materiale
Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien ”Geografiske brændpunkter” er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser – især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie ”Verdens brændpunkter” er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren – eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier – og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på ”geografiske brændpunkter”. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region ... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis ”et muligt brændpunkt” endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst – men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal i så høj grad som muligt stimuleres. 3 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: • Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder … • Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer … • Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation … • Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser … • Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder … Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer – og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde – eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund – såvel fra den nære som fjerne omverden – samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: • kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene • sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden • sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: • analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden • anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fast- 4 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter lands- og kystklima • beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) • anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden • vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) • beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning • kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål • forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag • analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: • give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer • redegøre for den økonomiske globalisering • redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling • forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag • redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø • give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet • anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter • give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund • reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: • sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene • karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider • kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter • søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Specifikt om Verdenshavet ”Verdenshavet – natur, miljø og mennesker” drejer sig om samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over. Ta` med ud på havene. Du kan opleve de fem oceaner, dykning, sejlads i havis, opdagelsesrejser, storslået natur og nogle af de mennesker, der bruger eller lever af havet. Det hele hænger sammen i et stort hav – Verdenshavet. For at bevare havene er det nødvendigt at udnytte dem på en bæredygtig måde. Det er en fælles opgave for hele verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold. God fornøjelse. 6 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 6-7 Velkommen til Verdenshavet • Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Verdenshavet, havene og havmiljø. a. Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord. b. Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver Verdenshavet bedst. Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet – og se, om I på det tidspunkt vil vælge andre ord. • Kig på kortet side 7 – og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på www.googleearth.com for at få lært en række stednavne på have, fjorde, bugter, sunde, lande, byer, havne, øer og andre stednavne i forbindelse med Verdenshavet. • Konkurrér i klassen om, hvem der kan udpege flest stednavne i og omkring verdens have på ”blind-kort” (et kort uden navne). På kortet side 7 i bogen kan du kun se stednavne for verdensdelene og de største have, og en del af dem omtales i selve bogen. Prøv at lære de stednavne, der er med på kortet. Så kan du meget nemmere finde rundt på verdenskortet. Brug så dit atlas eller elektroniske kort til at finde endnu flere stednavne rundt i og omkring havene. • Brug Google Earth. Find nogle af stednavnene og se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se også links til gode