Læs mere - Dansk Beton
beton Nummer 2 Maj 2014 Tema: Land- og byskaber Læs om fantastiske og smukke betonbelægninger 6 Rillet og rustik Sort beton på mole 8 En arkitekt efter kvalitet Prisen betyder mindre 33 side 4 Stedets kunst af beton Skulpturer i Vejen og omegn 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon +45alene. 98 16 I77nogle 77 tilfælde kræver det viden og altid Telefax +45 98 10 11for 86at sikre stærke betonløsninger. kompetence cement@aalborgportland.com Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. www.aalborgportland.com Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5… Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen. Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk Husk at begejstre en arkitekt beton Nr. 2 | maj 2014 | 31. årgang Denne udgave af Magasinet Beton præsenterer den ypperste, smukkeste og mest eksklusive brug af beton, der længe er set i Danmark. Indrømmet, det er store ord fra en redaktør af vestjysk oprindelse – men hold da kæft, hvor flot det er: Kvæsthusmolen, Kongernes Jelling, Novo Nordisks park, CBS’ campusområde og de tre kulturbygninger, der er nominerede til In-Situ prisen. Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Oven i købet kan man også læse et interview med en landskabsarkitekt, der ønsker sig mere kvalitet, flere farver, større udvalg – og så pyt med prisen. Budskabet er, at arkitekter helst træffer deres materialevalg på et æstetisk grundlag. Det rette materiale til netop denne opgave. Beton fordi beton er det rigtige. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. En anden landskabsarkitekt efterlyser flotte billeder, så det bliver nemmere af sælge tanken om beton. En kommentar til det kunne være, at mange betonvirksomheder har masser af ganske nydelige billeder på hjemmesider og i brochurer. Men, hvis sandheden skal frem – det er ikke altid billeder, der ligefrem kan begejstre en arkitekt. Samvirket for udgivelse af bladet Beton Som man kan se og læse i dette magasin, kommer arkitekterne i høj grad betonen i møde. Udfordrende, spændende og til tider nærmest ekstravagante projekter med fokus på både helheder og detaljer. Begejstrede arkitekter kan sælge beton til selv den mest stivsindede bygherre. Så alle i betonbranchen har god grund til at tænke over overskriften. Hvornår har du i øvrigt sidst begejstret en arkitekt? Jan Broch Niels en | Reda k tør Indhold: Hu sk at b egej st re e n ar k i t e k t t em a : B eton fortæ l l e r o m h ar al d bl åtan d s b org t em a : S ort og ril l et beto n på Kø be n h avn s n ye p lads t em a : L a nd s k a b sa r k i t e k t e f t e r lyse r f l e r e kvalitets p rodukter t em a : K l im a fl is e k l ar e r r eg n van d et Te ma : Vå d støbt f l i se n y he d t em a : R ene byer e r hår dt fo r be l æg n i n g e r t em a : Fa ntast is k bru g af beto n i n y par k t em a : B etonst en vi n d e r k l i m ap r i s Fornem b etonpro m e n ad e på F r e d e r i ksbe rg Inte rnat iona lt b eto n sy m po si u m t i l dan m ar k i 201 5 Mamm ut Kr æv er s p ec ia l ist vi d e n at sæ lg e ar m e r i n g tre ku ltu rbygnin g e r n o m i n e r et t i l I n - S i tu Pris en 201 4 En s øj l e s om en b lø d dy n e Mus eu m sats er sto rt på beto n ku n st n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3 4 6 8 10 12 14 18 21 22 24 25 26 28 32 33 36 38 42 44 48 Udgiver: DANSK BETONFORENING Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, postboks 2125 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk MAJ 2014 • 3 Tema | L and- og bysk aber Beton fortæller om Harald Blåtands borg Storfliser og søjler illustrerer den over 1,4 kilometer lange palisade, der blev fundet i Jelling i 2005 Gorm den Gamle, Thyra Danebod, Harald Blåtand, Jellingestenene, de to kæmpemæssige høje og verdens største skibssætning. Jelling har i mange år været Danmarks vigtigste kulturarvsmonument, kendt af de fleste om ikke andet så fra historieundervisningen skolen. Nu er beton med til at gøre historieskrivningen endnu Tema: Land- og byskaber Beton til byrum, pladser, parker. Fast grund under fødderne, naturligvis. Men spændende brug af beton tegner i stigende grad også landskabsarkitekternes ambitioner om at skabe smukke og funktionelle omgivelser for alle. Læs mere om fantastisk brug af betonbelægning i dette tema. 4 • B e to n mere spændende. I forvejen var højene og skibssætningen omkring dem af imponerende størrelse, men så – i 2005 – fandt arkæologerne stolpehuller fra en palisade på ikke mindre end 360 gange 360 meter, som har beskyttet et område på 130.000 kvadratmeter. Der blev også fundet spor af tre langhuse, der har ligget langs palisaden. Arkæologerne fandt spor af tre langhuse langs palisaden. Stolpehuller og vægge er vist på fliserne. Nu er såvel skibssætningen, palisaden og de 23 meter lange huse markeret med hvid beton. Skibssætningen med fliser, palisaden med fliser på 1,2 m gange 2,4 meter og tilspidsede søjler, langhusene med en belægning af fliser med samme størrelse som palisadens fliser. Landskabsarkitekt Kirstine Jensens tegnestue har tegnet Monumentpladsen i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar, der har designet betonsøjlerne. Både fliser og søjler blev produceret af Aarhus Cementvarefabrik. Et spændende islæt er brugen af Graphic Concrete til at markere palisadens stolper og ikke mindst til at visualisere langhusenes stolper og vægge. Dermed er moderne betonteknologi med til at fortælle om et storstilet vikingebyggeri fra år 968, som er det år, hvor dendrokronologi har vist, at egetræet til palisaden blev fældet. Harald Blåtand var konge mellem 958 og ca. 987. Monumentområdet i Jelling blev indviet den 10. september 2013. Jelling Monumenterne har siden 1994 været på UNESCOs ’World Heritage List’ i selskab med så storslåede historiske bygningsværker som Akropolis, Stonehenge og den kinesiske mur. jbn I 968 opførte Harald Blåtand en træpalisade på 360 gange 360 meter. I dag viser betonfliser og –søjler, hvor palisaden stod. MAJ 2014 • 5 Tema | L and- og bysk aber Sort og rillet beton på Københavns nye plads Kvæsthuspladsen ved Skuespilhuset får en spektakulær betonbelægning i verdensklasse Københavnere og turister får en spektakulær betonbelægning at glæde sig over, når Kvæsthuspladsen på den gamle Kvæsthusmole ved siden af Skuespilhuset efter planen er færdig i 2015. Ikke mindre end 15.000 kvadratmeter sort beton i store felter og med en særlig rillet overflade skal skabe illusionen om et rustikt, maritimt slæbested. Det er arkitektvirksomheden Lundgaard & Tranberg, der har tegnet pladsen, som bliver et sammenhængende og plant areal fra molespidsen og helt til den modsatte side af Skuespilhuset. Pladsen skal fleksibelt kunne bruges til mange forskellige aktiviteter fra koncerter til bådfestival. Kvæsthusselskabet A/S, som er bygherre, har valgt Per Aarsleff A/S til at udføre betonbelægningerne på Kvæsthusmolen. Ulrik Andreasen fra Aarsleff oplyser, at rillemønstret skal laves af en særlig rilleteringsmaskine. Betonen udstøbes i felter omgivet af vandrender. Felterne har en sidelængde på fra 8 til 14 meter. Efter udstøbning vibreres betonen med en bjælkevibrator. Derefter gælder det om at finde det rette tidspunkt til at bruge rilleteringsmaskinen, der vibrerer rillerne ned i den friske beton, som derfor hverken må være for blød eller for afbundet. Aarsleff har udviklet den konkrete betonrecept i samarbejde med Pel6 • B e to n Kvæsthuspladsen får en belægning af rillet, sort beton i felter. Illustration: Lundgaard & Tranberg. Prøvestøbningen illustrerer betonoverfladen, som skal være ’rustik og ikke en altertavle’. con Materials & Testing. Betonen har et forholdsvis stort indhold af sten for at mindske svindrevner. De færdige belægninger får en tykkelse på 15 cm, så der til det samlede projekt skal anvendes lidt over 2.000 kubikmeter sort beton. Realdania har doneret anlægget af Kvæsthuspladsen til Kulturministeriet. Desuden opfører Realdania et parkeringsanlæg med plads til 500 biler under pladsen. jbn Fabriksbeton Færdige betonelementer Dyckerhoff PZ Dreifach DK Betonvarer CEM I 52,5 N DS / INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. – Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik – Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer – Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com MAJ 2014 • 7 Tema | L and- og bysk aber Landskabsarkitekt efterlyser flere kvalitetsprodukter Æstetik og kvalitet kommer først og prisen i anden række. Det fastslår kreativ direktør Morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter. 8 • B e to n »Generelt har vi et fint samarbejde med betonindustrien, men der er også ting, som vi synes kunne gøres bedre«. Det siger kreativ direktør og tegnestueejer, arkitekt MAA MDL Morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter. Baggrunden er et spørgsmål om, hvad en landskabsarkitekt kunne ønske sig af betonindustrien. Det gælder fx den æstetiske kvalitet af betonprodukter, hvor Morten Borup understreger, at landskabsarkitekten kun meget sjældent vælger beton på grund af prisen. »Valget af beton er æstetisk begrun- det, fordi en betonbelægning vil være den rigtige løsning til det konkrete projekt. Vi kunne godt tænke os et større udvalg af betonprodukter med høj kvalitet; formater, farver, overflader. Det gør ikke noget, at produkterne bliver dyrere, æstetikken er det vigtigste til mange projekter. Vi kan godt acceptere højere pris og længere leveringstid for høj kvalitet«, siger Morten Borup. Beton er et kvalitetsprodukt Han mener, at betonbranchen burde slå mere på, at beton er et kvalitetsprodukt, for at imødegå den opfattelse, at beton Landskabsarkitekten vælger ikke beton på grund af prisen, mener Morten Borup. Valget af beton er æstetisk begrundet, fordi en betonbelægning vil være den rigtige løsning til det konkrete projekt. Her Frederikskaj i København. Kreativ direktør Morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter mener, at betonbranchen bør slå mere på beton som kvalitetsprodukt for at imødegå den opfattelse, at beton er en nødløsning, der vælges, når andre materialer bliver for dyre. vikle forskellige produkter til forskellige kundesegmenter«, tilføjer han. Morten Borup ser også gerne produkter, hvor der som standard er mulighed for at vælge mellem flere farver og overflader. »Farver betyder også i dag meget for byggeriet. Derfor vil vi gerne kunne arbejde med farver, der passer til omgivelserne og i højere grad have mulighed for selv at specificere farver - eller have et større udvalg af standardfarver end grå«. Tolerancer en udfordring er en nødløsning, der vælges, når granit eller teglklinker bliver for dyre. Og han synes, at betonbranchen skelner for lidt mellem forskellige kundesegmenter så som landskabsarkitekten, der designer store byrum, og den private køber af belægningssten til indkørslen. »Behovene er vidt forskellige, men produkterne langt hen ad vejen de samme. Nogle af vores projekter kræver