maj 2014 Tillidsrepræsentanterne: De vigtige bindeled Side 2 Unipension øverst på podiet Pensionskassernes investeringsafkast i 2013 er de bedste i den danske pensionssektor Side 4 Investeringer i fossile brændstoffer Læs om pensionskassernes holdning til investeringer i fossile brændstoffer Side 6 Generalforsamling 2014 Side 8 Pension a la carte Skræddersy din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Side 10 Skal vi dele eller ej? Hvad sker der med din pension, hvis du bliver separeret eller skilt? Side 14 Medlems nyt 1 2014 2 Foto: Thomas Busk. Tillidsrepræsentanterne: De vigtige bindeled Vi har været på besøg hos 12 tillidsrepræsentanter fra Psykiatrien i Region Syddanmark. Tillidsrepræsentanterne havde bedt os komme og fortælle om deres pensionsordning. Mødet var et af mange, som pensionskasserne afholder med tillidsrepræsentanter hvert år. Efter mødet talte vi med psykolog Malene Hinrichsen, som er fællestillidsrepræsentant for alle psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark. Pensionsopsparing er obligatorisk og indbetalingerne hertil udgør en betydelig del af langt de fleste danskeres løn. Den obligatoriske pensionsopsparing sikrer to ting: at man er sikret økonomisk efter arbejdslivet, og at man har gode forsikringer ved for eksempel tab af erhvervsevne, mens man er aktiv på arbejdsmarkedet. Derfor skulle man tro, at danskerne interesserede sig for deres pension, men sådan forholder det sig langt fra. Malene: ”Pensionen dækker mere, end man lige regner med, også før man bliver pensioneret. Desuden kan det have afgørende betydning for ens økonomiske sikkerhed som pensionist.” Tillidsrepræsentanternes rolle Vi arbejder hver dag for at højne interessen for pension blandt vores medlemmer. Og noget af det, som virker allerbedst, er at sørge for, at 3 tillidsrepræsentanterne er godt klædt på til at tale med deres kolleger om pension. Tillidsrepræsentanterne bliver valgt på de enkelte arbejdspladser, og de har mange forskellige opgaver, blandt andet på overenskomstområdet, hvor pension er et vigtigt element. De fungerer for eksempel som bindeled mellem de faglige organisationer og arbejdspladserne, og de varetager medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser lokalt. Når en kollega bliver syg og ikke kan passe sit arbejde, er det ofte tillidsrepræsentanterne, som sørger for, at pensionskassen bliver kontaktet for at få hjælp til den syge kollega. På mødet med tillidsrepræsentanterne var der da også særlig stor interesse for at høre mere om pensionskassernes invalidepension. Pensionskassernes medlemmer kan få invalidepension midlertidigt eller varigt, hvis de mister erhvervsevnen helt eller delvist inden for deres fag – det hedder faginvaliditet. Men også i forhold til nye kolleger kan tillidsrepræsentanterne spille en vigtig rolle, og her handler det ikke om invalidepension men om valgmuligheder. Malene: ”Jeg fik med fra mødet, at pensionskassen kan støtte i en svær tid, for eksempel med en konkret vurdering af, om en kollega er berettiget til invalidepension ved langvarig fysisk eller psykisk sygdom – og at man kan sammensætte sin pension, så den passer til ens livssituation ved at til- eller fravælge dækninger som eksempelvis børnepension.” Også om pension. Derfor er det vigtigt at være godt klædt på til at møde de spørgsmål, som kan være komplekse, og hvor svaret ikke altid er lige ud ad landevejen. Det hjælper vi med. Malene: ”Jeg tror, at hvis der er et tæt forhold mellem de lokale tillidsmænd og pensionskassen, så vil flere medlemmer aktivt forholde sig til deres pension og det kan få stor betydning for dem og deres økonomi, så jeg vil klart anbefale et besøg fra pensionskassen til mine TR-kolleger!” Når vi kommer ud til tillidsrepræsentanterne, er det enten som et led i uddannelsen for tillidsrepræsentanter eller også er vi inviteret af en gruppe tillidsrepræsentanter i et bestemt område. Vores pensionsrådgivere fortæller bredt om pensionsordningen, herunder forsikringer, afkast, omkostninger, alderspension og fleksibilitet. Malene: ”Pensionsrådgiverne fra MP Pension var gode til at fortælle om det på en måde, så vi kunne relatere det til os selv, selvom de fleste af os ikke var 64 og på vej på pension”. Malene