Årsskrift 2014 - Vesthimmerlands Gymnasium & HF
VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013-2014 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013 - 2014 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013 - 2014 2013-2014 Indhold Indhold ............................................................................................................ 2 Forord .............................................................................................................. 3 Set i bakspejlet ................................................................................................ 4 Eksamensprojekt i billedkunst ...................................................................... 11 3.kbh.............................................................................................................. 12 Hamborg tur/retur ........................................................................................ 14 London .......................................................................................................... 18 2q i multikulturens højborg............................................................................ 20 Masterclass i ulvetider................................................................................... 22 Overlap .......................................................................................................... 24 Hvad finder man når man farer vild i Budapest? .......................................... 26 Et ”CO2menius-projekt” ................................................................................ 28 Det var kattens... ........................................................................................... 31 AT-rejse til Hamborg ...................................................................................... 32 Om årets musik ............................................................................................. 35 November blev præget af valg...................................................................... 36 Madkunst....................................................................................................... 38 Folkedrabsdag .............................................................................................. 39 Udfordringer til sprogtalenter ........................................................................ 40 VHG Indsamlingsshow 2014 ......................................................................... 45 TAK ................................................................................................................ 46 Vagtskifte på VHG ......................................................................................... 48 Så var der skolefest ...................................................................................... 50 Tiltrædelsestale 06.02.14 .............................................................................. 52 2m i Kroatien ................................................................................................. 55 Flotte sportspræstationer af VHG-elever ..................................................... 58 Varieret fællestimeprogram ........................................................................... 62 Spiluniversets muligheder ............................................................................. 65 2s i Trapani ................................................................................................... 66 Feltstudie Rusland......................................................................................... 68 2k i Dublin ..................................................................................................... 72 2x i Barcelona ............................................................................................... 75 2a i Wien........................................................................................................ 78 Det Europæiske Akademi Ötzenhausen ....................................................... 80 Surrealisme i bk............................................................................................. 83 Sundhedsprojekt 2014 .................................................................................. 84 Forårskoncerten 2014 på VHG ..................................................................... 87 HEBE ............................................................................................................. 90 Film-galla ....................................................................................................... 92 Grøn profil på VHG ........................................................................................ 94 Personaleoplysninger 2013-2014 ................................................................. 97 2 Redaktør: Jørgen Jørgensen Fotos: H.C. Harder, Ejlif Holle Jørgensen, Torsten Hansen, Trine Madsbøll, Morten Severin, Mads Ilsøe, Per Fleder, Ralf Leimbeck, Anne Becher, Pernille Olesen, Ulla Silfverberg Andreasen, Jane Kirstine Laustsen, Marie-Jeanne Nussbaum, Anne Myrup Pedersen m.fl. Tegninger: KKK-logo: Oskar Rud Stilgren Bakholm. Eksamensprojekter fra billedkunstholdet på Bniveau: s. 11, 31, 65 og 83. Omslag: Design: Jørgen Jørgensen og Sanne Kvist Nielsen. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade 52 9600 Aars Tlf. 98 62 25 77 Fax 98 62 50 77 E-mail: adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: www.vhim-gym.dk Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium I dette årsskrift kan du danne dig et overblik over skoleåret 2013-2014. Det var især karakteriseret af nogle markante personskift i skolens administration og ledelse. Først var det skolens pedel gennem mange år, Peter Stenild, der valgte at gå på pension. I stedet fik vi ansat Morten Tøttrup Nielsen, eller Morten Pedel, som han allerede er kommet til at hedde i folkemunde. Senere var det skolens rektor, Kirsten Holmgaard, der annoncerede sin afgang pr. 1. februar. I hendes sted blev Jette Rygaard Poulsen ansat. Året blev således præget af en række afskeds- og velkomstreceptioner, som vi selvfølgelig har dækket i denne publikation. Ved redigeringen af stoffet har fokus flyttet sig lidt i forhold til tidligere. Vi plejer minutiøst at berette om skoleåret måned for måned, men denne gang har vi skåret ned på det stof, der gentager sig hvert år: Introtur til Livø, juleafslutning osv. Med de nye medier dækkes dette langt bedre, og næsten mens det foregår, på vores hjemmeside, og her er der en stor facebook-gruppe, som hele tiden følger med og giver likes og kommentarer. Denne udvikling tillader os i højere grad at anlægge et helikopterperspektiv på skolens liv. VHG er endvidere ved at komme til skelsår og alder. De senere år er der – i forbindelse med sommerens dimissionsfest – kommet henvendelser fra 50-års jubilarer (både for studentereksamen og realeksamen), der ønsker at se deres gamle skole og deltage i translokationen. Ved den lejlighed går snakken livligt mellem de gamle kammerater, og man mærker en levende interesse for stedet og skolens udvikling. Derfor har jeg i dette årsskrift forsøgt at se lidt tilbage og trække nogle lange linjer. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 Det er også vigtigt at se fremad. Her kan man f.eks. læse de visioner for skolen, som Jette Rygaard Poulsen formulerede i en tale ved sin velkomstreception, ligesom man kan læse en række læreres programerklæring i forbindelse med, at skolen får det grønne flag og bliver grøn skole. Det har for øvrigt også inspireret os ved udformningen af årsskriftets omslag, hvor vore elevambassadører ”viser” flaget. Derudover har jeg som sædvanligt fået en række elever til at give deres version af skolelivet. Her tænker jeg især på efterårets at-rejser og forårets studierejser, men også forskellige talentforløb, som nogle elever har deltaget i. Endelig har nogle kolleger beredvilligt stillet sig til rådighed med at skrive om f.eks. fællestimer, specielle forløb eller elevernes fantastiske Indsamlingsshow i januar, ligesom skoleinspektør Niels Erik Jensen i Blære for sidste gang har påtaget sig gæsteanmelderrollen ved forårskoncerten. Ud over at illustrere med fotos har vi valgt at bringe nogle spændende eksamensprojekter i billedkunst på B-niveau. Det har således været forholdsvist taknemmeligt at være ”den gamle redacteur”. God læselyst! Jørgen Jørgensen (JJ) 3 2013-2014 Forord 2013-2014 Set i bakspejlet Der er Jørgen Jørgensen i midten. Skolens barndom Asger Ussing-Jepsen, rektor 1960-1979 Jacques Piloz rektor 1991-1992 Willy Mathiesen, rektor 1979-1991 Kirsten Holmgaard rektor 1992-2014 4 For nu at undgå alle misforståelser: Nej, det var ikke mig, der indmurede den første grundsten i væggen i skolens forhal d. 14. august 1961, selvom mit navn står der. Det var den daværende radikale undervisningsminister, Jørgen Jørgensen. Jeg var på det tidspunkt selv elev på det nybyggede Aalborghus Statsgymnasium, og hvad jeg véd om skolens barndom, har jeg læst mig til i skolens første årsskrifter og et 25-års jubilæumsskrift. Dog kan jeg prale med at være den eneste af de nuværende ansatte, der har tjent under samtlige rektorer til dato, og jeg har været kollega med nogle af lærerne fra skolens pionertid. VHG’s første rektor hed Asger Ussing-Jepsen, og han kom fra Viborg Katedralskole. Ussing-Jepsen underviste i fransk, og jeg har dermed været fagkollega med ham. Jeg husker ham som en venlig og velmenende mand, og som nyansat blev man inviteret over i rektorboligen, der lå, hvor musikhuset ALFA nu har parkeringsplads. Her tog rektor og hans kone, Grethe, gæstfrit imod. Der er ingen tvivl om, at de første lærerkollegier har taget opgaven med at indføre vesthimmerlandske unge i Minervas Rige meget seriøst: Studenterne fra Vesthimmerlands Gymnasium skulle bestemt ikke være dårligere end studenter andre steder fra! Der skete således en vis frasortering på det første hold, men støt og roligt begyndte årgangene at vokse. I 1963 dimitteredes 33 studenter, i 1964 38 og i 1965 53 studenter. I de første årsskrifter er elevernes Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 navne angivet med faderens erhverv og bopæl i parentes, og denne praksis har givet Ussing-Jepsen mulighed for ved frokosten efter føromtalte grundstensnedlæggelse i 1961 – at drage nogle slutninger – dog på et spinkelt talmateriale – om elevernes geografiske og sociale fordeling: Oprindelig var skolen én lang bygning med tilhørende skolegård. Kulturlivet på VHG før og nu Ved samme lejlighed talte undervisningsminister Jørgen Jørgensen, og han forudsagde, at den af rektor fremførte statistik over elevernes sociale fordeling ville se anderledes ud om tyve år. Han forudså endvidere en stærk stigning af gymnasiefrekvensen, men advarede dog mod helt at tappe vort erhvervsliv for velbegavede børn! I øvrigt kan man se af de første årsskrifter, at rektor Ussing-Jepsen var optaget af at udvikle elevernes ressourcer. I både det første og det andet årsskrift skriver han om magister Niels Jensen, Aars, der var født i Aars i 1603 og døde som rektor ved Viborg Katedralskole i 1672. Han karakteriseres som en fremragende pædagog, der var optaget af, at den enkelte elev fik det maksimale ud af sine evner, og Ussing-Jepsen afslutter en artikel i årsskriftet fra 1962 med følgende passus: ”Er det mon ikke således, at for det sande lærersind vil til enhver tid eleverne være andet og mere end slet og ret undervisningsobjekter, som man kaste til side og kassere, hvis de ikke i samme mål som de mere velbegavede kan tilegne sig den ønskede viden. Uden dette sind bliver i alt fald enhver lærergerning gold”. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 De første ”årsberetninger” udgøres ikke bare af kedelige oversigter over årets faglige arbejde, ordensregler m.m.. Enkelte steder kan man se tegn på, at nogle af de ting, der også i dag præger stedet, også uden for skoletiden, f.eks. Hebe, er i sin vorden. I skriftet fra 1962 kan man læse følgende herom: For mig er der ingen tvivl om, at en af de nye lærere, adjunkt E. Slej, har haft en vigtig finger med i spillet her. 5 2013-2014 Set i bakspejlet På sidste skoledag blev lærerne afhentet på deres bopæl af udklædte elever. Senere blev de sat på ”slaveauktion” under afsyngelse af en sang. Vi nøjes med at bringe ”præsentationen” af de to lærere, der er omtalt i artiklen. Samme år har han holdt foredrag i den lokale afdeling af ”Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse” om ”Modernistisk lyrik – hvad er det for noget?” og i ”Konservative Gymnasiaster” om ”Hvad jazz ikke er!”, hvor han spillede nogle af sine egne plader. Da jeg selv blev ansat på VHG i 1973, oplevede jeg på nært hold, hvad Slej har betydet for udviklingen af skolens kulturliv. Vi var ret mange nye lærere, der blev ansat det år, og vi blev straks inkorporeret i dette skoleårs skolerevy, ”Rhapsody in black and red” eller ”Rapseri i rødt og sort”. Intet i denne latinlærers fremtoning (jakkesæt, butterfly m.m.) antydede, hvilken kreativitet han rummede, og som en anden general udsendte han hver morgen cigarrygende nye dagsbefalinger op til Teaterkredsens premiere på dette dybt originale stykke. Jeg vil vove at påstå, at hans ånd har præget en lang række elevårgange, og vi er nok også en del lærere, der ikke har været helt uimodtagelige for hans kultursyn. I en del år blev der lavet revy som indledning til den store skolefest. Så gik Teaterkredsen mere og mere over til forskellige teateropsætninger, bl.a. af en række Dario Fostykker, indtil musicalgenren på et tidspunkt tog over. Også når lærerne holdt fest, var det Slejs ånd, der her- E. Slej. 6 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium I de første årsberetninger kan man også følge logoets tilblivelse. Først fik skolen et smukt signet, udført af kunstsmed Christian Andersen, Aars. Det gengiver Skarpsalling-karret, der blev fundet i slutningen af 1800-tallet i en gravhøj en snes kilometer nord for Aars. Så kom det latinske motto ”Semper Tiro” til. Det betyder som bekendt ”altid lærling/rekrut”, men i Slejs ”undersættelse” blev det til ”én gang tyr, altid tyr”. skede. Han havde lavet en samling af diverse latinske drikkeviser og P. Sørensen Fugholm-tekster, som blev afsunget under stor moro. Samlingen havde han kaldt ”The Razm Spazm Dazm Sangbog”. Her kunne vor tids festsangsredaktør, lektor Ole Caspersen, godt blive inspireret. Og da Slej også virkede som skolens bibliotekar, var Med det nye skolebyggeri fulgte en idrætshal, der uden for skoletid også stod til disposition for byens og omegn nens idrætsklubber. Med ansættelsen af æ ægteparret Kirsten og Jørgen Freil løfted des ambitionsniveauet straks for idrætsu undervisningen. I afsnittet om sport i årsb beretningen fra 1963 slutter Jørgen Freil af m med følgende: ”S ”Så lille som gymnasiet er, gør vi os ingen fo forhåbninger om at nå de store resultater i ka kappestrid med andre langt større gymnasier, men derfor ønsker vi absolut ikke at afstå fra deltagelse i sportsstævner, når lejlighed byd byder sig”. Det skulle snart vise sig, at vi godt kunne bid bide skeer med de store gymnasier, især inde inden for basketball, hvor familien Freil var en iinstitution, og i 1970 kom det første DM i basketball for de yngste drenge i hus, og så vidt jeg véd, eksisterer der stadig en VHG-fraktion inden for Bakken Bears senior-afdeling. Senere i skolens historie var det volley-ball sporten i byen, der fik et løft med ansættelsen af Ulrik Eskildsen, nu Aalborg Katedralskole, som idrætslærer. Og i dag er det svært at sige, i hvilken sportsgren vi udmærker os mest på landsplan. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 7 2013-2014 samlingen naturligvis også forsynet med et alfabetisk register. I det hele taget var han lidt af en polyhistor, og der er vist ikke mange humanistiske faggrupper på skolen, der ikke har modtaget registranter over diverse bøger, de med fordel kunne inddrage i undervisningen. 2013-2014 Hvad siden fulgte Set i bakspejlet Minderne om Slej har fået mig helt væk fra den planlagte sti: At give et rids over skolens udvikling under de forskellige rektorer. Ved skolens 10-års jubilæum i 1970 beklager Ussing-Jepsen sig i sin beretning over lærermanglen, der især viste sig efter 1965: ”… i visse fag har det været næsten umuligt at få fuldt uddannede folk til de stillinger, der måtte oprettes på grund af skolens hurtige vækst. Vi har måttet fylde hullerne med nogle af egnens præster og med studenter fra Århus. Disse to kategorier har gjort et godt stykke arbejde som timelærere eller årsvikarer, men de hyppige lærerskift er selvsagt højst uheldige for kontinuiteten i arbejdet, ligesom det naturligt nok af og til har skortet på pædagogisk erfaring”. Det er her, jeg og min generation af lærere kommer ind, for kommunen tog initiativ til at bygge nogle enfamilieshuse, som kommunen stillede til rådighed på favorable vilkår, og det fremgik af stillingsopslagene. Som læseren nok har forstået, kunne man godt som nyansat lærer i 73 (og dem var vi en hel håndfuld af) føle nogle mindreværdskomplekser ved mødet med disse akademikere, man var blevet kollega med. Der var mange retoriske begavelser blandt dem, og det var sin sag at tage ordet på et lærerrådsmøde for at give sit besyv med under de pædagogiske debatter. F.eks. om skolens rejsepolitik, som allerede dengang fyldte meget. Dog husker jeg, at kommunikationen efter en sommerferie blev lettet en del, idet rektor Ussing-Jepsen pludselig foreslog, at vi alle blev dus og på fornavn! Det var nemlig blevet for indviklet for ham at holde styr på, hvem han var dus med og hvem Des. Ussing-Jepsen gik på pension i 1979, og i den forbindelse lavede vi en afskedsrevy for ham. Jeg véd ikke, hvorfor jeg fik den idé at lave en sketch over det dengang populære børneprogram Ingrid og Lillebror, hvor skolens daværende sekretær, Ellen Lindholm, blev fremstillet som Ingrid, der styrede rektor som marionetdukken? Med den nye rektor, Willy Mathiesen, fik omgangstonen en tand mere. Det blev kutyme at sige tingene mere direkte, og nogle af os, der næsten var jævnaldrende med rektor, vejrede morgenluft. Jeg mindes en række debatter om, i hvilken retning skolen skulle udvikle sig, og hver gang var der to næsten lige stærke fløje, der ytrede sig, og sikkert også en del, der helst var fri for denne polarisering. Den fløj, jeg var med i, kom til at hedde ”De vilde kaniner”. Det var vist egentlig min skyld: Gnags var nok den vigtigste musikgruppe for os unge i den periode, og jeg havde et plade-cover til LP’en, der var forsynet med fodspor efter nogle kaniner, og de Scener fra skolens første år. 8 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Kønsopdelte elevgruper under pause i datidens ekskursioner. Ellers er perioden præget af skolens ombygning (indvielse d. 19/4 1983) og kunstens tilkomst. Før var skolen én lang gul bygning, der ved første øjekast godt kunne ligne en lade. Jeg mindes da også en lejlighed, hvor rektor Willy Mathiesen karakteriserede os som et ”stalddørsgymnasium”! Hvor der tidligere havde været skolegård, som eleverne var forvist til i frikvartererne, kom der nu tidssvarende undervisningslokaler rundt om det fællesområde, som i dag bliver omtalt som ”badekarret”. Og frem for alt: Der kom kunst til. Allerede i 1965 havde skolens første rektor i forordet til sin beretning givet udtryk for, hvilken betydning kunst har for en skole: ”Tilbage står den kunstneriske udsmykning af gymnasiet, og det må understreges, at en heldig løsning af denne opgave er af den største betydning. Det er uhyre vigtigt i vor kommercielt prægede, tekniske tidsalder, at god kunst vinder indpas overalt. Et gymnasium må ikke have intellektuel slagside. Det må også tage sig af elevernes fysiske og æstetiske opdragelse, hvis det, som man har kaldet ”den lærde barbar” skal undgås. Her har kunsten særlige muligheder, fordi den taler til følelsen og fantasien og appellerer til de unges skabende evner”. blev så brugt som signatur på et indlæg i den pædagogiske debat. Jeg er ret sikker på, at hvis man i dag kunne genlæse vore visioner for pædagogikken, var vi nok ikke så vilde endda, men signaturen kom til at virke som en rød klud på nogle kolleger. Der kom også nye undervisningstiltag. F.eks. blev der af og til afholdt studieuger, hvor man nogle dage eller evt. en hel uge arbejdede med et overordnet emne på tværs af klasser og årgange, og hvor lærerne indgik på lige fod med eleverne i de underordnede grupper, som man meldte sig til efter interesser. Jeg husker især en studieuge, hvor 1960’erne blev betragtet fra 80’erne. Her var en række af koryfæerne fra ungdomsoprørets tid inviteret med som Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 Af forskellige årsager var den ventede donation fra Statens Kunstfond trukket i langdrag, men under Willy Mathiesen kom der endelig gang i sagerne. Det kan man læse mere om på skolens hjemmeside. Her skal bare konstateres, at et personligt venskab mellem den kunstinteresserede rektor, billedkunstlærer Palle Rønde Møller og især kunstneren Per Kirkeby, men også Poul Gernes, er baggrunden for skolens flotte kunstneriske udsmykning, som folk kommer langvejs fra for at se. En kvindelig rektor Willy Mathiesen, der en overgang var formand for Rektorforeningen, mens Bertel Haarder var undervisningsminister, havde imidlertid fået smag for politik og administration og fik en større stilling i Viborg Amt. I en overgangsperiode (1991-92) fungerede en af de ansatte, Jacques Piloz, som rektor, indtil skolen fik sin første kvindelige rektor, Kirsten Holmgaard, i oktober 1992. Hun sørgede for at føre kunstudsmykningsopgaven lykkeligt til ende. Hendes 9 2013-2014 oplægsholdere: forfatteren Jesper Jensen og debattøren Bente Hansen, musikerne Benny Holst og Arne Würgler, og så sluttede vi af med en fest, hvor selveste Savage Rose spillede! 