PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København
Folkeuniversitetet i København Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn FORÅR 2012 Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at lære noget nyt. Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 600 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10 uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller måske blot en lørdag. Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet med at skrive en linjeopgave. Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge. Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende. Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle. Folkeuniversitetet i København Hvad er Folkeuniversitetet? PROGRAM FORår 2012 Ønsker du at blive klogere på religionsvidenskaben? Her er to forslag, og du kan læse mere på side 18 og 92 om andre religionsvidenskabelige kurser og forelæsninger RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt, Københavns Universitet Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham. Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set på kønsroller og samfund? City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale muslimer og politisk islam Hold 1002: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Folkeuniversitetets Studieledere Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich Gymnasielærer Antropologi og etnografi Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen Nationalmuseet Geologi Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge Statens Naturhistoriske Museum Geologisk Museum Arkitektur og design Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild Det Informationsvidenskabelige Akademi Historie Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Afdeling for Historie Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Botanik Lektor, dr. scient. Poul Møller Pedersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Jura Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Juridisk Forskningsområde Dansk sprog Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Filmvidenskab Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og Medievidenskab Filosofi Lektor, mag.art. Poul Lübcke Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Filosofi Forhistorisk arkæologi Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen Nationalmuseet Kunsthistorie Mag.art. Mette Wivel Litteraturvidenskab Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Matematik Lektor, ph.d. Thomas Bolander Danmarks Tekniske Universitet Institut for Informatik og Matematisk Modellering Musikvidenskab Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen Husumvold Kirke Nærorienten Lektor, mag.art. Jørgen PodemannSørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Tværkulturelle og Regionale Studier Carsten Niebuhr Afdelingen Psykologi Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas Alrik Sørensen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Psykologi Religionshistorie Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling for Religionshistorie Retorik og kommunikation Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Kristine Marie Berg Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Sociologi Lektor, mag.art. Allan Madsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Statskundskab Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Teologi og religion Forskningslektor lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Økonomi Lektor, cand.polit. Lise Lyck Copenhagen Business School Center for Tourism and Culture Management Lad videnskaben inspirere dig Folkeuniversitetet i København er en verden af spændende viden for dig, der ønsker at få din horisont udvidet. Her kan du opleve nogle af landets dygtigste forskere og førende eksperter fortælle om det emne, de brænder allermest for. Uanset om du er til kunsthistorie, astronomi, musik eller noget helt fjerde, er der helt sikkert et af de mere end 400 kurser og forelæsningsrækker i dette katalog, som du vil synes om. Der er hverken adgangskrav eller eksaminer på Folkeuniversite tet. Den eneste forudsætning for at deltage på vores kurser er, at du har lyst til at fordybe dig i et videnskabeligt emne. Velkommen til forårssemestret – vi starter d. 6. februar. Bente Hagelund Rektor FORORD 1 Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Konference på Det Kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Sommerkurser · Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Kurser på fremmedsprog / Courses in foreign languages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Tilmeldingskupon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Giro-kort til betaling og tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 K o n fe r e n ce Hold 1102 på d e t ko n g e l i g e b i b l i ot e k Ekstremisme og eksklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 S tj e r n e st u n d e r Hold 1103, 1106 Hold 1104 Hold 1105 De store bogtyverier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2 INDHOLDSFORTEGNELSE L i nj e st u d i e r Teologi og religion Hold 4069 Hold 5219 Hold 5222 Teologi Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Gud er død: klassisk religionskritik genlæst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kirke og stat i Danmark, Europa og USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hold 4065, 4072 Hold 5212 Hold 5213, 5061 Hold 5214 Hold 5215 Hold 5216 Religionsvidenskab Asiens religioner: hinduismen, buddhismen og kinesisk religion (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Døden som bevidsthedsrejse: en sammenligning af forskellige religioners dødsopfattelse . . . . . . . . 17 Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Sekter, kættere og hedninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Himmelrejser, indvielser og søgen efter guddommelig sandhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Nordic Mythology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Naturvidenskab Hold 4008 Hold 5029 Hold 5030 Hold 5031 Hold 5032 Hold 5033 Hold 5035 Astronomi Astronomi fra A-Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Big Bang-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 The Big Bang Theory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Galakser og storskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Astrobiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Danske dysser og jættestuer “decoded” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Galaksers oprindelse og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5036 Hold 5037 Biologi Hvad er økologisk bæredygtigt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Klimaforskning og glaciologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5038 Hold 5039 Botanik Danmarks græsser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Marine makroalger: biologi og udnyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hold 4073 Fysik Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 4017 Hold 5064 Hold 5065 Geologi Bjergarter, mineraler: deres dannelse og udbredelse. (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Grundfjeldet i Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Skrivekridtet i Danmark og dets fossiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 4070 Matematik Det matematiske grundlag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Samfundsvidenskab Hele vejen rundt om SKAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 4005 Hold 5011 Hold 5012 Hold 5014 Hold 5010 Hold 5009 Antropologi og etnografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kulturel mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hjemstavn og storby i Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 De nordamerikanske indianere: fra fortid til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 På kryds og tværs i Knud Rasmussens slædespor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hvorfor er danskerne så sære? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Why are the Danes the way they are? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hold 4032 Hold 4031 Hold 5095 Hold 5094 Hold 5096 Jura Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Introduction to Danish Law (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling (emnekursus) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Konflikthåndtering og forhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Familieret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5204 Hold 4060, 4061 Hold 4062, 4063 Hold 5205 Hold 5206 Hold 5207 Hold 5208 Hold 5209 Hold 5210 Hold 5211 Psykologi Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Angst: symptomer, årsager og behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Det moderne parforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Folkedrabets psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Religionspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 4068 Sociologi Sociologiens moderne klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 4059 Hold 4058 Hold 5181 Statskundskab Politisk idéhistorie og politiske ideologier (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hvordan ved vi, om vi ved noget? Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Danish political system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 5320 Uddannelsesvidenskab Kritik af selvforvaltningens pædagogik: nye veje i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hold 4071 Hold 5223 Hold 5224 Økonomi Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Den finansielle sektor, bankkriser og bankpakker og deres påvirkning af samfundsøkonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Idéhistorie og filosofi 4 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4018, 4019, 4020 Hold 4021, 4022 Hold 4023, 4024 Hold 4025, 4026 Hold 4027, 4028 Hold 4029, 4030 Hold 5081 Hold 5082 Hold 5083 Hold 5084 Hold 5085 Hold 5087 Hold 5088 Hold 5089 Hold 5093 Hold 5091 Idéhistorie Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . . 31 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . 32 Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Gud i filosofien: fra Platon til Heidegger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Lidelsens problem: fra oplysningstiden til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Det gode liv i det gode samfund: demokratisk fællesskab hos Aristoteles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 De mange oplysninger: den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Thomas Manns Hans kongelige Højhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Havens idéhistorie: et sted for sansning og tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Shakespeare Mysteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Eksotisk orient: fra modefænomen til hadeobjekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Heideggers kritik af humanismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Mennesket og Eros: Platons Symposion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hold 5092 Hold 5090 Nietzsches Således talte Zarathustra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hold 4013 Hold 4014 Hold 4015 Hold 5053 Hold 5054 Hold 5055 Hold 5056 Hold 5227 Hold 5228 Hold 5057 Filosofi Nyere tids filosofihistorie: fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Det gode liv: velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Etik og politisk filosofi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Frihed og autenticitet: eksistentialismens menneskesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Moderne videnskabsteori og teorier om videnskab i filosofisk belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Introduktion til Heideggers Væren og tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Det græske verdensbillede: de gamle grækeres filosofi og livssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Mystikeren Martinus: alternative tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Søren Kierkegaards værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kunsthistorie Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Rend mig i finkulturen: folkelighed og ungdomsoprør i dansk kunst 1950-1980. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Postmodernisme og nutidskunst: den internationale kunstscene 1970-1990. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Amerikansk kunst 1860-1900: borgerkrig og genopbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Proletariat, bourgeoisie og kapitalister: kunst og arkitektur på Christian IX’s tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Sen guldalder, nationalromantik og realisme: dansk malerkunst 1850-1890. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag . . . . . . . . . . . . . . 41 Danske familieportrætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Jens Juel: en oplyst maler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hadrians og Julius’ Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Dansk kunst fra symbolisme til Cobra (1890-1950) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Dansk kunst 1890-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Højrenæssance og manierisme: 1500-tallets kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Ny objektivitet og kunsten i Tyskland i 1920’erne og 30’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Bauhaus 1919-33: kunst, kunsthåndværk og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Hverdagsting som verdenskunst: Stilleben fra ca. 1600 til vor tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden 1880-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Tysk kunst efter 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Alle tiders skulpturer i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Til gudernes ære og folkets underholdning: sport og cirkus i billedkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Skulpturen i fem perioder på fem museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Tysk ekspressionisme II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kunst til tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Danmarksbilleder: fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4033, 4034, 4035, 4036 Hold 4037, 4038, 4039 Hold 4040, 4041, 4042 Hold 4043, 4044 Hold 4045 Hold 5097 Hold 5098 Hold 5099 Hold 5100 Hold 5101 Hold 5102 Hold 5103 Hold 5104 Hold 5105, 5106 Hold 5107, 5108 Hold 5109 Hold 5110 Hold 5111 Hold 5112 Hold 5113 Hold 5114 Hold 5115 Hold 5116 Hold 5117 Hold 5118 Hold 5119 Hold 5120 Hold 5121 Hold 5122 Hold 5123, 5124 Hold 5125, 5126 Hold 5127, 5128 Hold 5130, 5131 Hold 5132 6 Hold 5133 Hold 5134 Hold 5135 Hold 5136 Hold 5328 Hold 5137 Hold 5138 Hold 5139 Hold 5140 Hold 5141 Hold 5142 Hold 5143 Hold 5144 Hold 5145 Hold 5147 Hold 5148 Hold 5149 Hold 5150 Hold 5151 Hold 5063 Hold 5146 Hold 5152 Hold 5153 Hold 5154 Hold 5155 Hold 5156 Hold 5157 Hold 5158, 5159 Hold 5160 Hold 5162 Eget atelier: kvindelige kunstnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Kunst og hjerne: introduktion til neuroæstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kunsten og arkitekturen i renæssancens Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Renæssancen i Norditalien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Fra renæssancen til romantikken i spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya . 48 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Danmarks kalkmalerier o. 1100- o.1380 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Vincent van Gogh og hans kreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Kunsten i Paris fra Manet til den unge Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Islamisk kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Fra klassisk dannelse til sporting life. Den engelske herregård fra 1700-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Post-impressionisterne og den indre virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Kaliffens Huse: tidlig islamisk kunst fra Mekka til Bagdad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Intimiteten i Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Michelangelo & Co.: italiensk freskomaleri 1500-50 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris 1850-1890. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Se på guldalderen i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Dialogen Danmark-Frankrig i billedkunsten 1730-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kunsten i naturen, naturen i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 INDHOLDSFORTEGNELSE Musik, film og teater Hold 4052 Hold 4053 Hold 4054 Hold 4055 Hold 4051 Hold 5187 Hold 5174 Hold 5175 Hold 5176 Hold 5177 Hold 5178 Hold 5179 Hold 5180 Hold 5182 Hold 5183 Hold 5184 Musikvidenskab Elementær musikforståelse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Udvidet musikteori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Folkemusik 1: den europæiske mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Folkemusik 2: rytme, takt og tempo (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Jazzens udtryksformer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Musikkens historie: indblik og overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Operaklassikere: Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden skygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Musikken i det moderne rum og den digitale tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Den franske sangskat fra Yves Montand til vore dage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kendte dirigenter fortolker Mahler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Fyraftensopera: optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Fra barok til klassik (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Popmusik og hofmusik i middelalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Den livsfarlige 9. symfoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Krigens musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tysk og østrigsk musik fra 1900 til 1940 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Optakt til Athelas New Music Festival 21.-27. maj 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Benjamin Brittens Albert Herring i forbindelse med premieren på Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Prokofievs Krig og fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Verdis ukendte operaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Parsifal i forbindelse med Operaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Napoli: en kulturel smeltedigel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Grand Opéra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 From late romanticism to serial music . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Iberian music in the Renaissance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Musikkens historie fra middelalder til jazz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Puccinis operaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss . . . . . . . . . . . . . 61 Strauss’ orkesterværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 4010 Hold 4011 Hold 4012 Hold 5043 Hold 5044 Hold 5045 Hold 5046 Hold 5047 Hold 5048 Hold 5049 Hold 5050 Hold 5051 Hold 5052 Filmvidenskab Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Filmens virkemidler (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Akira Kurosawa: tradition og modernitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Howard Hawks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Film Noir fornyet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Kirk Douglas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Fra neorealisme til dekadence: italiensk film mellem 1945 og 1970 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Billy Wilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Andrej Tarkovskij: filmkunstens mystiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63 Ib Schønberg: en dansk stjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 En personlig rejse gennem den amerikanske films historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Forbrydelse og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Hold 4050 Hold 5172 Hold 5173 Hold 5325 Hold 5326 Teatervidenskab Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Strindbergs dramatik og teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Klassikere og kærlighed på teaterscenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Revy og sommerteater i Danmark i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Historie Hold 4001, 4002 Hold 4003 Hold 4004 Hold 5001 Hold 5002 Hold 5003 Hold 5004 Hold 5005 Hold 5006 Hold 5129 Antikken Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Antikken i dag: arven fra antikken (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Den byzantinske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Kristendommen i senromersk tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Bag demokratiets facade: Athen i klassisk tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 De gode kejsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Græske og romerske historikere: at lære af historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hellenisme: fra Alexander til Augustus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Hvorfor en ny Platon-oversættelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5185 Hold 5186 Hold 5188 Hold 5189 Hold 5190 Hold 5191 Hold 5192 Hold 5193 Hold 5194 Hold 5195 Hold 5196 Hold 5197 Hold 5198 Hold 5199 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5007 Hold 5008 Antikken i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Carl Jacobsen og Bryggeren som mæcener og bygherrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Hold 4016 Hold 5058 Hold 5059 Hold 5060 Forhistorisk arkæologi Fantastiske forfædre (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktuel arkæologi på Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vikingerne på hjemmefronten: hjemlige spor af fremmed indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Store dragedræbere: Beowulf, Sigurd og Sankt Michael . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hold 4074 Hold 5066 Hold 5067 Hold 5068 Hold 5069 Hold 5070 Hold 5071 Hold 5072 Hold 5073 Hold 5074 Hold 5076 Hold 5075 Hold 5077 Hold 5078 Hold 5079 Hold 5080 Historie Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Danskerne på Guldkysten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Den Første Slesvigske Krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Kampen om Det hellige Land: konflikten mellem jøder og arabere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Den 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kirke og kongemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Det romerske imperium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kvinde og slave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Preussens korte historie 1701-1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 En nation som verdensmagt: USA’s historie 1945 til Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Enevældens Danmark 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Romerske revolutioner og borgerkrige: republikken i Ciceros spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Dronning Margrete og Kalmarunionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 5225 Hold 5226 Hold 5229 Hold 5230 Hold 5231 Hold 5232 Hold 5233, 5234 Hold 5235 Hold 5236 Kulturhistorie Spanien: imperie, borgerkrig og myte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Mad, kultur og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Fransk kunst og kultur: et historisk tilbageblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Nordirland: delt samfund, delt kultur på en delt ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Nordkorea: det nordkoreanske paradoks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Latinamerika i opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Berlin: en kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Da Rom var verdens hersker: en tidsrejse til oldtidens Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Russisk kultur og litteratur i Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Hold 4056 Hold 4057 Hold 5200 Hold 5201 Hold 5202 Hold 5203 Nærorienten Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Iraks oldtid (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Hieroglyffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Tyrkiets oldtid fra Hittitterriget til Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Romerne i Ægypten og Ægypten i Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Nutidig islam og genopfindelsen af traditionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Hold 4046, 4047 Hold 4048 69 69 69 69 Litteraturvidenskab Litterær analyse: novellen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Litterær periode 2 (1835-1870): fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Fra Enquist til Knausgård: det religiøse som tema i en række senmoderne romaner . . . . . . . . . . . . . . 78 Ernest Hemingway: manden, mennesket, myten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Romananalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Den modernistiske novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Læsninger i Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Danmark i krig: i romaner, på film og i journalistisk debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Skønheden: som idé og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Goethes Faust . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Italiensk tekstlæsning: Cavazzonis komiske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 At rejse er at leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Karen Blixens Nordsjælland: tekster og steder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Fransk tekstlæsning: Françoise Sagans liv og forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Karen Blixen som essayist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Céline: Rejse til nattens ende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 ”Dobbelt identitet” i Tahar Ben Jellouns forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Camus’ engagement i Algier-krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Heinrich von Kleists fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Tanker om fritid i dansk og amerikansk fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Fra frihed til vanære hos Franzen og Coetzee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Francesco Petrarca: digter og tænker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Jonathan Franzen: Korrektioner og Frihed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Tysk tekstlæsning: sprog og Heimatkritik i Østrig efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 Deux portraits de femmes âgées. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Virginia Woolf and her After-Life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Hold 4009 Hold 5040 Hold 5041 Hold 5042 Dansk sprog Det sociale sprog (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Bag om sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Når sproget springer i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hverdagens metaforer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hold 4066 Hold 4067 Hold 5217 Hold 5218 Retorik og kommunikation Mundtlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Mundtlig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kommunikationens takt og tone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Arkitektur og design Hold 4006 Hold 4007 Hold 5015 Hold 5016 Hold 5017 Hold 5018 Hold 5020 Hold 5021 Hold 5023 Hold 5024 Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Designhistorie fra antikken til 1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Fra Valhal til Paradis: dansk kunst- og arkitekturhistorie fra stenalder til middelalder. . . . . . . . . . . . . 86 Design og arkitektursproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Venedig: Adriaterhavets dronning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Designforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 De store arkitekter er også mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Bilens designmæssige genfødsel i 30’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hvad er arkitektur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Fra catalansk modernismo til spansk avantgarde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4049 Hold 5163 Hold 5164 Hold 5165 Hold 5166 Hold 5168 Hold 5169 Hold 5170 Hold 5062 Hold 5167 Hold 5161 Hold 5312 Hold 5311 Hold 5013 Hold 5313 Hold 5314 Hold 5315 Hold 5316 Hold 5317 Hold 5318 Hold 5322 Hold 5324 Hold 5323 Hold 5319 Hold 5321 Hold 5171 Hold 5025 Hold 5026 Hold 5027 Hold 5028 Historicismen i den københavnske arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Dansk herregårdsarkitektur i historicismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Verdens Syv Underværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 F o r e l æ s n i n gs r æ kk e r Teologi og religion Hold 1001 Hold 1003 Hold 1004 Hold 1005 Hold 1006 Hold 1007 Hold 1008 Hold 1009 Hold 1010 Teologi Slavoj Žižek: en teologisk introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Mennesket i Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Teologernes Dostojevskij . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Det Gamle Testamente i den kristne Bibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Håb, etik og teknologiske fremtidsdrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 (U)synlighed i den protestantiske tradition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Når Bibelen bliver genskrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Jesus til tiden, hver tid sin Jesus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Hold 1002 Religionsvidenskab Radikale muslimer og politisk islam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Sundhedsvidenskab 10 Hold 1082 Hold 1083 Hold 1091 Knogleskørhed (osteoporose) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Retsmedicin i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Sundhedens grænseland: er vi på vej mod et nyt paradigme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 INDHOLDSFORTEGNELSE Naturvidenskab Hold 1080 Nobelprismodtagerne 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hold 1094 Hold 1079 Astronomi Astronomi fra rummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hold 1084 Botanik Biosemiotik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hold 1077 Hold 1097 Fysik og kemi Livets kompleksitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 På opdagelse i partiklernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hold 1078 Geologi Danmarks kyster: kampen mellem land og hav før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Samfundsvidenskab Hold 1016 Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Hold 1101 Antropologi Ind i fortællingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hold 1081 Jura Grundlæggende miljøret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hold 1011 Uddannelsesvidenskab Aktuelle temaer i nutidens pædagogisk-psykologiske forskning og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hold 1074 Hold 1075 Økonomi Ud af den økonomiske krise, og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Vækst: Hvorfor/hvorfor ikke? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Filosofi Hold 1012 Hold 1013 Hold 1014 Hold 1015 Fem store opgør i europæisk idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra menneske til overmenneske? Nietzsches filosofi mellem fakta og myte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jean-Jaques Rousseau (1712-78): i anledning af 300-året for hans fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det moderne menneskes vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 Kunsthistorie Hold 1092 Hold 1093 Hold 1090 Hold 1095 Hold 1098 Hammershøi og Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Europæiske nedslag i kunsthistoriske sammenhænge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Dronningen og kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Japans porcelænshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Gadekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Musik, film og teater Musikvidenskab ”Lyden af maleri.” I krydsfeltet mellem musik og billedkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Satire og sort humor hos Bob Dylan i tresserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Nye veje for musik og kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Hold 1068 Hold 1064 Film- og teatervidenskab Rene billeder: fem mesterværker uden snak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Dansk teaterhistorie: fra før til nu og tilbage igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Historie Hold 1085 Hold 1086 Hold 1087 Hold 1088 Hold 1089 Hold 1052 Antikken Ansigt til ansigt med antikkens kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104 Sport i det antikke Grækenland og Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Dannelsesidealer fra Homer til Augustin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Platons Samlede Værker bind III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Filosofferne før Sokrates . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Antikke verdensbilleder: kosmologi, astronomi og naturlære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1069 Hold 1070 Hold 1071 Historie Preussen: myte og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 ”For Gud og Vort Land.” Danskere i den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Danske kommunister: Portrætter af Børge Thing, Mogens Fog, Børge Houmann, Ib Nørlund og Carl Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Hold 1041 Magtens Pris: Thorvaldsen, Alexander den Store og Napoleon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Hold 1034 Kirkelig Heraldik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Hold 1033 Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Hold 1024 I flugtens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Hold 1023 Krims historie: fra antikken til moderne tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Hold 1019 1. verdenskrig: Den Store Krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Hold 1043, 1044, 1045, 1046, 1047 Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109 Hold 1099, 1100 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Hold 1039 Hold 1056 Hold 1035 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Kulturhistorie Hold 1055 Bæredygtige kulinariske tendenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Hold 1021 Introduktion til Bhutans kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Hold 1042 Tyske nationalmyter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Hold 1057 Hvad enhver bør vide om russisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Hold 1058 Langs Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hold 1040 Portræt af Enevælden: fra højdepunkt til afvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hold 1022 Forstaden: fra modernitet til kulturarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hold 1054 Sikke et cirkus! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Hold 1053 Havetid: danske havers kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Hold 1049 Kejserriger, krigernomader, karavanekøbmænd og buddhistklostre på Silkevejen . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Hold 1051 100 års tanker om ligestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hold 1020 Rom: historie, kunst og kultur fra antikken til barokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hold 1036, 1037 Rundt om Borgen: vandringer på Slotsholmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hold 1026 Iran i fortid og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hold 1050 Verdens syv nye vidundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Hold 1025 Himalaya fra syd til nord: Fra Indien til Tibet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Hold 1027 Spaniens storhedstid og guldalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Hold 1018 Jødiske børn og unge i Tjekkoslovakiet før og under 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Hold 1017 Fløjlsrevolutionen 1989 i Tjekkoslovakiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Hold 1028, 1029, 1030, 1059, 1060 Gader og mennesker i København: historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Hold 1031, 1032, 1061 Vesterbros Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Hold 1048 A Jewish History of English Literature . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Litteratur, retorik og kommunikation Hold 1062 Hold 1063 Hold 1065 Hold 1067 Hold 1096 Litteraturvidenskab Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Helle Helles romaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Karl Ove Knausgårds Min kamp som skandinavisk vendepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Thomas Manns Tonio Kröger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Hold 1073 Hold 1066 Retorik og kommunikation Taleskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Nye veje i dansk grammatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Arkitektur og design Hold 1072 Dansk design: før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 S o m m e r ku r s e r · O v e r si gt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Ku r s e r på fr e m m e ds pro g / co u r s e s i n fo r e i g n l a n g uag e s Hold 5216 Hold 5030 Hold 5009 Hold 4031 Hold 5181 Hold 5146 Hold 5194 Hold 5195 Hold 5319 Hold 5321 Hold 1079 Hold 1016 Hold 1048 RELIGIONSVIDENSKAB – Nordic Mythology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 ASTRONOMI – The Big Bang Theory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 JURA – Introduction to Danish Law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 STATSKUNDSKAB – Danish political system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 MUSIKVIDENSKAB – From late romanticism to serial music . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in the Renaissance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 LITTERATURVIDENSKAB – Deux portraits de femmes âgées . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 LITTERATURVIDENSKAB – Virginia Woolf and her After-Life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 ASTRONOMI – Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 KULTURHISTORIE – A Jewish History of English Literature . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 F o l k eu n i v e r sit e tsko m it é e r på S j æ l l a n d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 S t u d i e r ejs e r Rom – den evige stad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Kulturrejse til Preussen og Weimar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Kulturrejse til Wien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Rundrejse til det klassiske Krim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Nordkorea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Oldtidens Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Peru. Kontrasternes land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Mayaernes land i Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Over verdens tag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Sommeruniversitet i Vestjylland – “Herregården Nørre Vosborg i tid og rum” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 13 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 9001 , 9002 Hold 9003 Hold 9004 Hold 9005 Hold 9006 , 9007 Hold 9008 Hold 9009 Hold 9010 Hold 9011 Hold 9012 Hold 9013 Hold 9014 Hold 9015 Konference på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek og Folkeuniversitet i København samarbejder for at fremme debatten og folkeoplysningen i Danmark. De to institutioner udbyder i foråret 2012 en række specialarrangementer. Første arrangement er konferencen Ekstremisme og eksklusion. Ekstremisme og eksklusion Hold 1102: onsdag 16-20.15 (1/2) – Er der grænser for det acceptable? – Kom og deltag i debatten Skal vi være åbne over for upopulære synspunkter, eller er der grænser for, hvad der er acceptabelt? Temaet fik fornyet relevans i debat ten efter de tragiske begivenheder i Norge i sommeren 2011. Vi spurgte os selv og hinanden, hvorfor det skete, og det fik os samtidig til igen at overveje ytringsfrihedens muligheder og be grænsninger. Er det en hård tone og fremmed fjendske ytringer, der genererer ekstre misme, som udmunder i vold og terror? Eller er det omvendt mere problema tisk med de politisk korrekte holdnin ger, der ekskluderer grupper, der ikke har de “rigtige” holdninger? D. 1. februar har du mulighed for at deltage i debatten. På konferencen Ekstremisme og eks klusion diskuterer en række politikere og personligheder dagens tema, og du får mulighed for at deltage i diskus sionen. Martin Krasnik (journalist på Weekendavisen og studievært på TV2 News) styrer debatten. Det kongelige Bibliotek 50 kr. Program 14 Konference på Det Kongelige Bibliotek 16.00:Kaffe og registrering 16.30: Velkomst ved kulturminister Uffe Elbæk Indledning ved moderator Martin Krasnik 16.45:Oplæg ved chefjurist Jacob Mchangama, Cepos ”Det er bedre at være åben over for upopulære synspunkter end at nedgøre dem.” 17.15:Underholdning 17.45:Oplæg ved politiker Trine Pertou Mach (SF) ”Et demokratisk samfund for drer vilje og pligt til at sige fra overfor ekstreme synspunkter.” 18.15:Pause (sandwich og vin) 19.00:Debat med salen og et panel med oplægsholdere og sam fundsdebattører 20.15:Afrunding Stjernestunder Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Køben havns Universitet og Folkeuniversitet i København. Anerkendte forskere og foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for alle interesserede. 3. Stjernestund / Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år Hold 1105: tirsdag 17-20 (17/4) Forelæsning om store bogtyverier. I for bindelse med forelæsningen bliver der en rundvisning, hvor du kan se nogle af de stjålne og senere tilbageleverede bø ger og andre af Det Kongelige Biblioteks klenodier. (Efter forelæsningen byder Det Kongelige Bibliotek på et glas vin.) 2. Stjernestund / Hjernen Hold 1104: onsdag 17.15-19 (7/3) Ved dr.med. Peter Lund Madsen Hvordan virker hjernen? Er der forskel på kvinders og mænds hjerner? Funge rer hjernen bedre eller dårligere med alderen? En inspirerende forelæsning om hjernens virkemåde og opbygning. Lær hvordan hjernen reagerer på for skellige påvirkninger – og hvordan du selv kan påvirke din hjernekapacitet. (Efter forelæsningen byder Universi tetsbiblioteket på et glas vin.) Kulturarvssalen på Slotsholmen, Søren Kierkegaards Plads 1 90 kr. Salen på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Nørre Allé 49 90 kr. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, Fiolstræde 1 90 kr. Hold 1106: torsdag 19-21 (23/2) Ved direktør Erland Kolding Nielsen Velkomst v. rektor Ralf Hemmingsen * Bygningens arkitektur v. professor Gregers Algreen-Ussing * Guldalderen v. direktør hos DSL Lasse Horne Kjældgaard * Musikalsk underholdning * Vin og snacks Fra 16-17 har du mulighed for at få en rundvisning i Universitetsfirkanten v. Ejvind Slottved 15 Stjernestunder 1. Stjernestund / De store bogtyverier Hold 1103: onsdag 19-21 (22/2) LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER PRÆSENSBEVIS Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige for kundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnska belige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i vi denskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdisci pliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbe vis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen ud stedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være ind stillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begræn set omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet in den for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linje studiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema – kontakt sekretariatet. Teologi 16 Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet Linjestudier TEOLOGI – Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) Hold 4069: 10 mandage 17.15-19 6/2-23/4) Ved adjunkt, ph.d. Britt Istoft og ekstern lektor, ph.d. Lars Kristian Vangslev Kursets første del gennemgår centra le problemstillinger i kirkehistorien. Vi starter med oldkirken, hvor kristendom men udvikler sig fra små religiøse for eninger til en organisation med faste institutioner og fast lære. Her spiller til blivelsen af Bibelen en central rolle. Ef ter en oversigt over middelalderens kri stendom, vil vi gå over til reformationen og den lutheranske protestantisme. Herefter vil fokus være på dansk kirkehi storie: 1600-tallets ortodoksi, 1700-tal lets pietisme og oplysningstid samt 1900-tallets vækkelser, især grundtvigi anismen og Indre Mission. Den systematiske teologi beskæfti ger sig med kristendommen som en fortolkningsramme for de store, eksi stentielle spørgsmål, idet den sammen tænker fagene bibelsk eksegese og kir kehistorie i en stadig dialog med især filosofien og litteraturen. I sidste del af kurset vil vi gennem læsning og gen nemgang af en række klassiske tekster stifte bekendtskab med det eventyrligt fascinerende ved den systematiske teo logi som en farverig vifte af elementært spændende svar på det moderne men neskes spørgsmål om Guds eksistens, lidelsens problematik, Jesu person og betydning, religion og samfund samt kristendommen som etisk norm. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI – Gud er død: klassisk religionskritik genlæst Hold 5219: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved cand.theol. Ingrid Ank “Religion er opium for folket”, sagde Marx. “Gud er en ophøjet faderfigur”, sagde Freud. “Gud er død”, sagde Ni etzsche. Men hvad gemmer der sig egentlig bag de berømte udsagn? Hvad var det for opgør, disse tænkere stod i, og hvad gjorde de op med? På kurset læser og diskuterer vi tekster (på dansk og i uddrag) af en række klassiske reli gionskritikere med hovedvægt på Feu erbach, Marx, Freud og Nietzsche. Sam tidig undersøger vi teksternes nutidige relevans; har de klassiske opgør med re ligionen sejret sig selv ihjel, eller inde holder de stadig en kritik, der bør tages til efterretning? Et tekstkompendium sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Religionsvidenskab Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen, Københavns Universitet RELIGIONSVIDENSKAB – Asiens religioner: hinduismen, buddhismen og kinesisk religion (grundmodul) Hold 4065: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) TEOLOGI – Kirke og stat i Danmark, Europa og USA Hold 5222: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Danmark har en tæt forbindelse mel lem kirke og stat. Ifølge grundloven skulle kirken have sin egen forfatning og styrelse, men det er aldrig sket. Fle re kommissioner har foreslået en selv stændiggørelse af folkekirken, men der har aldrig været enighed om en anden ordning. I kurset vil vi se på kirke og stat fra 1849 og til i dag. Folkekirken er i dag reguleret af folke tinget, som mange bakker op omkring som udtryk for en rummelig folkekirke med plads til indbyrdes vidt forskellige retninger. Også ikke-kirkelige kredse har støttet den nuværende ordning, da den giver staten kontrol med det reli giøse liv, da statslige tjenestemænd er nemmere at styre end private vækkel sesprædikanter. Internationalt er Dan mark en undtagelse, og i kurset vil vi sammenligne med andre lande og især USA´s skarpe adskillelse af stat og reli gion. Også i EU har Guds og religionens placering i EU-chartret været et kontro versielt tema. Vi vil også se på aktuelle forslag til en kirkeforfatning i Danmark. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Hinduismen har forbindelse direk te tilbage til de gamle Vedaer fra ca. 1500-1000 f.v.t., og Indien har dermed verdens ældste stadig aktive religiøse tradition. Vedatidens ildofferritualer var dog meget forskellige fra senere hinduisme, og først med Upanishade teksternes religiøse mystik dukker læ ren om karma og genfødsel op i den form, vi stadig kender i dag. Denne lære dannede baggrund for buddhismen i dens fortsatte opgør med den mate rielle verden – et opgør, der ligger til grund for buddhisternes klosterideal. I hinduismen blev idealet om forsa gelse senere forbundet med et aktivt liv i verden – blot dette liv blev levet i hengivenhed til en personlig gud. Kon fucianismen og daoismen i Kina går til bage til 4-500-tallet f.v.t., og begge er udsprunget af en søgen efter den rette “vej”, dao. Den udlægger de forskelligt og med vidt forskellige konsekvenser for individet, familien og staten, som i kinesisk religion er uløseligt forbundet med hinanden. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Døden som bevidsthedsrejse: en sammenligning af forskellige religioners dødsopfattelse Hold 5212: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved cand.theol., cand.mag. Tove Ahlmark Med udgangspunkt i C.G. Jungs egne erfaringer laves paralleller til forskel lige religioners opfattelser af død og dødsproces. Jung var selv ganske tæt på at dø, og under sin alvorlige sygdom foretog han en bevidsthedsrejse, som var på flere niveauer. Det højeste ville være at få indblik i, hvem han egentlig selv var. I verdens religioner findes lignende indhold i fortællinger, myter og ritualer. Døden er ofte beskrevet som en proces, der forløber over tid, både før og efter selve dødsøjeblikket. Eskimoernes my ter fortæller om en bevidsthedsrejse til andre egne. Buddhismen har fokus på døden med genfødsel som vigtigt ele ment og de såkaldte bardoer, mellem faser. I Islam er døden forbundet med himmel og helvede. Kristendommens har fokus på Jesu død og opstandelse. I undervisningen vil vi undersøge, om der bag forskellige religioners ydre for mer findes en fælles essens i død og dødsproces. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 17 Linjestudier Hold 4072: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, lektor, mag.art. Erik Reenberg, lektor, ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt, Københavns Universitet 18 Linjestudier Siden midten af 1800-tallet har kvinde kamp og kønsrolledebat i Vesten æn dret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underle gen og derfor måtte være underordnet ham. Men hvordan har de tre store mo noteistiske religioner set på kønsroller og samfund? I jødedommens klassiske skrifter er der et væld af aspekter. Det afgørende er det samfundsbæren de, som er bestemt af jødedommens grundvold: Pagten mellem Gud og det jødiske folk. Kvindens rolle er vigtig, men en anden end mandens. I kristendommen hvilede kvindesy net længe på den paulinske opfattel se af skabelsesordenen: At manden er Guds afglans, mens kvinden er man dens. I kirkens lange historie spillede også syndefaldsmyten ind. I islam er Koranen ofte tolket som, at mænd og kvinder er ligeværdige, men har for skellige roller. I praksis har mange mus limske samfund været stærkt mands dominerede, men i dag er forholdene overalt i støbeskeen. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Sekter, kættere og hedninge Hold 5214: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Christina Brøndsholm Andersen, Master of Arts I det 19. og 20. århundrede begyndte en masse forsvundne og glemte kristne tekster at dukke op i huler, klostre og grave i Ægypten. Fælles for teksterne er, at de på et tidspunkt er blevet stemplet som kætterske. Efter Jesu korsfæstelse omkring år 30 opstod kristendommen som en masse små sekter, der alle hav de forskellige tolkninger af historien om Jesus og af hans budskab. På kurset skal vi se på nogle af de tolkninger af Jesu budskab, der ikke blev en del af den vindende ideologi i den kristne kirke, der efter nogle hun drede år begyndte at konsolidere sig. Vi skal bl.a. se på Maria Magdalenes Evangelium, der kommer fra en gruppe der praktiserede ligestilling og havde kvin delige sektledere. Her hævdes det, at Maria Magdalene var Jesu nærmeste betroede, og at han gav hende et sær ligt hemmeligt budskab. Vi skal også se på Judas’ Evangelium. Her er Judas, helt modsat i Ny Testamente, helten blandt disciplene: Den eneste, der har forstået, hvem Jesus er. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Himmelrejser, indvielser og søgen efter guddommelig sandhed Hold 5215: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls, Københavns Universitet Kurset vil give en introduktion til de forskellige religiøse strømninger der florerede i middelhavsområdet i de før ste århundreder af vores tidsregning. Vi gennemgår bevægelser som gnosti cismen, hermetismen og de forskellige mysteriereligioner og læser et udvalg af tilhørende tekster som fx Judasevangeliet, Johannes’ hemmelige bog, Det gyldne æsel samt andre tekster. Formå let er at give et overblik over religioner nes indbyrdes afhængighed og sam spillet mellem jødedom, kristendom, egyptisk religion og græsk filosofi. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Nordic Mythology Hold 5216: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Bettina Sommer The heritage of Nordic pre-Christian mythology is evident in many ways in modern Scandinavia, and still plays a significant role in Scandinavian cul ture. This course is an introduction to the myths and religion of the ancient Norsemen. What rituals did they prac tice in case of childbirth and burial and how did they communicate with their gods? What roles did the gods play, and how were they perceived by humans? Often the gods are enigmatic and my sterious, even the ones who are most well-known to us. Odin was the king of the gods, wisest and most powerful of all, so could he si multaneously be described as unmanly and effeminate in the most defamato ry terms known to the Viking age? How did they visualize the world and what were their thoughts on death and the hereafter? Did some of the old religion live on into Christian times? How has Nordic mythology inspired modern po pular culture, such as J.R.R. Tolkien? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI Studieleder: Lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet ASTRONOMI – Astronomi fra A-Å (grundmodul) Hold 4008: 10 mandage 19.15-21 (6/2-23/4) Ved BA.scient. Arne Damm Astronomi indbefatter alt fra fjerne sorte huller og Big Bang til nære pla neter og solens dannelse – og en hel masse ind imellem som fx mørk stof, Universets udvidelse og Mælkevejens arme. I dette kursus gennemgår vi grund begreber indenfor astronomien, såle des at du efter kurset har lært lidt om mange fænomener og har et over blik over forskellige begreber indenfor astronomi. Undervisningen vil foregå med mange billeder fra rummet, så ledes at fænomener kædes sammen med observationer. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Big Bang-modellen Hold 5029: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Ved BA.scient Daniel Lawther I løbet af det sidste århundrede udvik lede kosmolgien sig meget, både på det teoretiske og observationelle plan. Før ste halvdel af det tyvende århundrede var præget af diskussioner om hvorvidt Universet overhovedet er i forandring, og om det har en bestemt alder. Efter hånden kom der flere observationer, der pegede på et Univers i forandring – den såkaldte Big Bang-model. I løbet af kurset gennemgår vi både selve Big Bang-teorien og de observa tioner der understøtter den. Blandt andet diskuteres den kosmiske bag grundsstråling, som blev frigivet mens Universet stadigvæk var meget varmt og tætpakket. Temperaturforskelle i baggrundsstrålingen danner et billede af Universet for ca. 13 milliarder år si den. Vi vil også diskutere observationer der har gjort det nødvendigt at ændre på det klassiske Big Bang-billede – ob servationer, der tyder på, at der findes såkaldt mørkt stof og mørk energi, og at der var en periode med hurtig ud videlse (kosmisk inflation) i det meget tidlige Univers. Nørre Campus 400 kr. ASTRONOMI – The Big Bang Theory Hold 5030: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved BA.scient Daniel Lawther Over the last century or so, cosmology has evolved from a mostly theoretical debate to an empirical science. At first there was little evidence to discern a ‘steady state’ universe, with no begin ning or end and no large-scale evolu tion, from a ‘Big Bang’ universe with a finite age. In this course we will discuss both the theoretical framework of the Big Bang model and the observations that eventually led the vast majority of cos mologists to favour this scenario. One key observation is that of the cosmic microwave background. Temperature anisotropies in this background ra diation give a snapshot of the Univer se around 13 billion years ago. We will also discuss observations and develop ments that have led to modifications of the original Big Bang model: firstly the introduction of so-called dark matter and dark energy to ‘balance the books’ of the Universe and explain the dyna mics of galaxies, and secondly a period of rapid expansion (cosmic inflation) in the very early Universe. Nørre Campus 400 kr. ASTRONOMI – Galakser og storskala Hold 5031: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved BA.scient. Arne Damm På en stjerneklar nat ses et diset bånd, som strækker sig hele vejen hen over himlen og bl.a. går gennem stjerne billederne Cassiopeia og Svanen. Det te bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner, der tilsammen danner galaksen Mæl kevejen. Vi befinder sig dybt inde i ga laksen Mælkevejen. Alligevel er vi også i stand til at studere mange andre ga lakser. Vi kan danne os et overblik over disse store strukturer med ofte flere hundrede milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan man bestemmer afstande og størrelser for galakser; lige fra Mælkevejen og dens nærmeste na boer, til de fjerneste galakser, vi kender. Vi studerer dynamikken både i galak ser og samlinger af galakser (galakse hobe). Herved påvises bl.a. de mærke lige supertunge sorte huller. Det viser sig også, at vi herigennem kan få et mål for den mystiske “mørke masse”. Ende lig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og dynamik. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Astrobiologi Hold 5032: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved BA.stud.scient. Arne Damm Der er i solsystemet otte planeter og syv kæmpemåner. Der er kun fundet liv på en enkelt planet, men vi leder stadig. Der er indtil nu fundet lidt over 19 Linjestudier Naturvidenskab 500 planeter, der kredser rundt om an dre stjerner (såkaldte exoplaneter). Her er det svært at søge efter liv men, som vi skal se i kurset, ikke umuligt. Vi vil se på nogle af de eksperimen ter, der indtil nu er gjort for at finde liv og fysiske betingelser for liv. I vo res eget solsystem omfatter det bl.a. en række forsøg om bord på Mars-sa tellitter (fx Mars Phoenix missionen), satellitmissioner til Saturn og dets sy stem af måner, og satellitobservatio ner af Jupiters fire kæmpemåner. Ef terforskning af steder uden for vores eget solsystem omfatter bl.a. en række metoder til at finde planeter og en sy stematisk aflytning efter fjerne radio signaler (SETI-projektet). Hertil kom mer en række overvejelser om, hvad vi kan forvente at finde. Her indgår bl.a. “Drakes ligning” og biokemisk viden om det kendte liv. Nørre Campus 20 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier ASTRONOMI – Danske dysser og jættestuer “decoded” Hold 5033: 5 onsdage 17.15-19 (8/2-7/3) Ved cand.scient. Claus Clausen Gennem otte års intensivt arbejde er det lykkedes den danske astronom Claus Clausen at knække koden for ori enteringen af de danske dysser og jæt testuer. Først så det ud, som om det dre jede sig om en slags kalender og senere, at det var måneformørkelser, det hand lede om. Alle undersøgelser pegede nemlig på bestemte fuldmåner. Det vi ser sig nu, at det drejer sig om en slags månekalender, en “sæson pointer”, der fortæller, hvilken tid på året det er. Kalenderens udgangspunkt er de to gange om året hvor solen og fuldmå nens opgangspunkter krydser hinan den i horisonten, kaldet et cross over. På grund af den særlige måde som “kalen deren” er defineret på, kan den også for udsige måneformørkelser. Kurset er historien om, hvordan det lykkedes at løse gåden om, hvorfor dan ske storstensgrave er orienteret som de er. Det er også beretningen om noget af den tidligste adfærd omkring observe rende astronomi som vi kender til, næ sten 6.000 år tilbage. både fra et teoretisk og observationelt perspektiv. Nørre Campus Nørre Campus 400 kr. 400 kr. BIOLOGI ASTRONOMI – Galaksers oprindelse og udvikling Hold 5035: 5 onsdage 17.15-19 (8/2-7/3) Ved lektor, ph.d. Thomas Rodriguez Greve, Københavns Universitet En galakse som for eksempel vores egen Mælkevej består af stjerner (ca. 100 milliarder), store mængder gas og støv, som befinder sig mellem stjerner ne, og desuden et såkaldt supermas sivt sort hul i galaksens centrum. Det hele holdes gravitationelt sammen af en halo af ‘mørkt stof’, der omspænder galaksen. På trods af disse fælles ken detegn, så findes galakser i mange for skellige afskygninger i det lokale Uni vers. Visse galakser er spiral-formede, andre er elliptiske, og endnu andre er irregulære. Galakser har forskellige masser, lige som raten hvormed de danner stjerner kan variere kraftigt. Hvordan forklarer vi denne mangfoldighed af galakser? Det kræver at vi forstår, hvordan galak serne dannedes og udviklede sig fra de første spæde samlinger af gas og stjer ner for mere end 12 milliarder år siden til de galakser vi ser i dag. I dette kur sus vil vi gennemgå de vigtigste aspek ter af galaksers dannelse og udvikling BIOLOGI – Hvad er økologisk bæredygtigt? Hold 5036: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.scient. Michael Barfoed En række natur- og kulturtyper under søges med et økologisk begrebsapparat og giver en forståelse af processer og funktioner i det naturlige økosystem. Endelig ses på, hvilke af disse funktio ner, der kan bruges i landbruget med henblik på bæredygtighed. Økologiske grundbegreber: Energi, vand- og stof kredsløb, funktions- niveauer, leveste der og strategier, symbiose, katastrofer og modstandskraft, succession, klima og vand, invassive arter og biologisk be kæmpelse. Udvalgte økosystemer tolkes: Cassavadyrkning – bladlus og snyltehveps; Viktoriasøen – invassive arter og fiske ri; Galapagosøerne – finker, el Ninio og evolution; Douglasskoven – alder, leve steder og symbiose; Langesøskoven – nåletræer og svampe; Furesøen, fisk, al ger og næringsstoffer; Mariager Fjord – muslinger, vandmænd og iltdød, skif tebrug, orme og insekter. Syntese: øko logiske elementer og funktioner, der kan overføres til landbruget; Skovhaven og Permakultur. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) BIOLOGI – Geofysik: klimaforskning og glaciologi Hold 5037: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved ph.d.-stud., cand.scient. Helle Astrid Kjær, Københavns Universitet, ph.d.stud., cand.scient. Jakob Sievers, Aarhus Universitet Kurset omhandler klima og klimafor andringer med særligt fokus på de ark BOTANIK Studieleder: Lektor emeritus, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns Universitet Nørre Campus 400 kr. Søminestationen, Dragerup Skovvej 10, 4300 Holbæk 2.550 kr. BOTANIK – Marine makroalger: biologi og udnyttelse Hold 5039: 10 mandage 17.15-19 (5/3-21/5) Ved lektor emeritus, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns Universitet og postdoc, ph.d. Susan Holdt De store havalger (tang) danner vig tige samfund langs vore kyster fra ti devandszonen til ca. 20 meters dybde. Disse samfund har et rigt dyreliv og er vigtige yngleområder for forskellige fi skearter samt fødeområder for fugle. I den senere tid er opmærksomheden i særlig grad blevet rettet mod det uud nyttede potentiale, der ligger i den så kaldte blå biomasse, bl.a. indgår tang nu i højtprofilerede restauranters me nuer. Kurset giver et indblik i mangfoldig heden af arter i disse samfund, og del tagerne får mulighed for at sætte sig ind i algernes opbygning ved mikrosko pering af levende materiale. Ligeledes gennemgås de mange forskellige og ofte ret komplicerede livshistorier. Den ne biologi er vigtig, når man fx vil ud nytte, høste og ikke mindst dyrke tang. Kurset vil beskrive, hvorledes tang alle rede dyrkes i andre dele af verdenen, og at tang i dag indgår i mange af vore fø devarer mange steder på kloden, samt hvilke elementer af tang der har stort potentiale i fremtiden. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 21 Linjestudier tiske egne. Vi vil forsøge at afdække, hvad forskerne forstår ved klima, og hvad vi ved om det. I de seneste år har der været særligt fokus på netop global opvarmning, og kurset vil derfor foku sere på drivhusgasser og klimaets uvik ling gennem tiderne, men også på de fremtidsscenarier der forventes. En essentiel brik i klimapuslespillet er verdens mange gletsjere og havis. Disse afsides steder er langt mere føl somme overfor klimaforandringer end vores sydligere breddegrader. Helt kon kret har der de sidste år været stor in teresse for afsmeltning fra iskapperne. Samtidig repræsenterer de store is kapper et langt klimaarkiv med infor mationer om indholdet af drivhusgas, temperatur, støv osv. der rækker flere mellemistider tilbage. Hvis der er ønske om det, vil der blive arrangeret rund visning i iskernefryseren på Center for Is og Klima, hvor der opbevares is fra Grønland der dækker de sidste 130.000 år. BOTANIK – Danmarks græsser Hold 5038: fredag 17-20, lør-søndag 10.15-15 (22/6-24/6) Ved seniorbiolog, cand.scient. Peter Wind, Aarhus Universitet I 2009 blev bogen Danmarks Græsser udgivet. Kurset fokuserer på at øge del tagernes fortrolighed med græssernes morfologi og økologi og med at anven de bogen til en mere sikker bestemmel se af de vildtvoksende græsarter i Dan mark. Vi ser også på de danske græsser ved en gennemgang af deres opbyg ning, de karakterer, der har betydning for en sikker bestemmelse og på prak tisk færdigheder ved selvstændig be stemmelse af egne indsamlinger. Kurset tager udgangspunkt i delta gernes erfaringer og er tilrettelagt så ledes, at deltagerne kan opbygge en fortrolighed og sikkerhed ved bestem melse af græsser bl.a. ved at præsen terer nogle de almindeligste arter. Ma terialet til bestemmelsen indsamles i felten af deltagerne, der samtidig får lejlighed til at opleve en række karak teristiske sjællandske plantesamfund som løvskov, strandoverdrev og kær. Arrangementet kører som internat på RUC kursuscenter på Søminestatio nen ved Holbæk med indkvartering og fuld forplejning fra fredag aften til søn dag middag. Deltagerne sørger selv for transport. 22 Linjestudier FYSIK GEOLOGI FYSIK – Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) Hold 4073: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved lektor, ph.d. Anders Andersen, professor, dr.scient. Tomas Bohr og docent emeritus, lic.techn. Jesper Mygind, Danmarks Tekniske Universitet. Tilrettelægger: Tomas Bohr. I kurset præsenteres grundideerne i fy sikkens store teoridannelser: Mekanik, elektromagnetisme og kvantemekanik. Mekanik: I 1687 formulerede Newton den berømte tyngdelov og de bevægel sesligninger, der nu danner grundlaget for den mekaniske forståelse af vores omverden fra planetbevægelse til bøl ger på havet. Elektromagnetisme og relativitetsteori: Som vist af Ørsted i 1820 er elektrici tet og magnetisme to sider af samme sag. I 1865 formulerede Maxwell teori en for elektricitet og magnetisme i fire berømte matematiske love. Forståelsen af Maxwells ligninger førte i 1905 Ein stein videre til relativitetsteorien, hvor rum og tid blev forbundet på en ny og overraskende måde, der radikalt æn drede verdensbilledet. Kvantemekanik: En anden funda mental ændring i tilgangen til erken delse af vores omverden er knyttet til beskrivelsen af lys og atomer. Med ud gangspunkt i pionerarbejder af Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes i det 20. århundrede kvantemekanikken, hvori der formuleres en dualisme mellem bølgefelter og partikelformer. Kvante mekanikken har fuldstændig revolutio neret forståelsen af verden omkring os og specielt givet forklaringer på stoffer nes forskellige tilstande og egenskaber. Men de filosofiske problemer som fulg te med kan stadig bringe sindene i kog. Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge, Københavns Universitet Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) GEOLOGI – Bjergarter, mineraler: deres dannelse og udbredelse (grundmodul) Hold 4017: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset er en introduktion til almen ge ologi for enhver med interesse for de geologiske processer og materialer på Jorden. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser med en selvstæn dig bearbejdelse af udleveret materia le. Der indledes med en gennemgang af Jordens opbygning. Derefter arbej des der i praksis med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) i håndstyk ker. Dette fører frem til en bestemmel se og placering af de tre overordnede bjergartstyper – sedimentære, magma tiske og metamorfe – i den pladetekto niske model og i det geologiske kreds løb. Der lægges vægt på at belyse de pro cesser, der fører frem til dannelsen af de tre overordnede bjergartstyper. Især vil vi undersøge de sedimentære bjerg arter ud fra en række klimaindikatorer, der kan understrege de klimavariatio ner, Jorden har været udsat for gennem tiden. Der vil også blive lagt vægt på le deblokke transporteret hertil med isen fra Skandinavien og Baltikum. Undervisningen følges op af en eks kursion til en dansk strand efter nær mere aftale med holdet. Transport og andre udgifter afholdes af deltagerne. Litteratur: Sten i farver af Erik Schou Jensen. Nørre Campus 800 kr. GEOLOGI – Grundfjeldet i Skandinavien Hold 5064: 10 mandage 19.15-21 (6/2-23/4) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår den geologiske ud vikling i det prækambriske grundfjelds skjold i Skandinavien, der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjerg arter i Norge, Sverige og Finland og på Bornholm. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Regional geologi, tek tonik og dannelse af det skandinaviske grundfjeld, herunder dannelse af gra nitter og gnejser samt strukturel geo logi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser. Der indledes med en kort gennem gang af geologiske grunddiscipliner inden for grundfjeldsgeologi. Herefter arbejdes der med identifikation og be skrivelse af geologiske materialer samt afslutningsvist et samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en eks Nørre Campus 800 kr. GEOLOGI – Skrivekridtet i Danmark og dets fossiler Hold 5065: 6 onsdage 17.15-19 (14/3-25/4, ikke 4/4) + 2 søndage (15/4, 29/4) Ved museumsinspektør, seniorforsker Palle Gravesen Skrivekridtet er et overvejende biolo gisk dannet sediment og som sådant et af de ejendommeligste lag i den dan ske lagrække. Kurset beskriver dets sær prægede tilblivelsesmiljø inkl. dannel sen af flint og belyser forholdene langs kridthavets kyster, som vi bl.a kender dem i Skåne og på Bornholm. Skrive kridtet indeholder en rig fauna af hvir velløse dyr (invertebrater) som fx hav svampe, koraller, mosdyr, brachiopoder, blæksprutter, regulære og irregulære søpindsvin, søstjerner, slangestjerner og søliljer. Hvirveldyr (vertebrater) er bl.a. repræsenteret ved benfisk, hajer, rokker, skildpadder, havkrokodiller og de frygtindgydende mosasaurer. Samtlige kridtets dyregrupper gen nemgås både mht bygning, systematik, levevis og stratigrafisk forekomst. Kur set består af forelæsninger kombineret med bestemmelsesøvelser, inden for visse grupper ned til slægts- og arts niveau. Det gennemgås også, hvordan man kan præparere kridtfossiler og op bygge en velordnet og videnskabeligt værdifuld samling. I kurset indgår to heldagsekskur sioner til hhv. Stevns Klint d. 15/4 og til Møns Klint d. 29/4. Transport i private biler. Alle udgifter betales særskilt af deltagerne. Litteratur: Naturen i Danmark – Geologien og Skrivekridtets fossiler, ved Palle Gravesen & Sten Lennart Jakobsen (udkommer januar 2012). Nørre Campus 800 kr. MATEMATIK Studieleder: Lektor, ph.d. Thomas Bolander, Danmark Tekniske Universitet. MATEMATIK – Det matematiske grundlag (grundmodul) Hold 4070: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved lektor, PhD Poul G. Hjorth, professor, dr. Vagn Lundsgaard Hansen, lektor, ph.d. Christian Henriksen Det naturvidenskabelige verdensbille de er under konstant udvikling, samti dig med at det hviler på opdagelser af naturlove med tilknyttede abstrakte matematiske teoridannelser, som er udviklet gennem årtusinder. Det er et hovedsigte med linjestudiet at præsen tere værktøjer til kritisk at kunne for holde sig til naturvidenskabernes rolle i samfundet. I dette kursus præsenteres udvalgte emner fra de matematiske di scipliner: Geometri: Geometrien udspringer af menneskenes systematiske beskrivelse af former og figurer. Der vil blive lagt vægt på geometriens historiske udvik ling. Talteori: Talsystemets udvikling vil blive anskuet i et historisk perspektiv. Andre talsystemer end dem vi kender fra skolen vil blive introduceret med ek sempler på anvendelser. Analyse: I kurset vil modellering med differentialligninger, kendt siden 1600-tallet, blive introduceret. Tekst materiale udleveres på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Samfundsvidenskab SAMFUNDSVIDENSKAB – Hele vejen rundt om SKAT Hold 5204: 9 onsdage 17.15-19 (22/2-25/4) Ved professor, cand.polit. Birgitte Sloth, Københavns Universitet, professor, cand.jur. Jacob Graff Nielsen, Københavns Universitet, antropolog i Skatteministeriet, Carsten Bendix, specialkonsulent cand. jur. Henrik Klitz, advokat Michael Bjørn Hansen. Tilrettelægger: lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet Vi ser på skat og skattebetaling og den store betydning skat har for dansker nes personlige, økonomiske og sociale liv. Skat spiller en rolle som finansie ringsmekanisme, omfordelingsværktøj og adfærdsregulering og har på den måde betydning for vores kollektive og private forbrug, arbejde og velfærd, op sparing og gældssætning, velstand og fattigdom – kort sagt på vitale dele af den individuelle og samfundsmæssige verden. Skat er økonomi, regler, undtagel ser, oplysninger, beregninger og op krævning. Vi anlægger forskellige fag lige vinkler på og meninger med skat. Nogle betaler glad deres skat, andre forsøger at unddrage sig, men hvad ved vi om skatteunddragelse og sort arbejde? SKATs møde med borgeren er ændret i kraft af nye strategier og ændringer i forståelsen af opgaven i SKAT, men hvorledes? Det er ikke ef fektiv samfundsøkonomi, at mange af os, som ikke rigtig kan, alligevel er gørdet-selv’ere. Hvad har det med SKAT at gøre? 1. Finansiering af offentlige udgifter og omfordeling (BS) 2.SKAT’s møde med borgeren (CB) 3. Beskatning og markeder – om den gode marginalskat (BS) 4.Sort arbejde (CB) 5.Skattens historie (MBH) 6.Landsskatteretten (HK) 23 Linjestudier kursion til sydsvenske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. 7. Skatteretsprincipper i grundtræk (JG) 8.Generationsskifte i slægten (JG) 9.Økonomisk kriminalitet (MBH) City Campus 720 kr. (rabatpris: 620 kr. ) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet 24 Linjestudier ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Kulturel mangfoldighed (grundmodul) Hold 4005: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet Antropologien beskæftiger sig med evigt aktuelle emner: samfund, kultur og kulturvariationer. Faget har i dag langt videre perspektiv end tidligere, idet opfattelsen af fagets virkefelt og anvendelighed er stærkt udvidet til fx i stigende grad at omfatte studier inden for den vestlige kultur. Fagets målsæt ning er dog fortsat at nå frem til en for ståelse af menneskets grundlæggende livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kul turudtryk i deres rige mangfoldighed. I kurset præsenteres samspillet mel lem det lokale og det globale, og der lægges vægt på at introducere faget som en feltarbejdsvidenskab. Feltar bejdet ses som antropologiens om drejningspunkt og som den særlige metode, der adskiller antropologen fra beslægtede fag. Der vil blive givet eksempler på, hvordan antropologen under feltarbejde lærer at observere, at leve sig ind i andre virkeligheder, at forstå komplekse sammenhænge og at anvende et helhedssyn, der bidrager til kreativ nytænkning. Et kompendium sælges. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Hjemstavn og storby i Kina Hold 5011: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved cand.phil. Charlotte Kehlet Begrebet hjemstavn, på kinesisk guxi ang, har op gennem historien spillet en væsentlig rolle i kinesernes selvfor ståelse. Hjemstavnen er for mange sy nonym med landsbyen centreret om kring skolen og familier, der har kendt hinanden i generationer, med moralsk forankring, social stabilitet samt med sproglig og kulturel særegenhed. Med modernitetens indtog i takt med de politiske og økonomiske refor mer fra slutningen af 1970’erne begyn der fællesskabet omkring landsbyen imidlertid at bryde sammen til fordel for en tiltagende individ-orienteret tankegang. Denne udvikling forstærkes af nylige strukturreformer på landet og en hastig urbanisering. Kurset giver en indsigt i de meget store sociale bryd ninger, der er i det kinesiske samfund i disse år accentueret i individualiserin gen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – De nordamerikanske indianere: fra fortid til nutid Hold 5012: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Inge Guldberg Pedersen Kurset giver et bredt overblik over de indianske kulturer i Nordamerika fra forhistorisk tid og frem til i dag. Ved hjælp af arkæologi, etnohistorie, ling vistik samt etnografi og antropologi bliver forskellige perioder og områder af Nordamerikas indianske historie be lyst. Vi vil se på, hvad de skriftlige kilder kan fortælle om de indianske kulturer som europæerne mødte, da de kom til Amerika, og hvem der er ophavsmænd til kilderne. Vi vil se på de forhistoriske kulturer såsom Anasazi og Moundbuilders for at få et indblik i, hvordan Nordameri kas kulturlandskab så ud før kontakten med europæerne. Derudover vil vi se på visuel kommunikation, sprog, religion og verdensopfattelse hos bl.a. prærie indianerne og Pueblo-indianerne. På kurset vil vi også komme ind på, hvor dan det ser ud for nutidens indianere og deres kultur. Er de stærkt decimere de uden en kulturel identitet? Eller le ver de i bedste velgående med en stærk bevidsthed om, hvem de er og hvor de kommer fra? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – På kryds og tværs i Knud Rasmussens slædespor Hold 5014: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/3-25/3) Ved mag.scient. Claus Oreskov, cand. scienth.ant. Knud Fischer-Møller, lektor Knud Michelsen, dr.phil. Niels Barfoed. Tilrettelægger: Claus Oreskov Få, om overhovedet nogen, har sat så markant et præg på arktisk forskning samt påvirket vores syn på de arktiske folk som Knud Rasmussen. Hele hans voksne liv var et langt etnografisk felt arbejde. Ligesom han engagerede sig i udviklingsarbejdet i Arktis, og så var han en formidabel formidler. Kurset sætter fokus på privatmen nesket Knud Rasmussen og vil også se på manden bag legenden. Ligeledes vil Knud Rasmussens officielle indsats blive belyst, herunder: Oprettelsen af Handel stationen i Thule, 5. Thule eks pedition med gennemgang af ekspe ditionens etnografiske resultater fra arktisk Canada, Alaska og Tjukotka (Si birien). Leo Hansens film fra 5. Thule ekspedition Med Hundeslæde gennem Alaska vil blive vist og fortolket i en et nografisk kontekst. Prisen inkluderer Hundested Kro & Hotel, Nørregade 10, 3390 Hundested 1.560 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Hvorfor er danskerne så sære? Hold 5010: 5 tirsdage 17.15-19 (28/2-27/3) Ved cand.scient.anth. Alexandra Ryborg og cand.scient.anth. Anne Mia Steno Ved hjælp af en kort introduktion til antropologien og dennes metoder præsenteres deltagerne i dette kursus for centrale aspekter ved dansk kultur og samfund. Formålet med kurset er at udstyre deltagerne med redskaber til at forstå og undersøge socialt liv på nye måder. Derudover fokuserer kurset på at engagere deltagerne i en kritisk og til tider ironisk diskussion af danske værdier og danskernes opførsel. Kurset tager fire temaer op i relation til det danske samfund: 1. Betydningen af “hjem” og “hygge. 2. Folkeskolen og danske normer og værdier i uddannelsessystemet, her under hvordan skolen fungerer som et sted, hvor man lærer at blive et godt og civiliseret menneske. 3. Migrationsstudier i Danmark: Flygt ninge og indvandreres sociale og po litiske mobilitet (mobilisering (jf. En gelsk)) i Danmark. Hvordan opnås en følelse af tilhørsforhold og deltagelse i samfundslivet? 4. Socialt liv i Danmark: Normer og vær dier for opførsel samt jantelov og middagsinvitationer. City Campus 400 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? Hold 5009: 5 onsdage 17.15-19 (21/3-25/4) By MSc in Anthropology Alexandra Ryborg With the aid of a brief introduction to social anthropology and its methods, central aspects of Danish culture and society will be presented and discus sed. The aim of the course is to provide the participants with tools in order to understand Danish social life. Further more, the course focuses on involving the participants in a critical and occa sionally ironic discussion of Danish va lues and Danish behavior. Four themes, which are all related to Danish society, will be dealt with: 1. The meaning of the terms “home” and “hygge” (an untranslatable word referring to getting together with one’s close family or friends over a meal or a drink with candles lit.) 2.“Folkeskolen” (Danish State schools): Danish norms and values in the Da nish Education system. Also, how the school functions as a place where one learns to be a good citizen. 3. Migration Studies in Denmark: the social and political mobility of refu gees and immigrants in Denmark. How can a feeling of belonging and participating in the civil society be achieved? 4.Social life in Denmark: norms and values regarding how to behave. City Campus 400 kr. JURA Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet JURA – Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4032: 10 mandage 17.15-19 (13/2-30/4) Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvor dan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dæk ker også noget af dens indhold (fami lie- og arveret, aftaler mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlæg ges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem sta terne). Juristerne skal bevæge sig mel lem de forskellige retssystemer og kun ne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskerettig hederne og grundloven. Så hvad må re gering, folketing, kommuner og borge re? City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) JURA – Introduction to Danish Law (grundmodul) Hold 4031: 10 fredage 14.15-16 (10/2-20/4) By external lecturer, LLM Niels Mikkelsen, University of Copenhagen Nordic Law is different from the major legal systems, Civil Law and Common Law. This course is an introduction to important features of Danish Law, its history, its sources and its use in eve ryday practice. We cover the legal heri tage, the influence from International and EU-law, the Constitution and the Law-making. How is the Judiciary orga nized, and under which rules shall the Administration work? The Danish Welfare System is based in law – and the renowned Flex-secu rity system is covered by a unique con cept of Labour law. If the law is broken, criminal justice may be applied. And criminal justice in Greenland has spe cial features, unique to this self-gover ning part of the Kingdom. The working language is English – and no home rea ding is required (but recommended!). Used literature: Børge Dahl: Danish Law in a European Perspective, Thomson Publishing, 2002. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 25 Linjestudier fuld forplejning begge dage, men øn sker man at overnatte på Hundested Kro koster det 750 kr. per enkeltværelse i tillægspris. Værelset skal bestilles per sonligt forud for kurset. 26 Linjestudier JURA – Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling Hold 5095: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sags behandlingen i den offentlige forvalt ning. Men retssikkerheden er under pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til ned prioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn. På dette kursus ser vi på, hvad begrebet retssik kerhed egentlig går ud på, og hvordan det udmønter sig i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondatalo ven. Ved hjælp af konkrete og aktuelle eksempler fra pressen og fra Ombuds mandens praksis ser vi på, hvordan reg lerne virker i praksis. Deltagerne bedes købe eller låne: Sagsbehandling i øjenhøjde – Håndbog i offentlig ret af Bente Hagelund, Akademisk Forlag, 2010. Kurset omhandler følgende dele: 1. Retssikkerhed og de forvaltningsret lige grundbegreber 2. Forvaltningsloven 3. Offentlighedsloven 4. Persondataloven 5. God forvaltningsskik Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. JURA – Konflikthåndtering og forhandling Hold 5094: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.merc.jur. Mie Marcussen, Københavns Universitet “De største problemer i verden kunne være løst, mens de endnu var små.” Pro blemerne kunne være løst uden fysisk, psykisk og strukturel vold. De kunne være løst konstruktivt. At bryde ud af den spiral, konflikten spinder os ind i, kræver bevidsthed. Bevidsthed om kon flikters dynamik og eskalering. Men be vidstheden i sig selv er ikke nok. Vi må samtidig aktivere handlekraften og de metoder, der viser os en konstruktiv ret ning ud af de drænende konflikter el ler svære forhandlinger. For hvor går vi hen, når vi ikke selv kan tackle proble met med naboen, og hvilken viden gri ber vi i, når vi kommer til kort over for konfliktens træghed? Verdenssamfundet kan sende fle re tusinder af soldater i krig i morgen, men ikke én mægler. Det kalder på, at vi finder nye veje at gå. Og det gælder både, når vi skal håndtere hverdags konflikter på gadeplan eller verdens konflikter på globalt plan. På kurset kommer vi ind i både konfliktteorien, og teorier om konflikthåndtering, kon fliktmægling og forhandling. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) JURA – Familieret Hold 5096: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-24/4, ikke 14/2) Ved lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet Familien er en særlig samfundsenhed, hvor medlemmerne har intime og tæt te følelsesmæssige relationer. Derfor er den bærer af en særlig moralsk orden, hvor kraften til at opfylde de indbyrdes moralske forpligtelser – herunder bør neopdragelse – er båret af kærlighed. Kurset handler om det indbyrdes rets forhold mellem familiemedlemmer. Ved en introduktion til det 20. århund rede om, hvorledes politiske og moral ske forhold gennem tiden har bestemt den retlige orden, sættes fokus på gæl dende ret. Kurset behandler de forskellige fami lieformer: ægteskab, registrerede part nerskab og samliv. Reglerne for indgåel se og opløsning af ægteskab behandles samt ordningen af ægtefællernes for mueforhold. Børnelovene og forældre ansvarsloven inddrages. På kurset læ ses love og domme. Endelig vil det være muligt at diskutere familiepolitiske emner på grundlag af familierettens værdigrundig, herunder vægtningen af familiefællesskabet over for individet samt barnets bedste. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI Studieleder: Ph.d.-stud., cand.psych. Thomas Alrik Sørensen, Københavns Universitet PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4060: 5 lørdage 10.15-14 (11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 14/4) Hold 4061: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.psych. Jon Maaløv Holm (4060), cand.psych. Peter Kristian Jacobsen (4061) Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvink ler. Den kan opdeles i tre hovedområ der med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kogniti onspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centre ret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emo tioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behand (4060) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4061) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4062: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Hold 4063: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved BA.psych. Nicolas Huyot Dreier (4062), cand.psych. Lasse Meinert Jensen (4063) Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverde nen og for sig selv udgør en stabil, sam menhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes ud viklingskriser (livskriser), den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især be tydning inden for det klinisk psykolo giske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Per sonlighedsfaktorer kan også have be tydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklings stadier. (4063) City Campus (4062) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Positiv psykologi Hold 5205: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/3-4/3) Ved cand.psych. Jens Boris Larsen Positiv psykologi kan kort beskrives som det videnskabelige studium af det, der skal til for at skabe trivsel og blom string i menneskers liv. Med andre ord kan man sige, at fokus er på mulighe der for at skabe situationer, hvor men nesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt og opti malt. Retningen har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tin gene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrel ser, personlige problemer og psykiske sygdomme), og underprioriteret posi tive fænomener. Sigtet er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det tra ditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Kurset giver en introduktion til positiv psykologi og berører emner som styrker, positive følelser, positive relationer, positive præstationer og mening. hjernen og dens funktioner. Hvordan kan vi fx forstå manden, der troede, hans kone var en hat; kvinden, der ikke kunne se bevægelse, eller krigsvetera nen, der tydeligt kunne mærke sin am puterede hånd? Med udgangspunkt i neuropsykologiske undersøgelser, pa tientstudier og forskningsresultater vil det blive diskuteret, hvordan forskellige dysfunktioner i hjernen kan hjælpe os med at forstå adfærd og tænkning ved både hjerneskader og psykiatriske syg domme. Gennem kurset vil der blive lagt vægt på hjernens plasticitet og de mulighe der, dette giver for genoptræning efter hjerneskader. Litteratur: Hjerneprocesser, Anders Gade (Frydenlund, 1997). Emnet dækkes også af et kapitel i Tho mas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til psykologi (Frydenlund, 2005). Søndre Campus (Metro: Islands 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) PSYKOLOGI – Neuropsykologi Hold 5206: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved cand.psych. Eva Meldal Foged 1990’erne, der er blevet udnævnt til “hjernens årti”, indvarslede en nær mest eksplosiv udvikling i vores forstå else af hjernen som en dynamisk, for anderlig størrelse. Den videnskabelige udforskning af hjernen og dens funk tioner benytter sig bl.a. af de nye skan ningsteknikker, af neuropsykologiske undersøgelser af normale og hjerne skadede patienter samt af dyremodel ler. Kurset giver en generel introduktion til neuropsykologien gennem inddra gelse af studier af både normale men nesker og patienter med særlige hjer neskader, der kan øge vores viden om 27 PSYKOLOGI – Angst: symptomer, årsager og behandling Hold 5207: 10 onsdage 19.15-21 (8/2-18/4) Ved cand.psych. Lena Fredensborg Meyer De fleste kender til symptomerne på angst, når vi skal til et vigtigt møde el ler skal klare en eksamen. Det kan være sommerfugle i maven, svedige hånd flader og rysten. Denne lette angst eller nervøsitet er et grundvilkår for menne sket og er naturligt – endda et sund Linjestudier les derfor også neuropsykologiske pro blemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: An ders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaf fe sig Thomas Koester og Kim Frandsen, Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del kapitler herfra anven des. hedstegn, for den kan forhindre at vi løber unødige risici. Nogle oplever dog at angsten bliver så intens og så for styrrende, at personen ikke længere kan opretholde en almindelig hverdag. Her tales sædvanligvis om en reel funk tionsnedsættelse, og angsten kan ud vikle sig til en lidelse. Kurset er en introduktion til dels en overordnet forståelse af angst som begreb og hvorledes denne adskil ler sig fra frygt, samt en introduktion til de forskellige angstlidelser hos og behandlinger til henholdsvis voksne og børn. Litteratur: Angstbogen af Jes Gerlach (red.) Psykiatrifondens Forlag, 2008. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 28 Linjestudier PSYKOLOGI – Det moderne parforhold Hold 5208: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-24/4, ikke 14/2) Ved cand.psych. Mattias Stølen Due Parforholdet er noget, de allerfleste sø ger, og samtidig er det en relation, som mange finder meget udfordrende. På dette kursus vil vi udforske og disku tere det moderne parforholds udfor dringer og muligheder. Der tages ud gangspunkt i forskning på området, eksempler fra parterapeutisk praksis samt socialpsykologiske vinkler på om rådet. Der vil blive refereret til teori, men der vil samtidig være et fokus på, hvor dan man kan omsætte denne teori til praksis. City Campus Kurset anlægger en psykologisk vin kel på, hvad der gør folkedrab muligt. For hvad er det, der får mennesker, der tidligere har boet dør om dør, til plud selig at medvirke til den andens død? Hvordan kan lærere tage livet af deres elever? Og hvordan kan bedste venner forvandles til dødelige fjender? Skal forklaringen findes i lydighed overfor autoritet? Eller er folkedrab den eks treme konsekvens af fremmedgørelse imellem grupperne? Skyldes det grup pepres? Vi vil gennemgå forskellige psykolo giske teorier om ondskab og diskutere, hvordan de hver især kan bidrage til forklaringen af folkedrab med Rwanda og Holocaust som vores primære ek sempler. Deltagerne bedes købe eller låne: Rolf Kuschel og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi, Frydenlund, 2004. bliver overvægtig, og hvad man kan gøre for at tabe sig. Overvægt er et sti gende problem i Danmark, hvor næ sten halvdelen af voksenbefolkningen er overvægtige og antallet af svært overvægtige er tredoblet indenfor de seneste 25 år. Kurset introducerer helbredsmæs sige og samfundsmæssige problemer ved overvægt, og præsenterer psykolo giske og fysiologiske mekanismer ved sult, trang, appetit, nydelse og mæthed. Disse mekanismer kan forstås ud fra afhængighedsmodeller og er centrale både ved almindelig spisning, ved over vægt og ved spiseforstyrrelser såsom tvangsoverspisning (binge eating). En delig præsenterer kurset modeller for, hvordan man kan tabe sig, både inden for normalvægtsområdet og inden for overvægt og svær overvægt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Folkedrabets psykologi Hold 5209: 10 torsdage 19.15-21 (9/2-19/4) Ved cand.psych. Rebecca Skaarup-Hille ‘Folkedrab’ er blevet et hverdagsord – vi hører det ofte i nyhederne, når der rap porteres fra fjerne konflikter. Men fore kommer folkedrab så ofte? Hvad er et folkedrab egentligt? Vi vil diskutere for skellige definitioner heraf, og se nærme re på nogle af de historiske folkedrab. PSYKOLOGI – Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning Hold 5210: 1 lør-søndag 9.15-15 (5/5, 6/5) Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet Hvorfor bliver nogle mennesker over vægtige, og hvad kan man gøre for at tabe sig? Ny viden om samspillet mel lem hjerneprocesser og psykologiske mekanismer i forbindelse med afhæn gighedstilstande kan forklare, hvorfor nogle mennesker spiser for meget og PSYKOLOGI – Religionspsykologi Hold 5211: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved cand.mag., ph.d.-stud. Hanne Bess Boelsbjerg, Københavns Universitet Hvorfor er mennesket religiøst? Hvilke dybere bevæggrunde er der for at ind rette sin tilværelse efter årtusind år gamle skrifter? Eller for at tilbede usyn lige magter? Disse spørgsmål er blandt dem, der er blevet behandlet af de store psykologiske tænkere. I kurset vil vi gennemgå tre centrale religionspsykologiske skikkelser og de res teorier omkring religiøsitet. Vi vil fokusere på James, Freud og Jung, der alle tre har bidraget til religionspsyko logiens tilblivelse og dens anerkendel se som et selvstændigt felt inden for psykologien. Med udgangspunkt i tek ster af Wulff, Geels og Wikström gives et overblik over religionspsykologiens klassiske del, som suppleres med ud drag af Freuds, Jungs og James’ egne tekster. Deltagerne bedes købe et kom pendium, der foreligger før starten af kurset. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) STATSKUNDSKAB Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen, Københavns Universitet Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen, Københavns Universitet SOCIOLOGI – Sociologiens moderne klassikere (grundmodul) Hold 4068: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen, Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben Holm Nielsen, Københavns Universitet Sociologien er videnskaben om sam fundet eller ‘det sociale’ og retter op mærksomheden mod det sociale liv, mennesket og samfundet og den samfundsmæssige udvikling. Formå let er at påvise mønstre og sammen hænge samt opstille forklaringer på de iagttagne sammenhænge og ud viklingstendenser. Sociologien behand ler (mikro)processerne i mødet mel lem enkelte mennesker over studier af grupper og gruppeprocesser, organisa tioner og institutioner til studier af glo bale strukturer og ændringsprocesser. Hvad angår studier af aktører, institu tioner og strukturer knyttet til politik, økonomi, kultur og hverdagsliv, finder disse ofte sted under betegnelser som politisk sociologi, organisationssociolo gi, arbejdsmarkedssociologi, uddannel sessociologi, kultursociologi, medieso ciologi, familiesociologi, retssociologi og miljøsociologi. Den moderne sociologi forsøger at begribe nye og aktuelle mønstre i men neskers sociale handlinger set i et sta digt mere omskifteligt, komplekst og globalt orienteret samfund. Der intro duceres til: Foucault, Bourdieu, Haber mas, Luhmann, Giddens, Sennett, Beck, Bauman og Castells samt en række cen trale sociologiske temaer, fx det post moderne samfund, organisation og ar bejdsliv. Litteratur: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red): Klassisk og moderne samfundsteori, 7. udg. STATSKUNDSKAB – Politisk idéhistorie og politiske ideologier (grundmodul) Hold 4059: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen. Igennem tiderne har der været en lang række forskellige politiske forståelser af, hvordan verden er, eller hvordan den skulle indrettes. Man kan vælge at forstå disse som noget, der rummer attraktive idéer, vi også kan bruge i vor nutidige daglig dag, eller man kan se dem som skræm mebilleder. Endelig kan man mene, at de forskellige historiske forståelser kun havde mening i deres egen samtid. Uanset hvilken holdning man har, er det imidlertid kendetegnende, at man i moderne politiske diskussioner genfin der en række af de samme emner, som man ser i de klassiske diskussioner: le dernes rolle, individets frihed, fælles skabets betydning, etableringen af so cial orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktø rer således skal finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og forfriskende. I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgan ge til de moderne. Litteratur: Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kasper sen & Jørn Loftager (red.) 2009. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) STATSKUNDSKAB – Hvordan ved vi, om vi ved noget? Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) Hold 4058: 7 onsdage 17.15-19 (8/2-21/3) Ved ekstern lektor, cand.phil. Vibeke Ankersborg, Københavns Universitet Kildekritik bruges bl.a. til at skelne imel lem sandhed og løgn, hvorfor nogle ud taler sig om et samfundsforhold, og andre ikke gør, og hvilken viden vi kan udlede af det. På kurset vil vi arbejde med, hvordan kildekritik anvendes som en samfundsvidenskabelig metode, der sikrer systematik og videnskabelighed i især kvalitative sammenhænge. Undervisningen vil blandt andet komme ind på, hvad kildekritik er, hvor dan vi kan bruge det, og hvilke kilder vi kan stole på. Kursisterne vil lære at se lektere, analysere, vurdere og fortolke kilder. Kildekritik kommer bedst til sin ret, når det anvendes i samspil med kil der, og undervisningen vil derfor veksle imellem en teoretisk indføring i kilde kritikkens centrale begreber og deres sammenhænge og diskussioner af vir kelige cases om det danske samfund. Vi vil læse Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Vibeke Ankersborg (2007) samt et kompendium med cases. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) STATSKUNDSKAB – Danish political system Hold 5181: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen The purpose of this course is to intro duce the basic outline of Danish poli tics and the Danish political system to all interested parties. The presentation will be based on both institutional and behavioral approaches to the structure and functions of the Danish political system. During the course we will discuss both historical and current political de velopments in Denmark; the characte ristics of the Danish political system at local, regional and central levels; its po 29 Linjestudier SOCIOLOGI litical origins, what challenges it faces, and how it differs from the political sy stems in other countries in Europe in general, and Scandinavia in particular. The course will especially focus on the historical development of the Danish political system and its precent chal lenges and specific issues such as: The history of the Danish political sy stem and how democracy was establis hed in Denmark. How democracy and the parliamentary chain of governance function in Denmark and the Danish power investigation and its main con clusions. The welfare state and its fu ture, political parties and voluntary as sociations and the citizens. Denmark and Europe, and politics outside parlia ment. A readers guide will be available for purchase in the class. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) UDDANNELSESVIDENSKAB 30 Linjestudier UDDANNELSESVIDENSKAB – Kritik af selvforvaltningens pædagogik: nye veje i skolen Hold 5320: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Ved cand.pæd.soc. Martin Butler Danske skoler har i årtier i vidt omfang været præget af den reformpædagogi ske grundforestilling om det autonome og selvforvaltende barn, en tænkning som har mødt skarp kritik i de seneste ti år. Ikke kun fra de borgerlig-liberale regeringer, som i perioden flyttede sko lens fokus i retning af fælles nationale værdier og tydeligere pædagogisk le delse, men også fra lærere og skolefor skere, som peger på, at selvforvaltnin gens pædagogik er blevet et problem for en stor del af skolens elever. Mange lærere baserer dog fortsat deres under visning på diskurser om den selvstæn digt lærende elev, måske ikke mindst fordi man i skolerne savner et teoretisk sprog til at analysere og kritisere disse diskurser ud fra en demokratisk og so cialliberal position. I løbet af kurset skal vi med udgangs punkt i bl.a. Ziehe, Bernstein og nyere nordisk skoleforskning se på grundla get for en sådan demokratisk, social liberal kritik af selvforvaltningens pæ dagogik, samt på modeller for en ny praksis i skolen. City Campus 400 kr. ØKONOMI Studieleder: Ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School ØKONOMI – Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) Hold 4071: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om brut tonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet, og om varemarked, pengemarked og ar bejdsmarked. Hvad er de grundliggen de teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved anven delse af økonomiske politikker som fi nans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i sam fundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i debatten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik og Jesper Jesper sens: Introduktion til markedsøkonomi. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ØKONOMI – Aktuel økonomi Hold 5223: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen På kurset følges og diskuteres den ak tuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på gældskrisen og indkomstdannelsen, dvs. på brutto nationalproduktet og beskæftigelsen. I den forbindelse ses også udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvor dan den økonomiske og finansielle kri se stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været op daterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud fra tidligere erhvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvi dere suppleres med inddragelse af teo retiske dele af bogen af Thomas Alslev Christensen og Tore D. Stramer m.fl.: Nationaløkonomi på dansk og sene ste udgave af Statistisk 10-årsoversigt. Til undervisningen udleveres desuden tekster om de aktuelle økonomiske pro blematikker, der tages op. Emnerne kan være danske, fra andre lande eller mere globale. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ØKONOMI – Den finansielle sektor, bankkriser og bankpakker og deres påvirkning af samfundsøkonomien Hold 5224: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen Lær om den finansielle sektor og dens funktionsmåde. Hvorfor er der bankkri ser? Der tages udgangspunkt i de dan ske forhold samt i starten af den finan sielle krise. Hvordan opstår bankkriser, og kan de forhindres? Hvad indeholder bankpakkerne i Danmark? Og hvilke konsekvenser har bankkriser og bank pakker på samfundsøkonomien? Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Idéhistorie og filosofi IDÉHISTORIE Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet Linjestudiet omfatter seks grundmoduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. IDÉHISTORIE – Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul 1) Hold 4018: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Hold 4019: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Hold 4020: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved BA Claus Christoffersen (4018, 4019) og cand.mag. Ulrik Crone (4020) Det klassiske Grækenland er den euro pæiske kulturs vugge, og arven fra den ne periode er levende til stede i nu tiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antik kens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæfti gelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, re ligiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil under søge, hvad udviklingen af bystaten (po lis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneskeog samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de sto re filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvali ficere nutidens kultur- og samfundsde bat. En tekstsamling sælges på holdet. (4018, 4019) City Campus (4020) Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) Hold 4021: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-17/4) Hold 4022: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4022) og BA Claus Christoffersen (4021) Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første år hundreder efter Kristi fødsel og er må ske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Alexan der den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavs området, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan Romerriget forvalter arven fra Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammen smeltning – med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødder ne i jødedommen repræsenterer idéer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefade ren Augustin. Kristendommen sejrede. Men kri stendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (4021) City Campus (4022) Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) Hold 4023: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Hold 4024: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved BA Claus Christoffersen I 410 erobrede goterne Rom. Mange ro mere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket sym bol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejnings punkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes op fattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må 31 Linjestudier Der ses på danske forhold, men også EU og USA inddrages i forbindelse med forklaring af forløbet i den finansielle sektor og også i relation til den natio nale regulering af den finansielle sek tor. Teori og empiri inddrages, og der diskuteres bl.a. på grundlag af hand outs. Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle sektor. 14. udgave 2011, Statistisk 10-årsoversigt, seneste udgave, Nationalbankens årsberetning (downloades gratis). vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæi ske kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder til renæssance og ser nær mere på store tænkere som Machiave lli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, un derstregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kul tur levet med lige siden. En tekstsam ling sælges på holdet. (4023) Nørre Campus (4024) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 32 Linjestudier Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, oplysningens og individualismens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selv forståelse. Den naturvidenskabelige re volution undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfunds mæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det mid delalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som De scartes og Kant. Rationalitet og viden skab fremstår som det centrale i euro pæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangs punkt i erfaring og rationelle videnska belige metoder, samfundstænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige in divider (Hobbes, Locke, Rousseau). Fun damentet for det hele er Descartes’ påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (“jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøgle til viden og er kendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens for nuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale euro pæiske værdisæt. En tekstsamling sæl ges på holdet. (4025) City Campus (4026) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) Hold 4025: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Hold 4026: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4025) og BA Claus Christoffersen (4026) IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) Hold 4027: 10 torsdage 14.15-16 (14/2-24/4) Hold 4028: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne be grunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at re ligionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kun sten, den religiøse intuition og poesi ens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virkelig heden, videnskaben ikke kan nå. Hegel afviste en sådan opdeling af virkelighe den i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien, men han så primært hi storien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af sam fundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunis mens grundlag, kritiserede Kierkega ard Hegels systemtænkning for at sav ne blik for det enkelte menneske, det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuften, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resultere de ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsamling sælges på holdet. (4027) Nørre Campus (4028) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6) Hold 4029: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Hold 4030: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Indgangen til det 20. århundrede præ ges af en generel opbruds- og krise stemning, der fører til vidt forskellige reaktioner. Filosofien forsøges grund lagt på ny som streng videnskab hos Husserl, Freud grundlægger psykoana (4029) Nørre Campus (4030) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Gud i filosofien: fra Platon til Heidegger Hold 5081: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved ph.d., cand.mag. Ulrik Houlind Rasmussen Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog filosofien sin begyndelse i antikken som et forsøg på at overvinde mytens guder ved hjælp af ideen om en myte løs fornuft. Ikke desto mindre tyder me get på, at filosofien alle dage har haft sit eget behov for Gud. På kurset vil vi se nærmere på gudstanken i filosofien i et idehistorisk perspektiv. Hvordan er Gud blevet opfattet i filosofien, og hvor for har Gud været uundværlig for filo sofien? Vi vil undersøge, hvilken rolle Gud spiller hos en række klassiske filosof fer fra Platon og Aristoteles til Descar tes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger. Og vi vil se på, hvad det bety der, når Gud erklæres for død – og hvad der bliver tilbage. Kan filosofi overhove det komme uden om at forholde sig til ‘dét, end hvilket intet større kan tæn kes’, altså netop Gud? En tekstsamling sælges på holdet. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Lidelsens problem: fra oplysningstiden til i dag Hold 5082: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved cand.phil. Mads Vestergaard Jordskælv, sygdom, sult, krig og grusom hed – der er nok af lidelse og ondskab i verden, som rammer uskyldige og virker tilfældig og meningsløs. Kan lidelsen i verden på nogen måde gives en mening og retfærdiggøres? Kan Gud? Lidelsens problem har en teologisk oprindelse: Hvorfor findes lidelse og ondskab, hvis verden er skabt af en almægtig og god Gud? Kan eller vil han ikke gribe ind? Gud har brug for et forsvar, som legiti merer lidelsen – en teodicé. Kurset omhandler teodicé-debatten fra oplysningstiden til nutiden, hvor lidelsens problem er blevet sekularise ret. Spørgsmålet er nu – ikke så meget om Gud, men om den historiske udvik ling eller det økonomiske system kan forsvares: Kan verdens lidelse legitime res som et nødvendigt onde for det hi storiske fremskridt eller i den globale markedsøkonomi? Det 20. århundre des rædsler i bl.a. Auschwitz og Gulag har imidlertid rejst spørgsmålet, om ikke enhver retfærdiggørelse af lidelse er en moralsk forkastelig hån mod ofre ne. Der læses uddrag af Bibelen, Leibniz, Voltaire, Kant, Sade, Dostojevskij, Marx, Adorno og Zizek. En tekstsamling sæl ges på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Det gode liv i det gode samfund: demokratisk fællesskab hos Aristoteles Hold 5083: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone Den moderne konkurrencestats foku sering på økonomisk vækst og kon kurrence har reduceret den demokra tiske borger til forbruger. Grundlaget for fællesskabsværdier som retfærdig hed, solidaritet og venskab synes enten helt forsvundet eller søgt etableret i en tvivlsom nationalisme. Hvad betyder det for demokratiet, at politisk hand ling er blevet til noget, vi gør med kre ditkortet? Kunne man forestille sig, at det kunne være anderledes? Det kunne Aristoteles. Hans tan ker om det politiske fællesskab som grundlæggende etisk, og det gode og lykkelige liv som et aktivt og politisk handlende liv, fremstår stadig som det smukkeste og mest dybsindige, der er sagt om menneskelivet og det menne skelige fællesskab. På kurset skal vi læse Aristoteles’ berømte værk om politik og se, hvordan hans tanker adskiller sig fra oplysningstidens og fra vor egen tids politiske tænkning. Aristoteles hæv dede, at målet for hans politiske viden skab ikke var, at vi skulle blive kloge, men at vi skulle blive gode mennesker. Litteratur: Aristoteles: Statslære. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – De mange oplysninger: den sammensatte oplysningstid Hold 5084: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved BA Claus Christoffersen 33 Linjestudier lysen, Max Weber sociologien, og kom munisterne med Lenin i spidsen ser en forløsning i en altomspændende revolution. Mens den generelle under gangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, udtrykkes splittelsen i det enkelte men neskes indre i Kafkas beskrivelser af menneskets fremmedgørelse i et bu reaukratisk samfund. Men selv om fi losofien nu tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eksistens (Heideg ger, Sartre), fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til populærfilosofi ske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed, der slår igennem i nazis mens og fascismens populisme og en der med den totale krig. Efter 2. verdenskrig og det institu tionaliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totali tarismens oprindelse (Popper, Hannah Arendt), og en gennemgribende (selv) kritik af hele den vestlige kultur og tænkning blev det nye udgangspunkt (Adorno, Heidegger), der stadig er gæl dende i dag. En tekstsamling sælges på holdet. “Oplysningen, som har opdaget frihe derne, har også opfundet disciplinen.” Med denne konstatering viser Foucault hen til, hvor sammensat den europæi ske oplysningstid er. Oplysningspro jektet er ikke ét projekt, der er ikke én oplysning, men mange oplysninger. Oplysning er frihed og disciplin; det er religionskritik og religiøs tolerance; det er rationalisme og pietisme på én gang. På kurset skal vi se, hvor forskelligt oplysningen udfolder sig i de engelske, franske og tyske variationer af oplys ningsprojektet – den liberale engelske, den politiske franske og den tyske, der er forbundet med enevælde, pietisme og jødisk tænkning. Vi skal samtidig se, hvordan oplys ningen både udfolder sig i en radikal og en mere moderat variant – hvor den sidste ikke stiller sig fjendtligt over for religion, tradition og stat. Vi skal med andre ord se nærmere på, hvorfor det ikke er særlig oplyst at fremstille oplys ningen som et entydigt fænomen. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus 34 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier IDÉHISTORIE – Thomas Manns Hans kongelige Højhed Hold 5085: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Ved mag.art. Per Clausen Baggrunden for Hans kongelige Højhed (1909) er Thomas Manns giftermål 1905 med Katja Pringsheim, og det wil helminske tyske kejserrige. “Lystspil let i romanform” gennemspiller på en drillende, eventyragtig måde en række velkendte temaer i forfatterskabet: re præsentation, fyrste og folk, kunstner og borger/publikum. Thomas Mann viser med ironisk sympati vejen ud af ensomhed til fællesskab og social sym pati. “En fabel som dengang, på det wilhelminske kejserdømmes solhøjde, foregreb mere end læseren 1909 læste sig frem til.” Hvad romanen foregreb, vil vi gennemgå på kurset og tegne lin jerne tilbage til Buddenbrooks og frem til Et upolitisk menneskes betragtninger, Døden i Venedig og Felix Krull. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Havens idéhistorie: et sted for sansning og tænkning Hold 5087: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/3-11/3) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Ordet ‘have’ har på de fleste sprog sin oprindelse i ord for hegn eller gærde og betegner noget omsluttet, beskyt tet. Det gælder også det persiske pai ridaéza, en kongelig jagtpark, der i en europæisk omformning blev navnet på den herligste af alle haver, nemlig para dis. Den bibelske have betegner uskyld og velvære. En idealtilstand, der brydes med syndefaldet og den medfølgen de opdyrkning af jord og etablering af byer. Den antikke have indgår derimod som en del af byernes organisering og er et sted for filosofisk tænkning. Platon underviste sine elever i haven, og Epi kur pegede på, at mennesket gennem dyrkning af haven kan befris for smerte og ulyst og dermed opnå en tilstand af velvære. På kurset skal vi følge den europæi ske haves idémæssige udvikling – fra Pompejis peristyl-haver over middelal derens klosterhaver og enevældens ba rokhaver til romantikkens idealhaver og det 20. århundredes minimalistiske haver. Vi skal se på, hvorledes havernes udformning har forbindelse til en given periodes natur-, kunst-, menneske- og livssyn, og hvordan udviklingen hæn ger sammen med de samfundsmæssi ge og politiske forhold. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) IDÉHISTORIE – Shakespeare Mysteriet Hold 5088: 1 lørdag-søndag 10.15 -16 (17/3-18/3) Ved cand.mag. Søren Hauge Skrev Shakespeare nu også Shakespe are-dramaerne? Kan gåden løses, og hvad vil det kunne betyde? Handler Shakespeare-dramaerne om folkeop lysning, og er de en del af en positiv sammensværgelse? Hvad er forbindel sen til rosenkreuzerne og frimurerne og til afdækningen af skjulte koder i re næssancens England? Gåden har optaget kulturperson ligheder og forskere i mere end 150 år og har aldrig været mere aktuel. Vi bliver ført ud på en eventyrlig rejse til sprængfarlig politik, hermetisk visdom, skjulte koder, hemmelige broderska ber, frimureriets barndom, Den Gyldne Hjelms Riddere, og farefulde projekter i hjertet af den nordeuropæiske renæs sance. I centrum af aktiviteterne lyser et strålende, åndeligt geni, assisteret af en kreds af dygtige, visionære fornyere. Det ændrer vores syn på Shakespeare, historien og nutiden. Søren Hauge ud gav i 2010 bogen Shakespeare Mysteriet og fuldførte dermed et arbejde, som blev påbegyndt med hans første bog, Rosenkreuzerne fra 1990. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) IDÉHISTORIE – Eksotisk orient: fra modefænomen til hadeobjekt Hold 5089: 1 lørdag-søndag 10.15-16 (24/3-25/3) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Haremskvinder, magiske lamper og af huggede hoveder. Orientens fortæl linger om blomstrende seksualitet, familiefejder og glødende sværdslag mellem religiøse krigere fascinerede europæerne op gennem det 18. og 19. århundrede. En fornuftstyret europæ isk kultur hentede saft og kraft i det orientalske billedunivers. Ikke mindst dyrkede romantikerne det fremmede og eksotiske i orientens farver, musik og religioner. Men fascinationskraften gav også næring til et mere livsfornæg tende og destruktivt kultursyn, der helt Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Sommerkurser IDÉHISTORIE – Heideggers kritik af humanismen Hold 5093: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved mag.art. Martin Pasgaard-Westerman, Technische Universität Berlin Martin Heidegger (1889-1976) er en af det 20. århundredes vigtigste tænkere, ikke mindst fordi hans tænkning rum mer en dybtgående kritik af hele den vestlige filosofi. Kritikken formuleres som en gentænkning af metafysikkens måde at spørge til, hvad virkeligheden er. Heidegger peger bl.a. på den huma nistiske definition af mennesket som fornuftigt dyr (animal rationale) som et grundtræk ved metafysikken. Men hvordan skal humanismen nærme re forstås? Og hvorfor fører den, ifølge Heidegger, til fremmedhed og hjemløs hed? I Et brev om “humanismen” (1949) fremsætter han sin kritik. Humanis men definerer mennesket som grund lag (subjekt) for tænkningen og sætter sig igennem som en hæmningsløs tek nisk rationalitet, der reducerer tingene til objekter, naturen til råstof og men nesket til et arbejdende dyr. På kur set vil vi efter en generel introduktion til Heideggers tænkning koncentrere os om hans opgør med humanismen. Mennesket er ikke først og fremmest et fornuftigt dyr, men derimod dét væren de, for hvem væren kan træde frem. Lit teratur: M. Heidegger: Et brev om “humanismen”. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE – Mennesket og Eros: Platons Symposion Hold 5091: man-fredag 10.15-14.45 (16/7-20/7) Ved BA Claus Christoffersen Symposion bliver med rette betragtet som et af Platons største værker – både på grund af dets filosofiske og dets lit terære kvaliteter. Platon fremstiller her ikke sine tanker i den sædvanlige dia logform, men i en række af taler, der alle hylder Eros. I disse taler skildrer Pla ton en række af datidens forestillinger om mennesket, kosmos og Eros på en måde, så stil og indhold svarer form fuldendt til hinanden. Men hvad er Eros? Det viser sig natur ligvis, at det er svært at indfange kærlig heden i et begreb. Men selv om der ikke er nogen af talerne, der når den fulde sandhed om Eros – ikke engang Sokra tes, der må nøjes med at referere, hvad han har hørt af andre – bliver vor forstå else af Eros dybere, efterhånden som vi kommer gennem dialogen. Eros bliver et kernebegreb for forståelsen af men nesket og – skal det vise sig – for forstå elsen af Platons filosofi overhovedet. Kurset vil forløbe som en gennem gang af dialogen, hvor vi også vil ind drage andre beslægtede dialoger som Faidros og Faidon. Litteratur: Platon: Symposion. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE – Nietzsches Således talte Zarathustra Hold 5092: man-fredag 10.15-14.45 (23/7-27/7) Ved mag.art. Martin Pasgaard-Wester man, Technische Universität Berlin I sit hovedværk Således talte Zarathustra (1883-85) beskriver Nietzsche den kristne tro, dens metafysik og moral, som en tro der er ved at forsvinde. “Gud er død,” skriver Nietzsche og stiller det moderne menneske over for to mu lige idealer: “det sidste menneske” og “overmennesket”. Ifølge Nietzsche er “det sidste menneske” allerede en rea litet: et menneske, der er ude af stand til at sætte sig mål og værdier for livet og fortvivler over den gamle Guds død. Han giver en foruroligende præcis be skrivelse af dette modernitetens “sidste menneske”, der vil bedøves, underhol des og “være lykkeligt”. “Overmenne sket” derimod – som ikke må forveksles med et raceideologisk supermenneske – er i stand til at acceptere verdens og menneskets tilfældighed og kan skabe nye livsbekræftende værdier. Bogen er måske det mærkværdigste filosofiske værk, der nogensinde er skre vet. Det er også et af de mest citerede, forhånede og fortolkede værker i mo derne filosofi. Det skyldes, at Nietzsche ikke bare kritiserer hele den vestlige tænkning, men samtidig praktiserer en ny filosofisk stil. På kurset vil bogen bli ve gennemgået i sammenhæng med hans filosofi som helhed og på en bred idéhistorisk baggrund. Litteratur: F. Ni etzsche: Således talte Zarathustra. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) 35 Linjestudier op i vor tid viser sig som angsten for det fremmede, fordømmelse af ikke-krist ne kulturer og en opdeling i et ‘dem og os’– og i dag taler mange om et “civili sationernes sammenstød”. Kurset vil undersøge orientens sta tustab fra modefænomen til hade objekt. Vi vil studere orientens betyd ning for europæisk kultur i det 18. og 19. århundrede og med udgangspunkt i Edward Saïds bog Orientalisme se den europæiske fascination af orienten fra en orientalsk kritikers synsvinkel. En delig vil vi diskutere tendenserne til en ny bølge af orientalisme i europæisk kultur. Litteratur: Orientalisme, Edward Saïds, Roskilde Universitetsforlag, 2002. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE – Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie Hold 5090: man-fredag 10.15-14.45 (13/8-17/8) Ved BA Claus Christoffersen I dag er demokratiet som styreform uantastet. Til gengæld er debatten om, hvad demokrati egentlig er, næsten helt fraværende. Vi er med andre ord enige om noget, vi ikke diskuterer ind holdet af. Vi vil derfor i kurset søge en forstå else af, hvad demokrati er, ved at se på nogle vigtige trin i demokratiets udvik ling fra antikken over oplysningstiden og velfærdsstaten til det “markedsde mokrati”, som hævdes at være fremher skende i dag. Vi vil undersøge, hvordan demokratiet er blevet forstået og vur deret forskelligt gennem tiderne, og hvordan det er blevet forbundet med retsstaten, med fremkomsten af den myndige og oplyste borger, med eksi stensen af en fri og levende debat mv. Og ikke mindst vil vi spørge, i hvilken grad disse forbindelser stadig er gæl dende – også for at finde ud af, hvilken form for demokrati det er, vi er så enige om at hylde i dag. En tekstsamling sæl ges på holdet. 36 Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) FILOSOFI Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet FILOSOFI – Nyere tids filosofihistorie: fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) Hold 4013: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved lektor, mag.art. Lisbeth Jørgensen Den europæiske filosofi bevæger sig gennem forskellige problemuniverser. Undertiden konkurrerer filosofierne om at løse de samme problemer, og un dertiden forsøger de at byde ind med nye problemer, der måske er mere sty rede af traditionen, end det lige umid delbart kan ses. I renæssancen introduceres individet som filosofisk udgangspunkt, og viden skab og rationalitet bryder igennem som forståelsesramme. Den moderne filosofi er karakteriseret af to hoved strømninger: rationalisme og empiris me. Her læses: Descartes, Spinoza og Hume. Både Kant og Hegel forsøger at løse de problemer, som uforenelighe den i disse to strømninger bereder. Vi har en afdeling om politiske grundtan ker: Hobbes, Mill, Locke og Burke. Kier kegaard og Nietzsche afslutter forløbet. Der lægges vægt på at introducere de enkelte tænkere gennem læsning af korte uddrag af deres egne tekster. Lit teratur: Den europæiske filosofis historie. Fra reformationen til oplysningstiden, af C.H. Koch, Nyt Nordisk Forlag og Filosofiens historie. Fra oldtiden til Kant, af Arne Næss, Hans Reitzels Forlag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Det gode liv: velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) Hold 4014: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Lykkebegrebet hører til de mest centra le størrelser i den menneskelige tilvæ relse. Ingen ønsker et dårligt liv – ingen ønsker et liv uden lykke, men hvad vi ønsker, og ikke mindst, hvad der gør os lykkelige, tror vi eventuelt at vide, men er vi ofte uenige om, eller er vi uvidende om, usikre på og måske mere eller min dre uden indflydelse på. Uanset hvilket synspunkt eller hvilke flere synspunk ter af de nævnte, vi tilslutter os, er den ne tilslutning under alle omstændig heder udtryk for nogle tanker om lykke. Er lykke dermed grundliggende udtryk for noget begrebsligt – noget vi gør os begreber om? Vi gør os alle med hensyn til lykke nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragt ning vil det være muligt at sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til oplevelse af lykke, og hvad der kan hindre oplevelse af lykke, og hvad den enkelte på denne baggrund eventuelt kan bidrage med selv for at befordre sin og andres mu lige lykke. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Etik og politisk filosofi (grundmodul) Hold 4015: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Kurset giver en oversigt over de vig tigste filosofiske problemstillinger, der knytter sig til spørgsmålet om, hvorle des vi bør handle. Det falder i tre lige store dele. I den første del introduceres en række centrale moralteorier (pligte tik, konsekvensetik og dydsetik). I for bindelse hermed vil vi diskutere teorier om det gode liv. Teoriernes styrker og svagheder samt deres forskellige impli kationer illustreres ved konkrete etiske problemstillinger. I anden del vil vi se på nogle teorier om fordelingsretfærdighed. Spørgsmå let om, hvordan der eksisterer en dyb konflikt mellem hensynet til individers frihed og retfærdighed, vil udgøre et gennemgående tema. I den sidste del vil vi diskutere flere af de vigtigste me taproblemer i forhold til de foregående temaer: Er moralske vurderinger (blot) subjektive? Er moralske vurderinger alene sande i forhold til bestemte kul turers normer og værdier? Er det irrati onelt at handle umoralsk? Er moralske normer sociale konstruktioner? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Frihed og autenticitet: eksistentialismens menneskesyn Hold 5053: 10 onsdage 19.15-21 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Eksistensfilosofien reflekterer over den menneskelige tilværelses grundvilkår. Hvad indebærer det, at leve som men Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Moderne videnskabsteori og teorier om videnskab i filosofisk belysning Hold 5054: 10 mandage 14.15-16 (27/2-14/5) Ved ekstern lektor, cand.mag. Anders Tversted Silber, Københavns Universitet Kurset har tre fokuspunkter. For det første en grundig indføring i moder ne, analytisk orienteret videnskabs teori, herunder en præsentation af nogle centrale begreber, forskellige slutningsformer og beviskræfter, som videnskabelige undersøgelser gør brug af. For det andet en indføring i forskel lige typer af forklaringer, hvor vi tager City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Introduktion til Heideggers Væren og tid Hold 5055: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved mag.art. Casper Løwenstein Heideggers Sein und Zeit (1927) er et originalt, vanskeligt og indflydelsesrigt værk. Dets eksistenstolkning og meta fysikkritik har afsat spor i filosofi, teo logi, litteraturforskning, pædagogik og meget andet. Vi vil læse det i uddrag i dansk oversættelse og forsøge at ind kredse og forbinde nøgleordene væren, værende, tilstedeværen, eksistens, tids lighed, historicitet, fundamentalon tologi og destruktion. I fokus vil være Heideggers programmatiske opgør med den filosofiske tradition, hans sær egne sprogbrug og hans forsøg på at komme erfaringen nærmere gennem beskrivelse af eksistensens fakticitet. Analyserne af angsten og af forholdet til døden er i denne forbindelse eksem plariske, fordi de er forsøg på at blot lægge en grundlæggende menneskelig stemning og åbenhed og en grundlæg gende menneskelig tidslighed. Her er der fællestræk med Kierkegaard. Vi skal se på disse fællestræk og andre per spektiver: forholdet til metafysikken, hermeneutikken, fænomenologien og historievidenskaben. Litteratur: Martin Heidegger, Væren og tid, Klim, 2007. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Det græske verdensbillede: de gamle grækeres filosofi og livssyn Hold 5056: 5 tirsdage 19.15-21 (13/3-17/4) Ved cand.mag.fil. Kasper Johansen Få et bredt kendskab til de vigtigste af de gamle græske tænkere og deres fi losofi. Dette kursus starter med den præ-sokratiske periode. Men filosofien begynder for alvor med Sokrates og dennes elev Platon. Platons indflydelse på filosofien er kolossal og når White head senere skrev, at al filosofi efter Platon blot er fodnoter, siger det ikke så lidt. Den berømte Aristoteles’ indfly delse var ligeledes massiv. Aristoteles var med til at skabe de distinktioner in den for videnskaben, vi bruger den dag i dag. Efter Aristoteles præges filosofien af fire forskellige retninger. Stoicismen og skepticisme samt kynikernes livssyn og Epikurs hedonisme. Filosofferne bliver sat i en forståelig og relevant historisk kontekst. Med fo kus på deres relevans for nutidens filo sofi. Det særlige ved den gamle græske filosofi er dens mangeartede bud på, hvad det gode liv er, og hvordan man opnår det gode. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. 