1. No category

fs10
DANSK
Skriftlig prøve
Samlet prøvetid
4 timer
1. del
a
Læsning og
sprogbrug
Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser
opgaverne a, b og c.
a
Læsning og sprogbrug
Anslået tidsforbrug
til opgave a er
60 minutter
Elevens navn:
Elevens nr.:
Maj 2014
Skolens navn:
Klasse/hold:
Elevens underskrift:
Tilsynsførendes underskrift:
Foto: Theis Reeckmann
Rigtig form
Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes.
været
Det
har længe (være)
en kendt sag, at hjernen (svække)
med tiden, og derfor husker ældre mennesker (dårlig)
senere år har flere (forsker)
svækkes
end yngre. Inden for de
fundet ud af, at motion i nogen grad kan afhjælpe denne
svækkelse.
Når et menneske (motionere)
, sættes der gang i hjernens produktion
af nervestamceller. Denne produktion formindskes og går helt i stå, når man bliver midaldrende, men ved
fysisk aktivitet (producere)
(reparere)
hjernen også hos midaldrende igen stamceller, der kan
hjernen og holde den ung.
Den nye viden er hentet fra forsøg med mus, hvor produktionen af stamceller hos de (motionere)
mus steg kraftigt i forhold til en testgruppe af (hvile)
mus. Hos unge mus var stigningen endnu (stor)
.
Overført til mennesker vil erfaringerne betyde, at motion er (medvirke)
at holde hjernen ung hos folk, der er kommet op i (år)
effekten endnu (kraftig)
til
, og hos unge mennesker er
. De fleste (løber)
af fysisk aktivitet tænker (god)
og andre (udøver)
og løser opgaver (hurtig)
end inaktive personer. I det hele taget viser alle undersøgelser den helt (enkel)
sandhed, at motion har en positiv effekt på næsten alle menneskets fysiske og
psykiske funktioner.
Find fejlen
I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte.
I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd.
første klasse  kunne  binde 
 X snørrebåndKorrekt
Jeg mindes det nærmest, som om det skyldede ned med regn i hele oktober måned.
 mindes  som om  skyldede  oktoberKorrekt
2
snørebånd
Restauranten kredser ikke kun for ganen men også for øjet, når den serverer sin gourmetmiddag.
 Restauranten
 kredser
 serverer
 gourmetmiddag Korrekt
Økonomiudvalgets plan ligger op til at samle kommunens ældrecentre i én bygning.
 Økonomiudvalgets
 ligger
 op til
 ældrecentre
Korrekt
Det er endnu ikke lykkes for eleven at skrive sine besvarelser uden grammatiske fejl.
 endnu
 lykkes
 sine
 grammatiske
Korrekt
Spilleren har ikke ligget på den lade side men har i stedet lagt meget energi i hans træning.
 ligget
 lade
 lagt
 hans
Korrekt
Komma
Sæt de kommaer, som mangler.
Sæt kryds:
 Jeg sætter startkomma.
 Jeg sætter ikke startkomma.
1. En amerikansk forsker har fremsat den teori at vi mennesker egentlig stammer fra Mars.
En amerikansk forsker har fremsat den teori at vi mennesker egentlig stammer fra Mars.
2. Ifølge hans teori har livet haft langt bedre muligheder for at opstå på Mars end det har haft på Jorden.
Ifølge hans teori har livet haft langt bedre muligheder for at opstå på Mars end det har haft på Jorden.
3. Da de første livsformer opstod var jordkloden nemlig helt dækket af vand.
Da de første livsformer opstod var jordkloden nemlig helt dækket af vand.
4. Betingelserne for liv var bedre på Mars for den var kun delvis dækket af vand.
Betingelserne for liv var bedre på Mars for den var kun delvis dækket af vand.
5. Hvis den amerikanske forsker har ret skulle livet således være kommet til Jorden ved hjælp af meteorer fra Mars.
Hvis den amerikanske forsker har ret skulle livet således være kommet til Jorden ved hjælp af meteorer fra Mars.