imidlertid produkter, der virkelig kan noget i arkitektonisk forstand. Gerne i form af modulære og gennemtænkte systemer. Her synes jeg udvalget er for beskedent. Jeg tror, industrien i højere grad skal ud- Tolerancerne på fliser og belægningssten kan også være en udfordring i de projekter, hvor arkitekten skal have et kompliceret mønster til at gå op. Fx hvor fuger mellem kantsten skal passe med fugerne mellem belægningssten i forskellige formater. Her kan et par millimeters forskel på 30 cm fliser være afgørende, selv om det ikke overskrider den lovede tolerance fra producenten. »Når det lykkes, ser høj præcision bare så godt ud. Men desværre gør tolerancerne på produkterne det ofte svært at opnå den præcision, vi gerne vil«, siger Morten Borup, som desuden peger på bedre adgang til ’reservedele’, som et ønske til branchen. »Vi har fx været ude for et projekt, hvor vi skulle bruge en tilpasningssten ved udvidelse af et område med forholdsvis tung trafik. Det viste sig imidlertid, at denne sten ikke længere blev produceret med den ekstra tykkelse, som var nødvendigt af hensyn til belastningen. Det var et ret irriterende problem at skulle løse, siger Morten Borup. En vej frem kunne være en dialog mellem arkitekterne og betonbranchen om begrebet ’godt nok’, hvor Morten Borup oplever markant forskellige opfattelser. En del af det, som betonbranchen finder er ’godt nok’, når det fx gælder tolerancer eller overflade, er slet ikke ’godt nok’ for en landskabsarkitekt med et ambitiøst projekt. jbn Ønskeseddel til betonbranchen fra GBL Partner og landskabsarkitekt MDL Inge Bauer fra GBL, der er en del af Rambøll, har skrevet følgende ønskeseddel til betonbranchen: Niveaufri adgang kræver en eller anden form for sokkelaffugter. P.t anvender vi enten en affugter i stål, eller vi bygger den op som en ralkasse med en betonkantsten (flise på højkant). Sidstnævnte kunne vi godt tænke os blev udviklet som et specialelement i beton, så man enten kan lægge en rist over eller fylde den med ral. Vi mangler tit en ”høj” Albertslundkantsten. Fx 15 x 60 x 60 – gerne med radiesten. Vi mangler også tit en ”høj” kantningssten. Fx 10 x 50 x 60 cm. Endelig savner vi flotte fotos af de forskellige betonvarer. Vi forsøger jo at ’sælge’ produkterne til bygherren. MAJ 2014 • 9 Tema | L and- og bysk aber Den modulære klimaflise kan både håndtere byernes regnvand og skabe nye, rekreative oplevelser. Tegning: Frits Ahlefeldt. Klimaflise klarer regnvandet Realdania støtter udvikling af modulært betonflisesystem. Efter planen klar til markedet om tre år. Med støtte fra kampagnen Klimaspring under Realdania skal den københavnske arkitektvirksomhed Tredje Natur nu færdigudvikle en modulær klimaflise, som både kan håndtere byernes regnvand og skabe nye oplevelser. Konkret er der tale om en klimaflise til fremtidens fortove og byrum. Klimaflisen kan transportere regnvand i indstøbte kanaler og kan desuden bidrage til rekreative elementer i byrummet. Det treårige produktudviklingsforløb har et samlet budget på otte millioner kroner. Tredje Natur samarbejder med ACO 10 • B e t o n Nordic, Orbicon, Wewers, Kollision og Teknologisk Institut. Ambitionen er, at Klimaflisen er en færdigudviklet løsning, som er velafprøvet og klar til markedet i 2017. Tredje Natur beskriver Klimaflisen som et ’modulært ’plug & play’ system, der sammenkobler adskilte funktioner på byens under- og overside’. Klimaflisen består af et vandhåndteringssystem, der kobles direkte med legende rekreative elementer i byrummet. I fremtiden vil fortovet derfor kunne opsamle og håndtere vand, samtidigt med at det eksempelvis bidrager til fx begrønning af byen, et bedre mikroklima eller mere bevægelse og leg. Alene København har 700 kilometer fortove. Klimaflisen vil kunne anvendes både ved etablering af nye fortove og pladser samt ved genopretning efter fx fjernvarmeprojekter. jbn Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter • Kraftigt plastificerende – lavt forbrug • Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke • Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter • Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton • Effektiv fjernelse af bleeding • Højeffektive – lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton • • • • Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM Formolier • • • • • • Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne – lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner M A J 2 0 1 4 • 11 Tema | L and- og bysk aber Vådstøbt flisenyhed SoftLine hedder en ny, vådstøbt flise fra IBF. Flisen er fremstillet i gennemfarvet beton og har et naturligt farvespil, der bryder med den traditionelle idé for udendørsbelægning. SoftLine anvendes i fire cm tykkelse til terrasser, haveanlæg, gangstier, atriumgårde og udestuer samt som gulv indenfor i f.eks. stue og badeværelse. Flisen kan også fås med en tykkelse på otte cm, så den kan anvendes, hvor der forekommer begrænset trafik med personbiler. jbn not e r : Nyt navn: Præfa Betonelement Præfa Byg i Østervrå har skiftet navn til Præfa Betonelement A/S. Virksomheden blev etableret i 1974 og leverer betonelementer til landbrug, erhverv, industri og alle typer inden for boligbyggeri, herunder både bagmurs- skillevægs- og sandwichelementer. Præfa Betonelement har egen montageafdeling og tegnestue. Anvisninger om lyd SBi har udgivet en serie af anvisninger om lydforhold med særligt fokus på lydisolering i boliger. Serien om omfatter tre SBi-anvisninger med eksempler på byggetekniske løsninger: SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger - nybyggeri SBi-anvisning 243 Lydisolering mellem boliger - eksisterende byggeri Rådgivning om letbane COWI vandt rådgivningsopgaven vedrørende trafik, plan og anlæg på Ring 3-Letbanen, som skal køre fra Lundtofte nord for København til Ishøj i syd. Samtidig er COWI med som underrådgiver på den arkitektoniske del. Letbanestrækningen bliver 27 kilometer lang og får 27 stop. Letbanen får stationer ved bl.a. Glostrup Hospital og DTU i Lundtofte. 12 • B e t o n SBi-anvisning 244 Lydisolering af klimaskærmen Til disse tre anvisninger knytter sig to anvisninger om lydteori og måling af lyd: SBi-anvisning 245 Lydisolering i bygninger - teori og vurdering SBi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. Man kan godt redde liv, mens vi renoverer Læs historien på mth.dk/man-kan-godt M A J 2 0 1 4 • 13 Tema | L and- og bysk aber Rene byer er hårdt for belægninger De store renholdelsesmaskiner er effektive, men de kan skade fugerne mellem belægningssten, påpeger lektor Torben Dam fra Københavns Universitet nsket om rene byer uden cigaretskod, ispapir og glasskår på fortove og pladser kan være hård kost for byernes belægninger af fliser eller natursten. For hvad gør vi ved fugerne, der altid skal være tætte og fyldte, selv om vi fejer og suger dem op hele tiden? Det var et af budskaberne på konferencen Byens Gulv i slutningen af februar 2014, hvor lektor Torben Dam, fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet beskrev dilemmaet mellem den gode byoplevelse og mere eller mindre skadede belægninger. »De store byer bruger store maskiner, der fejer belægningerne og suger snavset op. Disse feje/suge-maskiner er imidlertid også hårde ved fugerne mellem belægningssten, og det kan føre til skader på belægningerne«, fastslog Torben Dam, som efterlyste innovation på området. Gerne i form af mere skånsomme renholdningsmaskiner, der løser opgaven 14 • B e t o n med mindre sug, som ellers let tager fugemateriale med sig. En stor opgave Opgaven med renholdelse er stor. Fx har København en ambition om at være Europas reneste hovedstad. Det har sin pris: 110 mio. kr. årligt til indsamling af cirka 70 ton affald om ugen. På de store strøggader tømmes skraldespandene fire gang i døgnet. I 90’erne brugte København 10 årsværk til at holde cirka 25.000 kvadratmeter rene. I 2010 blev der brugt 87 årsværk til 350.000 kvadratmeter. Derfor kan det ikke undre, at renholdningsmaskiner ofte sælges efter, hvor mange kvadratmeter de kan klare pr. time – ikke efter, hvor skånsomme de er ved belægningerne. Et eksempel på ødelagte fuger er Rødovre Fortsætter på side 16 Hvad gør vi ved fugerne, der altid skal være tætte og fyldte, selv om vi fejer og suger dem op hele tiden? Det spørgsmål rejste lektor Torben Dam fra Københavns Universitet. ÉT BRAND. ÉT TEAM. UENDELIGE MULIGHEDER Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end 30 forskellige varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale synergier og helt nye muligheder for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til hele BASF’s verden af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden. Ring til os på tlf. 74 66 15 11, eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk Tema | L and- og bysk aber Fagkonsulent Kim Tang fra Dansk Anlægsgartnere opfordrer til at overveje drift og vedligehold mere ved design af belægninger. Fx er det en god idé at tænke i robuste løsninger uden sårbare fuger til områder, der kræver meget renholdelse som fx pladsen foran Frederiksberg Gymnasium. Fortsat fra side 14 Rådhusplads, der er tegnet af Arne Jacobsen og i dag fredet sammen med rådhuset. Belægningen består af store betonfliser, som er lagt uden forbandt, fordi de gennemgående fuger i begge retninger skal spille sammen med facadens arkitektur. »Men i dag er fugematerialet mellem fliserne væk, og der er komposteret plantemateriale i fugerne, hvor der gror ukrudt. Det er både et æstetisk og et holdbarhedsmæssigt problem, fordi fliserne flytter sig ved tung trafik på pladsen. Ud over sætninger begynder der så også at opstå afskalninger«, fortalte Torben Dam. 16 • B e t o n Arne Jacobsen tegnede Rødovre Rådhus og pladsen foran, så de gennemgående fuger i begge retninger kunne spille sammen med rådhusets facade. I dag er den æstetiske detalje ikke længere så synlig, selv om både bygning og plads er fredede. Mere omtanke ved design Fagkonsulent Kim Tang fra Dansk Anlægsgartnere understregede på konferencen, at det er nødvendigt at tage stilling allerede ved design af belægningen, idet der findes mere hårdføre måder at lave fuger på end den traditionelle. »Jeg efterlyser mere omtanke ved design af belægninger. Man skal tænke ind fra starten, om man vil vælge en dyrere løsning eller have større driftsmæssige udfordringer«, sagde han på konferencen. Kort sagt kan bygherren kan vælge mellem dyrere bundne fuger med lille vedligeholdelse eller billigere ubundne fuger, som så skal efterfyldes løbende. Ifølge Kim Tang gerne flere gange årligt. Bundne fuger af fx beton, epoxy, voks eller bitumen holder som hovedregel bedre og kræver mindre vedligehold. Til gengæld er de vanskeligere og dyrere at udføre. Hårde fuger som beton eller epoxy kræver desuden et hårdt bærelag af beton eller asfalt for ikke at revne ved belastning af belægningen. De ubundne fuger kan være med sædvanligt fugesand eller med materialer, der kitter bedre sammen som fx lerholdigt grus eller stenmel. Her er det altid vigtigt at holde fugerne fyldte, så de kan overføre belastninger og forhindre kantafskalninger. Desuden påpegede Kim Tang, at det vil være en fordel at designe belægninger med så få fuger som muligt til steder, hvor rengøringsaktiviteten er stor. Og at det under alle omstændigheder er vigtigt, at fuger udføres omhyggeligt. Byens Gulv var arrangeret af Københavns Universitet, Dansk Beton Belæg- ningsgruppen, Danske Anlægsgartnere, Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Landskabsarkitektforening. Indlæggene fra konferencen kan ses som video på www.byensgulv.dk eller ved at scanne koden. Byens Gulv afholdes næste gang den 28. januar 2015, hvor konferencen konkretiserer tendenser, giver indsigt og lægger op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by. jbn Vejen til pro ble mfrie indust rigulve VEDLIGEHOLDELSESFRIE BETONGULVE? TERA Joint kraftoverførende dilatationsfuge • Benyttestilsåvelfiberarmeredesomtraditionelt armeredebetongulve • Fuge&forskallingiétprodukt • Dornmedhøjkapacitet • Udviklettiltungogkontinuerligtrafik • Sikrergulvetenlanglevetid www.peikko.dk M A J 2 0 1 4 • 17 Tema | L and- og bysk aber 100 meter hvid, in-situ støbt betonbelægning fra vejen til Novo Nordisks ny domicil. 