Gravid
Ulla Rode Gravid GRAVIDItet, føDsel oG Den nye fAmIlIe Hvad sker der under graviditeten? Hvordan får jeg en god start på amningen? Er den første tid som forældre virkelig så hård? Få svar og find gode råd. 2014 Denne bog tilhører: Vi venter barn den: Anvendelse af 2D mobil koder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen. Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der mtte opst som f¿lge af Brugerens benyttelse af Scanlife og/eller tredjemands software og/eller services, der opns adgang til via Scanlife. NOR DI MILJØMÆR SK ING KN Sk¿nt SCA Hygiene Products A/S og bidragyderne til denne bog p alle mder har bestr¾bt sig p at s¿rge for, at oplysningerne i bogen fremstr s n¿jagtige som muligt, kan SCA Hygiene Products A/S og bogens bidragydere p ingen mde holdes ansvarlige for eventuelle fejl og un¿jagtigheden i bogens oplysninger eller for nogen handling eller handlinger, som mtte v¾re udf¿rt eller foretaget p basis af disse oplysninger. Oplysninger, der her videregives af SCA Hygiene Products A/S, b¿r ikke bruges som basis for diagnostisering eller behandling af sygdom og erstatter ikke professionel l¾gebehandling. Hvis du eller dit barn lider af helbredsproblemer, eller du har mistanke om, at der er problemer med din graviditet, b¿r du rdsp¿rge din egen l¾ge og bede denne om yderligere oplysninger. 006 541 Tryksag Udgiver: SCA Hygiene Products A/S 43. udgave Redaktionen afsluttet den 1. oktober 2013 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Foto: Lennart Nilsson (Fotos fra ÓEt barn bliver tilÓ Gyldendal) Christina Voigt Piotr & Co. Susanne Mertz Jonna Fuglsang Keldsen Nikolai Linares Mike Nybroe Ulla Rode Henrik Ledet Johnny Abrahamsen Tryksagen er trykt p Multioffset, der er element¾r klorfri og godkendt til m¾rkning med FSC m¾rket. Forest Stewardship Council er en international m¾rkningsordning for b¾redygtig skovdrift. Trykt p Scanprint A/S, Svanem¾rket trykkeri, licens 541 006 CO2-neutralisering SCA Hygiene Products A/S har neutraliseret CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag. Dokumentation for neutraliseringen kan rekvireres ved henvendelse til SCA Hygiene Products A/S SCA Hygiene Products A/S Gydevang 33 3450 Aller¿d Telefon 48 16 81 11 Fax 48 16 81 17 sca.com ISBN nummer 978-87-85080-55-4 Redaktion og bearbejdelse: Ulla Rode informationschef, sygeplejerske Faglige konsulenter: Per Albertsen overl¾ge P¾diatrisk Enhed Hiller¿d hospital Julie Moustgaard sundhedsplejerske, IBCLC Gentofte kommune Ulla Due fysioterapeut Hvidovre Hospital Morten Hedegaard klinikchef, Ph.D. Obstetrisk Klinik Juliane Marie Centret Rigshospitalet Birgitte D¿j sundhedsplejerske Gladsaxe kommune Svend Aage Madsen chefpsykolog, Ph.D. Juliane Marie Centret Rigshospitalet Lene Jessen sygeplejerske, Mor-Barn Centret Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Anne Mette Rasmussen jordemoder, MVO adjunkt p Jordemoderuddannelsen K¿benhavn GRAVIDITETEN Gravid og p vej til at blive mor 7 P vej til at blive far 9 P vej til at blive for¾ldre 10 Unders¿gelser i graviditeten 12 Specialunders¿gelser/ fosterdiagnostik 16 Barnets bev¾gelser 21 Graviditeten og forandringer 22 At v¾re gravid og vente barn 39 Tvillinger/trillinger 45 Sygdomme og komplikationer 47 Levevis i graviditeten 51 Graviditet og motion 53 Mad i graviditeten 54 Samlivet som vordende for¾ldre 60 For¾ldre-/f¿dselsforberedelse 62 FØDSLEN DEN NYE FAMILIE PRAKTISK INFORMATION Hvornr n¾rmer f¿dslen sig? 66 Den nye familie 93 Stikordsregister 156 Igangs¾ttelse af f¿dsel 69 Amning og mad 94 Gode b¿ger, foldere, cd og dvd Ð graviditet, f¿dsel og barsel 160 Indl¾ggelse og f¿dsel 70 Almindelige ammeproblemer 106 F¿dslens forl¿b 71 Den f¿rste skemad 113 Adresser, telefonrdgivning og websites 164 F¿destillinger 76 Det nyf¿dte barn 117 Foreningen For¾ldre & F¿dsel 166 Smertelindring 77 At blive sig selv igen 122 Liberos babyklub Ð lukkede sider 32 A-B Under f¿dslen 80 I form efter f¿dslen 124 Tidlig kontakt og tilknytning 84 Det nye liv hjemme 125 SCA Hygiene Products A/S Ð Libero 32 C-J Den f¿rste unders¿gelse af det nyf¿dte barn 86 Pleje af barnet, sygdomme og symptomer 128 Nr f¿dslen ikke foregr helt efter planen Sp¾dbarnets grd 136 87 Barnets udvikling 141 Mor-far-barn 149 Sexliv 153 M¿dre-/f¾dregrupper 154 Bedstefor¾ldre 155 Til lykke med at I skal være forældre I har et nyt liv foran jer. Det er en sp¾ndende tid med store forandringer. For en graviditet skaber bde et barn og et par for¾ldre. Denne bog er skrevet for at give en beskrivelse af, hvad der sker under graviditeten og i udviklingen til at blive for¾ldre samt den f¿rste tid i barnets liv. Bogen kan bruges som opslagsbog. Der er korte forklaringer p nogle af de ting, der sker i denne periode. Stikordsregistret, som g¿r det nemt at Þnde, hvad I s¿ger, Þndes bag i bogen. Ulla Rode, informationschef, sygeplejerske Nr du har f¿dt, kan I p siderne efter s. 93 f svar p mange af jeres sp¿rgsml om de f¿rste dage efter f¿dslen, amning, jeres lille barns s¿vn, din b¾kkenbund mm. Se s. 165 hvordan denne kode bruges, hvis I hellere vil l¾se bogen p nettet. Du kan ogs l¾gge folderen som et bogm¾rke p din smartphone eller iPad. 6 Notater Der er afsat lidt plads til notater. I kan bruge pladsen til at skrive jeres tanker, f¿lelser og oplevelser ned Ð p den mde kan bogen mske blive en begyndelse til den f¿rste historie om barnet og for¾ldreskabet. At f¿lge med i og tale sammen om de ting, der sker i barnets udvikling, i kvindens graviditet og i udviklingen hen imod at blive mor og far kan v¾re med til at give en god graviditet, f¿dsel og sp¾dbarnstid. Og p l¾ngere sigt kan det styrke parforholdet og livet som familie. Nye møder, ny viden I vil m¿de nye fagpersoner i graviditeten og efter jeres barns f¿dsel. Det er jeres egen l¾ge, som I mske kender, jordem¿dre, hospitalsl¾ger, ultralyds-personale, syge- og og sundhedsplejersker. De er alle underlagt tavshedspligt. Er der ting, som bogen ikke giver svar p, s tal med dem. Bogen opdateres hvert r for at give jer den nyeste information. Synes I, der er noget, der mangler, er I meget velkomne til at skrive til mig. Bogen l¾gger sig op ad de retningslinier, Sundhedsstyrelsen udgiver. Til jer I bogen skriver jeg til den gravide, den kommende far og homo- eller heteroseksuelle partner, samt til jer som par Ð hvor det falder naturligt. Nogle er spontant gravide, nogle har fet hj¾lp, andre venter et adoptivbarn. Nogle er to, andre er to m¿dre og igen andre er alene. Jeg hber under alle omst¾ndigheder, og uanset hvilken familiekonstellation I er i, at I kan f gl¾de af bogen. L¾s mere s. 126. Jeg har lavet en samling af links og en litteraturliste bag i bogen, hvor I kan Þnde mere viden. Alternativt kan I klikke ind p Libero.dk. Har I fået den rigtige bog? Vi ved, at der er meget stor forskel p at v¾re gravid afh¾ngig af, om det er f¿rste, anden eller tredie gang. Vi vil gerne bidrage til, at du fr en god graviditet, s derfor har jeg lavet to forskellige b¿ger. Tjek titlen p den bog, I sidder med Ð at det er den rigtige. Graviditeten Gravid og på vej til at blive mor Det f¿rste tegn p graviditet er, at menstruationen udebliver, du f¿ler dig mske oppustet, og du kan f kvalme og sp¾nding i brysterne. Mske har du ogs selv en fornemmelse af, at du er gravid. Du kan blive helt sikker ved at f unders¿gt din urin. Urinpr¿ven, som skal v¾re friskladt, kan du selv unders¿ge. Pakken med testen kan k¿bes i supermarkeder, p apoteket eller over nettet. Du kan ogs aßevere en urinpr¿ve hos egen l¾ge. Positiv graviditetstest Fysisk sker der det, at graviditetstesten bliver positiv, nr det befrugtede ¾g s¾tter sig fast i livmoderens slimhinde. Herved udvikles efterhnden en moderkage. I den dannes nogle hormoner, som kommer ud i blodet og derfra via nyrerne til urinen. Ved at tils¾tte urinpr¿ven antistoffer mod disse hormoner, kan det afg¿res, om du er gravid. Graviditetstesten bliver positiv allerede et par dage efter, at din menstruation ikke er kommet. Hvis graviditetstesten er negativ, og du stadig har mistanke om, at du er gravid, eller din menstruation har v¾ret meget uregelm¾ssig, er det en god id, at pr¿ven gentages efter en uge. Netop fordi pr¿ven tages s tidligt, kan det i sj¾ldne tilf¾lde ske, at den enten kan v¾re falsk positiv (pr¿ven er positiv, uden du er gravid) Graviditetstesten er positiv eller falsk negativ (pr¿ven er negativ, selv om du er gravid). En graviditet kan ogs konstateres ved en gyn¾kologisk unders¿gelse. Hvis det drejer sig om en kvinde, der ikke tidligere har f¿dt, kan l¾gen sj¾ldent give besked om graviditet f¿r i slutningen af 2. graviditetsmned eller i begyndelsen af 3. Hos ßergangsf¿dende noget tidligere. Ved den gyn¾kologiske unders¿gelse ser l¾gen blandt andet efter, om slimhinden i skeden og p livmoderhalsen er forandret p en bestemt mde (¾ndrer farve). Nr du er sikker p, at du er gravid, s kontakt din l¾ge, s I kan aftale de videre unders¿gelser hos l¾gen, jordemoderen og p f¿destedet. Psykiske forandringer Uanset om graviditeten er planlagt eller uplanlagt, kommer mange til at t¾nke p deres egen barndom, og hvordan for¾ldrene var under opv¾ksten. Bde lykkelige og mindre lykkelige minder kan dukke op og g¿re livet anderledes, og sst.dk det kan pvirke relationen til jeres for¾ldre i en periode. Fr I lejlighed til at tale med dem om det, s er det en god id at benytte jer af den. Det kan give en god forstelse samt en god st¿tte fra dem, inden du selv skal v¾re for¾lder (og de skal v¾re bedstefor¾ldre). Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ÓsvangreomsorgÓ giver jer ret til: ¥ 3 gratis forebyggende helbredsunders¿gelser hos jeres egen l¾ge ¥ 4-7 hos jordemoderen ¥ 2 ultralydsunders¿gelser ¥ eventuelt graviditetsbes¿g af sundhedsplejersken Se Sundhedsstyrelsens vejledende oversigt for graviditetsunders¿gelser i skemaet p n¾ste side. 7 Graviditeten Svangreomsorgen Svangreomsorgen er anbefalinger for unders¿gelser fra Sundhedsstyrelsen. Formlet med unders¿gelserne er, at I kan v¾re trygge, at du kan bevare din sundhed under graviditeten, og at jeres barn f¿des sundt og levedygtigt. Ved revisionen i 2013 tilf¿jedes: at forebygge, at nyf¿dte bliver genindlagt p grund af manglende trivsel og gulsot. Det er en god id, at I inden, I skal til unders¿gelserne, skriver ned, hvad I vil sp¿rge om Ð det er s ¾rgerligt at g hjem med ubesvarede sp¿rgsml. Der er lidt forskel fra region til region p, hvornr helbredsunders¿gelserne tilbydes. Nogle kommuner tilbyder, at sundhedsplejersken kan bes¿ge jer inden f¿dslen. I kan ringe til sundhedsplejen i kommunen og sp¿rge, hvilke tilbud jeres kommune har. Er der s¾rlige behov i forhold til graviditet, livsvilkr, fysiske eller psykiske sygdomme hos mor, krise i parforhold el. lign., har den gravide ret til et graviditetsbes¿g (Sundhedsstyrelsen). Sundhedsstyrelsens vejledende oversigt for graviditetsundersøgelser for førstegangsfødende Graviditetsuge (fulde uger) 6-10 Praktiserende l¼ge Jordemoder Ekstra tid afsat X 8 + 0 til 13 + 6 Doubletest X 11 + 0 til 13 + 6 X 13-15 Eventuelt tripletest X 18 X 21 Misdannelsesskanning X X 29 32 Nakkefoldsskanning Ekstra tid afsat 15 + 0 til 22 + 0 25 Bem¼rkninger Ultralyd X X 35 X 36 X 37 X 39 (41) Eventuelt f¿dselsl¾ge X F¿dsel 3 dage efter f¿dslen H¾lprik-blodpr¿ven (PKU) og h¿rescreening 4.-5. dag efter f¿dslen 8 uger efter f¿dslen Sundhedsplejerskebes¿g (ved ambulant f¿dsel/ udskrivelse indenfor 72 timer) X (revideret og tr¾der i kraft 1. okt 2013) 8 libero.dk Graviditeten På vej til at blive far Det er kvinden, der bliver gravid, men som mand er du ogs ved at blive for¾lder. For nogle m¾nd kan det v¾re sv¾rere at f ind under huden, at nu sker det, mske har du ogs v¾ret l¾ngere tid om at beslutte dig til at ville have barn? Andre bliver med det samme glade og mske stolte. Hos de ßeste er der mange forskellige tanker og f¿lelser p n gang. Selv om alt det fysiske sker i kvinden, har du som mand alle muligheder for at v¾re med i processen lige fra starten af graviditeten. Jo ßere ting Ð konsultationer, indk¿b og andet, der handler om graviditet og f¿dsel Ð du deltager i, des mere indsigt og betydning fr du. Og i sidste ende et mere ligestillet forhold til barnet. Vidste I: ¥ 6,8 % af b¿rnene f¿des for tidligt, svarende til ca. 4000 b¿rn ¥ at danske kvinder f¿der i gennemsnit 1,9 barn ¥ at der i 2012 var 57.298 f¿dsler, og at der blev f¿dt 58.541 b¿rn? Grunden til, at der er ßere b¿rn end f¿dsler er, at der i 2012 var mere end 1200 tvillingef¿dsler ¥ at der f¿des et par tusinde ßere drenge end piger Ð ßest om onsdagen, f¾rrest om s¿ndagen ¥ at i 2013 havde DK det laveste antale f¿dsler siden 1987 ¥ at mandens gennemsnitsalder er 32 r ¥ at 8 % af en b¿rnergang er kunstigt undfanget Nye reaktioner og behov Det kan v¾re sv¾rt at forholde sig til kvindens nye reaktioner og behov. Mske f¿ler du, at dine egne behov bliver overset. Derfor er det vigtigt, at I fr talt sammen om, hvordan I har det. Bde om jeres gl¾der og bekymringer. F¿rst og fremmest vil I f stor gevinst senere af, at I st¿tter hinanden og str sammen i det at v¾re f¾lles om at blive for¾ldre. Fødslen og den første tid Danske f¾dre deltager i dag ved omkring 95 % af f¿dslerne. 90 % deltager hos jordemoderen, omkring 70 % deltager i f¿dselsforberedelse og ca. 97 % er med ved ultralydsscanning. ¥ at gennemsnits f¿dselsv¾gten for nyf¿dte piger i 2008 var 3400 g og for drenge 3500 g ¥ at kvindens gennemsnitsalder ved f¿rste barns f¿dsel fra 1970-2010 er steget fra fra 24-29 r ¥ at ved regelm¾ssigt samleje bliver 80 % gravide inden for det f¿rste r ¥ at antallet af levende s¾dceller hos danske m¾nd i l¿bet af de sidste 3040 r er halveret ¥ at den gennemsnitlige f¿dselsv¾gt fra 1973 er steget med ca. 160 g ¥ at antallet af nyf¿dte med en f¿dselsv¾gt over 4000 g er fordoblet de seneste 20 r Ð og det er mest drenge ¥ at i dag sker 21 % af f¿dslerne ved kejsersnit Ð en fordobling siden 1980. En faldende tendens er p ¿nske fra den gravide ¥ at m¾nd i gennemsnit holder 36 dages barselsorlov. Halvt s mange m¾nd som kvinder tager orlov. Antallet af m¾nd p barsel er stigende. ¥ at kvinden i gennemsnit holder 300 dages barselsorlov ¥ at danske kvinder har sv¾rere ved at blive gravide end svenske og italienske kvinder P vej til at blive far vifaedre.dk 9 Graviditeten På vej til at blive forældre Den f¿rste graviditet er en periode med mange nye og store forandringer bde fysisk og psykisk. Det er en overgangsperiode, hvor I t¾nker mange nye tanker og m¿der nye f¿lelser, I ikke har kendt f¿r. Mange kvinder f¿ler i denne overgangsperiode en st¿rre srbarhed, og de kan identiÞcere sig med det lille barns hj¾lpel¿shed. Tr¾theden kan v¾re Godt p vej 10 med til at g¿re det lettere at vende sig indad og fokusere p barnet. Hvordan bliver jeg som mor, er et helt almindeligt sp¿rgsml at stille sig selv, og nr barnet er f¿dt, er verden anderledes for altid. Mange m¾nd oplever graviditeten som Óet venterumÓ. De har ikke den n¾re kontakt med barnet i maven og kan derfor indimellem synes, at det er for abstrakt at forholde sig til det at skulle blive far. Derfor er graviditeten ofte en periode, hvor I som par oplever nye forskellige f¿lelser. Tidlig tilknytning Langt de ßeste s¿ger viden om graviditeten uge for uge, barnets bev¾gelser f¿lges n¿je, og I vil generelt gerne vide mere om det uf¿dte barn for at kunne im¿dekomme dets behov. Graviditetsunders¿gelserne f¿lges. Mad, alkohol- og rygevaner l¾gges om for at beskytte barnet. Angsten for at miste barnet, eller at barnet er misdannet, optager de ßeste i en periode af graviditeten. P den mde grundl¾gges tilknytningen til barnet allerede i graviditeten. Det er almindeligt at have mange forestillinger og fantasier om det ventede barn. Fantasierne forandrer sig i graviditetens l¿b. De v¾kker mange f¿lelser, og sp¾dbarnet er, nr det bliver f¿dt med sit store ansigt og store ¿jne, ÓskabtÓ til at skabe f¿lelser hos os. Nogle af dine fantasier er mske, at du venter en lille balletdanser, hvis det er blide smtrippende bev¾gelser, du m¾rker. Hvis barnet i din mave har mere bokseagtige bev¾gelser, kan din fantasi v¾re, at du venter en vildbasse. Eller det kan v¾re, du har en mere sporty type, der laver gymnastik sent p aftenen og som passer ind i din egen eller fars rytme, hvis I henholdsvis er A eller B mennesker? Nr barnet er f¿dt, viser det sig ofte, at bev¾gelserne svarer til et barn med det ÓtemperamentÓ, som du m¾rkede allerede, da det var foster. Mange erfarer ogs, at barnet i livmoderen benytter lejligheden til at bev¾ge sig, netop nr du ligger og hviler dig. Denne tilpasning ses som en slags forstelse mellem mor og barn. Sidst i graviditeten bliver samtalerne med barnet i maven mere intense. Mange beskriver, at de f¿ler, barnet svarer igen eller falder til ro, nr du l¾gger hnden p maven og fr et lille spark fra en fod derinde til svar. En øget følsomhed Konkurrencegenet, der ofte er mellem kvinder mindskes til fordel for omsorgs og- ansvarsgenet, og mange trives godt i samtaler med andre gravide og kvinder, der selv har fet b¿rn. I starten af graviditeten er barnet en integreret del af din krop. Mske fylder generne med kvalme meget, s det er sv¾rt at v¾re fyldt af forventningens gl¾de. Efterhnden som ugerne gr, fr de ßeste tillid til, at barnet bliver til et Õrigtigt barnÕ, og derfor t¿r du knytte dig t¾t til det. Det er helt almindeligt at blive glemsom og have sv¾rt ved at koncentrere sig i denne periode. Dit psykiske forsvar forandrer sig, du m¾rker det mske ved, at du bliver mere f¿lsom? Mske bliver det til en ¿get sensualitet og en forst¾rkning Graviditeten af den mde, du m¾rker dufte, smag og ber¿ring. Nogle bliver forskr¾kkede over det og reagerer ved at s¿ge kontrol. Hvis du synes, du har det rigtig skidt og mske stadig er ambivalent overfor din graviditet, kan det v¾re en ide, at du s¿ger hj¾lp og i hvert fald taler med din jordemoder, sundhedsplejerske eller l¾ge. Jo f¿r jo bedre, for s er du lettere at hj¾lpe. Andre synes, at det er befriende med denne dybere bevidsthed. Mange fantaserer om barnet og m¾rker, at ogs h¿relsen forandrer sig. Mske er det kroppens mde at reagere p: at ¿ge ¿rets f¿lsomhed for at kunne h¿re barnets lyde, nr det er f¿dt? Ro, regelmæssighed og …. At bygge rede er normalt, efterhnden som graviditeten skrider frem. Unders¿gelser viser, at din personlighed forandrer sig og giver dig st¿rre indlevelse og lydh¿rhed overfor andres behov. Det sker samtidig med, at du i samme periode kan acceptere en st¿rre ensformighed i den kommende tid, nr du skal p barsel Ð en god forberedelse til den tid, hvor det bedste for barnet for en god tilknytning er ro, regelm¾ssighed og lidt kedsomhed for dig. Din egen familie, din egen mor ser du mske ogs nu i et andet lys. Mske kan du beslutte dig for, at nogle af de mder, hun var mor p, vil du ikke v¾re mor p. Det kan v¾re, at der er mulighed for, at I kan I f en god samtale om det? Mske kan du tilgive hende nogle af de ting, du tidligere har haft sv¾rt ved? Graviditeten kan v¾re et opg¿r med eller en bekr¾f- telse af din egen barndom. Nogle ting vil du tage afstand fra, og andre er du sikker p skal videref¿res. For mange par bner det for en god snak om forventninger til egen for¾ldrerolle. Hvad har jeg savnet, og hvad har jeg holdt af i min opv¾kst. Brug eventuelt det f¿lgende forslag som udgangspunkt for en god snak sammen, mske har barnets far lyst til samme ¿velse. Skriv 3 ting ned fra din barndom, som du gerne vil f¿re videre og 3 ting, du ikke vil give videre til dit eget barn. Far og mor Jo mere I kan dele jeres oplevelser i graviditeten om at skulle v¾re for¾ldre, jo st¿rre tilfredshed I har med parforholdet, jo bedre f¾llesskab og tryg basis, I har, jo bedre bliver det familieliv, I kan skabe fremover. S selv om samlivet forandrer sig, den gravide ofte vender sig mere indad, og manden kan f¿le en vis tomhed og rdvildhed, s er det vigtigt, at I fr talt sammen om jeres oplevelser og forventninger. Unders¿gelser viser, at de parforhold, der gr i stykker i barselsperioden er de, hvor I ikke har afstemt forventningerne til hinanden eller ikke kan tale om problemerne og de dybere behov. At blive en familie med far, mor og barn er en lang proces, I kan l¾se mere om i bogen, se f.eks. i stikordsregisteret. Det nyf¿dte barn 11 Graviditeten Undersøgelser i graviditeten f¿lge med. De fagpersoner, der f¿lger jer, kan samtidig l¾se om de tidligere unders¿gelser. Første lægebesøg De ßeste f¿lges ad til f¿rste l¾gebes¿g. L¾gens opgave er at informere jer om de generelle tilbud i graviditeten. Endvidere vil l¾gen vejlede jer om livsstil, alkohol, rygning, kosttilskud, medicin og job og om valg af f¿dested. I kan tale om jeres tanker, ¿nsker og forventninger til graviditeten og oplevelse af at skulle v¾re for¾ldre og jeres gl¾der, bekymringer og sex/samliv. L¾gen vil sp¿rge til, om der er specielle vanskeligheder, og eventuelt behov for unders¿gelse/afklaring, f.eks. omkring arvelige sygdomme i jeres familie. Hvornår blev du gravid? En graviditet varer 40 uger, regnet fra din sidste menstruations 1. dag. Det skyldes, at de ßeste ved, hvornr de havde sidste menstruation, mens de f¾rreste ved, hvornr barnet pr¾cist blev undfanget. Det betyder i praksis, at du ikke er gravid de f¿rste to uger, for du blev jo ikke gravid den dag, du Þk menstruation. Den n¿jagtige dato afh¾nger af, om din cyklus er pr¾cis 28 dage eller ej. Er den