6. Forskerens kolleger synes det er en spændende teori men de er ikke overbeviste.
Forskerens kolleger synes det er en spændende teori men de er ikke overbeviste.
3
Idiomer/talemåder
Læs idiomet/talemåden, og sæt kryds foran den rigtige betydning.
blive taget ved næsen betyder
 blive vejledt –  blive forkølet –  blive bortført –  blive snydt
stå med hatten i hånden betyder
 være parat –  være underdanig –  være velklædt –  være beruset
holde tand for tunge betyder
 holde tingene adskilt –  være meget uartig –  bevare en hemmelighed –  have ondt i tænderne
have lange ører betyder
 være nysgerrig –  være fræk –  være ligeglad –  være døv
tage skeen i den anden hånd betyder
 kunne spise selv –  ændre fremgangsmåde –  være venstrehåndet –  gøre noget overflødigt
gå med livrem og seler betyder
 være selvoptaget –  være forfængelig –  være overforsigtig –  være betydningsfuld
Ret en tekst
Ret fejlene i teksten. Kommateringen skal ikke ændres.
nationalmelodier
I alle lande finder man nationale symboler: nationalflag, nationalmellodier og meget ofte også bygningsværker og mindesmærker som for eksempel statuer, som betyder noget ganske speciel for landets
indbyggere, og som udlændinge betragter som noget, der er med til at karakteriserer landet.
Storbritannien har bl.a. Big Ben og Stonehenge, Frankrig har Eiffeltårnet og Triumfbuen med den
evige flamme, hvor faldende soldater mindes, og USA har den store statue Frihedsgudinden, der vogter indsejlingen til havnen i New York. Nationalsymbolerne har næsten altid en historisk baggrund, således også de
hjemmelige: Bøgeskoven, som af mange turister betragtes som udpræget Dansk, Dybbøl Mølle, som lægger
tæt ved stedet, hvor Danmark i 1864 led et voldsomt nederlag til Prøjsen, og så ikke mindst Den Lille
Havfrue, der i 2013 blev fejret for at have siddet på sin sten i havne indløbet i København i 100 år.
I alle lande finder man nationale symboler: nationalflag, nationalmelodier og meget ofte også
bygningsværker og mindesmærker som for eksempel statuer, som betyder noget ganske speciel for
landets indbyggere, og som udlændinge betragter som noget, der er med til at karakteriserer landet.
Storbritannien har bl.a. Big Ben og Stonehenge, Frankrig har Eiffeltårnet og Triumfbuen med den
evige flamme, hvor faldende soldater mindes, og USA har den store statue Frihedsgudinden, der
vogter indsejlingen til havnen i New York. Nationalsymbolerne har næsten altid en historisk
baggrund, således også de hjemmelige: Bøgeskoven, som af mange turister betragtes som
udpræget Dansk, Dybbøl Mølle, som lægger tæt ved stedet, hvor Danmark i 1864 led et voldsomt
nederlag til Prøjsen, og så ikke mindst Den Lille Havfrue, der i 2013 blev fejret for at have siddet på
sin sten i havne indløbet i København i 100 år.
4
Rubrikker
Læs de korte tekster med ti gode tips til begynderfotografer, og sæt kryds ved den overskrift, der dækker
indholdet.
10 gode tips til begynderfotografer
1.
 Fotografer kun mennesker
 Kom tæt på dine motiver
 Kom mennesker i møde
 Brug aldrig kameraets zoom
3.
 Start med billeder af børn
 Kend dit niveau som fotograf
 Kom ned i børnehøjde, tak
 Brug aldrig lyseffekter
Når du fotograferer mennesker, så prøv at komme
tættere på dem eller brug kameraets zoommuligheder. Når du kommer tæt på dine motiver, bør du fokusere på, hvad der er vigtigt i billedet.
