapi, Chuan som et generelt forslag. Vi anbefaler stavgang, Yoga eller Tai Chi som daglig rutine Kinesioterapi. Roden af ”kinesio‐” er det græske ord ”kinesis”, der betyder bevægelse. Oprindelsen af ordet ”terapi” er det græske ”therapeia”, der betyder ”service”, der nu om dage fortolkes som helbredende behandling af sygdom eller handicap Ifølge American Kinesiotherapy Association 9 er Kinesioterapi anvendelsen af
videnskabeligt baserede øvelsesprincipper, som er afpassede til at øge styrke, udholdenhed og
mobilitet hos personer med funktionelle begrænsninger eller hos dem, der ønsker forbedret
8
9
BEGLEY S. (2009,http://blog.newsweek.com/blogs/labnotes/archive/2009/02/25/old-age-old-brain-maybe-not.aspx Sprog: Engelsk.
The American Kinesiotherapy Association.www.akta.org. Sprog: Engelsk
23 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
fysisk kondition. Bevægelse anses som en nøglefaktor i ethvert behandlingsprogram. Derfor skal
man træne regelmæssigt, hvis man vil forblive sund. Den akademiske basis for kinesioterapi is "kinesiologi," defineret som studiet af træning og bevægelse, den akademiske disciplin for fysisk uddannelse. Den henviser til det systematiske studie af menneskelig bevægelse og fysisk aktivitet inklusiv produktionen og kontrollen af bevægelse eller træning set ud fra en anatomisk, fysiologisk, biomekanisk, psykosocial, funktionel eller anden relevant synsvinkel Til MindWellness projektet blev der udvalgt 15 øvelser til at illustrere alternative metoder til fysisk aktivitet, så som øvelser som kan foretages foran en computer. På den måde kan du få passet fysisk aktivitet ind i en travl arbejdsdag og komme uden om den almindelige undskyldning om at ”der ikke er tid til at træne”. Du kan lave udstrækning, styrkelse og afslapningsteknikker, mens du sidder foran din computer ((Fig. 3). Når du laver den foreslåede øvelse, skal du bruge en stabil stol uden hjul, korrekt holdning, motivation og din yndlingssang. Det er vigtigt med den rigtige holdning: Sæt dig ret op på stolen, sæt fødderne på jorden og hold ryggen lige, og dit ansigt skal være fremadrettet under øvelserne. Brug den rette åndedrætsteknik: Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Figur 3: Kinesioterapi – et eksempel på en øvelse Kinesioterapi­øvelse Sid ret op på en stabil stol med fødderne fladt på gulvet. Hold din ryg lige mens du laver denne øvelse. Hold dine hænder sammen foran dig med håndfladerne mod hinanden og peg fingrene nedad som vist. Pres dine hænder sammen. Hold denne position i 8 sekunder og slap af. Mens du laver denne øvelse, skal du trække vejret gennem næsen og puste ud gennem munden Kilde: Øvelse nº11 from Mindwellness Træningsmodul. www.mindwellness.eu – træningsredskab. Sprog: Engelsk, spansk, tysk, estisk, polsk, dansk, ungarsk og italiensk. Stavgang defineres som fitness gang med specielt designede stave. Dette udvikledes via en skitræningsaktivitet, der var kendt som ”ski‐gang”, udenfor sæsonen, ”bakkespringning” eller ”skiskridning” som en måde at træne året rundt. Skigang og bakkesprining med stave er blevet praktiseret i årtier som træning på tør jord til brug i langrendskonkurrencer. Skitrænerne så succesen hos skiløbere på verdensklasseniveau, som brugte skistave om 24 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
sommeren til skigang og bakkespringning, og det blev en etableret form for træning uden for sæsonen til skiløb. Vandrere med knæsmerter opdagede, at de kunne gå bedre med et par vandrestave, og dette reducerede eller fjernede ofte hofte‐ knæ‐ og fodsmerter. Rygsæksturister fik ofte færre smerter i ryggen, når de brugte stave. Vi anbefaler at bruge Google til at finde mere information om stavgang. Vi kan starte med “Nordic Walking Step” af Dawid Downer, som er verdens første bog om stavgang, udtænkt, skrevet og udgivet på engelsk 10 . Den Internationale Stavgangssammenslutnings hjemmeside findes på http://inwa‐
nordicwalking.com/Home/tabid/93/ctl/Terms/language/en‐US/Default.aspx. 11 De erfarne stavgængere, som er en af de bedste kilder til information og råd om stavgang har deres portal på http://www.nordicwalkingonline.com/ 12 Videnskabelige artikler om stavgang findes på http://intraspec.ca/nordic‐walking‐
overview.php 13 Yoga er blevet studeret og udøvet i Østen i tusindvis af år. I Vesten, hvor man skal klare de stressende krav fra det moderne liv, har man først for nyligt opdaget de styrkende og fredfyldte fordele ved denne oldgamle kunst. Mens yoga løsner spændinger og træthed fra kroppen, klarer det også tankerne og reetablerer energiniveauet. Det giver øget koncentrationsevne og bedre opmærksomhed og tilfredshed. Følgende links anbefales: ‐ Beginner Yoga with Shiva Rea: http://www.youtube.com/watch?v=8SSEZmXNXGY&feature=fvste3 14 ‐ Yoga for seniors http://www.youtube.com/watch?v=bvZ65v6dypc 15 ‐ Chair Yoga for seniors: Twisting Exercises http://www.youtube.com/watch?v=pWJwYwdmZM0 16 ‐ Chair Yoga for seniors: Chair Yoga for Seniors: Warrior Stretches http://www.youtube.com/watch?v=EtoEMRTwJeQ Tai Chi Chuan kan også anbefales til at holde hjernen i god form. Tai Chi Chuang er en form for træning, som opstod som et resultat af observation af naturen og ordnen i verden ‐ praktiseret i Kina til forbedring og pleje af helbredet samt som selvforsvar. Tai Chi er resultatet af tusindvis af års søgning i Kina efter opskriften på lang levetid og øget livskvalitet. Det er en grundigt udvalgt serie af øvelser, som kan laves uanset alder og køn samt i alle fysiske og helbredsmæssige tilstande. Læs mere på http://www.nordicwalkingstepbystep.com/cbpage.htm.
Informationen gives på engelsk
12 Informationen gives på engelsk.
13.Informationen gives på engelsk. Google’s oversættelse kan bruges.
14, 15 ,og 16 Informationen gives på engelsk
10
11
25 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Mål og retningsliner i Tai Chi Chuang træning er som følger: • Bidrager til at bringe kroppen og sindet i harmoni. • Tai Chi bevirker, at udbrændte og stressede personer finder indre balance. De bliver som resultat heraf roligere, mere koncentrerede og modstandsdygtige overfor stress. • Støtter helbred og helbreder sygdomme. Tai Chi hjælper med at helbrede følgende sygdomme: Forhøjet blodtryk, mavesår og sygdom i tolvfingertarmen, gigt, astma, hjertesygdomme, fordøjelsesbesvær og neuroser. • Foryngelse og sikring af lang levetid. For at læse mere om Tai Chi’s historie, kig på: ‐ http://www.itcca.org/site/content/org/authYangStil/index?lang=en 17 Adskillige film om Tai Chi findes på: ‐ http://www.google.pl/search?q=Tai+Chi+Chuan++english&hl=pl&client=firefox‐
a&hs=Wn9&rls=org.mozilla:pl:official&prmd=v&source=univ&tbs=vid:1&tbo=u&ei=GSYW
TK3QE8WaOLGfnKQM&sa=X&oi=video_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CEEQqw
QwAw 18
17
18
Informationen gives på følgende sprog: Engelsk, tysk og italiensk.
Informationen gives på engelsk
26 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
2.4. MindWellness projektet og aktiv aldring Som vi har set i den tidligere analyse, er EU i dag karakteriseret af den progressive aldring i befolkningen i alle medlemslandene. I betragtning af denne situation og de videnskabelige bevis på at intellektuel stimulering hjælper med at bevare det mentale helbred samt det faktum, at kognitive træningsprogrammer har permanent effekt på voksnes intellektuelle præstationer, er Mindwellness projektet målrettet mod at udforme et træningsredskab, som vil fremme den intellektuelle stimulering af folk over 50, både pensionerede og dem som stadig er i arbejde, og gøre uddannelse mere ”sjov” og attraktiv hvilket vil bidrage til motivation af deltagerne. I Mindwellness projektet glemmer vi imidlertid ikke, at mentalt velvære ikke kun er træning af hjernen, men velvære kræver, og påvirkes af, generelt velvære i alle områder af livet. Projektet deler dette synspunkt med WHO som i 2002 præsenterede forslaget om Aktiv Aldring som retningslinje for sikringen af en høj livskvalitet for de ældre borgere. WHO (World Health Organization) definerer Aktiv Aldring som en ”proces med optimering af mulighederne for sundhed, deltagelse og sikkerhed for at styrke livskvaliteten, når folk bliver ældre. Det gælder både individer og befolkningsgrupper. Aktiv aldring gør det muligt for folk at realisere deres potentiale for fysisk, socialt og mentalt velvære gennem hele livsforløbet og deltage i samfundet, mens man giver dem passende beskyttelse, sikkerhed og pleje, når det er påkrævet” 19 . Selv hvis de går på pension eller bliver syge, kan ældre mennesker stadig yde et rigt bidrag til deres samfund, fællesskaber og familier, da de fortsat kan deltage aktivt på mange måder inklusive de sociale og de åndelige. Konceptet Aktiv Aldring er rettet mod at styrke ældre mennesker over 50 år i at forblive aktive. Et af hovedmålene for WHO’s politiske ramme for Aktiv Aldring er at øge den forventede levetid og forbedre livskvaliteten for ældre via den aktive deltagelse, som bidrager til styrkelse af fysisk, mentalt og socialt velvære. Dette projekt bekender sig til denne holistiske opfattelse af Aktiv Aldring og ”sindsvelvære”, og vil nå målsætning på tre forskellige niveauer: Først og fremmest via inddragelse af aktive ældre, som stadig arbejder, i målgruppen af brugere af træningsmaterialet, hvilket giver øget værdi til projektet. På grund af manglende specifikke træningsprogrammer til aktive mennesker over 50 år vil MindWellness være banebrydende indenfor dette område. For det andet er udarbejdelsen af MindWellness træningsværktøjet samt denne håndbog resultatet af forskellige aktiviteter, som er udført af partnerne i løbet af de første år af projektets levetid. MindWellness projektet inddrog allerede på analysestadiet produktets kommende brugere i samarbejdet. Via udbredelsen af projektet har hver partner udviklet 19
World Health Organization (2002, ”Active Ageing: A policy framework”. WHO, Geneve.
27 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
et netværk af kontakter, som inkluderer personer over 50 år og eksperter inden for undervisning af ældre. Disse eksperter hjælper konsortiet som rådgivere i den proces, hvor undervisningsmaterialet udarbejdes. De ældres aktive deltagelse i projektet er en tillægsværdi, som gør det muligt for konsortiet at styrke deres engagement i konceptet aktiv aldring, hvilket vil være det grundlag, som undervisningsmaterialet bliver udviklet ud fra. Endelig og primært, gennem inddragelse af dette synspunkt i designet af trænings‐
redskabet og håndbogen. Træningsmaterialet indeholder ikke kun hjernetræning, men også andre aktiviteter og anbefalinger som kan forstærke konceptet aktiv aldring (Sport, ernæring, kommunikation, kunst, fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde, ICT osv.). I den praktiske del introducerer håndbogen case studier om aktiv aldring, der kan tjene som eksempler for fagfolk, som arbejder med ældre, og også for folk over 50 år, som ønsker at finde aktiviteter og forslag til at forblive aktive. MindWellness træningsredskabet fokuserer på tre primære kognitive evner i udviklingen af dets hjernetræningsprogram: Hukommelse, bearbejdningshastighed og logisk tænkning. Med det formål at inkludere konceptet aktiv aldring i indholdet indeholder træningsredskabet også modulder som: • Computer og internet, som skal introducere brugen af ICT og mulighederne på Internettet for mennesker over 50 år. • Sanser, der fokuserer på vigtigheden af sanserne i opfattelsesevnen i den ældre alder og fornøjelse via kunst. • Rejser og sproglæring i en høj alder, med det motiv at lære at rejse, og at rejse for at lære. • MindWellness og sociale netværk, som forklarer vigtigheden af at have sociale kontakter og giver råd i den henseende. • Sund ernæring for mennesker over 50 år, fokuseret på vigtigheden af ernæring for at forbedre vores helbred og velvære. • Fysisk form, dette modul understreger at en sund krop er lig med et sundt sind. 28 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
METODER INDEN FOR HJERNEFORSKNING: EN INTRODUKTION TIL
PÉCS UNIVERSITETETS TEST
Den videnskabelige baggrund for Mindwellness programmet Ved aldring bliver nedbrydningsprocesserne mere og mere tydelige, hvilket er et alvorligt problem både for personen og samfundet. De første tegn på kroppens aldring opstår, når man er i 50’erne. På det tidspunkt er mindskningen af redoxpotentialet også tydeligt. Faldet i redoxpotentialet ledsages af flere ændringer og sygdomme, kaldet oxidativt stress, der betragtes som en almindelig grund til adskillige sygdomme. Ændringer, der er resultat af det mindskede redoxpotentiale, bidrager til hæmmet cellefunktion og celledød og fører til sidst til mindsket celletæthed. Figur 4: Faldet i redoxpotentialet (antioxidantpotentialet)med alderen Plasma GSH redox (­mV)
Alder Kilde: forfatterens egne studier Hvad er de karakteristiske ændringer relateret til aldring? • Udledningen af elektrisk potentiale i nervetrådene bliver mindre. • Ændringer i den grundlæggende metabolisme og forskellige stofskifteprocesser. • Tab af muskelfunktioner (inklusive de glatte karmuskler). Disse fænomener medfører forskellige symptomer, da de spiller en afgørende rolle for mindskningen af den mentale funktion omkring 50 års alderen. 29 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Det første symptom er tabet af hukommelse. Hukommelse afhænger af intelligens, uddannelse og personlighed. Ayurveda beskriver tre primære personlighedsgrupper, som naturligvis er indbyrdes forskellige, inklusive kort‐ og langtidshukommelse. Ayurveda (en 4000 år gammel indisk medicin der er baseret på observation) skelner mellem 3 hoved personlighedstyper, Vata, Pita and Kafa. De forskellige personlighedstyper er også karakteriseret ved deres hukommelse og mentale processer. Vata‐typen er kendetegnet ved forbedret korttidshukommelse, Kafa‐typen ved forbedret langtidshukommelse og Pita‐
typen ved forbedrede logiske evner. Dette viser også, hvilke evner, der kan være under gennemsnit. Hvis der er forskel mellem de eksisterende og de forventede mentale evner, antages dette at være patologisk og i disse tilfælde kan de terapeutiske muligheder inden for Ayurveda, så som diæt, meditation og brugen af specifikke lægeurter, bruges. Den ”vestlige type” for medicin betragter biologiske betingelser, der afviger fra det normale som en sygdom, men i nogle tilfælde er disse biologiske afvigelser kun karaktertræk. Figur 5: Hvordan fungerer vores hjerne? Reptilhjernen (A), Pattedyrsstadiet (B), Kognitive funktioner (C), Kilde: http://www.healingrevealed.com/human_brain.html 20 Hjernen studeres ud fra forskellige aspekter, da forsøget på at undersøge et system med et lignende kompliceret system er et interessant emne ud fra en erkendelsesteoretisk vinkel. Udviklingen af hjernen viser tre forskellige niveauer, som er bygget oven på hinanden. Det første niveau er det oldgamle krybdyrsstadie (reptilhjernen), som er ansvarligt for de grundlæggende livsfunktioner, det andet er det oldgamle pattedyrsstadie, mens det tredje niveau er ansvarligt for de kognitive funktioner, for mennesket. Den strukturelle opdeling af hjernen er velkendt. Den del, som styrer de kognitive funktioner, er hjernemassen og andre dynamiske områder inden i. Disse områder er blevet 20
Informationen gives på engelsk.
