1. No category

Treefight
f
or
Sunlight
Dedikerede jyder med store ambitioner
Halalcrawl:
Glem alt om
rustur og fredagsbar.
Stud.Robot.:
Nichestudier vinder frem på SDU.
RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET
INDHOLD
UNIVERSITET
05
Medicindrømmen slutter for kiropraktorer
Videnskabsministeriet forhindrer fremover kiropraktorstuderende at skifte til medicinstudiet.
08
08
Vil du med på halalcrawl?
RUST har taget formanden for Muslimsk Studenter Union med på en rundtur på Campus Odense.
10
Vejen til drømmeuddannelsen snørkler sig
Vejen til drømmeuddannelsen er kompliceret og kringlet. Regeringens SU-system gør det vanskeligt at
skifte uddannelse.
12
15
RUSToGRAMMER
SDU sætter studerende i centrum
Projektet ’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indflydelse på
din uddannelse og din hverdag på SDU.
16
RUST har fået postkort fra en SDU-studerende
Xenia Kessler windsurfer i det Caribiske øhav. Hun har sendt en sol-hilsen hjem til RUST.
18
Nichestudier hitter hos studerende
Flere og flere studerende vælger at sætte kryds ved et nichestudie på ansøgningsskemaet.
SAMFUND
21
Spotlight på Treefight
Mød det danske ambitiøse band Treefight for Sunlight i et portræt af de dedikerede jyske drenge.
25
21
RUST har stillet Folketingets partier et uddannelsesspørgsmål:
Støtter I forslaget om at belønne studerende, som gennemfører studiet hurtigere end normeret tid?
28
En poetisk rock’n’roller
Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som
sangskriver og musiker tilbage i 1964.
30
Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv
Kulturlivet i Fyns hovedstad bliver sjældent hyldet. Det vil Amin Safari lave om på.
33
Vind billetter til årets Roskilde Festival
TANKE
34
Du er, hvad du drømmer
Alt, hvad du drømmer, handler om dig selv. RUST har taget et kig ind i den spirituelle drømmeverden.
36
Find din drømmeuddannelse
RUSTs gakkede guide til virvaret af uddannelser.
38
Danskerne drømmer om døden
Har du taget stilling til aktiv dødshjælp?
39
WHAT - boliggarantien er væk!
Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd skriver hver måned en klumme til RUST.
35
^
+*#4&'6$4'&'56'7&8#.)#(6+/'4X
1)&'6$'&56'5'6g72#(+05647-6?4'4T
'0570&'56'1)5,18'56'52146X
&7-#0&;4-'T
+*#4071)5Í
'66.'$'..4155(+6
1)7/$#T
7(+0&'4#.6X*8#&&7*#4$47)
(146+.%#4&+1g1)56;4-'64=0+0)T
+*#4#..'6;2'4*1.&h1)5Í'66+.&+)
g1)0#674.+)8+5567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&'HVIFFN&'05'V.(JJEFKKKLV999T537#5*g(+60'55T&-
7$1'/*(
+DUGX´ORPPHVPHUWHUµ"
GI’ ET GAVEKORT
TIL EN TUR I BIFFEN...
Du får det sendt lige til døren,
når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK
YLJLU·
EHG¡YHOVHQRJ
U¡QWJHQELOOHGHUQH
JUDWLVWLO
VWXGHUHQGH
PRGIRUHYLVQLQJDIJ\OGLJWVWXGLHNRUW
&HQWUXP7DQGO JHUQH
ZZZFHQWUXPWDQGODHJHUQHGN
2GHQVH&LW\ ‡
0LGGHOIDUW
‡
*U¡QQHJDGH
7HJOJnUGVSDUNHQ
‡
‡
WOI
WOI
REDAKTION
4
LEDER
»Ja, ja, vildt godt. Hurtigere, for fanden,
hurtigere.« Som en personlig træner i et
fugtigt fitnesscenter, presser politikerne os
til at afslutte kandidaten, før rusturen nærmest er begyndt.
RUSTs rundringning til partierne i Folketinget viser, at alle på nær Enhedslisten
ønsker, at SU-systemet skal belønne turbostuderende. Samme spidsfindige idé fik
nordmændene i 2002. Hidtil havde deres
system været iøjnefaldende lig med det nuværende danske, men med ændringen fik
de studerende en økonomisk belønning,
hvis de susede gennem studiet. Men resultaterne udeblev: 20% var stadig forsinkede
– præcis det samme tal som før reformen.
Det er endnu en gang et bevis på, at man
ikke er langsom for sjov. Og hvis politikerne får pisket de studerende gennem systemet, er det ikke uden konsekvenser.
Danmark drømmer om et samfund,
Vi’ ikke
langsomme
for sjov
hvor de studerende er innovative, udstyret
med et kilometerlangt CV og en håndfuld
praktikophold i Zimbabwe. Men hvis det
skal gå så pokkers stærkt, må de studerende vælge noget fra. Studierelevante jobs og
den tilhørende erhvervsforståelse eller det
frivillige engagement i studienævnet må
kvittes til fordel for studiebøger. Eksotiske
praktikophold, som sjældent giver fuld merit, må droppes til fordel for den lige vej til
eksamensbeviset hjemme fra kollegievæ-
Mette Serup
relset. Hastværket giver nok ikke ligefrem
regeringens drømme-dimittend.
Det er ikke kun regeringen, der drømmer.
RUST drømmer også. På side 5 kan du
læse, at Videnskabsministeriet fra næste
sommer forhindrer kiropraktorstuderende
i at skifte til drømmestudiet på medicin.
Andre har været så heldige at finde deres
drømmeuddannelse, og på side 14 kan du
læse om en ph.d.-studerende, der er i gang
med sit drømmeprojekt om grøn energi.
Den underfundige mand Niels Skousen
filosoferer på side 28 over begrebet tid og
karriere, og på side 39 kan du læse første
klumme fra RUSTs nye klummeskribent
Magnus Pedersen, der er formand for
Danske Studerendes Fællesråd.
Rigtig god fornøjelse!
Maja Mazor
Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen
Mette Serup
Ansv. chefredaktør
Maja Mazor
Chefredaktør
Jasmina Blichert
Redaktør
Anders Dall
Redaktør
Niels Christian Buhl
Redaktør
Emma Bech
Redaktør
Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen
Udgiver Serviceområdet
Kontakt rust@sdu.dk
Layout Monica Brix / www.monicabrix.com
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.sdu.dk/rust
Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk
Tryk one2one
Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Medicindrømmen slutter
for kiropraktorer
Hidtil har de kiropraktorstuderende på SDU haft mulighed for at bytte behandlingsbriksen ud med lægekittel og stetoskop. Det har Videnskabsministeriet nu sat en stopper for.
TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard
FOTO Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard
I undervisningslokalerne på SDU, hvor ord
som ’clavikula’, ’ventrikel’ og ’cerebrum’ er
mere end blot latinsk volapyk og let kan oversættes til ’kraveben’, ’mavesæk’ og ’hjerne’, sidder studerende i medicin og kiropraktik side
om side.
På bachelordelen har de kiropraktor- og
medicinstuderende nemlig stort set de samme
fag, og hidtil har det også være muligt at skifte
frit mellem de to uddannelser.
Men for de håbefulde kiropraktorspirer,
som til sommer sender deres ansøgning om
optagelse af sted til SDU, er virkeligheden en
anden. En ny bekendtgørelse fra Videnskabsministeriet betyder, at det ikke længere er muligt at skifte mellem kiropraktik og medicin.
DEN LILLE FORSKEL
Forskellen på en bachelor i kiropraktik og
en bachelor i medicin er meget lille. Kun 30
ECTS-point adskiller de to, så SDU har ikke
set et problem i at lade en kiropraktorstude-
rende flytte over til medicinstudiet efter bacheloren.
»Et kort forløb med supplerende undervisning kunne hurtigt udligne den lille forskel
og sikre, at den kiropraktorstuderende havde
præcis, hvad der svarer til en bachelor i medicin,« siger Merete Munk, der er uddannelseschef ved det sundhedsvidenskabelige fakultet
på SDU.
Videnskabsministeriets indgriben betyder
dog, at et skifte ikke længere er muligt. Tidli-
UNIVERSITET
5
UNIVERSITET
6
gere lød reglen, at der var adgang til kandidatuddannelsen i medicin, hvis den studerende
besad de rette færdigheder. Det er nu lavet om,
så kun studerende med en decideret bachelor i
medicin kan optages.
Ifølge Solvej Boesen, som er specialkonsulent i Videnskabsministeriet, har SDU tolket
reglerne forkert, når de har ladet de studerende skifte mellem de to uddannelser.
»Det har aldrig været vores hensigt, at de
studerende skulle kunne flytte. De to uddannelser er simpelthen for forskellige til, at det
giver mening,« forklarer Solvej Boesen.
»Der er netop blevet lavet en præcisering
af reglen, fordi ministeriet er blevet bekendt
med, at SDU har givet deres bachelorer i kiropraktik en forventning om, at de kunne blive
optaget på kandidatuddannelsen i medicin.
Den holder bare ikke. Nu er det skåret ud i
pap, så det ikke kan misforstås.«
65, som i virkeligheden hellere vil noget andet
og kun går og venter, på at de kan flytte over,«
mener hun.
Fraflytningen havde også andre konsekvenser.
»Vi optager 65 kiropraktorstuderende,
fordi man fra samfundets side vurderer, at det
er det, der er behov for. Hvis en stor andel af
dem bliver læger, opfylder vi ikke det behov,
der er for kiropraktorer,« siger hun og fortsætter: »Og samtidig optager de jo en plads for
dem, som virkelig gerne ville være kiropraktor.«
Hun påpeger dog samtidig, at den nye ordning kan være ødelæggende for den enkelte
studerende:
»Jeg synes, det er synd for de studerende,
der undervejs i forløbet finder ud af, at de
hellere vil være læge. Nu, hvor fleksibiliteten
er væk, har de ikke mange muligheder for at
følge den nyfundne drøm.«
FEJL OG FORDELE VED FRAFALD
Merete Munk anerkender, at der var problemer med den gamle ordning. Den lette adgang til medicinstudiet betød, at kiropraktoruddannelsen led skade. Nogle studerende så
kiropraktik som en kattelem til drømmestudiet
medicin, hvis ikke det lykkedes dem at komme
direkte ind på medicinstudiet.
»Det er ikke godt at gå på et hold som kiropraktorstuderende, hvor der måske er ti ud af
HÅBET ER MØRKEGRØNT
Håbet har dog stadig en grønlig nuance. Bliver et liv med titlen Dr. Med og en ulæselig
håndskrift for tiltrækkende for en kiropraktorstuderende, er det ikke umuligt at skifte, fortæller Merete Munk. Men processen er hårdere
og mere tidskrævende end tidligere.
»De kiropraktorstuderende kan gå den
lange vej og søge ind på bacheloruddannelsen
i medicin på lige fod med alle andre. De har
den fordel, at de allerede har langt de fleste
af de nødvendige fag, som de så kan søge merit for. Problemet er, at det, de mangler, kommer drypvis hen over uddannelsen, så det kan
komme til at tage lang tid,« forklarer hun.
På dette punkt er Solvej Boesen langt fra
enig. Hun holder fast i, at forskellen mellem de
to uddannelser er større end det billede, der
tegnes af SDU.
»Hvis de kiropraktorstuderende vil skifte
over, er der så mange fag, de mangler, at de
ikke er meget bedre stillet end de nye medicinere. Det er selvfølgelig universitetet, der
vurderer, hvor meget de kan få merit for, men
som udgangspunkt skal man simpelthen starte
forfra,« siger hun.
PROBLEMETS STØRRELSE
Der findes ingen samlede målinger over, hvor
mange der har benyttet sig af muligheden for
at flytte fra kiropraktik til medicinstudiet. Men
de seneste tal viser, at der i sommeren 2010
var ni bachelorer i kiropraktik, som søgte om
optagelse på kandidatuddannelsen i medicin.
Blandt de kiropraktorstuderende er der
blandede følelser omkring ændringen. De fleste kan godt se, at det vil styrke deres studie. På
den anden side virker det for mange ret uforståeligt, at man ikke kan skifte, når nu de to
uddannelser virker så ens.
»Det er lidt noget pjat«
Det er ikke længere muligt at skifte fra kiropraktik til medicin. En situation, som både har
sine fordele og ulemper, mener kiropraktorstuderende fra SDU.
TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard
Vi kender alle spørgsmålet: »Hvad læser du så?«
Et spørgsmål, som kan besvares på uendeligt
mange måder. Men om svaret er »jeg læser medicin« eller »jeg læser til kiropraktor«, har ikke
den store betydning. I hvert fald ikke, hvis man
spørger de kiropraktorstuderende på SDU. Her
flyder de to studieretninger sammen.
På uddannelsens bachelordel kan de studerende følges til stort set samtlige forelæsninger.
Derfor er der heller ikke fuld forståelse for, at
Videnskabsministeriet nu har gjort det umuligt
for kommende studerende at skifte mellem de to
studieretninger.
ENS UDDANNELSE –
UENS MULIGHEDER
»Vi har alle vores forelæsninger sammen med
de medicinstuderende. Tit er forelæserne ikke
engang klar over, at vi er til stede. De taler til os,
som om vi alle sammen læser medicin. Undervisningen er meget rettet mod de medicinstuderende, og vi har en del fag, der efter min mening
er ret irrelevante for os,« fortæller Rasmus Søgaard, der læser kiropraktik på andet semester.
»Jeg synes, det er underligt, at de nye studerende ikke har mulighed for at springe fra
kiropraktik til medicin, når nu de to bachelorer
minder så meget om hinanden, « siger Rasmus
Søgaard, der tidligere selv har overvejet at læse
medicin.
Men daglige forelæsninger med 200 medicinstuderende og kun 65 kiropraktorer kan få selv
den mest stålsatte kiropraktorstuderende til at
vakle:
»Jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt i
løbet af uddannelsen får den tanke, at man skal
flytte over. Man kan ikke undgå at blive fokuseret på det, man bliver undervist i, og eftersom de
medicinske fag fylder 75 % af uddannelsen, får
man øjnene op for, at det også er interessant,«
forklarer Karoline Hemmsen, kiropraktorstuderende på fjerde semester.
Mathilde Christensen er netop færdiguddannet og er nu i turnus som kiropraktor. Også hun
stiller sig kritisk over for Videnskabsministeriets
tiltag:
»Det er lidt noget pjat, at man ikke kan skifte
over, for det er præcis den samme uddannelse,
man har. Underviserne bruger tre år på at fortælle os, hvor fedt det er at være læge, og så undrer de sig over, at man gerne vil skifte studie,«
siger hun kontant.