Når du som fotograf tager billeder af babyer, kæledyr og børn, er det bedst at gå ned i deres niveau. Det
giver en større effekt og en mere personlig fornemmelse af det, du fotograferer, når du tager et billede
fra den samme vinkel som dit objekt, end når du tager et billede fra en højere vinkel.
2.
 Glem ikke at have det sjovt, når du
fotograferer
 Planlæg dine fotografier i alle detaljer
 Lav en genial opstilling til det perfekte
billede
 Sørg for at bevare alvoren, når du
fotograferer
Nogle gange prøver vi så hårdt på at tage det perfekte billede, at vi glemmer at have det sjovt. Vores
hånd begynder at gøre ondt, og vi fokuserer så meget på den rigtige beskæring eller vinkel og baggrund, at selv vores fag begynder at lide. Det er ikke
godt for kreativiteten, og det tager alt det sjove væk
fra at tage billeder. Prøv at fange folk i en naturlig
tilstand. Alle de nøje planlagte fotografier ender ofte
med at virke “stive”.
4.
 Brug ikke flash indendørs
 Brug altid flash i solskin
 Brug aldrig flash udendørs
 Brug også flash udendørs
Når du tager billeder udendørs, kan du også bruge en
flash på dit kamera for at få bedre billeder. Det er
bedst at bruge blitz i følgende to situationer: Når det
er overskyet, og du skal lave ansigter lysere, eller når
solen er bag eller over dit motiv, og du har brug for
at gøre billedet lysere.
5.
 Fotografer altid værten til festen
 Undgå overraskelser som fotograf
 Fang øjeblikket som fotograf
 Rekonstruer de gode øjeblikke
Som fotograf bør du holde dit kamera tændt hele tiden for at fange øjeblikke, der ikke kan rekonstrueres. Dette gælder især, når der tages billeder til fødselsdage, første skoledag, fester, bryllupper og andre
særlige begivenheder. Alle smil, overraskelser, tårer
og ægte følelser, der kun kan opleves én gang, må
hellere være fanget hurtigt.
5
6.
 Tag ikke billeder af bjerge og søer
 Tag ikke endimensionelle billeder
 Tag ikke billeder ud ad vinduet
 Tag ikke billeder, hvor du selv er med
9.
 Effekten af skygger
 Effekten af farver
 Effekten af zoom
 Effekten af lys
Når du tager et foto af et bjerg eller en sø, så prøv at
få et træ eller en person i forgrunden. Det vil hjælpe,
så billedet ikke ser fladt ud, og det tilføjer mere dybde til det. Du får en større effekt, når det virker, som
om du kigger på et motiv fra et vindue, eller som om
du er der selv.
Det vigtigste i fotografering er lys. Sørg for, at lyset
er bag dig og til den ene side. Prøv at undgå objekter,
der kan kaste en skygge på ansigterne af de personer, du fotograferer. Hvis denne situation ikke kan
undgås, så fokuser på ansigter, og brug blitz.
7.
 Vandrette eller lodrette billeder?
 Sort-hvid eller farvebilleder?
 Mørke eller overbelyste billeder?
 Situationer eller nærbilleder?
Vi tager normalt vores billeder vandret, men det kan
være en rigtig god idé at tage nogle lodrette billeder.
Mange elementer ses nemlig meget bedre, når de tages lodret. Som fotograf handler det om at øve sig i
at blive bedre til at skyde billederne i alle situationer.
8.
 Vær kreativ
 Vær kritisk
 Vær forsigtig
 Vær opmærksom
Vær ikke bange for at bruge forskellige elementer i
dit billede, når du fotograferer. Brug gerne en tung
himmel, en smadret væg eller andet. Farverne i en
rusten skibsside kan også ende med at blive et kunstværk. Som fotograf bør man træne det kreative og
træne i brug af farver.
6
10.
 Fyld baggrunden op
 Brug altid mørk baggrund
 Vælg din baggrund
 Motiv i baggrunden
Vær opmærksom på dit motivs baggrund. En rodet
og overfyldt baggrund kan forstyrre dit hovedmotiv.