30 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
undersøgt bredt, og lokaliseringen af forskellige funktioner er blevet beskrevet uddybende. Tidligere troede man ikke, at neuroner kunne reproducere sig, og sådan forklarede vi tabet af kognitive funktioner, som blev observeret under aldring som et resultat af reduceringen af antallet af neuroner. I dag er der et voksende antal beviser for, at neuronerne kan formere sig, og det er mest hippocampus, som er ansvarlig for hukommelsen. Den svækkede kognitive funktion er skyldes snarere tabet af neuron dendritter. Under de optimale betingelser kan gamle neuroner også afføde nye dendritter. En aldrende hjerne kan tilpasse sig til nye betingelser og kan også ændre det synaptiske mønster. Mængden af neutrofil, som er et særligt stof som produceres af cellerne, hænger sammen med neuronalt stress. Selve stoffet gør det muligt for cellerne at tilpasse sig optimalt til det funktionelle stress. Udvidede områder aktiveres af netværket af neuroner ved at studere, tænke og forbedre hukommelsen. Neuronerne fungerer ikke alene, men i velkoordinerede netværk. Ved aktivering har disse celler en effekt på hinanden i forskellige mønstre, og derfor kan de forskellige områder efter en hjerneskade erstatte hinanden. Derudover kan ofte anvendte områder også udvide sig (forbedringen af evnen til at finde vej uden kort blandt taxi‐ chauffører i London). Organiseringen af hjernen er kun delvis hierarkisk, men også parallel, matriks‐lignende, og på den måde kan den tilpasse sig varierende stress. Hjernen fungerer ligesom en computer, eftersom den bruger et område med arbejdshukommelse i pandelappen. Rutinelignende processer kræver mindre aktiverede kortikale områder uafhængigt af kompleksiteten i selve processen, hvilket forklarer det faktum, at rutinemæssige processer ikke er involveret i udviklingen af hjernen. Neuroner, som tager del i de kognitive funktioner, bliver midlertidigt mere aktive hvilket fører til nyopståede cellulære forbindelser, idet de aktiverede celler bliver overlæssede efter kort tid. Forskellige stimuli, som påvirker neuronerne, overføres til det elektriske potentiale, som sluttelig fører til cellens udskilning af forskellige kemiske stoffer ‐ disse er kendt som neuronale sendere. Disse kemiske stoffer repræsenterer informationsstrømmen mellem neuronerne. Hastigheden af de elektriske stimuli er højere end hastigheden af det kemiske stof og på den måde danner cellen nye kemiske døre (synapsis) til forbindelse med andre celler. Selve systemet af netværk fungerer som forbindelse mellem forskellige stimuli. Opdagelsen af den fraktale model var et afgørende skridt for udforskningen af hjernen. Modellen siger, at i en lille del af en enhed, bliver selve enheden gentaget. Hjernen består af adskillige fraktale systemer, hvor forskellige beslutninger gentages på forskellige niveauer. 31 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 6: Billedet er lavet med let fraktal 3.5 software af forfatteren. Kilde: Pécs Universitet. Forbindelser mellem cellerne (synapsis) er ansvarlige for dynamiske processer i hjernen. I de ubrugte områder kan celledød observeres, både hos unge og gamle mennesker, uafhængigt af alder, men aldring øger risikoen for celledød. Dette betyder ikke, at informationen går tabt, men den lagres i andre cellulære forbindelser. Ved at tænke ændres og udvikles hjernen, og dette er grundlaget for læring gennem hele livet. Hjernen giver os tilstrækkelige signaler og mønstre (kognitive mønstre) for at udløse konstant forbedring og fornyelse. Ved at huske forvandles informationen i den kognitive hjernefunktion takket være den permanente feedback på de dynamiske processer. Det er sådan, information revideres og modificeres. På grund af strukturen i netværket og den fraktale opbygning er tænkning ikke lokaliseret på ét sted i hjernen. Idet de konstant arbejdende netværk når nye områder, påvirker den ydre og indre information funktionen af disse netværk. Indsigtsfuld erfaring og traumer, særligt i den højre parientallap med deres særlige energiske struktur, udløser en konstant besvarelse fra hjernen, det er det vi kalder den indre monolog. Hjernen bruger meget energi. Det organ, som kun udgør 3 % af kropsmassen, kræver 20 % af energimetabolismen. På den måde er passende perfusion og iltdannelse uundværlig. Følelser repræsenterer et særligt område indenfor de kognitive processer. Som vi så før, kan følelsesmæssige tegn slutte sig til de funktionelle netværk og på den måde kan lyde og dufte indeholde følelsesmæssigt indhold. Derfor kan kognitive funktioner ikke evalueres uafhængigt af psykiske og emotionelle betingelser. Dette faktum understøtter opfattelsen af, at udnyttelse af følelser i behandlingen af demens kan være en lovende ide. Ikke bare at huske forskellige ord og tal, men også udvikling af tålmodighed og passende refleksion over situationer betragtes som en væsentlig faktor i bevarelsen af kognitive funktioner. 32 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Hukommelsen Selve hukommelsen befinder sig i hippocampus, hvor nye dannelser af synaptiske forbindelser og også hastig vækst i neuronerne kan observeres som følge af hukommelsestræning. Hukommelsen udvælger løbende informationer, og på den måde vil kun de vigtige begivenheder (bestemt af følelsesladede valg) bevares. Følelsernes positive rolle er tydelig, da man hos ældre mennesker kan observere tab af hukommelse, depressive symptomer og manglende selvværdsmekanismer som et ubevidst, selvudslettende mønster. Som nævnt tidligere virker hukommelsesprocesser som et netværk, der kan lokaliseres i forskellige områder af hjernen. For eksempel er der fundet 20 forskellige steder, der kan aktiveres via matematiske handlinger, mens grundlæggende matematik kun bygger på tilføjelse. På grund af denne multi‐centrerede lokalisering er der stor sandsynlighed for, at de forskellige stimuli kan påvirke hinanden. Følgelig er brugen af alle de seks sanser den bedste måde at forbedre hukommelsen. Størstedelen af mennesker er af den visuelle type, et mindre antal er af den auditive type. Disse sanser kompletteres og intensiveres af lugt, smag og af følelserne. En anvendelig måde at forbedre hukommelsen på er at kombinere forskellige fornemmelser: farver, farver, stemmer, smag, dufte, følelser med fragmenter af hukommelsen. For at gøre den måde, vi tænker, nemmere, skaber vi mønstre, vi bevarer lettere minder som passer i mønstrene, mens vi glemmer billeder, som ikke passer ind. Der er et voksende antal beviser for at mennesker, som træner regelmæssigt, mister hukommelsen langsommere end andre. Dette kan skyldes øget intracerebral cirkulation og iltdannelse og også være en konsekvens af netværkssystemerne i hjernen. Vi kan inddele hukommelsen i henhold til forskellige aspekter: A. 1. ”Flydende” hukommelse bruges til at lære ny information. Dette er den mest sårbare hukommelse under aldringen. 2. ”Krystal” hukommelsen eller lagringshukommelsen, hvor gamle minder lagres, dette bevares rimeligt gennem aldringen. B. 1. Korttidshukommelsen. Den har en ganske lille kapacitet. Nogle forfattere har rapporteret at denne del af hukommelsen ikke kan bevare mere end 7 informationsenheder samtidigt (et telefonnummer). Denne ”arbejdshukommelse” er lokaliseret på grænsen af pandelappen og parietallappen tæt ved opmærksomhedens og bevidsthedens placering, på den måde er der forskellige knudepunkter mellem dem. I arbejdshukommelsen lagres og bearbejdes minder også. Den information, som kommer ind i korttidshukommelsen, enten forsvinder 33 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
eller overføres til langtidshukommelsen, hvis informationen bekræftes. Mentale kort og orienteringsevnen er tilknyttet hippocampus. 2. Langtidshukommelsen. Minder fra fortiden lagres her, det er årsagen til at ældre mennesker husker fjerne begivenheder, mens de glemmer den nye information. Langtidshukommelsen betragtes som en kemisk hukommelse. Den er sammensat af: a) Episodisk hukommelse, som lagrer begivenhederne i vores liv og vores personlige erfaringer gennem tiden. b) Semantisk hukommelse lagrer den generelle viden fra verden samt fra det liv, vi lever. c) Metahukommelse, bevarer erkendelser vi er nået frem til. d) Prospektiv hukommelse, består af vores fremtidsplaner. Metoder til at bevare vores hukommelsen: • Hvis en person er distræt, bør vedkommende lave en liste over de opgaver, der skal laves. Dette påvirker hjernen på to måder: 1. Løbende overvejelser over et problem hjælper med stabiliseringen af hukommelseskredsløbene. 2. Opgaven (en mængde informationer) bevæger sig ind i dybere dele af hjernen ved at blive en rutine, og på den måde kan arbejdshukommelsen behandle ny information. • Alain S. Brown metoden: At opbygge hukommelsen og bevare et minde består af enheder. Disse enheder er opmærksomhed, gentagelse, association og bevaring. Man skal være opmærksom på den opgave, som bør huskes, den skal forbindes med noget information, som allerede er lagret. Dette bør gentages med mellemrum, og siden bør det genopfrisket en gang i mellem. Passiv gentagelse hjælper ikke med bevaringen, mens aktiv fremkaldelse er mere effektiv. • ”Neurobic”: En moderne metode til at holde hukommelsen frisk. Den er baseret på hukommelsens netværksstruktur. Metoden bekræfter forbindelserne mellem forskellige lokaliteter ved at bruge forskellige impulser via forskellige fornemmelser. Neurobic bruger muligheden til at forbedre forbindelserne mellem bark, det limbiske system og hippocampus. Kombinationen af varieret og spredt information, fri associering (brainstorming) udvikler de neuronale knudepunkter rimeligt, mens passive aktiviteter (at se tv, rutineøvelser) slet ikke hjælper. • Meditation: Det er tilsyneladende en passiv aktivitet, men i hjernen er optaget af bearbejdning af indre information og med modtagelse af information under grænseværdien. Under meditation arbejder hjernen på en lav bølgefrekvens som kaldes alfarytme. Der skelnes mellem tre forskellige typer meditation: 1. Orientalsk meditation er karakteriseret ved passiv tømning‐modtagelse. 34 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
2. Autogenetisk træning, hvor man prøver at koncentrere sig om at ændre den indre organfunktion, og på at regulere det vegetative nervesystem. 3. ”Mind control” (tankekontrol). Vi bruger alfarytmen til at opnå forskellige mål ved at bruge vores hjerner. Figur 7: Sammenligning. Pandelapper
BASELINE
Pandelapper
MEDITATION
Kilde: Alex Hankey. Studies of Advanced Stages of Meditation in the Tibetan Buddhist and Vedic Traditions. I:A Comparison of General Changes. eCAM2006;3(4)s.513–521 Forskning om meditation har vist, at regelmæssig træning forlænger leveperioden og stimulerer hjernefunktionen. Det kan ses på MRI billederne, at aktiviteten i parietallappen og pandelappen øges via meditation. En introduktion til den kognitive test 21 .. Online Mindwellness testen er en særligt designet test, hvis primære mål ikke er at måle den organiske dementation, men at vurdere den faktuelle status for den aldrende hjerne og objektivt måle den organiske forbedring, som opnås under en 4 – 6 uger lang træning og derved bevise effektiviteten af træningen. MWQ3 undersøgelsen er en fuldstændig objektiv instrumentmåling, som specifikt kan måle antallet af forbindelser mellem nerveceller og påvise hjernens operationshastighed. Denne teknologi bruges til at måle graden af demens forårsaget af organiske forstyrrelser, atherosclerose eller infektionssygdomme og til at påvise tidlige forbedringer. Demens er en organisk sygdom, som påvirker det centrale nervesystem, især hjernen. Demens kan være degenerativ, atherosclerose eller en betændelsestilstand. Inden testen 21
Testen findes på www.mindwellness.eu.Træningsværktøj. Sprog: Engelsk, spansk, tysk, estisk, dansk, ungarsk og italiensk.