NOT ALL BAD
Kritikken til trods er alle tre kiropraktorstuderende dog enige om, at det nye reglement har
sine fordele. Et problem på kiropraktoruddannelsen har været, at mange så det som en genvej
til medicinstudiet.
»Det gode ved den nye ordning er, at det
forhindrer de studerende, som egentlig vil være
læge, i at søge ind på kiropraktik. Der var for
eksempel fem-seks stykker på min årgang, som
søgte kiropraktik med en klar intention om at
skifte til medicin senere. De have medicin som førsteprioritet og kiropraktik som nummer to. Så der
var to forsøg,« forklarer Mathilde Christensen og
fortsætter: »Det er pisseirriterende, men jeg havde
nok også gjort det selv, hvis jeg ville være læge.«
Karoline Hemmsen støtter hende:
»Jeg tror egentlig, det er fint nok, at ordningen
ændres nu. Så er der mere sammenhæng i, hvor
mange der bliver optaget, og hvor mange der
egentlig kommer ud som kiropraktorer. Hvis der
er for mange, som flytter, ender det jo med, at der
næsten ikke er nogen tilbage,« siger hun og tilføjer:
»Man skal også lige huske, at de, der skifter over,
har taget en plads fra folk, der rent faktisk gerne vil
være kiropraktorer.«
Hvordan ordningen bliver modtaget af de studerende, den kommer til at berøre, finder vi først
ud af, når årets grønne kiropraktorspirer for første gang sætter deres ben på Gydehuttens bonede gulve til sommer.
Nye regler
Dansk fænomen
Fakta
Indtil d. 29. juni 2010 lød bekendtgørelsen fra
videnskabsministeriet:
Det er et enestående dansk fænomen, at de
studerende i kiropraktik (klinisk biomekanik)
og medicin læser sammen. Ifølge universitetet og de studerende medvirker det til faglig
respekt og forståelse mellem læger og kiropraktorer.
Det har desuden gjort, at kiropraktikken i
dag er en profession sidestillet med medicin.
De kiropraktorstuderende har hidtil haft flere
måder at skifte til medicinstudiet på:
• Med en bachelorgrad i kiropraktik (klinisk
biomekanik) kunne man søge direkte ind på
medicinstudiets kandidatdel.
• Det har også været muligt for kiropraktorstuderende i løbet af bacheloruddannelsen
at søge om overflytning til medicinstudiet,
hvis de har haft lægelige årsag til ikke at kunne blive kiropraktor (f.eks. hvis de ikke fysisk
har kunnet klare fagets mange håndgreb).
Hvis man vil skifte fra kiropraktik til medicin
fremover, må man søge ind på medicinstudiets
bachelor og, såfremt man bliver optaget, søge
merit for alle sine fag.
»Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen [i medicin] er, at den studerende
besidder viden, kundskaber og færdigheder
svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i medicin«
Siden d. 29. juni 2010 har bekendtgørelsen
lydt:
»Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin…«
Sammenlæsningen er mulig, fordi de to uddannelser har behov for samme indgående
viden og forståelse af menneskekroppens opbygning og funktion.
UNIVERSITET
7
UNIVERSITET
8
Vil du
med på
halalcrawl?
TEKST Maja Mazor
FOTO Niels Christian Buhl
DER FINDES ALTERNATIVER TIL RUSTUR OG FREDAGSBAR. MUSLIMSK STUDENTER UNION PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSE ER ET AF DEM. DE
TILBYDER HALALCRAWL I STEDET FOR RUSTUR, ET
INDBLIK I MUSLIMERNES FASTEMÅNED RAMADAN
OG FÆLLESSPISNING I STEDET FOR FREDAGSFADØL.
Lige neden under den lille kantine på Syddansk Universitet i Odense, under fredagsbaren og under Gydehutten, er der stille.
Helt stille. Vi befinder os i lokale Ø3-507b-0
– ’Rum til fordybelse’. Et lille firkantet rum
med beige gulvtæppe og lange, gule gardiner
for vinduerne. Man skal tale dæmpet, og kondiskoene skal stilles i den lille gang. Her er
plads til, at muslimer kan bede deres daglige
bønner, men her er også plads til, at man kan
sidde helt stille og koncentreret med sin ’lovsamling i erhvervsret’. Det er Aiman Abaza,
som er formand for Muslimsk Studenter Union (MSU) på Syddansk Universitet, der viser
RUST rummet.
»Fordybelsesrummet betyder meget for
mig. Det, at jeg har mulighed for at bede på
universitet, får mig til at slappe af,« forklarer
han og fortsætter: »Jeg synes, at det er rigtig,
rigtig stort af universitetet, at vi har mulighed for det her rum. Det betyder rigtig meget. Samtidig er det godt, at rummet er åbent
for alle. Det betyder, at alle kan komme og
se, hvad her foregår og spørge ind til det, de
ser. Det er med til at skabe åbenhed om vores
organisation og det at være muslim i Danmark.«
MSU ÅBNER FOR RAMADANFESTEN
Åbenhed på universitetet og i samfundet er
lige netop noget af det, som Aiman Abaza
kæmper for med MSU. Siden 2006 har MSU
arrangeret foredrag, debatter og hygge – alt
sammen med baggrund i den muslimske verden.
En af MSU’s helt store succeser har været
at forklare SDU’s studerende om fejring af
den muslimske fastemåned, Ramadan. Ved
denne højtid må muslimer først spise, når
mørket har invaderet himlen. Til Ramadaneventen bød MSU først på foredrag om højtiden, og når solen var kysset godnat, blev der
budt på åben festmiddag for alle.
»Arrangementet har helt bestemt været
med til at skabe en større forståelse. Lige så
snart vi åbner dørene for alle, og det gør vi
faktisk ved alle vores arrangementer, så skaber vi en større åbenhed. Det er et af vores
formål – at skabe forståelse og åbenhed,«
fastslår Aiman Abaza og understeger: »Mus-
limsk Studenter Union er ikke kun for muslimer, alle kan være med – også i bestyrelsen.«
Han håber på, at fremtiden byder på flere
ikke-muslimer til deres arrangementer, selvom han godt ved, at det bliver en udfordring
at få endnu flere ikke-muslimer til at dukke
op til MSU’s arrangementer, hvis temaerne
signalerer islam. Derimod bliver auditorierne
fyldt godt op, når krigen slår knuder i Afghanistan, eller debatten går på temaer, der som
sådan ikke er muslimske.
HALAL-CRAWL I ODENSE
Aiman Abaza og RUST forlader ’Rum til fordybelse’ og træder ind i den nu tirsdagstomme
fredagsbar. Aiman Abaza har besøgt fredagsbaren før, men det var ikke noget for ham.
»Fredagsbaren er ikke et sted, jeg kommer,
men det er ganske fint for dem, der har lyst
til at tage til fredagsbar. Det er nok her, MSU
kan tilbyde andre alternativer,« siger Aiman
Abaza.
ikke alle drikker alkohol og synes, at det
er nødvendigt for et godt og hyggeligt arrangement. Alle MSU’s tiltag er alkoholfrie, og
mange søger netop mod organisationen for at
finde et socialt fællesskab, som ikke nødvendigvis betyder håndlunkne Gulddamer om
fredagen.
Rusture og fuldskabseskapader er ofte fælles-nævnere. Derfor forklarer Aiman Abaza,
at MSU prøvede sig med et alternativ til rustur uden alkoholprocenter: halalcrawl. Der
mødte dog ikke så mange op som forventet,
men det skræmmer ikke MSU, så Aiman
Abaza tror, at de forsøger en gang til med halalcrawl.
Ved halalcrawl-eventen lejede MSU en
bus og cruisede rundt i Odenses gader. De
viste byens moskeer, rådhuset og et par halalslagtere til de nytilkomne muslimske odenseanere.
MSU inviterer tit til fællesspisning, hvor
venskaber og netværk bliver essensen. Det
skal være hyggeligt og sjovt, fortæller Aiman
Abaza og fortsætter:
»Man kan helt bestemt have det sjovt uden
alkohol, så skal der bare nogle andre forhold
til. Ingen af vores arrangementer inkluderer
alkohol, og de fungerer jo helt fint.«
FAGLIGE FOREDRAG TILTRÆKKER
FOLK
Når MSU arrangerer fællesspisning, dukker
cirka 50-60 studerende op. Det er hovedsagligt studerende med en muslimsk baggrund,
men når menuen står på debat og foredrag,
så møder over dobbelt så mange op med alle
former for etnisk oprindelse.
Vi har lagt fredagsbaren bag os og i stedet
åbnet døren ind til et af SDU’s mange auditorier. Aiman Abaza forklarer, at auditorierne
også betyder meget for MSU’s liv. De danner rammen om mange af de mere faglige
arrangementer, og det betyder meget, at de
kan låne dem af SDU.
I det hele taget oplever Aiman Abaza stor
opbakning og forståelse fra ledelsens side, der
støtter MSU’s events økonomisk, og som også
har stillet et kontor til rådighed for dem, som
de kan afholde bestyrelsesmøder i.
»Det er dejligt, at ledelsen godt kan se, at
der er et gavnligt formål med de ting, vi laver.
Det er stort, at Muslimsk Studenter Union
eksisterer«, siger han.
Aiman Abaza møder personligt ikke mange fordomme og slet ikke på SDU, som han
synes er open-minded og en mulig vej til at
styrke integrationen i Danmark. Organisationen oplever i dag heller ikke meget modgang.
Da den startede i 2006 havde flere svært ved
at forstå, hvorfor man skulle lave en muslimsk
gruppe. Kunne gruppen ikke være etnisk i
stedet? Men Aiman Abaza forklarer, at der er
et behov for MSU. Han har tit oplevet, at studerende har søgt efter en gruppe som MSU
og efterfølgende er blevet aktive deltagere.
»Samtidig er der også et behov for at kunne debattere nogle emner fra den muslimske
verden, som kan afmystificere nogle af de
ting, resten af SDU’s studerende måske går
med om danske muslimer. Men det går helt
klart begge veje, og det kan være med til at
ruste alle til samfundets forskellige kulturer,«
forklarer han og slutter:
»Jeg håber, at islam og muslimer bliver
en naturlig del af det danske samfund, og at
Muslimsk Studenter Union kan være med til
at gøre noget for det.«
Klokken nærmer sig 15.23. Aiman Abaza
går mod ’Rum til fordybelse’, som skal besøges til endnu en af dagens bønner.
UNIVERSITET
9
UNIVERSITET
10
VEJEN TIL DRØMMEUDDANNELSEN SNØRKLER SIG
HØRER DU TIL EN AF DEM, DER HAR BRUG FOR BETÆNKNINGSTID OG OMVALG
I JAGTEN PÅ DRØMMEUDDANNELSEN, KAN VEJEN TIL DIN UDDANNELSE BLIVE
BÅDE LANG, BESVÆRLIG OG DYR. NOGLE RISIKERER AT DRØMMEN DRUKNER I
REGLER OG BESTEMMELSER.
TEKST Emma Bech
FOTO Stock-xchng
Lyder ord som brugerbetaling, 3.-gangsreglen og SU-klip som politisk
volapyk i dine ører, så er du nok en af de heldige, som er landet på den
helt rigtige uddannelse i første forsøg. Men studerende, som skifter uddannelse, møder ofte en mur af politiske regler. Det kan gøre det svært at
manøvrere sig igennem til den endelige drømmeuddannelse.
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen,
stiller sig kritisk over for regeringens regler om studieskift.
»Det er jo absurd, at vi har en regering, der ønsker at gøre det
mere fleksibelt for unge at vælge studie, og som mener, at flere skal
tage en lang uddannelse, men som samtidig har et system, som gør,
at man blandt andet skal betale for at tage en kandidat,« siger han.
Han oplever ofte, at de studerende er så bekymrede over, om
de kan nå at vælge om eller få SU igennem hele uddannelsen, at
motivationen for deres studie og fremtid bliver begravet i regler og
bekymringer. Han synes, at udviklingen er både ærgerlig og problematisk.
Rune Heidemann Jensen hører til gruppen af studerende med
flere studier bag sig. Tredje gang blev lykkens gang, og nu læser han
dansk med journalistik som tilvalg på SDU.
»Uden de mange studieskift var jeg nok ikke endt, hvor jeg er
i dag. Hvis jeg ikke havde fået lov til at vælge om, havde jeg nok
bare taget den lette løsning med at droppe uddannelse helt, ellers så
havde jeg fortsat på en uddannelse, som ikke sagde mig noget,« siger
Rune Heidemann Jensen.
DRØMMEN DELER SIG
Uden motivation og kærlighed til uddannelsen er det umuligt at
gennemføre flere års forelæsning. Det mener studievejleder ved
Syddansk Universitet Rune Lauridsen. Men han mener samtidig,
at kærligheden til et studie ikke kun findes i én drømmeuddannel-
se. Han tror på, at den brogede
mod drømmeuddannelsen deler
sig i flere veje og giver den studerende flere valg, hvis de skulle løbe
ind i en politisk mur af SU og KOTansøgninger.
»Jeg føler ikke, at systemet modarbejder studieskift. Men der vil altid være
nogle studerende i særlige situationer,
som løber panden mod en mur.
Her ser jeg det som studievejlederens fremmeste opgave at
hjælpe den studerende frem til
det langsigtede mål uden at spilde
tiden på regler, som ikke står til at ændre,« siger Rune Lauridsen.
SU ELLER EJ
Nye SU-regler, studieskift og hurtig gennemført uddannelse er hovedemnerne på forhandlingsbordet,
når den siddende regering diskuterer deres nye SUpakke. Et af SU-forslagene blandt mange går ud på,
at studerende i fremtiden kun skal modtage SU i
den tid, deres studie er normeret til. Med andre ord ender du uden SU, hvis du ikke
rammer drømmeuddannelsen i
første hug. Til det forslag
siger
formanden for
sti
Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, at forslaget kan skade mere end det
gavner. Ved at ændre på SU’en piller regeringen ved de studerendes mulighed for at
gennemføre deres uddannelse, mener Magnus Pedersen.
»Forslaget vil betyde, at der er nogle studerende, der ikke vil kunne få den økonomiske støtte, de har brug for. De bliver i stedet
nødt til at arbejde ved siden af. Vi ved allerede, at noget af det, der skaber forsinkelse,
er studiejobs. Det kan ende med, at man
bliver endnu mere forsinket, hvis man ikke
har SU for et ekstra år. Jeg synes, at man
rammer helt ved siden af, for SU’en sikrer,
at alle kan tage en uddannelse i Danmark,«
siger Magnus Pedersen.