Prøv at vælge baggrunde, der ikke har mange objekter i sig. På den måde ender dit motiv og ikke baggrunden med være det vigtigste i billedet. Hvis du
ikke kan undgå en støjende baggrund, kan du prøve
at zoome ind, så baggrunden bliver sløret.
www.fotograf-fotograf.dk
Læs artiklen Brugte man doping i antikken?, og svar på opgaverne.
Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.
Brugte man doping i antikken?
Af Jeppe Wojcik
medforfatter til bogen Den Græske Olympiade.
En måde at snyde på i antikken var at
bestikke modstandere til at tabe f.eks. et
kapløb.
(Foto: Colourbox)
Der findes dopingskandaler i alle
sportsgrene i dag, også under OL.
Men hvor længe har det været sådan?
En højdespringer, en vægtløfter, en sprinter, en gymnast, en
hammerkaster, en cykelrytter,
en løber, en judokæmper og en
kapgænger. Under de Olympiske
Lege i London er foreløbig ni atleter blevet sendt hjem før tid på
grund af doping. Den helt store
dopingskandale er udeblevet, men
alligevel vidner sagerne om, at de
ulovlige præparater stadig florerer
i professionel sport.
Men hvornår blev doping
egentlig en del af sportens verden,
vil en læser gerne vide.
»Jeg har hørt, at brugen af doping går rigtig langt tilbage, måske helt tilbage til de Olympiske
Lege i antikken. Er det rigtigt,
og i så fald, hvad dopede man sig
med?« spørger Mikkel Riis.
Vi bærer faklen videre til Birte
Poulsen, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet og
Myter om øgler, testikler og
magi
Om antikkens ypperste atleter
dopede sig, har længe været diskuteret. Både alkohol, urteudtræk
og svampe nævnes som mulige
dopingpræparater. Myterne er
mange: Atleterne spiste øglekød
tilberedt på en særlig måde, slugte
rå dyretestikler og drak magiske
trylledrikke.
»Men i bund og grund ved vi
ikke særligt meget om det, fordi
kilder fra dengang ikke omtaler
det,« siger Birte Poulsen.
»Vi har ikke belæg for at sige,
at sportsfolk dopede sig i den forstand, at det fik dem til at vinde.
Men de har givetvis indtaget specielle ting, fordi de troede, at det
ville få dem til at vinde,« siger
hun.
Dengang havde sportsfolk ikke
mulighed for at efterprøve stoffers gavnlige og præstationsfremmende virkninger. Derfor var der
heller ikke noget grundlag for at
kalde noget doping, selvom de muligvis har indtaget alverdens ting.
En del af de præparater, vi
i dag kalder doping, stammer
fra Sydamerika eller er kunstigt
frembragt, så de græske atleter
havde ganske enkelt ikke adgang
til den slags.
Doping: Fokus på kosten
Der findes dog enkelte beretninger om atleter, der har vundet efter at have indtaget en særlig kost.
»Ifølge den antikke lægeforfatter Galen, der skrev om de Olympiske Lege, vandt en spartaner
i 200-meterløb, efter han havde
levet på en diæt af figner,« siger
Birte Poulsen.
I de senere antikke Olympiske Lege voksede begivenheden
i både tilskuer- og deltagerantal,
og der blev skabt bedre forhold
for atleterne. De fik eksempelvis
tilknyttet en kok, så de kunne følge en diæt, der var tilrettelagt for
dem eller formodedes at give dem
ekstra kræfter.
Man ved, der foregik snyd
Det er altså usikkert, om atleterne
dopede sig. Men man ved, at der
har foregået snyd af den ene eller anden art under de Olympiske
Lege i antikken.
Det vidner en række statuer –
såkaldte Zanes – rejst til ære for
Zeus om. Baserne står der stadigvæk, og de kendes blandt andet
Faktaboks
De første Olympiske Lege,
man kender til, var i år 776 før
vor tidsregning.