35 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
skal alvorlige tilfælde af organisk demens udelukkes, da der i disse tilfælde ikke længere er håb om forbedring, og derfor vil de påvirke effekten og resultaterne af testen negativt. Ifølge international litteratur lider 10 % af mennesker over 60 – 65 år af uopretteligt mentalt forfald. 20 % af 85‐årige er påvirkede af demens, samt hver tredje person over 90 år. Hvis der er mistanke om denne tilstand skal MMMS+C 100 point testen foretages med hjælp fra en klinisk psykolog, hvilket giver mere information om patientens nuværende tilstand. Resultatet skal omdannes til MMSE testen. Disse personer skal udelukkes fra Mindwellness projektet test, da de har brug for særlig neuropsykiatrisk behandling. Ifølge træningsplanen skal patienter med demens udelukkes ved en præ‐screening, og ellers skal den første test foretages. De, der har brug for det, bør have tid til at øve, da ikke alle ældre mennesker er vant til pc. Efter online testen skal medlemmerne af forsøgsgruppen vælges. Grupperne bør være sammensat af mindst 10, og maximalt 15, men optimalt 12 personer. Varigheden af et træningsforløb er normalt mellem 4 – 6 uger. Det grundlæggende koncept er at have 2 – 4 aktiviteter om ugen i den første del, 2 ‐3 i den anden og 2 i den sidste del. Hvis det er muligt, er det også godt med 4 aktiviteter om ugen. En aktivitet bør vare mindst 1,5 – 2 timer. Ved den første aktivitet præsenterer deltagerne sig selv, deres fortid og deres ønsker. Hver aktivitet skal indeholde spil, enten tidligere valgt eller efter gruppens valg. I gruppen skal der dannes undergrupper på 4 – 5 personer, hvilket forbedrer sammenholdet, og konkurrenceånden fremtvinger en forbedret hjerneaktivitet, og de nye opgaver bidrager hurtigt til reproduktionen af nye dendritter, forbindelserne mellem nervecellerne. De sociale opgaver, og fornemmelsen af succes hjælper deltagerne med at generhverve den selvtillid, de har tabt som følge af forfald i hjerneaktiviteten. Efter 6 uger med træning skal online testen foretages igen, og hvis træningen har været succesfuld, vil forbedringerne manifestere sig selv via den tid, det tager at udføre testen og de højere points, der scores. Hvor det er muligt skal kontakten mellem deltagerne opretholdes, for eksempel ved at etablere en udpeget chatkanal, hvor fremtidigt samarbejde er muligt. Træningen bør tilbydes til foreninger, som arbejder med pensionister samt til ledere af plejehjem og pensionistforeninger. Metoden og den praktiske brug af den skal læres under særlige træningsforløb for alle repræsentanter fra samtlige benævnte organisationer i hvert deltagende land. Målet med anvendelse af gruppeterapi i forebyggelse af demens samt forbedring af den nuværende tilstand: • At udvikle følelsen af at være en del af et fællesskab. • At udvikle aktiviteter for grupper (spil osv.) for at give muligheden for følelsen af mental succes i et fællesskab. • Mulighed for fælles oplevelser. • At skabe menneskelige kontakter. Måling og undersøgelse af gruppeterapien succes: Effekten af individuel‐ og gruppeterapi kan vurderes via verbale og nonverbale intelligenstests, personlighedsspørgeskemaer og projektive prøver: 36 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Intelligens test: • MMSE test: Bruges i begyndelsen af forløbet, vurdering af den nuværende tilstand. • Modificeret MINI MENTAL STATE Bruges i begyndelsen af forløbet, vurdering af den nuværende tilstand. • RAVEN test: En nonverbal prøve som måler logiske, essensfindende og opfattelsesmæssige evner. Testen kan gentages hver uge og resultaterne kan relateres til effektiviteten af behandlingen. • MAWI (Wechsler intelligenstest): Især opgaver , der er designede til at måle PQ (praktisk intelligens kvotient). • OTIS I., II. test: Spørgeskemaet bedømmer status på den lærte, verbale viden samt de logiske evner. Ved intelligenstestning bør de verbale og nonverbale dele hver uge vurderes i skiftende rækkefølge. Personlighedsundersøgelser MMPI spørgeskema: I begyndelsen og afslutningen af forløbet. Spørgeskemaet giver en omfattende status på den patient, der gennemgår psykoterapi. Testen som er udviklet af os, er delvist baseret på MAWI spørgsmål vedrørende korttidshukommelsen, som en aldersrelateret variabel, og delvist på opgaverne i MINI MENTAL STATE testen som undersøger funktionen i pandelappen. Testen er en online test, som skal laves af deltagerne i gruppeterapien på en computerfil, som så kan vise testresultaterne og den nuværende mentale status. Onlinetesten samt gruppeterapien kan primært benyttes af mennesker, som endnu ikke lider af aldersrelateret demens, men som gerne vil forebygge det ved at være opmærksomme på mulige advarselstegn. Testen kan gentages hver uge eller hver anden uge, og resultaterne viser effektiviteten ved gruppeterapien. 37 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
38 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
HÅNDBOGENS PRAKTISKE DEL 39 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
40 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
CASE
STUDIER OM AKTIV ALDRING
4.1. Introduktion til den praktiske del af håndbogen For at integrere konceptet Aktiv Aldring i Mindwellness resultaterne har partnerskabet forsket i praksisser og aktiviteter, som støtter dette koncept på ethvert regionalt, nationalt og europæisk niveau. Den praktiske del af håndbogen har til formål at introducere et udvalg af disse aktiviteter, som har inspireret partnerne i projektet til designet af træningsværktøjet og udviklingen af projektet. Professionelle, som arbejder med ældre som undervisere og/eller facilitatorer, kan bruge disse eksempler som retningslinjer til supplering og støtte af de kurser og programmer, som de udvikler til de ældre, der skal træne. Blandt de introducerede case studier kan man finde følgende: Først og fremmest vil vi gerne præsentere nogle europæiske projekter, der ligesom Mindwellness arbejder med emnet Aktiv Aldring i Europa. De fleste af disse projekter er finansierede af EU‐kommissionen eller andre offentlige institutioner. Disse forslag er pionerer indenfor Aktiv Aldring og de kan alle anvendes som best practice i integrering af konceptet Aktiv Aldring i aktiviteter så som: uddannelse, migration, frivilligt arbejde, deltagelsesprocesser, osv. Endelig introducerer vi case studier og eksempler på Aktiv Aldring på det fysiske, sociale og uddannelsesmæssige niveau. De fleste af disse praktiske eksempler er integreret i Mindellness‐træningsværktøjet som anbefalinger til et supplement til hjernetrænings‐
aktiviteterne i programmet. 41 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
4.2. European Projects om emnet Aktiv Aldring SAGE – Promovering af de ældres detagelse. ”Sage – Seniorer deltager i at skabe deres liv” var et 2‐årigt projekt (2006‐2008) som blev finansieret af Leonardo da Vinci II programmet. Programmet var rettet mod at skabe et specifikt træningsmateriale til mennesker (primært i alderen 50+) som arbejder med seniorer, eller for seniorer i forskellige servicesektorer, for at sætte dem i stand til at udvikle og implementere deltagelsesprojekter for seniorer. I projektet betyder ”deltagelse” at mennesker, som er påvirkede af særlige foranstaltninger, rent faktisk deltager i politisk og social planlægning samt beslutningsprocesser vedrørende disse foranstaltninger, rettet mod en bred involvering af offentligheden og de pågældende mennesker. Ved at antage rollen som facilitator forsøger man på den ene side at give strukturer og muligheder, som sætter seniorer i stand til at deltage i planlægning og beslutningsprocesser angående seniorservicer, og på den anden side prøver man at mægle mellem forskellige interessegrupper. Deltagelse involverer et aktivt medborgerskab og rådgivning, hvilket fører til styrkelsen af individet. Det fremmer et miljø, hvori forandring repræsenterer folks ønsker, og styrker social og økonomisk sammenhæng. Yderligere information om projektet kan indhentes på: http://www.sage‐eu.com/ 22 . Aktiv Aldring blandt ældre indvandrere i Europa (AAMEE) AAMEE projektet (2007‐2009) fokuserede på at promovere Aktiv Aldring samt social, kulturel og økonomisk integrering af seniorer, som er tilflyttere eller har en anden etninsk baggrund og lægge vægt på frivillige aktiviteter og fremkomsten af nye kulturelt sensitive produkter og servicer, for eksempel indenfor bolig, pleje, uddannelse, fritid, kultur og marketing. Dette blev gjort på baggrund af praktiske og videnskabelige aktiviteter og forskellige tilgange. ”AAMEE” projektet blev promoveret af Intergenerations‐, Familie‐, Kvinde‐ og Integrationsministeriet i staten Nordrhein Westfalen i Tyskland og Direktoratet for Beskæftigelse, Sociale anliggende og Ligestilling. Yderligere information om projektet findes på: http://www.aamee.eu/index.php 23 Project ELLA I Ella projektet (2005‐2008) udviklede man et koncept om uddannelse af frivillige til ”uddannelsesformidlere”, som arbejder med ældre patienter, der er indlagt på klinikker. Grundlaget for konceptet var en intellektuel term, som ikke definerer ”læring for ældre” som en øgning af viden og kompetence, men som en ”videreuddannelse” for den ældre og den frivillige, når de mødtes. 22
23
Indformationen gives på engelsk.
Informationen gives på engelsk, fransk, tysk, ungarsk, poslk og hollandsk
42 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Konceptet indbefatter en modulært opbygget læseplan og praksisorienterede retningslinjer. Disse produkter er rettet mod organisationer, som kvalificerer frivillige, tildeler dem opgaver på plejehjem og støtter dem i deres arbejde. Konceptet fuldendes med et certifikat, som er designet til gennemskuelighed og sammenlignelighed i træningsindholdet og de tilegnede kvalifikationer inden for Europa . De udviklede produkter blev afprøvet af projektpartnerne og offentliggjort i ca. 20 af EU’s medlemslande. Projektet blev finansieret af EU via Sokrates fonde, og fandt sted fra 2005 til 2008. Yderligere information om projektet findes på http://www.projekt‐ella.eu/cms 24 Fra isolation til inklusion i2i ‐ projektarbejdet fokuserede på identificering og forbedring af foranstaltninger, som sætter grupper, som er i multi‐dimensionel risiko for social eksklusion til at deltage fuldt ud i samfundslivet. Der var særlig stor fokus på at styrke initiativer blandt ældre mennesker og for ældre mennesker om etablering af støttenetværk til disse initiativer. Som et af de primære produkter i i2i ‐ projektarbejdet har alle de involverede partner‐
regionerne udviklet Regionale Handleplaner . For at hjælpe folk og foreninger, som arbejder med, eller er interesserede i regionale handleplaner har projektpartnerne skrevet ”Retningslinjer for handling” (Guidelines for Action). Baseret på den erfaring, der er opnået i projektet, er dette en håndbog, som kan downloades fra websiden og den er rettet mod at give en indsigt i, hvordan en sådan handleplan kan udarbejdes. Yderligere information om projektet findes på: http://www.i2i‐project.net 25 LARA – Læring ­ et var på aldring LARA projektet (en opfølgning på projekterne LISA og LENA, som handlede om at skabe og bevare effektiv læring for ældre voksne) gør brug af erfaringer fra regionale projekter til at fremme et syn på læring som værende en afgørende del af Aktiv Aldring. LARA‐grupperne udvikler et program for voksenundervisere, som viser relationen mellem læring og alder samt giver praktiske løsninger på, hvordan man bruger dette inden for gruppeindlæring. Projektet søger at støtte voksenundervisere i udviklingen af responsiv undervisning og læring. Ved at give tid til refleksion vil projektet via overvejelser om god praksis indenfor Europa, gennemgang af holdningen til, samt realiteterne i forhold til, aldring, mulighederne for at selvredigere eksisterende faglige kompetencer, samt en handleplan for tilegnelsen af nye, udgøre et bidrag til kompetenceudvikling for voksenundervisere i partnerlandene og i Europa. Projektet startede i december 2008 og varer indtil november 2010. 24
25
Informationen gives på engelsk og tysk..
Informationen gives på engelsk
43 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Yderligere information om projektet findes på http://www.laraproject.net 26 SLIC ­ Sustainable learning in the community SLIC var et projekt, som blev finansieret af EU kommissionen under GRUNDTVIG programmet og som varede fra december 2007 til januar 2010. SLIC drejede sig om det aldrende samfund og om at fremme af Aktiv Aldring. Målene var at udvikle nye praktiske metoder til at hjælpe ældre mennesker med at se deres tidligere erfaringer og personlige evner i et nyt lys samt at udforske nye og potentielle muligheder for læring og engagement i samfundet. Dette blev opnået via udviklingen af en model til en innovativ workshop, som er beskrevet i en håndbog. SLIC blev koordineret af Røde Kors i Østrig. Ni organisationer fra seks europæiske lande, Østrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Italien og England deltog i projektet. Yderligere information om projektet findes på: http://slic‐project.eu 27 26
27
Informationen gives på engelsk.
Informationen gives på engelsk, italiensk, ungarsk, finsk og holllandsk.
44 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
4.3. Eksempler på Aktiv Aldring De følgende skemaer opsummerer eksempler på Aktiv Aldring og er organiseret i tre kategorier: ‐
Fysiske aktiviteter. ‐
Sociale aktiviteter. ‐
Uddannelsesmæssige aktiviteter. De fleste af disse eksempler er integrerede i MindWellness træningsværktøjet som anbefalinger til at supplere programmets hjernetræning. Fysiske aktiviteter e­senior.eu w akcji (e­senior.eu i aktion) (Polen) Kategori: Stimulering eller træning af: Sociale relationer, fysisk velbefindende, sprog og rejser Hukommelse, logisk sans, bearbejdning, sprog, fysisk form. Stimuleringsniveau: Lav 2 3 4 Høj Påkrævet IT ­ kendskab: Andre påkrævede forudsætninger: Der anbefales basalt IT‐kendskab Læse og forstå tekster, skrive beskeder, god fysisk form, samarbejdsevner. Beskrivelse af aktiviteten Projektet „e‐senior.eu i aktion” har som mål at integrere og aktivere medlemmerne af seniorklubben på Gdansk Tekniske Universitet. Der er tilbud om computer workshops med elementer af e‐learning. Seniorer inviteres til udendørs møder hvor den viden og de evner, de har opnået gennem e‐kurserne vil blive fremvist. Følgende e‐kurser er tilgængelige: ABC PC, Stavgangsklub, Fitness klub, Foto Klub, Engelsk Klub, e‐card workshop. Den praktiske effekt af træningen bevises ved seniorernes deltagelse i Sokrates Grundtvig partnerskabsprojektmøder. Under de internationale møder bliver de erfaringer og evner, som er erhvervede i “e‐senior.eu i aktion” projektet præsenteret af seniorer 45 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Fordele i det daglige liv: Aktivering og udvikling af evner i internetbaseret kommunikation, træning af kommunikation på engelsk og bevarelse af god form ved deltagelse i fysiske aktiviteter (Kinesioterapi, Stavgang). Nogle referencer til yderligere information: http://e‐senior.eu/ 28 http://utw.moodle.pl/ 29 Program for forebyggelse af afhængighed ­ LA CAIXA (Spain) Kategori: Stimulering eller træning af: Mentale, fysiske og sanseaktiviteter Sanser, hukommelse, sprog og krop Stimuleringsniveau:: Påkrævet IT kendskab: Lav 2 3 4 Høj Andre påkrævede forudsætninger: Ikke nødvendigt, men for at kunne følge Fleksibilitets‐ og hurtighedsøvelserne kræ‐
aktiviteterne hjemmefra får man udleveret ver ikke et særligt fysisk niveau nogle DVD’er. Beskrivelse af aktiviteten Det er et initiativ indenfor rammerne af spanske sparekasse “La Caixa”, i samarbejde med flere offentlige myndigheder. Dette program til forebyggelse af afhængighed henvender sig til folk over 50 år, som ønsker at forebygge afhængighedssituationer via deltagelse i workshops. Disse workshops foregår i flere spanske byer, og konkret i social‐kulturelle centre. I disse workshops bliver der organiseret forskellige aktiviteter for at bevare mobilitet, opfattelsesevne, hukommelse, og også for at forbedre disse evner. Workshopperne ledes af en socialmedarbejder, som er specialiseret i helbredsmæssige emner og som programlægger øvelserne og løser mulig tvivlsspørgsmål, der kan opstå. Når workshoppen er slut, kan deltagerne fortsætte arbejdet hjemmefra via en gratis guide og en DVD. 28
29
Teksten findes på engelsk.
Teksten findes på engelsk og polsk
46 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Fordele i det daglige liv: Vedligeholdelse og forbedring af de fysiske og mentale evner samt personlig autonomi og sociale relationer gennem gruppearbejdet. Nogle referencer til yderligere information: http://obrasocial.lacaixa.es/personasdependientes/prevenciondependencia_es.html 30 Trekking Ruter i Castile La Mancha (Spain) Kategori: Stimulering eller træning af: Fysisk aktivitet i gruppe Bevægelse, fysisk aktivitet og sociale relationer. Stimuleringsniveau: Lav 2 3 4 Høj Påkrævet IT kendskab: Andre påkrævede forudsætninger: Ikke påkrævet Praktisere trekking normalt og have en middel fysisk kondition. Beskrivelse af aktiviteten Denne aktivitet ledes af et konsortium, som består af Sundheds og Velfærdsrådgivning fra myndighederne i regionen Castile La Mancha, og Fonden for Kultur og Sport, som gør det muligt for ældre mennesker at lære naturområderne i nærheden af deres oprindelsesområde at kende gennem sportsforeningerne i hver region. Det er inkluderet i programmet for at fange opmærksomheden hos denne regions ældre. Ruterne er ca. 8 km. lange og hovedsaligt uden store bakker og skråninger, og der er er de nødvendige pauser til at spise, drikke og hvile samt andre tekniske pauser som turlederne anser som nødvendige for udviklingen af komplementære sociale og kulturelle aktiviteter. Fordele i det daglige liv: Vedligeholdelse og styrkelse af ældre menneskers fysiske tilstand. Styrkelse af sociale og kulturelle evner. Nogle referencer til yderligere information:
http://pagina.jccm.es/social/forma/index3.html 31 30
31
Teksten findes på spansk, engelsk, fransk og tysk.
Teksten findes på spansk
47 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Sociale Aktiviteter Program for ældreferie og fritidsaktiviteter ­ Imserso (Spain) Kategori: Stimulatering eller træning af: Aktiv fritid, sociale relationer og fysisk Kroppen (gang, udflugter) og sind velvære (kulturelle udflugter og sociale relationer) Stimuleringsniveau: Lav 2 3 4 Høj Påkrævet IT kendskab: Andre påkrævede forudsætninger. Ikke påkrævet Til turistruten er grundlæggende fysisk form påkrævet. Beskrivelse af aktiviteten: Dette initiativ er et ferieprogram for pensionerede mennesker over 65 (I nogle tilfælde er der også aktiviteter for folk over 55) og det har personlig uafhængighed med i sit Program for Aktiv Aldring fra IMSERSO (Institut for Ældre og Social Service i Spanien. Selv om fænomenet allerede er velkendt i det spanske samfund, er det stadig et eksempel på aktiviteter for Aktiv Aldring i Europa, både fordi der er mange borgere, der kan drage fordel af det pga. de overkommelige priser sammenlignet med de udbudte private tilbud, og også fordi det bidrager til bevarelsen af turistsektoren i landet, fordi de fleste aktiviteter er programsat i løbet af lavsæsonen (fra oktober til juni). På denne måde forudsiger regeringen, at mere end 1.200.000 mennesker vil have fordel af programmet i sæsonerne 2009/10 (20 % mere end i sæson 2008/09). Regeringen vil finansiere 126 mio. Euro. Ydermere kan ansøgerne til aktiviteterne nyde denne ferie med deres partnere, selv hvis disse ikke opfylder alders‐ eller pensionistkravet, og også hvis deres sønner eller døtre er handicappede. Der er fire typer aktiviteter: • Ophold ved kystområder for at hvile. •
Kulturelle rejser for at lære Spaniens historie og kunst at kende. •
Ruter i maleriske landskaber. •
Støtte udveksling med ældre fra andre lande. 48 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Ferieaktiviteten inkluderer rejsen, fuld kost og logi, gruppeforsikring, medicinsk service og et underholdningsprogram. Hvis det er et socialt program, tages ansøgernes indkomst i betragtning for at afgøre om ansøgeren er berettiget. Fordele i det daglige liv: De ældres deltagelse i dette program, samt i de turistaktiviteter, de ellers deltager i, især i områder med et varmt klima, er medvirkende til en forbedring af livskvaliteten for disse borgere. De konkrete fordele er fysisk velvære, fysisk bevægelse, stimulering via træningsmaterialet, deltagelse og social interaktion med mennesker i egen aldersgruppe og også med personalet, som arbejder i programmet (som er yngre), samt med befolkningen i de områder de besøger. Nogle referencer til yderligere information: http://www.imserso.es/imserso_01/envejecimiento_activo/vacaciones/index.htm 32 Frivilligt arbejde – SECOT (Spain) Kategori: Stimulering eller træning af: Mentalt velvære og sociale relationer Mentale and sociale evner Stimuleringsniveau: Påkrævet IT kendskab: Lav 2 3 4 Høj Andre påkrævede forudsætninger: Det afhænger af den konkrete opgave, idet Læsning, skrivning, mundtlig kommuni‐
er muligt at udvikle opgaver som kræver kation og sociale evner. stor PC kundskab men også andre opgaver, som kun kræver de grundlæggende evner. Beskrivelse af aktiviteten: Dette er et frivilligt forretningsinitiativ, som ledes af en almennyttig organisation der blev grundlagt i 1989 og erklæret samfundsnyttig i 1995: SECOT. Denne organisation blev grundlagt af Kredsen af Iværksættere, Social Business Aktion og det Spanske Handelskammer. De frivillige er ældre kvalificerede fagfolk, som er pensionerede, førtidspensionerede eller som arbejder i en uselvisk ånd og som er villige til at tilbyde deres erfaring og viden om forretningsledelse til enhver, som er interesseret og har brug for vejledning. 32
Teksten findes på engelsk, spansk og fransk.
