Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013
Dansk Model – Jernbane Klub Nyhedsbladet Nr. 3 – juni 2013 ISSN 1601-9229 2 DMJK - Nyhedsbladet Dansk Model – Jernbane Klub Stiftet 25. marts 1938 DMJK har til formål at udbrede kendskabet til og interessen for jernbaner og sporveje samt modeller heraf. Dette formål søges fremmet blandt andet ved: o Oprettelse og drift af modeljernbaneanlæg. o Afholdelse af møder, foredrag og udflugter. o Opretholdelse af et bibliotek, et tegningsarkiv og et fotoarkiv. o Indsamling af oplysninger og effekter med tilknytning til formålet o Samarbejde med tilsvarende organisationer i ind- og udland. Postadresse: Dansk Model - Jernbane Klub, Roskildevej 16A, 2620 Albertslund E-mail: dmjk@dmjk.dk, Website: www.dmjk.dk. Girokonto: 305-4578, reg.nr.: 1551. Overførsel fra udlandet: SWIFT-BIC: DABADKKK, IBAN: DK29 3000 0003 0545 78 Modelbaneanlæg i størrelse 0 (”nul” – 1:45): Albertslund, Rørvang 2: Tirsdag fra kl. 14.00. 2-skinnedrift med dcc, under bygning. Nørrebro Station: Torsdag fra kl. 19.30. 3-skinnedrift, analog. Kontingenter: Indskud ved optagelse: Kr. 25,00. Alle medlemmer betaler grundkontingent: Kr. 140,00 halvårligt. Desuden betaler de, der benytter modelbaneanlæggene, byggekontingent: Kr. 310,00 halvårligt. Formand: E-mail: formand@dmjk.dk Jan Bertelsen, Åstoftevej 63, 4550 Asnæs Tlf.: 2328 5749 Næstformand: E-mail: naestformand@dmjk.dk Andreas Rasmussen, Drejøgade 27, 3.th, 2100 København Ø Tlf.: 6061 0496 Sekretær: E-mail: sekretaer@dmjk.dk Bo Lilliedal, Næsbyholmvej 14C, 3., 2700 Brønshøj Tlf.: 3880 1765 Kasserer: E-mail: kasserer@dmjk.dk Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 Suppleant: E-mail: suppleant@dmjk.dk Christian Wiinholt, Plantagevej 14, 2640 Hedehusene Tlf.: 2247 3220 Bibliotek: E-mail: bibliotek@dmjk.dk Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 Fotoarkiv: E-mail: fotoarkiv@dmjk.dk Søren Monies, Pile Allé 29, 2000 Frederiksberg Tlf.: 3324 6530 Tegningsarkiv: E-mail: tegningsarkiv@dmjk.dk Preben Pedersen, Farendløsevej 118, 4100 Ringsted Tlf.: 5764 0391 Nyhedsbladet: E-mail: nyhedsbladet@dmjk.dk Jens H. Bondesen, Brydes Allé 70, 1.tv., 2300 København S Tlf.: 2623 2307 Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 17. juni 2013 Nyhedsbladet er trykt af Poul Lindbjerg Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013: Tirsdag den 3. september 2013 Forsiden: Køge, en MY er netop ankommet med en SJ Te-vogn med skydetag og -vægge. Vognen er en gave fra GMJS i anledning af DMJKs 50 års jubilæum i 1988. Nr. 3 – juni 2013 3 Redaktørens pift Velkommen til af Nyhedsbladets sommernummer. Igen har skribenterne været så generøse at forsyne mig med stof til 24 sider; dejligt. Det lykkedes også at få en artikel om elektromotoren af Erik Hallam med; den var ellers ved at give mig dårlig samvittighed, for jeg har måttet udskyde den flere gange. Du kan også finde hele tre artikler om bygning af forskellige dele til modelbanen samt et par artikler mere. Bliv endelig ved med at sende sådanne artikler om f.eks. modelbygning, hvad der ellers skal bruges på modeljernbanen, og hvordan man finder inspiration og bliver klogere på hvordan det fungerer ved forbilledet. Det kunne blandt andet være interessant med beskrivelser af, hvordan man kan anvende de nye teknologiske fremskridt til modelbygning. Det kunne f.eks. være 3D-print. I dette nummer er der på side 15 et debatoplæg fra Jan om det rullende materiel på klubbens anlæg. Læs det og deltag i debatten – gerne her i Nyhedsbladet! I maj blev digitalstyringen af anlægget i Albertslund taget op på en temaaften, som jeg har forstået var en succes. Måske det var en ide at tage andre emner op på temaaftener? Det kunne måske være en gennemgang af dele af standardbladene eller praktiske forhold omkring modelbygning. Nyhedsbladet blev i 1971 skabt som afløsning for nummererede meddelelser fra DMJK. Bladet skulle give hurtig og hyppig information om det nye anlæg, man stod foran at skulle opbygge på Godsbanegården. Siden har både trykke- og portoomkostninger reduceret hyppigheden, hvilket der så heldigvis kan kompenseres for med e-mail. Imidlertid er det ikke alle, der er med på den kommunikationsform. Forhåbentlig har man det for øje, når der planlægges møder og arrangementer mv. Til gengæld har teknologien givet mulighed for at levere et pænere blad – det håber jeg du er enig med mig i. Vores gode venner i Jydsk Model Jernbane Klub skal desværre flytte fra deres nuværende lokaler, idet bygningen skal rives ned. Dermed er det også et farvel til deres overordentlig flotte anlæg. Lørdag den 14. september, hvor JMJK holder afskedskørsel, er sidste chance for at se anlægget. Har du ikke set anlægget før, må du ikke snyde dig selv for lejligheden. Så er der vist kun tilbage at ønske Alle: Rigtig god sommer! Jens H B Nye medlemmer Vi har fået tre nye medlemmer, der bydes hjertelig velkommen i DMJK: Ole Lind Carsten Holm Kristian Kongsted Poul Lindbjerg 4 DMJK - Nyhedsbladet Formandens klumme Så er det ved at være sommer igen og historisk set er det en stille periode i klubben og