Modernisme - Maleriets fornyelse 19081941 kan opleves på ARoS i perioden 30. marts til 26. august 2012. Særudstillingen er baseret på en mangeårig forskning foretaget af dr. phil. Lennart Gottlieb. Dansk modernistisk maleri står som en af de mest farverige perioder i nyere dansk kunst. ARoS ejer flere af periodens hovedværker som nu sættes i spil med den aktuelle særudstilling: Modernisme – Maleriets fornyelse 1908-1941. ! Gennem 10 tematiske nedslag går særudstillingen tæt på udviklingen af periodens nye, danske maleri. Udstillingen viser kunstnernes inspirationskilder, deres tanker og ambitioner for arbejdet med maleriet og dets kunstneriske virkemidler. I slutningen af 1800-tallet havde rækken af nye gallerier, museer, tidsskrifter og forlag skabt et solidt grundlag for national og international spredning af datidens samtidskunst. Svend Johansen: De ufordragelige Pokerspillere (1918) ! Personerne i billedet De ufordragelige Pokerspillere er forsynet med meget små fødder og for Salomonsen var dette et tydeligt tegn på en dysmorfismeramt kunstner. ? Hvordan vil du beskrive stemningen i De ufordragelige Pokerspillere? Hvad er figurernes indbyrdes forhold? Hvordan vil du karakterisere det rum, figurerne opholder i? Kunstens krig Parallelt med 1. Verdenskrig (1914-18) kæmpede de danske kunstnere om en anerkendelsen af kunstens nye sprog. Herunder var læge og professor Carl Julius Salomonsen centrum for stor kunstnerisk opstand, da han bragte den såkaldte Dysmorfisme-teori på banen. I 1919 holdt han sit foredrag Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik på de nyeste Kunstretninger. Her hævdede han, at årsagen til de fordrejede virkelighedsgengivelser blandt modernistiske kunstnere, slet og ret skyldtes en smitsom sindslidelse, som de danske modernister havde pådraget sig i kontakten med bl.a. franske malere. Salomonsen så en stor national fare ved denne sindslidelse, som tilsyneladende styrede den angrebne kunstner i retning af at dyrke det vanskabte og hæslige. Han krævede derfor, at den modernistiske kunst blev fjernet for ikke at viderebringe smitten. Mens Salomonsen havde travlt med at udpege de forskellige kunstneriske forvrængninger som tegn på den dysmorfistiske sindslidelse, skabte Harald Giersing bevidst en række kunstneriske provokationer rettet specifikt mod Salomonsens tese. ! ARTiFAKTi – Maleriets fornyelse 1908-41 Inspirationsmateriale for folkeskole og gymnasie Modernisme Årene op mod det 20. århundrede er kendetegnet ved en demokratisering af kunsten og dermed også en frisættelse af kunstnerrollen. Med 1880’erne og 90’ernes naturalistiske og realistiske motiver som trinbræt, førte de danske modernister maleriet længere ind i dets verden af kunstneriske virkemidler: en verden med fokus på virkningsfulde former, farver, linjer og rum. “ Harald Giersing gjorde sig til en af Salmonsens mest aktive modstandere. og skrev bl.a. i 1919 i en artikel i Politiken: ”Et Kunstværk har sine egne Love, som ikke falder sammen med Forbilledernes”. Kunstneren er ”suveræn og gør bedst i intet Hensyn at tage til, hvad Professor Salomonsen eller andre muligvis kunne mene om hans Pligter i den ene eller den anden Retning” ? Giersings provokation over Salomonsens dysmorfisme-teori udmundede bl.a. i billedet: Aladdins henrykkelse i vidunderhulen. Hvori ligger det moderne og provokerende i forhold til skildring af rum, lys og figur? Harald Giersing: Aladdins henrykkelse i vidunderhulen (1919l) ? Hvordan vil du karakterisere forholdet mellem linje, flade, farve og materialer i Lundstrøms billeder Komposition (1917) og Stilleben (1917)? ? I årene 1917 frem til 1920’erne var Vilhelm Lundstrøm den mest radikale, danske billedkunstner. Hvilke elementer i hans billeder røber inspirationen fra Picasso eller Braque? Hvad er den kompositoriske vinding i forhold til etablering af lys, skygge, rum og dybde i det alternative materialevalg i Lundstrøms papkassebilleder? Hvordan tror du, disse kunstværker blev modtaget af datidens