49 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Seniorerne rådgiver fortroligt vedrørende analyser, tilbyder deres diagnose og foreslår forskellige tiltag til udvikling af forretningen. Dette arbejde gør det muligt for pensionerede og førtidspensionerede at tilbyde deres erfaring og viden om at drive forretning, og hjælpe med at skabe beskæftigelse, rådgive SME’er og samarbejde med offentlige og private enheder. Konkret er de følgende handlinger udviklet af de frivillige: • Hjælpe og rådgive unge iværksættere, mennesker med risiko for udelukkelse eller sociale vanskeligheder, små virksomheder, almennyttige organisationer, udviklingslande… • Rådgive regeringskontorer og finansielle institutioner. •
Fremme undervisningsaktiviteter og faglig teknisk træning. •
Samarbejde inden for programmer for internationalt samarbejde om udvikling. •
Udføre studier og udgivelser om emner, der er relaterede til frivilligt arbejde, ældre og aktiv aldring. SECOT kalkulerer med mere end 1.100 medlemmer, og ud af disse er mere end 900 frivilligt arbejdende seniorer, som arbejder i 39 delegationer og konterer rundt omkring i Spanien. De har forskellige aftaler med nationale og lokale institutioner og organisationer. SECOT afholder et årligt møde og de udvikler dele af deres rådgivningsarbejde online. Fordele i det daglige liv: Hovedsageligt de to følgende: •
Vedligeholdelse og forbedring af deres mentale kundskaber og evner. •
Sociale evner: Kommunikation, træning, gruppearbejde. Nogle referencer til yderligere information:
http://www.secot.org/ 33 33
Teksten findes på spansk.
50 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Uddannelsesaktiviteter “Moden til internet­senior uddannelse og læring i en tværgenerationel kontekst” Kategori: Stimulering eller træning af: Sociale relationer Hukommelse, kommunikative evner Stimuleringsniveau: Lav Påkrævet IT kendskab: Andre påkrævede forudsætninger: 2 3 4 Høj Ingen, man vil erhverve dem i løbet af egen computer hjemme undervisningsforløbet Beskrivelse af aktiviteten: Der er blevet udviklet et læringsmiljø indenfor det europæiske Socrates projekt (Moden til Internet) hvor yngre og ældre er sammen for at lære af hinanden. Seniorerne tilegner sig grundlæggende kompetencer i at arbejde med en computer for at kunne håndtere de aktiviteter, som de er interesserede i (foto, internetbank, rejser, medicinske emner …). Yngre mennesker tilegner sig sociale kompetencer, når de organiserer og implementerer kurset (projektet inkluderer specifik træning i disse opgaver). Aktiviteten er blevet implementeret med stor succes flere gange og på grund af projektets internationale tilgang også i forskellige europæiske lande (Bulgarien, Finland, Tyskland, Spanien). Fordele i dat daglige liv: Tværgenerationel kontakt i forbindelse med kommunikation, gensidig forståelse og støtte. Tilegnelse af vigtige evner i at bruge Internet og computer til aktiviteter som seniorer er særligt interesserede i. Flere områder for hjerne‐gymnastik aktiveres på en motiverende måde. Nogle referencer til yderligere information: www.meetgen.org 34 Undervisning i fremmedsprog Kategori: Stimulering eller træning af: Sociale relationer Hukommelse, kommunikative evner Stimuleringsniveau: Lav 34
2 3 4 Høj Teksten findes på engelsk, spansk,fransk , polsk og andre sprog.
51 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Påkrævet IT kendskab: Andre påkrævede forudsætninger: Ikke obligatorisk men en fordel nej Beskrivelse af aktiviteten: Seniorakademiet og Centret for Voksenuddannelse tilbyder undervisning i fremmedsprog for seniorer. Det er især motiverende, at undervisningen er forberedelse til en fælles rejse. Indholdet er relateret til de grundlæggende kommunikationsevner, der er nødvendige, når man skal bestille hotel, bede om hjælp til at finde vej, give og spørge om personlig information osv. Tilbuddet inkluderer også kulturelle informationer. Links til hjemmesider med yderligere sprogtræningsøvelser samt specifik kulturel information gives til deltagerne. Seniordeltagerne samler information (fra hjemmesiderne) og videregiver dem til deres medstuderende. Fordele i det daglige liv: At lære at tale et fremmedsprog fremmer følgende processer: •
General indlæringskapacitet •
Kreativitet •
Mental fleksibilitet Folk som taler flere sprog forbedrer deres interpersonelle og kommunikative kompetencer, og er bedre beskyttede mod demens. Kommunikation med mennesker verden over, at kunne læse udenlandske hjemmesider og blade, at kunne forstå din favorit sangers tekster fra cd teksthæftet, at rejse mentalt og fysisk udenlands… Nogle referencer til yderligere information: http://www.language‐learning‐advisor.com/learning‐a‐language‐for‐travel.html 35 Mange nyttige hints og yderligere information og du kan endda finde links og tilbud til det specifikke sprog, du ønsker at lære, fra bengalsk til engelsk til vietnamesisk! http://www.bbc.co.uk/worldservice/learningenglish/index.shtml 36 BBC (British Broadcasting Corporation) tilbyder mange, og meget attraktive, undervisningsemner og øvelser til at forbedre dine evner i engelsk. http://www.esl‐lab.com/index.htm 37 Denne hjemmeside tilbyder et varieret udbud af lytteøvelser. 35
og 36 Teksten findes på engelsk
37
Teksten findes på engelsk
52 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Klik på Bedstemor, (Ungarn) Kategori: Stimulering eller træning af: IT IT‐evner Stimuleringsniveau: Lav Påkrævet IT­kendskab: Andre påkrævede forudsætninger vil blive udviklet ingen 2 3 4 Høj Beskrivelse af aktiviteten: Programmet “Klik på Bedstemor” startede i 2002 og er blevet gennemført gentagne gange med stor succes. Formålet med dette initiativ er at hjælpe ældre borgere med at holde sig ajour med moderne teknik for at vide, hvordan man bruger Internettet og hvad det er nyttigt til. Da deltagerne aldrig havde prøvet at bruge en computer, starter kurset med det helt grundlæggende (så som hvordan man tænder og slukker computeren, hvordan man bruger musen, osv.), og det eneste mål er at lære deltagerne om brugen af Internet og e‐mail. Kurset er på 25 timer med undervisning to gange om ugen i tre uger. Programmet begyndte som et lokalt initiativ, men efter nogle år, og efter man havde fundet støtte, voksede det og flere kurser blev organiseret på forskellige lokaliteter i Budapest og andre byer i Ungarn samt i landsbyer uden for Budapest. Takket være EU er der også organiseret 2 Grundtvig projekter i Slovenien og Rumænien, og i Komarno og Csíkszereda er det også muligt at få undervisning. Så nu er programmet implementeret transnationalt. Den metode, som anvendes, er udviklet Budapest Community Center. Essensen i metoden er, meget langsomt, at gå fremad og øve meget og blive rettet. Som opfølgning har de, der er interesserede, mulighed for at blive en del af en klub, hvor der er regelmæssig undervisning i interessante emner (f.eks. hvordan man bruger netbank, hvordan man downloader billeder fra kameraet, osv.). Disse lektioner er gratis, når de afholdes af frivillige eller for et symbolsk beløb (ca. 1 Euro) hvis de afholdes af en underviser. Fordele i det daglige liv: At lære grundlæggende IT evner så som brug af computer, søgning på nettet, skrive e‐mails, skabe kontakt med andre enten via nettet eller på holdene med medstuderende. Referencer til mere information: Budapest Cultural Centre www.bmknet.hu 38 38
Teksten findes på engelsk og ungarsk
53 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
ØVELSER
TIL HJERNETRÆNING
5.1. Introduktion Denne del består af et udvalg af praktiske øvelser, to for hver mental proces: Hukommelse, logisk tænkning, bearbejdningshastighed og andre. Fagfolk der arbejder med ældre mennesker, kan bruge øvelserne som retningslinjer til at supplere eller støtte forløb eller programmer, som de udvikler for deres ældre deltagere. 5.2. Hukommelse Loci metoden Denne hukommelsesmetode går tilbage til oldtidens Grækenland og er baseret på lokalitet og fantasi / brug af associationer. Den bidrager til at skabe forbindelser mellem, og organiserer, hver genstand man skal huske, sådan at rækkefølgen også huskes. Metoden gør brug af det faktum at vores rumlige hukommelse (hukommelsen af hvor tingene er) normalt er meget bedre end nogen anden. Hvis vi for eksempel bliver spurgt om, hvor mange espresso kopper vi har, så scanner vi normalt gennem vores køkkenskab (vores egne visuelle rute). Loci metoden benytter sig af denne naturlige tendens. Forresten anvendes den af de fleste hukommelsesmestre til at opnå tilsyneladende mirakuløse hukommelsestræk. Sådan virker denne hurtigt vindende hukommelsesteknik: Først vælger man en velkendt rute. Herefter forbinder vi i tankerne de objekter, vi ønsker at huske, til forskellige steder på ruten (De behøver ikke at passe ind der). De steder man ønsker at vælge kan være på vej til arbejde eller i hjemmet: Indgangen, entreen, køkkenet … Eller på fortovet udenfor, på gadehjørnet, købmandsbutikken, osv. Fordelen ved at bruge denne rute er at man kan vælge lige så mange steder hen ad vejen, som ting man ønsker at huske. For det andet forbinder vi nu de genstande, vi skal huske, med stederne på ruten med så tydeligt et billede, som vi overhovedet kan. Lad os forestille os at man har ting, man skal huske at gøre til sit barnebarns fødselsdag: Skrive en tale, købe blomster, bage en kage, ….. for at skrive denne tale kan han eller hun forestille sig selv siddende på gulvet ved fordøren med et ark papir og en blyant i hånden. For at købe blomsterne kan vedkommende forestille sig trappen pænt dekoreret over det hele, og det vil dufte vidunderligt… osv. Når man har disse billeder, sikrer man sig, at de 54 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
sidder godt fast inde i hovedet ved at gennemgå ”rejsen” og tjekke genstandene på deres plads på vejen. Når man ønsker at bruge disse lokalitetsbilleder, skal man forestille sig den genstand eller det objekt, som skal huskes, så levende som muligt. Man skal gøre brug af alle sanser, for jo mere levende billedet er, jo lettere bliver det at slå billedet fast i hukommelsen. Forklaringen er her at rækken af steder i hjernen bruges som hukommelsesbilleder. Når man først er bekendt med lokalitetsbillederne, skal de bruges så meget som muligt (øvelse i at blive bekendt med teknikken, regelmæssig træning – Det sætter sig hurtigt fast på rygraden). Vi kan starte øvelsen med ti genstande (ifølge gruppens evner) og langsomt øge antallet til 16, 20 eller endnu flere… For at introducere Loci teknikken, kan underviseren også starte en runde med at tage deltagerne med på en rigtig gåtur. Lad os tage et eksempel og starte ved underviserens skrivebord, her associerer vi alle til den lille abe. Derefter går vi hen til døren og anbringer baobab træet… Vigtigt: På hvert sted i forbindelse med den første lektion, skal vi tale om, hvordan vi kan associere til den genstand, vi skal huske med lokaliteten, og så efter noget øvelse går vi rundt og anbringer, men vi bruger kun vores fantasi stille – hver deltager for sig selv. Så forlænger vi vores tur og anbringer billederne / eller genstandene og så går vi tilbage til lokalet og jeg beder deltagerne om at skrive ned, hvilke genstande, de stadig kan huske. For at kunne løse denne opgave med succes bør alle gå tilbage til udgangspunktet (i vores eksempel var det underviserens skrivebord) i fantasien… Ideelt set bør de så kunne huske den lille abe osv… Uden billedsystemet vil de fleste mennesker skulle kæmpe for at huske mere end 7‐10 ting. Ved hjælp af amplifikation og denne hukommelsesteknik bør de ikke kun kunne huske alle meget let, men også huske ekstra information så som abens farve, formen af baobab træet, baggrunden osv. Det ville være interessant at have noget materiale til undervisningen. Der er lavet nogle billeder til power point præsentation / hukommelsestræning som ses her: Figur 8: Loci metoden 55 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 9: Loci metoden Gedächtnistraining
© ARIADNE Hess
2009
Primær Stimulering Spil Type Spil træning Mental funktion Fysiske bevægelses funktioner Psykologiske funktioner IT kendskab Niveau Afhænger af undervisningsmetoden Afhænger af undervisningsmeto‐
den Niveau for engelsk eller andet fremmed­
sprog Samarbejds
evne Andre Stimuleringsniveau Nye ideer relateret Konklusioner til dette Deltagerne altid er temmelig overraskede over hvor gode deres præstationer er med brugen af hukommelsesbilleder (øger også deres selvtillid samt deres følelse af kontrol – det er selvfølgelig også godt for deres generelle velbefindende 56 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