Hinrichsen er autoriseret psykolog med speciale i psykoterapi. Hun arbejder ved Børneog Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense, hvor hun også er valgt som tillidsrepræsentant. Foto: Thomas Busk. Skal vi komme på besøg? Vi vil meget gerne møde vores medlemmer, så vi tilbyder forskellige former for rådgivning både i grupper og individuelt online og offline. Og vi kommer gerne på besøg på din arbejdsplads. Kontakt os på 3915 0102 og aftal et møde. Du kan også booke møde online: www.arkitektpension.dk/apmedlemstilbud Tillidsrepræsentanter og pension Som tillidsrepræsentant får man mange henvendelser fra kollegerne på arbejdspladsen. www.mppension.dk/mpmedlemstilbud www.pjdpension.dk/pjdmedlemstilbud ”Det er meget vigtigt for os at have en tæt og velfungerende dialog med tillidsrepræsentanterne, fordi vi gennem dem er i kontakt med både medlemmer og faglige organisationer på samme tid. Vi oplever tillidsrepræsentanterne som et uhyre vigtigt bindeled, og vi vil gerne prioritere dem højt.” Medlemschef Kenneth Petersen en nip (U Ind s (U nip ion) us en tri sio e nt n) orp ns P e ers Læ ns ion on ge a s Su ekre le (P KA nd tæ he ) rer d Sy sfag (PKA g l ) i e Læ g ge pleje e (PK rne rsk A ) er s So Pens (PK cia ion A) lrå dg skas iv se AP ere ( PK (U A nip ) e Sa nsio n m Læ ) rer pen sio ne Ge n s nn Pe em ns ion sn it p en si DI Pe onsk P ns as ion s Da er nm A ar Ge P Pe k n nn em sion sn it Ba nk alle Pe Fa ns rm io ak on n Pe ome nS Ap am r ote Liv ke re og far ma JØP Alm ce .Br S ut E an d L B Pe er ns iv PK og P ion A+ e Pe nsio n ns ion Ge nn A/ em PFA S P sn it l ensi ivs o els n ka No rde Ska ber nd aL ia iv & P liv Da en s nic a P ion en sio n PB U Ko MP PJD (U MP nipe (U nsio n n AP ipen ) s (U nip ion) en sio In n) Læ dus tri ge rne ens DIP sP P en ensi sio o Ap ns n ote F k ke arma asse re og kono fa m To rma er ce pd u a te n Læ rer mark r ne s P Liv en Ko S s nt Ge orp EB P ion nn en ers em si on sn ale on i Læ t pe ( ge nsio PKA ) s Su ekre nska nd tæ sse he r r er ds fag (PK A) lig e( PK A) So B an JØP cia kP lr Sy ådg ens ive ge ion ple r jer e (PK s A ke PK r (P ) A+ KA Pe ) ns Ge i nn on A em / Alm sn S it a .Br P an e l d L nSa le m iv Liv og Pe Da nic nsio n a Ge Pe nn ns em ion sn it l PB i Pe vsels U ns k ab ion Da er nm No rde Ska ark nd aL ia iv & P liv e n PF A P sion e Sa nsio n mp en AP sion Pe ns ion PJD 4 Medlems nyt 1 2014 Unipension øverst på podiet Pensionskassernes investeringsafkast i 2009-2013 er blandt de allerbedste i den danske pensionssektor, og i 2013 var der ingen andre, som kunne matche vores afkast. Hvad er hemmeligheden bag de flotte afkast? I starten af 2008 blev Unipension samarbejdet etableret, og i slutningen af 2008 begyndte pensionskasserne under Unipension for alvor at investere sammen. Lige siden har vi slået markedsafkastet og lavet konkurrencedygtige investeringsafkast til medlemmerne. Kilde: Finanstilsynets nøgletalsdatabase på www.ftnet.dk og selskabernes årsrapporter. Forskellen i afkast mellem pensionskasserne i Unipension skyldes primært afkastet på ejendomsinvesteringer. Sammenligningerne nedenfor er lavet med det såkaldte Nøgletal 1 (N1) ”Afkast før skat” fra de officielle årsregnskaber, som er indberettet til Finanstilsynet. Investeringsafkast før skat 2013 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Investeringsafkast før skat 2009-2013 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 5 Mål: Afkast efter investeringsomkostninger Aktive forvaltere sigter efter et merafkast i forhold til markedet, mens passive forvaltere sigter efter et markedsafkast, som svarer til et specifikt indeks, for eksempel det danske C20 aktieindeks. Vi har en høj grad af aktiv forvaltning, men vi ser ikke valget mellem aktiv forvaltning og passiv forvaltning som enten/eller. For os er fordelingen en dynamisk størrelse, der afhænger af aktuelle markedsforhold. - Når vi opnår bedre afkast end markedet, hvilket vi har gjort hvert siden 2009, er der mere til medlemmerne. Vi har estimeret, at vores aktive forvaltning efter omkostninger i 2009-2013 i alt har givet mere end 8 mia. kr. ekstra efter omkostninger, end hvis vi havde haft passiv forvaltning, fortæller investeringschef Niels Erik