37 FILOSOFI – Mystikeren Martinus: alternative tanker Hold 5227: 1 lørdag 10.15-16 (24/3) Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs Sørensen, Københavns Universitet Den danske mystiker Martinus (18901981) udviklede et omfattende tanke system baseret på en personlig vision. Martinus er enestående i en dansk Linjestudier neske, når Gud er erklæret død, og vi derfor selv står med både frihed til – og ansvaret for – at finde formål i tilværel sen og mening med vores liv? Eksistentialismen er blevet modefilo sofi. I dag gennemsyrer dens slagord og begreber vores kultur fra Hollywoodfilm og reklamer til ordsprog og selv udviklingskurser. Selv et dagligdags råd som “vær dig selv” har rødder i eksi stensfilosofien. Kurset undersøger den filosofiske baggrund for nutidens “hverdagsek sistentialisme,” og vi vil bl.a. behand le temaer som menneskets frihed og ansvar, autenticitet, det absurde, nihi lisme og det berygtede spørgsmål om “meningen med livet”. I samspil med populærkulturelle eksempler vil vi læse uddrag af filosoffer som Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Sartre og Ca mus samt skønlitterære forfattere som Dostojevskij, Tom Kristensen og Kafka. udgangspunkt i en position, som man vanligvis kalder Naiv Induktivisme, og vi arbejder os derefter frem til en position, som i nyere tid er meget omdiskuteret, nemlig Slutning til Bedste Forklaring. For det tredje ser vi på nogle såkaldte ‘teoretiske modeller’, som vi – hands on – skal applicere på nogle videnskabe lige tekster. Undervisningsmaterialet præsenterer den første gang på holdet. Indførende til kurset kan læses Alan F. Chalmers Hvad er videnskab? eller Sa mir Okashas Philosophy of Science. kontekst, men sammen med andre al ternative tankeformer udgør systemet et gammelt grænseland, hvor gængse videnskabelige og filosofiske forestil linger udfordres. Kurset vil introduce re Martinus’ kosmiske verdensbillede, som et eksempel på de alternative tan keformer, der altid har rumsteret i den vestlige kultur. Budskabet, som Martinus fremstil lede med ord og tegninger, er kort og godt, at der intet tilfældigt sker i uni verset. Der er ikke tale om anti-viden skab, og Martinus er ikke moraliseren de, men han mener, at den moderne verden har glemt sine åndelige forud sætninger. Kurset vil placere Martinus i en idéhistorisk kontekst, bl.a. med forestillingen om sjælens udødelighed, som har rødder i Platons filosofi. Men vi vil også diskutere hans tanker omkring reinkarnation, døden og en kosmisk vi denskab til gavn for menneskeheden. En gæst med særligt kendskab til Mar tinus’ univers vil deltage. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. 38 Linjestudier FILOSOFI – Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning Hold 5228: 1 lørdag 10.15-16 (10/3) Ved BA Claus Christoffersen Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan sva re på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige høj re-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fæl les om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætnin gen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver omdrejningspunkt for men neske og samfund. Men det politiske samfund er forudsætningen for plura lismen, og det er pluralismen, der mu liggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr el ler massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsæt ning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om “ondskabens banalitet” skal forstås. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. meddelelse. Metodisk vil det blive dis kuteret i hvilken forstand man kan – og navnlig ikke kan – tale om “den egentli ge Kierkegaard”. Et tekstudvalg vil blive solgt på hol det. Derudover bedes deltagerne an skaffe sig eller låne, Johannes Sløk: Kierkegaards univers, København 1983. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Kunsthistorie Sommerkurser Studieleder: Mag.art. Mette Wivel FILOSOFI – Søren Kierkegaards værker Hold 5057: man-fre 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Litterært er Søren Aabye Kierkegaards (1813-1855) tekster ikke alene noget af det ypperste, der er skrevet på dansk, men også genremæssigt er han for ud for sin tid. Filosofisk baner han ve jen for opgøret med århundreders sy stemtænkning og peger frem mod eksistensfilosofien i det 20. århundrede. Psykologisk foregriber hans analyser psykoanalysen og opgøret med denne. Teologisk giver han grundlaget for det 20. århundredes eksistensteologi og dialektiske teologi. Men samtidig med, at han litterært, filosofisk, psykologisk og teologisk er meget moderne, er han også et ekko fra en fjern fortid, hvis kri stendomsforståelse og menneskesyn er meget anderledes end de livsansku elser, som er dominerende i begyndel sen af det 21. århundrede. Det er denne dobbelthed, der er det gennemgående perspektiv i kurset. I løbet af ugen vil værker som EntenEller, Frygt og Bæven, Begrebet Angest, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, Sygdommen til Døden, Indøvelse i Christendom og Kjerlighedens Gjerninger blive gennemgået og analyseret i deres indbyrdes sammenhæng. Endvidere vil vi komme ind på emner som stadiete orien, paradokstanken, angstbegrebet, læren om selvet og fortvivlelsen, den eksistentielle sandhed og den indirekte Linjestudiet omfatter fem grund moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. KUNSTHISTORIE – Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) Hold 4033: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Hold 4034: 10 tirsdage 8.15-10 (7/2-17/4) Hold 4035: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Hold 4036: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved Kirsten Nørregaard (4033) . Ved cand.mag. Merete Mørup (4034, 4035) . Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4036). Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæi ske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menne skefiguren i fokus blev til stor inspira tion for senere perioder. Med indførel sen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzan tinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I det 11. årh. begynder monumen (4033, 4036) City Campus (4034, 4035,) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2) Hold 4037: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Hold 4038: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4) Hold 4039: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved mag.art. Mette Wivel (4037). Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4038). Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4039) I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen indenfor natur forskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grundlæggende. Floren tinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med nav ne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian. I den sammenhæng vil tysk kunst omkring reformationen, hvor maleren og grafikeren Albrecht Dürer bringer linearperspektivet og re næssancen til Nordeuropa, også blive inddraget. Efter renæssancen følger den urolige og komplicerede manieris me, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bla. Cara vaggio med udgangspunkt i modrefor mationen. Gennem hele 1600-tallet af spejler de nye genrer, landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivs skildringer de store brydninger mellem religion og den voksende sekularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin. 1700-tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen med baggrund i udgravningerne af Pompeji. Nyklas sicismen kommer til at vare århun dredet ud og afspejler blandt andet de ændringer i tidsånden der fører til den franske revolution. Litteratur: E.H. Gom brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4037) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4038) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse (4039) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) Hold 4040: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Hold 4041: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Hold 4042: 10 mandag 14.15-16 (6/2-23/4) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4040). Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4041). Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4042) Det tidlige 1800-tal domineres af ro mantikken med dens fokus på menne skets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan nævnes Goya, Friedrich og Turner, og begrebet orientalisme vil i den forbindelse lige ledes blive omtalt. Henover midten af århundredet afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsentligste skikkelser er Courbet og Manet. Reali sterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse op står friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Re noir og Degas. Kravet om objektivitet i kunsten skal blandt andet ses på bag grund af den omsiggribende industri alisering, opfindelsen af fotografiet og Darwins evolutionslære. Men tiderne ændrer sig, og i 1880’erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af farvens og for mens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. år hundrede. Kurset afsluttes med en gen nemgang af det moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4040, 4042) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4041) Øregaard Museum 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 39 Linjestudier talskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frank rig og Tyskland fra romansk og gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være fresko malere også spillede en vigtig rolle i ud viklingen af tavlemaleriet i form af an dagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer på det helt anderle des univers, som den sengotiske neder landske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gom brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). KUNSTHISTORIE – Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) Hold 4043: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Hold 4044: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4043). Ved cand.phil. Pia Høy (4044) 40 Linjestudier Efter første verdenskrig afløser dada ismen og surrealismen de tidlige mo dernistiske stilretninger. Med sine “rea dy-mades” udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangs punkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellem krigsårene er desuden konstruktivis men og den rene abstraktion. Efter 2. verdenskrig undergår kun sten store forandringer. 1950’erne og 60’erne præges henholdsvis af den ab strakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, hvis væsentligste skikkelser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og konceptkunst. I denne periode bli ver det traditionelle maleri delvist for trængt, men det genopstår i 1980’erne med det nyekspressionistiske eller så kaldt “vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog installationskunsten der domi nerer den moderne kunstscene. Kur set afsluttes med et blik på den aktu elle samtidskunst, der frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 4045: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker ska bes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvil ke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æste tik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kom mer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare oven nævnte spørgsmål gennem en rede gørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billed eksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et pro dukt af den tid, den virker i. Fx har vig tige kunsthistoriske epoker, som klas sicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden om fatter kurset stilanalyse, ikonografi, hi storisk-sociologisk og psykologisk me tode. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Rend mig i finkulturen: folkelighed og ungdomsoprør i dansk kunst 19501980. Hold 5097: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 1950’ernes internationale kulturmø de inspirerede den franskorientere de Richard Mortensens konkrete bil ledsprog. Dette udvikledes af Gunnar Aagaard Andersen og Paul Gadegaard. Industrisamfundets æstetik kredsede også Preben Hornung om, mens Robert Jacobsen skabte nye skulpturformer af jern. Omkring 1960 bevirkede en ny amerikansk kulturindflydelse skiftet fra Paris til New York. Fluxus-bevægelsens medlemmer Paul Gernes, Jens Jørgen Thorsen m.fl. deltog i happenings og internationale events inspireret af bl.a. Joseph Beuys og Robert Rauschenberg. EKS-skolens kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Richard Winther m.fl. udforskede relationen mellem det private og det offentlige, de samfunds mæssige strukturer og de personlige erfaringer. Collage, det gestuelle ma leri, installation og happening skabte kunstneriske fornyelser. 1970’ernes mi nimalistiske billedhuggere og instal lationskunstnere samt gruppen Ny Abstraktion tog nye, nonfigurative ten denser op. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Postmodernisme og nutidskunst: den internationale kunstscene 1970-1990. Hold 5098: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 1970’ernes ideologiske sammenbrud efter oliekrisen og Vietnam-krigens af Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Amerikansk kunst 1860-1900: borgerkrig og genopbygning Hold 5099: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Efter den amerikanske borgerkrig gen opbygges landet og infrastrukturen forbedres overalt. Nationen bindes bedre sammen mellem øst og vest hen over de nye territorier i midtvesten. “Den gyldne tidsalder” i 1880’erne og 90’erne præges af overklassens bestil linger af mondæne society portrætter eller lysglitrende landskaber med inspi ration fra fransk impressionisme. Ved århundredskiftet opføres de første skyskrabere i Chicago af Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright, som bliver pioner for en selvstændig, ame rikansk arkitekturvision. Socialrealisme og fransk kubisme præger den første avantgarde med kunstnere i grupper ne “De Otte “ og “Precisionisterne” med kunstnere som Joseph Stella og Charles Sheeler. Kriseårene medfører en tilba geskuende kunst, som søger nostalgi en og bekræfter patriotismen i værker af Grant Wood og Thomas Hart Benton. Det ensomme massemenneske fær des i Edward Hoppers fagre nye urbane verden, som legemliggøres af mellem krigstidens knejsende skyskrabere. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Proletariat, bourgeoisie og kapitalister: kunst og arkitektur på Christian IX’s tid Hold 5100: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Fra Christian IX’s tronbestigelse i 1863 til 1900 ændredes det danske sam fund grundlæggende. Industrialise ringen betød store sociale og politiske brydninger mellem landproletariatet, byborgerskabet og den tidlige kapita lismes finansmatadorer og virksom hedsejere. Den kultursociologiske udvikling be lystes i malerkunsten med temaer som landproletariatets opbrud fra lands bytilværelsen til den usikre eksistens i storbyen, udvandringen til Amerika mv. Samtidigt beskrev mondæne sa lonmalere bourgeoisiets storbytilvæ relse. Statslige og kommunale nybyg gerier afspejlede nye ansvarsområder som uddannelse, socialforsorg, lov og ret samt den omfattende udbygning af infrastrukturen. Historicistisk arkitek tur leverede pompøs fornemhed, forlo ren pragt og ødsel iscenesættelse. Kur set rundes af med nyklassicismen og de politiske omvæltninger ved grundlovs ændringen i 1915. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Sen guldalder, nationalromantik og realisme: dansk malerkunst 1850-1890. Hold 5101: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Eckersberg-eleverne Constantin Han sen, Christian Købke, Wilhelm Mar strand og mange flere udfolde de fra 1830-1860’erne en storslået malerkunst, der er blevet indbegrebet af dansk guldalder. Guldalderens æra randt ud omkring 1850 med romanti ske og symbolistiske malere som Marti nus Rørbye, Jørgen Sonne, Jørgen Roed, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard. En ny epoke repræsenteredes ved F. Vermeh ren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skab te idylliske genremalerier af almuebe folkningens liv i hverdag og fest. Med den fremvoksende industrialisering kom også naturalistiske malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth, der registrerede livets stille gang, mens verden forandrede sig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag Hold 5102: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Ved mag.art. Susanne Munck Birch Med udgangspunkt i renæssancen, både den nederlandske og italienske, hvor vi vil beskæftige os med malere som Botticelli, Roger van der Weyden og andre, vil vi fokusere på det spe cielle symbolindhold der ligger i deres arbejder. Symbolindholdet er ofte re ligiøst, men kunne også bruges på at sende mere eller mindre hemmelige 41 Linjestudier slutning affødte minimalismen, jord kunst og konceptkunst, som signale rede det traditionelle værks kollaps. Modsat brød en ny tysk kunstpraksis frem med pionerer som J. Beuys, Penck og G. Baselitz. A. Kiefer og J. Immendorff slog for alvor igennem i 1980’erne med per sonlige historiemalerier. “Die neuen Wilden” – kollektivet i Berlin, bl.a. H. Middendorff, R.W. Fetting og Salomé malede punkerkulturens og bøsseba rernes flamboyante livsstil. En individualistisk søgen præger også den italienske bevægelse “La Transavanguardia”, hvis hovedperso ner Chia, Cucchi og Clemente satte fo kus på myte, legende og identitetskrise. I USA trådte E. Fischl, J. Schnabel og D. Salle frem med “New Image Painting”, der introducerede det figurative – men fremmedgjorte – maleri. 1980’ernes postmodernistiske arkitektur med kon fliktuerende stilcitater og nyakademi ske attituder udvikledes af R. Venturi, C. Moore, M. Graves og A. Greenberg. beskeder til andre via landskabsafbild ning, træer, blomsternes art, farve og antal. Også den tidlige tyske romantik var fuld af symboler, og vi vil beskæftige os indgående med landskabsmalerne Caspar David Friedrich og Philip Otto Runge. Den samtidige kunstnergruppe “Nazarenerne” vil få et ord med på ve jen. Vi bevæger os op mod samtidskun sten via Asger Jorn og Carl Henning Pe dersen for at slutte af i samtidskunsten med Katrine Ærtebjerg, Julie Nord, Ola fur Eliasson samt nogle af de kunstne re, der arbejder med spejle, hvilket i sig selv er et symbolfyldt område. City Campus 42 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier KUNSTHISTORIE – Danske familieportrætter Hold 5103: 5 tirsdage 10.15-12 (7/2-6/3) Ved mag.art. Birgitte Zacho Familieportrættet fortæller om udvik lingen i vores syn på familien og indi videts rolle i samfundet. I takt med at borgerskabet spiller en større rolle op gennem 1700-tallet kommer også fa milieportrættet til at blive mere og mere udbredt. Forskellige tiders dan nelsesidealer afspejler sig i de mange billeder, hvoraf mange er hovedværker i dansk kunsthistorie. I oplysningstiden er personerne skildret i samhørighed med naturen, mens de i guldalderen lukker sig inde i de københavnske stu er, optaget af hjemlige gøremål. Sidst i 1800-tallet bestilles der stadig familie portrætter hos tidens store kunstnere, men de fleste familier, der skildres på lærredet, er kunstnernes egne. Kurset undersøger disse forskydnin ger og ser på, hvorledes de afspejler den tid de er produceret i – og om de kan give os en bedre forståelse af de idealer, der ligger bag. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 450 kr. KUNSTHISTORIE – Jens Juel: en oplyst maler Hold 5104: 5 tirsdage 10.15-12 (13/3-17/4) Ved mag.art. Birgitte Zacho Den danske portrætmaler Jens Juel (1745-1802) havde stor succes og ma lede alle af betydning i København i de sidste årtier af 1700-tallet. Hans ud dannelse havde været ganske traditio nel, først mesterlære i Hamborg, stu dieår på Kunstakademiet i København og endelig en længere studierejse med Rom som hovedmål – men på hjemrej sen blev han overtalt til at lægge vejen forbi Geneve. Det blev til et længere ophold på tre år, hvor han stiftede be kendtskab med oplysningstidens idea ler. Dette forplanter sig i hele hans værk fra børneportrætter, hvor børn får lov at være børn, over udendørsportrætter, hvor samhørigheden med naturen bli ver afgørende, til de mange landskaber, hvor han viser forandringerne i land bosamfundet. Kurset undersøger de mange betydningslag, der ligger i den ne kunstners œuvre. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 450 kr. KUNSTHISTORIE – Billedanalyse Hold 5105: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Hold 5106: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker, vi ser på museer og gal lerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevel sen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse, eller har en smule fortro lighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggen de elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbyt terig oplevelse. På kurset gennemgås billedets form sprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt male rier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelses evne og sine anlæg for kunstoplevel se. Et museumsbesøg indgår i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5107: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Hold 5108: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med sym bolske udtryk som allegorier, perso nificeringer og andre former for bil ledsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillin ger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dy bere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor blandt andet, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Hadrians og Julius’ Rom Hold 5109: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-17/4) Ved mag.art. Mette Wivel Hensigten med kurset er at undersøge to væsentlige perioder i Roms historie, nemlig Rom under antikkens kejsere og Rom under renæssancens paver. Genstandsfeltet er maleri, skulptur og arkitektur, som vil blive analyseret ud fra en sociokulturel metode. I kejser nes Rom rådede der andre guder end i pavernes. Kejserne havde Jupiter, Juno, Mars og Venus, og det bærer antikkens maleri og skulptur præg af. Paverne havde Gud, Jesus og Jomfru Maria, og det præger renæssancens kunst. Begge dele er propagandakunst i begrebets videste forstand. Hvor er der ligheder i de to perioders gude- og samfundsop fattelse – og hvor er der forskelle? Kejser Hadrian (76-138) og pave Juli us den II (1443-1513), den fredselskende Pax Augusta-kejser og “krigerpaven” – begge store kunstmæcener – vil bli ve benyttet som rollemodeller. Der vil, i samarbejde med Via Travel, blive ar rangeret en studierejse til Rom okt/nov 2012. Henvendelse Mette Wivel, tel 3031 0527 eller e-mail mette@wivel.nu Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme Hold 5110: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved cand.phil. Pia Høy Modernismen i billedkunsten tager for alvor sin begyndelse i postimpres sionismen med malere som Cezanne, Gauguin og Van Gogh. Disse tre pio nerer øver afgørende indflydelse på de efterfølgende stilretninger – bl.a. eks pressionismen og kubismen. Kunstner ne vender sig på forskellig vis væk fra naturalismen, men fælles for flere af dem er, at indholdet nu primært ned lægges i arbejdet med formen. På kur set vil vi indledningsvist beskæftige os med Cezanne, Van Gogh og Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt videre til den franske fauvisme og den tyske ekspressionisme. Dernæst videre til ku bismen, der blev opfundet af Picasso og Braque – og herfra videre til den ideo logisk betændte italienske futurisme. Efterfølgende vil vi i kronologisk ræk kefølge se på suprematismen, dada ismen, surrealismen og konstruktivis men. De to sidstnævnte stilretninger dominerer i perioden mellem de to ver denskrige. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 840 kr. KUNSTHISTORIE – Dansk kunst fra symbolisme til Cobra (1890-1950) Hold 5111: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk kunst i modernismen. Som i udlan det eksperimenteres med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og sur realisme, men danskerne kopierer ikke forbillederne ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi os med Hammershøi og Willumsen. Derfra til Fynboerne og bondemalerstriden – sidstnævnte ra ser i Politikens spalter i 1907. Også kunstnere som Hansen Jacob sen og Tegner vil blive gennemgået i forbindelse med symbolismen. Så når vi frem til modernister som Giersing, Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru ger vi tid på Storm Petersen, der er ble vet kaldt “Danmarks eneste dadaist”, mens fx Freddie repræsenterer surrea lismen. Efterfølgende vil vi beskæftige os med kunstnere som Richard Morten sen og Bjerke Petersen, der tilhører ud stillingsfællesskabet Linien i 1930’erne. Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Al bert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset rundes af med et blik på dansk Cobra. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 840 kr. KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 1890-1950 Hold 5112: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk kunst i modernismen. Som i udlan det eksperimenteres med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og sur realisme, men danskerne kopierer dog ikke forbillederne ukritisk. Indlednings vist beskæftiger vi os med store navne som Hammershøi og Willumsen. Der fra til Fynboerne og bondemalerstriden – sidstnævnte raser i Politikens spalter i 1907. Også kunstnere som Hansen Ja cobsen og Tegner vil blive gennemgået i forbindelse med symbolismen. Så når vi frem til modernister som Giersing, Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru ger vi tid på Storm Petersen, der er ble vet kaldt “Danmarks eneste dadaist”, mens fx Freddie repræsenterer surrea lismen. Efterfølgende vil vi beskæftige os med kunstnere som Richard Morten sen og Bjerke Petersen, der tilhører ud stillingsfællesskabet Linien i 1930’erne. Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Al bert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset 43 Linjestudier Formålet med kurset er at sætte fo kus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkon struktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og beskri vende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgif ter afholdes af kursisterne. rundes af med et blik på dansk Cobra. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 44 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 1950-2010 Hold 5113: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950’erne videreud vikler kunstnere som Gunnar Aaga ard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Ma leriet udfordres fra 1960’erne af mini malisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer på banen. I 1980’erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samti dig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Wil ly Ørskov det traditionelle skulptur begreb. I 1990’erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten reg nes for kunstens tilstand. Kurset afslut tes med et blik på aktuelle danske sam tidskunstnere. Flere filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Højrenæssance og manierisme: 1500-tallets kunst Hold 5114: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved cand.phil. Pia Høy Første fjerdedel af 1500-tallet betegnes som højrenæssancen. Den efterfølges af manierismen (1525-1600), som tidli gere opfattedes som en forfaldsperiode, der fulgte efter det toppunkt, som høj renæssancen stod for. Denne opfattelse er i dag afløst af en mere nuanceret for ståelse. På kurset vil vi gå kronologisk frem og først beskæftige os med de sto re italienske højrenæssancekunstnere, Leonardo da Vinci; Michelangelo; Ra fael; Giorgione og Tizian. Dernæst vil vi vende os mod Nord-Europa og studere Dürer og Hobein. Efterfølgende vil vi se på manierismen (manér eller egenart) og en række dertil knyttede kunstnere: I Italien Bronzino; Fiorentino; Parmigia nino og Pontormo, i Spanien El Greco og i Nordeuropa Arcimboldo. Sidstnævnte er berømt for en række næsten surreel le portrætter, der er bygget sammen af malede frugter, grøntsager, skaldyr og fisk. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Ny objektivitet og kunsten i Tyskland i 1920’erne og 30’erne Hold 5115: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.phil. Pia Høy Ny objektivitet er en stilretning der dukker op i maleriet i Tyskland i 1920’erne. Stilen er knyttet til en ny form for satirisk eller social realis me, der har politisk brod. De førende kunstnere er Max Beckmann, Otto Dix og Georg Grosz, men mange andre er også tilknyttet bevægelsen – fx Chri stian Schad, Rudolf Schlichter og Georg Scholz. Ny objektivitet opstår i Tyskland under Weimar-republikken (1919-33) – hvor et nyt skrøbeligt demokrati må kæmpe med krigsskadeerstatninger, hyperinflation, kommunister og nazi ster. Samtidig blomstrer kulturen – en kultur som Hitler efterfølgende opfat tede som dekadent og utysk. På kurset vil vi indledningsvist studere den tyske historie i perioden 1920-40. Vi vil også studere den tyske ekspressionisme og dadaisme, da disse stilretninger funge rer som optakt til ny objektivitet. Efter følgende vil de kunstnere der er knyttet til den nye bevægelse blive gennemgå et. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Bauhaus 1919-33: kunst, kunsthåndværk og arkitektur Hold 5116: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved cand.phil. Pia Høy og cand.phil. Jette Aarsø Bauhaus er navnet på en tysk kunst skole, der blev grundlagt i 1919 af arki tekten Walter Gropius. Formålet med skolen var at frelse genstandene fra forfladiget industriel formgivning. I løbet af få år udvikledes et uddannel sesprogram, der både omfattede ar kitektur, kunsthåndværk og kunst – et system der fik stor betydning for efter tidens funktionalistiske design. Til Bau hausskolerne knyttedes kunstnere som Marcel Breuer, Johannes Itten, Wassily Kandinsky, Paul Klee Lazlo Moholy-Nagy og Mies van der Rohe m.fl. Ved nazister nes lukning af Bauhaus i 1933 flyttede flere af gruppens medlemmer til USA, hvorfra dens idéer spredtes til hele ver den. Kurset vil omfatte en gennemgang af alle Bauhaus’ aktiviteter inden for såvel billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur, som øvrige aktiviteter: tea ter, musik, film etc. Desuden vil vi tale om den specielle Bauhaus-pædagogik og Bauhaus’ betydning for eftertiden. Video-klip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Hverdagsting som verdenskunst: Stilleben fra ca. 1600 til vor tid Hold 5117: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved cand.phil. Jette Aarsø Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden 1880-1950 Hold 5118: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-17/4) Ved cand.phil. Jette Aarsø De egentlige “Fynbomalere” var en række kunstnere med tilknytning til Fyn, der mødtes som elever på Zahrt manns skole i København i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om Peter Hansen, Fritz Syberg og Johan nes Larsen, men også kunstnere som Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og Karl Schou hørte til kredsen. Dertil kom, at også Anna Syberg, gift med Fritz Sy berg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Sidstnævnte be skæftigede sig desuden med keramik. Fynbomalernes værker og museer – Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet – er velkendte. Men hvem var egentlig disse kunstnere? I kurset vil vi indkredse kunstner nes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med kø benhavnske symbolistiske malere, be nævnt “bondemalerstriden”. Desuden vil Faaborg Museums oprettelse blive gennemgået. Besøg på Statens Muse um for Kunst indgår i kurset. Entréud gifter afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Tysk kunst efter 2. verdenskrig Hold 5119: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Trine Holm “Hvordan kunne det ske og hvorfor?” – Det er spørgsmål der genlyder som et ekko, når man borer sig ned i vær ker, der omhandler holocaust og 2. ver denskrig. Anselm Kiefers (ty. 1945-) mo numentale malerier og installationer omhandler tysk historie, digte, religiøse fortællinger og myter. Vi vil undersøge de mange lag, der ligger gemt i Kie fers erindringslandskaber, både hvad angår billedernes fortællinger samt hans overraskende brug af materialer: fra solsikkekerner til tøjstumper og fra slangeskind til størknet bly. Til perspektivering af Kiefers univers, skal vi desuden se nærmere på, hvor dan andre tyske kunstnere behandler lignende problematikker, som surreali sten Max Ernst, koncept-kunstneren Jo seph Beuys og maleren Georg Baselitz. Filmklip indgår og muligvis et muse umsbesøg. plads for at kunne “leve og ånde”: Qua sin tredimensionelle form, kræver det at opleve skulptur, andre strategier for beskueren, end maleriet. Mødet med skulpturen er en kropslig erfaring i en art gensidig dialog beskuer og værk i mellem. Indledningsvis tager vi et historisk lynkig på skulpturen fra antikken til modernismen, for at få et historisk af sæt for følgende: I det 20. århundrede mister skulpturen sin relevans som re præsentant for et heroisk, figurativt formsprog, og hvad træder i stedet? Kurset giver indblik i de vigtigste udviklinger i skulpturen som primitiv, kubistisk, konstruktivistisk, ekspressiv, minimal og stedsspecifik. Et museums besøg d. 31/3 indgår i kurset. Kursisten afholder selv entréudgifter. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. 45 Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Alle tiders skulpturer i det 20. og 21. århundrede Hold 5120: 5 lørdage 10.15-14 (11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 31/3) NB: 31/3: 12.15-16 Ved cand.mag. Trine Holm “En skulptur er det, du støder ind i, når du træder tilbage for at se på et ma leri!” Det konstaterede den amerikan ske maler (og billedhugger) Barnett Newman tørt. For skulpturer kræver KUNSTHISTORIE – Til gudernes ære og folkets underholdning: sport og cirkus i billedkunsten Hold 5121: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Allerede år 776 f.v.t. afholdt græker ne de første olympiske lege til ære for Zeus. I legene indgik hestevæd deløb og sportskonkurrencer. Legene Linjestudier En skrællet citron, et funklende glas, et kranium, en mangfoldig blomsterbu ket eller blot en enkelt blomst – det stil le liv. Ordet stilleben (stil-leven) optræ der første gang omkring 1650 i Holland. Senere anvendes også andre betegnel ser som fx nature morte. Fælles for vær kerne er, at de gengiver døde ting, hvad enten disse er hentet i naturen eller fremstillet af mennesker. Der kan være et symbolsk indhold, eller det kan dreje sig om rene opstillinger. Kurset omfatter en gennemgang af genrens definition og oprindelse, og af forskellige typer stilleben, herunder en eventuel symbolik. Der vil blive gen nemgået værker af blandt andre: Jan Davidsz. de Heem, Pieter Claesz, Willem Kalf, Cornelis Norbertus Gijsbrechts, Francisco de Zurbarán, Jean Baptiste Siméon Chardin, Edouard Manet, Paul Cézanne, Paul Gauguin, Henri Matisse, Pablo Picasso, Georges Braque, Erik A. Frandsen m.fl. I kurset indgår besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgif ter afholdes af deltagerne. blev afholdt hvert fjerde år, og efter hånden inspirerede disse udfoldelser græske kunstnere, som afbildede at leter på keramiske vaser og huggede deres idealbilleder i marmor. Senere foranstaltede romerske og byzantin ske kejsere store kostbare offentlige cirkusforestillinger, hvor de sportslige konkurrencer var afløst af voldsomme kampe, oftest på liv og død, mellem gladiatorer og mellem mænd og vilde dyr. Scener fra sådanne forestillinger ses afbildet i bl.a. mosaikker og reli effer. Op gennem århundrederne og helt frem til vor tid har mange kunst nere arbejdet med motiver af sports folk, artister og gøglere, fx. Goya, Wat teau, Degas, Toulouse-Lautrec, Chagall og Picasso som de kendteste. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 46 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling Hold 5122: 5 torsdage 12.15-14 (9/2-8/3) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuse ets permanente Renæssanceudstilling. Her er det muligt, at få et godt indtryk af livet i Danmark i denne spænden de periode, hvor verdslige videnskaber vandt fremgang. Vi får et fint indblik i hverdag og fest, især hos kongelige og adelige, men også hos jævne men nesker, gennem studier af de mange genstande i samlingen. Her findes en mængde kostbare luksusvarer, men også praktiske brugsgenstande. Blandt pragtværkerne, som skal stu deres nærmere, er bl.a. Frederik II’s Kronborgtapeter med danske konge portrætter og flere genstande fra Det Kongelige Kunstkammer samt en del kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi diskutere grænserne mellem kunst og kunsthåndværk og betydningen af in spiration fra udenlandske kunstnere. Der kan lånes små transportable stole. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 400 kr. KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem perioder på fem museer Hold 5123: 5 torsdage 14.15-16 (9/2-8/3) Hold 5124: 5 torsdage 14.15-16 (15/3-19/4) Ved cand.mag. Merete Mørup Skulpturen fortæller sin del af kunsthi storien. Og den er bestemt lige så inte ressant som maleriets. Kom med fem eftermiddage på museer i København og se ind i skulpturens verden. Vi starter på Glyptoteket i antikken mest om græ kerne og lidt om ægypterne. Så kom mer turen til romerne, som fortæller en spændende historie om deres kejserfa milier: Portrætter, vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme skal ses live på Thor valdsens Museum med de fineste reli effer og skulpturer, der fortæller om fri hedsidealer og -kampe kamufleret med det mest fantastiske håndværk. Tilbage på Glyptoteket for at se på Degas’ og Rodins fortolkninger af la vie moderne og moderniteten i deres skulpturer for at slutte med samtidsskulpturer på Sta tens Museum for Kunst. Mødested første gang: I underetagen på Glyptoteket. Kursisterne skal betale entré på Thorvaldsens Museum. 400 kr. KUNSTHISTORIE – Tysk ekspressionisme II Hold 5125: 10 onsdage 8.15-10 (8/2-18/4) Hold 5126: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved cand.mag. Merete Mørup Kunstnergruppen Die Brücke blev op løst i 1913, og kunstnerne gik hver sin retning. Efter 1. verdenskrigs inferno skiftede mange kunstnere stil. Ernst Ludwig Kirchner skiftede samtidig land, og Karl Schmidt-Rottluff ma lede sine landskaber i stærke farver i ensomhed langs Tysklands kyst. I mel lemkrigstiden fik mange ekspressioni ster også stor anerkendelse og fik gode stillinger inden for det tyske kunstliv. De var repræsenteret på gallerisce nen og i kunstmuseerne indtil 1933, hvor det nationalsocialistiske styre fik magten og satte en effektiv stopper for avantgarden i Tyskland. Det ramte kunstnere som fx Paul Klee, Oscar Ko koschka, Otto Lehmbruch, Max Pech stein og Ernst Barlach. Mange kunst nere fik maleforbud, og museerne blev udrenset for “entartete Kunst”. Men hvad skete der med kunstværker ne? Og hvordan overlevede kunstner ne den undertrykkelse, de blev udsat for? Kurset ser på kunstnerne og deres værker og på kunsthandelen og muse ernes rolle i Det tredje Rige. Museums besøg efter aftale. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunst til tiden Hold 5127: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Hold 5128: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Kunstinstitutionens udvikling efter 2. verdenskrig er en succeshistorie, hvor det er lykkedes at tiltrække et stort publikum. Det er en globaliseringspe riode for kunsten, og de store spektaku lære udstillinger for samtidskunsten, som Biennalen i Venedig og Documen ta i Kassel, bliver centrale for udbredel sen af de mange forskydninger og mu ligheder indenfor kunsten. Kurset afdækker den betydning, som samtidskunsten får i denne periode, og det centrale er nutidskunsten og de es sentielle temaer om vores kultur, som den tematiserer. Udgangspunktet er blandt andet de kunstværker, som Aros, Arken og Louisiana har anskaffet for at analysere nogle af samtidskunstens in teressante kunstnere, som Ron Muecks og hans kolos ‘Boy’ på Aros og Damien Hirst på Arken. Kurset er en læreproces i at møde og analysere den globale samtidskunst, og hvilke erfaringer der kan hentes ved en dialog med det nye. Samtidskunsten muliggør mangfoldige overvejelser om (5127) Øregaard Museum, Ørehøj Alle 2, Hellerup (5128) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder: fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl Hold 5130: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Hold 5131: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I Danmark er 1800-tallet brydninger nes århundrede, der deler sig mellem et hensygnende enevælde og et gry ende demokrati. Det er et århundrede med talrige katastrofer, hvor Danmark skrumper, og det er en stor udfordring for danskerne at opfinde sig selv som aktive demokrater og skabe nye for billeder. Det er i denne periode, at det danske maleri opstår, og mange af de billeder, der skabes, bliver markante symboler i den danske kulturarv. Gennem maleriet konstrueres idéen om det nationale landskab. Skovgaards billeder af den nyudsprungne saftige bøgeskov bliver et nyt dansk rum for eftertænksomhed. Med udgangspunkt i nye kunsthistoriske metoder diskute res og fortolkes, hvad vi gennem kun sten kan lære om os selv og det danske samfund. Hvem er vi? Hvordan por trætteres vi? Hvordan ser landskabet ud? Hvordan fremstiller vi danmarkshi storien? En mangfoldighed af billeder, genstande og skulpturer analyseres med henblik på vores dannelse af vores nationale identitet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv Hold 5132: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Overalt i Europa frigjorde billedkunst nerne sig i 1800-tallet fra kunstakade miernes undervisning, og som alterna tiv dannede de kunstnerkolonier, der tog udgangspunkt både i det lokale miljø og deres eget liv. Kunstnerne øn skede at undslippe industrialiseringen og storbykulturen. De vendte sig mod den enkle eksistens og søgte inspira tion til at udvikle mere moderne livs kvaliteter. På Skagen inspirerede land skabet, havet og fiskerne fra 1870 en gruppe kunstnere til at eksperimentere med både det realistiske og det virtuo se franskinspirerede maleri. Der er skil dringer af fiskernes barske eksistens og af kunstnernes egen livsglæde. Ud fra kulturhistoriske og nye kunstteoreti ske indfaldsvinkler undersøges Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer m.fl. De res motivvalg og det formsprog, de ud viklede, ses i sammenhæng med sam tidens maleri. Deres banebrydende livsstil og boligform belyses i forhold til arkitekten Ulrik Plesner og designe ren Thorvald Bindesbøll, som kom til at præge byens udseende. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Eget atelier: kvindelige kunstnere Hold 5133: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved mag.art. Annette Stabell På trods af deres køn og samfundets konventioner og tillige forment ad gang til uddannelsesinstitutioner er det gennem kunsthistorien lykkedes et fåtal af kvinder at realisere et liv som udøvende kunstnere. En af de tidligst kendte er den italienske senrenæssan ceportrætmaler Sofonisba Anguisso la, der understøttet af faderen, fik pri vatundervisning af tidens kunstnere. Portrætgenren synes ligeledes at have befordret den venetianske Rosalba Car rieras succes som rokokoens foretrukne portrætmaler såvel som Vigée-Lebrun, Marie-Antoinettes hofmaler, der begej strede med forførende portrætter. Ber the Morisot nød respekt i gruppen af impressionister og gjorde ligesom Anna Ancher de nære omgivelser til sit do mæne. Social nød blev temaet i grafike ren Käthe Kollwitz’ ekspressive skildrin ger, mens finnen Helene Schjerfbeck viste sin styrke i indgående psykologi ske portrætter. Kurset præsenterer også en række mindre kendte kunstnere og slutter med karismatiske personer som Giorgia O’Keeffe og Frida Kahlo. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv Hold 5134: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen Delacroix argumenterede i første halv del af 1800-tallet imod udsagnet “Teg ner kan man blive, som kolorist er man født” ved at hævde, at der i de franske kunstskoler burde indføres undervis ning i, hvad enhver kunstner skal vide om farvelovene. Kunst og videnskab har ofte taget udgangspunkt i et og samme fænomen. Lys, sollys og farve har således været fælles kilde for kunst og videnskab, og der kan iagttages en frugtbar vekselvirkning mellem kunst neres iagttagelser og naturvidenska bens forståelse af lysfænomener, især omkring farver, farveblandingsvirknin ger, farvekontrast og farvesansning. Delacroix´s koloristiske nyskabelser og simultankontrastloven kan spores tydeligt i impressionismens og neoim pressionismens stræben efter og held 47 Linjestudier at leve i begyndelsen af det 21. århund rede. med at udtrykke lyset i klare og lysstær ke billeder. Ved hjælp af demonstrati onsforsøg vil vigtige farvefænomener, særligt kontrasteffekter, blive vist og anvendt i analyse af kunstværker fx fra ovennævnte stilperioder samt værker af danske kolorister. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 48 Linjestudier KUNSTHISTORIE – kunst og hjerne: introduktion til neuroæstetik Hold 5135: 5 tirsdage 10.15-12 (7/2-6/3) Ved cand.mag. Jon O. Lauring Hvad sker der i hjernen, når man be tragter et kunstværk? Udfordringerne og gevinsterne er mange for forskere, der kaster sig ud i den nye, tværfaglige disciplin neuroæstetik. Neuroæstetik gør brug af forskellige neurovidenska belige teorier og metoder til at under søge de mekanismer i hjernen, der lig ger til grund for kunstnerisk tilvirkning og æstetisk erfaring. Forskningen beror dels på hjerneskanningsforsøg, som bidrager til øget viden om, hvordan hjernen reagerer ved kunstneriske og æstetiske påvirkninger, og dels på neu ropsykologiske studier, hvor sammen hængen mellem hjernens strukturer og disses funktioner udledes ved at un dersøge adfærdsmæssige konsekven ser af skader i hjernen. Under kurset stiftes bekendtskab med neuroæstetisk forskning i praktisk talt alle former for kunstnerisk udfoldelse, men også an dre æstetiske stimuli, såsom ansigts skønhed. Hovedvægten vil dog ligge på forskning angående billedkunst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. KUNSTHISTORIE – Kunsten og arkitekturen i renæssancens Firenze Hold 5136: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Dette kursus om florentinsk renæssan ce tager udgangspunkt i de vigtigste kunstnere og i den helt centrale Medi ci-familie. I 1400-tallet skaber landsfa deren Cosimo og hans søn Piero il Got toso det Firenze, vi kender idag, stærkt hjulpet af arkitekter, billedhuggere og malere som Brunneleschi, Donatello, Ghiberti, Fra Angelico, Lippi og Gozzo li. I højrenæssancen omkring Lorenzo il Magnifico møder vi Botticelli, Signo relli, Ghirlandaio, Perugino, Verocchio, Leonardo da Vinci og Michelangelo samt Rafael. Nederlandske kunstnere som van der Goes tilføjer florentinsk renæssance dens realistiske sider, og i 1500-tallet bygger Medici-familiens første storhertug flere pragtfulde slotte og haveanlæg samt Uffizi. Her møder vi Vasari, Cellini, Pontormo, Gianbologna og Bronzino, men kunstnerne arbejder dog også for andre familier – Massac cio fx for Brancacci-familien. Endelig le verer medicierne hele to franske dron ninger, der sætter godt skub i fransk renæssance- og barokkunst. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Renæssancen i Norditalien Hold 5328: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-26/4, ikke 16/2) Ved cand.mag. René Juul Norditalien blev arnested for den histo riske epoke, der trak Europa ud af mid delalderens kultur. På få årtier ændre des mentalitet og tankegang så hurtigt som sjældent set – individet kom nu i centrum. Kurset følger den kulturelle, politiske og frem for alt kunstneriske blomstring, der fandt sted i de nord italienske bystater, og vi finder lighe der og forskelle i staternes opbygning samt i den kunstneriske produktion. Hvorfor udviklede eksempelvist Vene dig-skolens udtryk sig anderledes end de florentinske kunstneres, og hvad var fælles for italienerne set i forhold til de tendenser der fandtes nord for Alper ne? Under kurset gøres bl.a. nedslag ved nogle af de enestående arkitekters værker (Brunelleschi, Alberti), ved bil ledhuggernes værker (Verrocchio, Do natello) samt ved en række af de ver densberømte maleres værker. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko Hold 5137: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepa verne bygger Peterskirken og Vatikanet, som udsmykkes af store figurmalere som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Pe rugino, del Piombo og Romano. Bety dende dynastier som della Rovere, Far nese, d´Este, Chigi, Medici og Borghese bygger enestående palazzi og villaer med fantastiske haver (Bramante, Mi chelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio, Vignola). I 1600-tallet får palads- og kir kekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios epokegørende, grænseoverskridende barokrealisme og Caraccis dannede ba rokklassicisme, der får europæisk ud bredelse. Desuden udsmykker Berni nis dynamiske skulpturer og fontæner Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winc kelmann, Piranesi o.a. nyklassicismen, og længe tiltrækker Rom udenlandske kunstnere og mæcener som El Greco, Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord Burlington og Frederik 4. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra renæssancen til romantikken i spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya Hold 5138: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Med El Greco, Velázquez og Goya i cen trum handler dette kursus om spansk malerkunst 1530-1830. Vi begynder med de medrivende religiøse malerier, som El Greco maler i Toledo fra 1577 og frem og betragter billedverdenen omkring Karl 5.s søn “munkekongen” Philip 2. på slottet Escorial. I 1600-tallet er Sevilla det førende kunstcentrum, og udover Vélazquez møder vi Murillo og Zurbaran. Med sine asketisk-religiøse værker tilhører Zurbaran lokalmiljøet, mens Vélazqu Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst Hold 5139: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Dette kursus handler om ni mestervær ker på Statens Museum for Kunst. Efter en gennemgang af museets historie arbejder vi med de italienske renæs sancemalere Mantegna og Fillippino Lippi, den hollandske manierist Cor nelitz og barokmalerne Honthorst og Rubens. Danske kunstnere kommer på den internationale bane i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og Richard Mortensen. Alt efter hvilken rolle samtiden, kunst nermiljøet, personligheden eller rejse aktiviteten spiller, får stoffet forskelligt fokus: Vi oplever bl.a. Mantegna og Lip pi i deres italienske miljøer, Honthorst stærkt inspireret af Caravaggio, Rubens som religiøs fyrstemaler ved det span ske hof i Bruzelles, Jens Juel i romantisk fransk-engelsk-schweizisk inspiration, Hammerhøi som egenartet symbolist, Weie selvstændig overfor Matisse og Picasso og endelig Richard Mortensen sammenlignet med Cobra og surrea lismen. Kurset afsluttes med en omvis ning på Statens Museum for Kunst. City Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid Hold 5140: 10 fredage 10.15-12 (10/2-13/4) inkl. heldagsekskursion fredag 16/3 kl. 9-17 Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Traditionen i dansk kirkekunst har de sidste årtier været under en sådan for vandling, at den fra tid til anden har skabt offentlig debat. Menighedsråd har truffet dristige og utraditionelle beslutninger ved at pege på kunstne re med et anderledes syn på kirkekun stens kristne motiver. Diskussionen har især været skarp, når talen gik på mo derne kunst i de gamle kirker. Gamle al tertavler har fået nye billeder. Vinduer forsynet med glasmosaikker. Farvesæt ning i kirkerum er blevet ændret. Nye tekstiler designet etc. Spændende dia log mellem gammelt og nyt er blevet etableret. Men hvem bestemmer hvil ken kunst der skal være i vore kirker? Så vidt muligt skal vi følge processen gennem de forskellige organer fra idé til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a. være Sven Havsteen-Mikkelsen, Svend Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Hein sen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Seppo Mattinen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Danmarks kalkmalerier o. 1100- o.1380 Hold 5141: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-10/4) inkl. heldagsekskursion tirsdag 27/3 kl. 9-17 Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Der kan registreres kalkmalerier i de fleste af vore middelalderkirker, og af dækninger foretages stadig efter de mest moderne restaureringsprin cipper. Kurset tegner udviklingen fra de tidligste malerier i den romanske stil op til den gotiske højmiddelalder. Fremstillingen vil være bred i sin frem læggelse af tidens historie og kultur og mere fokuseret på den anonyme malers billedforståelse og vor tids bil ledtolkning og viden om teknik og re staurering. Udviklingen og ændring af stil og motivvalg følger i det store og hele det øvrige kristne Europas. Vor viden om forlæg er meget begrænset, og indledningsvis må udefra kommen de malere have introduceret os til den kristne billedforståelse. Bøger, træsnit, kunsthåndværk etc. kan desuden være blevet hjembragt af omkringrejsende gejstlige eller herremænd, der ønskede at overføre de nyeste kristne billeder til de danske kirker. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Vincent van Gogh og hans kreds Hold 5142: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved mag.art. Rolf Læssøe Myten om van Gogh fremstiller ham som den ensomme ener, det isolerede og syge geni. Men i virkeligheden var 49 Linjestudier ez er Philip 4.s hofmaler i Madrid med sine portrætter, mytemalerier, slagma lerier og narrebilleder. Desuden dyrkes stillebenet, og forbindelserne til lydom råderne i Nederlandene og Italien for nyes, fx gennem malernes rejser, Tizian og malerdiplomaten Rubens, ligesom Ribera bor i Napoli og Rom, hvor han inspireres af Caravaggio. Til slut stude rer vi Goyas vej væk fra hofkunsten hen imod det vilde, ekspressive, revolutio nære og romantiske maleri, som lige som Vélazquez senere får betydning for Manet og surrealisten Dali. han i meget høj grad en del af sin tid og havde kontakter til mange af de billed kunstnere, der stod for det nyeste nye i tiden, fx Pissarro, Toulouse-Lautrec, Seurat, Signac og Gauguin. Det var især i løbet af de to år, 1886-1888, hvor van Gogh boede i Paris, at han etablerede disse kontakter, stærkt befordret af sin bror, den fremsynede kunsthandler Theo van Gogh. Kurset vil belyse betyd ningen af disse kontakter for van Goghs udvikling af sit modne værk frem til hans død i 1890. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 50 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Kunsten i Paris fra Manet til den unge Picasso Hold 5143: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Ved mag.art. Rolf Læssøe Kurset giver et overblik over og et sted vis dybere indblik i den kolossale billed kunstneriske blomstringstid i Paris fra ca. 1860 til 1914. Stilhistorisk spænder perioden fra realismen over impres sionismen og postimpressionismen til symbolismen og kubismen og omfat ter en perlerække af store skikkelser i tidligt moderne maleri, fx Manet, Cour bet, Monet, Cézanne, Degas, Seurat, Gauguin og van Gogh frem til og med Picasso og Braque. I kurset vil de mange indbyrdes tråde mellem disse kunstnere og deres ret ninger blive udredet, og det vil fremgå, hvor tæt og koncentreret et forløb, der var tale om. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Islamisk kunst Hold 5144: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved mag.art. Helene Lykke Evers Kurset introducerer den historiske baggrund for den tidlige islamiske vi suelle identitetsdannelse og viser i billeder mangfoldigheden af den isla miske verdens kunst. På kurset betrag ter vi de motiver og stilelementer, der krydser landegrænser, tidsaldre og di scipliner. Det er særligt inden for or namentikken, der får navnet “arabesk” i vesten, og kalligrafien, at den islami ske kunst finder sit mest karakteristi ske udtryk. Islamisk kunst anvender ofte geometriske blomster- eller plan temønstre i en gentagen ornamentik. Det er desuden en almindelig myte, at islamisk kunst er underlagt et forbud mod at vise mennesker eller dyr, men begge motiver er at finde i alle områ der med islamisk kunst. Der er endda gengivelser af Profeten Muhammed i ældre islamisk kunst. Men fremstil ling af billeder med mennesker eller dyr med henblik på tilbedelse eller bil leddyrkelse er ganske rigtigt forbudt ifølge Koranen. Vi besøger også Davids Samling i København, der rummer en af de mest betydningsfulde samlinger af islamisk kunst på verdensplan. Kur sister vil efterfølgende kunne genken de forskellige billedtyper, der er karak teristiske for islamisk kunst og være i stand til at italesætte den. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra klassisk dannelse til sporting life. Den engelske herregård fra 1700-1900 Hold 5145: 10 torsdage 8.15-10 (9/2-19/4) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen I 1700–tallets England var en aristokrat klassisk dannet. Inspireret af den antik ke litteraturs forestillinger om Arkadi en rejste de unge adelsmænd på grand tour til Italien, købte antikke skulpturer og grundlagde kunstsamlinger. Hjem me igen engagerede man sig i antik studier og var som gentlemanarkitekt medvirkende til at udvikle arkitekturen i retning af den antikinspirerede “villa” – det lille hus på landet. Arkitekten Ro bert Adam blev med sine interiør-deko rationer den egentlige forløser af sam tidens arkadiske drømme. Med Victoriatiden ser vi et markant skift i dannelsesidealet. Den sande ari stokrat bør nu tage forbillede i middel alderens kristne ridderideal. Det værd sættes, om han bygger kirker og skoler; han skal være god mod dyr og børn. Og som en rigtig mand bør han sætte pris på friluftslivets fornøjelser. Denne livsindstilling ses afspejlet i tidens go tisk inspirerede arkitektur. Den victori anske herregård fremstår som et lille velorganiseret mikrokosmos, klippefast som den victorianske aristokrat. I reak tion på de store huse byggede William Morris sit eget lille hus “Red House”. Her bag gemmer sig stadig den gamle arka diske drøm om det lille hus på landet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Postimpressionisterne og den indre virkelighed Hold 5147: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen I slutningen af 1800-tallet ses en række, primært franske kunstnere, som bryder med traditionen for at lade kunsten gengive verden på en virkelighedstro måde. Bevidst deformerer de naturens objekter og dermed gør de op med na turalismen og kunstens identitet som virkelighedsillusion, der på dette tids punkt har været stort set uberørt siden renæssancen. Postimpressionisterne hævder, at verden ikke kun er et ydre fænomen. Der findes også en indre sjælelig verden, og de indre oplevelser og følelser kan også gengives gennem malerkunsten. Kurset introducerer til en række af disse meget forskellige for nyere af kunsten: Paul Cézanne, Vincent van Gogh, Paul Gaugin, Georges Seurat, Emile Bernard, Toulouse-Lautrec, Pierre Bonnard, Edourd Vuillard, Paul Signac og Paul Sérusier. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle Hold 5148: 1 lør-søndag 10.15-16 ( 24/3-25/3) Ved dr.phil. Lotte Thrane Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE – Kaliffens Huse: tidlig islamisk kunst fra Mekka til Bagdad. Hold 5149: 1 lør-søndag 10.15-16 (31/3-1/4) (søndag på Davids samling, kl. 11-17) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi Fra islams begyndelse (622 e.Kr.) har vi meget få vidnesbyrd om den kul turelle udvikling, men med kalif Abd al-Maleks magtovertagelse i 685 ind ledtes en ny æra. Arabisk blev nu det officielle sprog og nye mønter kom på gaden. Det er fra denne periode, under umayyaderne med hovedstad i Da maskus, at de første islamiske hoved værker indenfor kunsten stammer. Vi vil følge udviklingen fra Mekka, hvor muslimernes kultcentrum Kaaba’en findes, og høre om islams begyndel se. Dernæst besøger vi Jerusalem med Klippekuplen og Al-Aksa moskéen og Damaskus med den berømte umayy ademoské og fortsætter gennem Nordafrika til Spanien med moskéen i Cordoba. Vi slutter rejsen i Bagdad, hovedstad for det nye dynasti abbasi derne og ramme om 1001 nats eventyr. Kaliffens huse omfatter de såkaldte “ørkenslotte”, omgivet af blomstrende haver som billeder på paradiset. Nøg ne mavedanserinder pryder væggene, atletiske piger deltager i gymnastik, mændene er på jagt og kosmos hvæl ver sig over deres hoveder. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE – Intimiteten i Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards billeder Hold 5150: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-26/4, ikke 1/3) Ved mag.art. Tea Baark Mairey Interiører og intimitetsscener er yndede motiver hos mange europæiske kunst nere omkring år 1900. De bevæger sig væk fra historiske og litterære temaer for i stedet at beskæftige sig med udra matiske skildringer af det intime og nære. I Hammershøi, Anna Ancher, De gas og Bonnards malerier handler in timiteten ikke om iscenesættelser af hjemmet og familielivet, men om nære relationer mellem de skildrede perso ner, genstande og møbler og deres for hold til det malede rum. Det fortæl lende indhold er nedtonet, hvilket fører beskuerens opmærksomhed hen på maleriets stemning, atmosfære og sel ve malearbejdet, penselstrøgene og far verne. Billederne kan virke som indgå ende undersøgelser og refleksioner over intime forhold, der har at gøre med en sanset og kropslig erfaring, som både er knyttet til motiverne, selve maleriets struktur og komposition, og nærhedsre lationen mellem beskueren og maleriet som malet lærred. Besøg på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst indgår. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 850 kr. (rabatpris: 750 kr.) KUNSTHISTORIE – klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen Hold 5151: 10 tirsdage 8.15-10 (7/2-17/4) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen I kurset vil vi studere et udvalg af ma lerier med klædedragten som omdrej ningspunkt. Hvad fortæller klædedrag ten os om perioden eller den enkelte person? Hvordan var faraonerne og de res dronninger klædt? Klædte romer inderne sig i bikini? Hvordan opstod inspirationen til skildringer af Den hel lige Jomfru i brokade og perlebrodere de klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og hvordan spredtes modebegrebet? Jan van Eyck var i begyndelsen af 1400-tallet hofkunstner hos hertugen af Berry, hvor han hentede inspiration til skildringen af det himmelske hof med Jomfru Maria iklædt hertugelige klæder. Gennem hans malerier får vi indblik i hoffets ødsle brug af brokade stoffer broderet med guldtråd og foret med pels. I Firenze har Benozzo Gozzoli skil dret Cosimo Medici som en af de hel lige tre konger. Hvem var familien Me dici? Hvori lå deres indflydelse, og hvad fortæller deres klædedragt om rang og stand? Dronning Elisabeth I af England er i talrige portrætter skildret i fantastiske kjoler og en overdådig smykkepragt, der symboliserede hende som the Vir gin Queen. Hun bar al pragten på sin rejse gennem landet og ved den årlige kroningsdag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Michelangelo & Co.: italiensk freskomaleri 1500-50 Hold 5063: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/3-18/3) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt Kunstens højdepunkt? Sådan kan vi selvfølgelig ikke sige længere, men på den anden side: Sjældent har kunsten i så suveræn form hyldet menneskets storhed og værdighed som den itali enske højrenæssance i de første årtier af 1500-tallet. Og når det så drejer sig om freskomaleriet, der udført på vådt pudslag i sig selv krævede storladen form og koncentration, ja så har vi en klassisk kunst, der er blevet et forbille de for al humanistisk kunst lige siden. 51 Linjestudier Vi er omgivet af billeder, men vi aner stort set ikke, hvad de gør ved os, hvor dan de virker, hvad det er, der virker – og hvorfor billeder er noget helt andet end ord. På kurset vil der blive intro duceret til den nyeste postmoderne forståelse af det visuelle og “det in termediale” – men vi skal også på en kultur- og kunsthistorisk rejse til mid delalderens hagioskoper og renæs sancens tavoluccie, og til en case om Hans Egede og hans brug af billeder i kristningen af Grønland. Myterne ind drager vi også, som den om Pygmali on og den om Medusa. Og så slutter vi med at læse et eventyr af H.C. Ander sen og en novelle af Karen Blixen, hvor billedmagt og/eller billedangst er vig tige temaer. œuvres et dans quel contexte? L’artiste a-t-il eu l’intention de provoquer son audience? La provocation a-t-elle une utilité, une fonction? Enfin, si, comme l’affirme le critique d’art Pierre Caban ne, “toute création implique un scan dale”, y a-t-il une particularité de l’art moderne et de l’art contemporain dans ce domaine? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) På dette kursus gennemgås hovedvær kerne indenfor højrenæssancens fre skomaleri: Michelangelos udsmykning i Det Sixtinske Kapel og hans forløber Signorellis billeder i Orvieto. Et andet tyngdepunkt udgør Rafaels billeder i Stanzerne og hans elev Giulio Romanos udsmykning i Mantua. Endvidere ser vi Leonardo da Vincis Nadverbillede i Mi lano – der strengt taget ikke er en fre sko, men som viser, hvordan det kunne gå, når man ikke holdt sig til den hæ derkronede teknik. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 52 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5146: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Avec ph.d.-stud. Caroline Levisse, étudiante en doctorat d’Histoire de l’art, Université de Paris VIII La transgression des valeurs arti stiques et sociales est généralement considérée comme une caractéristique essentielle de l’avant-garde et de l’art contemporain. Depuis Manet jusqu’à Damien Hirst en passant par Duchamp et Picasso, de nombreux artistes ont en effet été perçus comme des provo cateurs car leurs œuvres impliquaient une remise en cause des normes de l’art et/ou de la société: ils ont franchi une ligne, au-delà de ce qui était per mis. Ce cours propose un point de vue thématique sur l’art occidental des 19e et 20e siècles, à travers une réflexion sur les mécanismes de la transgressi on et du scandale. Qui réagit à quelles Sommerkurser KUNSTHISTORIE – Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris 1850-1890. Hold 5152: man-fredag 10.15-14.45 (18/6-22/6) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen I 1800-tallets midte ændrede samfun det sig i kølvandet på den voksende in dustrialisering. I Frankrig voksede en opposition frem mod regeringens stor magtspolitik, der bl.a. medførte revolu tionen 1870-71. 1850’ernes realismebevægelse med kunstnernavne som G. Courbet, J.-F. Millet, É. Manet og H. Fantin-Latour udfordrede den statsstyrede kunstver den. Det blev startskuddet til 1870’er nes og 80’ernes impressionisme med kunstnere som P.-A. Renoir, A. Sisley, F. Bazille, C. Pissarro, C. Monet og G. Caille botte, der reflekterede over de mange forandringer og krævede frigørelse fra kunstakademiets konformitet og reak tionære verdensopfattelse. Friluftsma leriet udviklede hurtigt en farve- og lys baseret kunst, der samtidig fokuserede på den moderne storbyverden, hvor fabrikker, trafikanlæg og forlystelses etablissementer voksede frem. Digte ren Baudelaire formulerede tidsånden med begrebet La vie moderne, som rea lismens og impressionismens kunstne re snart visualiserede i den ny, dynami ske kunst. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE – International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme. Hold 5153: man-fredag 10.15-14.45 (18/6-22/6) Ved cand.phil. Pia Høy Modernismen i billedkunsten tager for alvor sin begyndelse i postimpres sionismen med malere som Cezanne, Gauguin og Van Gogh. Disse tre pio nerer øver afgørende indflydelse på de efterfølgende stilretninger – bl.a. eks pressionismen og kubismen. Kunstner ne vender sig på forskellig vis væk fra naturalismen, men fælles for flere af dem er, at indholdet nu primært ned lægges i arbejdet med formen. På kurset vil vi indledningsvist be skæftige os med Cezanne, Van Gogh og Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt videre til den franske fauvisme og den tyske ekspressionisme. Dernæst videre til kubismen, der blev opfundet af Pi casso og Braque – og herfra videre til den ideologisk betændte italienske fu turisme. Efterfølgende vil vi i kronolo gisk rækkefølge se på suprematismen, dadaismen, surrealismen og konstruk tivismen. De to sidstnævnte stilretnin ger dominerer i perioden mellem de to verdenskrige. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 960 kr. KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i København Hold 5154: man-fredag 10.15-14.45 (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for et kulturelt højdepunkt, og det er ble vet navnet på dansk billedkunst i før ste halvdel af 1800-tallet, hvor borger skabets smag udvikler sig og bliver den mest betydningsfulde. Kongehuset er ikke længere den dominerende aftager af kunst, og der er en række nye bestil lere samtidig med, at uddannelsesni veauet for de danske billedkunstnere forbedres. Kurset undersøger, hvad der karak teriserer danske billeder og skulptu City Campus 960 kr. KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København Hold 5155: man-fredag 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Verdenskunsten er mangfoldigt repræ senteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskel lige epoker. I kurset undersøges et ud valg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunk tet er en kunsthistorisk perspektive ring af museernes billeder: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, opstillin ger samt historiemalerier, der illustre rer religiøse og antikke fortællinger. Der gives en indgående billedanaly tisk redegørelse for billederne, og der bliver lejlighed til at opleve de origi nale værkers særlige aura. Der veksles mellem auditoriet og museumsbesøg. Mandag, tirsdag: italiensk renæssance og nederlandsk barokmaleri (Statens Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: fransk impressionisme og symbolisme hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso Hold 5156: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved mag.art. Annette Stabell Middelhavets stærke sollys og far veintensitet tiltrak fra slutningen af 1800-tallet en række kunstnere med den lokalkendte Cézanne som pioner. Her udviklede han sit karakteristiske formsprog med vægt på substans og klarhed, som skulle lede frem til kubis men. Senere slog Matisse sig ned ved Middelhavet og under påvirkning af lyset, tilskyndet af den heftige kolorit i Gauguins og van Goghs værker, skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interessen for nordafrikansk deko rativ kunst kombineret med en klas sisk tyngde fik ligeledes betydning for udformning af Matisses kunst. Efter det skelsættende maleri Kvinderne fra Avignon udviklede Picasso og Georges Braque kubismen. Picassos kunst er gennemsyret af Middelhavskulturen og en rastløs trang til at opfinde nye formsprog. Mellem Picasso og Matisse udspandt der sig en livslang dialog og rivalisering i en søgen efter enkelhed i form og udtryk. KUNSTHISTORIE – Dialogen DanmarkFrankrig i billedkunsten 1730-1930 Hold 5157: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om dialogen mellem fransk og dansk kunst begynder for alvor med, at de enevældige konger åbner det før ste danske kunstakademi efter fransk forbillede. I denne periode møder vi franskorienterede hofkunstnere som Krock, Coffre, Pilo, Saly, Vien, Eigtved og Jardin. I begyndelsen af 1800-tallet dukker empiren omkring David op, som får stor betydning for guldalderens fa der Eckersberg, men i selve perioden svinder de galliske interesser næsten bort, for igen at blive meget tydelige i realismen, impressionismen og symbo lismen omkring skagensmalerne Krøy er og Anna Ancher, hos Th. Pillipsen og blandt fynbomalerne Johannes Larsen og Peter Hansen, L.A. Ring, Hammershøi og J.F. Willumsen. Tendensen fortsætter stærkt i modernisme og surrealisme af Giersing, Weie, Rude, Lundstrøm, Fred die og Jorn, og vi spørger, hvor ligheden og forskellen ligger mellem de danske og franske kunstnere. Kurset afsluttes med gratis omvisninger på Ny Carls berg Glyptotek og Statens Museum for Kunst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. KUNSTHISTORIE – Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer Hold 5158: man-fredag 11-12.30 (11/6-15/6) Hold 5159: man-fredag 11-12.30 (9/7-13/7) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Københavns og Nordsjællands museer og slotte har en overflod at kunstvær ker. Vi undersøger forskellen mellem dem, hvor nogle oprindeligt er konge lige slotte, andre opført af privatmæce ner og atter andre offentligt tænkt fra begyndelsen. Vi betragter også samlin gernes meget store divergens og bag grund, idet de tegner billedkunstens 53 Linjestudier rer i denne periode og hvordan den sociale betydning kan forstås. Det be tragtes som en glansperiode inden for dansk billedkunst, men hvad er det, billederne fortæller? Billedernes temaer er primært portrættet, fami lien og det danske landskab, men der er også genrebilleder og rejseskildrin ger fra det fremmede. Der er dagligt en vekselvirkning mellem kunsthisto riske udredninger samt billedanalyti ske undersøgelser og museumsbesøg på Statens Museum for Kunst, Glypto teket, Hirschsprungs Samling og Thor valdsens museum. Transport- og entré udgifterne afholdes af deltagerne. udvikling fra renæssancen til moderne tid. Vi besøger følgende museer: 1. Fre deriksborg Slot (kgl. slot og senere na tionalhistorisk museum), 2. Rosenborg Slot (oprindelig Christian 4.’s villa, nu Kongelige Kronologiske Samling), 3. Ældre dansk og udenlandsk kunst på Statens Museum for Kunst (bl.a. inspi reret af Napoleon 3.’s Louvre), 4. Fransk salonskulptur, impressionisme og sym bolisme på Ny Carlsberg Glyptotek (tegnet af Wilhelm Dahlerup og videre bygget senere), 5. Dansk og udenlandsk impressionisme, ekspressionisme, ku bisme og surrealisme på Statens Mu seum for Kunst. Obs. Da vi kommer gra tis ind tre gange, venligst undlad køb af billet, til underviseren kommer. Museumsvandringer. Mødested første gang: billetsalg ved Frederiksborg Slot 960 kr. 54 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen, naturen i kunsten Hold 5160: man-fredag 10.15-14.45 (25/6-29/6) Ved mag.art. Birgitte Zacho Det sene 1700-tal er kendetegnet ved en enorm interesse for naturen. Mange elementer af vores nutidige naturop fattelse grundlægges i denne periode. Det bliver populært at nyde naturen, spadsere i den og i det hele taget for holde sig til den som et rum, der kan bidrage til menneskets velbefinden de. Naturen danner grobund for den enkeltes dannelse, et frirum man kan trække sig tilbage til, for at genfinde sig selv som menneske. I denne naturre volution spiller den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau en af gørende rolle, da han italesætter disse tendenser i sine både populære og kon troversielle værker. Kurset vil undersøge, hvorledes na turopfattelsen ændrer sig op gennem 1700-tallet og hvorledes dette manife sterer sig i billed- og havekunsten, både i Europa, men særligt herhjemme. Vi vil tage rundt på museer, i parker og kom me ind og se udsmykninger, der ellers ikke er tilgængelige. City Campus 960 kr. KUNSTHISTORIE – Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt. Hold 5162: man-fredag 10.15-14.45 (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi Jerusalem er hellig by for tre religioner, og den gamle jødiske tempelplads, hvor muslimernes Klippekuppel nu står, er politisk brændpunkt. Mange har væ ret optaget af dette sted, hvis betyd ning historisk, religiøst og symbolsk er uovertruffen. Den dag i dag er Jerusa lem centrum for stridigheder, der har rødder i årtusinders magtspil. Vi skal se, hvordan jøder, kristne og muslimer har forholdt sig til denne plads og vi vil følge udviklingen af gudshuse på ste det. Først og fremmest skal vi besøge Salomons tempel, der går tilbage til 900-tallet f.Kr. Her blev pagtens ark op stillet, symbol på alliancen mellem det udvalgte folk og Herren. Templet blev erstattet af andre templer, hvoraf det sidste er Herodes’ tempel, der blev øde lagt af romerne i 70 e.Kr. Vi vil undersø ge templets betydning og afsmitning i kunsten og høre om tempelsymbo likken i den jødiske mystik: Kabbalaen. Endelig vil vi tale om jagten på tempel skatten, korsfarere, logebrødre og den nuværende konflikt i området. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen MUSIKVIDENSKAB – Elementær musikforståelse (grundmodul) Hold 4052: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole og cand.mag. Bent Olsen Musikkens væsen er bevægelse og den forløber i tid – derfor kan det underti den være svært at fastholde en lytteop levelse. En vej til at få hold på lytteop levelsen er at lære om musikkens fem grundelementer: form, rytme, melodi, harmoni og klang. Belønningen udebli ver ikke: Man bliver en bedre lytter og får dermed beriget sin musikoplevelse. Det der måske undervejs ligner en om vej, viser sig ofte at være en genvej til øget forståelse og bedre oplevelse af mødet med musikken. På dette kursus vil vi beskæftige os med et bredt udvalg af klassisk musik ud fra de fem grundelementer: form (værkets overordnede struktur), ryt me (det tidsmæssige overblik), melodi (beskrivelse af selve melodiens væsen), harmoni (en samklang af toner) og klang (instrumenternes lyd). Komponi ster fra forskellige perioder har brugt disse fem parametre på mange forskel lige måder, og vi vil ved intens lytning nærme os en bredere forståelse af dem. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Udvidet musikteori (grundmodul) Hold 4053: 10 mandage 17.15-19 (20/2-7/5) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole Musiklytning og praktisk musikudøvel se bliver sjovere jo mere man ved om den bagvedliggende teori. På dette kur sus vil vi arbejde indgående med dur/ mol-systemet, kvintcirklen, akkorder og rytmik på et videregående niveau. Vi arbejder både teoretisk og praktisk med musikken: vi synger og analyserer sange fra vores store sangskat og lytter til og analyserer de kendte klassikere. Musikkens parametre: melodi, rytme og harmonik (både akkorder og becif ring) vil blive gennemgået nøje og det interessante samspil mellem disse tre parametre vil herefter berige musikop levelsen og gøre dig til en bedre lytter. Det er en fordel at man kender den al lermest basale musikteori, og som støt tebog kan det anbefales at låne eller anskaffe Johannes Grønagers Nøgle til musikken. Tekstmateriale udleveres. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik 2: rytme, takt og tempo (grundmodul) Hold 4055: 10 tirsdage 19.15-21 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Torben E. Lund På dette kursus vil vi særligt studere de tidslige elementer i den traditio nelle europæiske folkemusik, hvor alt fra den overordnede formstruktur til de mindste mikrorytmiske forskydnin ger vil blive præsenteret, diskuteret og perspektiveret. Vi tager udgangspunkt i analysemetoder fra den klassiske mu sikteori, men bevæger os desuden i an dre retninger uden for dette univers, blandt andet med hjælp fra moderne teknologi. Der bliver undervejs i kurset også lejlighed til enkelte øvelser, hvor vi i praksis selv kan prøve i det små at udføre nogle af de mange forskellige rytmer, ikke mindst de skæve taktar ter, som præsenteres i undervisningen. Udover de almindelige rytmer og takt arter som vals i tre-fjerdedel og polka i to-fjerdedel, vil vi i kurset også støde på andre rytmiske fænomener som for ek sempel den skotske jig i seks-ottende del, bulgarsk kopanitza i elleve-seksten dedel og tyske Zwiefacher vekslende mellem to- og tre-fjerdedelstakt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Jazzens udtryksformer (grundmodul) Hold 4051: 10 mandage 19.15-21 (6/2-23/4) Ved almen musiklærer DKDM, guitarassistent v/ Det Ny Teater, Morten Kargaard Rytmisk musik i mange former, med vægt på den teori og praksis som anvendes i jazzen. Siden starten af 1900-tallet har jazzen banet sig vej ad mange snørklede stier og frem til i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt på højde med det bedste fra den klassiske verden. Få et indblik i det teoretiske og praktiske grundlag, jazzen og den nyere rytmiske musik tager udgangspunkt i. Hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået. Og oplev herigen nem en sjovere og mere dybdegående forståelse af jazzens mange udtryksfor mer. Vi kommer bl.a. til at gennemgå de store mestre som skabte nye stilarter inden for jazzen, heriblandt Miles Davis, Gil Evans, John Coltrane, Bill Evans og flere andre. Vi kommer omkring de “far vede” akkorders opbygning, de mest gængse harmoniforløb, så som blues, rhythm changes, standards og forsø ger at afdække den komplekse rytmi ske struktur som jazzen anvender. Der vil blive lyttet på mange niveauer med afsæt i jazzens melodier. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Musikkens historie: indblik og overblik Hold 5187: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved cand.pæd.mus. Pia Dahl Musikkens historie er ikke en darwi nistisk proces, hvor det primitive var i gamle dage, og så blev musikken bed re og bedre, mere og mere civiliseret. Få overblik over – og indblik i – de forskel lige epoker i musikkens historie. På en enkel, engageret og medrivende måde gennemgås de forskellige epokers ka rakteristika. Undervisningen baseres på studier ved tidligere docent Orla Vinther, som har udgivet et tibinds værk om musikhistorien. Dette værk er grundstammen i undervisningen. Pia Dahl har beskæftiget sig intenst med Den danske Guldalder og det ef terfølgende opbrud, og denne periode i musikhistorien sættes derfor i et spe cielt dansk perspektiv, ligesom også 1600-tallets musik perspektiveres gen nem Chr. IV. 1500-tallet relateres deri mod til Europas vokalmusik, her base ret på en tæt dialog med komponist og dirigent Bo Holten. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. MUSIKVIDENSKAB – Operaklassikere: Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden skygge Hold 5174: 5 tirsdage 17.15-19 (21/2-20/3) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten. Gæst: operachef, instruktør Kasper Holten Kurset er optakt til forårets operaop sætninger på Det Kongelige Teater – Kvinden uden skygge af Richard Strauss, instrueret af Kasper Holten med spil leperiode 3/2-10/3 på Operaens Store Scene, Don Giovanni af Mozart opført af Operaakademiet, instrueret af Ebbe Knudsen med spilleperiode 28/3-1/4 på 55 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik 1: den europæiske mangfoldighed (grundmodul) Hold 4054: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Torben E. Lund Den traditionelle europæiske folkemu sik rummer på samme tid en høj grad af diversitet kombineret med et ud strakt fællesskab. Hovedvægten i kur set bliver lagt på den instrumentale dansemusik, men andre fænomener vil også blive præsenteret. Ved undervejs at lytte til en række ty piske eksempler på forskellige stilarter, instrumenter m.m. tilknyttet kulturer, lande og områder tager vi på rundrejse i denne spændende del af Europas kul turarv fra den fyrige balkanmusik med melodier af orientalsk præg og skæve taktarter i syd til den skandinaviske vio lintradition i nord. Blandt indfaldsvink lerne vil være studier af instrumenter og skalaer fra sækkepiber og pentato nik over violiner og almindelig durska la til kavalfløjter og dobbelt harmonisk mol. Og så vil vi selvfølgelig kaste et særligt blik på den danske musiks bi drag og placering. til musik via internettet. Vi følger mu sikkens vej fra komponister, nodeforlag og musikere til din pc og musikkens vej fra arkiver i medier, biblioteker og fra musikproducenten til brugeren forkla res. Gennem underviserens mangeåri ge arbejde med musikforskning og di gitalisering af musik tegnes et billede af fremtidens undervisningsformer, de spændende former for virtuel fjernun dervisning og musikkens ændrede rol le i samfundet. Der vises eksempler fra forskningsprojektet Historien om Vor tids musik og Musik og medier. Der gi ves introduktion til internettjenester med musik som Spotify og via medier og biblioteker, og vi diskuterer den klas siske musik og musikbranchens vilkår i den digitale tidsalder i dialog med gæ ster fra musikbranchen, rettighedsor ganisationerne Koda/Gramex og mu sikkonservatorieverdenen. 56 Linjestudier Gamle Scene og Don Juan af Mozart in strueret af Mikael Melbye med Den Jy ske Operas gæstespil i perioden 22-23/2 på Takkelloftet . Strauss’ storværk er en intens fortæl ling om at træde i karakter som men neske. Kasper Holten er inviteret til at fortælle om opsætningen. Mozarts mesterlige opera spilles i to versioner om Guds gave til kvinden el ler den hensynsløse forfører. I arbejdet med det musikalske materiale berøres emner som operaformer, arieformer, stemmetyper, handlingsgang, sceno grafi og den musikalske karakteristik af hovedpersonerne. Desuden sammen ligner vi med operafilmene over Don Juan-temaet og ser på Faust-myten i litterær og musikhistorisk kontekst. Musica Art, Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup 400 kr. MUSIKVIDENSKAB – Musikken i det moderne rum og den digitale tidsalder Hold 5175: 10 onsdage 19.15-21 (7/3-16/5) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten. Kurset undersøger musikkens historie og udvikling i det moderne rum og bely ser de mange nye måder vi har adgang Musica Art, Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Den franske sangskat fra Yves Montand til vore dage Hold 5176: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard I Frankrig er visekunst en populær tra dition, som afspejler franskmændenes drømme og dramaer. Der lægges stor vægt på at fortælle historier, og igen nem tiderne er personlige oplevelser således blevet folkeeje, og såvel natio nale som internationale begivenheder har fået en plads i landets sangskat. På dette kursus skal vi beskæftige os med en række sangere, der tilhører for skellige generationer, men som alle har sat deres præg på fransk musikliv. Den ældste er Yves Montand (1921-1991), den yngste Florent Pagny (født 1961), og vi skal yderligere stifte bekendtskab med Juliette Gréco, Maxime Le Forestier og Julien Clerc. Ved at lytte til et udvalg af deres sange vil vi forsøge at indkredse de temaer, der stilles skarpt på, og an det materiale, såsom interview og tvudsendelser, vil ligeledes blive inddra get. Undervisningen foregår på dansk, men et vist kendskab til fransk vil være en fordel. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5177: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Susanne Keiding og musikhistoriker Preben Albrechtsen Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i DR Byen er fyldt med prægtig musik. Der kommer berømte dirigenter og soli ster for sammen med DR Symfoniorke stret at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponister, kendte og mere ukendte, ældre og nyere. På dette kursus vil vi gennemgå ud valgte værker fra hver uges torsdags koncert om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Kon certsalen eller en koncert hjemme i stuen ved radioen. Vi vil fortælle om komponisterne og deres placering i musikhistorien, men værkerne – selve musikken – vil naturligvis være i fokus. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Kendte dirigenter fortolker Mahler Hold 5178: 5 lørdage 10.15-14 (28/1, 11/2, 25/2, 10/3, 24/3) Ved cand.mag. Thomas Stolting Musikmarkedet vrimler med Mahlerindspilninger. Nogle dirigenter indspil ler visse af symfonierne flere gange i karrieren, men har de egentlig et godt gennemarbejdet musikalsk budskab? Eller er der gået mode i, at man bare skal indspille Mahlers symfonier for en hver pris? Har vi overhovedet brug for flere Mahler-indspilninger? Er det diri genter som Bruno Walter og Otto Klem perer, der har de bedste bud på Mahlers musik, eller kan nulevende, fx Riccardo Chailly og Simon Rattle, også være med? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget op på kurset. Vi skal lytte gængelig også for menigmand. Man behøvede blot at opsøge den nærme ste kirke. Men ikke sprogligt tilgænge lig, for messen foregik på latin, som kun de færreste forstod. Det gav plads til en verdslig sangtradition, hvor den eller de syngende kunne knytte en langt mere direkte forbindelse med deres tilhørere af den simple årsag, at de forstod, hvad der blev sunget om, hvad enten ram merne var et hof eller et simpelt værts hus. Vi skal se nærmere på en række af middelalderens verdslige sange – de være sig på provencalsk, fransk, tysk, engelsk eller for den sags skyld dansk – og den musikalske spændvidde er enorm. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera: optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater Hold 5179: 5 tirsdage kl.17.15-19 (7/2-6/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt, cand. mag. Susanne Keiding og cand.mag. Lilo Sørensen Fyraftensopera introducerer operafore stillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, san gere og instruktører. Det er operaintro duktion i den korte form, der giver et kvalificeret overblik over forårets ope raforestillinger: Strauss: Kvinden uden Skygge, Verdi: La Traviata, Mozart: Don Giovanni, Wagner: Parsifal, Britten: Albert Herring. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. MUSIKVIDENSKAB – Fra barok til klassik (Concerto Copenhagen) Hold 5180: 5 lørdage 12.15-16 (18/2, 3/3, 17/3, 31/3, 14/4) Ved cand.mag. Knud Ketting Hvad skete der i den klassiske musik i løbet af 1700-tallet, hvor barok stille, men sikkert blev til klassik? Vi belyser de forskellige faser i denne fascineren de stiludvikling og bruger blandt andet Johann Sebastian Bach og hans kompo nerende sønner som eksempler. Men vi skal også have fingrene i musik af langt mindre kendte komponister, ligesom vi skal se på, hvilken rolle den spirende of fentlige koncertvirksomhed finansieret af billetsalget kom til at spille. Kurset tjener som forberedelse til og efterbehandling af orkestret Concerto Copenhagens optræden i Garnisons Kirke og på det Kgl Teater. Det er imid lertid tilrettelagt, så også deltagere, der ikke overværer disse, vil have udbytte af undervisningen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Popmusik og hofmusik i middelalderen Hold 5182: 2 lørdage 10.15-16 (21/4-28/4) Ved cand.mag. Knud Ketting og cand.mag. Bent Olsen I middelalderen var musik i form af den gregorianske sang regelmæssigt til Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Den livsfarlige 9. symfoni Hold 5183: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen Siden Beethovens 9. symfoni har man ge komponister haft skrupler, når de nåede frem til nr. 9, som er blevet et fænomen, en blanding af aura og for bandelse. Mahler var plaget af nervø sitet og usikkerhed, da han nåede det famøse nummer. Ingen af Mahlers for gængere var nået længere. Så med Be ethoven som udgangspunkt og med Schubert og Bruckner som eksempler på manglende overlevelse, ville Mahler narre skæbnen og ændre på nummere ringen. Hør om de fatale følger. Ikke kun Mahler havde disse “9’er-problemer”. Li gesom mange andre sluttede Niels W. Gade med 8. symfoni og turde ikke be gynde nr. 9. Vi kommer igennem komponistræk ken, der havde – eller har(!) – omtalte skrupler samt Dvorak og Vaughan Wil liams, der skrev netop ni symfonier. I det 20. århundrede steg modet hos visse komponister. Både Sjostakovitj og Holmboe overlevede deres 9. symfoni og skrev – med nogen tøven – yderligere en håndfuld. Også nyere komponister vil danne baggrund for dette fænomen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 57 Linjestudier til fem af Mahlers symfonier (2, 4, 5, 6 og 9), én symfoni per kursusgang i tre forskellige indspilninger. Via overheads belyses, hvad Mahler egentlig har no teret i partituret, for på den måde at påvise, hvilke forskelligheder der er på de enkelte indspilninger. Vi skal lytte til indspilninger med bl.a. Georg Solti, Seiji Ozawa, Bernard Haitink, Herbert von Karajan og Fritz Reiner. Der vil også blive vist DVD. 58 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Krigens musik Hold 5184: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Knud Ketting, organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen og musikhistoriker Preben Albrechtsen 2. verdenskrig og de omstændigheder, der udløste den, satte sig dybe spor i periodens og eftertidens musik. Efter en gennemgang af forholdene for mu sikere og komponister i Hitler-Tyskland, hvor stramningerne satte ind længe før krigsudbruddet, skal vi se nærmere på selve krigstiden, hvor musiklivet i det meste af Europa måtte fungere videre under meget vanskelige vilkår. Det be tød blandt andet, at musik ind imellem blev komponeret som en protest, det være sig åbenlyst eller i dølgsmål. Blandt tidens væsentlige komponi ster er franske Messiaen, tyske Hinde mith og russiske Sjostakovitj. De skrev alle værker, som får en ekstra dimen sion, når man kender omstændighe derne omkring tilblivelsen. Der bliver også lejlighed til at lytte til musik af de væsentligt mindre kendte komponister, som blev internerede i tyskernes kon centrationslejre og alligevel fortsatte med at skrive musik. Blandt efterkrigs tidens store hovedværker skal vi blandt andet beskæftige os med Benjamin Brittens War Requiem. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Tysk og østrigsk musik fra 1900 til 1940 Hold 5185: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved komponist, cand.mus. Kasper Rofelt Kurset tager udgangspunkt i den sen romantiske musik fra århundredes be gyndelse og den mere moderne eks pressionisme og neoklassik. Vi vil beskæftige os med værker som eksempelvis Carl Orffs Carmina Burana, Alban Bergs violinkoncert, Richard Strauss’ Vier Letzte Lieder og Anton Weberns symfoni. Desuden gennem går vi værker af blandt andre Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Kurt Weill og Paul Hindemith. Med denne fordeling af periodens stilarter blandes den mere tilgænge lige, tonale musik med den sværere moderne, men samtidig tilstræbes en oversigt over musikkens udvikling i dette begivenhedsrige tidsrum, hvor de politiske og sociale aspekter naturligvis også vil blive inddraget som bestem mende for musikken. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Optakt til Athelas New Music Festival 21.-27. maj 2012 Hold 5186: 5 onsdage 19.15-21 (18/4-16/5) Ved cand.mag. Jane Schwarz Athelas New Music Festival har i løbet af få år etableret sig som én af de mest markante festivaller for samtidsmu sikken i Danmark – i år med dansk og fransk musik som tema. Som optakt til festivallen, der har både fejringen af Debussys 150-års fødselsdag og Per Nørgårds 80-års fød selsdag på programmet, vil vi over fem præsentationsaftener se på nogle af de tendenser, der har præget fransk musik samt korrespondancen mellem dansk og fransk i det 20. og 21. årh. Bl.a. de historiske tråde fra Debussys sene værker til den franske skole centre ret omkring IRCAM, den franske spek tralmusiks fascination af og leg med klangfarve i musikken og de forskel lige udtryksformer, det afføder, de før ste spektralkomponisters inspiration fra ingen ringere end vores egen Per Nørgård o.m.a. Øvrige komponister på programmet: Niels Rosing-Schou, Phil lip Hurel, Iannis Xenakis, Jexper Hol men, Simon Steen-Andersen, Georges Aperghis, o.a. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. MUSIKVIDENSKAB – Benjamin Brittens Albert Herring i forbindelse med premieren på det Kgl. Teater Hold 5188: 1 lør-søndag 10.15-16 (28/4-29/4) Ved organist, cand.mag. Mikael Garnæs og cand.mag. Susanne Keiding Kammeroperaen Albert Herring, der havde premiere i Glyndebourne i 1947, er en særdeles vittig satire over livet i en engelsk landsby, men har også en bagvedliggende fortælling om proces sen at blive voksen og emanciperet. Benjamin Britten og hans librettist Eric Crozier omplantede en fransk novelle af Guy de Maupassant til et engelsk miljø, hvor grønthandlersønnen Albert Herring, der domineres af sin mor, bli ver udnævnt til “majkonge” for sin dyd og gode sæder, men bruger prisen til at gå på druk og vækker skandale blandt landsbyens spidser. Det lille kammerorkester sprudler af liv og aktivitet, og stykket hører til de bedste komiske operaer fra det 20. år hundrede. På kurset vil vi gennemgå stykkets dramatiske og musikalske op bygning og høre og se eksempler på cd og dvd. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Prokofievs Krig og Fred Hold 5189: 1 lør-søndag 10.15-16 (18/2-19/2) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Prokofievs store episke opera Krig og Fred (1949/1959) er en af de største ud fordringer for en operascene. Operaen, der er baseret på Leo Tolstojs roman af Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Verdis ukendte operaer Hold 5190: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/3-25/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Kurset kaster nyt lys på en del af Verdis karriere, som ellers stort set ligger hen i mørke, og med få undtagelser er de fle ste kendte Verdi-operaer, skrevet efter 1850. De tidlige operaer har ikke bare hi storisk interesse. De indeholder meget smuk musik, og det er her, vi finder af sættet til de dramatiske mesterværker, som Verdi skrev senere i karrieren. En række af de glemte operaer var særdeles populære og vedkommende for italienerne, da de gik over scener ne for første gang, og Verdi fik hurtigt en central rolle i kampen for Italiens samling. Det var vigtigt at få besættel sesmagten Østrig smidt ud, og Verdi blev en folkehelt i årene, inden det en deligt lykkedes i 1861. Hans operaer var med til at tæn de nationalfølelsen og lyse op i kam pen mod uretfærdighed og undertryk kelse. Senere blev disse operaer glemt, Italien blev samlet, og smagen ændre de sig. Kurset fortæller den spændende hi storie om, hvordan Verdi fik status som folkehelt, og vi sætter fokus på en ræk ke af de tidlige operaer, der stort set er ukendte i dag, eksempelvis: Oberto (1839), Nabucco (1842), Lombarderne (1843), Ernani (1844), Attila (1846), Corsaren (1848) og Stiffelio (1850) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Parsifal i forbindelse med Operaen Hold 5191: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/3-18/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Richard Wagner (1813-83) fik med sine progressive idéer om fremtidens kunst værk afgørende betydning for ope ragenrens udvikling langt op i det 20. århundrede. I myte- og sagnstoffet, rammer Wag ner den tidløse, mytiske dimension og formidler det nye musikdrama, Ge samtkunstwerk, et totaldrama, hvor tekst, musik, sang, rum og gestik for enes. Wagners sidste værk Parsifal fra 1882 samler de mange teorier og idéer, som Wagner arbejdede med i operaerne. Fi losofferne Feuerbach og Schopenhauer får stor betydning for udviklingen af en forløsningsteori, der i mere end én for stand falder på plads i Parsifal. Med afsæt i myten om den hellige gral fuldbyrdes Wagners livsværk som et åndeligt og kunstnerisk testamente. Tekst og musik er uløseligt forbundet, og den musikalske opbygning sætter ramme om værkets filosofiske og idé mæssige strukturer. Vi ser på kilderne, myten, forskellige fortolkninger og sæt ter fokus på samtidens kritik af dette komplekse værk. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Napoli: en kulturel smeltedigel Hold 5192: 1 lør-søndag 10.15-16 (14/4-15/4) Ved cand.mag. Lilo Sørensen I dag er Napoli mest omtalt for sine mange problemer med det mafiasty rede renovationssystem i byens yder områder. Men i tiden inden Italien blev samlet i 1861, var Napoli hovedstad i kongedømmet Begge Sicilier, der om fattede hele Syditalien og øen Sicili en. Frem til midten af 1800-tallet var byen mellem de fire største byer i Euro pa. Byens storhed er blegnet, men byens status, som mangeårigt hovedsæde for italiensk operahistorie er mere end interessant. I slutningen af 1600-tal let blev Napoli det nye Mekka for ope ra, og byen forblev et midtpunkt for den italienske operatradition i 1700- og 1800-tallet. Napoli er byen med de første komi ske operaer, kastrater og fransk inspire rede dramaer. Det er byen hvor kunst, arkitektur, musik og opera blomstrer. En kulturel smeltedigel, som H.C. An dersen besøgte i 1830’erne. I Napolis mange teatre har både Ros sini, Donizetti, Bellini og Verdi har fået uropført operaer, og tidens største san gere Farinelli, Maria Malibran, Adolphe Nourrit har sunget her. Kurset er en rejse ind i Napolis frodi ge kultur og historie. Men også en præ sentation af det overflødighedshorn af operaer, der har haft deres særlige til knytning til byen og dens historie. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Grand Opéra Hold 5193: 1 lør-søndag 10.15-16 (18/2-19/2) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1800-tallets kulturelle flagskibe af Ros sini, Meyerbeer, Wagner, Berlioz, Verdi og Borodin. Blandt disse operaernes gi ganter er der bidrag fra både Tyskland, Italien og Rusland, men det er først og fremmest et fransk fænomen hvor man specielt i 1800-tallet godt kunne lide pompøse processioner og marcher med flere kor, store orkesterbesætnin ger med virtuose soli, spektakulære arier og ensembler i et ofte overdådigt sceneri og med indlagte balletter. Og i 4 eller 5 akter. Vi skal bl.a. se på operaernes histo rik, opbygning, virkemidler, æstetik, komponisternes baggrund, hvem der 59 Linjestudier samme titel, handler om tiden før, un der og efter Napoleons invasion i Rus land 1812. Operaen mødte modstand i Stalins Sovjet, og den blev ikke opført i sin helhed, mens Prokofiev levede. Krig og Fred er intim opera pakket ind i en storladen ramme af bal- og krigssce ner. Samtidig er det et moderne værk, der bærer den store russiske operatra dition. Vi ser på operaens forlæg, Tolstojs værk, den politiske situation omkring 1812 og Prokofievs musikalske univers i 1900-tallet. Kurset tilbyder en detalje ret gennemgang af operaen og giver en bredere forståelse for russiske opera i 1800- og 1900-tallet. dengang finansierede disse ‘udstyrs stykker’ og i hvilken udstrækning de stadig spilles. Handlingerne udsprin ger af 1800-tallets trang til nye forfat ninger og opgør med både politiske og religiøse autoriteter udtrykt gennem, også dengang, historiske begivenheder. Samtidig var disse store operaer para doksalt nok de veletablerede samfunds fornemmeste kulturmanifestationer. Der vil være illustrative musikeksem pler fra de bedste indspilninger og for klaringer på de mange operaudtryk. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 60 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – From late romanticism to serial music Hold 5194: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro The late romantic audiences deman ded bigger and longer works, and their composers responded with even big ger and more audacious music, that reshaped the established forms and musical language. The old tonal sy stem gradually became insufficient to respond to the new aesthetic and ex pressive needs of the composers, who found themselves stretching it to its very limits, until it became useless. The serial music came as a natural soluti on to the lack of a music language that could structure and support a new era of musical expression. We will discover and analyze the greatest works of this period and understand how the late romanticism composition procedures, gradually led to the collapse of the to nal system and the emergence of seri alism in music. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in the Renaissance Hold 5195: 5 fredage 12.15-14 (10/2-9/3) Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro Spain and Portugal flourished during the Renaissance. The discoveries ende avour revealed remote lands and cul tures to Europe, while opening new maritime trade routes. The Iberian courts got fame, power, prestige and money and could now nurture the ar tistry in their countries and spread it to the new conquered worlds. Kings and Queens wished their best composers to equal the greatest Italian, French and Flemish masters of that time in writing religious music, while along side, popular poets and musicians de veloped new and varied music genres, such as the villancico, the ensalada or the cantiga. We will travel to this mag nificent and prolific period in the hi story of Iberian music, to discover and study the greatest musical works they left for our delight. Students must be able to read a score. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Sommerkurser MUSIKVIDENSKAB – Musikkens historie fra middelalder til jazz Hold 5196: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset henvender sig til alle, der ønsker et overblik over musikhistoriens stilpe rioder og en forståelse af dens udvik ling fra den tidlige middelalder til vore dages jazzmusik. Kurset gennemgår træk af musikalske genrer fra de for skellige stilperioder – middelalder, re næssance, barok, wienerklassik, roman tik, impressionisme, ekspressionisme, tolvtonemusik og avantgardestilarter i det 20. og 21. århundrede. Som intro duktion til den klassiske musiks teori gennemgås opbygningen af udvalg te komponisters værker med fokus på musikdramatiske og symfoniske ho vedværker fra 1700, 1800 og 1900-tal let af blandt andre J.S. Bach, Haydn, Mo zart, Beethoven, Schumann, Wagner, Mahler, Debussy, Berg, Nørholm, Nør gård, Ruders. For jazzens vedkommen de lytter vi til tidlig blues, New Orleans, bebop og hører musikeksempler med de kendte solister og Big Bands i USA og Europa. Som appetitvækker og inspi ration til at høre mere ny musik får vi mulighed for at møde en kendt dansk komponist en af kursusdagene. Musica Art, Strandvejen 163, 3.th, 2900 Hellerup 960 kr. MUSIKVIDENSKAB – Puccinis operaer Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45 (23/7-27/7) Ved cand.mag. Christian Brendholdt Giacomo Puccini stadfæster for alvor sin position som en af de største ope rakomponister med mesterværkerne La Bohème, Tosca og Madame Butterfly fra årene omkring 1900. Puccini har her fundet sin egen stil, der kombine rer den italienske traditions forkær lighed for melodien og sangstemmen med flere fornyende elementer, bl.a. i orkesterbehandlingen. Scenisk og dra matisk modsvares musikken af klare og virkningsfulde situationer. I årene efter 1900 udvikler Puccini gradvist sin stil i mere moderne retning, stærkt inspire ret af de nyeste internationale tenden ser inden for musik og teater. Kurset vil gennemgå Puccinis ud vikling som operakomponist. Centrale scener fra operaerne vil blive præsente ret og perspektiveret gennem Puccinis brevveksling med librettister, sangere, dirigenter m.fl. Endelig skal vi forsøge at indkredse de væsentligste musikal ske og dramatiske virkemidler i Pucci nis operaer og dermed årsagerne til de res enorme popularitet fra dengang til i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Filmvidenskab Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet FILMVIDENSKAB – Filmhistorie (grundmodul) Hold 4010: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Til trods for filmkunstens kompleksi tet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har fra starten haft stor indflydel se på de traditionelle kunstarter og har påvirket alle former for kommu nikation, som er opstået senere. Kur set giver et fyldigt indblik i filmens hi storie fra dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenerede filmvi sioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, som tysk ekspressionisme, russisk for malisme, fransk poetisk realisme, itali ensk neorealisme, Hollywoods stjerneog studiesystem, fransk nybølge, den moderne art film, vil blive gennemgået med et blik på udviklingen i samfun det og i de andre kunstarter. Europæisk og amerikansk film vil være i centrum, men også film fra andre dele af verden, fortrinsvis Asien, inddrages. Der vil bli ve vist klip af centrale værker af instruk tører som Griffith, Eisenstein, Welles, Kurosawa, Kubrick, Satyajit Ray, Godard, Fellini, Ridley Scott og Zhang Yimou. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie, 2005. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmteori og -analyse (grundmodul) Hold 4011: 10 mandage 19.15-21 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.mag. Jørgen Blom Filmen sammensmelter en række af de andre kunstarter – billedkunst, fo tografi, musik, teater, litteratur – sam tidig med, at den er en helt selvstændig og original kunstnerisk udtryksform. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst forskellige baggrunde, tumle de med modsætninger i selve filmens væsen, forholdet mellem tid og rum, mellem fantasi og realisme, som også har givet genlyd i senere filmteori. Kur set giver teoretisk og praktisk basis viden om de væsentligste faglige til gange til filmstudiet: realisme versus ekspressionisme, russisk formalisme, genre- og auteur-analyse, semiotik, fil matiseringsteori, dramaturgi, femini stisk filmteori, psykoanalyse og kognitiv filmteori. På kurset gennemgås en bred vifte af analysemodeller, således at del tagerne selv opøver nogle færdigheder og bliver i stand til at arbejde med film analyse i praksis. I tilknytning hertil vil vi i forløbet anvende disse modeller til at dybdeanalysere nogle klassiske og mere aktuelle film efter fælles valg. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 61 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45 (30/7-3/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Meget specielle blandinger af arv og miljø har skabt disse usædvanligt store og kreative talenter. For at forstå hvor dan de har kunnet skabe de væsent ligste bidrag til den over 400 år gamle operagenre er det nødvendigt at se ikke bare på deres personligheder, musikal ske forudsætninger og karrierer, men også samtiden. De har været centralt placeret i kulturlivet dels i kraft af per sondyrkelsen og dels i kraft af den store prestige, der har været forbundet med opera, og derfor har de ikke blot stå et med kunstneriske, men også etiske dilemmaer bl.a. i relation til egen og andres censur: Hvad har de villet hhv. kunnet sige med deres værker, i hvilke retninger udviklede de sig og hvad siger de os i dag? MUSIKVIDENSKAB – Strauss’ orkesterværker Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Kurset vil indeholde en præsentation og gennemgang af Strauss’ ni berømte tonedigte, hans to klassisk traditionel le symfonier, den symfoniske suite Aus Italien, to blæsersymfonier og otte so lokoncerter. Det vil bl.a. være muligt at iagttage Strauss’ overgang fra den ab solutte musik til programmusikken i tonedigtene, hvor man kan tale om en ikke-scenisk musikdramatik. Hvad var det hos Strauss, der gjorde det muligt for ham at udvikle det legendariske or kestreringsmesterskab? Der bliver i et vist omfang lejlighed til at høre dele af det samme værk i flere fortolkninger, bl.a. med Strauss selv – også på video – som dirigent, og det giver i højere grad mulighed for at erkende og opleve det vældige udtrykspotentiale, der ligger i hans detaljemættede og polyfone mu sik. Fremstillingen af værkerne vil ske kronologisk, så der også bliver lejlighed til at følge Strauss’ kunstneriske udvik ling, karriere og liv (1864-1949) i et Tysk land som har oplevet den nyere histo ries mest dramatiske hændelser. 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 62 FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul) Hold 4012: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad Dette kursus giver indblik i filmens vir kemidler og redskaber til at aflæse og forstå de levende billeder. En lang ræk ke filmtekniske og -æstetiske begreber vil blive gennemgået, og deltagerne får mulighed for selv at lære at aflæse filmsproget. Hovedtræk i filmens hi storie vil blive gennemgået med ek sempler fra bl.a. tysk ekspressionisme, russisk formalisme, Hollywoodfilmen i 1930’erne og 1940’erne og den franske nybølge. Vi vil se på relationerne til andre me dier og kunstarter samt på de sociale og kulturelle forhold. Der vil blive vist uddrag fra værker af instruktører som Frank Capra, Orson Welles, Hitchcock, Francois Truffaut og Ingmar Bergman samt film som M, Cykeltyven, Den tredje mand, The Searchers, Ved vejs ende, Åndeløs, Godfather, Chinatown, Pulp Fiction, Festen og Magnolia. En tekstsam ling sælges på holdet. Linjestudier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Akira Kurosawa: tradition og modernitet Hold 5043: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Akira Kurosawa (1910-98) har ydet et enestående bidrag til filmkunsten. Ved at kombinere en stærk kulturel traditi onsbevidsthed med en meget moderne filmæstetik blev han en bane- og græn sebryder. Kurosawas produktion er stor, sammensat og svær at rubricere. Han er billedkunstner og fortæller, og han behersker filmteknikker, opstået i flere kulturer. Til trods for at hans film ofte er meget dynamiske og nogle gange voldsomme, rummer de også en dyb ro og eftertænksomhed. Han hentede in spiration fra sin egen samtid (Drunken Angel, 1948, Stray Dog, 1949, Himmel og Helvede, 1963), fra Japans historie og kultur (Rashomon, 1950, De syv samuraier, 1954, Yojimbo, 1961, Kagemusha, 1980) og fra Shakespeare (Blodets trone, 1957, The Bad Sleep Well, 1960, Ran, 1985). Det er blevet sagt, at Kurosawas film har “vestlige” træk, men indflydelsen er i lige så høj grad gået den anden vej. En anden stor kunstner, skuespilleren Toshiro Mifune, har også sat sit præg på mange af disse film. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Howard Hawks Hold 5044: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen En af amerikansk films gudbenådede fortællere, Howard Hawks (1896-1977), skabte gennem fem årtier hovedvær ker i næsten alle filmgenrer. Han var uddannet ingeniør og desuden racer kører og løjtnant i flyvevåbnet. Hawks gav nye dimensioner til gangsterfilm som Scarface (1932), screwball-komedi er som Han, hun og leoparden og dra matiske handlingsfilm som At have og ikke have (1945). Hawks blev dyrket af auteur-teori ens fortalere i 1960’erne, som fremkom med observationen af, at i instruktø rens actionfilm sejrer manden stort, mens han i de komiske film – som Sensationen og Foryngelseskuren (1952) – er den underlegne. Hawks fortæller dynamisk, og hans historier er elegante i deres klare op bygning. Kammeratskabet blandt mandlige professionelle er tit omdrej ningspunktet, som i hans klassiske we sterns Red River og Rio Bravo (1959) og i det festlige safari-eventyr Hatari (1961). På kurset skal vi analysere og diskutere uddrag fra udvalgte mesterværker af Howard Hawks. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Film Noir fornyet Hold 5045: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Samtidig med at film noir-æraen nå ede sin kulmination i USA, fandt stilen vej til europæisk film. Især i England blev det sorte filmudtryk benyttet i skæbnetunge og eksistentialistiske kriminalfilm som Brighton Rock (1947) og Den tredje mand, begge baseret på forlæg af Graham Greene, og i Natten uden nåde, hvor James Mason brille rede som irsk bankrøver på flugt fra både politi og IRA. I Frankrig fik Jules Dassin stor succes med kupfilmen Guld på gaden (1955), der blev stilska bende. Film noir-inspirationen stemte to nearten i den brutale genindspilning af Hemingways The Killers (1964) og i en nyere bølge af hårdkogte og sve digt-erotiske neo-noirs i 1980’erne og 1990’erne, blandt andre Høj puls (1981), Blood Simple (1984), Final Analysis og Basic Instinct (1992). På kurset skal vi analysere stiltræk og motiver fra de europæiske film noirs og diskutere, hvordan nyere filmska bere som Coen-brødrene indskriver film noir-konventionerne i en moderne, selvrefleksiv kontekst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Kirk Douglas Hold 5046: 1 lør-søndag 10.15-16 (25/2-26/2) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Kirk Douglas, som i dag er 95 år, er en af de sidste overlevende fra Hollywoods storhedstid. Douglas kom fra fattige kår og debuterede på film i 1946. Han holdt sig på toppen som stjerne i 40 år med en respektindgydende energi, dy Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Fra neorealisme til dekadence: italiensk film mellem 1945 og 1970 Hold 5047: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/3-11/3 ) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom Indignation over forarmetheden blandt Italiens lavere middelklasse var centra le temaer i neorealismen. Instruktører som Vittorio De Sica (Cykeltyven, 1948) repræsenterede retningen, der allerede under 2. verdenskrig, da Viscontis film Besættelse (1942) så dagens lys, fik Ita liens daværende diktator Mussolini til efter en forestilling at udbryde: “Dette er ikke Italien!” Men hvad var det så? Under genopbygningen efter 2. ver denskrig måtte den fascistiske plan økonomi vige pladsen for en liberali stisk økonomi. I perioden 1948-55 steg produktion med 95 %, profitten med 86 %, reallønnen kun med 6 %. Grundlaget for det italienske såkaldte “økonomiske mirakel” i årene 1959-62 var skabt. Det italienske borgerskab i især det nord lige Italien oplevede økonomisk frihed til at leve det liv de ville. I dette miljø udspiller Antonionis og Fellinis film i 1960’erne sig ofte. Nu med det deka dente liv som tema. Indigneret og smuk filmkunst som i neorealismen, men med et ganske andet udgangspunkt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Billy Wilder Hold 5048: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Billy Wilder (1906-2002) kom i 1934 fra Østrig til Hollywood, hvor han skrev ma nuskripter til flere raffinerede lystspil, bl.a. Ninotchka (1939). Som instruktør skabte Wilder sin egen stil, kendetegnet ved en hensynsløs frækhed og et stort mål kynisk vid. Han mestrede alt fra psy kodramaer, sensationshistorier og sortkomiske lystspil til bittersøde komedier. Kvinden uden samvittighed (1944) blev et film noir-hovedværk, mens Forspildte dage tegnede et frapperende portræt af en alkoholikerskæbne. Wilder viste bagsiden af Hollywooddrømmen i Sunset Boulevard og med Jack Lemmon som samarbejdspartner, skabte han de humoristiske klassikere Nøglen under måtten og Ingen er fuldkommen (1959). Til Wilders kunstneri ske hovedværker hører desuden Agatha Christie-dramaet Anklagerens vidne, sa tiren En, to, tre og et lillebitte hop (1961) og den originale beretning om Sherlock Holmes’ privatliv (1970). På kurset skal vi analysere og diskutere uddrag fra ud valgte Billy Wilder-mesterværker. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Andrej Tarkovskij: filmkunstens mystiker Hold 5049: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/3-11/3) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen “Tarkovskij er for mig den største in struktør, ham som opfandt et nyt sprog, tro mod films natur, når det fanger livet som en refleksion, livet som en drøm.” Således beskrev Ingmar Bergman den russiske instruktør Andrej Tarkovskij, der med film som Spejlet (1974) og Vandringsmanden (1979) ligeledes har væ ret en uomgængelig inspirationskilde for Lars von Trier. Tarkovskij er filmkunstens store my stiker og hans sansemættede film er dybt funderet i den russiske kulturarv, hvorfor de for et vestligt publikum kan virke både obskure og uigennemtræn gelige. Vi vil i dette kursus kaste lys over hans filmiske værker gennem en ana lyse af deres kulturhistoriske rødder og filmhistoriske inspirationskilder. Vi vil diskutere den tilbagevendende offer problematik, naturens spirituelle rolle, og hvordan filmene kan læses som en kommentar til samfundssituationen under det sovjetiske regime. Kurset vil både være et portræt af en instruktør og en rejse gennem den russiske film kultur. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Ib Schønberg: en dansk stjerne Hold 5050: 8 mandage 19.15-21 (6/2-26/3) Ved cand.phil. Claus Kjær Den 24. september 1955 døde Dan marks mest populære skuespiller på Skodsborg Sanatorium. Han blev blot 52 år gammel og var en institution i dansk film. Et liv i teatrets og filmens tjeneste sluttede efter over 400 tea terstykker og revyer, over 100 spille- og reklamefilm og hundredevis af gram mofonindspilninger, radiospil og vel gørenhedsforestillinger. Ib Schönberg var muligvis verdens mest produktive skuespiller. En populær mand og en al 63 Linjestudier namisk koncentration og jerndisciplin. Kirk Douglas brillerede som sammen bidt opportunist i bl.a. Champion og Forsidesensationen. Fra 1955 producerede han selv film, ofte med et humanistisk budskab. Som skuespiller sås Douglas i mange dramatiske roller ofte som desillusio nerede og egoistiske enspændere, fx i Filmen om Van Gogh og De tapre er ensomme. Kirk Douglas var stjerne i talrige westerns, krigs- og eventyrfilm med kunstneriske højdepunkter i Sheriffen fra Dodge City, Spartacus, Ærens vej og Panserdiligencen. På kurset skal vi se uddrag fra Kirk Douglas’ enestående karriere og diskutere hans stjerneper sona. Der vil også blive vist et interview med legenden. vorlig skuespiller, som gennem hårdt arbejde formidlede stor kunst. Det så let ud, men der var blod og tårer bag. Vi skal se på Schønbergs karriere og kunst, og der vil naturligvis indgå klip også fra sjældne reklamefilm. På sin vis var Schønberg repræsentant for den amerikanske method-acting – sikkert uden, han vidste, hvad det var. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 640 kr. (rabatpris: 540 kr.) 64 Linjestudier FILMVIDENSKAB – En personlig rejse gennem den amerikanske films historie Hold 5051: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad I anledningen af filmens 100-års fød selsdag lavede Martin Scorsese i samar bejde med The British Film Institute tre enestående dokumentarprogrammer, hvori han med utrolig indsigt og begej string foretog en rejse tværs igennem den amerikanske films historie. På det te kursus vil vi følge Scorsese på hans rejse fra stumfilmen op til i dag. De tre programmer vil blive systematisk gen nemgået, og vi vil diskutere de forskel lige årtier, de vigtigste filmiske genrer, filmens æstetik og symbolsprog. Vi vil se på instruktører som Fritz Lang, Jacques Tourneur, Otto Premin ger, John Ford og Orson Welles samt værker som Laura, The Searchers, Cat People og Citizen Kane. Vi vil desuden analysere, hvordan den amerikanske films klassikere har påvirket Scorseses egne film, og hvordan han konstant re fererer til dem. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Forbrydelse og straf Hold 5052: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad Vi vil på dette kursus analysere en lang række film, der handler om forbrydelse og straf på forskellige måder. Forbrydel serne kan være juridiske eller moralske, straffen kan være afsagt og udmålt af en jury og en dommer, af medmen nesker, der tager loven i egen hånd, af Gud, eller kan helt udeblive. Der vil blive gennemgået dels gen rerelaterede film (fx gangsterfilm, noir-film og retssagsfilm), dels enkelt stående film, der ikke knytter sig til genrebegrebet. Vi vil diskutere de mo ralbegreber, der ligger til grund for de enkelte film, som vi vil gennemgå i klip eller i deres helhed. Vi vil fokusere på instruktører som Alfred Hitchcock og Fritz Lang, for hvem temaer som synd, skyld og straf er centrale. Blandt de film, der vil blive gennemgået kan nævnes Fritz Langs Kvinden i vinduet, Woody Allens Små og store synder, Scorseses Cape Fear, Hitchcocks Strangers on a Train og I Confess, Ethan Coens Miller’s Crossing, Sidney Lumets 12 vrede mænd, og Gregory Hoblits Primal Fear. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Teatervidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa TEATERVIDENSKAB – Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) Hold 4050: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa og dramaturg, cand.phil. Janicke Branth Skuespilteksten står i centrum på dette kursus, lige fra de store græske trage dier til den helt ny dramatik. Vi ser på genrerne: tragedie, komedie, farce, me lodrama mm. Vi undersøger det dra matiske forløb og ser på, hvordan et klassisk dramatisk plot er skruet sam men, og hvordan begreber som “peripi ti” og “kartharsis” skal forstås. Vi nærlæ ser dialogen og undersøger samtalen som arena for kontakt, afvisning, ac cept eller konfrontation. Hvad er det, der gør den dramatiske dialog drama tisk, og hvad foregår der i undertek sten? Vi beskæftiger os naturligvis også med skuespillets karakterer: hvordan tegnes de, og hvordan ændres karak tertegningen historisk og alt efter den dramatiske genre? Endelig spørger vi til, hvad der er karakteristisk for forskel lige dramaturgier. Vi analyserer en række skuespiltek ster, nogle i deres helhed, andre i ud drag, og inddrager væsentlige teoreti ske tekster fra Aristoteles og frem. En tekstsamling kan købes på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEATERVIDENSKAB – Strindbergs dramatik og teater Hold 5172: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Birgitte Dam Med August Strindbergs dramatik be finder vi os i centrum af de væsentlige kunstneriske strømninger inden for te atret på overgangen mellem det 19. og det 20. århundrede. Som frontkæmper for det moderne gennembruds realis me og naturalisme skriver han Faderen og Frøken Julie om magtforholdet mel lem mand og kvinde. Senere sadler han om i symbolistisk retning med bl.a. Et drømmespil og Spøgelsessonaten, der var så nyskabende, at forfatteren blev betragtet som gal. Men som også gør ham kult for nye generationer af eks pressionister, helt frem til i dag, der genkender smerten i hans angstpræ gede visioner. Gennem arbejdet med de nævnte værker introduceres en dramaturgisk analysemetode. Vi vil se på Strindbergs teatersyn og på forskellige veje til isce nesættelse af værkerne. Grønnegårds Teatrets opsætning af Dødsdansen ind drages. Første gang gives en introdukti on, og vi tager fat på det naturalistiske teater og Faderen. En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) City Campus 890 kr. (rabatpris: 790 kr.) TEATERVIDENSKAB – Revy og sommerteater i Danmark i 2012 Hold 5326: man-fredag 12.15-14 (10., 11., 14., 15., 16., 21., 22. maj) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje samt to gæster Først hører man om sommerens revyer og forestillinger, Hamlet på Kronborg, Sommerballet på Bellevue Teatret og om Grønnegårds Teatrets forestillinger, om Cirkusrevyens historie og om dansk revys historie bl.a. med videoindslag og uddrag af kassettebåndoptagelser. Revy er noget særlig dansk med den lette stemning, mulighed for det gode grin og måske også en kulinarisk oplevelse inden forestillingen. Der sættes fokus på årets Cirkusrevy, hvordan den bliver til, og man skal både se en forpremiere og en færdig forestil ling og studere foromtalerne. Ligeledes indgår et besøg på Revymuseet på Fre deriksberg i kurset. I forbindelse med kurset arrangeres en rejse til revyen i Rottefælden i Svend borg og til Sønderborgrevyen i juli må ned 2012, hvis der er interesse for det. Kurset indeholder både forelæsnin ger, aftenprøve, forestilling og muse umsbesøg på skiftende tidspunkter. Betaling af billetter og entré er obligato risk ved det første møde. Kursusplan ud leveres 1. maj. Forbehold for ændringer. City Campus 960 kr. Historie ANTIKKEN Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet ANTIKKEN – Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4001: 9 mandage 12.15-14 (6/2-16/4) + museumsbesøg tirsdag 24/4 kl. 12.15-14 Hold 4002: 10 onsdage 16.15-18 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og mag.art. Ulla Rald (4001). Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4002) Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling 65 Linjestudier TEATERVIDENSKAB – Moderne teater live Hold 5173: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-25/4, ikke 15/2) Ved cand.mag. Birgitte Dam Kurset skal være en øjenåbner til mo derne teater med udgangspunkt i en spraglet vifte af aktuelle forestillinger. Ved hjælp af forestillingsanalyse og te ori skal vi undersøge: Hvori består det moderne – i stof, tekst, karakterer, op bygning og opfattelse af genre? Hvad karakteriserer scenebilledet, skuespillet og forholdet til os som tilskuere? Første gang gives en introduktion. Herefter er hver forestilling tema for to undervis ningsgange. Forestillingerne er: 1. Cassavetes 1,2 & 3, Mammutteatret, se en af de tre forestillinger mellem 18/1 og 21/2 2. Bliktrommen, Betty Nansen Teatret, 16/2 til 6/3 3. Hvid Magi, Edison, 3/3.til 20/3 4. Projekt landbrug af Christian Lollike m.fl, Café teatret 3/3. til 31/3 5. The Tiger Lillies perform Hamlet, Re publique, 25/2 til 2/3 og 21/4 til 23/4 En materialesamling kan købes på hol det. TEATERVIDENSKAB – Klassikere og kærlighed på teaterscenen Hold 5325: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-24/4, ikke 10/4) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje. Gæster: skuespillerne Pilou Asbæk og Ghita Nørby Ny dramatik og nye og gamle klassikere om kærlighed opføres på små og store teaterscener. Vi vil gennemgå og analy sere både det nye og de gammelkendte klassikere for at studere, hvordan for elskelsen og kærligheden mellem køn nene og generationerne og de sociale forhold påvirker kærligheden på tea terscenen. Hvordan forholder den fik tive kærlighed som den opføres på tea terscenen sig egentlig til virkeligheden i dag? Følgende aktuelle forestillinger inddrages: 1. Scener fra et ægteskab (Hippodro men) 2. La Traviata (Operaen) 3. Lykke Bjørn (Hippodromen) 4. Dødsdansen (Stærekassen) 5. Kærlighed uden strømper (Ridder salen) 6. Kameliadamen (Det kgl. Gamle Scene) 7. Om Baronessen (Hippodromen) 8. Dæmoner (Østre Gasværks Teater) 9. Hamlet (Teater Republique) 10. Gengangere (Skuespilhuset, Store Scene) 11. En skærsommernatsdrøm (Skuespil huset, Store Scene) 12. Greese (Tivoli) 13. Alceste (Det kgl., Gamle Scene) Forbehold for ændringer. fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også ro merne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske ind sats. Deltagerne vil således få et over blik over fagets skriftlige og arkæologi ske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms histo rie: kongetiden, republikken og kejser tiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i det 2. årh. f.Kr., og Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbe søg indgår i kurset. Entréudgifterne af holdes af deltagerne. En tekstsamling, “Det antikke Rom”, sælges på holdet (70 kr.). City Campus 66 i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, “Det an tikke Grækenland”, sælges på holdet (70 kr.). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier ANTIKKEN – Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4003: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og mag. art. Ulla Rald Formålet med kurset er at give delta gerne indsigt i nogle af de grundlæg gende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, littera tur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et over blik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte be kendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litte rære genrer. Museumsbesøg indgår ANTIKKEN – Antikken i dag: arven fra ntikken (grundmodul) Hold 4004: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Udtrykket “arven fra antikken” henviser til, at den græsk-romerske kultur fra ca. 700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grund laget for kulturudviklingen i den vest lige verden. Mange af vores kulturel le kendetegn opstod i antikken, og de mange brydninger i europæisk kultur fra renæssancen og frem er forbundet med skiftende holdninger til antikken. Også i dag er vi omgivet af ord, begre ber, holdninger i moralske og politiske spørgsmål samt kunstneriske udtryk, der stammer fra antikken. Kurset gennemgår nogle af hove delementerne i antik kultur og belyser deres indflydelse på europæisk kultur fra renæssancen til i dag: fx forholdet mellem græsk/latin og moderne sprog, forholdet mellem antikken og den kristne kirke, antik filosofi og moderne tankebaner, litterære udtryksformer og kunst gennem 2500 år, antik arkitektur og nyklassicisme samt arkæologiens udvikling. Man får således et godt ind blik i antikkens betydning for os i dag. I kurset indgår en byvandring i Køben havn. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTIKKEN – Den byzantinske verden Hold 5001: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/3-4/3) Ved cand.mag. Jan Brix Dette kursus dækker den byzantinske civilisations historie fra senantikken til Konstantinopels fald i 1453. Vi begyn der med den politiske og militære krise i det 3. århundrede og ser på, hvordan Diocletian gjorde en ende på krisen. Han blev efterfulgt af Konstantin, hvis omvendelse til kristendommen førte den romerske verden i en ny retning. Den kulturelle transformation tog fart under kejser Justinian, der søgte at genforene middelhavsverdenen og samle kristenheden. Herefter oplevede de byzantinske kejsere en række kriser, som kulmi nerede i årene fra 7. til 9. århundrede. For det første stod kejserne over for en række nye fjender i form af islam i Mel lemøsten og bulgarerne, men riget var også præget af interne religiøse stridig heder i form af ikonoklasmen. I 1204 indtog korsfarerne under det 4. korstog Konstantinopel, hvilket for en periode sendte kejserne i eksil. Kors togene brød langsomt sammen, og seldsjukkerne blev erstattet af osman nerne, der i 1453 formåede at erobre Konstantinopel og gøre en ende på Det byzantinske Rige. Alle deltagere får gra tis adgang til historieportalen www.hi storiensverden.dk i seks måneder (vær di: 150,-). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN – Kristendommen i senromersk tid Hold 5002: 1 lør-søndag 10.15-16 (11/2-12/2) Ved cand.mag. Jan Brix ner. I Athen var borgeren en aktiv delta ger i demokratiet, men en del af befolk ningen havde begrænsede rettigheder: Indvandrerne, de såkaldte metoiker, havde økonomiske, men ikke politiske rettigheder. Kvinderne havde ingen af delene og var underlagt mænd fx ved valg af ægtemand, påklædning og ad færd. De eneste kvinder, der var selv stændige og kunne hævde sig økono misk, de prostituerede, måtte holde lav profil. Ellers kunne det gå galt. De skrift lige kilder giver os en enestående mu lighed for at trænge ind bag demokra tiets facade og følge såvel borgeres som ikke-borgeres liv. Samtidens kunst viser os den enkelte borgers hverdagsliv og den demokratiske bystat Athen, som den gerne ville ses og forstås. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) City Campus Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN – Bag demokratiets facade: Athen i klassisk tid Hold 5003: 10 mandage 12.15-14 (13/2-30/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald Siden antikken har Grækenland haft æren for indførelsen af folkestyret. På Athens torv, Agora, finder vi resterne af verdenshistoriens første demokra ti: bygninger med rådssale og retssale, stemmeurner og lodtrækningsmaski Romerriget gennemlevede et turbu lent år efter Neros selvmord i 68 e. Kr.. De to første flaviske kejsere, Vespasian og Titus, skabte en vis ro på de indre lin jer, men det gjaldt ikke for den tredje, Domitian. Domitians paranoia førte til hans omstyrtelse i 96 e.Kr. og med ef terfølgeren Nervas adoption af felther ren Trajan begyndte det mest fredelige århundrede for romerne nogensinde. Trajan førte en aggressiv udenrigspoli tik, der sikrede grænserne og satte stig ningen i velstanden i gang. Hadrian fulgte op med en omfattende styrkelse af de indre linjer, der var så vellykket, at Antoninus Pius kunne regere på for gængernes veludførte arbejde. Men in tet varer ved uden aktiv indsats. Marcus Aurelius måtte føre omfattende krige langs Romerrigets nordgrænse for at holde barbarerne ude. Missionen lykke des for filosoffen på kejsertronen. Peri oden afsluttes af Commodus, men end ikke han kunne ændre på, at Romerri get trods alt var robust nok til at bestå i endnu 100 år. ANTIKKEN – De gode kejsere Hold 5004: 10 onsdage 14.15-16 (15/2-25/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTIKKEN – Græske og romerske historikere: at lære af historien og at skabe historien Hold 5005: 10 tirsdage 14.15-16 (14/2-24/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og lektor, cand.mag. Bent Christensen, Københavns Universitet Bevidstheden om fortiden og dens be tydning for nutiden spillede en grund læggende rolle i antikken. Den glor værdige fortid blev først formidlet i de græske episke digte. Herodot, histori ens fader, skærper kravet til fastholdel se af fortidens og samtidens begiven heder og introducerer begrebet selvsyn (autopsi) samt en kritisk og skeptisk holdning til kilderne, uden at fortæl leglæden fra de episke digte bliver for kastet. Desuden har Herodot et klart tema: Den foranderlige menneskelige lykke. Hermed er grundlaget for en ny prosagenre skabt, som tiltrækker for fattere af forskellig slags. Thukydid føl 67 Linjestudier Den tidlige kristendom har længe fasci neret eftertiden. Dette skyldes at vi står overfor et unikt fænomen, der har un dret os i to årtusinder: Hvordan formå ede en lille, ubetydelig og obskur sekt at overtage den romerske verden? I dette kursus vil vi se på en række aspekter af den tidlige kristendom, der kan give os et indblik i og forståelse for, hvad der skete for to tusind år siden. Vi vil se på den kristne lære, og hvor dan nogle af de tidlige kristne så på dem selv og i forhold til polyteister og jøder. Der vil naturligvis også blive set på, hvordan og hvorfor den romerske stat pludselig skiftede fra forfølgelse til tolerance for til sidst at promovere kri stendommen. En af den tidlige kristendoms største bedrifter var biskoppen af Roms plud selige lederskab, og vi vil se på med hvil ken baggrund biskoppen gjorde krav på denne autoritet, og hvordan den blev udøvet? En af senantikkens væsentligste be drifter er det kristne munkelivs fødsel. Denne bevægelse opstod i Ægypten, hvor eneboere inspirerede til en aske tisk livsførelse, der førte til dannelsen af den første munkeorden under Be nedikt af Nursia i det 6. århundrede. Et andet aspekt, som vi vil se på er kirke fædrene, der om nogen var med til at diktere den kristne lære. Blandt de stør ste var Augustin, der gennem sine vær ker blev en af de mest indflydelsesrige tænkere i kristendommens historie. ger efter Herodot og formidler sit tema i en tør og objektiv stil: magtbegær som historiens vigtigste drivkraft. Fælles for dem begge er en forvisning om, at man kan og skal lære af historien. Disse før ste historikere indleder kurset, hvor vi desuden vil behandle de moraliserende romerske historikere, Sallust og Livius samt Tacitus og diskutere Cæsars Gallerkrig som et historisk værk. City Campus 68 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier ANTIKKEN – Hellenisme: fra Alexander til Augustus Hold 5006: 5 tirsdage 16.15-18 (20/3-24/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr. faldt hans rige fra hinanden. Blandt de byer, han havde grundlagt, fik Alexan dria i Ægypten uvurderlig betydning. Biblioteket her blev det førende kul turcenter. Her blev håndskrifter beva ret, som gjorde de græske filosofiske og naturvidenskabelige idéer tilgænge lige for et større publikum. Rom fik sti gende indflydelse i de græske områder – gennem militær erobring og ødelæg gelse (Korinth), testamente (Pergamon) eller kombination af krig og kærlighed (Ægypten). Adskillige byer i Lilleasien blomstrede op, hvilket velbevarede teatre, sports pladser og offentlige bygninger vidner om. På kurset vil vi beskæftige os med den græsk-romerske verden med ud gangspunkt i tekster af bl.a. Platon, de epikuræiske og stoiske filosoffer samt komediedigterne Menander, Plautus og Terents, hvis persontyper genfindes hos Shakespeare og Holberg. Desuden giver talrige arkæologiske fund et le vende billede af hverdagslivet. City Campus 400 kr. ANTIKKEN – Hvorfor en ny Platonoversættelse? Hold 5129: 1 torsdag 16.15-18 (10/5) Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen, Københavns Universitet Hvem finder på at bruge otte år på at oversætte et forfatterskab, som allere de er oversat til dansk flere gange før? Og hvorfor så lige Platon? Hvad er der sket med det danske sprog, med over sættertraditionen, med Platon-forsk ningen, som gør en ny oversættelse nødvendig? Hvem er oversætterne, og hvordan arbejder de med det omfat tende forfatterskab? Hvordan er det gået indtil videre? Redaktøren af Gyldendal-projektet Platons Samlede Værker I-VI (20092014) vil søge at besvare disse og en del andre spørgsmål og vil give prøver på, hvorfor ‘en ny dansk Platon’ både er en nødvendighed og en kulturbegivenhed. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 35 kr. Sommerkurser ANTIKKEN – Antikken i København Hold 5007: man-fredag 10.15-14.45 (23/7-27/7) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro I København findes nogle af Nordeuro pas fineste antiksamlinger, der rum mer et væld af genstande fra oldtidens Grækenland og Rom, en periode der er bedre kendt som antikken. Men hvor dan opstod disse samlinger? Hvor og hvordan blev genstandene oprinde ligt lavet? Hvad blev de brugt til? Er det kunst eller kunstindustri, eller er det blot brugsgenstande? Udgangspunk tet for at besvare disse spørgsmål og mange flere vil være genstandene selv og de samlinger, hvori de indgår. Der vil være en kort introduktion til de enkelte grupper af genstande og de res udviklingshistorie, der fylder mest i samlingerne som for eksempel græsk vasemaleri, græsk skulptur og romer ske portrætter samt nyklassicismens arkitektur. Dernæst vil resten af kurset være henlagt til Nationalmuseet, Ny Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Mu seum og Den Kongelige Afstøbnings samling samt Københavns gader og pladser. Eventuelle udgifter til entré be tales af deltagerne. Mødetid kan variere grundet museernes åbningstider. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. ANTIKKEN – Carl Jacobsen og Bryggeren som mæcener og bygherrer Hold 5008: man-fredag 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved mag.art. Ulla Rald Både I.C. Jacobsen og hans søn Carl holdt af kunst. Begge indkøbte male rier og skulpturer til deres boliger, beg ge oprettede en fond til støtte af forsk ning og formidling, for kunsten skulle ud til folket, som Carl Jacobsen sagde: “Den levende kunst hører det levende folk til... Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv.” Antikken inspirerede dem begge. Bryggerens bolig var bema let med pompejanske dekorationer. På Carlsbergmuseet er indrettet minde stuer. Carl Jacobsen måtte udvide sin bolig til sin voksende samling, som han overdrog til Ny Carlsberg Glyptotek. Vi vil se på de to personligheder og deres interesse for antik kunst. Vi skal studere skulpturen i parkerne og be søge nogle af de museer, der har nydt godt af brygmestrenes donationer: f. eks. Thorvaldsens Museum, Den kon gelige Afstøbningssamling, som Carl Jacobsen var med til at bygge op, Glyp toteket med hans forkærlighed for por trætter og etruskisk kunst og Frederiks borgmuseet. City Campus 960 kr. Nationalmuseet, U9 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI Studieleder: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fantastiske forfædre (grundmodul) Hold 4016: 10 onsdage 15.15-17 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Lena Thulstrup Jensen, mag.art. Laurine Albris, stud.mag. Jacob Nyborg Andreassen, cand.mag. Marie Brinch, lic.med. Pia Bennike og konservator Anne Lisbeth Schmidt. Tilrettelægger: mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet I dette kursus behandles de særligt hel dige fund af menneskerester – mumi er, moselig, nænsomt gravlagte eller ulykkeligt omkomne oldtidsmenne sker, som i kraft af ekstraordinært gode bevaringsforhold på fundstedet giver mulighed for dybere indsigt i de pågæl dende personers livsvilkår i fortiden. I mødet med det enkelte oldtids FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Aktuel arkæologi på Fyn Hold 5058: 2 lørdage 10.15-16 (10/3,24/3) Ved dr. phil. Klaus Ebbesen, museumsinspektør, cand.mag. Mads Runge, museumsinspektør, cand.phil. Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, ph.d. Helle W. Horsnæs, museumsinspektør, cand. mag. Jesper Hansen Skal Danmarks tidlige historie skrives om? Nej, men den skal hele tiden revi deres, og i disse år bliver oldtidens og middelalderens historie tilført væsent lig ny viden med en hast, som man ikke har oplevet før. Den nye viden skabes, når arkæologerne laver udgravninger i forbindelse med store vejanlæg, bygge ri og skovrejsning. Det sidste tiårs man ge arkæologiske undersøgelser har givet grundlag for flere store og i man ge tilfælde tværvidenskabelige forsk ningsprojekter, som er afsluttet med en hidtil uset strøm af dybdegående bøger og fagartikler. Et udvalg af disse projekter og pub likationer danner grundlaget for de mere populære fremstillinger, der præ senteres i dette kursus, hvor der beret tes om helt opdateret forskning i old tidens samfundsforhold, teknologi, religion, handel, krig, landskabsudnyt telse og bebyggelse. Især vil ny viden fra det fynske områdes forhistorie være i fokus. Nationalmuseet, U9 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Vikingerne på hjemmefronten: hjemlige spor af fremmed indflydelse Hold 5059: 10 torsdage 15.15-17 (9/2-26/4, ikke 15/3) Ved mag.art. Anne Hedeager Krag og ph.d. og mag.art. Iben Skibsted Klæsøe, cand.mag. Morten Søvsø, mag. art. Karen Høilund Nielsen, cand. phil. Mogens Bo Henriksen, mag.art. Peter Vang Pedersen, mag.art. Bjarne Henning Nielsen, mag.art. Annette Frölich og mag.art. Palle Eriksen Vikingernes rejser bragte dem til de fle ste egne af Europa, og i de senere årtier er antallet af eksotiske genstandsfund fra vikingetiden steget markant. I Dan mark strækker de arkæologiske vidnes byrd sig fra fund af fremmedartede tekstiler og mønter til kostelige guldog sølvgenstande. De senere års udgravninger har bl.a. fremdraget kristne grave fra 800-tal lets Ribe og hedenske grave ved Lim fjorden, hvor de fundne dragtrester har tydelige spor af frankisk-byzan tinsk indflydelse. De mange nye detek torfund vidner i øvrigt om vikingernes smag for pyntelige smykker og om skif tet fra hedenskab til kristen tro. Nationalmuseet, U9 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Store dragedræbere: Beowulf, Sigurd og Sankt Michael Hold 5060: 1 lør-søndag 10.15-16 (28/4-29/4) Ved mag.art. et ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen, mag.art. Ulla Rald, cand. mag. Jan Carlsen og lektor, ph.d. Michael Lerche Nielsen. Tilrettelægger: Lise Gjedssø Bertelsen Ifølge myter og sagn har drager eksi steret fra tidernes morgen. Da guderne skabte verden, skulle grumme væsener overvindes, før menneskeheden kunne blive til. I den kristne verden er det ofte djæ velen selv i drageskikkelse, som skal be kæmpes. I middelalderen finder vi dragemo tivet fx i det oldengelske heltekvad 69 Linjestudier menneske er arkæologerne nødt til at alliere sig med forskere fra andre hu manistiske og naturvidenskabelige specialdiscipliner, og det er ikke mindst dette tværfaglige samarbejde, som gør arkæologisk forskning så spændende. Udover danske moselig og høvdinge grave ser vi nærmere på internationalt berømte fund af indesneede stenalder mænd, tatoverede skytere, keltiske fyr ster og grønlandske mumier. om Beowulf, i den germanske helte digtning og den tyske Niebelungen lied samt i den nordiske Vølsungesaga. I kunstens billedverden vil vi især kon centrere os om to af de store dragedræ bere: Sigurd Fafnersbane af Vølsun geslægten og Sankt Michael. Nationalmuseet, U9 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) HISTORIE Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet 70 Linjestudier HISTORIE – Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4074: 10 fredage 14.15-16 (10/2-20/4) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre. Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formid les, hvordan den farver vor nutidsfor ståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte foku serede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling med ført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilder ne. Fx er begrebet kultur blevet et cen tralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historie forskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kilde kritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritik ken og dens samspil med historieopfat telsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens hi storiske problemstillinger. Kursets an den del ser på udnyttelsen af nye me dier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne masse kommunikation har på nutidens opfat telse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Delta gerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001). En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Danskerne på Guldkysten: medskyldige i slaveriets forbrydelser? Hold 5066: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen Danmark var til stede på den afrikanske Guldkyst, i det nuværende Ghana, i næ sten 200 år fra ca. 1657-1850. Danskerne byggede en række forter og forsøgte sig med slavehandel og plantagedrift. Alli gevel er Danmarks tilstedeværelse her kun en lille parentes i danskernes be vidsthed, eller som forfatteren Thorkild Hansen siger det, “Guldkysten og Dan skernes omfattende deltagelse i slave riet, har kun fået to linjer i de danske folkeskolers historiebøger, hvoraf den ene endda er forkert!” Danmarks status som “kolonimagt” på Guldkysten kan der dog også sættes spørgsmålstegn ved, dels var man ofte underlagt de stærkeste lokale magter som Ashanti-kongedømmet, dels de europæiske konkurrenter som Sverige, Holland og England. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at Danmark, som verdens 7. største slavehandel nation, har et stort ansvar for slavehandlens forbrydelser, indflydelse på udviklingen på Guldkysten og specielt på de danske kolonier i Caribien. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Treårskrigen 1848-50: Danmarks glemte borgerkrig? Hold 5067: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen Treårskrigen er måske på nær historien om “Den Tapre Landsoldat” hovedsa geligt ukendt. Dette skyldes måske de samtidige store omvæltninger under demokratiprocessen i Danmark, og det europæiske revolutionsår 1848. Krigen står samtidigt i skyggen for det trau matiske nederlag Danmark led i 1864, selvom de to konflikter er direkte for bundne. ”Borgerkrigen” 1848-50 var et vel organiseret oprør af “tysksindede” i Slesvig-Holsten, der førte til en blodig overlevelseskrig for den nye danske demokratiske stat og konge. Kampene foregik i Koldings gader og ved Frede ricias vold og indeholdte også Nordens største slag. Krigen er dermed en dra matisk beretning om en ny dansk folke hær, som ikke bare skulle kæmpe mod tidligere soldaterkammerater, men også elitetropper fra Preussen og Det Tyske Forbund. Konflikten står dermed som en del af kampen imellem tysk og dansk, men indeholdte mange andre aspekter, der splittede ikke bare hæren og helstaten, men også mange familier herunder kongefamilien. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTIORIE – Kampen om Det hellige Land: konflikten mellem jøder og arabere Hold 5068: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Den israelsk-palæstinensiske konflikt er historien om hundrede års kamp om Det hellige Land. Det er historien om sammenstødet mellem de europæiske jøders indvandring og Palæstinas ara biske befolkning. Konflikten om den lil le stribe land i Mellemøsten har bevir ket et dybt fjendskab mellem israelere og palæstinensere og trods adskillige forsøg på at skabe fred, er det endnu ikke lykkedes. Kursets første del analy City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Den 2. verdenskrig Hold 5069: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Den 2. verdenskrig var en global kon flikt som varede fra 1939-45. Den blev udkæmpet mellem to militære allian cer, aksemagterne og de allierede. Det var den mest udbredte krig i historien, med op imod 110 mio. mennesker mo biliseret til krig. Krigens tab af men neskeliv og materielle ødelæggelser er langt det største, verden endnu har set. Dertil kommer de omfattende befolk ningsforskydninger, krigen medførte. På kursets første del analyserer vi peri oden fra Adolf Hitler kommer til mag ten i Tyskland og frem til D-dag i 1944. I denne forbindelse vil vi berører emner som nazismen, lebensraum, Wannseekonferencen, slaget om England, opera tion Barbarossa, ørkenkrigen, Pearl Har bor og Stillehavskrigen. På kursets anden del analyserer vi pe rioden fra D-dag og frem til den tyske og japanske kapitulation i 1945. Her vil emner som operation Overlord, opera tion Market Garden, Ardennerslagene, Jaltakonferencen, Nürnbergprocessen og atombomben blive berørt. Tekstma teriale udleveres på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Kirke og kongemagt Hold 5070: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-17/4) Ved ph.d. Torben Svendrup Dansk historie fra Karl den Store til slaget på Grathe Hede 1157. Dette se mesters middelalderundervisning ta ger sit udgangspunkt i Karl den Stores kristning af sakserne. Gennem ikke mindst tyske kilder følger vi skabelsen af en samlet kongemagt i Danmark. Ud fra kildematerialet søger vi at vurdere Danmarks afhængighed af den tyske kejser. Et afgørende punkt bliver en un dersøgelse af om den tyske kejser i det 10. århundrede havde en højhedsret over Danmark. Et meget vigtigt punkt i undervisningen er kristningen af Dan mark. Ved at sammenstille skriftlige kilder med det arkæologiske kildema teriale, vil vi søge at kaste lys over krist ningen af Danmark. I undervisningen vil der blive lagt vægt på den sociale historie, og vi vil se på livsforskelle mel lem trælle, frie bønder og storbønder ne, og ikke mindst på kvindens situa tion. Undervisningen vil være baseret på kildestudier, hvor både skriftlige og arkæologiske kilder vil blive fremlagt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Det romerske imperium Hold 5071: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved ph.d. Torben Svendrup Romersk historie 180 til 476. Perioden var nærmere en forandringens periode, og det på næsten alle livets områder. I kurset skal vi beskæftige os med både de magtpolitiske forandringer, de øko nomiske og sociale forandringer, der førte frem mod det, som i renæssancen blev kaldt middelalder. Derfor er det na turligt, at der vil blive lagt stor vægt på en undersøgelse af de ændrede sociale vilkår. Det er også perioden, hvor slavebru gene gradvist afløses af fæstegårde. Hvor byerne før var hjørnestenene i økonomien, blev det nu de store godser. I år 313 udstedte kejser Konstantin den Store toleranceediktet. Det betød et op hør af kristendomsforfølgelserne. Vi vil se på kristendommens udvikling inden for det romerske rige og på forholdet til de andre antikke religioner. I løbet af semestret vil vi specifik se på, hvordan kvindens situation ændrer sig i takt med kristendommens udbredelse. Un dervisningen er baseret på primære kil der. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Kvinde og slave Hold 5072: 5 lørdage 10.15-14 (4/2, 18/2, 3/3, 17/3, 31/3) Ved ph.d. Torben Svendrup Dansk middelalderlig socialhistorie fra 1050-1523. Dette semesters lørdagsun dervisning vil beskæftige sig med so cialhistorie i middelalderen. Vi vil se på forholdet mellem de enkelte sam fundsgrupper og hvordan samfundet gennem disse 500 år forandrede sig. Et væsentligt kapitel i den middelalder lige socialhistorie er kirker og klostre og ikke mindst den syge- og fattigfor sorg som kirken tog sig af. Semestrets undervisning vil bygge på både arkæo logisk og skriftligt kildemateriale. Føl gende emner indgå i undervisningen: bonde og træl, bondeopstande, kirkens rolle i standssamfundet, byens fatti 71 Linjestudier serer perioden fra Palæstina i gammel testamentlig tid og frem til uafhængig hedskrigen i 1949. I denne forbindelse vil vi berøre emner som israelitternes tilknytning til Palæstina og araberne i Palæstina, zionismen og jødeforfølgel serne, de to verdenskrige og Palæstinaproblemet, delingsplanen i 1947 og op rettelsen af staten Israel. Kursets anden del analyserer perio den fra 1949 og frem til i dag. Her vil emner som Israels krige med sine na boer, terrorismen, Den Første Intifada, al Aqsa-intifadaen og fredsprocessen blive belyst. Tekstmateriale udleveres på holdet. ge, handel, og om kvindens placering i samfundet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 72 Linjestudier HISTORIE – Preussens korte historie 1701-1947 Hold 5073: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Hvad var Preussen? Det skulle være in teressant at spørge danskere, specielt unge, hvad de forbinder med navnet “Preussen”. I dag er danskere forelsket i byen Berlin, men “prøjser” er endnu ikke et kælenavn. Mange tyskere roser “preussische Tugenden” (dyder), men “Verpreussung” (“preussificering”) var noget, de fleste afskyede i 1800-tallet. Preussen var en idé, et princip, en måde at organisere en stat og et sam fund på; udgangspunktet var Bran denburg i barokken, ikke lige Tysklands rigeste eller mest betydningsfulde delstat. En ærgerrig og dygtig dyna sti forvandler denne fattige provins til et europæisk kraftcentrum, som for binder udpræget militarisme med en stærk kulturel dimension: Frederik den store og Voltaire, Bach i Berlin og Sans souci og overgreb mod Polen, krige mod revolutionens Frankrig og Humboldts nye universitet. Byen Berlin udvikler sig til Tysklands eneste rigtige metropol. Vi følger Preussens løbebane fra den første konges kroning i Königsberg i 1701, til statens formelle opløsning gen nem en lov, besluttet af de Allieredes Kontrolråd i Berlin 1947. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Den amerikanske borgerkrig Hold 5074: 1 lør-søndag 10.15-16 (11/2-12/2) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Kan man forestille sig de sidste hundre de års verdenshistorie uden USA, men med to eller flere stater i Nordamerika i stedet, måske med forskellige sociale og politiske systemer, stater der kon kurrerer med hinanden og indgår alli ancer mod hinanden? Kurset handler om USA’s historie mellem 1860-65, hvor USA blev bevaret som én stat – “med blod og jern” (Bismarck, 1862). Vi ser på den amerikanske borger krigs forhistorie: den sociale forskel mellem nord og syd (landbrugsøkono mi med slaveri i sydstaterne mod indu strisamfund i norden) og problemerne pga. unionens udvidelse siden 1848. Vi behandler krigens forløb politiskmilitærisk, men også i den interna tionale kontekst med de europæiske magter på sidelinjen. Og vi ser på USA’s historie efter det lange, blodige opgør, da den store præsident Lincoln er myr det, og landet alligevel udformes til den store magt, der påvirker hele verdens skæbne frem til i dag. Der vises også nogle klip fra diverse film om emnet. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) HISTORIE – En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 Hold 5076: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I 1800-tallet formgiver USA sig som na tion. Thomas Jeffersons administration, krigen i 1812, det folkelige demokrati un der Andrew Jackson, slaget ved Alamo og krigen mod Mexico tegner første halvdel af 1800-tallet. Antebellum-pe riodens “Cotton Kingdom” og slaveriet i Syd, abolitionsbevægelsen i Nord og Lincolns karriere danner optakt til bor gerkrigen. Borgerkrigen 1861-65 er en konflikt mellem to samfundsformer og forestillinger om nationens fremtid. Lincoln myrdes, og den efterfølgende re konstruktion bliver en hadets tid. India nerkrige, Custer’s Last Stand og Buffalo Bill bliver mytologi. I en “forgyldt tids alder” skaber Vanderbilt og Rockefeller kæmpeformuer, mens Jacob Riis forevi ger immigranternes elendige forhold. Efter krigen 1898 mod Spanien er USA blevet en ny verdensmagt. Deltagerne bedes købe eller låne: Erling Bjøl, Gyldendals USA-historie, 2002. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – En nation som verdensmagt: USA’s historie 1945 til Obama Hold 5075: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet Med afslutningen af 2. verdenskrig stod USA som verdens ubetinget stærkeste nation. Har amerikanerne været deres ansvar fuldt voksent? Trumans præsi dentperiode indvarsler den kolde krig med Koreakrigen og McCarthyismen. Under Eisenhower indledes de sortes borgerrettighedskamp og ungdoms kulturen. Med Kennedys New Frontier får progressivismen nyt liv, og man op lever Cuba-krisen, Camelot og rumkap løb, mens Johnsons ‘Great Society’ af spores af Vietnamkrigen. Oven i denne krig kommer Nixon med Watergate og Carter med Camp David og Iran-gids lerne. Vandt USA den kolde krig takket være Reagan og i så fald hvordan? Troen på en ny orden med USA som eneste supermagt afbrydes af 9/11 og George W. Bushs krig mod terror. Desil lusionen afløses af nyt håb under den første sorte præsident, Obama, som står over for vanskelige inden- og uden rigspolitiske udfordringer med bl.a. fi nanskrise og ‘ Tea Party’-bevægelsen. Deltagerne bedes købe eller låne: Erling Bjøl, Gyldendals USA-historie, 2002 Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 Hold 5077: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I årene efter enevældens fald oplever Danmark to krige og politisk, økono Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Enevældens Danmark 1660-1848 Hold 5078: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og enevælden indførtes. Kongeloven blev givet i 1665, og kongen havde nu al magt. Hvilke forandringer skete der i det dan ske samfund i ly af enevældens indfør sel? Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen, hvor kongerne endnu frygtede et adeligt modkup, og op gen nem 1700-tallet, hvor det oplyste og opi nionsstyrede enevælde fejrede triumfer med bl.a. landboreformerne? Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede de? Vi ser bl.a. på Struensee og hans tid. Og hvordan havde kirken, hæren, sko lerne, handlen og kongernes undersåt ter, specielt bønderne det? Hvad med den danske oversøiske verden – Norge og kolonierne? Fra Englandskrigene, statsbankerot og tabet af Norge over 1800-årenes stænderforsamlinger, bor gerlig nationalfølelse og stræben mod en fri forfatning når vi frem til enevæl dens fald i 1848 og ser på dens arv i ef tertiden. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Romerske revolutioner og borgerkrige: republikken i Ciceros spejl Hold 5079: 10 fredage 14.15-16 (10/2-20/4) Ved cand.mag. Jesper Johansen Meisner, MPhil I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig som Middelhavets nye store imperie magt, men på hjemmefronten opstod fortsat problemer, da en voldsom bor gerkrig førte til ruin for store dele af halvøen og udslettelse af de besejredes politiske institutioner. 60 år og flere borgerkrige senere kunne den sejrrige Octavian kalde sig leder for et forenet Italien, efter sejren over Antonius og hans egyptiske dronning. Republikkens sidste tid er derfor også historien om, hvordan Italien i flere omgange opfin des og omdefineres som kulturel og politisk enhed. Kurset vil belyse den ne proces igennem uddrag af Ciceros mange værker, skrevet i perioden imel lem de to krige. I usikkerheden omkring Ciceros egen position, som på den ene side senator og konsul i Rom og på den anden side indvandrer fra den latinske by Arpinum, afspejles mange af de sto re politiske konflikter imellem romere og italikere – aristokrater og nye mænd – som gjorde perioden til den mest be tydningsfulde og spændende i Roms historie. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Sommerkursus HISTORIE – Dronning Margrete og Kalmarunionen Hold 5080: man-fredag 10.15-14.45 (25/6-29/6) Ved ph.d. Torben Svendrup I 1397 vælger de tre nordiske lande kong Erik til deres fælles konge. Til evig tid skulle det være slut med stridigheder mellem de tre lande. Arkitekten bag denne begivenhed var Margrete og den sker knap 50 år efter Valdemar Atter dag var blevet kronet som dansk kon ge, med et rige der var pantsat. Det er disse 50 år af danmarkshistorien vi vil beskæftige os med. Kurset dykker ned i en række af de vigtige forskningsom råder indenfor middelalderen, fx kirke og kongemagt, Danmark i udkanten af Europa, middelalderbyens betydning, den sorte døds (pesten) betydning for udviklingen, ligheder og forskelle mel lem de nordiske lande, og naturligvis vil vi se på kvindens situation i denne periode. Undervisningen vil være forsk ningsbaseret og vil give deltagerne mulighed for selv at vurdere forskellige områder indenfor middelalderens hi storie i Danmark. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE – Spanien: imperie, borgerkrig og myte Hold 5225: 1 lør-søndag 10.15-16 (25/2-26/2) Ved cand.mag. Mathias Strand og cand.mag. Michael B. Lauritsen En rejse fra det sydlige USA til Ildlandet i Argentina giver billedet af den enorme magt, det spanske imperium engang besad. Men den spanske storhedstid var kort. Vi begynder med grundlæg gelsen af det vestgotiske rige på ruiner ne af Vestromerriget, følger Spanien op gennem middelalderen med kampene mellem det kristne nord og det mus limske syd. Spaniens storhedstid be gynder efter samlingen og erobringen af Amerika i 1500-tallet, men allerede efter 1700 var Spanien henvist til en tilskuerrolle. Herefter blev de interne modsætninger i landet tydeligere. Over for det centralistiske, konservative, ka tolske og autoritære Spanien stod det regionale, sekulære, individorienterede og moderne Spanien. Spændingerne kulminerede i den Spanske Borgerkrig 1936-39. Vi slutter af med et kig på Spa nien efter Franco og frem til i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 73 Linjestudier misk og social modernisering. Vi indle der med Treårskrigen 1848-50, Frederik VII og Grevinde Danner og krigen i 1864. Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianismen, Indre Mission og afholdsbevægelsen samt andelsbevæ gelsen er væsentlige skridt i demokrati ets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fæl leden, Københavns eksplosive vækst og 1880’ernes udvandring, ligesom Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns befæst ning præger tiden efter 1864. 1900-åre ne omfatter Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med gullaschbaronerne under 1. ver denskrig og salget af de Dansk-Vestin diske Øer. Vi afslutter med genforenin gen med Sønderjylland i 1920. 74 Linjestudier KULTURHISTORIE – Mad, kultur og identitet Hold 5226: 1 lør-søndag 10.15-16 (14/4-15/4) Ved cand.mag. Mathias Strand og cand.mag. Michael B. Lauritsen Maden og dens kulturhistorie har fået meget fokus de sidste 20 år. Kurset be gynder med middelalderens opfattelse af mad og vurderer, hvilken påvirkning reformationen og opdagelsen af Ame rika havde på maden i Europa. Madhi storien bevæger sig nu til industria liseringen og ser på arbejderklassens forhold og overklassens forfinelse af maden. Vi ser nærmere på ændringerne i det 20. århundrede fra klasseopdelt mad til globalisering og slutter ved det faktum at sult og mangel er skiftet til overflod og overvægt. Som sange, digte og land skaber udgør maden også et af natio nalismens elementer. Vi vil kigge nær mere på Ny Nordisk Mad og vurdere, om der er tale om et udtryk for nationa lisme. Derudover vil kurset se nærmere på fascismens, nazismens og kommu nismens anvendelse af mad i deres op bygning af et nyt samfund. Til sidst vil vi behandle maden ud fra en sociolo gisk, antropologisk og psykologisk vin kel. Herunder maden som identitets markør, maden som syndig og maden, kroppen og seksualiteten. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE – Fransk kunst og kultur: et historisk tilbageblik Hold 5229: 1 lør-søndag 10.15-16 (21/4-22/4) Ved cand.mag. René Juul Som så mange lande har Frankrig givet og taget. Landet har længere tilbage i historien kulturelt været påvirket syd fra, men i takt med landets større mili tære, økonomiske og politiske magt gik Frankrig hen og blev en nation, der ikke længere importerede kunstnere og for fattere. Snarere blev landet eksportør af kunst og kultur, hvilket er sket i bøl ger startende med rokokoen. Senere er fulgt en række stilarter som empiresti England, den anden at forene Irland. Det er også præget af, at Nordirland stadig er et af de samfund i Europa med de største sociale skel. Kurset vil se på de dramatiske forandringer i Nord irland siden 1960’erne og diskutere de etnisk/religøse/nationale modsætnin ger og deres udtryk den dag i dag samt mulighederne for en genforening af den irske ø. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) len, impressionismen, art nouveau og art deco. Den samfundsmæssige struk tur disse strømninger tog afsæt i kan groft sagt siges at være Solkongen og Ludwig XV’s luksusliv, Napoleons magt syge, republikkens klarsyn og det mo derne gennembruds massekultur. Vi følger Frankrigs historie i en vek selvirkning mellem den af kongen/ magthaverne førte politik, de økono miske rammer, den religiøse anskuel se, den teknologiske udvikling og kun stens rolle. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE – Nordirland: delt samfund, delt kultur på en delt ø Hold 5230: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/3-4/3) Ved cand.mag., ph.d. Inger V. Johansen Borgerretsbevægelsen i Nordirland var i 1968/69 udtryk for et opbrud i den stilstand, der havde hersket siden delin gen af Irland i 1921/22. I 1968-72 bidrog denne ikke-voldelige bevægelse til at udløse en væbnet konflikt. Nordirland havde på dette tidspunkt været styret af det samme unionistisk/protestanti ske parti siden Irlands deling, katolikker blev undertrykt på alle samfundsområ der. Trods en fredsproces, der har bety det et opgør med tidligere tiders diskri mination, er samfundet stadig præget af, at befolkningen er delt og har mod satrettede aspirationer: Den ene del af befolkningen ønsker fortsat union med KULTURHISTORIE – Nordkorea: det nordkoreanske paradoks Hold 5231: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved lektor, cand.mag. og seniorforsker Geir Helgesen Kurset giver en grundig kultursociolo gisk introduktion til forholdene i dette lukkede land, hvis styre adskiller sig fra andre autoritære styreformer. Styret i Pyongyang omtales som stalinistisk, men den betegnelse er ikke helt dæk kende. Koreas deling og den nordlige halvdels isolation spiller en afgørende rolle for landets udvikling eller afvikling. Frygten for den fjendtlige omverden har medført, at regimet i Pyongyang har besluttet at udvikle atomvåben, som yderligere har isoleret landet. Den store taber er den nordkoreanske befolkning, men er der vindere? Kurset præsenterer omridset af den kontekst, som behøves for at forstå Nordkoreas interne forhold og eksterne relationer. Nogle almindeligt accepte rede antagelser vil blive udfordret, og mulige veje ud af den fastfrosne kon fliktsituation antydet. Kurset arrange res i samarbejde med Horisont Rejser, der i efteråret 2012 arrangerer en rejse til Nordkorea. Ved deltagelse i denne rejse refunderes kursusafgiften. 400 kr. City Campus KULTURHISTORIE – Latinamerika i opbrud Hold 5232: 1 lør-søndag 10.15-16 (28/4-29/4) Ved cand.mag. Niels Boel og mag.art. Finn Rasmussen Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE – Berlin: en kulturhistorisk rejse gennem byens historie Hold 5233: 1 lør-søndag 10.15-16 (25/2-26/2) Hold 5234: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/3-18/3) Ved cand.mag. Åse Lerche Siden genforeningen har udbygnin gen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spæn dingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandrings proces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigs tidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket som adrena system. Vi ser ligeledes nærmere på hverdagslivet i de romerske byer, fami lie- og fritidslivet, romersk religion og meget andet. Undervisningen baserer sig således især på fremvisning og gen nemgang af billedmateriale samt læs ning af samtidige kilder (i dansk over sættelse). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) lin på kreativiteten i byen. På den bag grund kunne Berlin allerede i begyndel sen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kultur metropoler. En rolle, Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder en efterfølgende rejse til Berlin i foråret 2012. Mere herom på kurset. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE – Da Rom var verdens hersker: en tidsrejse til oldtidens Rom Hold 5235: 10 torsdage 19.15-21 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Jesper M. Rosenløv Vi drager på en rejse i tiden til oldtidens Rom. Ved hjælp af et rigt billedmateri ale og læsning af kildetekster kommer vi tæt på de gamle romere, deres kultur og deres samfund. Med udgangspunkt i de levn og seværdigheder fra antikken, der stadig kan ses i Rom, Ostia og Pom peji tegnes hovedlinjerne i den romer ske historie, dvs. udviklingen fra bystat til verdensrige, herunder den ældste romerske historie, den romerske eks pansion, republikkens storhed og fald, kejserdømmet og rigets endelige for fald. Desuden gennemgås det romer ske samfunds sociale struktur og ho vedtrækkene i det romerske politiske KULTURHISTORIE – Russisk kultur og litteratur i Skt. Petersborg Hold 5236: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/3-25/3) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet Siden Skt. Petersborg blev grundlagt for tre hundrede år siden, har byen udfordret og udviklet russerne kultu relt. Pusjkin, Dostojevskij, Akhmatova og Brodsky er navne på forfattere, der har skrevet om og måske ligefrem skre vet Skt. Petersborg, som vi kender den i dag. Vi gennemgår disse forfatteres liv og værk, går i deres fodspor rundt i byen for på den måde at få indblik i, hvad det er, der har gjort Skt. Peters borg til noget helt specielt. Se også un der Studierejser side 124. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) NÆRORIENTEN Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, Københavns Universitet. NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4056: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-25/4, ikke 14/3) Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og mag.art. Torben Holm-Rasmussen Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. 75 Linjestudier Latinamerika står midt i en forrygende udvikling. De latinamerikanske lande har i dag voksende selvtillid, og de ople ver i disse år et markant eksportboom og voksende vækstrater. De optræder i højere grad som selvstændige aktører på den internationale scene, og de ta ler stadig oftere om latinamerikansk integration på trods af ideologiske skel. Samtidig står landene over for meget store udfordringer i form af enorme uligheder (de største i verden), vold (den værste i verden uden for decidere de krigszoner) og miljøproblemer (som følge af klimaændringerne samt den uhæmmede udnyttelse af kontinentets store naturressourcer). Fem hovedem ner behandles på kurset: Latinamerikas voksende uafhængighed af USA; ven stredrejningen i Latinamerika; Latin amerikas satsning på naturressourcer og kontinentets miljøproblemer; den økonomiske udvikling i Latinamerika: fra ekstrem liberalisme til statens gen komst; Latinamerikas kamp mod konti nentets enorme uligheder. i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over Det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpe mæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for da gen: pyramiderne, gravene i Kongernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en ori entering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst og i det ægyptiske samfunds opbyg ning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig velbelyste eller interes sante historiske perioder, fx Amarnati den med kong Akhnatons religiøse re former, gennemgås mere indgående. Tekstmateriale udleveres på holdet. i forhold til tidligere kurser, men det er et begynderkursus, der kræver forbere delse til hver gang. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 76 Linjestudier NÆRORIENTEN – Iraks oldtid (grundmodul) Hold 4057: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Anja Korkmaz, Københavns Universitet og cand.mag. Bjarne Lodahl Oldtidens Irak – eller Mesopotamien, landet mellem floderne Eufrat og Tigris – var udgangspunkt for kileskriftkultu rerne. Kileskriften blev udviklet af su mererne i det sydlige Mesopotamien og tidligt overtaget af babylonerne i samme område og af assyrerne i nord. Herfra spredtes den videre i varianter og efterligninger til Anatolien i det nu værende Tyrkiet og til Syrien og Iran. Gennem kileskriftdokumenter kan vi følge den historiske og samfundsmæs sige udvikling i hele dette område – bl.a. verdens ældste skolevæsen og de første storbyer. Også lov og ret, teknik og videnskab, militær og handel over forbløffende lange afstande belyses af det store materiale, som arkæologiske udgravninger har bragt for dagen ikke blot i Irak, men også hos nabofolkene i Anatolien, i Syrien og i Iran. Kurset ræk ker fra agerbrugets opståen ca. 10.000 år f.v.t., over Hammurabis Babylon, Hit titterriget, Assyrernes imperium og det vældige Perserrige til Alexander den Stores erobring ca. 323 f.v.t. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) NÆRORIENTEN – Hieroglyffer Hold 5200: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Maria Sass, Københavns Universitet At kunne læse hieroglyffer giver en ind sigt i det oldægyptiske samfund, man ikke kan opnå på anden vis, for sam men med arkæologiske levn danner skriftlige kilder et levende billede af det gamle Ægypten. Der er religiøse tekster, fortællinger, trylleformler, lægeråd, tek ster om familiefejder, gravrøverier og meget, meget mere. På dette kursus vil der blive givet en introduktion til det grammatiske sy stem i det oldægyptiske sprog, der gør det muligt at læse og forstå sammen hængende sætninger skrevet med hie roglyffer. Øvelsesteksterne vil være nye NÆRORIENTEN – Tyrkiets oldtid fra Hittitterriget til Alexander Hold 5201: 1 lør-søndag 10.15-16 (25/2-26/2) Ved lektor, ph.d. Gojko Barjamovic, Københavns Universitet Inden for Tyrkiets grænser lå i oldtiden en række store stater, hvoraf hittitterri get, Urartu (det bibelske Ararat), Frygien og Lydien velsagtens er de bedst kendte. Både på den frodige centrale højslette i Anatolien og langs Middelhavets kyster voksede store byer frem, og rige fund af paladser, templer, huse og indskrifter har givet os et facetteret indblik af om rådets tidlige kulturhistorie. Igennem kort, billeder og oversæt telser af tidens egne tekster tager det te kursus dig med på en rejse igennem tid og rum fra hittitternes hovedstad ca. 2.000 f.v.t., via de Store Søers Land i øst tusind år senere, til frygerkongen Midas’ hof og det lydiske Sardis i tiden umiddelbart før Alexanders erobringer. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) NÆRORIENTEN – Romerne i Ægypten og Ægypten i Rom Hold 5202: 10 tirsdage 17.15-19 (14/2-24/4) Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og ph.d. Tine Bagh, Københavns Universitet Med Oktavians sejr over Markus Anto nius og Kleopatra i slaget ved Actium 31 f.Kr. blev Ægypten en romersk provins. Sproget forblev efter mere end 300 års græsk herredømme stadig græsk, men romerne satte deres præg på landet ved at inddrage landets yderområder, oaserne i den vestlige ørken og sten bruddene i den østlige for at holde sig forsynet med korn og byggematerialer. Kejseren optrådte som farao og opret holdt kulten i de ægyptiske templer. Ro merne tog Ægypten med hjem i form af obelisker og skulptur og dermed også en del af det ægyptiske tankegods. I dette kursus ser vi på, hvordan mødet mellem de to kulturer kunnne lykkes i administration, kunst, arkitektur, reli gion og litteratur, og på hvordan den ægyptiske kultur i den sidste ende måt te bukke under. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Litteratur, sprog, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa LITTERATURVIDENSKAB – Litterær analyse: novellen (grundmodul) Hold 4046: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Hold 4047: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Målet med dette kursus er at give del tagerne mulighed for at fordybe sig i “kunsten at læse” og give redskaber til en øget forståelse af litterære teksters form og indhold. Ved at koncentrere os om én genre, novellen, kan vi få et ind tryk af genrens historiske spændvidde og spørge til, hvorfor og hvordan den har forandret sig. Gennem nærlæsning undersøger vi, hvordan form og ind hold spiller sammen, og hvordan ana lysen af fortælleteknik kan åbne for en dybere og sikrere forståelse af tekstens udsagn. Vi skal bl.a. beskæftige os med plot, stilistiske og sproglige karakteri stika, synsvinkelbrug, fortælletyper, mo tiver og tematik, ligesom der gives en introduktion til novelleteori. I Danmark har vi haft en enestående række af sto re novelleforfattere fra Steen Steensen Blicher over Herman Bang, Henrik Pont oppidan, H.C. Branner og Martin A. Han sen til Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten ligger på den danske novelle, men store udenlandske novel leforfattere er også repræsenteret. En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) Hold 4048: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Selv om tekster kan opleves løsrevet fra historisk viden og tidsånd, så føjes der ofte en ekstra dimension til ens læs ning, hvis man er i stand til at indpla cere teksten i den (litteratur)historiske sammenhæng. På kurset fordyber vi os i samspillet mellem litteratur og historie gennem en læsning af en række centrale tek ster fra 200 års dansk litteraturhistorie. Fra romantikken og dens gennembrud i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille udvalg af H.C. Andersens eventyr, over Brandes og det moderne gennembrud i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk, virkelighedsbunden litteratur bryder igennem, og frem til 1900-tallets op brud i genrer, former og indhold. Der vil blive inddraget tekster i alle genrer: romaner, noveller, digte og dra 77 Linjestudier NÆRORIENTEN – Nutidig islam og genopfindelsen af traditionen Hold 5203: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Ved postdoc, ph.d. Kate Østergaard, Københavns Universitet På kurset vil vi beskæftige os med nu tidige islamformer i Nærorienten og i Danmark og med diskussionsemner, der præger nutidig islam: forholdet mellem kønnene, forestillingen om det retfærdige samfund, forholdet til vold, menneskerettigheder og det at leve som minoritet i Europa. I alle disse diskussioner anvendes traditionen om profeten Muhammed, hans koner og disciple som argumenter. Hvordan blev de autoritative tekster egentlig til? Og hvordan genlæses og forstås Koranen og historierne om fortidens ideale fi gurer ind i nutiden? Illustrative tekster, billeder og filmklip vil belyse forholdet mellem tradition og nutidsvirkelighed. ma. Kurset giver et rids af de centrale perioder samtidig med, at de forskel lige tekster vil blive angrebet fra for skellige litteraturhistoriske vinkler. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 78 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 2 (1835-1870): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) Hold 4049: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Den romantiske skole, som i dansk litte ratur fik sit gennembrud i 1803, udvikler sig i perioden fra 1835-1870, da modsæt ningsforholdet mellem de idealistiske og materialistiske strømninger i be vægelsen bliver skærpet. Således bli ver forholdet mellem idé og virkelighed hyppigt tematiseret i forbindelse med en stigende interesse for dannelsen af det enkelte individ. Tilspidsningen fore går dels på baggrund af nye litterære eksperimenter, som især bliver udfol det i prosaen, hvor en helt ny roman form ser dages lys, og dels på baggrund af en frembrydende politisk offent lighed, der formelt institutionaliseres med junigrundloven i 1849. Vi skal i dette kursus forfølge udvik lingen fra H.C. Andersens debut som eventyrdigter i 1835 til det moderne gennembrud i 1870. I kurset skal vi bl.a. se nærmere på dannelsesromanen, som den bliver præsenteret af Thoma sine Gyllembourg, Goldschmidt og H. E. Schack. Vi skal også læse tekster af Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og Mathilde Fibiger. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Fra Enquist til Knausgård: det religiøse som tema i en række senmoderne romaner Hold 5163: 10 tirsdage 12.15-14 (7/2-17/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Det religiøse er dukket op som tema i en række senmoderne romaner – i me get forskellig fortolkning og set fra me get forskellige vinkler. Det er romaner, som ikke kan kaldes forkyndende, for nogles vedkommende nærmest tvært imod. Men de er fælles om at have det religiøse felt som kunstnerisk og ek sistentiel spore. Vi vil holde nogle af disse værker op mod hinanden og dis kutere, hvilken udformning og hvilken status det religiøse har i det enkelte værk. Vi begynder med pinsebevægel sen i det svenske 1900-tal hos P.O. En quist (Lewis rejse), springer frem til nu tidens samvittighedskonflikter i det jyske Hvium hos Ida Jessen (Det første jeg tænker på), går langt tilbage til en altomfattende kristen verdensforstå else i tidlig europæisk middelalder hos Anne-Lise Marstrand Jørgensen (Hildegard), og fortsætter i 1950’ernes religiøse USA hos Marilynne Robin son (Gilead). Vi slutter af med Karl Ove Knausgård, som i Alting har en tid gen skriver bibelhistorien på overraskende vis og lader sin 1600-tals hovedperson udforme en ambitiøs revision af hele den kristne kosmologi. Lewis rejse be des læst til første gang. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Ernest Hemingway: manden, mennesket, myten Hold 5164: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-25/4, ikke 14/3) Ved lektor mag.art., cand.mag. Bo Tao Michaëlis, Københavns Universitet Ernest Hemingway oplever i disse år en renæssance som en af de mest indfly delsesrige amerikanske forfattere for tidens litteratur. Vor egen Helle Helle peger på hans Solen går sin gang som sin yndlingsroman, Pia Juul på hans noveller som forbilledlige med deres isbjergsteknik og tomgangsdialog. Og det er alt dette vi skal læse og disku tere – fra hans ungdomsværker Solen går sin gang, Farvel til våbnene og me sternovellerne Indianerlejr, Morderne, Bjerge hvide som elefanter til de mere modne, Hvem ringer klokkerne for, Fran- cis Macombers korte lykkelige liv og Den gamle mand og havet. Men Hemingway blev også en ma choforfatter, safarimand og krigskor respondent med fem krige og fire æg teskaber i jagttasken! I levende live en myte og en mand til alle tider. Eller hvad? Og hvordan læser vi ham i dag som andet end en drengerøv senior – også ud fra hans posthumt udgivne værker. den nostalgiske Der er ingen ende på Paris og den mærkelige Edens have. Der er åbenbart ingen ende på Er nest Hemingway. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERTURVIDENSKAB – Romananalyse Hold 5165: 10 onsdage 10.15-12 (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Formålet med kurset er at give delta gernes en indføring i romananalyse og indsigt i romanens funktionsmåde. På kurset vil vi gå i dybden med den prak tiske romananalyse. Med afsæt i en stor og kompleks roman skal vi diskute re, hvordan man danner sig et overblik over og analyserer et stort fiktivt uni vers, litterære karakterer, plot og æsteti ske virkemidler. Desuden vil vi diskutere spørgsmål som, hvad der kendetegner en roman, hvordan den adskiller sig fra andre typer af prosafortællinger, og hvordan en roman træder i dialog med sin samtid og andre litterære værker. I tilknytning til arbejdet med roma nanalyse præsenteres litteraturteori om fx karakterer, plot, fortæller, meta fiktion og intertekstualitet. Kursets hovedtekst vil være Selma Lagerlöfs roman Gösta Berlings Saga (1892). Der udover skal vi gå i dybden med to min dre romaner: Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2007) og Helle Helles Dette burde skrives i nutid (2011). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab Hold 5168: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Svend Åge Madsen fik sit folkelige gen nembrud med romanen Tugt og utugt i mellemtiden (1976), der er en moderne genskrivning af Greven af Monte Cristo, som Alexandre Dumas udgav i 1844. In den da havde Madsen i de første faser af forfatterskabet arbejdet sig igennem modernismens eksistentielle og æsteti ske problemstillinger. Vi skal i dette kursus forfølge udvik lingen i det tidlige forfatterskab frem til og med gennembrudsromanen. Så ledes skal vi især kigge nærmere på, hvordan Madsen arbejder med sproget og forskellige litterære udtryksformer. Fra den første fase i forfatterskabet skal vi foruden debutromanen Besøget (1963) læse uddrag af Otte gange Orphan (1965), uddrag af Tilføjelser (1967) samt Liget og lysten (1968). Fra den an den fase i forfatterskabet skal vi for uden gennembrudsromanen læse Sæt verden er til (1971) og uddrag af Jakkels vandring (1974). Til første undervis ningsgang bedes deltagerne læse Besøget. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Danmark i krig: i romaner, på film og i journalistisk debat Hold 5169: 10 mandage 17.15-19 (6/2-30/4, ikke 19/3) Ved cand.mag. Henning V. Jensen Siden 2001 har danske soldater været i krig i fjerne egne. Flere tusinde unge mænd og kvinder har i dag oplevelser og erfaringer, som ikke hører hverda gen til. Det er skildret i film som Amadillo og i romaner som Lars Husums Jeg er en hær og Thomas Rathsacks Shadow Army og journalistisk af Kim Hunder vadts I morgen angriber vi igen. Gen nem analyser af disse fortællinger un dersøger vi, hvem soldaterne er, hvorfor de drager af sted, hvordan de lever med at blive skudt på og at slå ihjel. Vi vil også inddrage perspektiverende frem stillinger af, hvordan de unge mænd og kvinder klarer at vende tilbage til det civile liv efter adrenalinkicket i fel ten: Oberst Lars Møller i Vi slår ihjel og lever med det og journalist Rikke Hyld gaards soldaterportræt Soldaten – i krig og kærlighed. Til slut vil vi diskutere de kunstneri ske, dokumentariske og journalistiske fortolkninger og holdningers betyd ning for debatten omkring Danmarks krigsdeltagelse. En tekstsamling sæl ges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Skønheden: som idé og æstetik Hold 5170: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lars Tonnesen Det skønne har en lang historie som idé og begreb i kunstens og litteraturens historie. I antikken var det en absolut værdi, i dag er det noget blot pænt og lækkert. Imellem ligger en lang udvik ling og en fortsat besættelse af en sær lig oplevelsesform, der tager udgangs punkt i det sanseligt gribende, men som samtidig rummer stærke følelser og en høj meningsfylde. Snart har man lagt vægt på enkelhed, harmoni og op højethed. Snart på det voldsomme, pas sionerede og sublime. I modernismen vendes så skønheden på hovedet som hæslighed, kliché og provokation. Gennem en tekstsamling vil vi følge nogle vigtige spor i den måde, der er tænkt over og arbejdet med skønhed på gennem kunst- og litteraturhisto rien. Og vi vil afslutningsvis diskutere hvilke skønhedsforståelser, der præger den aktuelle kultur og litteratur. Føl gende større værker vil indgå: Thomas Manns Døden i Venedig, Klaus Rifbjergs Operaelskeren, Inger Christensens Sommerfugledalen og Dorthe Jørgensens En engel gik forbi. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 79 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Den modernistiske novelle Hold 5166: 10 onsdage 12.15-14 (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Modernistiske noveller er ofte kringle de og mærkværdige grænsende til det besynderlige. På kurset vil vi trænge ind i en række primært danske moderni stiske noveller gennem dybdeborende analyser. Vi vil sætte fokus på såvel no vellernes æstetiske udtryk som deres tematikker. Som ramme for arbejdet med de enkelte noveller vil vi diskutere, hvad modernisme er, hvad der adskiller den modernistiske novelle fra den klas siske novelle, hvilke variationer i ud tryksformer og tematikker, man møder i modernistisk novellekunst. Kurset er tilrettelagt, således at vi følger den modernistiske novelle fra dens gennembrud i Danmark lige efter 2. verdenskrig og frem til i dag. Vi ind leder med at læse en enkelt novelle af Martin A. Hansen, derefter følger no veller af forfattere som Villy Sørensen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Cecil Bød ker, Dorrit Willumsen og Helle Helle. En tekstsamling sælges på holdet. 80 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Goethes Faust Hold 5062: 10 tirsdage 17.15-19 (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Kurset tilbyder en tekstnær analyse og tolkning af første del af Goethes tra gedie Faust, som udkom 1808 og tager afsæt i den lærde titelpersons skelsæt tende manddomskrise. Den forvorp ne videnskabsmand Faust, hvis kund skabstørst ikke kan stilles af alskens abstrakt lærdom, slutter djævlepagt (eller rettere: indgår væddemål) med Mefistofeles for at nå til guddomme lig erkendelse af verdens inderste sam menhæng: Alt skal gives ham, dersom hans stræben aldrig nogensinde hører op, ellers er han hjemfalden til helvede. Centralt i tragediens første del står desuden Fausts forelskelse i den bly viol Margarete, som han først forfører og si den svigter til fordel for sin egen ubøn hørlige virke- og videnstrang. Vi vil i kurset belyse tragediens metafysiske, antropologiske og etiske perspektiv un der stadig hensyntagen til de æstetiskstilistiske virkemidler og den omfangs rige forskningslitteratur. Deltagerne bedes læse Faust i P. Hansens oversæt telse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk tekstlæsning: Cavazzonis komiske verden Hold 5167: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d., cand.mag. Ole Jorn, Københavns Universitet Det moderne eventyr om sære men nesker og underlige begivenheder i en verden, som jo er ret komisk, kender vi bl.a. fra Villy Sørensen. I Italien sker der også sære ting, fortæller Ermanno Ca vazzoni i Vite brevi di idioti (1997; Eksemplariske idioter, 2010) og i Gli scrittori inutili (2002), bl.a. om hans pudsige forfatterkolleger. Han inspirerede Felli nis sidste film med sin roman Il poema dei lunatici (1987), som handler om en, der forveksles med Ivo Savini (Roberto Benigni), specialist i brønde og deres mystiske liv. Siden kom den plagsom me Le tentazioni di Girolamo (1993). Fra 2007 er Storia naturale dei giganti, en noget speciel indføring i kæmpernes adfærd. Af disse poetiske og sorgmun tre historier vil vi læse Vite brevi di idioti og uddrag af Il limbo delle fantasticazioni (2009). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – At rejse er at leve Hold 5161: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lise Bostrup Danskerne hører til et af de mest rej sende folkefærd i verden, og danske forfattere er kommet vidt omkring og har omformet deres møder med det fremmede til fascinerende litteratur. På dette kursus vil vi se på en række danske forfatteres rejseskildringer og se, hvordan de prøver at genskabe de res oplevelser ved hjælp af skønlitte rære og faglitterære teknikker og brug af billeder, symboler og eksotiske kryd derier. Vi begynder med H.C. Andersens rejseskildringer (Europa), læser Karen Blixens Den afrikanske farm og Martin Andersen Nexøs Soldage (Andalusien), og går så over til nutidige beskrivelser, som Jesper Bjerres Forvundne verdener, 50 år blandt naturfolk (Afrika), Ole Sveigaards Bag de sorte bjerge (om in dianere i USA), Kristian Ditlev Jensen Ord i Orientekspressen (bl.a. Indien), Jes per Wrisberg Generalens håb (fodrejse i Sydøstasien) og Elsebeth Nielssons Om at købe en kamel (Indien og Nepal). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Karen Blixens Nordsjælland: tekster og steder Hold 5312: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/5-13/5) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Karen Blixen havde en unik evne til at få temaer og beskrivelser til at hænge sammen. Hendes beskrivelser viser, at det er muligt at male gennemkompo nerede billeder med en afbalanceret farveholdning i ord. Flere af hendes fortællinger er hen lagt til egnen omkring Rungsted, hvor hun voksede op, og som hun vendte til bage til efter årene i Afrika. Det gælder ungdomsfortællingen Pløjeren, Syv fantastiske fortællinger, Et Familieselskab i Helsingør og Digteren samt vintereven tyret Peter og Rosa. Om lørdagen vil vi opholde os på Rungstedlund og analysere teksterne, især med henblik på beskrivelser af lo kalområdet. Om søndagen mødes vi med cykler på Holte Station, hvorfra tu ren går til Søllerød. Her vil vi bese kirken og dens omgivelser. Vi kører videre gen nem Rude Skov via Høsterkøb til Hørs holm. På hele ruten findes landskaber, huse og mindesmærker, som har sat sig spor i fortællingerne. Turen overstiger ikke 15 km, og man kan komme hjem med sin cykel fra Rungsted Station. Rungstedlund, Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst 560 kr. LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Françoise Sagans liv og forfatterskab Hold 5311: 10 torsdage 19.15-21 (9/2-19/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard Françoise Sagan (1935-2004) har siden debuten som 18-årig med Bonjour tri- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Karen Blixen som essayist Hold 5013: 10 tirsdage 17.15-19 (14/2-24/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard Selvom Karen Blixen (1885-1962) først og fremmest er kendt som skønlitterær forfatter, efterlod hun faktisk også en betragtelig samling essays, afhandlin ger og taler. Disse tekster er interessan te, fordi hendes livssyn her får en mere konkret form. Den røde tråd i hendes sagprosa er dog den samme som i hen des fiktive værker, men hendes essays kaster på mange måder et klarere lys over den indstilling til tilværelsen, som kommer til udtryk i fortællingerne. I Moderne ægteskab og andre betragtninger tages kønnenes stilling under behandling, Daguerreotypier handler om afviklingen af herregårds kulturen, og i Breve fra et land i krig udgør nazi-Tyskland omdrejnings punktet. De fleste af Karen Blixens ik ke-litterære tekster findes i Samlede essays (1985). Desuden kan mange af de synspunkter, hun lægger frem i es saysamlingen, underbygges af de tan ker, hun delagtiggjorde sine læsere i, når hun talte med journalister. Samt lige interview er trykt i Samtaler med Karen Blixen (2000). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Céline: Rejse til nattens ende Hold 5313: 10 fredage 14.15-16 (10/2-20/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche Rejse til nattens ende er ikke som så dan et antisemitisk værk, men den er præget af nihilisme og der er et klart had mod menneskeheden og en de konstruktion af ismerne imperialisme, kolonialisme og kommunisme. Kurset foretager en tematisk gennemgang af en række emner såsom “antihelt”-be grebet set i lyset af picaro-betegnelsen i Don Quijote samt den filosofiske sø gen på identitet herunder den nihilisti ske dimension af værket. Derudover behandles det naturali stiske element med en perspektivering til Zola, og en gennemgang af det sti listiske træk i Célines værk, herunder Kristevas definition af det psykotiske sprog og latterens funktion. kurset fremviser også, hvordan be grebet rummelighed har en menneske lig dimension, hvor de forskellige rum, hovedpersonen bevæger sig gennem, har en tæt forbindelse med ismerne og en subjektiv forestilling af menneske heden og verden. Indledningsvis vil Cé lines antisemitisme blive sat i relation til hans fængselsophold i Danmark i ti den efter 2. verdenskrig. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – “Dobbelt identitet” i Tahar Ben Jellouns forfatterskab Hold 5314: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche Kurset belyser problematikken, der kredser om kvinden og den seksuelle identitet gennem hårde og konfliktfyl de prøvelser i 1980’ernes patriarkalske landsbysamfund i Marokko, set ud fra to udvalgte værker af Tahar Ben Jelloun: L’enfant de sable og La nuit sacrée. Kurset undersøger nærmere, hvad der ligger til grund for identitetspro blematikken henholdsvis i forhold til kroppen, den sociale kontekst og kul turelle koder og normer. Da begge vær ker behandler kvindeproblematikken i det patriarkalske samfund, inddra ges Simone de Beauvoirs Le deuxième sexe samt Bourdieus Den maskulin dominans, der tager udgangspunkt i det klassiske mønster af magtforholdet mellem mand/kvinde. Der åbnes op for en tematisk analyse af Tahar Ben Jel louns værker med udgangspunkt i nøg lebegreber som seksuelle frigørelser, kvindeundertrykkelse, dobbelt identi tet, sociale normer og tabuer. City Campus 800kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Camus’ engagement i Algier-krigen Hold 5315: 10 mandage 14.15-16 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche kurset undersøger, hvad der ligger til grund for Camus’ engagement og holdning til Algier-krigen og vil herun der forsøge at kaste lys over hans status som “tvetydig”, “kompleks” og “kontro versiel” intellektuel og forfatter. Camus’ “tvetydighed” skal forstås på baggrund af hans rødder som fransk algier. På den ene side fremstår han som talerør for algiernes sag, mens han på den an den side udtrykker en klar patriotisme og forkærlighed til den franske nation, der bliver misbrugt for at legitimere en kolonialistisk diskurs. Herunder er det relevant at inddrage Sartres definition af, hvad det vil sige, at engagere sig som intellektuel. Kurset uddyber også, hvad det kon fliktfyldte forhold mellem de to intel lektuelle bygger på, set ud fra deres argumenter og værdigrundlag. I den sammenhæng vil Camus’ humanisme 81 Linjestudier stesse (1954) været et fænomen i fransk litteratur. Indholdet i hendes bøger kan virke let og sorgløst, men med sti listisk sikkerhed får hun alligevel bragt en række vigtige temaer på banen, så som kærlighedsforviklinger, overklas sens hykleri, dramaer fra 2. verdenskrig og pludselig sygdom som skelsættende begivenhed – det hele doseret med en god portion humor. Hendes personlige liv, langt fra de borgerlige normer, med hurtige biler, kasinoer og ødselhed, er for længst ble vet en myte, og mellem forfatterskabet og hendes eget liv løber der nogle inte ressante tråde. På dette kursus skal vi ud over debutromanen læse Les fauxfuyants (1991) og Un chagrin de passage (1994) samt noveller og andre tekster. Desuden skal vi se dokumentarpro grammer og filmuddrag, hvor hendes liv og bøger bliver behandlet. Under visningen foregår på fransk, som der bliver mulighed for at tale efter lyst og evne. Chile m.fl., i hvilke hans episke mester skab udfolder sig i en sært saglig og koncentreret stil, der har påvirket bl.a. Franz Kafka. Forfatterskabet udspringer af en overordnet oplevelse af verden som kaotisk og svært gennemskuelig, og dets forvirrede personer, der famler mere eller mindre i blinde, ender derfor i en ofte tragisk konflikt med det omgi vende miljø. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) blive undersøgt, ud fra den betragt ning, at Camus er en moderne tænker, der måske har været misforstået på en række punkter. City Campus 82 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Heinrich von Kleists fortællinger Hold 5316: 10 torsdage 19.15-21 (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Den tyske forfatter Heinrich von Kleist (1777-1811) var allerede i sin samtid en litterær outsider, og heller ikke efter tidens litteraturhistorieskrivning har haft synderligt held med at indplacere hans atypiske forfatterskab i hverken Weimarer Klassik eller romantikken, datidens to hovedstrømninger i tysk lit teratur. Ikke desto mindre har “eneren” Kleist i kraft af sine slidstærke dramaer og noveller for længst fået rang af euro pæisk klassiker. Vi skal i dette kursus nærlæse Hein rich von Kleists fortællinger Michael Kohlhaas, Markise von O, Jordskælvet i LITTERATURVIDENSKAB – Tanker om fritid i dansk og amerikansk fiktion Hold 5317: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og cand.mag. Rikke Dahl Jensen Med velfærdssamfundets fremgang fra efterkrigstiden og frem skød en helt ny boform frem: forstaden og parcelhus kvarteret. Fremvæksten af det moderne liv af i dag, der udspiller sig inden for familie, arbejde og fritid hænger nært sammen med fremvæksten af livet i forstæderne. Det er i familien, i forstæ derne, at mange stræber efter at udleve “the american dream,” som nu består af langt mere nedtonede visioner end tidligere tiders stræben efter magt og berømmelse. Sammen med forstæderne voksede også litteraturen om livet i forstæder ne frem. Kurset vil fokusere på både amerikansk og dansk litteratur. Den amerikanske litteratur fra 1960’erne med bøger som Revolutionary road af Richard Yates og den seneste Freedom fra 2010 af Jonathan Franzen og den danske litteratur med forfattere som Peter Seeberg og Leif Panduro til Simon Fruelund og Naja Marie Aidt. Vi vil se på litterære sammenhænge, men også på de grundlæggende forskelle på ameri kansk og europæisk litteratur og tanke gods. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Fra frihed til vanære hos Franzen og Coetzee Hold 5318: 10 mandage 12.15-14 (6/2-23/4) Ved cand.mag. Connie Bork “Vi har frihed til at vælge alt – undtagen familien.” Sådan siger den amerikanske forfatter Jonathan Franzen. Både når vi er børn og som voksne indgår vi lø bende i forskellige parkonstellationer, fordi de rummer usædvanlige mulig heder for selv- og samudvikling og kan håndtere så forskellige følelser som livs kraft, loyalitet, begejstring, men også dødsangst, resignation og misundelse. I samspillet kan det mest ædle, men også truende ved den menneskelige følelses skala presses frem til nye nuancer og overraskende potentialer. Vi vil ikke kun se på parret, som det findes i ægteskabet, men også far/dat ter-relationen og søskendeforholdet. Den klassiske litteratur rummer husk værdige par, men i kurset er fokus på det moderne par. Hovedværket bliver Jonathan Franzens roman Frihed, samt J.M. Coetzees Vanære, Katrine Marie Guldagers Ulven + udvalgte noveller fra Haruki Murakamis Efter skælvet og Naja Marie Aidts Bavian. I kurset ind drages litterær teori og eksistentiel tænkning. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. LITTERATURVIDENSKAB – Francesco Petrarca: digter og tænker Hold 5322: 10 onsdage 19.15-21 (8/2-18/4) Ved forfatter og oversætter Søren Sørensen Med udgangspunkt i den komplette oversættelse af Francesco Petrarcas Canzoniere eller Sangenes Bog gennem gås dens eftervirkninger i og betydning for europæisk lyrik med hovedvægt på dansk og nordisk; Canzonieres indhold; Canzonieres komposition; Canzonieres kvindesyn; Petrarcas selvopfattel se/selvforståelse; Petrarcas natursyn; Vaucluses idyl og Avignons pavehof; Petrarcas opfattelse af Italien; Petrarca, Dante og Boccaccio; oversættelse af Pe Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Jonathan Franzen: Korrektioner og Frihed Hold 5324: 1 lør-søndag 10.15-16 (14/4-15/4) Ved ekstern lektor, cand.mag., ph.d. Hans Ulrik Rosengaard I løbet af de sidste 10 år har Jonathan Franzen skrevet to romaner med por trætter af mennesker i en postmo derne grundkonflikt: en dobbeltfølelse af grundløshed på den ene side og på den anden en fastlåsthed i familiens og samfundets mønstre. På kurset vil der blive givet en in troduktion til Franzens to tidlige og uoversatte romaner. Derefter skal vi læse og diskutere romanerne Korrektioner og Frihed. De to romaner sættes efterfølgende i relation til Franzens to essaysamlinger, og man kan med for del læse essayet Why Bother? (da.: Til hvilken nytte? Fra How to be alone (da.: Hvordan man er alene). Vi skal undersøge Franzens arbej de med at kombinere familieportræt, samtidsroman, essay og erindring, for at nå frem til en forståelse af, hvordan hans romaner dels ligger i forlængelse, dels adskiller sig fra tidligere forestil linger om, hvad romanen er for en stør relse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Sprog og Heimatkritik i Østrig efter 1945 Hold 5323: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved ph.d.-stip., cand.mag. Jessica Ortner, Københavns Universitet Det østrigske kulturliv efter 1945 har frembragt en rig litterær produktion, der ofte knytter an til Østrigs sprog kritiske tradition. Herved bliver sprog kritikken del af en dybtgående sam fundskritik. Kritikken retter sig imod efterkrigstidens ekstremt konservative kulturelle og politiske klima i Østrig, der opstod som følge af behovet for at konsolidere en national identitet, der distancerede sig fra Tyskland og der med fra nabolandets historiske skyld. Det unge, progressive litterære miljø, der spirede frem fra omkring midten af 1950’erne, anså sproget som et magt middel, der blev misbrugt til at frem stille et forfejlet billede af virkeligheden. I dette kursus vil der blive læst og diskuteret kortere tekster af forfattere som Thomas Bernhard, Peter Handke, Ingeborg Bachmann og Elfriede Jeli nek. Disse forfattere benytter sig af et eksperimenterende sprog, der ofte undlader at fremstille en entydig ver sion af realiteten, og derved afdækker fortrængte historiske kendsgerninger. Kompendie sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Deux portraits de femmes âgées. Hold 5319: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-25/4, ikke 22/2) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet Deux portraits de femmes âgées. Dans le chat (1967), Georges Simenon décrit l’affrontement désespéré d’un couple âgé qui crève lentement de solitude et de rancoeur. Dans Un coeur simple, Gu stave Flaubert décrit la vie, le passé et les rêves d’une simple fille de ferme. Le conte fait partie de Trois contes (1877). Le cours est en français et les partici pants auront la possibilité de s’expri mer en français selon leur désir et leur capacité. Les participants doivent ache ter: Le chat. Simenon. Collection pol. Thrillers. 2007. Trois contes. Gustave Flaubert. GF Littérature 2009. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 83 Linjestudier trarcas digtning. Mens Dante har været tilgænge lig for danske læsere i 150 år, er Petra rca først blevet det i 2011. Digterne har kendt ham og refererer til ham, men el lers har han været ukendt. Hans betyd ning for europæisk kultur er at sidestil le med Voltaires og Goethes, ikke alene for lyrikken, men også for essayistik og for humanistiske studier, især af den klassiske oldtid og dermed for renæs sancen og for romantikken. I dag er Pe trarcas betydning igen værdsat i forsk ningen, og hans værker er genstand for intense studier. LITTERATURVIDENSKAB – Virginia Woolf and her After-Life Hold 5321: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen, Københavns Universitet Readings and discussions of Virginia Woolf’s modernist novels Mrs Dalloway (1925) and To the Lighthouse (1927) with the use of “stream of conscious ness” narrative technique and of sig nificant symbols juxtaposed with Mi chael Cunningham’s The Hours (1998) which is a postmodernist text in which Virginia Woolf, Clarissa Dallo way and Mrs Brown figure. The Hours is inspired by Mrs Dalloway and ex plores the lives of the three women and their personal relationships with other characters. The three texts are experimental in form, but they are fundamentally exi stentialist and take up many vital is sues. The texts are open to different in terpretations and may form the basis of fruitful discussions. Nørre Campus 84 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Sommerkurser Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein Hold 5171: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7, 2012) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Tom Kristensens roman Hærværk (1930) handler om journalisten Ole Ja strau, hvis borgerlige eksistens går i opløsning. Det gælder ægteskabet og arbejdet som litteraturredaktør, hvil ket har afløst ungdommens digterd rømme, som han indhentes af i sam menbruddet. Men krisen omfatter hele hans livssyn og dermed også opfattel sen af samfundet og de eksistentielle vilkår. I sammenbruddet søger Ole Ja strau klarhed over sig selv, men han fø res blot længere ind i meningsløshe den, hvor han også møder en form for frihed. Hærværk er spændende at sammen ligne med Jacob Paludans roman Jørgen Stein (1933). Heri følger vi sammen bruddet i en hel familie, og det vokser som i Hærværk til et portræt af sam tiden med udblik til hele den vestlige verden i tiden fra 1. verdenskrig og op gennem tyverne. Undervejs i gennem gangen af Hærværk og Jørgen Stein for tælles om beslægtet litteratur som fx F. Scott Fitzgeralds roman Den store Gatsby (1925). Første dag tager vi fat på Hærværk. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) DANSK SPROG Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb DANSK SPROG – Det sociale sprog (grundmodul) Hold 4009: 10 tirsdage 10.15-12 (7/2-17/4) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen Hvis man ved et middagsbord bliver spurgt, om man kan nå saltet, er det ikke tilstrækkeligt at svare “Ja, da!” Men hvordan kan det være, at vi umiddel bart er klar over, at vi skal række salt karret over bordet? Det er blandt an det den slags spørgsmål, vi skal arbejde med på kurset, der fokuserer på sproget som en social faktor: Hvordan afkoder vi egentlig hensigten bag andres med delelser? Hvad er det derudover, der – uden at vi nødvendigvis tænker over det – styrer vores valg af udtryksmåde? Og hvordan kan vi både mundtligt og skriftligt formulere os for at få budska bet frem på en både effektiv og hen sigtsmæssig måde? På kurset vil vi beskæftige os med de sociale principper, der ligger bag ved sproget, som fx samarbejde, høflighed, effektivitet og humor. Vi vil se på man ge forskellige former for tale- og skrift sprog, fra hverdagslivets uhøjtidelige smalltalk til strengt komponerede tek ster fra myndigheder, og vi vil sammen ligne forskellige sprogkulturer. En tekst samling sælges på holdet. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) DANSK SPROG – Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation Hold 5040: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Ved professor, dr.ling.merc. Per Durst-Andersen Sprog har forbindelseslinjer til mange ting: til genstande, situationer, percep tion, kognition, kommunikation og se miotik, men det er ikke alle sprog, der har de samme forbindelseslinjer. Det viser sig, at sprog deler sig i tre super typer kaldet virkeligheds-, afsender- og modtager-orienterede sprog. I kurset skal vi beskæftige os med forskellige repræsentanter fra disse tre superty per (fx russisk og kinesisk; bulgarsk og georgisk; dansk og engelsk) og forsøge at finde frem til deres forbindelseslin jer. Gennem denne proces vil konturer ne af det enkelte sprogs kulturmentale univers danne sig og således også de store og mindre forskelle der kan være mellem dem og deres sprogbrugere. Det vil være en fordel, at man behersker engelsk og et fremmedsprog mere. Lit teratur: Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation. Hans Reitzel Forlag. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. DANSK SPROG – Hverdagens metaforer Hold 5042: 7 onsdage 10.15-12 (8/2-21/3) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen Hvordan får vores daglige erfaringer betydning og mening? Hvordan kan vi aflæse det i sproget? Og hvilken be tydning har det for vores forståelse og kommunikation med andre menne sker? Kurset tager udgangspunkt i den sprogvidenskabelige klassiker Hverdagens metaforer, hvor George Lakoff og Mark Johnson hævder, at metaforer er grundlaget for vores sprog, tanke gang og handlinger. Eksempelvis på peger Lakoff og Johnson, at vi struktu rerer begrebet ‘diskussion’ metaforisk ved hjælp af en terminologi fra be grebet ‘krig’. Vi siger fx: “Hendes kritik ramte plet” eller “Han skød alle mine argumenter i sænk”. Forfatterne skri ver: “Det er vigtigt at forstå at vi ikke bare taler om diskussioner, som om de var krige. Vi kan faktisk vinde eller tabe en diskussion. Vi opfatter perso nen, vi diskuterer med, som en mod stander. Vi angriber hans standpunk ter og forsvarer vores egne. ‘Diskussion er krig’, en metafor vi lever efter i vores kultur; den strukturerer de handlinger, vi udfører, når vi diskuterer.” Littera tur: Hverdagens metaforer af Lakoff og Johnson. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Retorik og kommunikation Studieleder: Ph.d.stud., cand.mag. Kristine Marie Berg, Københavns Universitet RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig formidling (grundmodul) Hold 4066: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Mundtlig formidling handler om andet og mere end bare at holde et godt fore drag. Mundtlig formidling er en over bevisningslære, der tager udgangs punkt i troværdig situationstilpasset overbevisning. På kurset kommer vi til at arbejde med den retoriske teori bag at vinde tilhørernes tillid og den hensigtsmæssige formidling, der ind arbejder godt greb om de mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik, medierne og kulturlivet. Vi kommer til at studere nogle af historiens store talere og ind øve øre for, hvad der virker i talersitua tionen og hvorfor. Kurset henvender sig til alle med interesse for at spotte kva litet i mundtlig formidling, og som vil lære selv at blive en bedre mundtlig formidler. Et kompendium sælges på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Skriftlig retorik (grundmodul) Hold 4067: 10 torsdage 17.15-19 (9/2-26/4, ikke 15/3) Ved BA Marianne Eilenberger Hvad er en god tekst og hvordan ska ber man den? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken betrag ter skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi vil bruge retoriske begreber til at ska be den bedst mulige tekst. Vi vil se på, hvordan afsender, modtager, budskab og genre påvirker teksten, og hvordan vi bedst får vores budskab ud til vores modtagere. Vi vil beskæftige os med gode og dårlige argumenter, tekstens mundtlighed og sproglige og stilistiske virkemidler. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 85 RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig argumentation Hold 5217: 1 lør-søndag 10.15-16 (21/4-22/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Hvad er god mundtlig argumentation, og hvordan vinder man en mundtlig debat? De spørgsmål vil vi arbejde med på kurset, der henvender sig til alle, der vil have bedre styr på sine argumenter i kommunikationen fx i politiske sam menhænge, til familiefødselsdagen el Linjestudier DANSK SPROG – Når sproget springer i øjnene Hold 5041: 10 torsdage 12.15-14 (9/2-19/4) Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen Dette er kurset, der tager sig kærligt af det danske sprogs mest finurlige side. Kurset handler om sproglig krea tivitet, om skæve vinkler, skøre indfald og uheldige udfald. Altså de situatio ner, hvor sproget springer i øjnene. Vi skal se på en række sproglige badut spring og bommerter, bl.a. slang, skø re reklamer, Politikens ATS, mærkelige forklaringer til forsikringsselskaber, vittigheder, gåder, sproglege og sprog blomster. Hvad betyder fx slangudtryk ket ‘kamelkys’? Og hvilken udenlandsk by gemmer sig bag oversættelsen ‘eks plosiv gourmet’? Ved at se på de sproglige krumspring kommer vi også til at se på, hvad der er normalt dansk, hvad der er rigtigt og forkert, sprogets grafiske og betyd ningsmæssige virkemidler, samfun dets og sprogets udvikling, og at et vel placeret punktum kan være humor på højt plan. Kurset vil føre os ud i sprogets krinkelkroge, hvor deltagerne får testet deres fantasi, humor og fornemmelse for sprog. En tekstsamling sælges på holdet. ler på arbejdspladsen. Forløbet er også til dem, der savner redskaber til syste matisk at vurdere, om en taler eller debattør argumenterer godt. Følelser og troværdighed spiller en stor rolle i mundtlig argumentation, og derfor vil vi have særligt fokus på appelformer ne ethos og pathos og manipulation i argumentationen. Vi vil arbejde ud fra den retoriske overbevisningslære og anvende moderne argumentationsteo ri. Det anbefales at orientere sig i Praktisk argumentation, af Charlotte Jør gensen og Merete Onsberg, Nyt Teknisk Forlag 2010. Der kan forventes hjemme arbejder mellem lørdag og søndag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 86 Linjestudier RETORIK OG KOMMUNIKATION – Kommunikationens takt og tone Hold 5218: 5 mandage 19.15-21 (6/2-5/3) Ved cand.mag. Anne-Pia Jørgensen Vi hører ofte, at “tonen” i den politiske debat i Danmark ikke er som den burde være. Men hvad er kommunikationens takt og tone egentlig? Med udgangs punkt i sociologen Erving Goffmans Face Work-teori, vil kurset gennemgå de konventioner, der betinger kommu nikation imellem mennesker. Kurset vil beskæftige sig med ansigt-til-ansigtsamtale som prototype for kommuni kation, og søge forklaringer på, hvorfor kommunikation kan være så vanske lig, og hvordan de vanskelige samta ler bedst håndteres. Vi skal se på sam menhængen imellem kommunikation og tillid/mistillid, samarbejde/konflikt og diskutere kommunikationens takt og tone, særligt i vanskelige samtaler. Vi vil diskutere hvilke konventioner, der overskrides eller overholdes og hvor for ordene virker som de gør. Kurset vil give en større forståelse af, hvordan vo res udtalelser er bundet af sociale vær dier, som dermed er en væsentlig del af kommunikationen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Arkitektur og design Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) Hold 4006: 10 mandage 10.15-12 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Kurset giver en oversigt over udviklin gen fra renæssancen til art nouveau. Den italienske renæssance markerer begyndelsen på det moderne Europa. Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze, loggiaen og det “moderne” palazzo fra begyndelsen af 1400-tallet blev bestemmende for den florentin ske arkitektur, senere kom villaen og den moderne byplanlægning. Rom blev rammen om den tidlige barok med Ber nini og Borromini som de førende arki tekter, hvor europæiske arkitekter i stor stil hentede deres inspiration, der også gav sig udtryk i barokhaver med akse faste systemer. Perioden kulminerede med Palladio, hvor det var inspiratio nen fra den antikke arkitektur, der var det centrale, navnlig i form af palladia nismen i England. Nyklassicismen for stærkede yderligere interessen for an tikken, hvor også danske arkitekter som C.F. Hansen leverede centrale bidrag. 1800-tallet blev generelt præget af nye byggematerialer og historicismen med de nye industrielle storbyers banegår de og boulevarder. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Designhistorie fra antikken til 1900 (grundmodul) Hold 4007: 10 fredage 12.15-14 (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Designhistorien undersøger genstan denes form, funktion og sociale betyd ning. Det er den dynamiske beretning, om de kulturelle omgivelser vi skaber og bebor, der undersøger møbler, drag ter og redskaber fra antikken til 1900. Et basalt møbel som stolen får tidligt sin grundform, der dog bestandigt va rieres for at opfylde tidernes behov for funktion og symbolsk markering. Den håndværksmæssige fremstilling er do minerende fra antikken, men fyrsterne i 1700-tallet eftertragter luksusvarer og opretter manufakturer, som producerer møbler, spejle og porcelæn. Da borger skabet blev købedygtigt, skabes der et nyt stort marked, og industrialiseringen betød masseproduktion af genstande, der ændrede den daglige husholdning. En afgørende inspirationskilde bliver den første verdensudstilling i London i 1851. En genoplivning af håndværks traditionerne følger som reaktion mod industrialiseringen, og art nouveau skabes som den første selvstændige moderne stil. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgif terne afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Fra Valhal til Paradis: dansk kunst- og arkitekturhistorie fra stenalder til middelalder. Hold 5015: 10 torsdage 14.15-16 (9/2-19/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Kurset vil følge de store udviklingslinjer i tidlig dansk kunst og arkitektur med udgangspunkt i sen stenalders brugs kunst, religiøse kunst og kunsthånd værk, flinteredskaber og smykker. De re ligiøse og sociale forhold afspejles bl.a. i stendyssernes høvdingegrave. Bronzeog jernalderens smykker og metalar bejder præsenteres samt tidlige bolig former. Væsentlige frembringelser som helleristningerne, Gundestrup-kedlen og Dejbjerg-vognen afspejler den reli giøse forestillingsverden, som fandt sin kulmination i guldhornene. Vikingetidens smykker og træskæ rerarbejder, de dekorerede skrin og før ste runesten legemliggjorde sammen med ringborgene den sidste store kul Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) turepoke i hedensk tid. Med Jelling-ste nen introduceres kristendommen. De første romanske kirker medførte også døbefonte, krucifikser, gyldne altre og håndskrifter samt de første kalkmale rier. Middelalderens første monumen tale kongeudsmykninger og kongelige gravmæler introduceres samt byggeri et af borge, klostre og herregårde. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Design og arkitektursproget Hold 5016: 10 tirsdage 14.15-16 (7/2-17/4) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Et kursus der beskriver, hvordan vi alle sammen let afkoder alle slags produk ter for dets signaler. Og at vi mange gange uden at være det bevidst selv er designere. Vi behersker – uden at vide det – et designsprog. For designsproget er vort kultursprog, en erstatning af det natursprog, vi førhen beherskede for at afkode naturen for dens farer og føde. ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig: Adriaterhavets dronning Hold 5017: 10 mandage 16.15-18 (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Venedig har indtil videre trodset sin skæbne og overlevet kun få meter over dagligt vande i en lagune midt i Adria terhavets tidevand. Fra grundlæggel sen har Venedig været tæt forbundet med havet og megen af dens udvikling og rigdom er bygget på havet. Centralt i byen er Markuspladsen, Rialtobroen, kirkerne og paladserne langs Canal Grande. Arkitekturen er præget af de mere end 100 småøer i en sumpet la gune, der styrede byplanen og bygge teknikken i en labyrint af kanaler. Be rømte arkitekter satte deres præg på byrummet blandt andet Palladio og Sansovino. Kendte kunstnere som Ca naletto, Tizian og Tintoretto skabte en enestående malerkunst. Venedig kan i dag således opfattes som et levende museum. Mange byg ninger er opført i gotisk stil, og der er eksempler på Venedigs engang nære kontakter til Konstantinopel og orien ten. Byen var engang en handelsrepu blik ledet af en valgt doge. Det var en effektiv politisk ledelse, der gav køb mændene optimale vilkår, hvor Marco Polo blot var en af mange. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Designforståelse Hold 5018: 5 mandage 19.15-21 (6/2-5/3) Ved cand.arch. Lisa Christiansen Designobjekter opstår ikke udeluk kende som spændende former i desig nerens hoved. De opstår også på bag grund af en masse bagvedliggende faktorer. Materialer og produktions metoder er blot nogle af de bagvedlig gende faktorer, der skaber muligheder og begrænsninger for designfaget. På dette kursus ser vi fx på, hvordan indu strialiseringen og den teknologiske ud vikling på internationalt plan har påvir ket design og forbrug gennem det 20. og 21. årh. Vi ser ligeledes på, hvordan udviklingen af nye materialer har på virket design, fx ved at se på møbelpro duktionens brug af glasfiber, plastik, nylon, nanoteknologi osv. Desuden ser vi på hvordan politiske og ideologiske idéer har påvirket designudviklingen, og med udgangspunkt i de udfordrin ger, som vi står overfor i dag, ser vi på innovative designløsninger, der forsø ger at ændre verden. Der vil indgå mu seumsbesøg til Dansk Design Center og Designmuseum Danmark i forløbet, så udgifter til billet må påregnes. City Campus 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – De store arkitekter er også mennesker Hold 5020: 5 onsdage 19.15-21 (8/2-7/3) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Kurset beskriver arkitektur ikke som et fag, men som en række mennesker, der er drevet af en passion og en evne til at forme ting. Men også med en tro på egne evner, der fik dem til at gå egne veje. Det er også beretningen om dyna stier der opstår omkring dem, hvordan deres familier gør brug af deres bran ding og nogle gange videreføre deres tankegang i nye værker. Det handler om de internationale kendte arkitek ter der skabte den danske guldalder og som forsvandt med dem – eller gjorde den? Er der nyt undervejs? 87 Linjestudier Et sprog på linje med tale-/kropsprog et. Et visuelt sprog, sammensat af for mer, der giver beskueren en fortælling om tings formål og status. Videre derfra løftes blikket til vores rumlige omgivelser. Fra det vi kalder hjem og dets rum – vores boerfaringer hen imod det storslåede, kald det arki tektur, det signifikante. Fra det almin delige hen mod det ualmindelige. Fra parcelhuset til kongeslottet, kirken og de nye katedraler: kunstmuseet, kon certsalen og idrætsanlægget. Kurset vil forsøge at indkredse, hvor ledes disse mennesker arbejdede, hvor dan var de over for medarbejdere, hvor dan var deres familiemæssige bagland, der skabte arbejdsbetingelsen for dem, og hvorledes er knivsæggen at være kunstner med drømme om at skabe værker, samtidig med at man har man ge mænd i sit sold? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. 88 Linjestudier ARKITEKTUR OG DESIGN – Bilens designmæssige genfødsel i 30’erne Hold 5021: 5 tirsdage 12.15-14 (7/2-6/3) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Ændringen fra håndværk til strømlin jeform. Det er den æstetiske beretning om, hvorfor bilen så ud og ser ud som den gør. Hvilke inspirationskilder der ligger til grund for formen. For det var en intellektuel anstrengelse at formgi ve en ny tids bil og en udfordring at ac ceptere udseendet af dens efterladen skaber – dens årer, vejsystemerne. Her vil man se, at det er i Tyskland og USA at den store udvikling ligger. Og at Hitlers regering aktivt støttede meget avance rede transportprojekter, hvorimod USA satte drømmene på skinner og opfandt drømmen om bilen – drømmebilen, den begærlige og (næsten) uopnåelige prototype med Harley Earl og Norman Bel Geddes som bannerførere for Gene ral Motors. Frederiksberg Campus 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Hvad er arkitektur? Hold 5023: 10 torsdage 10.15-12 (9/2-19/4) Ved arkitekt MAA, lektor Flemming Skude Kurset omhandler bygningskunstens basale, udtryks- og oplevelsesmæssige elementer. Som hver for sig og tilsam men understreger arkitekturens gan ske sammensatte karakter. Undervisningen vil forme sig som nedslag i bygningskunstens forskellig artede komponenter, hvoraf de tre klas siske og stadigvæk væsentligste kan til skrives den romerske arkitekt Vitruvius, nemlig: Firmitas, Utilitas og Venustas. Følgelig vil kurset behandle og re flektere over begreber som holdbarhed, brugsværdi og skønhed – og følge med emner som rum, dagslys, farver, kon tekst, arkitektur som proces, originali tetsaspektet samt endelig økologi eller ressourcebevidst byggeri. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Fra catalansk modernismo til spansk avantgarde Hold 5024: 1 lør-søndag 10.15-16 (18/2-19/2) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Tag på en arkitektonisk rejse gennem nyere spansk historie. Kom først tæt på to af Cataloniens arkitekter, Antoní Gaudí og Lluis Domènech i Montaner. De havde begge afgørende betydning for Barcelonas arkitektoniske nybrud omkring år 1900. Hør om Barcelonas blomstring, om de politiske og øko nomiske forhold og om filosofien bag strømningerne. Santiago Calatrava tager i slutnin gen af 1900-tallet tråden op fra Gaudí. I Spanien stod al nytænkning inden for arkitektur helt stille under Francotiden, men det ændrer sig i løbet af de sidste tyve år af det 20. årh. med bl. flere andre Santiago Calatrave. I forlængelse heraf introduceres den baskiske skulp tør Eduardo Chillida, der altid har inkor poreret den menneskelige dimension i sine arbejder. Kurset afsluttes med et besøg i Chillidas skulpturpark ved San Sebastian. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Historicismen i den københavnske arkitektur Hold 5025: 5 mandage 14.15-16 (6/2-5/3) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen København oplever kæmpe omvælt ninger fra midten af 1800-tallet. Bran de hærger i flæng og ødelægger mange af de gamle bindingsværkshuse. Byen og befolkningstallet vokser hastigt på trods af epidemier og ekstremt dårlige sanitære forhold. Helt nye bydele kom mer til, da voldene nedlægges. Industri bygninger, skoler, kirker, rådhus, hospi tal og især boliger kræves som følge af udviklingen. København skabes om til en metropol med et helt forandret ar kitektonisk udtryk. Indflydelsesrige industrimagneter, som C. F. Tietgen og bryggerfamilien Ja cobsen på Carlsberg, får stor betydning for Københavns udvikling. Arkitekterne henter inspiration fra eksotiske lande, fra Italien og Tyskland, fra Chr. IV’s byg ninger. Nye byggematerialer kommer også på banen. Støbejernet med byg geriet af de store drivhuse i Botanisk Have, beton vandt frem i støbningspro cessen og cement kunne nu bruges til meget mere end fuger mellem mur sten. Hele perioden er præget af en tro på fremdrift. Nørre Campus 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk herregårdsarkitektur i historicismen Hold 5026: 5 mandage 14.15-16 (12/3-23/4) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Danske herregårde og herregårdskultur får en sand opblomstringsperiode i an den halvdel af 1800-tallet. Det er svært at finde herregårde, hvor der ikke bli ver nybygget, ombygget eller nyindret håndværksmæssigt centrum og et til flugtssted for eksilerede intellektuelle fra Andalusien. Marrakesh grundlægges i 1062 af almoraviderne, der praktiserer en or todoks form for islam. Almoraviderne intervenerer i Spanien, men må vige pladsen for almohaderne, der bliver stærkt synlige på Den Iberiske Halvø. Granada demonstrerer arabernes fi nesse inden for håndværk og hydraulik. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Nørre Campus 400 kr. Sommerkurser ARKITEKTUR OG DESIGN – Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet Hold 5027: man-fredag 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved cand.mag. Elsebeth Strange På kurset koncentrerer vi os om den tid, hvor muslimerne spillede en rolle i Spanien. En periode, der har efterladt imponerende bygningsværker i såvel Andalusien som i Marokko. På begge si der konstateres enhed i arabisk bosæt ningsform og i indretningen af byen, der var centrum for omfattende han del og tiltrak videnskabsmænd inden for bl.a. matematik og filosofi, poesi og musik. En historisk introduktion følges op af fire byer: Córdoba, som var kalifatsby i 10. årh. og enestående ved den store Fredags moske. Fez, grundlagt i 799 under idrisider ne og i 13. årh. udvidet med en admi nistrationsby. Nu udvikler Fez sig til et Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) 89 Linjestudier tet. Det danske landskab bliver beriget med nygotiske mini-ridderborge, ‘Rhinslotte’ og Frederiksborg-look-a-likes. Der blev indrettet nyrenæssance-spise stuer, Pompeji-sale samt rum i forskel lige andre stilarter. Arkitekterne havde travlt, og man kan finde eksempler på at de (næsten) tegner herregårde som for os kan ligne samlebåndsarbejde. Men historicismens arkitekter og byg herrer var meget bevidste om deres ar kitekturs udtryk. Ferdinand Meldahl er den arkitekt man oftest ser forbundet med tidens arkitektur, men på herregårdene ser man et meget bredt udsnit af samti dens arkitektstand repræsenteret. I ef tertiden er der blevet rynket på næsen af historicismens mange facetter og de taljerigdom, men kedelig var den ikke. På kurset skal vi se nogle af de bedste eksempler på, hvad denne stilart for måede indenfor herregårdsarkitektu ren. ARKITEKTUR OG DESIGN – Verdens Syv Underværker Hold 5028: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Underværk eller vidunder er to begre ber, der reelt dækker over det samme og går tilbage til det latinske ord “mi raculum”. Det gælder også udtrykket “et af verdens syv underværker”, der refererer til en seværdighed, typisk et bygningsværk, af ganske ekstraordinær udformning og størrelse. I vores kul turkreds støder vi oftest på begrebet i forbindelse med den antikke græskromerske verden, hvor forfattere her og der omtaler sådanne underværker: To statuer, et tempel, en have ovenpå et hus, to grave og et fyrtårn. Det ejen dommelige valg af syv monumenter, der er blevet berømte som Verdens Syv Underværker. De fleste har hørt om dem, men det er nok de færreste, der på stående fod kan remse dem op, Seks ud af syv er for længst forsvundne på grund af tidens tand og menneskers dårskab. Kun pyramiderne står tilbage. Det bliver derfor ikke mindre vanskeligt for os i moderne tid at forstå den beta gelse, der engang må have fyldt den an tikke verdens mennesker. FORELÆSNINGSRÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et viden skabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker om fatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præ sensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker. Teologi og religion Teologi 90 FORELÆSNINGSRÆKKER TEOLOGI – Slavoj Žižek: en teologisk introduktion Hold 1001: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Mads Peter Karlsen, Københavns Universitet Den slovenske filosof Slavoj Žižek (f. 1949) har de seneste år opnået en stjer nestatus på den intellektuelle scene, der ikke er set siden Derrida i 1980’erne lagde den akademiske verden for sine fødder. Žižek er især kendt for sit forsøg på gennem en lang række bøger, der blander dybt komplicerede tænkere som Hegel, Kant og Lacan med popkul tur og obskøne vittigheder, at genoplive og opdatere en ideologikritisk kapitalis mekritik. Mindre kendt er det måske, at Žižek, der er erklæret marxist og beskri ver sig selv som en ‘kæmpende ateist’, i den senere del af sit forfatterskab også har vist en voksende interesse for teo logi. Gennem fem forelæsninger indkred ses denne interesse i form af en præ sentation af Žižeks omgang med en række klassiske teologiske temaer som tro, offer, næstekærlighed, nåde, inkar nation og treenighed. Spørgsmålet er: Hvorfor er en ateistisk filosof som Žižek overhovedet interesseret i teolo gi? Hvilken rolle spiller teologien i hans forfatterskab? 1. Religion og ideologikritik 2.Kristendommens og psykoanaly sens etik 3. Paulus’ politiske genopstandelse 4.Teologi og materialisme 5.Žižeks teologi? TEOLOGI – Mennesket i Det Gamle Testamente Hold 1003: 5 onsdage 17.15-19 (8/2-7/3) Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine Gudme, Københavns Universitet Forelæsningerne præsenterer forskel lige nedslag i Det Gamle Testamentes verdensopfattelse og de gammeltesta mentlige skrifter. Hvordan kom verden til at se ud, som den gør, og hvad er år sagen til menneskelivets grundvilkår? Hvad siger Det Gamle Testamente om kærlighed, ægteskab og sex? Hvem og hvad er Gud? Og hvordan er der i Døds riget? Forelæsningerne giver et indblik i Det Gamle Testamentes forestillings verden og mytologi og dets udsagn om menneskelivet og himlens og jordens indretning. Deltagerne bedes medbrin ge en oversættelse af Det Gamle Testamente. 1992-oversættelsen anbefales. 1. Gud 2.Skabelse 3. Det Gode Liv 4.Kærlighed 5.Død 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) City Campus City Campus TEOLOGI – Teologernes Dostojevskij Hold 1004: 5 fredage 14.15-16 (16/3-20/4) Ved cand.theol. Kristian Mejrup, Københavns Universitet Dostojevskij har været flittigt læst både i en protestantisk, katolsk og russisk-or todoks sammenhæng, men ikke ud fra samme vurdering af, hvad der gør den russiske forfatter aktuel for teologien. Nogle lægger vægt på Dostojevskij som profet, andre som en forfatter på højde med filosoffer som Nietzsche og Kierke gaard. Andre igen betoner, at Dostojev skij først og fremmest var russer. Udgangspunktet vil være tekster om Dostojevskij skrevet i en protestantisk, en katolsk og en russisk-ortodoks sam menhæng (af hhv. Eduard Thurneysen, Henri de Lubac & Romano Guardini og Leon Shestov). Der fokuseres også på den teologiske samtale, som opstår på tværs af konfessionelle skel gennem in teressen for Dostojevskij. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI – Det Gamle Testamente i den kristne Bibel Hold 1005: 5 tirsdage 14.15-16 (13/3-17/4) Ved ph.d.-stip. Frederik Poulsen I den ældste kirke blev jødedommens Bibel læst som Det Gamle Testamente, dvs. som forudsigelse og vidnesbyrd om Jesus Kristus. Siden oplysningstiden er denne del af Bibelen i højere grad blevet opfattet som kilder til den israelitiske/ jødiske religion, der er svært forenelige City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI – Håb, etik og teknologiske fremtidsdrømme Hold 1006: 5 torsdage 19.15-21 (12/4, 19/4, 26/4, 3/5, 10/5) Ved cand.theol. et exam.art. Jørgen Bo Christensen Ny teknologi giver løfter om forandrin ger til det bedre. Siden 2001 har udvik lingen af nanoteknologi, især den me dicinske, været et forskningsområde, hvor der internationalt er sket en vold som økonomisk satsning, og som der til offentligheden er blevet knyttet store løfter til. Ikke blot vil sygdomme og li delser kunne blive kureret; nanotek nologi rummer potentialet til at gøre mennesker mere end raske; mennesket vil blive klogere, leve længere og få for øget sine legemlige og mentale funk tioner. Det kaldes transhumanisme el ler posthumanisme. Det ser ud til, at Nietzsches drøm om et menneske, der ikke er svagt, teknologisk vil kunne gø res til virkelighed. Men er det etisk be tragtet værd at håbe på, at Nietzsches drøm går i opfyldelse? De fem forelæsninger vil give en etisk perspektivering af den medicinske na noteknologis bebudede forandringer af det menneskelige. 1. Hvad er nanoteknologi? Introdukti on og de etiske perspektiver 2.Fremtidsløfter. Risici og muligheder 3. Den medicinske udvikling af nano teknologi. Til hvem og for hvem? 4.Det forøgede menneske. Transhu manisme og det personlige ansvar 5.Det forvandlede menneske. Posthu manisme og de tiloversblevne Geels Kirkesal, Bredevej 52, Virum 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI – (U)synlighed i den protestantiske tradition Hold 1007: 5 tirsdage 17.15-19 (7/2-6/3) Ved forskningslektor, ph.d. Anna Vind, Københavns Universitet , prodekan, professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen, Københavns Universitet , postdoc., dr. theol. Martin Wangsgaard Jürgensen, Københavns Universitet og ph.d-stud. cand.theol. Karina Juhl Kande, Københavns Universitet Forholdet mellem synligt og usynligt er centralt i den teologiske tradition. I Det Gamle Testamente udstedes et klart for bud mod gudebilleder, som skal sam mentænkes med den måde, Gud ‘afbil des’ på i teksternes billedsprog. Også antropologien involverer synlighed og usynlighed i skellet mellem ydre og in dre menneske. Et skel, der ikke først og fremmest angår det legemlige og det mentale, men spændingen i menne skets tilværelse ved på en gang at være synder og retfærdig. Endelig ligger der i trosbegrebet en sondring mellem syn lighed og usynlighed, for hvordan ser den tro ud, der er “fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser” (Hebr 11,1)? Dilemmaet er, at en re ligion, som er helt synlig, er behersket af mennesket. Mens en religion, som er helt usynlig, enten er uvedkommende eller ligefrem destruktiv, fordi den ikke tilbyder noget, man kan forholde sig til. 1. Synlighed og usynlighed i Luthers teologi (AV) 2.Usynlighedens æstetik. Teologiske teorier om kunstneriske medier i den reformatoriske tradition (SRH) 3. Kan det hellige ses i kirkerummet? (MWJ) 4.Et usynligt legeme? Om kirken ifølge Martin Luther og i luthersk teologi (KBN) 5.Den (u)synlige kirke i Dietrich Bon hoeffers teologi (KJK) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI – Når Bibelen bliver genskrevet Hold 1008: 5 onsdage 19.15-21 (8/2-7/3) Ved professor, dr.theol. Mogens Müller, Københavns Universitet, ph.d.stud. Anne Vig Skoven, Københavns Universitet, postdoc, ph.d. Stefan Nordgaard, Københavns Universitet, postdoc, ph.d. Finn Damgaard, Københavns Universitet, studieleder, ph.d. Jesper Tang Nielsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Mogens Müller I den antikke jødedom, derunder Det Gamle Testamente selv, optræder der nyskrivninger af kendte historier, der viser en endog meget stor frihed til at ændre, udelade og tilføje på en måde, så både udgangspunkt og resultat kommer til at fremstå som fiktion. I fem forelæsninger vil der blive givet forskellige eksempler på denne gen re, som har fået betegnelsen “bibelske genskrivninger”. 1. Gamle historier i ny aftapning: Gen skrevet Bibel i den antikke jødedom (MM) 2.Paulus i Markus: Teologi som fortæl ling (SN) 3. Kristendommen ud af jødedommen: Lukasevangeliet som kritisk genskriv ning af Matthæusevangeliet (AVS) 4.Peter-skikkelsen i stadig nye udga ver (FD) 5.Apokryfe og gnostiske genskrivnin ger af evangelierne (JTN) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 91 FORELÆSNINGSRÆKKER med den senere kristendom. Det gør det vanskeligt at fastholde Det Gamle Testamente som en selvfølgelig del af den kristne Bibel. Forelæsningsrækken vil give en in troduktion til Bibelens to testamen ter og diskutere moderne forsøg på at fastholde Det Gamle Testamente som en kristen bog. Denne diskussi on vil omfatte et udblik til de nytesta mentlige forfatteres brug af Det Gamle Testamente og den nutidige brug af gammeltestamentlige læsninger ved folkekirkens gudstjenester. 1. Bibelens to testamenter 2.Gammeltestamentlig religion 3. Bibelsk teologi 4.Det Gamle Testamente som de nyte stamentlige forfatteres Bibel 5.De gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten 92 FORELÆSNINGSRÆKKER TEOLOGI – Jesus til tiden, hver tid sin Jesus Hold 1009: 5 torsdage 19.15-21 (15/3-19/4) Ved cand.theol. Dorte Fabrin Beltoft Den kritiske bibelforskning gjorde det muligt at adskille historiens Jesus fra kirkens Kristus. Resultatet er forskellige billeder af ham som et heroisk menne ske med moralske idealer, talsmand for fattige og undertrykte, en myte, en apo kalyptisk profet, der tog fejl, en politisk oprører, en religiøs healer osv. Allerede evangelierne rummer fire forskellige Jesus-billeder. Johannes-evangeliet skildrer Guds søn på jorden helt anderledes end den Jesus, vi ser i de synoptiske evangelier. Den johannæiske Jesus erklærer sin guddommelighed igennem hele for tællingen, medens Jesu sande identi tet i fx Markus-evangeliet er omgærdet af hemmelighed og fortielse. Evange lieforfatterne tegner billeder af Jesus, som svarer til deres menigheders vil kår og behov, derfor ændrer Jesus-figu ren sig alt efter, hvornår, hvorfor og til hvem, evangelierne er skrevet. Også nu tiden har sine billeder af Jesus. Hvordan er de nye og overraskende, og hvordan er de genkendelige? 1. Præsentation af Jesus-forskningen 2.Romantikkens og religionskritikkens Jesus 3. De synoptiske evangeliers Jesus 4.Jesus i Johannes-evangeliet 5.Nutidige Jesus-billeder City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI – Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer Hold 1010: 5 torsdage 15.15-17 (9/2-8/3) Ved ph.d, cand.theol. Iben Damgaard At bibelske figurer og motiver er på spil overalt i Kierkegaards forfatterskab er i sig selv ikke overraskende i betragtning af den rolle, som kristendommen spil ler i Kierkegaards eksistenstænkning. Det bemærkelsesværdige er, at Bibe len ikke bare skrives ind i Kierkegaards skrifter, men også konstant skrives om i form af nyskabende gendigtninger, hvor Kierkegaard eksperimenterer med “at lege fremmed” med de bibelske fi gurer. I gendigtningerne gennemspilles ek sistentielle muligheder af tro, håb og kærlighed såvel som fortvivlelse, tvivl og trods på måder, der kaster nyt lys på de kendte figurer og udfordrer læseren til selv at tage livtag med den bibelske tradition. Spørgsmålet er: hvordan og hvorfor gendigter Kierkegaard de bibel ske figurer? Forelæsningerne vil indkredse den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen i lyset af de aktuelle diskussioner af forholdet mel lem teologi og litteratur. 1. Kierkegaard og Bibelen 2.Abraham og Job 3. Lignelser om himlens fugle og mar kens liljer 4.Kristus, Peter, Judas og den barm hjertige samaritan 5.Kierkegaard i krydsfeltet mellem teologi og litteratur City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Religionsvidenskab RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale muslimer og politisk islam Hold 1002: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profe ten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger. Mange af de moderne bevægelser blandt muslimer har den ambition at genskabe den rene, oprindelige islam, andre ser jihad mod USA og vestlige lande som deres vigtigste formål. Nogle er rent lokale, andre har et globalt per spektiv, men samlet set har den islami stiske strømning sat sit stærke præg på islam i dag, såvel politisk som kulturelt. Islamisme, fundamentalisme, eks tremisme, radikalisme – betegnelserne er mange og ikke lette at holde fra hin anden. Forelæsningsrækken vil give en introduktion til politisk islam, dens mål og midler og de forskellige former, den antager i verden i dag. Dernæst vil den komme nærmere ind på en række af de mest betydningsfulde eksempler på is lamisme i verden i dag. 1. Politisk islam, et broget felt 2.Det Muslimske Broderskab og kon servativ wahhabisme 3. Fra koranskole-elever til Talibankrigere 4.Lokale og globale jihad-bevægelser 5.Hizb ut-Tahrir og drømme om kali fatet City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Sundhedsvidenskab SUNDHEDSVIDENSKAB – Knogleskørhed (osteoporose) Hold 1082: 5 tirsdage 17.15-19 (7/2-6/3) Ved overlæge, ph.d. Jens-Erik Beck Jensen, speciallæge, dr.med. Niklas Rye Jørgensen, afdelingslæge, ph.d. Trine Walther Jensen, overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup. Tilrettelæggelse: Jens-Erik Beck Jensen Knogleskørhed (osteoporose) er en syg dom, der rammer 40 ud af 100 kvin der og 15 ud af 100 mænd over 50-års alderen. Nedsat styrke af knoglevævet og knoglebrud lokaliseret til rygsøjlen Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Retsmedicin i Danmark Hold 1083: 5 onsdage 17.15-19 (14/3-18/4) Ved overlæge, ekstern lektor Steen Holger Hansen, Københavns Universitet, viceafdelingsleder, ph.d. Bo Simonsen, Københavns Universitet, retskemiker Lotte Ask Reitzel, Københavns Universitet, retsodontolog Laila Friis, Københavns Universitet, professor, ph.d. Niels Lynnerup, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Niels Lynnerup Retsmedicin er omgærdet med en vis mystik og defineres i Danmark af fem specialer. Retspatologiens væsentlige arbejdsredskab er obduktionen og den objektive undersøgelse af ofre eller ger ningsmænd – ofte suppleret med fin destedsundersøgelsen i forbindelse med mistænkelige dødsfald. Retsgenetik omfatter undersøgelser i straffe-, faderskabs- og familiesammenførings sager – overvejende med anvendelse af følsom dna-teknik. Retstoksikologien drejer sig om undersøgelser for narko og medicinindtagelse og -forgiftning, samt alkoholbestemmelse i trafiksager. Retstandlægelige undersøgelser foreta ges mest med henblik på identifikation, især ud fra de optegnelser alle tandlæ ger har af alle deres patienter. Retsantropologien bygger på anatomiske un dersøgelser af knogler, med henblik på identifikation af menneskerester. Se nest har vi også inddraget modellering af gangarter som led i opklaring af for brydelser. 1. Retspatologi (obduktioner, person undersøgelser) (SHH) 2.Retsgenetik (DNA) (BS) 3. Retstoxikologi (alkohol, forgiftninger, stoffer) (LAR) 4.Retsodontologi (tandlægelige opga ver) (LF) 5.Retsantropologi (identifikation) (NL) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Sundhedens grænseland: er vi på vej mod et nyt paradigme? Hold 1091: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Ved cand.mag., cand.pæd., ph.d.stip. Lasse Skovgaard, Københavns Universitet, dr.med. Henrik Isager, Københavns Universitet, cand.agro. Thomas Breinholt. Tilrettelægger: Lasse Skovgaard. Den medicinske videnskab har de sidste 150 år gennemgået en omfattende ud vikling og er i dag et højtspecialiseret, klinisk funderet fagområde. Sideløben de med denne udvikling er mængden af konkurrerende teorier og filosofier inden for sundhedsområdet vokset, og der eksisterer i dag et stort og usam menhængende marked af alternative sundhedstilbud – fra naturmedicin og akupunktur til healing og clairvoyance. De senere år har forskere og viden skabsfolk fra såvel den medicinske vi denskab som fysikvidenskaben, biologi en, kemien og filosofien formuleret nye teoretiske rammer, inden for hvilke de mange alternative sundhedsfilosofier kan forstås som udtryk for et nyt men neske- og verdenssyn – et nyt sund hedsparadigme. Begreber som kvan temekanik, systemteori, epigenetik og kaosteori er i spil. Hvordan opfattes mennesket og ver den ifølge disse nye teorier? Er der tale om et nyt sundhedsvidenskabeligt paradigme eller blot en række sund hedsfaglige uenigheder? Hvilke strøm ninger ses internationalt, og hvor står Danmark i den sammenhæng? Hvilke påstande er dokumenteret videnska beligt, og hvilke er løse hypoteser? Og hvordan skal vi i det hele taget under søge fup og fakta i sundhedens græn seland? 1. Interessen for nye sundhedsfiloso fier (LS) 2.Kritikken af den moderne medicins virkelighedsopfattelse (HI) 3. Tro, sundhed og placebo (LS) 4.Sjælens videnskab – hvad fortæller den nyeste forskning? (TB) 5.Er sundhedsvidenskaben på vej mod et nyt paradigme? (LS) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 93 FORELÆSNINGSRÆKKER og hofteregionen er kendetegnende for sygdommen. Forelæsningsrækken vil inddrage basale emner som opbyg ning af knoglevævet, calciumstofskiftet og knogleomsætning samt mere klini ske data med diagnostiske metoder og muligheder for behandling. Kendskab til calciumstofskiftet som medinddrager mavetarmkanalen, ny refunktionen og knoglevævet via vita min D, parathyroideahormon og cal citonin er fundamentalt for at forstå, hvorfor osteoporose opstår, og hvilke muligheder der er for behandling. Sær lig fokus vil blive rettet mod knogleom sætningen og de forskellige typer af knogleceller. Procedurer i udredning og diagno stik af osteoporose vil blive gennem gået, herunder DXA- og CT-skanning. Der vil blive fokuseret på den basale be handling med calcium, vitamin D, men også på de medikamentelle mulighe der, der hele tiden udvikler sig. Den ny este viden om D-vitamins mange for skellige effekter, ligesom de nyeste og kommende behandlinger med PTH, intravenøse bisfosfonater, RANKL anti stoffer Cathepsin K antagonister vil bli ve gennemgået. 1. Introduktion og osteoporosesyg dommens epidemiologi (JBJ) 2.Osteoporose på cellulært niveau. Knogleopbygning og -nedbrydning (NRJ) 3. Diagnostik og udredning af sekun dære årsager (TWJ) 4.Calcium og vitamin D (LH) 5.Medicinsk og ikke-medicinsk be handling af osteoporose (JBJ) Naturvidenskab 94 FORELÆSNINGSRÆKKER NATURVIDENSKAB – Nobelprismodtagerne 2011 Hold 1080: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3, 20/, 27/3, 10/4, 17/4) Ved lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet, professor Per Hedegaard, Københavns Universitet, professor Niels Kærgård, Københavns Universitet, lektor Morten Petersen, Københavns Universitet, lektor Erik Skyum Nielsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anja C. Andersen Nobelprisen er en hæderspris, der ud deles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til den nes testamentariske bestemmelse. Pri sen blev indstiftet i 1895 og uddelt før ste gang i 1901. Nobelprismodtagerne bliver udvalgt af Kungliga vetenskaps akademiens nobelkommitté inden for disciplinerne: fysik, kemi, fysiologi og medicin, økonomi og litteratur. I denne forelæsningsrække vil bag grunden og begrundelsen for årets no belpriser blive forelagt. 1. Årets Nobelpris i fysik (ACA) 2.Årets Nobelpris i kemi (PH) 3. Årets Nobelpris i økonomi (NK) 4.Årets Nobelpris i fysiologi og medicin (MP) 5.Årets Nobelpris i litteratur (ESN) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ASTRONOMI ASTRONOMI – Astronomi fra rummet Hold 1094: 5 mandage 19.15-21 (6/2, 27/2, 19/3, 16/4, 7/5) Ved postdoc Desiree D.M. Ferreira, DTU Space, lektor Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet, forskningslektor Thomas Greve, Dark Cosmology Centre, adjungeret professor Peter Jakobsen, Dark Cosmology Centre, Afdelingsleder for Astrofysik Allan Hornstrup, DTU Space. Tilrettelægger: Michael Quaade/ Astronomisk Selskab ASTRONOMI – Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program Hold 1079: 3 mandage 18.15-20 (12/3-26/3) Ved emeritus NASA Mariann Albjerg Muligheden for at foretage astronomi ske observationer fra satellitter har be tydet et stort fremskridt for vores for ståelse af universet, fordi satellitterne kan observere de former for stråling, som Jordens atmosfære ikke slipper igennem til de jordbaserede teleskoper. Stråling med høj energi – ultraviolet, røntgen og gammastråling – stoppes helt af atmosfæren. Stråling med lav energi – fx infrarød og mikrobølgestrå ling – slippes kun til en vis grad igen nem atmosfæren, mens synligt lys og radiostråling passerer stort set uhin dret ned til jordoverfladen. For astronomerne er der masser af information at hente ved at studere optagelser af de forskellige slags strå ling, der kommer fra det samme objekt, idet det typisk er forskellige fysiske me kanismer, der er årsag til de forskellige typer stråling. I denne foredragsrække vil førende forskere fortælle om den nyeste igang værende forskning, der udføres med forskellige typer af rumteleskoper. 1. Røntgen observatorierne Chandra og XMM (DDMF) 2.Kepler: store nyheder på basis af små variationer (HK) 3. Herschel: universets varmefølsom me øje (TG) 4.Tidsmaskiner i Rummet: Hubble og James Webb Rumteleskoperne (PJ) 5.NuSTAR: astronomernes skarpe rønt genblik (AH) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) The Space Shuttle was the funda mental technological challenge for NASA. A space craft that launched like a rocket and landed back on Earth on a runway, like an airplane. For more than 30 years the Space Shuttle program was the focus of the US manned space flight. The Shuttle provided a manned platform for Earth and Space explo ration as well as micro gravity experi ments including studies of the effect on humans in a space environment. The NASA Space Shuttle carried all the major parts for the construction of the International Space Station (ISS) into space. It was the ultimate challenge of international cooperation and in the same time a dream job. Tycho Brahe Planetariet, Gl. Kongevej 10, 1610 Kbh. V 270 kr. FYSIK BIOLOGI – Biosemiotik Hold 1084: 5 mandage 16.15-18 (13/2-12/3) Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet, fhv. lektor Morten Skriver, lektor, ph.d. Claus Emmeche, Københavns Universitet, professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. Tilrettelægger: Jesper Hoffmeyer Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs. via tegn, der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken – videnska ben om tegn – bør derfor være et cen tralt redskab for biologi og lægeviden skab. Også kroppens indre processer styres af tegnprocesser. Nervecellerne i det voksende foster føler sig frem til de muskelceller, der skal kobles på nerve nettet, og hiv-virusen gemmer sig for immunforsvaret ved hele tiden at ‘skif te uniform’ rent molekylært. I biosemiotikken integreres studiet af livets mangfoldige processer under tegnets synsvinkel. I denne optik ophø rer mennesket med at være et fremme delement i naturen. Længe før menne sket dukkede op, vrimlede naturen med det, vores liv er fyldt af: tegn og betyd ninger. I fem forelæsninger skal vi se på, hvad der rører sig i denne nye tilgang til bio logi samt kaste særligt lys på udvalgte aspekter: evolution, kunst, tegn, biologi og fremvæksten af en psykisk krop. 1. Biosemiotik – hvad er det? (JH) 2.Blomsterne synger. Biosemiotik i kunstens perspektiv (MS) 3. Biosemiotik og biologi – om begge dele som videnskab (CE) 4.Typer af tegn i biosemiotikken (FS) 5.Evolution: Da kroppen blev psykisk (JH) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 4.Epigenetik – hvorledes et og samme genom leder til forskellig opførsel (KS) 5.Physicist’s perspective on inflamma tion and aging (AT) Nørre Campus FYSIK – Livets kompleksitet Hold 1077: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved professor Mogens H. Jensen, Københavns Universitet, lektor Joachim Mathiesen, Københavns Universitet, lektor Namiko Mitarai, Københavns Universitet, professor Kim Sneppen, Københavns Universitet og lektor Ala Trusina, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joachim Mathiesen Biofysik er et grænsebrydende forsk ningsområde mellem fysik og biolo gi. Ved at bruge fysikkens principper og metoder kan man udforske den le vende natur og biologiske fænomener. I Center for Models of Life, CMOL, ved Niels Bohr Instituttet udvikler vi mo deller af sammenhænge i levende sy stemer, fra gen- og protein-netværk i levende celler til selvorganiseringen af samspillet mellem celler og individer på en større skala. Fælles for en række systemer er de komplekse netværk der som et underliggende skelet etablerer samspillet og kanaliserer informations udvekslingen i systemet. I denne forelæsningsrække præsen teres moderne problemstillinger inden for biofysikken, hvor temaer som epi genetik, aldring, trafikpropper og kom munikationsmønstre i sociale medier berøres. Bemærk at to af forelæsnin gerne vil være på engelsk. 1. Kompleksitet af natur og liv (MHJ) 2.Kommunikationsmønstre i sociale medier og organisationer (JM) 3. Life with interaction – more is diffe rent (NM) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FYSIK – På opdagelse i partiklernes verden Hold 1097: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) Ved ph.d-stud. Morten Dam Jørgensen, ph.d-stud. Kristian Anders Gregersen, ph.d.-stud. Simon Johann Franz Heisterkamp, ph.d-stud. Ask Emil Løvhscall-Jensen, og ph.d-stud. Alexander Colliander Hansen I disse år skrives der historie ved ver dens største fysikforsøg – Large Hadron Collider – ved CERN, det europæiske center for partikelfysik. Hver måned bli ver vores opfattelse af verden på mind ste skala afprøvet grundigere end no gensinde før, og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoris holdbar hed. I forelæsningsrækken ser vi på alle de nye resultater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der venter for ude: Hvordan virker verdens største fy sikforsøg – Large Hadron Collider? Hvor er Higgs-partiklen – er vi langt fra at finde den? Passer vores teori stadig? Supersymmetri er en ny teori, som kan afløse Standard-modellen. Hvor dan leder vi efter supersymmetri ved LHC? Et væld af nye ideer og eksotiske teorier er opstået for at give svar på nogle af problemerne med vores teori. Har vi fundet tegn på noget nyt? LHCacceleratoren giver os en unik mulig hed for at genskabe tilstanden i univer set umiddelbart efter dets skabelse – et såkaldt mini big bang. 1. Partikelfysikkens verdensbillede (MDJ) 2.Holder Partikelfysikkens Standardmodel? (KAG) 3. Er vores verden i virkeligheden Su per-symmetrisk? (SJFH) 4.Venter der en helt ny opdagelse for ude? (AELJ) 5.Hvad kan LHC lære os om Big Bang – urbraget? (ACH) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 95 FORELÆSNINGSRÆKKER BIOLOGI GEOLOGI GEOLOGI – Danmarks kyster: kampen mellem land og hav før og nu Hold 1078: 5 torsdage 17.15-19 (1/3-29/3) Ved professor, dr.scient. Johannes Krüger I sommeren 2011 kunne man følge tvserien Danmark – kyst til kyst, hvor en række værter tog seerne med på en rej se langs Danmarks kyster og fortalte om biologien, historiske begivenheder og kulturgeografien i landet langs van det. Men tv-seriens titel inviterer også til den spændende fortælling om ky sten som naturgeografisk fænomen og geologisk naturperle. Der tages udgangspunkt i kystens historie, hvorledes samspillet mellem klima og geologiske kræfter har æn dret på land og hav i Jordens drivhus tider og frysehustider, og hvorledes 96 Danmark efter sidste istid efterhånden fik det omrids, som vi kender i dag. Der redegøres for, hvorledes vind, bølger, havstrømme og vandstandsændringer flytter rundt på kystzonens materialer og former de forskellige kysttyper. Afslutningsvis diskuteres årsager til klimaændringer, og der stilles spørgs mål ved, om vi kan gøre noget ved nu tidens kystproblemer. 1. Kystens historie – et samspil mellem klima og geologiske kræfter 2.De kystformende kræfter – bølger, havstrømme og vandstandsændrin ger 3. Danske kysttyper – skabt i et enestå ende krydsfelt 4.Kystklitter og de store sandflugts perioder 5.Klimaændringer og kystproblemer i dag – kan vi ændre på udviklingen? Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FORELÆSNINGSRÆKKER Samfundsvidenskab – Danish Society Tilrettelægger: rektor, dr.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København These lectures deal with the overall structure of D anish Society. The course is intended for both newly-arrived cit izens and for those who have lived in Denmark for a number of years, or perhaps have been born and have grown up in Denmark. The course consists of 6 two-hour sessions in which different lecturers present Denmark, seen from their social scientific perspectives. The aim of the course is to give the participants an introduction to the Danish State and its way of func tioning with the aid of several scientific disciplines. The program is as follows: A historical/anthropological presentation of Danish culture Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of Copenhagen Alexandra Ryborg MSc Anthropology The Danish Monarchy is one of the oldest in the world and Danish history is both bloody and fascinating. First, a short presentation will be given of important historical events and a framework will be established to explain Danish Society, followed by an anthropologi cal analysis of how history has influenced Danish eve ryday life and culture, and how it has made the Danes into the “strange” people they are, living most of their social lives indoors, enjoying getting together with friends and family, and preferring to start two associ ations where everyone agrees, rather than one where there is some disagreement. The Danish economy Professor Niels Kærgård, Dr. Polit., University of Copenhagen Denmark is a welfare state with a high social safety net, many free public benefits and therefore high taxes. This will be described, and it will be discussed whether this structure is compatible with a globalised economy with the free movement of goods, capital and labour. The balance of power in Denmark from a political scientific point of view External lecturer Anders Peter Hansen, PhD, University of Copenhagen With an analysis of the power structure in Denmark as a point of departure it will be discussed how politi cal control and the involvement of citizens takes place in Denmark. The relations between the citizen and the State will be focussed on. Similarly, an analysis of the power structure in an “everyday State”, which to a greater degree interact with the citizen’s life, will be considered in relation to democracy. The Danish Constitution Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law) The Danish Constitution establishes the framework for power-sharing between the Legislative, Judicial and Executive powers and the self government of the local authorities. It also contains the rules regard ing elections to Parliament and legislative procedure. Freedom of rights, such as for example, the freedom of speech, the sanctity of property and the freedom of as sembly will also be dealt with. A demographic presentation of the Danish population Professor Poul Christian Matthiessen, Dr.Polit. The Danish population is characterised by a high aver age life expectancy and a birth rate which is too low to support the size of the population in the long term. At the same time, the percentage of elderly in the popula tion will increase considerably in the coming decades. Furthermore, since the 1960s, Denmark has become a nation accepting immigrants. In the lecture, the back ground to this situation and its consequences for the Danish society, will be elaborated on. The Danish Labour Market Head of Institute Carsten Strøby Jensen DSc Doctor in Sociology The Danish Labour Market is highly unionised and regulated via agreements between the labour market parties rather than via legislation. Moreover, the la bour market is characterised by high unemployment benefits and short notice given when terminating em ployment: the so-called flexicurity model. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) 97 Linjestudier Hold 1016: 6 tirsdage 17.15-19 – (20/3-1/5) Samfundsvidenskab Antropologi og etnografi 98 FORELÆSNINGSRÆKKER ANTROPOLOGI – Ind i fortællingernes verden Hold 1101: 5 onsdage 17.15-19 (15/2-14/3) Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek og mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek Fortællinger har til alle tider kunnet føre både fortælleren og tilhørerne ad stier til fantasiens verden såvel som til eftertænksomhedens rum og genken delsens eller erkendelsens glæde og forbløffelse. Forelæsningsrækken belyser fortæl lingernes varierede verdener, som de kommer til udtryk i store og små histo rier, sang, dans og billeder. Vi kaster et blik tilbage på 1800-tallets store ind samlinger af sagn, eventyr og viser, som førte til oprettelsen af Dansk Folkemin desamling i 1904. Dernæst ser vi på, hvad der er op og ned, ret og vrang og for og bag, når ver den vendes på hovedet i kalkmalerier, viser og andre fortællinger fra middel alder og renæssance. Vi skal også høre om Evald Tang Kristensens optegnelser af sagn, viser og eventyr, som rummer en unik mulighed for at komme tæt tere på de ellers anonyme mennesker, som fortalte dem. Hvad sker der, når visens fortællinger får magt over melodi og rytme? Hoved personerne er her traditionelle sange re og deres ‘fortællende sangudtryk’. Vi afslutter med nutidens fortællere som genopliver en fortælletradition, som de mener, er forsvundet. Når fortællingen lykkes, slipper fortællere og tilhørere hverdagens bekymringer og tanker og rejser sammen på en fantasirejse ind i fortællingens frirum. 1. Introduktion til fortællingernes ver den og rundvisning i Dansk Folke mindesamling (LA) 2.Den bagvendte vise og den omvend te virkelighed (LHH) 3. Indblik i fortællernes livssyn i 1800-tallet (LA) 4.Sang og dans som fortælling (LHH) 5.Fortælling som frirum i nutiden (LA) Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K 450 kr. JURA JURA – Grundlæggende miljøret Hold 1081: 5 onsdage 19.15-21 (14/3-18/4) Ved professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet Medierne bringer løbende nye histori er om, at miljøreglerne svigter. Den ene dag er det landbruget, som ifølge me dierne overtræder EU’s krav til beskyt telse af natur og vandmiljø. Den næste dag er det klimaet og den danske udledning af drivhusgasser, og dagen efter er det en gammel jordfor urening eller luftens indhold af farlige stoffer, som får en tur gennem medie møllen. Samtidig flyder det med be greber som Natura 2000, vandplaner, eutrofiering, emissionskvoter og kemi ske betegnelser, som de færreste ved, hvad betyder. 1. Hvori består de danske problemer med at opfylde EU’s krav til naturbe skyttelse? 2.Hvad handler vandplanerne om, og hvilke konsekvenser har de? 3. Borgernes klage og søgsmålsad gang. Har borgerne krav på ren luft? 4.Hvem er ansvarlig for forurenede ejendomme, og hvad betyder forure ner-betaler princippet? 5.Kan handel med forureningskvoter løse klimaproblemerne, eller er det varm luft? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) UDDANNELSESVIDENSKAB UDDANNELSESVIDENSKAB – Aktuelle temaer i nutidens pædagogiskpsykologiske forskning og praksis Hold 1011: 5 tirsdage 17.15-19 (7/2-6/3) Ved lektor, cand.mag. Gerd Christensen, Københavns Universitet, lektor, cand.psyk., ph.d. Frans Ørsted Andersen, MA Jette Kantsø, cand.psyk. Anne Linder og lektor, cand.psyk. Jørgen Lyhne. Tilrettelægger: Gerd Christensen Forelæsningerne introducerer til en række aktuelle temaer inden for den pædagogisk-psykologiske forskning og praksis, baseret på den aktuelle debat i de nyeste numre af tidsskriftet Kog nition & Pædagogik. Tidsskriftet retter sig imod forskere, undervisere og prak tikere (samt almindeligt interesserede) inden for pædagogik og psykologi samt pædagogisk psykologi. Underviserne er skribenter på de respektive temanum re og vil således introducere til emne feltet i en diskussion af forfatterens egne bidrag om emnet. Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ØKONOMI ØKONOMI – Ud af den økonomiske krise, og hvad så? Hold 1074: 5 mandage 17.15-19 (27/2-26/3) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh, Københavns Universitet Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud for det danske samfund, økonomiskpolitisk, både på kort og på langt sigt? Udgangspunktet er spørgsmålet om, hvordan man skal vurdere et samfunds succes. Kan man opstille klare kriterier for, hvad der kan betragtes som et suc cessamfund og i givet fald, hvilke krite rier drejer det sig om? Dernæst analyseres fire problem kredse, som vil være helt centrale i fremtiden. Hvor bevæger Danmark sig hen set i et europæisk perspektiv? Vil Danmark fortsat være en nationalstat, eller vil Danmark udvikle sig til en EUprovins? Hvad forstår man ved et mul tikulturelt samfund? For øjeblikket er det danske samfund skævvredet, hvor den offentlige sektor er for stor og den private sektor for lil le. Hvilke muligheder har vi for at rette op på denne skævhed? Danmark befin der sig i en verden, der økonomisk set er under hastig ændring. Hvad er Dan marks muligheder i denne verden? 1. Hvordan vurderer man et samfunds succes? 2.Danmark: Nationalstat eller EUprovins 3. Er eller bliver Danmark et multikul turelt samfund? 4.Den offentlige sektor over for den private sektor 5.Danmark i en globaliseret verden City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ØKONOMI – Vækst: Hvorfor/hvorfor ikke? Hold 1075: 7 onsdage 17.15-19 (14/3-2/5) Ved cand.scient. Lars Josephsen, Københavns Universitet, professor Jesper Jespersen, Københavns Universitet, Ole Fogh Kirkeby, Københavns Universitet, professor Niels Kærgård, Københavns Universitet, lektor Peter Abrahamson, Københavns Universitet, Inge Røpke, Sten Folke. Tilrettelæggere: Lars Josephsen og Jesper Jespersen “Vækst er nødvendig for opretholdelse af velfærdsamfundet.” “Klima- og mil jøproblemer kan direkte henføres til den fortsatte økonomiske vækst.” Så danne påstande fremføres i samfunds debatten som knæsatte kendsgernin ger, der knap nok behøver nærmere diskussion. Forelæsningsrækken stiller skarpt på begrebet vækst, der sættes ind i en bred samfundsmæssig forstå elsesramme. Emnet behandles fra adskillige fag lige vinkler, og det søges bl.a. afklaret, hvordan forskellige anvendelser af be grebet vækst er opstået og har foran dret sig gennem tiden, hvordan for skellige idéer om vækstens rolle og betydning lever side om side, og hvad det indebærer, at vækst ofte anvendes synonymt med begreber som frem skridt og udvikling. Forelæsningerne ser nærmere på, hvordan man definerer vækst. Der fin des flere forskellige mål for væksten, men hvad dækker de egentlig over, og er vækst og udvikling identiske begre ber? Vi ser også på, hvilken betydning samfundets økonomiske situation har for indholdet af vækstdebatten, og om den vækst, der sættes som politisk mål i postindustrielle samfund, er af samme art som den vækst som efterstræbes i lavindkomstlande. Har høj vækst altid positiv betydning? Kan vækst løse den globale finansielle og økonomiske kri se, der har rådet siden 2008, og hvilken rolle spiller den fortsatte befolknings tilvækst? 