ovenpå kraftanstrengelse med at få det hele klart til jubilæet skrider anlægsbyggeriet for tiden frem i et mere adstadigt tempo. Der sker dog heldigvis en del, selvom det ikke alt sammen er lige synligt. Sikringsanlæg og styring til Køge forbedres løbende, alt lagt spor er nu elektrisk forbundet og der er ved at blive monteret sporskiftedrev på resten af Østerport station, så alt snart vil kunne befares. Samtidig arbejdes der også på at få gjort 2. hovedspor mellem Køge og Østerport færdigt, der mangler nu kun ganske få meter. Og så har vi starter fast køreplanskørsel den sidste tirsdag i måneden samt fået etableret telefonanlægget. Siden sidst har vi også været til DMJU’s årlige udstilling i Køge, hvor vi deltog med modulanlægget. Som noget nyt prøvede vi aktivt på at hverve nye medlemmer ved at lokke med halvt kontingent for resten af 2013 og det lykkedes os faktisk at få hvervet 2 nye medlemmer – de er velkomne! Samtidig indbød vi til åbent hus d. 28. april, hvor der var en del fremmødte, hvoraf der desværre ikke var nogen der umiddelbart viste interesse for at blive medlem af klubben. Som skrevet andetsteds skal vi formentlig deltage i endnu en udstilling i år, på DTM den 21.-22. september og da der samtidig er afskedskørsel hos JMJK den 14, bliver det en lidt hektisk periode, men det burde kunne lade sig gøre. Vi er også blevet inviterede til at deltage i nogle udstillinger i Tyskland i februarmarts 2014. Bestyrelsen arbejder med projektet og der kommer mere info når det foreligger og om hvilken af udstillingerne vi evt. skal være deltage i. Det bliver selvfølgelig med modulanlægget, så der bliver noget logistik, der skal falde på plads, men arrangørerne betaler vore udgifter til transport og ophold. Som det fremgår af sidste bestyrelsesmøde referat og på opfordring fra medlemmerne, har vi ændret strukturen og tidspunkterne for Albertslundmøderne, så de nu afholdes den 2. tirsdag i lige måneder kl. 20 og med en forud annonceret dagsorden, så alle ved hvad der er på tapetet. Det første af disse møder blev holdt den 11. juni, og hvis referatet når at blive klar inden deadline kan det læses andetsteds i bladet, og ellers på www.dmjk.dk samt i klubben. Så er der kun tilbage at ønske alle en rigtig god sommer med masser af herlige togoplevelser. Jan Bertelsen Sommerplan på Nørrebro I juni, juli og august er der på Nørrebro kun åbent på køreplansaftenerne, torsdagene 11/7 og 8/8. Jan Bertelsen Nr. 3 – juni 2013 5 Køreplanskørsel i Albertslund På generalforsamlingen blev der efterspurgt køreplanskørsel på anlægget i Albertslund. Da Stig K. og Andreas allerede havde lavet en køreplan for modulanlægget samt Køge, var det ret overkommeligt at gå i gang. Der vil fremover være køreplanskørsel i Albertslund den sidste tirsdag i måneden startende kl. 19.30. Første gang vi kørte køreplanskørsel på det nye anlæg var den 30. april. Det var samme aften som vi havde åbent hus, og set i bakspejlet var det ikke den mest optimale måde at starte på, men det gik da, om end til tider noget kaotisk. Køreplanen dækkede godt nok ikke Østerport, men der blev kørt diverse særtog mellem Køge og denne. Vi havde på et bestyrelsesmøde kort forinden talt om det nok ville være nødvendigt at få vores interne telefonanlæg i drift igen til brug netop ved køreplanskørslen og denne aften underbyggede dette. Derfor gik Stig C. allerede tirsdagen efter i gang med at finde den gamle telefoncentral og alt tilbehøret frem og finde ud af om det virkede. Der kom hurtigt liv i centralen, og da den så ud til at virke ganske udmærket, fik vi trukket de nødvendige kabler til at etablere telefoner på Østerport, Køge, Gislinge og Nærum stationer – for de to sidstnævntes vedkommende på en sådan måde, at vi ikke skal afbryde telefonforbindelserne, hvis vi skal have modulanlægget ud af huset. Det hele var klart til næste køreplan, den 28. maj, sådan cirka. De første par tog blev kørt uden telefonisk assistance, men så kimede det ellers løs på samme måde som det gjorde på Godsbanegården i gamle dage – det var herligt at høre. Så nu kan der telefoneres og køres den sidste tirsdag i hver måned – vi skal helst være mindst syv personer (4 stationsbestyrere og 3 lokoførere), men flere hænder kan snildt holdes beskæftigede. Jan Bertelsen Telefoner efterlyses Til klubbens interne telefonanlæg, som vi bruger ved køreplanskørsel, efterlyser vi trådløse fastnettelefoner, så hvis der er nogle der har en sådan tilovers derhjemme eller andet steds, så kunne vi godt bruge dem i klubben. I og med at vi har lagt os fast på at vi vil have ’walk-around’ cabs, er de enkelte lokoførere ved køreplanskørsel ikke længere bundet til en bestemt position og telefon, men kan bevæge sig frit rundt i lokalet. Og hvis de så har en trådløs telefon i lommen kan de både ringe til stationerne og stationerne kan ringe til dem. Eventuelle telefoner kan afleveres i klubben eller afhentes efter aftale. Jan Bertelsen 6 DMJK - Nyhedsbladet JMJK afskedskørsel lørdag den 14. september Som de fleste sikkert har hørt, så står vore jyske venner nu i samme situation som vi gjorde for