FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET c/o Lassen Ricard, Amaliegade 31, 1256 København K. * femr@lassenricard.dk Telefon: 33 32 20 12 * Telefax: 33 32 24 74 * Danske Bank: Reg.nr. 1551, konto nr. 9688048 Forårstaffel 2015 torsdag den 9. april 2015 hos Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby Kl. 15.00: ”Retten til at blive glemt” – og medierne præsenteret af: Søren Sandfeld Jakobsen, Professor, Aalborg Universitet Søren Sandfeld kommer og beretter om EU-Domstolens opsigtsvækkende dom om ”retten til at blive glemt”, dvs. personers ret til at få slettet links til websteder med personoplysninger om dem selv. Dommen retter sig kun mod søgemaskiner, men har en række refleksvirkninger for de egentlige massemedier, ligesom der i medieretten gælder særlige – men ikke særlig klare – regler om ”retten til at blive glemt” i mediernes databaser. Kl. 16.00: Året/årene, der kommer inden for ophavsretten og sport præsenteret af: Nicky Valbjørn Trebbien, Chefkonsulent/Chief adviser - Copyright Office Nicky Valbjørn Trebbien vil fortælle om de vigtigste punkter i direktivet om kollektiv forvaltning, der skal være gennemført i dansk ret senest den 10. april 2016. Processen for implementeringen vil også blive gennemgået. Gennemgangen vil blandt andet komme ind på de områder, der er særligt relevante i en dansk kontekst. Nicky Valbjørn Trebbien repræsenterede Danmark under direktivforhandlingerne i EU og er ansvarlig for gennemførelsen af direktivet i dansk ret. Kl. 16.45: Internationalt udsyn præsenteret af: Carsten Andreasen, Google Carsten Andreasen fortæller med tal og prognoser om det danske og udenlandske mediemarked. Carsten giver en rundtur rundt i de digitale medier og ser nærmere på brugernes veje i det digitale landskab. Hvad er realiterne bag hypen, og hvad ligger bag horisonten. Kl. 17.30: Generalforsamling (se vedlagte indkaldelse) Kl. 18.00: Forårsmad & Vin Kl. 19.30 Forpremiere på ”Under Sandet” Et af efterkrigstidens mest dystre kapitler danner rammen om Martin Zandvliets nye spillefilm. Det er en film om had, hævn og tilgivelse – om en gruppe unge drenge, der må stå til regnskab og gå bodsgang på en hel nations vegne. FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET c/o Lassen Ricard, Amaliegade 31, 1256 København K. * femr@lassenricard.dk Telefon: 33 32 20 12 * Telefax: 33 32 24 74 * Danske Bank: Reg.nr. 1551, konto nr. 9688048 Filmen foregår i dagene efter 2. Verdenskrigs afslutning. Tyskland har kapituleret, fem års tysk besættelse er ovre og regnskabets time er netop indledt. En engelsk konvoj bevæger sig over den dansk-tyske grænse og ombord på flere af køretøjerne sidder unge tyske krigsfanger. De skal udleveres til de danske myndigheder i Sønderjylland. De har tre dage til at lære at afmontere landminer, inden de bliver sendt ud til Vestkysten, hvor de med deres bare næver skal fjerne to millioner tyske miner under ledelse af den danske sergent Carl Leopold Rasmussen. Filmen er inspireret af virkelige hændelser, som kun nødtørftigt er beskrevet i historiebøgerne. Det antages, at over 2000 tyske soldater blev tvunget til at fjerne miner, og at hen ved halvdelen af dem mistede livet eller lemmer. "Filmen er ikke et forsøg på at pege fingre eller skabe en kollektiv dårlig samvittighed 70 år efter krigens afslutning. Det er mere et ønske om at vise hvordan en befolknings had og fjendebilleder skabte frygt og rædsel blandt en gruppe unge drenge, der i virkeligheden blot havde ét eneste ønske i livet; at komme hjem til deres mor og far," fortæller filmens instruktør og manuskriptforfatter Martin Zandvliet Bag filmen står instruktør Martin Zandvliet, der også har skrevet manuskriptet, og producer Mikael Chr. Rieks, der også sammen stod bag "Applaus" og "Dirch". Hovedrollen spilles af Roland Møller (”Kapringen”, R”, ”Nordvest”). Rsvp: senest fredag den 27. marts. til femr@lassenricard.dk Med venlig hilsen, På bestyrelsens vegne, Malene Ehlers og Søren Sandfeld Jakobsen
© Copyright 2024