18 • B e t o n SLA havde et tæt samarbejde med Alectia, der har designet den hvide ramblas armering. Tegning: Alectia. Fantastisk brug af beton i ny park Novo Nordisks ny domicil i Bagsværd demonstrerer betons store muligheder i landskabet n svævende isflage, en smeltende isskosse, en plads med naturskifer omkranset af brede betonfuger og en cirka 100 meter lang, hvid Rambla udført som en sammenhængende, in-situ støbt betonplade med skiftevis glittede og kostede felter. Så imponerende er brugen af beton i forbindelse med den 31.000 kvadratmeter store park omkring Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd. En park, der skal indbyde til spadsereture, dynamik, videndeling og synergi. Parken er tegnet af SLA, som er et byudviklings- og rådgivningsfirma, der arbejder med landskab, byrum og byplanlægning. Samarbejde med Alectia Den hvide Rambla med masser af organiske bugtninger, plantehuller og specialfremstillede plinte er en betonkonstruktion ud over det sædvanlige. »Bygherren ville ikke have fuger af hensyn til den daglige drift, og af hensyn til udseendet ville vi også helst undvære fuger«, fortæller projektdirektør, landskabsarkitekt Rasmus Astrup fra SLA. Derfor indledte SLA et tættere samarbejde end normalt ved sådanne projekter med betonspecialist Jens Mejer Frederiksen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Alectia, som har projekteret en omfattende armering til den store betonplade. Armeringen består af lige Y20 jern, netarmering Y12/100 og netarmering Y10/100. Ramblaen har også fine detaljer i form af koniske plantehuller, støbt ved hjælp af stålform, og fint bugtede kanter, der visse steder er dobbeltkrumme. »Jo, der har også været en del tømrerarbejde på projektet«, bekræfter Rasmus Astrup, som tilføjer, at han som arkitekt arbejder med at blive udfordret af materialet, i stedet for at udfordre materialet. »Vi elsker at arbejde på materialets præmisser og er så fascinerede af beton, Fortsætter på side 20 M A J 2 0 1 4 • 19 Tema | L and- og bysk aber Fortsat fra side 19 fordi det i plastisk form kan bearbejdes på uendeligt mange måder«, siger Rasmus Astrup. Beton giver styrke til skifer Fra bygningen træder man ud på isflager af hvid beton. Foto: SLA. Også på ankomstpladsen på den modsatte side af den runde bygning er der brugt masser af beton. Belægningen er af naturskifer, men med meget brede betonfuger, der gør det muligt at udnytte skiferstenene optimalt. Og neden under skiferen ligger en solid betonplade, fordi belægningen delvist ligger på en parkeringskælder. »Vi valgte også her en armeret betonplade for ikke at få problemer med kræfterne på grund af de to forskellige underlag, der ellers ville have været«, siger Rasmus Astrup, som tilføjer, at isflagerne og den smeltende is på den anden side af vejen er med til at understrege de mange muligheder, beton giver i landskabet. Selv om beton er et tungt materiale opleves en af isflagerne let og nærmest svævende. Og den smeltende is er et bølgende, topografisk landskab, som i øvrigt blev modelleret ved håndkraft på stedet. jbn Alle detaljer er gennemtænkt og udført med stor omhu. Foto: SLA. SLA har hentet inspiration til områderne omkring den runde domicilbygning i et nordisk dødislandskab. Her en smeltende isskosse af hvid beton. Foto: SLA. 20 • B e t o n Betonsten vinder klimapris Betongruppen RBR fra Varde vandt i februar 2014 Klimaprisen på Byggerimessen i Fredericia for virksomhedens Miljøsten til permeable belægninger. Miljøstenen er en belægningssten, som ved hjælp af relativt store afstandsknaster sikrer, at befæstede arealer får brede fuger, hvor overfladevand hurtigt kan trænge ned og dermed forebygge oversvømmelser. »Miljøstenen fremstilles henholdsvis som 30 x 60 cm, der er et populært format i private haver og indkørsler, og som 21 x 21 cm, der er velegnet til større arealer som f.eks. parkeringspladser«, oplyser adm. direktør Trine Brinch Sørensen fra Betongruppen RBR. Miljøstenen lægges på et bærelag af granitskærver i forskellige fraktioner i stedet for traditionelt stabilgrus. Opbygningen bevirker, at bærelaget kommer til at fungere som et reservoir, hvor overfladevandet opbevares, indtil det dræner ned i de underliggende lag. De brede fuger fyldes også med granitskærver, der leder vand væk bedre end fugesand. jbn RBR havde royalt besøg på standen på Byggerimesse i Fredericia. not e r : Opgraderet betonfabrik Ny blok til støttemure IBF har lanceret Easyblokke med indbygget låsetap til støttemure i haven. Når den nederste række er sat, skal blokkene blot stables. Muren afsluttes øverst med Easyblok dæksten. Lodrette mure med Easyblokke kan opføres i fire stens højde med jordtryk og vandret terræn, fx med et bed eller græsplæne oven for muren. Ved større højder er det nødvendigt med enten forankring eller bagstøbning. Alternativt kan den nederste række blokke vippes, så muren får hældning. Unicon har opgraderet sin fabrik på Avedøre Holme. Fabrikkens øverste siloanlæg blev udskiftet med et to-strenget silosystem, som sikrer, at et eventuelt nedbrud ikke stopper blandeproces og leverancer. Endvidere får fabrikken større fleksibilitet gennem hurtigere og lettere omstilling mellem forskelige typer af beton. OPP sygehus i Vejle Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS og entreprenøren MT Højgaard i samarbejde med PKA, PensionDanmark og Sampension har vundet det første offentligt-private sygehusbyggeri i Danmark. Parterne skal projektere og opføre en ny psykiatrisk afdeling til Vejle sygehus for Region Syddanmark - samt stå for drift, vedligeholdelse og finansiering i 25 år. Afdelingen rummer psykiatrisk skadestue, børne- og ungeafdeling samt cirka 100 psykiatriske sengepladser. Den bygges sammen med Vejle Sygehus via en 200 meter lang tunnel. Byggeriet er på cirka 17.000 kvadratmeter og går i gang til sommer. Betonelementer til domicil i Esbjerg Ambercon skal levere sandwichelementer til Semco Maritimes nye domicil på 15.000 kvadratmeter i Esbjerg. Bygningen skal huse 750 medarbejdere og får 500 parkeringspladser på grunden lige nord for Esbjerg Havn. Entreprenøren er NCC. Sandwichelementerne udføres med bræddestruktur i hvid beton og leveres fra sommeren 2014 til efteråret 2014. M A J 2 0 1 4 • 21 arkitektur F r e m r a g e nd e b e ton a r kit e ktu r : Fornem betonpromenade på Frederiksberg Campusområdet mellem CBS’ bygninger på Frederiksberg har en smuk promenade, der forbinder de store bygninger og skaber et levende byrum med plads til både travlhed og ro. Promenaden er udført i in-situ støbt beton med cirkulære huller til træer og forskellige græsarter. Hensigten er at skabe et stiliseret billede af nedlagte eller slidte arealer, hvor vilde græsser og pionervækster bryder igennem, så snart der findes en sprække i den faste skorpe. Betonen er opdelt i felter, der er adskilt af stokke af azobétræ. Overfladen er kostet for at opnå en stoflig struktur med lys og skyggespil. Langs promenaden løber en vandrende af betonelementer med en glat overflade, som danner en kontrast til den jbn kostede overflade. Foto: Lars Schmidt 22 • B e t o n Foto: Torben Petersen. Promenadefakta Bygh e rre: Copenhagen Business School, Frederiksberg L a ndska bsa rkit ekt: Marianne Levinsen Landskab Foto: Torben Petersen. Foto: Torben Petersen. Udført: 2006 D i m e nsion er: 400 meter x 8-10 meter B e pl a ntning: Rødeg, siv, græsser og stauder Scan koden og hør arkitekt MDL, PAR Marianne Levinsen fortælle om promenaden på Campusområdet. Videoen findes også på www.danskbeton.dk/beton+magasin/ videoarkiv/CBScampus. Foto: Torben Petersen. M A J 2 0 1 4 • 23 Betonviden Internationalt betonsymposium til Danmark I 2015 Titlen på fib Symposium 2015 I København er ’Concrete - Innovation and Design’. 300 deltagere fra hele verden forventes til fib Symposium 2015 i København m et år får danske betonfolk en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste, internationale betonviden, når fib Symposium 2015 finder sted i København. Kaare K. B. Dahl, der ’til daglig’ er senior projektchef i Rambøll, forventer som formand for organisationskomiteen cirka 300 deltagere fra hele verden til symposiet den 18. – 20. maj 2015. »Symposiet vil omfatte cirka 150 faglige indlæg, så der bliver rig mulighed for at danne sig et overblik over, hvad der sker i verden på betonområdet«, siger Kaare K. B. Dahl. Global organisation fib (fédération internationale du béton) er en global organisation med 33 nationale medlemmer. Heriblandt betonorganisationer fra USA, Kina, Japan og Indien samt cirka 20 europæiske lande. Dansk Betonforening er det danske medlem. Symposiet er kun en del af arrangementet, som varer 6-7 dage i alt. Blandt andet afholder fib generalforsamling, og der er møde i den tekniske komité. Desuden 24 • B e t o n benytter mange af fib’s arbejdsgrupper anledningen til at mødes forud for symposiet. Et så stort fagligt arrangement sætter også fokus på værtslandet. »Den danske betonbranche får en mulighed for at markere sig internationalt. Jeg deltog ved det seneste symposium i Mumbai, hvor jeg blandt andet blev opmærksom på, at også lande med billig arbejdskraft som fx Indien i stigende grad interesserer sig for betonelementer«, siger Kaare K. B. Dahl. Flere indlæg fra industrien Ved symposiet i København forventer fib at få flere indlæg fra betonindustrien på programmet. »Hidtil har det været en barriere for mange industrifolk at skulle udarbejde en formel teknisk artikel til symposiet. Det har vi nu forsøgt at lempe på – men uden at gå på kompromis med kvaliteten«, forklarer Kaare K. B. Dahl. Konkret betyder det, at alle indlægsholdere stadig skal indsende et abstract på to sider. Men i stedet for den formelle artikel kan indlægsholdere, der ikke kommer fra forskningsverdenen, indsende en præsentation, der så vil blive vurderet af den tekniske komité lige som de mere videnskabelige artikler. jbn Fakta fib Symposium 2015 med titlen ’Concrete – Innovation and Design’ finder sted den 18.