nogle år siden, idet de skal forlade deres nuværende lokaler på Sankt Annagades Skole, som skal rives ned. De er dog i den heldige situation at de allerede har fået tilbudt nye lokaler, men de skal igennem en lang og svær proces med at nedrive det gamle anlæg og bygge et nyt, men det ved vi jo heldigvis godt kan lade sig gøre. JMJK har derfor inviteret til afskedskørsel lørdag den 14. september (kørsel om eftermiddagen efterfulgt af fællesspisning), og vi arrangerer selvfølgelig en klubtur derover. Det bliver sidste gang man kan se deres flotte anlæg i drift, så der er al mulig grund til at deltage. Når vi har fået den officielle invitation og når tiden nærmer sig, vil der blive sat en tilmeldingsliste op i klubben. Kommer du ikke i klubben og gerne vil deltage så kontakt undertegnede eller Poul i løbet af august måned. Jan Bertelsen Modeljernbanetræf på Teknisk Museum weekenden 21.-22. september Sidste år deltog DMJK for første gang i denne udstilling på Danmarks tekniske Museum (DTM). Udstillingen var arrangeret af Fredensborg Modeljernbaneklub (FdMJK) og DTM tilsammen. I år har FdMJK meldt ud at de ikke har ressourcer til afholde udstillingen og har derfor aflyst den; men for DTM er det en af årets helt store publikumsmagneter, så nu satser DTM på at gennemføre udstillingen alene. De har forespurgt os (og formentlig en hel del andre klubber) om de ønsker at deltage, og vi har meddelt at DMJK er positivt indstillede for at medvirke. Siden har vi dog ikke hørt noget fra DTM, men der er vedholdende rygter om at træffet bliver til noget. Så reserver derfor dagene den 21.-22. september til dette arrangement og deltag på standen. Jo flere vi er, desto sjovere (og mindre belastende) er det. Når der kommer endelig besked fra DTM skal I nok høre nærmere….. Jan Bertelsen Europæiske godsvogne Klubben har modtaget en mail fra CMF Models i Italien, der producerer spor 0 godsvogne. Godsvognene ser flotte ud, men de koster også mellem 300 og 400 euro. Se www.cmfmodels.it. Poul Lindbjerg Nr. 3 – juni 2013 7 Sporbygning på en anden måde. I Nyhedsbladet nr. 2 kunne man læse, at det måske ikke var gået helt så godt med sporlægningen, som man kunne ønske sig. Her er en anden måde at lave borde og understøtning af sporet på. Inden man begynder at lægge spor, skal man kigge sig lidt om i det virkelige liv ved banerne. Her følger sporet landskabet i stor bløde kurver, og banens forløb er faktisk ikke ret meget lige ud, medmindre man er i Jylland. På en modelbane skal man dog tage højde for at alt er mindre, og at man ikke har oceaner af plads. Derfor bliver kurverne skarpere og ikke så lange som i virkeligheden; men man kan dog godt snyde lidt, så her er en beskrivelse af et anlæg under opbygning. Selve anlægget som skulle bygges, er et anlæg, hvor der skal køres i flere planer. Derfor er det utroligt vigtigt at højder og forløb bliver rigtige fra begyndelsen. Man kunne godt bruge det normale system med at lave underlaget for sporet i spånplade eller krydsfiner, men her er valgt limtræ. Da jeg første gang hørte det, tænkte jeg, at nu er bygherren da helt fra snøvsen; men jeg må sige, at efter at have været med til at lavet underlaget for sporet, er jeg kommet på andre tanker. 8 DMJK - Nyhedsbladet Til selve bygningen af anlægget. Det første man laver er en virkelig god tegning af forløb og højder. Her er det også vigtigt, at man tænker på, hvordan landskabet skal se ud med broer og måske skjulte spor, samt hvordan man efterfølgende kommer til sporet, altså planlægning og en gang til planlægning. Selve bordene er bygget op som en ramme konstruktion, hvor man laver lodrette plader, hvor sporet skal gå. Her er der kun tale om spor på den fri bane, altså ikke, hvor der er stationer, for her er det stadigvæk smart at bruge plader. Nu til næste step, hvor selve underlaget for sporet skal laves. På de lodrette stykker lægger man en liste på højkant på ca. 8 x 16 mm. igennem hele anlægget, så kan man kontrollere at højder og forløb er rigtigt. Når alt er tilrettet og man er sikker på at have sporet det rigtige sted, sætter man listen fast på de lodrette stykker med et søm. Herefter begynder selve opbygningen af limtræet på stedet, så man får et formstærkt anlæg. Man limer endnu en liste 8 x 16 på den liste der ligger der i forvejen, og de holdes sammen med skruetvinger. Når den første og anden liste sidder godt sammen, lægger man endnu en liste på den modsatte side og limer den fast på samme måde. Nu er liste nr. 1 midten af sporet, så er det bare at bygge videre på samme måde med flere lister, skiftevis på hver side af liste nr. 1. Til sidst får vi et sporunderlag, som er utroligt stærkt i form og styrke. Når det hele er rigtigt tørt sætter man sporunderlaget fast med skruer, som er meget undersænket. Nr. 3 – juni 2013 9 I sidste step skal der høvles. Vi kan nemlig ikke lægge sporet på underlaget endnu. før det er helt jævnt, og der skal også laves overhøjder hvor der skal være det. Til det arbejde bruger vi en el-høvl som har samme bredde som sporunderlaget. Så er der bare at høvle løs med hjælp fra retskinne og