De blev afholdt hvert fjerde år
ved helligdommen Olympia
ved byen Elis i Grækenland.
Alle de græske bystater var
repræsenteret med én atlet i
hver kategori. Der var omkring 40.000 tilskuere til
legene og formodentlig lige så
mange folk bag kulisserne,
såsom kokke, tjenestefolk og
prostituerede.
7
også fra den antikke forfatter Pausanias, der rejste rundt i Grækenland i andet århundrede efter vor
tidsregning.
»Hvis en atlet blev taget i at
snyde, så skulle vedkommende
for egne penge rejse en statue af
Zeus eller flere uden for det hellige område, hvor legene blev afholdt. Den skulle stå og vidne om,
at vedkommende havde snydt,«
siger Birte Poulsen.
Snyd var den ultimative skam
Hvis man vandt i en disciplin, fik
man kun en olivenkrans. Men når
man så vendte hjem til sin bystat,
blev man overdænget med hyldest
og hæder – og penge. Bystaterne
var stolte over at have en olympisk
vinder, så de fik statuer opført efter sig, eller de fik større pengebeløb: 500 drakmer eller lignende.
Hvis man blev taget i at snyde,
medførte det til gengæld fratagelse af den hæder, ære og formue,
atleter blev tildelt af deres bystat.
Enkelte blev endda også forvist
fra deres by.
Snyd kunne for eksempel være,
at man betalte andre atleter for at
tabe. Eller man stillede op for en
anden bystat end den, man var
født i. Det blev betragtet som den
værste form for snyd – en betragtning, professionelle klubfodboldspillere nok ikke deler i dag.
Det at vinde var lig med den
ypperste ære og rigdom, mens det
at blive taget i snyd var forbundet
med den størst tænkelige skam.
Moderne doping opstod i det 20.
århundrede
Ifølge Ask Vest Christiansen, der
forsker i doping ved Sektion for
Idræt på Aarhus Universitet, er
der to svar på, hvornår doping opstod.
»Det ene svar er, at man har
forsøgt at indtage præstationsfremmende stoffer siden antikken. Det andet er, at det opstod i
1960’erne, hvor det blev ulovligt,«
siger han.
Han forklarer, at det er svært
at tale om doping som begreb før
den tid, hvor man begyndte at teste for det og dermed gjorde det
ulovligt.
De tidligste beretninger om
forsøg med doping i moderne tid
lyder som en farlig leg med døden.
For eksempel indtog cykelryttere,
svømmere og boksere stoffer som
alkohol, stryknin, kokain og heroin.
»Amfetamin blev opfundet i
1920’erne, og det blev gjort ulovligt i 1960’erne, efter nogle cykelrytteres indtag af stoffet var begyndt at give bekymrede miner,«
fortæller Ask Vest Christiansen.
Siden udviklede man stofferne dianabol – et anabolt steroid – i 1950’erne, bloddoping i
1970’erne, væksthormon i 1985
og EPO i 1987, som sammen med
amfetamin udgør de fem store dopingpræparater og metoder.
Doping er altså absolut ikke
noget nyt. Så længe der har været
en lyst til at vinde, har der også
været en vilje til at snyde.
Vi takker Birte Poulsen og Ask
Vest Christiansen for deres svar
og Mikkel Riis for hans spørgsmål. Vi kvitterer med en fin, pillegrå Videnskab.dk-T-shirt.