1. Hvad er vækst? Begrebets opståen og brug i samfundsdebatten Filosofiske / idéhistoriske perspektiver (OFK) 2.Økonomisk vækst – fra Adam Smith til Keynes Økonomisk-historiske perspektiver (NK) 3. Nogle vækstkritiske økonomer: Schu macher, Daly, Jackson og Stiglitz Øko nomiske perspektiver (JJ) 4.Vækst, social kvalitet og sammen hængskraft Sociologiske perspektiver (PA) 5.Vækst og forbrug Forbrugerøkonomiske perspektiver (IR) 6.Vækst, udvikling eller begge dele? Udviklings- og fordelingspolitiske per spektiver (SF) 7. Bæredygtig vækst? Globale økologiske perspektiver (LJ) City Campus 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) 99 FORELÆSNINGSRÆKKER Temaerne diskuterer, hvordan vi kan forstå aktuelle pædagogiske tiltag i ly set af forholdet mellem kontrol og fri hed samt de måder, hvorpå vi kan for stå den menneskelige kognition og læring i sammenhæng med evolutio nen. Dertil kommer diskussioner af ak tuelle pædagogiske ‘trends’ herunder LP-modellen, ICDP-programmet, aner kendende pædagogik, AI og Cooperati ve Learning. Endelig diskuteres de må der, hvorpå positiv psykologi og AKT kan anvendes i praktikerens hverdag. Der vil være mulighed for at købe relevante numre af Kognition og Pædagogik. 1. Frihed og kontrol i pædagogisk-psy kologisk belysning (GC) 2.Evolution, kognition og læring (JL) 3. Pædagogiske ‘trends’ (FØA) 4.Positiv psykologi (AL) 5.AKT og inklusion – hvordan udvikler vi skolen, så den passer til eleverne? (JK) Filosofi 100 FORELÆSNINGSRÆKKER fILOSOFI – Fem store opgør i europæisk idéhistorie Hold 1012: 5 mandage 19.15-21 (6/2-5/3) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Europas historie er karakteriseret af store idemæssige opgør. Hver tids kon flikt føres med sine udtryksformer og argumenter. Et centralt punkt drejer sig om den frie vilje: I hvilken forstand er mennesket frit til at realisere sine forsætter? Er der begrænsninger for menneskets muligheder for at gøre godt? Og skyldes det umoral? Eller lig ger fejlen i manglende sammenfald mellem den enkeltes og fællesskabets interesser? De første debatter har et religiøst ud gangspunkt, men de bliver med tiden mere sekulære og med klare moralske og samfundsmæssige konsekvenser. Forelæsningerne vil analysere disse åndskampe, og hvordan begge parter i striden har deres dybe filosofiske argu menter. Samtidig fremstår en kontinui tet i forskellene, og op gennem tiden kan der konstateres forbavsende slægt skab i modsætningerne fra oldtiden til i dag. Jargonen og anledningen er for skellig, men uenighederne afslører alli gevel mange ligheder. 1. Augustin vs. Pelagius 2.Aquinas vs. Ockham 3. Luther vs. Erasmus 4.Pascal. vs. jesuitterne 5.Hegel vs. Søren Kierkegaard City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Fra menneske til overmenneske? Nietzsches filosofi mellem fakta og myte Hold 1013: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Friedrich Nietzsches (1844 -1900) filoso fi er en af filosofihistoriens dybsindig ste tolkninger af videnskab, religion og tænkning. Men Nietzsche er også en af de mest misforståede filosoffer. Hans idéer om “viljen til magt” og “overmen nesket” blev forfalsket af hans søster og misbrugt i Hitlers nazistiske ideo logi. Og Nietzsches ensomme vandrer liv, hans digteriske stil og udbruddet af hans sindssygdom i 1889 har kun bidra get til mytedannelserne. Nietzsche tager afsæt i en sønder lemmende kritik af kristendommen og den platoniske metafysik som han mener, har opbygget en illusion om en hinsidig “sand verden”. Nietzsche blot lægger denne metafysik som en nihi listisk “vilje til intet”, der nødvendigvis vil føre til en opløsning af de øverste værdier: “Gud” og “sandhed”. Denne er faring af “Guds død” er omdrejnings punkt for Nietzsches idé om “overmen nesket” og “viljen til magt”. Over for det livsforsagende, kristne menneske sæt tes det livsbekræftende og værdiska bende overmenneske. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Jean-Jacques Rousseau (1712-78). Festforelæsninger i anledning af 300-året for hans fødsel Hold 1014: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Ved cand.mag. Ulrik Crone Rousseau er en enestående figur i den politiske filosofis historie. Med patos og satirisk humor revolutionerede han vores forståelse af mennesket gennem sit forfatterskab, der spænder fra filo sofiske afhandlinger til kærlighedsro maner. På trods af sin paradoksale og utopiske karakter fremstår hans filosofi som et af de mest gennemtænkte og konsekvente forsøg på at forklare, hvem vi er, og hvorfor vi er blevet sådan. I en tid, hvor oplysning, kunst og videnska beligt og politisk fremskridt indvars lede den moderne verden, stillede han spørgsmålstegn ved moderniteten og hele oplysningsprojektet: Hvad gavn har vi af vækst, velstand og viden, hvis prisen er et ulykkeligt liv? I lyset af det spørgsmål tog han det ene ledige standpunkt efter det andet og søgte derigennem at afsløre menne skelivets paradoksale karakter. Hans in sisteren på frihed og følelser som men neskets adelsmærker formede hans politiske tænkning og hans epokegø rende tanker om barndommen og op dragelsen. 1. Liv og Bekendelser: Civilisation som barbari 2.Naturmennesket og den utopiske frihed 3. Samfundskontrakten: Frihed som demokratisk borger 4.At frembringe et menneske: Emile og opdragelsen 5.Den romantiske løsning som spad serende drøm Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Det moderne menneskes vilkår Hold 1015: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.soc. Morten Ditlevsen, Københavns Universitet I oplysningstiden opstod der en idé om, at udviklingen af materiel rigdom, mo derne kultur og moderne samfunds institutioner ville muliggøre, at men nesker kunne blive frie og lykkelige. Fremskridtsoptimismen blev gevaldigt skuffet i det 19. århundrede, og den moderne krisebevidsthed blev nu mar kant artikuleret i sociologi, i filosofi, i den moderne kunst og i psykoanaly sen. Marx talte om kapitalismens sam fundsudviklende kraft, der samtidig har enorme menneskelige omkostnin ger. Nietzsche talte om modernitetens nivellerende og livsfornægtende kultur, og Freuds erkendelser drejer sig om, at mennesker aldrig kan nå frem til en fuldstændig viden om, eller forståelse af, deres egne ønsker, drømme, tanker og handlinger. I bestræbelsen på at begribe det 20. århundredes samfundsmæssige og kul turelle katastrofer måtte Adorno over tage tankegange hos Marx, Nietzsche og Freud. Endelig har Foucault talt om moderne menneskers ufrihed som nor maliserende og disciplinerende. Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) for eksempel Whistler, Carriére, FantinLatour, Gauguin og Khnopff. I forelæsningsrækken vil denne pla cering af Hammershøi i det europæi ske blive uddybet ligesom den særlige karakter i hans værker vil blive søgt ind kredset. Udstillingens kurator, Kasper Monrad, introducerer til Hammershøi og hans samtid, mens medkurator An nette Rosenvold Hvidt slutter af med en analyse af nærværet og sanseligheden i Hammershøis billeder. I de tre mellem liggende foredrag analyseres og disku teres Hammershøis stilling i den euro pæiske kunsthistorie, hans reception af forskellige strømninger og hans særli ge placering i tidens kunstneriske felt. 1. Hammershøi og hans samtidige (KM) 2.Om Hammershøi og hjemløsheden (PNL) 3. Hammershøis forvaltning af tradi tionen/klassicismen (JT) 4.Hammershøi og impressionisme (ABD) 5.Hammershøi og intimismen (ARH) Statens Museum for Kunst 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Kunsthistorie KUNSTHISTORIE – Hammershøi og Europa Hold 1092: 5 onsdage 17.15-19 (29/2, 14/3, 28/3, 11/4, 25/4) Ved dr.phil. Kasper Monrad, ph.d. Peter Nørgaard Larsen, lektor, mag.art. Jens Toft, cand.mag. Anne-Mette Birkvad Deleuran, mag.art. Annette Rosenvold Hvidt. Tilrettelægger: Lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er ofte blevet betegnet som en isoleret kunstner, en ener i dansk og europæ isk sammenhæng. Udstillingen ‘Ham mershøi & Europa’ på Statens Museum for Kunst bryder med denne tradition og sætter Hammershøi og hans værker i dialog med samtidige kunstnere som KUNSTHISTORIE – Europæiske nedslag i kunsthistoriske sammenhænge Hold 1093: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet, ph.d. Markus Bogisch, ph.d.-stip. Karen Wetsphal Eriksen, ph.d.-stip. Ann-Sofie Nielsen Gremaud, postdoc-stip. Britta Tøndborg, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Søren Kaspersen Europas stilling som kontinent og for ståelsen af europæisk kultur og iden titet har med den tiltagende globali sering været under stærk ombrydning i flere årtier. Centrale post-moderni stiske og post-koloniale tænkninger har kastet et kritisk lys over europæisk selvforståelse samtidig med, at der har fundet en europæisk integration sted med EU som drivkraft. I denne integra tionsproces understreges den kulturel le mangfoldighed i Europa ofte, og man kan spørge, om der er et fælles grund lag, der gør det rimeligt at tale om en særlig vesteuropæisk kultur, og hvor dan aktiveringen af en sådan måtte fungere i globaliseringsprocessen, po sitivt eller negativt. Forelæsningerne peger dels mod et fælles grundlag, dels på Europa ude fra, på den stadige udveksling med andre kulturer, på modsætninger og brud i identitetsforståelsen. Disse spørgsmål søges forankret og diskuteret i relati on til det kunstneriske formsprog og til den europæiske kunstscene, der tidligt fostrer museet som institution. 1. Kunsthistorie og antropologi. Faser af europæisk identitet (SK) 2.Udvidede horisonter. Europa og Ori enten i Josef Strzygowskis perspek tiv (MB) 3. Europas nordlige periferi: Identifika tion, andethed og postkolonial per spektiver (ANG) 4.Fred eller frihed? Europa og ‘billed krigen’ (KWE) 5.Kunstmuseum Europa? (BT) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KUNSTHISTORIE – Dronningen og kunsten Hold 1090: 5 torsdage 10.30-12.15 (1/3-29/3) Ved museumsinspektør Andrea Rygg Karberg, ARKEN, mag.art. Steffen Heiberg, kurator, mag.art. Elisabeth Buchwald, cand.mag. Jens Andersen, Københavns Universitet, cand.mag. Thyge Chr. Fønss. Tilrettelægger: Andrea Rygg Karberg Vores Dronning er ikke blot Danmarks mest portrætterede monark i de sene ste århundreder, men har også taget penslen i egen hånd. Kunst og kultur er en vigtig sammenhængskraft i sam fundet, og i løbet af forelæsningsræk 101 FORELÆSNINGSRÆKKER 1. Marx 2.Nietzsche 3. Freud 4.Adorno 5.Foucault ken undersøger vi betydningen af, at Danmarks statsoverhoved viser disse områder stor interesse. Vi fordyber os i forskellige facetter af Dronningens kunst, idet en række spe cialister beretter og diskuterer ud fra historiske, kunsthistoriske, litterære, biografiske og kuratoriske perspektiver. Forelæsningerne finder sted på AR KEN, der hele foråret viser en stor ud stilling med ca. 100 af Dronningens akrylmalerier, akvareller og découpa ger i forbindelse med Dronningens 40års regentjubilæum. Kursisterne har hver gang gratis adgang til museet og udstillingen. Det er således muligt at nærstudere Dronningens drømmende akvareller, imaginære landskaber og ka lejdoskopiske découpager, der bevæger sig i et eventyrlignende univers, hvor farligheden til stadighed lurer under overfladen. 1. Introduktion til arkens udstilling af Dronningens kunst (ARK) 2.Kunst og kongehus historisk set (SH) 3. Dronningen som billedkunstner (EB) 4.Dronningen som sprogkunstner (JA) 5.Portrætter af en dronning (TCF) Arken Museum for Moderne Kunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj 700 kr. (rabatpris: 650 kr.) 102 FORELÆSNINGSRÆKKER KUNSTHISTORIE – Japans porcelænshistorie Hold 1095: 5 onsdage 17.15-19 (14/3-18/4) Ved studieadjunkt, cand.mag. Keiko Takanabe, Københavns Universitet Forelæsningsrækken følger Japans porcelænshistorie, der startede først i 1600-tallet, blot 100 år før Europas. Porcelænseksporten blev iværksat af hollænderne, og japansk porcelæn ud øvede en stor indflydelse på verdens porcelæn. Eksportens blomstringstid var forholdsvis kort, og siden blev porce læn mest fremstillet til hjemmemarke det. Derudover var der også porcelæn, der i al hemmelighed blev fremstillet til shogunen. Midt i 1800-tallet blev eksporten genoptaget, og japansk porcelæn hø stede beundring på Verdensudstillin gerne. Den nutidige porcelænsfrem stilling er også vital, men ret ukendt uden for Japan. Udviklingshistorien gennemgås med billeder, og der infor meres om japanske porcelænsgenstan de på Københavns museer. 1. Starten på porcelænsfremstillingen og den tidlige eksport 2.Japansk porcelæns globale indfly delse 3. Porcelænseksporten i den præmo derne periode 4.Japans porcelæn og verdensudstil lingerne 5.Japansk porcelæn i dag City Campus This Way på KØS Museum for kunst i det offentlige rum en stor succes, og museet følger nu op med en inspire rende forelæsningsrække. Gadekun sten sprænger de fleste rammer – både lovgivningens og kunstens. Derfor er street art en omdiskuteret udtryks form, der ofte ligger på kant med lo ven. Men street art spænder også over en mangfoldighed af udtryksformer, og dens hensigt er at frigøre byens rum – hvad enten det er til underfundig sa tire, harmdirrende opråb eller kreative idéer. Forelæsningsrækken giver indblik i gadekunstens mange inspirerende strategier, teknikker og udtryksformer. 1. Introduktion: Hvad er Street Art? 2.Udstillingsbesøg: Husk Mit Navn og satiren på muren 3. Hjemlige sysler på barrikaderne 4.Mønsterbrydere og byrummet som politisk slagmark 5.Poesi, leg, natur og spontanitet KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum, 4600 Køge 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KUNSTHISTORIE – Gadekunst Hold 1098: 5 onsdage 17.15-19 (29/2-28/3) Ved cand.mag. Louise Trier I dag er gadekunsten populær som al drig før. Den pibler frem af asfalten og murene. Den er der, når du mindst for venter det: Om det er kunstfærdige teg ninger, lysprojektioner, eller en strikket lygtepæl. Og efterhånden er den krea tive og omdiskuterede kunstretning også ved at slå igennem uden for ho vedstaden. I 2011 var street art-udstillingen Walk Musik, film og teater MUSIKVIDENSKAB MUSIKVIDENSKAB – “Lyden af maleri.” I krydsfeltet mellem musik og billedkunst Hold 1069: 5 torsdage 19.15-21 (9/2-8/3) Ved cand.mag. Christine Marstrand, MFA Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Satire og sort humor hos Bob Dylan i tresserne Hold 1070: 5 torsdage 19.15-21 (15/3-19/4) Ved cand.mag. Christoffer Henneberg Efter mordet på Kennedy, raceurolig hederne og krigen i Vietnam bliver Bob Dylan i stigende grad politisk desillusi oneret og mister troen på, at protesten overhovedet kan gøre nogen kvalitativ forskel, så længe den finder sted inden for samfundet, som derved er i stand til at inddæmme og absorbere den. I stedet må protesten tage sit udgangs punkt uden for samfundet og formu lere sig som det, den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse kalder “Den Store Vægring,” og det vil i Dylans til fælde sige som satire og sort humor. Satiren har for så vidt været til stede hos Dylan fra begyndelsen, men fra nu af bliver den mere alvorlig i takt med, at den bliver mere omfattende: Hvor den før rettede sig mod bestemte grup per i samfundet, retter den sig her mod selve systemet, altså det man inden for tressernes modkultur kaldte “The Establishment”, og som Dylan i løbet af perioden konstruerer flere allegorier over: “Maggies Farm”, “The Insanity Fac tory” og “Desolation Row”. 1. Rockmusik og salmesang. En teolo gisk læsning af C.V. Jørgensens tek ster (AK) 2.Musik og kirkemusik. En komponist har ordet (MB) 3. Liv og Lys. En teologisk læsning af Steffen Brandts tekster (JHL) 4.Populærmusik og kristendom i USA med udgangspunkt i rock ‘n’ roll kul turen (LKB) 5.Arvo Pärt og den religiøse dimension (HM) Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde. 450 kr. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Nye veje for musik og kristendom Hold 1071: 5 torsdage 19.15-21 (1/3, 15/3, 29/3, 12/4, 26/4) Ved cand.theol. Anders Kjærsig, dirigent og komponist Michael Bojesen, cand.theol. Jesper Hougaard Larsen, lektor, cand.theol. Lars K. Bruun, ph.d. Henrik Marstal. Tilrettelægger: rektor Ole Rasmussen Brinth, Sjællands Kirkemusikskole Musik og kristendom hører sammen. Musikken og teksterne tager form og udtryk efter forskellige tiders traditio ner og former, og er med til at skabe en ganske naturlig afhængighed og vek selvirkning mellem kirken og det om liggende samfund. Forelæsningsrækken fokuserer dels på musik og tekst skrevet ind i og ud fra den kirkelige tradition, med fx vær ker af Arvo Pärt, dels på musikalske og tekstlige udtryk, der ligger fjernere i for hold til den aktuelle kirkelige tradition, med tekster og musik af bl.a. Steffen Brandt og Johnny Cash. Forelæsningerne vil vise, at der be står et interessant og inspirerende spændingsfelt mellem værkernes for hold til en kristen tradition og livsop fattelse, sammenlignet med værkernes plads i det kirkelige liv. FILMVIDENSKAB FILMVIDENSKAB – Rene billeder: fem milepæle i filmsprogets udvikling Hold 1068: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad, cand.mag. Jan Mouritzen, cand.mag. Susanne Fabricius, cand.phil. Claus Kjær og cand.mag. Jørgen Blom I stedet for at se stumfilmen som fra vær af tale, har vi valgt at anse ordløs heden for en styrke. De film, der bliver inddraget, er alle fra 1920’rne, kort før talefilmens fremkomst, hvor ‘stumfil men’ nåede et højdepunkt. “Vi kan lave alle de gode film, vi vil, men det er Fritz Lang, der har opfundet hele det ordfor råd, vi benytter,” sagde Hitchcock. Dr. Mabuse der Spieler (1922) er et enestå ende eksempel. I Ildhesten (1924) skil drer John Ford konstruktionen af jern banen tværs over Amerika. Alle senere western-konventioner blev opfundet i denne film. Sergei Eisensteins avantgardistiske film Panserkrydseren Potemkin (1925) er på én gang propaganda og banebry dende filmkunst. F.W. Murnaus første amerikanske film Sunrise: a Song of Two Humans (1927) overrasker stadig med sit nyskabende, elegante formsprog. Chaplin fik en Oscar for Cirkus (1928) 103 FORELÆSNINGSRÆKKER Forelæsningsrækken rummer fem for skellige punktnedslag i krydsfeltet mel lem musik og billedkunst. Der ses på 1) hvordan naturen er skildret gennem tiderne af komponister og malere, 2) hvordan den sublime afklarethed, der kendetegner Mozarts musik, passer ind i det, der inden for malerkunsten kaldes rokokoens tidsalder, 3) hvad det vil sige, når vi taler om en særlig “nordisk tone” inden for både musik og billedkunst, 4) hvordan musikken fik en altafgørende betydning for abstraktionens udvikling i billedkunsten i begyndelsen af det 20. århundrede og endelig 5) hvordan kvin delige komponister og billedkunstnere gennem 400 år har imødegået de næ sten uovervindelige forhindringer, som samfundet og mændene stillede dem overfor. I alle forelæsninger indgår bil leder og musik, og i den sidste opføres levende musik ved forelæseren, der op rindelig er operasanger og som bliver akkompagneret af cembalisten, Karen Englund. 1. Musikalske landskaber: Naturskil dringer i musik og billedkunst 2.Mozart og rokokoen 3. Nordiske stemninger i musik og bil ledkunst 4.De musikalske strukturer i den tid lige modernistiske kunst 5.Kvinder i musik og billedkunst: Kvin delige komponister og billedkunst nere gennem 400 år, 1550-1950 (gæst: Karen Englund, m. cembalo) ved den første Oscar-uddeling. Filmen viser hans evne til at forene poesi og komik og er desuden en kommentar til det at være kunstner. 1. Dr. Mabuse der Spieler (AW) 2.Ildhesten (JM) 3. Panserkrydseren Potemkin (SF) 4.Sunrise (CK) 5.Cirkus (JB) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 3. Revygenren, det bevidst politiske teater, gruppeteater, teatret ud af teatret, improvisation, brugsteater 4.Det kanoniserede teater – Dansk kul turkanons sceniske værker og andre kanoner 5.Teater til tiden: 1980’erne og frem Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18 690 kr. (rabatpris: 640 kr.) TEATERVIDENSKAB 104 FORELÆSNINGSRÆKKER TEATERVIDENSKAB – Dansk teaterhistorie: fra før til nu og tilbage igen Hold 1064: 5 tirsdage kl. 15.15-17.00 (21/2-20/3) Ved. ph.d., mag.art. Lisbet Jørgensen Dansk teater gennemgår i disse årtier en markant udvikling, der åbner nye forbindelser til teatrets historie og ka ster nyt lys over de kanoniserede klas sikere. Teatret er i dag både mere rea listisk og rørstrømsk, mere romantisk og voldsomt. I dag finder vi nycirkus og in-your-face-teater side om side med klassiske og moderne taledramaer og performances. Sideløbende er der sket et afgørende fremskridt i forskningen i teatrets kunstneriske, institutionelle og kulturelle udviklingshistorie, som har medført nye syn på teatrets historie. Forelæsningerne viser, hvordan tea tret har udviklet sig med kunstnerisk nødvendighed og i tæt samspil med skiftende tiders omkringliggende kul tur. Teatermuseet i Hofteatrets enestå ende rum er i sig selv et stykke levende teaterhistorie, som naturligvis inddra ges i undervisningen. Der bliver også lejlighed til at få et indtryk af den rig holdige samling af genstande, som Te atermuseet rummer, med relation til dansk teaters historie. I prisen er inklu deret gratis adgang til at besøge Tea termuseet i Hofteatret før foredragene, hver gang fra kl. 14.15. 1. Fra spil i kirken til teater på Kongens Nytorv 2.Hofteatret, realisme – Det Kongelige Teater, naturalisme. Bruddet på mo nopolet, privatteatrene mændene, og til tider foran, stod stær ke og intelligente kvinder, der ligeledes fortjener at blive husket. Kvinder, der spillede en rolle i deres samtid både po litisk og kulturhistorisk. Forelæsningerne vil præsentere fire af disse kvinder. Vi vil se på, hvad vi ved om dem, og hvad der bare er saftige hi storier. Har de efterladt os nogen kon krete vidnesbyrd? Hvad kan vi sige om disse kvinder og kvinder generelt i an tikken ud fra det skriftlige og arkæolo giske materiale, vi har til rådighed? 1. Antikkens kvinder, liv og levned: en generel introduktion 2.Den fantastiske næse: Dronning Kleopatra, var hun virkelig så smuk? 3. En forgiftet figen: Kejserinde Livia, måske en af historiens største serie mordere? 4.Den kvindelige filosof: Kejserinde Julia Domna, gift med Septimius Severus 5.En jomfrufødsel: Jomfru Maria, den vigtigste kvinde i kristendommen City Campus Historie og kulturhistorie ANTIKKEN ANTIKKEN – Ansigt til ansigt med antikkens kvinder Hold 1085: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved cand.mag. Christina Videbech I første korintherbrev fortæller Paulus os, at kvinder skal tie i forsamlinger. En sætning, der for mange opsumme rer antikkens kvindesyn. Kvinden hør te til hjemme ved kødgryderne med masser af børn i skørterne. Af samme grund er det de færreste af de antikke kvinder, der i dag huskes. De fleste ken der antikkens store mænd. Mænd som Augustus, der blev romerrigets før ste kejser, og Augustin, der var med til at forme en af verdens største religio ner. Antikken var dog ikke kun mæn denes tidsalder. Ikke alle kvinder holdt sig inden for hjemmets fire vægge: Bag 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ANTIKKEN – Sport i det antikke Grækenland og Rom Hold 1086: 5 tirsdage 16.15-18 (7/2-6/3) Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, lektor, cand.mag. Thomas Heine Nielsen, Københavns Universitet, mag.art. Ulla Rald og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro. Tilrettelægger: Henrik Fich “En sund sjæl i et sundt legeme” er en ægte antik forestilling, som har haft appel senere hen, ikke mindst for grundlæggeren af de moderne Olym piske Lege i 1896, Pierre de Coubertin. De antikke olympiske lege begyndte i 776 f.Kr. i Zeus’ helligdom i Olympia, og de fortsatte uafbrudt frem til 393 e.Kr., hvor den kristne kirke lukkede alle he denske kulter og dermed også alle de andre sportskulter. De sportsgrene, der i dag består af løb (citius), spring (alti us) og kast (fortius), er for det meste di rekte videreførelser af de antikke. Sport og kamplege havde en stor betydning i dagligdagen i det antikke Grækenland Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ANTIKKEN – Dannelsesidealer fra Homer til Augustin Hold 1087: 5 tirsdage 19.15-21 (7/2-6/3) Ved lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Adam Schwartz, Københavns Universitet, ekstern lektor, cand.mag. Bent Christensen, Københavns Universitet, adjunkt, cand. mag. Sebastian Persson og dr.theol. Niels Grønkjær, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen I den nutidige samfundsdebat spiller uddannelse og dannelse en vigtig rolle. Nogle mener, at det er ét og det samme, andre ser begreberne som helt forskel lige. Denne evigt aktuelle debat har stå et på i 2.500 år – og med forbløffende parallelle forløb. Forelæsningsrækken fokuserer på centrale punkter i dannelsesdebatten i den græsk-romerske oldtid fra Homer til Augustin med disse nedslag: 1. Den klassiske græske paideia-kultur (CGT) 2.Platons Protagoras (AS) 3. Ciceros som Roms filosofiske opdra ger (BC) 4.Quintilians pædagogiske program (SP) 5.Augustin og den hedenske dannelse (NG) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ANTIKKEN – Platons Samlede Værker bind III Hold 1088: 5 onsdage 17.15-19 (8/2-7/3) Ved lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Adam Schwartz, Københavns Universitet, ph.d.-stud., cand.mag. Niels Grotum Sørensen, Københavns Universitet, cand.mag. Rasmus Sevelsted, Københavns Universitet og lektor, cand.mag. Bent Christensen. Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen I november 2009 udkom første bind af Platons Samlede Værker i ny oversæt telse. Som opfølgning på de to sidste års introduktion til den nye oversæt telse er dette års forelæsningsrække koncentreret om fem af dialogerne i det nye bind III, som udkom i novem ber 2011. Temaerne er mange, men der går en rød tråd gennem dialogerne og Sokrates’ utrættelige udspørgen af sine medmennesker: Hvordan finder vi det sande grundlag for forståelsen af os selv? Det findes, er Sokrates overbevist om, men hvor? Og hvordan kommer vi i kontakt med det? Forelæserne har alle deltaget i over sættelse og kommentering af dialoger ne i den nye oversættelse. 1. Menon (CGT) 2.Laches (AS) 3. Euthydemos (NGS) 4.Lysis (RS) 5.Gorgias (BC) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ANTIKKEN – Filosofferne før Sokrates Hold 1089: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved cand.mag. Steffen Lund Jørgensen Den græske filosofis historie falder i tre dele med Sokrates som omdrejnings punkt. Denne forelæsningsrække be handler den tidligste græske filosofi, den såkaldt førsokratiske, hvor grund laget for al senere europæisk filosofi bliver lagt. Deltagerne vil få udleveret Jørgen Mejers: Førsokratiske Filosoffer I-II. Hans Reitzels Forlag. Steffen Lund Jørgensen, der er med oversætter på den nye Platon-oversæt telse, vil trække linjerne fra Thales til Sokrates. 1. Filosofiens begyndelse: Hvad består verden af? Og hvorfor står Jorden stille? Thales, Anaximander og Ana ximenes 2.Dunkel og ukonventionel visdom: Er verden i strid eller i harmoni? Og hvordan bør en filosof leve? Heraklit og Pythagoras 3. Paradoksale grænser for sprog og tanke: Hvordan bør man tale om det, der er til? Hvordan argumenterer man for, at alt er ét? Parmenides, Ze non og Melissos 4.Verdens struktur og grundelemen ter: Er verden et produkt af intel ligent design? Hvad er forholdet mellem verdens grundelementer og vores oplevelse af den? Empedokles, Anaxagoras og Demokrit 5.Førsokratikerne i den senere antikke tradition City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ANTIKKEN – Antikke verdensbilleder: kosmologi, astronomi og naturlære Hold 1052: 5 onsdage 19.15-21 (8/2-7/3) Ved ph.d. Jesper Machholdt Rosenløv Hvad så det antikke menneske, når det betragtede stjernehimlen? Hvordan opfattede grækere og romere kosmos’ sammensætning? Hvorledes udforske de de naturen, og hvordan passede gu derne ind i de antikke verdensbilleder? Og hvad var da menneskets natur, rolle 105 FORELÆSNINGSRÆKKER og senere i Rom. Men havde sport den samme betydning dengang som nu? Hvordan opstod for eksempel gladia torkampene? Er der overhovedet her tale om en sportsgren? Den ældste kilde til sport i antikken er legene ved Patroklos’ begravelse i Homers Iliade. Selvom sport historisk set ikke er et en tydigt begreb, er der en direkte linje fra disse religiøse kamplege til i dag. 1. Agon & Victor: Konkurrencen og sejr herren (HF) 2.De olympiske lege (THN) 3. Olympia, helligdommen på Pelopon nes. Templer, ild og sport (UR) 4.Legene i Delfi, Isthmen, Nemea etc. (TCB) 5.Romersk sport. Græsk, etruskisk og romersk tradition (UR) og mål i denne større kosmiske sam menhæng? Ofte opfattes den antikke natur- og verdensforståelse som afmy tologiseret og løsrevet fra det religiøse. Som det vil fremgå af disse foredrag, holder dette dog ikke stik. De antikke filosoffer omtolkede nok den traditio nelle religion, men deres kosmologier bærer tydelige præg af religiøse over vejelser og forestillinger. Dette religiøse grundsyn var samtidig med til at præ ge synet på, hvad det ville sige at være menneske, og hvilke mål, der burde op stilles for den menneskelige tilværelse. Ved at få indblik i disse teorier og fore stillinger kommer vi således nærmere en forståelse af det antikke menneskes forhold til naturen, videnskaben og tek nologien. 1. Fra mytos til logos? Førsokratikerne 2.Daimoner og guddommelige cirkler. Platon 3. Den ubevægede bevæger og det 5. element. Aristoteles 4.Den universelle sympatis skjulte love. Stoikerne 5.Naturfilosofi som angstterapi. Epi kuræerne Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 106 FORELÆSNINGSRÆKKER HISTORIE HISTORIE – Preussen: myte og virkelighed Hold 1039: 5 onsdage 10.15-12 (8/2-7/3) Ved BA Claus Christoffersen Preussen var i århundreder Danmarks nabo mod syd. Og efter 1864 blev Preus sen det modbillede, vi forstod os selv ud fra: Preussen var kadaverdisciplin, mili tarisme og reaktion – og vi var alt det modsatte. I 1947 opløste de allierede be sættelsesmagter Preussen, og derefter var Preussen i mange år ikke blot glemt, men i Tyskland direkte tabu. De seneste årtier er interessen for denne vigtige stat i Europas historie imidlertid blom stret op igen. Og med den nye interes se har billedet af Preussen ændret sig: Preussen er måske nok disciplin, milita risme, streng arbejdsmoral og reaktion, men Preussen er også nordeuropæisk oplysning, tolerance, industrialisering og modernitet. Forelæsningsrækken vil fokusere på de tanker, der er dominerende i den preussiske stat fra 1701-1918. For Preus sen er netop som stat sammensat og modsætningsfyldt – og derfor en nær mere undersøgelse værd. Se også un der Studierejser side 124. 1. Fra Kurfyrstendømmet Brandenburg til Kongeriget Preussen 2.Soldaterkongen: Disciplin, pietisme og religiøs tolerance 3. Frederik den Store: Erobringskrige og oplysning 4.Romantik, nationalisme og reaktion 5.Kejserriget: Bismarck, industrialise ring og modernitet City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – “For Gud og Vort Land.” Danskere i den amerikanske borgerkrig Hold 1056: 5 mandage 19.15-21 (12/3-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Anders Bo Rasmussen, Syddansk Universitet Den amerikanske borgerkrig var (og er) den vigtigste konflikt i USA’s historie. Krigen mellem industristaterne i nord og slavestaterne i syd blev længere og blodigere, end nogen forestillede sig, og trækker fortsat spor på begge sider af Atlanten. Flere mennesker mistede livet i den amerikanske borgerkrig end i alle USA’s andre krige tilsammen, og helt frem til slutningen af konflikten var der en reel risiko for, at nationen vil le blive delt i to. Mere end 1.000 danske udvandrere fra alle dele af landet deltog i den ame rikanske borgerkrig og har gennem breve, dagbøger, avisartikler og erin dringer beskrevet deres oplevelser på og uden for slagmarken. Set gennem disse danskeres øjne følger vi krigen 1861-65 fra de første patriotiske måne der over slaveriets ophævelse til de af gørende år med total krig mod både militære og civile mål. I 2012 er det 150 år siden, at krigens eneste skandinavi ske regiment med mottoet “For Gud og Vort Land”, blev oprettet. 1. Krigen kommer: slaveri og krigsud brud 2.Mobilisering: amatører drager i krig 3. Sydstaternes største mulighed 4.Vendepunktet: Gettysburg og Vicks burg 5.Fra amatørkrig til total krig Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Danske kommunister: portrætter af Børge Thing, Mogens Fog, Børge Houmann, Ib Nørlund og Carl Madsen Hold 1035: 5 tirsdage 16.15-18 (28/2-27/3) Ved forskningsbibliotekar, dr.phil. Morten Thing, Roskilde Universitetsbibliotek; forskningsstipendiat, cand.mag. Morten Møller, Det Kongelige Bibliotek; arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv; ph.d.-stud. Chris Holmsted Larsen, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv/ Roskilde Universitet. Tilrettelægger: Jesper Jørgensen. Gruppen af unge mennesker, der meld te sig som kommunister i 1920’erne og Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 2200 Kbh. N 680 kr. (rabatpris: 630 kr.) HISTORIE – Magtens Pris: Thorvaldsen, Alexander den Store og Napoleon Hold 1041: 4 onsdage 14.15-16 (7/3-28/3) Ved ph.d. Anne Marie Carstens, Thorvaldsens Museum, museumsinspektør, ph.d. Margrethe Floryan, Thorvaldsens Museum, lektor, cand.mag. Eric Lerdrup Bourgois I 200-året for et af billedhuggeren Ber tel Thorvaldsens kunstnerisk og politisk mest betydningsfulde værker, skabt til Quirinal-paladset i Rom, arrangerer Thorvaldsens Museum foråret 2012 ud stillingen ‘Magtens pris’. En serie fore drag, der alle afholdes på Thorvaldsens Museum, definerer de politiske, per sonlige og kunstneriske dagsordener bag den 33 meter lange frise. Den viser Alexander den Stores indtog i Babylon, men er samtidig en hyldest til Napole on, hvis forventede ankomst til Rom var anledning til, at Thorvaldsen modtog bestillingen. Forskelle og ligheder mellem Alexan der den Store (356-323 f.Kr.) og Napo leon (1769-1821) bliver tematiseret, bl.a. ud fra deres respektive kampagner og herskerdrømme. Da danske arkæolo ger er stærkt involveret i udgravninger i Anatolien, skal vi også høre om de nye ste resultater fra denne forskning. Fore dragsrækken inkluderer også en sær omvisning på udstillingen ‘Magtens pris’. 1. Alexander den Store som hersker, feltherre og menneske (AMC) 2.Nyere arkæologiske udgravninger i Perserriget. Hvad fandt vi? (AMC) 3. Thorvaldsen og historiens vingesus (MF) 4.Napoleon som kejser, feltherre og menneske (ELB) Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 Kbh. K 360 kr. HISTORIE – Kirkelig Heraldik Hold 1034: 5 tirsdage 19.15-21 (13/3-17/4) Ved kongelig våbenmaler, cand.mag. Ronny Andersen, ph.d. Niels Arne Dam, seniorforsker, cand.phil. Nils G. Bartholdy, fil.mag. Davor Zovko og professor, ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard, Københavns Universitet. Tilrettelægger Ronny Andersen Den Svenske kirke har en rig heraldisk tradition, med en udstrakt brug af kir kelige rangtegn, og forelæsningerne sætter fokus på den heraldiske praksis i den svenske kirke. De danske stifter har siden middelalderen enten ført segl el ler våben. De danske stifters heraldik gennemgås, og der gøres rede for den nuværende brug af heraldik i den dan ske folkekirke. I 1500- og 1600-tallet søgte man at placere yngre fyrstesønner som fyrst biskopper for at sikre dem en indtægt, som medførte, at bispedømmets heral dik fik plads i den pågældendes våben. Den katolske kirkes heraldiske traditio ner strækker sig langt tilbage og base res på gammel sædvane og på nyere ak tuel heraldisk praksis. Middelalderens “Hospitalsorden”, senere kendt som Jo hanniter- eller Malteserordenen, er den endnu eksisterende ridderorden med de længste heraldiske traditioner. Der gives en kort introduktion til de regler og den praksis, der har kendetegnet or densmedlemmernes kombination af deres familievåben med ordenens sym boler samt konkrete eksempler herpå hentet primært fra dansk heraldik. 1. Den svenske kirkes heraldik (RA) 2.Danske stiftsvåbener (NAD, RA) 3. Oldenborgske fyrstbiskopper – un derhold med heraldiske konsekven ser (NGB) 4.Den katolske kirkes heraldik (DZ) 5.Johanniter- & Malteserordenens he raldik (PK-K) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 107 FORELÆSNINGSRÆKKER 30’erne, fik en afgørende betydning for Danmarks Kommunistiske Parti. Det var den generation, der dels kom til at sidde på centrale poster i partiet helt frem til 1980’erne, dels satte standar den for de kommende generationers opfattelse af den kommunistiske kamp. Men hvem var disse mennesker? Det vil forelæsningsrækken, der er arrangeret i samarbejde med Arbejder museet & Arbejderbevægelsens Biblio tek og Arkiv, forsøge at nærme sig gen nem portrætteringen af fem vigtige aktører i samtiden. Udgangspunktet er, at de enkelte kommunister hver især udgør min dre dele af et større hele i kommunis mens historie. Portrætterne vil derfor ikke kun bidrage med viden om de en kelte personer, men også give et indblik i DKP’s historie fra 1920’ernes og 30’er nes kamp mod fascister og socialfasci ster over modstandskampen under be sættelsen til den kolde krig. Forelæsningerne baserer sig på både afsluttede og igangværende biografi ske undersøgelser. 1. Sabotøren. Min fars historie (MT) 2.En dråbe i havet. Mogens Fog under besættelse, kold krig og studenter oprør (MM) 3. Hvem er Nielsen? Et portræt af mod standslederen Børge Houmann (MM) 4.Ib Nørlund. Moderpartiets mand (JJ) 5.Carl Madsen. Den røde advokat (CHL) 108 FORELÆSNINGSRÆKKER HISTORIE – Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København Hold 1033: 5 mandage 10.15-12 (6/2-5/3) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Omkring 1160 fik Absalon København af sin fostbroder Valdemar den Store. Måske fik Absalon kun lov til at låne Kø benhavn i sin levetid, men efter kong Valdemars død i 1182 skyndte Absa lon sig at testamentere København til Roskildebispen. Byen blev nu kastebold mellem kronen og kirken, indtil Erik af Pommern i 1417 fik den tilbage til kro nen igen. De første fem bisper, der regerede København, var af Hvideslægten. Det var under dem, at København udvik lede sig til en blomstrende købstad og havneby. Gennem middelalderen blev København flere gange angrebet af hanseaterne og ødelagt. Vi hører bl.a. om Absalons Borg og Københavns Slot, som i princippet var skabt over samme skabelon. Om orlogsværftet på Bremer holm og Christian 4.s Ny-København og imponerende Tøjhushavn. Om befæst ningen, havnen, vandforsyningen og byens ældste industriområde. Bilag kan downloades på www.tyra.dk. Har tidli gere været udbudt med byvandringer i København. 1. Middelalderbyen København ca. 1000-1600: Fra handelsplads til blomstrende købstad. 2.Københavns middelalderhavn og middelalderbefæstning. 3. Borgene på Slotsholmen og skibsværftet på Bremerholm 4.Christian 4’s nye bydel: Ny-København 5.Vandmøller, vand og Københavns industris vugge Auditoriet på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – I flugtens fodspor Hold 1024: 1 mandag 8.45-17 (30/4) Ved museumsinspektør Bjarke Følner, Dansk Jødisk Museum og ph.d. Sofie Lene Bak, Dansk Jødisk Museum I oktober 1943 måtte tusindvis af men nesker flygte, fordi de var jøder. Øre sund og dens kyster blev i de følgende uger skueplads for både heltemod og tragedier, da de jødiske familier søgte mod sikkerheden i Sverige. Tag med på en heldagsudflugt til de steder, hvor flygtningene skjulte sig, inden de blev sejlet til Sverige, og hør historierne om redningsmænd og tyskernes danske håndlangere. Turen går bl.a. også til Horserødlejren, hvor de ulykkelige, som blev arresteret af Gestapo, blev interne ret, inden de blev deporteret til en kon centrationslejr. Turen slutter i Gilleleje, hvor vi besø ger loftet på Gilleleje kirke, hvor en stor gruppe jøder blev arresteret, da Gesta po omringede kirken. Turen giver enestående adgang til en række seværdigheder og indblik i den nyeste forskning i den største flugt i ny ere danmarkshistorie. Prisen inkluderer frokost og drikkevarer. Kl. 8.45: Mødetid ved Dansk Jødisk Mu seum, København Kl. 9: Afgang fra Dansk Jødisk Museum (Galejhuset) Kl. 9-10: Kørsel langs kysten til Nivå Kl. 10-11: Ringovnen i Nivå Kl. 11.20-11.45: Snekkersten Kl. 11.45-13: Frokost på Skotterup Spiseri og Enotek v. Snekkersten Kl. 13.30-14.30: Besøg på Horserødlej rens Museum Kl. 15-15.30: Gilleleje kirke og kirkeloft Kl. 15.30-16: Gilleleje Havn Kl. 17: Ankomst, Dansk Jødisk Museum Dansk Jødisk Museum 800 kr. HISTORIE – Krims historie: fra antikken til moderne tid Hold 1023: 5 tirsdage 19.15-21 (13/3-17/4) Ved cand.scient.pol. Thomas Køllner og generalmajor Karsten Møller Forelæsningerne afspejler Krims ene stående og spændende historie. Om rådet har gennem tiderne været en del af verdenshistoriens største riger (den klassiske græske periode, det romerske rige, det byzantinske rige, det mongol ske rige, det imperiale Rusland, og Sov jetunionen) for nu endelig at være en del af det uafhængige Ukraine. Krim har strategisk altid været eftertragtet af skiftende regimer og magthavere. Krim blev en del af Ukraine efter uaf hængigheden i 1991, men befolkningen på Krim er ca. 75 % russisk, og i havne byen Sevastopol er det 98 %. Det skyl des sortehavsflådens historiske tilste deværelse på Krim, og at zar-familien, det russiske aristokrati og efterfølgen de sovjeteliten opfattede Krim som de res sommerparadis. Ukraine kæmper i disse år med at udvikle sin egen nationale identitet, men det er vanskeliggjort af store in terne politiske, sociale og økonomiske konflikter. Krim er på mange måder et symbol på denne kamp og en vigtig lak musprøve for, om denne udvikling vil lykkes. Foredragsrækken bliver fulgt op af en kulturrejse til Krim i foråret 2012. Læs mere om Studierejser på side 124. Krim i den klassiske periode og frem til den mongolske erobring (422 f.kr.-1240) (TK) 1. Mongolernes erobring og etablering af Krim Khanatet (1240-1783) (TK) 2.Det russiske imperiums vækst, Krimkrigen og den russiske revolution (TK) 3. Ukraine og Krim i Sovjet: Tvang skollektivisering og deportationer i 30’erne, 2. verdenskrig og kampen om Krim (1921-1989) (TK) 4.Det nye “uafhængige” Ukraine, og hvad med Krim? (KM) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby Hold 1099: 5 mandage 17.15-19 (6/2-5/3) Hold 1100: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet I hjertet af København ligger Latiner kvarteret, der i mere end 800 år har væ ret centrum for højere lærdom i Dan mark. Her ligger Universitetsfirkanten, der rummer en række af byens mest inte ressante bygninger, heriblandt Køben havns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets hoved bygning fra 1836, Konsistoriebygningen fra ca. 1420 med den historiske fange kælder, Munkekælderen og Universi tetsbiblioteket fra 1861 m.v. København er en havneby med stærke bånd til flåden. Selvom Søværnets ho vedbaser i dag ligger i Frederikshavn og Korsør, bærer hovedstaden stadig stærkt præg af at have været flådeby gennem århundreder. Søheltekongen Christian d. 4. lod opføre Holmens Kir ke, Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder, som den dag i dag er bolig for meget af Søværnets personel. På Hol men er mange af de gamle værksteder i dag solgt og omdannet til andre for mål, men bygningerne ligger der end nu som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren Jakob Seerup vi ser rundt i København og beretter om Slaget på Reden, fulde matroser i slås kamp, byggeriet af de store orlogsskibe, pompøse begravelser af søhelte og ad miraler og meget, meget mere. 1. Introduktion til flåden og Køben havn på Orlogsmuseet. Mødested: Orlogsmuseet 2.Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion til Holmens Kirke. Mødested: Holmens Kirke 3. Den hemmelige havn og Tøjhuset. Ekskursion til Tøjhusmuseet og Bib liotekshaven. Mødested: Tøjhusmuseet 4.Konger og matroser. Ekskursion fra Amalienborg til Nyboder. Mødested: Amalienborg, v. rytter statuen 5.Holmen. Ekskursion til Nyholm med batteriet Sixtus og opstigning i Mastekranen. Mødested: Nyholm, ved batteriet Sixtus Mødested: Hovedtrappen ved Kbh. Universitet, Vor Frue Plads Mødested første gang: Orlogsmuseet 450 kr. HISTORIE – Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1043: 1 fredag 16.15-18.00 (24/2) Hold 1044: 1 tirsdag 17.15-19 (28/2) Hold 1045: 1 onsdag 17.15-19 (7/3) Hold 1046: 1 torsdag 17.15-19 (15/3) Hold 1047: 1 tirsdag 17.15-19 (20/3) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved 90 kr. 109 FORELÆSNINGSRÆKKER HISTORIE – 1. verdenskrig: Den Store Krig Hold 1019: 5 onsdage 19.15-21 (8/2-7/3) Ved lektor Nils Arne Sørensen, Syddansk Universitet, centerleder, ph.d. Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet, lektor, ph.d., cand.mag. Claus Bundgård Christensen, Roskilde Universitet, museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet Omkring 30.000 danskere fra Søn derjylland deltog i 1. verdenskrig på tysk side og oplevede krigens ræds ler på nært hold i de mudrede skytte grave. Forholdene for de enkelte solda ter samt de storpolitiske baggrunde er indgående beskrevet og afdækket i den nyere historieforskning. Forelæsningerne går tæt på krigens barske virkelighed for den enkelte sol dat, det politiske spil på nationalt og in ternationalt niveau og udfordringerne for de mange dansksindede i tysk krigs tjeneste. Derudover fokuseres der på de øko nomiske og kulturelle konsekvenser for Europa og Danmark, soldaternes hjem komst til et fredeligt Danmark med ar på krop og sjæl samt den danske flådes rolle under krigen. Mange handelsskibe blev sænket, og i de hjemlige farvande gav den ty ske minering af de danske stræder i krigens første dage anledning til poli tisk krise, og også ved andre lejligheder var der pressede situationer til søs, når de krigsførende magter krænkede den danske neutralitet. 1. Introduktion: krigens baggrund og forløb (NAS) 2.Rusland og russernes krig (NBP) 3. Sønderjyder i krig (CBC) 4.Det danske Søværn (JS) 5.Krigen der ikke ville gå væk: om krigens europæiske virknings historie, 1919-2010 (NAS) KULTURHISTORIE 110 FORELÆSNINGSRÆKKER KULTURHISTORIE – Bæredygtige kulinariske tendenser Hold 1055: 5 torsdage 17.15-19 (29/3-3/5) Ved cand.mag. Anders Holst Markussen, lektor Michael Bom Frøst, Københavns Universitet, og ph.d.-stip Gry Skrædderdal Jakobsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anders Holst Markussen Der introduceres til velsmagende kli makoncepter, lokalt grønt på gourmet restauranter, køkken-stilarter, biodyna mik og madhistorie. Hvad er bedst for kroppens bæredygtighed og appetit? Michael Bom Frøst beskriver bæredyg tigheden fra tallerken og ind i munden. Med forskningens bedst dokumentere de eksempler udredes økologiske samt konventionelle fødevarers indholds stoffer, bl.a. frilandskyllinger mod bur høns. Fra en sensorisk vinkel belyser han, hvad der gør et måltid pirrende og modvirker overspisning. Hvordan er et liv som selvforsynende? Antropolog Gry Skrædderdal Jakobsen rapporterer om sine oplevelser fra feltarbejde hos amerikanske ‘homesteaderes’ – byfa milier, der opbygger et selvforsynende liv i pagt med naturen på landet. 1. Bæredygtige tendenser (AHM) 2.Bæredygtig kost og kvalitet (MBF) 3. Bæredygtig kost og kvalitet (MBF) 4.Den selvforsynende gård (GSJ) 5.Bæredygtige tendenser (AHM) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Introduktion til Bhutans kulturhistorie Hold 1021: 5 mandage 14.15-16 (6/2-12/3, ikke 5/3) Ved ekstern lektor, cand.mag. Anne Burchardi, Københavns Universitet Bhutan er det sidste af de gamle bud dhistiske kongeriger i Himalaya. Selv om landet er på vej ind i den moder ne tidsalder med stormskridt, har det fødderne solidt plantet i sin ærværdi ge fortid og udviser dyb respekt for de traditionelle værdier. Landets historisk nære forhold til Tibet, både politisk og idehistorisk samt vigtige fæstninger og klostre og deres historiske rolle vil blive beskrevet. Vigtige aspekter af for holdet til det britiske styre i Indien vil også blive berørt. Fremtrædende kul turpersoners aktivitet og deres indfly delse vil blive skildret, og til slut vil det mangeårige samarbejdet mellem Det Kongelige Bibliotek og Bhutans natio nalbibliotek blive præsenteret. Forelæs ningsrækken søger at give en afrundet præsentation af landets helt specielle traditioner, som udgør en levende og unik global kulturarv. 1. Det tidlige historiske forhold mellem Tibet og Bhutan 2.Vigtige kulturpersonligheder i Bhu tan 12.-16. årh. 3. Teokratiet i Bhutan 17.-20. årh. samt forholdet til det britiske styre i In dien 4.Det moderne Bhutan fra monarki til demokrati 5.Nationalbiblioteket i Bhutan samt indtryk fra Bhutan i dag City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Tyske nationalmyter Hold 1042: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Efter 1945 har den nationale heltedyr kelse af gode grunde været på retur i Tyskland, men før da vrimlede det med mytiske selvfortællinger, som bidrog til dannelsen af en tysk kulturel identitet. Vi skal i denne forelæsningsrække ka ste lys over fem sagnomspundne skik kelser: cheruskerhøvdingen og triumfa toren Arminius/Hermann, teologen og reformatoren Martin Luther, den for mastelige og fremadstræbende Faust, den “store” preussiske konge og lands fader Frederik 2. og endelig modstandsog attentatmanden Claus Graf Schenk von Stauffenberg. Fælles for disse tyske myter er, dels at de undergår betydelige identitets politiske forandringer over tid, dels at de udtrykker en (ofte omstridt) kollek tiv selvbevidsthed i mere eller mindre skarp afgrænsning til noget “andet”, som således udgør den nødvendige kontrast. National identitetsdannel se er i reglen tæt forbundet med kon struktionen af fjendebilleder, og den ty ske historie er ingen undtagelse. 1. “Germaniens befrier”: Hermann og Slaget i Teutoburgerskoven 2.“Tysklands bedste søn”: Luther og kampen mod Rom 3. “Det tyske væsen”: Faust i kunst, kul tur og politik 4.“Den Store”: Frederik 2. af Preussen og tysk magtbrynde 5.“Samvittighedens opstand”: Stauf fenberg og 20. juli-sammensvær gelsen City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Hvad enhver bør vide om russisk kultur Hold 1057: 5 tirsdage 19.15-21 (27/3-1/5) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.mag. Rikke Helms, cand.phil. Troels Andersen, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen og ph.d. Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst Russisk kultur er en af kulturhistoriens mest succesrige eksportvarer. Fra de store russiske murstensromaner ero brede verden sidst i 1800-tallet og frem til i dag, har verden elsket russerne for deres gådefulde kultur. Hvad er det, der forener russerne kulturelt? Hvad er det, der gør, at russerne er fundamentalt forskellige fra danskerne? Hvad er hem meligheden bag russernes kultursuc ces? Se også under Studierejser side 124. 1. Sovjetkulturen (JK) 2.Russisk litteratur (PD) 3. Russisk kunst (TA) 4.Russisk musik (MWA) 5.Skt. Petersborg: Ruslands kulturho vedstad (RH) lem deres personlige karakter og den rolle, de skulle udfylde som enevolds konger, har åbenlyst været meget væ sentlig. Forelæsningerne finder sted i samarbejde med Amalienborgmuse et. Deltagerbevis medbringes ved hver forelæsning, og giver også adgang til museet på de fire forelæsningsdage i åbningstiden. 1. Frederik 5. (KJVJ) 2.Christian 7. (UL) 3. Frederik 6. (JE) 4.Christian 8. (CG) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Portræt af Enevælden: fra højdepunkt til afvikling Hold 1040: 3 onsdage + 1 torsdag 16.15-18 (7/3, 15/3, 21/3, 28/3) Gallasalen i Christian 8.s Palæ, Amalienborgmuseet 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Ved Kgl. ordenshistoriograf, professor emeritus Knud J.V. Jespersen, lektor ph.d. Ulrik Langen, Syddansk Universitet, professor emeritus, dr. phil. Jens Engberg, håndbibliotekar, dr.teol. Christian Gottlieb. Tilrettelæggere: Christian Gottlieb og museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet Danmarks sidste fire enevældige kon ger, fra Frederik 5. til Christian 8., teg ner enevælden fra dens højdepunkt til dens afvikling. De godt 100 år fra 1746 til 1848 er en periode, hvor det danske samfund undergår voldsomme for andringer fra en tid med økonomisk vækst og ekspansion over en tid med krig, krise og katastrofale tab af flåden og Norge, nederlag og statsbankerot, til en langsom genopbygning samtidig med en stor kulturel blomstring. Det er en periode, hvor indflydelsen fra Den Franske Revolution i 1789 spiller en be tydelig rolle, som kulminerer med ind førelsen af folkestyret i 1848-49. På denne baggrund er de fire gan ske forskellige konger og deres regering emne for hver deres forelæsning. Der fokuseres på deres regering med be lysning af enevældens styrker og svag heder, men dette spørgsmål vil selvføl gelig ikke kunne belyses uden også i nogen grad at komme ind på deres re spektive personligheder. Den ret store kontrast, der i nogle tilfælde var mel KULTURHISTORIE – Forstaden: fra modernitet til kulturarv Hold 1022: 5 onsdage 15.30-17 (22/2-21/3) Ved museumschef, mag.art. Poul Sverrild, Forstadsmuseet og stadsarkivar, ph.d. Henning Bro Danmarks første kvindelige statsmini ster blev også den første statsminister med rødder i den moderne forstad. For staden blev danskerens foretrukne le vested i det 20. århundrede og et vigtigt element i Danmarks kulturlandskab. Her kan man aflæse social-, teknologi-, kultur-, plan- og politisk historie i fuld skala. Forstæderne bærer Danmarks nyere historie i en fysisk ramme, der nu er dansk kulturarv. Den moderne forstad er barn af in dustrialismen og demokratisk i sin målsætning. Synet på forstaden har dog undergået stærke forandringer fra drømmen om det gode liv til frygten for ghettoen, og forstadsdannelsen står centralt i den danske planhistorie. Fore læsningerne vil tegne et billede af ram 111 FORELÆSNINGSRÆKKER KULTURHISTORIE – Langs Silkevejen i Usbekistan Hold 1058: 5 onsdage 19.15-21 (8/2-7/3) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.phil. Ulla Prien, Københavns Universitet, ph.d.-stip., mag.art. Adam Hyllested, Københavns Universitet, cand.mag. Claus Mathiesen og ph.d. Maria Louw, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Jon Kyst Forelæsningerne giver et landepor træt af Usbekistan, en ofte overset del af verden, der ikke desto mindre gem mer minder om nogle af de betyde ligste dele af vores kultur og historie. Usbekistan ligger midt på den han delsrute, der blev kendt som Silkevejen, men som også er et centrum for isla misk kultur, et konfliktpunkt mellem gamle britiske og russiske interesser og senere en del af Sovjetunionen. Se også under Studierejser side 124. 1. Silkevejens folkeslag (UP) 2.Hverdagslivets islam i post-sovjetisk Centralasien (ML) 3. Silkevejens sprog (AH) 4.Den centralasiatiske region i aktuelt sikkerhedspolitisk perspektiv (CM) 5.Usbekistan som post-sovjetisk rejse mål (JK) merne om forstadsudviklingen med særligt fokus på København. Boligpoli tikken har gennem 150 år været central for forstadens vækst, og forstædernes historie rummer også udviklingen fra, at boligen var et privat anliggende, til at boligpolitikken blev samfundets do minerende vækstregulator. 1. Forstaden, industrisamfundets fore trukne byform (PS) 2.Forstaden og boligpolitikken (HB) 3. Byvækst, plan og forstad (PS) 4.Den ældre forstads morfologi (HB) 5.Velfærdsforstadens morfologi (PS) 2.Folkekaravaner, menagerier og rari teter (TKA) 3. Underholdning som vare, artisternes livsform (AO) 4.Underholdning i kulturhistorisk per spektiv (AO) 5.Nycirkus (AO) Cirkusmuseet, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Forstadsmuseet, Alarmpladsen 3, 2650 Hvidovre 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 112 FORELÆSNINGSRÆKKER KULTURHISTORIE – Sikke et cirkus! Hold 1054: 5 mandage 17.15-19 (5/3, 19/3, 16/4, 30/4, 14/5) Ved museumsinspektør, cand.mag. Anja Olsen, Cirkusmuseet, cand.mag. Tanja Kjær Andersen. Tilrettelægger: Anja Olsen Vi kender det nok alle sammen. Op levelsen af, at noget er på færde. Dét, der i går var hundelufternes paradis, er pludselig indtaget af eksotiske dyr, farverige mennesker, campingvogne, lastbiler og telte anbragt i egen indre harmoni. Musik og fremmede sprog bryder den kendte lydkulisse. En ekso tisk verden, der lader til at eksistere på sine helt egne betingelser, folder sig ud. Og siden, når dagtimernes mylder hø rer op og nattefreden sænker sig, pak kes herligheden sammen og forsvinder på samme ubemærkede måde, som det dukkede op. Cirkus kommer og går. Cirkus er rammen om en flygtig verden og artisteriet en ældgammel disciplin. Forelæsningsrækken tager dette uni vers under lup for at fange og gøre es sensen af cirkus og artisteri forståelig. Emnerne vil spænde over cirkus og arti steri i fortid og nutid og beskæftige sig med vilkårene og udviklingen af cirkus som underholdningsform. Forholdet mellem markedsgøgl og cirkusartisteri bliver belyst, og livsformer og identite ter diskuteret. 1. Cirkus- og artisthistorie, fra tårnline dansere til hospitalsklovne (AO) årsager har der altid været regionale forskelle på landbohaver. Over halvdelen af danskerne bor i dag i et hus med en have; for første gang er parcelhushavernes historie undersøgt – og den er ikke kedelig. Der lægges op til diskussion om tilhørernes egne haver. Bygger de på gamle landbo haver? Er de tilpasset borgerskabets ha veidealer? Eller er de en del af det kultu relle brud i havekulturen? 1. Havetid. Den almindelige danske ha vekultur gennem 200 år 2.Fattighaver og borgerlige haver. Køb stadens haver 1. Gulerødder, græs eller granit. Danske parcelhushaver 1950-2008 2.Regionale forskelle og ligheder i landbohaver før og nu 3. Hvorfor bevares haveplanter i Sverige, men ikke i Danmark? Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Havetid: danske havers kulturhistorie Hold 1053: 5 torsdage 12.15-14 (15/3-19/4) Ved etnolog, mag.art. Helle Ravn Der er skrevet relativt lidt om almin delige danske havers historie, mens de store parker er velbelyste. Her sættes fo kus på hver mands havekultur fra 1600tallet op til i dag. Fra 1600-tallet er der skriftlige kilder, som belyser landsbyens haver og fra 1770 beretninger om nye initiativer. I modsætning til stilhaverne har almindelige haver i by og på land i høj grad udviklet sig som en lag-på-lagkultur frem til for 10-20 år siden, hvor der skete et kulturelt brud. Af kulturel le, jordbundsmæssige og økonomiske KULTURHISTORIE – Kejserriger, krigernomader, karavanekøbmænd og buddhistklostre på Silkevejen Hold 1049: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved cand.mag. Mogens Fenger Silkevejen er betegnelsen for karava neruterne gennem Asien, som stod for udvekslingen af varer, kulturer og reli gioner mellem Kina, Indien og EuropaHandelsruten går tilbage til tiden før, Kina blev samlet til ét rige bag sin store mur, og middelhavsverdenen blev for enet under Imperium Romanum. Kej serrigernes opståen, blomstring og fald fik stor betydning for forbindelserne mellem øst og vest. I deres storhedstid søgte imperier ne at udbygge karavaner og søhandel, i nedgangsperioder søgte de at hindre nomadestammer fra stepperne i at overtage kontrollen med handelsve jene, og i deres opløsningstid mistede de ofte grebet om deres bondebefolk ninger og bysamfund til krigsdygtige rytternomader, indtil nye imperier vok sede frem. Under disse vekslende for hold fortsatte handelsforbindelser og religionsudbredelse hen over Asiens landmasser og langs kysterne – sha City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – 100 års tanker om ligestilling Hold 1051: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved ekstern lektor, cand.ling.merc. Camilla-Dorthea Bundgaard “Ligestilling” er et hyppigt brugt ord i det daglige. Vi ved, hvad vi mener, men har ideen om ligestilling altid været så entydig? Feminismen har alle dage væ ret både politisk og filosofisk, men hvor dan har den udviklet sig? Er den enty dig, eller bør vi tale om feminismer? Kurset introducerer de feministiske tankers historie i en dansk kontekst – holdninger til og tanker om ligestilling mellem mand og kvinde gennem de sidste godt 100 år. Første kursusgang introduceres de største tænkere inden for feminisme og ligestillingsdebat gennem de sidste godt 100 år. Herefter dykker vi ned i nogle af de store teore tikere og deres tanker fra hver periode. Sidste kursusgang ser vi på, hvilke tan ker der er på spil i ligestillingsdebatten i dag. 1. Introduktion til de tre bølger i femi nismen 2.Stemmeret og arbejdsvilkår: 1. bølgefeminisme 3. Rødstrømper og kvindelejr: 2. bølgefeminisme 4.Seksualiteter og minoriteter: 3. bøl ge-feminisme 5.Nutid og fremtid. Ligestillingstanker af i dag Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Rom: historie, kunst og kultur fra antikken til barokken Hold 1020: 5 torsdage 17.15-19 (8/3-12/4) Ved mag.art. Birte Poulsen, professor, dr.theol. Per Bilde, lektor, mag.art. Hans Jørgen Frederiksen, cand.scient. Carsten Cramon, lektor, mag.art. Mogens Nykjær. Tilrettelægger: Carsten Cramon Rom er som bekendt både en spilleven de storby og et veritabelt museum for kunst og kultur gennem næsten 3.000 år. Da kejser Konstantin i år 330 flyttede sin residens til Konstantinopel, ophør te Rom med at være Det romerske Im periums hovedstad, men til gengæld fortsatte den med at være pavens by og dermed kirkelig hovedstad for største delen af kristenheden, hvad byen som bekendt er endnu den dag i dag. For kunst og arkitektur har Rom været toneangivende navnlig i dele af mid delalderen i højrenæssancen og i ba rokken. I denne forelæsningsrække præsen teres en række centrale temaer og mo numenter fra forskellige perioder, og det er intentionen at opnå såvel et vist historisk overblik som fordybelse i ud valgte værker. Se også under Studierej ser side 124). 1. Rom i antikken (BP) 2.Fra synagoger og torve over huskir ker til særlige kirkebygninger (PB) 3. Rom i middelalderen. Fra Kejser Kon stantin den Store til “det babyloniske fangenskab i Avignon” (HJF) 4.Cosmatiske gulvmosaikker i Roms kirker i matematisk belysning (CC) 5.Romersk barok (MN) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Rundt om Borgen: vandringer på Slotsholmen Hold 1036: 5 mandage 14.15-16 (6/2-5/3) Hold 1037: 5 tirsdage 14.15-16 (7/2-6/3) Ved cand.polyt., tidligere kulturminister Jytte Hilden Vandringerne koncentrerer sig om byg ningerne på magtens ø, hvor den lovgi vende, den udøvende og den dømmen de magt bor. Der er vandtætte skotter mellem de tre, og dog bor de her til lands alle under samme tag. På Slotsholmen ligger ruinerne af den borg bisp Absalon, som kom til det lillebitte fiskerleje Havn i 1167, lod bygge. Siden er der bygget kongeslot, Christiansborg af tre omgange med en fornem ridebane, kirke, børs, biblio tek, teater og museum. De mange byg ninger vidner om magtens lange histo rie. Arkitekturen giver fortællinger om gamle dage, men husene fortæller også om dagens samfund og dets drømme. 1. Rundt på Slotsholmen 2.Det Kongelige Bibliotek 3. Folketinget 4.Højesteret 5.Rundt om Slotsholmen Mødested hver gang foran Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, 1016 København K 450 kr. KULTURHISTORIE – Iran i fortid og nutid Hold 1026: 5 onsdage 17.15-19 (8/2-7/3) Ved postdoc Bo Dahl Hermansen, Københavns universitet, arkitekt Steen Estvad Petersen, lektor Ulla Plien og lektor Claus Valling Pedersen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: lektor, cand.mag. Ulrik Grubb 113 FORELÆSNINGSRÆKKER manisme fra stepperne, nestoriansk kristendom, manikæisme og islam fra Mellemøsten, buddhisme fra Indien. 1. Silkevejen mellem Kina under Handynastiet, Indien og Romerriget 2.Nomaderiger og folkevandringer – hunner, tyrker, mongoler 3. Handel og udveksling af varer 4.Spredningen af kulturer og religio ner 5.Imperiernes rivalitet på Silkevejen – Kina, Tibet, Persien, araberne, By zants 114 FORELÆSNINGSRÆKKER Forelæsningerne belyser den iranske historie, kultur og nutid gennem en række forskellige nedslag. Fra de ældste iranske kulturer og frem til nutidens Iran med præstestyre og konflikt med den vestlige verden om atomkraft. Den første forelæsning vil belyse antikken, og i den næste fokuseres på den iran ske havekultur og dens betydning. De to efterfølgende beskæftiger sig med religionerne i Iran og den særegne iran ske arkitektur, der bl.a. omfatter ishuse. Forelæsningerne afsluttes med en analyse af Irans seneste udvikling og landets placering som en stormagt i re gionen. Se også under Studierejser på side 124. 1. Iran i antikken – Introduktion til de ældste persiske/iranske kulturer (BDH) 2.Haver i Iran – En gennemgang af de berømteste haver fra Iran og deres betydning for verdens havekultur (SEP) 3. Religioner i Iran i dag (UP) 4.Ørkenarkitektur og ishuse (HJ) 5.Iran i dag: Indenrigspolitik og inter national placering (CVP) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Verdens syv nye vidundere, verdens kulturer Hold 1050: 7 onsdage 17.15-19 (8/2-21/3) Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen, fil. dr. Inge Schjellerup, Nationalmuseet, ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns Universitet, arkitekt og forfatter Steen Estvad Petersen, ph.d. Bent Nielsen, Københavns Universitet, ph.d. Jesper Rosenløv og cand.mag.et art. Birger Lohse. Tilrettelægger: lektor, cand.mag. Ulrik Grubb Ved en international telefonafstem ning i 2007 fandt en gruppe frem til verdens syv nye vidundere: Taj Mahal i Indien, Den kinesiske mur, Colosseum i Rom, Kristusfiguren i Rio, Inkaruinen Machu Picchu i Peru, Petrastenbyen i Jordan og Mayapyramiden Chichen Itza i Mexico. Hvert af de syv foredrag vil tage udgangspunkt i ét vidunder og be skrive den kultur, som vidunderet er en del af. På den måde vil forelæsninger ne være en introduktion til de største kulturer i verden. Kurset arrangeres i samarbejde med Horisont Rejser, der i efteråret 2012 arrangerer flere rejser til verdens store kulturer. Ved deltagelse i en af disse refunderes kursusafgiften af Horisont Rejser. Se også under Stu dierejser på side 124. kulturen, mesoamerikanske pyrami der og kultur (FM) City Campus KULTURHISTORIE – Himalaya fra syd til nord: fra Indien til Tibet Hold 1025: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved mag.art. Thomas Sehested, ph.d.stip. Rune Bennike, lektor, cand.mag. Ulrik Grubb, cand.scient.ant. Ellen Bangsbo og journalist Flemming Ytzen. Tilrettelægger: Ulrik Grubb Forelæsningsrækken giver en introduk tion til de lande, som spiller en vigtig rolle for udviklingen omkring det cen trale Himalaya. Den første forelæsning ser på Indien og dets rolle i regionen. De to næste ser på udviklingen i to af de stater Nepal og Bhutan, der hver på sin måde markerer grænsen mellem sub kontinentet og “Verdens tag”. Nepal: 30 mio. indbyggere, hinduistisk og meget fattigt. Bhutan: under en mio. indbyg gere, buddhistisk og med en højere ind komst og levestandard. Den næstsidste forelæsning fokuserer på kultur og ud vikling i Tibet, og sidste gang ser vi på Kina som stormagt. Se også under Stu dierejser på side 124. 