Gratis uddannelse og SU er en gave og et
privilegium for de danske studerende
og koster statskassen milliarder. Det
mener Venstres uddannelsesordfører, Anne Mette W. Christiansen.
Hun synes derfor kun, at regeringens nye SU-pakke er rimelig. Det er
kun forventeligt, at man fastsætter nogle
regler for, hvor mange gange man må skifte
uddannelse, og hvor lang tid det må tage,
siger Anne Mette W. Christiansen. I øjeblikket vender staten hver en øre for at finde de
80 milliarder kroner, som mangler. Uddan-
nelsesordføreren mener derfor kun, at det er
fair, at det er de unge og raske, der må undvære lidt til bankkontoen.
»Det er fair nok at tage fejl én gang. Men
tredje gang, så synes jeg faktisk, at vi er ude
i, at de videregående uddannelser bliver til
en udsalgsbar. Vi har ingen uddannelser i
Danmark, som er så elendige, at man ikke
kan komme igennem og leve med høj livskvalitet, selvom man ikke lige endte der,
hvor man drømte om,« siger Anne Mette W.
Christiansen.
kan udformes bedre. Ifølge ham kunne systemet virke bedre, hvis man i endnu højere
grad inkluderede personlig samtale i optagelsesprocessen. Ved hjælp af personlig
samtale bliver de studerende mere end et
nummer på en KOT-ansøgning, og det vil
blive nemmere at skille SU-ryttere fra unge
med et brændende ønske.
FAKTA:
MOTIVATIONEN ER STØRST HOS
KVOTE 2-STUDERENDE
12-taller på stribe, direkte start på universitetet og mange timers forelæsning har vist
sig at være en potentiel farlig kombination.
Et nyt ph.d.-projekt foretaget på Syddansk
Universitet viser nemlig, at kvote 1-studerende har dobbelt så stor risiko for at droppe
ud i forhold til studerende optaget gennem
kvote 2. Det er dokumenteret, at de fleste
kvote 2-studerende har haft et eller flere år
ude i den store verden, inden de påbegynder
deres videregående uddannelse.
Studievejleder Rune Lauridsen synes, at
resultatet af undersøgelsen tydeligt viser,
hvordan regeringens regler og forslag om
studieskift og hurtigt gennemførte studier
• Vil man overflytte sin uddannelse til et andet
universitet, skal man have bestået 60 ECTSpoints fra den uddannelse, man kommer fra.
• 3.-gangsreglen: Hvis du vil starte på en ny
uddannelse for tredje gang, kommer du bagerst i køen og skal søge om dispensation for
at få lov til at søge.
• 80% af de bachelorstuderende, der dropper
deres uddannelse, fortsætter på en anden.
• 37 % af dem, der starter på landets universiteter, skifter studie.
• SU-klippekort: Når du starter på en videregående uddannelse, får du tildelt et SU-klippekort, som indeholder klip svarende til din
uddannelses normerede tid. Du får tildelt 12
ekstra klip, som svarer til et års ekstra uddannelse.
UNIVERSITET
11
UNIVERSITET
12
RUSTOGRAMMER
TEKST Mette Serup
SDU GOES MOBILE
Du skal aldrig mere febrilsk sidde i toget eller i teateret og længes efter
Blackboard. For nu kan du tjekke skemaændringer, modtage beskeder og læse kursusmateriale via din smartphone. I Skandinavien er
Syddansk Universitet det første universitet, der har gjort det muligt at
bruge e-læringsplatformen fra en mobiltelefon. E-læringsenheden på
SDU håber, at det nye tiltag vil give de studerende mere frihed og fleksibilitet. Det er studerende på SDU’s campus i Sønderborg, der har
været med til at teste den første udgave af Blackboard Mobile Learn.
Applikationen kan hentes i Apples app store eller på Android market.
7 NYE UDDANNELSER PÅ SDU
Til september 2011 byder Syddansk Universitet studerende velkomne
på syv helt nye uddannelser. Vækker kombinationen af pædagogik og
kultur din interesse, kan du blive bachelor i interkulturel pædagogik
kombineret med enten arabisk eller dansk som andetsprog. Har du
mod på at forske i nye alternative energikilder, kan du blive civilingeniør i energiteknologi. Har du allerede en bachelor, byder SDU også
på de helt nye kandidatfag negot i kinesisk, fysioterapi. cand.soc. i international sikkerhed og folkeret samt cand.ling.merc. i kommunikationsdesign.
KOLDING FÅR GRØNT UNIVERSITET
Danmarks første miljørigtige universitet åbner i Kolding. Den nye bygning vil bruge 40 % mindre energi end traditionelle byggerier og forventes klar i 2013. »Det nye universitetsbyggeri skal være med til at tiltrække flere dygtige studerende og forskere, der kan skabe vækst i byen
og i Syddanmark. Byggeriet bliver med sin trekantede facon og solceller på taget et af de mest energibesparende uddannelsesbyggerier. Der
er derfor rigtig god grund til at være glad i dag, hvor alt det officielle
nu er på plads,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Universitetet er tegnet af Henning Larsen Architects, og det bliver det
første større undervisningsbyggeri i Danmark i lavenergiklasse 2015.
KVOTE-2 STUDERENDE STYRER
Læser din allerbedste og livsnødvendige kammerat medicin, bør du
krydse fingre for, at han har søgt optagelse gennem kvote 2. For på
Syddansk Universitet har medicinstuderende på kvote 1 næsten dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til dem optaget på kvote
2. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra SDU, som har undersøgt 1.544
medicinstuderende, der er optaget på studiet i 2002-2007 og fordeler
sig ligeligt mellem kvote 1 og 2. Ifølge Lotte Dyhrberg O’Neill, der
står bag ph.d.-projektet, er konklusionen, at motivationen er langt vigtigere end en stribe 12-taller, når studerende skal gennemføre studiet.
1. april kl. 20.00
15. april kl. 21.00
Supercharger
Burhan G
Cancer Bats(CA)
Los Lobos(US)
2. april kl. 21.00
19. april kl. 20.00
Queen Machine
6. april kl. 20.00
27. april kl. 20.00
The Haunted(SE)
7. april kl. 20.00
29. april kl. 21.00
Pink Floyd Project
Outlandish
8. april kl. 21.00
30. april kl. 21.00
Nasty Rave
Illdisposed + The Burning
14. april kl. 21.00
13. maj. kl. 21.00
Turboweekend
Baby Woodrose
1. april kl. 21.00
13. april kl. 20.00
Mikael Wiehe(SE)
Dana LaCroix(CAN)
2. april kl. 21.00
15. april kl. 21.00
Petter Wettre
Trio(NO)
Tournesol
6. april kl. 20.00
16. april kl. 21.00
Songwriters Circle
The Raiders
7. april kl. 20.00
19. april kl. 20.00
Darren
Siegesmund(CAN)
UNIVERSITET
April
13
Magic Slim(US)
8. april kl. 21.00
20. april kl. 20.00
Offpiste Gurus
Jesper Gruschy
9. april kl. 21.00
27. april kl. 20.00
Rasmus Nøhr
Marc Ducret(FR)
28. april kl. 20.00
Alain Apaloo
29. april kl. 21.00
Mikkel Ploug Group
30. april kl. 21.00
Indian Summer
2. maj. kl. 20.00
Curtis Stigers(US)
7. maj kl. 21.00
Bernhoft(NO)
Hver mandag
Jam
Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk
Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C
MARITIM DRØM SØSAT
PÅ PARKERINGSPLADS
GLAS, BETON OG GRÅT I GRÅT. MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUTTET VED SDU I ODENSE
ER ULIDELIGT ANONYMT. MEN VOVER MAN SIG IND PÅ SVALEGANGENE MED UNDERLAG AF
SKIBSPLANKER, FORNEMMES EN DUFT AF SALTVAND OG MARITIME TANKER. HER MØDTE
RUST LARS LINDEGAARD MIKKELSEN TIL EN SNAK OM AT FARVE OLIEINDUSTRIEN GRØNNERE.
TEKST Kenneth Skipper
FOTO DONG Energy E&P
For to år siden kørte Lars Lindegaard Mikkelsen
i Harald Nyborg. Her mødte han en tidligere
medstuderende på parkeringspladsen. Vennen
havde fået arbejde i olieindustrien. Fælles fortid,
brainstorming over en kop kaffe og ønsket om
maritim forskning gjorde udslaget. Lars Lindegaard Mikkelsen kom hjem med den første vigtige brik til det projekt, han havde gået og drømt
om. Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skal reducere
olieindustriens forbrug af energi.
Projektet har lige siden kastet den sønderjyske
maskinmester og civilingeniør ud på dybt vand. I
bogstaveligste forstand.
»Mavefornemmelsen er god,« fortæller Lars
Lindegaard Mikkelsen og tilføjer, at olieindustrien har brug for hans software, som skal sidde i en
computer i olieplatformenes serverrum.
»Andre ser på, hvad de kan bidrage med af
hardware. Og hvordan man eksempelvis kan designe pumper. Jeg ser derimod på, hvad vi kan
gøre rent softwaremæssigt for at lave energioptimering,« forklarer han.
Lars Lindegaard Mikkelsen arbejder på at
opfinde et stykke software, der kan hjælpe olieselskaberne med at reducere forbruget af energi
ved olieproduktion. Og potentialet er kæmpestort, vurderer han. Det er nemlig svært for folkene ude på olieplatformene og folkene inde på
land at have fokus alle steder, når det store sugerør henter en suppe af olie, gas og vand op fra
sandstenslaget et par kilometer under havoverfladen.
»Derfor vil jeg lave et system, der har fokus
alle steder på én gang,« fortæller han.
Udfordringer under vand i sidste ende er det
udfordringerne to kilometer under havoverfladen, det hele handler om. Og for at illustrere
den del finder Lars Lindegaard Mikkelsen en
cylinderformet sten frem fra skrivebordsskuffen.
Ved både første og andet øjekast ligner stenen
en hvilken som helst anden cylinderformet sten.
Men den er mere end det. Den er nemlig boret
op af undergrunden et sted i den danske del af
Nordsøen, hvor DONG Energy E&P opererer.
Åbenlyst fascineret af naturens egne konstruktioner lægger Lars Lindegaard Mikkelsen sig hen
over sit firkantede mødebord og peger på de
uendeligt fine porer i sandstenens struktur.
»Mange er af den opfattelse, at der ligger en
stor lomme eller grotte af olie og gas dernede.
Men nej. Olien er inde i de små porer dér,« fortæller han og forklarer, at olien ikke bare vælter
op af Nordsøens undergrund ved egen kraft.
»Det er nødvendigt at pumpe vand og gas ind
i den ene ende af oliefeltets reservoir for at få olie
ud i den anden ende.«
Den øvelse koster så meget energi og så mange
penge, at Lars Lindegaard Mikkelsen har sat sig
for at finde løsningen på, hvordan den del bliver
mere miljøvenlig og rentabel. Om det lykkes for
den sønderjyske maskinmester og civilingeniør
at sejre under havoverfladen, må tiden vise. Foreløbig står han over for sit andet år som erhvervsph.d.-studerende. Et år, hvor han regner med at
få de første prototyper af sin abstrakte software i
spil.
Tredje og sidste år skal bruges på feltforsøg og
på at sammenlægge empirien bag det hele. Sidste
øvelse for Lars Lindegaard Mikkelsen er at forsvare sit projekt over for et internationalt bedømmelsesudvalg. Efter det håber den sønderjyske
maskinmester og civilingeniør på, at han kan
være med til at farve olieindustrien lidt grønnere.
FAKTA
UNIVERSITET
14
Lars Lindegaard Mikkelsens erhvervsph.d.-projekt er finansieret af DONG
Energy E&P. Han har været i gang i
et år nu og tilbringer sin arbejdstid fifty-fifty på universitetet og på DONGs
adresse.
Den helt store drøm for Lars Lindegaard Mikkelsen er at se sin software i
brug på DONGs næste platform i Hejre-feltet, som ligger i den danske del af
Nordsøen.
Platformen skal stå klar i 2015.
SDU SÆTTER
STUDERENDE I
CENTRUM
FAKTA
er essentielt for et godt
Som Neil Armuniversitet. Vi tror, at
strong, der satte
projekt ’De Studerende
kursen mod månen,
i Centrum’ vil forbedre
sender ledelsen på
SDU som uddannelsesSyddansk Universitet
institution. Det kræver
nu projekt ’De Studog, at der bliver lyttet
derende i Centrum’
til de studerende, og at
ud i verdensrummet
der afsættes nok penge
med Dina Andertil at få lavet nogle
sen som kaptajn og
mærkbare forbedringer
projektleder. Et proi vores hverdag som stujekt, der skal gøre
derende,« siger Nikolaj
det endnu bedre at
Ellekjær.
være studerende på
DET SKAL VÆRE SLUT MED AT FØLE, AT FORELÆSNINDina Andersen
SDU. Ambitionerne
GEN FOREGÅR PÅ LATIN, OG AT DIN UNDERVISER BLEV
frygter på ingen måde,
er store. Ledelsen
at målene for projektet
ønsker, at det skal
UNDFANGET AF RUMVÆSNER. SYDDANSK UNIVERSIdrukner i flotte tiltag,
være inspirerende og
TET SÆT TER MED ET NYT PROJEKT DE STUDERENDE I
fokusgrupper og akademotiverende at læse
miske fraser. Hun forpå SDU. Men hvorCENTRUM. DET SKAL GØRE SDU TIL ET UNIVERSITET,
klarer, at hvis Syddansk
for er SDU nødt til
SOM ER ATTRAKTIVT AT STUDERE PÅ.