www.videnskab.dk, 9. august 2012
8
1. Ni atleter er blevet sendt hjem, heriblandt
 en længdespringer
 en diskoskaster
 en cykelrytter
 en maratonløber
6. I antikken anså man det for snyd, hvis man
 fulgte en diæt af figner inden legenes start
 deltog i legene med tildækket overkrop
 stillede op for en bystat, man ikke var født i
 medbragte sine egne kokke og tjenere
2. Mikkel Riis er
 deltager ved de Olympiske Lege
 lektor i klassisk arkæologi i Århus
 medforfatter til Den Græske Olympiade
 læser af Spørg Videnskaben
7. Præstationsfremmende stoffer blev til
doping, da
 der var for mange, som anvendte dem
 man begyndte med bloddoping
 amfetaminen blev opfundet
 det blev ulovligt at bruge dem
3. I antikken kunne hver græsk bystat sende
 én atlet i hver kategori
 40.000 atleter i hver kategori
 én atlet til tre kategorier
 40.000 folk bag kulisserne
4. Der er myter om, at atleterne for at vinde
 slugte rå dyretestikler
 spiste råddent mammutkød
 levede på diæt af figner
 drak af de olympiske kilder
5. Hvis atleterne blev taget i at snyde, skulle de
 forlade Grækenland for altid
 rejse en statue til ære for Zeus
 forlade det hellige område
 rejse rundt i Grækenland
8. Dianabol er
 en slags amfetamin
 en form for bloddoping
 et anabolsk steroid
 et af antikkens stoffer
9. Artiklen er skrevet på baggrund af
 et spørgsmål fra en læser
 en stor dopingskandale
 et nyt forskningsprojekt
 en nylig bogudgivelse
10. Af artiklen kan man lære, at
 doping kun har fundet sted i nutiden, men altid
været ulovligt
 man ikke kan svare entydigt på, hvornår doping
er opstået
 præstationsfremmende stoffer kun stammer fra
Sydamerika
 antikkens atleter slet ikke kendte til præstationsfremmende stoffer
9
Læs kommentaren Lad mig dog være fed i fred, og sæt kryds foran det ord eller udtryk i parenteserne, som
passer bedst i sammenhængen.
Se hvordan i eksemplet i første afsnit.
Lad mig dog være fed i fred
af Chris Bjerknæs, farvehandler
Vi har aldrig gået så meget op i
slankekure, motionscentre og slankepiller
som i disse tider. I det ræs har jeg altid
været den store ( vinder,  helt, 
taber,  succes). Jeg vejer nemlig for
meget, alt for meget. I dag prøver jeg som
en sindssyg at undskylde for, at jeg er tyk,
for min belastning af samfundet, for mit
behov for mad og for min eksistens. Jeg
vil blot bede om, at vi tykke må være her –
i hvert fald bare lidt endnu.
Jeg lever i en verden, hvor vi ser op til udmagrede
anorektiske modeller og idoler, som er voldsomt (
overvægtige,  underernærede,  undertippede, 
overmættede). Mediebilledet er fuldt af
sundhedsprogrammer og sundhedsidealer, der får os til
at blive helt forpustede.
Jeg lever i en verden, hvor man tilbeder en size 0, og
tykke mennesker er dumme. Vi har aldrig tidligere gået
så meget op i slankekure, skyr, motionscentre, crossfit,
speltkerner, slankepiller og kalorietællere, som vi gør
nu. Vi lever ikke i nuet, men i den fremtid, vi gerne vil
opnå, det er menneskers lod. Det stopper aldrig!
Vi er mange danskere, der ( vejer,  taler, 
løber,  sover) for meget, og efterhånden er det
blevet en fedmeepidemi. Mange lever ulykkeligt i deres
krop, for aldrig før har der været så mange krav til,
hvordan man bør se ud. Den ene dag er kaffe farligt,
den næste dag vand, en tredje riskiks – og hvad mon
der sker i morgen? Føde- varestyrelsen er netop
kommet med deres nye kostråd, og aldrig før har listen
været så lang og så udførlig. Værsgo og spis.
Velkommen til sundhedsidealet!
