MOD MUREN - Helsingør Stift
STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // August 2013 5 // Reportage Om troen på Gud 14 // Rebel Statsstyre eller selvstyre? 16 // Debat Besluttende budgetsamråd MOD MUREN 10 // Sognepræst Dorothea Glôckner om sin opvækst i DDR STIFTSMAGASINET // AUGUST 1 LEder af Rebecca Rudd Folkets kirke Tiderne forandrer sig, og ingenting er som det var. Og jo ældre man bliver, jo oftere konstaterer man dette. Det siger sig selv. Folkekirken er en størrelse, der er har godt 164 år på bagen. Fra statens side ønsker man nu en styringsreform, altså en ændring af hvordan folkekirken organiserer sig. Debatten giver anledning til at diskutere hele ideen med folkekirken. Skil dog stat og kirke ad, lyder det fra flere hold. Men at adskille kirke og stat, vil svare til at nedlægge folkekirken helt. For det ligger i folkekirkens gener, at den er knyttet til staten. Som en offentlig institution, - et væsen. At skille stat og kirke ad, vil svare til at privatisere folkekirken. Og så er det ikke længere en folkekirke. Holdninger Måske er det på tide at tale om, hvorvidt vi overhovedet vil have en folkekirke i Danmark? Man må fordre af et Få gratis grafik med ny værktøjskasse Nu kan du lave kirkens materialer i Folkekirkens grafiske værktøjskasse: foldere, plakater, sangark, brevpapir og meget mere. I forlængelse af at folkekirken har fået et logo, har IT-kontoret i samarbejde med folkekirken.dk lavet en grafisk værktøjskasse. Her er på forhånd taget samfund, at det opretter de væsener, som det mener der er brug for. Er der brug for en folkekirke, eller mener man, at det er ligegyldigt om der er gode rammer for de kristne menigheder i Danmark? At vi må selv om det? Dorothea Glöckner fortæller i et interview om sin tid under en mægtig stat, der ikke anså kirken for en del af dens apparat. Nærmere som et uvæsen. Men hun gør sig også tanker om den ligegyldighed som en kirke, der bliver opretholdt af staten, bliver mødt med. Hvad er bedst for kirken? Og hvad er bedst for samfundet? Lise-Lotte Rebel tager bladet fra munden i Replik. Hun siger nej til et kirkeråd og en mere central styring af folkekirken. Fordi det nemt kan ende med en „indskrænkning af friheden og rummeligheden.“ Journalist Medieudvalget har ansat en nyuddannet journalist i løntilskud hen over sommeren, dels for at give en nyuddannet mulighed for at få indsigt i kirkens liv, dels for at se om en journalist vil kunne gavne stiftets kommunikation generelt. Døm selv, når du bladrer gennem „Rundt i stiftet“, hvor Anders Haubart Madsen har sat ord på hvad han oplevede på stiftskonventet, på Landsmødet på Nyborg strand og på debatmødet i København. Læs flere nyhedsreportager på stiftets hjemmeside. God fornøjelse med efterårets stiftsblad. valg omkring skrifttype, opsætning og format, mens man selv kan indsætte billeder, vælge farve og ændre på opsætning inden for de valgte rammer. Ligeledes er der mange muligheder for anvendelse af folkekirkens logo. Man kan komme ret langt på få timer, og så er det gratis. Der ligger billeder af alle stiftets kirker, set indefra og udefra, og der vil komme flere til fri afbenyttelse. Ligeså kan man selv lægge billeder op, som resten af provstiet kan anvende. Når materialet er klar, kan det gemmes og sendes til trykkeriet, lægges op på hjemmesiden eller sendes ud som nyhedsbrev. Login oplysninger er sendt til præster, kordegne og til menighedsrådets postkasse. Se mere på: www.folkekirken.dk/skabelon Der afholdes introduktionsmøder for alle der gerne vil vejledes lørdag d. 28. september, hhv. kl. 10-12 i Fløng sognegård og kl. 14-16 i Bistrup sognegård. Deltagelse gratis, tilmelding rr@km.dk 2 STIFTSMAGASINET // AUGUST Indhold Leder................................................................................. 2 Rundt i kirken Præster 'høje' på diskussion om tro på Gud................... 5 Debat med tomme talerstole............................................ 8 Interview Det skal have sin pris at være medlem af kirken............. 10 5 Stiftskonventet Replik Statsstyre eller selvstyre? af biskop Lise-Lotte Rebel...... 14 Debat Om budgetsamråd............................................................ 16 10 Boganbefaling Se min kåbe....................................................................... 17 Events og kursusoversigt • Søren Kierkegaard og det daglige arbejde.................. 18 •Landemode................................................................... 18 • Stiftsstævne for Ydre Mission...................................... 18 • Fyraftensarrangement om uddannelse af kirkefunktionærer........................................................ 18 •Sensommerudflugt....................................................... 19 • Introduktion til den grafiske værktøjskasse............... 19 •Debatmøde................................................................... 19 Nye præsteansættelser..................................................... 19 Interview med Dorothea Glöckner Bagsiden Du gode Gud..................................................................... 20 17 »Se min kåbe« Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne, samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist i løntilskud), Rebecca Rudd (konsulent & redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus STIFTSMAGASINET // AUGUST 3 Rund t i kirken Rund t i kirken Stiftsråd indstifter ny pris Helsingør Stift i nyt tiltag om forsikring Stiftsrådet i Helsingør præsenterer stiftsinitiativprisen, der tildeles et eller flere menighedsråd, der kommer med et udviklingsprojekt, der virker menighedsopbyggende, og som efterfølgende kan anvendes i hele stiftet, hvis det ønskes. Prisen uddeles ved Landemodet, hvor nomineringen begrundes af formanden for stiftsrådet og overrækkes af biskoppen. Stiftsrådets ideudvalg er dommerudvalg. Forsikringsenheden har overtaget administrationen af Folkekirkens Selvforsikringsordning. Enheden udgøres blandt andet af Helsingør stift. Overtagelsen kommer til at forløbe i to etaper: Prisen består af et diplom, som kan hænges op i menighedslokalerne, samt en kontant sum på 10.000 kr., som menighedsrådet kan anvende helt efter eget ønske. Menighedsrådene i stiftet deltager ved at sende en beskrivelse af sit projekt til Helsingør Stiftsadministration inden 20. september 2013. Tilladte homovielser skaber ny debat Lad os særligt bede for hjemmene og familierne og også for mennesker med homoseksuelle følelser. Vores kamp må aldrig blive mod mennesker, men mod bibelstridig lære og praksis, mod løgn og forførelse og frafald Formænd for kristelige foreninger Hans-Ole Bækgaard, Jens Peter Rejkjær, Poul Iversen, Henrik Højlund, Christian Jensen, Peter Rask, Hans Olav Okkels og René Yde i kronik, Kristeligt Dagblad. Hvordan kan man være præst i en kirke, som man ikke accepterer som fælles kirke? Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, som svar på kronikken i Kristeligt Dagblad. 1. Ting- og brandskadeforsikring samt ansvarsforsikring i entrepriser overtages af Forsikringsenheden pr. 1. juli 2013. 2. Arbejdsskadeforsikring for folkekirkens ansatte og Folkekirkens erstatningsansvarsforsikring overtages af Forsikringsenheden pr. 1. januar 2014. Der er ingen ændringer er i selve forsikringsordningen. Derimod skal menighedsrådene fremover kun henvende sig ét sted uanset forsikringstype, da al kontakt vedrørende forsikringsordningen pr. henholdsvis 1. juli 2013 og 1. januar 2014 skal ske til Forsikringsenheden. Stiftsrådsvalg 1. november skal et nyt stiftsråd tiltræde. Alle Folkekirkemedlemmer i stiftet kan vælges til stiftsrådet. Typisk vil valget dog falde på et menighedsrådsmedlem. Alle valgte medlemmer af menighedsrådene i et provsti vælger en repræsentant til stiftsrådet. Stiftsrådet forvalter stiftsbidraget, som indbetales af menighedsrådene via provstiet, og som i 2012 udgjorde kr. 2,1 millioner kroner. Som medlem af stiftsrådet har man indflydelse på, hvad der sker i ens eget stift. Man fungerer som bindeled mellem menighedsråd, provsti og stift. Der er valg til stiftsrådet hvert 4. år. Afstemningen foregår på et menighedsrådsmøde, og stemmesedlerne skal være valgbestyrelsen i hænde senest 14. oktober. I samme forbindelse skal der vælges repræsentanter til provstiudvalg. Alle provstier skal have afholdt informationsmøde for menighedsrådsmedlemmer inden 1. september. 4 STIFTSMAGASINET // AUGUST Præster 'høje' på diskussion om tro på Gud Tror du på Gud? Og hvordan? Sådan lød oplægget til årets Stiftskonvent på Grundtvigs Højskole i Hillerød, der både gav stiftets præster filosofisk, teologisk og poetisk stof til nye tanker om Gud. Af Anders Haubart Madsen „Han er nok på noget andet“, siger Lise-Lotte Rebel og udløser et latterbrøl i salen. Biskoppen i Helsingør Stift er i gang med at opråbe deltagerne ved årets Stiftskonvent, da hun strejfer navnet på en udebleven og tilfældigt indrammer stemningen i salen. Stiftets præster kan tilsyneladende godt se ironien i, at de netop nu er „på noget.“ Præsterne deltager i et tredagsseminar på Grundtvigs Højskole for at dele erfaringer med kolleger i stiftet. Men rammen om mødet er også et forsøg på at diskutere de forkyndendes tro på Gud og analysere de følelser og ord, der forbinder troen og mennesket. Spørgsmålene „Tror du på Gud? Og hvordan?“ danner oplægget til konventet, der forsøger at vende debatten om præsters tro på Gud. En debat, der blæste op i januar, da Mejdal Kirke i Viborg Stift efterspurgte en præst, „der er troende.“ Faderen og den udeboende søn Omkring 130 af stiftets præster har derfor taget sæde på træbænke på konventets første dag for at modtage stof til eftertanke fra sprogfilosof Peter Kemp, teolog Lars Sandbeck samt digteren Ursula Andkjær Olsen. „Digteren digter sit liv, men den kristne lader sig digte“, siger Peter Kemp, da han er nået gennem sit oplæg om sprogfilosofien bag troen på Gud. Professoren fra Aarhus Universitet gennemgår teologiens historie og forholdet mellem troen på Gud som den højeste naturkraft over for troen som resultat af en mytisk og poetisk tilgang til den historiske Gud. Peter Kemp mener ikke, det giver mening at efterspørge en præst, der tror på Gud, i et jobopslag. „I stedet burde man spørge præsterne, hvordan de tror på Gud. For det kan der være stor forskel på“, siger han efter sit oplæg. Samme holdning deler også konventets næste oplægsholder, teolog og forfatter Lars Sandbeck. Han får igen latteren til at vælte op mod talerstolen, da han forklarer sit forhold til Peter Kemp som sin teologiske faderfigur: „Peter, du er stadig min far. Men jeg er flyttet hjemmefra“, indleder Lars Sandbeck. STIFTSMAGASINET // AUGUST 5 Rund t i kirken Rund t i kirken Sognepræst: Ny værktøjskasse har været savnet sognepræst i Ordrup Sogn, Katrine Bjørn Andersen, Fortæller om sine erfaringer med den nye værktøjskasse flotte avisannoncer – Hvad det ikke har kostet kirken af dyre domme før,“ funderer hun. Katrine Bjørn Andersen understreger dog, at hun også er stødt på udfordringer i arbejdet med den grafiske værktøjskasse: Mail-signaturen ligner noget fra en “bisættelse“, og der er ingen vejledning til, hvordan man bidrager med at tilføje brugbare billeder til arkivet. Og så kalder hun det “uholdbart“, at systemet tvinger brugeren til at gemme fortrolige brevkorrespondancer, så brevenes indhold bliver synlige for alle med adgang til værktøjskassen. Ny teologi til limbo-kristne Er egoistiske bønner forbudte? Teologen har netop udgivet bogen „De gudsforladtes Aftenens sidste oplægsholder forsøger ikke at analysere Gud“, hvor han forsøger at sætte ord på sin definition troen på Gud. Digteren Ursula Andkjær Olsens ærinde er af en tidssvarende teologi i det 21. århundrede. Bogen i stedet at få præsterne i foredragssalen til at tænke over henvender sig især til det nulevende, kristne menneske, bønnen, og det sprog man anvender i den. som befinder sig i et slags limbo, forklarer han: Digtsamlingen „Det 3. årtusindes hjerte“ danner rammer „Det er det menneske, som på den ene side opfatter for oplægget. Ursula Andkjær Olsen har, siden hun skrev sig som kristen, men på den anden side har svært ved at digtene, tænkt over, hvor patetifinde en måde at tale om Gud, ske de fremstod. Derfor ønsker som giver mening for ham.