At huske navne og ansigter: Foto For det første skal man sikre sig, at deltagerne får rigtigt fat i navnet på den person, de bliver præsenteret for. Hvis de ikke hører navnet tydeligt, bør de lære at bede om at få det gentaget, og så sige navnet igen til personen for at hjælpe med at få navnet sat fast i hukommelsen. Efter præsentationen bør man bruge navnet så ofte, som det føles passende. For det andet skal de derefter skabe levende mentale billeder og lave en tilstrækkeligt stærk association. Så når de hører navnet, skal de prøve at skabe en visuel forbindelse mellem personens ansigt og vedkommendes navn. Så hvis en kvindes navn f.eks. er Hvid og hendes ansigt er temmelig blegt er forbindelsen tydelig. Men hvis der ikke er en tydelig forbindelse, skal de bruge deres fantasi og kreativitet til at skabe en. Det behøver selvfølgelig ikke være rigtigt eller logisk eller endda smigrende, for jo mere absurd – og derfor nemmere at huske ‐ jo bedre. Man kan f.eks. skabe et hurtigt animeret billede af personen, som man lige er blevet præsenteret for og overdrive tydeligt træk (stor mund, lang hals, små øjne osv.). Derefter skal man forsøge at finde en forbindelse mellem karaktertrækket og navnet. Vi kombinerer ganske enkelt navn og ansigt til et mindeværdigt billede. Med øvelse bliver denne teknik indgroet og gjort ubevidst og man kan finde anvendelige forbindelser på et sekund. Sådan kan vi øve metoden: Denne teknik kan let trænes: Klip forskellige billeder af ansigter ud af nogle blade og giv hver deltager et billede (eller et til et par). Sæt en gul ”post‐it” på billedet og bed deltagerne om at finde et navn til deres billede (de kan også tilføje et erhverv eller en hobby). Så skal de prøve at huske det og give deres billede med navneskiltet til deres nabo (med uret) osv. indtil alle har husket alle ansigter og navne på billederne. Herefter samler underviseren billederne sammen og tager ”post‐it” lappen med navnet fra forsiden og sætter fast på bagsiden af billedet (så gruppen ikke kan se det). Til sidst forestiller vi os alle sammen, at vi arbejder i receptionen på et stort hotel og gæsterne (personerne på billederne) ankommer. Selvfølgelig kan alle nu hilse dem velkommen med navn! Det ville være interessant at have noget materiale til undervisningen. Der er lavet nogle billeder til power point præsentation / hukommelsestræning som ses her: 57 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 10: Hukommelse
Hukommelse
Gedächtnistraining
Huske navne og ansigter Jeg bemærker navne og ansigter ∙ Opfattelse–Velkommen–Opmærksom ∙ Særlige træk ∙ Byg et billede til navnet ∙ Lav forbindelse
Frau Keiko Fuji
© ARIADNE Hess
2009
Vi kan bruge vores egne navne og billeder til at forklare metoden. Konklusion / Kommentarer Erfaringen viser, at de fleste deltagere er meget motiverede for at lære denne teknik. Primær Stimulations Type Mental Fysisk Psykologiske Stimulering niveau funktion bevægelses­
funktioner funktion Hukommelse Spil Man accepte‐
Man accepte‐
Man accepte‐
Træning rer alle menne‐ rer alle menne‐ rer alle menne‐
Øvelse sker uden sker uden sker uden diskrimination diskrimination diskrimination IT kendskab Niveau Niveau for Samarbejds­
Andre engelsk eller evne andet fremmed­
sprog Afhænger af (Læse komplekse Nej Nej, men den undervisnings‐ tekster) ‐ Afhængigt af stimuleres metoden undervisnings‐
metoden 58 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
5.3. Logisk tænkning Tårnene i Hanoi Beskrivelse af spillet Inden du forsøger at regne ud, hvordan ægypterne byggede deres pyramider, skal du afprøve dine evner i problemløsning med dette spil. I dette spil skal du flytte rundt på farvede ringe på en række små pæle for at nå et mål. Du kan flytte den øverste ring på hver pæl til en anden pæl, men du kan må kun flytte en ring ad gangen, og du må aldrig flytte en større ring hen ovenpå en mindre ring. Af og til er der måske slet ingen ringe på en pæl: Du må flytte enhver tilgængelig ring hen på en fri plads. Øvelser til kognitive funktioner Dette spil kræver evner i problemløsning, som henvender sig til hjernens udøvende funktioner. Du skal definere en strategi for at opnå et ønsket udfald, beregne de rigtige træk for at nå frem til løsningen på kortest mulige tid og huske reglerne for øvelsen. Træning af denne tankegang er nyttigt som guide til brug i andre problemløsnings‐
situationer. Det område af hjernen, som er i spil er den præ‐frontale hjernebark, den forreste del af pandelappen, som er vigtig for de ”højere kognitive funktioner” og fastlæggelsen af personligheden. Fordele i det daglige liv Du bruger dine udførende funktioner når du styrer din tid, planlægger en præsentation eller en menu, udarbejder en rapport eller endda hvis du passer flere børn samtidigt. I de daglige aktiviteter må vi ofte udvikle en strategi til problemløsning. At udvikle strategien inkluderer en analyse af det mål, der skal nås, en analyse af de handlingstrin, der er nødvendige samt enhver begrænsning der kan blokere for opfyldelse af målet. Hen ad vejen skal vi evaluere hindringer, vælge blandt metoder til evaluering af forskellige beslutningsveje samt sammenligne effekten og kompromiserne ved hvert muligt træk. Nogle gange er løsningen på problemer bekvemt tilgængelige, men vi skal selv udregne en vindende strategi og specifikke handlingstrin. 59 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figure 11: Tårnene i Hanoi Kilde: Happyneuron 2009 60 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figure 12: Tårnene i Hanoi Kilde: Happyneuron 2009 61 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 13: Tårnene i Hanoi Kilde: Happyneuron 2009 Puslespil til kreativ tænkning Kreativitet: Hvad får det dig til at tænke på? Bare det at besvare dette spørgsmål kræver, at du er kreativ på et eller andet niveau. Uanset hvornår vi står overfor en udfordring og det kræves at vi finder et svar, bliver vores kreativitet udfordret. Kreativitet er ikke kun et domæne for skøre kunstnere, selv hvis din kreativitet aldrig vil strække sig til en verden af at anbringe et får i formaldehyd og blive rig som konsekvens, heraf, er der meget at sige om at forbedre din kreativitet. Lige som mange andre ting i livet kræver det at blive mere kreativ øvelse i at være kreativ og hvad er bedre end nogle puslespil til at få dine mentale safter til at flyde? Et enkelt puslespil er at se på det værelse, du befinder dig i og forestil dig så, at der er en dyb, mørk hemmelighed skjult bag ved en bestemt genstand, som du lægger dine tanker fast på. Hvad er så hemmeligt, og mere relevant, hvad er det? Når du først har dit svar så klap dig selv på ryggen (eller få en imaginær ven, som du har skabt til at gøre det for dig) da du netop har været kreativ! Her er et andet kreativt puslespil til dig. Det kræver en smule tegning, men du behøver ikke at være kunstner for at det virker! Tag et almindeligt hvidt ark papir og tegn en firkant på det. Derefter tegner du en pindemand i midten af bunden af den tomme firkant. Spørg så dig selv hvad der ville ske med pindemanden hvis han hopper op i luften. 62 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Du vil sandsynligvis have en løsning med det samme, men der er mindst en anden mulighed. Se hvor mange du kan finde! Når du er kommet frem til alle de ideer, du kan få, eller du sidder fast, så læs det næste afsnit! Dette puslespil handler om at vise en af de primære barrierer for kreativitet som er formodninger! De fleste mennesker forestiller sig, at manden befinder sig i vores naturlige og velkendte miljø – på jorden – og de antager derfor, at manden vil falde tilbage på jorden på grund af tyngdekraften. Men han befinder sig i en blank firkant og der er intet omkring ham! Medmindre han befinder sig i en enkel og polstret celle kan det være, han faktisk flyder omkring i det ydre rum og så kan han ikke hoppe, eller han står på kanten af en rumstation eller på månens overflade, og hvis han så hopper, vil han komme meget højere op og komme tilbage langsomt eller bare fortsætte med at flyde rundt, hvis han er i rummet! Pointen er, at vores hjerner ofte indsætter detaljer om omgivelser og skaber antagelser, men for at være rigtigt kreative skal vi sommetider bare give los og slippe alle vores formodninger. Primær stimulering Type Logisk tænkning Spil Øvelse Mental funktion Fysiske bevægelses­
funktioner Psykiske funktioner Rumlig, forestillingsevne, social og emotionel Lav Høj IT kendskab Nej Niveau Variabel Niveau for engelsk eller andet fremmed­sprog Variabel Samrabejds­
evne valgfrit Andre Stimuleringsniveau Højt, sådanne spil er virkelig brugbare i forhold til at bryde menneskers tankemæssige rutiner Nye ideer relateret til Konklusioner dette Virkelig afgørende da det Den tilføjede sociale dimension af er helt anderledes end dette betyder at mennesker kan den lukkede, logiske opnå megen stimulering ved at natur som ses i de fleste dele deres kreativitet. puslespil.. Kilde http://www.braintrainingpuzzle.co.uk/word‐recognition.php 63 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
5.4. Bearbejdningshastighed Labyrint Du skal nå frem til udgangen indenfor en fastsat tid (Tiden måles på siden i form af en nedtælling) Figur 14: Labyrint Udgang
g
Kilde: http://tttweb.hu/agytorna.php?meret=400x300&rovat=feladvanyok&nev=labirintus Primær stimulering bearbejdning Type Mental funktion Fysiske bevægelsesfunktio­
ner Psykologiske funktioner øvelse Problem‐
løsning høj ingen IT kendskab Niveau Kan være online eller på papir ingen Niveau for engelsk eller andet fremmed Niveau for engelsk eller andet fi ingen remmingened Samarbejds
evne Andre ingen Stimulerings­
niveau Nye ideer relateret til dette Konklusioner høj En meget grundlæggende øvelse, kan tjene som appetitvækker Meget brugt i de ungarske huskeklubber Kilde http://tttweb.hu/agytorna.php?meret=400x300&rovat=feladvanyok&nev=labirintus 64 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 15: Rumlig foldningaf papir Kilde: All you need to boost your brainpower af Phillip J. Carter. 2009 Random House Books, London Primær stimulering Stimule­
rings­
niveau Type Mental funktion Fysiske bevægelses­
funktioner Psykologiske funktioner Bearbejd‐
3D rumlig Spil lav Lav ning bevidsthed Niveau for engelsk eller andet fremmed­sprog Niveau for engelsk eller Samarbejds
IT kendskab Niveau Andre andet fremmed­sprog evne Valgfrit (kan være lav lav ingen ingen online eller på papir) Stimulerings­
Nye ideer relateret til dette Konklusioner niveau Alle kasseformer kan laves sådan, endda andre former God rumlig Moderat så som pyramider træning Kilde All you need to boost your brainpower by Phillip J. Carter. 2009 Random House Books, London
65 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
5.5. Andre øvelser Male Workshops Dette projekt er resultatet af tidligere aktiviteter, som viste vigtigheden for ældre i at udtrykke sig kunstnerisk. Især er aktiviteten centreret omkring maleri og manipulering med plastikmateriale. Værdien i en kreativ aktivitet ligger i muligheden for at etablere nye relationer med omgivende kontekst, genstande og run (Franz Marc sagde at ”Maleri betyder opståen et andet sted”) og at skabe en ”reaktion” hos maleren og dem der ser på det. For ældre, lige som for mange andre målgrupper, betyder det at male at prøve nye midler til repræsentation som understreger de forskellige niveauer i motorisk‐ opfattelsesudvikling, personlig stil og følelser. At male betyder også at afprøve forskellige teknikker, udarbejde billeder og bruge forskellige materialer og redskaber. Under workshops kan brugerne vælge at arbejde uafhængigt, i par eller i mindre grupper, udveksle erfaringer, diskutere og vælge deres emner og inspiration. Aktiviteten gør det lettere at opnå vigtige resltater hvad angår kulturelle tilbud: Organisering af kunstudstillinger, involvering af professionelle malere (CEMEA har i 10 år samarbejdet med ”Promotrice delle Belle Arti” i Torino) i udveksling af ideer og teknikker, samt diskussionsmøder som styrker brugerne og værdsætter deres arbejde. Der bliver også udviklet workshops i relation til aktiviteter for kunstterapi efter brugernes forskellige behov. For hvert eksempel skal du overveje, kategorisere og angive bemærkninger om det følgende: Primær Stimulering Bearbejdning Emotionel IT kend­
skab nej Type Mental funktion Fysiske bevægelsesfunk­
tioner Psykologiske funktioner male workshops middel middel middel Niveau nej Niveau for engelsk eller andet fremmed­sprog nej Samarbejdsevne Andre middel Billedpuslespil Øvelser der berører sanseopfattelsen Vores hukommelse er tæt forbundet med vores sanseopfattelse. Vores opfattelser præger vores hukommelse og efterlader engrammer (hukommelsesspor) i de forskellige dele af hjernen, hvilket betyder at vi har en auditiv hukommelse, en visuel hukommelse og en 66 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
hukommelse forbundet med smags‐, lugte‐ og følesansen. Alle disse sanser og tilhørende former for hukommelse hjælper os med at opfatte og forstå verden omkring os. De følgende øvelsestyper drejer sig om genkendelsen af tidligere erfarede opfattelser eller en følelse, som er forbundet med opfattelsen. I vores daglige liv opfatter vi mest ved at bruge mere end en sans ad gangen. Når vi spiser, er det ikke kun vores smagssans, der påvirkes, lugte‐ og synssansen bliver også påvirket . I øvelser som de følgende 39 bliver kun en sans aktiveret, og du vil opdage, at du ikke altid kan stole på denne separate opfattelse. Ikke desto mindre vil du ved at træne dine sanser lære at skelne, at opleve forskelle, som du tidligere ikke havde lagt mærke til. Beskrivelse af aktiviteten Dette er øvelser til den visionære hukommelse og de er rettet mod forskellige vidensområder og erfaringer. SYNET Når vi forstår og benævner noget, forbindes vores visuelle sans med vores sproglige hukommelse. Via vores visuelle hukommelse kan vi huske sekvenser af situationer og specifikke hændelser. I det følgende billedpuslespil påvirkes forståelse, refleksion, evne til at
finde ord og reproduktion mest. Hvis du gentager øvelserne er fastholdelse og indlæringsevne
afgørende.
Man husker nemmere visuelle indtryk der rører vores følelser og understreger eksperimentale
aspekter og sammenhænge.
Figur 16: Eksempel Hvor går folk? Hvorfor blev den bygget? Hvornår blev den bygget? Hvor lang er den? 39
De følgende øvelser er mere velegnede til gruppearbejde, f.eks. træning i grupper frem for individuel træning.