1. Indien. En stormagt på vej (TS) 2.Nepal. Fra kongedømme til republik (RB) 3. Bhutan. Kongedømme og nyt demo krati (UG) 4.Tibet. En kultur i kamp for overle velse (EB) 5.Kina. Østasiens stormagt (FY) City Campus 1. Taj Mahal i Indien (SEP) 2.Den store mur i Kina (BN) 3. Colosseum i Rom (JR) 4.Kristusfiguren i Rio de Janeiro (BL) 5.Machu Picchu i Peru, opdagelse, ud forskning og Inkakulturen (IS) 6.Petra i Jordan, et stenkompleks i ør kenen og de tidlige mellemøstlige kulturer (KD) 7. Mayapyramiden Chichen Itza. Maya 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Spaniens storhedstid og guldalder Hold 1027: 5 mandage 19.15-21 (6/2-5/3) Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel Tiden fra 1500 til 1700 er Spaniens po litiske og militære storhedstid med en vældig udvidelse i Amerika og mægti ge rigdomme, stærk flåde, en hær med Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Jødiske børn og unge i Tjekkoslovakiet før og under 2. verdenskrig Hold 1018: 5 onsdage 16.15-18 (8/2-7/3) Ved ambassadør, dr.phil., Ing. Zdenek Lycka 2. verdenskrig og Holocaust er et af ver denshistoriens mørkeste kapitler. I den ne forelæsningsrække føres deltagerne igennem de brutale begivenheder og kår for Tjekkoslovakiets jødiske børn og unge op til og under 2. verdenskrig. Vi stifter bekendtskab med gennemførel sen af zionistiske kurser for unge tjek ker og slovakker i Danmark og deltager nes dramatiske flugt til Sverige i 1943. Derefter gennemgår vi deportationen af jødiske familier fra Tjekkoslovakiet til bl.a. Estland og Letland, oprettelsen af Theresienstadts ghetto og børn og unges kulturliv under de barske for hold helt til “Endlösung” i AuschwitzBirkenau. Trods uhyrlighederne er der også beretningerne om redningen af 669 jødiske børn af Sir Nicholas Winton og den berømte “Schindlers liste”. 1. Zionistiske kurser for unge tjekker og slovakker i Danmark 2.Redningen af 669 jødiske børn 19381939 3. De glemte jødiske transporter fra Tjekkoslovakiet til øst 4.Jødiske børn og unges kulturliv i Theresienstadts ghetto 5.Familielejren i Theresienstadts tragiske skæbne – “Endlösung” i Auschwitz-Birkenau 5.Kulturlivet i nutidens Tjekkiet City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Gader og mennesker i København: historiske byvandringer Hold 1028: 5 tirsdage 10.15-12 (13/3-17/4) Hold 1029: 5 onsdage 10.15-12 (14/3-18/4) Hold 1030: 5 torsdage 10.15-12 (15/3-19/4) Hold 1059: man-fredag 10.15-12 (18/6-22/6) (sommerkursus) Dansk Jødisk Museum 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Hold 1060: man-fredag 10.15-12 (25/6-29/6) (sommerkursus) Ved cand.phil. Hanne Fabricius KULTURHISTORIE – Fløjlsrevolutionen 1989 i Tjekkoslovakiet Hold 1017: 5 onsdage 16.15-18 (14/3-18/4) Ved ambassadør, dr.phil., Ing. Zdenek Lycka Berlin-murens fald betød et nyt liv for de tidligere kommunistiske lande. I denne forelæsningsrække føres delta gerne igennem den politiske situation i Tjekkoslovakiet fra dets grundlæggel se, over dets deling, til dets indtræden i NATO og EU. Vi stifter bekendtskab med stalini stisk terror i 1950’erne og Prags forår 1968 og det fører os videre til Charta 77 med dens hovedperson Václav Havel, den forbudte litteratur og Fløjlsrevolu tionen 1989, alt i lyset af den interna tionale udvikling bag og foran Jerntæp pet. Vi forsøger også at få et svar på spørgsmålet om, hvilke konsekvenser murens fald havde for Tjekkiets selvfor ståelse. 1. Den politiske situation i Tjekkoslova kiet før 1989 2.Fløjlsrevolutionen 1989 3. Den økonomiske og politiske udvik ling efter 1989 4.Den samfundsmæssige og kulturelle udvikling efter 1989 To gange i 1700-tallet brændte Køben havn. Ved genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede man det middelalderlige gadenet, hvorved man ge gyder og stræder forsvandt, mens nye og større gader kom til. Men kom binerer man de skriftlige og arkæologi ske kilder, er det muligt at konstruere et billede af det københavnske gade net i middelalderen og frem til renæs sancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer. Vi starter i middelalderbyen og hører om havnen, befæstningen, Kong Hans’ Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bre merholm, kronens tjenesteboliger og det muntre liv. Hvem boede i disse ga der? Og hvordan så her ud? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen til Vesterbro og til Christian den 4.’s nye bydele: Christianshavn og Sankt Annæ By. Allerede i middelalderen opstod en spredt bebyggelse uden for voldene, for her lå borgernes kålhaver, og herud flyt tede mange af møllerne, rebslagerne, slagterne og værtshusholderne. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Søfolk, handel og byens havn. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang. 2.Orlogsværftet på Bremerholm. * Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 115 FORELÆSNINGSRÆKKER afgørende indflydelse i Europa. Selv Portugal med verdens næststørste ko lonirige lykkedes det en tid at indlem me. Denne historie er nært knyttet til kongerne af det Habsburgske dynasti. Samtidig var der en kunstnerisk guldal der: En dramatiker som Calderón, en ro manforfatter som Cervantes, en maler som Velázques og en komponist som Tomás Luís de Victoria viser en stærk kunstnerisk kraft i perioden. Spanien var centrum i den modreformatoriske bevægelse og dermed i Den romerskkatolske Kirkes indre og ydre strategi i perioden. Dette fik meget stor betyd ning for landets politik og kunst. Hvor dan gik det til, at Spanien fik så stor en rolle og tabte den igen? Hvilke kilder har vi til det? Hvilken sammenhæng kan vi trække op? Hvilke domme har man siden fældet over tiden og dens personer? 1. Indledning, den historiske baggrund 2.Et rige, hvor solen aldrig gik ned: Karl V’s regering 3. Filip II’s regering, fra sejren ved Le panto til Den uovervindelige Arma das nederlag 4.Livet er Drøm: Modreformation og barokkultur, militære nederlag og kulturel blomstring 5.Karl II’s regering, rigets nedgang, hu set Habsburg uddør i Spanien 3. Fra Skipperboderne til Nyboder. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 4.Fra Børsen til Christianshavn i 1600-årene. Mødested: Børsens ind gang på rampen. 5.Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtor vet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset. 3. Foredrag: Istedgade overgi’r sig aldrig 4.Byvandring: Fornøjelsernes Vester bro. Mødested: Elias Kirkens trappe på Vesterbros Torv. 5.Byvandring: Vesterbro: Fra Skydeba nen til Sorte Hest. Mødested: Elias Kirkens trappe på Vesterbros Torv. Mødested første gang: Kgs. Nytorv foran Magasins hovedindgang 450 kr. City Campus KULTURHISTORIE – Vesterbros Historie Hold 1031: 5 onsdage 10.15-12 (8/2-7/3) Hold 1032: 5 torsdage 10.15-12 (9/2-8/3) Hold 1061: man-fredag 10.15-12 (11/6-15/6) (sommerkursus) Ved cand.phil. Hanne Fabricius 116 FORELÆSNINGSRÆKKER I 1400-årene flyttede københavnerne deres kålhaver uden for middelalder volden. I 1500-årene rykkede møllerne, rebslagerne o.a. til Vesterbro, og i 1577 forbød rigshofmester Valkendorf slagt ningen af dyr inden for byens vold. I ste det opførte han et slagtehus uden for Vesterport, og byens slagtere flyttede med. I kølvandet på slagterne fulgte en række erhverv bl.a. værtshusholder ne, for slagterne drak lidkøb efter hver handel. Bydelen udviklede et levende forlystelsesliv med krohaver, teatre, værtshuse, gæstgiverier, danse- og san gerindesaloner. I 1620’erne opførte Christian 4. en ydre fæstningslinje, hvis voldgrav “Ro senåen” eksisterede indtil 1880’erne. På Vesterbro lå desuden mange frugt- og tobaksplantager, farverivirksomheder, garverier m.m. Fra midten af 1800-tal let tog udbygningen af Vesterbro fart grundet flytningen af den militære de markationslinje, sløjfningen af befæst ningen og den massive indvandring fra land til by i takt med industrialiserin gens fremkomst. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Foredrag: Vesterbros Historie 2.Foredrag: Ind til Byen: Fra Valby til Vesterport 450 kr. KULTURHISTORIE – A Jewish History of English Literature Hold 1048: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) By Assistant Professor Marlene R. Edelstein, University of Copenhagen The Jews were expelled from England in 1290, so from that date until the Resett lement under Oliver Cromwell in 1655 there was hardly any Jewish presence in the country. All the same, the Jew re mained a figure in the popular imagi nation, thanks to both the Church’s tea ching and persistent folklore. After the Resettlement the figure of the Jew acquired new literary roles, especially in the Victorian period, when Jewish voices joined the chorus of wri ters constructing the Imaginary Jew. From that period to the present day, Zionism, the Holocaust and the Midd le East conflict have contributed to the vigour of writing by and about Jews in Britain. 1. The Middle Ages. Very few of the inhabitants of medieval Britain had ever set eyes on a Jew. All the same, negative images of the Jew were propagated in the drama (mystery cycles) and in Chaucer’s Prioress Tale. 2.The Elizabethans. Although offici ally Jews were not allowed to live in England there were small groups of Spanish Jews fleeing persecution. The Jew was a frequent figure in the dramas, most notably in Marlowe’s The Jew of Malta and Shakespeare’s The Merchant of Venice. 3. Resettlement and afterwards. In the philo-Semitic atmosphere of Cromwell’s England, the Jews sett led quickly and peacefully. Unlike in much of Continental Europe, they were not confined to ghettos. Literary references to them are witty, but on the whole not hostile. 4.The Victorian novel. This lecture will focus on Dickens’s Oliver Twist, with its Jewish underworld villain Fagin, and George Eliot’s Daniel Deronda. We will also look at Amy Levy’s Reu ben Sachs. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Litteratur, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB LITTERATURVIDENSKAB – Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet Hold 1062: 5 tirsdage 12.15-14 (7/2-6/3) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Trilogien Ulveskindet står i dag som en af Kerstin Ekmans største litterære be drifter. Ulveskindet, der består af roma nerne Guds barmhjertelighed (1999, da. 2000), Rørte vande (2002), Skrabelodder (2003, da. 2004), skildrer udviklingen i det 20. århundredes udkantssverige gennem den fiktive lokalitet Svartvatt net og dens beboere. Trådene går både tilbage til stedets myter og fortællinger og ud i den store verden til historiske begivenheder. I forelæsningerne behandles en ræk ke centrale temaer, bl.a. erotik, kær lighed og venskab, fortællingen som meningsskabende aktivitet og den hi storiske proces. Forelæsningerne an City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Helle Helles romaner Hold 1063: 5 tirsdage 12.15-14 (13/3-17/4) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Helle Helle debuterede som roman fatter i begyndelsen af 1990’erne med punktromanen Eksempel på liv, men fik sit store gennembrud med den Raymond Carver-inspirerede novelle samling Rester i 1996, der blev fuldt op novellesamlingen Biler og dyr (2000). Novellesamlingerne, der førte minima lismen ind i dansk litteratur, satte Helle Helle på det litterære landkort. Efter år 2000 har Helle Helle vævet minimalismen sammen med det psy kologiske portræt og kulturdiagnosen i en romanform, der er skelsættende i nyere dansk litteratur. Forelæsnings rækken følger romansporet i forfatter skabet fra debutromanen 1993 til hen des seneste roman Dette burde skrives i nutid fra 2011. Der sættes fokus på de forvandlinger, Helle Helles romaner gennemgår fra elitær og eksperimente rende romankunst til en særegen reali stisk minimalisme med fokus på hver dagslivets små dramaer. 1. Introduktion 2.Forestilling om et ukompliceret liv med en mand (2002) 3. Rødby-Puttgarden (2005) 4.Ned til hundene (2008) 5.Dette burde skrives i nutid (2011) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Karl Ove Knausgårds Min kamp som skandinavisk vendepunkt Hold 1065: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) Ved adjungeret professor, mag.art. Poul Behrendt, Københavns Universitet I de sidste to år har Karl Ove Knausgård sat det litterære establishment på den anden ende med mammutværket Min kamp, som en udfordring til både skan dinavisk vanetænkning og Adolf Hitler. Reaktionerne svinger fra voldsom for argelse til vild begejstring. Ingen tør sige, det er en selvbiografi, skønt den handler om forfatterens liv. Og de fær reste kan sige, hvorfor det skulle være en roman, når alt hvad der sker i de seks bind, vedrører navngivne personer fra virkelighedens verden. Når alle nu har været i tvivl, hvad er så den rette læsning? Enkelte af de in volverede har kontaktet deres advokat. Hvorfor er forfatteren ikke endt i et ju ridisk søgsmål, som andre af sine skan dinaviske forfatterkolleger? Og hvad mener Knausgård med, at han – efter at have skrevet en trilogi (hvilken dog?) – nu er lige så færdig som sit forfatter skab? 1. Forfatterens død og romanens gen komst. Knausgård i Skandinavien 2.Dobbeltkontrakt og selvfortælling: Min kamp 1-2 som en udfordring til forestillingsevnen 3. Virkelighed og fiktion: KnausgårdTrilogien (1998-2011), Ude af verden (1998) og Min kamp bind 4 (2010) 4.Skandinavisk litteratur for retten: Åsne Seierstad, Claus Beck-Nielsen og Karl Ove Knausgård under an klage 5.Det store regnskab. Hitler og Knaus gård. Knausgårds ‘litterære’ selv mord City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Thomas Manns Tonio Kröger Hold 1067: 5 tirsdage 10.15-12 (13/3-17/4) Ved lektor, cand.mag. Niels Bille Hansen “Eine Jahrhunderterzählung” er Tonio Kröger blevet kaldt. Det er en selvbio grafisk tekst, der beretter om den unge forfatter Tonio Kröger, hans borgerli ge opvækst i Lübeck, hans kunstnerliv i München og om en ferierejse, ikke til Italien, men til – Ålsgårde. I novellen diskuteres og problemati seres kunstnerrollen, men når denne ly risk-melankolsk-ironiske skildring af en ung digter er blevet så populær og også “har vundet unge hjerters sympati”, som Thomas Mann skriver, skyldes det naturligvis dens almenmenneskelige træk. For nok er det en kunstnernovel le, men alligevel har millioner af læsere kunnet identificere sig med Tonio, hans Hamlet’ske melankoli, hans ensomhed, hans følelse af hverken at høre til i den ene eller den anden verden, hans frem medhed blandt de muntre og blåøjede. I forelæsningerne foretages en tæt læsning af novellen, herunder dens musikalske egenskaber, som Mann selv mente havde gjort den sympatisk. Des uden vil den blive sat i relation til andre værker af Thomas Mann. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab Hold 1096: 5 mandage 14.15-16 (12/3-23/4) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Karen Blixens aristokratiske verden er ikke bundet til en samfundsklasse. Der er tværtimod tale om en livsholdning, som kan findes overalt uanset klassetil hørsforhold. Således fandt hun blandt de indfødte i Afrika en sand aristokra tisk livsform. Det aristokratiske er især hengivelsen til det almene og uperson lige i modsætning til individualismen. Aristokraten vil leve i overensstemmel se med de evige værdier og sætter in gen tidsbunden og angstfremkaldende moral imellem sig selv og livet. Evighe den er også de uendelige ressourcer, som ligger i det oprindelige, der om fatter den vildskab, Karen Blixen ikke så som en modsætning til kulturen. Tværtimod kom der kun høj kultur af uindskrænket natur. 117 FORELÆSNINGSRÆKKER lægger forskellige vinkler på Ulveskindet. Indledningsvis placeres trilogien i forfatterskabet. Efterfølgende behand les fremstillingen af romantrilogiens geografiske centrum ‘Svartvattnet’, ho vedpersonerne og deres udvikling, plotog fortællerkonstruktionen, samt æste tiske fremstillingsstrategier. 1. Introduktion 2.Svartvattnet 3. De kvindelige karakterer 4.De mandlige karakterer 5.Plot og fortællerkonstruktion Dermed rummer det aristokratiske også en civilisationskritik. Aristokra tens adelsmærke er frygtløsheden, som kommer af en fremmedhed over for forestillingen om tab og af en livsform, som ikke bygger på forbud, men på et påbud om at leve alle sider af tilværel sen ud. 1. Karen Blixens liv og forfatterskab. En aristokratisk oversigt 2.“Skibsdrengens Fortælling” (VinterEventyr) 3. “Aben” (Syv fantastiske Fortællinger) 4.“Sorg-Agre” (Vinter-Eventyr) 5.“En Herregaardshistorie” (Sidste Fortællinger) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION 118 FORELÆSNINGSRÆKKER RETORIK OG KOMMUNIKATION – Taleskrivning Hold 1073: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) Ved lektor, ph.d. Jette Barnholdt Hansen, Københavns Universitet, ph.d. Tanja Juul Christiansen, Københavns Universitet, cand.mag. Søren Mikkel Berg, Københavns Universitet, cand. scient.pol. Kristian Madsen, cand.mag. Simon Lund-Jensen. Tilrettelægger: ph.d. Kristine Marie Berg, Københavns Universitet Skriver eller holder du taler i profes sionel sammenhæng, og har du brug for inspiration og yderligere teoretisk funderet viden? Eller er du blot interes seret i kunsten at skrive fængende og overbevisende taler? Forelæsningerne fremlægger for skellige perspektiver på arbejdet med at skrive taler, som passer til taleren, si tuationen og sagen med de bedste be tingelser for at begejstre og engagere publikummet. Forelæsningsrækken kan med fordel suppleres med grundkurset i mundtlig formidling eller weekend kurset i mundtlig argumentation. 1. At skrive for en anden: Taleskrivnin gens retoriske udfordringer og etik (JBH) 2.Den retoriske situation (TJC) 3. Obamas skjulte stemme (SMB) 4.I taleskriverens værksted (KM) 5.Fra elfenbenstårnet til redskabssku ret (SL-J) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Nye veje i dansk grammatik Hold 1066: 5 tirsdage 19.15-21 (13/3-17/4) Ved professor Lars Heltoft, Københavns Universitet, lektor Eva Skafte Jensen og adjunkt Tanya Christensen, Københavns Universitet De senere år har megen forskning i dansk sprog arbejdet med at analyse re og nytolke de traditionelle gramma tiske kategorier, og vi sætter fokus på nogle af de nye analyser. Man kan ikke længere skrive en grammatik uden at forholde sig til pragmatikken: Hvordan kommer afsenderen og modtageren til udtryk? Og hvordan spiller grammatik kens dele egentlig sammen? Bøjningssystemet ses fx i sammen hæng med reglerne for ledstilling (det berømte sætningsskema). Hvilket bil lede af dansk tegner der sig i forhold til andre nærtstående sprog? Og hvilken type sprog er dansk egentlig? Og der er et historisk perspektiv: Flere af det moderne danske sprogs kategorier er ret nye i den form, de har nu, og der er kommet nye ordklasser til, især ved at ords betydninger svækkes over tid for til sidst at ende som rent grammatiske elementer. De nye forskningsresulta ter præger i høj grad den beskrivelse af dansk sprog, som man finder i den nye store grammatik, Grammatik over det Danske Sprog, af Erik Hansen og Lars Heltoft. 1. Dansk funktionel grammatik – intro duktion (TKC og LH) 2.Dansk som ‘bøjningsrigt’ sprog (LH) 3. Ledstilling og sætningstyper (TKC) 4.Valens, morfosyntaks og semantik (ESJ) 5.Imperativ (ESJ og TKC) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Arkitektur og design ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk design: før og nu Hold 1072: 5 tirsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Ved arkitekt Thomas Dickson Dansk design havde sin guldalder mel lem 2. verdenskrig og 1970. Men hvad var det, der skabte succesen, hvad gik forud, og hvorfor blegnede det dan ske design efter succesårene? Hvordan havnede dansk design egentlig i ver denseliten? Thomas Dickson fortæller en rigt illustreret historie – ikke bare om møblerne, lamperne, porcelænet og sølvet, men også om velfærdssam fundets design. Der fokuseres på de mennesker, der stod bag, og på de skoler, der dengang gjorde det muligt. Inspirationen fra ud landet er også interessant i forståelsen af dansk design. Der sættes også spot på noget af det mere ukendte danske design inden for bl.a. bymiljøet, grafisk design og transportmidler. Endelig gi ves der et bud på, hvordan succesen fra dengang måske kan vækkes til live igen. 1. Hvor kommer det danske design fra? 2.Dansk møbeldesign 3. Industriel design i Danmark 4.Grafisk design i Danmark 5.Offentligt design og perspektiverne for dansk design fremover City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SOMMERKURSER · OVERSIGT KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København Hold 5155: man-fredag 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Læs mere om kurset på side 53. MUSIKVIDENSKAB – Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45 (30/7-3/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Læs mere om kurset på side 61. IDÉHISTORIE – Mennesket og Eros: Platons Symposion Hold 5091: man-fredag 10.15-14.45 (16/7-20/7) Ved BA Claus Christoffersen Læs mere om kurset på side 35. KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso Hold 5156: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved mag.art. Annette Stabell Læs mere om kurset på side 53. IDÉHISTORIE – Nietzsches Således talte Zarathustra Hold 5092: man-fredag 10.15-14.45 (23/7-27/7) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman Læs mere om kurset på side 35. KUNSTHISTORIE – Dialogen DanmarkFrankrig i billedkunsten 1730-1930 Hold 5157: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Læs mere om kurset på side 53. HISTORIE – Dronning Margrete og Kalmarunionen Hold 5080: man-fredag 10.15-14.45 (25/6-29/6) Ved ph.d. Torben Svendrup Læs mere om kurset på side 61. KUNSTHISTORIE – Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer Hold 5158: man-fredag 11-12.30 (11/6-15/6) LITTERATURVIDENSKAB – Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein Hold 5171: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7, 2012) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Læs mere om kurset på side 84. IDÉHISTORIE – Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie Hold 5090: man-fredag 10.15-14.45 (30/7-3/8) Ved BA Claus Christoffersen Læs mere om kurset på side 36. FILOSOFI – Søren Kierkegaards værker Hold 5057: man-fre (2/7-6/7, 2012) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke Læs mere om kurset på side 38. KUNSTHISTORIE – Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris 1850-1890. Hold 5152: man-fredag 10.15-14.45 (18/6-22/3) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Læs mere om kurset på side 52. KUNSTHISTORIE – International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme. Hold 5153: man-fredag 10.15-14.45 (18/6-22/6) Ved cand.phil. Pia Høy Læs mere om kurset på side 52. KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i København Hold 5154: man-fredag 10.15-14.45 (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Læs mere om kurset på side 52. Hold 5159: man-fredag 11-12.30 (9/7-13/7) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Læs mere om kurset på side 53. KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen, naturen i kunsten Hold 5160: man-fredag 10.15-14.45 (25/6-29/6) Ved mag.art. Birgitte Zacho Læs mere om kurset på side 54. KUNSTHISTORIE – Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt. Hold 5162: man-fredag 10.15-14.45 (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi Læs mere om kurset på side 54. MUSIKVIDENSKAB – Musikkens historie fra middelalder til jazz Hold 5196: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Læs mere om kurset på side 60. MUSIKVIDENSKAB – Puccinis operaer Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45 (23/7-27/7) Ved cand.mag. Christian Brendholdt Læs mere om kurset på side 60. MUSIKVIDENSKAB – Strauss’ orkesterværker Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Læs mere om kurset på side 61. ARKITEKTUR OG DESIGN – Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet Hold 5027: man-fredag 10.15-14.45 (2/7-6/7) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Læs mere om kurset på side 89. ARKITEKTUR OG DESIGN – Verdens Syv Underværker Hold 5028: man-fredag 10.15-14.45 (6/8-10/8) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Læs mere om kurset på side 89. KULTURHISTORIE – Gader og mennesker i København: historiske byvandringer Hold 1059: man-fredag 10.15-12 (18/6-22/6) Hold 1060: man-fredag 10.15-12 (25/6-29/6) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Læs mere om kurset på side 115. KULTURHISTORIE – Vesterbros Historie Hold 1061: man-fredag 10.15-12 (11/6-15/6) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Læs mere om kurset på side 116. 119 SOMMERKURSER · OVERSIGT IDÉHISTORIE – Heideggers kritik af humanismen Hold 5093: man-fredag 10.15-14.45 (9/7-13/7) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman Læs mere om kurset på side 35. KURSER PÅ FREMMEDSPROG COURSES IN FOREIGN L ANGUAGES RELIGIONSVIDENSKAB – Nordic Mythology Hold 5216: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) By external lecturer, mag.art. Bettina Sommer Read more about the course on page 18 120 MUSIKVIDENSKAB – From late romanticism to serial music Hold 5194: 10 fredage 10.15-12 (10/2-20/4) By cand.mag. Filipe Carvalheiro Read more about the course on page 60 ASTRONOMI – The Big Bang Theory Hold 5030: 5 mandage 17.15-19 (12/3-23/4) By Ba.scient Daniel Lawther Read more about the course on page 19 MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in the Renaissance Hold 5195: 5 fredage 12.15-14 (10/2-9/3) By cand.mag. Filipe Carvalheiro Read more about the course on page 60 ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? Hold 5009: 5 onsdage 17.15-19 (21/3-25/4) By MSc in Anthropology Alexandra Ryborg Read more about the course on page 25 LITTERATURVIDENSKAB – Deux portraits de femmes âgées Hold 5319: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-25/4) Avec Jeannet Ulrikkeholm, doctorante à l’Université de Copenhague Lisez plus sur le cour en page 83 JURA – Introduction to Danish Law Hold 4031: 10 fredage 14.15-16 (10/2-20/4) By external lecturer, LLM Niels Mikkelsen, University of Copenhagen Read more about the course on page 25 LITTERATURVIDENSKAB – Virginia Woolf and her After-Life Hold 5321: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) By lecturer, mag.art. Dorrit Einersen, University of Copenhagen Read more about the course on page 84 KURSER PÅ FREMMEDSPROG STATSKUNDSKAB – Danish political system Hold 5181: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) By external lecturer, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen Read more about the course on page 29 KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5146: 10 mandage 17.15-19 (6/2-23/4) Avec ph.d.-stud. Caroline Levisse, étudiante en doctorat d’Histoire de l’art, Université de Paris VIII Lisez plus sur le cour en page 52 ASTRONOMI – Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program Hold 1079: 3 mandage 18.15-20 (12/3-26/3) By emeritus NASA Mariann Albjerg Read more about the course on page 94 SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society Hold 1016: 6 tirsdage 17.15-19 (20/3-1/5) By Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of Copenhagen; Alexandra Ryborg MSc Anthropology; Professor Niels Kærgård, Dr. Polit., University of Copenhagen; External lecturer Anders Peter Hansen, PhD, University of Copenhagen; Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law); Professor Poul Christian Matthiessen, Dr.Polit.; Head of Institute Carsten Strøby Jensen DSc Doctor in Sociology Read more about the course on page 97 KULTURHISTORIE – A Jewish History of English Literature Hold 1048: 5 torsdage 17.15-19 (15/3-19/4) By Assistant Professor Marlene R. Edelstein, University of Copenhagen Read more about the course on page 116 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLL AND Vestegnens Folkeuniversitet Undervisningen foregår i Vestegnens kommuner Komitéens formand: Lone Albrechtsen Egegårdsstien 8, 2. 2610 Rødovre Telefon: 30325400 Mail: lone.albrechtsen@gmail.com Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen foregår i Hillerød og Allerød. Komitéens formand: Ulla Rald, Nellikevej 12 3450 Allerød Telefon 48 14 10 60 Mail: ulla.rald@fuhill.dk Folkeuniversitetet i Frederikssund Komitéens formand: Knud Andersen, Kongensgade 21 3550 Slangerup Telefon 47 31 04 33 Mail: birgitogknud@andersen.mail.dk Folkeuniversitetet i Sorø Undervisningen foregår i Sorø og Liselund Komitéens formand: Helge Torm Munkevænget 2, 2.th 4180 Sorø Telefon 29931891 Mail: helge.torm@mail.tele.dk 4/1 Hold 8839 Forårets stjernehimmel ved cand.scient. Michael Quaade 5 onsdage, 4/1, 1/2, 29/2, 28/3 og 25/4 kl. 19.30, Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, Tisvildeleje 400 kr. 10/1 Hold 8802 Holgers Univers ved professor Holger Bech Nielsen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 5/1 Hold 8836 Shakespeares Ricard den Tredje ved cand.theol. Jeanette Capion 1 torsdag kl. 9.30, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis 19/1 Hold 8803 Karen Blixens liv og forfatterskab ved forfatter, cand.mag. Jørgen Stormgaard 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 5/1 Hold 8801 To veristiske operaer fra det landlige Syditalien: Cavalleria Rusticana og Pagliacci ved cand.phil. Lise Warburg 1 torsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF Gymnasievej 1, Stenløse 65 kr. 26/1 Hold 8804 Hildegard af Bingen som litterær fantasi og som profet ved forfatter, cand.mag. Kirsten Kjærulff 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 6/1 Hold 8835 Billeder i Det gamle Testamente ved professor, Dr.theol. Kirsten Nielsen 1 fredag kl. 9.30, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis 29/1 Hold 8805 Trappistmunkene ved professor, cand.theol. Mette Birkedal Bruun 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 121 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen foregår i Stenløse og Ølstykke. Komitéens formand: Elsa Wandahl Skovkrogen 12 3660 Stenløse Telefon 47 17 05 17 Mail: perelsa@mail.tele.dk FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLL AND 30/1 Hold 8806 Når døden indtræder ved cand.mag. Michael Dupont 1 mandag kl. 19, Frivilligcenter, Holtvej 8, Græsted Syd 50 kr. 30/1 Hold 8826 Verdis operaer ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 5 mandage, 30/1, 13/2, 5/3, 19/3 og 16/4 kl. 12.30 Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11, Hillerød 400 kr. 2/2 7/2 8/2 Hold 8807 Hold 8808 Hold 8827 122 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND 9/2 12/2 12/2 Hold 8809 Hold 8810 Hold 8811 14/2 Hold 8830 Bayeuxtapetets dyr og træer ved mag.art.& ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen, lic.scient. Jette Baagøe, cand.mag. Jan Carlsen og mag.art. Ulla Rald 5 tirsdage, 14/2, 21/2, 28/2, 6/3 og 13/3 kl. 18, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 450 kr. 22/2 Hold 8831 Øresundstolden 1429-1857. En guldgrube for Danmarks konger og verdens historikere ved seniorforsker & cand. mag. Erik Gøbel 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Østtysk litteratur efter murens fald ved mag.art. & ph.d. Hanne Roswall Laursen 3 onsdage, 22/2, 29/2 og 7/3 kl. 16.30 Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø 220 kr. 23/2 Hold 8828 Christian IV og Frederiksborg ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF Gymnasievej 1, Stenløse 65 kr. Olympiske lege i Antikken. Sport og politik ved mag.art. Ulla Rald og cand.mag. Jan Carlsen 4 torsdage, 23/2, 1/3, 8/3 og 15/3 kl. 19 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 340 kr. 23/2 Hold 8812 Aktuelle operaer: Kvinden uden Skygge, Don Giovanni, La Traviata, Parsifal ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 4 onsdage, 8/2, 22/2, 7/3 og 21/3 kl. 19 Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, Hillerød 350 kr. Hvordan blev universet skabt, og hvordan ender det ? ved lektor, ph.d. Steen H. Hansen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 24/2 Hold 8829 James Joyce og Ulysses ved mag.art. Frantz Leander Hansen 1 tordag kl. 19.30, Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, Frederikssund 80 kr. Berømte operakomponister og deres samtid- Mozart, Wagner, Verdi og Strauss ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 4 fredage, 24/2, 2/3, 9/3 og 16/3 kl. 13, Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre Parkvej 140, Rødovre 350 kr. 26/2 Hold 8813 Omvisning på Frederiksborg Slot ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg 1 søndag kl. 11. Mødested: slottets forhal, billetsalget 65 kr. Fanden og helvede i middelalderen ved lektor, cand.scient. Nils Holger Petersen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 28/2 Hold 8814 Om komponisten Guiseppe Verdi og hans opera La Traviata ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Protestantiske klostre ved cand.mag & ph.d. Barbara Zalewski 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLL AND Hold 8815 Indien som stormagt – 10 områder, hvor landet vil påvirke vores hverdag ved cand.mag. Thomas Sehested 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 22/4 Hold 8833 Hvad optager filosofferne i begyndelsen af det 21. århundrede? ved lektor, cand. phil. Klemens Kappel 1 mandag kl. 19.00, Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, Frederikssund 80 kr. Køn og identitet ved lektor & ph.d. Lilian Munk Rösing 1 søndag kl. 19, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis 23/4 Hold 8837 Den italienske renæssance ved fhv. lektor, cand.theol. Henning Nørhøj 3 torsdage, 15/3, 22/3 og 29/3 kl. 19.30, Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø 220 kr. Luther ved cand.theol. Thomas Reinholdt Rasmussen 1 mandag kl. 13, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis 24/4 Hold 8838 Inger Christensens forfatterskab ved mag.art. Sara Nørholm 1 tirsdag kl. 9, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis 28/4 Hold 8822 Ekskursion i Klintekongens rige ved forfatter Flemming Jerk 1 lørdag kl. 8-19, ekskursion med bus fra Frederikssund station 625 kr. 11/3 Hold 8817 Havhingsten ved cand.mag. Louise Kæmpe Henriksen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 19/3 Hold 8832 Hold 8819 65 kr. Grundtvigs menneskesyn ved cand.theol & ph.d. Anders Holm 1 søndag kl. 16, Liselund, Slotsalleen 44, Slagelse Al henvendelse: 58523120 eller info@liselund.dk gratis Over Øresund ved arkivar, ph.d. Jørgen Mikkelsen 1 mandag kl. 19, Frivilligcenter, Holtvej 8, Græsted Syd 50 kr. 15/3 Wagners hellige svanesang: “Parsifal” ved cand.phil. Lise Warburg 1 torsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse Hold 8834 Hold 8816 Hold 8818 Hold 8823 22/4 5/3 12/3 12/4 75 kr. Liv og død i menneskets hænder ved overlæge, dr.med. Ole Johannes Hartling 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 20/3 Hold 8820 Kost og livsstil – Hvordan påvirker det risikoen for kræft? ved cand.scient. & ph.d. Anja Olsen 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse 65 kr. 8/5 Hold 8824 Den romantiske have ved seniorgartner og forfatter Kim Bredahl Greiner 1 tirsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, Stenløse 65 kr. 26/3 Hold 8821 To herregårde i Klintekongens rige – Gjorslev og Vemmetofte ved forfatter Flemming Jerk 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 13/5 Hold 8825 Den romantiske have – rundvisning (Landbohøjskolens haver) ved seniorgartner og forfatter Kim Bredahl Greiner 1 søndag kl. 11, mødested: foran Bülowsvej 17, Frederiksberg (tilmelding nødvendig) 65 kr. 123 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND 5/3 STUDIEREJSER Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejse bureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særli ge kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen – ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i rejsen, at man har gået på kurset. Rom – den evige stad Hold 9001: 15.-23. maj, 2012 124 STUDIEREJSER Hold 9002: 30. okt.-7. nov. 2012 Rejseledere: lektor, mag.art. Hans Jørgen Frederiksen, Aarhus Universitet og cand.scient. Carsten Cramon Rejsen henvender sig både til nye og tidligere Rom-farere. En stor del af de vigtigste og mest kendte lokaliteter er med på programmet, men der indgår også besøg på steder, som man nor malt ikke ser som turist. Kronologisk vil vi sprede os over old tid, middelalder, renæssance og barok, hvilket for en umiddelbar betragtning nok kan virke lidt overvældende, men der vil til stadighed blive henvist til hi storiske og kunsthistoriske sammen hænge, således at resultatet for alle forhåbentlig vil blive præget af både oplevelse og erkendelse. Fyldig rejsebe skrivelse på www.cc5.dk. (9001) Pris: 14.400 kr. Tillæg for enkeltværelse: 2.200 kr. (Depositum: 3.000 kr.) (9002) Pris: 13.700 kr. Tillæg for enkeltværelse: 1.700 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Tilmelding til studierejser kan ske ved betaling af depositum. Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder dig. Du finder rejseoplysningerne ved at klikke på Studierej ser i menuen til venstre. Alle rejsebureauer er medlem af Rej segarantifonden. Silkevejen i Usbekistan Hold 9003: 12.-23. okt. 2012 Rejseleder: cand.phil. Ulla Prien Vi følger Silkevejen og besøger Tasjkent, Khiva, Samarkand og Bukhara i Usbe kistan. Undervejs lærer vi om Silkeve jens betydning for kontakten mellem Europa og Asien. Vi går i Alexander den Stores, Timur Lenks og Djenghis Khans fodspor på en rejse i en del af verden, der i dag tit overses, men ikke desto mindre har spillet en stor rolle i vores civilisations historie. Vi ser perler i den islamiske arkitektur og oplever storslå ede ørken- og bjerglandskaber, frugt bare dale og et fantastisk køkken. Basa rerne flyder over af silke, ægte tæpper og keramik. Endelig kommer vi tæt på moderne islam og ind bag facaden i et samfund, der indtil for nylig var en del af Sovjet unionen. Hvordan skal vi forstå Usbe kistan som andet end mindet om en fjern fortid? Der er tale om en rejse i en del af verden, som ikke kan opleves på egen hånd. Pris: 17.995 kr. Tillæg for eneværelse: 1.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Kulturrejse til Preussen og Weimar Hold 9004: 27. maj-5. juni, 2012 Rejseleder: BA Claus Christoffersen På denne rejse skal vi opleve kernen af Preussen i Frederik den Stores residens stad, Potsdam, der gemmer på Europas største parklandskab af smukke slotte. Potsdam er preussisk disciplin og orden i stram og storslået barok, men det er også sarte rokokoslotte og noget af den fineste romantisk havekunst, man kan finde i Nordeuropa. Vi skal møde op havsstederne for religiøse forandringer i reformationsbyen Wittenberg; på bor gen Wartburg, hvor Luther opholdt sig; og i Halle – fødebyen for den pietisme, der også har sat sit afgørende præg på dansk mentalitet. Og vi skal besøge den tyske romantiks afgørende centrum i Goethes og Schillers Weimar, der også blev byen, hvor det demokratiske Tysk land kom til verden efter 1. verdenskrig. Turen slutter i Berlin: I 300 år hovedsta den for det mægtige Preussiske rige, og i dag en europæisk kulturby af første klasse. Verdenskrigen skabte et hul i vores erindring, da Preussen blev fortrængt fra vores kulturelle hukommelse. Med murens fald har vi atter fået adgang til en del af den europæiske historie og kultur, der har betydet så meget for Tyskland og for os. Pris: 9.995 kr. Tillæg for eneværelse: 1.495 kr. (Depositum: 2.000 kr.) STUDIEREJSER Kulturrejse til Skt. Petersborg Hold 9006: 12.-17. juli, 2012 Hold 9007: 26.-31. okt., 2012 Rejseleder: cand.mag. Rikke Helms I kraft af sit virke som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg har Rikke Helms byens verdensberøm te kulturliv helt inde på livet. Så det er kulturhovedstaden Skt. Petersborg, der står i centrum for programmet på den ne rejse. Men vi skal også opleve Skt. Pe tersborgs klassiske turistattraktioner – vinter- og sommerpaladserne og byens farvestrålende kirkebyggerier. Endelig går vi sammen ind bag faca den og oplever baggårdens og fælles lejlighedernes by – et programpunkt, der med garanti ikke indgår i alminde lige turistprogrammer i Rusland. Pris: 9.995 kr. Tillæg for eneværelse på afgangen i juli: 1.495 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Rundrejse til det klassiske Krim Hold 9008: 29. maj – 9. juni, 2012 Rejseleder: cand.scient.pol. Thomas Køllner På turen kommer vi omkring mange af de verdensberømte seværdigheder og den vidunderlige natur, som Krim er så rig på. Vi besøger blandt andet Jalta og Livadia- slottet, hvor de sejrende stor magter efter 2. verdenskrig delte Euro pa imellem sig. Vi skal til den smukke gamle flådehavn i byen Sevastopol. Turen går videre til “Dødens dal”, hvor afgørende slag under Krim-krigen blev udkæmpet, bl.a. det historiske “Charge of the light brigade”. Turen er en vidunderlig introduktion til det varme og historiske Krim, zarer nes og den tidligere sovjetelites gamle sommerparadis. Der vil også være tid til at slappe af ved vandet og gå tur i bjergene samt nyde det lokale russi ske, ukrainske og tatariske køkken. Læs mere på www.krimrejser.dk. Pris 12.990 kr. Tillæg for eneværelse kr. 2.000 (Depositum 2.000 kr.) krim rejser Nordkorea Hold 9009: 18.-29. sept., 2012 Rejseleder: Korrespondent Frank Esmann Nordkorea betegnes ofte som et af verdens mest lukkede og topstyrede samfund. Mennesket er det vigtigste element, men må være rede til betin gelsesløs loyalitet over for styret. Befolkningen er uvidende om selv de mest fundamentale forhold, og dette vil naturligvis præge opholdet. Med på rejsen til at sætte oplevelser og indtryk i perspektiv er Frank Esmann, mange årig udenrigskorrespondent og tidlige re chefredaktør på Weekendavisen. Vi skal besøge nogle af de mest be tydningsfulde steder som hovedstaden Pyongyang, den demilitariserede zone, Myohyang-bjerget og Mangyongdae. Som afslutning på rejsen arrangeres et møde i Beijing, hvor korrespondenter og diplomater lægger op til diskussion om forholdene i Nordkorea og sætter tingene i internationalt perspektiv. Pris: 29.800 kr. Tillæg for enkeltværelse: 0 kr. for de fem første, derefter 2.500 kr. (Depositum: 3.000 kr.) 125 STUDIEREJSER Kulturrejse til Wien Hold 9005: 12.-17. okt., 2012 Rejseleder: BA Claus Christoffersen Det er i modsætningerne, at man fin der spændingen. Og Wien er modsæt ningens by. Først og fremmest ved at være mødestedet mellem øst og vest, samtidig med at den er porten til Øst europa og Balkan. Her mødes Europas modsætningsfyldte kulturelle tæppe. Men Wien er også mødet mellem det traditionelle og konservative og mo derniteten. Byen var i århundreder centrum for det habsburgske kejser rige, og utallige smukke kirker og ba rokslotte bærer endnu vidnesbyrd om denne glansperiode, men samtidig har byen også været centrum for nybrud og modernitet inden for kunst, videnskab, musik og filosofi. I Wien grundlægges den nye verdens “skoler” på overgan gen til det 20. århundrede, og i byens museer kan man møde det smukkeste fra denne periodes malerkunst og nyde det smukkeste fra enevældens barok malerier. Det moderne og det traditionelle le ver side om side i Wien – og det kom mer det også til at gøre på vores besøg i denne smukke og modsætningsfyldte verdensby. Pris: 8.995 kr. Tillæg for eneværelse: 1.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) STUDIEREJSER Romanum, de kejserlige paladser på Pa latin, Roms antikke havneby Ostia, Tra jans Forum, Colosseum, Caracallas ter mer, Circus Maximus, Marcellus’ teater, Forum Boarium, Capitol-højen og dets museer, Area Sacra, Pantheon og Ara Pacis. Der er ligeledes mulighed for en udflugt til Pompeji. Turen er en enestå ende lejlighed til at stå ansigt til ansigt med de gamle romere. Pris: 8.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: 900 kr. (Depositum: 3.000 kr.) 126 STUDIEREJSER Iran Hold 9010: 17.-29. sept., 2012 Rejseleder: cand.mag. Eva Witte Tag med på en spændende rundrejse i Iran, der begynder i Shiraz, nattergale nes og poeternes by, en af Irans smuk keste byer. Vi besøger Persepolis, det kæmpe ruinområde, der var det gam le Persiens hovedstad. Vi kører fra Shi raz til Kerman i det østlige Iran. Byen er særligt kendt for sine håndknyttede tæpper og ligger i et smukt område, hvor den store ørken begynder. Vi kører videre til den gamle Silkevejsby, Yasd, hvor folk stadig bekender sig til Zarat hustras lære. Isfahan er indbegrebet af orienten, som taget ud af 1001 nats Eventyr – med storslåede paladser, farvestrålen de moskéer og tehuse. Vi besøger bl.a. den gamle Imam-moské, ser smukke håndknyttede tæpper og miniaturemalerne. På vejen til Teheran stopper vi i den gamle handelsby Kashan og den smukke Abyaneh for foden af Karkas bjerget. Rejsen slutter i Irans bankende hjer te, Teheran. En travl storby med både larmende trafik, moderne caféer, kunst gallerier og fredfyldte parker og mo skeer. Basaren med dens små gyder og orientalsk mystik er stadig et vigtigt økonomisk og politisk centrum. Rejseleder Eva Witte bor på sjette år i Teheran og sætter også fokus på det moderne Iran efter revolutionen i 1979, suppleret af iranske specialguider in den for arkæologi og kunsthistorie. Pris. 18.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: 0 kr. for de fem første, derefter 2.500 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Oldtidens Rom Hold 9011: 15.-21. okt., 2012 Rejseleder: ph.d. Jesper Rosenløv Tag med på en tidsrejse til oldtidens Rom, hovedstaden i det romerske ver densrige. Vi besøger alle de største se værdigheder fra den romerske periode og går i dybden med de enkelte områ der, bygninger og kunstværker. Dette giver en unik mulighed for at fordybe sig i romersk historie og kultur – lige fra det romerske politiske system, romersk religion, hverdags- og familieliv, fritid og underholdning, gravskikke og han del til infrastruktur og vandforsyning. Vi besøger således gravene langs Via Appia, romerrigets centrum på Forum Peru. Kontrasternes land Hold 9012: 11.-30. juni, 2012 Rejseleder: antropolog Søren Wiehe Peru er “kontrasternes land”. Alene lan dets geografi skaber en enorm variati on i klima og landskaber. Men også Pe rus lange og særegne historie afspejles i landets etniske sammensætning og den enorme kulturrigdom. Vi skal besøge Perus stort set ube rørte jungle, som er fyldt med righoldig vegetation og hjemsted for tusindvis af forskellige fuglearter, sommerfugle og eksotiske pattedyr. Vi skal sejle på Titicaca-søen, ved selvsyn betragte de besynderlige geometriske figurer ved Nazca, og naturligvis kigge nærmere på de tidlige inkaers største helligdom, Machu Picchu. Og så skal vi til solfest i Cusco, som er en storslået og farverig fest, der til trækker mange mennesker fra nær og fjern. Festen stammer fra inkaernes gamle religion og fejrer årets korteste dag (solhverv). Rundrejsen i Peru kommer vidt om kring både geografisk og kulturelt. Vo res rejseleder Søren Wiehe, som bor i STUDIEREJSER Pris: 26.900 kr. Tillæg for enkeltværelse: 0 kr. for de fem første, derefter 2.500 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Mayaernes land i Mexico Hold 9013: 4.-15. juli, 2012 Rejseleder: cand.mag. Finn Madsen Rejsen koncentrerer sig primært om mayaindianerne, der levede på Yuca tan, men vi introduceres også til andre, tidligere indianerkulturer ved rejsens begyndelse i Mexico City. I Mexico City besøger vi det impone rende antropologiske museum og hø rer om aztekerindianerne. Under op holdet i Mexicos hovedstad besøger vi Sol- og Månepyramiderne i Teotihu acán, ca. 60 km. nord for Mexico City. Fra Mexico City flyver vi sydpå til Yu catán og mayaernes land. Provinsens charmerende hovedby er Mérida, der blev grundlagt af spanierne umiddel bart efter erobringen omkring 1540, og byens centrum bærer også i dag præg af kolonitidens opbygning med den centrale plads, Plaza Mayor, med de vig tigste bygninger, kirken, guvernørens og biskoppens palads. Under opholdet på Yucatan besøger vi Uxman, der var områdets absolutte hovedby, hvis storhedstid lå op mod år 800. Ligeledes besøger vi Chichén Itzá, den suverænt største og mest ind flydelsesrige af alle mayabyer på det nordlige Yucatán. Pris: 14.900 kr (Depositum: 3.000 kr.) Bhutan Hold 9014: 11.-25. okt., 2012 Rejseleder: cand.mag. Ulrik Grubb Bhutan ligger højt oppe i en af verdens smukkeste bjergkæder, Himalaya. Den ne rejse kombinerer oplevelser af den enestående buddhistiske kultur med muligheden for at vandre i nogle af Bhutans smukkeste dale. På rejsen får deltagerne mulighed for at besøge buddhistiske klostre og få indsigt i den verden, som i mange år har præget bhutanesiske kultur og samfund. Vi skal opleve, hvorledes dis se århundredgamle traditioner holdes i live ved de årlige festivaler – såkaldte Teschus – hvor befolkningen strømmer til i deres fineste klæder for at iagttage dansende guder og mennesker med farverige klæder og frygtindgydende masker. Vi skal opleve livet, som det foregår for den almindelige bhutane ser i byerne eller på landet, hvor den røde ris vokser på de små velplejede terrasser. Hovedstaden Thimphu skal vi også besøge og få indtryk af den nyeste udvikling, hvor Danmark har bidraget med en betydningsfuld bistand. Pris: 29.400 kr Tillæg for enkeltværelse: 0 kr. for de fem første, derefter 2.500 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Over verdens tag Hold 9015: 29. sept.-16. okt., 2012 Rejseleder: cand.pæd. Flemming Adelskov Tag med på denne kulturrejse over ver dens tag fra det farverige Indien gen nem Himalaya over Nepal til det impo nerende og spirituelle Lhasa i Tibet. Rejsen begynder med et bombarde ment af alle sanserne i Indien, hvor vi smager på både det moderne og det gamle Indien. Vi skal besøge pilgrims byer, sejle på Ganges-floden, opleve fa scinerende og farvestrålende templer og ikke mindst en af verdens største og mest imponerende kulturattraktioner, Taj Mahal. Fra Indien flyver vi til Nepals fasci nerende hovedstad, Katmandu. Her venter eventyrlige templer og tid til at opleve den helt enestående natur og stemning i Himalaya. Turen går vi dere gennem Tibet over høje bjergpas og smukke vidder og langs krystalklare søer med en vidunderlig udsigt til nog le af verdens højeste bjerge. En af turens store højdepunkter er opholdet i Lhasa – Tibets sagnom spundne hovedstad. Lhasa er ikke blot hjemsted for tibetanernes allerhelligste helligdomme såsom Jokhang-templet Men det er også i Lhasa vi finder nog le af de flotteste og mest imponerende byggerier, fx det overdådige Potala Pa lads, Dalai Lamas vinterresidens. Rejsen går fra Nordindiens metropo ler over Nepals farverige hovedstad til Tibets åndelige centrum, hvor du får en grundig indføring i landenes religioner og historie. Pris: 32.900 kr. Enkeltværelse: 7.000 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Sommeruniversitet i Vestjylland »Herregården Nørre Vosborg i tid og rum« 15-19. juni 2012 Nørre Vosborg i Vestjylland er en herre gård, indspundet i myter og historie. Et tværfagligt forskerteam har i et næsten detektivisk arbejde gennemanalyseret borgen og myterne om dens tilblivelse og flytning samt den nyere historiske udvikling. Forskningsresultater og -me toder fremvises for tiden i en udstilling på Holstebro Museum. På Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle afholdes et sommeruniversitet i perioden fredag, den 15. juni (kl. 13) – tirsdag, den 19. juni (kl. 13), hvor repræ sentanter fra forskergruppen vil fortæl le om arbejdet. Der bliver lejlighed til besøg såvel på herregården som på udstillingen i Hol stebro samt til en ekskursion i det vest jyske landskab. Pris: 1.700 kr. Tillæg for eneværelse: 200 kr. Tilmelding senest den 1/5 2012 på tlf.: 97 48 13 22 eller på mail: kontor@folkeuniversitetscenteret.dk Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb www.skaerum.dk 127 STUDIEREJSER landet, vil således udnytte hans store viden om begge temaer til både at gå i spændende detaljer og drage de store perspektiver i en kultur, hvor fortid og nutid til stadighed mødes. TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset frem gangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart: 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast holdnummer i rubrikken “Lyntilmelding” og følg vejled ningen. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 19. december til 31. januar 2011, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kon trolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. 4. Udfyld kuponen i det trykte program, send den med po sten hertil og vedlæg check eller betalingskortoplysnin ger. 5. Betal med girokortet bagest i programmet på gironum mer 7 00 42 65. Anvender du netbank: anfør betalingsko den “01” samt gironummeret. Skriv navn, adresse, tele fonnummer og evt. e-mailadresse på hver person du tilmelder samt de ønskede holdnumre i feltet “Besked til modtager”. Vær opmærksom på at der ved begge indbe talingsmåder kan gå op til 7 hverdage, før vi modtager din betaling. 6. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. 128 Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjem meside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme. TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER Fortrydelse af tilmelding 1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet in denfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid binden de og kan ikke afmeldes. 4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. Forbehold for ændringer Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, under visningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser der for ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængel se af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt el ler delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervis ning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lek tioner ud over én dobbelttime. Priser Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager ud gangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 80 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 90 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstil skuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afhol des på museer. Bonus og rabat Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med For brugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af For brugsforeningen efter foreningens almindelige regler her om. Alle kurser er omfattet af denne ordning. Studierejser, der betales til de rejsebureauer, som vi samarbejder med, er ikke omfattet af bonusordningen. På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med til meldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i pa rentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i pa rentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke op nås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumen tere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesik ringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling via giro/netbank, skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter betalin gen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og mod taget rabat, er du allerede registreret i systemet. Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke samtidig opnå aldersrabat. Til kørestolsbrugere og gangbesværede Vi anbefaler alle kørestolsbrugere og gangbesværede at bru ge vores hjemmeside for information ang. lokaler og lokalite ter. Såfremt man er i tvivl, er man velkommen til at kontakte sekretariatet for oplysninger om adgangsforhold på de en kelte undervisningssteder. Folkeuniversitetet i København har adgang for alle. Så har man interesse i at deltage på et hold, hvor der ikke umiddel bart er adgang for kørestolsbrugere eller gangbesværede, vil dette hold blive forsøgt flyttet til egnede lokaler. Det skal dog understreges, at Folkeuniversitetet låner lokaler af Køben havns Universitet, hvorved det ikke altid vil være muligt at finde et nyt lokale til holdet. Program for efteråret 2012 Vi starter tilmeldingen mandag d. 2. juli 2012 kl. 10. Program met offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par dage før. I juli og august udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste seks seme stre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. KONTAKTOPLYSNINGER Åbningstider Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Folkeuniversitetets besøgsadresse: Københavns Universitet Indgang via Ørestads Boulevard INDGANG 76, trappe 10 1. sal. DK-2300 København S Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: fukbh@hum.ku.dk Hjemmeside: www.fukbh.dk 129 KONTAKTOPLYSNINGER Folkeuniversitetets postadresse: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 76 DK-2300 København S Kort over Campus-placeringer 130 Kort over Campus-placeringer City Campus Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teologiske Fakultet Nørre Campus Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederiksberg Campus Det Biovidenskabelige Fakultet Copenhagen Business School Søndre Campus Det Humanistiske Fakultet Udløbsdato (måned/år) Mobiltelefon Ønsker at tilmelde sig x Hold nr. Hold nr. Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Dato og underskrift de 3 kontrolcifre, der står længst til højre i underskriftfeltet over magnetstriben på Dankortets bagside. Nej 1 Sendes til Hold nr. Evt. alternativt hold Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80, 2300 København S Hold nr. trækkes fra Dankort - oplys: Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja x vedlagt i check Kortnummer (alle 16 cifre som er præget på kortet) Samlet kursusafgift kr. Jobtelefon Kupon til brug ved indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger Indbetaler Adresse Postnummer/by Privattelefon x Se omslagets side 2 yderligere deltagere anført på bagsiden Om tilmelding Privattelefon Postnummer/by Adresse Navn Privattelefon Postnummer/by Adresse 2 Jobtelefon Jobtelefon Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Hold nr. Hold nr. Hold nr. Hold nr. Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Hold nr. Hold nr. Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Mobiltelefon Hold nr. Hold nr. Nej Nej Yderligere deltagere kan påføres denne side Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Mobiltelefon Udfyld først kuponens forside! Ønsker at tilmelde sig Ønsker at tilmelde sig Navn Linjestudier Kupon til indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger. 132 8 7 Mobiltelefon Øre Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse . Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner Post Danmarks kvittering 7 00 42 65 Betales nu . Øre 7 00 42 65 eller Sæt X 4030S (06.01) BG 958-19431 Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt. , Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80 2300 København S Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIROINDBETALING KVITTERING 133 Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80 2300 København S Betalingsdato År Underskrift ved overførsel fra egen konto Måned Dag 3 Overførsel fra kontonummer Jobtelefon , Linjestudier Indbetaler Adresse Postnummer/by Telefon Indbetaling af kursusafgift . Udfyld venligst rubrikkerne på bagsiden, ellers kan vi ikke registrere indbetalingen. Kroner . Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Se omslagets side 2 000 +82< 00000000000000000 +7004265< 000+82< +82<00000000000000000 00000000000000000+7004265< Om tilmelding 4 Husk, at det er en betingelse for at opnå rabat, at der vises dokumentation for alder ved første tilmelding. Hvis tilmelding første gang sker pr. giro, må dokumentation derfor indsendes særskilt. Gælder ikke som tilmeldingsbevis. Tilmelding er først gældende, når du har modtaget tilmeldingsbevis fra Folkeuniversitetet. Hold nr. Hold nr. Telefon Adresse Navn Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Mobiltelefon Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Evt. alternativt hold Jobtelefon Postnummer/by Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Evt. alternativt hold Den indbetalte kursusafgift dækker også tilmelding for Hold nr. Indbetaler (som anført på modsatte side) ønsker at tilmelde sig Linjestudier Kvittering 134 Nej Nej © Folkeuniversitetet i København, 2012 Omslag og grafisk tilrettelægning: Pamperin & Bech, Læssøesgade 20, 2200 København N Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2011 Fotos til omslag samt side 14: Martin Krasnik. Foto: Michael Daugaard Trine Pertou Mach. Foto: Thomas Cato Jacob Mchangama. Foto: pressefoto Det Kongelige Bibliotek. Foto: ID: 286, Det Kongelige Biblioteks pressebilleder Fotos i kataloget: Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra: Akademisk Rejsebureau S. 125 – Rom Amalienborgmuseet S. 111 – Enevoldskonge og familiefar. Frederik 6. på spadse retur i Frederiksberg Have med sin familie, Dronning Marie Sofie Frederikke samt prinsesserne Vilhelmine og Caroline. Maleri af Johannes Senn, begyndelsen af 1800-tallet. De Danske Kongers Kronologiske Samling, Rosenborg Slot. Foto: Kit Weiss Frederik 6. er portrætteret i biografien Den standhaf tige tinsoldat (2009) af professor Jens Engberg, som forelæser om kongen i rækken “Portræt af enevælden – fra højdepunkt til afvikling”. Arbejdermuseet S. 106 – DKPcollage. Foto: Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv ARKEN Museum for Moderne Kunst S. 101 – ARKEN hovedindgang. Foto: Lars Skaaning Christensen, Claus Bundgård S. 109 – Dansk soldat 1. verdenskrig. Foto fra bogen: Danskere på Vestfronten 1914-1918, Gyldendal, 2009 Cirkusmuseet S. 112 – Akrobat Dansk Design Center S. 118 – To stole og en lampe Dansk Jødisk Museum S. 108 – Ringovnen i Nivå. Foto: Ole Akhøj Det Kongelige Bibliotek S. 15 – Erland Koling Nielsen Det Kongelige Teater S. 65 – Gamle Scene. Foto: Sune Czajkowski DR Byen, Koncertsalen S. 57 – Koncertsalen, Studie 1. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Dronning Margrethe II S. 102 – Slotsalléen, Fredensborg, 1997. Foto: Ole Hein Pedersen Folkeuniversitetet i Københavns billeddatabase S. 39 – Diego Velasquez S. 40 – Selvportræt. Gustave Courbet, cirka 1845 S. 42 – Gertrud Hage, portræt. Jens Juel, cirka 1800 S. 43 – Juno og Argos. Peter Paul Rubens, cirka 1611 S. 44 – Bauhaus-facaden, sydvest. Walther Guopins, 1925-27 S. 45 – Englænderen på Moulin Rouge. Toulouse-Lautrec, 1892 S. 47 – Sankthansbål på Skagen Strand. P.S. Krøyer, 1906 S. 49 – Den letpåklædte Maja. Francisco de Goya, 1800 S. 52 – Artemis. Vilhelm Hammershøi, 1893-94 S. 53 – Landskab ved Colliure. Henri Matisse, 1905 Hagelund, Bente S. 21 – Nordjylland S. 113 – Christiansborg Slot, indgangsparti Horisont Rejser S. 124, 125, 126, 127 – Rejsedestinationer Karen Blixen S. 80 – Karen Blixen (bagest) og Else Bardenfleth. Privatfoto Københavns Universitet S. 15 – Universitetsbiblioteket i Fiolstræde Madsen, Peter Lund S. 15 – Foto: NKMusic Videbech, Christina S. 66, 105 – Græsk Teater Ønsker du at blive klogere på religionsvidenskaben? Her er to forslag, og du kan læse mere på side 18 og 92 om andre religionsvidenskabelige kurser og forelæsninger RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4) Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt, Københavns Universitet Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham. Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set på kønsroller og samfund? City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale muslimer og politisk islam Hold 1002: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Folkeuniversitetets Studieledere Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich Gymnasielærer Antropologi og etnografi Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen Nationalmuseet Arkitektur og design Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild Det Informationsvidenskabelige Akademi Historie Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Afdeling for Historie Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Botanik Lektor, dr. scient. Poul Møller Pedersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Jura Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Juridisk Forskningsområde Dansk sprog Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Filmvidenskab Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og Medievidenskab Filosofi Lektor, mag.art. Poul Lübcke Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Filosofi Forhistorisk arkæologi Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen Nationalmuseet OK__FORÅRSKATALOG_2012C-OMSLAG.indd 2 Geologi Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge Statens Naturhistoriske Museum Geologisk Museum Kunsthistorie Mag.art. Mette Wivel Litteraturvidenskab Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Matematik Lektor, ph.d. Thomas Bolander Danmarks Tekniske Universitet Institut for Informatik og Matematisk Modellering Musikvidenskab Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen Husumvold Kirke Nærorienten Lektor, mag.art. Jørgen PodemannSørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Tværkulturelle og Regionale Studier Carsten Niebuhr Afdelingen Psykologi Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas Alrik Sørensen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Psykologi Religionshistorie Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling for Religionshistorie Retorik og kommunikation Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Kristine Marie Berg Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Sociologi Lektor, mag.art. Allan Madsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Statskundskab Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Teologi og religion Forskningslektor lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Økonomi Lektor, cand.polit. Lise Lyck Copenhagen Business School Center for Tourism and Culture Management 06-12-2011 15:13:24 Folkeuniversitetets styrelse Lektor, ph.d. Gerd Christensen Det Humanistiske Fakultet Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Det Teologiske Fakultet Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand Det Juridiske Fakultet Lektor, ph.d. Benedikte Brincker Copenhagen Business School Folkeuniversitetets programråd Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand Copenhagen Business School International Center for Business and Politics Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Arkitektur og design Arkitekt m.a.a. Flemming Skude Filosofi Lektor, mag.art. Jan Riis Flor Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medie, Erkendelse og Formidling Fysik Professor Poul Henrik Damgaard Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Geologi Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Geografi og Geologi Historie, forhistorisk arkæologi Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Historie, Fjernøsten Professor, ph.d. Jørgen Delman Københavns Universitet Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Direktør Morten Meldgaard Statens Naturhistoriske Museum Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Jura Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Center for Retskulturelle Studier Kunsthistorie Lektor, mag.art. Søren Kaspersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Litteratur Professor, mag.art. Martin Zerlang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Musikvidenskab Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Psykologi Professor, dr. phil. Mariane Hedegaard Københavns Universitet Institut for Psykologi Sociologi Professor Lars Bo Kaspersen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Sprog; dansk / nordisk Professor, dr.phil. Jan Rosiek Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Prodekan Katherine Richardson Det Naturvidenskabelige Fakultet Lektor, Dr.Med.Sci. Anders Mikael Sjødin Det Biovidenskabelige Fakultet Professor, dr.phil. Per Øhrgaard Copenhagen Business School, formand for programrådet Sprog; engelsk, germansk og romansk Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Lektor, ph.d. Jørn Boisen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Sundhedsvidenskab Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Teatervidenskab Lektor, dr.phil. Bent Holm Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Teologi og religion Forskningslektor lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Uddannelsesvidenskab Lektor, ph.d. Gerd Christensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medie, Erkendelse og Formidling Økonomi Professor, dr.polit. Niels Kærgård Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Fødevareøkonomisk Institut Direktør, mag.art. Elisabeth Møller Jensen KVINFO Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning Folkeuniversitetet i København PROGRAM FORår 2012 FORÅR 2012 Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at lære noget nyt. Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 600 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10 uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller måske blot en lørdag. Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet med at skrive en linjeopgave. Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge. Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende. Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle. Folkeuniversitetet i København Hvad er Folkeuniversitetet? Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn OK__FORÅRSKATALOG_2012C-OMSLAG.indd 1 06-12-2011 15:13:23
© Copyright 2024