Universitet fortsat skal
at afsætte penge og
være troværdigt og nymandskab til projekskabende, så bliver de
tet? RUST spurgte
TEKST Maja Mazor
nødt til at opfylde proprojektleder på ’De
jektets mål om at skabe
Studerende i Cenet godt studiemiljø. Eltrum’ Dina Andersen:
lers risikerer universitetet og ikke mindst ledelsen at skade deres og uni»Syddansk Universitet har i højere grad brug for, at den studerende
versitetets image. Men ledelsen kan ikke flyve projektet til mål alene.
får en endnu bedre oplevelse af SDU, hvis universitetet vil fastholde
»Selvfølgelig skal der ledelsesbeslutninger til, hvis der skal ske nogle
dem, der allerede går her, og trække nye studerende til. Hvis de stukonkrete tiltag med en synlig forskel – koste hvad det vil. Men der er
derende ikke trives på SDU, vil der ikke blive ved med at være noget
det lige så vigtigt, at der er nogle mennesker med i projektet, som har
universitet.«
deres daglige gang ude i studiemiljøerne på alle SDU’s campusser. De
’De Studerende i Centrum’ betyder, at du som studerende nu for
skal tage ejerskab for projektet og sætte den studerende i centrum. Det
alvor kan få indflydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU.
gælder både administrationens personale og underviserne,« siger Dina
Blackboard skal ikke gøre dig til et nervevrag, der skal være ordentlig
Andersen.
hjælp at hente på kontorerne, og dine undervisere skal være inden for
pædagogisk rækkevidde. Men det betyder ikke, at du bare kan spænde
DE FEM ARBEJDSGRUPPER
sikkerhedsselen, lyne rumdragten, læne dig godt tilbage og stå ud, når
For at skyde projektet til vejrs er fem arbejdsgrupper nedsat, som hver
projektet rammer månen.
har et bestemt fokuspunkt: it, et godt studie- og læringsmiljø, studievej»Det er klart, at de studerende også selv skal gøre noget. Det, uniledning, en værdibaseret indsats og et godt fysisk samt socialt miljø. Alle
versitetet kan tilbyde, er undervisning og muligheden for at lære. Men
sammen nedsat i jagten på verdens bedste universitet. I hver arbejdsder er ingen læring, hvis de studerende ikke vælger at lære. Det er dem,
gruppe sidder en gruppe specielt udvalgte og engagerede SDU-ansatte
der skal være de aktive brikker, for det er de studerende, der skal lære,«
sammen med to studerende. Sammen skal de komme med input til,
forklarer Dina Andersen.
hvordan de studerende rent faktisk kommer i centrum, så projektet ikke
ender i en fjern galakse. De studerende i arbejdsgrupperne skal skabe
SDU TROR PÅ HANDLING
debat mellem SDU’s studerende og huske på, at de studerende rent
Hun tror på, at de studerende i første omgang kan forvente, at de bliver
faktisk bliver hørt.
hørt, hvis de deltager aktivt i projektet ved at byde ind med gode histoKlar, parat, start – nu er du i centrum! Så husk det, næste gang interrier fra deres studier eller gør opmærksom på, hvad de kunne tænke sig
nettet ikke fungerer, administrationen bøvler, eller din underviser taler
at ændre. Det næste, de kan forvente, er et bedre lærings- og studiemiljø,
uddyber Dina Andersen og fortsætter:
bornholmsk med finsk-akademisk dialekt.
»De har lov til at forvente, at det sker, for det er målet.«
Syddanske Studerende og deres formand Nikolaj Ellekjær tror også
Hvis du har lyst til at påvirke projektet så deltag i debatter på
på projektet, men påpeger samtidig, hvor vigtigt det er, at der bliver lyt’De Studerende i Centrums’ webside, eller hiv fat i Syddanske
tet til de studerende.
Studerende:
»Vi er som udgangspunkt positive over for, at ledelsen nu har erwww.destuderendeicentrum.dk
kendt, at uddannelse og derigennem den enkelte studerendes forhold
UNIVERSITET
15
UNIVERSITET
16
r,
vert å
ten h dens
s
æ
n
ed ver dt
ør jeg
lge m
Det g
li
ø
.
f
e
n
n
ka
alting
træ
n
r
g
a
e
o
m
r
d
å
e
lige
i
vor
af st
ports
. Men
au, h
s
e
r
e
å
v
e
m
i
n
n
r
i
m
a
at ko
lger m
ste p
lde et
de sid også forfø
tid til at opretho
n
e
n
a
e
l
g
i
p
e
t
t
opped
eg
svært
på eli
var de
d at j
er, st
t
t
e
g
r
e
e
a
ø
m
d
d
e
b
u
d
g
r
t
r
i
b
e
s
d
å n
re
af fe
ampu
samti
ar væ
vintre
oard p
c
,
n
h
b
t
e
e
e
e
f
g
d
g
t
r
t
l
n
i
o
b
i
u
o
s
.
k
s
n
tn
kø
er
et af
Univer
ed et
I slu
i verde med de ind
et er
marks
dsurf
k
m
d
n
n
s
i
e
a
m
n
k
t
i
w
D
a
o
r
s
d
p
her
n
le
r
dt
ed
yd
bagage så, en lille e gange, fo træner jeg
s run
reesty er nu på S
for m
d
p
f
n
u
r
å
e
C
h
til
r
t
ld
ng
te
eg
Jeg
stude
ormal
n igen
er ma
r er j
i Wor rdbag, fyld
e
g
e
h
elite.
N
r
e
ø
h
.
e
J
t
g
l
e
g
i
.
m
a
r
t
edes
g delt
n boa
bage
et hje
den. O eg har væ
anderl
J
mål o inierne i mi ed mod vin
it and d og så til
.
m
g
v
o
a
m
h
e
o
t
ø
k
ætte
s
s
ne
e
kan s
drømm kastede bi
en må
ånden
og af
ribisk
e
t
d
a
h
k
n
r
c
k
g
i
a
e
v
o
t
t
g
l
e
e
d
ef
g har
ha
rn
en
Så je
aire i
t pige tranden. Je
lomm
føles
her i
n
a
i
o
t
e
,
e
n
r
B
n
d
e
e
æ
on
på s
betyd
ng, og jeg blot tr
tore ø
diktaf
d vind
r dem e.
km2 s l windsurfi
e
o
l
d
a
G
0
a
k
åtte
l
9
.
s
r
2
d
e
edr
jeg m
e ti
eft
i år
b
e ti
kun
k
t
g
k
t
n
u
s
o
y
e
e
d
d
t
g
,
e
l
m
e
i
rne
vis
e s
t,
sb
ikke m ejer godt t
æk, h
v i øre g
først
m åre orld Cup.
t
v
l
verden
e
o
e
t
d
r
e
s
r
e
d
v
r
e
g
s
åned
de mi
og je
å blive ebøger. De
d vind
er W
e blæ
tre m
godt,
al hol
i
isk go lipklappern hver dag. S
k
d
år der
r
t
s
u
n
å
s
t
g
,
g
a
s
r
t
e
t
g en
e
n
k
e
–
.J
de
har je
somm r været fa
og at
dbragt
ægten
dagen
, men
e
U
,
v
g
r
d
D
m
n
m
e
i
u
v
S
n
e
o
a
o
d
r
æ
sum
på
gå
nge
til
Der h
grund
ers tr
Elite
er pen u.
å
år de
m
s
tre ga ser af tid
k
i
p
n
t
s
æ
,
t
l
o
n
r
e
t
a
m
å
y
g
n
e
h
Sydd
mas
træne
med o t studere
med fl rt efter f
deres
ennem
r jeg
er der jl separat
ø
a
e
unnet
G
,
k
g
k
e
d
l
d
.
t
d
n
ø
r
u
i
e
n
v
f
i
o
begy
derf
erse
e er
stud
er ret
og så
rer ikk
dsurf
kunne
t med
pus,
eg tit
r
g
j
m
e
o
i
j
a
p
d
Når d f mine win
c
r
ide mo
t
s
l
a
o
å
n
f
t
,
i
p
l
d
i
t
m
e
o
t
l
to a
kan g
inere
jemm
pecie
nden
ckene
sende
få tri
g. Jeg
diet, s unne komb
sker h den var gru
n
t
u
r
a
fi
t
e
r
s
å
d
v
u
p
l
k
e
t kan
ds
vad
re
og
med s glad for at
ne. De igt
ed win tig fokuse
om, h d ordning,
g
å
m
g
v
i
n
r
m
e
n
g
rl
ig
r
o
ee
kan ri
morge
er sæ
er rigt er opdatere
år all
igtig g
n
r
n
t
a
m
e
,
n
o
d
m
f
e
a
t
af
is
ig
så
er
,d
nogle
tricks ange år, hv
ndet,
lt tidl
d
a
a
buddy al vis. Det
e
v
.
e
y
r
m
å
n
m
r
o
p
o
f
g
e
e
n
på
d
e
d
lk
ft
rm
tarter
lig gla
r nogl
fer o
em og
nge fo ere og fyre
e
e
r
s
d
på no
a
l
k
l
u
e
r
d
m
e
i
r
s
e
v
v
r
å
m
r jeg
ånede
surf
og jeg
ikke s
g hero
e sig
Det e
ere m
r der
r nu,
andre
n mål
elig da
e
e
fl
a
d
e
h
k
n
d
k
d
i
i
r
t
n
s
i
m
d
e
e
l
t
n
n
En a
s me
– fak
På de
ele tid
r træ
den ga
trick
te, de
ingen.
man h
i
e
t
n
l
v
i
y
i
gade.
e
d
æ
g
n
r
r
s
o
t
t
å
gen
nkelt
gs
d, f
ngen
re e
i
e
o
t
fi
æ
n
r
l
e
e
e
d
u
t
d
m
tår
f
m
si
nds
id a
står a markedet s d
på sa
til at
e
af wi
lang t
t
b
l
d
t
e
e
n
d
m
f
e
r
e
r
g
by
pe
or
no
asta m
årdt o dt.
en st
Hoved er, og i su
p
tage e
h
.
r
d
e
e
r
d
n
e
i
r
n
v
u
jer
år
r
kk
Det
. De
stra r ker jeg på
ikke e
irbuti
stra h
k
nter.
n
k
e
svært
r
e
e
e
e
r
v
n
r
d
v
u
e
l
u
n
r
onk
lte so
sig se
et, nå
vi tage – og så tæ
mine k
esse
å meg et par enke r – så må
r
s
e
p
m
e
e
k
d
m
å
r og
ker ik
t hje
et he
den m
her s estaurante ge har vær
dielive
u
g
t
o
odt.
s
,
e
i
r
l
l
om
lil
igtig g
ke
igt
t
r
l
t
k
d
i
e
e
i
t
l
g
g
r
e
a
e
e
g
d
i
s
r
r m
ved
ed va
der m
I har
Øen e er man ho
åden m ér. Det min
åber,
b
h
d
g
s
n
i
e
v
fi
J
n
Her
me, h
ned!
terma
n går
ne tom te studen
e
l
r
e
o
d
s
l
y
)
h
æg
, inden
gang ;
up på
træne
kstra
g
e
ketch
o
n
e
d
u
mme
g må
derhje
, og je
n
e
g
i
vinden
kalder
se,
u
n
paradi
Lige
s
r
e
f
a sur
ner fr
s
l
i
h
Varme
er
Kessl
Xenia
ST
U
R
a
Aloh
UNIVERSITET
17
NICHESTUDIER HITTER
HOS STUDERENDE
SMÅ-STUDIER TILTRÆKKER FLERE OG FLERE STUDERENDE
PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. KARRIEREEKSPERT OPFORDRER STUDERENDE
TIL GRUNDIGT AT GENNEMTÆNKE VALGET.
TEKST Grith Larsen
Et stigende antal studerende sætter kryds ved
et nichefag på ansøgningsskemaet, når de skal
vælge uddannelse. Det fortæller Per Andersen,
der er studiechef på Syddansk Universitet.
Selvom antallet af studerende på nichestudier som latin, robotteknologi og arabisk er
stigende, understreger karriereekspert Susanne
Hoeck, at de studerende skal tænke sig godt om,
inden de endeligt vælger en nicheuddannelse.
»Det er rigtig godt at være specialiseret på
et område, men det kræver stadig, at der er et
behov for det ude på arbejdsmarkedet,« siger
hun og understreger, at de, der vælger en nicheuddannelse, skal være sikre på, at det er det
eneste, de vil læse:
»Man skal tro på sig selv og på, at man har
evner inden for det område, så skal det nok kunne lade sig gøre, men man vælger ikke en sikker
tilværelse.«
Der er endnu ikke lavet en undersøgelse,
der har kortlagt grundene til, hvorfor nogle
vælger nichestudier. Men Katrin Hjort, der er
professor i pædagogik og uddannelsesforskning
ved Syddansk Universitet, har nogle bud på,
hvorfor nogle studerende vælger små-studierne
frem for eksempelvis jura, dansk og medicin,
der hvert år er blandt topscorerne over de mest
søgte studier.
»Man vælger et nichestudie ud fra en særlig
interesse,« siger uddannelsesforskeren og tilføjer: »Man kan have nogle særlige kulturelle og
sproglige forudsætninger for at vælge det.«
ENGAGEMENT ER ALTAFGØRENDE
I øjeblikket er flere danske studerende begyndt
at lære om kinesiske bogstaver, tibetansk historie og fiskeriforetagender, men bunken med
nichestudier varierer fra år til år, afhængigt af
hvad der er populært og hypet i medierne.
»Da Muren (Berlinmuren, red.) faldt, blev en
række nye fag meget populære, og samme tendens sker nu, hvor der er meget opmærksomhed på Kina,« forklarer Katrin Hjort.
Nicheuddannelserne har ikke en særlig stor
pengetank bag sig, men til gengæld kan nichestudierne tilbyde andet, end hvad de begrænsede økonomiske ressourcer tilbyder:
»Man kan håbe på, at de nichestuderende
kommer ind i et studiemiljø, hvor deres medstuderende også har en seriøs og dybtgående
interesse i faget. Det er altid en kæmpe fordel at
læse sammen med nogle, der er ligeså engagerede som en selv. Det bliver man bedre af.«
Og netop engagementet er vigtigt for at gennemføre sådan et studie. Katrin Hjort tror, at
de nichestuderende er mere dedikerede til deres
EKSEMPLER PÅ NICHESTUDIER
UNIVERSITET
18
Eskimologi, Københavns Universitet
Hebraisk, Københavns Universitet
Indianske sprog og kulturer, Københavns
Universitet
Brasilianske studier, Aarhus Universitet
Middelalder- og renæssancearkæologi,
Aarhus Universitet
Fiskeriteknologi, Aalborg Universitet
fag, og at interessen for faget vejer tungere end
mulighederne for at få job efterfølgende:
»Der skal være en dedikation og motivation
for, at man gennemfører et nichestudie.«
Men ifølge Susanne Hoeck er interessen ikke
nok. En god formidlingsevne kan nemlig være
altafgørende for at sikre sig karrieremuligheder,
når nichestuderende får deres eksamensbevis
i hånden. Derfor anbefaler karriereeksperten,
at man har en overordnet målsætning med sit
uddannelsesvalg, inden man udfylder sit ansøgningsskema:
»Man skal gøre sig langsigtede overvejelser,
inden man tager beslutningen.«
FLERE NICHESTUDIER PÅ VEJ TIL SDU
Faktisk er endnu flere nicheuddannelser på direktionen på Syddansk Universitets tegnebræt.