67 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Figur 17: Eksempel Hvad kalder du disse russiske trædukker, der kan sættes ind i hinanden? Primær Stimulering Opfattelse & Sanser Type Mental funktion Fysiske bevægelsesfunk­
tioner Psykologiske funktioner Øvelse – Spil IT kend­
skab Ingen Niveau Ingen Niveau for engelsk eller andet fremmed­sprog Ingen Samarbejds­
evne Ingen An­
dre Stimuleringsniveau Nye ideer relateret til dette Konklusioner Det er velegnet til individer, men også til gruppearbejde (måske sjovere for grupper) Variabel sværhedsgrad. Forskellige spørgsmål, (sværhedsgrad, emner, osv.) Kilde Stengl, F. & S. Ladner‐Merz (2008), pp. 160 Auditiv øvelse Eksempler på auditive øvelser Til de auditive øvelser, som er beskrevet herunder har du brug for en person til at forberede optagelserne, sangene og de musikalske kompositioner. Gæt en sang Lyt til velkendte sange og prøv at huske titlen og de første få injer af teksten. Gæt et musikinstrument Lyt til en klassisk komposition. Hvilke musikinstrumenter kan du høre? 68 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Hvilken melodi er det, der bliver spillet? Gæt en lyd Lyt til optagelser af forskellige lyde og prøv at gætte hvad det er, du hører.. HØRELSEN At genkende melodier og lyde. Den auditive hukommelse for melodier er ligeså uudtømmelig som ordforrådet. Selv hvis du ikke kan gentage dem, kan du hulke og genkende dem. Man behøver ikke være musikalsk, selv umusikalske mennesker kan genkende melodier uden tekst. Den auditive opfattelse og sans er lokaliseret i en specifik del af hjernen, som ikke er identisk med tale centret. Derudover viser den auditive hukommelse en vis afhængighed med hensyn til dybden af lagringen af minder. Så ved at spille musikalske spil og lege omkring lyde arbejder du med den del af hjernen, som normalt ikke er i gang. Primær Stimulering Type Mental funktion Opfattelse & sanser og koncentration Øvelse ‐ Spil IT kend­
skab Ingen Niveau Ingen Fysiske bevægelses­
funktioner Psykologiske funktioner Niveau for engelsk eller andet fremmed Ingen Samarbejds­
evne Ingen Andre Stimuleringsniveau Andre nye ideer relateret til dette Konklusioner Variabel sværhedsgrad. Forskellige spørgsmål, (sværhedsgrad, emner, osv.) Det er velegnet til individer, men også til gruppearbejde (måske sjovere for grupper ) Kilde Stengl, F. & S. Ladner‐Merz (2008), pp. 180 Føleøvelser Beskrivelse af aktiviteten Her har du brug for hjælp fra en anden person, som lægger nogle små genstande ned i en ikke‐gennemsigtig pose. Man skal så røre og gætte disse genstande (form, størrelse, vægt, materiale). Til denne øvelse bør du ikke bruge skarpe eller skrøbelige genstande, der kan forvolde skade. 69 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
FØLESANSEN Følesansen er et meget komplekst fænomen: muskel og dybdefølelse, balance, smerte og fornemmelse af temperatur. Alle disse sanser interagerer i følesansen. Det rumlige omfang opfattes i forbindelse med det indre øre. Følesansen kan trænes ganske nemt, faktisk kan den næsten kompensere for manglende syn. Som føleobjekter kan du bruge små skeer, nøgler, bolde, fjer, viskelædere, ringe, briller, mønter, små kæder, rør osv. Primær stimulering Type Mental funktion Opfattelse & sanser, Koncentration og motorisk aktivitet Øvelse ‐ Spil Fysiske bevægelses­
funktioner Psykiske funktioner IT kend­
skab Nej Niveau Nej Niveau for engelsk eller andet fremmed­
sprog Nej Samarbejds
evne Andre Nej Brug forskellige genstande. Små genstande, en ikke‐
gennemsigtig pose. Stimuleringsniveau Nye ideer relateret til dette Konklusioner Variabel sværhedsgrad Par‐ eller gruppearbejde (måske sjovere for grupper) KIlde Stengl, F. & S. Ladner‐Merz (2008), pp. 183 Lugteøvelse Beskrivelse af aktiviteten Til denne øvelse har du brug for hjælp. En person skal lave tre lugtprøver til dig, f.eks. i små glas med låg. Det er nok med tre, da vores lugtesans hurtigt bliver ”træt” og derfor nemt giver fejlbedømmelser. Hvordan lugter prøven? Hvad er din første tanke og din første association i forbindelsen med prøven? Hvad er det? 70 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Det er vigtigt at bruge prøver, som ikke kan identificeres udefra, så olier og essenser er mest velegnede til duftøvelser. LUGTESANSEN Lugtesansen trænes næsten aldrig. For det meste opfatter man en lugt i forbindelse med smag, syn, og endda med følesansen på tungen. Et enkelt molekyle kan stimulere en lugtecelle og vende denne fysisk‐kemiske stimulering til en opfattelse, og endda til en emotionel oplevelse. Til lugtprøver kan du bruge eddike, essens fra roser, vanilje, kryddernellike olie, rom, acetone og mange andre. Du kan selvfølgelig også bruge faste ting som creme, sæbe, krydderier, osv. Nogle gange kan du have blandinger (f.eks. parfumer), som gør identifikationen af de enkelte bestanddele ganske svær. Primær stimulering Type Mental funktion Opfattelse & sanser, Koncentration og motoriske aktivitet Øvelse ‐ Spil Fysiske bevægelses­
funktioner Psykologiske funktioner IT kend­
skab Ingen Niveau Niveau for engelsk eller andet fremmed­sprog Samarbejds
evne Andre Ingen Ingen Ingen Brug af forskellige prøver. Lugtprøver, stickers, pen Stimulerings­
niveau Variabel sværhedsgrad Nye ideer relateret til dette Konklusioner Par‐ eller gruppearbejde (måske sjovere for grupper) Kilde Stengl, F. & S. Ladner‐Merz (2008), pp. 185 Smagsøvelse Beskrivelse af aktiviteten Du har brug for hjælp til denne øvelse, da en person skal lave smagsprøverne. I denne øvelse er det vigtigt, at maden ikke kan identificeres visuelt eller ved at røre. Så det vil være bedst at lave øvelsen med bind for øjnene. Du kan f.eks. bruge små stykker æble 71 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
eller pære uden skræl, kartofler, sennep, små stykker selleri, ost og brød og frugt. Som flydende væske kan man bruge pebermyntete, mælk, mineralvand, juice osv. Du skal sikre dig at prøverne er nummererede eller markerede af den person, der laver prøverne. Forsøgspersonen smager først på en prøve og forsøger så at beskrive smagen og konsistensen og identificere, hvad der er i prøven. SMAGSSANSEN Folk har meget forskellig smagssans. Alle kan skelne mellem sødt, surt, bittert og salt, men nogle kan måske opfatte noget som meget bittert, og andre vil måske sige, at det slet ikke er bittert. Så når du laver den følgende øvelse, vil der være forskellige ”fund” i smag ifølge deltagerne. Men øvelsen er ikke fokuseret på differentiering og klassificering af smag, men snarere på identificeringen af smagsprøverne. Primær Stimulering Type Mental funktion Fysiske bevægelses­
funktioner Psykologiske funktioner Opfattelse & sanser, Koncentration og motorisk aktivitet Øvelse – Spil IT kend­
skab Niveau Ingen Ingen Niveau for engelsk eller andet fremmed­
sprog Ingen Samarbejds
evne Andre Ingen Brug af forskellige prøver. Smagsprøver, stickers, pen Stimuleringsniveau Nye ideer relateret til dette Konklusioner Variabel sværhedsgrad Par‐ eller gruppearbejde (måske sjovere for grupper) Kilde Stengl, F. & S. Ladner‐Merz (2008), pp. 186 72 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
NATIONALE
ORGANISATIONER DER STØTTER AKTIV ALDRING
Denne sidste del af håndbogen indeholder en liste over nationale organisationer, der støtter Aktiv Aldring ved at arbejde på nationalt niveau i hvert af de lande, der deltager i projektet. Organisationerne er for folk over 50, som ønsker at være aktive. ØSTRIG Organisation Mere Information Kort beskrivelse VHS http://www.vhs.or.at/ ÖBV‐GT http://www.gedaechtni Österreichischer Bundesverband für Gedächtnistraining (Østrigske Sammenslutning straining‐oebv.at/ for hukommelsestræning) Der findes ”Volkshochschulen” (VHS) dvs. VUC centre eller højskoler i alle delstater i Østrig. http://www.vhsstmk.at
De spiller en hovedrolle i uformel / voksenuddannelse inklusive læring af kompetencer eller læring for personlig udvikling – det bredest mulige spektrum af uddannelsestilbud. Et professionelt tiltag på nationalt plan vedr. hukommelsestræning, især for certificerede trænere. BMASK http://www.bmsk.gv.at
/ Bundesministerium für Arbeit, Soziales und Konsumentenschutz (Ministeriet for beskæftigelse, Sociale anliggender og Forbrugerbeskyttelse) Ministeriet promoverer Aktiv Aldring og refererer i sine strategier til WHO’s retningslinjer. Seniorenbüros (Senior's offices) Graz: http://www.graz.at/ Seniorenbüro der Stadt Graz (Senior kontoret i Graz) Wien: http://www.senior‐in‐
wien.at/ I alle regionale hovedsteder er der såkaldte seniorkontorer, som er forbundet med kommunerne. Senior ”agenter” repræsenterer den ældre del af befolkningens interesser og organiserer mange forskellige begivenheder for ældre (som f.eks. frivilligt arbejde). 73 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Seniorenstudiu
m (seniors at university) Senior‐
organisationer http://www.seniorenst
udium.at/ http://www.uni‐
klu.ac.at/senior/inhalt/
1.htm http://www.seniorenb
und.at http://www.pvoe.at/ Hjemmesider med nyttige ledetråde for seniorer som ønsker at studere på universitetet. Der er endda specifikke kurser kun for seniorer som består af forskellige grene af studier… Der er forskellige seniororganisationer (knyttet til de politiske partier) som repræsenterer Østrigske seniorers interesser. Disse organisationer er ikke kun involverede i politik ,men tilbyder også en bred vifte af aktiviteter, begivenheder og faciliteter for ældre. I alle delstaterne i Østrig er der regionale komiteer. GEFAS http://www.generation GEFAS Akademie für Generationen en.at ("Akademiet for generationer") Steiermark: En organisation som består af aktive og frivillige medlemmer og som behandler intergenerationelle emner og aldring, promoverer og implementerer forskellige projekter indenfor livslang læring, tilbyder seminarer og begivenheder (foredrag osv). BIA http://www.bia‐
net.org/ Bildung im Alter Netzwerk (Foreningen Bia.net – Læring i en høj alder). Foreningen promoverer deres emne, læring i en høj alder, erfaringsudveksling indenfor området, videreudvikling af netværk på nationalt /europæisk plan, deltager i EU projekter og tilbyder undervisning ("sommerakademi") ÖRK http://www.roteskreuz Österreichisches Rotes Kreuz (ØstrigsRøde .at/ kors). Udover forskellige sociale og sundhedsrelaterede servicer er Østrigs Røde kors involveret i forskellige projekter som omhandler emnet aldring (f.ek.s udveksling af frivillige seniorer) på nationalt og europæisk plan. 74 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
DANMARK Organisation Danske Pensionister Pensionisterne
s Samvirke Mere Information Kort beskrivelse “Danske pensionister” er den ældste www.pensionistforeninge seniorforening i Danmark, grundlagt i 1926. r.dk Foreningen er en paraplyorganisation og har mere end 200 medlemsforeninger med et samlet antal medlemmer på ca. 45.000. Organisationen arbejder for gode betingelser for ældre baseret på følgende mål: Det er nødvendigt med et talerør for at påpege behovene for forbedringer og fejl indenfor ældrepleje. De svageste seniorer har brug for nogen, som kæmper for dem. Det er også nødvendigt med et talerør for at synliggøre og støtte det store frivillige arbejde, som udføres af seniororganisationerne for at førtidspensionister og pensionister kan få tilbud om en bred vifte af aktiviteter til sikring af fysisk, mental og social aktivitet. Uden dette frivillige arbejde ville samfundet være ilde stedt. “Pensionisternes samvirke” er en national www.pensionisternessam organisation. Den blev grundlagt i 1965 og virke.dk har mere end 65.000 medlemmer i dag. Det er et nationalt fællesskab af individer, klubber, ældre‐ og brugerråd, aktivitetshuse og centre, projekter og folkehøjskoler, som er aktive indenfor ældreområdet. Organisationen er uafhængig af partipolitik og ledes demokratisk og har sit grundlag i lokalt frivilligt arbejde. Uden omfattende frivilligt engagement ville ”Pensionisternes samvirke” ikke eksistere. Foreningens formål er at forbedre vilkårene for ældre, delvist ved at tage initiativ til aktiviteter, og delvist ved at påvirke offentligheden. 75 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Ældresagen www.aeldresagen.dk “Ældresagen” er en national medlems‐
organisation, som blev grundlagt i 1986. Organisationen har nu omkring 525.000 medlemmer, som er organiserede i 219 lokale afdelinger. Ældresagen har et medlemstal på 550.000 (Den danske befolkning er på ca. 5,4 mio. mennesker, og der er ca. 1 mio. mennesker over 60 år i Danmark). 27 % af alle danskere i alderen 50+ er medlemmer af Ældresagen. Ældresagen er en almennyttig NGO. Ældresagen er uafhængig og neutral hvad angår partipolitik, religion og etnisk oprindelse. Ældresagen har 10.000 frivillige som arbejder i de lokale afdelinger og udfører frivilligt socialt arbejde, udfører lokale aktiviteter for medlemmerne, udfører lokal lobbyvirksomhed, osv. Ensomme Gamles Værn, (EGV) www.egv.dk EGV er en forskningsorienteret, humanitær
fond, der er grundlagt i 1910. Gennem
forskning og udviklingsarbejde, og ved at yde
direkte økonomisk og social hjælp til
enkeltpersoner, bidrager EGV til at forbedre
vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker
der ikke får den hjælp og støtte fra det
omgivende samfund som de har behov for. Det
kan skyldes at de tilhører marginaliserede
grupper i samfundet, som fx hjemløse eller
flygtninge. Det kan også skyldes at de er socialt
isolerede, måske ensomme, og på grund af
fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv er i
stand til at gøre opmærksom på deres behov –
og ikke har nogen til at gøre det for sig. En
mindre gruppe gamle er fattige – set med
nutidens øjne. EGV sætter fokus på disse
mennesker og deres behov for omgivelsernes
hjælp og støtte.
EGV’s formål er, at forbedre vilkårene for
dårligt stillede gamle mennesker i Danmark.
EGVs hovedaktiviteter er:
At støtte forskning i ensomhed og sociale
fællesskaber
At støtte sociale formål og udviklingsarbejde til
forbedring af forholdene for dårligt stillede
gamle mennesker
76 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
OK‐klubberne www.okdanmark.mono.n
et LO Faglige Seniorer www.losenior.dk At yde direkte støtte til ferier og højskoleophold
samt uddele mindre legatportioner til
økonomisk dårligt stillede gamle mennesker.
EGVs aktiviteter er finansieret af formuens
afkast samt arv og gaver fra mennesker, der
gerne vil være med til at gøre noget for socialt
og økonomisk dårligt stillede gamle i
Danmark. OK‐klubberne har eksisteret siden 1967. Det er en national senior organisation, som står for et stort antal aktiviteter og rejser samt ferier til fordel for især den ældre del af befolkningen. Formålet med OK‐klubberne er at støtte og udføre arbejde indenfor senior gruppen på et upolitisk grundlag, f.eks. baseret på frivilligt socialt arbejde og andre tiltag for at styrke arbejdet for at forbedre vilkårene og livskvaliteten for ældre. OK‐klubberne i Danmark er en selvejende institution, apolitisk og uafhængig af professionelle/erhvervs interesser. LO faglige seniorer er opstået ud fra fagforeningen ”LO” og med dens 25 år er det en relativt ung senior organisation. Det er den nationale organisation for seniorarbejdet i senior klubber i de kollektive LO fagforeninger samt for de lokale tværfaglige klubber rundt om i landet. Aktiviteterne for deltagerne foregår på 531 forskellige lokale faglige og tværfaglige senior klubber rundt omkring i Danmark. Derudover udfører seniorerne forskellige tværfaglige aktiviteter. Der er en bred vifte af aktiviteter: hyggelige klubdage, udflugter, debatter, bingo, politiske møder og møder, hvor de seniorernes personlige forhold er på dagsordenen. 77 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
INSPIRUM www.inspirum.dk Ældremobiliser www.aeldremobilisering
ingen. en.dk “Inspirum” er en ny og netværksbaseret organisation for seniorer. Formålet med Inspirums aktiviteter er: At være initiativtagere for en ny måde at forstå og opleve ideen om at være en senior i det nutidige og fremtidige samfund. At vise at personen er vigtigere end alderen. At det at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ikke er at trække sig tilbage fra livet. Inspirum vil skabe et rum af muligheder hvori medlemmerne kan bruge deres erfaringer, kompetencer lyst til livet, samt ikke mindst muligheden for have det sjovt og skabe nye netværk. Kun fantasien sætter grænser for hvilke aktiviteter Inspirum kan udvikle gennem medlemmerne. Inspirum er uafhængig af private og offentlige firmaer samt af politiske interesser. “Ældremobiliseringen” er en forening af fem senior organisationer med et samlet medlemstal på 450.000. Foreningen blev grundlagt i 1992, men flere af medlemsorganisationerne går tilbage til 1929, hvor den først lov om socialhjælp blev vedtaget i Danmark. I dag er ”Ældremobiliseringen” en moderne organisation der har som formål at beskytte medlemmernes interesser overfor de offentlige myndigheder, osv. i alle anliggender der vedrører ældre mennesker, centralt såvel som lokalt. Organisationen er bygget op omkring 1040 lokale foreninger, 15 amtskomiteer med tilknyttede konsulenter, formandskab og et sekretariat. Organisationerne tilbyder vejledning, undervisning, rådgivnings‐ og informationsservicer og arrangerer udflugter og kulturelle begivenheder. Medlemskontingenter og offentlig støtte og projektbevillinger samt overskudsgivende aktiviteter finansierer organisationerne. 78 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
ESTLAND Organisation Mere Information Kort beskrivelse EURAG http://eurageurope.org/eur
ag/et/intro/ “EURAG – Bund der Alteren Generation Europa” – Det europæiske ældreforbund. En ikke‐statslig organisation med 148 medlemskommuner. Organisationen for samarbejde mellem medlemslande, organisationer og medlemmer i forhold til projektarbejde, samarbejde, diskussioner og selvhjælp. EURAG Estonia http://eurageurope.org/eur
ag/et/nationall‐offices/ Contact: Heino Hankewitz Organisation for samarbejde mellem medlemslande, organisationer og medlemmer i forhold til projektarbejde, samarbejde, diskussioner og selvhjælp. EURAG Engelsk, Vanurite Eneseabi‐ ja Nõustamisühing, Jaan Poska 15 EE‐10126, Tallinn, Estland eurag@hot.ee In Pensionäride Liit Contact: Enn Kallikorm Paldiski mnt 36 Organisation for samarbejde mellem medlemslande, organisationer og medlemmer i forhold til projektarbejde, samarbejde, diskussioner og selvhjælp. EE – 10612 Tallinn, Estland In Pensionäride Liit epl@hot.ee Eesti Pensionäride Ühenduste Liit http://www.eakad.ee/index.
