Program for postpensionisterne Vestjylland 2015 Den 27. april har vi en kør selv tur til Hvide Sande Vi mødes kl. 9:45 i Fiskeriets Hus, Nørregade 2, Hvide Sande. Her er der et rundstykke og kaffe, samt åbent til deres udstillinger. Kl. 11.00 kommer havnechefen og henter os. Vi går med ham gennem manøvregangen under slusen til ”Blåtårn” havnekontoret. Fra 2. sal vil vi få et kig ud over havneområdet og Ringkøbing Fjord, samt historien om udviklingen på havnen. Vi forlader ”Blåtårn” og begiver os ud på en vandretur langs havnen, gennem deres kunst, til den nye 700 m lange syd mole. Efter et kort ophold her, går vi tilbage til Fiskeriets Hus, som står klar med et stjerneskud. Turen slutter i bil ved de 3 kæmpevindmøller, som står på stranden ved industrihavnen. Pris: 175 kr. For ikke medlemmer er prisen 275 kr. Den 10. juni kl. 12 griller vi igen på Præstbjerg naturcenter Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad I år skal I selv medbringe bestik, tallerkener og kaffe. Mad og drikkevarer har vi med. Pris: 100 kr. For ikke medlemmer er prisen 150 kr. Den 18. august bustur til Filsø, Vejers og Oksbøl Bussen starter med opsamling i Lemvig kl. 8:00, Ringkøbing 8:45 og Skjern 9:05. Vi kører mod Filsø. Undervejs gøres et kort stop med rundstykker, husk her skal i selv have kaffe og kopper med. Kl. 10 ankommer vi til Filsø gods, nu vandområde. Herfra er der rundvisning i bus med guide med flere stop undervejs. Kl. 12:15 frokostpause med sandwich og siesta. Kl. 14:45 besøg på Kampvogns- og brandbilmuseet i Oksbøl. Er man ikke til de dele, er der mulighed for besøg på Skandinaviens største Ravmuseum lige i nærheden. Kl. 17:30 Kromiddag på Oksbøl Hotel, og hjemturen kl. 18:45 Pris: 350kr. For ikke medlemmer er prisen 500 kr. Den 6. oktober besøger vi Karup Flyveplads og Vejrcenteret Vi kører selv og mødes ved ” OBS Spjald Rutebiler Rugskellet 5, 6971 Spjald kl. 9:00. OBS.” Herfra går vi ombord på en Spjald Bus, som kører os til Karup. Kl. 10 skal vi være ved hovedvagten, hvor vi få en guidet rundtur på ca. 3 timer. Vi slutter på soldaterhjemmet med en let frokost. Pris: 150 kr. For ikke medlemmer er prisen 250 kr. Den 27. november Bowling, Generalforsamling og Julefrokost Sted: Beach Bowl i Søndervig. Vi starter med formiddagskaffe kl.10.00. Nærmere omkring generalforsamlingen udsendes til november. Pris 200 kr. For ikke medlemmer er prisen 350 kr. Tilmelding til turene skal ske senest 1 uge forud på Telefon: 97 32 21 73 Hardy Christensen Telefon: 25 67 32 15 Simon Simonsen Telefon: 97 35 20 36 Niels Arne Pedersen Eller: hardy.christensen@youmail.dk Det vil være en stor hjælp for kasseren, at I forudbetaler arrangementerne over netbank, samtidig med tilmelding. Konto nr. 7650 - 1335996 Som et forsøg har vi i bestyrelsen besluttet, at skære ned i brug af bus transport. Ris og ros heraf, venter vi med til generalforsamlingen. Glæder os til at se jer. Bestyrelsen.
© Copyright 2024