“ Gud sker midt iblandt os. hun denne aften på Grundtvigs Lars Sandbeck har derfor Men der er ikke alt, der sker Højskole at analysere det patetiforsøgt sig med en ny definitii blandt os, der er Gud. ske sammen med præsterne fra on af Gud som en begivenhed. Helsingør Stift. Under oplægget forklarer han, „Jeg har tænkt over det patetiske som noget, der var hvorfor grammatikken tvinger os til at tro, at der nødbønnens problem; Har man overhovedet lov til at holde vendigvis må være en person bag ved Guds handlinger. en egoistisk bøn?“, spørger hun ud i salen. Sproget er derfor med til at vedligeholde en forældet teo„Ja“, lyder det fra samstemmende fra præsterne i salogi, hvor man tror på Gud som en almægtig naturkraft. len, der skiftevis tager ordet for at forklare, hvorfor ingen „Jeg postulerer i stedet, at Gud er identisk med sin bønner er forbudte. gøren, og at han kun eksisterer i selve handlingen“, siger Lars Sandbeck. De efterfølgende dage deltog bl.a. Hans Ravn Iversen, I bogen „De gudsforladtes Gud“ præsenteres Gud Anders Klostergaard og Ole Skjerbæk Madsen i debatudelukkende som begivenheder, der knytter sig til treten. enigheden. „Gud sker midt iblandt os. Men der er ikke alt, der sker i blandt os, der er Gud“, siger han. 6 STIFTSMAGASINET // AUGUST Ordrup Sogn har som et af de første i Helsingør Stift benyttet sig af folkekirkens nye grafiske værktøjskasse. Og det kan varmt anbefales andre sogne, fortæller Katrine Bjørn Andersen, sognepræst i Ordrup Sogn. „Jeg har virkelig savnet en fælles retningslinje for folkekirkens design, der samtidig kan gøres lokal,“ siger sognepræsten, der kalder værktøjskassens visuelle stil for “god smag.“ Sognepræsten glæder sig desuden til, det bliver muligt at bruge folkekirkens fælles visuelle identitet på lokale hjemmesider og kirkeblade. “Jeg glæder mig til, at det hele kommer til at virke, for vi har virkelig brug for det i sognene.“ Loginoplysninger til Folkekirkens Grafiske Værktøjskasse er sendt ud til samtlige præster, kordegne og sognepostkasser. Sognet har indtil videre afprøvet værktøjskassens muligheder for at designe plakater, brevpapir og avisannoncer. Planen er at indføre designet i hele sognets kommunikation, herunder på hjemmeside og kirkeblad. Den nye visuelle identitet og hele den grafiske værktøjskasse har i alt kostet folkekirken omkring 1,2 millioner kroner. Til gengæld kan der fremover spares penge ved, at det for eksempel ikke længere er nødvendigt at indhente ekstern bistand til design af avisannoncer. Katrine Bjørn Andersen fortæller, hvordan man på hendes tidligere arbejde i Jelling Sogn brugte mindst 25.000 kroner på at få professionel hjælp til at den grafiske præsentation af kirkens arrangementer i den lokale avis: „Det er en håndsrækning nu selv at kunne designe STIFTSMAGASINET // AUGUST 7 Rund t i kirken Rund t i kirken Han forklarer sin frygt for, at et eventuelt kirkeråd ikke vil tillade plads til folkekirkens mange forskelligartede former for forkyndelse. Han spørger specifikt til en sætning fra oplægget fra udvalget om, at „der kan tages hensyn til mindretal i en sognemenighed“: „Jeg savner en konkretisering af den frihed, som jeg mener er en nødvendighed i en kirke, hvor vi har en meget forskellig tolkning af de bibelske tekster“, siger Flemming Kofod-Svendsen, der frygter „et mainstream kirkeråd.“ „Lille risiko for uniformitet“ Da første del af spørgerunden er slut, går Hans Gammeltoft-Hansen igen på scenen for at besvare indlæggene. Han mener, det er en nødvendighed betingelse, at rådet består af både gejstlige medlemmer og lægfolk. Man han siger samtidig: Debat med tomme talerstole Første debatmøde om ny styringsstruktur afslørede både et behov for og en frygt for et centralt kirkeorgan blandt deltagerne i København Af Anders Haubart Madsen Stolerækkerne er godt fyldt op i foredragssalen hos Bethesda i det Indre København. Men på scenen sidder en ordstyrer ensomt og troner blandt tomme stole. Rækkerne af stole på gulvet er derimod alle besat af folkekirkens rige flora af menige medlemmer, politikere, organister, medlemmer af menighedsråd og præster, som er mødt op for at give deres mening til kende om debatoplægget til en ny struktur for folkekirken. Skal kirken have et centralt organ til at varetage økonomiske og teologiske opgaver? Dette spørgsmål er blevet sagens kerne for mange med interesse for fremtidens styring af kirken. Under aftens debat er der bare ikke nogen at diskutere det med til stede på scenen. „Folkekirken i en nøddeskal?“, skriver Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef ved Folkekirkens mellemkirkelige Råd, på Facebook under debatmødet. 8 STIFTSMAGASINET // AUGUST Legitimitet og frihed til forkyndelse Formanden for regeringens nedsatte udvalg, Hans Gammeltoft-Hansen, har netop præsenteret udvalgets tre modeller for en ny styring, da han overlader scenen til ordstyreren og spørgerunde i salen. Flere af udvalgets medlemmer er til stede. De har bare valgt at sætte sig på stolerækkerne på gulvet sammen med de øvrige deltagere. Og derfor går debatten under spørgerunden frem og tilbage over stolene fra to mikrofoner ved hver sin side af salen. En af de første, der griber mikrofonen, er den liberale debattør, Christopher Arzrouni. Han udtrykker sin bekymring over den eventuelle sammensætning af et kirkeråd, fordi man lægger op til at gøre forskel på læge og gejstlige medlemmer: „Hvorfor opstiller I et kriterium for demokratisk legitimitet, når I efterlever det så ringe, som I gør i oplægget?“, spørger han ud i salen. Bekymret tidligere minister I den modsatte side af salen griber tidligere minister og sognepræst Flemming Kofod-Svendsen også taletiden. Vi skal ikke være bange for, at vi får en magtkirke. Magt er bestemt ikke kirkens problem lige i øjeblikket. Det er derimod usynlighed og ligegyldighed. „Demokratisk legitimitet kan aldrig opfyldes til fuldkommenhed, men er noget, vi hele tiden må efterstræbe og have med i overvejelserne.