Petersen. Aktiv forvaltning står og falder med de menneskelige kompetencer og evnen til at agere i markedet. En dygtig aktiv forvalter, der agerer i et mindre effektivt marked, kan skabe et markant bedre resultat end en passiv forvalter i samme marked. Stordrift med fondsmæglerselskabet I januar 2012 blev den hidtidige investeringsafdeling omdannet til Unipension Fondsmæglerselskab. Unipension Fondsmæglerselskab med Niels Erik Petersen i spidsen. Foto: Thomas Busk. - Med fondsmæglerselskabet kan vi bedre udnytte de stordriftsfordele, der er ved at investere sammen, og på den lidt længere bane kan vi opnå yderligere fordele ved at åbne op for nye kunder, vi kan investere for, fortæller Niels Erik Petersen og tilføjer, at afkastene de seneste fem år er resultatet af et fantastisk samarbejde mellem investeringsmedarbejderne. Fondsmæglerselskabet består af de investeringsmedarbejdere, der tidligere var ansat i pensionskasserne, og etableringen af fondsmæglerselskabet har ikke givet anledning til nyansættelser. Mådehold giver stabile pensioner Selv om pensionskasserne har præsteret gode afkast de seneste fem år, er 2008 kun seks år væk. - Nu har vi haft nogle gode investeringsår, men det er fortsat vigtigt, at vi konsoliderer os, så vi kan holde pensionerne stabile selv med store fremtidige udsving på investeringsmarkederne, slutter Niels Erik Petersen. 6 Medlems nyt 1 2014 De tre formænd i Unipension. Fra venstre er det Tina Mose (MP), Erik Bisgaard Madsen (PJD) og Mette Carstad (AP). Foto: Thomas Busk. Investeringer i fossile brændstoffer Vi bekymrer os alle sammen om den globale opvarmning og om de konsekvenser, den kan få for vores børn og børnebørn. Og pensionskassernes bestyrelser er da heller ikke i tvivl om, at klimaforandringerne som følge af CO2-udledning er reelle, og at vi bør tage dem alvorligt. Men hvorfor så ikke bare sælge investeringerne i fossile brændstoffer? Den seneste tid har man i medierne kunnet følge debatten om investeringer i fossile brændstoffer. Skal man sælge disse aktiver for at bakke op om politiske CO 2 begrænsende tiltag eller for at undgå risikoen for, at de fossile brændstoffer i fremtiden kan ende som Stranded Assets eller strandede aktiver, som det hedder på dansk? Strandede aktiver er risikoen for, at aktiver relateret til udvinding af fossile brændstoffer og ikke udvundne reserver bliver nedskrevet i værdi på grund af internationale miljøpolitiske tiltag. Vi har spurgt pensionskassernes formænd om deres standpunkt i forbindelse med strandede aktiver og investeringer i fossile brændstoffer. Hvorfor sælger I ikke jeres investeringer i fossile brændstoffer? Verden er endnu meget afhængig af fossile brændstoffer, og omlægningen til vedvarende energi kommer til at tage mange år. Mindre end 20 pct. af verdens energiforsyning kommer fra vedvarende energikilder, og mere end 80 pct. kommer fra olie, kul og gas. Hvis vi udelukker en så central samfundsmæssig og global integreret industri fra vores investeringer, mindsker det spredningen af vores investeringer, og det giver et dårligere risikojusteret afkast. Tror I ikke, medlemmerne vil betale for at undgå investeringer i fossile brændstoffer? Selv om vi alle sammen bekymrer os om miljøet, er vi overbeviste om, at ikke alle medlemmer mener, at den rigtige løsning er at sælge 7 investeringerne i fossile brændstoffer. Vi vil ikke tillægge medlemmerne bestemte politiske holdninger eller træffe politiske beslutninger, som påvirker medlemmernes pensioner negativt. Vi træffer beslutninger på baggrund af investeringsmæssige rationaler og ikke ud fra politiske overbevisninger, og vi vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er investeringsmæssige begrundelser for at sælge vores investeringer i fossile brændstoffer. Hvad med risikoen for Stranded Assets? I vores analyse ”Stranded Assets og klimapolitiske udfordringer”, som ligger på hjemmesiden, redegør vi for, hvorfor vi ikke mener, der er en risiko for strandede aktiver eller en boble på nuværende tidspunkt. Vi følger denne udvikling løbende som en del af vores daglige risikoovervågning, så vi er opmærksomme på, om der opstår tegn på en forøget risiko for strandede aktiver. Men hvis medlemmerne ønsker at sælge investeringerne i