Det fortæller studiechef Per Andersen:
»Der er hele tiden løbende overvejelser på
fakulteterne om nye studier.«
Han pointerer dog, at nogle nicheuddannelser bliver skrottet eller ommodeleret, hvis de er
for snævre.
»Hvis direktionen synes, studierne er alt for
nicheprægede, så kan faget bliver integreret i en
af de større uddannelser som et valgfag eller
et kursus. Man skal ikke bare lave nye uddannelser for at lave uddannelser,« siger han.
Direktionen på Syddansk Universitet er ved
at behandle nogle forslag til nichestudier, men
studiechef Per Andersen kan endnu ikke afsløre
studierne for offentligheden..
STUD.ROBOT.
VIKLET IND I LEDNINGER, ELEKTRONIK OG DIPPEDUTTER
LÆSER 20-ÅRIGE MATHIAS FLINDT TIL CIVILINGENIØR
I ROBOTTEKNOLOGI PÅ SDU
TEKST Grith Larsen
FOTO Stock-xchng
Mathias Flindt er en af de studerende, der har
valgt at læse et nichefag. Han er nemlig indskrevet på bacheloruddannelsen i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense, hvor
han i øjeblikket er i gang med sit andet semester.
Selvom robotteknologi henleder tanken på
Mars-landinger, kæmpestore maskiner til produktion og film med Will Smith, indeholder
studiet nogle helt andre facetter. De robotteknologistuderende sidder nemlig og nørkler med
ting som robotteknik, datateknologi og elektronik i Teknikums lokaler på Niels Bohrs Allé. Det
understreger Mathias Flindt.
»Det handler ikke kun om at lave robotter,
men for eksempel også om at opstille netværk.
Robotteknologi er på fremgang og vil blive en
del af fremtiden.«
De studerende på robotteknologi får både
almindelig undervisning, men også masser af
øvelsestimer. Det var blandt andet kombinatio-
nen af teori og praksis, der fik 20-årige Mathias
Flindt til at sætte robotteknologi som førsteprioritet på ansøgningsskemaet.
»Uddannelsen passer til mig: Den er kreativ,
samtidig med at man får lov til at fordybe sig.
Det kan man virkelig her på robotteknologi,«
forklarer Mathias Flindt og tilføjer: »Man sidder hver eneste dag og arbejder praktisk med
det, som man har lært i teorien.«
»HVIS DU IKKE ER EN NØRD, BLIVER
DU DET«
Mathias Flindt har ikke mødt nogen fordomme
fra sin omgangskreds omkring sit studievalg,
men han har dog flere gange oplevet, at folk
har trukket på smilebåndet, når han fortæller, at
han læser robotteknologi. Selvom uddannelsen
er mangfoldig, og der er plads til at være sig selv,
kommer de robotteknologistuderende hurtigt til
at have én ting til fælles:
»Hvis man ikke er en nørd, inden man starter på studiet, så bliver man det hurtigt,« siger
den kommende ekspert i robotteknologi. Nørderi eller ej, så er studiet Mathias Flindts drømmestudie.
»På robotteknologi kan jeg lave noget, jeg
kan lide, og som, jeg synes, er interessant. Man
kan få lov til at fordybe sig og være sig selv. Studiet er noget, jeg kunne finde på at bruge min
fritid på,« siger han.
Uddannelsen i robotteknologi kan åbne døre
inden for blandt andet teknologiudvikling og itsupport, men for Mathias Flindt er det vigtigste
at følge sine interesser og have det sjovt med
det, man laver. Det afspejler også hans fremtidsdrømme.
»Mit mål og drømmejob er at kunne leve af
noget, som jeg synes er sjovt og spændende.
Hver dag.«
UNIVERSITET
19
SAMFUND
20
GARANTI
FOR GÅSEHUD
Se alle koncerter på odensesymfoni.dk
Børn (til og med 12 år):
50% rabat
Studerende og unge under 26 år:
65% rabat
Grupperabat
(min. 10 personer):
25% rabat
s
pri
t
e
l
il
B
5
1
-2
80 kr.
Billetsalg: odensesymfoni.dk
Billettelefon 63121314
Spotlight på
Treefight
DEDIKATION OG PASSION ER NØGLEBEGREBER, HVIS MAN VIL SPILLE SIG IND
PÅ DEN DANSKE MUSIKSCENE. DET ER DET UNGE DANSKE BAND TREEFIGHT
FOR SUNLIGHT ET STRÅLENDE EKSEMPEL PÅ. FORUD FOR DERES ROSTE ALBUMDEBUT FRA SIDSTE EFTERÅR LIGGER ET MÅLRETTET STYKKE ARBEJDE, HVOR
DRØMMEN OM EN PLADEUDGIVELSE HAR VÆRET BRÆNDSTOF.
TEKST Jasmina Blichert og Niels Christian Buhl
FOTO Marco Bjørnslev Jensen
SAMFUND
21
SAMFUND
22
Med tætte trækroner og tunge grene står de stamme
mod stamme. Dag efter dag, år efter år. I en uendelig kamp dyster de mod hinanden. Hver strækker
grenene længere og højere. Rødderne bliver tykkere, og kronerne vokser sig tættere. Alle sammen
kæmper de om de samme livgivende solstråler. Det
er en trækamp om sollys.
I et baglokale i Vega møder vi de fire drenge,
der tilsammen bærer navnet Treefight for Sunlight.
Det er fredag eftermiddag, og om seks timer skal
de på scenen i Lille Vega. Koncerten er den sidste på deres danmarksturné, og den markerer et af
mange højdepunkter gennem et hektisk år, hvor de
fire jyder med base i København er gået fra at være
ukendte til nu at være selvskrevet på enhver indieelskers tjekliste. Året har budt på pladeudgivelse,
udlandsturné og indspilninger i de legendariske
Abbey Road-studier. Men det vender vi tilbage til.
Først er det vist på sin plads med en ordentlig præsentation.
PLADEUDGIVELSE VAR MÅLET
Kvartetten udgav i oktober sidste år sit debutalbum,
A Collection of Vibrations For Your Skull. Forud for udgivelsen var løbet en hurtigvoksende hype, blandt
andet takket være singlen Facing the Sun, et vaskeægte sommerhit. Musikmagasinet Soundvenue kårede ved årsskiftet jydernes debut som årets bedste
danske plade og beskrev den som ”perfektionistisk
poppsykedelika” og et ”helstøbt værk”.
Udgivelsen af debutpladen var kulminationen
på tre års dedikeret og målrettet arbejde. Tre af
bandets medlemmer – Christian Rohde Lindinger,
Morten Winther Nielsen og Mathias Sørensen –
havde, siden de var små, spillet sammen i den nordjyske hjemby Støvring. De havde altid drømt om at
udgive en plade, men før de kunne nå dertil, var det
punkt, hvor vi gerne ville kappe båndet til det. Der
bandnavn. Men da drengene nåede tættere på må-
nødvendigt at udvide besætningen.
var behov for at blive voksen.«
let, skrev kontrakt med pladeselskabet Tambourhi-
»For fire år siden besluttede vi os for, at vi skulle
De fire drenge unpluggede guitaren, tog den
have en pianist med i bandet, fordi det var begræn-
på ryggen og forlod den nordjyske provins’ glæder
sende, at vi kun var guitar, bas og trommer. Så kom
til fordel for den københavnske storbys ditto. Her
»Vi havde brainet lidt på nogle navne, men lige
vi i kontakt med Niels gennem en af vores andre
blev det at udgive en plade til det primære mål for
pludselig gik det så op for os, at det var altså nu,
kammerater, som havde gået på efterskole med
gruppen, der dog på daværende tidspunkt stadig-
vi skulle have et navn. Vi havde en deadline, og så
Niels,« fortæller Mathias, der spiller trommer.
væk manglede de mest basale ingredienser: færdige
måtte vi jo bestemme os,« fortæller Mathias, og
sange og et bandnavn. En lang proces kunne tage
Christian afbryder: »Jeg havde tidligere købt en lat-
sin begyndelse.
terlig dymolabel-writer i Netto og skrevet ’Treefight
Niels Kirks entre i øvelokalet førte ikke blot nye
klaverklange med sig. På samme tidspunkt opstod
noceros og stod over for en snarlig udgivelse, var de
nødt til at tage en hurtig beslutning.
»Drømmen var, at nu skulle vi sætte os ned og
for Sunlight’ ned på en etikette, da vi sad og lavede
lave en plade,« fortæller Mathias og fortsætter: »Dét
demoer til pladen. Da vi så skulle til at beslutte nav-
»Vi havde spillet sammen før og havde lavet
var ligesom projektet. Vi havde ikke engang noget
net til bandet, fandt vi den lille dymo blandt mange
musik sammen før, men det var, som om vi havde
navn. Vi var bare fire drenge, der havde et ønske
andre.«
lyst til at starte på en frisk, slette alt omkring os og
om at lave et album. Så gik vi i gang, brugte tre år
bare sætte os ned og lave noget musik,« fortæller
på det, og så udgav vi det.«
der en stemning i gruppen for at gøre rent bord og
starte from scratch.
og vælge et navn.
Mathias. Morten nikker og følger op:
»Når man har spillet sammen så længe, så ud-
Drengene bestemte sig for at blive enige om de
ti bedste bud, gå hver til sit og så mødes dagen efter
FRA DYMOLABEL TIL PLADECOVER
»Morten fik den idé, at vi skulle tælle ned fra tre
vikler man sig jo vildt meget i forhold til den musik,
Som de fleste, der har spillet i band, sikkert ved, kan
og så råbe det navn, vi hver især syntes bedst om,
man startede med at spille. Vi var kommet til et
det være en kamp i sig selv at nå til enighed om et
mens vi filmede det,« beretter Mathias. »Det kunne
forvejen.«
Drengene kigger lidt på hinanden og nikker alle
sammen. De er enige om, at de har det bedst, når
de er samlet. Det kræver nemlig ikke noget af dem,
fordi de kender hinanden så godt – som i en minifamilie.
»Jeg slapper mere af, når jeg er sammen med
dem, end når jeg er alene. Det er dem i hele verden,
der bedst ved, hvem jeg er. Og når vi er sammen,
så har man ikke gæster,« smiler Mathias og Niels
tilføjer instinktivt:
»Jeg må godt tage en lur.« De griner i kor.
ET ALL-IN SATS PÅ MUSIKKEN
Treefight for Sunlight har kæmpet sig vej ind på
musikscenen. De fire drenge i starten af tyverne
har dedikeret deres tid til musikken, og de kan godt
mærke, hvor hård en branche de er gået ind i.
»Når man laver en plade, og man er et ukendt
navn, så er det desværre bare penge, der fosser ud
af kassen konstant. Man skal jo betale både husleje
og mad, men man har ingen indtægter overhovedet, så det er virkelig dyrt,« forklarer Mathias.
Trods de barske vilkår er bandet dog ikke i tvivl
om, at det er den helt rigtige satsning, de har gjort.
For musikken er det, der betyder allermest for dem.
»Vi har været så all-in, og det har været så all-in
et sats, som det overhovedet kan blive,« siger Mathias bestemt.
Drengene påpeger, at de også er nødt til at tjene
penge andre steder end på scenen. For der kommer et tidspunkt, hvor det ikke kan løbe økonomisk
rundt kun at lave musik. Men det kan være svært
at kombinere et vagtskema i børnehaven med et
stramt turnéprogram.
»Det er en meget normal ting for alle i den danjo være for vildt, hvis vi sagde det samme navn. Det
træer også kæmper mod hinanden. Men vi kan ikke
ske musikbranche, at man har arbejde ved siden af.
ville jo være ret usandsynligt. Men vi talte ned – tre,
se det med det blotte øje. Hvis du kommer tilbage
Alle dem, vi kender i andre bands, er enten pæda-
to én – og bom.« Mathias holder vejret lidt og hæn-
til det samme sted efter ti år, kan du måske godt se,
gogmedhjælpere, rengøringskoner, studerende eller
derne stille.
at træerne er vokset en meter, men de kæmper jo
what ever, når de er hjemme. Vi arbejder også ved
»Og så sagde vi ’Treefight for Sunlight’ alle sam-
hele tiden. Det træ, der ikke vokser sig højest, dør,
siden af, når det kan lade sig gøre, men det er svært
men. Det var rimelig magisk, og så var der jo no
fordi det ikke får nok lys. Det er da meget voldsomt
at fastholde et job. Det er tit, det ikke går,« fortæller
discussion. Så kørte vi på det.«
på den fede måde«.
Niels.
nets betydning hverken noget at gøre med økologi
EN MINIFAMILIE
belt arbejde, men folk i musikbranchen ved godt, at
eller Greenpeace. Forklaringen finder vi et helt an-
Det er ikke kun, når de spiller musik, at drengene i
det er vilkårene. Der er ikke særlig mange penge, og
det sted.
Treefight for Sunlight hænger ud sammen. Mathias
man skal virkelig vende og dreje hver en mønt.«
Selvom man måske kan få den tanke, har nav-
Morten tilføjer: »Man skal have et meget fleksi-
»Jeg kan huske, at min far forklarede mig, den-
og Christian bor sammen, og når instrumenterne
Men for det unge band handler det også om,
gang jeg var lille, at træerne var høje, fordi de skulle
holder hvilepause, går de fire drenge ikke hver til sit.
hvordan de vælger at bruge de penge, de trods alt
have sollys. De konkurrerede om sollyset. Så det var
»Da vi for eksempel kom hjem fra London-
tjener. De mener, det er nødvendigt at prioritere
en trækamp om at få sollys, og derfor blev de høje,«
touren i januar, kom jeg ind ad døren og tænkte, at
siger Christian og vågner lidt op af lænestolen.
jeg skulle slappe af. Men en halv time efter ringede
»Vi kunne jo godt vælge at lade være med at in-
Mathias og spurgte, om jeg ikke lige kom over og
vestere så mange penge og i stedet trække nogle ud
døllede en film,« fortæller Niels.
til os selv. Det ville bare være en kort fornøjelse. Lidt
Der bliver stille et øjeblik, hvorefter Mathias
igen tager ordet.
det, de har satset på, højest.
»Den langsomme kamp er lidt skæg, eller nær-
»Det er nemlig meget nemt at slappe af i hinan-
ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det
mere smuk. Jeg er ret fascineret af at tænke på, at
dens selskab, fordi vi bruger så meget tid sammen i
er fint nok at spille en turné for derefter at kunne
SAMFUND
23
SAMFUND
24
betale huslejen i fire måneder på dén konto. Men
hvad så bagefter…?« spørger Mathias og trækker
på skuldrene.
ved, hvem de andre tre enstemmigt vil pege på.