steder på nettet: Kopiark til aktiviteter om havet På engelsk. Herfra kan du eller din lærer printe en lang række aktivitetsark, der kan bruges til arbejdet med denne bogs indhold. www.enchantedlearning.com/subjects/ocean/activities.shtml Oceaner og have i tal På engelsk. Introduktion til oceaner og have. www.enchantedlearning.com/subjects/ocean/index.shtml Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 8-9 Land og hav • Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog …) og se, hvordan verdens have er tegnet på hvert enkelt kort. Undersøg fx hvilke informationer de forskellige kort giver om havene (stednavne, havstrømme, vindsystemer, havdybder …). Eller hvilke kortprojektioner, der er brugt. • Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvilke klimabælte(r) hvert enkelt ocean ligger i. Du skal bruge: Polare bælter, tempererede bælter, subtropiske bælter og tropiske bælter. • Skriv en liste over de lande, der har kyst ud til et af disse oceaner. Brug et atlas. Vælg selv hvilket ocean, du helst vil undersøge nærmere. 7 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter - Stillehavet - Atlanterhavet - Indiske Ocean - Sydlige Ishav - Ishavet. Diskuter ligheder og forskelle ved de have, I hver især har valgt. • Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert enkelt ocean. a) Vælg først, hvilke byer (lufthavne) du vil besøge. b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer. c) Undersøg, hvor meget rejsen vil koste, hvis du bestiller billetter på nettet. Brug fx www.momondo.com for at finde ruter og priser. Brug også Google Earth til at planlægge ruten. • Find ud af mere om teorien om pladetektonik. Brug som indgang kortet på side 9. Giv fx en forklaring på foto side 8 nederst til højre – hvorfor her er vulkansk aktivitet. Se også links til gode steder på nettet: Danmarks Geologiske Undersøgelser Dansk indgang til geologien. Brug den som indgang til fx varsling af jordskælv, tsunamier og den geologiske udvikling. www.geus.dk Kvik guide til jordskælv Se hvordan jordpladerne bevæger sig og se animationer af de seismiske bølger. www.geus.dk/index.htm Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 10-11 Sol, vind, vand, luft og jord • Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Se godt på, hvad der er længde- og hvad der er breddegrader. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol? • Solen, Månen og Jorden. Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Brug linket ”Få styr på …” • Følg Golfstrømmens forløb fra Amerika til Ishavet. Hvilken betydning har denne havstrøm for de lande, den passerer? • Kig på varme og kolde havstrømme (se kortet og brug dit atlas). Undersøg, om det er kolde eller varme havstrømme, der løber ud for henholdsvis Sahara-ørkenen og Atacama–ørkenen. • Prøv at give en forklaring på sammenhængen mellem ørken og havstrøm. • Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme. • Undersøg fotoet fra Rømø på side 10 nederst. Prøv at forklare, hvorfor netop dette sted er godt til strand-surfere. 8 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter • Undersøg tidevands-forholdene ved Rømø. Find informationer på nettet ved at søge på ”tidevand”. Tjek også, hvordan det ser ud med tidevand andre steder i verden. Se også links til gode steder på nettet: Kort over klodens klimazoner Få styr på klimazonerne. Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne. www.at-rejse-er-at-leve.dk/vejr/klimazoner.htm Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen viser sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn. esminfo.prenhall.com/science/geoanimations/animations/01_EarthSun_E2.swf Film om dag og nat På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle – og Arktis ser du lige fra oven af. www.cs.sbcc.cc.ca.us/~physics/flash/LengthofDay.swf Se de globale havstrømme Beskrivelse af det globale klima og havstrømme. Se mere om Golfstrømmen. www.global-klima.org/Kap%205/s5_3c.html Tidevand På engelsk. Lettilgængelig side med forklaring på, hvordan tidevand opstår. www.enchantedlearning. com/subjects/ocean/Tides.shtml Tidevand i Danmark Klik din ind på tidevandsforhold rundt om i Danmark. Se de store variationer der er gennem døgnet ved fx Rømøs kyst (Havneby) i forhold til fx Skagen. Prøv at forklare forskellene. www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vandstand/tidevand.htm Se vejrudsigten Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne side kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større by, fx København, New York eller Tokyo, og få vejrudsigten for byen frem. danish.wunderground.com/ Hydrotermfigurer fra hele verden På tysk. I bogen side 37 er der hydrotermer for steder rundt om i verden. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre byer eller vejrstationer ved kysten eller inde på kontinenterne. Prøv selv. www.klimadiagramme.de Forsøg med vand og temperatur Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv. www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/temperatur/index.html 9 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 12-13 Sørejser, søkøer og havfruer • Indtegn Marco Polos rejserute til Kina på en kopi af et verdenskort. Skriv stednavne på. Hvorfor tror du, at det var så vigtigt at finde søvejen til Kina? • Tag en kopi af et verdenskort og fold det, så Nord – og Sydamerika ikke er med. Så kan du se, hvorfor Columbus mente, at det var en god idé at sejle over Atlanterhavet for at komme til Indien. • Prøv at skrive alt det op, du spiser og drikker i løbet af en dag. Prøv så at sæt et mærke ved de ting, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark. Tænk hvis du skulle undvære alt det. Se også links til gode sider på nettet: De store opdagelsesrejser Her kan du læse mere om Columbus, Maco Polo og alle de andre berømte opdagelsesrejsende www.duda.dk/Temaer/eventyrere/eventyrere.html Havuhyrer Alt hvad du vil vide om alle slags uhyrer da.wikipedia.org/wiki/Uhyre#Mytologiske_havuhyrer_og_s.C3.B8uhyrer Den fredelige planteæder Her kan du læse lidt mere om søkoen og hvordan den lever. Du kan se en søko i virkeligheden i Randers Regnskov eller Odense Zoo www.regnskoven.dk/viden/dyreleksikon/vis/dyr/karibisk-soeko/ 14-15 Havets salte vand • Kig i et Atlas og find et kort over verdens store havstrømme. Find Golfstrømmen og notér, hvor mange lande, der nyder godt af Golfstrømmens varme vand. • Prøv at finde andre eksempler på fastlandsklima og kystklima end de to på s. 15 (NB: Der er en fejl i x-akserne i de to hydrotermfigurer – se på månederne, der er sat forkert på). De byer, der vælges, skal ligge på ca. den samme breddegrad. Se også links til gode sider på nettet: Forsøg med saltvand Her kan du lave et par nemme forsøg med saltvand www.emu.dk/gsk/fag/nat/ckf/fase2/2dno/ferskvand_og_saltvand/forsoeg_med_saltvand/ Havstrømme i Nordatlanten Læs artiklen om betydningen af Nordatlantens havstrømme. www.dmi.dk/dmi/index/hav/oceanografiske_emner-2/havstromme.htm 16-17 Det ukendte dyb • I danske farvande har vi intet dybhav. Alle farvande ligger på kontinentalsoklen (se figur side 19 i bogen). Find de dybeste steder i de danske farvande. Brug dit atlas eller nettet. • Undersøg mere om dybhavet. Find fx de dybeste steder i verden. Brug et atlas eller internettet. 10 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter • Undersøg hvornår man første gang dykkede med ilt og hvem der fandt på det. Brug nettet. • Find via nettet eller biblioteket flere oplysninger om ekspeditionen til Marianergraven i 2011. Måske kan du finde videooptagelser fra dybet eller oplysninger om de målinger, forskerne har udført og analyseret. Se også links til gode steder på nettet: Verdens mest berømte dykker Læs om en af pionererne indenfor dykning og miljøbeskyttelse da.wikipedia.org/wiki/Jacques-Yves_Cousteau Med Galatheaekspeditionen i dybhavet Her kan du læse om undersøgelser af dybhavet og se billeder af nogle af de mærkelige dyr, man har fundet. galathea3.emu.dk/mini_galathea/projekter/dybhav.html Fakta om dybhavet på engelsk Hvis du er god til engelsk, kan du prøve kræfter med denne spændende artikel om dybhavet fra det Naturhistoriske Museum i London www.fathom.com/course/10701050/session1.html 18-19 Havets råstoffer • Tænk på en dag ved stranden og kysten. Hvilke ting kan du huske derfra, som har noget med havets råstoffer at gøre? • Kig på foto side 18. Beskriv, hvad du kan se om nogle af de danske råstoffer og deres udnyttelse. • Du befinder dig i år 2050. Skriv en fortælling om de råstoffer fra havet, du mener der er tilbage i år 2050. Brug din viden og fantasi. Se også links til gode steder på nettet: Naturstyrelsens havside Om miljøforhold på havet, dvs. vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven samt udnyttelse af råstoffer. www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/ Indre danske farvande Indgang til korte tekster om en række indre danske farvande. www.denstoredanske.dk/Danmarks_ geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande Sådan gør de Se her, hvordan danske råstoffer som sand og ral indvindes fra havet. www.naturstyrelsen.dk/Vandet/ Havet/Raastoffer/Raastoffer_paa_havet/ 11 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 20-21 Olie, naturgas og … • Find ud af, hvad prisen på en liter benzin er netop i dag. Brug fx denne hjemmeside: www.fdmbenzinpriser.dk/ Undersøg, hvordan prisen har ændret sig fx gennem det seneste år. • Skriv en liste over nogle af de steder i verden, hvor de største olie- og gasfelter ligger. Brug kortet side 21 i bogen