fossile brændstoffer og er villige til at tage et tab, kan et mindre afkast vel være lige meget? Nej, det kan det ikke. I bestyrelserne har vi et juridisk ansvar for at investere på en måde, så alle medlemmer får så gode pensioner som overhovedet muligt. Ingen – ikke engang generalforsamlingerne – kan fratage os det ansvar ved at sige til os, at vi skal investere på en bestemt måde. Det er vores ansvar og derfor også vores beslutning. Hvor meget kommer det til at koste at udelukke investeringer i fossile brændstoffer? Det er umuligt at spå om, men sikkert er det, at selv et lille fald i det årlige afkast får betydning for pensionerne. Og hvis vi udelukker denne her industri i morgen, hvad så med tøjindustrien, som er den næst mest forurenende industri i verden? Det bliver nemt en glidebane, og jo mere vi indskrænker vores investeringsmuligheder, desto større bliver risikoen for mindre afkast og dermed mindre pensioner. For at illustrere, hvor meget afkast rent faktisk betyder, kan vi tænke os følgende eksempel: Hvis et ungt medlem mister 1 pct. om året i afkast, kommer det i sidste ende til at betyde 5000 kr. mindre om måneden i pension eller 1,5 mio. kr. mindre i samlet opsparing. Har I ikke en forpligtelse til at investere mere grønt? Vi arbejder meget dedikeret med ansvarlige investeringer også kaldet ESG (Environment, Social and Governance). Og vores investeringer er allerede i dag meget ”grønne” og vil nok blive endnu mere grønne de kommende år, for vi tror på, at en virksomheds adfærd, hvad angår miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse, kan indikere selskabets potentiale og langsigtede udvikling. Det er da også derfor, vi har investeret mere end dobbelt så meget i de 100 mest bæredygtige selskaber på globalt plan, end vi har i kul-, gas- og oliesektorerne tilsammen. Vi tror på, at en virksomheds adfærd, hvad angår miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse, kan indikere selskabets potentiale og langsigtede udvikling. Hvorfor vil I ikke gå forrest og sælge jeres investeringer i fossile brændstoffer? Så længe der står en hær af andre investorer klar til at købe de her investeringer, er det ikke en løsning at sælge dem. Og hvad med selskaber som for eksempel Shell og BP? De er energiselskaber og mest kendte for benzin og diesel, men de investerer samtidig massivt i udviklingen af for eksempel vindenergi og biobrændsel. Skal vi så sælge dem? Pensionskassernes eksistensberettigelse er at sikre medlemmerne gode pensioner ved at skabe et højt og stabilt afkast på et ansvarligt grundlag, og derfor arbejder vi professionelt og systematisk med ansvarlige investeringer og deltager i mange samarbejder herom, hvilket i sidste ende kan skabe langt større forandringer end enegang. Læs mere På www.unipension.dk/fossil kan du læse og downloade analysen ”Stranded Assets og klimapolitiske udfordringer” i en uforkortet udgave eller et Executive Summary. 8 Generalforsamling Medlems nyt 2014 1 2014 Foto: Thomas Busk. Generalforsamling 2014 Tirsdag den 29. april var der ordinær generalforsamling i pensionskassen. Generalforsamlingen blev afholdt i DR’s Koncerthus, Studie 2 i København. 328 medlemmer var mødt op til generalforsamling i Koncerthusets Studie 2 i DR Byen, og det er flere end normalt. Men igen i år var der også lagt op til en anderledes oplevelse med oplæg fra professor Michael Møller, runde borde, time outs med borddrøftelser og en pause med mad og drikke. De runde borde blev dog erstattet af langborde kombineret med stolerækker på grund af det store antal tilmeldinger. Professor Michael Møller udfordrede forsamlingen til at tænke i forbrug og ikke i opsparing, og han advarede mod at træffe økonomiske beslutninger med hjertet, fordi ”denne ellers fortræffelige muskel har en begrænset analyseevne”. Afkast helt i top Formanden indledte generalforsamlingen med bestyrelsens beretning for 2013. I den havde hun fokus på budskabet om, at pensionskassen havde pensionsbranchens næsthøjeste afkast både i 2013 og i femårsperioden 2009-2013 kun overhalet af samarbejdspartneren i Unipension, Generalforsamling Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Formanden fremhævede også, at selv om pensionskassen er meget solid, er det fortsat