Alle i bandet synes at være enige om, at Beatles
er og bliver de største. Derfor var det da også en helt
»Men vi er vildt ambitiøse, og vores drøm er at
særlig oplevelse, da Treefight for Sunlight i februar
komme til at leve af musikken og bare kunne kon-
var i London for at indspille tre numre i idolernes
centrere os om det. For det er det, vi brænder for.«
gamle studie, Abbey Road.
DRØMMEN ER MUSIKKEN
historiske studie:
Niels forklarer om baggrunden for besøget i det
Selvom de fire drenge bijobber ved siden af musik-
»Vi skulle indspille tre numre, hvoraf to skal
ken, når skemaet tillader
det, er de ikke et sekund i
tvivl om, hvor passionen
og
engagementet
lig-
ger. Musikken har været
drømmen hele livet.
»Jeg har aldrig overvejet, om jeg skulle være
sendes på Channel 4
»Drømmen var,
at nu skulle vi
sætte os ned og
lave en plade«
andet. Min mor har altid
forbindelse med en programserie, der hedder
”Abbey Road Debuts”,
og som kommer til
april. De havde hørt os
til en koncert, vi spillede
i London i januar.«
sagt, at jeg ikke skulle
blive musiker. Jeg skulle ikke gå den vej. Så jeg over-
(britisk tv-kanal, red.) i
Spillestedet
i
London havde haft plads til 2000 mennesker, men
vejede music management på et tidspunkt, men jeg
kun 50 var mødt op, da Treefight for Sunlight gik
har ingen anden drøm end musikken,« siger Niels
på scenen som opvarmning for amerikanske The
og kigger på de andre tre, mens han fortsætter: »Og
Walkmen. På trods af de utaknemmelige odds le-
I tre har siden femte klasse gejlet hinanden op til det
verede bandet en optræden, som faldt i smag hos
her. I har den her fælles drøm.«
folkene fra Channel 4, og de blev efterfølgende kon-
Mathias nikker ivrigt og slår armene ud:
taktet med et tilbud om at medvirke i den britiske
»Drømmen er dét her.«
programserie.
»Det var skidefedt,« konstaterer Niels. »Det hele
PERFEKTIONISMENS FALDGRUBER
var jo ligesom en kæmpestor bonus. Det var ikke
At Treefight for Sunlight brugte tre år på at ind-
noget, vi sådan selv havde planlagt eller finansie-
spille, eksperimentere og dreje på knapper, før de-
ret.«
butpladen var at finde i butikkerne, kommer til ud-
»Nej, det er fandeme et godt eksempel på, at
tryk i et omfattende og detaljerigt lydbillede med et
man aldrig må slacke på sin optræden,« slutter Ma-
væld af korharmonier og velovervejede rytmeskift.
thias med et grin.
Her er tænkt over tingene, ingen tvivl om det. Men
Om fem timer tænder scenelyset i Lille Vega, og
er de ikke selv bange for, at noget af ærligheden er
bandet skal denne gang ikke være bange for at stå
gået tabt undervejs i en så omfattende produktion?
over for en halvtom sal. Fanskaren vokser nemlig,
Umiddelbart er svaret nej.
alt imens drengene udlever drømmen om et liv in-
»Folk snakker meget om, at musik kan blive for
poleret – den bliver overproduceret. Jeg synes derimod, man kan snakke om, at noget bliver arrangeret eller gjort forkert. Men jeg synes ikke, man kan
arbejde for længe med et nummer,« siger Mathias.
Efter en kort tænkepause tilføjer han: »Jo, man kan
godt blive bange for, at man har mistet grebet om
et nummer, eller at man misforstår nummeret og alt
det der. Men jeg synes ikke, vi har overproduceret.
Det har været målet, at vi gerne ville lave en plade,
hvor vi gjorde de ting vi syntes var nødvendige.«
I IDOLERNES FODSPOR
Mod slutningen af interviewet spørger vi de fire solskinsdrenge, hvilken kunstner eller gruppe de hver
især anser som den største.
»Må vi vælge den samme?« lyder svaret prompte fra et af bandmedlemmerne, der tydeligvis godt
den for musikken.
SFn:a Westerby,
pakke,
:
Nan
l af den
dfører
e
r
d
o
s
n
t
e
e
s
nel
et er
t om, a
i SF. D
uddan
okratie
å
p
m
e
d
e
ld
at de
Socia
r vi m
gen, og
t med
»Det e
u
e
å
g
m
d
o
ores
ere
har in
lsen. V
time m
e
n
som vi
n
n
e
a
e
d
ud
re
l arbejd
nnem
r tidlige
alle ska
ere ige
halvt å
ig
t
t
e
r
u
e
v
h
v
li
k
at akal
al b
unge s
vigtigt,
unge sk
g
e
o
k
d
s
n
r
a
e
dre.«
at d
Det
rer min
mål er,
læ
ver nu.
li
e
k
b
ik
e
d
man
end
, og at
færdig,
rringes
fo
e
k
ik
liteten
Konse
r
vative
:
Charl
otte D
yremo
uddan
se,
nelses
ordfør
»Vi ba
er:
kker fo
rslaget
regerin
o
p som
g. Vi v
en del
il prøve
af den
tur, at u
at gøre
siddend
nge ska
d
et til en
e
l hurtig
ikke ba
n
t
o
ig
r
m
e
re det
nnem u
og kulher for
d
d
a
pakke,
nnelsen
slag, m
som sa
. Det e
en hele
mlet sk
r
r
hurtige
e
g
eringen
a
l
påvirke
re igen
s SUo
n
g
e
m udd
få de s
der kan
annelse
tuderen
gøre de
n. Så e
de
t hurtig
give en
r der s
ere, og
gevinst
å
d
d
e
e
m
t
.«
, synes
,
vi, er v
ærd at
Støtter I forslaget om at
nstre: belønne studerende, som
gennemfører studiet hurtigere end normeret tid?
Radikale Ve
Marianne Je
lved,
uddannelseso
rdfører:
»Vi synes, at de
t er lidt skørt,
at man skal be
lønne studerend
e for at gøre de
t,
alle forventer,
nemlig at man
afslutter sit stu
die. Det vil væ
en god idé at gi
re
ve mulighed fo
r et større lån i
gyndelsen af stu
be
diet. Hvis man
så gennemføre
hurtigere, kan
r
man få en bonu
s som hjælp til
betale lånet af.«
at
Forslaget kommer fra Venstre
og Konservative, som vil have
de studerende hurtigere ud på
arbejdsmarkedet ved at belønne
dem med de SU-klip, som de studerende ikke nåede at buge under
uddannelsen.
TEKST Emma Bech
iet:
t
a
r
k
o
m
Socialde
rehn,
rer:
g
Rasmus P
ingsordfø
onusordnin
og forskn
s
b
a
k
n lave en b
s
a
k
n
n
a
t
a
vide
m
,
t
a
er
,
h
od
u og
ke noget im
at det er n
e,
k
ik
t
»Vi har ik
d
re
n
a
nes b
shed bla
unkt. Vi sy
j arbejdslø
ø
h
et
d
ig
på et tidsp
er
n stad
ige nu
tigt, at ma
g for det. L
, det er vig
d,
der er bru
es
n
sy
i
V
t.
. Men vi ve
fylder mes
rbejdsløshed
a
r
o
unge, der
vil
st
r
er
fo
der
r, så der
sig, selvom
raft om 5 å
sk
d
ej
es
uddanner
rb
er
a
d
ngle
nem
er til at ma
hurtigt igen
e
g
n
u
e
at vi komm
d
have
også gerne
vi samtidig
.«
uddannelse
Venstre:
Anne Mette W
. Christianse
n,
uddannelseso
rdfører:
»Vi har fremsa
t forslaget sam
men med Kon
derfor støtter vi
servative, og
det selvfølgelig
. Vi skal have de
gere ud på arbe
unge hurtijdsmarkedet, så
vi kan få nogle
statskassen. Det
fl
ere penge i
er en del af vo
res omstrukture
pakken. Pengen
rin
g af SUe skal blandt an
det komme fra
felse af de såka
vores afskafldte cafépenge.
«
Enhe
dslist
en:
Johan
ne Sc
hmid
uddan
t Niel
nelse
sen,
sordf
»Det,
ø
rer:
synes je
g, er e
er en
t tåbeli
grund
gt fors
t
il
, at ud
lag. D
den læ
er
danne
ngde,
lser ha
d
e har.
follk hu
r fået
Vi ska
rtigere
l ikke
igenne
være m
tvinge
m. Jeg
eget fo
t
ror, de
rnuftig
efter g
t kan
t at br
ymnas
uge et
iet på
ting. D
p
a
r år
a
t lave
em, so
nogle
m bliv
er typis
a
e
n
r
dre
optage
k også
t via k
dem, s
lave no
vote 2
om ha
,
gle an
r være
dre tin
t ude o
g.«
g
Dansk
sk Folkeparti:
Je
Jesper
Langballe,
uddannelsesordfører:
ud
»Vi synes, det er et udmærket forslag. Der er brug for,
»V
at der kan komme flere kandidater ud i samfundet. Så
ja, vi støtter forslaget«
SAMFUND
UND
25
SAMFUND
26
SHARE THE FEELING
BIG BOI (US) IRON MAIDEN (UK)
KINGS OF LEON (US) L.O.C. (DK)
MASTODON (US) M.I.A.(UK)
PJ HARVEY(UK)
AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BEATSTEAKS (DE) ANNA CALVI (UK)
CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALLSTARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT)
DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band (US) DESTROYER (CAN)
DÅÅTH(US) EYEHATEGOD (US) HOW TO DRESS WELL (US) I WAS A KING (N)
ICEAGE (DK) JAGWA MUSIC (TAN) KLOSTER (DK) LITTLE DRAGON (S) LUKESTAR(N)
JANELLE MONÁE (US) PARKWAY DRIVE (AUS) SHANGAAN ELECTRO(ZA)
THE TALLEST MAN ON EARTH (S) TAME IMPALA (AUS) TERROR (US) VETO(DK)
KURT VILE & THE VIOLATORS (US) WEEKEND (US)
- OG MANGE FLERE...
WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK
ODENSE
Dansens Dage
Tirsdag den 5. april kl. 19.00
Kulturmaskinen
Gratis entre!
Raunchy
Odense Latterklub
Torsdag/fredag den 28./29. april
Sct. Nicolai Scene og Gården
Pubquizzen
Onsdag den 30. april kl. 21.00
Godset.
Onsdag den 6. april
Sir Club, Viggos og Café Biografen.
SØNDERBORG
Turboweekend
Torsdag den 7. april
Sønderborg Bibliotek
Torsdag den 14. april kl. 20.00
Posten
De Eneste To
Lørdag den 23. april kl. 21.00
Magasinet
ESBJERG
Quiz: Kloge Hoveder
Stoffer & Maskinen
Fredag den 8. april kl. 21.00
Sønderborghus
De Eneste To
Rune Klan – Det Blå Show
Torsdag den 28. april kl. 20.00
Sønderborghus.
Fredag den 8. april
Musikhuset Esbjerg
SLAGELSE
Outlandish
Fredag den 8. april kl. 21.00
Slagelse Musikhus
Torsdag den 21. april kl. 21.00
Tobakken
The Dubliners
Lørdag den 30. april kl. 21.00
Musikhuset Esbjerg
KOLDING
WhoMadeWho
Torsdag den 21. april kl. 22.00
Pitstop
Figurines
Fallulah
Lørdag den 16. april kl. 21.00
Slagelse Musikhus
Red Warszawa
Lørdag den 30. april kl. 21.00
Slagelse Musikhus
SAMFUND
27
SAMFUND
28
Niels Skousen
En poetisk rocknroller
HAN PRÆGEDE TIDSÅNDEN I 70’ERNE MED SANGEN HERFRA HVOR VI STÅR, BLEV SPARKET UD
AF TIDEN, DA GLAMROCKEN OVERTOG MUSIKSCENEN I 80’ERNE, MEN GJORDE COMEBACK I
00’ERNE MED POESI OG ROCK’N’ROLL-MUSIK. MØD NIELS SKOUSEN. EN DANSK TROUBADOUR.
TEKST Anders Dall
FOTO Christian Lindgren
TEKST Jasmina Blichert
FOTO Jasmina Blichert
Musik kan både være i tiden, oppe i tiden eller
foran tiden. Bare kig på Bob Dylan. Han var i
den grad til stede i tidens ånd, da han i starten
af tresserne stod midt i det sydende ungdomsoprør. Han var også oppe i tiden, fordi hans tekster
blev gjort til et talerør for hans generation. Og så
var Dylan foran tiden, fordi han satte rock’n’rollplugget til sin guitar og skabte rammen om en
ny musikalsk tid, hvor poesi og rockmusik smeltede sammen. Den sammensmeltning af lyrik
og rock’n’roll gjorde et særligt indtryk på en ung,
dansk skuespiller ved navn Niels Skousen. Bob
Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som
sangskriver og musiker tilbage i 1964.
»Jeg har hentet rigtig meget inspiration fra
Dylan. Absolut. Det var poesi og så rock’n’roll,
ik’. De to ting smeltede sammen, og det var signalet til mig. Så jeg øvede mig i fem år på guitar,
indtil jeg var i stand til at skrive en sang, og så
kørte det derfra,« husker Niels Skousen.
Ligesom Dylan har Niels Skousen været til
stede i tidsånden, da ungdomsoprøret og hippietiden skyllede ind i de danske hjem.
68’ER TIDSÅNDEN
»Man kan føle sig i tiden, når man rider på en
bølge, ligesom vi gjorde i 60’erne,« siger den
danske troubadour.
Han debuterede i 1971 med albummet Herfra
hvor vi står, der også er titelsangen på en af hans
mest kendte sange, der sætter ord på en tid med
store forandringer.
Herfra, hvor vi står
Kan vi se os omkring til alle sider
Det bevæger sig, når vi går
Det forandrer sig til alle tider
»Det var jo min mening at skrive poesi til
rockmusik, og så skrev jeg den sang om, hvordan vi eksisterer i tid og rum, og hvordan alting
er under forandring. Det er mest det, den sang
handler om. Det var jo også, fordi vi stod i en
tid, som var under forandring,« pointerer Niels
Skousen.
