Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 19. marts 2014 Tilstede: Camilla Hyttel, Rikke Koudahl, Peter Foghmar, Steffen Pedersen, Helle Dam Gersbøll, Afbud: Maria Kondor, Helle B. Krogh, Karen B. Hjort, Dorthe Hansen, Jette Rask, Kathrine Kærsgaard, Jan Andersen. Første del af mødet havde besøg af bestyrelsen for Mariagerfjord Pigekors støtteforening. Bestyrelsen fortalte om støtteforeningens arbejde. Støtteforeningen er udsprunget af et forældreråd, der blev nedsat i koret 3. år. I 2010 blev arbejdet mere formeldt med vedtægter mv., bl.a. for at kunne udnytte nogle støtte- og tilskudsmuligheder. I dag har Støtteforeningen for Mariagerfjord Pigekor også et CVR-nummer. Foreningen holder 8-10 møder om året og Signe Sørensen deltager i alle møder. Foreningen er involveret i storset alle arrangementer – dog udelukkende på det praktisklogistiske plan (herunder også økonomisk). Det vil føre for vidt, at refererer alle de mangeartede berøringsflader, aktiviteter og resultater, der udspringer fra den meget aktive forening. Skulle man være interesseret i yderligere information, kan man rette henvendelse til forkvinden Hanne Andreassen (hanne@pigernes-kro.dk) Herefter overgik man til den egentlige dagsorden. 1. Godkendelse af referat fra d. 8. januar 2014 Godkendt 2. Bestyrelsens sammensætning Fra Byrådet er udpeget: Jette Rask og Jan Andersen. Steffen Pedersen er nyvalgt forælderepræsentant. 3. Økonomi a. Budget gennemgang Budget udleveret og gennemgået. b. Nye tiltag Mariagerfjord Teatertalentlinje I samarbejde Himmerlands Teater udbydes til august, en 2 årig Teatertalentlinje. Linjen bliver en del af Ung Teatertalent Nord, der er et samarbejde med Limfjordsteatret, Vendsyssel Teater, Hjørring Musiske Skole, Aasen, Himmerlands Teater og Mariagerfjord Kulturskole. Mariagerfjord Teatertalentlinje optager 6 elever. Der modtager instruktion i det sceniske, solo som ensemble. Sang undervisning, SSB, kor, dans, teaterfægtning og meget mere. Ung Teatertalent Nord tilbyder de unge talenter en række uge og weekend forløb samt 2 festivaler. Projektet er støttet af Kulturaftale Nordjylland med kr. 500.000 over 3 finansår. Gavekort til alle nyfødte børn i Mariagerfjord Kommune Sundhedsplejen tager gavekort (omtalt på sidste møde) med ud fra 1. maj 2014. Opstart af undervisning sker ved opstart ny sæson. Strygerskolen Der er startet 11 nye celloelever – lærer er Gunilla Odsbøl Mariagerfjord Korskole Mariagerfjord Korskole opstartes i den kommende sæson. c. Elevator Der er gang i projekteringen, og vi håber på elevatoren er klar til undervisningsstart i september. 4. Skolereform – drøftelsespunkt Finn orienterede om arbejdet i arbejdsgruppen. Der var en drøftelse af emnet. 5. Markedsføring af ny sæson Finn fremlagde følgende oplæg omkring markedsføring i forbindelse med tilmelding til og opstart af den kommende sæson: Vi har haft et møde med en marketingskonsulent fra Nordjyske. o Nordjyske forslå følgende her-og-nu markedsføring vedr. tilmelding 4 x halvside i Hobro avis og Hadsund avis i maj (pris kr. 5.000 pr. ½side) et antal spots i ANR-Mariagerfjord (pris ca. 7.200) link via Nordjyskes hjemmeside Nordjyske vurderer, at en brandingkampagne koster min. Kr. 50.000 hvis den skal have reel virkning o o o o o Andre muligheder: Postkort til alle børn i kommunen (pris kr. 7.000-10.000) Plakat til alle skoler, biblioteker mv. (pris ca. kr. 4.000) A3 husstandsomdelt (pris ca. kr. 45.000) Facebook annoncer (anslået udgift ca. kr. 5.000) Forældre- og elevintra på skolerne (gratis) Bestyrelsen foreslår at ledelsen arbejder videre med en løsning a la 4 x ½-sider og postkort til børn og at fokus udelukkende er på tilmelding. 6. Ledelsen informerer: a. Billeder fra Kunstsamlingen til udsmykning i Christiansgade er kommet og vil snarest blive hængt op. Så får vi se om det er det rigtige for huset. b. Akustikregulering af lederkontor og undervisnings- og mødelokalet er nu afsluttet. c. Margrethe Hodgson ansat i projektstilling (omtalt på sidste møde) som korproducent frem til sommerferien. d. Tur til Bábolna: 38 unge fra Kulturskolen og ungdomsskolen samt 5 ledere besøger vores ungarske venskabsby d. 12.-17. april. e. Pigekorets tager på Danmarks turne til april og giver 2 Gallakoncerter d. 3. maj (er en del af festugen). f. Billedkunstlærerne og Henrik har haft et godt møde med ledelsen og billedkunstunderviserne på Hadsund skole. Fra næste sæson vil vores billedkunstundervisning foregå i det meget fine faglokale på skolen. g. Festugen. Festuge i børnehøjde Gunilla Odsbøl (cellolærer) laver 10 koncerter i børnehaver 4 dage med musik og billedkunst for børnehavebørn på Kulturskolehuset. Koncert med elever fra GRADUS onsdag den 7. maj. Billedlinjen laver Fodspor i Byen (forskellige installationer i Hadsund, Mariager og Hobro i løbet af ugen). KULTURLIGVIS (Kulturskolens store Gallakoncert) afholdes den 10. maj kl. 16.00 på Mariagerfjord Gymnasium i Hobro. 7. Evt. Næste møde ændres fra 4. juni til 27. maj (Camilla kan ikke komme)
© Copyright 2024