kunstpublikum? ? Gå sammen to og to og vælg et billede fra særudstillingen. Den ene af jer skal være fortaler af Salomons tese om dysmofisme mens den anden forsvarer de modernistiske kunstnere. Argumenterer for og imod form og indhold i den modernistiske kunst. Kubisme og modernitet Et fællestræk ved de modernistisk orienterede danske kunstnere var bl.a. interessen for malerne Pablo Picasso (1881-1973), George Braque (1882-1963) og Paul Cezanne (1839-1906). Ikke desto mindre er det først omkring 1917 at denne kunstneriske retning, som kaldes kubisme, for alvor præger de danske malere. Om dette skriver eksempelvis Vilhelm Lundstrøm at det kubistiske formsprog var ”noget, der bogstaveligt talt laa i Luften i de Aar, da jeg begyndte, og som brød frem overalt, hvor der i det hele taget var unge Malere, der havde noget på Hjerte” (citat: Vilhelm Lundstrøm, 1939). Sideløbende med spor af kubistiske former fandt en række moderne motiver vej ind i den danske malekunst. Her er Harald Giersings Fodboldspillere. Sophus header (1917) et godt eksempel på et kunstværk, der forholder sig til den moderne Harald Giersing: Fodboldspillere. Sophus header massekultur : Dels i form (1917) af fodboldspillet som motiv og dels i form af den fotografiske avisgengivelse, Giersing brugte som forlæg. Men holdt op imod tidens toneangivende malere i Paris, arbejdede de danske kunstnere bemærkelsesværdigt lidt med billeder specifikt af den moderne storby og det moderne liv i det hele taget. Tradition, kærlighed og død Jens Adolf Jerichau: Elskov (1915) ? Hvilken betydning har det påmonterede avisudklip i Lundstrøms Stilleben (1917) for billedets samlede komposition? Hvad vil Lundstrøm fortælle om kunstnerrollen med dette nøjeudvalgte avisudklip? ? På hvilken måde kommer de inspirationskilder, Jerichau nævner i citatet fra 1916 til udtryk i hans billeder? Den danske modernisme er ikke kun nybrud. Den rummer også også en moderne dialog med traditionen. Inspireret af noget så klassisk som renæssancen og barokkens mestre, malede Jens Adolf Jerichau og Edvard Weie eksempelvis en række kompositioner med mytologiske og symbolske motiver. Jerichau lader inspirationskilderne stå tydeligt nævnt, når han i 1916 tilkendegiver overfor en journalist: ”Jeg har ikke lært noget som helst af Cézanne, og jeg vilde have malt, som jeg gør, selv om Cézanne aldrig havde eksisteret. Jeg har kun lært af Rafael, Michelangelo, af de primitive og naive, Ægypterne, Perserne. Og det jeg arbejder med er Liniens Rytme, Bevægelsen i Linien, jeg vil have frem. Jeg elsker de store Linier”. (Citat: Jens Adolf Jerichau i et interview, 1916). ! Den private Tetzen-Lund samling åbnede i 1917 og gjorde dermed sine progressive indkøb af fransk kunst tilgængelige for de danske kunstinteresserede. Særligt Picasso og Braque er kendt som kubismens fædre. ? Tæl de forskellige nuancer af blå, som du kan se i billedet Fodboldspillere. Sophus header og navngiv farverne. Dit øje vil sandsynligvis kunne se flere nuancer, end dem du har betegnelser for. I det omfang det måtte være nødvendigt, kan du selv finde på supplerende navne til de mange forskellige nuancer. Hvilke virkemidler benytter Giersing for bedst muligt at udtrykke fodboldspillets kraft, kamp og dynamik? ! Forlægget til Fodboldspillere. Sophus header fandt Giersing i Ude og Hjemmes billedserie fra landskampen mod Sverige, 3. juni 1917. Den ”Sophus”, Giersing refererer til i billedets titel, henviser til den landsholdshelten Sophus Nielsen – også kendt under tilnavnet ”Sophus Krølben”. ? Placer fire udvalgte, danske eksempler fra særudstillingen på en skala fra sammenhængende/ genkendeligt motiv i den ende og opsplittet motiv i den anden ende. Vilhelm Lundstrøm: Stilleben (1917) ? Find fortællingen om Zeus og Danae på nettet og sammenlign med Naurs billede. På hvilke måder er der uoverensstemmelse med den mytologiske fortælling? Hvis Naur havde haft den kunstneriske frihed til at skildre, hvad han ville, hvad tænker du så, han ville have