Han slår fast, at han hverken skriver sange om
tiden eller for at passe til tiden. Han skriver om
den virkelighed, han ser omkring sig.
»Jeg skriver om de ting, der interesserer mig,
men der er man selvfølgelig påvirket af de tanker, der er i tiden, for man er jo selv en del af den.
Hvis du for eksempel stod midt i den franske revolution, så ville du jo gøre dig nogle tanker om
det,« filosoferer Niels Skousen, holder pause og
opsummerer:
»Sådan som vi udtrykker os, er vi bundet af
tiden.«
Op igennem 70’erne fortsatte han med at
skrive sange spundet ind i lyrisk eftertænksomhed og inderlighed tilsat rock’n’roll-akkorder.
Men både Niels Skousen og hippietiden blev fordrevet fra scenen, da 80’ernes glamrock overtog
tidens tegn.
’DARK AGE’
»Alt, der kom frem i 80’erne med blandt andet
glamrock, stod jo i modsætning til hippietiden,
og derfor blev jeg sparket lidt ud af tiden. Sådan
følte jeg det i hvert fald. Der kom også ironi ind
i billedet, og det var ikke karakteristisk for hippietiden. Det, der var min ting, som for eksempel
inderlighed, det blev jo helt til grin,« konstaterer
Niels Skousen om, hvad han kalder en ’dark age’
i sit musikalske liv.
Men tiden gik, og pludselig følte han igen kaldet fra musikken. I 2002 gjorde han comeback
med den anmelderroste plade Dobbeltsyn og genindtog rollen som sangskriver.
»Jeg tænkte: ’Det er sgu nok alligevel det, du
er bedst til, og nu må du tage dig sammen og
gøre det’. Når man taler om roller, så synes jeg,
det var min. Så jeg sagde til mig selv: ’Nu har det
varet længe nok, og jeg savner musikken’, og det
var så derfor, at jeg gik i gang igen.«
Siden Dobbeltsyn har Niels Skousen udgivet tre
plader og er senest aktuel med Lyt Til Din Coach
EN NY TIDSÅND
»Tid er dyr i dag. Hæng på eller fald af.« Sådan synger Niels Skousen På Lyt Til Din Coach
og det er en punchline, der henviser til konkurrencesamfundet, som han giver et par ord med
på vejen.
»Det er din tid og min tid, der er dyr, ik’. Vi er
på markedet. Vi sælger vores tid, når vi arbejder.
Og så er det sådan i konkurrencesamfundet og i
den ideologiske liberalisme, at det hedder ’hæng
på eller fald af ’, og eftersom tiden bekender sig
til liberalismen, så er det jo den tidsånd, vi står
over for, så det er ment sådan lidt ironisk, ik’,«
påpeger Niels Skousen.
Når det handler om sangskrivning, så behøver
man ifølge den erfarne sangskriver ikke servere
sangens pointer på et sølvfad for lytteren. Lytteren må gerne sidde tilbage og tænke lidt over
tekstens indhold.
»Jeg synes, det er ret sjovt at skrive på en
underforstået måde, så man ikke siger tingene
direkte ligesom i protestsangene, hvor tingene
måske blev sagt lidt for direkte. Jeg vil hellere lave
en sang, hvor der er lidt flere lag i. Det synes jeg
er interessant. Det arbejder jeg på, og det tilfredsstiller mig,« forklarer den danske troubadour.
Om Niels Skousens sange i dag befinder sig i,
uden for, oppe i eller foran tiden, lader han andre
om at bedømme.
»Jeg kan ikke svare på, om jeg er i tiden, eller
om jeg udtrykker tiden. Det er, hvordan folk opfatter det, og om de synes, det er interessant.«
Niels Skousen
fra 2010, hvor han blandt andet forholder sig til
den tidsånd, der præger samfundet i dag.
• Født i 1944 i Leverkusen i Tyskland.
• Planen var, at han skulle være læge, men
først trak skuespillet og siden musikken
ham væk fra lægestudiet.
• Bob Dylan-albummet Another Side of Bob
Dylan satte gang i Niels Skousens musikerdrømme.
• Han blev nomineret til otte musikpriser
for albummet Dobbeltsyn.
SAMFUND
29
SAMFUND
30
Amin Safari har store
planer for Odenses kulturliv
DRØMMEN OM ET BEDRE KULTURLIV I ODENSE OG OM NYE UDFORDRINGER FIK I 2009 AMIN
SAFARI TIL AT SPRINGE UD SOM SELVSTÆNDIG FESTARRANGØR. LIGE SIDEN HAR HAN STOPFODRET DEN ODENSEANSKE UNGDOM MED HIPPE FESTER OG KONCERTER, OG HAN HAR
ENDNU INGEN PLANER OM AT LUKKE FESTEN OG TÆNDE LYSET.
TEKST Ida Bøgh
FOTO Rune Heidtmann
På de fleste studier vrimler det med pendlere
fra hovedstaden, som aldrig kunne drømme
om en adresse i den fynske hovedstad. De har
en forestilling om, at København er byen,
hvor alt det sjove sker, når det gælder natteliv
og kulturoplevelser. Men Odense kan også på
den front.
Amin Safari arrangerer fester på sin hjemmebane, Odense. Alt, hvad han ved, bygger
på inspiration, hans 20-årige livserfaring og
ikke mindst drømmen om at skabe et klubmiljø i studiebyen Odense. En egentlig uddannelse inden for eventmaking har han ingen af.
Det var et højskoleophold i det nordsjællandske, som bød på en masse besøg til hovedstaden, der inspirerede og gav Amin blod
på tanden. Hvis klubmiljøet kunne leve i Kø-
benhavn, var der ingen grund til, at det ikke
også kunne spire i Odense.
»Jeg snakkede ikke om andet, og til sidst
opfordrede mine venner mig til selv at gøre
noget ved det. Og det gjorde jeg så i august
2009,« siger Amin Safari.
FESTEN BLEV VIRKELIGHED
Planerne til Amins første projekt blev skudt i
gang, og på 14 dage fik han stablet et arrangement på Odense Havn på benene. Alle, lige
fra DJ’s til garderobepiger og barpersonale,
arbejdede frivilligt. Over 400 festglade unge
dukkede op, og festen endte som en succes.
Amin Safari forklarer:
»Et event bliver jo ikke kun stort på grund
af manden bag. Det kræver, at Odense bakker op om de tilbud, som vi kommer med.«
Første event blev til en toer og toeren til
en treer. Amin overvejede da at stoppe projektet og lade det være en trilogi, der stod for
sig selv. Men til sidste arrangement dukkede
der 800 folk op, og med den opbakning vidste han, at det, han havde gang i, virkede.
Odense ville have mere fest.
Dengang var Amin Safari bare 17 år, men
han havde en klar idé om, hvordan han kunne
skabe hype om sine arrangementer. En hype,
der var nødvendig for at få Odenses ungdom
ud af de trygge rammer på byens kendte diskoteker og ud i nye, ukendte locations som
Kulturmaskinen og Odense Skatehal.
FREMTIDEN FOR ODENSE SOM KULTURMEKKA
Selvom Amin har ambitioner på Odenses
vegne, har han dog også personlige drømme
og mål. Han ved, at Odense ikke skal være
hans hjem for altid, men hans drømme for
Odenses kulturliv er ikke mindre af den
grund.
»Jeg har snart brugt mange år på at skabe
mig et navn, og det har været hårdt arbejde.
Nu kører det, og det er vigtigt at holde fast i.
Så selvom jeg ikke skal bo i Odense for altid,
er jeg stadig meget interesseret i at arbejde
for et stærkt kultur- og klubmiljø i byen,« fortæller festarrangøren.
Et led i den plan er en række workshops,
MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVÆRK
Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt
Din vej til viden og virksomheder?
De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for
dig til både at udforske dine faglige interesser uden
IRUVWXGLHPLOM¡HWRJJ¡UHGLJHNVWUDNYDOLÀFHUHWWLO
MREV¡JQLQJVSURFHVVHQ+YHUWQHWY UNWLOE\GHUHQ
ODQJU NNHDUUDQJHPHQWHUVRPNXUVHUNRQIHUHQFHU
JnKMHPP¡GHUYLUNVRPKHGVEHV¡JVDPWVWXGLHWXUH
Meld dig ind allerede i dag på ida.dk/netværk,
det er gratis som IDA-medlem.
Gratis
indmeldelse på
ida.dk/netvaerk
som Amin har arrangeret med Studenterhuset i Odense. De workshops er for spirende
eventmakers, og Amin er en form for mentor på projektet. Han mener, at det er altafgørende for kulturlivets fremtid, at der bliver
udklækket nye og ambitiøse af slagsen.
»Jeg spår en god fremtid for festscenen
og kulturlivet i Odense. En masse unge folk
har vist interesse for eventmaking, og der er
mange dygtige folk på vej frem.«
Han opfordrer til, at man gør, hvad man
har lyst til og ikke lader sig afskrække af afslag og skeptiske kommunefolk, og uddyber
med en afsluttende kommentar:
»I starten så de jo også bare på mig som en
grønskolling, der gerne ville holde en fest. Nu
er det dem, der spørger mig, om jeg ikke vil
lave arrangementer.«
SAMFUND
31
FESTIVAL MED
FOKUS
PÅ FATTIGDOM
TEKST Mette Serup
Studerende hyler ofte over en mikroskopisk
SU og et omklamrende kollegieværelse med
komfur i stuen og et badeforhæng klæbende
til ballerne. Men det er småting i forhold til
de 200.000 danskere, der lever under EU’s
fattigdomsgrænse. Den stigende fattigdom i
Danmark har fået Roskilde Festival til at reagere med et nyt holdningsmæssigt fokus under
navnet Standpunkt: Fattigdom. Kampagnen
falder kort efter EU’s fattigdomsår 2010, hvor
festivalen kritiserer regeringens indsats for at
være slap og uacceptabel. Derfor vil Roskilde
Festival endnu en gang have fokus rettet mod
social ulighed i Danmark.
»Vi har i flere år haft humanitære kampagner med et internationalt fokus. Men vi kan
ikke ignorere, at der også er problemer herhjemme,« siger projektleder for kampagnen,
Saskia Lawson-Gern og uddyber: »Kampagnen vil specielt fokusere på hjemløse, fordi det
er den mest tydelige form for fattigdom i vores
hverdag. Det er noget, vi alle kan relatere til.«
FADØL OG VELGØRENHED
Roskilde Festival vil ikke kun være en uge
med lunkne dåseøl, musik og mudder. Med
en klar holdning til mennesker og miljø vil
de ses som en velgørenhedsorganisation, der
hvert år uddeler overskuddet fra festivalen
til organisationer og initiativer.
»Vi skal brede festivaltankegangen ud, så
vi ikke kun har the orange feeling en uge om
året,« fastslår Saskia Lawson-Gern.
Derfor markerede Roskilde Festival kampagnen ved at uddele 1,6 millioner til organisationer, der hjælper fattige familier og
hjemløse. Men fordi donationerne kun hjælper nu og her, vil festivalen i uge 12 og 13
råbe danskerne op. På festivalens hjemmeside vil de invitere publikum til at beskrive,
hvordan de opfatter fattigdom. Samtidig
vil festivalen turnere Danmark rundt med
events og aktiviteter, som skal ruske op i
danskernes holdning til fattigdom.
FA K TA
SAMFUND
32
• En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds viser,
at over 200.000 danskere lever
under EU’s fattigdomsgrænse.
• I EU bliver man defineret som
fattig, hvis man tjener mindre
end 60 % den gennemsnitlige
landsindkomst.
• Roskilde Festival 2011 har lanceret kampagnen Standpunkt:
Fattigdom
HJEMLØS FESTIVALGÆST
På årets Roskilde Festival vil de besøgende
også støde på kampagnen. Festivalen har
inviteret hjemløse fra Hus Forbi og andre
nordiske hjemløseaviser til at sælge både
hjemløseaviser og Roskilde Festivals egen
avis, Orange Press, til festivalgæsterne.
»På den måde får de hjemløse lov til at
opleve en anden verden, og publikum får
lov til at opleve de hjemløse i en anden kontekst,« siger Saskia Lawson-Gern og understreger: »Alle de mennesker, som man traditionelt ser som en belastning for samfundet,
vil vi hellere se som en ressource.«
Festivalgæsterne skal også på egen krop
mærke følelsen af at være udsat. Blandt
telte, tomme dåser og ildelugtende toiletter,
vil festivalen placere et område med fokus
på ulighed og diskrimination. Her vil festivalen udsætte publikum for det, som hjemløse bliver udsat for. Skulle oplevelserne give
festivalgæsterne mod på at høre mere om
livet som hjemløs, arrangerer Roskilde Festival såkaldte poverty walks i samarbejde med
Projekt Udenfor. Her vil hjemløse tage publikum med på en anderledes og guidet tur
rundt på festivalpladsen og i Roskilde by.
Festivalen er ikke i tvivl om målet med
kampagnen: »Sammen med dig som publikum står vi stærkt. Vi kan påpege, råbe op
og blive hørt. Vi kan provokere og præge debatten, og vi kan skabe reaktion hos lovgiverne.«
SAMFUND
33
TANKE
34
35
DINE TÆNDER FALDER UD, DU BLIVER FORFULGT AT DEN SAMME MØRKE SKIKKELSE
HVER NAT, ELLER OGSÅ SER DU BÅDE TIGERE, EDDERKOPPER OG RYGEOSTE BAG ØJENLÅGENE. UANSET HVAD DU DRØMMER, SÅ HANDLER DET OM DIG SELV. RUST HAR TAGET EN
SPIRITUEL SNAK MED DRØMMETYDEREN SUSAN JØRGENSEN.