“ Juristen Hans Gammeltoft-Hansen ønsker ligeledes at berolige Flemming Kofod-Svendsen ved at nævne, at hensynet til mindretallet i folkekirken er lovfæstet, og at udvalget ikke har stillet forslag til at ændre dette forhold. „Det er desuden min personlige holdning, at selv om vi fik et kirkeråd, så ville det være så bredt repræsenteret, at det ville være uenig i rigtig mange spørgsmål. Så risikoen for uniformitet er vel ikke så stor, når vi snakker om folkekirkelige anliggender“, siger han. Stum kirke er ikke en kirke Inden aftenen er omme, når Margrete Auken også at gribe mikrofonen. Inden da har flere udtrykt deres bekymring over for, at et centralt kirkeligt organ vil tryne både det økonomiske og teologiske råderum i kirken. Sognepræsten ved Frederiksberg Kirke er tilhænger et den mest vidtgående model med et centralt kirkeråd. „Vi skal ikke være bange for, at vi får en magtkirke. Magt er bestemt ikke kirkens problem lige i øjeblikket. Det er derimod usynlighed og ligegyldighed“, siger Margrete Auken og tilføjer en slutkommentar: „En kirke, der er stum, er ikke en kirke“. Debatmødet i Helsingør stift foregår onsdag den 4. september kl. 19-21.30, Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. Tilmelding ikke nødvendigt. »Uskøn affære« under valg til Landsforeningen af Menighedsråd De to distriktsforeninger i Helsingør Stift fik to repræsentanter i bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd under landsmødet 31. maj-2. juni på Hotel Nyborg Strand. Alligevel beskriver formanden for den nye distriktsforening Helsingør Sydøst, Carl-Erik Denning, forløbet under valgrunderne som “en lidt rodet og uskøn affære“ for Helsingør Stift. Formanden forklarer det med, at distriktsforeningernes fremgangsmåde under anden valgrunde til ny bestyrelse “vakte opsigt i salen“, da flere af foreningernes kandidater valgte at trække deres kandidatur. Det skyldtes dels, at stiftet havde opstillet for mange kandidater, og at valgproceduren var blevet ændret, således at stemmetallene ikke blev offentliggjort, forklarer Carl-Erik Denning: “Vi har nok alle lært af denne lektie, og ved nu hvordan vi ikke skal gøre næste gang, det bliver aktuelt“, siger han. Sognepræst Hjørdis Kjærgaard blev valgt ind som gejstligt medlem fra Helsingør Syd, mens Søren Abildgaard fra Helsingør Sydøst blev valgt som en af de læge stiftsrepræsentanter. STIFTSMAGASINET // AUGUST 9 In t ervie w Det skal have sin pris at være medlem af kirken Sognepræst Dorothea Glöckner måtte kæmpe for sin kristne og politiske opvækst under DDR-systemet i Østtyskland. Efter murens fald fik kærligheden hende til Danmark. Men i folkekirken mødte hun nye mure. Den spinkle finger peger bestemt mod Jerusalemkorset, der hænger i to metaltråde foran Østervangkirkens runde murstensvæg: Et trækors med fire kors omkring dets midte. Det er sognepræst Dorothea Glöckners kæreste symbol på hendes arbejdsplads i én af Glostrups to kirker. De fire mindre kors symboliserer byerne Antiochia, Alexandria, Rom og Konstantinopel, og omgiver det store kors i centrum, der står for Jerusalem. „For mig symboliserer dette kors en åbenhed over for verden. Det kan jeg godt lide“, forklarer 48-årige Dorothea Glöckner. Men som de fleste symboler tolkes de forskelligt, alt efter hvilke øjne der ser. Sognepræsten med den tyske baggrund fortæller om engang, hun havde besøg af en skoleklasse og deres lærer. Læreren mente, at Jerusalemkorset var tegn på de fire gange, man besøgte en kirke gennem sit liv: Når vi bliver døbt, når vi bliver konfirmeret, når vi bliver gift og når vi bliver begravet. „Det er da meget godt tænkt...“, indskyder jeg. Dorothea Glöckner fnyser: „Hun var skolelærer!“ En eftermiddag i selskab med Dorothea Glöckner er fyldt med små spydige kommentarer om danskerne og deres kirkelige vaner. Sagt velment med et glimt i øjet. Efter 22 år i Danmark og 16 år i den Danske Folkekirke har hun indvilliget i at se tilbage på sin opvækst i et østtysk præstehjem. Med kirkeligt engagement i hjertet og politik i luften. Og på trange religiøse kår under DDR-systemet. Hun ser på lukkede grænser, men en åben verden. På mistede muligheder og rejser på trods. Med en erfaring i bagagen, der har givet hende et ambivalent forhold til folkekirken. Tekst: Anders Haubart Madsen // Foto: Miklos Szabo Min far havde den ideologi, at når vi ikke kunne komme til verden, så måtte verden komme til os Præstehjem som dueslag Dorothea Glöckner blev født i 1964 og voksede op i det nordligste Østtyskland bag muren, der dengang delte Europa. Blandt tre brødre, en politisk præstefar og en mor, der konsekvent støttede op om faderens udadvendte kirkelige engagement. Præstedatteren beskriver det østtyske præstehjem som et „dueslag“ – et sted hvor mange kom forbi: „Når jeg klagede over at mine forældre aldrig havde tid til os, så svarede de: „Men vi giver jer jo så mange mennesker.“ Dorothea Glöckners far var præst i St. Marien-Kirche, der ligger i midten af Greifswald. Han var blandt det mindretal af kristne, der var imod DDR-systemet. Det betød blandt andet, at han blev angivet af over 50 menSTIFTSMAGASINET // AUGUST 11 Som præstedatter var det svært at få adgang til uddannelse under DDRsystemets strenge kontrol over de 11 procent af befolkningen, der var en del af den kristne kirke tyskland ikke var så meget i centrum. Som præstedatter var det svært at få adgang til uddannelse under DDR-systemets strenge kontrol over de 11 procent af befolkningen, der var en del af den kristne kirke. Og det blev ikke bedre af, at Dorothea Glöckner som 14-årig nægtede at modtage den obligatoriske militærundervisning i 9. klasse, der lærte eleverne at kaste med håndgranater og bære atombeskyttelsesdragt. „Så mine veje var lukkede“, siger hun og fører håndfladerne sammen til en smal kanal. nesker til statssikkerhedsapparatet Stasi. Men familien nægtede at lægge bånd på sig selv, og faderen opretholdt sine politiske aktiviteter med sine studiekredse, som arrangør af fredsbønner og med kontakten til kristne ligesindede i både USA, Holland og Sverige. Dorothea Glöckners far