vaterpas til overhøjden; et noget stort arbejde, hvis man ikke har været helt så omhyggelig, som man burde. Efter megen larm og mange høvlspåner er sporunderlaget nu færdigt, og det er blevet utroligt stærkt. Ved at bruge denne metode, har vi fået et sporforløb, der løber i bløde kurver igennem landskaber og i tilgift har vi også fået bløde overgangs kurver samt overhøjde, så det er bare at lægge sporet med kork og sporrammer oven på. Vi har også fået et stabilt underlag til broer, som kan bygges bare som en kulisse omkring sporunderlaget. En anden stor fordel ved metoden er, at man ikke skal bakse rundt med store plader og lave en masse pladestykker, hvor der ved samlingerne kan komme knæk i sporet, altså en god metode, som jeg varmt kan anbefale. Det eneste minus er, at det tager sin tid at samle alle listerne. Der er endog lige et sidste stort plus, at det er utroligt billigt, hvis man har en god ven, som vil lave listerne for en. Men se billederne og døm selv. Søren Kronholt 10 DMJK - Nyhedsbladet Forslag til en familieudflugt - og så er der fri entré. Besøg Kroppedal museum, kun 7 km fra Albertslund, da der året ud er en særudstilling: ALLE TIDERS SAMLINGER. Her har 15 lokale samlere udstillet. Undertegnede har en montre med drengelegetøj fra min barndom 1955-65. Her har jeg spor 0 optræks bliktog med tilbehør, Biller-bahn smalsporstog, Märklin H0, udklipstog fra Ota Solgryn pakkerne, bl.a. en MY, som Peter Langager, tidligere DSB generaldirektør og en af talerne ved åbningen, kiggede nærmere på. Huse, biler, fly og skibe. Andre udstiller modelbiler, orkis skytter (som ikke har noget med våben at gøre, red.bem.), gamle cykler, miniaturetoiletter samt min kones samling af Køgedukker fra Kofoeds fabrikker, og så er der den permanente Ole Rømer udstilling. Se også www.kroppedal.dk. God fornøjelse! Nr. 3 – juni 2013 11 Olaf Hermansen 12 DMJK - Nyhedsbladet Bænkebider Vi mangler nogle stationsbænke i DMJK, så klubbens 2 kreative hjerner gik i selvsving (Har vi flere end dem ? ): En bænkebider – eller hvordan man genbruger gamle ledningsstumper Kom godt i gang på 10 minutter: Man kaster et blik i rodekassen for afklippede ledninger og udvælger sig en passende tykkelse og farve Ledningerne bukkes med en fladtang – find eventuelt en tang hvis bredde passer med bænkens dybde, det letter fremstillingen. Buk hver anden ledning modsat, så bænken bliver symmetrisk. (Et højre og venstre benparti) Der skal benyttes 2 ledningsstumper pr. bænk + nogle tynde lister (evt. papstrimler) til sæde og ryglæn. Da vi massefremstillede en række bænke, blev de bukkede ledninger sat ned i en flamingoklods markeret med streger, så bænkene fik en ens afstand imellem forbenene…. Gør bænkenes ben lidt ekstra lange, så de sidder fast under produktionen. Således anbragt kunne sæderne (listerne) limes på. Nr. 3 – juni 2013 13 Da disse var tørre blev bænkene forsigtigt bragt fri af flamingoen og lagt på ryggen. Nu kunne ryglænet limes fast. Derefter er det kun et spørgsmål om tilklipning. Det vil sige gøre sæder/ryglæn lige lange og klippe bænkenes ben i højden. Et ikke helt færdigjusteret eksemplar. (Benene skal tilklippes og ryglæn og sæde gøres parallelle) Næste produktion forsøges med tyndere ledning (men dermed bliver bænkene mere sårbare) B.Æ. Nkevarmer 14 DMJK - Nyhedsbladet Ombygning af godsvogn til 2 skinnedrift. DMJK havde i gave til vores 50 års jubilæum fået en virkelig flot lukket godsvogn af GMJS (Göteborgs ModellJärnvägsSällskap). Vognen var bygget til 3-skinnedrift og havde altså ikke isolerede hjul, så den kunne køre på Godsbanegården. Den skulle derfor nu bygges om, så den passer til det nye DMJK anlæg i Albertslund. Jeg har bygget en del vogne om til 2 skinnedrift, så jeg har en del erfaring i, hvordan det kan laves, men denne vogn havde dog en stor udfordring, da hele hjulophænget var lavet meget flot; men desværre var loddet sammen, så derfor var det vigtigt, at der ikke blev ødelagt noget på vognen. Af en af mine venner fik jeg den ide, at save hjulakslen over for at får den afmonteret. Det blev gjort med en skæreskive. Så skulle der laves nye bøsninger til at isolere hjulene, og de gamle hjul skulle udbores, da jeg ønskede at genbruge dem, der jo passede til vognen. Hjulene blev udboret med bor og rival, og bøsningerne blev isat. Som forklaret var hjulakslen blevet delt i to for at få den ud, så der måtte også benyttes en todelt aksel for at kunne sætte den ind igen. Derfor lavede jeg nye hjulakser, der var delt i to, samt en stålbøsning, der kunne sættes ind over de to dele, se foto. Denne bøsning blev limet sammen med de halve hjulakser, så de kom til at danne en samlet ny hjulaksel. Derefter var det ”bare” at sætte 15 kΩ modstande over hjulene, så vognen kan ”ses” af klubbens sikringsanlæg. Nr. 3 – juni 2013 15 Jeg har set, at rigtig mange vogne er loddet sammen i bogier og omkring akselkasser. Derfor er det her en metode, man kan anvende ved ombygning til 2skinnedrift, hvis man vil undgå, at skulle lodde det hele fra hinanden (og sammen igen), og måske skulle lave nyt og male vognen op igen. Men