Bridgestone Danmark A/S Sigma 1, Søften 8382 Hinnerup Telf.: 87 64 66 64 Fax: 87 64 66 65 www.bridgestone.dk Søften, 24. oktober 2013. Firestone motorsport historie 1909 Grundlægger Harvey Firestone monterer et sæt dæk på en bil kørt af Barney Oldfield ved Indianapolis 300. Under en testkørsel til dette løb, fortalte Oldfield en forsamling af tilskuere; “Min livsforsikring er Firestone dæk.” 1911 Kørende på Firestone dæk, vinder Ray Harroun det første Indianapolis 500, i en Marmon Wasp. 1920 Gaston Chevrolet vinder Indianapolis 500, og indleder en ubrudt række af 43 sejre for Firestone kørere, der fortsætter til og med løbet i 1966. 1937 Billy Winn vinder Syracuse 100 den 12. september 1937 og indleder en ubrudt række af Firestone sejre i de kommende 225 løb i IndyCar serien, der fortsætter til og med Springfield 100 den 17. august 1963. 1937 Wilbur Shaw giver Firestone sin 20. sejr i Indianapolis 500. Det var også det sidste løb, hvor det var et krav, at en mekaniker kørte med i bilen. 1949 Firestone-kører Jim Roper vinder det første NASCAR stock car løb, afholdt på Charlotte banen, den 19. juni 1949. Firestone-kørere vinder alle 8 løb i denne første sæson af hvad der nu kendes som Sprint Cup. 1963 Duane Carter er den første person der kvalificerer sig til Indianapolis 500 på de revolutionerende nye brede, lavprofil Firestone dæk. 1965 Firestone dæk optræder for første gang i et FIA Formel 1 løb, hvor Pedro Rodriguez har dem monteret på sin Ferrari. 1966 Firestone tager sin første sejr i et FIA Formel 1 løb, den 4. september, hvor Ludovico Scarfiotti vinder på Monza, i en Ferrari 312. 1967 Mario Andretti vinder NASCAR Daytona 500 på Firestone dæk. 1970 Firestone kører Jochen Rindt vinder FIA Formel 1 verdensmesterskabet for kørere. 1974 Firestone trækker sig ud af alle større amerikanske formel mesterskaber med udgangen af sæsonen 1974. 1975 Firestone trækker sig ud af FIA Formel 1 mesterskabet. 1991 Firestone dæk deltager for første gang som officiel dækleverandør til Firestone Indy Lights mesterskabet. Eric Bachelart bliver samlet vinder af den første Firestone Indy Lights sæson. 1995 Firestone vender tilbage til de store formel mesterskaber, den 5. marts ved Marlboro Grand Prix i Miami. Scott Pruett’s sejr for Pat Patrick Racing, den 30. juli, i Michigan 500, er den første IndyCar sejr for Firestone Racing efter sit comeback. 1996 Arie Luyendyk, på Firestone dæk, sætter ny kvalifikationsrekord på Indianapolis med den hurtigste enkelte omgang på 379.997 km/t. Under træning kører han den hurtigste omgang der nogensinde er kørt på banen - 381.216 km/t. Denne rekord står stadig den dag i dag. 1999 Efter afslutning af 1999 sæsonen, trækker Goodyear sig fra CART og INDYCAR serierne, og Firestone bliver dermed den eneste leverandør til begge serier. 2002 Firestone bliver officiel dækleverandør til INDYCAR og Indianapolis 500. 2002 Ved en ceremoni på Indianapolis Motor Speedway, den 5. maj, introducerer Firestone og Indianapolis Motor Speedway, officielt, det nye Firestone Firehawk Indy 500 dæk til gadebrug. Det er den første funktionsdygtige komponent til en bil, der bærer IMS navn og logo. 2004 Firestone og IZOD IndyCar serien fejrer sammen løb nr. 100, Firestone Indy 225 på Nazareth Speedway, med særlige logoer på racerdækkene. Firestone er den eneste dækproducent, der har deltaget i alle IZOD IndyCar løb siden serien begyndte. 2006 Marco Andretti bliver den 3. generation Andretti, der vinder på Firestone dæk og følger i fodsporerne på Mario, hans bedstefar og Michael, hans far. Marco’s første IZOD IndyCar sejr kommer på Infineon Raceway den 27. august. 2008 27. februar. IZOD IndyCar seriens grundlægger, Tony George, og medejer af Champ Car World Series, Kalkhoven, giver hinanden hånden og tilkendegiver hermed den officielle sammenlægning af de to serier. Hermed markeres en ny begyndelse for Amerikansk formel motorsport. 2011 Firestone Racing fejrer sin 200. IZOD IndyCar sejr ved Grand Prix of Baltimore den 4. september. 2012 INDYCAR og Firestone Racing meddeler officielt kontraktforlængelse der sikrer at Firestone forbliver official dækleverandør til IZOD IndyCar og Indianapolis 500 til og med sæsonen 2018. Yderligere information hos Bridgestone Danmark A/S: Jesper Sørensen Teknisk Chef Consumer Products jesper.sorensen@bridgestone.eu 22 70 11 19 Bridgestone Corporation: Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande. Bridgestone Europe: Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden. Bridgestone Danmark: Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer Bridgestone, Firestone og First Stop dæk i Danmark. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.
© Copyright 2024