var imod systemet, men var samtidig præget af den „religiøse socialisme“, som blandt andet Paul Tillich repræsenterede. Derfor voksede hun op med et syn på kristendommen som et internationalt fællesskab. Det betød også, at søndagene ikke kun gik med fordybelse i Guds ord. Efter gudstjenesten samledes hun med sine søskende og en lille flok af byens børn for at høre sin far fortælle om alt fra Jerusalem til Falklandskrigen, foran et verdenskort i kirkens kapel. „Min far havde den ideologi, at når vi ikke kunne komme til verden, så måtte verden komme til os“, siger hun. Kirken i ingenmandsland Østervangkirken troner som en rød murstenssøjle på en ø af græsplæne i et slags ingenmandsland midt i Glostrup. Ved siden af ligger et plejehjem og en boldbane. „Til gengæld har vi en stor parkeringsplads“, siger Dorothea Glöckner og peger rundt på en sort asfaltgrund, hvor omkring 10 biler agerer spredte, ensomme gæster. 12 STIFTSMAGASINET // AUGUST „Her kommer man kun til fods til gudstjeneste, hvis man er frisk på at trave en længere tur“, påpeger sognepræsten. Fra parkeringspladsen hviler hendes blik på den moderne, runde Østervangkirke, der står hendes hjerte nært. Og når nu kirken ligger langt fra hvor menigheden bor, er det godt at præsteboligen er i et villakvarter fem kilometer herfra. „Hvis nu folk ikke kan komme til kirken, så skal de kunne komme til mig“, siger hun, da hun drejer sin sorte Mitsubishi ud fra parkeringspladsen og hjemad. Den tredje vej Terrassedøren er åben i Dorothea Glöckners arbejdsværelse, der ligger ud til høje buske og en trækasse med sirlige rækker af køkkenurter. Men det er bestemt ikke hende, der har grønne fingre. Det har derimod hendes ingeniøruddannede mand, som hun har en 17-årig datter med. Ham mødte hun under en ferie i Polen før Murens fald. I 1991 kom hun så til Danmark for at opsøge kærligheden. Flytningen til Danmark har hun efterfølgende tolket som en vellykket „tredje vej“ for hende. For mens en del af hendes østtyske medstuderende efter murens fald rejste til Vesttyskland, har hun været glad for, at komme til et land, hvor forholdet mellem Øst- og Vest- Oprøret i Gethsemanekirche Sognepræsten fra Tyskland lukker døren efter sig i arbejdsværelset. I én hastig og bestemt bevægelse. Med sig har hun endnu en genstand i hånden. Det er en bog med billeder fra hendes tid i Berlin. I 1987 lykkedes det for Dorothea Glöckner, efter en årrække på universitet i Halle, at finde uddannelsesmæssig asyl på den Kirkelige Højskole i Berlin. Her trådte hun samtidig ind i et af epicentrerne for oprøret mod systemet. Wolfgang Ullmann, professor i kirkehistorie, var med til at grundlægge borgerretsbevægelsen „Demokratie Jetzt“, mens professor i filosofi, Richard Schröder, var med til at grundlægge det østtyske SPD. „Det var en stor tid“, siger Dorothea Glöckner og peger på et billede i bogen foran hende. Det viser Gethsemanekirche i Berlin i 1989, fyldt til randen med bannere og demonstranter fra „Demokratie Jetzt.“ Så blev du vel også selv politisk dengang? „Nej, egentlig ikke.“ Hvorfor ikke, når du havde så engagerede lærere? „Da jeg fik blokeret min uddannelsesmæssige fremtid, gik jeg i baglås. At jeg ikke er politisk engageret, betragter jeg som en svaghed.“ Hvorfor? „Fordi jeg synes, at kirken også har et politisk ansvar.“ Kristen alle steder i verden Tiden som kristen i DDR er baggrunden for, at Dorothea Glöckner nogle gange har det svært med diskussionerne i folkekirken. Blandt andet har hun problemer med at forholde sig til den danske kulturkristendom, hvor man ser kirken som en serviceenhed: „Jeg mener netop ikke, at kirken skal være en serviceenhed. For jeg synes, at ens tro skal betyde noget for én.“ Hvis det nu betyder noget for folk rent historisk, som tradition? „Som forholdsvis ung præst har jeg ofte spurgt dåbsforældre eller pårørende før en bisættelse, hvorfor de ikke melder sig ud af kirken. Det er jeg holdt op med. For jeg kan jo ikke gøre mig til dommer over, hvad andre mennesker tror på – eller ikke tror på. Men jeg savner alligevel et større engagement. Og jeg mener, at det skal have sin pris at være medlem af kirken. Ikke i penge, men i den måde man lever sit liv på.“ Dorothea Glöckner kører ud fra carporten i villakvarteret fem kilometer fra Østervangkirken. Inden hun sætter sin gæst af, understreger hun, at hun er skam taknemmelig for at være i Danmark, at hun skatter sine kolleger og sit menighedsråd højt og at hun føler sig respekteret som sognepræst: „Det er en del af min kristne tro – at man kan være kristen alle steder i verden, og at man ikke er bundet til et bestemt sted. Jeg tror, det er det, der har fået mig til Danmark.“ Dorothea Glöckner Født 1964 i Gross-Schönebeck, DDR.Teologistudium ved Martin Luther Universitetet i Halle og ved den Kirkelige Højskole i Østberlin. Cand. teol. 1991. Phd. 1996. Sognepræst i Glostrup Sogn 1997 STIFTSMAGASINET // AUGUST 13 Replik at se en indskrænkning af friheden og rummeligheden. Præst og menighedsråd i det lokale sogn ved som regel bedst, hvor skoen trykker. De ved også, hvor de kan henvende sig om hjælp – bl.a. hos konsulenterne – i stiftet. En papirtiger af Biskop LISE-LOTTE REBEL // Foto: Miklos Szabo Statsstyre eller selvstyre? En kommentar til debatten om styringen af folkekirken Statsstyre eller selvstyre? Sådan lyder det undertiden lidt slagordsagtigt i debatten om en ny styreform for folkekirken: Statsstyre eller selvstyre. Og stiller man spørgsmålet så forenklet op, vil langt de fleste formodentlig stemme for „selvstyre“. Men er det virkelig så enkelt? Må der ikke en hel del mellemregninger med, før vi kan komme frem til de enkle konklusioner? Nu tillader pladsen mig ikke at komme ind på de mange forskellige forslag, som er fremlagt i det lille hæfte, "debatoplæg" fra udvalget med det lange navn: Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Jeg vil blot dele et par overvejelser med bladets læsere. I min optik er det afgørende spørgsmål, hvilke opgaver der skal løses på sogne-, provsti- og stiftsplan, og hvilke der skal løses på landsplan af et eventuelt