TEKST Jasmina Blichert
ILLUTRATION Niels Christian Buhl
»Er det en chihuahua eller en granddanois? En ting
min opgave at stille de rigtige spørgsmål. Min for-
den rigtige virkelighed. Derfor kræver det også meget
er, at man kan drømme om en hund, men det vigtige
nemmeste opgave er at vide så meget som muligt om
energi at drømme:
er, hvad det er for en hund, og hvad den foretager sig.
drømmetydning og derefter glemme det hele og så
»Man bruger lige så meget energi på at drømme,
Det kan være en kamphund eller en ulv. Man er nødt
bare være til stede og stille spørgsmål, så det er perso-
som man gør, når man er vågen. Derfor bliver man
til at spørge, hvad dyret kan symbolisere for en selv.«
nen selv, der tyder sin egen drøm,« siger hun.
ikke nødvendigvis udhvilet af at sove længe.«
fortæller i et symbolsprog. Et sprog, der er langt ri-
DU DRØMMER OM DIG SELV
TABTE TÆNDER OG TÆNDTE NATTE-
gere end det talte sprog. Drømme er fortællinger fra
Når det kommer til personer i drømme, er én ting sik-
DRØMME
det ubevidste om, hvordan man håndterer sit liv og
kert. Lige meget om du drømmer om din bedste ven,
Sexede drømme – eller bare våde drømme. De fleste
hvilke problemstillinger, man går og tumler med. Alt i
en gammel skolelærer eller kassedamen fra Kvickly, så
kender dem, men hvad er det egentlig lige, der sker.
drømme kan have en symbolsk betydning – både dyr,
er de alle sider af dig selv i drømmen, forklarer drøm-
Susan Jørgensen kommer her med sin forklaring:
mennesker og ting. Men der er forskel på, hvad de be-
metyderen:
Drømmetyder Susan Jørgensen mener, drømme
»De personer, der optræder i våde drømme, repræ-
tyden fra person til person. Susan Jørgensen kommer
»Alt hvad du drømmer om, det handler om dig
senterer oftest sider af én selv. Enhver kontakt med
her med sin tydning af forskellige symboler. I symbo-
selv. Alle de mennesker, der optræder i en drøm, re-
personen i drømmen, er en kontakt med den side af
lerne gemmer der sig nemlig ubevidste sider af én selv,
præsenterer sider af dig selv – endda ofte mere, end
en selv. Den første kontakt er at se hinanden. Den
som forsøger at trænge igennem til bevidstheden. Hun
de repræsenterer sig selv i drømmen.«
anden kan være at røre hinanden, og jo tættere man
påstår, det er vigtigt at lægge mærke til de følelser, der
er knyttet til drømmen for at kunne tyde symbolerne i
drømmene.
Det kan også vigtigt at lægge mærke til, om det er
mænd eller kvinder, der optræder i drømmen.
kommer på hinanden, desto tættere kommer man
på den side af sig selv, som personen repræsenterer,«
»Som kvinde har man mest den feminine side,
oplyser Susan Jørgensen og fastslår, at det ultimative
»Det, der tæller allermest, er ens personlige for-
mens mænd har den maskuline, men vi har alle sam-
er samleje, hvor man integrerer sider, som man ikke
hold til symbolet, og hvad det betyder for en. Man
men kvaliteter fra begge køn i os. De repræsenterer
troede, man havde.
kan skrive et symbol ned og så notere alle de indtryk
forskellige kvaliteter, som kan være både uønskede
Ifølge Susan Jørgensen er det meget almindeligt
og følelser, der kommer frem i en. Uanset hvor skøre,
og ønskede, men de findes alle sammen i drømmene.
at drømme, at tænderne falder ud. Specielt for unge
åndssvage og irrelevante tingene er. Alene processen
Uhyrer, skræmmende væsner og væmmelige menne-
mennesker, fordi de udvikler sig meget. Hun mener,
med at skrive ned kan give en indsigt i, hvad drømmen
sker i drømme symboliserer alle nogle uønskede sider
det hænger sammen med, at unge lige skal tygge en
handler om.«
af en selv.«
ekstra gang på tingene.
ÉN NAT, FLERE DRØMME
SAMME DRØM IGEN OG IGEN
ger de unge munden meget. De smager på tingene.
Selvom det kan føles, som om en drøm varer en hel
Enkelte billeder, situationer og personer kan optræde
De tygger på problemerne og løser dem på den måde.
nat, så er det ikke tilfældet. Drømme opstår hele nat-
i drømme nat efter nat. Det har Susan Jørgensen også
De kan gabe over for meget, tage munden for fuld
ten igennem med ca. 90 minutters intervaller. Jo læn-
en forklaring på:
eller havde tandløse meninger. Hvis man så mister
»Man skal mærke efter som ung. Generelt så bru-
gere ud på søvnperioden, man kommer, desto længere
»Mareridt og gentagne drømme er et vink med
varer drømmene, forklarer drømmetyderen. De sidste
en vognstang fra underbevidstheden om, at der er
grebet om en situation, så kan man drømme, at man
drømme, lige inden man vågner, kan vare 20 til 30
nogle handlemønstre, man skal kigge på og prøve at
»Nogle drømme kan være utroligt indlysende og
minutter.
gøre anderledes for at undgå at havne i samme situa-
lette – set udefra. Og andre drømme kan umiddelbart
taber tænderne,« siger hun og fortsætter:
»Det er ikke sikkert, man kan huske drømmene,
tion igen. Det er underbevidstheden, der forsøger at
se lette ud, men være langt vanskeligere, end man tror.
men de er der. Ofte er det de lykkelige drømme, man
komme igennem til den vågne bevidsthed. En måde
Man kan få noget ud af alle drømme. Man behøver
ikke kan huske,« siger Susan Jørgensen og fastslår, at
at håndtere et mareridt er at lukke øjnene, gå tilbage
ikke drømme en hel roman. Hvis man bare kan huske
alle drømmer hver nat.
i drømmen og se på det, man er bange for. Så vil det
en scene eller et billede, så kan det også tydes. Man
Hun tror også på, at alle drømme kan tydes. Men
ofte forvandle sig til noget ufarligt eller helt forsvinde.«
kan vågne med et ord, en følelse eller en stemning,
samtidig bliver en drøm kun tydet, hvis personen selv
Susan Jørgensen påpeger, at underbevidstheden
som man så kan arbejde ud fra. Der findes ikke noget,
også er en kreativ fantasi, der skaber en anden virkelig-
der bliver mere personligt end drømme – og så er det
hed. En virkelighed, der kan føles lige så livagtig, som
helt fantastisk at tyde dem.«
er klar til det.
»En drømmetyder har ikke svarene. Men det er
TANKE
DU ER, HVAD DU DRØMMER
TANKE
36
Vil du finde din drømmeuddannelse?
KREDSER DINE TANKER SIG OMKRING, HVILKEN UDDANNELSE DER ER PERFEKT FOR DIG? FØLER DU,
AT UDDANNELSESGUIDER OG VEJLEDERE FORVIRRER MERE, END DE GAVNER? PRØV I STEDET AT
MANØVRE DIG IGENNEM RUSTS GAKKEDE GUIDE TIL, HVAD DU ER FØDT TIL AT LÆSE.
TEKST Emma Bech
ILLUSTRATION Niels Christian Buhl
37
TANKE
TANKE
38
Danskerne drømmer
om dødshjælp
MAN MÅ IKKE SLÅ IHJEL. DET HAR VI ALTID LÆRT. MEN HVAD HVIS ”OFRET”
SELV ØNSKER AT DØ? SKAL MAN SÅ IKKE HAVE LOV TIL AT HJÆLPE VEDKOMMENDE PÅ VEJ? IKKE IFØLGE DANSK LOVGIVNING – HER ER DET STRAFBART AT
TAGE EN ANDENS LIV, UANSET HVAD HENSIGTEN HAR VÆRET.
TEKST Emma Lichscheidt og Camilla Holmgaard
FOTO Stock-xchng
Maries bedste ven hed engang Luna. En labrador, der i sine sidste år var hårdt plaget af gigt.
Til sidst vurderede man, at dens livskvalitet var
så lav, at det mest humane ville være at aflive
den.
Marie måtte sige farvel til Luna, inden hendes far gik en sidste tur med hunden til dyrlægen.
Han havde forklaret Marie, at det var for Lunas
eget bedste, og at den ingenting ville mærke.
Marie er en typisk pige, hvis oplevelse mange
kan relatere til.
Skæbnesvangert nok var Maries bedstemor,
Birgit, også syg. Hun havde gigt. Men det var nu
ikke det, der fik hendes livslyst til at dale. Birgit
levede også i mange år med en kræftdiagnose og
blev til sidst erklæret uhelbredeligt syg.
Birgit mistede lysten til at leve, men hun måtte vente længe, før hendes smerter fik en ende.
I Danmark er aktiv dødshjælp af mennesker
nemlig ikke lovligt.
Godt nok er dette et tænkt eksempel, men et
helt realistisk scenarie.
HVORNÅR ER DØDEN VÆRDIG?
Humanitet over for mennesker er ikke det samme som humanitet over for dyr. I hvert fald ikke
ifølge Etisk Råd.
Rådet mener ikke, man kan måle patienternes lidelser objektivt. Derfor mener de ikke, at
man kan eller skal pålægge en læge at vurdere,
hvorvidt det er i orden at tage livet af en patient,
der beder om det.
Og ikke kun lægen er ifølge Etisk Råd ude af
stand til at tage den beslutning. Patienten selv
kan være overvældet af mange følelser og sindstilstande som angst, fortvivlelse og følelsen af at
være sine pårørende til last – og det gør det svært
at vurdere, om patientens ønske om at ende sit
liv er fuldkommen selvbestemt.
Men det er de fleste danskere ikke enige i.
En meningsmåling foretaget af Megafon i 2009
viser, at 79% af os danskere går ind for, at man
skal have retten til at afslutte sit liv efter eget ønske.
Det gør Landsforeningen En Værdig Død
også. Foreningen er ikke enig i Etisk Råds skepsis over for lægernes evne til at vurdere.
De mener godt, at man kan se objektivt på
problematikken og patienternes situation. Formanden, Flemming Schollaart, forklarer, at
foreningen går ind for en model magen til den,
man har i Holland, hvor læger under særlige
omstændigheder lovligt kan udføre aktiv dødshjælp.
»Der skal selvfølgelig ikke være tale om tvang.
Enhver læge skal have mulighed for at sige fra,
hvis de ikke ønsker at yde aktiv dødshjælp.« siger
Flemming Schollaart
Ligeledes skal en læge altid have en anden
uvildig læges godkendelse, hvis han eller hun
sammen med patienten har truffet en beslutning
om, at der skal ydes aktiv dødshjælp.
»Jeg forestiller mig et system hvor en patient,
mens han eller hun er sund og rask, kan give sin
læge en erklæring om, hvordan man forholder
sig til aktiv dødshjælp i forskellige situationer, og
denne erklæring skal så jævnligt bekræftes,» siger
Flemming Schollaart.
Så skulle objektiviteten og vurderingsgrundlaget vel være på plads, og patienten kan tage
sin afgang med værdighed, som er målet med
foreningens forslag. Eller hvad?
DEM PÅ SIDELINJEN
Hvad med de pårørende? Man kan jo diskutere,
om ikke de også skal have lov til at være inde
over beslutningen, for i mange tilfælde er de jo
lige så påvirkede af situationen som patienten
selv. Især hvis man, som Etisk Råd, er bange for,
at patienten føler, at de er en belastning for familie og venner – ville det så ikke være naturligt
nok at spørge dem til råds? På den anden side
ville det måske gøre en endelig beslutning sværere, at flere har noget at skulle have sagt. Og
er det i sidste ende ikke patienten selv, der skal
træffe det svære valg?
Så er der de tilfælde, hvor patienten ikke kan
tale for sig selv, fordi vedkommende er så syg,
at patienten egentlig ikke lever livet, men bare
bliver holdt i live. Er der nogen, der i de tilfælde
skal have lov til at have indflydelse på det liv?
Hvis nogen har valgt, at vedkommende skal holdes i live, skal de så ikke også have lov til at vælge
det modsatte?
EN ’NATURLIG’ DØD
Et af de væsentligste argumenter imod aktiv
dødshjælp er netop tanken om den naturlige
død. Selve etikken i, at vi ikke skal gøre os til
herre over liv og død.
Men med den kunnen lægerne i dag har
oparbejdet, er de ofte med til at forlænge liv
og holde folk ’kunstigt’ i live – og kan man så
overhovedet tale om en ’naturlig’ død? Er det
ikke paradoksalt og lige så unaturligt, at lægerne
gerne må holde folk kunstigt i live, selvom de ønsker at dø?
Har du taget stilling?
39
TANKE
Du læser min første klumme i RUST, derfor
et par introducerende ord: Jeg er 23 år og
læser sociologi på Københavns Universitet.
Jeg er formand for Danske Studerendes
Fællesråd, som samarbejder med Syddanske Studerende, og bruger derfor min tid
på at knokle for, at vi studerende ikke skal
spises af med overfyldte lokaler, iskolde lejligheder og andre problemer i studielivet.
I Odense mener politikerne ikke, at vi
studerende behøver at knokle egenhændigt
for bedre vilkår, for de fleste politiske partier i kommunen ønsker, at Odense skal være
Danmarks bedste studieby. Går man ind på
kommunens hjemmeside får man også det
indtryk, at Odense er nået rigtig langt, hvad
studieby angår. Her reklameres nemlig med
en boliggaranti for unge, som Københavneren i mig sukker længe efter. ’Tag over
hovedet’-garantien betyder, at tilflyttende
studerende kan få tilbudt en midlertidig bolig hos kommunen, hvis man ikke selv kan
finde en bolig i Odense. Sweet!
Men hjemmesiden er ikke opdateret, for
boliggarantien er netop afskaffet. Kommunen har nemlig for nylig – i en administrativ manøvre - fjernet boliggarantien. Bare
sådan, og endda uden at spille med åbne
kort.
Kommunen foretager et længdespring i
den forkerte retning. Du har måske selv op-
W
H
A
T
AF Magnus Pedersen
Formand for Danske Studerendes Fællesråd
– boliggarantien
er væk!
levet, hvor kaotisk det er at starte på en ny
uddannelse i en fremmed by uden tag over
hovedet. Det er umuligt at invitere ens nye
studiekammerater forbi eller feste igennem
til fredagsbaren, når man skal bo på tante
Olgas sofa 50 kilometer væk, hvor busserne
kører hver halvanden time. Og hvis man
ikke kender nogen, der kender nogen, eller
har forældre som smider et par hundrede
tusinder efter en lejlighed, ja så stjæler boligjagten hurtigt alt den energi, man gerne
ville bruge på bøger og nye studiekammerater.
Syddansk Universitet har optaget rekordmange studerende i 2010, og de vil
formentlig optage endnu flere til sommer.
Det betyder, at boliggarantien bliver mere
og mere nødvendig. Måske vores lokale politikere i stedet skulle genindføre ordningen
og sikre, at nytilflyttende studerende får tilbud om en ordentlig studiebolig, som ikke
ligger i Timbuktu.
Jeg er enig med kommunalpolitikerne i,
at Odense skal være Danmarks bedste studieby. Gode studiebyer sørger for, at forudsætningerne for at studere er i orden. Eksempelvis at man har tag over hovedet.
Gode studiebyer fjerner derimod ikke boliggarantier – og slet ikke uden at tage en
politisk debat om det.