navngivet sit billede? ! Først i 1969 blev billedpornografien frigivet, og det var nu ikke mere nødvendigt at pakke sexuelle scener ind i mytologiske titler. ! Et stilleben er en opsætning af udvalgte genstande – oftest dækkede borde, frugter, blomster og andre mere eller mindre livløse genstande. Stilleben kan oversættes til ”stille liv”. Fra den franske betegnelse ”nature morte” vil den danske oversættelse lyde: ”død natur”. ? Hvad tror du, de modernistiske malere søgte at udforske, når de gang på gang valgte stilleben som et af deres favoritmotiver? “ ”Fra nu af [skal] et Billede opbygges af lutter Farveklange, logisk afledt af Billedets Grundakkord i Dur eller Mol, indbyrdes virkende ved deres Kontrast og Præsision” (citat: Edvard Weie, 1925) I de første årtier af det 20. årh. var det stadig utænkeligt at afbilde anstødelige scener i kunsten. Derfor blev sexuelle scener pakket ind i referencer til den klassiske mytologi. Eksempler på dette ser vi bl.a. hos Jerichau og Weie men også hos Albert Naur, som i billedet Zeus og Danae Albert Naur: Zeus og Danae (1914) (1914). Farvens forenkling Forenkling var et af målene for de danske, modernistiske malere. Formerne blev gengivet som store flader med brede penselstrøg. Linjer blev reduceret til få, store linjer. Rummet blev forenklet med ophævelse af perspektivet og endeligt blev farven reduceret til nøje udvalgte farvetoner. Mange af modernisterne udviklede sig ligefrem til dygtige kolorister, for hvem farven var selve kernen for deres modernistiske udfoldelse. Karl Isakson og Edvard Weie så brugen af rette farver i rette sammensætninger som vejen til en nærmest religiøs fuldkomKarl Isakson: Opstilling med Appelsiner og Påskeliljer (1911) menhed. Den særegne brug af farver som middel til skabelse af det rette billedlige indhold, placerede Sigurd Swane som den mest avanceret, danske kolorist. ! Da Zeus og Danae skulle udstilles i Kunstforeningen i København, blev værket censureret. På trods af sin mytologiske titel, havde Naur tilsyneladende overskredet grænsen for sømmelighed, der stadig prægede den kunstneriske ytringsfrihed. ? Zeus og Danae var tilsyneladende for pågående og sexuelt orienteret til at blive udstillet i Kunstforeningen i København. Hvornår bliver kunst for direkte pågående for dig? ! Weie satte forskellige regler op for det modernistiske farvemaleri. Bl.a. skulle farven sættes op på den rene bund – altså som klare flader på det rene, hvide lærred. ? Find Isaksons billeder: Opstilling med Appelsiner og Påskeliljer med Siddende model . Se nærmere på former, farver, flader, linjer og målemåde. Hvordan vil du karakterisere den maleriske udvikling, Isakson her er gennemgået? “ ”Van Gogh har malet sin køkkenstol så storartet og gribende, at jeg var nær ved at få tårer i øjnene, da jeg så det” , skrev Karl Isakson i et brev til sin mor. ? Komplementærfarver, er de farver, der ligger overfor hinanden i farvecirklen - og som derved giver hinanden størst muligt kontrast og størst muligt liv. De koloristiske malere skævede til de samtdige kunstnerkolleger i Frankrig, Tyskland og Holland og afprøvede intuitivt farvernes mulige virkning i de valgte motivkredse. ? Harald Giersing: Ung Dame i lyseblåt (1918) Hvordan vil du beskrive Giersings skildring af pigen i Ung Dame i lyseblåt? Hvilke træk gør det til et portræt? Hvilke elementer gør det til en abstraktion? Udvælg et af Isaksons stilleben-billeder og find eksempler på brugen af farvekontraster. Hvad gør brugen af kontrastfarver ved vores samlede oplevelse af motiver? Portrættets abstraktion I kølvandet på den voksende udbredelse af fotografiet i slutningen af 1900-tallet, havde maleriet fået mulighed for at fokusere på andre maleriske aspekter end den klassiske, nøjagtige gengivelse af det ønskede motiv. Som Giersing skriver i din dagbog i 1919: “Den der elsker Detailer, mangler Sans for Skønhed”. “ Flere af de modernistiske malere fandt inspiration hos de franske malere. Paul Cezanne, som i særdeleshed var blandt