kommende nationalt kirkeråd. Vi kender alle sloganet fra markedsforholdene: Bigger is better – større er bedre. Hvordan det forholder sig, når man skal sælge sæbespåner eller tandpasta, skal jeg ikke udtale mig om. Men jeg har en mening om, hvad der gælder inden for folkekirken. Og her er jeg af den opfattelse, at det modsatte som regel 14 STIFTSMAGASINET // AUGUST gælder: større er ringere! Efter min mening er det sådan, fordi folkekirken har sin basis i det lokale. Det altovervejende flertal af folkekirkens medlemmer forholder sig kun – og kun – til den lokale kirkebygning og til den lokale præst, menighedsråd og kirkebetjening. De forholder sig ikke til en abstrakt størrelse som et eventuelt overordnet kirkeråd med egen lovgivning, generalforsamlinger og alt, hvad dertil hører. Kirken er for dem lokal. Lokale kræfter Indførelsen af et nationalt råd vil uvægerligt – trods alle gode hensigter – fungere som en eksklusionsmekanisme i forhold til det store flertal af folkekirkemedlemmer. De vil ikke opleve sig som repræsenteret i en sådan overordnet styrelse, uanset hvilket navn, den måtte bære. Denne indsigt er efter min mening af fundamental betydning for enhver diskussion om folkekirkens styrelse. Lad os tage et eksempel. To gange i forsommeren har jeg hørt landsforeningens formand Inge Lise Pedersen lovprise forslaget om et nationalt kirkeråd. Dels på kirkedagene i Ålborg, arrangeret af Grundtvigs Forum, og dels på landsmødet på Nyborg Strand. Flere af jer deltog på landsmødet – ellers kan man læse formandens tale i Menighedsrådenes Blad eller på hjemmesiden. Formanden fremhævede bl.a. de initiativer, et nationalt kirkeråd ville kunne berige folkekirken med, og nævnte som et eksempel et konfirmandcenter med den begrundelse, at der nu må gøres noget ved den dalende interesse for konfirmationen og konfirmationsforberedelse. Det er indlysende rigtig, at konfirmationsforberedelsen må være et meget højt prioriteret område i folkekirken. Nu har Helsingør Stift gennem en del år faktisk gjort en målrettet indsats netop på området konfirmationsforberedelse. Vi har ikke siddet på hænderne og ventet på et nationalt initiativ. Vi har forsøgt os med udgangspunkt i lokale kræfter. Og det samme, tror jeg, er tilfældet i andre stifter på andre områder. Set herfra er det ikke på landsplan, det revolutionerende nye sker, men nytænkningen sker langt oftere på lokalt eller stiftsplan. Et andet eksempel kunne være Kirke- Skole samarbejdet. Men det behøver vi ikke et nationalt råd for at fortælle os om. Også her har vi gode erfaringer i Helsingør stift, erfaringer, som vi ikke ønsker at forvandle til en papirtiger. Skulle vi ikke – i kirken – forsøge at begrænse forbruget af arbejdstimer, papir og printer og rejseudgifter til kostbare møder og i stedet bare gøre det daglige arbejde der, hvor vi nu engang hver især befinder os? Ydermere er det også ganske nemt for præster, menighedsråd og ansatte at kommunikere via nettet og derved dele viden og ideer med hinanden – også hen over sogne og stiftsgrænser. For mig at se udspringer de gode ideer, det kreative samarbejde og det, som fører videre, fra sognene, når de taler sammen om opgaver og er fælles om inspirerende tiltag såsom samarbejdsaftaler indenfor provstierne og samarbejdet med vore dygtige konsulenter. Pressen Et andet område, som ofte nævnes i debatten om et nationalt kirkeråd, er autorisationen af salmebøger og liturgi. Men det forhold, at vi måske skal have en ny salmebog hver halvtredsindstyvende år og en ny liturgi noget sjældnere, kan efter min mening ikke begrunde et kirkeråd. Der, hvor de landsdækkende synspunkter kommer ind, drejer det sig især om løn- og ansættelsesforhold, økonomisk styring. Men her ønsker ingen vel, at kirkens ansatte skal være ringere stillet end statens ansatte, så det område kan fremover – som indtil nu – dækkes af de ministerielle departementer. Heller ikke her er der behov for et særligt valgt kirkeråd. Endelig er der forholdet til pressen. Som det er nu, kan pressen i princippet få en mængde forskellige og delvist uforenelige svar, når der spørges, ’hvad kirken mener’ om det ene eller det andet. Efter min opfattelse er det en fordel, at det er sådan. Det er ganske vist vanskeligt for pressen – og ikke kun den (!) – at finde ud af, at kirken altså ikke bare har en ’chef’, som man kan ringe til og få en definitiv udtalelse om dette og hint. Men sådan er det nu engang. Kirken er ikke en meningsmaskine, som mener alt muligt. Kirken er fællesskabet af alle døbte, det fællesskab som samles ved gudstjeneste, dåb og nadver i taknemmelighed og lov- sang til ham, som både er Herre og tjener. Med et kirkeråd vil vi få en fælles adresse, som – trods de bedste hensigter – står i stor fare for at blive misbrugt af medierne. Debatmøde Med disse få iagttagelser og overvejelser har jeg forsøgt at skyde debatten i gang! Jeg har som nævnt ikke forholdt mig til de enkelte forslag i debatoplægget, blot givet en kommentar til nogle af de synspunkter, der allerede har været præsenteret på møder eller i pressen. Der er selvfølgelig mange flere spørgsmål at tage fat på. Det bliver der bl.a. lejlighed til på et stormøde i Helsingør Stift, i Frederiksborgcenteret den 4.sept. kl. 19. Jeg regner ikke med, at vi alle er enige, men jeg håber, at mange vil deltage, så vi får en ordentlig og dybtgående samtale og på den måde kan være med til at sætte lokalt, regionalt præg på debatten. Ensretning Det er heller ikke indlysende, at problemerne er de samme overalt, eller at de skal løses på samme måde alle steder. Der kommer let en tvang indover, hvis alle sogne og stifter skal gøre det samme. En tvang, der vil hæmme kreativiteten. Formanden antydede på landsmødet, at man kunne forestille sig, at de stifter, hvis biskop eller stiftsråd ikke ville være med på de overordnede ideer, kunne blive nødt til at finde et fælles fodslag alligevel. Det er for mig Men sådan er det nu engang. Kirken er ikke en meningsmaskine, som mener alt muligt. STIFTSMAGASINET // AUGUST 15 Debat Giv din mening t il kende Her kan du komme til orde. Her tager vi dine ord for gode varer. Du er velkommen til at mene noget om alt mellem himmel og jord, men også til at komme med gode råd, anbefalinger eller ideer, der kan gøre hverdagen lidt lettere for os andre. bog anbefaling Stiller du et godt spørgsmål, vil redaktøren forsøge at indhente kvalificerede svar, der kan gøre os alle klogere. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at afvise indlæg af plads- eller indholdsmæssige grunde. Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk af Kirsten Krogh Nielsen, Jægerborg sogns menighedsråd »Se min kåbe« Ny Bog om de danske bispekåber som pragt, dragt og magt Da jeg så „Se min kåbe“ på Landmødet for menighedsrådsmedlemmer på Nyborg strand i år vidste jeg, at her var en helt speciel bog af høj standard, som jeg måtte eje. Budgetsamråd Gode erfaringer med besluttende budgetsamråd i Ballerup Kommune Ballerup-Furesø Provsti består af to kommuner, Ballerup og Furesø. Ballerup Kommune består af fire sogne, Ballerup, Pederstrup, Skovlunde og Måløv. Efter forrige valg til menighedsrådet i 2008 besluttede de fire sogne at etablere et såkaldt besluttende budgetsamråd, som er en mulighed iht. Økonomiloven. Ved et besluttende budgetsamråd hjemtager sognene en række kompetencer og ansvar fra provstiudvalget, som budgetsamrådet nu selv skal tage stilling til. Det drejer sig bl.a. om fastsættelse af rammebevillingerne for de enkelte kirkekasser, bestemmelse om henlæggelse af midler til projekter, fastsættelse af ligningsbeløb til de enkelte kirkekasser. Organisatorisk består budgetsamrådet af to medlemmer fra hvert af de fire menighedsråd og gælder for hele menighedsrådenes valgperiode. Budgetsamrådet vælger formand og næstformand til at koordinere arbejdet. Et par gange om året mødes budgetsamrådet med provstiudvalget for gensidig orientering. Budgetsamrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal efter stemmevægt, men i praksis får vi altid talt os til rette. Vi har nogle gode og frugtbare drøftelser i budgetsamrådet, hvor vi går i dybden med sognenes økonomi. 16 STIFTSMAGASINET // AUGUST Allerede forsidebilledet med biskop Peter Skov-Jakobsen, der er på vej ud af billedet, gav mig straks fornemmelsen af, „hov, den kåbe skal jeg da lige se nærmere på“. Bogen er høj (32,5 cm) og tung (vejer 1500 gram). Papiret er kraftigt og Vi har skabt et godt og fortroligt samarbejde med stor forståelse for de enkelte sognes forhold og behov. Samarbejdet har også resulteret i, at sognene også på andre områder er begyndt at tale sammen og samarbejde. Alle sognene er godt tilfredse med budgetsamrådet og føler sig inddraget og respekteret, hvilket ikke altid er givet, når det er et provstiudvalg, der træffer beslut- Vi har skabt et godt og fortroligt samarbejde med stor forståelse for de enkelte sognes forhold og behov. ningerne. Derfor var der heller ingen tvivl om, at vi efter valget i 2012 i enighed besluttede at fortsætte med et besluttende budgetsamråd også i denne valgperiode. I to af menighedsrådene er repræsentanterne skiftet ud ift. forrige periode, men kontinuiteten er i store træk sikret. Vi kan anbefale andre ligningsområder at overveje mulighederne for at etablere budgetsamråd og jeg står gerne til rådighed for at uddybe vores erfaringer. Karsten Kriegel Formand, Pederstrup Sogns Menighedsråd Siden 1980 har samtlige danske stifter fået nye bispekåber. Det er en historisk manifestation af de helt store inden for dansk kunsthåndværk og kirkekunst. Helsingørs stifts bispekåbe fra 1986, er designet af H.M. Dronningen og blev taget i brug ved stiftes 25.års jubilæum. meget behageligt at røre ved. Første afsnit handler om kåben til Fyns Stift og billederne viser glimt fra indsættelsen af den nye biskop over Fyns Stift, Tine Lindhardt. Bogen er i øvrigt inddelt kronologisk med historiske oplysninger og en gennemgang af hver af de ti stifters kåber. Da jeg kom til Roskilde Stift og så navnet Ann-Mari Kornerup blev jeg bragt tilbage til årene 1993-94, hvor jeg deltog i „Værkstedet“, som væveren Ann-Mari Kornerup i adskillige år ledede for en gruppe kvinder interesseret i håndarbejde ved Jægersborg Kirke. Deltagerne fik indblik i tekstilkunstnerens arbejdsmetode, som var at lave mange skitser og derefter sy/ væve de enkelte skitser, indtil det udtryk kom frem, som hun ønskede. Ann-Mari var en særdeles dygtig kunstner. Kender man intet til bispekåber, får man en grundig indføring i, hvad en bispekåbe er og kender man noget til emnet, får man en tilbundsgående gennemgang af hver enkelt kåbe med billeder, der viser kåberne samt de rum, hvori kåberne bliver brugt. Først bladrede jeg hurtigt gennem bogen, for derefter at læse hvert afsnit op til flere gange og det har været en nydelse at sidde med denne bog i hænderne. Billederne får én til at få en fornemmelse af det stof, der er kreeret til hver enkelt kåbe og samtidig er mange af billederne taget, så man virkelig kan både se og mærke, at kunstnerne har været grundige og lavet kåber, der passer til den enkelte kirke og landsdelen, hvor den er i brug. Billederne af den grønlandske kåbe giver helt umiddelbart én et glimt af den storhed, som der er ved naturen i Grønland. I mine øjne er bogen meget mere end et opslagsværk, den kunst på højt niveau, i både billeder og sprog. Så der er kun én udvej. Få fat i denne bog og glæd dig til at nyde hver side. God fornøjelse. Bag bogen om denne hidtil oversete del af den nyere Danmarkshistorie står væver Vibeke Lindhardt, der selv har skabt adskillige kirketekstiler, kunstfotograf Dorte Krogh samt historiker Hanne Luise Danielsen, der i flere år har været redaktionschef på Illustreret Videnskab. Se min kåbe – de danske bispekåber som pragt, dragt og magt, Bibelselskabets Forlag. STIFTSMAGASINET // AUGUST 17 De t sker even t s og kursusoversig t Efter- Stiftsstævne for uddannelse ydre mission for præster Tid og sted: Søndag den. 22. september 2013 kl. 10.30 Søren Kierkegaard og det daglige arbejde Tid og sted: Et todages seminar for præster i Helsingør stift 15. -16. november. Samtaler om Søren Kierkegaard. Program: Kathrine Lilleør, Christian Tolstrup, Dorothea Glöckner, Helle Møller Jensen, Søren Brunn vil sammen med en række andre af stiftets præster og et par oplægsholdere „udefra“ indgå i samtalerne og holde oplæg. Seminariet foregår i Helsingør stifts lokaler, program tilsendes præsterne via kirkenettet. Tilmelding: Deltagelse: 300,- kr. Tilmelding inden 15. oktober: Jørgen Demant, jtd@km.dk Landemode – en festdag for hele Helsingør Stift Tid og sted: Lørdag 5. oktober 2013 Program: Det er os en glæde igen i år at kunne invitere menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer, præster og andre medarbejdere til stiftsdag lørdag den 5. oktober 2013 i Helsingør. Dagen begynder med gudstjeneste i domkirken kl. 11.00. Prædikant: Provst Peter Senbergs. Provsteindsættelse af Peter Birch, Gentofte provsti. Efter gudstjenesten er der frokost på Hotel Marienlyst, med årsberetning ved Lise-Lotte Rebel og foredrag ved Kathrine LIlleør over emnet „Kærlighed er – om mænd, kvinder, skyld og bekymring.“ Tilmelding: Menighedsrådsmedlemmer, kirkefunktionærer og præster tilmelder sig til menighedsrådets formand senest den 16. sep. Se mere på DAP eller stiftets hjemmeside. 18 STIFTSMAGASINET // AUGUST Sensommerudflugt Distriktsforeningen Frederiksborg i Tåstrup Nykirke, Tåstrup Program: Højmesse ved biskop Lise Lotte Rebel Foredrag: Arne og Kamma Puggaard fortæller og viser billeder om Misionary Aviation Fellowship’s nødhjælps arbejde i Papua New Guinea. Tilmelding: Af hensyn til frokosten er der tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag den. 17. september på tlf.: 7010 0216. Alle er velkomne Fyraftens arrangement om uddannelse af kirkefunktionærer De faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne og Ministeriet for Ligestilling og Kirke indbyder til fyraftensarrangement om uddannelse og efteruddannelse af kirkefunktionærer. Arrangementerne har fokus på: • Introduktion – vigtigheden af uddannelse/efteruddannelse • Uddannelsesmuligheder for de forskellige faggrupper • Udgifter og tilskud i forbindelse med uddannelse • Fordele for medarbejderen • Fordele for arbejdspladsen • Kompetenceafklaring • Kirkeuddannelse.dk Tid og sted: Arrangementet finder sted kl. 17.00-21.00 d. 11. marts 2014, Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød Tilmelding: kirkeuddannelse@km.dk. I tilmeldingen skal det oplyses hvilket sogn man kommer fra. Bemærk, at der ikke er deltagergebyr for arrangementerne. Tid og sted: Sensommerudflugt til Møn, lørdag den 21. september kl. 8.30-ca. 18.00 Opsamling undervejs bl.a. Udlejre kirke i Ølstykke, Islebjerg kirke i Frederikssund og eventuelt Hillerød. Vi drager mod Møn og besøger Elmelundemesterens kirker: Fanefjord og Elmelunde. Frokost og kaffe undervejs, med stop på naturskønt sted, måske nær et af vore slotte til kaffe og hjemmebagt kage. Tilmelding: Senest den 16. september til Grethe Bahne Madsen 47316756 madsen.ullemose@mail.dk Pris: 350,- kr. Betaling i bussen. Alle interesserede er velkomne: menighedsrådsmedlemmer og ægtefæller, kirkepersonale, præster og andre. Debatmøde Der afholdes debatmøde for hele Helsingør stift Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev i september 2012 nedsat af regeringen med opbakning fra alle partier i Folketinget. Udvalget har i maj offentliggjort nogle modeller for styringen af folkekirken i et samlet debatoplæg. Udvalget inviterer til en række debatmøder i hele landet hen over efteråret. På debatmøderne vil udvalgets medlemmer samle input til det videre arbejde med den endelige betænkning, der skal afleveres til regeringen inden udgangen af marts 2014. Tid og sted: Mødet i Helsingør stift foregår onsdag den 4. september, Frederiksborg Centret Milnersvej 39, 3400 Hillerød Debatoplægget kan hentes på den digitale arbejdsplads, fra kirkeministeriets hjemmeside eller fra stiftets egen hjemmeside. Invitation udsendes til alle menighedsråd via intranettet. Alle er velkommen. Introduktion til den grafiske værktøjskasse Nye PRÆSTE ANSÆTTELSER Tid og sted: Der afholdes introduktionsmøder lørdag d. 28. september i hhv. Fløng sognegård kl. 10-12 og Bistrup sognegård kl. 14-16 for alle interesserede. • Erik Høegh-Andersen, Jægersborg sogn Program: Jakob Rosenkrans, der har været tovholder for udviklingen af værktøjskassen, kommer og fortæller om mulighederne, og der bliver mulighed for at arbejde med værktøjskassen under hans vejledning. Gode forslag til forbedringer af indholdet modtages også. Tilmelding: Deltagelse gratis, tilmelding til Rebecca Rudd, rr@km.dk • Elisabeth Arendt, Herstedvester sogn • Lea Skovsgaard, Jægersborg sogn • Ane Øland Bækgaard, Ishøj-Torslunde sogn • Tora Herborg Henriksen, Helsinge-Valby sogn • Elisabeth Krarup de Medeiros, Brøndby Strand sogn • Matilde Nordahl Svendsen , Præstebro sogn • Peter Birch, Provst, Gentofte provsti STIFTSMAGASINET // AUGUST 19 DU GODE GUD salme af Hans Anker Jørgensen Du gode Gud, hvor godt, hvor stort er livet, du så smukt har gjort! Det synger hjertet i enhver, der kysser sin nyfødtes tæer. Å Gud! Pas på mit barn og giv til alle os et trofast liv! Og hør mit ak! Og tak! Du gode Gud, hvor skønt, hvor vildt, med kød og blod, med brint og ilt, med kærlighed på kryds og tværs er dog dit sommerunivers! For kroppens fryd og livets bud må jeg hver morgen takke Gud. Og Gud ske lov for sjov. Du gode Gud, hvor er her smukt, må hjertet synge på sin flugt, på vandretur i mark og lund, i bil en rosa aftenstund, hvor motorvejen snor sig flot mod broen til det gyldne slot. Du gode Gud, hvor godt. Siden 2008 har salmedigteren Hans Anker Jørgensen samarbejdet med komponisten Caroline Borello Lerche om 24 nye salmer, der er udkommet på tryk og som CD med titlen „Du siger det med blomster“ på Unitas Forlag. Mads Vinding har produceret CD´en og medvirker sammen med blandt andre Poul Dissing. Salmen her kan høres på www.helsingørstift.dk/stiftsmagasinet Helsingør stift Vor Frue Kloster // Hestemøllestræde 3A // 3000 Helsingør // T: 4921 3500 // E: kmhel@km.dk // w: helsingørstift.dk 20 STIFTSMAGASINET // AUGUST
© Copyright 2024