vigtigt at konsolidere kassen, så pensionerne kan forblive stabile selv med store fremtidige udsving på investeringsmarkederne. Mere for mindre Omkostninger var også på dagsordenen, og budskabet om ”fem år med mere for mindre” vandt genklang hos de fremmødte medlemmer. De årlige omkostninger til administration pr. medlem er nede på 506 kr., men det bliver svært at reducere omkostningerne yderligere uden mere samarbejde med andre. Derfor var udvidet samarbejde stadig et strategisk mål. Fossile brændstoffer Et emne overskyggede alt andet på generalforsamlingen, og det var medlemsforslaget om at droppe investeringer i kul-, olie- og gasindustrien. Både forslagsstillere og besty- 2014 relse argumenterede for deres synspunkter, og meningerne i salen var delte. Det blev afstemningen også med et knebent flertal mod forslaget. Du kan læse mere om fossile brændstoffer i artiklen om samme emne på side 6. Der var i alt 1.073 stemmer: 328 fremmødte medlemmer, 76 fuldmagter til bestyrelsen, 486 fuldmagter til tredjemand og 183 instruktionsfuldmagter. Bestyrelsens sammensætning Som lovet på sidste års generalforsamling kom bestyrelsen med et oplæg til drøftelse af bestyrelsens sammensætning. De tilbageværende medlemmer gav deres mening til kende, og det gav bestyrelsen et værdifuldt afsæt til det videre arbejdere frem mod Generalforsamling 2015, hvor bestyrelsen forventer at fremsætte et forslag til afstemning. Læs mere på www.mppension.dk/mpgf2014 Emner på generalforsamlingen Resultat Bestyrelsens anbefaling Valg af dirigent: Bestyrelsen indstillede advokat Lars Svenning Andersen. Valgt For Forelæggelse af Årsrapport 2013 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse. Godkendt For Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Godkendt For Opfordring til tidsbegrænset nedsættelse af minimum for selvbetalerbidraget. Vedtaget For Opfordring til at følge FN’s nye retningslinjer vedr. menneskerettigheder og erhverv. Ikke vedtaget med 465 imod og 322 for Imod Opfordring til at stoppe yderligere investeringer i kul-, gas- og olieselskaber. Ikke vedtaget med 507 imod og 484 for Imod Valg af revision: Bestyrelsen indstillede genvalg af statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen, nyvalg af statsautoriseret revisor Jacques Peronard som revisorsuppleant og genvalg af Bjørn Gyland og Jens Brandorff som henholdsvis medlemsrevisor og -suppleant. Valgt For 9 10 Medlems nyt 1 2014 Pension a la carte Når du går på pension, bliver din opsparing ”vekslet” til en livsvarig alderspension med månedlige pensionsudbetalinger resten af dit liv. Og du har gode muligheder for at skræddersy din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedsmarkedet – måske vil du trappe gradvist ned eller starte med en sumudbetaling? Din livsvarige pension (livrente) bliver som udgangspunkt udbetalt i lige store portioner hver måned, fra du går på pension, til du dør. Men du har gode muligheder for at sammensætte din egen udbetalingsprofil. Hvornår kan du få den første pension? Lovgivningen bestemmer, hvornår du tidligst kan få udbetalt pension – det er din pensionsudbetalingsalder. Den tidligste pensionsud betalingsalder er lig din folkepensionsalder minus fem år. Men ingen regler uden undtagelser: • Hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007, er din tidligste pensionsudbetalingsalder 60 år. • Er din pensionsordning oprettet 1. maj 2007 eller senere, bliver den tidligste pensionsudbetalingsalder hævet gradvist fra 60 til 62 år. Se de præcise overgangsregler på hjemmesiden. Du behøver ikke være holdt op med at arbejde hverken helt eller delvist for at få udbetalt alderspension. Men når udbetalingen er begyndt, kan du ikke stoppe den igen på nuværende tidspunkt. Vi forventer dog, at den mulighed kommer i 2015. Der er ingen aldersgrænse for, hvor sent du kan få din første udbetaling af livsvarig pension. Jo længere du venter, jo mere vokser din opsparing og jo større bliver din månedlige pension. Alderssum Du kan vælge at få en del af din opsparing udbetalt som en sum – en alderssum – med mindre du aktivt har fravalgt det. Vælger du at hæve alderssummen, bliver din opsparing mindre, og så er der færre penge til den månedlige pension, som derfor også bliver