kig på billedet og kom endelig med spørgsmålene! Søren Kronholt Dansk materiel på anlægget Vi har jo I DMJK altid kørt ’dansk’ – men hvad indebærer dette egentlig?? Der er kommet stigende mængder industrimateriel i på markedet, men det meste af dette er med udenlandsk forbillede (Europa). Skal vi tillade alt at må køre på anlægget eller skal vi holde fast ved at vi kun må køre ´dansk’?? I første omgang kunne det jo være interessant at få defineret hvad ’dansk’ indebærer. Det er nok ikke så nemt, men som hovedregel kan vi jo inkludere alt materiel som har været ejet eller indlejet af DSB eller en dansk privatbane (herunder industribaner) og som har været i drift (eller tiltænkt dette) på skinner i kongeriget (eksklusiv togtrafikken i Hertugdømmerne op til genforeningen). Derudover kommer så alt det udenlandske materiel, som har befaret danske skinner i regelmæssig køreplanslagt drift (inklusive særtog). Dernæst kan vi inkludere udenlandske godsvogne til/fra Danmark samt i transit og personvogne/togsæt fra andre forvaltninger, som har overskredet rigets grænser i internationale forbindelser. Det kan lade sig gøre at fastslå om et givet stykke materiel falder indenfor disse kategorier, men det kan kræve nogen research før den fornødne dokumentation foreligger. 16 DMJK - Nyhedsbladet Men så er der jo en række grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det falder indenfor hovedreglen, idet trafikken på danske spor har været begrænset til et snævert geografisk område eller i en kort afgrænset periode. Det kan f.eks. være udenlandske lokomotiver i Padborg/Tønder, som udveksler stammer med en dansk operatør, tyske skinnebusser i Tønder, som kørte til Niebüll, de transittog, som i nogle år kørte fra Tyskland til Højer med forseglede vogne med feriegæster til Sild, særtog for udenlandske veteranjernbaneklubber, leverancer af materiel fra danske fabrikker til udenlandske forvaltninger samt tilsvarende transitkørsel af leverancer igennem Danmark. Der kan sikkert findes flere eksempler af den art, hvor man kan diskutere om det er ’dansk’ og det afhænger selvfølgelig også af hvad ens forbillede er rent modelmæssigt. F.eks. er det nok indlysende, at hvis ens modeljernbane inkluderer en af ovennævnte grænsestationer eller Højerbanen, så ville det jo være ganske naturligt at nogle af ovennævnte grænsetilfælde var tilladte på dansk anlæg. Rent modelmæssigt kan der selvfølgelig også opremses nogle grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det er dansk. F.eks. har Lenz (www.digital-plus.de) en BR 50 på bedding. DSB indkøbte nogle af disse, som efter diverse ombygninger blev indsat som litra N. Det er klart, at en BR 50 med tilsvarende ombygninger og korrekt litrering og bemaling er en dansk N-maskine, men er den det også, hvis man bare klatmaler den lidt og sætter danske litreringer på den tyske model?? Det samme kan siges om deres Köf II. Derimod er MBW’s (www.mbw-spur-0.de) V 200 mere brugbar, idet DSB i 80’erne havde indlejet et antal af disse, som i dobbelttraktion fremførte IC-stammer vest for Storebælt. Den falder jo fint indenfor ovenstående hovedregel, men passer den på DMJK’s overvejende østdanske anlæg?? Her må svaret være ja, idet vi jo også har materiel fra vestdanske privatbaner, som vi tidligere har anvendt uden diskussion, ligesom vi mht. til DSB materiel historisk ikke har skelnet mellem materiel, som kun har kørt i den ene eller anden del af landet (S-maskine kun øst, N & T i vest, visse MY kom aldrig over bæltet osv.). Men nu er det jo DMJK vi skal forholde os til og det industrimateriel der tilbydes. Vi kan jo selvfølgelig springe over hvor gærdet er lavest og tillade at køre med alt det materiel, der findes, forudsat det overholder klubbens standarder, herunder især koblinger og konstruktionsprofil (det vil så formentlig udelukke alt amerikansk materiel), eller vi kan være meget stringente og sige at kun dansk materiel ifølge hovedreglen ovenover må køre på vores anlæg. Det første er nok for broget og det sidste for restriktivt (men på den anden side afspejler det måske mest tingenes nuværende tilstand) og tilgodeser ikke ejerne af overvejende tysk materiel, så en eller anden løsning herimellem er nok det bedste for klubben. Man kunne selvfølgelig også udnævne visse køreaftener til ’alting tilladt’ og på disse udvalgte aftener tillade, at medlemmerne medbringer hvad de nu måtte have af materiel (og ikke nødvendigvis kræve at klubstandarder, specielt mht. til kobling, overholdes), og som så kan komme ud og køre på de lange skinner. Det vil så nok i praksis betyde at køreplanskørslen den pågældende aften suspenderes, men det kunne vi nok godt leve med. Nr. 3 – juni 2013 17 Vi er nødt til i klubben at forholde os til dette, og jeg håber at dette indlæg kan lægge op til en debat om emnet, både her i klubbladet, men også når der hyggesnakkes i klubben, så vi på sigt kan få en afklaring og måske træffe en beslutning på generalforsamlingen 2014. Jan Bertelsen Inspirationsbillede fra Søren K. Elektromotoren Da den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1778-1851) i 1820 opdagede en strømførende lednings indvirkning på en kompasnål, skete der et enestående spring i vor viden om elektricitet. Han blev verdensberømt, da han fandt lovene for den elektriske strøms magnetiske virkninger og offentliggjorde afhandlinger herom på latin. Opdagelsen af elektromagnetismen førte senere til telegraf, telefon og elektromotorer m.m. For at drive vor modelbane behøver vi en motor i vore trækkræfter. Hertil er elektromotoren særdeles velegnet, ja vel egentlig den eneste motor, som kan benyttes i de almindelige størrelser til modeljernbaneanlæg, såsom spor N, Z, H0, 0 og 1. Til store størrelser, der kan transportere børn og voksne kan der eventuelt være tale om dampdrift. 