lidt mere, forskydes f¿dselstidspunktet tilsvarende. F¿rstegangsf¿dende f¿der ofte 3 dage efter deres termin. Dato for 1. lægebesøg: .......................................................... Vandrejournal L¾gen beregner din terminsdato p baggrund af din sidste menstruations 1. dag. Du bliver ogs spurgt om din cyklus, om du tidligere har v¾ret gravid og om sygdomme. Du vil blive vejet, f mlt puls, blodtryk, og din urin vil blive unders¿gt for bakterier, fordi gravide lettere fr bl¾rebet¾ndelse. Inden I gr, vil I lave aftaler om de videre unders¿gelser. L¾gen starter en vandrejournal. I fr jeres del af den udleveret i en kuvert. Den skal I medbringe til alle unders¿gelser hos l¾ge og jordemoder, s I selv kan 12 Hvornår skal du føde? Din terminsdato er den dag, man forventer, at barnet bliver f¿dt. Nr du fr lavet nakkefoldsscanning, fr du en mere pr¾cis dato, fordi man vurderer, at alle fostre har samme st¿rrelse f¿r 20. uge. Den pr¾cise dato har mest betydning, hvis du gr over tiden eller f¿der for tidligt. Mange f¿desteder retter sig efter den termin, man nr frem til ved ultralydsscanningen. Undersøgelser ved første lægebesøg: L¾gen vil m¾rke p livmoderen for at unders¿ge, om st¿rrelsen passer med graviditetsl¾ngden, og om alt f¿les normalt. Det er kun i s¾rlige tilf¾lde, at l¾gen laver en gyn¾kologisk unders¿gelse. sst.dk Blodprocent (hæmoglobinkoncentration) H¾moglobin er blodets farvestof. H¾moglobinet ligger indeni de r¿de blodlegemer og er ansvarlig for transporten af ilt fra lungerne ud til cellerne i v¾vene, hvor ilten forbruges. Det er normalt, at h¾moglobinkoncentrationen falder en lille smule under graviditeten. Faldet skyldes ¿get v¾skem¾ngde i kroppen og er udtryk for en fortynding af blodet. Gravide anbefales at tage et dagligt jerntilskud fra 10. graviditetsuge p 40Ð50 mg ferrojern (se i ¿vrigt s. 56 vedr. rd om mad). Hiv, syfilis og hepatitis B-analyser Bliver unders¿gt rutinem¾ssigt. Blodtyper Vi har forskellige mder at bestemme blodtyper p. De mest kendte er ABOsystemet og Rhesus (RH)-systemet. Du fr taget pr¿ve til bestemmelse af din ABO-blodtype og din Rhesus-blodtype. Anti-D Alle gravide, der er Rh negative, tilbydes screening af barnets blodtype. Denne screening foregr hos egen l¾ge, ved kontrollen i 25. uge. rsagen til denne screening er, at m¿dre, der er Rhesus negative, kan danne antistoffer mod et barn, der er Rhesus positivt. Det sker sj¾ldent. Hvis en Rhesus negativ mor b¾rer et Rhesus positivt barn, vil hun blive tilbudt Graviditeten en injektion i 29. uge og indenfor 72 timer efter f¿dslen, for at undg, at hun danner antistoffer. Tidligere gav man denne injektion med Anti-D efter f¿dslen, men man har nu indf¿rt denne nye rutine. Hvis du har sp¿rgsml til screeningen, s kan du f det uddybet enten af din praktiserende l¾ge eller din jordemoder. Blodtryk Normalt vil blodtrykket ligge stabilt p ca. 120/80. Er dit blodtryk forh¿jet, kan det v¾re tegn p en begyndende svangerskabsforgiftning (se s. 48). Er dit blodtryk lavt, har det ikke nogen betydning, men du kan v¾re svimmel, is¾r nr du rejser dig hurtigt op. Urinprøver Nogle gange ser urinen lidt plumret ud. Det kan skyldes, at du har mere udßd, end du plejer, hvilket er normalt i graviditeten. Sukker i urinen kan betyde, at du er ved at udvikle sukkersyge, men oftest er det blot, fordi nyrerne lettere end normalt udskiller sukker. Det er helt ufarligt, og hvad rsagen kan v¾re i de enkelte tilf¾lde, vil en eventuel. n¾rmere unders¿gelse (glucosebelastning) kunne afsl¿re (se s. 50). Proteiner i urinen kan v¾re tegn p bl¾rebet¾ndelse, som let kan behandles. I graviditetens sidste halvdel kan det v¾re tegn p en begyndende svangerskabsforgiftning (se s. 49). Bakterier i urinen er tegn p bl¾rebet¾ndelse og skal behandles. Vægten Det er normalt, at du tager 10-15 kg p i graviditeten Ð mellem 8-10 kg, hvis du er overv¾gtig og ca. 14-15 kg, hvis du er underv¾gtig. V¾gtstigningen gr til: ¥ barnet (ca. 3 1/2 kg) ¥ v¾kst af livmoder (ca. 1 kg) ¥ moderkage (ca.1/2 kg) ¥ udvikling af bryster (ca. 1 kg) ¥ fostervand (ca. 1 kg) ¥ den v¾ske, der ophobes i organismen (ca. 1 1/2 kg) ¥ ¿get blodm¾ngde (ca. 1 1/2 kg) ¥ et fedtdepot (ca. 1/2 -2 kg), som skal bruges under amningen tegn p ophobning af v¾ske i kroppen. Det kaldes lette ¿demer og er almindelige i den sidste tredjedel af graviditeten. St¾rk ophobning af v¾ske kan v¾re et af tegnene p begyndende svangerskabsforgiftning. L¾s mere p Libero.dk. Frit sygehusvalg Der Þndes 23 f¿desteder i Danmark. Gravide er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om et frit sygehusvalg. Har I specielle ¿nsker om det, s n¾vn L¾s mere i pjecen: ÓNr du er gravid. Rd om mad og motionÓ (se litteraturlisten). En st¿rre v¾gtstigning kan skyldes, at du har stor appetit, men det kan ogs v¾re Passende vægtstigning i løbet af graviditeten i følge Sundhedsstyrelsen: Underv¾gtig: BMI <18,5: 13-18 kg Normalv¾gtig: BMI 18,5-24,9: 10-15 kg Overv¾gtig: BMI 25-29,9: 8-10 kg Sv¾rt overv¾gtig: BMI >30: 6-9 kg P v¾gten 13 Graviditeten det nu, mens l¾gen laver jeres journal. Mske har det f¿dested, I v¾lger nogle rutiner, I umiddelbart ikke er opm¾rksomme p. V¾r opm¾rksomme p, at et hospital af pladsm¾ssige rsager kan afvise at modtage personer fra andre optageomrder. Det er en god id at g p nettet og unders¿ge, hvilke muligheder det sygehus, I v¾lger, har. Pr¿v at g ind p sst.dk eller jordemoderforeningen.dk. Mange er ikke klar over, at I selv kan have indßydelse p valget, og endnu ßere ved slet ikke, hvilke valgmuligheder, I har. Specialafdeling Langt de ßeste f¿dsler foregr p en specialafdeling uanset, hvordan graviditeten og f¿dslen gr. Der er mulighed for alle former for smertelindring og et kejsersnit, hvis det bliver n¿dvendigt. En specialafdeling er et travlt sted med ßere f¿dsler i gang p samme tid. Jordemoderen eller mske et par skiftende jordem¿dre vil v¾re hos jer det meste af tiden. Nr du har f¿dt, og hvis du er f¿rstegangsf¿dende, har I mulighed for at blive p barselsafdelingen eller et dertil h¿rende patienthotel (se 3. spalte). De ßeste steder f¿der ßergangsf¿dende ambulant, hvis graviditeten og f¿dslen har v¾ret normal. Det betyder, at mor, far og barn udskrives fra f¿deafdelingen 4 -6 timer efter f¿dslen.Det stiller store krav til for¾ldre at blive udskrevet tidligt, inden amningen er kommet i gang. L¾s om amning de f¿rste d¿gn senere i bogen s. 94. 14 Inden I udskrives, fr I de ßeste steder et telefonnummer, I kan ringe p, hvis I har behov de mellemliggende dage. Ellers bed om det. Andre steder ringer jordemoderen hjem til jer dagen efter, du har f¿dt for at h¿re, hvordan det gr. Sundhedsplejersken kommer p bes¿g hjemme hos jer 4-5 dag efter f¿dslen, hvor fokus er p amning og barnets trivsel. Hjemmefødsel 1,4 % v¾lger at f¿de hjemme. F¿dslen foregr i vante omgivelser, og jordemoderen kommer hjem til jer, nr I har behov for hendes hj¾lp. I fr Óbes¿gÓ af jordemoderen, det er ikke jer, der Óbes¿gerÓ f¿destedet. Der Þndes i dag ßere hjemmef¿dselsordninger, som tilbyder jordemoderhj¾lp. Nogle er private og tager betaling for deres hj¾lp, andre fungerer indenfor det offentlige sundhedsv¾sen og kr¾ver derfor ikke betaling. Hvis du ¿nsker at f¿de hjemme, s tal med din egen l¾ge eller din jordemoder om, hvilke muligheder, der Þndes der, hvor I bor. L¾s mere p Jordemoderforeningen.dk. Ved en hjemmef¿dsel er der ro, og jordemoderen har kun jer at passe p. Unders¿gelser viser, at disse f¿dsler er mindst lige s sikre, som en hospitalsf¿dsel. Det kr¾ver bare god planl¾gning fra starten af graviditeten. Ulempen er, at hvis f¿dslen ikke gr normalt, skal I ßyttes til f¿degangen. Det er vigtigt at forberede sig p denne situation, s I ikke bliver alt for skuffede, sundhed.dk hvis det ikke lykkes at f¿de hjemme. 4-5 dage efter f¿dslen kommer sundhedsplejersken/jordemoderen p bes¿g. Privat fødeklinik Der Þndes ogs mulighed for at v¾lge en privat f¿deklinik, hvor jordem¿dre f¿lger jer gennem hele graviditeten og f¿dslen. Patienthotel Efter f¿dslen er der mange steder mulighed for, at f¿rstegangsf¿dende kan overnatte p et patienthotel. Her kan I ßytte ind p eget v¾relse. Pr¾cis hvad der tilbydes der, hvor I f¿der, kan jeres jordemoder fort¾lle jer om. Far skal betale et bel¿b for at overnatte. Brug dagen/dagene p at f amningen i gang, s er det lettere at komme hjem. L¾s mere om amning de f¿rste dage senere i bogen. Du kan ogs bruge vores app, Liberoklubben, klikke ind p Libero.dk eller scanne koden* og f gode rd til de f¿rste dage hjemme. * Se s. 165 hvordan du bruger denne kode Første besøg hos jordemoderen I fr en indkaldelse til det f¿rste bes¿g hos en jordemoder, nr du er 12-16 uger henne i graviditeten. Bes¿get kan foreg i et jordemodercenter, og jordem¿drene fors¿ger, s vidt det er muligt, at planl¾gge, at I har den samme jordemoder til alle unders¿gelserne. Det er ogs muligt nogle steder at g til en privat Graviditeten praktiserende jordemoder, som man selv skal betale for (se link bag i bogen). Sygeforsikringen ÓdanmarkÓ yder i s fald tilskud. Dato for 1. jordemoderbesøg: .......................................................... Min jordemoder/ mine jordemødre er: Det f¿rste bes¿g hos jordemoderen .......................................................... Graviditetsplan Nr I kommer, vil jordemoderen sammen med jer lave en personlig graviditetsplan. Den kan I l¿bende opdatere. Den f¿lger op p din vandrejournal, som l¾gen lavede. Udgangspunktet for samtalen med jordemoderen vil v¾re din oplevelse af at v¾re gravid og jeres oplevelse af at skulle v¾re for¾ldre. I fr information af hende om det videre forl¿b. Hun vil tale med jer om jeres ressourcer og jeres mde at leve p under graviditeten. Hun vil ogs tale med jer om, hvad I selv kan g¿re for, at det barn, I venter, trives og udvikler sig s godt som muligt, og hun vil svare p de sp¿rgsml, I har. Skriv dem f.eks. ned p forhnd. Ved unders¿gelsen bliver du vejet, fr mlt blodtryk og unders¿gt din urin og fra 28. uge sk¿nnes barnets v¾gt, og hvordan det ligger. Er det n¿dvendigt at du ¾ndrer p dine spise-, drikke- eller rygevaner, vil jordemoderen tale med dig om det (se senere). I kan ogs aftale, at sundhedsplejersken kommer p bes¿g, mens du er gravid. Er der behov, vil du ogs blive unders¿gt, og din graviditet og dit helbred vurderes. Det kan eksempelvis v¾re, hvis du er meget overv¾gtig, at jordemoderen vil foresl, at du fr lavet en glucosebelastning (se s. 50). Jordemoderen vil ogs diskutere jeres muligheder vedr. deltagelse i f¿dsels/for¾ldreforberedelseskurser. Nogle jordem¿dre har telefontid, hvor I kan ringe, hvis der dukker sp¿rgsml op (se f¿rste spalte). Hvis jordemoderen vurderer, at du har brug for ekstra st¿tte/omsorg, og du ikke er enig med hende, kan hun rette henvendelse til din kommune. Hendes bekymring kan dreje sig om dig eller dit barn, og jordemoderen er underlagt underretningspligt ¤ 153 i Serviceloven. Gruppekonsultation Nogle steder m¿des jordemoderen med en gruppe p 6-8 gravide af gangen. Det kan give mulighed for at danne et netv¾rk, I kan have gl¾de af ogs efter f¿dslen. Ved hver gruppekonsultation kan du naturligvis ogs tale med jordemoderen. Besøg på fødestedet Jeres egen l¾ge sender en henvisning til f¿destedet. Mange steder tilbyder man rundvisning. Tidspunktet er forskelligt fra f¿deafdeling til f¿deafdeling rundt om i landet. Mange hospitaler har deres egen hjemmeside. Se f.eks. jordemoderforeningen.dk/ fødesteder eller Trygmedbarn.dk 15 Graviditeten Specialundersøgelser/ fosterdiagnostik Ultralydsunders¿gelse = ultralydsscanning er en unders¿gelse, hvor man ved hj¾lp af h¿jfrekvente lydb¿lger, kan fremstille billeder af livmoderen, barnet, moderkagen, navlesnoren og fostervandet. Scanningen foretages enten gennem skeden eller uden p maven, og den laves af en jordemoder, en l¾ge eller en sygeplejerske. Ultralydsscanning er ufarlig Ð unders¿gelsesmetoden har v¾ret anvendt i snart 50 r. Der er ingen unders¿gelser, der viser, at der er skadelige pvirkninger i forbindelse med graviditetsunders¿gelser. Bed den, der scanner, fort¾lle jer, hvad det er, I skal se og ser. Ultralydsscanning kan udf¿res p ßere ÓniveauerÓ Ð man taler om ßere typer scanning: Type I scanning Ved denne unders¿gelse pviser man, at barnets hjerte slr, man mler barnets st¿rrelse og kontrollerer derved terminsberegningen (det vil sige, at man kontrollerer, at barnets st¿rrelse passer med den beregnede graviditetsl¾ngde). Man unders¿ger, hvor mange b¿rn, der er, og man lokaliserer moderkagen. Desuden ses fostervandet, og m¾ngden vurderes. Unders¿gelsen kan udf¿res fra uge 10-16 ofte samtidig med en nakkefoldsscanning. Myte Hvis I ikke p scanningen kan se en tissemand p barnet i 20.uge, er det ret sikkert, at det er en pige. Sandt eller falskt? En tissemand kan godt gemme sig, s der er ingen garanti. Sammen om ventetiden 16 Nakkefoldsscanning Nakkefoldsscanning er en unders¿gelse, hvor man mler tykkelsen af ÓnakkefoldenÓ, det vil sige huden og underhudens scanningsjordemoderen.dk Mellem uge 11 til 13 mles nakkefoldens tykkelse tykkelse fra overßaden til rygs¿jlen (afstanden mellem pilene p scanningsfoto ovenfor svarer til nakkefoldens tykkelse). Nr man kender graviditetens l¾ngde og nakkefoldens tykkelse, kan man beregne risikoen for, at barnet har den kromosomdefekt, der medf¿rer Downs Syndrom ÓMongolismeÓ (Downs Syndrom er rsag til 85 % af alle alvorlige kromosomdefekter). Unders¿gelsen udf¿res helst mellem uge 11-13. Nakkefoldsscanningen kan suppleres med en blodpr¿ve Ð double-test (se s. 17) Ð bedst taget mellem uge 8 og 13. Svaret p pr¿ven sammenholdes med din alder. Derefter fasts¾tter man den samlede risiko for, at det barn, I venter, har Downs Syndrom. Husk p, at det er en risikoberegning og ikke et endegyldigt svar, I fr ud af denne unders¿gelse. Ved at benytte metoden med blodpr¿ve og scanning, kan man undg at udf¿re op til halvdelen af de moderkage- og fostervandspr¿ver, man tidligere lavede. Hvis risikoen er lavere end 1:250, er Graviditeten der ingen grund til yderligere unders¿gelser. Blodpr¿ve og scanning er uden risiko for barnet, mens moderkage- og fostervandspr¿ve medf¿rer en lille risiko (<1 %) for utilsigtet abort. Blodpr¿ve og nakkefoldsscanning er et rutinem¾sigt tilbud til alle, og 95 % tager imod det. Nakkefoldsscanning og doubletest kombineret med din alder kan Þnde omkring 90 % af fostrene med Downs Syndrom. Dato for nakkefoldsscanning: Ultralydsscanning uge 13 Den f¿rste utralydsscanning .......................................................... Type II scanning/ gennemscanning Ved denne unders¿gelse laver man en systematisk scanning af barnet fra top til t. P den mde unders¿ges barnet med henblik p at udelukke de ßeste og alvorligste medf¿dte misdannelser. Unders¿gelsen kaldes en gennemscanning og tilbydes overalt i Danmark. Man t¾ller naturligvis samtidig antallet af b¿rn, unders¿ger moderkagen og m¾ngden af fostervand. Unders¿gelsen udf¿res bedst omkring uge 18-20. Type III scanning Ved denne unders¿gelse, som kun udf¿res i specielle tilf¾lde og af s¾rligt uddannede personer, kan man unders¿ge for de Þnere anatomiske detaljer i f.eks. hjerte og hjerne. Unders¿gelsen udf¿res kun, hvis der er en s¾rlig mistanke om nogle sygelige forhold. Double-test Er en blodpr¿ve, hvor man mler koncentrationer af to hormoner, P-Beta-HCG og P-PAPP-A, i morens blod. Pr¿ven tages omkring graviditetsuge 8-13. Vidste du at: Fostervandspr¿ve viser, hvilket k¿n jeres barn har. Senere scanninger Hvis der senere i graviditeten er mistanke om, at barnet ikke vokser og udvikler sig normalt, kan man ved en ultralydsunders¿gelse vurdere barnets v¾gt og tilstand. Det sker blandt andet ved at vurdere m¾ngden af fostervand, barnets bev¾gelser, blodgennemstr¿mningen i navlesnoren og barnets blodkar. Eventuelt kan der tages fostervandspr¿ve og en blodpr¿ve fra navlesnoren. Fastsættelse af terminsdato Man kan fasts¾tte terminsdatoen p forskellige mder: ¥ Ud fra sidste menstruations 1. dag, kan man ud fra en ÓtrillerÓ regne sig frem til terminsdagen Sidste menstruations 1. dag + 7 (10) dage,3 mdr. (Der bruges i dag ofte en korrigeret regel, hvor du l¾gger 10 dage til i stedet for 7) ¥ En ultralydsscanning Min terminsdato: .......................................................... 3D-4D ultralydsscanning En ultralydsscanning, som giver jer et tre- Þredimentionelt billede af barnet inde i livmoderen. Scanningen laves p 17 Graviditeten privatklinikker. Der er mange muligheder, og de koster fra 700-1800 kr. Myte Moderkagebiopsi Pr¿ven er 100 % sikker mht. barnets k¿n. Sandt eller falskt? N¾sten sandt, men det sker en sj¾lden gang, at det er morens v¾v, man har fet fat i. Uge 9 Kromosomundersøgelse Denne unders¿gelse tilbydes kvinder, der har en ¿get risiko for at f¿de et barn med kromosomfejl eller visse arvelige sygdomme. Unders¿gelsen kan udf¿res som en moderkagepr¿ve Ð man udtager et lille stykke fra moderkagen omkring uge 9-13 Ð eller som en fostervandspr¿ve. Man tager fostervandspr¿ven Et eftermiddagshvil 18 mellem uge 14 og 18. Det udtagne v¾v eller cellerne i fostervandet dyrkes derefter, og nr cellerne deler sig, kan man fremstille kromosomerne og unders¿ge dem. Du skal tage det roligt resten af dagen efter en moderkage- eller fostervandspr¿ve. Der er svar p moderkagepr¿ven i l¿bet af ca. en uge. Svar p fostervandspr¿ven tager ca. treÞre uger. Der kan udf¿res en forel¿big unders¿gelse Ð en skaldt FISH-test Ð som betyder, at man kan f et ret sikkert, men dog kun forel¿bigt, svar p pr¿verne efter to-tre dage som svar p de 4 mest almindelige kromosomfejl. For yderligere information, se sst.dk. CTG-cardiotokografi ”at få kørt en strimmel” Det er en unders¿gelse, hvor man registrerer barnets hjertelyd og livmoderens eventuelle sammentr¾kninger. P baggrund af unders¿gelsen kan man f et indtryk af, hvordan barnet umiddelbart har det. 3D-ultralydsscanning uge 32 CTG bruges f.eks., hvis du m¾rker mindre liv, eller der er mistanke om nedsat moderkagefunktion med deraf f¿lgende drlig v¾kst for barnet Ð og nogle steder i forbindelse med begyndende f¿dsel. CTG registreres ved hj¾lp af en hjertelydsmler og en vemler, som ved hj¾lp af b¾lter anbringes p maveskindet over livmoderen. Hvis du fr Ók¿rt en strimmelÓ, sker det nogle gange, at apparatet holder op med at tegne. Det er oftest fordi, barnet ßytter sig. CTG-unders¿gelsen tager ca. 1/2 time (se s. 91). Blodprøver fra moren AFP = Alfa-Føto-Protein Er et proteinstof, der dannes i barnet og kan mles i morens blod og i fostervandet. Betydningen af proteinstoffet er ukendt, men bde for lave og for h¿je v¾rdier af AFP kan ses i forbindelse med misdannelser hos barnet, hyppigst i barnets centralnervesystem og i barnets kromosomer. Finder man ved under- Graviditeten s¿gelsen en unormal v¾rdi, tilbydes kromosomunders¿gelse og/eller ultralydsscanning for at be- eller afkr¾fte mistanken om en abnormitet hos barnet. Myte Har du et par drenge i forvejen, er der st¿rre sandsynlighed for, at du fr en dreng igen. Sandt eller falskt? Ja, det er rigtigt. Tilbud om undersøgelser De unders¿gelser, der tilbydes for tiden, er lidt forskellige fra sted til sted i Danmark. Sp¿rg jeres jordemoder og l¾ge om, hvordan forholdene er p jeres f¿dested. I kan l¾se mere p sst.dk. Anden teknologi Ved anvendelse af moderne teknologi (unders¿gelser for enzymaktivitet og molekyl¾r biologisk teknik) er det muligt at give en diagnose p enkelte medf¿dte stofskiftesygdomme samt pvise nogle gener, der er sygdomsb¾rende. Unders¿gelserne kan udf¿res dels p for¾ldrene, dels p pr¿ver p barnet (fostervandspr¿ve/moderkagepr¿ve). Tal med l¾gen, hvis der er en arvelig sygdom i familien (se under 1. l¾gebes¿g). Forskningsprojekter P de ßeste f¿desteder er der forskellige projekter i gang, som l¿ber over ßere r. I kan diskutere med jeres l¾ge eller jordemoder, om I vil deltage. Egne noter Myte Shettles-metoden Drenges Y-kromosomer bev¾ger sig hurtigere end pigernes X-kromosomer. Har I samleje meget t¾t p ¾gl¿sningstidspunktet, bliver det en dreng. X-kromosomer er til geng¾ld mere sejlivede, s hvis jeres barn er undfanget 2-4 dage f¿r ¾gl¿sningen, bliver det en pige. Sandt eller falskt? Der er ingen videnskabelige studier, der bekr¾fter teorien. Hvis I tror p teorien, er det vigtigt, at I pr¾cist ved, hvornr kvinden har ¾gl¿sning. MEN sandsynligheden for, at I venter en dreng er st¿rst, for der f¿des hvert r 51,2 % drenge og 48,8 % piger. Pige eller dreng? I svel ¾gcelle som i s¾dcelle er der 23 kromosomer. I den befrugtede ¾gcelle bliver kromosomantallet alts 46. Disse kromosomer udg¿r vores arveanl¾g. Alle ¾gceller er udrustet med et Xkromosom. Hos s¾dcellerne har ca. halvdelen X-kromosomer og halvdelen Y-kromosomer. Hvis en s¾dcelle med et Y-kromosom smelter sammen med en ¾gcelle, kommer den befrugtede ¾gcelle til at have kombinationen XY i det kromosompar, der bestemmer k¿nnet. Barnet bliver da udviklet til en dreng. Sammensmelter en s¾dcelle med et X-kromosom med ¾gcellen, kommer denne efter befrugtningen til at f kom- denbedstestart.dk 19 Graviditeten Forslag til navne: Skriv navneforslagene ned Ð det kan v¾re et sjovt minde binationen XX og udvikles til en pige. Det betyder, at barnets k¿n bestemmes i befrugtnings¿jeblikket. I l¿bet af de f¿rste 10 uger er udviklingen af det mandlige og det kvindelige foster ens. Der dannes de samme anl¾g til k¿nskirtler og k¿nsorganer. Men efter disse 10 uger kommer k¿nskromosomerne til at bestemme, hvordan den fortsatte udvikling sker (se under uge for uge). Man kan ved kromosomunders¿gelsen afg¿re, om det barn, I venter, bliver en dreng eller en pige. Denne unders¿gelse g¿res p celler fra fostervand eller moderkage. Navne Mens I snakker om, hvorvidt det bliver en pige eller en dreng, hygger I og jeres for¾ldre og venner jer mske med ider til navne til jeres barn. Skriv navneforslagene ned, mske med en bem¾rkning om, hvem der kom med forslaget Ð det kan v¾re et sjovt minde. 