php?id=1 Paldiski mnt 36 a EE – 101412, Tallinn, Estland
ANDRAS http://andras.ee Eesti Pensionäride Ühenduste Liit (Estisk sammenslutning af pensionistforeninger). En paraplyorganisation for ikke‐statslige organisationer, som arbejder med ældres problemer og fritidsaktiviteter. Der er forskellige små ældreorganisationer i alle amter. ANDRAS – Eesti Täiskasvanute Koolitajate Assotsiatsioon (Sammenslutningen af estiske voksenuddannere ‐ Andras). Organisationens ideologi er: deltagelse i udviklingen af uddannelsespolitik, aktiv deltagelse i promoveringen af voksenuddannelse og livslang læring, organisering af kampagner og begivenheder som understreger værdien af uddannelse så som ugen for voksne studerende og forum om voksenuddannelse, konsultation‐er med medlemskabsorganisationer og engagering af disse i EU projekter til fremme af udviklingen af 79 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
voksenuddannelse. Eesti Alzheimeri Tõve Ühing http.//www.hinnang.ee/Co
mpany/eesti‐alzheimeri‐
tove‐uhing/117626/ Hjælp og information til folk som lider af Alzheimer‐sygdommen. EGGA EGGA – Eesti Gerontoloogia ja Geriaatria Assotsiatsioon (Estisk Sammenslutning for Gerontologi and Geriatri). EGGA er en frivillig forening af mennesker, som ønsker at forbedre ældres liv og sundhed. EGGA medlemmerne omfatter personer som arbejder med ældre (praktiserende læger, sygeplejersker, socialrådgivere, rehabiliteringsspecialister, sygehjælpere, plejepersonale, ledere af plejeinstitutioner), repræsentanter for seniorer. EGGA’s hovedformål er at opdatere viden hos mennesker som arbejder med ældre, samt hos borgere i øvrigt, vedrørende normal aldring og muligheder for forbedring af livskvaliteten hos ældre der har brug for hjælp. 80 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
TYSKLAND Organisation Mere Information Kort beskrivelse DIE http://www.die‐bonn.de Deutsches Institut für Erwachsenenbildung/DIE – Praksisrelateret forskning om voksenuddannelsesfag. VHS http://www.vhs‐verband‐
mv.de/ “Volkshochschulen“ (VHS) Centre for voksenuddannelse eller højskoler findes i alle tyske delstater. De spiller en hovedrolle indenfor uformel voksenuddannelse og læring for personlig udvikling – der er en bred vifte af uddannelsestilbud. (for the federal state) BVGT http://www.bvgt.de http://www.bv‐
gedaechtnistraining.de EZUS Bundesverband Gedächtnistraining e.V. (Føderal Sammenslutning for hukommelsestræning – registreret sammenslutning) En professionel adresse på nationalt plan til hukommelsestræning, særligt for autoriserede trænere http://www.zig‐
owl.de/ccms/content.php?
content=74&nav=6 Europäischen Zentrum für universitäre Studien der Senioren Ostwestfalen‐Lippe (EZUS) Dette center på universitetsniveau i Bielefeld tilbyder studier i: Generelle studier, ledelse i samfundsengagement og seniorkonsulenter.
GfG http://www.gfg‐online.de Gesellschaft für Gehirntraining e.V. (Sammenslutning for Mental Træning, registeret sammenslutning) Har eksisteret siden 1989 og beskriver sig selv som det største forum for mental sundhed i Tyskland. MemoryXL http://www.memoryxl.de MemoryXL Europäische Gesellschaft zur Förderung des Gedächtnisses e. V. (Europæisk Sammenslutning for Fremme af hukommelse, registeret sammenslutning) MemoryXL er en almennyttig organisation som arbejder med hukommelsestræning, hukommelsessport, og hukommelsesteknikker. Den tilbyder en ”hukommelsestræner” som kan downloades gratis. (set 26. februar 2009). 81 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Älter werden http://www.regierung‐
in MV mv.de/cms2/Regierungspo
rtal_prod/Regierungsportal
/de/sm/Themen/ "Älter werden in Mecklenburg‐
Vorpommern" (At blive ældre i Mecklenburg‐Vest Pomeranien). Dette program er grundlaget for aktiviteter og Soziales/Das_Landesprogra målinger af regeringens ældrepolitik indtil 2012. mm_Aelter_werden_in_Mec
klenburg‐
Vorpommern/index.jsp Seniorenbildu
ng in the Federal State (Senior Akademier og Voksenuddan
nelsescentre) www.mecklenburg‐
vorpommern.eu/cms2/Lan
desportal_prod/Landespor
tal/content/de/ Familie_und_Gesundheit/S
enioren/Seniorenbildung/i
ndex.jsp Seniorakademiet (Seniorenakademie) er specialiseret i træning og uddannelsestilbud til seniorer. 82 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
UNGARN Organisation Mere Information Kort beskrivelse Szenior 2003 www.szenior.hu Szabadidő Szervező és Szolgáltató Kft Organisation med en hjemmeside for folk over 50 år. Udgivelser, sport, foraer indenfor temaet aldring. MAGYAR nyosz@citynet.hu NYUGDÍJASOK 1081 Budapest, EGYESÜLETEINE Köztársaság tér 26. K ORSZÁGOS SZÖVETSÉGE (NYOSZ) Grundlagt I 1989. Det er den primære informationskilde og paraplyorganisation for pensionister i Ungarn. De primære mål er at styrke social integration at ældre og at hjælpe og bevare deres velbefindende. Dens hovedtidsskrift er: Nyugdíjasok Lapja (avisen for pensionister) som trykkes i 15000 eksemplarer om måneden. Nyugdíjasok Országos Képviselete (NYOK) Címe: 1107 Grundlagt i 1990 er NYOK en af de største Mázsa tér organisationer, der repræsenterer Budapest,
2‐6. II. em. 204. seniorer i Ungarn. Dens primære aktiviteter er: At repræsentere seniorer, E‐mail címe: især indenfor områderne kultur, sociale nyugd.orsz.kepviselete@a anliggender, sundhedspleje, xelero.hu forbrugerrettigheder og fritidsaktiviteter. Initiativtager til det nationale program Tel. / Fax: 261‐8629 ”Gåtur for seniorers helbred”. Udgivelse: Elnök: Mihalovits Ervin At gå ind i EU for seniorer. "Életet Éveknek" Országos Szövetség az Címe: Budapest,
u. 2‐4. 1126 Grundlagt I 1989 med sammenslutning af Szoboszlai 139 seniorklubber har organisationen repræsenteret ungarske seniorer med særlig fokus på helbredsmæssige aspekter Telefon: 3555‐990, og bevarelse af folkelige traditioner. Fax: 3551‐139 Elnök:Dr Hegyesiné Orsós Éva Batthyány‐
1125 Budapest, Kútvölgyi Organiserer foredrag og konferencer Strattmann út 4. VI. em. 637. indenfor temaet sundhedspleje for ældre. László Idősek Akadémiája Egészséges Öregedésért Tudományos Egyesület (EÖTE) 1026 Budapest, Gábor Áron u. 55. E‐mail: eote@eote.hu Web: www.eote.hu Den Videnskabelige Organisation for Sund Aldring præsenterer aldringsprocesser for at hjælpe folk med at nedsætte processen, forbedre deres livskvalitet og forebygge sygdom. 83 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
FIATALOK ÉS AZ IDŐSEK KÖZLEKEDÉSBIZ
TONSÁGÁÉRT EGYESÜLET Pedagógusok Szakszervezete Nyugdíjas Választmánya 6723 Szeged, Tabán utca 40. IV/12. Forbedring af transportsikkerhed for børn og ældre gennem udbredelse af aktivitets‐
programmer. 1068 Budapest, Városligeti fasor 10. http://www.pedagogusok
.hu/hirek.php Faforeningen for pædagoger er den største fagforening i Ungarn og blev grundlagt i 1918. Pensionistkomiteen deltager i agitationsarbejdet. Dens aktiviteter er primært at være engageret i forhandlinger og at være til stede i forskellige forummer. Alliancen af Pensionistklubber for Tidligere Ansatte ved Jernbanen blev grundlagt i 1995 Den udfører sociale, sundhedsfremmende og kulturelle aktiviteter. 120 000 pensionister og deres familiemedlemmer er berettiget ti denne service. Den Ungarske Forening for Gerontologi og Geriatri blev grundlagt i 1967. De biologiske forandringer ved aldring samt deres kliniske, medicinske og sociale konsekvenser er temaet ved de videnskabelige møder i foreningen. Vasutas Nyugdíjas Klubok Országos Szövetsége http://www.vnykosz.eold
al.hu/ 1087 Budapest, Kerepesi u. 14. E­mail: vnykosz@citromail.hu Magyar Gerontológiai és Geriátriai Társaság 1032 Budapest, III.ker., Bécsi út 132. http://www.geronto.hu/i
ndex.php/hu/cimlap 84 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
ITALEN Organisation Mere information Kort beskrivelse Universitetet for den tredje alder http://www.unitre.net/ Organisation tilbyder vigtige værktøjer (kurser, aktiviteter, studiebesøg) til læring for voksne, særligt dem over 65 år. Folkeuniversi‐
teterne http://www.cnupi.it/index.h
tml Folkeuniversiteter er kulturelle institutioner, som er åbne for alle uden skelnen til alder, køn, religiøs overbevisning eller etnisk baggrund. Auser nazionale http://www.auser.it/index.h
tm Auser er en frivillig organisation for sociale forbedringer. Organisationen arbejder for promovering af aktiv aldring hos ældre i forhold til deres voksende rolle i samfundet. TEKNOTRE – www.teknotre.org Istituto di Cultura En almennyttig institution der fungerer som en lokal gren af UNI3 som tilbyder træning og uddannelse til sine medlemmer via formelle klasser og praktiske workshops om forskellige emner. 3ndyclub http://www.3ndyclub.it/ “Club 3ndy” er en kulturel sammenslutning, som blev dannet på Universitetet for den tredje alder, og andre lokale organisationer som promoverer aktiviteter for voksne (mentale aktiviteter, ‐ kurser , sociale aktiviteter osv... fysiske aktiviteter – cykelture, sejlerkurser og rejser osv.) CEMEA – Centri di esercitazione ai metodi di educazione attiva http://www.cemea.it/ CEMEA er en bevægelse af undervisere, læger og socialrådgivere, der vil fremme principper og metoder til aktiv uddannelse. Hovedstrategien er undervisning af undervisere i forhold til uddannelsesmæssig praksis. CEMEA vil give ældre der er på hospice muligheden for at opleve nye aktiviteter og relationer for at forebygge isolation. 85 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
POLAND Organisation Mere information Universite‐
ter for den tredje alder http://www.senior.pl/uniwers
ytety/ http://www.utw.pl/ Kort beskrivelse I Polen er der tre typer universiteter for den tredje alder: 1. opererer indenfor eller under protektion af almindelige universiteter, oftest ledet af den fuldmægtig ansat hos det givne universitets rektor, 2. grundlagt af foreninger og udbreder videnskabelig viden, 3. andre, der er aktive i kulturcentre, biblioteker, dagcentre, enheder i socialforsorgen osv.. Universiteternes aktiviteter er som regel baserede på foredrag som finder sted 1‐2 gange om ugen (for det meste i medicin, historie, litteratur, kunst, geografi, efterfulgt af filosofi, sociologi og miljø). Yderligere arbejdes der med studiekredse, for eksempel i arkitekturhistorie, kultur, verdenshistorie, musik, astronomi, teologi, osv. Seminarer og sektioner, eller interesse‐grupper, er meget vigtige: Litterære sessioner (hvor man af og til skriver minder, biografier og kronikker), kunst og musik sessioner, kulturelle sessioner (hvor man organiserer lejlighedsvise møder), turist sessioner (hvor man organiserer ind‐ og udlandsrejser, ferier, lejrture og gåture), venskabelige hjælpesessioner (hvor man udbyder hjælp til syge og ensomme i form af besøg, shopping, uformel kontakt), aktiv rekreation, f.eks. gymnastik (ofte rehabiliterende, skræddersyet til de studerendes individuelle behov), svømning, dans, yoga, andre: fotografering, urtemedicin, kolonihavehold, bridge eller film. Kurser i fremmedsprog er også meget populære Service Senior.pl http://senior.pl/ Senior.pl er en portal, for folk over 40 år. Den publicerer nyheder og uddannelsesmæssige artikler om alle de aspekter af livet som ældre kan være interesserede i. Portalens mission er at modvirke eksklusion af ældre mennesker i ethvert domæne af livet og vise ældre muligheden for faglig succes. Desuden ønsker Senior.pl at genoprette en passende respekt for ældre som for tiden er ved at forsvinde i vores land. De ovennævnte mål implementeres via samarbejde med ældeportaler, institutioner, 86 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
organisationer og firmaer,som agerer på vegne af seniorer. Endvidere inviteres seniorerne til samarbejde i forbindelse med opbygningen af portalen.