favoritterne, har i 1921 udtalt: ”Man maler ikke sjæle. Man maler kroppe”. ? Hvordan optræder menneskefigurerne hos de forskellige modernistiske malere? Er de fremstillet som aktive eller passive - som besjælede personer eller som æstetiske objekter? ! Nyskabelse og omskabelse var kernen i det modernistiske maleri. ? Hvordan vil du forklare det modernistiske udsagn om at ”maleriet ikke skulle ligne – det skulle være”? Hvilke udfordringer giver det til portrætmaleriet som genre i forhold til portrætbilleder f.eks. i guldalderen? ! Vej gennem skov er Weies bud på et modernistisk, rent landskabsmaleri i monumental størrelse. På samme tid er det en formidling af en moderne naturfølelse omsat til maleri. ? I flere tilfælde malede en kunstner som Weie ovenpå kasserede billeder. Gå på jagt i hans malerier og find mulige afsløringer af denne form for genbrug. “ Om tilblivelsen af sine landskabsmotiver udtalte Rude, at han lod sine kompositioner bygge op "alene som et Forhold mellem Linjer og Farver, der udvikler sig over Fladen efter deres egne Love i et system af Planer og Masser, der har Indhold, Betydning, Stemning i sig selv, i deres Balance, i deres Rhytme" (citat: Olaf Rude, 1918). Fotografi og maleri har hver sine fordele. Indenfor portrætkunsten giver fotografiets mekaniske fastfrysning mulig-hed for at skildre den portrætterede i det nøjagtige øjeblik. Men fotografiet har til gengæld sine begrænsninger: netop i kraft af disse objektive registreringer kan det ikke fortælle om det, der ikke umiddelbart er synligt. Det kan maleriet til gengæld. Og de modernistiske malere beviste, hvordan man ved brug af farver kunne trænge ind i individuelle Olaf Rude: Portræt af Maleren Niels Bjerre karakterskildringer. (1940) Landskab, konstruktion og maleri Omkring slutningen af 1800 var mange europæiske malere under indflydelse af den franske impressionisme. Herhjemme er Theodor Philipsen samt gruppen af Skagensmalere og Fynboere eksempler på disse strømninger. Her var dyrkelsen af friluftsmaleriet en måde at sætte sig i stand til at fange lysets og luftens øjeblikkelige indvirkning på motiverne. Anderledes forholdt det sig med de efterfølgende modernistiske malere, der var aktive i 1908-41. I kraft af deres fokus på motivernes kompositoriske muligheder fremfor det umiddelbart sete, foregik den maleriske proces oftest indenfor i Edvard Weie: Vej gennem Skov (ca. 1932) malernes atelier. Størstedelen af malerne havde i deres unge kunstner år prøvet kræfter med landskabsbilleder. Men i kølvandet på tidens nyeste, franske forbilleder fra den moderne storby Paris havde landskabsmaleriet i det hele taget ikke ligefrem førsteprioritet, når de danske modernister skulle vælge motiver. Først omkring 1914-15 synes disse yngre, danske malere at have fundet opskriften på en passende modernisering af landskabsmaleriet: en kombination af guldalderens traditionelle landskabsmotiver med Cezannes moderne malemåde. Resultatet var maleriske kompositioner sammensat af skarpe farveflader sat op mod hinanden og en forenkling af landskabets dele til simple linjer og konturer. Ironi og Melankoli Revisionen af modernismen fandt også vej til de danske kunstnere. Hen over sommeren 1919 ebbede de vilde modernistiske ? Hvad kan du fortælle om maleren Niels Bjerre på baggrund af Olaf Rudes portrætbillede: Portræt af Maleren Niels Bjerre (1940)? ! Isakson brød sig generelt ikke om at male, når der var andre til stede. Derfor malede han også kun få portrætter. ? Forestil dig, at en kunstner skulle gengive et portræt af dig efter modernismens forskrifter om forenkling af former, flader og farver. Hvilke fysiske træk skulle fremhæves som særligt kendetegnende for dig? Hvilke farver kendetegner dig som person? ! Rude og Isakson tog begge ophold på Bornholm for en periode for at male landskaber. Her var det ikke så meget det topografiske, de fandt interessant men snarere lyset og de udfordrende farvesammensætninger. Isakson havde efter sigende altid reproduktioner af