2013-2014 Set i bakspejlet største bedrift var nok, i samarbejde med kommunen, at få rejst et musikhus på skolens grund, så at vi i dag har fantastiske rammer for musikundervisningen. Hun forfulgte stædigt sagen, fra hun var blevet præsenteret for de første skitser fra Per Kirkebys hånd, til huset endelig stod færdig som en ekstra fløj til skolen. En anden stor opgave, som blev løst i hendes rektortid, var overflytningen af HF i Ranum til VHG og integrationen af de to ungdomsuddannelser på stedet. … i Kirstens ”kol onih Mel.: Mormors ko loniha I min introduktion til en sang til Kirsten ved hendes afskedsreception forsøgte jeg i billedsprog at sammenligne hendes virke med en husmors, der sørger for at få familien til at fungere på bedste vis og efter en fælles konsensus. Hun klarede også rollen som værtinde ved skolens 50-års jubilæum i fin stil. avehus” vehus 1) Det er fredag – og vi er samme n. Alt burde ånde fry d og gammen. Vi ku’ holde en fes t – en af de store. I stedet går vor rek tor nu fra borde*. --Så ingen fest i su s og dus i Kirstens ”kolon ihavehus”! I stedet en afske dsreception / 2) Det er en skam, for netop fester hvor hun er vært for mange gæste r, dem klarer hun me d elegance, og det her var de n sidste chance. --Men ingen fest i sus og dus i Kirstens ”kolon ihavehus”! I stedet en afske dsreception / 3) På Kirsten ha r vi kunnet stole. Hun er garant for en dejlig skole, hvor designet er i toppen. Bare ta’ og se på kaffekoppen! --Men ingen fest i sus og dus i Kirstens ”kolon ihavehus”! I stedet en afske dsreception / 4) Og også god kunst kan hun sp otte. Hun har haft blik for Allan Otte, Per Kirkeby og sid st graffiti. I tilgift har hun og så været flittig. --Men ingen fest i sus og dus i Kirstens ”kolon ihavehus”! I stedet en afske dsreception / * Nyhederne på vor metaforer i forbindees hjemmeside har været fyldt me d skibsMorten Severin, syn lse med rektorskiftet. Mon ikke redaktø ger ”For skibet ska receptionen? l sejle i nat …” i løb ren, et af Jørgen Jørgensen Trappen, inden Kirkebys maleri kom til. 10 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 11 2013-2014 Eksamensprojekt i billedkunst Natasja, 3a, har valgt at arbejde med portrætter fremstillet i forskellige teknikker. SEPTEMBER 2013 Skal vi til Kø benhavn!? Hvad skal vi ellers lave? Vi skal besøge øre Pia Allerslev og høre om om København som bevægelses-by Hvor lang tid tager det at komme til København? Skal vi ikke i Rundetårn? fra e d n e h e k E r de t i k e d D a n s ? Vild m Skal vi selv have sengetøj med? Hvorfor skal vi ikke til La Santa S p o r t? 3.KBH Spørgsmålene var mange, da 3k fik at vide, hvor 3.g AT-studieturen gik hen. Spørgsmåle Søndag den 15/9 2013 mødtes den halvbistre træner, BioFinn og 28 3k-elever på Hobro Banegård. Efter fire timer, mange poser slik og oplevelsen af at se Bio-Finn spille FIFA på playstation, var 3k i København. Værelserne var fordelt hjemmefra – intet skulle gå galt på denne søndag. Det var nemlig en helt speciel søndag, især for den halvbistre træner. Klargøringen gik hurtigt i gang, efter at vi var blevet installeret på værelserne, og ikke lang tid efter gik turen mod Brøndby, hvor 3k, ifølge den halvbistre træner, skulle ”være vidne til fodboldhistorie”. Det uofficielle mål med turen var netop: Fodbold på Brøndby Stadion. Brøndby mod OB. Morten havde høje forventninger til Brøndby, og alene i frygt for, at han ikke længere kun ville være den halvbistre træner, men i stedet blive den helbistre træner, havde Bio-Finn og 3k mindst lige så høje forventninger til Brøndby og turde ikke andet end heppe på Brøndby. Var man OB-fan, var man det ikke denne søndag. Til alles held og glæde vandt Brøndby 2-1 over OB. Morten var glad, alle var glade. Den halvbistres Mandag var stemningen stadig høj, da 3k hjemmebane. gik mod Rådhuset og kulturborgmester Pia 12 Allerslev. Vi blev modtaget og vist ind i et lokale med croissanter, frugt der var skåret i stykker, kaffe og the – noget der passede 3k rigtig godt. Hjemmefra havde vi forberedt nogle spørgsmål til Pia Allerslev, som omhandlede, hvad de gør i Københavns kommune for at få flere til at være aktive. Finn havde ikke lagt skjul på, at vi skulle lave nogle ordentlige spørgsmål, men han havde intet at være nervøs for. Alle opførte sig pænt, vi fik svar på de spørgsmål, vi havde lavet hjemmefra, og fik en rundvisning på Rådhuset. Vi blev vist helt op i rådhustårnet og så udsigten ud over København, så vi var lidt på forkant til resten af dagen. Efter besøget hos Pia Allerslev var det nemlig tid til skattejagt i København. Det gjaldt om at samle flest point, og der ville blive kåret et vinderhold om aftenen – det var altså en konkurrence – 3k var klar. Skattejagten, som Morten havde lavet, gik ud på at komme rundt i København og se, hvilke muligheder der er for at være aktiv. Vi skulle en tur ud på Kastellet, i Botanisk Have, ud på Nyhavn og hoppe i trampoliner, ind på Fisketorvet og spise, en tur op i tårnet på Vor Frelsers Kirke for at tage et billede. Den helt store udfordring var at komme rundt i København. Der er tog, stog, metro, bus, taxa, lej en cykel og bådbusser. Eller man kan gå, men København er stor. Selvom det var hårdt at Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium SEPTEMBER 2013 være på skattejagt, var der nogle, der var mere heldige end andre. 4 piger mødte selveste Mor-Ann, 4 andre piger kom til at gå midt inde mellem alle Juventusspillerne på vej i Botanisk have, og nogle drenge var så heldige at se Esben Bjerre på cykel – store ting for os fra provinsen. Alle klarede skattejagten, med mere eller mindre snyd, og til aftensmad gik hele 3k og to lærere på kinesisk restaurant. Efter maden blev 1., 2. og 3. pladsen udråbt. De heldige vindere blev August, Mads og Simon – hvor meget de havde snydt kom aldrig ud i offentligheden. Efterfølgende gik turen på sportsbar for at se fodbold; bar-ejeren ville dog hellere underholde og gav et nummer på sin harmonika. Tirsdagsudflugten gik til Den Blå Planet. Da Bio-Finn af princip ikke ville tælle os, var der et par stykker, der ikke nåede med i metroen, og nogle, der glemte at stå af. 3k på bevægelsestur i Kbh. Alle endte dog til sidst ved Den Blå Planet. Efter at have kigget på fisk i et par timer var der nogle, der havde brug for en omgang shopom de havde løbet én eller seks kilometer og hvad tiden ping, andre tog hjem og hvilede fødderne, måske tage en sagde. Morten viste sig som en fairplayspiller og havde lille lur og spise noget slik på hotellet. Om eftermiddagen købt slik til alle. Også Bio-Finn, som igen viste sig som den mødtes vi alle i DGI-byen, hvor vi skulle i deres Vandkulsporty biolog over for 3k og dannede bagtrop hele vejen, turcenter. Efter at alle havde været i bad og ventede på at hele tiden og kom sidst over målstregen. måtte hoppe i spabadet, ville en af de ansatte i vandkulturcenteret gerne tale med os. De fleste tænkte, at hun Efter at have travet København rundt op til flere gange, nok ville fortælle os om, hvilke tilbud de gav folk for at gik turen hjem om torsdagen. Den dejlige stilhed i toget være aktive. Det, hun ville, var dog at fortælle, at vi skulle blev kun afbrudt af Bio-Finns halvdårlige jokes og spydige huske at gå i brusebad, inden vi hoppede i bassinerne… kommentarer (læs: mobning af elever). Så vidste vi alle sammen dét! Aftenen stod på hygge og at få hvilet ud. Den halvbistre træner opdaterede flittigt gymnasiets Facebookside, der i denne uge udelukkende handlede om 3kOnsdag startede dagen med en tur på Medicinsk Muanons fantastiske AT-tur, hvilket medførte beskyldninger seion. Her fik vi en rundvisning og fik fortalt om, hvordan om propaganda fra de resterende 3.g klasser. Disse onde de behandlede folk, og hvordan man troede det hele hang beskyldninger preller dog af på De Røde Djævle, som insammen inden for medicin i gamle dage. Selvom 3k efterderst inde ved, at de er de eneste, der kan bløde den halvhånden var trætte, holdt vi fanen højt, specielt pigerne, der bistre træners stenhårde Brøndby-hjerte op. på hele rundvisningen beundrede den ualmindelig flotte, universitetsstuderende rundviser. Da pigernes blodtryk Tak for en god tur! igen var tilbage til det normale, var det tid til at løbe rundt Karina og Sofie, 3k om de famøse københavnske søer. Den halvbistre træner havde arrangeret en konkurrence – troede 3k. Sandheden var dog, at alle fik en præmie, da de kom tilbage, uanset Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 13 SEPTEMBER 2013 Hamborg tur/retur Duften af kaffe breder sig som en velduftende tåge i det lille køkken. Jeg kan høre en tikken fra brødristeren, hvori de to skiver toast, der i dag skal spille rollen som min morgenmad, ligger og gør sig dejligt brune og sprøde. Solen er lige stået op, og når jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg ikke andet end konstatere, at i dag ser ud til at blive en flot dag uden en sky på himlen. Jeg smiler for mig selv ved tanken. Klokken ringer inde fra stuen. Otte gange tæller jeg og føler en indre stolthed ved at være kommet så tidligt i gang. Pling! Lyden indikerer, at min morgenmad er færdig. Næsten samtidigt laver kaffemaskinen et velkendt klik, der fortæller mig, at kaffen nu også er klar. Perfekt! Jeg sætter mig ved bordet med brødet på en tallerken foran mig og koppen med kaffe i den højre hånd. Jeg tager en dyb indånding. Den blandede aroma af kaffe og ristet brød blander sig med den generelle følelse i luften af morgen og af sommer. Jeg giver mig til at rode i stakken med blade og aviser for at finde noget underholdning til maden. Avisen byder på kedelige overskrifter, min kærestes ugeblade lover ikke andet end slankekure og gode råd til at gøre 14 sin hud ti år yngre. Se og Hør … hvad pokker laver det her!? Jeg smider det igennem rummet med afsky malet i ansigtet. Det rammer en vase, der vælter ned over en stak papirer. Fordømt! Jeg er da også en klovn. Jeg rejser mig hurtigt og spæner hen for at redde, hvad reddes kan af de mange papirer. Reklamerne er færdige, indser jeg og krøller dem sammen til en lille fugtig håndbold og kyler dem i skraldespanden. Nogle få ligegyldige banknotater ryger samme vej. Min hånd hviler på noget, der føles tykkere end resten af papirerne. Det føles som en bog. Jeg trækker den op og ryster vandet af den. Det er VHG’s årsskrift fra 2013-2014. Det er over en måned siden skolen sluttede. Jeg har fuldstændigt glemt alt om den. Jeg sætter mig tilbage til min morgenmad og åbner bogen. Jeg bliver mødt af billeder af smilende ansigter. Elever og lærere på de forskellige sider har hver deres lille tidsløse verden. Jeg slår op på en side og finder mig selv smilende på et af billederne. På billedet står jeg og kigger ned fra en bro med et fjoget smil på, og en hel bunke grønne trækroner i baggrunden. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Det var på andendagen af turen, og vejret var intet mindre end fantastisk. Vi tog afsted så tidligt, som det nu kunne lade sig gøre, når så mange mennesker skal være klar på samme tid. Og efter en halv time i tog var vi så fremme. Vi stod af ved perronen og vidste egentligt ikke rigtig, hvad vores to lærere havde tænkt sig at vise os i Hamborg i dag. Småspændte bevægede vi os hen mod vores destination. Langsomt begyndte huse, fortove og vejskilte at forvandle sig til træer, skovstier og buske. Byen var forsvundet, og pludseligt var der æbletræer på begge sider af vejen, hvor vi gik. Frokost havde vi ikke fået endnu, så et par stykker af os hoppede op for at få fat i æblerne, der hang på de nederste grene. Æblerov midt inde i Hamborg by. Æblerne var små, sure og ikke helt modne, men vi var ligeglade – det var æbler, de var gratis, og det var midt inde i en storby. Stadig gnaskende på æbleskrog, nåede vi ind i Jenish Park, hvor vi blev mødt af et stort, hvidt og firkantet hus. Huset skulle symbolisere den romantiske byggestil. Eller det vil sige, det tror jeg, at det skulle, da jeg for min død ikke kan huske et ord af, hvad der blev sagt om dette særprægede stykke bygningsværk. Men pænt, det var det da. Da der var blevet taget billeder og plantet nye æbletræer, gik turen videre ind i denne enorme park. Skyerne begyndte nu langsomt at skærme for sollyset. Det, som skyerne ikke kunne dække, begyndte træernes kroner at lukke af for, og til sidst var de blå huller, man kunne se igennem trækronerne, blevet hvide. Henover stien, som vi gik på, løb der en bro. Den havde ingen synlig funktion, da der ikke var andre stier end den, der løb under den. Men der var den altså, og flot så den ud med trætoppe, hullet af den hvide himmel bag sig. Begge ender var lukket af med en lille konstruktion af træ, så man ikke skulle komme ud på broen. Nu var det så bare sådan, at denne trækonstruktion kun var ca. halvanden meter høj … så ud på broen det kom vi, som man også kan se på billedet. Jeg kigger rundt på billederne i tidsskriftet. Der er den firkantede bygning, der er billedet fra broen. Der er også et billede fra et drivhus, der også stod i parken. Mathias i godt selskab i Hamborg. 3a i Jenish Park. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 15 SEPTEMBER 2013 Jeg smiler for mig selv, idet minderne kommer tilbage til mig. Billederne er fra AT-rejsen til Hamborg. Omkring tre dage i denne tyske by fyldt med spændende og romantisk historie. I hvert fald hvis man spurgte vores lærere. Vi var afsted med Jonna, vores engelsklærer, og Karen, som var halvdelen af klassens tysklærer. SEPTEMBER 2013 Vi er omgivet af tropiske planter og flotte blomster, men vores største interesse hviler hos de forskellige arter af kaktusser. Hvorfor er der et eller andet dragende ved en kaktus? Man skal altid lige hen og røre. Det er egentligt sjovt, at jeg ikke kan huske mere om det hvide hus. Jeg kan huske helt nøjagtigt, hvilken slags hund der fik en af pigerne (som ellers havde gået og surmulet det meste af dagen) til at gå i selvsving over, hvor sød den var, og derefter smile resten af dagen. En Corgi var hunderacen, hun hvinede efter. Men navnet på bygningen er væk. Det er ligesom kunstmuseet, tænker jeg, da jeg opdager billederne derfra. Jeg kan kun huske måske et eller to af motiverne, og lige præcis ingen af titlerne. Og når jeg kigger på billederne, tænker jeg da heller ikke: ”Hey, der hang ”Mand i Vandkanten – af Silvio Hasselhof””, men jeg tænker, at der var et maleri, hvor vi forsøgte at lægge stemmer til personerne. Eller jeg tænker: ”Det var den statue, hvis positur vi forsøgte at efterligne”. Og jeg tænker på alle de gange, vi forvissede hinanden om ikke at komme for tæt på malerierne, selvom man stod flere meter derfra. Jeg husker ikke mange informationer om byens historiske ”Red Light Distrikt”, men jeg husker, hvor langt vi gik for at komme derhen, og hvor meget vi morede os over, at vi ikke havde været i byen mere end en time, før lærerne syntes, at det første, vi skulle præsenteres for i Hamborg, skulle være byens gade dedikeret til druk, sex og prostitution. 3a på kunstmuseum i Hamborg. 16 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium I ”Red Light Distrikt”. Hamborg, tak for minderne! Mathias, 3a Gruppebillede af 3a. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 17 SEPTEMBER 2013 Jeg har tømt min kaffekop, og på tallerkenen foran mig udgør et par krummer, en klat syltetøj og en enkelt brødskorpe resterne af min morgenmad. Jeg lukker årsskriftet, men billederne i mit hoved fortsætter. Jeg må desværre konstatere, at det faglige indhold af turen har været spildt på mig. For de minder, der løber gennem hovedet på mig, har et noget andet tema. Det er nok ikke nødvendigvis de ting eller de steder, man ser, der sætter sig fast i erindringen. Det er de ting, man oplever, og ikke mindst de mennesker, man oplever tingene med, der senere går hen og bliver til minder. Jeg rejser mig fra bordet, og rydder op efter morgenmaden. SEPTEMBER 2013 Shakespeare stod på menuen. LONDON Ole med nogle af drengene i ”papegøjeklassen”. 18 Der opstod en kollektiv begejstring blandt eleverne i 3s samt lærerne Margit Hansen og Ole Caspersen, da alle i fællesskab accepterede en ekstraordinært besværlig ATrejsetransport til gengæld for London som rejsemål. Både Margit og Ole nærer en mangeårig og usvækket kærlighed til den britiske hovedstad, og 3s-eleverne synes også – trods deres ungdom – at være på vej til at opbygge en lignende præference. 3s er en papegøjeklasse. Her tænkes der ikke på klassens rapkæftede bøller, men at 1/3 af eleverne har musik som studieretningsfag, mens 2/3 har samfundsfag. Margit og Ole foreslog derfor allerede i 2g, at AT-rejsen skulle være et samarbejde mellem musik og samfundsfag. Det krævede dog deltagelse af et tredje (fælles) fag. Jeff stod som historielærer lovlig beredvilligt parat til at bistå, men den fare blev heldigvis forhindret, da det i 3.g overgik Ole den store glæde også at blive klassens fjerde dansklærer. Rejsen blev derfor et samarbejde mellem dansk og musik/ samfundsfag. Der var kun et forholdsvis beskedent beløb til rejsen. Men takket være Margits sparsommelighed, flid, økonomiske overblik og krejlermentalitet lykkedes det at sammensætte et program, lærerne både fagligt og personligt kunne stå inde for. Overskriften for hele AT-projektet var Britisk samfund og kultur. I musik havde Margit introduceret eleverne til den musik, man skulle møde i London, mens Ole i samfundsfag havde gennemgået det britiske politiske system. I dansk havde man læst Shakespeares Hamlet i Johannes Sløks oversættelse, ligesom Peder Nielsen generøst havde styrket elevernes Shakespearekompetencer gennem læsning af Macbeth. Således velforberedte mødte eleverne efter veludført gymnasiedagsværk op på Hobro Banegård sent mandag aften den 16. september. Alle stod foran en nat uden nævneværdig søvn, da flyet mod London fra Kastrup Lufthavn først afgik kl. 09.40. Det indebar syv timers natteophold i lufthavnen. Det klarede både eleverne og Margit rigtig flot. Kun Ole syntes at udstråle en vis længsel efter mageligere forhold. Langt om længe og med betydeligt søvnunderskud nåede alle til London i godt humør. Som det første spændende programpunkt skulle alle opleve en såkaldt Evensong på St. Paul’s Cathedral. Man havde nok forestillet sig, at alle herefter skulle hjem og have sig en solid nattesøvn. Men mødet med den kulturelle metropol gav alle – selv lærerne – fornyet energi, og alle gik i krig med byens uanede mængder af tilbud. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium SEPTEMBER 2013 Onsdag formiddag stod på den autoriserede rundvisning i det britiske parlament. Det er og bliver en oplevelse af et format helt ud over det almindelige. Parlamentet med Overhuset og Underhuset er et møde med både et stykke enestående historie samt en nærværende og aktuel magtmetropol. Om eftermiddagen var alle i Noël Coward’s Theatre for at se Shakespeares A Midsummer Night’s Dream. Forestillingen var produceret af en af disse års kunstnerisk mest spændende teaterkompagnier, Michael Grandage Company. Blandt de medvirkende var stjerner som Sheridan Smith og David Williams. En meget dynamisk, energisk og original opsætning. Torsdag var vi alle på en autoriseret Shakespeare Walk. En dygtig guide fremviste en række af byens interessante historiske bygninger og steder. Som en særlig kuriositet havde han planlagt, at eleverne skulle få lov på offentlige steder – desværre uden andet publikum end os selv – at fremføre centrale passager fra Shakespeares As You Like It. Det var uforglemmeligt. Og om aftenen fik musikerne – også til samfundsfagselevernes store glæde – deres rockmusik, We Will Rock You. Den berømte Queens-rockmusical, som har spillet på Dominion Theatre siden 2002. Dog i sidste øjeblik, da den i maj 2014 bliver taget af plakaten. Elevernes og Margits begejstring var ikke til at tage fejl af. Ole nød det gode selskab, skønt det næppe er hans musiksmag. Tre koncentrerede dage i London sluttede hermed. Meget tyder på, at kimen er lagt til 25 nye beundrere af den britiske hovedstad. Det konstaterer lærerne med tilfredshed. Derfor påbegyndte vi med glæde den femten timer lange hjemtransport med megen ventetid i både Stansted og Kastrup. Vi kørte med tog fra Kastrup til Århus, hvorfra DSB transporterede alle til Hobro i bus. Ankomsten var dog tidligere end annonceret. Især for Ole, der egoistisk fik overtalt buschaufføren til at køre en beskeden omvej omkring Trige – også kendt som civilisationens højborg. Margit havde dog ikke samme overtalelsesevne, da hun skulle videre til Aalborg. Som lærere var det vores indtryk, at eleverne havde stort udbytte af rejsen. Vi selv er altid glade for at være i London – og ikke mindst når selskabet er så godt som 3s. Ole Caspersen. Til ”Evensong” i St. Paul's Cathedral. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 19 SEPTEMBER 2013 2q i multikulturens højborg 20 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium SEPTEMBER 2013 Flybilletter til London kunne vi ikke få. De var revet bort af andre klasser fra den rejselystne flåde, danske gymnasier forvandles til en uge om året. Så vi sejlede Esbjerg – Harwich og kørte med tog til Liverpool Street Station. Resultatet var et rigtig godt socialt liv og en god nats søvn ombord på færgen, så vi ankom friske og veloplagte til storbyen (7-8 millioner indbyggere), klar til at studere det multikulturelle samfund i forlængelse af de daglige ks-timer. I løbet af de 5 dage nåede vi vidt omkring i Londons mangfoldighed: Alt – fra ærkebritiske institutioner som Whitehall, BBC og the British Museum til steder præget af kulturer fra Storbritanniens kolonitid, såsom moskeer og det pakistansk dominerede Brick Lane med indslag fra snart sagt enhver etnisk gruppe og håbefulde opkomlinge fra den internationale kreative klasse – var genstand for vor nysgerrighed. Vi blev mødt med stor gæstfrihed i East London Mosque, hvor en beleven og veltalende ung mand introducerede os til moskeen og islam og lod os forstå, at koranen klart og umisforståeligt fortalte os, at Darwins evolutionslære var helt fejlagtig. Ingen skal komme og sige, at vi fra den danske gymnasieskole er bange for at møde kulturer, der er voldsomt forskellige fra den videnskabsbaserede oplysningstradition, vi selv er rundet af. Hvordan smagte London så? Pragtfuldt, krydret og spændende som den mest solgte ret i byen: CHICKEN TIKKA MASALA, der beskrives som en indisk-skotsk ret. Englænderne får deres sovs og orientalerne deres krydderier – og så laves den på utallige forskellige måder, så den altid er en ny oplevelse. Sidste aften spiste vi libanesisk mezze sammen og nød bagefter en vandpibe i den skønne sensommeraften. Hvor er det pragtfuldt, at vi i det danske gymnasium har mulighed for, at lærere og elever kan lære og være sammen på den måde. Hans Peder Nielsen Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 21 2013-2014 Masterclass i ulvetider Gymnasiets biologiundervisning favner bredt. Vi bruger lysmikroskop til at se på cellens bestanddele, vi bruger gelelektroforese til at undersøge genetikkens finurligheder, og vi bruger vippespirometer til at klarlægge kroppens funktion under arbejde. På baggrund af vores undersøgelser opnår vi faglig indsigt og metodekendskab. Vi perspektiverer til sundhed, sygdom, etik, lovgivning og fremtiden. På biologiekskursion i starten af 60-erne. 22 En gang imellem går vi også udenfor i naturen for at studere organismerne og deres indbyrdes samspil. Her bevæger vi os væk fra vores egen krop som studieobjekt og rykker ud i alt det vilde, som man godt kan være lidt fremmed overfor. Når vi studerer vores egen krop i forhold til fx sundhed, er det ikke så svært at erkende den enkeltes ansvar og berettigelse. Men hvad med naturen i vores kultiverede land – hvis er ansvaret, hvor vigtige er naturværdierne, hvilken ret har alt det kønne og nyttige, hvilken ret har alt det farlige og unyttige? Det er en diskussion værd, og derfor var det heller ikke svært at vælge et emne, da vi blev bedt om at planlægge en masterclass i biologi for særligt interesserede elever. Emnet blev naturovervågning og naturforvaltning med ulven som gennemgående case. Nitten elever fra tre forskellige gymnasier (Støvring Gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium og VHG) meldte sig til og deltog i tre sessioner i løbet af efteråret 2013. Første gang arbejdede vi ud fra tekster, film og opgaver med ulven som art og identificerede de spørgsmål og udfordringer, som genindvandringen af et toprovdyr til Danmark giver anledning til. Vi så på, hvem der har ansvaret for at afklare den slags spørgsmål i Danmark, og hvilke metoder de kan bruge til at opnå den nødvendige viden. Anden gang havde vi besøg af seniorforsker Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, som i et foredrag for masterclassen og VHG’s A- og B-niveauhold i biologi orienterede om den foreløbige status for ulvebestanden, og som gav sin vurdering af ulvens fremtid i Danmark. På grundlag af statistikker og videnskabelige undersøgelser konkluderede han, at de danske hjortebestande udgør et solidt fødegrundlag for en ulvebestand, og at ulven ikke vil være til nævneværdig fare for mennesker. Til gengæld kan ulven være til fare for husdyr, og på dette område er der behov for at finde en løsning, som sikrer husdyrejernes interesser. Efter foredraget havde masterclassen mulighed for at studere skind, kranier og Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 gipsafstøbninger af fodspor fra ulve. Vi hørte også mere om Thomas Secher Jensens personlige oplevelser med ulve, både fra Danmark og fra Yellowstone-nationalparken i USA. Han udtrykte sit håb for, at vi i Danmark kan finde en løsning, som tilgodeser både ulve og mennesker, for ifølge rangere i Yellowstone lever ulvene her en fri og beskyttet tilværelse inde i nationalparken, mens befolkningens holdning til ulve uden for parken er præget af de tre S’er: Shoot, Shovel and Shut up. Tredje og sidste gang drog vi med VHG-bussen på ekskursion til Lille Vildmose, hvor vi efter en tur i besøgscenterets udstilling røgtede en række musefælder, som var blevet stillet ud dagen i forvejen. Fældernes indhold afslørede, at der er en artsrig fauna af småpattedyr rundt om besøgscenteret og illustrerede på den måde en metode til at overvåge dyr, som ellers lever en meget skjult tilværelse. Derefter tog naturvejleder Jakob Konnerup os med på en rundtur i højmosen, hvor vi hørte om dens opståen, om udnyttelsen af dens ressourcer gennem tiden og om nutidens arbejde med at bevare og genoprette det, som er tilbage. Efter at have fortalt om, hvordan udvindingen af pottemuld fra mosen er under afvikling, spurgte Jakob Konnerup polemisk, om det overordnet set måske var bedre at fortsætte udvindingen af pottemuld i Danmark og fjerne Lille Vildmose helt. Alternativet er nemlig at få pottemuld leveret fra højmoser i Østeuropa til skade for naturen der. Er dansk natur vigtigere end østeuropæisk natur? Vi nåede ikke frem til et endegyldigt svar, men erkendte, at mange interesser skal afvejes i forhold til hinanden. Vi håber, at eleverne gennem mødet med ulven som et nyt element i den danske natur og ikke mindst gennem mødet med to veloplagte og vidende fortællere fik et indtryk af den udfordring og det ansvar, der ligger i at tilgodese alles interesser i forvaltningen af den danske natur. Masterclassen i biologi var en del af projektet Innovation og talent, som støttes af Region Nordjylland. Anne Becher og Karsten Hessellund Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 Moderne biologi-ekskursion. Apparatet er til at måle tørvelaget med. 23 SEPTEMBER 2013 SaM arBejde A i Overlap T o E l Overlap KeMi o A g Overlap T i I K I september 2013 tog 3x af sted på en AT-rejse til København, hvor overemnet var nanoteknologi. Inden for nanoteknologien arbejder man med en størrelsesorden, som beskuer forskellige dele af tilværelsen ved så lille et målestoksforhold, at videnskaberne her begynder at overlappe hinanden. Pludselig siger matematikken noget om biologien, som igen siger noget om kemien, og disse overlap medfører samarbejde – samarbejde på kryds og på tværs – lige i AT’s tværfaglige ånd. På Lundbeck forklarede farmaceuter, matematikere og biokemikere, hvorfor de alle sammen kan bruges i medicinalindustrien som samarbejdspartnere. På KU hørte vi et foredrag om, hvordan små nanospid muligvis kan 24 opklare cellers virkemåde og måske endda sygdomme; her er det biologi og kemi, som samarbejder. På universitetet i Lund forklarede studerende om nanoteknologiens tværfaglighed, som dækker over f.eks. fysikkens atomgenereringer eller planternes måde at beskytte deres blade på. Med alle disse oplevelser, foredrag og udfordringer blev alle vore muligheder klarlagt, og jeg kan stadig høre forventningen om, at vi skal bruge vores fremtid på noget fornuftigt og på noget tværfagligt. I denne fremtid overlapper mulighederne også - hvad vi end uddanner os indenfor, så har vi mulighed for at arbejde i mange forskellige sammenhænge. Vores fremtid kommer til at bestå af samarbejde og tværfaglighed, Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium SEPTEMBER 2013 og overlappene imellem os bliver så mange, at nøglen bliver samarbejde og tværfaglighed i de fleste aspekter af vores liv. Men der er allerede nu en masse overlap imellem os. Det blev tydeligt igennem alle vores andre ture, som f.eks. på græsk restaurant, i zoologisk have, på shoppingture, i Tivoli, på DTU og et lyntog til Odense. Vi samarbejdede om at finde rundt, om at komme for sent, om at jokke i spinaten, dække over hinandens fejl og om at være der, når der var brug for det. På den måde har vi allerede styr på at samarbejde, og nu skal vi så til at samarbejde tværfagligt, når vi engang bliver studenter og derefter skal til at læse videre. Linea Rosenberg Sørensen Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 25 SEPTEMBER 2013 Hvad finder man når man farer vild i Budapest? 26 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Forud for dette scenarie gik en togtur til hovedstaden, en overnatning i Kastrup, en forsvundet taske og en hyggelig fællesspisning på Margit Hid, og for de mest morgenfriske en dukkert på hotellets svømmestadion. Alt sammen inden for synsafstand af de to lærerinder. Tre, to, en. Sæt i gang! Nogle grupper startede med strategi- og taktikmøde, mens andre valgte at sprinte mod metroen. Planen var, at man senest klokken 13 skulle stå foran Màtyàs Templom på Budasiden efter at have besøgt 4 meget forskellige steder rundt om i byen. De 2 lærerinder fik sved på panden både af opstigningen til slottet, og da de kl.12.45 blev fanget i et sydkoreansk statsbesøg på en afspærret slotsplads. Mens de trippende stod og ventede, begyndte de første sms’er at tikke ind. ”Vi bliver nok lidt forsinket”, lød det fra flere grupper. Så da lærerinderne stakåndede nåede i mål, var der endnu ingen elever. Det var der heller ikke efter 30 minutter eller en time. Så begyndte opkaldene. ”Vi er faret vild”, ”vi står på det forkerte bjerg” og ”vi aner ikke, hvor vi er” lød nogle lidt Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 ildevarslende meldinger. Eftermiddagens planlagte bjergtur blev flyttet. Da klokken passerede 15, var der stadig ingen elever. Lærerinderne snakkede og enedes om, at nu ville der blive brok og utilfredshed. De var ligefrem enige om, hvilken strategi der skulle lægges for dagen for at imødegå kritikken. Klokken blev 15.30, ingen elever. Klokken 15.34 kom de første 3 grupper. I munden på hinanden blev der berettet om vilde opstigninger, sjove metroture, venlige hjælpsomme lokale og frem for alt glæden over, at det lykkedes at finde frem til målet. Der var ingen sure miner, ingen brok. Lidt efter kom de sidste grupper også, og der var samling på flokken. I en ufattelig god ånd blev dagens nu alternative program afsluttet, og der var flere, der undervejs på jagten havde set shoppingcentre, der krævede besøg med det samme. Heldigvis var der virkelig et par stykker med fremragende stedsans og retningsfornemmelse, der kunne forklare og vise vej til, hvordan man fandt ikke skatten, men shoppinghimlen. Resten af ugen færdedes 2p i Budapest, som om de aldrig havde lavet andet. Vi besøgte i fællesskab blandt meget andet Terror Haza, Kunstmuseet, markedet og Budabjergene. Men vigtigst var de ture, der nu uden problemer kunne klares på egen hånd med metro, bus og sporvogn. Så svaret på, hvad man finder, når man farer vild i Budapest, er: Man finder ud af det! Tak for en dejlig tur. Karen Marie Klemmensen 27 SEPTEMBER 2013 Starten skulle gå klokken 10 en mandag i september foran Szent Istvàn kirken i hjertet af Budapest. Holdene var udstyret med overlevelsesudstyr til en krævende skattejagt i et brændende varmt Budapest. Metrokort, bykort, travesko og vandflasker. Vi var kommet dertil med metro, og hele 2p bevægede sig som små ællinger efter deres mor. Der var ikke en, der noterede sig hverken navne på stationer eller gader. 2013-2014 Et ”CO2menius-projekt” Skolen har igennem en årrække deltaget i Comenius-projekter. Det samarbejde, man for øjeblikket deltager i, kunne man passende kalde for et ”CO2menius-projekt”, da det fokuserer på kuldioxid. Initiativet til samarbejdet er kommet fra en skole i nærheden af Bremen, og på tysk er overskriften: ”Mit Kreativität und Kultur gegen Kohlendioxid (KKK)” (se logoet nederst, lavet af en elev på VHG, Oskar Rud Stilgren Bakholm). På dansk altså ”Med kreativitet og kultur imod kuldioxid”. Dvs. at man på de deltagende skoler – ved hjælp af innovative og kreative metoder – vil søge at tage nye forholdsregler i brug for at løse det store problem med klimaforandringen på grund af CO2-udledning. Til forskel fra så mange andre Comenius-projekter, der har engelsk som arbejdssprog, udmærker dette projekt sig ved at blive afviklet på tysk. Dette giver de deltagende elever mulighed for at videreudvikle deres fremmedsproglige kompetencer, ligesom den europæiske dimension vil blive udbygget i undervisningen. Træf i Aars Projektet har nu løbet i to år, og både lærere og talentfulde elever har deltaget i det. VHG var vært ved skoleårets første arrangement. I starten af efteråret modtog vi 40 kroatiske, ungarske, franske, østrigske og tyske gymnasielærere og -elever til et seminar, hvor der var fokus på økologi og vindkraft. Tidligere direktør for Foodtag, Hardy Jensen demonstrerede således den elektroniske metode, man i Foodtag – med hjælp fra Lyngsoe Systems – har udviklet til at følge levnedsmidlers vej fra jord til bord. Efter denne demonstration gik turen i skolens bus til Haubro, hvor man besøgte ægteparret Henny Jensen og Jan Pedersen på Agnesminde for at se på økologisk landbrug. De mange internationale gæster fulgte de godt 200 jerseykøers vej fra marken ind til den automatiske malkekarrusel, hvorefter de blev budt på færdigproducerede smagsprøver fra Thise Mejeri. Hardy Jensen. Øko-køer på Agnesminde. 28 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Lærerne fik også tid til at smage på alsaciske specialiteter. Træf i Alsace ”Søndag morgen, efter ankomsten til Bouxviller, startede turen med lidt mad på gymnasiet, sammen med nogle af eleverne fra de andre lande. Derefter blev resten af dagen brugt med handel på det lokale julemarked, samt at vi hen ad eftermiddagen så et skuespil, opført af de franske skoleelever. Det var egentlig ret godt lavet, men jo lidt svært at følge med i. Instruktøren bag skuespillet skulle senere vise sig at være teamlederen for teatergruppen, som jeg var med i. Efter skuespillet fandt vi sammen med vores franske ”venner” for at gøre klar til at tage med for at hilse på resten af ”familien”, og blive indkvarteret for de næste tre nætter. Mandag morgen mødtes alle lærere og elever for at blive informeret om programmet og derefter blive delt ud i de tre workshops. Teatergruppen skulle på de to dage producere et teaterstykke om miljøet, men før vi kunne gå i gang med stykket, skulle vi oplæres til skuespillere. Dette foregik ved nogle forskellige øvelser, der bl.a. indebar multitaskingøvelser, vejrtrækningsøvelser, og øvelser i at bruge pladsen på en scene fuldt ud. Derefter begyndte øvelsen for selve skuespillet, hvor det fx handlede om at skulle råbe skældsord ad vores instruktør. Lidt mærkeligt og lidt svært at skulle råbe ad en fremmed person foran flere fremmede personer.. Men så var vi da i gang. Resten af dagen blev brugt på at uddele roller (jeg endte med at skulle spille både blomst, forretningsmand, fabriksarbejder mm.), samt at komme ind i historien og lave kulisser af pap. Tirsdag blev brugt til at opstille kulisser, finde kostumer, og øve scener og replikker igennem for at være sikker på, at alle kunne det, de skulle. Og ellers kunne man gå og blive nervøs for aftenens forestilling. Den gik vist meget godt, og det virkede til, at folk syntes om det. Stykket handlede om Adam og Eva, der ”begår syndefald” i Paradis ved at ønske sig biler, telefoner, elektricitet og andet, vi kender fra hverdagen, som forurener naturen, endda så meget at de til sidst er ved at drukne i affald. De får derfor øjnene op for, at der skal være en balance, og at man skal passe på naturen; fx ved økologi. Budskabet var så, at økologi skulle kunne redde jorden. I december måned var to lærere og tre elever fra VHG (Marlène Isabelle Weber, Pernille Than Broberg og Caroline Egeberg Jochumsen) til en Comenius-konference på partnerskolen i Bouxwiller i Alsace. Om dette beretter Pernille fra 2x: Turen var meget belærende og havde et godt budskab. Samtidig var det sjovt at arbejde sammen med elever fra andre lande, samt udfordrende at kommunikere og forstå hinanden. En god tur og en spændende oplevelse”. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 29 2013-2014 Derefter gik turen videre til Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor naturvejleder Thomas Johansen stod klar med ”frugter fra Limfjorden”: Muslinger, krabber, en enkelt ørred, tanglopper, strandsnegle og blæretang, suppleret med hjemmelavet kartoffelsalat og brød. Med naturvejlederen som instruktør skulle deltagerne nu selv prøve at tilberede et måltid ud fra, hvad man lige sådan kan finde i Limfjorden. 2013-2014 Træf i Zabok Næste gang, de seks deltagende skoler i Comeniusprojektet mødtes, var det i foråret i Kroatien. Ud over en klasse fra VHG (læs herom på side 55) deltog der her en delegation fra partnerskolen i Scharmbeck-Osterholz (ved Bremen), fra Bouxwiller (i Alsace), fra Wien, Budapest og naturligvis værtsskolen i Zabok. Med kreativitet og kultur imod kuldioxid i Budapest Om det sidste seminar i Budapest beretter 4 piger fra 1t: Julie Nyby, Nanna Kjær, Anne Sofie Bisgaard og Louise Thomsen: ”Et par billeder på Facebook og nogle små ubetydelige chat-samtaler var alt, vi kendte til vores værter, som alle lagde hus til os fire piger fra VHG. På baggrund af dette rejste vi forventningsfulde sammen med to lærere til Budapest, hvor vi i mødet med jævnaldrende unge europæere skulle diskutere projektets overordnede emne: ”Vi køber grønt”. Inden afrejsen havde vi fået til opgave at forberede et oplæg på tysk, der skulle omhandle de lokale butikkers fokus på miljøet samt undersøge Danmarks skattepolitik på området. Dette betød, at vi inden turen havde snakket med forskellige ansvarlige inden for bla. økologi, lokale varer, transporttid og bæredygtighed i tre forskellige butikker beliggende i lokalområdet. Derudover fik vi til opgave at definere vores holdning til overflødige varer samt at fastholde et kritisk blik på vores forbrug i Danmark. I Budapest var formålet med forarbejdet hjemmefra, at vi i mødet med elever fra henholdsvis Frankrig, Kroatien, Tyskland, Ungarn Ole Riis med ny hat sammen med de fire 1t-piger i Budapest. 30 og Østrig skulle sammenligne de enkelte landes fokus på disse emner. Vores første rigtige møde med de ungarske værter foregik på den skole i Budapest, som var centrum for arrangementet. Med en god jysk opdragelse i bagagen og en smule nervøsitet gik vi alle med fremstrakte hænder frem mod de smilende ungarske gæstgivere. I stedet for et godt håndtryk, som vi alle havde forventet, blev vi i stedet mødt med kindkys og høflige tyske velkomst-gloser. Vi blev kort derefter sat på egne ben med det tyske sprog som redskab, indtil vi dagen efter mødtes med alle andre deltagende elever på skolen. Det skulle senere vise sig, at ikke alle deltagende i et tysksproget projekt havde samme åbenhed og lyst til at udforske sproget, som vi med bedste evne forsøgte at have. Til opgave fik vi i forskellige grupper med franskmænd at undersøge henholdsvis kosmetik i et stort indkøbscenter og lokale varer i et stort marked i centrum af hovedstaden. Da vi efter noget tid med research i byen vendte tilbage til skolen, var selve kommunikationen med franskmændene den store udfordring. Sammen skulle vi løse opgaven, der lød på et fælles oplæg med udgangspunkt i vores research. Vi formåede dog på trods af de store kommunikationsproblemer at få fremstillet præsentationer, der blev fremlagt den kommende dag. Senere i forløbet fremlagde vi også vores hjemmefra forberedte oplæg, hvilket for vores vedkommende skilte sig meget ud fra de andres på grund af vores forkærlighed til teknologi frem for plakater som formidling. Ud over det skolerelaterede i projektet bød programmet også på en sejltur på Donau, grotte-rundvisning samt en overdådig udsigt ud over hovedstaden fra Budaborgen. En stor del af oplevelsen for os fire piger var dog især samværet med de ungarske familier. Det var gennem dem, vi på egen hånd oplevede den ungarske kultur samt livet i en storby. Vi skal heller ikke glemme samværet med vores lærere samt den afsluttende middag på skolen, hvor Ole Riis på smuk vis formåede at bevæge de deltagende med sit internationale gennembrud som sanger med en perfekt timet afskedssang. Netop denne stemningsprægede sang skabte rammerne for de sidste timer, vi havde sammen med vores værtsfamilier. Aftenen blev på allerbedste vis afslutningen på en meget oplevelsesrig tur, som vi alle fire ikke er det mindste i tvivl om vil blive hængende i baghovedet et par år endnu”. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 Det var kattens... Som eksamensprojekt i billedkunst har Julie, 2p, arbejdet med skulpturen som genre (katten), Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 31 SEPTEMBER 2013 AT-rejse til Hamborg I koncentrationslejren Neuengamme. 32 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Vores tur begyndte mandag morgen d. 13. september, hvor vi tog med bus mod Hamborg. De mange timer i bussen var intet problem, da tiden blandt andet blev brugt på kortspil, at snakke, høre musik og spise alt for meget slik. Efter ankomsten til vores hotel, Budapester Hof, om eftermiddagen, satte vi alle kursen på gåben mod Hafencity – Hamborgs nye bydel – som gav os muligheden for at indsnuse bylivets energi. Efterfølgende var aftenens program frit, hvor tiden blev udnyttet til hyggelige restaurantbesøg og diverse karaokebarer! Tirsdag formiddag skulle vi af sted til Ballinstadt emigrationsmuseum, hvor vi i grupper skulle gå rundt på opdagelse. Efterfølgende skulle vi ud og spise frokost, og derefter var det tid til en havnerundfart med tysktalende guide, hvor de, som formåede at forstå det, fik fortalt historier om havnens funktion gennem tiden, mens andre, som ikke følte sig stærke i det tyske sprog, fik en lille lur efter den gode aften, vi havde dagen før. Da sejlturen sluttede, var der tid til shopping, som hurtigt blev et større projekt for at nå alle Hamborgs mange butikker. Herefter var det igen på jagt efter et sted at spise aftensmad og derefter tid til at hygge på hotelværelserne eller fortsætte med at gå på opdagelse i byen på egen hånd. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 SEPTEMBER 2013 Studieturen til Hamborg er en tur, som for mit vedkommende blev noget helt særligt. Den står tilbage som et af de minder fra min gymnasietid, som jeg véd jeg aldrig nogensinde vil glemme! Før jeg begyndte på VHG, havde jeg gået på efterskole og var som mange andre, der også har prøvet det, utrolig ked af det, da jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville opleve noget igen, som kunne sammenlignes med det sammenhold, man fik der. Fordommene om gymnasiet havde været mange, og jeg havde indstillet mig på tre lange år, men jeg blev heldigvis hurtigt klogere, og især på denne studietur gik det op for mig, hvor glad jeg egentlig var for min tid på gymnasiet. Det fællesskab, man har i en klasse på en sådan tur, hvor man oplever nogle ting sammen uden for klasselokalet, er med til at forandre klassekammerater til ens bedste venner. Trods det, at der var et program, som skulle følges, da AT-emnet denne gang stod på migration, og der derfor skulle indsamles en masse, var der både på de planlagte ture og i den frie tid god tid til at have det sjovt sammen og føle, at man havde et afbræk fra hverdagen. 3t i Hamborg. Da vi vågnede onsdag morgen, skulle vi af sted med bussen mod koncentrationslejren Neuengamme, hvor vi tilbragte det meste af dagen. Her så vi blandt andet film og blev vist rundt af en dansk guide, som kunne fortælle beretninger om sin bedstefar, som havde været fange i lejren under anden verdenskrig, hvilket gav noget stof til eftertanke. Da det lakkede mod aften, tog vi med bussen hjem igen, og så var der lige tid til de sidste par timers shopping, hvorefter vi allesammen, både lærere og elever, mødtes på en restaurant for at spise sammen, inden turen gik hjem næste morgen. At være af sted med sine lærere på sådan en studietur giver også et helt andet forhold til dem efterfølgende, hvilket gør, at man opdager, at det sammenhold, en efterskole skaber, også findes andre steder – helt klart også en af de meget positive oplevelser ved vores studietur. Det sidste stop, inden vi ramte Aars igen, var ved Fleggaard ved grænsen, hvor der var sat et par timer af til at få fyldt reserverne op til de sidste par timers kørsel. Da vi kom hjem, var alle enormt trætte, men jeg tror, jeg taler for alle, når jeg siger, at de tre dage gjorde kæmpe indtryk, især på det sociale plan, og der har da også allerede været snak i klassen om en reunion-tur til Hamborg næste år! Selv tænker jeg tilbage på turen som en af de bedste, jeg har haft! Marie Gamborg Laursen, 3t 33 OKTOBER 2013 Peter Stenild i sine yngre dage (han blev ansat i 1986). 34 Ole Riis Olsen til Peter Stenild ved dennes afskedsreception d. 31.10: ”Det ka' du altså ikke være bekendt, Peter! Nu skal vi andre i skolefestudvalget osse til at bestille noget.” Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Som det fremgår andre steder i dette årsskrift, er musik en vigtig del af skolens profil, men succesen kommer ikke helt af sig selv. Hver uges knokles der uden for skoletid ovre i ALFA. Det gælder både skolens store kor og Husorkestret. Alle disse talentfuldere sangere og musikere er det ikke bare skolens brugere, der nyder godt af. Ved forskellige lejligheder giver de også koncerter i nærområdet. Således var eleverne på højniveauholdene med i et spændende projekt med Faurés Requiem i Aars Kirke i november måned. Dirigenten og idémanden bag projektet, organist Jan Mygind, var da også helt ”høj”, da bifaldet brød løs fra publikum efter koncerten, og han gav mange roser til sine medspillere: Højniveauholdene i musik og de tre musiklærere, Steen Hjerrild, Margit Hansen og Anne Verdelin fra VHG, foruden de 2 solister: baryton Morten Porsborg og sopran Christine Hjort Bjerre – samt pianist Christina Beltoft. mange sejre, skolens dygtige idrætshold har hentet rundt omkring i landet, da hun tog ordet efter en gentagelse af koncerten ved en fællestime i Musikhuset ALFA for hele skolen. Og hun lovede på stedet, at kormedlemmerne skulle få is næste dag, sådan som kutymen er for skolens sejrende idrætshold. Jan Mygind fremhævede i sin hyldest til højniveaueleverne, at de havde rykket sig enormt under det store arbejde med de syv satser i Faurés Requiem fra 1893, og som tidligere guitarist i et rockband véd han om nogen, hvor langt dette værk ligger fra den musikgenre, hovedparten af eleverne beskæftiger de sig med til dagligt. I foråret har koret atter en gang deltaget i et korstævne i København, hvor der foruden VHG’s kor også deltog et gymnasiekor fra Frederiksberg og et gymnasiekor fra Estland. Og efterfølgende kunne rektor Kirsten Holmgaard heller ikke lade være med at sammenligne koncerten med de Og ved uddelingen af Årets Chaplin i Aars Teaterbio i marts måned, havde de mange fremmødte lejlighed til at nyde vore mange dygtige musikere. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 35 NOVEMBER 2013 Om årets musik NOVEMBER O 2013 November blev præget af valg Kommunal- og regionsrådsvalget gik ikke stille af på VHG. Især ikke for de samfundsfaglige elever, der i nogen tid arbejdede med et projekt, en slags tretrinsraket, hvis sidste led blev skudt af for hele skolen ved et vælgermøde torsdag den 14. november i musikhuset ALFA. Arrangementet tog udgangspunkt i den udfordring, det er, at få unge mennesker til at interessere sig for at stemme til kommunalvalget. Efter flere idérige forslag til, hvordan emnet kunne gøres mere nærværende, nåede lærerne i samfundsfagsgruppen frem til, at deres elever skulle udarbejde et oplæg til de lokale politikere inden en fællestime med dem for hele skolen. De 9 politikere fik derfor tilsendt nogle elevprodukter, som de skulle tage udgangspunkt i ved debatten. Som optakt til dette projektarbejde var der afsat en arbejdsdag for de elever, som har samfundsfag på enten Bniveau eller A-niveau. Dagen startede med, at borgmester Knud Kristensen holdt et meget kort oplæg på 20 minutter om vigtigheden af unge menneskers engagement i det lokale samfund. Herefter blev eleverne delt op i forskellige grupper, hvor de skulle arbejde ud fra en innovativ model (KIE), som tager udgangspunkt i en idéfase (det kreative rum), en videreudvikling af ideerne til et færdigt produkt (det innovative rum) og endelig realiseringen af produkterne (det entreprenante rum), dvs. forsendelsen til de 9 lokalpolitikere. Elevernes produkter havde tre temaer som overskrifter: ”Byggeri i kommunen”, ”Udvikling og undervisning af unge” og ”Folkesundhed, foreningsliv og borgerservice”. Hver politiker fik lov til at holde et meget kort indlæg til hvert tema, hvorefter et par af samfundsfagsunderviserne styrede slagets gang, dvs. fik eleverne til at spørge uddybende ind til politikernes holdninger, samtidig med at de sørgede for, at så mange som muligt kom til orde. Tidligere elever der har kastet sig over politikken. 36 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium NOVEMBER 2013 Ud over panelerne til valgmøderne ses eksempler på elevernes oplæg til politikerne. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 37 2013-2014 Madkunst Anna, 3a, har i sit eksamensprojekt i billedkunst eksperimenteret med emnet ”Kan mad være kunst?”. Læs nedenfor om hendes overvejelser: ”Eating design er et helt nyt og meget interessant sprog inden for design og kunst. Designeren, der står bag begrebet, Marije Vogelzang, ville ikke kalde det food design, da det ikke handler om at designe fødevarer. De er efter hendes mening allerede designet perfekt fra naturens side. Det handler om at designe oplevelser med omdrejningspunkt i maden. Dette begreb har jeg arbejdet med i mit projekt, der har til formål at øge opmærksomheden omkring madspild. Med udgangspunkt i skræller, gulerodsskræller, rødbedeskræller, æbleskræller osv. har jeg lavet 3 forskellige snacks med en tilhørende serie af korte historier, der fortæller, hvordan retterne er blevet til. Målgruppen er skolebørn, og for at aktivere dem har jeg lavet en lille test, der fortæller, om de skal have snack 1, 2 eller 3. Det kræmmerhus, de får med deres snack i, gemmer også på en lille tegneopgave indeni. Her er der en prik-til-prik tegning af et blad, de skal færdiggøre og farvelægge, alt efter hvordan de synes deres snack smagte. Fx hvis de synes, den smagte godt, farver de den rød. Historierne læser de op for hinanden, imens de smager på de forskellige snacks. Idéen er, at hvis man finder ud af, at selv skrællerne, som man plejer at smide ud, kan spises, er der meget af det mad, man smider ud, der kan spises. Det handler om at lege og give sig selv lov til at eksperimentere med maden. Historierne og testen er til for at skabe et forhold mellem publikum og snacks, så det ikke bare er en smagsprøve. Snacken er ikke bare en snack, det er den der, man altid spiser, når … , eller den der, mormor fandt på, da … Hvorvidt 4. klasse på Overlade Skole, der hjalp til iner, er blevet meget mere som forsøgskaniner, opmærksomme på madspild, er dog et spørgsmål, der er svært at svare på. Og hvorvidtt det kan unst, betegnes som kunst, er der sikkert mange meninger om”. Elever fra 4. klasse på Overlade Skole. 38 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Når man taler om folkedrab, tænker de fleste på nazisternes systematiske udryddelse af mere end 6 millioner jøder under 2. verdenskrig, og det var da også baggrunden for, at FN i 1948 vedtog folkedrabskonventionen, som havde til hensigt at forhindre fremtidige folkedrab. Men lige så vel som Holocaust ikke var historiens første folkedrab, er det ikke lykkedes at dæmme op Aldin Lemes. for folkedrab i eftertiden, og i dag ses bl.a. folkedrab i Syrien og i en række afrikanske lande. Vores skole har nu i flere år afholdt en folkedrabsdag i januar for at give eleverne indsigt i emnet og forhåbentligt derved gøre dem til aktører i kampen mod fremtidige folkedrab. Skoleåret 2013-14 var ingen undtagelse, idet vi afholdt en folkedrabsdag for 2. og 3. årgang d. 24. januar. På denne dag blev der set dokumentarfilm (”Bosna”), spillet folkedrabsspil og diskuteret i klasserne, ligesom vi havde to dygtige oplægsholdere. Første var det Aldin Lemes, som oplevede den blodige borgerkrig i Bosnien (eks-Jugoslavien) på nært hold som barn. Han holdt et stærkt personligt oplæg om de problemer og sår, der opstår ved at forlade sit oprindelige hjemland for at tilpasse sig et nyt, og den smerte, der dukker op ved mange år senere at gense den egn, man blev tvunget til at forlade. Dennis Larsen. Andet foredrag var af museumsinspektør og leder af Frøslevlejrens museum, Dennis Larsen, der grundigt og med en meget spændende historisk tilgang fortalte om danskere, der valgte at tjene i nazismens uniformer. Og det var ikke en uskyldig drengedrøm, idet en del af danskerne tog del i uhyrlige gerninger mod jøder og andre modstandere af nazismen. Næste år arrangerer vi på ny en folkedrabsdag, og det er vores intention at blive ved med dette, så længe det er særdeles relevant at stille spørgsmålet: ”Hvordan var det menneskeligt muligt?” Morten Severin Der sblev lyttet opmærksomt. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 39 JANUAR 2014 Folkedrabsdag JANUAR 2014 Udfordringer til sprogtalenter Generelt er der en tendens til, at der arrangeres flere konkurrencer m.m. for elever, der har talent inden for de naturvidenskabelige fag. Men på VHG har der da også i det forløbne skoleår været udfordringer for elever med sproglige talenter. Først havde en klasse besøg af en poetryslammer, Peter Dyreborg, der lærte eleverne nogle tricks med hensyn til at udtrykke sig mundtligt, f.eks. på et fremmedsprog, og en weekend i januar sendte vi en elevdelegation på en sprogcamp, som Hjørring Gymnasium de senere år – med stor succes – har arrangeret i samarbejde med studerende og undervisere fra AUU. Adskillige virksomheder havde sponsoreret dette års sprogcamp, bl.a. med flotte præmier og spændende præsentationer af deres virksomheder. Elevernes arbejde mundede ud i en stor sprogmesse søndag eftermiddag, hvor eleverne oprettede ”filialer” af eksisterende virksomheder og blev bedømt på deres evne til at drive virksomhederne på et fremmedsprog. VHG-eleverne kom da også hjem med et værdibevis til et weekend-ophold i Skallerup Klit, som de havde vundet i en quiz, men det var sådan set ikke det, der var det vigtigste ved sprogcampen. Vi lader en af deltagerne fra VHG, Peter Bjørnbak Hansen, selv forklare, hvad man får ud af sådan en oplevelse: ”Forventningerne til både arrangement, arrangører og deltagende var skyhøje, da Vesthimmerlands Gymnasium havde sendt sine sprog-darlings til SprogCamp på Hjørring Gymnasium. Nu skulle vi rigtig ud og vise, hvad vi kan! Det blev der så sandelig også rig mulighed for, men deltagelsens hovedtema var ikke show-off, men mere et forsøg på at give os unge, håbefulde studerende et intensivt og komprimeret indblik i, hvordan kunsten at mestre et fremmedsprog ikke blot bør ses som en sidegevinst, men en hovedgevinst. Man forsøgte altså at gøre det klart for os, at når vi i fremtiden skal ud og tjene til føden og overbevise en mand i jakkesæt om, at vi er de bedst kvalificerede til jobbet, skal vi ikke sige: ”… og for resten kan jeg fransk, spansk eller italiensk”, men snarere: ”jeg kan fransk, spansk eller italiensk, så derfor er jeg virkelig kompetent”. Globaliseringens damplokomotiv er kørt, og fremmedsproget er billetten dertil. Men hvordan erhverver vi os så sådan en af de billetter? Undervisere fra Aalborg Universitet, gymnasielærere fra det vendsysselske, etniske spaniere, franskmænd, italienere, belgiere og tyskere forsøgte med franske gambitter, spanske verber, italienske stedord og latinske præpositioner etc. at lade os komme en smule tættere på at kunne komme i besiddelse af dem. Om billetten blev indløst for nogle, da vi som finale på campen holdt virksomhedsmesse, er svært at sige. Men de fleste kom nok under alle omstændigheder et par skridt nærmere, da vi i grupper af fire med hver vores campsponsorerende virksomhed tilknyttet i en time, på hver vores fremmedsprog, skulle redegøre for, hvorfor netop vores tilknyttede virksomheds produkter var guds gave til den danske såvel som udenlandske forbruger. Dybt vand for sådan nogle gymnasiehippier som os, der ikke har den fjerneste anelse om forretning og marketing… Men vi kunne bunde. De skyhøje forventninger til både campen som helhed og til selve messen blev indløst for de fleste. Om så fremmedsprogsbilletten til globaliseringstoget også indløses en gang i fremtiden, vil tiden vise.” 40 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium JANUAR 2014 Peter Bjørnbak ses i forgrunden. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 41 JANUAR 2014 på Vesthimmerlands Vesthi i m m e r l a n ds Gymnasium & HF Indsamlingss på Ve st hi how & HF Gy mn as iu m mm er la nd s 25. januar 2014 VHG lægger stor vægt på, at musik skal trives, og i en række sammenhænge i løbet af skoleåret bliver det også meget tydeligt, at musikeleverne kan gøre rigtig meget for VHG. Det er eksempelvis efterhånden en god gammel tradition, at der opføres en musical, hvor involverede elever og lærere sætte alle sejl til. Resultatet er altid værd at komme og lægge ører og øjne til. Ikke blot fordi det er vores klassekammerater, elever, kolleger, børn, venner eller bekendte, der har været engagerede og måske optræder, men simpelt hen fordi kvaliteten er så god, at det bliver en god oplevelse. Musical hvert år kan måske alligevel blive for meget af det 42 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium JANUAR 2014 gode, og for variationens skyld barsledes der i dette skoleår med et VHG Grand Prix. Eleverne tyggede en del på, hvordan man kunne lave et godt arrangement, og kom i fællesskab frem til et andet koncept, hvor de ikke blot gav vhg’ere og gæster en god oplevelse, men samtidigt helt konkret kunne gøre noget for mennesker i nød. Den sidste lørdag i januar fyrede de et indsamlingsshow af, netop en uge før den store Danmarks Indsamling med tilhørende show på DR. Som en slags dogmeopgave havde eleverne gjort det sværere for sig selv ved at kræve, at de musikalske indslag skulle være selvkomponerede. Faste gæster ved diverse VHG-koncerter og musicals ved, at kvaliteten er i orden, og at man trygt kan møde op og forvente at blive godt underholdt. Jeg erkender alligevel, at med dette koncept havde jeg indstillet mig på, at der nok af og til måtte komme noget leverpostej ud af højtalerne den aften. Altså et par smuttere midt i foie gras’en. Det skete ikke! De 26 musikere/sangere (der fortrinsvis kom fra vores musikalske studieretninger) formåede simpelt hen at levere varen. Musikken var velklingende, uanset om det drejede sig om ballader, pop eller rap, og scenografi og regi (som en gruppe på 7 elever stod for) fungerede fornemt – ikke blot i de enkelte numre, men også mellem disse. Ideen Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 43 JANUAR 2014 med at lade 9 dansere (de 3x3 gratier) fortælle en historie, der blev brudt op, hvorved de kom på scenen flere gange og genoptog fortællingen, gav hele showet dynamik og afveksling. Mellem andre musikalske indslag kom der fakta om Danmarks Indsamlingen på storskærm i salen. Ofte var det de veloplagte værter, Sofus Laulund og Emilie Møller (sidstnævnte i en kreation fra Trine Nielsen-kollektionen), der skabte den røde tråd. I sofaen på scenen blev kunstnerne på humoristisk vis interviewet af Sara Nielsen og Mathias Frost. Sidst, men ikke mindst sad Mads og Emil (4k) som de to gamle mænd i Muppet Show og kommenterede slagets gang fra balkonen, idet de imiterede snobberne Fritz og Poul fra Rytteriet, eller er det Fritz og Poul, der imiterer Mads og Emil? sagt gik man fra showet i højt humør over at have set talentfulde elever, som kunne og ville så meget. Mange af de talentfulde musikalske elever kender man jo allerede fra andre VHG-sammenhænge, så lad det blot konstateres kort og præcist, at de til fulde levede op til deres fine reputation. Skal jeg fremhæve nogen som en overraskelse, fordi jeg ikke erindrer at have hørt ham i andre VHG-musikalske sammenhænge, må det være El Ronn Terman, der pludseligt rappede derudaf, som om han aldrig havde lavet andet i en storartet duet med klassekammeraten, Peter Lund, hvis vokale talent er indiskutabelt. Men jeg vil ikke påbegynde øvrig name dropping her. Kort The winner takes it all, synges der i show business, men der var kun vindere i pluralis i ALFA den aften! Med afslutningsnummeret, der undtagelsesvis var neglet udefra, nemlig Lionel Richie og Michael Jacksons 80’er-hit ”We Are the World”, mindedes publikum om, at det jo netop i år også var modtagere, der vitterligt havde brug for ”gevinsten”, langt borte og uden for ALFA’s vægge, som VHGeleverne havde gjort noget for. Mads Ilsøe 44 Eftersom VHG havde betalt alle udgifter til afviklingen af showet, diverse firmaer fra Aars, Ranum, Farsø, og Løgstør havde givet præmier til amerikansk lotteri og Rønbjerg Days Resort havde doneret et wellness ophold som præmie i aftenens hovedlotteri, kunne overskud fra entrebilletter, lotterier, kage og vandsalg + SMS-donationer gå ganske ubeskåret til landsindsamlingen. Resultatet på aftenen var 23.170 kr., men det steg efterfølgende, og i løbet af DR’s show, hvor der blev vist 2 minutter fra VHG’s event, kunne det offentliggøres, at lidt over 26.000 kroner var gået i kassen til det gode formål. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Som gymnasieelev bliver man hele tiden stillet opgaver, hvor nærmest alt er fastlagt. I almindelige opgaver er emnet fastlagt, teksten hvorudfra man skal skrive er bestemt, opbygningen skal helst have en bestemt form, ordene skal gerne stå i ordbogen, og desuden er der ofte også ønsker (læs regler) om, hvilken skriftstørrelse og skrifttype man skal skrive med. Retningslinjerne har selvfølgelig mange gode formål, og det kunne hurtigt blive meget kompliceret, hvis man lavede for meget om på dem. Men jeg vil vove at påstå, at de opgaver, man som gymnasieelev får uddelt, ofte ikke udfordrer eleven nok. Ikke at opgaverne er for lette, for jeg har da haft mine kampe, men at den fastlagte form let kan komme til at gemme elevernes kreativitet væk. Hvis en gymnasieelev fik en opgave, der ikke indebar andet end, at man skulle aflevere noget ugen efter, ville eleven jo have et hav af spørgsmål om forventningerne til denne opgave. Om det skulle være noget på skrift, i så fald også om, hvor langt det skulle være, om man skulle skrive det ud fra en anden tekst, om der skulle være linjeafstand og så videre. Begrænsninger kan ofte hjælpe kreativiteten enormt på vej, men nogle gange gør begrænsningerne det også alt for let. Men heldigvis er kreativiteten ikke helt forsvundet hos os gymnasieelever. arrangere forskellige konkurrencer, reklamere lidt ekstra for det (da publikums rolle i dette koncept var udvidet) og i det hele taget finde ud af, hvad et sådant show består af. Og selvom der ikke var nogle lærere, der skulle vurdere showet og give os en karakter, der kunne få betydning for vores fremtid, havde vi alle store forventninger til kvaliteten af showet. Ingen af os havde lyst til at lave et show, der ikke var af højest mulige kvalitet. Det krævede ikke kun et ønske om at lave et ordentligt stykke arbejde, men rent faktisk at leve op til vores forventninger. Det krævede også, at en gruppe vidt forskellige elever alle ydede deres bedste for at bidrage med lige netop det, der var brug for. Og hvad der i den grad var brug for, var kreativitet. Jeg synes, at VHG’s indsamlingsshow i høj grad beviste, at eleverne, trods mange meget faste opgaver, har kreativiteten til sammen at løse en noget mere fri – og af den grund også noget sværere opgave. Og med samarbejdsviljen og kreativiteten i behold, tror jeg på, at vi kommer langt. Anna Bruun Kristiansen, 3a Da vi på VHG fandt ud af, at vi skulle lave et Melodi Grand Prix i stedet for den ellers velkendte musical eller teaterkoncert, var der meget lang vej til at synes godt om idéen og tage den til sig. Men dette var også netop med til at udfordre kreativiteten og føre til, at idéen om at lave et indsamlingsshow opstod. Da vi for alvor gik i gang med at udforme dette show, mødte vi mange udfordringer, som hverken vi eller lærerne havde mødt før. Konceptet var nyt for alle, og vi havde derfor også en hel række nye opgaver, der skulle løses. Musikerne skulle selv skrive og komponere sangene, danserne skulle ud fra Danmarksindsamlingens tema: Når mor mangler, selv kreere en helt ny dans, og værterne skulle kæde det hele sammen. Men ud over dette stod vi også over for en masse lidt underlige opgaver, i og med at disse slet ikke er nogle, vi har mødt ved tidligere musicals eller teaterkoncerter. Heriblandt skulle vi samle sponsorer ind, Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 45 JANUAR 2014 VHG Indsamlingsshow 2014 JANUAR 2014 Bestyrelsesformand Keld Jørgensen overrækker en gave. TAK Tusind tak til hver enkelt, fordi I tog jer tid til at komme i dag. Det luner og glæder mig utrolig meget. Billedkunstlærerne havde designet en stol. Vicerektor Ralf Leimbeck holdt en tale. 46 Mads Ilsøe sang. Nu slutter 21½ år som rektor på VHG. Hvordan har det så været? Det har først og fremmest aldrig været kedeligt, blandt andet fordi det rektorjob, jeg fik i 1992, slet ikke ligner det job, jeg forlader i dag. Gymnasiereformer, kommunalreformen med selvejet, fusion med Ranum HF, ny karakterskala, skiftende overenskomster, trivselsundersøgelser, ranglister med eksamensgennemsnit, der i offentligheden skal bevise, at vi gør det godt nok – alt sammen har det formet og ændret rektorarbejdet, så det aldrig blev rutine. Se, nu skal I jo hjem før aftensmaden, så det kan ikke nytte noget, at jeg står her og fortaber mig i en masse detaljer. Jeg vil i stedet fortælle en lille anekdote, der siger lidt om, hvordan jeg har oplevet at være rektor. I skal nu med mig på en rejse tilbage til middelalderen. Vi skal til en mellemstor by i det sydlige Europa. Her er der et Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium JANUAR 2014 2m sang for Kirsten. stort byggeri i gang midt på torvet. Der er et utal af arbejdere, ingen kraner eller andre teknologiske hjælpemidler, det handler om håndens arbejde. Det støver, og lyden af hammerslag dominerer overalt på pladsen. Nu går vi hen til den første arbejder og spørger ham: ”Hvad laver du?” Han tørrer sig træt over panden, ærmet bliver vådt af sved, han ser på os med udmattede øjne og siger meget træt: ”Puha, jeg slider fra morgen til aften”. Nu skal I følge mig hen til den næste arbejder. Han har et tomt blik, der fortæller, at han har affundet sig med sin skæbne, han véd, hvor han er, og han siger i et nøgternt toneleje: ”Jeg hugger sten”. Vi går hen til den sidste og tredje arbejder. Igen det samme spørgsmål: ”Hvad laver du?” Der kommer glans i øjnene og smil på læben, da han svarer: ”Jeg bygger en katedral”. Men ALT I ALT katedraldagene er det, der har kendetegnet mit rektorarbejde på VHG. Man har katedraldage, når arbejdet giver mening. Det er særdeles meningsfyldt at give unge – to eller tre år på gymnasiet – hvor de flyttes fra A til B. Det er at bygge en katedral, når man arbejder for at gøre VHG til et godt sted at lære og et godt sted at være. Rektor kan ikke selv skabe katedraldage, det har I alle været en del af. Vel har jeg haft dage med slid og slæb, og der har været dage, hvor man pragmatisk skulle trække på skulderen for at konstatere: ”Nu igen, det problem troede jeg var løst” DERFOR: TAK til vore elever. TAK til alle ansatte – nuværende og tidligere, ikke mindst mine nærmeste daglige medarbejdere fra ledelsen og kontoret. TAK til mine rektorkolleger. (både nuværende og jer, der er på pension.) TAK til VHG’s samarbejdspartnere og tak til kommunen for lokal opbakning til gymnasiet. TAK for nu, og husk, I er alle med til at bygge katedraler. Kirsten Holmgaard Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 47 FEBRUAR 2014 Vagtskifte på VHG I har fået det bedste, pas på hende, Sådan lød ordene fra fagkonsulent Kresten Cæsar Torp, da han d. 6/2 på Vesthimmerlands Gymnasium og HF skulle karakterisere sin nu forhenværende kollega i Undervisningsministeriet, Jette Rygaard Poulsen, ved en reception for skolens nye rektor. Og han fortsatte med at sige: ”Hun har et personligt drive, gåpåmod, praktisk sans og er opmærksom på andre mennesker”. Og en anden fagkonsulent, Lene Jeppesen, der også var mødt op til receptionen, supplerede med, at VHG og Jette Rygaard Poulsen matcher hinanden godt: ”Vesthimmerlands Gymnasium er det smukkeste gymnasium i Danmark”. Kresten Cæsar Torp havde tidligere omtalt elevernes indsats for nylig med deres show til fordel for Danmarksindsamlingen og i det hele taget skolens kunstneriske profil, og han havde bl.a. sagt: ”På VHG gør man tingene ordentligt!” Baggrunden for disse udtalelser er, at de begge har taget studentereksamen på VHG, og Lene Jeppesen har i en periode været lærer sammesteds. Kresten Cæsar Torp kunne i øvrigt som et kuriosum nævne, at fire fagkonsulenter er tidligere elever fra VHG, og det er der vist ikke andre gymnasier i Danmark, der kan stikke! Ud over disse mere personlige taler havde formanden for skolens bestyrelse, tidligere kommunaldirektør Keld Jørgensen, ordet for at byde Jette Rygaard Poulsen velkommen. Han kom bl.a. ind på skolens start for 53 år siden som landets første sognekommunale gymnasium, hvor sognerådet havde haft deres tvivl om, hvorvidt det kunne lykkes at tiltrække lærerkræfter og en rektor til stedet. Det kunne han i dag konstatere ikke længere var et problem, og han legede med tanken om, at der, ligesom i Kirsten Mange hilste på. Her f.eks. Broder Berg fra museet og udviklingschef Jørgen Jørgensen fra Himmerlands Udviklingsråd. 