UPC Polen UPC Polen er den ledende polske udbyder af en tredobbelt service: kabel‐tv, bredbåndsforbindelser og telefonservice til privatpersoner og firmaer UPC e‐senior Akademi http://www.upclive.pl/Akade
mia_e_Seniora/ Towarzystwo Inicjatyw Twórczych „ę” http://www.seniorzywakcji.pl
/ & Polsk‐ amerikansk friheds‐
forbund PRO‐MED sp. z o.o. & Senior klubbernpå Gdansk Tekniske Universitet http://e‐senior.eu/ e‐seniorakademiets formål er at udbrede Internet adgang og IT evner. Akademiet afholder undervisning for seniorer. Undervisningens store popularitet ophæver stereotypen om at ældre mennesker ikke ønsker at bruge, eller endda er bange for den moderne teknologi. Et særlige uddannelsesprogram for ældre er blevet udviklet: I løbet af en 3 uger lang træning vil deltagerne vide, hvordan men browser på Internet sider, sender mails, bruger messenger eller multimedier. Derudover, og særligt for seniorer, er der organiseret foredrag, og i en måned efter kursets afslutning kan deltagerne få støtte fra specialisterne. Kursets nøgleord er ”Internet forbinder generationer”. I løbet af disse træningsforløb fremhæves Internettets rolle som et perfekt værktøj til intergenerationel kommunikation. “Seniorzy w akcji” ("Seniorer i aktion”) er en national konkurrence om legater delvist finansieret af det polsk‐amerikanske frihedsforbund (Polsk‐Amerikan Friheds Forbund). ”Towarzystwo Inicjatyw Twórczych „ę” (Firmaet for kreative e‐initiativer) er ansvarlig for uddelingen af legater og for projektledelsen. Projektet „e‐senior.eu in action” har som mål at integrere og aktivere medlemmerne of Seniorklubben på Gdansk Tekniske Universitet. ved at organisere computer workshops med elementer af e‐learning og invitere seniorer til udendørs møder, hvor den viden og de evner de har opnået i løbet af e‐kurser fremvises (f.eks. stavgang) og deltage i Socrates Grundtvig partnerskabsprojekter og møder i Polen og i udlandet. 87 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
SPANIEN Organisation Mere Information Kort beskrivelse IMSERSO www.imserso.es Institut for seniorer og social service. Organisation for fritidsaktiviteter og udflugter Confederación www.ceoma.org/index.ph
Española de p organizacione
s de mayores Foreningen af Senior Institutter som arbejder med områder som sundhed, inddragelse, økonomiske aktiviteter og kamp mod diskrimination af seniorer. Confederación www.confemac.net estatal de mayores activos Senior Institution som arbejder for fremme af aktivitet efter pensionering gennem frivilligt arbejde, konferencer, aktiviteter, forummer, møder og kurser. Unión www.mayoresudp.org/ind Organisation som er vært for Senior Democrática ex.php Institutter fra hele Spanien for at forsvare de pensionisternes interesse i institutions‐ og pensionistas y foreningsforummer på nationalt og jubilados internationalt plan. Unión estatal de Jubilados y Pensionistas de UGT www.ugt.es/ejecutivas/fe
deraciones/ceujp.htm Organisation under fagforeningen “Fællesforeningen af Arbejdere” (UGT), som grupperer seniorer for at de kan fremføre deres forslag, aktiviteter, workshops og studier. Federación de www.pensionistas.ccoo.es
Pensionistas y /webpensionistas/ Jubilados de CCOO Organisation under fagforeningen ”Arbejdernes Kommission” som forsvarer og promoverer ældres økonomiske og sociale rettigheder Grupo Júbilo Online platform som er et kommunikations‐
medie, der har til formål at give information samt kulturelle og rekreationsmæssige tilbud til ældre. www.jubilo.es Asociación www.aepumayores.org Estatal de Programas Universitarios para personas mayores En forening som er målrettet mod at strukturere og promovere programmer til universitetsuddannelser som bidrager til ældre menneskers undervisning og kulturelle udvikling. Confederació www.ceate.es n española de En forening af ”Klasselokaler for den tredje alder” og andre sammenslutninger og 88 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
aulas de la tercera edad organisationer som arbejder til fordel for seniorer mht. kultur og livslang læring. Universidad Nacional de las Aulas de la Tercera Edad www.unate.org/inicio.htm Organisation som styrker træning, kultur samt fysisk og mentalt helbred blandt seniorer. Nagusilan‐
RSVP http://comunidades.kzgu
nea.net/nagusilanrsvp/es
/default.htm Fundación Mejora www.fmejora.com/index.a Socialt arbejde i sparekassen “Caja Vital” som sp organiserer undervisningsaktiviteter, underholdning og inddragelse i provinsen Álava (Baskerlandet) Fundación Bizitzen www.bizitzen.org Baskisk organisation for frivillige seniorer som bruger en del af deres fritid på at hjælpe andre seniorer som mangler fritidsaktiviteter. Baskisk forbund som promoverer ældres fysiske og mentale velfærd gennem kurser, workshopper og aktiviteter. Hartu Emanak www.hartuemanak.org Gruppen for livslang læring og social deltagelse for ældre (Baskerlandet). Nagusiak Martxan Organisation som fremmer uddannelse indenfor sundhed og velbefindende, deltagelse, foreninger og frivilligt arbejde for ældre (Baskerlandet). http://nagusiakmartxan.c
om/cas/site/default.asp Oferta Cultural www.ofecum.com de Universitarios Mayores Social tog kulturel organisation for frivilligt arbejde for fremme af ældres deltagelse i byen Granada FATEC Katalansk organisation som samler senior organisationer til fremme for aktiv deltagelse og frivilligt arbejde www.gentgran.org Vive y Convive http://obrasocial.caixacat
alunya.es/osocial/main.ht
ml?idioma=2 Obra social para mayores de La Caixa Socialt arbejde i sparekassen ”Caja Cataluña” som leder programmer så som værtskab for universitetsstuderende på plejehjem, trekking eller fritidsklubber (Katalonien). http://obrasocial.lacaixa.e Socialt arbejde i den katalanske sparekasse s/personasmayores/perso “La Caixa” som iværksætter initiativer så som nasmayores_es.html IT undervisning, audiovisuelt sprog, frivillig‐ programmer, programmer for virtuel hukommelse, konferencer og fritidscentre. 89 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
Aula de Educación Permanente Universidad Carlos III http://fundacion.uc3m.es
/extension/index.htm Carlos III universitetet udvikler et program for inddragelse af ældre i universitetsstudier (Madrid) Fundación UPDEA www.updea.ord Forening som udvikler aktiviteter relateret til uddannelse, kultur og fritid for folk over 50 år. Universidad de Mayores – Universidad Complutense de Madrid www.ucm.es/info/umayo
res The Complutense University fostrer dette initiativ for at styrke ældre i forhold til at studere på universitetet (Madrid). Universidad de Mayores – Universidad Pontificia de Comillas http://upcomillas.es/web
corporativo/servicios/uni
versidad_mayores/ Dette universitet (University Pontificia de Comillas) støtter dette initiativ for at opfordre de ældre til at studere for at opnå en universitetsgrad (Madrid). Universidad de Mayores. Experiencia Recíproca (UMER) www.umer.es Dette universitet (UMER) støtter dette initiativ for at opfordre de ældre til at studere for at opnå en universitetsgrad (Madrid). Universidad para los mayores – Universidad de Alcalá de Henares http://www2.auh.es/univ
ersidad_paralosmayores/ Dette universitet (University of Alcalá de Henares) støtter dette initiativ for at opfordre de ældre til at studere for at opnå en universitetsgrad (Madrid). 90 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
ENGLAND Organisatio
n Mere Information Kort beskrivelse University of http://www.u3a.org.uk/about‐
the Third u3a.html Age Organisation for selvhjælp for mennesker, der ikke længere er fuldtidsbeskæftigede. Den udbyder uddannelsesmæssige, kreative aktiviteter og fritidsaktiviteter i et venligt miljø. Den består af lokale U3A’er over hele England, som er velgørende organisationer med egne rettigheder og udelukkende ledes af frivillige. Mellem dem tilbyder U3A’ere muligheden for at studere over 300 forskellige fag indenfor områder som kunst, sprog, musik, historie, livsvidenskab, filosofi, IT, håndværk, fotografi og gang. Age UK Age UK er den nye kraft som kombinerer “Age Concern” (Ældreomsorg) og ”Help the aged” (Hjælp de ældre), og hjælper mennesker til at nyde en bedre alderdom ved at udbyde livsstyrkende servicer og afgørende støtte. http://www.helptheaged.org.uk
/en‐
gb/WhatWeDo/AboutUs/AgeCo
ncernandHelptheAged.htm Age Concern http://www.ageconcern.org.uk/ Organisation som opfordrer ældre AgeConcern/activage.asp mennesker til at være aktivt engagerede og involverede i muligheder for læring, fritid og frivilligt arbejde i deres lokalsamfund. Den inkluderer ‘Fit as a Fiddle’ programmet (fysisk træning), “At blive ældre på en god måde”’ og ”Teknologi for ældre mennesker”. Exercise for http://www.exercisefortheelder Privat virksomhed som sælger DVD’er the Elderly ly.co.uk/?gclid=CI3lpLq6oaACFS med bløde fysiske øvelser som er GElAodtyCaaA designede til ældre mennesker. Safe Exercise http://www.safesport.co.uk/Saf
for the eExerciseForTheElderly.html Elderly Privat organisation som giver vejledning om sikker sport og idræt for alle, med en sektion for ældre mennesker. Friends of the Elderly Ældres venner yder direkte servicer inklusive bofællesskaber for ældre, plejehjem, og plejehjem for demente. Vores Dagklubber, støtte i hjemmet, hjemmebesøg, telefonvenskab og http://www.fote.org.uk/ 91 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
bevilling af service, der hjælper ældre mennesker til at leve uafhængigt hjemme. 92 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
REFERENCER
1. ATCHELY,Rf.: Culture and aging. l Lesnoff‐Carvaglia,G. Ed.: Aging and human condition. Human Sciences, New York(1 982) 2. BERGENÉR,M.: Psychogeriatrics. Springer PubLComp.,New York «987) 3. BOND,J.,COLEMEN,P.,Peace,Sh.: Aging 1» society, 2nd.ed. Sage PubL, London (1993) 4. BUSSE,E.W., MADDOX,G.L.: The Duke Longitudinal Studies of Normal Aging :1955‐1980. Springer Pubi. Comp. New York (1986) 5. IVÁN,L.: A gerontológia rendszerszemlélete és gyakorlata. In: Gerontoló gia, Szerk. Semsei,1.: Debreceni Egyetem Eü.Kar,Nyíregyháza,35‐ 47.(2008) 6. IVÁN‚ L.: Az idősödés és időskor,mint az edzettség próbája. Szenior Köny vek, Győr. 7‐19. (2005) 7. IVÁN, L.: Az idősödés és időskor fenntartható egészségének rendszerszem [ Kardiológus.Suppl. 2004/I/C. 9‐17 (2004) 8. IVÁN, L.: Gerontológia a gyógyszertárban. Dictum Kiadó. Budapest.(2002) 9. IVÁN, L.: A gerontológia és geriátria rendszerszemlélete. In.:Idős betegek ellátásának sajátosságai. VI. Hortobágyi Szimpozium, Budapest. Bibliomed 29‐39 (2002) 10. IVÁN. L.: Az életminőség védelme a krónikus betegségekben és öregkorban Mühelytanulmányok MTÁ. Budapest. I 85‐209 (2002) 11. IVÁN, L.: Ne féljünk az öregedéstől. Subkosa Kiadó,Budapest (2002) 12. IVÁN ‚L.: Az öregedés pszichoszociális meg In : A gerontopszichiátria aktuális problémái. P.Psz.Ts. Budapest. Ed.:Siinko A. Print‐X Kiadó Budapest.25‐47 (1994) 13. www.who.int WORLD HEALTH ORGANIZATION (2002) Active Ageing: A policy Framework. WHO. Geneva 14. http://epp.eurostat.ec.europa.eu Web page of the Eurostat of the European Commision. 15. BEGLEY S., Old Age, Old Brain? Maybe Not (2009), Newsweek, adgang via internet: http://blog.newsweek.com/blogs/labnotes/archive/2009/02/25/old‐age‐old‐brain‐maybe‐
not.aspx 16. WIKIPEDIA, Kinesiotheraphy (2009), adgang via internet: http://en.wikipedia.org/wiki/Kinesiotherapy 17. WIKIPEDIA, Nordic Walking (2009), adgang via internet: http://en.wikipedia.org/wiki/Nordic_walking 18. International Nordic Walking Association (2009), adgang via internet : http://www.nordicwalkingstepbystep.com/cbpage.html adgang via internet: 19. Nordic Walking online (2009), adgang via internet: http://www.nordicwalkingonline.com 93 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
20. Scientific articles about Nordic Walking (2009), adgang via internet:http:// www.intraspec.ca/nordic‐walking‐overview.php 21. WIKIPEDIA, Yoga (2009), adgang via nternet: http://en.wikipedia.org/wiki/Yoga 22. WIKIPEDIA, Tai Chi Chuan (2009), adgang via internet: http://en.wikipedia.org/wiki/Tai_Chi_Chuan 23. History of Tai Chi (2009) adgang via internet: http:// www.itcca.org/site/content/org/authYangStil/index?lang=en 24. Films about Tai Chi (2009), adgang via internet: http://www.google.pl/search?=Tai+Chi+Chuan++english&hl=pl&client=firefox‐
a&hs=Wn9&rls=org.mozilla:pl:official&prmd=v&source=univ&tbs=vid:1&tbo=u&ei=GSYWTK
3QE8WaOLGfnKQM&sa=X&oi=video_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CEEQqwQwAw 25. Beginner Yoga with Shiva Rea (2009), adgang via internet: http://www.youtube.com/watch?v=8SSEZmXNXGY&feature=fyste3 26. Yoga for seniors (2009), adgang via internet: http://www.youtube.com/warzh?v=bvZ65v6dypc 27. Chair Yoga for seniors: Twisting Exercises (2009), adgang via internet: http://www.youtube.com/watch?v=pWJwYwdmZM0 28. Chair Yoga for seniors (2009), : Warrior Stretches adgang via internet: http://www.youtube.com/watch?v=EtoEMRTwJeQ 29. DEAL J.A. CARLSON M. XUE Q‐L. FRIED L. P. CHAVES P.H.M. (2009) Anemia and 9‐year Domain‐Specific Cognitive Decline in Community‐Dwelling Older Woman. The Womanś health and Aging. Study II. Journal of American Geriatrics Society, 57: p.1604 – 1611. 30. ERKINJUNTTI T. ALHAINEN K. RINNA J. Mäluhäired. Tõlge eesti keelde AS Medicina, 2005, P. 160. 31. KIDRON A. Kuidas hõlpsalt õppida. Kirjastus Ilo, 1998. 32. TULVING E. Mälu. Tartu Ülikooli Kirjastus, 2002. P. 345. 33. ERKINJUNTTI T. ALHAINEN K. RINNA J. Mäluhäired. Tõlge eesti keelde AS Medicina, 2005, P. 160. 34. HYSLIP B. Paggi K. Poole M. PINSON MW. (2009). The impact of mental training on memory impaired older adults Clinical Gerontology, Vol 32, issue 4, p. 389‐394. 35. LANG A. (2004) Mälu liigid ja füsioloogia. Lege artis. Lisaväljaanne Mälu, September, 2005, p.4‐7. 36. NORRICK RN. (2009) The construction of multiple identities in elderly narrators`stories. Agening & Society, August, 2009, Vol 29, issue 6, p. 903‐927. 94 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
37. Simpinks JW, Green PS, Gridley KE, Singh M, de Fiebre NC, Rajakumar G. Role of estrogen replacement therapy in memory enhancement and the prevention of neuronal loss associated with Alzheimer's disease. A.. J. Med. 1997 Sep 22:103(3A):pp.19S‐25S 38. Christopher Patterson MD, John W. Feightner MD MSc, Angeles Garcia MD PhD, Robin Hsiung MD MHSc, Christopher MacKnight MD MSc, A. Dessa Sadovnick PhD.: Diagnosis and treatment of dementia: 1. Risk assessment and primary prevention of Alzheimer disease. CMAJ 2008;178(5):pp.548‐56 39. E Duron, Olivier Hanon: Vascular risk factors, cognitve decline, and dementia. Vasc Health Risk Manag. 2008 April; 4(2): pp. 363–381 40. Carol Brayne, Lu Gao, Michael Dewey, Fiona E Matthews, and Medical Research Council Cognitive Function and Ageing Study Investigators: Dementia before Death in Ageing Societies— The Promise of Prevention and the Reality. PLoS Med. 2006 October; 3(10): e397 41. Nunomura Akihiko, Castellani Rundi J, Xiongwei Zhu, Moreira Paula I. Perry George, Smith Mark A: Involvement of oxidative stress in Alzheimer disease. Journal of neuropathology and experimental neurology 2006, vol. 65, no7, pp. 631‐641 42. Joshua S. Rubinstein, David E. Meyer and Jeffrey E. Evan: Executive Control of Cognitive Processes in Task Switching. Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance. 2001, Vol. 27, No. 4, pp.763‐797 43. Alan Badalley: Working memory. 31.01.1992. Science vol. 255. Pp. 556‐559 44. Bernát Sándor Iván, Pongrácz Endre, Gonda Ferenc: Homocystein and arterioscleros. Cardiologia Hungarica 2001:4:pp. 315‐319. 45. Prof. A. David Smith (Project leader) , Prof. Gordon Wilcock (Clinical Director), Sharon Christie (Operations Manager & Senior Nurse): Oxford Project to Investigate Memory and Ageing (OPTIMA). http://www.medsci.ox.ac.uk/optima 46. Jose Ness, M.D., Dominic J. Cirillo, David R. Weir, Ph.D. Nicole L. Nisly, M.D. and Robert B. Wallace, M.D., M.Sc.: Use of Complementary Medicine in Older Americans: Results from the Health and Retirement Study. Gerontologist. 2005 August ; 45(4): pp. 516–524. 47. Alex Hankey. Studies of Advanced Stages of Meditation in the Tibetan Buddhist and Vedic Traditions. I:A Comparison of General Changes. eCAM2006;3(4)pp.513–521 95 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
96 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
97 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
98 MINDWELLNESS PROJECT: Improvement Learning Capacities and Mental Health of
MindWellness projektets partnerkonsortium
Promoter:
Koordinator:
Partnere:
99