20 Populære drengenavne: William Victor Noah Frederik Populære pigenavne: Emma SoÞa Freja Ida Drenge må hedde: Rejer, Jesus, Legolas, Lurifax, Skat Piger må hedde: Cirkel, Unique, Viggoline, Panik, Sne Begge køn må hedde: Alexis, Agne, Conny, Jazz og Messi Ingen må hedde: Potte, Ridderbald, GufÞ, Gysser eller Monkey libero.dk Myte M¿rke brystvorter er tegn p, du venter en dreng. Sandt eller falskt? Nej, det er ikke sandt. Graviditeten Barnets bevægelser Hvert barn har sit eget bevægelsesmønster Barnets bev¾gelser f¿les i begyndelsen som lidt bobler i maven. Men boblerne bliver st¾rkere i takt med, at barnet tager p i v¾gt. I slutningen af graviditeten, kan du mske m¾rke, at barnets bev¾gelser bliver mere glidende og sv¾rere for barnet. Det skyldes, at pladsen bliver mere og mere trang. Fosterbev¾gelserne kommer i begyndelsen med meget forskellige tidsintervaller. Det betyder, at der i starten kan g bde timer eller dage imellem, du m¾rker liv. Kvinder, der har f¿dt f¿r, kan m¾rke fosterbev¾gelser omkring 16.-18. uge. F¿rstegangsf¿dende, som mske i begyndelsen ikke ved, hvordan fosterbev¾gelser f¿les, m¾rker dem normalt omkring 18.-20. uge. Hvis du f¿rst m¾rker fosterbev¾gelserne lidt senere, kan det skyldes, at moderkagen ligger foran p maven, eller at du har taget mange kilo p. Hvis du bliver bekymret, fordi der gr lang tid imellem du m¾rker liv, s kontakt altid jordemoderen p dit f¿dested. Notér tidspunktet for, hvornår du mærker liv P enkelte f¿desteder bruger man t¾lling af fosterbev¾gelser fra 32. uge som led i overvgningen af barnet. Du skal reagere, hvis du ikke m¾rker dit barn ßere gange om dagen efter 28. uge, eller hvis barnet begynder at ligge meget mere stille, end det f¿r har gjort. Egne noter Far der lytter efter hjertelyd Pr¿v at v¾kke det ved at puffe til det med hnden eller l¾g dig ned og slap af og send barnet nogle k¾rlige tanker. Mske kan du ogs v¾kke barnet, hvis du drikker et glas koldt vand hurtigt. Hvis barnet ikke reagerer, skal du straks kontakte dit f¿dested. Dato for 1. gang du mærker liv: .......................................................... F¿rstegangsf¿dende m¾rker normalt fosterbev¾gelser omkring 18.-20. uge libero.dk 21 Graviditeten 5 uger gammel Graviditeten og forandringer Uge for uge I praksis regner man den f¿rste dag i sidste menstruation som graviditetens f¿rste dag. Men i virkeligheden er det f¿rst 2 uger senere, nr du har ¾gl¿sning, at ¾gget kan befrugtes, og et nyt liv tager sin begyndelse. I App Store kan du ogs downloade Liberoklubbens Gravid app, s har du dit barns udvikling uge for uge lige ved hnden Ð alternativt kan du tilf¿je denne bog, som du har i hnden, til din hjemmesk¾rm. Se s. 165 22 Ultralydsscanning 5 uger gammel Beregning af terminsdato De f¿rste 2 uger af din graviditet er du ikke gravid. Dit barn er alts 2 uger yngre end l¾ngden p din graviditet. De ßeste kvinder husker, hvornr de havde sidste menstruation, men kun f m¾rker, nr de har ¾gl¿sning. Derfor regner man som lige n¾vnt (se mere s. 15). I oversigten kan I f¿lge alle graviditetsugerne, indtil du skal f¿de, og I kan se ca., hvor stort barnet er, og hvad det vejer. Begge dele kan variere fra kvinde til kvinde. Frem til midten af graviditeten vokser de ßeste b¿rn n¾sten ens, derefter begynder der at v¾re forskel. Bde barnet, der vejer 3000 g, og barnet, der vejer 4000 g ved f¿dsel til terminen, er normalv¾gtige. I bogen anvendes de st¿rrelses- og v¾gtangivelser, som Sundhedsstyrelsen bruger. Barnet kaldes et barn gennem hele graviditeten, selv om I vil m¿de mange, der kalder det et foster langt ind i graviditeten. Allerede p et tidligt stadium kan man mle barnets st¿rrelse med ultralyd. Op til uge 14 mles jeres barns l¾ngde i mm fra hoved til hale (Crown-RumpLength=CRL). Derefter mles barnets hoveds tv¾rml + l¾ngde i mm (l¾ngden mellem hovedet bredeste punkter). Og hvis man tilf¿jer mlet af barnets lrknogle og dets maveomfang, fr man et ret n¿jagtigt billede af, hvor stort barnet er, samt hvor l¾nge, du har v¾ret gravid. Du kan bruge dato-rubrikken til at skrive datoen for din graviditetsuge og gode huskerd. Mange kvinder siger, de har en fornemmelse af, hvornår de blev befrugtet – en følelse, der gik gennem kroppen – en flygtig fornemmelse over brysterne. Måske kan du også huske det? Graviditeten Uge 2 Dato: ...................... ®gget modnes i en af ¾ggestokkene, og det l¾gger sig klart i ¾ggelederen og venter p at blive befrugtet. I dette n¾ringsrige milj¿ kan det ligge i et par d¿gn. Hvis det ikke bliver befrugtet, forts¾tter det ned i livmoderen og udst¿des ved n¾ste menstruation. De ßeste kvinder udvikler et befrugtningsdygtigt ¾g hver mned. Slimen i livmoderhalsen fr samtidig en sdan konsistens, at det bliver lettere for s¾dceller at tr¾nge igennem. P samme tid som kvinder udvikler t ¾g, kan m¾nd producere milliarder af s¾dceller. Hver udl¿sning kan indeholde op til 500 millioner s¾dceller. Af disse er det kun hver 10., der har de rigtige foruds¾tninger for at n frem til ¾gget. S¾dcellerne beholder deres evne til at befrugte ¾gget i ca. 48 timer. Det tager fra en halv time til 2 d¿gn for s¾dcellen at n frem til ¾gget. Den s¾dcelle, der nr frem f¿rst, tr¾nger ind i ¾gget, og s er befrugtningen sket. Det befrugtede ¾g er mindre end et knappenlshoved. S¾dcellen kaster halen af sig, og snart er den lige s stor som ¾ggets kerne. De to smelter sammen, og processen f¿rer til et nyt liv som begynder Ð kimen til et menneske er skabt. Uge 3 Dato: ...................... Nu er en s¾dcelle tr¾ngt ind i ¾gget og bliver nogle d¿gn i ¾ggelederens ydre del, hvor det befrugtede ¾g deler sig om og om igen: 4 celler, 8 celler osv. P graviditetens 4. d¿gn ligner det befrug- Jordemoder lytter efter hjertelyd tede ¾g lidt et blb¾r, hvis det ses i et mikroskop. Det vandrer gennem ¾ggelederen ned til livmoderen, hvor der er betydelig mere plads. Livmoderen har en velforberedt slimhinde, og her s¾tter det befrugtede ¾g sig fast. Der, hvor det s¾tter sig fast, dannes moderkagen. Det er oftest i den ¿verste del af livmoderen. Allerede da s¾dcellen tr¾ngte ind i ¾gget, blev det bestemt, om det blev en dreng eller en pige. For det er s¾dcellen, der afg¿r barnets k¿n (se s. 19). Det befrugtede ¾g deler sig stadig. Fra ¾gl¿sningen til dette ¿jeblik er der get ca. en uge. Det befrugtede ¾g bestr nu af ca. 100 celler, og det er 0,2 mm i diameter, som et knappenlshoved. De f¿rste primitive anl¾g til hjerne- og nerveceller dannes. Nogle celler har til opgave at danne selve barnet. Andre skal danne moderkagen, hvis r¿dder tr¾nger sig dybere ind i den n¾ringsrige slimhinde i livmoderen. Her dannes hormonet progesteron, og kon- centrationen stiger hurtigt. Progesteronets opgave er at Óholde pÓ graviditeten og sikre, at livmoderens slimhinde kan udvikle sig og v¾re egnet til, at ¾gget bliver siddende fast. Der sendes signaler til hypofysen og ¾ggestokkene om, at du er gravid, og at der ikke beh¿ves nye ¾gl¿sninger. Dermed heller ingen menstruationer. Din morgentemperatur er steget til ca. 37 grader, det skyldes ogs hormonet progesteron. Uge 4 Dato: ..................... De f¿rste tegn p, at ¾gget er befrugtet er, at du mske er mere tr¾t end ellers, og mske har du lidt hovedpine. ®gget er 0,5 mm stort og kan ses med det blotte ¿je. Det har sat sig fast i livmoderslimhinden. Nogle kvinder fr en lille bl¿dning i forbindelse med, at ¾gget s¾tter sig fast Ð det er uden betydning. 23 Graviditeten Moderkagen Moderkagen dannes omkring ¾gget. Den producerer de hormoner, der beh¿ves for, at graviditeten og barnet udvikles. Barnet fr ilt og n¾ringsstoffer gennem moderkagen, som ogs s¿rger for at skaffe affaldsstofferne bort ved at rense barnets blod. Husk p, at ilt og n¾ring, men ogs nikotin, alkohol og medicin passerer over i barnets blod. Fra moren fr barnet v¾rdifulde antistoffer, som passerer over i barnets blod. De beskytter barnet mod visse sygdomme de f¿rste mneder efter f¿dslen. Moderkagen er d¾kket af hinder, som i l¿bet af graviditeten kommer til at danne den ballon, barnet sv¿mmer rundt i. Ballonen af fosterhinder er ogs med til at beskytte barnet mod tryk og sikrer, at det ikke udt¿rrer. De f¿rste 10 uger af graviditeten er det fosterhinderne, der laver fostervandet. Senere hj¾lper barnet selv til, bde nr det synker fostervandet og tisser i det igen og igen. Det er jo helt rent. Mor og barn kan have forskellige blodtyper, og en blanding af deres blod kan v¾re farlig for barnet (se s. 12). En tynd hinde danner et Þlter mellem morens og barnets blod. Det sikrer, at blodet ikke blandes. Der er dannet anl¾g til tarmkanal, lunger og nervesystem, og visse celler begynder at danne anl¾g til hud, muskler og blodkar. Hos de ßeste kan man p 20. dag se hjertet sl sine f¿rste slag. 24 Fostret ligner i 8. uge et menneske i miniature Uge 5 Dato: ..................... Det nye barn mler 4 mm. Du er sikkert begyndt at ane, at du er gravid. Nogle kvinder m¾rker brystsp¾nding og kvalme nu og skal oftere tisse. Hvis du g¿r det, er rsagen, at der er en st¿rre blodtilstr¿mning til omrdet omkring livmoderen. Det kan trykke p bl¾ren, s du f¿ler, at du hele tiden skal tisse. Det er helt normalt at f¿le sig tr¾t og mere sulten. En graviditetstest vil nok v¾re positiv, s allerede nu skal du v¾re opm¾rksom p, hvordan du lever. Den side af moderkagen, der vender ind mod barnet, er d¾kket af to hinder, fosterhinderne. De kaldes vand- og l¾derhinden, som omtalt under 4. uge. Begyndelsen p det, der bliver til arme og ben, stikker ud fra kroppen. Rygraden er ved at blive dannet, og hjerneanl¾gget er delt i 2 halvdele. Uge 6 Dato: ..................... Det lille barn er nu 5 mm i siddeh¿jde. (Som en ¾blekerne). V¾gten er ca.. 1 g. Mske gr du allerede og gl¾der dig over at b¾re p din graviditet i hemmelighed? Mske f¿ler du dig t med barnet og ¿nsker at beskytte det? Mske smager morgenkaffen anderledes, og du har det lidt skidt, nr du vgner? Det kan ogs v¾re, at gl¾den helt overskygges af ¿mme bryster, tr¾thed og kvalme. Maven er mske lidt mere tr¾g, end den plejer, for det tager l¾ngere tid for maden at passere gennem tarmene, og det betyder ogs, at du har mere luft i maven. Mere om det og hvordan du kan lindre det, kan du l¾se om senere. Brug stikordsregistret. Din livmodermund bliver bllig. Det er et af graviditetstegnene, som din egen l¾ge mske kontrollerer ved den 1. konsultation. Nu kan man skelne barnets ¿jne, mund og n¾se. Udviklingen er meget intensiv i Graviditeten disse uger, og f¿lsomheden for negative pvirkninger som f.eks. alkohol er stor. Der er anl¾g til lunger. Uge 7 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 10 mm. (Som en ¾rt). Af og til kan du f¿le dig svimmel og meget tr¾t Ð lyt til kroppen og tag et hvil. Kvalmen kan v¾re overv¾ldende. De sm knopper p dine brystvorter kan v¾re tydelige nu. Endnu er der ingen, der kan se p dig, at du er gravid, men de ßeste kvinder f¿ler forandringerne i kroppen. Det lille barn vokser ca. 1 mm hver dag lige nu, og p en uge har det fordoblet sin l¾ngde. I slutningen af denne uge er det s stort som en ¾rt. Det lille hjerte slr og pumper blod ud i barnets v¾v. Knoglerne bestr i begyndelsen af brusk, men nu begynder forbeningen. Den forts¾tter til man er i tyversalderen. Man kan se en krop med et hoved, som har sm buler, der er begyndelsen til barnets ansigt. ¯jet med ¿jenlinse er dannet, men der er endnu ikke noget ¿jenlg. Man kan ane, hvor ¿ret kommer til at sidde. Barnets hud er n¾sten gennemsig- tig. Underhuden er endnu ikke dannet, men bindev¾vet, som er begyndelsen til hud, er p vej. H¾nderne har samme form som en paddel, og man kan ane, hvad der bliver til Þngre. I det, der skal blive til hjernen, er der hektisk aktivitet allerede. Forskellige dele af den primitive hjerne fr sine egne specielle funktioner, og der udvikles l¿bende forbindelser mellem nervecellerne. Med ultralyd kan man blandt andet mle barnets l¾ngde og se hjertet arbejde. Man kan ogs se, om du venter mere end t barn. 5. uge Barnets l¾ngde 8. uge Barnets l¾ngde: 12. uge Barnets l¾ngde: 16. uge Barnets l¾ngde: 20. uge Barnets l¾ngde: 4 mm 15 mm 55 mm 16 cm 25 cm libero.dk 25 Graviditeten Hjertet slr regelm¾ssigt, og barnet bev¾ger sig hele tiden og sover blot korte perioder af gangen. Der sendes allerede nu nerveimpulser fra hjernen ud til musklerne i arme og ben om, hvordan de skal bev¾ge sig, og der gr ogs impulser til hjernen. Det har stor betydning for udvikling af muskler og led. Ultralydsscanning uge 12 Ð en fod Uge 8 Dato: ..................... Barnet er ca. 15 mm. (Som et blb¾r). V¾gten er ca. 2 g. Mske har du lidt ¿get udßd fra skeden, det er normalt. Din livmoder vokser, og de bnd, den h¾nger i, str¾kkes, og det kan give dig sm stik af smerter helt nederst i maven (ligamentsmerter). En lille pletbl¿dning er heller ikke ualmindelig (se s. 48). Men er du usikker og fr tiltagende smerter i forbindelse med bl¿dningen, b¿r du kontakte din l¾ge. Mske har du sjove spisevaner allerede nu? En del kvinder oplever, at det, som plejer at smage godt ikke l¾ngere er til at holde ud. Det kommende barn ligner et lille menneske i miniature. Hovedet er i proportion st¿rre end overkroppen og meget st¿rre end underkroppen. Kroppen retter sig mere og mere op, og begyndelsen til bde over- og underarme, lr, underben og fod anes. Barnet har nu anl¾g til de vigtigste indre organer. Man kan se hjernestammen. 26 Uge 9 Dato: ..................... Barnet er 25 mm fra hoved til hale. (Som et hindb¾r). Din blodm¾ngde stiger. Dit tandk¿d bl¿der mske lidt, og du kan have n¾seblod. Det skyldes den ¿gede blodgennemstr¿mning i alle dine slimhinder. Det kan v¾re, dit hum¿r stadig svinger. Det er helt naturligt, for der er mange f¿lelser og tanker, der skal bearbejdes i din graviditet. Mske er du ogs tr¾t og utilpas, men hold ud, for hos langt de ßeste gr det over, nr de kommer efter 12. graviditetsuge. Det er heller ikke ualmindeligt, at du har mindre lyst til sex under graviditeten. Men sex skader ikke barnet (se senere). Barnets hud er mindre gennemsigtig nu, selv om den fortsat er tynd. Man kan se hullerne til n¾sebor. Nervesystemet udvikles og modnes, og der er mest v¾kst i de nerveceller, der ligger der, hvor hjernen bliver dannet Ð hvert minut dannes 100.000 nerveceller. Barnets indre k¿nsdele dannes, og hovedet er n¾sten halvt s stort som kroppen. Moderkagen vokser i takt med barnet. Det er afg¿rende for barnets v¾kst, at den fungerer uden problemer, bde som mad- og ilttransport¿r. I navlestrengen l¿ber 3 blodkar, 1 vene og 2 arterier. Moderkagen regulerer hormonniveauet, s der er et konstant niveau af hormonet, progesteron. Det g¿r, at livmoderv¾ggens muskulatur holdes afslappet og i hvile. Mod slutningen af graviditeten, nr det er tid til at f¿de, falder progesteron produktionen, og det betyder, at livmoderen kan tr¾kke sig sammen og lave veer. Uge 10 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 35 mm. (Som en oliven). V¾gten er ca. 15 g. Barnets v¾gt er 10-doblet siden 7. uge. Hjertet er fuldt udviklet og har slet i en mned. Det er 56 dage efter befrugtningen. Alle organer er p plads, men de er endnu meget umodne. Barnet danner sm m¾ngder urin, der p denne mde bliver en del af fostervandet. En tynd hinde, der har d¾kket endetarmsbningen forsvinder. Det indre ¿re er dannet, men barnet kan f¿rst opfatte lyd senere. Anl¾gget til m¾lket¾nderne og smagsl¿gene dannes. ¯jnene er p vej fra siden af hovedet til deres plads. De kan opfatte lys, men kan endnu ikke blinke. P Þngre og t¾er ses antydning af led og negle. Det er almindeligt, at du skal op og tisse om natten, og at du har en del luft i maven. Dine bryster tynger mere, end de plejer. Uge 11 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 45 mm. (Som en sveske). Barnets hjerte slr hurtigt Ð ca. 110-160 Graviditeten slag i minuttet. Det er n¿dvendigt bde for at kunne vokse og udvikles og for at transportere n¾rings- og affaldsstoffer. Leveren er stor og fylder det meste af bughulen. Tarmene er der ikke plads til endnu, derfor ligger de snoet ud i navlesnoren. Barnets testikler eller ¾ggestokke er dannet. Barnet kan bne munden, og tungen er f¾rdigudviklet med papiller og smagsl¿g. N¾sens nervebaner og lugteceller begynder at blive dannet. Hovedet er lige s stort som resten af kroppen. Har du haft kvalme, er den mske begyndt at aftage. Mange gravide er mere f¿lsomme, end de plejer at v¾re, og hum¿ret ryger op og ned. Det skyldes, at hormonerne, tr¾theden og tankerne om fremtiden tager meget energi. V¾r opm¾rksom p, hvordan du lever (se s. 51). Din blodm¾ngde er ¿get, og det vil forts¾tte, indtil du har f¿dt. Uge 12 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 25 g. Fra hoved til hale mler det 55 mm. Barnet bev¾ger sig meget rundt i livmoderen, endnu uden du m¾rker det. Det har ¿jenlg, og anl¾gget til blivende t¾nder er p vej. Den lille hale Ð et minde om, at vi ligner andre hvirveldyr Ð skrumper ind og bliver til halebenet. Der er ca. 60 ml fostervand p nuv¾rende tidspunkt. Passer dit t¿j stadig? Nogle kan, nr de ligger p ryggen, m¾rke noget, der er lidt hrdt lige over k¿nsbenet. Det er din livmoder. Nogle kan ogs m¾rke, at den 3D-ultralydsscanning uge 12 vokser og det kan godt g¿re ondt. Hvis du skal have foretaget nakkefoldsscanning og moderkagebiopsi, er det nu omkring 11.-12. uge (se s. 16). Unders¿gelsen kan nogle gange give svar p, om barnet er en dreng eller en pige, hvis I ¿nsker at vide det. Uge 13 Dato: ..................... Barnet mler fra hoved til hale 70 mm. (Som en blomme). Nu er det et fuldt udviklet, om end et meget lille barn, der vokser i din livmoder. Alle knogler bestr stadig af brusk, men forts¾tter med at blive erstattet af ben. Barnets ¿jenlg er stadig lukkede. Selv om barnet ikke kan svede inde i livmoderen, er svedkirtlerne f¾rdigdannede nu. I slutningen af ugen kan man se de linier p Þngerspidserne, der senere danner barnets helt eget og specielle Þngeraftryk. Sm drenge begynder allerede nu at danne mandligt k¿nshormon, og hos piger Þndes der millioner af primitive anl¾g til ¾g i de umodne ¾ggestokke. libero.dk Utralydsscanning uge 13 P ultralydsscanningen kan man se, hvordan h¾nderne ofte s¿ger henover munden, og hvordan arme og ben begynder at str¾kke sig. Nu gr du ind i den 2. trediedel af graviditeten, 2. trimester. Mange oplever det som en roligere periode. Det meste er faldet p plads, og mange er beroliget over, at den st¿rste abortrisiko er overstet. Har du muligheden, s g¿r det allerede nu til en vane, at du tager et hvil midt p dagen. Uge 14 Dato: ..................... Barnet er ca. 85 mm og n¾sten det samme rundt om maven. (Som en fersken). Barnet bliver st¾rkere og bev¾gelserne, det laver, er mere bevidste. Det kan holde hovedet oppe et ¿jeblik og bev¾ge det bagover. Hnden kan gribe, og foden kan sparke et ¿jeblik. Benene er l¾ngere end armene, og barnet har mske lidt hr p hovedet nu. Det bev¾ger arme og ben, men du kan ikke m¾rke det endnu. Det kan v¾re, du er mindre tr¾t nu? 27 Graviditeten Stikkende smerter langs siden af maven er stadig tegn p, at dine livmoderbnd giver sig. Gravide kvinder, oftest med m¿rk hud, kan f plamager i ansigtet (se s. 43). Allerede fra denne graviditetsuge kan du opleve, at der kommer lidt klar eller gullig m¾lk ud ad brystet. Det er helt normalt. L¾s mere under uge 21. 