48 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium FEBRUAR 2014 MÅNED for I får ikke bedre Anne Verdelin dirigerede M&M's. Holmgaards tilfælde, om godt 21 år skal holdes en afskedsreception for Jette Rygaard Poulsen. Pædagogisk Råds formand, Jens Christensen, causerede i sin velkomsttale over ordet ”forventninger” og kom med nogle bud på både lærernes og elevernes forventninger til den nye rektor. F.eks., at hun skulle fortsætte med at give tarteletter/is, når eleverne kommer hjem fra idrætsstævner m.m. med pokaler og hæder. Også leder af Hornum Skole, Morten Birk, bød velkommen og håbede på et fortsat godt samarbejde mellem kommunens grundskoler og gymnasiet. Bl.a. var han sikker på, at de kunne mødes om et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag. har fået en kompetent leder. Han havde skrevet to digte til lejligheden over en Søren Ulrik Thomsen-skabelon om ”det værste” og ”det bedste” ved at være rektor. Et kor, M&M’s, under ledelse af Anne Verdelin, fremførte Lars Muhls sang ”Morgensol” med omkvædet: ”For jeg tror på kærlighed, jeg tror på dig og mig Jeg vil gi’ dig det bedste jeg har Og ka’ vi holde hovedet koldt, og holde hjertet varmt Så er der mer’ hvor det kommer fra.” For de nordjyske rektorer var det Søren Christensen fra Thisted Gymnasium og HF, der holdt tale. Han kendte allerede Jette fra et undervisningsprojekt, der koblede talentudvikling og anvendelsesorienteret undervisning, så også han var overbevist om, at Vesthimmerlands Gymnasium Til sidst fik den nye rektor selv ordet, og det lykkedes hende faktisk at få kvitteret for alle de pæne ord, der var blevet sagt og fremført i løbet af eftermiddagen. Hun løftede også lidt af sløret for de visioner, hun havde med stedet. (Se s. 52) Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 49 FEBRUAR 2014 Så var der skolefest 50 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium FEBRUAR 2014 Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 51 FEBRUAR 2014 Overskrift O versk kriift Tiltrædelsestale 06.02.14 52 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Jeg blev nysgerrig, og besøgte siden: Dårskabs-forbitrelse – at være sur over at være dum Millimeter-almægtig – følelsen af at have stor indflydelse på ligegyldige beslutninger Pladderhumanisme-trepunktsvending – indenfor retorik åbenbart det fænomen, at pladderhumanister bruger tre midlertidige standpunkter for at indtage den modsatte position i forhold til udgangspunktet. Det er en meget oplysende hjemmeside! Men faktisk giver den også grund til overvejelse. Selvfølgelig er ordene sjove. Men hvad er det egentlig for en indflydelse, den giver brugeren? Og skal brugeren have indflydelse i forhold til en ordbog? Det vender jeg tilbage til… God ledelse er en befrielse Netop som Kirsten overlod mig nøglen til Vesthimmerlands Gymnasium og HF, gav hun mig en artikel af Hans Henrik Knoop og Steen Hildebrandt: ”God ledelse er en befrielse”. Hun efterlod mig også et meget struktureret og ordentligt kontor, der er et tydeligt billede på den skole, jeg overtager ansvaret for. Af en eller anden grund kom artiklen øverst i stakken af ordnede papirer, og jeg fik den læst. I artiklen påpeges, at ”enhver underviser ved, at det er umuligt at lykkes med undervisning, hvis eleverne ikke er trygge nok til at turde åbne for nye indtryk”. Min erfaring fortæller mig, at dette er et korrekt udsagn. Artiklen fortsætter: ”…mennesker, som tillades ... store frihedsgrader, som tildeles reelt ansvar og indflydelse, som oplever mening og perspektiv i hverdagen, ... yder mere [og] er mere kreative”. Faktisk postulerer forfatterne, at ”alt levende Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 vokser nedefra – og følgelig: at al styring, som ikke er inspireret af vækst nedefra, er dømt til at mislykkes”. Tankevækkende! Indflydelse er også her kernebegrebet. Det er en fin artikel Kirsten gav mig – gad nok vide hvilke bagtanker hun har haft med det?! Det almene gymnasium er fagligt forankret, og på Vesthimmerlands Gymnasium og HF har alle et fælles mål, nemlig at undervisningen i sidste ende skal føre frem til et fagligt løft for den enkelte elev, både med hensyn til dannelse af det hele menneske og med hensyn til studieforberedende kompetencer. Det er grundstenen i uddannelsen. Målet i sig selv er altså ikke til diskussion og behøver heller ikke være det, men VEJEN mod målet, skal vi derimod finde i fællesskab. Jeg glæder mig til at få lov til at samarbejde med alle her på skolen og jeg vil bestræbe mig på, at medindflydelse og dialog bliver centrale elementer i vores samarbejde mod målet. Kvalitet og samarbejde Men vi har en klar udfordring, også i Vesthimmerland: Alle unge – i hvert fald 95 % – skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi skal hæve de svageste, men også de stærkeste elever rent fagligt. Vi skal vise, at det ikke er en modsætning at tale om dygtige elever, samtidig med at vi taler om uddannelse for alle. Det er en udfordring, det erkender jeg, men det er en udfordring, som vi kan håndtere. Vores skolesystem bygger på gode traditioner – og det gør VHG også. Der er traditioner, som vi skal værne om og holde i hævd. Det er meget muligt, at vi oplever elever fra Korea, Singapore og Taiwan (lande i top i PISA), som suveræne og uovervindelige på en række vidensområder. Men, på andre felter er det vores gode jyske elever, som er suveræne og uovervindelige i kraft af deres unikke kompetencer – både som følge af eleverne egne indsatser, men også som følge af de bedste værdier i vores skoler og gymnasier. Men vi må selvfølgelig ikke lade traditionerne stå i vejen for udvikling. Vi skal uddanne unge mennesker, uanset hvilken 53 FEBRUAR 2014 For et par uger siden hørte jeg P1 om det danske sprog, og blev oplyst om hjemmesiden ”godt ord igen.dk”. Her kreeres nye ord ved at sammensætte kendte ord, og det er muligt for brugeren selv at tillægge hvert ord en ordforklaring, eller at se hvordan andre foreslår at ordet forklares. FEBRUAR 2014 baggrund og kultur de bringer med sig. Det betyder, at undervisningen ikke må stagnere, men skal følge skiftende elevkulturer og samfundsmæssige behov. Derudover kan al god undervisning blive bedre og mere målrettet den enkelte elev. Engagerede og interesserede unge skaber forståelse og forandring i vores samfund. Hvis vi skal udfordre alle, skal vi bruge alternative og anvendelsesorienterede tilgange til læring. Det fokus ved jeg, at mange skoler i Vesthimmerland allerede har, og det glæder jeg mig til at kunne bakke op om og videreføre. Jeg vil meget gerne bidrage til, at løftet af elever sker i samarbejde mellem grundskoler, ungdomsuddannelser og andre læringsmiljøer i vore omgivelser. Afslutning Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der er mødt op her i dag, og tak for det flotte arrangement. I lørdags havde jeg ”første skoledag” ved skolens årlige fest med lanciers for 3.g og 2.hf. Det var en flot og meget varm skolefest, hvor jeg specielt bemærkede den store opbakning til festen fra både elever, forældre, lærere og tidligere elever, samt den flotte udsmykning. Mandag morgen startede hverdagen, og jeg må indrømme, at mine intentioner om at have tid til at drikke kaffen på lærerværelset har været svære at efterleve i løbet af ugen. Jeg har nemlig haft gallatidsmangel – altså overhovedet ikke haft tid til at gå til flere gallafester. Jeg har fået min mailboks i gang, og den er bestemt ikke fyldt med oxidationsmails – mails fyldt med ren luft – altså uden reelt indhold, men derimod med konkrete arbejdsopgaver, som jeg med stor arbejdsiver kaster mig over. Indflydelse er væsentligt, men i nogle sammenhænge giver det mere mening end i andre. Jeg er bestemt ikke sikker på, at ”godt ord igen” bliver ret meget andet end en underholdende ordbog, hvis medindflydelsen skal være så stor som tilfældet er i dag. Derimod giver indflydelse rigtig god mening i en skolehverdag. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer alle. Jette Rygaard Poulsen 54 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MARTS 2014 2m i Kroatien Af alle forårets 2.g-rejser var det nok 2m’s studietur til Kroatien med Ralf Leimbeck og Ole Riis Olsen , der på forhånd var forbundet med mest spænding: Turen var en del af Comeniusprojektet ”KKK mod CO2” (læs herom på side 28). Det var første gang, vi skulle besøge partnerskolen i Zabok, og hvordan ville det blive at være privat indkvarteret i et land, man kendte så lidt til på forhånd? For at få svar på disse spørgsmål gav Ole efterfølgende eleverne en tyskaflevering, hvori de skulle beskrive søndagen, som var den dag på turen, hvor man ikke var optaget af projektprogrammet, og hvor man som elev var helt alene med ”sin familie”. Vi bringer her 3 af besvarelserne i dansk oversættelse. Min kroatiske familie og min søndag i Kroatien Min kroatiske familie var en ganske fantastisk familie, da de var utrolig venlige og meget gæstfrie. Allerede på førstedagen prøvede de ihærdigt at komme til at snakke med mig. De ville høre, hvad mine interesser var. Faderen forsøgte, så godt han nu kunne, at snakke engelsk med mig, og han kæmpede en stor kamp med at tale sproget. Hende, jeg boede ved, hedder Marija Martinjak. Vi startede med at skrive sammen, før vi tog derned, og allerede dér virkede hun som en rigtig sød pige, så jeg glædede mig. Hun fortalte, at hun var glad for at tegne. Det viste sig at være ganske vist, for jeg skulle bo på hendes værelse, og der havde hun mange tegninger, hun havde lavet. Jeg Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 55 MARTS 2014 bemærkede dog, at hun var utrolig fascineret af Mickey Mouse og var også god til at tegne ham. Han hang på døren. Min søndag startede ud med, at familien havde lavet vildt lækker morgenmad. Derefter kørte vi til et stort slot sammen med Christian og hans kroat. Det var virkelig hyggeligt. Da vi havde udforsket slottet, kørte vi hjemad igen, men kørte forbi Marijas bedstemors hus samt hendes fars. Da vi kom hjem, så vi kroatisk fjernsyn, mens Marijas mor lavede mad, og så hyggede vi ellers om aftenen. Faderen fortalte, at han engang havde været i Thisted for at arbejde, så han var lidt stolt af, at jeg ikke boede så langt derfra. Det har været en helt fantastisk tur som jeg ikke lige glemmer. Og Marija med familie vil jeg komme til savne. Martin Jørgensen Gult køkken og nye sutsko Jeg var super heldig med min værtsfamilie: Gæstfrie, åbne og ikke mindst gavmilde. De havde aldrig før prøvet at være værter for en udefrakommende gæst, så de havde været vanvittig spændte, hvilket blandt andet kunne ses på deres nymalede køkken, som havde fået sin nye, gule farve, kun fordi jeg skulle komme. Deres bestræbelse på at være gode værter så jeg dog allerede, lige da jeg trådte ind over dørtærsklen. Her stod moren klar med et par sutsko til mig, og da de ikke passede, var hun straks af sted for at købe nogle nye, imens jeg blev ført ind på storebroderens værelse. Han var nemlig blevet gjort hjemløs for en uge, idet jeg skulle have en ordentlig seng at sove i, som de sagde. Moren i huset kunne tale engelsk, hvilket ellers er et sjældent syn blandt ældre mennesker i Kroatien. Hun var ingeniør og beskæftigede sig med rensning af vand (tror jeg – så var hun heller ikke bedre til engelsk.) Hun arbejdede fra 7.30-16.00, men derudover var hun selvfølgelig ene om alt, På besøg i Kumrovec, Marskal Titos fødeby. hvad der hed husligt arbejde – Kroatien er et skridt bagud på mange punkter, bl.a. i forbindelse med kønsroller. Faren så jeg kun, når der var mad i sigte, men det var egentlig ganske belejligt, da han alligevel ikke kunne snakke engelsk. Han havde sit eget airconditionfirma, så han var ofte af sted. Min egentlige vært hed Martha og var 18 år. Hun interesserede sig for mode og design, og vi var på den måde meget forskellige, men her kom den føromtalte gæstfrihed og venlighed igen til syne, idet hun var meget sød til at lade som om, hun ikke syntes, jeg var kikset. Martha gav udtryk for, at hun var en slacker mht. skole, men virkede alligevel meget klog, dygtig og ambitiøs. Derfor fik jeg et indtryk af, at vi på et dansk gymnasium og en kroatisk highschool ikke definerer dovenskab ud fra samme parametre, og at ambitionsniveauet blandt de kroatiske elever generelt var større. Vi følte os som danskere en smule dumme, men vi trøstede os selv med, at vi var mindre socialt akavede. Det at bo hos en værtsfamilie belyste generelt Kroatien fra en anden vinkel end den, jeg så, da jeg tidligere besøgte landet med det formål at udnytte deres badestrande og købe deres billige varer. Anna Svensmark Møller Hvide hjemmesko og ordløs kommunikation Det er søndag, og ifølge mit ur er klokken allerede 11. På grund af mørklægningsgardinerne er det lille værelse med de røde vægge stadig mørkt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg stå op? Eller skal jeg vente på Emilija? Måske er hun allerede stået op, men det ved jeg ikke. Til sidst står jeg op og går på toilettet, men på vejen møder jeg Emilijas mor. Hun siger ikke noget, men stiller blot et par nye hvide hjemmesko foran mine fødder. Hun kan hverken snakke tysk eller engelsk, og i stedet smiler hun, og jeg forstår, at jeg skal tage de hvide hjemmesko på. Hun giver mig også en lille gul håndskrevet seddel fra Emilija. 56 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Derhjemme spiser vi traditionel kroatisk middag med Emilijas mor og far, som begge er meget søde og venlige. Desværre kan jeg ikke snakke med dem, så derfor snakker jeg mest med Emilija, som løbende prøver at oversætte til kroatisk for siden hen at oversætte til engelsk igen. Efter maden kommer Emilijas kæreste Branimir og kører os til den lokale kirke, hvor vi møder Gitte og hendes kroat Sonja. Sammen kører vi til et nærliggende bjerg, hvor vi møder Anja, Andreas og Mickey og deres kroatere. Derefter begynder vi at gå op ad den stejle grusvej, som leder os op på bjerget. Det er en rigtig god og tiltrængt udflugt med en fantastisk udsigt. På toppen spiser vi slik og spiller kort samt ser en gammel ruin, som er meget forfalden. Senere kører vi igen hjem, og kort tid efter at vi er kommet hjem, tager vi på den samme cafe som om formiddagen, der nu allerede føles som et næsten velkendt og trygt sted. Gitte, Andreas og nogle andre kroatere er der også, og det er meget hyggeligt. Jeg opdager pludseligt, at vi ikke har spist aftensmad, men jeg er ikke sulten. Vi har nemlig spist en masse slik og kager, så i stedet drikker vi et par øl med kroaterne. Omkring klokken elleve går vi igen hjem for derefter at gå direkte i seng. Da jeg igen ligger i den bløde seng med pinkblomstret sengetøj, tænker jeg på min søde og imødekommende kroatiske familie. Hvordan de smiler og prøver på at kommunikere på trods af, at vi ikke kan snakke sammen. De er allerede gået i seng, og i det lille hus er der nu stille. Fyldt med nye indtryk falder jeg kort tid efter i søvn i en nu lidt mindre fremmed seng omringet af røde nymalede vægge. Christine Riisgaard Jensen Foran den kroatiske skole. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 57 MARTS 2014 På sedlen står, at Emilija er gået i kirke, og at jeg bare skal føle mig hjemme, indtil hun kommer hjem ved middagstid. På spisebordet står hvidt brød og ost og venter, så jeg sætter mig på en stol og spiser. Det er kun Emilijas mor og mig, som er hjemme. Vi kan ikke snakke med hinanden, men heldigvis er stilheden ikke så akavet som først frygtet. Bagefter tager jeg et bad for at få tiden til at gå. Klokken tolv kommer Emilija tilbage, og sammen går vi på den lokale cafe, der ligger et stykke længere nede i byen. Her møder jeg Emilijas venner og kæreste, som alle har været i kirke. Vi drikker kaffe med mælk og sukker, og alle er meget imødekommende og nysgerrige. Da vi er færdige, går vi igen hjemad. Vejret er godt, og solen skinner på den ellers faldefærdige og gamle landsby, som i solskinnet fremstår både idyllisk og smuk. 2013-2014 Flotte sportspræstationer af VHG-elever Også i det forgangne skoleår har gymnasiets elever demonstreret stor sportslig dygtighed med pokaler og titler som bevis herpå. Morten Severin gør status: mbrerIgen største hold ved Ki løbet og med to sejre gymnasiet pokalen for Traditionen tro vandt ld ved det årlige Kim ho største deltagende ge lan n de dt -elev van brerløb, ligesom en 3.g en alderen 17-34 år, og distance for mænd i n ere ald i ce tan korte dis pige fra 3.g vandt den 17-34 år. Vinder af gymnasiestævne for tredje år i træk Igen i år vandt vi pokalen i gymnasiestævnet mod Mariagerfjord, Støvring, Paderup og Randers Statsskole. Mere end 50 dygtige elever repræsenterede skolen ved stævnet i Randers, hvor der blev dystet i fodbold, volley, ultimate, klatring, orienteringsløb, 4 x 400 meter-løb og koreograferede bevægelser til musik. Specielt skolens dansepiger, pigefodboldholdet og mix-holdet i volley gjorde det fortrinligt, da de vandt deres discipliner i overlegen stil. gymnasiemesterskab e sk jy rd no t de t nd va bold, og Fodboldpigerne nasiemesterskab i fod rdjyske gym jskole arrangerede no til finalen med ene Nordjyllands Idrætshø rke. De kvalificerede sig sty r sto er pig iets med mange nas gym e stærkt Hasseris-hold her demonstrered og her ventede så et lje, pu n, og eneste e pe end kam i led ing ind i nd re klare sej rke til, at der blev spæ stæ for g do var er pig AaB-spillere. Vore var alt for lille. anke var, at 3-0-sejren 58 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Nr. 7 i landet På hjemmebane for 3. år i træk ved kvalifikationsstævnet til DM med deltagelse af 14 hold fra nord-, midt- og vestjyske gymnasier og kvalificeret til DM-stævnet for 3. år i træk. Imponerende af vore fodbolddrenge. Og en forunderlig udvikling i spillet, for i indledende gruppespil lignede det langt fra en gentagelse af de sidste to års finalesejre, men da drengene lige kneb sig igennem til semifinalen, hvor modstanderen var den frygtindgydende Viborg Katedralskole, der var klar stævnefavorit med et stjernespækket hold af U19-spillere fra Viborg FF, skete der noget epokegørende. Drengene var som forvandlede og viste nu stor fighterindsats, holdånd og flot spil, og derfor var den sensationelle 1-0 sejr helt fortjent. Derefter ventede finalen mod Thisted, som var eneste skole, der havde formået at score mod os, da de slog de lokale helte med 1-0 i indledende gruppespil. I finalen var VHG-drengene imidlertid ikke det mindste interesseret i at dele gaver ud, og efter en suveræn sejr på 3-0 var drengene – sammen med 11 andre stævnevindere fra rundt om i landet – for tredje år i træk kvalificeret til DM i gymnasiefodbold, som denne gang skulle holdes i Virum. Det kørte ellers ikke for vores ellers stærke defensiv i Virum, og det indebar bl.a. tre selvmål. Alligevel havde vi chancen for at gentage sidste års semifinale med en sejr i sidste puljekamp. Det kiksede, og vi måtte nøjes med en 7. plads ved stævnet. Først var vi noget skuffede, men efter moden overvejelse kom humøret tilbage. Og med dette også stoltheden. For som et lille gymnasium i forhold til alle de andre dm-deltagere er det ret flot at kunne titulere sig som landets syvendebedste gymnasium i drengefodbold. Og det at have kvalificeret sig 3 år i træk med placeringer som nr. 5, 3 og 7 er ganske imponerende. Indtryk siemesterskaber på fra de nordjyske gymna fer VHG-bussen da Brian Chauffør tøf Det er stadig mørkt, yllands Idrætsrdj No d mo sætter kurs ud på landevejen og e drenge og ung . I bussen sidder 18 højskole i Brønderslev træner, Kaes ern pig og e, s volleyelit piger, cremen af skolen ner. 18 voltræ e ngenes, den halvbistr rate-Buus, og ditto dre dannelser ud iale nas gym s gge skolen . Og alle ley-ekvilibrister fra be ger nin ret og forskellige studie brænsamt fra alle årgange me sam t de d me n e i busse len. sko sidder de koncentrered til m hje at bringe hæder med esvæub dende ønske: nemlig og let r de vin de banen, og Pigerne er de første på Herefter venter Gymnasium i to sæt. d lun ng nni Dro r ove ret stævnet, men de vin kan k ld, der no idrætshøjskolens pigeho erne fortsætPig Gymnasiemester. ikke titlen som Nordjysk n så kommer me t, sæ ste før der et tæt ter det flotte spil og vin sæt tabes. et and skineriet, hvorfor der pludselig grus i ma r kun skal de r rfo hvo , tid g taget lan pigerne De to spillede sæt har ole jsk hø r sæt, og her trække i til stor spilles til 5 point i tredje Ma fra ash sm n eræ ellers suv så prodet længste strå, da en og n me er, ude. Skuffede pig pen om overraskelse dømmes kam og g vrin Stø d kamp mo fessionelle, idet