mindre. Den 1. januar 2013 blev lovgivningen ændret, og er du blevet medlem efter 2012, kan du ikke få udbetalt en alderssum. Det er heller ikke længere muligt at spare op til alderssummen. Delpension Du kan starte med at få udbetalt en del af din månedlige alderspension og vente med den fulde pension til senere – det kaldes delpension. Det kan kombineres med for eksempel nedsat tid eller åbning af egen virksomhed. Når du så ønsker en større udbetaling, kan du fastsætte en højere procentdel. Delpension kan være op til 66 pct. af den fulde pension. Du kan kombinere delpension med udbetaling af alderssum. Pension med optrappet udbetaling Du kan også vælge, at dine udbetalinger vokser en smule hvert år. Det gør du ved at nedsætte din udbetaling det første år med 10, 20 eller 28 pct. og derefter optrappe dine udbetalinger lidt hvert år, fx hvis du har andre indtægter, der gradvist nedtrappes. Det hedder pension med optrappet udbetaling, og du kan vælge det sammen med både fuld alderspension og delpension samt i kombination med alderssum. Du kan få en skattefordel ved at optrappe udbetalingen, hvis du betaler udligningsskat af pensionen. Kombiner med andre pensioner Du har måske suppleret den livsvarige alderspension med ratepension, kapitalpension, aldersforsikring eller livsvarig supplerende opsparing. Du kan starte udbetalingen af disse pensioner uafhængigt af, hvornår du begynder på din livsvarige alderspension. Reglerne 11 for tidligste udbetaling er de samme, men der er forskellige regler for, hvornår de forskellige pensioner senest skal være udbetalt. Hvordan regner vi din pension? Når vi beregner størrelsen på din pension, tager vi højde for dine pensionsdækninger ved død, vi forudsætter en gennemsnitlig levealder og vi indregner fra starten en forventet årlig forrentning på 4,25 pct. efter skat. Det svarer til den aktuelle forrentning, som medlemmerne får i form af kontorenten. Hvis kontorenten er større end 4,25 pct. efter skat, stiger pensionerne og omvendt falder pensionerne, hvis kontorenten er mindre end 4,25 pct. De valg, du træffer for din egen pension, gælder også for børnepension samt ægtefælleog samleverpension. Vælger du fx delpension, vil de børn, der har ret til pension, også få delpension. Og får du udbetalt alderssum, bliver en eventuel ægtefælle- og samleverpension også lavere, da den er fastsat som en procentdel af din pension. Gode råd – kvit & frit Når du nærmer dig pensionsalderen, inviterer vi dig til orienteringsmøde om din pension. På mødet fortæller vi blandt andet om udbetalingsmuligheder i pensionsordningen, og du kan stille spørgsmål til vores pensionsrådgivere. Læs mere www.arkitektpension.dk/apudbetaling www.mppension.dk/mpudbetaling www.pjdpension.dk/pjdudbetaling 12 Medlems nyt 1 2014 NOTITSER Kontorente Igen i 2014 får du forrentet din opsparing i pensionskassen med 4,25 pct. (efter skat). Kontorenten er fastsat af bestyrelsen ud fra pensionskassens samlede finansielle styrke. Bestyrelsen kan ændre kontorenten med fremadrettet virkning, hvis det bliver nødvendigt. Afgiftsberigtigelse I 2014 kan du betale afgift af (afgiftsberigtige) din kapitalpension og alderssum og opnå en skatterabat på 2,7 pct. Du kan selv gennemføre betalingen online på Min pension via hjemmesiden, eller du kan ringe til os og få fremsendt et tilbud. Udfører du selv afgiftsberigtigelsen på Min pension, er sidste frist den 30. december 2014. Sidste frist for fremsendelse af tilbud med posten er 1. december 2014. Du kan læse mere om afgiftsberigtigelse på hjemmesiden og blive klogere på, om det er en god idé at afgiftsberigtige. Ulykkesforsikring Husk, at du som medlem af AP og PJD som hovedregel er heltidsulykkesforsikret gennem pensionskassen. Forsikringen dækker døgnet rundt i hele verden. I Regler & Paragraffer, som du kan se på vores hjemmeside, kan du se, hvornår der er tale om et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen. Ændringer af ægtefælle- og samleverpension før du fylder 60 Betaler du til en ægtefælle- og samleverpension, som du ikke har brug for, for eksempel fordi du ikke er gift? Din pensionsordning er automatisk ”født med” en ægtefælle- og samleverpension, men du har mulighed for at ændre eller fravælge dækningen fremadrettet. Du