18 DMJK - Nyhedsbladet Men hvordan virker elektromotoren? For at forstå virkemåden af en elektromotor må man erindre den elektriske strøms magnetiske virkning. En elektrisk leder vikles som en spole. Når der sendes en elektrisk strøm gennem spolen, dannes der et magnetfelt i spolen med en nordpol og en sydpol i respektive ender af spolen. Den ende af spolen, der kommer til at svare til en permanentmagnets nordpol, kan findes efter følgende regel: Højrehåndsreglen: Tag om spolen med højre hånd med fingerspidserne i strømmens retning. Spolen får da nordpol til tommelfingersiden. De fleste kender en elektromotors opbygning og ved, at den som vist på figur 1 – 3 består af et anker, der er indrettet til at kunne rotere mellem polskoene (N og S) på en magnet. Ankeret er sammensat af udstanset jernblik af et let magnetiseringsbart materiale, hvor de enkelte stykker jernblik er anbragt tæt sammen på en aksel og er elektrisk isoleret fra hverandre. Jernblikket er formet med et antal arme, som strækker sig radialt ud fra akslen, og antallet er ulige, ofte tre. Radialt yderst er armene lidt bredere til dannelse af et hoved. På hver af armene er anbragt en elektrisk leder, som er viklet som en spole, der er isoleret fra jernblikket. På akslen findes aksialt forskudt i forhold til ankeret også en kommutator, der består af en kobbercylinder, som ud for armene er opslidset aksialt, så de enkelte lameller er isoleret fra hverandre. Hver spoles tilgangsleder er elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen forudgående lamel på kommutatoren, og afgangslederen er elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen efterfølgende lamel. Alle spoler er således via kommutatorens lameller koblet elektrisk sammen i en serieforbindelse. På diametralt modstående sider af kommutatoren findes såkaldte børster, som er isoleret fra hinanden og leder en elektrisk spænding til og fra ankeret. På figurerne 1 – 3 betegner 1 og 4 hver sin børste og 2, 3 og 5 de tre arme. På figur 1 ligger børsten 1 an mod en lamel på kommutatoren, som strækker sig mellem armene 2 og 5. Børsten 4 ligger an mod en lamel, som strækker sig mellem armene 3 og 5. Med den viste retning for spændingen, hvor børsten 1 får tilført positiv spænding, er der ifølge højrehåndsreglen på armene 2 og 3 dannet en nordpol, og på arm 5 dannet en sydpol. Arm 2 vil med sin nordpol frastødes fra nordpolen på magnetens polsko 6, armen 3 vil med sin nordpol tiltrækkes af sydpolen (S) på magnetens polsko 7, og armen 5 vil med sin sydpol dels tiltrækkes af nordpolen på polskoen 6 og dels frastødes fra sydpolen på polskoen 7. Resultatet er, at ankeret vil rotere imod urvisernes omdrejningsretning. Nr. 3 – juni 2013 19 På figur 2 ligger børsten 1 endnu an mod den samme lamel på kommutatoren, mens børsten 4 nu ligger an mod den i omdrejningsretningen næste lamel på kommutatoren. Arm 2 vil fortsat have en nordpol, arm 5 har ligeledes fortsat en sydpol, mens arm 3 er skiftet til at have en sydpol. Arm 2 tiltrækkes stadig af polskoen 7 og frastødes samtidigt fra nordpolen på magnetens polsko 6, arm 5 tiltrækkes stadig af polskoen 6, og arm 3 frastødes nu af polskoen 7. Ankeret påvirkes derfor fortsat til at rotere i den tidligere retning, der er vist på figur 1. På figur 3 ligger børsten 1 nu an mod den efterfølgende lamel på kommutatoren, mens børsten 4 ligger an mod den samme lamel som på figur 2. Arm 5 er derfor nu skiftet til en nordpol, der frastødes af magnetens polsko 6, mens armene 2 og 3 stadig har en nordpol henholdsvis en sydpol. Da forskellige poler tiltrækker hinanden, og ensartede poler frastøder hinanden, vil ankeret vedblive at rotere i den på figur 1 viste retning. Den anvendte magnet kan enten være en permanentmagnet eller en elektromagnet. Den permanente magnet har den fordel, at det er let at skifte omdrejningsretning for ankeret og dermed for elektromotoren. Her kan skiftet ske blot ved at vende strømmens retning, så børsten 4 er sluttet til den positive leder, og børsten 1 er sluttet til den negative leder. På figur 4 (øverst næste side) er vist en elektromotor med en elektromagnet, hvor en spole frembringer den nødvendige magnetisme i en jernkerne med polsko, som omhyller en del af ankeret. Strømmen flyder her først til spolen og derfra til ankeret, men det omvendte kunne lige så godt være tilfældet. Den viste elektromotor kaldes en seriemotor, da