15. uge Men mske er du en af dem, der tidligt Þk ustyrlig lyst til at spise bestemte madvarer Ð eller mske er det f¿rst startet nu? Det kan v¾re lakrids, hotdogs eller mad, du ikke tidligere har brudt dig om. Nogle gravide har allerede nu en m¿rk streg fra navlen og ned Ð linea fusca. Den forsvinder, nr du har f¿dt. Uge 15 Dato: ..................... Barnet er ca. 10 cm langt og v¾gten 70 g. (Som en citron). Hvis barnet har anl¾g for m¿rkt hr, begynder det at producere m¿rk pigment. Huden d¾kkes af de farvel¿se lanugohr, som man mener har betydning for at holde det beskyttende fosterfedt fast p barnets tynde hud. Lanugohret forsvinder f¿rst i slutningen af graviditeten. ¯jenbrynene vokser ud. Huden er fortsat gennemsigtig, og man kan se de tynde, sm blodkar gennem huden. Barnet har enkelte vejrtr¾kningsbev¾gelser af brystkassen. Det ¿ver sig. Lillehjernen og rygmarven er anlagt. Kalcium lagres med det forml, at brusken 28 bliver til ben i knoglerne. Barnet afgiver hele tiden sm m¾ngder fosterfedt til fostervandet. Dit hjerte har ¿get sin kapacitet, s det slr lidt hurtigere. Enkelte kvinder m¾rker det som hjertebanken, uden det betyder noget. Mske er den hyppige tissetrang forsvundet for en periode, fordi livmoderen prim¾rt vokser opad, og derfor trykker mindre p bl¾ren. Uge 16 Dato: ..................... Barnet er ca. 16 cm langt fra isse til fod. (Som en appelsin). V¾gten er ca. 90-120 g. Hovedets tv¾rml ca. 30 mm. Barnet bev¾ger sig i spj¾t og har bde aktive og stille perioder. Barnet har fet hr, ¿jenbryn og tydeligere negle. Gennem resten af graviditeten drikker det af og tisser i fostervandet, og det betyder ikke noget, for urinen er helt ren. Nogle gange fr barnet hikke af at drikke fostervandet Ð det kan du m¾rke senere i graviditeten. Man kan ogs se, hvis barnet rynker panden. Uge 17 Dato: ..................... Barnet er ca. 18 cm fra hoved til f¿dder, og v¾gten er 125 g. (Som en avocado). Barnet vejer nu mere end moderkagen, og det bev¾ger sig meget rundt i fostervandet. Nogle gange s meget, at der kommer en knude p navlestrengen Ð det har ingen betydning, fordi den er s elastisk. Barnet kan reagere p lyde, og det gaber. Man kan se barnets k¿n. Kroppen er tynd, og arme og ben er spinkle. Armene er nu s lange, at de kan n hinanden over brystkassen. Det meste af skelettet er bl¿dt og b¿jeligt. Barnet har n¾sten ingen underhudsfedt. ¯jenlgene d¾kker ¿jnene og bner sig f¿rst omkring uge 26. Barnet oplever sine omgivelser og reagerer p det, der sker. Mske m¾rker du, at det kan give et spj¾t ved en pludselig h¿j lyd. Hjernen beskyttes af l¿st sammensatte knogler. De samler sig senere og vokser sammen, men de to bninger, skaldte fontaneller lukker sig f¿rst helt, nr barnet er 2 r. Du sveder mere og kan v¾re t¾t i n¾sen. Det forsvinder, nr du har f¿dt. rsagen er den ¿gede blodm¾ngde, og det kan g¿re det lidt sv¾rere at komme af med en fork¿lelse, end du er vant til. Graviditeten Hvis du har behov for n¾sedrber, s brug saltvandsdrber. Egne noter Uge 18 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 150 g. Barnets talgkirtler er anlagt tidligere, og det er dem, der producerer den talg, der d¾kker barnet med fosterfedt. Som f¿rstegangsgravid m¾rker du mske liv nu, men det kan ogs vare et par uger. Det afh¾nger ogs af, hvor barnet ligger, og hvor meget tid, du giver dig selv til at l¾gge m¾rke til det. Det kan m¾rkes som boblen eller sm spj¾t. Nr du senere m¾rker dem tydeligere, vil du vide, at det var barnet, du m¾rkede Ð bare blidere f¿r. Nogle dage kan du m¾rke mange sm spj¾t, andre dage f. For mange er tiden nu meget harmonisk, og en del oplever, at bde deres hud, hr og ¿jne fr en speciel glans. Uge 19 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er ca. 23 cm og v¾gten ca. 260 g. Barnets anl¾g til blivende t¾nder er dannet. Man mener, at barnet nu kan skelne forskellige smagsstoffer. Mellem uge 15-20 udvikles barnets h¿relse, og selv om livet i livmoderen er stille, er det ikke lydl¿st. Barnet h¿rer blodet str¿mme, det h¿rer dit hjerte sl, dine tarme boble, og det h¿rer, nr du nyser, hoster, b¿vser eller ler. Din stemme tr¾nger ogs ind i barnets tidlige bevidsthed. P barnets Þngre og t¾er ses neglene. Mske er du blevet bredere over hofterne, og du bliver mere forpustet og sveder, nr du g¿r gymnastik. Det Ultralydsscanning uge 19 skyldes stofskifte¾ndringer, hvor skjoldbruskkirtlen er blevet mere aktiv. Ledbndene str¾kker sig mere og mere, mens livmoderen vokser. Du m¾rker det tydeligt og ofte pludseligt, og det kan g¿re ondt bde i lysken og i siden. Det er ikke farligt (se s. 40). S¾t dig ned og aßast kroppen og l¾g benene op. Download vores Gravid app, der finder I mere viden om barnet Uge 20 Dato: ..................... Barnet er nu 25 cm langt og hovedets tv¾rml ca. 43 mm, og det vejer ca. 400 g. Hjernen er inde i en intensiv udviklingsperiode. Der beh¿ves ßere hundrede millioner nerveceller til barnets motorik. Udviklingen af nervebanerne resulterer i, at barnet kan g¿re bevidste og koordinerede bev¾gelser, som at sutte p tommelÞngeren og drikke fostervand. Begge er medf¿dte reßekser, som er vigtige for 29 Graviditeten Doptone uge 20 barnets overlevelse efter f¿dslen. Barnet ¿ver sig p at die. Nu er der ca. en halv liter fostervand. Man mener, barnet drikker halvdelen af fostervandet i d¿gnet og fornyer det, nr det tisser i det. Barnets hjerteslag kan h¿res med tr¾stetoskop eller en doptone, som er et lille ultralydsapparat, der gengiver barnets hjertelyd. Det slr ca. 130 slag i minuttet. Der udvikles ßere forskellige hudlag, og barnets hud bliver tykkere. Nu er du halvvejs. Den ¿verste del af livmoderen nr navlen. Din navle vender mske ÓvrangenÓ ud. Er du tr¾t, er det fordi, du har ¿get v¾skem¾ngden i dit blod til det dobbelte, og barnets behov for jern stiger Ð derfor beh¿ver du jern (se s. 56). Uge 21 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 450 g, og det er n¾sten halvt s langt, som nr det f¿des, men vejer ca. 10 % af f¿dselsv¾gten. Den f¿rste aff¿ring er begyndt at dannes i barnets 30 Ultralydsscanning uge 21 tarm. Barnet er ivrigt efter at bev¾ge sig. Mange kan m¾rke det hver dag, og det bliver mere, som graviditeten skrider fremad. Barnet har ¿jenvipper. Mske har du halsbrand eller sure opst¿d, fordi livmoderen presser p din maves¾k og indre organer? Dine m¾lkekirtler i brysterne har udviklet sig de sidste uger, og blodkarrene er blevet tydeligere p brysterne. Nogle gravide fr lidt rm¾lk nu, som er den f¿rste m¾lk, barnet fr, nr det l¾gges til brystet. Det har ingen betydning for din m¾lkem¾ngde eller evne til at amme, nr du har f¿dt. Selve brystvorterne bliver lidt st¿rre og m¿rkere endnu pga. graviditetens hormoner. Uge 22 Dato: ..................... Barnets hjerte slr omkring dobbelt s mange slag som dit eget hjerte, som slr 15 slag mere i minuttet, end nr du ikke er gravid. Barnet er sikkert mest aktivt, mens du hviler. Sdan er det, barnet vugges let i s¿vn, nr du bev¾ger dig Ð og mske genkender du denne/barnets egen d¿gnrytme, nr barnet er f¿dt. Det m¾rker med h¾nderne henover sit ansigt og sin krop. Nakkehvirvlen ses helt tydeligt, og barnet har nu et rigtigt, stadig bl¿dt, ¿re, som det kan h¿re med. Dets hud er fortsat meget tynd, og huden er let r¿dlig pga. de tydelige blodkar. Din livmoder nr op over navlen, og barnets bev¾gelser kan m¾rkes udenp maven. Dit tandk¿d kan v¾re lidt h¾vet. Uge 23 Dato: ...................... Barnets lrben mler ca. 4 cm, hovedets tv¾rml er mellem 50 og 60 mm, og barnet vejer ca. 540 g. Selv om lungerne f¿rst er helt f¾rdigudviklede lige f¿r f¿dslen, laver barnet sm vejrtr¾knings¿velser Ð de kan ses ved en ultralydsscanning. Det fostervand barnet sluger og som ikke tisses ud, presses ud ad lungerne, nr barnet f¿des. Hudens pigment dannes. Nogle gravide m¾rker de f¿rste plukveer omkring dette tidspunkt. Det betyder ikke, at du ikke skal motionere, men lyt til din krop og hold nogle ßere pauser. Plukveer i forbindelse med sex og orgasme er ikke farlige, og barnet er godt beskyttet inde i livmoderen (se s. 62). Uge 24 Dato: ..................... Barnet er ca. 30 cm langt og vejer ca. 650 g. Barnets livlige bev¾gelser betyder, at du mske g¿r dig forestillinger om barnets Graviditeten temperament og begyndende personlighed. Bev¾gelserne kan medf¿re, at barnet fr fat om navlesnoren, men den er s elastisk, at den ikke kan klemmes af, og barnet har brug for at bev¾ge sig for at udvikle kroppen. Det indre ¿re er dannet, og det betyder, at barnet kan kende forskel p, hvad der er op og ned, for det er her i det indre ¿re, vores balance sidder. Du kan udenp din mave f¿le dele af barnets krop. Barnet reagerer p forskellige sanseindtryk. Af alle lyde, er det din stemme, barnet foretr¾kker. Vi har alle en helt unik stemme med vores helt egne toner og vores eget stemmeleje. Lyden af din stemme spiller en vigtig rolle for de allerf¿rste bnd mellem dig og dit barn. Mske genkender barnet de sange, du synger nu, nr det er f¿dt. Det uf¿dte barn h¿rer ogs omgivelsernes stemmer, og det kan p denne mde l¾re hele familien af kende. Forskellene fra de forskellige stemmer stimulerer dannelsen af celler i det omrde af hjernebarken, hvor vores h¿recenter dannes. Hvis du taler et fremmedsprog, som har et andet tonefald, reagerer dit barn, men ved f¿dslen foretr¾kker det sit modersml. Stryger du med hnden langs barnet uden p maven, kan det v¾re, det svarer dig, ved at stoppe op og falde til ro, hvis det var i bev¾gelse. Hvis det sover, kan det v¾re, det svarer ved at bev¾ge sig eller give din hnd et lille spark. Eller mske sover det s godt, at det ikke reagerer, for det bruger st¿rstedelen af sin tid i livmoderen til at sove. Egne noter 26. uge Uge 25 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 800 g og er 32 cm lang. Barnets knogler er begyndt at blive faste. Dets h¾nder er fuldt funktionsdygtige, og Þngrene har negle. Knoglerne forts¾tter med at forbene. Det stof, der s¿rger for, at lungerne folder sig ud ved f¿dslen, er ved at blive dannet. Derfor vil barnet stadig have brug for lidt hj¾lp til at tr¾kke vejret, hvis det blev f¿dt nu. Hvis man s¾tter en h¿jttaler p din mave, kan lydene f barnets hjerte til at sl hurtigere, og barnets ben kan bev¾ge sig i ryk. Vil du have en fornemmelse af, hvad barnet h¿rer, kan du s¾tte en konkylie til dit ¿re og h¿re, hvordan dit blod lyder, eller m¾rke den rytmiske dunken fra din k¾restes bryst, nr du l¾gger hovedet p hans bryst. Lyden ¾ndres naturligvis gennem fostervandet til barnet. Du har lettere ved at f l¾gkrampe nu. Mange skal tisse hele tiden. V¾r opm¾rksom p, om det kan v¾re en bl¾rebet¾ndelse (se s. 42). libero.dk 31 Graviditeten 32 Et tilbud til dig De følgende sider er lukkede… … fordi de indeholder reklame. Vi synes, det skal være helt op til dig, om du vil læse dem. Tip! Siderne handler om både jer og jeres barn, og der gemmer sig en masse inspirerende råd og hyggelige tilbud. Rigtig god fornøjelse – når du åbner dem… Mor og barn leger Et nyt liv vokser i din mave! – og det gør listen med spørgsmål måske også? Ulla Rode Sygeplejeske – giver dig råd og viden om graviditeten og det lille barn i Libero Klubbens e-mails og gratis app. Libero er især kendt for Libero bleerne. Men Libero Klubben handler mest om alt muligt andet. Libero Klubben blev skabt, fordi vi gerne ville give al den erfaring videre, som vi med årene har samlet fra de tusindvis af gravide og forældre, vi løbende er i dialog med. Det er blevet til rigtig mange erfaringer om alt fra graviditet og fødsel til livet med børn. Viden der udvikler sig med dit barn I Libero Klubben har du nem adgang til artikler og gode råd om graviditeten og jeres nye liv. Og når jeres barn er kommet til verden, får du løbende e-mails om amning, de nye forældreroller, barnets udvikling, søvn og mad. Læs mere og meld dig til på libero.dk, gennem Libero Klubbens app, eller scan koden nedenfor. Meld dig til på libero.dk Følg dit barns udvikling på mobilen Hvornår slår hjertet sit første slag? Hvornår kan øjnene se? Hvornår tager jeres barn de første snublende skridt? På Libero Klubbens app kan I følge med i graviditeten og jeres barns udvikling – uge for uge og måned for måned. Den bliver lavet ud fra termins- og fødselsdatoen og passer derfor til jeres barns udvikling. Hent den gratis i App Store eller Google Play Butik. Søg på Libero Klubben Find den rigtige ble og få praktiske tip På libero-guide.dk giver vi tip til de første bleskift og hjælper dig med at finde præcis den Libero, der passer bedst til dit barns vægt og alder. Brug libero-guide.dk på din telefon! DI ING MILJØMÆ R ING NOR MILJØMÆ R KN SK SK KN Danske føde- og barselsafdelinger har valgt at bruge Libero bleer. Men fordi bleerne suger væske så effektivt, vil I nogle få steder opleve, at personalet lige efter fødslen lægger en stofble på jeres barn for bedre at kunne registrere, at den første urin kommer, som den skal. Og når den første tissetår er kommet, så er det tid til at lægge den første rigtige ble på! DI tissetår! Skåner navlen NOR Den allerførste Den første ble på hospitalet er Svanemærket Den hedder Libero Baby Soft og er udviklet specielt til nyfødte. Svanen står for Nordisk Råds skrappe miljøkrav, hensyn til sundhed, god kvalitet og uafhængig kontrol. Libero Baby Soft er ekstra blød mod jeres barns nye, fine hud. Og bleen er designet, så den skåner navlen, der skal have ro til at hele de første par uger. En Libero ble indeholder ikke lotion, salve eller creme – vi mener, de er unødvendige tilsætningsstoffer i bleer. En hjertesag Når du vælger Libero, er du med til at tage stilling Vi har et ansvar over for vores børn om at give jorden videre til dem i så god en stand som muligt. Hos Libero arbejder vi systematisk på at mindske miljøpåvirkningen fra vores bleer, så vi skåner naturen mest muligt. Det gælder lige fra de råvarer, vi bruger – og indtil bleen ender som affald. Siden 1987 har vi således reduceret udledningen af CO2 og andre drivhusgasser for vores almindelige bleer med 49 %. Hvilke produkter har du brug for, når du er gravid? Det er helt normalt at opleve mere udflåd, mens du er gravid. Libresse har udviklet forskellige typer trusseindlæg, der alle er bløde, former sig efter din krop og ikke mindst lader din hud ånde. Husk også at tænke på dig selv I de sidste par måneder af din graviditet, og efter du har født, kan du opleve, at du kommer til at tisse i bukserne. Det er normalt, fordi bækkenbunden har været udsat for en kæmpe belastning. Du kan styrke din bækkenbund ved at lave knibeøvelser – læs mere om det i Libero Klubben eller senere her i bogen. Vidste du… … at TENA er tyndere end almindelige hygiejnebind? Indtil bækkenbunden er tilbage i form, har mange glæde af TENA bind eller trusseindlæg, der er udviklet specielt til at opsuge urin. Der er stor forskel på, om du bruger TENA eller et almindeligt bind. TENA suger langt hurtigere og meget mere end et almindeligt hygiejnebind på samme størrelse. Samtidig modvirker TENA urinlugt, som bestemt ikke behøver være en del af din graviditet. Et tilbud til dig Her slutter de lukkede sider Vi håber, du fik svar på nogle af de praktiske spørgsmål om jer og jeres barn. Find mere på libero.dk Et tilbud til dig Vigtig information til dig, der skal være far! Det er kvinden, der fysisk oplever graviditeten og føler barnet vokse i maven, men som kommende far har du også mulighed for at være med og deltage. Jo flere ting du involverer dig i, der handler om graviditeten og fødslen, jo mere indsigt og betydning får du. Det kan være svært at forholde sig til kvindens reaktioner og behov, og måske føler du dig somme tider overset. Det er vigtigt at tale sammen og sætte ord på følelserne. Både når det gælder forventninger, bekymringer og glæder. Støt hinanden – I er fælles om at blive forældre. Vi har lavet en lille folder med nyttig information, der hedder ”Til dig, der skal være far”. Du kan downloade den på libero.dk Her kan du også læse mere om: • Hvordan du og din kæreste kan forberede jer på, at barnet kommer • Hvad du kan gøre for at hjælpe din kæreste under fødslen • Dine reaktioner efter fødslen • Din første tid med jeres lille barn • Kontakten og tilknytningen mellem dig og jeres barn Fars finger er en god støtte Et tilbud til dig Graviditeten Myte En spids mave er tegn p, at du venter en dreng. En rund stor mave og en bred numse betyder, at det bliver en pige. Sandt eller falskt? Det sagde man i gamle dage. Fakta er, at gravide b¾rer v¾gten p forskellig mde, bde fra graviditet til graviditet og fra kvinde til kvinde. Uge 26 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er ca. 34 cm og v¾gten ca. 850 g. Barnets hud bliver mindre gennemsigtig. ¯jnene kan skelne lys og m¿rke, og de bner og lukker sig og ser til siderne Ð barnet tr¾ner ¿jenmuskulaturen. Det ved man fra kikkertunders¿gelser inde i livmoderen i forbindelse med unders¿gelse for sj¾ldne sygdomme. Her har man set, at barnet tager h¾nderne op foran ¿jnene, nr lyset rammer det. Barnet har mere sammenh¾ngende s¿vnperioder, nogle gange er de som dine egne. Nr du pvirkes af forskellige sindstilstande frigives forskellige hormoner. Stress udl¿ser adrenalin, og gl¾de udl¿ser endorÞn. Da hormonerne passerer moderkagen, vil barnet ogs opleve en pvirkning. Hjernen udvikler sig meget hurtigt nu. Hjernebarken begynder at f sine furer. Navlestrengen, som transporterer blod til barnet og affaldsstoffer v¾k fra barnet, er blevet lang og elastisk, og den kan v¾re snoet rundt om barnet, uden at bev¾gelsesfriheden er pvirket. Nogle gange fr barnet fat i den st¾rke navlestreng, og det er en Þn mde til at udvikle f¿lesansen. Barnet kan smage, nr moren har spist noget s¿dt eller surt og genkender duften, nr det er nyf¿dt. N¾seborene kan bnes og barnet kan suge fostervand ind gennem n¾sen. Uge 27 Dato: ..................... Foden mler ca. 4 cm, lrbenet ca. 5 cm, og hovedets tv¾rml er ca. 7 cm. Barnets hud er rynket og m¿rker¿d. Det er stadig magert, fordi fedtet i underhuden endnu ikke er dannet. Barnet blinker regelm¾ssigt. Ansigtet bliver rundere i kinderne, og der er meget fosterfedt p. Barnet har, hvad det beh¿ver til et liv uden for livmoderen, men det vil have brug for hj¾lp til vejrtr¾kningen, hvis det f¿des nu. Mange kvinder f¿ler omkring dette tidspunkt i graviditeten en del besv¾r. Det kan g¿re ondt i ryggen indimellem, fordi det begynder at blive hrdt at b¾re barnets v¾gt og de ekstra kilo, du selv har. Ret dig op og l¾s om, hvordan du kan g¿re dine gener mindre p s. 41. Uge 28 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 1000 g og er 35 cm langt. Den gennemsnitlige v¾gtstigning er fremover ca. 200 g/uge. Barnet vokser og stiller st¿rre krav til din krop. Kontakten bliver mere intensiv. Hvis du puffer til maven, kan barnet sparke igen. Nogle gange oplever du mske ogs, at barnet reagerer med spark p h¿je lyde, selv om fostervandet l¾gger en d¾mper p lydens indtr¾ngen. libero.dk Unders¿gelser viser, at barnet kan dr¿mme, og man mener, det har evnen til at mindes. De sidste tre mneder af graviditeten har barnets tunge udviklet s mange nerveender, at det kan begynde at bruge f¿lesansen Ð det g¿r det bla. ved at unders¿ge Þngrenes st¿rrelse og facon. Lungerne modnes dag for dag, og vejrtr¾knings¿velser bliver mere regelm¾ssige. Fra 7. graviditetsmned er barnets v¾kst afh¾ngig af dets evne til at lave hormonet insulin. Insulin stimulerer optagelsen af sukker fra blodet. Inde i cellerne bruges sukkeret til at danne proteiner og fedt. P denne mde hj¾lper insulin med til med at give barnet lidt fedt p kroppen. Nu kan der sive lidt rm¾lk (colostrum) ud ad dine bryster, hvis du ikke har haft det tidligere. Mske kan I lettere huske barnets v¾gt de n¾ste uger ved at bruge denne rettesnor: Nr barnet er 28 uger gammelt, vejer det ofte 1200 gram. Fra dette tidspunkt tager det t¾t p 200 gram p om ugen, s de estimerede v¾gte er ¥ uge 28: 1200 ¥ uge 29: 1400 gram ¥ uge 30 1600 gram osv. Uge 29 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 1300 g og l¾ngden er 37 cm. Barnet tisser og drikker fostervand hver dag. 33 Graviditeten Nu kan barnets v¾gt og st¿rrelse vurderes ved den udvendige unders¿gelse af jordemoderen. Hovedet er stadig stort i forhold til kroppen, og den rynkede hud mangler fortsat fedtlaget i underhuden. N¾sens nervebaner er fuldt udviklede og barnet sanser duftstoffer i fostervandet. Barnet trykker p dine indvolde, det bev¾ger sig og str¾kker sig. Der er stadig s god plads, at der er mange mder at ligge p. Livmoderen kan trykke en del nedad nu p de store blodkar. Det kan betyde, at dine blodkar ses tydeligere p benene, og nogle gravide fr reknuder af trykket. En del fr ogs v¾ske i kroppen pga. livmoderens tryk p de store blodkar (se s. 42). Det bedste, du kan g¿re, er at l¾gge eller s¾tte dig med benene oppe p en stol eller lave venepumpe¿velser. Uge 30 Dato: ..................... Barnets l¾ngde er 38 cm, og v¾gten er 1500 g. Barnets hjerne udvikles og vokser. For at f plads vikler den sig sammen og fr de karakteristiske furer, som den er begyndt at danne lidt tidligere. Nu er barnets lunger n¾sten helt modne, og barnet ¿ver sig stadig ved at h¾ve og s¾nke brystkassen. I kan mske h¿re hjertelyd ved blot at l¾gge ¿ret til maven eller ved hj¾lp af et tomt k¿kkenrulle papr¿r, som I l¾gger ¿ret til, mens enden af det holdes imod maven. Det kan v¾re, at du m¾rker plukveer, og at du stadig er meget f¿lsom og har let til trer Ð det er helt normalt. Moderkagen er stadig p hrdt arbejde, for at sikre, at barnet kan vokse sig stort. Derfor lyt til kroppen og hvil dig ind imellem, ogs hvis du er ¿m i kroppen. 