skal blot huske at gøre det, før du fylder 60 år. På Min pension kan du simulere ændringer i din pensionsordning. Giv os din mailadresse og dit mobilnummer Giv os din mailadresse, så vil vi skrive til dig, for eksempel når vi lægger breve til dig på Min pension. Log ind med NemID og tilføj din mailadresse og mobilnummer under Min profil. Du kan også tilmelde dig pensionskassens nyhedsbrev samme sted. 13 Nye diagnoser i gruppeforsikringen Den etårige gruppeforsikring er udvidet med tre nye diagnoser ved kritisk sygdom: • Kræftsygdommen høj risiko myelodysplastisk syndrom (MDS) • Kræftsygdommen kronisk myelomonocystisk leukæmi (CMML) type 2 • Diagnosen indoperation af ICD-enhed (hjertestøder) Diagnoserne skal være stillet tidligst 1. januar 2014, hvor de tre kritiske sygdomme blev omfattet af forsikringen. Hvis du får konstateret en kritisk sygdom, vil Sundhedsstyrelsen minde dig om, at du skal huske at kontakte din pensionskasse. Min pension – dine egne tal På Min pension finder du opdaterede tal om din pension. Du kan beregne fordelene ved at indbetale ekstra, afgiftsberigtige alderssummer og kapitalpensioner samt simulere forskellige ændringer i dine pensioner. Log ind på Min pension via pensionskassens hjemmeside med NemID: www.arkitektpension.dk/Minappension www.mppension.dk/Minmppension www.pjdpension.dk/Minpjdpension Nice er nice MP Pension ejer sammen med to andre pensionskasser (DIP og JØP) ejendommen Maison Danice i Nice i Sydfrankrig. Medlemmer af MP Pension kan leje en ferielejlighed i ejendommen året rundt. Der er 11 etværelses lejligheder med plads til to personer og 4 toværelses lejligheden med plads til fire personer. Der er mulighed for i begrænset omfang at bestille en opredning i lejligheden. Udlejning sker på ugebasis fra lørdag - lørdag. Læs mere om lejlighederne, se priser og book en lejlighed i Maison Danice på www.mppension.dk/medlemstilbud/ferielejligheder. Log på Min pension og tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev under menupunktet Min profil. 14 Medlems nyt 1 2014 Skal vi dele eller ej? Hvis du bliver separeret eller skilt, kan du som udgangspunkt tage dine egne ”rimelige” pensioner med ud af ægteskabet, som juristerne så smukt har formuleret det. Du bør samtidig også overveje, om du skal tilpasse din pensionsordning, fx kan du fravælge din ægtefællepension. Arbejdsmarkedspensioner, altså pensioner, der er oprettet som led i din ansættelse, betragtes som ”rimelige” og skal altså som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Anderledes står det til med supplerende private indbetalinger og indskud, der som udgangspunkt skal deles ved skilsmisse. Her er der dog en undtagelse, hvis de ekstra indbetalinger er foretaget for at bringe den ægtefælle, som er dårligst stillet økonomisk, på niveau med den anden ægtefælle. Er der særeje, er reglerne meget simple: Ingen deling. Betegnelsen ”ægtefælle” inkluderer også registrerede partnere. De beløb, du kan få udbetalt fx ved kritisk sygdom eller ved invaliditet, er forsikringer – og forsikringer skal ikke deles ved en skilsmisse. Har du allerede fået udbetalt forsikringen, indgår udbetalingen dog i bodelingen på lige fod med jeres andre værdier. Kompensation til fraskilt ægtefælle Hvis der er stor forskel på ægtefællernes pensioner, skal ægtefællen med den største pensionsopsparing måske betale kompensation til den anden ægtefælle. I kan altid vælge at lave en frivillig aftale om 15 dette, men det er i sidste ende skifteretten, der fastsætter en eventuel kompensation ud fra en vurdering af ægtefællernes samlede økonomiske situation. Det indebærer dog også, at rimelige arbejdsmarkedspensioner indgår i vurderingen. Kompensation kan komme på tale, hvis den ene ægtefælle har været hjemmegående eller på nedsat tid af hensyn til børn og familie (fællesskabskompensation), eller hvis ægteskabet har varet i mere end 15 år (rimelighedskompensation). I skal have været gift i mere end fem får, før der kan blive tale om kompensation. Skal du betale kompensation til din ægtefælle, sker det enten ved kontant betaling eller ved at kompensere din ægtefælle i bodelingen. Hvis det ikke er muligt, kan beløbet afdrages over en kortere årrække. Kan du ikke betale kompensation