spolen og ankeret gennemløbes i rækkefølge af den samme spænding. Benyttes der en elektromagnet, er det nødvendigt med en særlig styring af strømmen i spolen for at ændre omdrejningsretning for elektromotoren. Sædvanligvis gøres det ved, at spolen gøres dobbelt så stor som nødvendigt til 20 DMJK - Nyhedsbladet frembringelse af den fornødne magnetkraft, hvorefter man ved hjælp af et udtag på midten af spolen benytter enten den ene halvdel eller den anden halvdel som magnetspole, mens ankeret får tilført spændingen som hidtil. Tilføres der en vekselspænding til børsterne 1 og 4 vil elektromotoren også virke som beskrevet, fordi elektromagneten skifter poler samtidig med ankeret. Det er ønskeligt at udføre et anker med flere arme end de viste tre arme. Derfor ser man også ankre med fem arme og et hertil svarende antal lameller på kommutatoren, hvilket medvirker til et bedre drejningsmoment for ankeret. Der er dog en grænse for, hvor mange arme, man kan forsyne et anker med, idet det skal være muligt at vikle spolerne på de enkelte arme. Det er karakteristisk for ankre med arme, at ankerets diameter er relativt stor i forhold til ankerets aksiale længde. Ønsker man et større antal spoler, kan man udføre ankeret som et tromleanker, hvor der i stedet for arme er et antal langsgående udtagninger eller noter i ankerets periferi, og hvor spolerne vikles som rektangulære spoler, der senere med den ene langsgående spoleside lægges ned i en første udtagning, og den anden langsgående spoleside lægges ned i en senere udtagning, idet flere af de mellemliggende udtagninger springes over, så hver enkelt spole strækker sig over lidt mindre end halvdelen af ankerets omkreds. Sådan gås der frem, indtil alle udtagninger er udfyldt med langsgående spolesider. Hver spoles tilgangsledning er ført til en lamel på kommutatoren, som ligger nogenlunde ud for midten mellem den enkelte spoles to langsgående spolesider, og afgangsledningen er ført til den næstfølgende lamel på kommutatoren. Figur 5 viser et tromleanker med ilagte 12 spoler, som er sluttet til en kommutator med 12 lameller. Magnetsystemet er antydet ved de to poler N og S, og de tolv spoler er hver for anskuelighedens skyld tegnet med kun én ”vinding”. De magnetiske kraftlinjer, som gennemløber ankeret fra nordpolen til sydpolen, er antydet ved punktering. Spændingen til ankeret føres til lamel 1 fra børsten, der er mærket +, og ledes gennem vindingen tilbage til lamel 2 og videre gennem de følgende serieforbundne vindinger, indtil strømmen aftages ved lamel 7 af børsten, som er mærket -. Nr. 3 – juni 2013 21 Dette ses lettest ved betragtning af figur 6, hvor ankerviklingen er vist i ”udfoldning”. Det fremgår umiddelbart af denne figur, at ankerviklingen består af to halvdele – hver med 6 serieforbundne spoler – som er parallelt forbundne mellem de to børster (plus og minus). Strømmens retning i de enkelte spolesider er på figur 6 vist med en pil, som er rettet bort fra kommutatoren i de tilfælde, hvor den i figur 5 er rettet ind mod papirets plan (betegnet ved et kryds), og ind mod kommutatoren i de tilfælde, hvor den i figur5 er rettet udad fra papirets plan (betegnet ved en prik). Spolesider, hvor der ikke skæres nogle kraftlinjer, har ingen pil eller prik; disse siges at ligge i en neutral zone. Ved et tromleanker er det vanskeligere at benytte højrehåndsreglen for at få overblik over frembringelsen af magnetiske poler på tromleankeret, og hvordan de virker i forhold til polskoene på magneten. Her kan man ty til et andet fysisk forhold, nemlig et magnetfelts virkning på en elektrisk strømleder. Anbringes en elektrisk leder i et magnetfelt, påvirkes lederen af magnetfeltet efter følgende regel: Lillefingerreglen: Hold højre hånd i magnetfeltet med håndfladen mod nordpolen og fingerspidserne i strømmens retning; strømmen og dermed lederen påvirkes da af en kraft, der går mod lillefingersiden. Tromleankeret vil derfor i lighed med et anker med arme (figur 1, 2 og 3) og med den viste retning af strømmen fra + til – rotere imod urvisernes omdrejningsretning. Det er karakteristisk for tromleankre, at ankerets diameter er relativt lille i forhold til ankerets aksiale længde. De viste elektromotorer kan også anvendes til kommerciel fremstilling af elektricitet med større dimensioner, hvis de bringes til rotation af for eksempel en forbrændingsmotor eller ved vand eller vindkraft. I så fald virker de som generatorer. Erik Hallam Nyt lokale til JMJK Vores århusianske søsterklub, der jo skal forlade Sankt Annagades Skole i centrum, har heldigvis fået nyt lokale. Det nye lokale er i størrelse desværre kun 1/3 af det hidtidige. Lokalet ligger i Skæring omkring 10 km nordøst for Århus centrum. JMJK regner med at få lokalet til rådighed til efteråret. Jens H B 22 DMJK - Nyhedsbladet Bestyrelsesmøde den 18.04.2013 Mødet afholdt hos Jan, tilstede var Jan, Andreas, Poul, Christian og Bo Bestyrelsen konstituerede sig: 1. Formand: Jan Bertelsen 2. Næstformand: Andreas Rasmussen 3. Kasserer: Poul Lindberg 4. Sekretær: Bo Lilliedal 5. Suppleant; Christian Wiinholt 1. Referat for forrige møde enstemmigt godkendt 2. Økonomi: Poul gennemgik regnskab og budget. Vi har d.d. et underskud på kr. 6.000,-. Der er blevet betalt for de dele Peco, som klubben har lånt af Poul. Der mangler at blive betalt for de 24 nye sporskifterdrev som Klaus Kongsted har indkøbt til klubben. 