Guide for levetidsundersøgelser af trykbærende udstyr

Guide for
levetidsundersøgelser
af trykbærende udstyr
Trykbærende udstyr, hvor levetiden er begrænset på grund
af vekslende belastning (udmattelse, træthed) eller høj
temperatur (krybning) skal ifølge Arbejdstilsynets regler om
anvendelse af trykbærende udstyr (1) levetidsundersøges.
Formålet med disse undersøgelser er i tilstrækkelig god tid
at blive opmærksom på og følge disse nedbrydningsmekanismer, som i begge tilfælde kan udvikle sig som revnedannelser og i værste fald føre til fatale brud.
Som det fremgår af EU direktivet om trykbærende udstyr
(2) skal trykbærende udstyr konstrueres, så det kan fungere sikkert i hele sin tilsigtede levetid.
Udmattelse i bolt
Brud
5
Krybetøjning
4
3
2
1
Tid
Krybning
Krybning
Ved krybning nedbrydes materialet gradvis og der sker
som navnet antyder en forlængelse. Processen forløber
normalt som en ændring af mikrostrukturen og efterfølgende dannelse af mikrohuller, som vokser sammen til
mikrorevner, som vokser sammen til makrorevner og til
slut sker der et krybebrud.
Udmattelse
Ved udmattelse af en konstruktion sker der en gentagen
belastning/aflastning (cyklus) af materialet. Ved tilstrækkelig mange cyklusser af en vis størrelse vil materialet begynde at revne og revneudbredelsen vil vokse indtil belastningen bliver for stor til det resterende tværsnit, som vil brydes i et restbrud.
De vekslende belastninger på trykbærende udstyr kommer
normalt ved tryksætning og aflastning, men kan også
komme på grund af ydre kræfter eller ved temperaturændringer i materialet.
Levetiden bør normalt vurderes/beregnes, hvis antallet af
fuldlastcyklusser i den forventede levetid skønnes at blive
større end 5000.
Undersøgelsesteknikker til at afsløre begyndende udmattelse er for det meste ikke-destruktiv prøvning (magnetpulver, ultralyd mv.) og visuel besigtigelse.
Krybeområdet for et materiale defineres som det område,
hvor tidsafhængige materialedata skal bruges i styrkeberegningerne (se EN 13445-3 afsnit 3.23).
Normalt skal man være opmærksom på denne nedbrydningsform ved ulegerede stål (fx P265GH) ved temperaturer over 400oC og ved lavtlegerede Cr-Mo stål (fx
11CrMo9-10) ved temperaturer over 470 oC.
Undersøgelsesteknikker til at afsløre begyndende krybning
var tidligere ofte geometriske målinger (fx omkredsmålinger på damprør), men nu anvendes for det meste ikkedestruktiv prøvning (magnetpulver, ultralyd mv.) og aftryk
af overfladen (replica), som undersøges i et mikroskop.
(1) Bekendtgørelse nr. 100/2007 om anvendelse af trykbærende udstyr.
(2) Bekendtgørelse nr. 743/1999 om indretning af trykbærende udstyr.
Prøvningsprogram
I Arbejdtilsynets regler (1) er der krav om, at der for trykbærende udstyr udsat for udmattelses- og/eller krybepåvirkninger skal udarbejdes og følges et program for levetidsundersøgelser, og dette program skal forelægges et
inspektionsorgan (FORCE Certification A/S) senest når der
er brugt halvdelen af levetiden. Dette gælder for udstyr i
kontrolklasse A og B. Programmet skal udarbejdes af ejer/
bruger og kontrolleres af inspektionsorganet i henhold til
retningslinier i At-vejledninger m.v. At-vejledning på dette
område foreligger desværre ikke endnu.
Prøvningsprogrammet bør omfatte:
•
Informationer vedrørende udstyrets anvendelse, påvirkninger og tilstand
•
Omfang af undersøgelserne, udvælgelse af kritiske
områder
•
Teknisk baggrund for udvælgelsen af de kritiske områder
•
Egnetheden af de anførte undersøgelsesmetoder
•
Tidspunkter/intervaller for gennemførelse af undersøgelserne
•
Beregnet og forventet levetid.
I mangel af en At-vejledning kan visse retningslinier på
området findes i:
•
EN 13445 part 3
•
EN 12952 part 3 og part 4
•
EN 12953 part 3
•
AD2000
•
Forskellige VGB specifikationer
•
Nordtest report 170.
Specialgruppe hos FORCE Certification A/S
FORCE Certification A/S har nedsat en arbejdsgruppe, som har specialiseret sig på dette område.
Gruppen består af:
Bent Schmidt
Christen Thygesen
Peter Lücking Petersen
Poul Holmegaard
Mobil tlf. 22 69 76 21
BHS@force.dk
Mobil tlf. 22 69 75 32
CRT@force.dk
Mobil tlf. 22 69 75 00
PTP@force.dk
Mobil tlf. 22 69 70 60
PMH@force.dk
Ved spørgsmål om levetidsundersøgelser kan man kontakte en af disse personer eller man kan kontakte den inspektør, som
man normalt har kontakt med i FORCE Certification A/S.
Yderligere information:
Søren Gothil Hansen, tlf. (direkte) 43 26 75 80, SGH@force.dk
Ret til ændringer uden varsel forbeholdes
3344-1-da
FORCE Certification A/S · Park Allé 345 · 2605 Brøndby · Denmark · Tel +45 43 26 70 01 · Fax +45 43 26 70 11 · DKservicecenter@force.dk