Cèzanne med sig, når han malede på Bornholm. ? Sammenlign Rudes Broen i Frederiksberg Have med fotografiet af samme motiv. Hvordan har Rude omsat motivet til maleri? Hvilke elementer bruger han som forgrund, mellemgrund og baggrund? Hvordan har han skabt lys i billedet? ? I Kukkenbjergvejen (1920) balancerer Giersing mellem figuration og abstraktion. Hvilke virkemidler bruger han til at skabe hhv. bevægelse og stabilitet i billedets komposition? Hvilken rolle spiller det, at formerne er forsynet med mørke konturer? ? I hvilken retning udvikler Giersing sine kirkegårds-motiver? Hvad sker der med motivets, former, farver, linjer og bevægelse? Hvilken indflydelse har det på billedernes samlede stemning? eksperimenter ligeså stille ud og et kursskifte kan ses hos størstedelen af kunstnerne. Nogle forsøgte vedvarende at holde den modernistiske fane højt. Heriblandt var Giersing, hvis stil efterhånden slog over i en mørkere og melankolsk tone. Andre, som Weie og Rude fandt kompromis i en fornyet form for naturalisme. Endelig var der den frygtløse Lundstrøm. For hans kunstneriske præstationer var der tale om en udvikling fra de kubistiske og meget konstruktive udtryk, som f.eks. hans papkassebilleder, over i en rå og malerisk agressivitet, som f.eks. Nature Morte (Opstilling med Hat og Franskbrød) (1921). Selv forklarer Lundstrøm: "Jeg synes ligefrem, at der var for lidt at tumle med, og derfor drog jeg andre Sider af Maleriet ind i mit Arbejde". (Citat: Vilhelm Lundstrøm i en samtale med Aksel Rode, 1939). Harald Giersing: Kirkegårdsbillede(1922) ! Det danske kunstskrift Klingen (grundlagt og red. af Axel Salto og udgivet i 1917-19) var forum for tidens nye ideer og havde derfor stor betydning for modernismens kunst. Formen: Lineær og malerisk ! Giersing havde en solid forestillingsevne, men malede kun sjældent rene fantasibilleder. Blandt modernisternes motiviske favoritter havde modelbilleder og opstillinger en høj placering. Måden, hvorpå disse motiver var uden egentlige fortællinger, gav kunstneren mulighed for at fokusere på motivets basale former, farver, flader og linjer. ? Find eksempler blandt udstillingens kunstværker, hvor du ser spor af kubisme i motivet. ! Maleren Franciska Clausen er en af de få kvindelige malere indenfor dansk modernisme. Hendes stil er kendetegnet ved en særlig blanding af kubisme og konstruktivisme. ? På hvilken måde kan man tale om at kompositionerne i Lundstrøms opstillingsbilleder fra 1929-1930 er udtryk for kontrol og ligevægt? ? Vilhelm Lundstrøm: Nature Morte (Opstilling med Hat og Franskbrød (1921) ? Vilhelm Lundstrøm: Nature Morte (1930) Hvordan kommer begreber såsom kunstnerisk personlighed og motivisk anonymitet til udtryk indenfor de forskellige kunstværker på udstillingen? ? Hvordan udspiller kultur/form kontra natur/ krop sig på de modernistiske lærreder? I hvilken af disse kategorier vil du eksempelvis placere de forskellige kunstneres brug af kvinden som motiv? Vilhelm Lundstrøm: Stående Model (1931) Hvordan vil du analysere og fortolke Clausens billede: Vasen og Piberne? Hvor mange forskellige niveauer af rum opererer hun eksempelvis med? For mange af de modernistiske malere blev modelbilleder og opstillinger endda anset som en og samme ting. Dette er eksempelvis tilfældet hos Lundstrøm, hvis opstillinger synes skabt efter de franske puristers idealer. Puristernes forskrifter lød: “Purisme udtrykker ikke variationer, men det uforanderlige. Værket må ikke være tilfældigt, usødvanligt, impressionistisk, uorganisk, protesterende, pittoresk, men derimod generelt, statisk, udtrykkende det uforanderlige”. Måden hvorpå han har omsat kander, frugter, skåle og vaser til rene geometriske former er tydeligvis overført til modelbillederne fra samme periode, som f.eks. Stående Model (1931). Franciska Clausen: Vasen og Piberne (1929) ! Scharffs Mosekonen brygger er det endelige resultat af ikke mindre end 18 skitser og forarbejder. Den endelige udgave er på 3 x 4 meter. Straks efter færdiggørelsen