-20. maj 2015 på Tivoli Hotel og Kongres Center i København. Symposiets organisationskomité er: Kaare K. B. Dahl, Rambøll (formand); Jørgen Schou, Unicon (næstformand); Henrik Stang, DTU Byg; Mikael W. Bræstrup, Rambøll; Uffe G. Jensen, COWI; Mette Glavind, Teknologisk Institut; Helle Klestrup, DIS Congress Service. Den videnskabelige komité, der blandt andet står for review af artikler og præsentationer, har 28 medlemmer fra 18 lande. Professor Henrik Stang fra DTU Byg leder komiteens arbejde. Se mere på www.fibcopenhagen2015.dk eller ved at scanne koden Mammut Tailorcrete er et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram, som medfinansieres af EU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner. Partnerne i projektet er: Teknologisk Institut, Chalmers, ETH Zürich, Syddansk Universitet, Czech Technical Universit, El Caleyo Nuevas Technologías, Paschal Danmark a/s, Superpool, Gibotech A/S, DesignToProduction, Grace, Dragados, Unicon, Bekaert og MT Højgaard. jbn beton beton n o t e b beton Som et meget synligt resultat af arbejdet i EU-projektet TailorCrete knejser en mammut, skildpadde, fisk – kær pavillon har mange navne – nu på forpladsen hos Paschal Danmark a/s i Aarhus. Betonkonstruktionen måler seks gange tyve meter og er seks meter høj. Væggene blev støbt i forme af EPS (polystyren), der blev fræset ud af EPS-blokke af en industrirobot, som fik data direkte fra en 3D-model. Dækket er støbt med ’Multi-edge formwork’, som er en videreudvikling af traditionel pladeforskalling. F&U Nummer 1 Februar 2014 Nummer 4 November 2013 Num mer Aug Tema: er for konstruktiv 6 Tema: Resultater af tre er tekt t arki er rund tænk e skyder op runde 20 armering fugtmåling hvordan års innovation Flere metoder i spil 28 side 4 30 år som rådgiver Betonmand elsker jobbet Læs om gode 16 22 26 studieByggeri i aalBorg Højt og stort ved Læ Mange fordele med fiBre nnelse l udda side 4 Byggerfysisi ketiram mer for læring n m are natu Bes tomobetons formb 16 2013 Beton med st ålfiBre Læs om nye muli ghed ykke deSt n SVen ik Beto un for ktion i Aarhus Megafedt at Montere Montør elsker jobbet Limfjorden con ed fa r a: Tem 3 u st 34 Beton ude og inde s i Randbøl Gennemført betonhu 8 side Vind rne letå møl inge ton betonr af Be e samles af e tårn ter høj 200 me 34 stru tisk kon Fantas hus Se tidligere numre af Magasinet Beton på www.danskbeton.dk. M A J 2 0 1 4 • 25 Arbejdsliv På a r b e j d e i b e tonb r a nch e n Kræver specialistviden at sælge armering Anders Egø Larsen fra Lemvigh-Müller blev bidt af byggebranchen som dreng og elsker stadig at komme ud på pladserne. Nu hjælper han som salgsingeniør entreprenører med et designe, dokumentere og fremstille armering. 26 • B e t o n Fascineret af byggepladser: »Jeg tror ikke, jeg kunne fungere som rådgivende ingeniør, fordi det er for meget kontor hele tiden«, siger Anders Egø Larsen n gang først i 90’erne kiggede en dreng igen og igen på byggepladser og entreprenørmaskiner med stor fascination. Så gik han i skole, i gymnasiet og på ingeniørhøjskole og kom i praktik hos NCC under opførelsen af hotellet Bella Sky, hvilket var med til at skærpe den faglige interesse i retning af betonkonstruktioner. I dag er Anders Egø Larsen diplomingeniør i bygge og anlæg samt master i international teknologiledelse. Han har i cirka halvandet år været ansat som salgsingeniør hos Lemvigh-Müller, der leverer armering til broer, bygninger og alle andre former for betonkonstruktioner over hele landet. »Jeg elsker stadig at komme ud på pladserne og tale med folk. Jeg tror ikke, jeg kunne fungere som rådgivende ingeniør, fordi det er for meget kontor hele tiden«, siger Anders Egø Larsen, som dog må erkende, at hovedparten af det daglige arbejde som salgsingeniør trods alt foregår bag computerskærmen med telefonen for øret. Rådgivning og dokumentation Meget har ændret sig, når det gælder armering, som i stigende grad leveres som færdige moduler, produceret på fabrik. I mange tilfælde er Lemvigh-Müller mere en partner, der hjælper med at finde den bedste løsning til kunden, end en leverandør af stål i traditionel forstand. En stor del af Anders Egø Larsens opgave er derfor kunderådgivning og at udarbejde dokumentation for løsningerne. »Tidligere blev der bukket og bundet meget på byggepladserne. Nu er der ikke mange bukkemaskiner tilbage derude. Vi kan lave 16 bøjler i minuttet på vores automater, så det giver entreprenøren en stor fordel at købe dem færdige hos os«, siger Anders Egø Larsen, som tilføjer, at der simpelthen ikke længere findes standardbøjler i sortimentet – alt laves på bestilling. Samtidig vinder større, svejste armeringskonstruktioner indpas – ikke mindst til de mange motorvejs- og banebroer, der er under opførelse. Igen fordi det gør opgaven på byggepladsen enklere, når armeringen ankommer fra fabrik i lastbilstore moduler. »Vores opgave er i stigende grad at være armeringsspecialisten, der hjælper entreprenøren med designe og producere den optimale armeringsløsning. Den del af opgaven er faktisk meget større, end jeg forventede, da jeg blev ansat, siger Anders Egø Larsen, som løbende glæder sig over at se projekterne blive færdige. centret ved Køge, lige ved forgreningen af motorvejen mod syd og vest. Ud over de logistiske fordele er der også lang bedre plads til de maskiner, der i stigende grad færdiggør armeringen til kunderne. Det gælder ikke mindst rullenet, som er et meget efterspurgt produkt. I stedet for at udlægge traditionelle net, kan entreprenøren bruge rullearmering, der består af lige stænger af kamstål holdt sammen med snoet bindetråd og rullet sammen som et gulvtæppe. Til store flader er det meget hurtigere at rulle armering ud på langs og på tværs end at bruge traditionelle armeringsnet. Lemvigh-Müllers maskiner kan producere rullearmering i bredder fra 3 meter til 18 meter og med en længde på op til 30 meter. jbn Netop flyttet til Køge Lemvigh-Müller har ikke længere standardbøjler i produktsortimentet. Alle bøjler bukkes på bestilling. Lemvigh-Müller er netop flyttet fra Helsinge til nye og store faciliteter i transport- M A J 2 0 1 4 • 27 Prisværdigt In-Situ Prisen 2004-2013 2 01 3 Arkitektvirksomheden 3XN og entreprenøren MT Højgaard for Den Blå Planet i Kastrup. 2 01 2 Arkitektvirksomheden Nordarch samt entreprenørerne Hoffmann og Grindlines for Skateparken i Fælledparken i København. 2 01 1 A2 Arkitekterne og entreprenør MT Højgaard for Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro. 2 01 0 Arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og C. C. Contractor for kunstmuseet HEART i Herning. Tre kulturbygninger nomineret til In-Situ Prisen 2014 Danmark har fået tre nye turistattraktioner i verdensklasse. De er alle opført med beton støbt på stedet. En af de tre bygninger får derfor In-Situ Prisen 2014. 2 009 Foster + Partners og E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Københavns Zoo. 2 008 Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus – et moderne spejderhus ved Odense. 2 006 Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for Ordrupgaards tilbygning. 2 004 Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Aarhus. Dansk Beton Fabriksbetongruppen har nomineret tre spændende kulturbygninger til In-Situ Prisen 2014, der uddeles den 11. juni 2014 hos prisvinderen. De tre bygninger er: Musikkens Hus i Aalborg, M/S Museet for Søfart i Helsingør og Det ny Moesgård Museum i Skåde Bakker, syd for Aarhus. Fælles for de tre bygninger er optimal brug af pladsstøbt beton til at realisere den spændende arkitektur suppleret med betonelementer til dele af konstruktionen. Se de tre nominerede bygninger på de følgende sider. In-Situ Prisens formål er at sætte fokus på det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder for unikke løsninger, som anvendelsen af pladsstøbt beton giver. Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i 2004. In-Situ Prisen uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen, som er en brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Byggeri. Prisen består af 50.000 kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret. In-Situ Prisen 2014 uddeles med støtte fra Aalborg Portland og Paschal Danmark. jbn 1 Foto: Hélène Mogensen de Monléon. MUSIKKENS HUS N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4 Arkitektur med masser af musik i Bygh e r re: Fonden Musikkens Hus i Nordjylland a r kit e kt: Coop Himmelb(l)au RÅ D G I V ER: Rambøll; Bollinger & Grohman Entr e p r e nør: MT Højgaard A/S Musikkens Hus i Aalborg er på mere end 20.000 kvadratmeter fordelt på ni plan. Publikum kan nyde fire koncertsale, restauranten og den spændende foyer. Desuden rummer Musikkens Hus undervisnings- og administrationsfaciliteter – samt plads til Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie. Der er brugt næsten 11.000 kubikmeter pladsstøbt beton til bygningen til bærende og stabiliserende konstruktioner samt fundamenter, kældervægge og slebne gulve. Musikkens Hus er nomineret til In-Situ Prisen som et godt eksempel på, hvordan unikke konstruktioner med særlig geometri kan skabes ved at udnytte den pladsstøbte betons formbarhed og stabiliserende egenskaber. jbn Foto: Hélène Mogensen de Monléon. M A J 2 0 1 4 • 29 Prisværdigt 2 N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4 Moderne elverhøj fortæller historien Det ny Moesgård Museum er en 16.000 kvadratmeter stor bygning, der som en moderne elverhøj er bygget ind i landskabet. Ud over udstillingerne rummer bygningen museumsbutik, café, særlige rum til skoleformidling, auditorium til 250 personer, konferencefaciliteter og små ”oaser” til forskellige aktiviteter. Hertil kommer 12.000 kvadratmeter grønt udsigtstag, hvor det højeste punkt er 21 meter over terræn. Arkitekten valgte en beton med hvid cement, synlige konushuller og en glat overflade til de mange in-situ støbte vægge. I alt blev der anvendt 9.500 kubikmeter pladsstøbt beton. Det ny museum bygges i energiklasse 1. Museet åbner den 11. oktober 2014. Moesgård Museum er nomineret til in-situ prisen som et smukt eksempel på, hvorledes in-situ støbt beton kan anvendes i samspil med betonelementer. jbn 30 • B e t o n Moesgård Museum Bygh e r r e : Moesgård Museum a r kit e kt: Henning Larsen Architects RÅ D G I V ER : COWI Entr e p r e nø r : MT Højgaard A/S Foto: Jens Lindhe N o m in e r e t til I n - S itu P r is e n 2 0 1 4 Ny beton møder gammel Danmarks ny søfartsmuseum er på enestående vis opført uden om Helsingør Værfts 150 meter lange tørdok, som nu udgør et spændende gårdrum omkranset af dokkens arrede beton fra 1955. Indvendigt er de in-situ støbte betongulve i udstillingsarealet svagt faldende, så de besøgende vil bevæge sig rundt i huset og samtidig gå