sidste legende let. sseris vindes stort og Ha d mo n dse pla dje tre Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 jskole Nordjyllands Idrætshø ponerende springkraft En lille kaptajn med im 2013-2014 Drengene til DM for tredje år i træk … af sidste års de mestre, men nogle Drengene er forsvaren hvorfor især d, me e ikk r rfo de nter og profiler er blevet stude t vil gå dette de n rda er spændt på, hvo den halvbistre træner hurtigt gjort g do er bliv e els gst r æn unge drengehold. Enhve ampe mod ljek pu to ene vinder deres r allerede til skamme, da dreng rfo de og , stil en rleg lev i ove eren er Hasseris og Brønders nd sta od em iemestre, da final er nordjyske gymnas titlen. de vin kan e ikk jo e, som Idrætshøjskolens dreng nde flot stil til at slappe af, og i feje på modDet får nu ikke drengene nd mæ sne vok de re de at gø oni. Og uden spillefejl formår mf -sy ley vol d statister i en san ne gå ud standerholdet til rene ner atio str fru er lad e spiller mens en af højskolens med den imdrengenes lille kaptajn over en stol, kan volley en som bekal po ge dta mo r, , Kaspe ponerende springstyrke et år i træk. and for re e gymnasiemest til skolen vis på at være nordjysk age tilb r de ven s bu triumfens to træd Det er atter mørkt, da me Og er. e og skuffede pig e-spil, dg med opildnede dreng bri ns uus er fordybet i aftene for, at e nere, hvoraf Karate-B ern ed ligh mu filosoferer over mens den halvbistre til DM ved sig e cer lifi kva kan t lde både drenge- og pigeho ionsstævne. det kommende kvalifikat 59 2013-2014 Et hold med en gazelle … nmod en uigennemtræ må føle, at de er oppe de sd bu me Gr de VH i r vin de er sid pig ld e vor eho gelig forsvarsmur, og Skolens drenge- og pig errdjyske Gymnasiemest 21-2. e: cifr e nd mle svi sen på vej mod de No tet nge skal altså spille finaan Chaufførs blik er ret Såvel vore piger som dre skaber i håndbold. Bri pigernes e, ner træ ste, og modstanderne to før de de ns er e lekamp. Pigern mod vejen, alt ime e, str vbi hal s ene Tempoet er højt fra ng og dre nderslev Gymnasium. Brø er unge teammanager r op s gen indledende affære, hvo over, hvordan da kampstart, og efter en hver for sig funderer fra er som pig er, es pig vor 11 r og kke e ng , træ dre begge hold følges ad gave skal gribes an. 12 te erne fløjudgør skolens dygtigs trascoringer. Da domm kon tige hur d me har det tilfælles, at de r me 9 i vores kom 16som ene r, cifr ske d menne funkler måltavlen me af, ter håndboldspillere. Unge fra re, og og est r lse em yske Gymnasi nasiale uddanne favør. Pigerne er Nordj fra begge skolens gym b sejrsska ig lles kel fæ lyk i r en de r e, nse ller e spi e teammanager da ung n de alle årgange. Målretted r på sid de sid alle r ner vbistre træ dringer og derfo dans, alt imens den hal skal løse dagens udfor fra Ud und g e. Do vig nd ke. mu blik ns ne d våg n med overraskelse une trib der koncentrerede me lev ner ers et nd nd Brø og en set espiller, der – gru pigernes første kamp taget en enkelt dreng e, t rst fåe væ t har de tigt rig han e de ikk – gte fry gave kamp mod Hasseris vøsitet for dagens op tog fusen e nu synes rigtig tunge. konstatere, at pigerne han må nu n me sovet, hvorfor øjenlågen p am gear, der ljek tepu fem ste før lige d me g me med deres hem ham på Drengene er først i gan idig ens en finalen. um. Det bliver først blev åbenbaret i mod Støvring Gymnasi oldet må føle det som erh and dst mo r hvo affære, moover ene, og den halvbistre lig tornado. Fuld fart Nu er presset på dreng at møde en ustoppe , ilene tst ng slu dre er for ie af, s nar øjte sce fl t pen sig med at skitsere de rer stepperne, og da kam l tite er p en ud kam d ste n på vej hjema s drenge. Næ hvor de sidder i busse lingen 32-16 til skolen arvFin t. hvi de så og vun har som r , de um e, mnasi og sammen med pigern mod Dronninglund Gy og at Sundby Gymnasium, oen; med det resultat, lemodstanderne er Nr. les rundt i VHG-tornad de r hvo p, kam d hår en n 18. det bliver lige fra starte vores drenge vinder 28ver som e isk ler såvel fys to holds forsvar udde rs lsen de elle n gyn de be I og e. , ker ern sik and er bale øretæver til modst Jo, jo … finalepladsen mes da vores drenge ram glad mand, for et er sej følges holdene af, og halvbistre træner er en er je hø ene s n de llet spi raf er hvo , et ger and get 2 to-minutters udvisnin af renes størrelse, og no r, ste nke vbi tæ hal at til kun neren ikke il, som får ham på grund af brok, er træ kvalitet og angrebssp nde og gåe tige ad hur ned lyn de l res ska de art og G, men decideret bister. Sn på sin gamle klub, GO smil, banen. tes af tilfredshedens mundvige dog erstat seværdige spil fremover Ikke . fra ene ng dre GVH pludselig trækker for l, i må kom tra llet kon spi med en række e startere, og mindst Simon spurter, Pigerne er langsomm nham er Dro d giv n mo p nke kam sbæ ste ing før ftn i en sådan grad, at udski mer slet ikke op i tempo kan ikke fungerer optimalt tilnavnet ”Gazellen”. ninglund. At tingene e kan vore drenge, lig tone og ses på den ung s de byr ind n de på da kampen fløjtes af, Og høres på . jen elin sid len med en finalesejr dansetrin ved pigerne, løfte sejrspoka teammanagers arrige sko da , fald ud igt kel lyk 17-10. Alligevel får kampen et de 12 n hjemad i det tiltagen lade banen med en 13En bus vender snude lens pigehold kan for astjermn De . Gy sig g på vrin lys Stø s er rne ere mørke, men med stjerne sejr. Næste modstand til ed og viljestyrke. ldet endelig vågnet op ner, der oplyser dygtigh sium, og nu er pigeho ium nas ym og nab es vor fra dåd. De stakkels piger -piger ndbold-drenge og Stort tillykke til vores hå 60 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 3 titler på 2 dage leyFørst blev skolens vol nadrenge nordjyske gym vem no rk mø en e str sieme efter berdag, og dagen oldgentog såvel håndb erne drengene som pig den strålende bedrift … e i Og da pigerne allered psnu de hav r be septem l i pet den nordjyske tite tefodbold, kan det konsta vinres, at fire ud af seks net derpokaler altså er hav ske på vores skole; gan ikke imponerende, da vi rste stø s nd just er Nordjylla slse nne da ud iale gymnas antal institution opgjort i det elever. Og faktisk var piley vol at kun sort uheld, te fem n de hev e ikk gerne pokal med hjem. Volleydrenge følger fornemt trop med skolens fodbolddrenge Ved kvalifikationsstævnet til DM i Aalborg viste skolens volleydrenge stor styrke, hvilket indebar en kvalifikation til DM i Allerød. Pigerne sluttede lige med Randers og Thisted, men grundet indbyrdes kampe trak Randers det længste strå, hvilket de senere omsatte til en fjerdeplads ved DM. Her spillede vore drenge rigtig flot, men enkelte udfald på væsentlige tidspunkter gjorde, at vi måtte nøjes med en placering som nr. 7 i Danmark, præcist som fodbolddrengene. I øvrigt kan det røbes, at VHG skal være næste års vært for volley-DM. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 61 2013-2014 Overskrift Varieret fællestimeprogram Med jævne mellemrum holder vi fællestimer. Dvs. at hele skolen er samlet til et arrangement, der er undervisning på en anden måde. Nogle gange er det mennesker, vi allerede kender fra fjernsynsskærmen, andre gange ukendte med en spændende historie. Som da vi i januar havde besøg af F-16 piloten Henrik, der fortalte om sine oplevelser, da han var udsendt for Danmark på FN-missionen over Libyen i 2011. Om hvordan det var at flyve over et krigsområde, om dagligdagen og om de moralske aspekter, der er i at deltage i militære operationer. Det kan sågar være vore elever, der står for en fællestime. I årets program har vi således et par gange haft lejlighed til at høre de lokale musikalske talenter. F-16 piloten Henrik. 62 En af dem, der gjorde størst indtryk på tilhørerne, var også den ældste. Årets første fællestime i oktober var med den 84-årige tidligere overrabbiner Bent Melchior, der i anledning af 70-året for jødeflugten over Øresund i den periode i gennemsnit holdt mere end ét foredrag om dagen. Det overordnede emne for timen var Israel. Bent Melchior har været personligt engageret i Israel lige siden statens oprettelse i 1948, hvor han var nybagt student. Han har derfor en uvurderlig indsigt om landet, dets baggrund og konflikter. Den karismatiske foredragsholder delte gavmildt ud af sin viden – naturligvis ud fra en grundlæggende pro-israelsk og jødisk vinkel, men absolut ikke ukritisk og med en nuanceret forståelse for Mellemøsten-konfliktens kompleksitet og mange ofre. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 I den sidste del af arrangementet besvarede Bent Melchior beredvilligt spørgsmål fra publikum, og han udtalte efterfølgende stor anerkendelse for kvaliteten af elevernes deltagelse. Spørgsmålene kom vidt omkring, og han blev blandt andet bedt om at redegøre for sin tid i Israel i forbindelse med den krig, der opstod kort efter statens oprettelse. Andre bad ham gå ind i diskussionen om en eventuel palæstinensisk stat, og endelig fik han lov til at reflektere over det jødiske forhold til Messias. Det var et spændende og lidt bevægende møde med en af Danmarks store personligheder, der i snart 65 år har holdt titusinder af foredrag, og som fortsat er ved fuld styrke. Engageret, vittig, livsklog – med en stor forståelse for problemernes indhold og substans uden at komme med lette løsninger. Navnet på en anden af foredragsholderne, Claus Buhr, sagde i første omgang ikke eleverne så meget. Men da de så ham på scenen, ringede der straks en klokke: Nåh, det er ham, vi ser udtale sig som ekspert på DR, når der er sket noget særligt på kriminalområdet. F.eks. i forbindelse med Breivik-sagen i Norge, smuglersagen i Aalbæk havn eller bandeopgør i København. Og i løbet af den time, fællestimen varede, kom de tæt på privatpersonen Claus Buhr og fik et spændende indblik i, hvad hans job som retskorrespondent indeholder. Han gav udtryk for, at det er et enormt privilegium at være journalist: Han har mulighed for at interviewe alle slags mennesker: Statsministeren, en narkoman eller gymnasieelever. Han kan få tilfredsstillet ”den indre drengerøv”, hvis han f.eks. skulle få lyst til at flyve med i et jagerfly eller sidde over for paven. Alt er muligt i det job. Man forstod også, det ikke er et 8-16 job. På et spørgsmål om arbejdstiden fra salen svarede han, at han for længst er holdt op med at tælle timer, men indimellem kan han så godt være en almindelig familiefar, der henter tvillingerne i børnehaven kl. 15. En del af foredraget handlede om journalistens forhold til etik og hans omgang med kilder, eksemplificeret ved aktuelle klip fra DR’s Nyhederne. Meget af en journalists tid går med kildekontakt, og Claus Buhr taler både med ansatte ved politiet, efterretningsvæsenet og medlemmer af diverse rockergrupperinger osv. Man kunne forstå, det er Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 Bent Melchior. 63 2013-2014 vigtigt at have mange kilder, der ikke har fælles interesserer. Samtidig holder han en vis afstand til sine kilder. Han går således ikke til fester på rockerborgene. Det er mest i retssalene, han snakker med dem. I det hele taget bruger han meget tid på at overvære retssager. Her får han god viden om, hvordan politiet arbejder. Her gav han et spændende eksempel fra sagen om hashsmugling til Norge fra Aalbæk Havn, hvor nogle af de anklagede, der kommunikerede via hollandske taletidskort, blev overvåget af politiet. I det hele taget var Buhr god til at tale i et sprog, de unge tilhørere kunne forstå, og selv om emnet var alvorligt nok, tog foredragsholderen ikke sin egen rolle i nyhedsdækningen selvhøjtideligt. Mod slutningen viste han et morsomt klip, hvor han selv, stående foran retsbygningen, skulle forsøge at orientere om den nyeste udvikling i Aalbæksagen, mens en cyklist i billedet i baggrunden stjal hele opmærksomheden. Vi blev således meget klogere på kriminaljournalistik, samtidig med at vi blev godt underholdt. Årets sidste fællestime var litterær, idet vi havde besøg af en af tidens store forfattere, Josefine Klougart. Den kun 29-årige forfatterinde har været lidt af en komet på den litterære danske scene, siden hun for blot fire år siden romandebuterede. Josefine Klougart er en usædvanlig produktiv forfatter, og hun har siden 2010 blandt andet udgivet fire meget forskellige romaner, Stigninger og fald (2010), Hallerne (2011), Én af os sover (2012) og Om mørke (2013). Og som noget helt enestående er hun trods sin unge alder allerede to gange nomineret til Nordens mest prestigefyldte litterære anerkendelse, Nordisk Råds Litteraturpris. En sådan ære overgår almindeligvis kun meget erfarne kunstnere med et omfattende forfatterskab bag sig. Forventningerne var derfor store til hendes besøg på gymnasiet, og eleverne mødte også en usædvanlig veloplagt forfatterinde, der på den ene side fremstod ungdommelig i sin fremtoning, form og kommunikation, på den anden side var hun en erfaren kunstner med en rigdom af viden og refleksioner, som hun generøst kunne dele ud af. Hun fortalte om sit eget liv og mødet med litteraturen – og ikke mindst om, hvordan et højskoleophold havde givet hende en inspiration, der tidligt bragte hende ind på den anerkendte forfatterskole, hvor kun få og meget talentfulde ansøgere når gennem nåleøjet (i parentes bemærket er en student fra VHG, Signe Lodahl Gjessing, sidste år blevet optaget på samme forfatterskole, og hun har lige udsendt en anmelderrost digtsamling). Josefine Klougart fortalte om og læste op af sine meget forskellige bøger, der alle er dybt eksperimenterende i deres form. De er også meget forskellige i indhold. Fra barndomsbeskrivelserne i Stigninger og fald til det sadomasochistiske univers i Hallerne. Hun havde under hele fællestimen en god kontakt med eleverne, der afsluttende stillede gode spørgsmål. Jørgen Jørgensen/Ole Caspersen Josefine Klougart. 64 Claus Buhr. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 Spiluniversets muligheder Amalia, 2a, har eksperimenteret med spiluniversets muligheder i sit eksamensprojekt i billedkunst. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 65 MARTS 2014 2s i Trapani Fra sicilianerners besøg hos os. 66 Storslået udsigt fra Erice. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Vi ankom til Trapani efter 22 timers rejse med afgang fra Hobro, sidenhen tog fra Aarhus til Kastrup, hvorfra vi fløj til Rom og videre til Palermo, hvor vi atter blev afhentet i bus og blev kørt til Trapani, hvor vores værtsfamilier ventede. Her var der også kulturelle forskelle. I Danmark mødte de op umiddelbart efter skole, hvor vi tog dem med hjem og præsenterede dem for vores familie i egne gemakker, mens vi i Trapani blev samlet op af hele familien. Allerede ved ankomsten hos værtsfamilierne blev vi tilbudt store mængder mad. Det viste sig hurtigt, at opholdet ville blive en kulinarisk oplevelse i form af øens mange specialiteter. Sicilien er en ø, der ligger i Middelhavet, og derfor bestod menuen ofte af fisk; såvel lærere som elever smagte ting, som vi aldrig havde oplevet før. Vi fik alt fra havtaske til specielle kager fra den lokale bjergby, Erice. Vi oplevede hurtigt, at sicilianerne var umættelige, allerede da de var i Danmark, og vi sultede naturligvis på ingen måde på Sicilien – tværtimod. Dagene gik med en masse kulturelle oplevelser i form af de mange katolske kirker og katedraler i både Trapani, Palermo og bjergbyen Erice. Religion var meget vigtigt for de fleste af vores sicilianske venner. Vi oplevede, hvor seriøse de pludselig kunne være, når de trådte inden for kirkens porte. I modsætning til de flotte og velbevarede kirker var skolen utrolig slidt, meget gammel og bestemt ikke vedligeholdt. Mange bygninger var generelt meget slidte – de gik så vidt som at kalde VHG et slot i forhold til deres egen skole. Nogle syntes, det var pinligt, at vi skulle se deres skole. Aftenerne var fri til selv at gå på opdagelse. Nogle blev hjemme med familierne, mens andre blev taget med rundt i Trapanis gader til forskellige pubs og andre aftener til arrangerede privatfester, som også var en del af den italienske kultur. Selvom byen er så stor, findes der ikke et eneste diskotek; derfor har man disse privatfester ugentligt i Trapani. Alt i alt var det en fantastisk tur, med uforglemmelige oplevelser og nye venskaber, som helt sikkert skal holdes ved lige. Det var en skøn tur, der kunne blive gentaget, og allerede nu er planlægningerne i gang blandt nogle af eleverne. En stor tak til Bente og Troels fra hele 2s for at få os helskindet igennem rejsen. Christian Victor Færch m.fl., 2s Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 67 MARTS 2014 I uge 14 skulle 2s til Sicilien, og det krævede et enormt og tidskrævende stykke arbejde for de to medfølgende lærere, Bente og Troels. Her skulle vi bo hos de 3 klasser fra den store by med over 100.000 indbyggere, som tidligere havde besøgt os i Danmark. Vi lærte meget hurtigt, at mange italieneres engelskkundskaber er begrænsede, hvilket gav flere uventede situationer, og vi måtte til tider kommunikere med håndtegn og fagter, men nogle var naturligvis bedre end andre. I Danmark var vi vant til, at vores forældre også kunne kommunikere med vores gæster, men på Sicilien var forældrenes engelskkundskaber en langt større begrænsning, end det var for eleverne. Her, måtte de sicilianske elever agere translatør for forældrene. Den mindre gode kommunikation gav små udfordringer undervejs, men da vi først lærte den anderledes kultur lidt at kende, var det ikke så vanskeligt som frygtet. Sicilianerne tog forholdsvis let på tingene. Specielt mødetidspunkter var en svær opgave at overkomme for sicilianerne. Det var ikke så vigtigt for dem, om man kom en time for sent. Det gjaldt udflugter såvel som skole – selv for de italienske lærere var det en svær opgave at møde rettidigt. MARTS 2014 Feltstudie Rusland 2t foran Vinterpaladset. Studieturen til Sankt Petersborg, Rusland, var også et såkaldt feltstudie, hvor vi fik mulighed for at få indsigt i en kultur, der ligger langt fra, hvad vi er vant til. Set ud fra et feltstudie-perspektiv indeholder denne artikel umiddelbare noter om turen, der derefter inddrages delvis i en kulturanalyse, struktureret efter Hofstedes seks kulturdimensioner. Et par elever med nye hovedbeklædninger. 68 Nastya (min og Carolines russer) havde en rigtig sød familie, og mit indtryk er, at de var en rigtig lille kernefamilie: Mor, far og to børn. Hendes mor var rigtig sød og altid storsmilende. Dog kunne hun ikke snakke engelsk, hvilket Nastyas far heller ikke kunne. Dvs. lidt engelsk kunne de godt, såsom ”thank you”, ”hello”, ”good bye” osv. Og de forstod helt klart mere engelsk, end de kunne snakke. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium osv., jeg kender til, var det faktisk ret godt klaret, det hun spillede. Og igen det der med at vise det frem: Lillesøsteren gik bevidst hen og øvede på klaveret, når Caroline og jeg var i stuen (vi havde fået stuen for os selv). Mens vi var i Rusland, stiftede Caroline og jeg også ret godt bekendtskab med Nastyas gode veninde Marina. Marina dyrker gymnastik på et meget højt niveau og er nogle gange nødt til at tage en uge fri fra skole pga. diverse konkurrencer, hun skal til. Hun ville gerne have deltaget i udvekslingen, men havde ikke tid pga. gymnastik. Marina var blandt dem, der optrådte til koncerten. Både Nastya og Marina er meget bevidste om vigtigheden af uddannelse, og Marina fortalte os, at hun på et tidspunkt lavede alt sit skolearbejde til perfektion ved siden af sin gymnastik, hvilket resulterede i, at hun ofte først kom i seng kl. 3 om natten. En ting, jeg synes var lidt sjovt, var, da Nastya og jeg snakkede om forskelle mellem det russiske og danske skolesystem. Jeg fortalte hende, at jeg havde et indtryk af, at deres skolesystem var præget af udenadslære, og at man bare skal vide, hvordan tingene er, punktum, hvor jeg fortalte hende, at vi i det danske skolesystem især lærer at stille individuelle spørgsmål og at være kritiske. Hun svarede, at hun faktisk selv synes, at det russiske skolesystem til tider er fuldstændig ulogisk og åndssvagt indrettet. Hun fortalte mig også, at hun var bange for, hvordan det mon skal gå, når hun skal kunne studere selvstændigt, når hun engang skal på universitetet. Det blev ikke til meget politisk snak med Nastya. Som hun selv sagde: ”Jeg holder mig til naturen”. Dog viste det sig, at hun har lidt familie på Krim, og derfor kom vi også til at snakke lidt om det. Hun var selvfølgelig glad for, at Krim var blevet en del af Rusland. Derudover sagde hun: ”I dont see why it is such a big deal,” altså hvorfor resten af verden går så meget op i det. Ved den spøjse lejlighedsfest fik jeg mulighed for at snakke med nogle af de andre russere, og sammen med en af drengene drejede samtalen ind på et politisk spor, hvor han sagde: ”Vladimir Putin is the greatest man in the world, he has done so much good to Russia!” Som sagt var hendes familie rigtig søde, og jeg blev mødt af en gæstfrihed, som jeg aldrig har oplevet lignende. Og når vi var ude om dagen, passede Nastya så godt på mig og Caroline. Altså, det var lige før, hun holdt os i hånden, når vi skulle over vejen. Mens vi var derovre, blev jeg en smule syg, og moderen tog sig bedre af mig, end jeg nogensinde kan huske min far har gjort det, mens jeg har været syg. Når man ser russerne gå rundt på gaden, ser de alle sammen så sure og deprimerede ud. Men Marina, Nastya og hendes familie er virkelig nogle ualmindelig søde og rare mennesker. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 69 MARTS 2014 Mit førstehåndsindtryk af moderen var, at hun lignede en husmor. Ingen tvivl om, at hun tog sig af husholdningen, men hjemmegående mor var hun ikke. Hun arbejder nemlig som øjenlæge. Efter et par dage fandt jeg ud af, at faderen arbejder som ingeniør. Nastya var superdygtig til engelsk, og jeg tror faktisk, hun er blandt de bedste, hvis ikke den bedste, i sin klasse, hvilket hun udmærket godt var klar over, men hun har så også været på sprogrejse i England. Og apropos det at rejse: Nastya og hendes familie har faktisk rejst ret meget rundt i Europa. Den første dag efter ankomsten til Rusland besøgte vi russernes skole. Skolebesøget startede ud med en koncert/et show, opført af nogle af skolens (garanteret nøje udvalgte) elever. Koncerten/showet bestod af både dans, teater og musik. Eleverne i showet var meget talentfulde, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at dette lille show var sådan lidt ”in your face” til os danskere, men imponerende var det. Vi deltog også i undervisningen, og en af timerne var en engelsktime sammen med det, der svarer til en 2. klasse vil jeg tro. Det, jeg fandt interessant ved denne time, var, hvor fint og stille de her små hoveder kunne sidde og modtage undervisning. Og det var tydeligt at se, hvordan enkelte af eleverne virkelig bestræbte sig på at have svaret klar til hvert spørgsmål. I Danmark hører vi tit om, at små børn ikke kan sidde stille og koncentrere sig i længere tid om undervisningen, og vi hører om cooperative learning osv. Men børnene i denne klasse sad bare stille i deres laksko, jakkesæt og nederdele af tweedlignende stof. En ting, som jeg synes gik igen ved de russere, som jeg havde kendskab til, var en vis iver efter altid at gøre sit bedste, og at man gerne vil vise sine resultater frem for omverdenen. Mit indtryk af Nastya er, at hun kommer fra en ret akademisk familie, med stor interesse i litteratur, musik og andre kulturer. Min russer havde eksempelvis sit ”eget lille bibliotek”. Hun kunne nok fylde to bogreoler med bøger, der kun tilhører hende, hvoraf hun selvfølgelig havde læst dem alle sammen. Hun vidste så mange ting om alt muligt, og hun kunne fortælle nok om Sankt Petersborg til at kunne skrive en hel roman om det. Hun er meget ambitiøs, hvad angår skole og uddannelse, og har allerede lagt planer for fremtiden. Hun skal nemlig studere marinebiologi i Finland. Caroline og jeg kunne ikke undgå at føle os lidt dumme sammenlignet med hende. I hendes fritid er hun operasanger, og hun fortalte om alle de mange steder, hun har givet koncerter, og hun har endda været i udlandet med sin sang. Lillesøsteren på ni er mindst lige så musikalsk. Hun satte sig ved flere lejligheder hen til klaveret og så begyndte hun bare at synge og spille, og ud fra den smule musikteori MARTS 2014 Kulturanalyse - Hofstedes kulturdimensioner Hofstedes kulturanalyse består af flere såkaldte kulturdimensioner. Den første er magtdistance. Denne kan være både stor og lille. Ovenstående noter tyder på, at der er stor magtdistance i det russiske samfund. F.eks. måden, hvorpå skoleundervisningen foregår, samt forholdet mellem elever og lærer. I samfund med stor magtdistance er undervisningen lærerstyret, og lærerne behandles med respekt. Dette sås tydeligt bare i den ovennævnte 2. klasse: Lærerne stiller alle spørgsmålene, og eleverne svarer, og det vidner også om respekt over for læreren, når en hel flok 7-8 årige kan sidde stille og modtage undervisning uden at sige et pip. I samfund med stor magtdistance er det den, der har magten, der har ret, og den udtalelse om Putin, som fyren fra festen kom med, kan være et eksempel på dette. Næste dimension i Hofstedes teori er kollektivisme/individualisme. I kollektivistiske kulturer er der en lav BNP pr. indbygger. Til festen blev der også snakket økonomiske forskelle imellem Danmark og Rusland. Vi fik bl.a. at vide, at en lægeløn i Rusland svarer til ca. 2000 kr. Lidt research viser imidlertid, at beløbet er det dobbelte, men under alle omstændigheder er begge tal langt under vestlige standarder. Hvis man har fået sig en god uddannelse i Rusland, er det nemlig i sig selv en stor løn. Et andet eksempel er formålet med uddannelse. I kollektivistiske kulturer er der ikke fokus på, hvordan man tilegner sig viden, men at lære, hvordan man gør. Nastya kritiserer selv skolesystemet, og hun fortalte mig, hvor mange prøver de havde. De kunne f.eks. blive bedt om at læse en bog, for så efterfølgende at komme op i en test i lige den bog med meget konkrete spørgsmål, som næsten er umulige at svare på uden at slå ned på de pågældende sider. Hun fortalte også, at de ofte var nødsaget til at snyde i sådanne tests. Det er et 2t på besøg i de små klasser. 70 klart eksempel på den udenadslære, som udøves i kollektivistiske kulturer. Nastyas største bekymring ved at skulle starte på universitet er, at hun med de metoder, som hun har med sig fra skolen, ikke er tilstrækkeligt forberedt. Altså endnu et eksempel på, at hendes skolegang netop har været meget præget af at få lært, hvordan tingene er, og hvordan man gør, i stedet for at lære metoderne bag og så selv finde ud af det. Et andet eksempel på kollektivisme oplevede vi faktisk ret tydeligt, hver gang noget skulle organiseres. Det var som om, at den enkelte russer ikke kunne træffe en beslutning uden at have snakket med en større gruppe af de andre. Derudover ringede de også meget rundt til hinanden, og Nastya ringede også hele tiden til sin mor for at spørge til råds om diverse ting. Hofstede mener, at mennesker er meget præget af usikkerhed. Hvorledes kulturer håndterer denne usikkerhed igennem struktur fortæller om en kulturs struktureringsbehov, som både kan være stort og lille. Rusland synes at være et land med et relativt højt struktureringsbehov. Altså en kultur, præget af fundamentalisme på det politiske, religiøse og ideologiske plan. Til festen gav den samme fyr, som mente, at Putin er den bedste mand i verden, udtryk for sin mening om homoseksuelle og deres rettigheder, og han syntes så bestemt, at homoseksualitet er noget mærkeligt noget, og f.eks. det, at man i Danmark eksempelvis tillader, at homoseksuelle kan vies i en kirke, forekom ham fuldstændig absurd. Set fra et dansk perspektiv kan sådanne holdninger godt tolkes som værende fundamentalistiske. I et samfund med et stort struktureringsbehov er det fint med strukturerede undervisningssituationer, man er optaget af de rigtige svar, og desuden har man meget travlt i skolen. Disse punkter passer ret godt på de ting, som Nastya fortalte om sin skole. Hun fortalte således, at de nogle gange havde op til tre tests om ugen, og at de var meget dynget op med lektier. Den næste dimension handler om, hvorvidt mænd og kvinder pålægges bestemte værdier og adfærd, og hvorvidt der er tale om en såkaldt feminin eller maskulin kultur. Hvad angår fordelingen af pligter i hjemmet, så virkede denne umiddelbart ret traditionel. Jeg så i hvert fald ikke faderen bag gryderne på noget som helst tidspunkt, men det er svært at sige, for så meget tid tilbragte vi heller ikke i hjemmet. Ud fra, hvad andre fra klassen har fortalt, gjaldt de samme normer i de hjem, de opholdt sig i, så det tyder på mere traditionelle kønsroller. Et andet eksempel, som mere tydeligt peger i retning af, at det er et maskulint samfund, er påskønnelsen af faglig dygtighed. På skolen Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Ud over de fire ovennævnte dimensioner er der to mere: pragmatisme og overbærenhed. I pragmatiske samfund har de fleste mennesker ikke brug for en forklaring på alting, da man tror på, at livet er så komplekst, at man alligevel ikke kan forstå alting til fulde. Ud fra, hvad vi har oplevet i Rusland, kan det være svært at sige noget om, hvor pragmatisk samfundet er, men Nastya har eksempelvis overhovedet ingen interesse i politiske spørgsmål, og hun er dermed heller ikke interesseret i at forstå og kende til sandhederne i samfundets struktur. Om en kultur er præget af overbærenhed eller beherskelse, handler om, hvorvidt den måde, man er socialiseret på, og hvordan de normer, man er vokset op med, præger ens valg i livet. Et karakteristikon ved et samfund, som har et lavt niveau af overbærenhed, er, at man ikke går så meget op i fritid og tilfredsstillelse af ens ønsker. Nastya og Marina har som sagt begge to et meget presset skema, og man tænker på, om de nogensinde bare har tid til at koble fuldstændigt fra og bare slappe af. Nastya fortalte også, at ugen havde været ren luksus, og at hun virkelig nød at opleve alle de ting uden at skulle tænke på skole og sangtræning. Emily Holm Jacobsen, 2t Nye veninder. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 71 MARTS 2014 kunne man se skemaer på væggene, der viste, hvilke klasser der havde fået de bedste resultater i eksamener/tests. Desuden var noget af det første, man så, når man trådte ind på skolen, en opslagstavle med navnene på de elever, der havde udmærket sig i en given ting, og der var også en montre, hvor alle skolens medaljer og pokaler i diverse ting og sager var udstillet. En ting, som vi også fik en smule indsigt i derovre, men som vi i forvejen også vidste noget om hjemmefra, er hele Krim-konflikten. I maskuline kulturer bør konflikter løses ved magtanvendelse, hvilket også må siges at være tilfældet ved Ruslands annektering af Krim. MARTS 2014 2k i Dublin Turen går mod Irland, nærmere bestemt Dublin, hvor 2k, Christopher Buhr og Rasmus Abildgaard skal tilbringe ugen. 06:40 mandag morgen på Hobro hovedbanegård står 23 forventningsfulde elever med deres kufferter klar til at påbegynde rejsen. Stemningen i toget er god og snakken går, selvom klokken ikke er mere end 07:00. Når vi når til CPH lufthavn, skal vi videre med flyet til Irland. Resten af dagen står på fri leg i Dublin, så der skal den famøse Tempel Street selvfølgelig tjekkes ud. Tirsdag morgen starter ud med en frisk gåtur til Naturhistorisk Museum, hvor vejrguderne viser deres pæne ansigt og lader regnen falde over Dublin. Om naturhistorisk museum er der helt ærligt ikke meget at fortælle. Det er sådan set bare en hel masse udstoppede dyr. Der er dog nogle anderledes og spændende dyr, og et par 2k’ere, der er så kvæstede efter gårdagens udskejelser, at de ligner nogle, der hører til inde i glasmontrerne. Senere på dagen skal vi en tur på Guinness. Igen, igen falder regnen over Dublin, så det er 25 meget våde mennesker, der ankommer til Guinness, men der er jo ikke noget som gratis WIFI, der kan gøre en gymnasieklasse glade igen. På turen rundt ser vi, hvilke ingredienser der er i øllen, og får en prøvesmagning, hvor vi lærer, hvordan man skal drikke en Guinness for at få den fulde oplevelse. Derefter I regn i Dublin. 72 Vandreturen. ender vi oppe på den øverste etage med panoramavinduer og udsigt over hele Dublin. Utrolig smukt! Mens vi står og nyder en øl (flere vælger dog en cola, da den meget mørke øl ikke behager alle), viser solen endelig sit kønne ansigt. Onsdag byder på besøg på Croke Park, der er det største stadion i Irland og mest bliver benyttet til den irske sportsgren ”gælisk fodbold”. Vi kommer ind i noget, der ligner en foredragssal, hvor en irsk mand, meget entusiastisk, begynder at fortælle om gælisk fodbold. Jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad sporten egentligt går ud på, men at det i hvert fald er en blanding af blandt andet fodbold, rugby og nogle flere sportsgrene. På vores guidede rundtur på stadionet kommer vi blandt andet ind i deres omklædningsrum, hvor vores guide så beder os om at lade som om, at vi skal ind at spille en vigtig kamp og mentalt indstille os på det. Derefter kommer vi ind i deres opvarmningsrum, hvor vi står i rundkreds og synger den danske nationalsang, men det fedeste er, at vi skal løbe ind på stadionet, og han så har sat lyden af mange tusinde tilskuere, der jubler, på. Man kunne næsten mærke den følelse, der må løbe igennem disse spillere, når de løber ind på banen. Det allermest overraskende ved det hele er, at den her sportsgren blev spillet af amatører. En flok amatører kan fylde stadionet til deres kampe. Det er altså 82.500 tilskuere, disse amatører kan tiltrække. Før turen til Croke Park skal vi besøge The Old Jameson Distillery. Her får vi på en rundtur at se, hvordan deres whisky bliver lavet. Endnu en gang har vi en meget entusiastisk guide, som fortæller meget stolt om, hvordan de destillerer deres whisky tre gange. I modsætning til de fleste andre whiskyer, der kun bliver destilleret en eller to gange. Turen bød på mange sjove og anderledes oplevelser, men alligevel er jeg nu ret sikker på, at det, hele klassen husker bedst, er vandreturen. 23 ret nervøse elever står ved foden Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MARTS 2014 2k på Naturhistorisk Museum. af dette bjerg. Jeg tror, at det er sikkert at sige, at de fleste bare glæder sig til, at vi sidder i bussen på vej hjem til vandrehjemmet igen. Tour-guiden lægger ud med at sige, at vi kun lige det første stykke af ruten skal gå stejlt opad. Flere mener dog, at hvis dette er tilfældet, udgør starten af ruten 75 % af hele turen. Da vi endelig, efter hvad der føles som flere timers gang, når toppen, er udsigten smuk, omgivet af ren natur, væk fra storbyens jag og i dejligt selskab. Det mest fantastiske ved vandreturen er det sammenhold, man mærker. Knæskader, madforgiftning og astma er bare nogle af de problemer, folk må slås med på turen. En Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 anden har et lidt andet problem i form af flækkede bukser, men selvom vinden slipper ind diverse steder, lykkes det også at få ham med hjem i god behold. Ikke at forglemme bruger vi også en del timer på diverse pubs, men hvad vi laver der, behøver jeg nok ikke at uddybe. Det er vel ret ligetil. Tak til hele 2k for en fantastisk rejse, jeg sent vil glemme! Nana Bach, 2k 73 MARTS 2014 Der måles buer. 74 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MARTS 2014 2x i Barcelona Vi har i 2x været på studietur i Barcelona i marts, hvor vi oplevede en hel masse spændende ting. Vi så flotte bygninger, flot natur og generelt bare en helt fantastisk by, som var hele oplevelsen værd i sig selv. En af dagene tog vi toget til Freixenet’s Cava-fabrik uden for Barcelona. Fabrikken er den første Freixenet fabrik og startede som et familiefirma for over 150 år siden. I dag har Freixenet bredt sig til hele verden. Vi hørte blandt andet om, hvordan man lavede Cava dengang, og hvordan de laver Cava nu. På fabrikken blev vi både vist rundt i de mørke, gamle vinkældre og i den mere moderne fabrik. Dette inkluderede en tur med et minitog under jorden og smagsprøver for dem over 18. Vi besøgte også en gammel tekstilfabrik, som nu er et museum. Her fik vi en rundvisning med en fremvisning af maskinerne, der blev brugt på fabrikken dengang. Et af de faglige fokuspunkter for rejsen var buer, især kædebuer, som blandt andet Gaudi brugte meget. Vi arbejdede med buerne, før vi tog af sted og regnede på nogle af de mange buer, vi så dernede. Buerne så vi flere steder, blandt andet her i industribyen Terrassa, hvor vi målte på bygningen Masia Freixa. På Cava-fabrik. Vi fik også meget interessant og anderledes mad på turen. Vi fik blandt andet varm chokolade, der var så tyk, at man nærmest kunne spise det med en ske. Vi fik også en hel del tapas og en af deres sjove specialiteter, en Paella, som er en risret med f.eks. blæksprutteblæk og skaldyr. For at komme til at lære byen at kende blev vi i grupper af fire sendt ud på en skattejagt rundt i byen. Vi fik som opgave at skulle finde 15 steder centralt i byen, hvor vi skulle løse en opgave og derefter tage et “selfie” for at kunne dokumentere stedet. Disse “selfies” skulle være kreative og skille sig ud fra de andre grupper. Vi skulle blandt andet se Parlament de Catalunya, Arc de Triomf, Museu D’Árt Contemporani, Columbussøjlen og meget andet. Ruten skulle vi selv planlægge. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 En ”selfie”som dokumentation. 75 MARTS 2014 På turen oplevede vi også en masse fantastiske kirker og katedraler, blandt andet Catedral de Barcelona, Santa Maria del Mar og La Sagrada Familia. La Sagrada Familia gjorde især et stort indtryk på os. Vi fik en guidet tur rundt i hele kirken, fik Gaudi’s tanker forklaret og kunne derefter på egen hånd gå rundt og kigge på de spektakulære lysindfald fra de mange farvede glaspartier. Denne ufærdige kirke var helt klart en vidunderlig oplevelse. Et andet af Gaudi’s værker oplevede vi også, nemlig Park Guell. Denne park indeholder mange viadukter, en kæmpestor naturplads med verdens længste bænk og en fantastisk hovedindgang. La Sagrada Familia. 76 Efter en lille uge i en skøn by tog vi hjem med mange rigtig gode oplevelser og en masse ny viden om kirker, buer, Cava, Gaudi og meget mere. Marie Norre og Christiane Nørkjær Svendsen. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MARTS 2014 Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 77 MARTS 2014 2a i Wien 2a på toppen. 78 Fra søndag d. 23. til fredag d. 28. marts var vi i 2a på studietur til Østrigs hovedstad, Wien. Vores studietur fungerede som en udvekslingsaftale med en skole i Wien, så efter at en gruppe af østrigske elever havde boet hos os i en uges tid i november 2013, var det blevet vores tur til at bo hos en østrigsk familie. Dette bød på en masse udfordringer og oplevelser, og det var ikke kun grænseoverskridende, men også yderst spændende at bo hos en fremmed familie i et andet land i en uge. Vi har fundet ud af, at de østrigske elever ikke er vant til at hjælpe så meget til derhjemme. Men de er meget gæstfrie. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MARTS 2014 2 piger foran Schönbrunn. 2a tager en slapper. Ugen i Wien bød på en masse spændende sightseeing og oplevelser rundt omkring i den flotte storby. MANDAG, dagen efter vores ankomst, var vi på besøg i et museum for den østrigske kunstner Hundertwasser. Et hus fyldt med farver og skæve vinkler. Noget af det, som Wien er mest kendt for, er deres musikliv. Derfor var der mulighed for at finde de pæne kjoler frem, da vi skulle ind og se Mozarts kendte 3 timer lange stykke, ”Tryllefløjten”, i Wiens næststørste opera, Volksoper. TIRSDAG tog vi ind til det jødiske kvarter i centrum af byen, hvor vi så det jødiske monument midt på Judenplatz og kirker i kvarteret, blandt andet Wiens ældste kirke. Herefter var vi forbi den store Stephansdom og sluttede så turen af med et besøg hos Naschmarkt, et stort marked med alt mellem himmel og jord, hvor vi kunne spise en lækker frokost. ONSDAG bød på en tur til Schönbrunn, kejserslægtens sommerresidens, hvor vi fik en spændende rundtur rundt på det store slot. Herefter gik vi en tur i den store, flotte Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 tilhørende have og zoologisk have, mens solen skinnede fra en blå himmel. Vi sluttede onsdag af på 7stern Bräu, et østrigsk bryghus, hvor vi spiste en lækker frokost og fik smagt på bryghusets forskellige ølvarianter i hyggelige, ægte bryghus-omgivelser. TORSDAG tog vi på bjergvandring ned ad Kahlenberg efter at have nydt en smuk udsigt på toppen af bjerget, hvorefter vi var så heldige, at vores søde lærere gav italiensk is til hele flokken! Herefter tog vi på Belvedere Kunstudstilling, og dagen sluttede af med en afskedsfest med østrigerne med middag, live musik og besøg af den østrigske skoles rektor. FREDAG morgen blev der spillet volleyball mod østrigerne, på trods af at vi alle var en smule trætte efter torsdagens fest, og så gik turen ellers hjemad mod Danmark! Selvom en sådan tur tærer på kræfterne, er vi alle enige om, at vi havde en spændende og utrolig sjov studietur! Camilla og Cecilie, 2a 79 APRIL 2014 Det Europæiske Akademi Ötzenhausen En flashmob for at få folk til at stemme ved EU-valget. 80 Inden for de sidste par år har vi på skolen arbejdet med begrebet ”talentudvikling”, hvor tanken er, at der bør være nogle tilbud, så også de mest motiverede, engagerede og hårdtarbejdende elever skal kunne udvikle deres talent fuldt ud. Fælles for talentforløbene er, at de deltagende elever er blevet ”spottet” af deres faglærer fra den daglige undervisning, hvorpå de er blevet tilbudt at deltage. Indholdet er særligt fagligt udfordrende, og hjemmeforberedelserne kan være af så åben en karakter, at eleven selv kan være med til at sætte barren for ambitionsniveauet. Nedenfor følger en beretning om sådan et projekt, skrevet af Anna Fuglsang Maaløe. Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Igen i år havde VHG sendt et masterclass hold ned til det Europæiske Akademi i Ötzenhausen. Denne gang bestod klassen af atten elever fra VHG’s første årgang med samfundsfaglig interesse. Foruden turen indebar projektet en række lektioner. Formålet med lektionerne var at forberede eleverne fagligt på turen til Akademiet. Lektionerne bestod af en række ekstra samfundsfagstimer efter skoletid. De lagde stor vægt på EU og det europæiske samarbejde, da det også ville være hovedemnet på akademiet. Undervisningen var en blanding af forelæsninger, case behandlinger og forberedte fremlæggelser fra eleverne. Udover arbejdet med EU, beskæftigede vi os også med en præsentation af dansk kultur, som ville blive fremlagt på akademiet. Præsentationen bestod af et power-point-show om dansk historie og danske værdier, samt prøvesmagning af traditionelle danske retter. Søndag morgen klokken 6 drog vi af sted mod Ötzenhausen. Først kørte vi til Billund, hvor vi tog et fly til Frankfurt. Den enorme, moderne lufthavn i Frankfurt var næsten en oplevelse i sig selv, og den efterfølgende togtur igennem et spektakulært landskab og en masse hyggelige landsbyer satte prikken over i’et på rejsen. Seminaret startede først mandag eftermiddag, hvor tyskerne og italienerne ankom. Derfor havde vi tid til at opleve den omkringliggende natur og den lille charmerende by Ötzenhausen. Seminaret startede med et oplæg om interkulturel kommunikation, og vi mærkede tydeligt den markante forskel, der var på at høre om det og selv at blive kastet ud i det. Da hele kurset var skabt med udgangspunkt i hovedemnet EU og det forestående EU-valg, opstod der en naturlig interkulturel stemning. Ikke bare i undervisningen fyldte denne stemning rummet, den var mindst lige så fremtrædende i de afslappede stunder mellem de intense workshops. I Danmark er konceptet med efterskole et almindelig kendt og udbredt fænomen. Dette understøttes også af det faktum, at næsten to tredjedele af vores hold havde gjort brug af muligheden for den alternative skolegang. Mentaliteten, der som en selvfølge opstår efter et sådant ophold, og den generelle afslappede danske livsanskuelse var imidlertid enormt fremmed for vores udenlandske venner. De kiggende mærkeligt, når vi smed skoene i al offentlighed, og syntes tilmed, at vi til tider var upassende klædt, når vi troppede op i vores afslappede tøj og store trøjer. En forundret italiensk dreng måtte også henvende sig til vores lærer, Jakob Dyrman, og spørge, hvorfor de danske drenge krammede hinanden hele tiden. Opfattelsen af punktlighed var også meget forskellig fra nationalitet til nationalitet. Både tyskerne og vi var punktlige og til tiden, hvorimod italienerne havde et mere afslappet forhold til tiden. Selvom seminaret og turen var kort, så nåede man at opbygge et godt forhold til flere af de andre deltagende fra de andre nationaliteter. Det store fokus var, at vi skulle opbygge venskaber og samarbejde på tværs af nationaliteter og dermed opnå interkulturelle kompetencer. Dog var der også en form for inter-klasse venskab internt mellem os fra Danmark. Vi kom fra forskellige klasser, og derfor lærte vi hinanden godt at kende på tværs af klasserne, og det er absolut noget, vi tager med os i fremtiden. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 81 Der klippe-klistres. På VHG APRIL 2014 Det interkulturelle APRIL 2014 Det faglige Under seminaret i Ötzenhausen bestod det faglige af forskellige workshops og foredrag. I disse workshops blev der lagt fokus på forskellige opgaver af varierende sværhedsgrader. Workshopsene var meget varierede og krævede ofte en vis kreativitet. De bestod oftest af powerpoint præsentationer i plenum, dertil blev der også opført små skuespil og vist en række forskellige videoer. Vi havde også en række større projekter, hvor alle skulle deltage. Heriblandt en flashmob, hvis formål var at sætte det kommende EU-valg i rampelyset og overtale folk til at stemme. Lektionerne var relativt lange foredrag omhandlende EU. Det faglige lå stabilt og favnede alle. Det tillod os at tildele interkulturel kommunikation en større rolle. Dette bidrog til, at vi både fik et interkulturelt og fagligt udbytte af turen. Overordnet havde vi tre vejledere, der hver især bidrog med deres til undervisningen. Arbejdet i workshopsene var meget selvstændigt, og udbyttet afhang i høj grad af, hvor meget man deltog i arbejdet. Der er dækket op med dansk smørrbrød. Konklusion Christian og Jakob, 2t, underholder på klaveret. 82 I løbet af ugen fik vi et indblik i andre kulturer og deres måde at tage stilling til relevante problemstillinger på. Tingene er blevet sat i perspektiv i forhold til, hvordan vi danskere ser på EU, og hvordan demokratiet i EU fungerer. De interkulturelle kompetencer, vi har udviklet på turen, har været med til at starte tanker om, hvordan kommunikation på tværs af kulturer fungerer, og hvordan man skaber en større forståelse og samarbejdsevne EU-landene imellem. Disse værktøjer er med sikkerhed noget, vi kan tage med videre i livet, og vi har fået en anden forståelse for, hvad det vil sige at arbejde sammen kulturer imellem. Vi ser nu, hvorfor det er så svært at arbejde sammen og finde løsninger i EU med 28 medlemslande, når vi kunne mærke de store kulturelle forskelle imellem bare Tyskland, Italien og Danmark. På akademiet lærte vi også hinanden at kende på tværs af både klasser og kulturer. Vi fik en følelse af fællesskab, som var med til at skabe grundlag for de interkulturelle kompetencer, vi opbyggede, og vi har også lært meget af hinanden både i og uden for undervisningen. Anna Fuglsang Maaløe Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 Surrealisme i bk Diana, 3a, (det mørkeblå billede) og Heidi, 3a, (undervandsbilledet) har arbejdet med surrealismen i deres eksamensprojekt i billedkunst. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 83 APRIL 2014 4 Sundhedsprojekt 2014 S 84 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MAJ 2014 Hvornår? MORGENMAD HVER DAG Kl. 7:30: Elevernes morgenmadshold mødte i kantinen og gjorde klar til morgenmad. Kl. 7:40: Alle elever mødte til morgenmad. Kl. 7:50: Elevernes morgenmadshold ryddede op. Kl. 8:00: Undervisningen begyndte. MORGENLØB TORSDAG 16 elever fra 2q, som har idræt på bniveau, har fra den 22. april til den 20. maj 2014 arbejdet med et sundhedsprojekt uden for almindelig undervisningstid. Hvorfor? Den daglige undervisning i idræt er meget andet end fysisk træning, da idræt er et fag med fagligt indhold, der både omfatter biologisk, historisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori, teknisk og taktisk træning inden for forskellige idrætsdiscipliner m.m. Elevernes ønske var derfor, at der i en måned blev fokuseret intensivt på deres personlige sundhedstilstand, så de kunne blive ekstra klar til idrætseksamen. Hvad? Kl. 7:00: Alle mødte til udendørs morgenløb. Herefter som MORGENMAD HVER DAG EFTERMIDDAGSMOTION MANDAG OG ONSDAG Elevernes motionshold stod for at organisere ugens træning ude eller inde. Kl. 15:00: Elevernes motionshold gjorde klar til træningen. Kl. 15:10: Alle mødte til eftermiddagsmotion. Kl. 15:40: Elevernes motionshold ryddede op. Hvordan? Med udgangspunkt i KRAM-faktorerne (K = kost, R = rygning, A = alkohol, M = motion) valgte skolen at tilbyde morgenmad hver morgen samt ekstra idræt 3 gange om ugen. Herudover blev eleverne opfordret til i øvrigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion. 2q havde i forvejen 4 idrætstimer om ugen, så motionsmængden ville nu næsten svare til anbefalingerne. Resultatet blev en måned med høj trivsel. Efter en hyggelig begyndelse på dagen med havregryn, frugt, kaffe og evt. en morgenløbetur oplevede eleverne at være mere parate til at modtage undervisning. Eftermiddagene med badminton, rundbold og volleyball fik smilene frem på læberne, og det var tydeligt, at eleverne nød frirummet, hvor adspredelsen og ikke det faglige indhold var i centrum. Pernille Søndergaard Olesen Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 85 MAJ 2014 86 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Tirsdag d. 6. maj var det atter tid til at sætte sig godt til rette i ALFAs koncertsal for at lytte til, hvad VHGs musiklærere og musikelever havde valgt at sætte på programmet til dette års traditionsrige forårskoncert. Som en helt naturlig start på aftenens program skulle der bydes velkommen til det fremmødte publikum, og det var så første gang, at denne opgave var lagt i hænderne på gymnasiets nye rektor Jette Rygaard Poulsen. Stine og Jon – begge 3. g’ere – blev herefter præsenteret som aftenens konferenciers, der skulle præsentere de forskellige musiknumre m.v. Aftenens første musikindslag var tre numre med gymnasiets kor under ledelse af Anne Verdelin. Som lytter kunne man konstatere, at der er mange med i koret, og det blev også bemærket, at der faktisk er ret mange unge mænd, der har valgt at deltage i koraktiviteterne. Glædeligt, for dette er med til at give koret en fyldigere klang. I skoleåret 2013/14 har koret atter en gang deltaget i et korstævne i København, hvor der foruden VHG’s kor også deltog et gymnasiekor fra Frederiksberg og et gymnasiekor fra Estland. Ved forårskoncerten fik vi lejlighed til at høre nogle af resultaterne fra dette korstævne – nemlig numrene Somebody To Love og 10.000 Nights of Thunder. I fremførelsen af sidstnævnte melodi var der indlagt en passage med klap, hvilket gav sangen en karakter, der minder om gospel. Ind imellem de to nævnte numre sang koret Evelyn, og det var især i denne melodi, at de unge mandsstemmer virkelig var med til at højne den samlede kvalitet. Som altid var det en fornøjelse at lytte til VHG’s kor! Efter at have lyttet til de mange korsangeres sangstemmer blev det så tid til selv at være aktiv i forbindelse med programmets fællessang. I år var det ”Anemonesangen”. Sangen er fra Ronja Røverdatter, og Sebastian har skrevet både tekst og melodi. 1 aks mu spillede Oasis’ Wonderwall. Der var tale om et såkaldt boyband bestående af 8 drenge. Hvis man iagttog de to forsangeres attitude, kunne man forledes til at tro, at de var lidt forlegne eller måske syntes, at det hele var lidt komisk. Deres udtryk og smil ved mikrofonerne kunne også få undertegnede til at trække på smilebåndet! Dernæst var det 6 drenge (1m mu), som spillede No buses. Nummeret blev indledt med en solo på elektrisk guitar. Der var masser af rytmiske variationer og breaks. Holdet formåede at bringe dynamik ind i musikken, og så var der en god sanger, som kunne spille tamburin med entusiasme! Herefter kunne vi lytte til en duo, som fremførte en version af I See Fire. Der blev akkompagneret på klaver, og sangeren sang med sjæl siddende på en barstol. Efter endnu et nummer, One of Us, var det tre friske piger, som gav os ABBA-nummeret Mamma Mia. De sang 3-stemmigt og skiftedes til at være leadsanger. Et godt eksempel på, at 1+1+1 giver mere end 3! Der var tale om en lidt mere modig performance, da When I Was Your Man blev fremført med kasketten vendt rigtigt i denne sammenhæng – altså skyggen i nakken. En fin og selvstændig præstation! Som sidste nummer inden pausen var det ”4 Boys Road”, der kastede sig ud i melodien Undressed. En Gibson SG guitar med ekko gav en god, rund og fyldig guitarlyd. Der blev også plads til klaversolo og distortion-lyd på guitaren. Et fint nummer at gå til pause på. Nu var tiden så inde til at lytte til flere forskellige musikhold fra 1. g. Først var det 1pq mu, som fremførte On top of the world. I den valgte udgave var der forspil med claves, og 8 drenge og 3 piger – alle med solbriller – fik vist os alle, hvad de havde øvet på. I pausen var der mulighed for at se nogle af billedkunstholdenes arbejder i ALFAs foyer. Andel del af koncertprogrammet blev indledt med sangen Let It Go/Let Her Go – et ”mashup”, hvor elementer fra flere melodier mikses. På scenen til dette nummer var Peter 2q og Jon 3s. Det var en fin sangpræstation til guitarakkompagnement. Publikum begyndte ret tidligt at klappe i takt, hvilket må siges at være et godt kvalitetsstempel. Efter dette kom der fem piger med flot bølget hår på scenen for at synge Agnes Obels melodi Riverside. De sang både flerstemmigt og skiftedes til at synge melodistemme. Det var en fin og behagelig ballade at lytte til. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 87 MAJ 2014 Forårskoncerten 2014 på VHG MAJ 2014 Herefter fulgte fremførelser af melodierne Ain’t no sunshine og Rather Be, før vi nåede til 1m mu, der leverede en super præstation med alternative instrumenter, da de ”serverede” nummeret When I’m Gone. Det var sjovt at se eleverne lave stomp med klap og organiseret brug af plastbægre ved et cafébord. Der var god klang på den flerstemmige sang. Et indslag, der bestemt var med til at fremme koncertens alsidighed! Forårstid er også næsten eksamenstid. Det var derfor et potentielt eksamensnummer, da 3 mu fremførte deres udgave af Thomas Helmig nummeret Jeg tager imod. Der var en god instrumentering – der var bl.a. indlagt en fin instrumentalpassage for trompet. Holdet høstede velfortjent bifald fra publikum, og på dette tidspunkt i programmet var det også det mest vellydende nummer. Bagefter gav fem piger (også 3 mu) deres udgave af Amaranth. Det var med fede breaks, dominerende distortion-guitar og som sanger ”en lille pige med en kraftig stemme”! 88 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium Et 12 mand stort ”Husorkester” fik lov at slutte koncerten af. I programmet kunne man læse titlerne på de valgte melodier: Diggin’ on James Brown, Golden Age og Rock Steady. Det tager lidt tid at blive klar, når man er så mange, og derfor valgte nogle få at udfylde ventetiden med lidt pausemusik. Et fint lille indslag! Husorkesteret var jo sat på programmet som ”rosinen i pølseenden”, og kunne de så leve op til det? Mit svar er et klart ja! Der kunne lyttes til 3 rigtig gode musikalske fremførelser med god sang, god musik, god blæsertrup m.v. De 3 guitarister formåede med deres bevægelser at skabe liv på scenen. En alt igennem positiv oplevelse at lytte til! Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 Efter en veloverstået forårskoncert og med sin yngste datter som 3. g’er er det tid for mig til at gøre lidt status vedr. VHG’s musikliv. Ingen skal være i tvivl om, at jeg personligt tillægger musikundervisningen og musikudøvelsen stor betydning. Igennem musikken kan eleverne både dygtiggøre sig og udvikle sig individuelt, men samtidig giver det adgang til at være med i et fællesskab som f.eks. et orkester eller et kor. Musik er ét af nogle få unikke fag, hvor den enkeltes individuelle bidrag er betydningsfuldt for fællesskabets resultater. Jeg siger mange tak for mange års koncerter og håber, at der også fremtidigt bliver plads til et rigt musikliv på VHG. Niels Erik Jensen 89 MAJ 2014 Kig forbi hed melodien, som 2 mu spillede i en sambalignende udgave og med en meget alsidig instrumentering, som bl.a. omfattede violin, saxofon og masser af elektroniske lyde. Det var et stort hold, hvor én af deltagerne spillede på ”hanging” keyboard og med solbriller på i rigtig ”prof” stil. 2013-2014 HEBE På VHG har vi smag for, hvordan en fest skal skrues sammen. Det faktum står klart, efter at gymnasiet igen i år har lagt hus til HEBE-fester, hvor ”badekarret” gang på gang er blevet fyldt til bristepunktet med festglade elever. Året byder på i alt 5 store fester, hvor der ved 3 af disse lægges op til kreativitet i den helt store skala. Vi deler nemlig alle på VHG en passion for funklende – og måske lidt alternative – kostumer, som vises frem til de klassiske tema-fester. For når der staves H E B E med store blå bogstaver, er hele gymnasiet klar over, hvad klokken har slået, og med stor entusiasme åbnes dørene op for nye venskaber, dansemoves a la Patrick Swayze og en aften på gymnasiet, hvor fysikkens love og dansk litteraturhistorie konsekvent gemmes væk. Men hvad har HEBE-året så budt på? Jo, for helt at forstå årets første Hebe-fest skal vi et smut til Holland, hvor der i det Herrens år 2000 blev afholdt verdens første Sensation. En fest med et meget simpelt koncept - kom klædt i hvidt. Senere har sensationen spredt sig til hele verden og altså også til VHG, hvor skoleåret blev skudt i gang i et sammensurium af UV-lamper, kondisko og knæklys. Den visuelle scene var sat, og mens house-rytmerne dæmrede på diskotekets subwoofers, kunne den talrige deltagerskare mæske sig i den skruppelløse rave-kultur. Nittenhundrede&HEBE er året, hvor alt kan ske. Året, hvor generationerne mødes, og året, hvor tidsmaskinen landede ved årets anden HEBE-fest. Alle var på forhånd fordelt på årtier ud fra skolens årgange og mødte dermed op iført alt det bedste fra hhv. 60’erne, 80’erne og 90’erne, som gaderoben kunne tilbyde, og med pandebånd og ankelstrømper kan det jo ikke gå helt galt – Også selvom baren ufortrødent introducerede HEBE-Bongen. Jule-HEBE er en af de fester, HEBE-bestyrelsen holder allermest af. Dette skyldes ikke blot tilbagevenden af gamle studenter, men også fordi den tilfredsstillende følelse af juleferie præger stemningen. Efter formiddagens traditionelle juletræsdans er der vel næppe nogen bedre måde at gå på ferie end med en fest lidt ud over det sædvanlige. I år havde vi fint besøg af DJ Hedegaard, der leverede en parade af hits fra den rødglødende pult. Det’jul, det’cool og det er hos HEBE, man hygger sig bedst. 90 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 Hebe kan dog også meget mere end farverige fester i badekarret. Dette er Bio-HEBE et glimrende eksempel på. Her fyldtes Biografen i Aars med glade gymnasieelever til en nat i filmens tegn. Sæderækkerne var tætte af dyner, og duften af slik og søde sager hang tæt i luften, da der blev vist film på det store lærred hele natten igennem. Med det blev HEBE-bestyrelsen 13/14’s virke lagt i graven, og en ny bestyrelse skulle findes. Dette foregik, som de seneste par år, ved frikvartersvalget. Her blev der rappet, kastet med tennisbolde, spillet guitar, og en velkendt hest kiggede også forbi, alt sammen til stor begejstring for den store vælgerskare. Et ekstremt underholdende valg blev afgjort i en tæt afstemning, og den nye bestyrelse blev fundet. Hvad det kommende år vil bringe, må vi vente og se, men mon ikke der allerede nu kan gisnes om endnu et år med fuld fart på efter en særdeles vellykket debut ved forårets Helte-HEBE. Efter en opremsning af et så forrygende HEBE-år, må de sidste afsluttende ord naturligvis komme fra Jørgen Leth: ”Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts?” Frederik Svaneborg. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 91 MAJ 2014 FilmGALLA 92 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium MAJ 2014 he Shit LLE: T Shit HOVEDRO The BIROLLE: Pirattaxa : S U N A M PTSD HG KAMERA: Mord på V : G KLIPNIN Hævn : LYD SD FFECT: PT aften (begrundelsen E L A U IS V Film er) ): ode detalj var flere g DETALJE(R FILM: M: PUBLIKU The Shit The Shit Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 93 2013-2014 Grøn profil på VHG I det kommende skoleår kommer bæredygtighed i fokus på Vesthimmerlands Gymnasium og HF under overskriften ”Grønt Flag/Grøn Gymnasieskole”. Konceptet er udviklet af Friluftsrådet i samarbejde med bl.a. Ministeriet for Børn og Undervisning samt Miljøministeriet. Med ”Grønt Flag/ Grøn Gymnasieskole” bliver miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling sat højt på dagsordenen, hvilket munder ud i konkrete tiltag i rammerne for og hverdagen på VHG. Ud over at være et miljøundervisningsprogram er konceptet samtidig en certificeringsordning for gymnasier, og VHG kan hejse det grønne flag, når målene er nået. I skoleåret 2013/2014 blev 20 gymnasier i Danmark certificeret, og i det kommende skoleår slutter VHG sig til rækken. De certificerede danske gymnasier får igennem konceptet mulighed for at indgå i et globalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i mere end 50 lande under overskriften ”Eco-Schools”, men først skal rammerne på VHG bringes i stand. 94 For at varetage denne opgave skal der oprettes et miljøråd på VHG, som skal bestå af elever, lærere, repræsentanter for ledelsen, teknisk personale samt andre interesserede. Miljørådet skal være styregruppe for konceptet og skal således arrangere, formidle samt evaluere de konkrete tiltag på VHG. Alle interesserede elever får i august 2014 orientering om mulighederne for at deltage i miljørådet, hvor de vil få direkte indflydelse på udviklingen af VHG’s grønne profil. De vil samtidig få mulighed for at udvikle egne innovative kompetencer i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt samfund. Elever og lærere fra VHG indgår i det kommende skoleår desuden i et samarbejde med lokale folkeskoler, friskoler og efterskoler omkring miljø og bæredygtighed. Signe Ougaard, Karsten Hessellund, Anne Becher og Solveig Uhrenholt Bigum Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium 2013-2014 Skolens elevambassadører viser flaget. Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 95 PERSONALE 2013-2014 Personaleoplysninger Ansættelser Larissa Lodi Laurien (matematik) Jette Rygaard Poulsen ny rektor pr. 1. februar 2014. Årsvikarer Ann-Eva Christensen (matematik) Heidi Venstrup Nielsen (biologi, kemi, matematik) Kim Michael Christensen (engelsk) Sabine Rathfelder Simonsen (tysk, mediefag) Emma Katrine Lyng Svensson (oldtidskundskab, religion) Barsels- og sygevikarer Annli Kaldahl Andersen (tysk) Tanja Høj Jensen (psykologi) Annamaria Vang Munk (dansk, religion) Pædagogikum Ulla Silfverberg Andreasen (mediefag, billedkunst) Marie Næsby Jensen (dansk, engelsk) Fratrædelser Kirsten Holmgaard gik på pension pr. 1/2-2014. Hun blev ansat som rektor på VHG oktober 1992. Karen Holm Christensen går på pension ved skoleårets udgang. Hun har været ansat som lærer på VHG siden 1991. TAP-området Peter Stenild gik på pension som pedel pr.31/10-2013. Han blev ansat på VHG i 1986. Morten Tøttrup Nielsen ansat som pedel pr. 14/10-2013. Inge Marie Nielsen gik på pension pr. 1/2-2014. Hun blev ansat som sekretær på VHG august 2004. Niels Bjerregaard fratrådt som pedelmedhjælper pr. 28/2-2014. Mette Taudal Vestergaard tiltrådt som kantinemedhjælper pr. 10/3-2014. Ulla Hald fratrådt som rengøringsassistent pr. 6/1-2014. Tinne Nørhave ansat som rengøringsassistent pr. 24/1-2014. Carsten Slotsdal er ansat som IT-medarbejder pr. 13/5-2014. Udvekslingselever august 2013 – maj 2014 Murilo Ruiz Funari 1k (Brasilien) Udvekslingsstudenter januar 2014 – januar 2015 Grace Maree Galloway (Australien) Maria Fernanda Luciano (Argentina) Isobel Julia Standfast (Australien) Bestyrelsen Keld Jørgensen fratrådt som bestyrelsesformand pr. 30/4-2014 efter 8 år på posten. 96 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium PERSONALE 2013-2014 Ledelse JP Jette Rygaard Poulsen Fysik/rektor KH Kirsten Holmgaard Matematik/afgået rektor RL Ralf Michael Leimbeck Biologi/vicerektor MI Mads Ilsøe Uddannelsesleder Fransk/engelsk BB Birgitte Lentz Buus Sekretær IN Inge Marie Nielsen Sekretær CP Carsten Poulsen Uddannelsesleder Kemi/fysik MS Morten Severin Uddannelsesleder Historie/idræt Administration BS Birthe Sørensen Regnskabschef MB Mette Lumhholtz Brams Økonomisekretær Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 97 PERSONALE 2013-2014 Personale UA Ulla Silfverberg Andreasen Mediefag/billedkunst MA Marie Antonsen Matematik/filosofi TA Thomas Asaa Fysik/kemi Au Eva Auken Historie/idræt AB Anne Becher Biologi/kemi SB Solveig Uhrenholt Bigum Eng./samfundsfag/naturgeo. LB Lene Bisgaard Engelsk/dansk CB Christopher Buur Biologi/idræt OC Ole Birk Caspersen Dansk/ samfundsfag Ch Ann-Eva Christensen Matemati JD Jens D. Christensen Samfundsfag/historie HC Karen Holm Christensen Tysk/dansk/filosofi KC Kim Michael Christensen Engelsk AC Anne Charlotte D. de la Cour Engelsk/samf.fag JD Jakob Vium Dyrman Historie/samfundsfag/naturgeografi JF Jonna Fransgård Engelsk/ billedkunst MG Malte Gemzøe Filosofi/dansk/tysk MH Margit Anette Hansen Musik/engelsk PH Pia Hauge Tysk/psykologi He Karsten Hessellund Biologi LH Lone Hindsgaul Dansk/religion/ studievejleder SH Steen Hjerrild Matematik/musik RJ Rasmus A. Jacobsen Idræt/historie MN Marie Næsby Jensen Dansk/engelsk 98 Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium JJ Jørgen Jørgensen Dansk/fransk MJ Maja Jørgensen Engelsk/fransk/ læsevejleder KK Karen Marie Klemmensen Dansk/italiensk JK Jeff Klintø Historie/samfundsfag/studievejleder SK Susanne B. Kærsgaard Engelsk/ italiensk/læsevejl. LL Larissa L. Laurien Matematik TM Trine Mariann Madsbøll Musik/matematik AM Annamaria Vang Munk Dansk/religion BN Bente Nielsen Engelsk/ studievejleder DN Dorthe Nielsen Matematik/historie PN Hans Peder Nielsen Religion/engelsk HN Heidi Venstrup Nielsen Biologi/ kemi/matematik TK Troels Keun Nielsen Fransk/historie FS Finn Steenberg Norre Kemi/ biologi/datavejl. WN Wiktor Nowakowski Idræt GN Grethe Næsby Dansk/fransk PO Pernille Søndergaard Olesen Tysk/idræt OR Ole Riis Olsen Tysk/idræt Ou Signe Ougaard Matematik/fysik Si Sabine Ratfelder Simonsen Tysk/mediefag ES Emma Katrine L. Svensson Religion/ oldtidskundskab CS Carsten Svejstrup Sørensen Fysik/matematik HS Hanne Irene Sørensen Samfundsfag/psykologi KS Kirsten Svejstrup Sørensen Billedkunst/historie Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2013- 2014 99 PERSONALE 2013-2014 Personale PERSONALE 2013-2014 Personale AV Anne-Lise Verdelin Musik/dansk Teknisk personale AA Annli Kaldahl Andersen Tysk TJ Tanja Høj Jensen Psykologi Kantine Pia Nikolajsen Kantineleder MT Morten Tøttrup Nielsen Ledende pedel Bibliotek 100 Jette Buchholz Andersen St Peter Stenild Afgået pedel BD Brian Danielsen Pedelmedhjælper/ buschauffør Niels Bjerregaard Nielsen Pedelmedhjælper Nicolai Wahlgreen Pedelmedhjælper Margit Bonde Jensen Tinne Nørhave EH Else Marie Højsleth Bibliotekar Mette T. V. Jensen Kantinemedhjælper Rengøring BA Bente Andersen Rengøringsleder Carsten Slotsdal IT-medarbejder Ulla Hald Hanne Sørensen Årsskrift 2013- 2014 – Vesthimmerlands Gymnasium VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013-2014 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF 2013 - 2014
© Copyright 2024