blev billedet solgt til Statens Museum for Kunst. William Scharff: Mosekonen brygger (1929) ? Hvilke spor på hhv. tradition og fornyelse ser du i Scharffs Mosekonen brygger? Hvilke spor finder du hhv. på ekspressivitet og kontrol? Hvad er det ved billedet, der gjorde det så anti-modernistisk? ! Den abstrakte billedverden, vi møder indenfor modernismen kan fortolkes som bevidste modbilleder til en verden, der viste fra sin grimmeste side under verdenskrigen. I kunstnernes breve og notater kan læses, hvordan 2. Verdenskrig satte sit naturlige præg. Men der er dog ingen krigsmotiver at spore i hverken Lundstrøm eller Weies samlede værkporduktion. ARTiFAKTi Modernisme - maleriets fornyelse 1908-1941 er udarbejdet af Formidlingsafdelingen på ARoS. Tekst og layout: Anne Mette Høncke (ARoS) Kilder: Materialets tekst er skrevet med inspiration fra bogen tilknyttet udstillingen: Lennart Gottlieb: Modernisme - maleriets fornyelse 1908-1941. Bogen kan købes i ARTshop. Mosekonen brygger: Revisionisme og modernisme Det modernistiske maleri var på mange måder ufolkeligt i kraft af sine nyskabende former og sine forbud mod det litterære og fortællende. Her var monumentale, folkelige fortællinger og alvorlige udsmykningsopgaver i det offentlige rum ikke accepteret som en del af det modernistiske univers. At en kunstner som William Scharff i 1929 kunne afsløre det endelige, monumentale resultat af sit flerårige arbejde på det store maleri Mosekonen brygger. Legende gav derfor ikke blot anledning til en voldsom avispolemik men blev decideret betragtet som kunstnerisk forræderi mod modernismens formog indholdsmæssige principper. For Scharff selv var billedet et forsøg på at skabe en billedlig fortælling, der nærmere tog afsæt i figurernes individuelle karakteristika, end i farve og kompositionens opbygning. Troen på maleriet Det modernistiske maleri bygger på en fundamental tro på maleriets positive betydning i en meningsløs verden, og groft sagt lod denne tro lod sig spalte i to modernistiske retninger. Med Weie som eksempel på de modernister, man kunne definere som følelsesorienterede, møder vi på den ene side dyrkelsen af det poetiske og dramatiske i maleriet. På den anden side står Lundstrøm i spidsen for en klassisk, rationel retning, der dyrkede orden og renheden i sine kunstneriske udtryk. ! Det danske modernistiske maleri stræbte efter: + Fornyelse + Forenkling + Fokus på maleriets kunstneriske midler: form, farve, linje og rum Det danske modernistiske maleri ville ikke være: ÷ Illustration ÷ Fortælling ÷ Visuel illusion ! Weie kom med de hårdeste indlæg efter afslørringen af Scharffs mosekone-billede. For Weie indeholdt billedet alt det, der stod i modsætning til det modernistiske maleri og han karakteriserede det hånende som "ammestueunderholdning". “ Hvad mener Weie, når han skriver: “Farveverdenen er et fuldstændigt Billede paa harmonisk ideel Opbygning og den er den bedste Lærermester til Forstaaelse af Logikkens Væsen og Sammenhæng”. (Citat: Edvard Weie, ca. 1928)? ! For modernisterne generelt var maleriets form- og farve-verden et godt bud på den ideelle verden. ? Hvordan vil du karakterisiere farveholdning og penselstrøg hos Weies sene figurbilleder, som f.eks. Portrætfigur? Edvard Weie: Portrætfigur (1941) Begge retninger skabte modbilleder til den virkelige verden og de omvæltninger, tiden fra 1908-1941 udsatte det moderne menneske for - og som kunsten havde det privilegium, at kunne abstrahere fra. Særudstillingen Modernisme - Maleriets fornyelse 1908-1941 viser et udpluk af resultaterne: En kunst der vendte blikket mod sig selv og sine kunstneriske virkemidler: Formen, farven, fladen og det billedlige rum. YDERLIGERE INFORMATION Har du spørgsmål til materialet – eller ønsker råd og vejledning om brug af udstillingen i undervisningssammenhæng, er du naturligvis velkommen til at kontakte os: Formidlingsafdelingen på ARoS Aros Allé 2 | DK-8000 Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk
© Copyright 2024