eller et temakort i dit atlas. • Find Ishavet på et kort. Skriv navne på de lande, der har kyst ud til Ishavet. Søg på nettet for at se, hvilke lande der udvinder olie eller naturgas fra Ishavet eller fra landjorden omkring Ishavet. • Skriv en liste over plusser og minusser ved at udvinde råstoffer fra Ishavet og de polare egne. • Diskuter alternativer til fossile brændstoffer. Hvad med vedvarende energi, fx bølgeenergi fra havets bølger, tidevandskraftværker og vindmølleparker til havs? Og hvad med atomkraft, efter at Japan har haft et af de alvorligste atomkraftværk-uheld nogen sinde? Se også links til gode steder på nettet: Hvad er olie? På siden fra DMU kan du læse en tekst om olie og mere om, hvordan olie er dannet. www.dmu.dk/ foralle/vand/olieforurening-i-havet/hvad-er-olie/ Links om olie og gas Her finder du en række links fra EMU´en, der guider dig videre til gode steder om olie og naturgas. infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=2140 Statoil og Snøhvit-feltet På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden. www.statoil.com/en/OurOperations/ExplorationProd/ncs/Pages/SnohvitNewEnergyHistoryInTheNorth.aspx Film fra olieudslip På engelsk. Kort film om BP´s olieudslip i Mexicanske Golf. www.youtube.com/watch?v=t36kBn7OfeM&NR=1&feature=fvwp Oliefeltet Prudhoe Bay På engelsk. Hjemmeside for et olieselskab, der udvinder olie ved Prudhoe Bay i det sarte polare klima. www.prudhoebay.com/ Red Dog Mine På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine, Alaska, USA. www.reddogalaska.com/ Bølgeenergi Hjemmeside for Bølgekraftforeningen. www.waveenergy.dk/ Tidevandskraftværk Kort artikel om Indiens planer om at bygge et tidevandskraftværk. www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-01-11/indien-vil-bygge-asiens-f-rste-tidevandskraftv-rk 12 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 22-23 Arbejde på havet • Find på et kort nogle af de største danske havne. Skriv en liste med deres navne. Undersøg hvilke havne, der har en større fiskerflåde. Brug fx link ”Danske havne” herunder. • Forklar det udsagn fra Hanne Lynge Winter fra Greenpeace, som du kan læse på side 22 i bogen. Hvad mener hun, at EU skal gøre? • Skriv en liste med gode ideer til, hvordan vi i fremtiden kan få et mere bæredygtigt hav • Se foto side 23 nederst. Undersøg ved hjælp af nettet mere om fiskeri i verdens fattige lande. Se også links til gode steder på nettet: Danske havne Få her en oversigt over danske havne. Brug kortet og find den havn, du gerne vil undersøge mere om. Her er også links til mange havnes hjemmesider. www.danskehavne.dk/dk/Menu/Om+Danske+Havne Fiskeri Informationer om fiskeri fra Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri. www.fvm.dk/Fiskeri.aspx?ID=14796 Tal om dansk fiskeri Statistik om forskellige emner, bl.a. kvoter, antal beskæftigede og fangstmængder. fd.fvm.dk/Fiskeristatistik.aspx?ID=24356 Greenpeace og havet Brug informationer fra Greenpeace til at undersøge aktuelle ting omkring hav og havmiljø. www. greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/red-livet-i-havet/ Billeder om verdens fiskeri På engelsk. Her kan du se en række små film/fotos om forskellige temaer om krisen i verdens fiskeri. De er fra to af National Geographic´s geografer. ngm.nationalgeographic.com/2007/04/global-fisheries-crisis/fisheries-crisis-interactive. 24-25 Havets og naturens kræfter • Se tegningen side 24 i bogen. Forestil dig ud fra tegningen, hvordan bølger bevæger sig. Undersøg selv mere om, hvordan bølger kan både opbygge og ødelægge. • Find informationer i medierne om den tsunami, der skabte en voldsom naturkatastrofe i Japan i marts 2011. Beskriv hvad følgerne for Japan og havet omkring er blevet. • Se foto øverst side 25 i bogen. Viser det ødelæggelser efter en tsunami eller efter en kraftig orkan? Se også links til gode steder på nettet: Om tsunamier På engelsk. Lettilgængelige tekster, billeder og animationer om tsunamier og deres opståen. www.enchantedlearning.com/subjects/tsunami/ Tsunami rammer Japan På engelsk. Se og hør nyhedsudsendelse om naturkatastrofen ved Japan i marts 2011. www.dailymotion.com/video/xhjcyt_japan-earthquake-pacific-ocean-tsunami-5-am-update_news 13 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter En tyfon rammer Vietnam På engelsk. Film på 5 min. viser, hvordan den centrale del af Vietnam rammes af en voldsom tyfon i 2006. www.youtube.com/watch?v=bvBVSQ3o8p8 26-27 Verden rundt • Find de fem have, der fortælles om på side 27-28. Skriv hvilke klimabælte(r) hvert enkelt hav ligger i. Brug et klimabælte-kort i dit atlas. • Vælg et af havene og skriv: a) hvilke lande der har kyster ud til dette hav b) nogle af de største øer i dette hav c) nogle af de største byer, der ligger ud til dette hav d) nogle af de største floder, der udmunder i dette hav. • Se på tegningen med Columbus på side 27. Prøv at forklare, hvorfor Columbus fejlagtigt sagde, at han var nået til Indien. • Søg stednavnene fra side 26-27 på Google Earth og se mere om, hvordan der er de forskellige steder. Se også links til gode steder på nettet: Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 28 Østersøen – et indhav • Find de største have i og omkring Østersøen. Se hvilke lande, der grænser op til. Brug kortet side 28 eller et atlas. • Vælg nogle stednavne i og omkring Østersøen. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer. Brug www.googleearth.com • Undersøg mere om krydstogtskibe i Østersøen. Se også links til gode steder på nettet: En lille solstrålehistorie Læs om hvordan det går bedre for torsken i Østersøen www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Torsken+tilbage+p%c3%a5+tallerkenen En knap så positiv historie Læs artiklen om finnernes forslag www.b.dk/danmark/finnere-vil-redde-oestersoeen IMO FN´s søfartsorganisation På engelsk. Mere end 90% af verdens fragt sker via skib. Også i Østersøen er der tæt trafik. IMO under FN (Forenede Nationer) holder øje med skibsfarten for at forebygge forurening og skibskatastrofer så 14 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter godt som muligt. www.imo.org/Pages/home.aspx 29 Middelhavet • Diskutér, hvordan turisme kan slide på naturen. Hvis du selv har været på ferie i et af landene omkring Middelhavet, kan du jo prøve at tænke over, om du selv har belastet naturen på din ferie. Diskutér hvad landene kan gøre for at passe på naturen, samtidig med at der stadig kommer mange turister. • Prøv at gå ind på et rejsebureaus hjemmeside og find rejser til landene omkring Middelhavet, f.eks. Grækenland eller Tyrkiet. Hvad er det bureauerne reklamerer med, for at lokke turisterne til? Skriver de noget om, at man skal passe på naturen, når man er turist? Hvorfor tror du, de vælger at skrive det, de gør? Hvad ville du selv gå efter, hvis du skulle på ferie ved Middelhavet? • Vælg nogle stednavne i og omkring Middelhavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer eller på den aktuelle situation i Libyen. Brug www.googleearth.com • Undersøg mere om krydstogtskibe i Middelhavet. Se også links til gode steder på nettet: Den truede tun Læs mere om den truede tun og hvad der skal gøres for at beskytte den www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%c3%b8r+WWF/Hav+%26+fiskeri/Verdens+fiskebestande+under+pr es 30-31 Atlanterhavet – før og nu • Kig i et atlas og find et kort over Atlanterhavet, hvor du kan se den Midtatlantiske ryg. Hvis Atlanterhavet fortsætter med at vokse i samme tempo, hvor stort er det så om 55 millioner år? Hvad vil det betyde for resten af verdenskortet? • Find et kort over Atlanterhavet og følg kysten hele vejen rundt - hvilke lande passerer du? • Vælg nogle stednavne i og omkring Atlanterhavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer, de største øer eller havisen i både den nordlige og sydlige del af havet. Brug www.googleearth.com Se også links til gode steder på nettet: Den danske slavehandel Her kan du få lidt flere fakta om den danske slavehandel viden.jp.dk/binaries/11120.pdf Ålens lange rejse Læs mere om ålens fantastiske rejse her viden.jp.dk/galathea/forskning/forskningsprojekter/default.asp?cid=29487 15 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Mere om ålen Sidste nyt om ålen videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/alens-bunkebryllup-afsloret-af-dna-analyser Leksikon om Atlanterhavet Læs mere. Her kan du se mange forskellige emner om Atlanterhavet. www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Atlanterhavet/Atlanterhavet 32-33 Verdens største ocean • Find et godt kort over Stillehavet. Følg hele kysten rundt og se, hvilke lande du passerer på ruten. • Vælg nogle stednavne i og omkring Stillehavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer, de største øer, lave koralatoller eller de største vulkaner i Stillehavets rand. Brug www.googleearth.com • Find på kortet de øer og ø-stater, der ligger i selve havet. Mål, hvor mange kilometer der er fra fx ø-staten Kiribati til det nærmeste fastland. • Planlæg en flyrejse fra Danmark til en af staterne ved eller i Stillehavet. Vælg selv. Brug fx www.momondo.dk til at finde ud af din rejserute og ikke mindst prisen for din billet. Skriv, hvilke klimazoner, du rejser igennem for at nå frem til din destination. • Find og undersøg mere om nogle af de byer og andre stednavne, du kan læse om på side 3233. Brug www.googleearth.com. • Læs om klimaflygtninge og ø-staten Kiribati på side 33. Undersøg mere om Kiribati – brug linket ”Kiribati”. Se også links til gode steder på nettet: Klimaflygtninge Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om klimaf ygtninge rundt om i verden. Lettilgænglig og overskuelig tekst. www.climateminds.dk/index.php?id=274 Kiribati På engelsk. Hjemmeside for ø-staten, der ikke ønsker besøg af turister men rejsende. Klik rundt på hjemmesiden og find forskellige oplysninger om det store, lille land midt i Stillehavet. www.kiribatitourism.gov.ki/ Seattle På engelsk. Hjemmeside for Seattle, USA. www.seattle.gov/visiting/ Tokyo Læs kort tekst om storbyen Tokyo, Japan. Find selv mere om millionbyen efter tsunamien og atomkraftkatastrofen i marts 2011. www.sas.dk/da/tokyo/?vst=true 16 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter FN Indgang til de forskellige programmer og organisationer i FN (Forenede Nationer). www.un.dk/UN_danish.htm Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 34-35 Indiske Ocean • Undersøg verdens vigtigste sejlruter i Indiske Ocean – i dag. Brug nettet. • Kig i køkkenskabet og find ud af, hvor de forskellige krydderier, der bruges i madlavningen, egentlig kommer fra. Vidste du fx, at kanel er barken fra et træ? • Undersøg mere om verdens koralrev. Brug nettet. • Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Maldiverne for at dykke og I skal selv planlægge rejsen i detaljer – og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke-rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. I skal også tjekke de forskellige dykkerfirmaer og sammenligne deres priser og hvad man får for pengene. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen – og afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur. Se også links til gode steder på nettet: Maldiverne På engelsk. Maldivernes officielle turistkontor. www.visitmaldives.com/en Seychellerne På engelsk. Seychellernes officielle turistkontor. www.seychelles.travel/en/home/index.php Koralrev og livet på dem En flot hjemmeside med mange oplysninger om koraller, koralrev og de dyr der lever på dem. Mange interessante fotos. www.koralrev.dk/main.asp?id=367 36-37 På tur til de fem oceaner • Ta ´ på en rejse til de fem oceaner. Gennemgå først de fem punkter, der står i bogen på side 36. Løs opgaven alene – eller sammen med andre i din klasse. Præsenter resultaterne for de andre i klassen. NB. Vær opmærksom på, at der har indsneget sig en fejl i nogle af figurerne. Nogle steder er angivelsen af måneder sat forkert på. Kan du finde fejlene? • Månederne er på nogle af figurerne nemlig placeret forkert. 17 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter • Undersøg hydrotermfigurer fra andre end de syv lokaliteter i bogen. Find selv nye steder rundt ved havenes kyster. Du kan søge efter dem på: www.klimadiagramme.de. • Find ud af mere om de steder, du undersøger ved at søge på: www.googleearth.com Se også links til gode steder på nettet: Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 38-39 Vi stammer fra havet • Byg en tidslinje, der viser Jordens udvikling fra dengang den blev bombarderet med meteorer og der ikke var noget liv frem til i dag, hvor der er liv overalt på Jorden. Du skal markere de vigtigste begivenheder som f.eks. det første liv, det første liv på land, de første pattedyr osv. Måske kan denne øvelse løses i et samarbejde med matematik. • Prøv at finde et stramtræ for dyrelivet og følg et havpattedyrs udvikling tilbage i den geologiske tid. Det kan f.eks. være en hval. Hvilke andre dyr er hvalen beslægtet med? Kan du finde tilbage til dengang, dens forfader var et landlevende dyr? • Hvad bruger dyr og planter egentlig oxygen til? Prøv at beskrive det ved hjælp af både tekst og tegninger. • Udarbejd dit eget vulkanudbrud – eller noget der ligner. Du skal bruge: En bakke til at bygge vulkanen på, en spandfuld sand, et krus, en dåse bagepulver, rød og gul frugtfarve og eddike. Gør sådan: Form en kegleformet vulkan af sandet og lav en fordybning i den, hvor kruset kan stilles. Kom frugtfarve og bagepulver i kruset. Udbruddet begynder, så snart du hælder eddiken i kruset. Se også links til gode steder på nettet: Livets udvikling Her kan du læse en masse om hvordan arterne har udviklet sig på Jorden www.evolution.dk/ Island På engelsk. Islands officielle turisthjemmeside. www.visiticeland.com/ Om vulkanisme På engelsk. Omfattende hjemmeside om vulkanisme, men der er mange billeder, tegnefilm og filmklip. www.pbs.org/wnet/savageearth/volcanoes/index.html 18 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 40-41 Transport via havet • Læs på side 40 om de første rejser over havet. Find på Google Earth nogle af de stednavne, der er nævnt, fx Grønland, Fiji, Tuvalu og Hawaii. Forestil dig, at du som den første skulle sejle fra fastlandet og ud til en af disse øde og ubeboede øer. Hvad ville du pakke din kuffert