nedad i en spiral. Teknisk er søfartsmuseet et kompliceret byggeri, som blandt andet er sikret af 461 40 meter dybe jordankre, der sørger for, at grundvandet ikke presser bygningen op. Søfartsmuseet er nomineret til in-situ prisen som et godt eksempel på, hvorledes en utraditionel anvendelse af den gamle tørdok kan realiseres ved brug af pladsstøbt beton. jbn 3 M/S Museet for Søfart Bygh e r re: Maritim Museums Byg ApS a r kit e kt: BIG – Bjarke Ingels Group RÅ D G I V ER: Rambøll Entr e p r e nør: E. Pihl & Søn A/S M A J 2 0 1 4 • 31 Uddannelse En søjle som en blød dyne »Det er meget spændende at arbejde med beton og fascinerende, at der er så mange muligheder. En af søjlerne ligner en blød dyne, andre arbejder med overgangen mellem det bløde og det hårde«, siger arkitektstuderende Marianne Moth, der var en af deltagerne, da Kunstakademiets Arkitektskole i København vanen tro lærte de studerende om beton på en workshop. Den årlige Betonworkshop for førsteårsstuderende er en del af kurset TEK1, der introducerer de studerende til de byggetekniske fag (lyd, lys, konstruktions- og materialelære). Opgaven i år var at støbe søjler i tekstilforskalling. »Vi kommer fra forskellige afdelinger, men alle har været glade for workshoppen og fundet opgaverne spændende. Det inspirerer til nye måder at anvende beton på«, siger Marianne Moth. Workshoppen nød godt af sponsorbeton og en betonpumpe fra Unicon samt tekstil til forskallingen fra den skotske producent af tekniske tekstiler J & D Wilkie Ltd. jbn 32 • B e t o n Betonstøbning kræver fuld koncentration… Resultatet af workshoppen på Kunstakademiets Arkitektskole i København blev seks meget forskellige betonsøjler, støbt i tekstilforskalling. Tekstilforskalling kan give den hårde beton et blødt udtryk. Museum satser stort på betonkunst Kunst »De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne med Egnsbeton er at byde på helt andre vinkler, der viser materialets potentiale«, siger museumsleder Teresa Nielsen, som i øvrigt sidder på et skilt af beton, der reklamerer for Egnsbeton. Vejen Kunstmuseum er blevet til et omdrejningspunkt for kunstnerisk brug af beton med en dynamisk museumsleder som drivkraft. Kunstprojektet Egnsbeton er nu i fase to, og flere faser er på vej. Halløj, hvad er mon det? Sådan har der været god grund til at tænke i Vejen og omegn siden sommeren 2013, hvor forskellige emner i beton er dukket op på veje, pladser og sågar grønne enge. Kunst, byinventar eller noget helt tredje? Forklaringen hedder Egnsbeton, som er et skulpturprojekt med udspring i Vejen Kunstmuseum. Det handler om betonskulpturer skabt til en bestemt egn og sted; stedspecifikke værker. Den første fase i Egnsbeton blev gennemført i 2013, hvor billedhuggeren Esben Klemann udførte 14 betonværker med udgangspunkt i lokal inspiration. Det er de 14 betonkunstværker, skabt til netop det sted, de står, som nu kan ses i Vejen Kommune mellem Kolding og Esbjerg. Drivkraften i projektet er museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum. Fortsætter på side 34 Se film om Egnsbeton På YouTube kan du se en film om Egnsbeton og tilblivelsen af Esben Kleemans skulpturer. Skriv ’Egnsbeton’ i søgefeltet eller scan koden. M A J 2 0 1 4 • 33 Kunst Et bueslag på en parkeringsplads i Vejen Fortsat fra side 33 »Missionen er at få folk til at stoppe op og tænke over kunstens væsen, mærke efter og tilmed opleve en uventet brug af et materiale, som mange har fordomme overfor. De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne med Egnsbeton er at byde på helt andre vinkler, der viser materialets potentiale. Få ved, at beton kan afforme lige så præcist som bronze, men koster en brøkdel af prisen, er tungt og relativt hærværkssikret«, oplyser Teresa Nielsen. Ny værker til sommer Fase 2 i Egnsbeton er nu i gang. Fire danske billedhuggere laver værker i beton til opstilling langs Kon- Brønddæksel på engen ved Skodborg Kirke. geåen, der var Danmarks grænse mod hertugdømmet Slesvig fra 1864 til 1920. Billedhuggerne er Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Morten Modin. Dermed er Egnsbeton også med til at sætte fokus på en ny vandrerute, som indvies i juni 2014. Ruten bliver etableret med støtte fra støtte fra især A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Skulpturerne præsenteres i august 2014 som led i Trekantområdets Kulturfestival. »Målet er, at folk på travetur vil få en særlig kombination af motion og naturoplevelser krydret med gode kunstoplevelser, der er skræddersyede til netop de udvalgte 5-10 steder på ruten. Når kunstnerne forholder sig til deres udvalgte sted, sætter de det i scene og skaber en udvidet oplevelse«, uddyber Teresa Nielsen. Omdrejningspunkt for betonkunst Teresa Nielsen er i fuld gang med at gøre Vejen til et omdrejningspunkt for betonkunst. Planer om ny blomsterkummer med et kunstnerisk islæt til Vejen Midtby er langt fremme, og der er også allerede tanker om flere faser i Egnsbeton med bl.a. internationale kunstnere. »Lykkes det at føre Egnsbeton-projektet videre over en årrække, kan det resultere i at Vejen og omegn får et nyt potentiale – at folk med interesse for beton valfarter hertil, som man en gang tog til Brande for at se på gavlmalerier eller til Sindal for at opleve byens mange vandkunster. Helt afgørende er det, at der holdes et eksperimenterende, højt kunstnerisk niveau, så der også tales til kulturturisterne, der er villige til at flytte sig efter de unikke oplevelser i landskabet«, siger Teresa Nielsen, som er helt på det rene med, hvor interessen for kunstnerisk brug af beton stammer fra. Tudser og hunde-drager Historien er næsten 100 år gammel. Vejen Kunstmuseum blev opført i 1924 ved det ét år ældre Troldespringvand, hvor billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (18611941) på stedet modellerede fire tudser og otte hunde-drager direkte i fugtig beton. Et højt hul i fortovet ved Hotel Glejbjerg. Foto: Pernille Klemp. 34 • B e t o n En anden slags Hoffmann-klods ved Vejen Idrætscenter. Foto: Pernille Klemp. En muteret kantsten ved Øster Lindet Kirke. Niels Hansen Jacobsen, der var født i Vejen og uddannet på Kunstakademiet, brugte beton til flere arbejder. Fx i 1914, da han modellerede den skulpturelle udsmykning til sit ateliermuseum ved Skibelund Krat, i begyndelsen af 1920’erne til en fantasifuld kamin i sit sommerhus Betonkunst og i 1928, da han modellerede fire troldeanno 1923. væsner, der spytter ind på Havfruen i hans Billedhugfontæne, som nu står i anlægget i Bække. geren Niels Hansen På www.vejenkunstmuseum.dk under Jacobsen fanen ’Det sker’ kan interesserede læse mere om Egnsbeton og finde en oversigt modellerer en hunde-drage over Esben Klemanns 14 skulpturer. De i beton til er støbt i polystyrenforme hos entreTroldespringprenørvirksomheden Frisesdahl a/s i vandet foran Vejen. K. Hansen Transport sponsorerede Vejen Kunsttransport af formene fra Esben Klemanns museum. værksted i København. jbn M A J 2 0 1 4 • 35 Da nske betonb roer En slank hestesko over motorvejen 207 meter lang stibro støbt eleveret og sænket ned på lejerne En elegant og slank in-situ støbt stibro med form som en hestesko har siden 2010 skabt forbindelse mellem Vestvolden og Vestskoven i København til glæde for fodgængere og cyklister. Broen med kælenavnet ’Hesteskobroen’ blev opført af Vejdirektoratet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 omkring Jyllingevej. Broen blev tegnet af arkitektfirmaet CORE (tidl. Claus Bjarrum Arkitekter). Pihl & Søn A/S var entreprenør, og COWI var rådgivende ingeniør. Broen blev opført som erstatning for en underføring, der lå cirka 150 meter længere mod nord, oplyser projektleder Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet. På grund af vejudvidelsen ville en ny underføring blive både lang og dyb, så den løsning blev fravalgt. »Arkitekterne tegnede broen som en hestesko, fordi der på den ny position var begrænset plads til siderne. Vestvolden mod øst er fredet område, og mod vest ligger en rideskole«, fortæller Niels Gottlieb. I alt er broen 207 meter lang, og det maksimale frie spænd er 45 meter. Geometrien er kompliceret med krumme flader og et asymmetrisk tværsnit, der giver det elegante udseende. Betonkonstruktionen er 40 cm tyk i den ene side og 150 cm i den anden. Broen har forspændt armering. Selve støbningen var en spændende udfordring. Den store form blev opbygget med forskallingsbrædder i tre dele, der før støbning blev samlet hen over vejen. Af hensyn til trafikken blev broen støbt 1,5 meter over den blivende placering. Efter afformning blev broen som en helhed sænket ned på lejerne. Selve støbningen tog cirka 21 timer, hvor i alt 1.050 kubikmeter beton blev pumpet i formen fra begge ender. Broen er 207 meter lang, og det maksimale frie spænd er 45 meter. 36 • B e t o n Broens elegance opnås med et kompliceret tværsnit, som tydeligt demonstrerer fleksibiliteten og de mange muligheder, som in-situ støbt beton tilbyder. Hesteskobroen forbinder Vestskoven til venstre med Vestvolden til højre. Foto: Vejdirektoratet. Kortere genhusning med selvudtørrende beton Byggeprocessen kan fortsætte få uger efter støbning med selvudtørrende beton. Gulve ødelagt af vand og konstruktioner inficeret med skimmelsvamp. Det er den barske virkelighed for beboerne i de mange boliger, der rammes af oversvømmelse efter orkaner eller monsterregn. Hertil skal lægges genhusning i ofte lange perioder, mens skaderne udbedres. Selvudtørrende beton kan være et plaster på såret, hvis renovering eller byfornyelse omfatter nye betonkonstruktioner. Selvudtørrende beton vil være klar til næste skridt i byggeprocessen allerede efter to uger, hvor traditionel beton måske skal udtørre i et halvt år eller længere, før der fx kan lægges trægulv. Det kan betyde, at perioden med genhusning bliver fx tre måneder i stedet for over et halvt år – og dermed langt mindre omkostninger, såvel personlige som økonomiske. Selvudtørrende beton fremstilles med mindre vand, end cementen bruger ved hærdning. Efter hærdning indeholder betonen derfor ikke overskudsvand, der skal tørres væk ved fordampning. Generelt kan selvudtørrende beton anvendes til alle betonkonstruktioner, hvor der er brug for et lavt fugtindhold for at fremme byggeprocessen. Byggetiden og omkostningerne til udtørring af råhuset kan reduceres drastisk ved at anvende selvudtørrende beton til terrændæk, vægge og dæk. Desuden nedsætter selvudtørrende beton risikoen for fremtidig skimmelvækst, fordi betonen ikke tilfører byggeriet fugt. Dansk Beton Fabriksbetongruppen udgav i december 2013 ’Selvudtørrende beton – til gavn for byggeriet’, som beskriver de grundlæggende forhold omkring selvudtørrende beton. Publikationen er vedlagt dette blad og kan også hentes på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer eller ved at scanne koden. Fabriksbetongruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S Frejlev Cementstøberi A/S Genhusning efter oversvømmelser eller ved renovering af boliger er både en stor omkostning og en belastning for beboerne. Med selvudtørrende beton kan genhusningsperioden i mange tilfælde forkortes betydeligt. Foto: Colourbox. Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S K. G. Beton A/S NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S B e sk y t n y b eton mod u dtør r i ng Sommer, solskin, udtørringsbeskyttelse… Ikke mindst i sommervejr med stor fordampning er det vigtigt at beskytte nystøbte betonoverflader mod udtørring, som kan medføre svindrevner, forringet styrke og dårlig holdbarhed. Få Fabriksbetongruppens gode råd om udtørringsbeskyttelse på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer eller ved at scanne koden. VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Belægningssten A/S Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Nørre Voldgade 106,, 1358 København K, Tlf. 72 16 01 91 abg@danskbyggeri.dk www.fabriksbetongruppen.dk Fabriksbetongruppen M A J 2 0 1 4 • 37 Norsk montagekursus et godt forbillede AMU Nordjylland overvejer at revidere det eksisterende kursus i elementmontage, så det kan anerkendes i Norge »Jeg kan godt være lidt misundelig på nordmændene«, lyder det fra faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland efter at have deltaget et kompetencegivende kursus for elementmontører. I Norge er det i modsætning til i Danmark obligatorisk, at mindst en medarbejder i montagesjakket har bestået et kursus i elementmontage. Kompetencekravene er indskrevet i det norske nationale anneks til den europæiske standard for udførelse af betonkonstruktioner, EN 13670. I Norge er det obligatorisk, at mindst en medarbejder i montagesjakket har bestået et kursus i elementmontage. En idé til efterfølgelse, lyder det fra AMU Nordjylland. Kravet gælder også, når danske virksomheder eksporterer elementer til Norge. Hvis en dansk eksportordre også omfatter montage, er det derfor nødvendigt at sende mindst en montør på kursus i Norge med deraf følgende udgifter. »Jeg deltog i det norske kursus for at få inspiration til, hvad vi kan gøre herhjemme. Vi overvejer at tilpasse det nuværende, danske AMU-kursus i elementmontage, så det kan anerkendes i Norge. Det vil gøre det både enklere og billigere for elementfabrikkerne, så flere kan få uddannelsen og derved styrke kvaliteten og sikkerheden«, siger Torben Dybdahl Jensen, som tilføjer, at der stadig er tale om indledende tanker – og at det norske ’Betonoplæringsrådet’ naturligvis også skal give tilsagn. Det norske kursus er mere teoretisk funderet end det danske og forudsætter derfor praktisk erfaring fra byggepladserne. Desuden omfatter kurset et modul om højderedning og faldsikring. Kurset afsluttes med en eksamen, hvilket det danske AMU-kursus ikke gør. En mulig løsning kunne derfor være en revision af indholdet i det danske AMU-kursus, så det lever op til de norske krav, kombineret med en frivillig eksamen for montører, der skal arbejde i Norge. StruSoft nyt interessemedlem Virksomheden StruSoft Denmark er det seneste interessemedlem i Betonelement-Foreningen. Virksom-heden udvikler og forhandler tegnings- og beregningsprogrammer til byggebranchen og har blandt andet CRH og Dan-Element på referencelisten. mer, som dimensionerer plader og vægge uanset dimensioner og udformninger, samt tegnemoduler til AutoCAD, som er specificeret til tegning af betonelementer. Virksomheden leverer også Danmarks mest populære danske softwarepakke: StruSoft Dimension. »BEF er et væsentligt netværk for os, fordi vores produkter i høj grad henvender sig til medlemmerne. Derfor er det væsentligt for os at følge udviklingen i branchen, således at vores programmer kan tilpasses medlemmernes behov«, siger Vice President Dennis Kristensen fra StruSoft Denmark. »Vi kommer aldrig til at erstatte fagfolk, men vi leverer software, som gør arbejdet hurtigere og lettere«, siger Dennis Kristensen, som tilføjer at virksomheden gerne giver sit bud på, hvordan elementfabrikkerne kan optimere deres arbejdsprocesser med hensyn til beregning, tegning og planlægning. StruSoft har software specialiseret til beton og leverer bl.a. FEM program- 38 • B e t o n Nye værktøjer på hjemmesiden Betonelement-Foreningens hjemmeside, www.bef.dk indeholder nu endnu flere nyttige værktøjer til alle, der arbejder med betonelementer. 1. Beregningsprogrammerne for elementer er nu suppleret med et udvidet modul for lastnedføring, som kan anvendes til bygninger på op til 15 etager. Så nemt monteres lydafskærmningen på de nye autoværn. Autoværn med støjskærm på markedet Give Elementfabrik producerer betonautoværn med skræddersyet støjskærm til opgaven. Trafikmyndighederne kan nu vælge autoværn med lydafskærmning til danske veje. Det nye system produceres af Give Elementfabrik A/S, der har designet det i samarbejde med østrigske Oberndorfer, der har udviklet Rebloc-systemet, som i Danmark markedsføres af virksomheden Systemafspærring. Der er tale om solide autoværn af beton, hvor støjskærmen designes fra gang til gang, alt efter kundens ønske om krav til dæmpning af støjen. Alle test er udført, og alle tilladelser er i hus. Give Elementfabrik indledte samarbejdet med Oberndorfer om autoværn i begyndelsen af 2011. »Det er en god samarbejdspartner, der hele tiden videreudvikler produkterne. Rebloc-systemet har mange fordele. Det er nemt at låse elementerne sammen, så montagetiden er kort. Desuden fås elementerne i længder op til otte meter, hvilket også nedsætter montagetiden, og de er meget slanke, hvilket optimerer transporten op bidrager til en god totaløkonomi«, fortæller Finn H. Eskildsen fra Give Elementfabrik. Give Elementfabriks hovedprodukter er vægelementer i letbeton til landbrug og industri samt L-elementer og kanalelementer til landbruget. Virksomheden blev etableret i 1964 og fejrede den 11. april 2014 sit 50 års jubilæum. 2. Beregningsprogrammet for letbetonvægge er tilgængeligt bag det samme log-in som alle de øvrige beregningsprogrammer. 3. Miljøvaredeklarationen for betonelementer er nu også på hjemmesiden. Miljøvaredeklarationen er udarbejdet som en generelt dækkende deklaration og med tilhørende anvisning for, hvordan der kan omregnes fra fx vægelementer til andre elementtyper. Betonelement-Foreningen har det erklærede mål at medvirke til at gøre det enkelt og ukompliceret både at designe, beregne og udføre betonelementkonstruktioner. Derfor tager foreningen meget gerne imod alle former for indspark og gode ideer til forbedringer af de fællesværktøjer, som Betonelement-Foreningen stiller frit til rådighed for studerende, rådgivere og de fabrikker, der er medlemmer af BEF. Betonelement-Foreningen M A J 2 0 1 4 • 39 Her er Ringstedbanens første elementbro OT-elementer udgør rygraden i elementbroen, der kan opføres hurtigere og med mindre mandskab end en traditionel bro Det første spadestik i forbindelse med Udbudspakke 41 blev taget med maner en diset dag i januar 2014. Aarsleffs nyskabende brug af betonelementer til jernbanebroer skrider planmæssigt fremad. Den første elementbro, der skal føre banen over Lille Vejleå, er færdigdesignet hos Aarsleffs rådgiver, Rambøll, og designet er sendt til validering hos Banedanmarks rådgiver. Broen spænder cirka 14 meter mellem to in-situ støbte endevederlag. Bropladen består af ni OT-elementer, hvorpå der støbes en betonplade. Oven på denne placeres en fugtisolering, som beskyttes med en overbeton. Herefter er broen klar til ballast, sveller og skinner. På begge sider af OT-elementerne får broen forholdsvis høje kantbjælker, der også er præfabrikerede, og som fungerer som forskalling ved støbning af betonpladen. Hertil kommer gangbroer af stål. Designet med OT-elementer er velkendt fra vejbroer. Det er første gang, 40 • B e t o n det herhjemme bruges til en banebro, hvor belastningen er langt større end på en vejbro. Ikke mindst når banen er beregnet til højhastighedstog. Men fordelene er store. »Elementløsningen sparer både tid og mandskab. Vi kan opføre de to in-situ i broer udbudspakken på et år. På den samme tid kan vi opføre seks elementbroer med det halve mandskab«, fastslår projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff. Det har krævet en del dialog med bygherre og rådgiver at designe den første bro. Kravene til en elementbro er de samme som til de velkendte in-situ broer, herunder 120 års levetid. Men der er endnu ikke danske erfaringer inden for jernbanen med de nye løsninger. Det gælder også i forbindelse med broernes fløjvægge, som Aarsleff har valgt at sikre med elementløsningen Reinforced Earth i stedet for de traditionelle in-situ vægge. Reinforced Earth består af tynde, lodrette betonelementer med lange, vandrette fladjern. Denne løsning er velkendt fra udlandet, hvor den blandt andet bliver brugt i forbindelse med højhastighedstog i Frankrig. »Vi arbejder inden for de samme normer og standarder, men der er endnu ingen præcedens for, hvordan arbejdet konkret skal udføres med elementer«, siger Esben Misfeldt, som understreger, at samarbejdet med Banedanmark er godt og konstruktivt. Broens rygrad er ni langsgående OT-elementer, der spænder cirka 14 meter. Medlemsfortegnelse Følg med i elementbroerne Betonelement-Foreningen Postboks 2125 | 1015 København K Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk Her på Betonelement-Foreningens sider i magasinet Beton kan du følge Udbudspakke 41 fra design til færdige broer på den viste strækning. Udbudspakke 41 omhandler 12 broer fra Ishøj Stationsvej til Greve Centervej. Ud af de 12 broer i pakken er der kun to, der støbes in-situ. Hertil kommer fire elementtunneler fra Perstrup og seks broer med dæk af OT-bjælker fra Ambercon. Ambercon A/S, Støvring Ambercon A/S, Rødekro A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik A/S Kähler A/S Leth Beton A/S Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S RC Betonvarer A/S Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S Udbudspakken fra 2012 blev i januar 2013 vundet som en totalentreprise på 134 mio. kroner af et konsortium bestående af Aarsleff, Aarsleff Rail og Rambøll som rådgiver. Betonelement-Prisen 2013 og Utzon-statuetten blev vundet af arkitekt maa Kim Flensborg fra arkitektfirmaet Nord A/S i Aalborg for botilbuddet Enghuset i Gistrup ved Aalborg. Hvem skal have Betonelement-Prisen 2015 BEF hører gerne dine forslag til prisværdige elementbyggerier Betonelement-Foreningens direktør, Poul Erik Hjorth, beder nu om læsernes forslag til, hvem der skal have Betonelement-Prisen 2015, som uddeles i marts 2015. »Vi vil meget gerne høre læsernes forslag til prisværdige elementbyggerier, så de kan indgå i bedømmelsen. Forslagene må meget gerne være ledsaget af fotos samt forsynet med links til relevante data. Det opfattes som et plus, hvis der er synlige betonelementoverflader i projektet, men det er på ingen måde et krav«, siger Poul Erik Hjorth. Betonelement-Prisen er en arkitekturpris indstiftet af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som en anerkendelse for at anvende betonelementer på højt arkitektonisk niveau i et byggeri. Betonelement-Foreningens Bedømmelseskomite afgør, om der er et byggeri, der er værdigt til at modtage prisen, og til hvem prisen skal tildeles det pågældende år. Forslag sendes til Poul Erik Hjorth på mailadressen peh@danskbyggeri.dk senest den 1. juni 2014. Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S Convi Aps Dansand A/S Ecoratio Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete HALFEN GmbH HauCon A/S Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Peikko Danmark Pretec Danmark A/S Saint-Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S StruSoft DK VBM Laboratoriet A/S Betonelement-Foreningen M A J 2 0 1 4 • 41 Chloridtærskelværdier og levetidsberegninger Ved beregning af en betonkonstruktions levetid er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten og relevansen af de inputdata, som anvendes til beregningen. Valget af en uegnet chloridtærskelværdi vil eksempelvis resultere i en urealistisk levetid for den givne konstruktion. På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny metode til måling af chloridtærskelværdier, der kan defineres som det minimale indhold af chlorider ved armeringen, som er i stand til at igangsætte korrosion af jernet. I forbindelse med opførelsen af anlægskonstruktioner bliver der ofte stillet krav til, at den givne konstruktion skal kunne opnå en levetid på mindst 100 år eller måske 120 år, som det f.eks. er tilfældet for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland. For større anlægsprojekter anvendes der ofte levetidsmodeller til eftervisning af en specificeret levetid. Det kan f.eks. være HETEK eller DURACRETE, sidstnævnte er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design. En sådan model kan bruges til at estimere den forventede levetid. Chloridindtrægning og levetidsmodeller Det er et velkendt fænomen, at chlorider fra tøsalt eller havvand kan trænge ind i en betonkonstruktion og medføre uønsket korrosion af armeringsjernet og dermed forårsage en nedbrydning af den omgivende beton, hvilket i yderste konsekvens kan føre til kollaps af selve konstruktionen (Fig. 1). Figur 1: Skematisk illustration af chloridindtrængning i en armeret betonkonstruktion. Indtrængningen af chlorider er ofte den dominerende årsag til, at en konstruktion når en tilstand, hvor levetiden må betragtes som værende ophørt. I den sammenhæng er det nødvendig at kunne beregne, hvor hurtigt chloriderne trænger ind til armeringsjernet. 1 •42B • e tBoent o n Men nok så vigtig er det også at have et passende bud på, hvor høj koncentrationen af chlorid skal være ved armeringsjernet, før korrosionsprocesserne går i gang. Netop denne koncentration er også kendt som den såkaldte ’chloridtærskelværdi’, og den afhænger af en lang række faktorer som f.eks. cementtype, vand/cement-forholdet i betonen, adgangen til ilt, temperaturen, beskaffenheden af armeringsjernets overflade og mængden af mineralske additiver så som flyveaske og mikrosilica. Det vil med andre ord sige, at chloridtærskelværdien kan variere fra beton til beton og er stærkt afhængig af eksponeringsmiljøet for den givne konstruktion. I forbindelse med vores arbejde med chloridtærskelværdier har vi udarbejdet en state of the art-rapport, som er frit tilgængelig til download på denne webadresse: http://www.concreteexpertcentre.dk/32858. Små ændringer har stor betydning Den store betydning af netop chloridtærskelværdien i forbindelse med levetidsberegninger kan illustreres ved et lille regneeksempel: Hvis en levetid gennem DURACRETE er blevet beregnet til 140 år ved brug af en chloridtærskelværdi på 1.3 (vægt% af binder), så vil en relativ beskeden ændring af chloridtærskelværdien til eksempelvis 1.1 eller 1.5 (vægt% af binder) resultere i beregnede levetider på henholdsvis ca. 100 år og 200 år. Dette eksempel understreger vigtigheden af at kunne foretage en relativt nøjagtig bestemmelse af den specifikke chloridtærskelværdi for en beton, f.eks. gennem laboratorieforsøg. Desværre findes der pt. ikke en alment anderkendt metode til måling af chloridtærskelværdier, og i forbindelse med levetidsberegninger er man derfor ofte tvunget til at anvende et meget konservativt skøn af chloridtærskelværdien, hvilket potentielt set kan føre til en dramatisk fejlvurdering af en konstruktions reelle levetid. I DURACRETE (som den er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design) er der f.eks. blot foreslået én prædefineret chloridtærskelværdi, som skal gælde for enhver betonsammensætning. Anvendelsen af en sådan ”generel” chloridtærskelværdi medfører selvsagt en væsentlig usikkerhed mht. pålideligheden af levetidsberegningerne. Laboratorieforsøg På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny accelereret prøvningsmetode til bestemmelse af chloridtærskelværdier gennem laboratorieforsøg, bl.a. ved deltagelse i en RILEM komité (TC 235CTC), som netop arbejder med metodeudvikling til chloridtærskelbestemmelse. I RILEM komitéen er der udarbejdet et forslag til en prøvningsmetode, som netop er blevet afprøvet i en ringtest med deltagelse af 12 forskellige laboratorier rundt om i verden, herunder i betonlaboratoriet på Teknologisk Institut (Fig. 2 og 3). Figur 3: Skematisk illustration af forsøgsopstilling til måling af chloridtærskelværdier, hvor ti betonprøver er eksponeret i en 3.3 vægt% NaCl-opløsning. De indstøbte stykker af armeringsjern er tilsluttet en datalogger, som registrerer det elektrokemiske potentiale mellem armeringsjernene og en referenceelektrode. Efter eventuel korrosionsstart, som indikeres ved en markant ændring i det målte potentiale, bestemmes chloridindholdet (chloridtærskelværdien) ved armeringsjernet. Bestemmelse af chloridtærskelværdier ved feltforsøg Figur 2: Betonprøver med indstøbte armeringsjern i forsøgsopstilling til måling af chloridtærskelværdier. Metoden er baseret på måling af frie potentialer for armeringsjern indstøbt i betonprøver, som eksponeres for en saltopløsning. Før eksponeringen udtørres prøverne delvist med det formål at accelerere chloridindtrægningen, som således kommer til at foregå dels ved kapillarsugning og dels ved diffusion. Ambitionen har været at udvikle en hurtig metode, hvor prøvningsresultatet kan opnås i løbet af ca. ½ år. Resultaterne fra ringtesten viser desværre, at første udkast til prøvningsmetoden ikke er praktisk anvendelig i sin nuværende form, da indtrængningen af chlorider i betonprøverne har været væsentlig langsommere end oprindelig antaget. Det skyldes formentlig en kombination af flere ting, bl.a. mistænker vi, at udtørringsproceduren har resulteret i uønsket karbonatisering af betonprøverne med reduceret chloridindtrængning til følge. Ligeledes mener vi, at dannelsen af en tynd calcit-skorpe på prøvernes eksponerede overflader kan have spillet en rolle i forhold til den uventede langsomme chloridindtrængning. Der er således stadig et stort behov for at arbejde videre med at få udviklet en brugbar og pålidelig metode til bestemmelse af chloridtærskelværdier. Teknologisk Institut har siden 2009 fungeret som eksternt betonlaboratorium for Femern A/S, som står for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland. I den sammenhæng er der igangsat feltforsøg, hvor i alt 22 betonemner med forskellige betonsammensætninger er eksponeret for havvand ved en marin eksponeringsstation i Rødbyhavn. Syv af betonemnerne indeholder armering og forskellige typer af sensorer, bl.a. til detektion af korrosionsstart. Disse forsøg har givet mulighed for bestemmelse af chloridtærskelværdier for betoner under realistiske forhold ved måling af chloridindholdet ved armeringen efter detektion af korrosionsstart. En nærmere beskrivelse af forsøgene kan findes her: http://www.teknologisk.dk/forsoeg-skal-skabe-grundlag-for-beton-med-endnu-laengere-levetid/32131. På Teknologisk Institut tilbyder vi gerne vores viden om chloridtærskelværdier og levetidsmodeller til at foretage levetidsberegninger eller til rådgivning om optimalt valg af betontype med henblik på opfyldelse af et specificeret levetidskrav. Information For yderligere oplysninger kontakt venligst Konsulent Søren Lundsted Poulsen, Telefon: 72 20 20 25, e-mail: slp@teknologisk.dk Teamleder Henrik Erndahl Sørensen, Telefon: 72 20 21 72, e-mail: hks@teknologisk.dk Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk MAJ M 2A 0J 1240•1 43 4• 2 Dokumentation af styrkeudvikling i betonelementer Beton skal under hærdningen beskyttes mod udtørring indtil den har opnået en styrke og tæthed, så den ikke mister styrkepotentiale, eller udvikler revner som følge af efterfølgende udtørring. Reglerne for udtørringsbeskyttelse har gennem årene været beskrevet i BBB, DS 482 samt i DS/EN 13670 + DS 2427, og for betonelementer er det nu DS/EN 13369 (Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter), som håndterer regler for udtørringsbeskyttelse. DS/EN 13369 foreligger efterhånden i flere revisioner, hvoraf den seneste er fra 2013. Produktstandarderne for de forskellige produkttyper refererer imidlertid til specifikke versioner af standarden, så selv om DS/ EN 13369:2004 (med dansk oversættes fra 2007) er ophævet i Danmark, er det den der refereres til i gældende produktstandarder. Forvirrende? – ja og frustrerende, at man ikke formår at koordinere udgivelserne bedre – inden for et enkelt byggemateriale. Sammenligning – tidligere og nuværende og kommende regler Principperne i DS/EN 13369 bygger på styrkeudvikling i modsætning til principperne i DS 482, som var baseret på hydratiserings- eller hærdningsgraden af betonen – typisk fastlagt på grundlag af en varmeudviklingsmåling. Forskellen på de to regelsæt er i det følgende belyst ved et eksempler med beton i moderat miljøklasse, styrkeklasse 30, hhv aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35. I moderat miljøklasse har man med lidt planlægning og tilpasning af hærdeforholdene sædvanligvis kunnet opnå tilstrækkelig lang tids beskyttelse af udtørring indenfor normal afformningstid (16 – 18 timer), hvorimod dette har været vanskeligere at opnå for aggressiv miljøklasse.. I DS 482-reglerne var kravet i de to miljøklasser en hærdningsgrad på 60 % hhv. 85 %, jf. skema 1. Miljøklasse P M A E Relativ hydratisering % 40 60 85 90 Skema 1. Krav til mindste hydratiseringsgrad i DS 482. I DS/EN 13369 er reglerne baseret på eksponeringsklasserne, og koblingen mellem miljøklasser og eksponeringsklasser i DS 2426 skal derfor anvendes, jf. skema 2. Miljøklasse P M A E Eksponeringsklasser X0, XC1 XC2, XC3, XC4, XF1, XA1 XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2 XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 Skema 2. Sammenhæng mellem miljøklasser og eksponeringsklasser. Thorkild Rasmussen | Teknisk konsulent | Aalborg Portland A/S, Industri | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com 44 • B e t o n X0, XC1 P 12 / 15 XC2, XC3, XD2, XF1 XC4, XD1, XD3, XF2, XF3, XF4, XS1, XS2, XS3, XA1, XA2, XA3 M, A, E 40 16 / 20 60 25 / 30 Skema 3. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i DS/EN 13369:2004/2007. Man kan enten vælge at opfylde kravet til hærdningsgraden eller til det absolutte styrkekrav i højre kolonne. Eksponeringsklasse XC4 er knyttet til moderat miljøklasse i skema 2, hvilket bringer både moderat og aggressiv miljøklasse ned i den nederste gruppe, og kravet til hærdningsgraden er således 60 % i begge miljøklasser - men nu vurderet i forhold til den krævede 28 døgn styrke. Den midterste gruppe matcher ingen af vore miljøklasser! Det kan måske umiddelbart forekomme rimeligt med samme krav i moderat miljøklasse, men der er stor forskel på, hvordan styrke og varme udvikles i en beton. I figur 1 ses forskellen på de to krav. Styrke- og Varmeudvikling Styrke- og Varmeudvikling 500 50 Styrke - v/c = 0,42 450 45 Varme - v/c = 0,42 40 400 35 350 300 30 85 % 250 25 20 200 60 % 15 150 10 100 5 50 0 1 500 50 10 30 49 100 Varmeudvikling i kJ/kg pulver Eksponeringsklasse Miljøklasse Hærdningsgrad i % af Cylinder/ krævet 28 døgn styrke terningstyrke MPa Set med danske øjne havde det været mere rimeligt, at XC4 havde været placeret i den midterste gruppe i skema 3, hvilket ville have medført krav om 40 % af styrken, svarende til knap 20 m.-timer og dermed tæt på kravet med de tidligere danske regler. Det rådes der så også bod på i DS/EN 13369:2013 (som jo så ikke må anvendes da produktstandarderne fortsat henviser til 2004-versionen?). Heri er XC4 (sammen med XD1) netop flyttet til den midterste gruppe. I aggressiv miljøklasse, hvor der i DS/EN 13369:2004 også stilles krav om 60 % af styrken, men hvor DS 482 krævede 85 % hydratisering, vender bøtten, og nu er det de nye regler, som er de lempeligste, jf. figur 2. Trykstyrke i MPa I skema 3 ses kravene i DS/EN 13369:2004. 0 1000 Modenhed i timer Styrke - v/c = 0,50 450 45 Figur 2. Styrke- og varmeudvikling for en beton A35 med v/c-tal 0,42. 400 35 350 30 300 25 60 % 20 250 200 60 % 15 150 10 100 5 50 0 1 10 21 41 100 Varmeudvikling i kJ/kg pulver Trykstyrke i MPa Varme - v/c = 0,50 40 0 1000 Modenhed i timer Figur 1. Styrke- og varmeudvikling for klasse M beton med v/c-tal 0,50. De tidligere DS 482 regler medfører et krav om udtørringsbeskyttelse i ca. 21 m.-timer, medens DS/EN 13369:2004 reglerne medfører krav om udtørringsbeskyttelse i ca. 41 m.-timer. For en beton i aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35, reduceres kravet typisk fra ca. 50 m.-timer til 30 m.-timer. For en beton E40 vil de nye regler også medføre behov for ca. 30 m.-timers udtørringsbeskyttelse, medens DS 482 reglerne typisk medførte behov for 60 – 70 m.-timer. Med et krav på ca. 30 m.-timer begynder der også at være mulighed for at opnå tilstrækkelig udtørringsbeskyttelse indenfor normal afformningstid for aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse.. Med den anke, at XC4 ”er placeret forkert” i skema 3, forekommer reglerne i DS/EN 13369:2004 rimelige både set fra et produktionssynspunkt og fra et holdbarhedsmæssigt synspunkt. Man kan måske overveje, om kravene i miljøklasse A og E er blevet for lempelige, men umiddelbart mener jeg ikke, at betoner, M A J 2 0 1 4 • 45 Eksponeringsklasse Miljøklasse Hærdningsgrad i % af Cylinder/ krævet 28 døgn styrke terningstyrke MPa X0, XC1 P XC2, XC3, XC4, XD1, XD2, XF1 M 35 12 / 15 12 / 15 (dog mindst 25 % af fc,k) XD3, XF2, XF3, XF4, XS1, XS2, XS3, XA1, XA2, XA3 A, E 50 16 / 20 (dog mindst 35 % af fc,k) Skema 4. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i DS/EN 13369:2013. Man må jo have vurderet, at disse krav er tilstrækkelige, men der er tale om en væsentlig lempelse – både i forhold til DS/EN 13369:2004, og ikke mindst i forhold til DS 482. Der er naturligvis mulighed for i konkrete projekter at stille skærpede krav i projektmaterialet. Dokumentation af styrkeudvikling En væsentlig fordel ved de nye regler, er at hærdningen dokumenteres ved hjælp af styrker. Det gør det muligt for alle producenter at dokumentere det – i modsætning til varmeudvikling, som kun kan måles af meget få producenter og et par prøvningslaboratorier. Dokumentationen af betonens styrke under hærdningen kan enten foretages ved at lagre støbte cylindre på eller ved siden af elementet – typisk under afdækningen, eller ved at benytte modenhedsprincippet sammen med en kendt styrkeudvikling ved 20 °C. Med den første metode opnås – i overensstemmelse med DS/EN 13369:2004 – samme grad af udtørringsbeskyttelse for prøverne som for elementet, men temperaturniveauet vil som regel være væsentlig lavere i prøverne end i elementet. Konsekvenserne af de lavere temperaturer er en langsommere styrkeudvikling i prøverne end i elementet, og dermed en undervurdering af styrkeudviklingen med risiko for øgede produktionsomkostninger for at kunne opfylde styrkekravet. Med den anden metode, er det væsentligt, at der ved fast- læggelse af reference styrkeudviklingen ved 20 °C sikres en betontemperatur så tæt på 20 °C som muligt. Man bør derfor både tilstræbe en udstøbningstemperatur tæt på 20 °C, og – ikke mindst – at prøverne vandlagres ved 20 °C så hurtigt som muligt. Hvis ikke det er muligt, kan man i stedet korrigere tids-temperatur forløbet til modenhed. Man bør vælge 3 – 4 terminer med mindst to prøver pr. termin. Den tidligste termin skal ligge lidt tidligere end den modenhed, man forventer at have på afformningstidspunktet. De øvrige terminer kan f.eks. vælges som 2, 7 og 28 døgn. Det vil som regel give en ganske veldefineret styrkeudvikling. Der har tidligere været en lille gevinst ved at sænke v/c-tallet, men den gevinst bliver væsentlig større i kraft af, at det nu skal dokumenteres på grundlag af styrken. Styrkeudviklingen kan håndteres grafisk, men er man mere til formeludtryk, er Excels ”Problemløser” (eller Solver) et fremragende værktøj til at fastlægge konstanterne i styrkeudviklingsmodellen: Fc (M) = Fc,∞ x exp(-(τ e / M)α) Hos Aalborg Portland har vi sammen med en række kunder udviklet en foreløbig version af programmet ”TempModSty”, som kan fastlægge styrkeudviklingskonstanterne på grundlag af målte styrker, og sammen med temperaturmålinger fra daloggere beregne modenheds- og styrkeudvikling for de områder i et element, hvor temperaturen er målt. Dataloggerne skal kunne levere data i Excel-format. I figur 3 er vist eksempel på udskrift. Styrkeudvikling - ved 20 gr. C 70 60 Styrke i MPa som har opnået styrker på 20 – 25 MPa vil medføre risiko for udtørring i ret stor dybde, selv når de sættes på lager under tørre forhold. Reglerne i DS/EN 13369:2013 er vist i skema 4. Ud over de nævnte rokeringer af et par eksponeringsklasser, er kravet til hærdningsgraden reduceret til 35 % hhv. 50 % og tilsvarende for de alternative styrkekrav – dog med et supplerende krav for fc,k større end 45 – 50 MPa. 50 40 30 20 10 S-20 0 1 10 100 1000 Tid i timer Figur 3. Styrkeudvikling ved 20° C. Thorkild Rasmussen | Teknisk konsulent | Aalborg Portland A/S, Industri | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com 46 • B e t o n Temperatur i gr.C Temperatur i gr.C Temperatur i gr.C 50 50 45 50 45 40 45 40 35 40 35 30 35 30 25 30 25 20 25 20 15 20 15 10 15 10 1055 500 0 0 0 0 Tem peraturforløb Tem peraturforløb Tem peraturforløb 3 3 3 6 6 6 9 12 9 12 Tid i timer 9 Tid i timer 12 15 15 15 18 18 18 Hal Hal Top Hal Top Ke rne Top Ke rne Burne nd Ke Bu nd 21Bu nd 24 21 24 21 24 En betonteknolog takker af 40 40 40 35 35 35 30 30 30 25 25 25 20 20 20 15 15 15 10 10 105 5 50 0 0 0 0 0 Styrke i MPa Styrke i MPa Styrke i MPa Modenhed i timer Modenhed i timer Modenhed i timer Tid i timer 30 30 30 25 25 25 20 20 20 15 15 15 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 0 0 Modenhedsudvikling Modenhedsudvikling Modenhedsudvikling 3 3 3 6 6 6 9 12 9 12 9Tid i timer 12 Tid i timer Tid i timer 15 15 15 Den 26. juni afholdes afskedsreception for Thorkild Rasmussen, som efter 35 år hos Aalborg Portland har valgt gå på pension. 18 18 18 Top Top Ke rne Top Ke rne Burne nd Ke Bu nd 21Bu nd 24 21 24 21 24 Styrkeudvikling Styrkeudvikling Styrkeudvikling 3 3 3 6 6 6 9 12 9 12 9Tid i timer 12 Tid i timer Tid i timer Thorkild har igennem tiden ydet Aalborg Portlands kunder og samarbejdspartnere en rigtig god og professionel rådgivning. Vi glæder os til at se dig til receptionen. Tilmeld dig på http://aalborgportland.dk/tilmelding 15 15 15 18 18 18 Top Top Ke rne Top Ke rne Burne nd Ke Bu nd 21Bu nd 24 21 24 21 24 Figur 4. Eksempel på udskrift fra TempModSty. Hermed kan man med målinger under forskellige temperaturforhold og for forskellige elementtykkelser indkredse de betingelser, som sikrer den krævede styrke for fjernelse af afdækningen. I praksis vil det være tynde konstruktioner og lave hal- og betontemperaturer samt lave betonstyrker, som vil begrænse mulighederne for at undgå efterfølgende afdækning. Efterhånden som man får bygget erfaringsmateriale op, kan behovet for nye temperaturmålinger reduceres væsentligt. F e b r u a r 2 0 1 4 • 47 DANSK BETONFORENING Gå-hjem møder Heldagsarrangementer 20. maj 2014 // 15.00-17.00 Torsdag den 22. maj // 09.00-16.00 Kan stålfibre erstatte armering i bærende konstruktioner? Temadag: Korrosion i betonkonstruktioner DTU Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde AAU, Sohngaardsholmsvej 57, Aalborg 27. maj 2014 // 16.00-17.30 Forståelsen af betons nedbrydningsmekanismer vil blive grundigt behandlet på denne temadag. Betonkonstruktioner på Storebæltsforbindelsen Syddansk Universitet, Auditorriet, Campusvej 55, Odense Onsdag den 13. august til og med fredag den 15. august 2014. XXII Nordic Concrete Research Symposium 28. maj 2014 // 15.00-18.00 Banedanmark – nutid og fremtid Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Program for møderne kan ses på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk . Foreløbige mødedatoer i efteråret 2014 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 8. oktober, 29. oktober og 26. november. Foreløbig mødedato for næste Reparationsdag er tirsdag den 3. februar 2015. Sted: Harpa – Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter, Island Nordic Concrete Federation (NCF), der er den fælles sammenslutning af betonforeningerne i de fem nordiske lande, afholder i august det XXII Nordiske Betonforsknings Symposium i Reykjavik. Der afholdes 3 kongresser på samme tid og sted, med en vis mulighed for at flekse mellem disse, læs mere www.rheo.is . Torsdag den 18. september og fredag den 19. september Dansk Betondag 2014 Sted: Odense Congress Center Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg, og der er naturligvis ekskursion om fredagen. Det fuldstændige program forventes at foreligge ultimo juni og kan da ses på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk . Mødetilmelding Dansk Betonforening Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen IDA. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01 Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Læs mere på www.danskbetonforening.dk.
© Copyright 2024