3. Nørrebro: Erik har foreslået at der bør være ordinær åben de aftener, hvor der køres i JUL/AUG. 4. Albertslund: Christian spurgte om det ikke var muligt at når man forlader klubben som den sidste mand kan få en melding via alarmen på om alle døre er lukket. Jan mente at det ikke er muligt da der mangler en kore i kablet. Listen på hvem der bliver kontaktet ved alarm skal opdateres/gennemgås. De indkøbte sporskifterdrev skal bruges til Østerport. Der tales om struktur omkring Albertslundmøderne og hvor ofte disse skal holdes, samt hvilke emner der skal tages op på disse møder og at der i fremtiden skal laves en indkaldelse til Albertslundmøderne. Oplægget blev at de skulle holdes hver anden måneden/anden tirsdag i lige måneder, modsat byggemøderne. Vi kom ind på telefoncentralen, og at det kunne være en ide at får den op at kører nu, samt en placering af dette. Vi vil spørge Stig C. om det kunne være en sag for ham. Vi talte løst om toguret og en placering af dette, men der blev ikke besluttet noget. 5. Arkiverne: Poul forslog om det var muligt at få opsat en repos op i biblioteket. Ingen kommentarer til tegnings- og fotoarkivet. 6. Moduler: Der skal laves en prototype til ben til modulerne. Endvidere skal modulerne have en opshining/rensning. 7. DMJU: Jan havde været til Generalforsamling, bestyrelsen blev genvalgt men ellers var der ikke noget aktuelt. 8. Arrangementer: Efter udstillingen i Køge kom det frem at nogle syntes at der ikke blev kørt så meget på modulerne. I fremtiden kunne det være en ide at lave en tidsplan/køreplan opdelt i tider. Nr. 3 – juni 2013 23 Der vil være åbent hus den 30/4-13 med fokus på kørslen. Hvis der skulle være nogle der ønsker at blive medlem af klubben vil det blive givet rabat på det første halvår. Det blev endvidere forslået at der skulle laves en indmeldes blanket til nye medlemmer. Der er banebørstedag den 8/6-13, hvor der evt. skal laves en tur derned, samt kom Jan ind på muligheden for en tur til Lund, Sverige. Pt. Ligger der en invitation til udstilling i Tyskland i slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014. Jan har forespurgt om dækning af transport af modulerne, men har ikke fået noget svar endnu fra Tyskland. Fredensborg Modeljernbaneklub har aflyst det årlige arrangement på Teknisk Museum i år. Men Teknisk Museum vil prøve at gennemføre det alligevel i midten af september. Hvis det bliver til noget vil klubben deltage med modulerne. 9. Bestyrelsens arbejdsopgaver: Listen blev opdateret. 10. Årsoversigt: Blev Albertslundmøder. gennemgået og opdateret med nye datoer 11. Eventuelt: Ingen yderligere emner. 12. Næste møde: 19. juni 2013 hos Christian. Mødet slut kl. 21.15, Referat: Bo DANMARKS STØRSTE SAMLERTRÆF FOR GAMMELT LEGETØJ TOG, BILER, FLY, DUKKER, BAMSER, SPIL, FIGURER M.M. FREDERIKSBERGHALLEN i den nye hal 4, JENS JESSENSVEJ 16, KØBENHAVN F SØNDAGENE 1. SEPTEMBER & 1. DECEMBER 2013 kl. 11,00 – 15,00 GRATIS ADGANG Arrangør tlf.: 4028 4057, postboks 83, DK-2640 Hedehusene for 24 DMJK - Nyhedsbladet Dag Dato Torsdag Tirsdag Torsdag 20/6 Sommerlukket 25/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.30 Alb Køreplanskørsel 27/6 Sommerlukket Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag 2/7 4/7 9/7 11/7 16/7 18/7 23/7 25/7 30/7 Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag 1/8 Sommerlukket 6/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 8/8 19.30 Nø Køreplanskørsel 13/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 20.00 Alb Albertslundmøde 15/8 Sommerlukket 20/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 22/8 Sommerlukket 27/8 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.30 Alb Køreplanskørsel 29/8 Sommerlukket Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Søndag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Lørdag Tirsdag Torsdag Lørdag Søndag Tirsdag Torsdag Kl. 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Sommerlukket 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.30 Nø Køreplanskørsel 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Sommerlukket 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Sommerlukket 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.30 Alb Køreplanskørsel 1/9 11-15 Fb Samlertræf for gammelt legetøj i Frederiksberghallen 3/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013 5/9 19.30 Nø Klubaften 10/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.00 Alb Modelbyggerne mødes i Albertslund 12/9 19.30 Nø Køreplanskørsel 14/9 Ar JMJK afskedskørsel 17/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19/9 19.30 Nø Klubaften 21/9 Hg Modeljernbanetræf på Teknisk Museum 22/9 24/9 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 19.30 Alb Køreplanskørsel 26/9 19.30 Nø Klubaften
© Copyright 2024