med? • Hvilken stor havneby ligger nærmest det sted, du bor? Find den på Google Earth – og undersøg, hvordan byen og havnen er opbygget. Undersøg mere om, hvilken trafik der er fra og til havnen. • Har du tænkt over, at Danmark er et ø-rige? Undersøg, hvor mange forskellige danske færger, der hver dag sørger for transport mellem landsdele og øer. Brug denne hjemmeside: www.færge.dk • Undersøg også, hvilke færger der sejler mellem Danmark og udlandet. Brug også: www.færge.dk Se også links til gode steder på nettet: Transport og klimaudvikling Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om klima, transport og drivhusgasser. Lettilgængelig og overskuelig tekst. www.climateminds.dk/?id=16 Biobrændsel – grønnere Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om biobrændsel og transport. Lettilgængelig og overskuelig tekst. www.climateminds.dk/index.php?id=64 Skibsfarten – Maritime Danmark Dansk hjemmeside om skibsfart. Her finder du helt aktuelle oplysninger. www.maritimedanmark.dk/ Danmarks Rederiforening Hjemmeside for foreningen, der varetager rederierhvervets interesser. www.shipowners.dk/ Rederiet Maersk Hjemmeside for et af verdens største rederier. www.maersk.com/Pages/default.aspx Google Earth – et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet – og søg. Prøv dig frem. www.googleearth.com 19 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 42-43 Isen og havet • Se på tegningen side 42. Prøv at forklare, hvorfor isen har så stor betydning for opvarmning af Jorden og dermed klimaet. • Brug Google Earth til at tage en tur rundt i Ishavet. Find stednavne i dit atlas eller på linket ”Interaktivt kort over Arktis” herunder. Undersøg vejret, landskabet, isen, bebyggelse, byer, havne, floder … • Diskuter perspektiverne for, at Arktis og Antarktis efterhånden har mindre og mindre is. • Undersøg mere om, hvordan satellitter bruges i udforskningen af havet og havisen. Brug fx nogle af de links, der er herunder. • Vi er i år 2050. Forestil dig, at du som voksen sidder og kigger på dit elektroniske apparat for at følge havisens udbredelse rundt om på kloden. Opstil et scenarie for, hvordan det i år 2050 ser ud med havisen i Verdenshavet. Diskuter det i klassen. Måske kan I opbygge det som et rollespil, hvor der fx er miljøaktivister, fiskere, skibsredere, turistfolk, politikere og oprindelige folk fra de polare egne. Find frem til en nogle mål for, hvordan fremtiden for Verdenshavet og den tilbageværende havis gerne skal se ud i år 2075. Se også links til gode steder på nettet: Forsøg med havis Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv. www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/havis/index.html Hvorfor er havet blåt? Kort artikel om himlens og havets farver. www.astro.ku.dk/lys/himlen.html Interaktivt kort over Arktis På engelsk. Kortet har indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. www.athropolis.com/map2.htm Havis omkring Grønland I kort og tekst får du her en grundig indføring i udbredelsen af havis og isbjerge i farvandene omkring Grønland. www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/havis_og_isbjerge_omkring_groenland/havis_og_isbjerge_omkring_groenland_-_havis.htm Havisen i Arktis skrumper Læs denne artikel fra fagbladet Ingeniøren. Den er fra marts 2010, så du kan søge efter nyere oplysninger på nettet. ing.dk/artikel/106864-havis-i-arktis-taet-paa-ny-vinterbundrekord Norsk Polarinstitut På norsk. Norsk Polarinstitut i Tromsø er Norges helt centrale sted, når det drejer sig om forskning, miljøovervågning og kortlægning i arktiske områder. Det hører under det norske Miljøvernsdeparte- 20 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter ment. Et lignende center har vi tidligere også haft i Danmark – men i dag er det desværre spredt ud på forskellige institutioner. npweb.npolar.no/ Kontinentalsokkelprojektet På denne hjemmeside kan du få en grundig indføring i Rigsfællesskabets projekt om kontinentalsoklen i Ishavet. Følg udviklingen i den videre forskning. www.a76.dk Fram-strædet – i billeder Læs og se en flot billedrapport fra danske DMI om isen og Framstrædet. Se også kortet side 42 i bogen, hvordan havstrømme løber ind og ud af Ishavet gennem i bl.a. Framstrædet mellem Grønland og Svalbard. www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/rapport_fra_fram-straedet.htm Nyheder om havisens udbredelse i Arktis På engelsk. Mængden af havis opdateres dagligt af amerikanske forskere, dog med en dags forsinkelse. nsidc.org/sotc/sea_ice.html Om metan-udslip i Arktis Læs denne korte artikel om, hvordan metanudslip er i dramatisk stigning – og dermed forøger mængden af drivhusgasser enormt. www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=778&opt=1¬e=Metan-udslippet 44-45 Klimaet ændrer sig • Forklar hvorfor den naturlige drivhuseffekt omkring Jorden er vigtig for os. • Hvad er drivhusgasser og hvorfor skal vi passe på med at udlede for mange af dem til atmosfæren? Se også links til gode steder på nettet: Information om klima På denne hjemmeside finder du masser af fakta og information om klima viden.jp.dk/klima/ Arctic Change – aktuelt stof På engelsk. Hjemmesiden fra amerikanske The NOAA Arctic Change Detection project samler og formidler helt aktuelle og lettilgængelige informationer fra forskningen om ting, der kan påvirke det arktiske miljø. Siden er tænkt til at skulle skabe dialog og opmærksomhed og i sidste ende til at forsyne politikere og andre beslutningstagere med kvalificeret materiale. www.arctic.noaa.gov/detect/index.shtml FN – også interesseret i Verdenshavet Hovedside til UN/FN Forenede Nationers hjemmeside. Søg selv videre efter emner om klima. www.un.org/ 21 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 46-47 Hele verdens hav • Mange steder i verden er der problemer med overfiskning. Diskutér hvad man kan gøre for at forhindre det. • Opbyg et lille rollespil og prøv selv at opleve, hvor svært det kan være at blive enige om, hvordan havene skal behandles i fremtiden. I skal vælge en person, der skal være erhvervsfisker, en der er biolog fra Greenpeace, en der er politiker fra partiet Venstre og en fra SF, en der arbejder med turisme, en direktør for en fiskefabrik og en almindelig forbruger. I skal nu hver især sætte jer ind i og forestille jer, hvad disse mennesker mener og ønsker. Det kan I evt. gøre i mindre grupper. Når I er klar, skal I arrangere en paneldebat, hvor I skal blive enige om, om I skal skære ned på kvoterne for torsk, som erhvervsfiskeren fanger, om kvoterne skal sættes op eller de skal forblive det samme. • Diskutér, hvad I selv kan gøre for at forhindre overfiskeri. Gå evt. hen i det lokale supermarked og se, om man kan købe MSC mærket fisk. I kan også prøve at spørge den lokale fiskehandler. • Planlæg en kundeundersøgelse i et supermarked. Sørg for at forberede nogle gode og klare spørgsmål, før I starter undersøgelsen i supermarkedet. Spørg fx om folk kender MSC-mærket. Fortæl om det og spørg folk, om de vil tænke over det, næste gang de skal købe fisk. Vil du selv tænke over det? Se også links til gode steder på nettet: MSC- mærket Læs om bæredygtigt fiskeri. www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%c3%b8r+WWF/Hav+%26+fiskeri/Verdens+fiskebestande+under+pr es MSC officielle, globale hjemmeside. På engelsk. Her kan du se nyheder, filmklip og meget andet. Love og regler Her kan du læse om love om fiskeri og om dansk fiskeripolitik. Siden er ikke særlig børnevenlig: www. fvm.dk/Fiskeri.aspx?ID=14796 Havskildpadder Læs mere om havskildpadder i Panda Clubs dyreleksikon www.pandaclub.dk/Forside/Skoletjenesten/Dyreleksikon/Havskildpadde 48-49 Et fælles ansvar • Hvorfor tror du, at folk især tidligere har brugt havet som losseplads? • Hvad synes du, man skal gøre for at beskytte havene? Hvad vil du selv gøre? • Undersøg mere om, hvad de danske miljøskibe gør for at tage ansvar. Se også links til gode steder på nettet: Miljøorganisationen Greenpeace www.greenpeace.org/denmark/da/ En stor del af NGO´ens aktiviteter drejer sig om havmiljøet i hele verden. 22 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter WWF Verdensnaturfonden Miljøorganisation, der også kæmper for bedre hav og havmiljø www.wwf.dk/dk Danske miljøskibe Se her en oversigt over de miljøskibe, vi har I Danmark I øjeblikket. forsvaret.dk/1ESK/ENHEDER/MILJ%C3%98SKIBE/Pages/default.aspx Gunnar Seidenfaden Se detaljer om dette miljøskib forsvaret.dk/1ESK/ENHEDER/MILJ%C3%98SKIBE/GUNNAR%20SEIDENFADEN/Pages/default.aspx AFSLUTNING - Hvad fik du så ud af dette tema om verdens have? Tænk grundigt over det stof, som du har været igennem i dette forløb. Hvis du har arbejdet alene, så gør du det selv. Eller du kan diskutere forløbet med dine kammerater. Kig på bogens forside og bagside og læs bagsideteksten. Svar så på disse spørgsmål: • Levede bogen og de øvrige aktiviteter op til det, du have regnet med? • Skulle der have været andre emner og stofområder med? • Kunne noget i forløbet være gjort anderledes? • Hvordan betragter du Verdenshavet nu – i forhold til før forløbet? Hjælp os til at blive bedre. Møder du et link, der ikke virker, så fortæl det til os. Måske er linket forældet eller uaktuelt. Skriv blot til os og fortæl, hvilket link, det drejer sig om. Også hvis du har ideer til nye og andre gode steder på nettet. • Send gerne ris og ros til forfatterne på: frutrolleolsen@gmail.com og kaos@viauc.dk. • Hvis du har forslag til nye, geografiske brændpunkter og titler i serien, må du også meget gerne skrive til os. Forfatterne 23
© Copyright 2024