Jeg har vejet for meget, siden jeg var ganske lille,
kun af brudt af et ophold på julemærkehjem og fire
magre år. Jeg har kæmpet med min vægt side om side
med andre ulykkelige børn, der ligesom jeg selv blev et
let offer i skolegården. At veje for meget i
barndommen er ikke sjovt. Jeg dyrkede sport flere
10
gange ugentligt og var en af skolegårdens flittigste til
fodbold, men alligevel kom ( angsten,  sveden, 
tankerne,  kiloene) snigende; maden var forkert.
Min mor havde ikke midlerne eller kræfterne eller
overskuddet, så færdigretterne, de lette løsninger, var
hverdag.
Da jeg blev ( ældre,  tyndere,  modigere,
 stærkere), gjorde mediebilledet og omgivelserne
mig bevidst om, hvordan man burde se ud, og hvordan
man ikke burde se ud. Det var yt at veje for meget.
Det er det stadigvæk. Det er et no-go og et tabubelagt
emne, så naturligvis stilede jeg i mine teenageår efter
at være veltrænet – være som alle de andre. Vi bar alle
rundt på den samme drøm om vores kroppe og vores
liv, som omgivelserne formede for os, og som vi
sugede til os. Min generation gør det stadig og har lært
det helt fra barnsben af.
Det var et helvede at være fed, det var frygteligt. Jeg
var konstant bagud på point, vaskebrættet kom aldrig.
Jeg nåede aldrig målet, bortset fra i korte perioder, før
( badevægten,  stemningen,  træningen, 
muskelstyrken) atter nåede nye højder. Alle de andre
fik bredere skuldre og større ( kinder,  maver,
 overarme,  hjerner), jeg blev også bredere og
større, bare ikke som dem.
I dag har jeg tabt kampen for en stund, det er
ulykkeligt at indrømme. Men i dag er jeg (
lykkelig,  slank,  ulykkelig,  mindre). I dag er
jeg glad for min vægt, alle sundhedsidealer har jeg
lagt fra mig. Jeg hviler i mig selv og i min krop, jeg er
glad for at spise lidt ekstra og tænker ikke det store på,
om der står 110 eller 115 kilo, når jeg træder op på
badevægten.
Men det har været en lang rejse, en rejse med selverkendelser. Det har været en rejse, der har lært mig at
beundre andre overvægtige, lært mig at ændre mit syn
på min og andres kroppe, lært mig at ( acceptere,
 foragte,  fornægte,  afvise), hvordan jeg ser
ud. Glæden er der, når alt kommer til alt – men kun for
en stund.
Jeg ved nemlig godt, at jeg er en last og en
belastning for velfærdssamfundet, og at jeg kommer
til at trække mere på sundhedssystemet end de fleste,
og jeg gør det oven i købet på et oplyst grundlag.
Egentlig er det moralsk forkasteligt, at jeg påtager
mig en byrde, som I andre højst sandsynligt kommer til
at betale for. Det kan ikke forsvares. Det er, når alt
kommer til alt, det eneste, der kan få mig væk fra
frikadellerne. Man kan vel ikke påstå, at man er en (
tyk,  uønsket,  dårlig,  god) samfundsborger,
hvis man bevidst pålægger fælleskabet byrder. Jeg
stiler efter at være en god samfundsborger, jeg smider
ikke skrald på gaden, jeg hjælper gerne kvinder med
barnevogne ud af bussen, og jeg hjælper gerne ældre
damer over vejen.
Det er vel i grunden enhver borgers pligt at gøre sit
bedste for det fælleskab og det land, man (
drømmer om,  tænker på,  befinder sig i,  rejser
til).
Jeg prøver som en sindssyg at undskylde for, at jeg er
tyk, for min belastning af samfundet, for mit behov
for mad og min eksistens. Jeg vil blot bede om, at de
tykke må være her, i hvert fald bare lidt endnu.
Vi har ikke haft det for fedt, og skal vi virkelig
undskylde for det?
Jeg lever et liv i nuet, jeg lever med min overvægt.
Hvis jeg selv kan magte det, kan du så også – og lade
mig være i fred?
Politiken, 28. september 2013
1
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001