til din fraskilte ægtefælle på anden måde, kan pensionsordningen som sidste mulighed blive delt. Separation/skilsmisse med ægtefællepension Hvis du har en pensionsordning med ægtefællepension, bevarer din fraskilte ægtefælle i visse tilfælde retten til ægtefællepension efter en separation/skilsmisse. Retten til ægtefællepension kan dog som udgangspunkt kun blive opretholdt, hvis du har bidragspligt over for din fraskilte ægtefælle og I har været gift i mere end fem år. Som hovedregel kan du fravælge ægtefællepension med fremadrettet virkning, til du fylder 60 år, eller indtil du eventuelt får tilkendt invalidepension. Skal du betale bidrag til din tidligere ægtefælle, kan du dog ikke umiddelbart ændre ægtefællepensionen, før bidragspligten ophører, eller hvis du får samtykke fra din fraskilte ægtefælle. Du skal selv kontakte os, når det bliver aktuelt. Begunstigelse Hvis du skal skilles, bør du gennemgå, hvem du har begunstiget på din pensionsordning ved din død. Hvis du har begunstiget ”nærmeste pårørende”, er din ægtefælle ikke længere berettiget til udbetalinger, når I bliver separeret. Det er i stedet dine livsarvinger, det vil sige dine børn, som får pengene. Hvis du ikke har børn, går pengene til dine arvinger ifølge testamente og eller til dine forældre og dernæst til dine søskende. Hvis der ingen arvinger er, bliver pengene udbetalt til boet. Din alderspension bortfalder ved din død, så her er det ikke muligt at indsætte en begunstiget. På Min Pension kan du se, hvem du har begunstiget. Kontakt os, hvis du ønsker at ændre en begunstigelse. Juristens gode råd Du og din tidligere ægtefælle kan altid lave en frivillig aftale om at dele jeres pensioner i forbindelse med skilsmisse. Men i en ægtepagt kan I på forhånd lave sådan en aftale, så I undgår uenigheder om deling af pensionerne, hvis ægteskabet bliver til skilsmisse. I ægtepagten kan I aftale at dele ratepension og kapitalpension/aldersforsikring, men ikke livsvarig alderspension. Ægtepagten skal være tinglyst. Det er mere kompliceret på forhånd at aftale noget om deling af livsvarige alderspensioner ved skilsmisse, og her vil jeg under alle omstændigheder opfordre til, at I kontakter en advokat og hører om mulighederne, fortæller Johnni Nielsen, som er chefjurist i pensionskasserne. Chefjurist Johnni Nielsen Afsender: Unipension · Smakkedalen 8 · 2820 Gentofte Afkast er vigtigst for pensionerne Investeringsafkastet er den parameter, som har størst betydning for pensionerne, og i 2013 kunne ingen i den danske pensionssektor måle sig med pensionskasserne under Unipension. Det er Unipension Fondsmæglerselskab, som varetager investeringerne af medlemmernes opsparinger. Læs mere på side 4. Sammenligningen viser investeringsafkast for 2013 på tværs af den danske pensionssektor. 10% 8% 6% 4% 2% 0% PJD (U MP nipe (U nsio n n AP ipen ) s (U nip ion) en sio In n) Læ dus tri ge rne ens D sP Pe IP n en sio sion Ap ns ote F k ke arma asse re og kono fa m To rma er ce pd Læ anm uter rer a ne rk L iv sP en Ko S s nt Ge orp EB P ion nn en ers em si on sn ale on i Læ t pe (PK n ge A) s sio Su ekre nska nd tæ sse he r r e ds r fag (PK A lig e( ) PK A) So B an JØP cia k lr P Sy ådg ens i ge i ple vere on ( jer sk PKA PK ) er A+ (PK Pe A) ns Ge ion nn em A/S Alm sn it .Br an Pen alle dL Sa m iv L og Pe iv Da nic nsio n a Ge Pe nn ns em ion sn it l PB i Pe vsels U ns ion kabe r Da nm No rde Ska ark nd aL ia iv & P liv PF ensio AP n e Sa nsio n mp en AP sion Pe ns ion -2% Sammenligningen er foretaget med Nøgletal 1 ”Afkast før skat” fra de godkendte årsrapporter. Kilde: Pensionsselskabernes årsrapporter for 2013. Redaktion: Pernille Mølgaard Toft (red.), Susanne Randahl, Kenneth Petersen (ansv.) · Layout: www.blacknetwork.dk Foto: Thomas Busk; Colourbox · Tryk: Grafisk Rådgivning ApS · Oplag: 120.000 · Administrationsfællesskabet Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, www.unipension.dk, telefon 3915 0102, fax 3915 0199, post@unipension.dk · Åbningstider: mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15. Arkitekternes Pensionskasse, CVR-nr.: 22078615 · MP Pension – Pensionskassen for Magistre & Psykologer, CVR-nr.: 20766816 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, CVR-nr.: 30186028