24. uge Barnets l¾ngde: 28. uge Barnets l¾ngde: 32. uge Barnets l¾ngde: 36. uge Barnets l¾ngde: 40. uge Barnets l¾ngde: 30 cm 35 cm 40 cm 45 cm 53 cm 34 Graviditeten du skal til at tr¾ne efter f¿dselen. P dette tidspunkt kan nogle kvinder g fra til barselsorlov. De ßeste kvinder m vente 4 uger endnu. Jordemoderen mler livmoderens st¿rrelse Uge 31 Dato: ..................... Barnet vejer godt 1600 g og mler 39 cm. Det sover meget af tiden og har stadig stor bev¾gelsesfrihed. De ßeste b¿rn har endnu ikke lagt sig til rette med hovedet nedad. P ultralydsscanninger af b¿rn i denne uge, kan man se, at deres ¿jenlg bev¾ger sig, som voksnes ¿jenlg g¿r, nr de dr¿mmer. Derfor mener man, at b¿rn dr¿mmer p dette tidspunkt. Du begynder mske at f¿le dig besv¾ret af maven nu og bliver mere forpustet, nr du gr op ad trapper. Mske er det ubehageligt at ligge p ryggen. Det skyldes, at barnet trykker p din hovedpulsre. Det aftager for de ßeste om nogle uger, nr barnet stiller sig ned i f¿dselskanalen. Uge 32 Dato: ..................... Barnet er ca. 40 cm langt, og v¾gten er ca. 1700 g. Moderkagen vejer ca. 380 g. Fedtlaget vokser, og barnet har net halvdelen af sin f¿dselsv¾gt. Det skal tage ca. 250 g p om ugen resten af graviditeten. Sm drenges testikler er nu klar til at l¾gge sig i pungen. Hos piger er klitoris stor og ikke d¾kket af k¿nsl¾berne endnu. Barnet har aktivitet i hjernen, bde nr det sover, og nr det er vgent. Nyf¿dte b¿rn kan huske et bestemt musikstykke, som de har h¿rt j¾vnligt fra omkring denne uge. Er det beroligende musik, hvor barnet m¾rker, at du slapper af, mener man, at barnet ogs l¾rer at slappe af. Barnet tynger mere og mere. Fr du ondt i ryggen, skal du t¾nke p at rette dig op, nr du sidder og str. Kommer du til at tisse i bukserne, kan det v¾re, fordi barnet er blevet st¾rkt og sparker dig lige p bl¾ren, og desuden er der en hormonel pvirkning. Se s. 42. Hvis du ikke har tr¾net dine b¾kkenbundsmuskler nu, er det en god id at komme i gang, s det bliver en vane, nr libero.dk Uge 33 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2 kg og er 42 cm lang. Nu kan du mske tage fat p en lille fod eller p numsen engang imellem, hvis du ikke har taget mange ekstra kilo p. Underhudens fedt ¿ges, og musklerne udvikles stadig p barnet. Barnets evne til at regulere sin temperatur modnes yderligere, det kan svede Ð noget som meget for tidlig f¿dte b¿rn ikke kan. Nogle gange har dit barn lagt sig med hovedet nedad. Hjertet slr ca. 110-150 slag pr. minut. Barnet hikker ind imellem, mske fordi det sluger fostervand. Din livmoder fylder s meget nu, at den skubber til dine organer, og det kan knibe at f plads til et helt mltid ad gangen. Nogle gravide fr str¾km¾rker (se s. 43). Uge 34 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2200 g, er ca. 43 cm langt. Foden mler 6 cm. Barnet er lyser¿dt i huden nu. Suttereßeksen er tydelig, og en del b¿rn sutter p deres egne Þngre. ¯jnenes pupiller kan tr¾kke sig sammen. Nogle mener, at barnet nu kan fokusere med ¿jnene. Det kan skelne mellem nat og dag. Barnet ¿ver sig p kravlereßeksen ved at s¾tte f¿dderne mod livmoderens faste v¾g.Der er knapt 1 liter fostervand. En del kvinder har fet en m¿rk linie fra 35 Graviditeten navlen, linea fusca, ned til k¿nsbenet. Den blegner og forsvinder i de ßeste tilf¾lde helt efter f¿dslen. Uge 35 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2500 g og mler 44 cm, lrbenet er ca. 66 mm langt, og foden mler ca. 6,5 cm. Barnet ¿ger sin v¾gt med 25-30 g hver dag. Det kan stadig sv¿mme rundt. Huden er d¾kket af et tykt lag fosterfedt, som beskytter dets hud i fostervandet. Hvis barnet ¾ndrer bev¾gelsesm¿nster, kan det skyldes, at det har vendt sig med hovedet nedad. Ellers m¾rker du liv hver dag. Mange fort¾ller, at barnet er mest livligt om aftenen. Mange l¾nges efter at f¿de, at se barnet i virkeligheden og snart f din egen krop tilbage igen? Uge 36 Dato: ..................... Barnet er ca. 45 cm langt. Hovedet er ca. 9 cm i tv¾rml. Barnet er n¾sten fuldbrent. Det ¿ger sin v¾gt med 200-250 g pr uge. Dets suttemuskler er blevet st¾rkere, og det er blevet rundere i ansigtet. Barnet er tr¾ngt dybere ned i b¾kkenet, din mave synker snart ned, og det s f¿les det mske lettere at tr¾kke vejret. Din livmoder nr op til brystbenet. Hvis barnet ligger med numsen nedad, vil man fors¿ge at vende det. P dette tidspunkt Ð 4 uger f¿r forventet 36 40 32 28 24 20 12 Jordemoderen f¿ler efter, hvordan barnet ligger 36 uger uger uger uger uger uger uger f¿dsel Ð kan alle kvinder g fra til barselsorlov. De ßeste er til den sidste l¾geunders¿gelse f¿r f¿dslen. Det er helt normalt, hvis du bliver lidt rastl¿s og urolig, sover mere afbrudt, skal op og tisse ßere gange og har halsbrand, s du m sove h¿jt med hovedet. Mske kredser dine tanker meget om f¿dslen. Uge 37 Dato: ..................... Barnet vejer ca. 2800 g, og der er godt 1 l fostervand omkring barnet. Barnet regnes for fuldbrent, og dets tarme er fyldt med den f¿rste aff¿ring, meconium. Koordinationen er s veludviklet, at barnet kan gribe fat om ting med sin Þnger. Barnet oplagrer n¾ring til at klare den anstrengelse selve f¿dslen er. Barselsorloven er begyndt. Det er en god id ogs at bruge den til at hvile dig. Mske fr du bes¿g af din sundhedsplejerske nu, hvis de har det tilbud i den kommune, hvor du bor. Din jordemoder kan fort¾lle dig, om barnets hoved str fast og er klar til f¿dslen. Er du ßergangsf¿dende, str barnets hoved ofte f¿rst fast, nr f¿dslen begynder. Hvis barnet bliver f¿dt nu, regner man det ikke for for tidligt f¿dt. Uge 38 Dato: ..................... V¾gten er ofte mere end 3 kg. Barnet skal melde sig lige s ofte, som det plejer. Det kan tage 30-40 g p pr dag. Fostervandet fornyes hver 3. time. Barnets hud er nu meget lyser¿d. Mske m¾rker du barnets hoved mod din b¾kkenindgang. Graviditeten Det er barnet, der bestemmer, hvornr det er tid at f¿des. Forskning viser, at graviditetsl¾ngden er programmeret i arveanl¾ggene. Det er nedarvet fra dig og barnets far, og det er bestemt efter, hvad der er en normal graviditetsl¾ngde i netop jeres tilf¾lde. Moderkagen er mellem 20-25 cm i diameter. Hos rygende m¿dre ses der ofte kalkaßejringer og omrder, der er d¿de, i den. Det betyder, at den ikke fungerer helt, som den skal. Det kan medf¿re, at barnet er mindre og ikke magter f¿dselsarbejdet lige s godt, som hvis mor ikke var ryger. I Danmark f¿der 5 % af de gravide i denne graviditetsuge. Uge 39 Dato: ..................... Barnet vejer i gennemsnit ca. 3200 g, mler ca. 50 cm, og hovedets tv¾rml er ca. 9 cm. Barnet skal stadig melde sig lige s ofte som det plejer, selv om pladsen er trang. Du kan f¿le dig tung og har ofte sv¾rt ved at Þnde ordentlig hvile om natten. Hvil dig i l¿bet af dagen Ð for mske er rsagen til, at du sover drligt, at du skal til at v¾nne dig til at v¾re vgen om natten, nr du skal amme? Gr det lettere at tr¾kke vejret frit nu? S skyldes det formentlig, at barnets hoved er tr¾ngt ned i b¾kkenet, hvis det ikke allerede er sket for et par uger siden. Din livmoderhals er ved at blive bl¿d Ð det betyder, at kroppen g¿r sig klar. Uge 40 Dato: ..................... Barnets v¾gt er ca. 3500-4000 g, l¾ngde 50-53 cm. 3 gravide kvinders maver F¿dslen n¾rmer sig. Barnet fylder hele din mave. Dets hoved presser mod din bl¿dgjorte livmoderhals. Navlestrengen er ved f¿dslen ofte lige s lang, som barnet selv. Nogle kvinder generes af diarre i slutningen af graviditeten. Det skyldes formentlig enten faldende progesteron eller, at hormonet prostaglandin ¿ges og fr tarmen til at t¿mme sig. Det er helt naturligt. Kommer der kraftige plukveer, er de med til at afkorte livmoderhalsen (se s. 44). Alligevel kan det godt v¾re, du skal vente et par uger endnu inden, du bliver mor. Din krop er klar til at f¿de. Nr f¿dslen starter bruger du ca. 500 kalorier i timen. Man siger, det kan sammenlignes med et halvt marathonl¿b at f¿de et barn, og mske kan det v¾re en hj¾lp, hvis du forestiller dig et sdant. Hvil dig, spis noget, du fr energi af, kulhydrater, s har du ßere kr¾fter. Forbered dig og husk, at din krop er skabt til at f¿de, nr du lader den g¿re det. I har noget rigtig stort og overv¾ldende at se frem til. Kilder: Et barn bliver til, Lennart Nilsson og Lars Hamberger, 2006 m.ß. Helt nyf¿dt barn og mor libero.dk 37 Graviditeten 38 Graviditeten At være gravid og vente barn Almindelige graviditetsforandringer For de ßeste er graviditeten en periode med bde fysiske og psykiske forandringer, som beskrevet allerede s.10. Gl¾de, forventning, boblende energi og begejstring samt pludselige gr¾deture og f¿lelser af, at alting er uoverskueligt, er almindelige graviditetsstemninger. Du m godt kunne m¾rke din krop og m¾rke, at der sker bde fysiske og psykiske forandringer. Alle har en mening om din mave Mange gravide bliver klappet p maven af velmenende familie, venner og kollegaer. Mske f¿ler du, at din mave bliver alles ejendom. Nogle synes, det er dejligt, andre bryder sig ikke om det. Er du n af dem, der ikke bryder dig om det, s sig det til dine omgivelser. P Libero. dk kan du under Vores historier, l¾se om graviditet og f¿dsler, fort¾llinger om mavers st¿rrelser i forhold til uger og i forhold til, om du venter en dreng eller en pige mm. Tanker om barnet i maven De ßeste kvinder har en forestilling om, hvordan barnet i maven er. Du tolker den mde, barnet bev¾ger sig p. F.eks. vil et barn, der bev¾ger sig stille og roligt ofte forventes at v¾re et roligt barn, mske en lille balletdanser eller en l¾sehest. Hvori- mod et barn, der bev¾ger sig meget og mske i mere ÓhidsigeÓ bev¾gelser mske er familiens fodboldspiller. Det kan v¾re hyggeligt at g og forestille sig, hvem det er, der bor i maven, og det kan give en god kontakt til det uf¿dte barn. De ßeste gravide kan fort¾lle om romantiske dr¿mme, der kan aß¿ses af angst og tanker om, hvordan barnet ser ud, eller tanker om, at det f.eks. skulle blive spastiker eller lignende. S kan det v¾re godt at huske p, at forventninger og bekymringer ogs er et udtryk for omsorg, begyndende tilknytning og k¾rlighed til barnet. f hj¾lp. Nogle f¿desteder har ogs specialuddannede jordem¿dre, der f¿lger s¾rligt srbare gravide eller gravide, der er i behandling med psykofarmaca (se s. 50). Tal om tankerne Forberedelsestiden er lang. Det kan v¾re, I sp¿rger jer selv, bde om det nu er det rette tidspunkt, I har valgt til at blive for¾ldre, og om I kan leve op til at v¾re gode for¾ldre og klare det store ansvar, det f¿rer med sig? Det er ogs almindeligt at have mange tanker om, hvordan parforholdet bliver pvirket. Det hj¾lper altid at s¾tte ord p tankerne. Tal med din l¾ge, jordemoder eller sundhedsplejerske. Fysiske forandringer kan påvirke dit humør Under en almindelig menstruation svinger hormonerne. Under graviditeten bliver udsvingene st¿rre. S hvis du er meget plaget af tr¾thed, ¿mme bryster og kvalme de f¿rste 3 mneder, er det naturligt, at dit hum¿r ogs kan svinge mere, end du er vant til. Det kan samtidig v¾re sv¾rt at se noget gl¾deligt i, at du skal v¾re mor, nr du endnu ikke kan se maven er vokset eller m¾rke nogen sparke. Lige s naturligt er det, at du andre dage er helt vildt glad over, at du er gravid og ikke kan koncentrere dig om andet end det lille barn i maven. I slutningen af graviditeten oplever nogle gravide at blive mere klodsede. De taber ting, og mske skyldes det, at Þngrene kan v¾re h¾vede, eller at den store mave er i vejen. Særlig sårbar For nogle f bliver der behov for professionel hj¾lp hos psykolog eller andre, der er uddannet til samtalebehandling. Henvend jer til l¾ge, jordemoder eller sundhedsplejersken og f at vide, hvor I kan f hj¾lp. Jo tidligere I fr hj¾lp, jo bedre kan graviditeten blive og jo mere kan personalet hj¾lpe jer. Mange kommuner har s¾rlige tilbud til srbare gravide, som allerede i graviditeten kan Kroppens naturlige oxytocin Din krop har to muligheder for reaktionsm¿nstre overfor de udfordringer, den m¿der i hverdagen. Nr du er bekymret og stresset, aktiverer kroppen et ÓkampßugtÓ beredskab, hvor du er ekstra p vagt og ansp¾ndt. Hvis du fornemmer, der er ro omkring dig, vil kroppen aktivere sit Óro/hvileÓ beredskab, hvor du er afslappet, veltilpas og f¿lsom. 39 Graviditeten Jo mere ro/hvile systemet dominerer, desto mere overskud og tryghed har du med dig, nr du skal f¿de. Der er mange muligheder for at opbygge denne ro i graviditeten for eksempel ved at g til f¿dselsforberedelse. P den mde fr du viden om det forestende forl¿b. F en rundtur p hospitalet, s du kender omgivelserne og ved, hvad du m¿der, nr du ankommer til hospitalet. Eller overvej om du har st¿rst tryghed ved at f¿de hjemme, hvor omgivelserne er trygge og vante. Inddrag din partner i dine tanker og overvejelser, s han kan hj¾lpe dig med at bevare roen og overblikket. En let, Tr¾t og tid til en pause p jobbet 40 rolig og k¾rlig ber¿ring frigiver oxytocin, som aktiverer ro/hvile systemet, det samme g¿r god mad, musik, k¾rlighed, n¾rv¾r og omsorg. Meditation, yoga, motion og anden fysisk aktivitet, hvor du s¾tter fokus p krop og sj¾l, har ligeledes en beroligende og afslappende virkning og kan give dig et godt redskab til at hndtere vearbejdet og den vejrtr¾kning, du skal bruge undervejs. Graviditet og stress Stress kan opst, nr kroppen uds¾ttes for en belastning, den har sv¾rt ved at hndtere. Det skal tages alvorligt af alle. Men s¾rligt under graviditeten, er det vigtigt at v¾re opm¾rksom p de pvirkninger, de har p din krop. Mange ting ¾ndres fysisk og f¿lelsesm¾ssigt. Stress nr du sidder i en traÞkprop eller har en deadline, du skal n, kan kroppen godt tle. Men hvis der kommer symptomer p stress, f.eks. s¿vnproblemer, hovedpine eller nedsat appetit, b¿r du tage det alvorligt. Hos nogle kan stress medf¿re, at man begynder at ryge. Det pvirker graviditeten p en negativ mde. Stress i sig selv kan medf¿re ¿get risiko for graviditetskomplikationer, eksempelvis for tidlig f¿dsel. Stress kan ogs pvirke barnet. For et h¿jt stress-niveau hos dig medf¿rer et h¿jt niveau af stress-hormoner hos barnet, fordi hormonerne fra moren kan passere moderkagen. P den mde nr hormonerne barnet i en f¿lsom periode, hvor blandt andet hjernens og immun-systemets udvikling kan pvirkes. Hvis du kan gennemskue, hvad det er, der g¿r dig stresset, er det vigtigt, at du fors¿ger at forebygge. Er din oplevelse, at stress er relateret til dit arbejde, kan det v¾re en god id at tale med din arbejdsgiver eller din egen l¾ge om det. Nogle gange kan en l¿sning v¾re, at dine arbejdsopgaver justeres for en tid, eksempelvis ved at reducere din arbejdsm¾ngde. Hvis du oplever at dine stressbelastninger opstr udenfor arbejdet, er det vigtigt, at du taler med dine n¾rmeste om det. Ting, der ikke tidligere har gjort dig stresset, kan mske nu v¾re sv¾re at overskue. For nogle gravide er den forestende f¿dsel ogs stressende. Her kan deltagelse i f¿dselsforberedelse og samtaler med jordemoderen skabe tryghed og et mindsket stress-niveau. Utilpashed og kvalme De f¿rste 3 mneder er det almindeligt for hver anden gravid at v¾re utilpas og have kvalme p forskellige tider af d¿gnet Ð nogle altid om morgenen. Mange gravide kaster ogs op. Det skyldes en stigning i de kvindelige k¿nshormoner, progesteron og ¿strogen. Det hj¾lper at spise sm hyppige kulhydratrige mltider, s du aldrig er sulten (se afsnittet om mad s. 54). Hovedpine, sidestik eller sortnen for ¿jnene er ogs en del af graviditetssymptomerne, som ofte optr¾der tidligt. Venter du tvillinger, er symptomerne forst¾rket (se s. 45). Men for det meste stopper de allerede, inden du m¾rker barnet bev¾ge sig f¿rste gang, omkring 18.-20. uge. Nogle gange kan det mindske kroppens signaler bare at acceptere dem. Graviditeten Træthed Du beh¿ver mere s¿vn, end du plejer, fordi det tager kraft og energi at v¾re gravid, og ofte er det is¾r sv¾rt at holde sig vgen om aftenen. Nogle gange er tr¾thed tegn p jernmangel, s kan det v¾re en id at begynde med jerntabletter Ð f¿r det anbefales. Du kan ogs med fordel f ekstra jern gennem din mad (se s. 56 hvordan). Men ellers hop i seng uden drlig samvittighed. Brysterne Allerede tidligt i graviditeten bliver brysterne ¿mme, st¿rre og sp¾ndte. Farven omkring brystvorten forandrer sig lidt og bliver ofte m¿rkere. Brysterne vil v¾re ¿mme, og is¾r brystvorterne vil v¾re f¿lsomme. Mske g¿r det ondt, at vandet fra bruseren rammer dem, og mske g¿r let ber¿ring ondt. En st¿ttende og ikke for stram bh er en god hj¾lp. Sp¿rg personalet p barselsafdelingen, hvor du kan Þnde en god amme-bh eller klik ind p Libero.dk. For de ßeste gravide holder ¿mheden op i l¿bet af graviditeten. Brysternes st¿rrelse har ingen betydning for, om du kan amme eller ej. For du producerer n¿jagtig den m¾lkem¾ngde, der passer til dit barns behov. Mange bekymrer sig om brysterne forandres og str¾kker sig af at amme. Men det sker allerede i graviditeten pga. hormonpvirkningerne. Blodtrykket Blodtrykket kan falde lidt, nr du rejser dig op for hurtigt eller str l¾nge. Det sortner for ¿jnene, du bliver svimmel, og det kan ske, at du besvimer. Det er ikke farligt. Pr¿v at tage det lidt med ro, og nr du rejser dig, s rejs dig langsomt. Hvis du m¾rker, at det begynder at sortne for ¿jnene, s hold hovedet nedad, og hvis du kan komme til det, s l¾g dig ned et ¿jeblik. Carpaltunnel syndrom N¾sten hver anden gravid oplever f¿lelsesl¿shed og sovende fornemmelse i Þngrene, som oftest forv¾rres om aftenen eller efter fysisk aktivitet. Hos nogle er generne s store, at det kaldes carpaltunnel syndrom. Symptomerne skyldes en afklemning af en nerve ud til Þngrene. rsagen kender man ikke, men man formoder, det skyldes v¾skeophobning i kroppen, s nerven kommer i klemme ved hndleddet. Behandlingen er skinner eller bandage for at mindske h¾velse. Nogle har gl¾de af akupunktur. Hos de ßeste forsvinder symptomerne efter f¿dslen og v¾gttab hj¾lper ofte. Menstruationslignende smerter I graviditetens f¿rste mneder har mange kvinder menstruationslignende smerter, der kan minde om sidesting. Det skyldes, at livmoderen vokser og giver tyngdefornemmelse, at den tr¾kker sig sammen, og at ledbndene omkring livmoderen str¾kker sig. Hvis smerterne bliver st¾rkere, eller der kommer bl¿dning, b¿r du straks kontakte f¿destedet eller din l¾ge. Lægkramper Kramper i l¾ggene er helt almindelige hos gravide. Man ved ikke, hvorfor man fr krampe, men det hj¾lper at udsp¾nde sine l¾gmuskler ßere gange dagligt samt at lave venepumpe¿velser. ¯velserne kan du Þnde p Libero.dk. Magnesium som mineraltilskud, har vist sig at kunne halvere intensiteten af l¾gkramper hos n¾sten 90 % af dem, der har kramperne. S det er v¾rd at pr¿ve (se afsnit om urolige ben og kramper s. 57). Rygsmerter Mens maven vokser, forandrer din holdning sig, og du svajer mske mere. Det bliver hrdere for dine rygmuskler at holde dig oprejst, og du kan mske m¾rke, at du stikker hagen frem. Sidst p dagen er du tr¾t og ¿m i bde nakken og l¾nden. Det bedste du kan g¿re, for at forebygge disse gener, er at t¾nke meget p at rette dig op og holde hagen inde. Gymnastik, der styrker din ryg og nogle gode hvil ind imellem, kan ogs afhj¾lpe smerterne. Lænde-/bækkensmerter (Mange kalder det b¾kkenl¿sning). Mere end halvdelen af alle gravide oplever at have ondt i l¾nden eller i b¾kkenet. Nogle har s mange smerter, at de synes, det pvirker deres livskvalitet. Smerterne kan sidde forskelligt fra kvinde til kvinde, og mange har smerter ßere steder p samme tid. Hos de ßeste vil smerterne sidde lavt i l¾nden og ned bagp i b¾kkenet og/eller foran ved k¿nsbenet. Nogle gravide har ondt i 41 Graviditeten ¿velser i vand p: Hvidovrehospital.dk/ hhfoedeafdelingen.nsf. Akupunkturnl s¾ttes mod vand i kroppen en side alene, eller kun foran ved k¿nsbenet. Andre har ondt bde foran og bagp. Mange gravide har desuden muskelsp¾ndinger i balderne, i underlivet og i b¾kkenbunden. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har ondt? Der er heldigvis meget, du selv kan g¿re for at forebygge eller mindske l¾nde/b¾kkensmerter. Du m g¿re alt det, du kan, hvor du tager fornuftigt hensyn til din graiditet. Hvis du ikke har motioneret f¿r, s begynd at dyrke motion nu, gerne tilpasset gravide. Mange har ogs stor gavn af yoga eller pilates (se s 63). Lav ¿velser for din krop hver dag, og s¿rg for at str¾kke dine muskler ofte. Mske bliver du ¿m i musklerne i starten, s afpas din tr¾ning efter, hvor god form du er i. Nogle har gl¾de af gravidmassage (se s. 165), som er en blid massageform, der afslapper og beroliger. Den kan 42 suppleres med dybdegende massage, som kan afhj¾lpe ¿demer og smerter i musklerne. S¿rg ogs for hvilepauser og afveksling i l¿bet af dagen. Ret dig op, nr du str, gr eller sidder, og hvis du har l¾ngerevarende, siddende eller stende arbejde, er det vigtigt, at du skifter stilling ofte (se s. 53). Smertelindring Mange gravide har mere ondt i l¾nden eller b¾kkenet sidst p dagen, hvor de ogs f¿ler sig h¾vede i kroppen. H¾velse kan afhj¾lpes med venepumpe¿velser (se mere p Libero.dk), og har du brug for smertelindring, er en ispakning en god id. Pak ispakningen ind i et stykke stof og l¾g den der, hvor du er mest ¿m i 15-20 minutter (den kan k¿bes i Matas eller p apoteket). Nogle gravide er glade for at have et t¿rkl¾de eller et elastisk b¾lte rundt om b¾kkenet. Hvor meget et b¾lte reelt st¿tter er usikkert, og ikke alle synes, at det er behageligt at have p, s man m pr¿ve sig frem. L¾nde- og b¾kkensmerter pvirker ikke dit barn eller den kommende f¿dsel. Træning og lænde-/bækkensmerter Det har vist sig, at gymnastik og tr¾ning ikke kun kan afhj¾lpe l¾nde/b¾kkensmerter, men at det ogs kan forebygge, at du fr problemerne i graviditeten. Derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at motionere hele din graviditet. Pr¿v ¿velserne, som du kan Þnde p s. 53 eller Libero.dk. Sv¿mning og tr¾ning i vand er en god tr¾ningsform for alle gravide, og det er is¾r godt for gravide, der har l¾ndeb¾kkensmerter. Du kan ogs Þnde inspiration til gode Vandophobninger (ødemer) Der er stor forskel fra kvinde til kvinde p, hvor meget v¾ske, der ophobes i kroppen under graviditeten. Det opleves ogs ofte meget forskelligt. Nogle gravide f¿ler, at de Ósvulmer opÓ is¾r i den sidste tid af graviditeten. H¾nder, f¿dder og ansigt h¾ver. Disse gener kan afhj¾lpes ved, at du hviler dig enten ved at ligge p siden eller p ryggen med benene h¿jt. Er det muligt, s g¿r det i l¿bet af dagen. Urtete kan ogs bruges. Hvis det specielt er benene, der h¾ver, kan venepumpe¿velser, st¿ttestr¿mper eller sv¿mning hj¾lpe dig. Let h¾vede f¿dder Hvidovrehospital.dk/hhfoedeafdelingen.nsf Graviditeten St¿ttestr¿mperne kan k¿bes p apoteket, eller sp¿rg din jordemoder, om du kan f akupunktur. Åreknuder reknuder (udvidede blodrer) skyldes, at cirkulationen i benene bliver drligere under graviditeten, bde fordi livmoderen trykker p blodkarrene i b¾kkenet, og fordi venerne bliver udvidet mere, end de normalt g¿r. Blodet samler sig i benene, som s kan h¾ve. For at lindre det, kan du anbringe et par klodser under din sengs fodende, s den h¾ves. Om dagen kan du lave venepumpe¿velser og eventuelt bruge st¿ttestr¿mper. Se afsnittet om vandophobning. reknuder kan ogs komme p k¿nsl¾berne og i skeden. De kan v¾re meget generende. For det meste forsvinder de af sig selv efter f¿dslen, men er det ikke sket, s snak med l¾gen. Hæmorider H¾morider er det samme som reknuder, men her sidder de i endetarmsbningen. De kan give kl¿e, irritation og smerter. Generende h¾morider kan behandles med salve, som du kan k¿be i hndk¿b p apoteket eller stikpiller, som fs p recept (ingen af delene skader barnet). Du kan forebygge h¾morider ved at holde maven i orden ved at spise masser af friske gr¿ntsager og groft br¿d og drikke vand (se s. 54 rdene om mad). Tandkødet Tandk¿d og slimhinder kan blive h¾vede og bl¿de mere, end de plejer. Det skyldes hormonpvirkninger. Tandl¾ger anbefaler, at du bruger tandtrd og tandstikker, og at du konsulterer din tandl¾ge en ekstra gang i graviditeten. Hyppig vandladning I de f¿rste mneder og i slutningen af graviditeten er det almindeligt at f¿le, at du skal tisse hele tiden. I begyndelsen af graviditeten skyldes det formentlig ¿get blodgennemstr¿mning i livmoderen og omkring bl¾ren. I sidste del af graviditeten er det, fordi barnet trykker p bl¾ren. Begynder det at svie, nr du tisser, s f l¾gen eller jordemoderen til at kontrollere, at du ikke har fet bl¾rebet¾ndelse. Risikoen for bl¾rebet¾ndelse er ¿get, mens du er gravid, pga. den hormonelle pvirkning. Ufrivillig vandladning/ inkontinens Op mod hver 3. kvinde oplever at have sv¾rt ved at holde p urinen i slutningen af graviditeten. Det er en stor fordel for dig, at du tr¾ner dine b¾kkenbundsmuskler i hele graviditeten. P den mde kan du forebygge problemer med ufrivillig vandladning (inkontinens), bde mens du er gravid og efter f¿dslen. Forstoppelse De ßeste gravide fr forstoppelse. Det skyldes en hormonel pvirkning af tarmen, som mske forst¾rkes, hvis du denbedstestart.dk spiser jerntabletter. Pr¿v at skifte m¾rke. Drik 1 1/2- 2 l v¾ske om dagen og drik k¾rne- eller skummetm¾lk (spis groft br¿d og mange gr¿ntsager). Pr¿v loppefr¿skaller, (s¾lges under navnet HUSK), Þgner og svesker eller brug et lettere aff¿ringsmiddel, som ikke optages gennem moderkagen til barnet Ð sp¿rg l¾gen eller apoteket. Med en rigtig kost, rigeligt at drikke samt en 1/2 times daglig motion, neds¾tter du risikoen for forstoppelse v¾sentligt. Halsbrand Halsbrand er en almindelig gene i sidste halvdel af graviditeten, hvor barnet fylder mere og trykker opad. Det kan lindres p forskellige mder, f.eks. med frugt, kiks og m¾lk og ved at undg krydret og fed mad. Nogle fr hj¾lp af neutraliserende mavepulver eller tyggetabletter. Juice kan forst¾rke halsbrand, s pr¿v at drikke noget andet. Andre har gl¾de af at spise mandler. Det er ogs en god id at have en ekstra pude under dit hoved og dine skuldre, nr du ligger ned. Kløe I de sidste graviditetsmneder er det almindeligt, at du har kl¿e. Nogle har mere voldsom generende kl¿e end andre. Det er is¾r under fodslerne, i hndßaderne og p maven Ð uden noget synligt udslet. Denne Ógraviditetskl¿eÓ opstr pga. en pvirkning fra leveren, og den kan hos enkelte gravide g over til gulsot. Bde kl¿e og eventuel gulsot 43 Graviditeten forsvinder efter f¿dslen. Tal altid med l¾gen eller jordemoderen om kl¿en, da den i nogle tilf¾lde skal behandles. Fedtet hud Hvis du tidligere har haft tendens til fedtet hud f¿r din menstruation, kan det samme komme nu. Huden t¿rrer hurtigere ud, nr du er gravid. T¿rheden og kl¿en i huden kan mindskes lidt ved brug af cremer, og nogle synes, det hj¾lper at drikke meget vand. Hår Det h¿je ¿strogenniveau du har i kroppen, mens du er gravid, kan betyde, at du mister mindre hr, end du plejer. Pigmentering En del gravide fr mere pigmentering og derved lettere brune pletter p huden. Pigmenteringen skyldes en ¿get produktion af hormoner. Hvis du solbader, ¿ger du risikoen for pigmentering, og nogle af pletterne kan blive ved med at v¾re der, efter du har f¿dt, selv om de oftest mindskes. Brug derfor en solblokker. Strækmærker Str¾km¾rker er hormonelt betingede str¾kninger i underhuden. Det er ofte arveligt. Cremer mindsker desv¾rre ikke striberne, men sm¿rer du maven ind, kan det ¿ge dit velv¾re og give dit barn lidt massage. Øget blodmængde Din blodm¾ngde ¿ges med 1,5 l fra ca. 4 til 5,5/6 l op til 33. uge. Pulsen stiger 44 fra 70 til 80/85 i slutningen af graviditeten pga. den ¿gede blodm¾ngde Ð det er ogs en medvirkende rsag til, at du bliver mere forpustet. Hormoner og sved Hvis du sveder mere, end du plejer, skyldes det prolaktin, det m¾lkedannende hormon. Udflåd N¾sten alle gravide har en ¿get m¾ngde udßd. I slutningen af graviditeten kan det v¾re s tyndt og ßydende, at nogle tror, det er fostervandet, der siver. Hvis det lugter, svier eller kl¿r, kan det v¾re tegn p lidt svamp. Du kan tale med jordemoderen eller l¾gen om at f det behandlet (se ogs de lukkede sider om hvilke produkter du kan have gl¾de af, nr du er gravid). Plukveer Livmoderen er en muskels¾k, der tr¾kker sig sammen med mellemrum, uden at du m¾rker det. Det forts¾tter den med under graviditeten, og jo st¿rre den bliver, jo tydeligere bliver sammentr¾kningerne. Den tr¾ner til f¿dslen. Alle gravide har plukveer. Plukveer er uregelm¾ssige sammentr¾kninger i livmoderen. Plukveer g¿r ikke ondt, men opleves forskelligt og kan godt v¾re ubehagelige. Nogle har plukveer fra 14. uge, andre f¿rst de sidste uger af graviditeten. Begge dele er normalt. Livmoderen bliver hrd et ¿jeblik for derefter at slappe af og blive bl¿d igen. Antallet af disse sammentr¾kninger, og hvordan de f¿les, er meget forskellige. De kan komme, fordi du bev¾ger dig meget, fr et st¿d, har forstoppelse, skal tisse, har bl¾rebet¾ndelse, eller hvis du er stresset. De kan ogs udl¿ses under orgasme. Hvis du bliver nerv¿s, fordi det er sv¾rt at skelne mellem plukveer og eventuelt for tidlige veer, s lad jordemoderen eller l¾gen unders¿ge dig. Bekymring og angst Hvis du er bekymret for f¿dslen, s tal med din l¾ge eller jordemoder og bed om, at dine ¿nsker og bekymringer bliver noteret i din journal. Det sparer dig/jer for nogle forklaringer til personalet, nr du kommer til f¿degangen (se afsnittet bde om psykiske forandringer s. 39 og f¿deplaner p s. 70). Nogle gravide kan bedre overskue f¿dslen, hvis de p forhnd er informeret om de ting, der skal ske. Mske kan en f¿deplan hj¾lpe dig gennem forl¿bet. Vold mod kvinder 28.000 kvinder og hvert femte barn er udsat for vold i hjemmet. Danner.dk og foreningen LOKK (se s. 165) arbejder for at stoppe vold. De tilbyder rdgivning og hj¾lp til voldsudsatte familier, og de hj¾lper hvert r kvinder og b¿rn til en mere sikker tilv¾relse og fremtid uden vold. Hvis du selv er udsat for vold, eller hvis du er pr¿rende, kan du altid f rd og vejledning. Klik ind p Danner.dk eller LOKK.dk. Graviditeten Ultralydsscanning uge 21 Tvillinger/trillinger Siden 1990 er antallet af tvillinge- og trillingef¿dsler n¾sten fordoblet. 2-3 % af alle graviditeter er tvillingegraviditeter. Jo ¾ldre, man er, jo st¿rre er chancen for at f tvillinger. Det skyldes, at kvinder med alderen udskiller ßere modne ¾g ved hver ¾gl¿sning i takt med, at ¾ggenes kvalitet daler. Samtidig fr en st¿rre andel af kvinder over 30 hj¾lp til graviditeten enten ved hormonbehandling eller ved at f sat ¾g op. 2/3 af alle tvillinger er tve¾ggede, og halvdelen af dem har hver sit k¿n. B¿rnene har hver deres moderkage, og de ligner blot hinanden som almindelige s¿skende. 1/3 er en¾ggede. De har oftest samme moderkage, er altid af samme k¿n og har det samme arvemateriale/gener. De er mere udsatte end tve¾ggede, fordi de har samme moderkage. Den ene tvilling kan komme til at tage for meget n¾ring i forhold til den anden, som s bliver meget lille. Tvillinger Mange fr mistanke om, at de venter tvillinger, fordi ÓmavenÓ tidligt bliver synlig. Ubehag som halsbrand, kvalme, forstoppelse og tr¾thed samt svimmelhed, t¾tte slimhinder og h¾vede ben er ofte kraftigere pga.ßere hormoner, og fordi b¿rnene tidligere fylder maven ud/op. Kl¿e p maveskindet kan v¾re v¾rre, fordi maveskindet str¾kkes mere. Lokalbed¿vende creme kan dulme det lidt. Plukveer kan komme tidligere Ð det kan hj¾lpe at st op og t¿mme bl¾ren Ð tal med jordemoderen. F¿rste- og ßergangsgravide reagerer tit med bekymring. Det kan v¾re sv¾rt at tage mod de, der lyk¿nsker, fordi det ikke er det, man har forestillet sig, og der er s mange praktiske og f¿lelsesm¾ssige uafklarede sp¿rgsml, der dukker op i starten. Behovet for information er stort. Sp¿rgsmlene kan v¾re: ¥ Hvad skal vi forvente os? ¥ Hvad er forskellen p at v¾re gravid med et barn og vente tvillinger? tvillinger.com ¥ Er tvillingerne en eller tve¾ggede? ¥ Hvor mange gange scannes der under en tvillingegraviditet? ¥ Hvor store skal b¿rnene v¾re uge for uge? ¥ Hvordan klarer min krop denne graviditet? ¥ Hvordan kan man f¿de to b¿rn? ¥ Hvor l¾nge kan man blive p barselsafdelingen efter en tvillingef¿dsel? ¥ Hvad med at amme, kan man det Ð n ad gangen eller kan man amme begge p n gang? Nogle gange kan det v¾re sv¾rt at Þnde litteratur. Men der Þndes foreninger for tvillinger og trillinger og se ogs litteraturlisten eller sp¿rg jordemoderen. Joan T¿nder Gr¿nning har skrevet ÓUge for uge kalender for dig, der venter tvillingerÓ Ð her kan I l¾se bde Sundhedsstyrelsens anbefalinger og andre tvillingem¿dres erfaringer. Venter I tvillinger, fr du speciel behandling, bl.a. dobbelt tid hos jordemoderen. 45 Graviditeten Du vil blive tilbudt ßere unders¿gelser. Det kan blive aktuelt at blive sygemeldt inden barselsorlovens start, s du kan v¾re hjemme og lade b¿rnene vokse sig store. Om du bliver sygemeldt i uge 20 eller 28 er en individuel vurdering af dit og dine b¿rns behov. Tal med det sygehus, du skal f¿de p, om de har en skriftlig information om dette eller et websted, de kan henvise til, hvis din arbejdsplads ikke er helt forstende overfor det. Tvillinger og ÓenligeÓ b¿rn vokser ens indtil 28. uge. Derefter vokser tvillingerne langsommere pga. pladsmanglen, og fordi moren ikke har s meget n¾ring pr. barn. I kan l¾se mere p Libero.dk. Fødsel af tvillinger De ßeste tvillingef¿dsler foregr normalt, men der er st¿rre risiko for at f¿de for tidligt, nr man venter tvillinger. Ofte s¾ttes tvillingef¿dsler i gang 14 dage f¿r terminen. Men 1/4 af tvillinger f¿des f¿r 36. uge. I gennemsnit vejer de et halvt kilo mindre end ÓenligeÓ b¿rn. De ßeste tvillinger ligger begge p langs i livmoderen under f¿dslen. Ofte ligger den f¿rste med hovedet nedad og den anden med numsen nedad. Hvis det f¿rste barn ligger med numsen nedad, vil man oftest rde kvinden til at f et kejsersnit. Den anden tvilling kommer oftest ud ca. 10-30 minutter efter den f¿rste. Vægt og amning Det er ikke us¾dvanligt at tage mellem 20-30 kg p i en tvillingegraviditet. Men nr du ammer tvillinger, bruger du ogs ca. 1800 kalorier i d¿gnet, noget mere end ved blot t barn. L¾s mere p s. 103.Pr¿v ogs at klikke ind p: tvillinger.com. Maver i forskellig st¿rrelse 46 libero.dk Libero har et trillingesponsorat. Det giver jer bleer mm. i 3 måneder. I kan kontakte Libero på tlf.: 48 16 81 11 Indlæggelse under graviditeten Nogle gange er en aßastende periode p hospitalet med tvillinge-trillinge graviditet n¿dvendig, lige som en del af de i n¾ste afsnit n¾vnte sygdomme kan medf¿re indl¾ggelse. Det kan v¾re sv¾rt at slappe af, nr du t¾nker p familien derhjemme, is¾r hvis der er st¿rre s¿skende, som savner deres mor og omvendt. Nogle gange er det muligt at aßaste hjemme hos jer selv afh¾ngig af jeres situation. Men overvej hvor du reelt fr aßastet mest. Snak med personalet om det og fort¾l dem om dine tanker. En god b¾kkenbund mindsker risiko for udvikling af ufrivillig vandladning bde i graviditeten og de f¿rste mneder efter f¿dslen, s HUSK knibe¿velserne. Graviditeten Sygdomme og komplikationer De ßeste bakterier og vira skader ikke barnet. Der Þndes et par undtagelser bl.a. r¿de hunde (rubella) og toxoplasmose. Tag ogs s vidt muligt en fork¿lelse i opl¿bet. Vaccinationer, undtagen mod stivkrampe, frardes under graviditeten. Røde hunde R¿de hunde (rubella) er en virusinfektion. Hvis du smittes i f¿rste halvdel af graviditeten og ikke er vaccineret eller har haft r¿de hunde, kan det skade barnet. Det kan medf¿re en abort eller misdannelse af barnets hjerne, ¿rer, ¿jne eller hjerte. Du kan f taget en blodpr¿ve Ð den kan vise, om du har antistof mod r¿de hunde. Hvis du har det, enten fordi du tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret, bliver du ikke smittet. Det er vigtigt, at piger, der ikke har haft r¿de hunde som b¿rn, bliver vaccineret mod det, f¿r de planl¾gger en graviditet. I dag er dette et fast og gratis tilbud til piger over 17 r, der ikke er blevet MFRvaccineret (se s. 140). Toxoplasmose Toxoplasmose er en sj¾lden sygdom, der kan fremkaldes af en parasit. Ubehandlet kan den give barnet ¿jen- eller hjerneskade. Beskyt dig ved at f¿lge nedenstende rd, mens du er gravid: ¥ Lad en anden t¿mme kattebakken, hvis du har kat ¥ Undg r m¾lk (upasteuriseret) ¥ Spis kun k¿d, der er gennemstegt eller kogt. Smag ikke p fars ¥ Undg at ß eller hndtere harer og andet vildt ¥ Vask h¾nderne efter tilberedning af rt k¿d ¥ Skyl gr¿ntsager og frugt, vask h¾nderne efter direkte kontakt med jord Klamydia Klamydia er en bakterie, der ofte Þndes i livmoderhalsen og bl¾ren. Har man en infektion, giver den som regel ingen symptomer, men ubehandlet kan den v¾re medvirkende rsag til barnl¿shed. Infektionen kan overf¿res til barnet under f¿dslen og give en ¿jen- eller luftvejsinfektion. Klamydia behandles med antibiotica. Herpes Herpes er fork¿lelsessr, som kan opst omkring munden og k¿nsorganerne. Herpes er et virus, der kan overf¿res til barnet. I dette afsnit omtales herpes ved k¿nsorganerne. For et nyf¿dt barn er herpes en alvorlig sygdom. Hvis moren fr herpesudbrud for f¿rste gang i f¿dselsvejen omkring f¿dselstidspunktet, anbefaler l¾gerne kejsersnit. Har den gravide tidligere haft herpes, er det uf¿dte barn beskyttet af morens antistoffer. Fr moren et nyt herpesudbrud omkring f¿dselstidspunktet, er risikoen for smitte af barnet meget lille, og man kan almindeligvis f¿de normalt Ð lidt afh¾ngig af herpesudbruddets st¿rrelse og de gener, den f¿dende har som f¿lge deraf. Ved gentagne udbrud i gravidi- teten, kan der gives en forebyggende behandling i ugerne op til f¿dslen. Gruppe B streptokokker Gruppe B streptokok er en meget udbredt bakterie, der i sj¾ldne tilf¾lde kan give problemer i graviditeten (bl¾rebet¾ndelse hos moren, for tidlig f¿dsel og alvorlig sygdom hos det nyf¿dte barn). Der unders¿ges ikke almindeligvis for gruppe B streptokokker i graviditeten. Men har du tidligere haft en infektion med denne bakterie, bliver din urin unders¿gt, og du bliver podet fra livmoderhalsen. Gruppe B streptokokker behandles let med penicillin. Svamp i skeden Har du tendens til svamp, kan du forebygge det ved at sove uden trusser eller bruge l¿se trusser. Men en del kvinder fr svamp i skeden, mens de er gravide. Det skyldes, at skeden er mere modtagelig for svampeinfektioner nu pga. en hormonel pvirkning. Symptomerne er grynet, hvidligt udßd, br¾ndende f¿lelse, kl¿e samt smerter ved ber¿ring. Nogle har gl¾de af at undg at spise sukker, hvis de fr svamp, for sukker kan give svampen mulighed for bedre at trives. Svamp er ikke farligt, men b¿r behandles med lokaltvirkende stikpiller. Snak med din l¾ge, fordi ubehandlet svamp i skeden bde kan medf¿re en for tidlig f¿dsel eller smitte barnet under f¿dslen. Sp¾db¿rn, der bliver udsat for svamp fra moderens skede under f¿dslen, vil i 90 %«s tilf¾lde udvikle svampeinfektion; tr¿ske i munden og/eller svamp i bleom- 47 Graviditeten rdet. Tr¿ske og svamp i bleomrdet er normalt harml¿se sygdomme, men de kan v¾re meget generende for barnet (l¾s mere s. 110). Parvovirus (lussingesyge – den 5. børnesygdom) Omkring 2/3 af alle danskere har haft sygdommen som b¿rn og har derved dannet antistoffer mod at f den igen. Ofte er sygdommen mildt forl¿bende med lidt feber og r¿dt udslet p kinderne, som forsvinder i l¿bet af 2-3 uger. Hvis en gravid ikke har haft infektionen og bliver smittet, kan der v¾re en risiko for barnet. Tal med din praktiserende l¾ge om det. HIV/AIDS HIV er det virus, man fr AIDS af. Sundhedsstyrelsen frarder amning, fordi HIV kan overf¿res til barnet gennem mors m¾lk. Er du usikker p, om du er HIVpositiv, kan du f taget en blodpr¿ve. Den er f¿rst sikker positiv 3 mneder efter, du er smittet. Du kan l¾se meget mere p Libero.dk under HIV. For lille vækst af barnet I nogle graviditeter vokser barnet mindre end normalt. Det kan f.eks. vise sig ved, at maven synes for lille, eller at barnet bliver sk¿nnet til at v¾re for lille. Det kan ogs vise sig ved, at du m¾rker mindre liv, at hormonproduktionen i moderkagen er for lav (mlt i en blodpr¿ve), eller at CTG ikke er helt normal. I disse situationer kan der blive behov for indl¾ggelse til n¾rmere unders¿gelse. Behandlingen 48 er f¿rst og fremmest aßastning. Det vigtigste er, at barnet nr at vokse i sin mors mave s l¾nge som muligt, og at det bliver f¿dt, inden det tager skade af den forsinkede v¾kst. Eventuelt igangs¾tter man f¿dslen. Ryger du, kan du give barnet maximale v¾kstbetingelser ved at holde op med at ryge (se s. 52). Risiko for for tidlig fødsel Risiko for for tidlig f¿dsel taler man kun om, hvis f¿dslen er ved at ske mere end 21 dage f¿r terminsdatoen. I sj¾ldne tilf¾lde kan en kvinde f¿de uden overhovedet at have m¾rket veer. Oftest vil den truende for tidlige f¿dsel varsles ved, at den gravide m¾rker tiltagende plukveer, som eventuelt bliver smertefulde, eller at der kommer bl¿dning. Hvis det sker, skal I straks s¿ge jordemoder eller l¾ge, ogs hvis I har mistanke om, at vandet er get. Blødning i graviditeten, pletblødning Selvom du har en normal graviditet, kan det ske, at du kan bl¿de en lille smule, uden at der er noget i vejen. Bl¿dning tidligt i graviditeten kan skyldes, at der er en abort i gang Ð man kalder det for truende abort. Bl¿dning kan ogs skyldes andre ting: ¥ Bl¿dning fra et lille ÓsrÓ p livmoderhalsen ¥ En polyp p slimhinden ¥ For kraftig fysisk aktivitet, f.eks. tunge l¿ft eller lignende Ð det er sj¾ldent Bl¿dning kan komme spontant, dvs. uden at den gravide har foretaget sig noget som helst, eller bl¿dning kan opst i forbindelse med fysisk aktivitet eller sex. Man kan blive meget forskr¾kket og bange for, om man er ved at abortere og mske ogs f lidt drlig samvittighed over for barnet. rsagen til bl¿dningen kan v¾re, at slimhinden p livmoderhalsen kan bl¿de, hvis den ber¿res. Det er ofte uden betydning, men sker det igen, s skal du altid henvende dig til din egen l¾ge eller jordemoderen, hvis du er t¾t p din f¿dsel. Abort I denne bogs sammenh¾ng er en abort i langt de ßeste tilf¾lde at miste et ¿nsket barn. Det er ofte sv¾rt for omgivelserne at forst ens smerte, og mange mangler tit forstelse for, at tabet kan tage tid at komme over. Men de ßeste har net at g¿re sig mange forestillinger om barnet og har haft mange forventninger til at blive for¾ldre. Kvinden kan have m¾rket liv og kan derfor f¿le en meget stor tomhed. Mske bebrejder hun sig selv noget, hun gjorde. Derfor er det godt at tale med personalet p hospitalet om aborten. Afh¾ngig af hvor l¾nge I har ventet barn, vil sp¿rgsmlet om at se barnet ogs presse sig p. Mange har ikke lyst til det, men generelt er de, der fr set og sagt farvel til barnet senere meget glade for det. Virkeligheden er ofte lettere at forholde sig til end fantasien. Mange forestiller sig, at det slet ikke kan ligne et lille barn, men fakta er, at de ßeste par, der mister et barn, bliver positivt Graviditeten overraskede over, hvor Þnt barnet er, og dermed fr de nogle billeder at tage med sig gennem sorgprocessen. Mske t¾nker I p, hvornr I kan f et nyt barn? Nogle begynder straks, andre har brug for at vente lidt. Det er vigtigt, at I giver hinanden den tid, der er behov for og er gode ved hinanden. P den mde Þnder I bedst ud af at komme videre. L¾s eventuelt mere p spaedbarnsdoed.dk. Svangerskabsforgiftning (præ-eclampsi) Man kender ikke rsagen til svangerskabsforgiftning. Svangerskabsforgiftning kan opst i mild eller i sv¾r grad. Kvinden kan f: ¥ Protein i urinen ¥ Blodtryksforh¿jelse ¥ V¾skeansamlinger ¥ Kraftig v¾gtstigning p kort tid ¥ Hovedpine ¥ Flimren for ¿jnene ¥ Trykken for brystet Behandlingen er hvile og aßastning, s blodgennemstr¿mningen af moderkagen ¿ges, og barnet derved fr mere ilt og n¾ring. Ved svangerskabsforgiftning i sv¾r grad vokser barnet ikke s meget, som det skal, og det belaster kvindens krop. Ofte bliver den gravide indlagt, s man hver dag kan unders¿ge hende og f¿lge barnets trivsel. Det kan blive n¿dvendigt at afbryde graviditeten, enten ved at s¾tte f¿dslen i gang eller ved at lave et kejsersnit. Men nr barnet er f¿dt, bliver blodtrykket og urinen i l¿bet af nogen tid normal, og v¾skeansamlingerne forsvinder. Dit blodtryk vil blive mlt et stykke tid, s man sikrer sig, at det bliver ved med at v¾re stabilt. Kvalme Hvis du er generet af kvalme, kan du pr¿ve nogle af disse rd: ¥ Sm hyppige kulhydratrige mltider i l¿bet af dagen (frugt, br¿d) ¥ Undg fed og meget s¿d mad ¥ Sut p et bolsje ¥ ®bler og te kan give meget mavesyre, pr¿v at springe de to ting over. ¥ L¾g en kiks eller noget godt kulhydratrigt klar om aftenen. Spis det, inden du str op og start dagen langsomt Ð eller udnyt lejligheden til at f morgenmaden serveret p sengen: et stykke ristet toast, kn¾kbr¿d og en kop te S¿rg altid for at drikke vand, ca. 1 1/2 l v¾ske/dag. Voldsom opkastning For nogle f gravide bliver opkastningerne s hyppige, at de taber i v¾gt eller fr forstyrrelser i vandÐ og saltbalancen. rsagen er ukendt. I de ßeste tilf¾lde forsvinder symptomerne igen i l¿bet af nogle uger. Man kan behandle med: ¥ S¿sygetabletter ¥ B-vitamin ¥ Zoneterapi ¥ Akupunktur ¥ Tilf¿rsel af v¾ske i venen I de sv¾reste tilf¾lde kan indl¾ggelse blive n¿dvendig. libero.dk Overvægt 1/3 af alle gravide er overv¾gtige med et BMI over 27 f¿r graviditeten (BMI= v¾gt/h¿jde x h¿jde). Overv¾gt ¿ger risikoen for: ¥ Graviditetssukkersyge ¥ Forh¿jet blodtryk ¥ Blodprop ¥ Svangerskabsforgiftning ¥ F¿dsel med sugekop eller kejsersnit Man anbefaler hyppige kontroller i den sidste trediedel af graviditeten med henblik p at vurdere barnets st¿rrelse. Overv¾gtige har ßere problemer i forbindelse med f¿dslen end normalv¾gtige. F¿rst og fremmest drejer det sig om vesv¾kkelse. Overv¾gtige f¿der ofte st¿rre b¿rn end normalv¾gtige. B¿rnene er trods st¿rrelsen mere umodne og har en st¿rre sygelighed Ð herunder er der en lidt ¿get forekomst af misdannelser bl.a. i centralnervesystemet. I tilf¾lde af kejsersnit eller ved brug af sugekop er der ßere komplikationer end ved en normal f¿dsel bde for mor og barn. De b¿rn, der f¿des p n¾vnte mde, har oftere brug for hj¾lp til at tr¾kke vejret i de f¿rste dage end b¿rn f¿dt af m¿dre, der havde et BMI indenfor normalomrdet 20-25. Det kan v¾re sv¾rt at ¾ndre p sine mad- og motionsvaner. Men en graviditet kan v¾re en god anledning til en ¾ndring. Sundhedsstyrelsen frarder slankekure under graviditet, men det anbefales kun at tage 6-8 kg p, f.eks, ved at du erstatter de usunde madvaner med sund og fedtfattig kost og masser af mo- 49 Graviditeten tion. V¾gtstigningen i din graviditet fr stor betydning for v¾gten senere i livet, s ogs derfor er det vigtigt, at du t¾nker over din levevis, mens du er gravid (se ogs afsnittet om motion s. 53). Kvinder med BMI over 27 tilbydes vejledning om spisevane. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der laves en kostplan. Svangerskabssukkersyge I l¿bet af graviditeten sker der en oml¾gning af stofskiftet, s det ¾ndrer sig og kan minde om en sukkersygepatients stofskifte. Den gravide kan udvikle svangerskabssukkersyge, en form for sukkersyge, der kun er til stede under graviditeten, og som normalt forsvinder ved f¿dslen. Den kan som regel behandles ved, at kvinden spiser en sukkerfattig, sund di¾t og dyrker 1/2 times motion dagligt. Svangerskabssukkersyge udvikles hos ca. 1,5-2 % af alle gravide. Nogle gravide har en s¾rlig risiko for at udvikle svangerskabssukkersyge: ¥ Hvis der er sukkersyge i familien ¥ Hvis kvinden tidligere har f¿dt et stort barn (> 4500 g) ¥ Hvis kvinden tidligere har haft graviditetssukkersyge ¥ Hvis kvinden tidligere har f¿dt et d¿dt barn ¥ Ved overv¾gt (BMI) > 27 kg/m2 Risiko ved svangerskabssukkersyge Over 40 % af de kvinder, der udvikler graviditetssukkersyge vil have udviklet type 2 diabetes 10 r efter, de har f¿dt. Hvis en gravid udvikler svangerskabs- 50 sukkersyge pga. forh¿jet BMI, er der en tendens til, at det ventede barn kan blive st¿rre end normalt. Der er ogs risiko for ßere f¿dselskomplikationer. Derfor kan din jordemoder vejlede dig med en rigtig di¾t og motion, som mindsker risikoen. For at Þnde de gravide, der er i s¾rlig risiko for at udvikle graviditetssukkersyge, anbefales det i dag i hele Europa, at man foretager en skaldt Óglucose-belastningÓ hos alle gravide med et BMI st¿rre end 27. Ved en Óglucose-belastningÓ drikker man en portion sukkervand og mler derefter, hvor h¿jt blodsukkeret bliver efter 2 timer. Astma og allergi Hvis du har astma, er det vigtigt, at du forts¾tter med din medicin, som du plejer, men tal tidligt med din l¾ge, om du eventuelt skal have et andet pr¾parat. Noget astma-medicin har en veh¾mmende virkning. Det er derfor vigtigt, at du taler med din egen l¾ge, om du skal ¾ndre pr¾parat op til f¿dslen. Er du allergisk over for bestemte madvarer eller andre ting, skal du undg dem, pr¾cist som f¿r du blev gravid. Depression og medicin 5 % af den danske befolkning har en depressionssygdom. Der vil derfor v¾re en del gravide, der er i behandling med antidepressiv medicin. Selvom medicinen under graviditeten passerer moderkagen, er det en individuel vurdering, om man anbefaler, at behandlingen forts¾ttes, fordi bde fordele og ulemper ved behandling b¿r opvejes mod depressionens alvorlighed. astma-allergi.dk Der Þndes to typer af antidepressiv medicin, som gravide kan bruge: ¥ Tri-Cykliske Antidepressiva (TCA) ¥ Selektive Serotonin Re-uptake (genoptag) Inhibitorer (h¾mmere) (SSRI) Begge grupper af medicin anses for at v¾re relative sikre med hensyn til misdannelser hos fostret. Alle antidepressiva b¿r kun bruges p sk¾rpet indikation under graviditet, men ubehandlet depression kan ogs pvirke fostret negativt. Bde TCA og SSRI kan give st¿rre risiko for komplikationer f¿r og efter f¿dslen; f.eks. s¿vnbesv¾r, besv¾r med at die og grdlabilitet, formodentligt som en konsekvens af abstinens symptomer. For SSRI gruppen kan der meget sj¾ldent optr¾de Persisterende Foster Kredsl¿b, visende sig ved at det nyf¿dte barn har vejrtr¾kningsproblemer og eventuelt problemer med at ilte blodet. Pga. ovenstende vil du/dit barn formentlig enten blive tilbudt forl¾nget ophold p barselsgangen, eller dit barn vil blive tilbudt indl¾ggelse p en neonatal-afdeling (afdeling for nyf¿dte). Tal derfor med din praktiserende l¾ge, f¿dselsl¾ge og/eller psykiater om din medicinering ved graviditetskontrollen, dels om behandlingen under graviditeten er den optimale samt eventuelt om du, efter f¿dslen, m amme med den medicin, du fr. Fort¾l ogs din sundhedsplejerske, hvis du fr medicin, for det kan pvirke sutteevnen hos barnet. Graviditeten Levevis i graviditeten Det liv, I lever pvirker jeres barn. Er der nogle omst¾ndigheder, I l¾nge har t¾nkt over, I burde ¾ndre p, er lejligheden der mske nu Ð selv om det kan v¾re sv¾rt. Job/arbejdsmiljø Normalt kan du forts¾tte u¾ndret med dit arbejde. Hvis det er belastende, s pr¿v gennem din arbejdsgiver at f det ¾ndret. Har du mulighed for et hvil midt p dagen, s tag det. Konstant overbelastning, psykisk og/eller fysisk, hyppige, tunge l¿ft, stende arbejde, stress og smitsomme sygdomme ¿ger risikoen for for tidlig f¿dsel. Derfor b¿r du, hvis der opstr problemer, tale med din jordemoder eller l¾ge og eventuelt en socialrdgiver om det (se mere p borger.dk). Der Þndes ingen unders¿gelser, der viser, at det skulle v¾re farligt for (specielt) gravide at arbejde ved sk¾rmterminaler. Arbejdet kan v¾re stressende, og det kan i sig selv medf¿re en ¿get risiko for graviditetsproblemer. Du kan ogs sp¿rge i din fagforening eller klikke ind p gravidmedjob.dk. Kaffe, te, cola og energidrikke Kaffe, te og cola indeholder koffein. Hvis du fr koffein i store m¾ngder, kan det mske pvirke barnets v¾kst. Te er mindre koffeinholdigt end kaffe, og urtete er endnu bedre (ingen koffein). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du max. drikker 3 kopper kaffe om dagen, og at du holder igen med te, cola og energidrikke. Samtidig giver cola og koffeinholdig kaffe risiko for drligere knogler, s bde for din og barnets skyld, er det fornuftigt at holde igen.L¾s mere p denbedstestart.dk. God kemi er ikke altid nok Milj¿styrelsen har udgivet en god folder med dette navn. Her kan du l¾se om de 9 gode rd til gravide og ammende, nr det drejer sig om kemikalier i bde kosmetik, babyprodukter og leget¿j: ¥ S¿rg for et godt indeklima Ð luft ud og g¿r rent ¥ Server varieret mad og brug egnet k¿kkengrej ¥ K¿b svanem¾rkede plejeprodukter ¥ K¿b plejeprodukter uden parfume ¥ Undg de farligste ftalater I skal rejse med og h¿r, om de har nogle regler, de ¿nsker deres passagerer overholder. Tal ogs med l¾gen eller jordemoderen. Er du sund og rask, kan du rejse med ßy indtil 36. uge, det varierer fra ßyselskab til ßyselskab.Hvis I skal ßyve langt, s husk at tage st¿ttestr¿mper p. Afh¾ngig af, hvor I skal rejse hen, bliver du ofte anbefalet forskellige vaccinationer. Der er ikke noget, der tyder p, at en vaccination i graviditeten medf¿rer ¿get risiko for skader p barnet eller abort Ð heller ikke den af Sundhedsstyrelsen anbefalede inßuenza vaccination, se mere p SST.dk. Hvis I skal rejse langt, eller til omrder, hvor der er stor risiko for infektionssygdomme, kan I kontakte Statens Seruminstitut, ssi.dk eller tlf. 32 68 32 68. De er specialister p omrdet. De f¾rreste planl¾gger at rejse lige efter f¿dslen, men hvis I skal rejse, skal barnet have sit eget pas. ¥ Vask nye produkter f¿r brug ¥ Smid gammelt bl¿dt plastleget¿j ud ¥ K¿b CE-m¾rket og uparfumeret leget¿j Test ogs dig selv p babykemi.dk eller f bogen ÓT¾nk Ð guide til sikre og sunde smb¿rnÓ. Se ogs at.dk om graviditet og arbejdsmilj¿. Rejse Har du en normal graviditet, kan I godt tage ud at rejse. Kontakt det ßyselskab, gravidmedjob.dk Gravid og p job 51 Graviditeten Det er ogs en god id at tjekke, hvordan I er forsikret, hvis uheldet skulle v¾re ude. Husk at tage vandrejournalen med på rejse Spiseproblemer Har du tidligere haft det sv¾rt med mad i form af bulimi eller anoreksi, er det ikke ualmindeligt, at du under en graviditet og den efterf¿lgende amning vil opleve en forst¾rkning eller genoplivning af sygdommen. Fr du spiseproblemer igen, har du brug for hj¾lp, og det er meget vigtigt, at du snakker med din jordemoder, l¾ge eller sundhedsplejerske om det. Rygning én ud af ti gravide ryger. Alle ved, at rygning er skadeligt. Kulilte og nikotin fra cigaretten Þndes bde i mors og i barnets blod. Hold op med at ryge, for rygning er skadeligt for dit barn. Nr du ryger, neds¾ttes dit blods indhold af ilt. Det har naturligvis betydning for den m¾ngde ilt, dit barn fr. M¿dre, der ryger, f¿der oftere for tidligt. B¿rnene har ogs en mindre f¿dselsv¾gt Ð i gennemsnit 200 g mindre end ikke-rygere. Det kan v¾re, at du t¾nker, at det s bliver nemmere at f¿de, men du skal vide, at tv¾rtimod har barnet f¾rre ressourcer og derfor tler f¿dslen drligere. B¿rnenes kropsdele og organer er mindre end b¿rn af ikke -rygende m¿dre. Og nr et barn f¿des af en mor, der ryger, s har det nikotinabstinenser efter f¿dslen. 52 Det er ikke kun i graviditeten, du ikke skal ryge. Ogs efter f¿dslen skal b¿rn beskyttes mod tobaksr¿g. Involvr ogs far. F ham til at hj¾lpe dig med at holde op. B¿rn af rygende for¾ldre har nemlig en ¿get forekomst af allergi (se pjecen ÓSdan forebygger du allergi hos dit barnÓ fra Sundhedsstyrelsen) og mellem¿rebet¾ndelse, luftvejsinfektioner (halsbet¾ndelse, bronkitis, lungebet¾ndelse). Der er desuden mistanke om en sammenh¾ng mellem tobaksrygning og vugged¿d. L¾s mere i ÓRygning, graviditet og f¿dselÓ fra Sundhedsstyrelsen, sst. dk. P Stop-liniens servicetelefon (telf: 80 31 31 31) kan I bestille en gratis brochure til hj¾lp til rygeafv¾nning. Der Þndes ogs tilbud med rygeafv¾nningskurser ßere steder. Ingen vin og alkohol Alkohol er gift for dit barn. Dit barn fr samme promille, som du g¿r, nr du drikker vin eller alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du helt undgår alkohol i graviditeten Man ved ikke, hvor meget en mor skal indtage, f¿r hendes barn bliver skadet. B¿rn f¿dt af m¿dre med forbrug af rusmidler risikerer langsigtede og negative udviklingsm¾ssige konsekvenser. De f¿des ofte med misdannelser, har en langsommere fysisk udvikling, lav intelligens og er meget sm og f¿lsomme. Forskning graviditetogalkohol.dk viser, at b¿rn, hvis m¿dre neds¾tter deres forbrug eller helt holder op med at drikke vin og alkohol i graviditeten, udvikler sig mere optimalt, end b¿rn f¿dt af m¿dre, der forts¾tter deres forbrug. B¿rn udsat for m¿dres alkoholindtag i fostertilv¾relsen, kan udvikle indl¾ringsvanskeligheder i skolen. At f hj¾lp til at stoppe sit forbrug eller s¾tte sit forbrug ned i graviditeten er derfor helt afg¿rende for barnets udvikling. Skulle du v¾re blevet gravid i en periode, hvor du har drukket vin og alkohol og/eller taget andre rusmidler, kan du henvende dig p nogle af landets ÓFamilieambulatorierÓ. Se link nederst eller Hvidovrehospital.dk. Medicin Almindeligvis skal du ikke tage ny medicin i graviditeten, og du skal altid tale med din l¾ge om medicin, hvis du er i medicinsk behandling, bde nr du opdager graviditeten, og hvis du planl¾gger at blive gravid, idet medicin passerer moderkagen. Barnet er mest f¿lsomt de f¿rste 3-4 mneder af graviditeten, hvor alle dets organer dannes. Tag s lidt medicin som muligt i din graviditet, det g¾lder ogs hndk¿bsmedicin. Du kan godt tage en enkelt Panodil en dag, hvor du har hovedpine. Hvis du gennem l¾ngere tid har brug for smertestillende eller anden medicin, s tal med din l¾ge om, hvilket pr¾parat du skal tage. Lad v¾re med at starte nogen form for behandling selv (se ogs s. 50). Graviditeten Graviditet og motion Det er godt for dig og dit barn, at du holder din krop i god form, bde f¿r, under og efter din graviditet. Forts¾t med at motionere og tr¾n p et niveau, hvor du f¿ler dig godt tilpas. Du m gerne blive rigtig godt forpustet og dyrke hrd motion, hvis du er vant til det. Du m gerne tr¾ne med v¾gte og i Þtness maskiner, men bedst i siddende stilling, og du skal undg tung styrketr¾ning for dine ben i slutningen af graviditeten, fordi det ¿ger bugtrykket. Hvis du ikke plejer at dyrke motion, er det en god id, at du kommer i gang med lidt tr¾ning. Er du i tvivl om, hvor meget du m g¿re, kan du altid sp¿rge din egen l¾ge eller din jordemoder til rds. Generelt g¾lder det, at du m g¿re alt det, du kan. Dyrker du f.eks. kampsport, boldspil eller ridning, m du t¾nke p, at du ikke kan beskytte dit barn, hvis du pludselig bliver udsat for slag eller fald. Derfor b¿r du undg disse sportsgrene, mens du er gravid. Tag cyklen og trapperne, sv¿m ofte, hvis du kan lide det og lyt til din krops signaler. M¾rker du ubehag, s pr¿v at tage det lidt med ro. Der er mange fordele ved at v¾re i god form, men nogle af de vigtige grunde til, at du skal tr¾ne mindst en halv time dagligt i hele din graviditet er, at: ¥ det ¿ger dit velv¾re, s du fr et st¿rre overskud og bedre hum¿r ¥ mindsker ryg- og b¾kkensmerter ¥ dit barn fr bedre v¾kstbetingelser inde i din mave ¥ du forebygger overv¾gt og neds¾tter dermed ogs risikoen for graviditetssukkersyge. ¥ du mindsker din risiko for at f svangerskabsforgiftning ¥ kvinder, der er i god form, f¿der nemmere og hurtigere, og de har f¾rre f¿dselskomplikationer end de, som aldrig tr¾ner Hold dig i form før fødslen Nr man er gravid, er man ofte meget tr¾t og ¿m over det hele. Man kommer nemt til at l¾gge sig i sofaen, nr man kommer hjem fra arbejde. Hvis benene f¿les tunge, s lav venepumpe¿velser, som vist p billederne ved siden af, og udsp¾nd musklerne bag p dine ben bagefter. Er du stiv i ryggen, kan du lave sving¿velser og krumme/ svaje¿velser, og hvis du f¿ler dig svag, kan du tr¾ne dine b¾kkenbundsmuskler, mavemusklerne eller musklerne p ydersiden af b¾kkenet. Og til sidst kan du l¾gge dig ned og hvile dig, inden du rejser dig igen. Lav de ¿velser, du kan lave. Hvis du mangler tid eller energi, s lav bare n af ¿velserne. Hvis du synes, det er ubehageligt at ligge p ryggen, kan du lade v¾re med at lave rygliggende ¿velser. Du kan hente yderligere inspiration til ¿velser p: Hvidovrehospital.dk/hhfoedeafdelingen.nsf. L¾s om pilates s 63. ssi.dk Øvelser for blodcirkulationen (venepumpeøvelser) 1) L¾g dig p ryggen med b¿jede kn¾ og f¿dderne i underlaget. L¾g gerne en pude under numsen. Tr¾k vejret dybt og roligt 3-5 gange. 2) L¿ft og s¾nk bagdelen 5Ð10 gange. Hold eventuelt numsen l¿ftet og ryst med b¾kkenet. 3) L¿ft det h¿jre ben op mod loftet og b¿j og str¾k i kn¾et 10-15 gange. Gentag med venstre. 4) Hold benet oppe mod loftet og b¿j og str¾k i fodleddet 10-15 gange. S¾nk benet, ryst det lidt og s¾t det i gulvet. Gentag ¿velsen med venstre ben. 53 Graviditeten Mad og drikke i graviditeten v¾gtstigning. Den anden halvdel bliver brugt til det ekstra, du forbr¾nder. L¾s ogs om vin og alkohol s. 52. Det er en gammel myte, at du skal spise for to i graviditeten. Hvor meget du skal spise afh¾nger is¾r af, hvor meget du forbr¾nder. Ca. 10 % mere end du spiste, f¿r du blev gravid, vil v¾re nok. Det svarer til en skive rugbr¿d med leverpostej eller 3 bananer. Halvdelen af det, du spiser mere, bliver brugt til din Hvornår spiser du sundt? Fedtfattig mad er en del af at spise sundt. Men det er vigtigt, at du ikke spiser fedtfrit. Dit barn har brug for forskellige fedtstoffer bl.a. til udviklingen af hjernen. Det er sundt at spise varieret, dvs. at spise forskellige slags k¿d, Þsk, gr¿ntsager, br¿d og m¾lkeprodukter over en uge. De 10 nye kostråd f¿lg dem Ð ogs nr du er gravid ¥ Spis varieret, ikke for meget og v¾r fysisk aktiv ¥ Spis frugt og mange gr¿ntsager ¥ Spis mere Þsk ¥ V¾lg fuldkorn ¥ V¾lg magert k¿d og k¿dpl¾g ¥ V¾lg magre mejeriprodukter ¥ Spis mindre m¾ttet fedt ¥ Spis mad med mindre salt ¥ Spis mindre sukker ¥ Drik vand Fordelingen af fedt, protein og kulhydrat skal v¾re den samme under graviditeten som normalt. Sund levevis 54 F¿devarestyrelsen har lavet nye kostrd. De udkom i september 2013. De anbefaler, at du v¾lger madvarer med N¿glehulsm¾rket, nr du k¿ber ind. Fisk Fisk er meget sundt, for de indeholder en r¾kke n¿dvendige vitaminer og mineraler samt de gode omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er vigtige for hjernens udvikling. Det er vigtigt, at du spiser bde fede og magre Þsk som hovedmltid 1-2 gange om ugen (200-300 g). Spis ikke mere end 100 g om ugen af f¿lgende Þsk: Tun, helleßynder, sv¾rdÞsk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, olieÞsk (escolar) og rokke. Disse Þsk kan indeholde kviks¿lv mm. Kviks¿lvindholdet har intet at g¿re med, om Þsken kommer fra dse eller er frisk. Du kan godt spise sushi med r Þsk eller skaldyr i graviditeten. Det er vigtigt, at Þsken har v¾ret frosset et d¿gn, f¿r den bliver brugt. Det skal restauranter og andre, der serverer sushi, g¿re. Husk at g¿re det, hvis du selv laver den og behandl altid Þsken hygiejnisk. ¯sters¿laks indeholder dioxiner. Derfor anbefaler F¿devarestyrelsen, at kvinder i den f¿dedygtige alder, gravide og ammende h¿jst spiser en portion ¿sters¿laks (125 g) n gang om mneden. Hvis du ikke spiser Þsk, er det en god id at spise Þskeoliekapsler. Men du skal v¾re opm¾rksom p, at de ikke indehol- Graviditeten der de vitaminer og mineraler, som Þsk g¿r, is¾r jod og D-vitamin. Råt/rødt kød Sundhedsstyrelsen frarder gravide at spise rt, r¿dt k¿d pga. risikoen for haresyge (toxoplasmose s. 47). Gennemsteg alt k¿d og hold dig fra tatar. Ost Du m godt spise ost i graviditeten, men s¿rg for, at de er lavet af pasteuriseret m¾lk. Det er alle danske bl¿de oste i dag. Enkelte faste oste er lavet af upasteuriseret/r m¾lk. Det str p pakken Ð og sp¿rg hos ostehandleren. Mad til vegetarer Er du vegetar, er det ekstra vigtigt, at du er opm¾rksom p den mad, du spiser. Du skal bl.a. s¿rge for, at du fr nok protein. Du fr protein fra m¾lk, ost, ¾g, sojam¾lk, tofu, kornprodukter, n¿dder og b¾lgfrugter. Dit barn har brug for forskellig slags protein, s s¿rg for at spise noget af det hele. Nr du ikke spiser k¿d og Þsk, er gode kilder til jern f.eks. fuldkornsprodukter, b¾lgfrugter, gr¿nne gr¿ntsager og t¿rrede frugter. Spiser du ikke m¾lkeprodukter, er det en god id at tage kalktabletter. Fast food Det meste af det, vi kalder fast food, har en r¾kke ern¾ringsm¾ssige mangler: ¥ For h¿jt indhold af ¿delagt fedt ¥ For f Þbre ¥ For meget sukker Der Þndes andre kilder til kalk end m¾lkeprodukter ¥ For f vitaminer, mineraler og sporstoffer Ender der alligevel en pizza eller en burger p bordet, kan du let forbedre mltidet ved at skr¾lle nogle guler¿dder til, gnave sm buketter af blomkl eller broccoli, eller tage en frugtsmoothie til dessert. Multivitamin Det anbefales, at du tager en multivitamin hver dag. Sp¿rg p apoteket, i din helsekost eller hos Matas. Folinsyre/folsyre Du skal have B-vitaminet folinsyre/folsyre* de f¿rste 3 mneder af graviditeten. Det mindsker risikoen for, at dit barn bliver f¿dt med rygmarvsbrok. Der er ogs mindre risiko for, at du f¿der et barn med lav f¿dselsv¾gt, nr du tager folinsyre/folsyre. Folinsyre/folsyre Þndes is¾r i gr¿nne gr¿ntsager (f.eks. spinat, altomkost.dk broccoli og gr¿nkl) og i t¿rrede b¿nner. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud p 400 mikrogram (f.eks. en tablet) fra det ¿jeblik, graviditeten planl¾gges til slutningen af 3. graviditetsmned. Men det er bestemt ikke skadeligt at forts¾tte. Kun 40 % af alle gravide fr den anbefalede folsyre. * Folsyre og folacin er de naturligt forekommende former af vitamin. Folinsyre er syntetisk A-vitamin Vitaminet er n¿dvendigt for barnets syn, v¾kst, appetit og smag. For meget A-vitamin kan skade barnet. Sundhedsstyrelsen frarder derfor gravide at spise levertran, ren lever og pat, fordi det indeholder meget A-vitamin. Det er stadig sundt at spise leverpostej en gang i mellem, da det indeholder mange andre gode ting, som f.eks. jern, folinsyre/ folsyre og protein. Du skal ikke v¾re bekymret for guler¿dder. De indeholder A-vitamin i form af betacaroten, og de 55 Graviditeten Gr¿nne gr¿ntsager er mange forskellige ting kan ikke overdoseres. A-vitamin Þndes i lever, Þskeolie, guler¿dder, gr¿nkl, ¾g og m¾lkeprodukter. D-vitamin Du har brug for D-vitamin, bl.a. fordi kalk optages bedst sammen med D-vitamin og fosfat. Det fr du f.eks. gennem Þsk og m¾lkeprodukter, men huden danner selv D-vitamin i sommerhalvret, nr du fr sol. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle gravide et tilskud p 10 mikrogram D-vitamin dagligt i hele graviditeten som supplement. Da m¿rk hud, overv¾gt og tild¾kning af huden neds¾tter den m¾ngde D-vitamin, du selv kan danne, kan det v¾re en id at tale med din l¾ge og f unders¿gt, om dette tilskud er tilstr¾kkeligt. Mangel p D-vitamin kan vise sig ved muskelsmerter og tr¾thed hos moderen og lavere f¿dselsv¾gt og drlige tandanl¾g hos barnet. Se mere i ÓFr du D-vitamin nok?Ó fra Sundhedsstyrelsen. 56 Groft br¿d, pasta og gryn Jern Fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du for at forebygge, at du ikke fr for lav blodprocent pga jernmangel, tager et dagligt tilskud af 40-50 mg jern. Tag den gerne med et glas juice, s optages jernet bedre. Lider du meget af kvalme, kan du vente til 18. uge med jerntilskud. Ferrojern er en depottablet, der tages 1 gang i d¿gnet, hvorefter jernet frigives i etaper. Jern er vigtigt, da det er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Jernmangel viser sig ved, at du bliver tr¾t og uoplagt og f.eks. hurtigere mister pusten. Jern Þndes i n¾sten al mad, men der er is¾r meget i k¿d og gr¿nne gr¿ntsager. Jerntilskud kan give hrd mave. Hvis du ikke kan tle jernpr¾parater, er det vigtigt, at du spiser mad med jern i. V¾r opm¾rksom p, at kaffe, te og m¾lk binder jern. Derfor skal jern i tabletform ikke tages sammen med kaffe, te og m¾lk. Tal med din l¾ge, hvis du er i tvivl om, du fr jern nok. Jern, kalk og C-vitamin Jerntilskud er giftige for b¿rn, s opbevar pillerne utilg¾ngeligt for dem. C-vitamin har betydning for immunforsvaret. Mske beskytter det mod virus og bakterier. Det fremmer heling, neds¾tter kolesterol og styrker cellerne. Jern optages bedre, hvis du tager det sammen med C-vitamin. Jern optages drligere, hvis du tager det sammen med m¾lk, der indeholder kalk. Det er derfor en god id at tage jerntabletterne mellem mltiderne og sammen med et glas juice. Alt hvad du fr af jern gennem din mad, optager du bedre end tabletterne. S¿rg derfor for at f jern gennem din mad hver dag f.eks. gennem citrusfrugter, b¾r, tomater, kartoßer, blomkl og gr¿nne gr¿ntsager. Se mere p altomkost.dk Kalk, knogler og kost Dit og dit barns skelet indeholder calcium. Du har derfor brug for calcium (kalk) gennem hele din graviditet. M¾lkeprodukter foresls ofte som den enkleste kilde til calcium. Hvis du ikke kan lide m¾lkeprodukter, eller du har mistanke om, at du ikke kan tle dem, kan du sagtens f d¾kket dit behov for calcium alligevel. En del oplever et pres for at spise m¾lkeprodukter og fr drlig samvittighed, hvis de eller deres b¿rn ikke indtager de anbefalede m¾ngder: 1/2 liter m¾lkeprodukter om dagen, mens du er gravid. Mennesket har altid haft et h¿jt indtag af calcium fra alle de andre Graviditeten gode kilder Ð gr¿ntsager, b¾lgfrugter, n¿dder, fr¿ og vand. Og det er fortsat sdan, at p trods af et h¿jt calciumindtag her i Danmark (vi fr i gennemsnit mere end anbefalingerne takket v¾re al osten og m¾lken), har vi et stigende antal mennesker, der fr knoglesk¿rhed. S mere m¾lk og ost er nok ikke den eneste l¿sning, og der er da ogs nogle alternativer til dig, som hellere vil undg m¾lkeprodukter: Som voksen (ikke til dit barn) kan du erstatte kom¾lk med soja- eller rism¾lk tilsat calcium. Indholdet af calcium i den vegetabilske m¾lk er tilpasset, s det pr¾cis erstatter kom¾lk. Du kan ogs v¾lge et tilskud af calcium. Gravide anbefales at f i alt 900 mg calcium dagligt. F¿devarestyrelsen anbefaler at tage 500 mg som tilskud gennem hele graviditeten, fordi den daglige kost bidrager med resten. Lige s vigtigt er det at holde p det calcium, du indtager. Det g¿r du ved v¾gtb¾rende motion (gang, l¿b, boldspil, dans o.l.), ved at holde igen med koffeinholdige drikke og ved at s¿rge for afslapning og hvile gennem hele graviditeten. Knogler er mere end kalk, og hvor st¾rke knogler, dit barn fr, bestemmes af mange ting. Du kan bidrage i graviditeten Ð et h¿jere niveau hos dig af: ¥ Folinsyre ¥ Calcium ¥ D-vitamin Der Þndes andre kilder til jern end k¿d betyder st¾rkere knogler for dit barn Ð ogs l¾nge efter f¿dslen. E-vitamin Sundhedsstyrelsen giver ingen vejledning for indtagelse af E-vitamin. Det er en st¾rk antioxidant, som muligvis hj¾lper med at holde huden ung. Det Þndes i broccoli, rosenkl, spinat, fuldkornsmel, ¾g og vegetabilske olier. Krydret mad Dit barn fr samme mad, som du g¿r. Nr du spiser st¾rk og krydret mad, spiser barnet st¾rk og krydret mad. Du kan roligt spise bde hvidl¿g og chili under din graviditet. Forskning peger p, at barnet er mindre afvisende overfor f¿devarer, de har ÓsmagtÓ i fostertilstanden. S spis bare mange forskellige madvarer og mange slags krydderier; dit barn kan godt tle det, og mske fr du oven i k¿bet et mindre kr¾sent barn. altomkost.dk Allergi I dag er omkring hvert fjerde danske barn ber¿rt af allergi. I mange r har man f¿rst og fremmest unders¿gt pvirkninger efter f¿dslen og de arvelige forhold i fors¿get p at forklare, hvorfor mange bliver allergikere. Selvom det ikke er en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen eller Astma- og Allergiforbundet, har nyere forskning vist, at du gennem din graviditet kan hj¾lpe dit barn til en mindre risiko for allergi. Hvis du vil vide mere, kan du klikke ind p videncenterforallergi.dk. Urolige ben og kramper Det er almindeligt, at du fr uro i benene eller l¾gkramper, mens du er gravid, og her er et par gode rd, som du kan have gl¾de af udover ¿velserne mod l¾gkrampe p Libero.dk. Mineralet magnesium, som har mange funktioner i kroppen, hj¾lper ogs mod kramper (se s. 40). Magnesium kan hj¾lpe mod 57 Graviditeten Proteiner: k¿d á fjerkr¾ á Þsk á ¾g á b¿nner á linser Sunde fedtstoffer: solsikkefr¿ á sesamfr¿ á h¿rfr¿ hytteret á mager yoghurt á m¾lk á sojam¾lk á emmentaler valn¿d á hasseln¿d á cashew mandler á pinjekerner á avocado oliven á koldpressede olie á sesam-/jordn¿ddesm¿r Protein Fedt Stivelse Grønt Stivelse: fuldkornspasta á fuldkornsbr¿d á gr¿d á brune ris Frugt og grønt: broccoli á kl á l¿g á porrer á hvidl¿g á hel hirse boghvede á kartoßer á majs á frugt salat ruccola julesalat spinat á squash á radise á peberfrugt á tomat gr¿nne b¿nner á gulerod á r¿dbede á alle slags b¾r á frugt forstoppelse, hovedpine og tr¾thed. Gode madkilder er gr¿nne gr¿ntsager, fr¿, n¿dder, b¾lgfrugter og fuldkornsprodukter. Tal eventuelt med din l¾ge og jordemoder. Uønsket vægtstigning Oplever du, at din v¾gt stiger mere end forventet under graviditeten, er det en god id, at du ser p din mad og dine motionsvaner. 58 Ved at v¾lge dine mltider efter tallerken-modellen her p siden, fr du et stabilt blodsukker dagen igennem. Et meget svingende blodsukker giver mere lyst til s¿dt, det g¿r dig mere tr¾t, og det f¿rer lettere til v¾gtstigning. Derfor er det vigtigt at v¾lge det grove Ð fuldkornsbr¿d, fuldkornspasta og brune ris Ð og ogs sammens¾tte mellemmltider efter tallerken-modellen. cetcenter.dk Det er Þnt at spare p det animalske fedt Ð fra k¿d, m¾lk og ost. Sk¾r sukker ud af din mad og sk¾r ned p stivelsesrig mad som br¿d, pasta og kartoßer. Spis i stedet ßere gr¿ntsager for at f¿le dig m¾t. Du kan d¾kke dit daglige behov for de rigtige fedtstoffer ved at spise en avocado, 8 mandler eller en spiseskefuld olivenolie. Er du, ud over overv¾gt, plaget af vand Graviditeten Spis som et Y: ¥ 1/5 skal v¾re k¿d, fjerkr¾, ¾g, Þsk, ost og sovs ¥ 2/5 skal v¾re br¿d, kartoßer, ris eller pasta ¥ 2/5 skal v¾re gr¿nsager, gerne ßere forskellige slags Et par eksempler på gode mellemmåltider, som dækker dit behov: Myter og facts Der er mange ammestuehistorier om, hvad gravide kvinder skal spise og ikke spise. Nogle af dem er: 150 kalorier: 1 ¾ble + 1/2 skive rugbr¿d eller 1/2 skive rugbr¿d med leverpostej og 1 appelsin eller 1/2 skive rugbr¿d med 1 skive ost 30% ost og 1 p¾re. Mors mad betyder alt Tidligere har man antaget, at mangler i morens mad ikke var afg¿rende for barnet. I dag ved man, at udvekslingen mellem mor og barn er kompliceret, og at fostertilstanden l ¾gger grunden for barnets sundhed hele livet. Du har derfor store muligheder for at hj¾lpe dit barn langt fremover gennem gode vaner i graviditeten. 250 kalorier: 1 p¾re + 1 banan + 1 skive rugbr¿d eller 1 skive rugbr¿d med leverpostej og 1 appelsin eller 1 skive rugbr¿d med 2 skiver ost og en kiwi. Kilde: denbedstestart.dk i kroppen, kan der v¾re meget hj¾lp at hente i en oml¾gning af din mad, hvor du tager enkelte f¿devarer ud, som giver dig forstoppelse (se mere s. 43). Stabil energi giver energi Det er normalt at v¾re tr¾t, mens du er gravid og ammer. Mange tyer s til de hurtige, s¿de l¿sninger. Men den energi, Tvillingegraviditeter og folinsyre/folsyre Der er ikke st¿rre sandsynlighed for at f tvillinger, nr du har spist ekstra meget folinsyre/folsyre lige f¿r graviditeten. Nogle siger, at man kan ¿ge barnets intelligens ved at spise folsyre i de sidste 3 mneder af graviditeten. Det er dog ikke bevist. du fr af s¿de sager, er s kortfristet, at du ender dagen med at v¾re mere tr¾t. Hold i stedet fast i de lette, gode l¿sninger Ð snup en ekstra gulerod, en hndfuld mandler eller et stykke rugbr¿d med pl¾g Ð og bed dine omgivelser om hj¾lp med at skaffe dig n¾ringsrige mellemmltider og mltider. Mad med god energi 59 Graviditeten Samlivet som vordende forældre Forestillinger og reaktioner Da I besluttede at f barn, skete der noget nyt i jeres parforhold, som beskrevet s. 10. Foruden at v¾re partnere er I nu ogs blevet vordende for¾ldre. Det betyder store forandringer i et parforhold. Bde hos den vordende mor og far er der sat en masse tanker og f¿lelser i sving: Hvordan bliver jeg selv som for¾lder Ð og hvordan bliver min partner? Hvordan bliver livet med et barn? Hvordan pvirker det vores forhold? Hvilken indßydelse fr det p mit ¿vrige liv? Mange er meget optaget af og har righoldige forestillinger om, hvordan barnet og livet med det bliver. Det kan v¾re meget forskellige billeder, man danner sig. Ofte har kvinden is¾r billeder af det lille sp¾dbarn i sine forestillinger, mens manden oftere kan have forestillinger om et st¿rre barn, f.eks. et han leger med. Det har imidlertid ingen betydning for, hvordan man bliver som for¾ldre, nr f¿rst barnet er kommet. Det er i begge tilf¾lde vigtige forberedelser til for¾ldreskabet at have forestillinger om barnet og om sig selv og partneren som for¾lder. Humøret kan svinge Der kan ogs komme perioder hos begge med hum¿rsvingninger og reaktioner, som den anden ikke kan forst. Meget tit kommer tanker, f¿lelser og hum¿rsvingninger ikke p samme tidspunkter i parforholdet. Nogle gange er den ene optaget af noget, som den anden ikke er ber¿rt af lige p dt tidspunkt. Graviditetsperioden er en periode, der kan berige parforholdet med helt nye og dybere perspektiver. Andre gange er det en periode, hvor sammenhold, tolerance og omsorg s¾ttes p pr¿ve. Is¾r det at acceptere, at den anden kan have reaktioner, tvivl og frygt, som man ikke selv har eller kan forst, bliver vigtigt. At tale sammen er vigtigt Kvinden kan have meget behov for omsorg omkring sin krop og sit udseende. Begge kan have bekymringer i forhold til jobbet, forskellige interesser og vennelivet osv. I kan p skift have bekymringer om, hvordan f¿dslen gr, og om alt er OK med barnet. At tage alle reaktioner alvorligt og give omsorg p den andens betingelser er bde at give den omsorg, som er s vigtig for alle vordende for¾ldre, og at Ó¿veÓ sig p at udvide parforholdet med for¾ldreskab. Det vigtigste er, at I taler sammen om det, der r¿rer sig Ð ogs indimellem med andre. Forskelle mellem mand og kvinde I parforholdet kan det ofte v¾re sdan, at kvinden ikke synes, at I fr talt nok sammen. Det betyder ikke altid, at manden ikke ¿nsker at tale om tingene. Men at det er vigtigt at Þnde mder at tale sammen p Ð ikke mindst om srbare ting Ð hvor begge f¿ler sig trygge, frie og forstet. Det er vigtigt, at samtalerne ikke Det er vigtigt at tale sammen 60 Graviditeten f¿les som noget, der kun sker p den enes mde eller betingelser, og at der netop er plads til at have det forskelligt. Derfor kan det sommetider v¾re godt ogs at tale sammen med en tredje person, at bruge b¿ger, pjecer, nettet eller andet som indfaldsvinkel. Der Þndes ogs mange b¿ger for vordende for¾ldre Ð det vigtigste ved dem er de snakke, der kommer ud af dem. Specielt vedr¿rende faren har vi lavet en lille folder: ÓTil dig, der skal v¾re farÓ. Den kan downloades p Libero.dk. Forslag til snakke: ¥ S¾t jer og tal sammen om, hvordan I opfatter ligestilling hos jer? ¥ Tal hver i et par minutter og sammenfat f.eks., hvad I kan blive enige om ¥ Hvis I ikke kan blive enige, hvilke kompromisser kan I s indg? ¥ Hvad kan I hver is¾r g¿re for at ¾ndre det, I ikke er tilfredse med Ð skriv det f.eks. ned, inden I taler sammen ¥ Hvad kan I g¿re hver is¾r for at bevare det, I godt kan lide hos jer? ¥ Omkring opgaverne i jeres hjem: Lav f.eks. post-it sedler med alle de ting, der skal g¿res hos jer Ð bde hver dag, hver uge og hver mned. V¾lg derefter p skift post-it sedlerne Ð tag hensyn til, at ting ¾ndrer sig, nr barslen begynder og slutter eller gentag ¿velsen p det tidspunkt ¥ Hvordan forestiller I jer den f¿rste tid? ¥ Hvad med g¾ster, ture, opgaver, slappe af, male, bygge om osv. Sex At give udtryk for behov er det f¿rste skridt p vejen til et godt samliv. Fort¾l, hvorfor I har lyst/ikke lyst lige nu. Det tager tid Ð pr¿v at ¿ve jer. Jeres lyst til sex kan forandres under hele graviditeten. I starten er mange kvinder pr¾get af ¿mme bryster, kvalme og tr¾thed. Mske f¿ler du, at fysisk n¾rhed, ¿mhed og k¾len er vigtigere end samleje. Det er helt normalt. Mske er du en af dem, der har mere lyst til sex, end du plejer at have. Det er ogs helt normalt. Din mand/k¾reste er mske/mske ikke lidt tilbageholdende. Tal om det. Nogle f¿ler sig mere attraktive pga. de struttende bryster og den begyndende synlige graviditet samt det spirende liv i maven. Mange m¾nd tiltr¾kkes ogs heraf. Andre f¿ler sig seksuelt utiltr¾kkende. Det kan veksle meget i l¿bet af graviditeten ogs afh¾ngig af, hvordan kvalme, tr¾thed og utilpasheden aftager. For de ßeste kvinders vedkommende stiger lysten til seksuelt samv¾r i den midterste del af graviditeten. I den sidste del er mange belastet af den store mave, og det kan v¾re sv¾rt at gennemf¿re et samleje uanset hvilken stilling, I v¾lger. Barnet tager ikke skade I skal ikke v¾re bange for at skade barnet under sex, hvis graviditeten forl¿ber normalt. Barnet ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af fostervand. Men maven kan v¾re i vejen og fylde, efterhnden som den vokser. Det kan v¾re, du bliver utilpas, hvis du ligger p ryggen, fordi livmoderen trykker p de store blodkar, der f¿rer blodet tilbage til hjertet. S det er en god id at Þnde andre stillinger, nr man er gravid. Hvis du fr smerter eller bl¿dning efter samleje og orgasme, b¿r I kontakte l¾gen. Har du tidligere v¾ret gravid og f¿dt for tidligt, s undg at have sex omkring det tidspunkt i terminen, hvor du sidst f¿dte. Tal med l¾gen eller jordemoderen herom. 61 Graviditeten Forældre/fødselsforberedelse Det er en meget god id at f¿lge et for¾ldre-/f¿dselsforberedelseskursus. Gravide, som har forberedt sig, kommer senere ind p f¿deafdelingen, og de har et mindre forbrug af medicinsk smertelindring undervejs. Er du i en speciel situation og har problemer, s sp¿rg i din kommune, hvilke tilbud der Þndes. Se ogs p nettet, hvilke tilbud, der Þndes i jeres region. Udbuddet er stort, (mindfullness, hypnose, coaching, councelling, profylax) og priserne varierer. Her i bogen er fokus p de mest almindelige former for f¿dselsforberedelse. Det kan v¾re meget v¾rdifuldt at m¿de andre gravide med nogenlunde samme termin, og gruppen kan eventuelt fungere som m¿dregruppe senere. Jordemoderen vil tale med jer om jeres forventninger til f¿dslen, og hvilke tanker I g¿r jer om at blive en familie. Hun vil ogs tale med jer om f¿dslens F¿dselsforberedelse 62 forl¿b. I vil se Þlm om f¿dsler. I vil ogs f viden om de forskellige former for smertelindring, man kan f tilbudt under f¿dslen, og I vil tale om amning. P mange hospitaler tilbydes der igen f¿dselsforberedelse i mindre grupper, for de som ikke har f¿dt f¿r. Emnerne og indholdet kan variere meget, men h¿r hvilke tilbud, der Þndes der, hvor du skal f¿de. Der er mange mder at forberede sig til en f¿dsel p. Nogle indhenter information og viden, andre forbereder sig s¾rligt gennem fysisk aktivitet, mens andre igen t¾nker krop, sj¾l og psyke, og derfor har brug for tilbud der ogs rummer dette behov. Sp¿rg dig frem eller s¿g p hospitalets hjemmeside Et eksempel på et kursus V¾lger du/I et praktisk kursus i f¿dselsforberedelse, vil der som regel indg ¿velser, s kroppen holdes i form. P de ßeste kurser vil I f mulighed for at afpr¿ve vejrtr¾knings- og afsp¾ndings¿velser, hvile- og f¿destillinger, som kan bruges under f¿dslen. Mange steder er der mulighed for at tage hele eller dele af f¿dselsforberedelseskurset sammen. P den mde fr faren ogs mulighed for at h¿re om f¿dslen og is¾r f viden om, hvad han kan g¿re under f¿dslen. Få en god fødsel Hormonet oxytocin, spiller en stor rolle gennem et f¿dselsforl¿b. Nr du skal f¿de og er i aktivitet, har du brug for en god balance mellem den mde, du reagerer p, nr du er stresset og udfordret og din ro-hvile reaktion. Nr du kender til oxytocins pvirkning af din krop, kan du i h¿jere grad f adgang til dine ressourcer og f en god f¿dsel. Hvad kan oxytocin? Hormonet er blevet kaldt forl¿sningsog ammehormonet. Det stimulerer livmoderen til at tr¾kke sig sammen, frigives nr du ammer og skaber en t¾t binding mellem mor og barn, se s. 68. Hormonet har betydning for, hvordan du samarbejder med din krop og lader den f¿de. Oxytocin kan hj¾lpe dig, s du ikke stresser under f¿dslen, nr din krop bliver udfordret. Ro og hvile Instinktivt har kvinder brug for ro, tryghed, lidt m¿rke, at f¿lge kroppen og bev¾ge sig og hvile efter behov, nr veerne begynder. Alle disse ting stimulerer oxytocin udskillelsen, og det er sdan, kroppen har det bedst, nr den skal f¿de. Nr du er i balance, er oxytocin med til at bne f¿dselsvejen. Når kroppen forstyrres Hvis kroppen forstyrres, du er utryg, stresset, bange og mske f¿ler dig alene, kommer kroppen i kamp/ßugt position, og s udskilles stress hormoner. Det betyder, at blodet forsvinder fra din livmoder og ud i dine arme og ben, din puls stiger, du tr¾kker vejret hurtigere og mere overßadisk. Du fr lyst til at l¿be v¾k/ßygte. Reaktionen p dette fra din krop kan v¾re ineffektive veer, og din sp¾nding i kroppen medf¿rer, Graviditeten Bækkenbundsøvelser/ knibeøvelser Styrker b¾kkenbundsmusklerne og ¿ger din bevidsthed om b¾kkenbunden, s det bliver nemmere for dig at komme i gang med at tr¾ne musklerne efter f¿dslen. L¾g dig p ryggen eller p siden med b¿jede kn¾. Slap af i mave, baller og lr. L¾g gerne h¾nderne skiftevis p mave, baller og lr og kontrollr, at du slapper af i musklerne. F¿deselsforberedelse i vand at det hele g¿r mere ondt. L¾s mere p motherbynature.dk. Angst for at føde Nogle kvinder oplever en stor angst for den forestende f¿dsel. Hvis det bliver for overv¾ldende, og du har brug for hj¾lp til at forberede dig, s er det vigtigt, at du fr talt med nogen. P mange hospitaler Þndes der jordem¿dre, der specielt tager sig af gravide, der har angst for den forestende f¿dsel. Der er mange muligheder for at komme godt igennem f¿dselsforl¿bet, det kan f.eks. v¾re i form af et notat i din journal f.eks. et ¿nske om smertelindring. Jo bedre jordemoderen kender til dine ¿nsker, desto bedre kan hun hj¾lpe dig. Yoga for gravide Yoga tilrettelagt for gravide er en god form for f¿dselsforberedelse, fordi yoga arbejder hele kroppen igennem p en rolig og kontrolleret mde. For kvinder som aldrig har besk¾ftiget sig med afsp¾nding og vejrtr¾knings¿velser f¿r, er det en god mde at l¾re kroppen at kende p inden f¿dslen. Men yoga giver ikke specielt bedre kondition, s du b¿r samtidig lave konditionstr¾ning. Det kan f.eks. v¾re sv¿mning. Pilates Fordelen ved pilates er, at det er en tr¾ning som, hvis korrekt udf¿rt, bde forkuserer p at tr¾ne b¾kkenbund, ryg og mavemuskler. Der er ikke direkte bevis for, at pilates er bedre til at mindske f.eks. rygsmerter end anden tr¾ning. Men et pilates program for gravide kan hj¾lpe dig til at blive ved med at tr¾ne alle dine holdningsmuskler i hele graviditeten. Fødselsforberedelse i vand F¿dselsforberedelse i vand er blevet mere og mere almindelig. Fordelen ved denne form er bl.a., at den gravide krop v¾gtl¿st kan bev¾ge sig meget mere frit uden at belaste hverken ryg eller b¾kken. Sp¿rg jordemoderen, om der Þndes sdanne tilbud, hvor I bor. Du kan ogs lne en DVD, hvor du kan hente gravidivand.dk Knib sammen i b¾kkenbunden, som hvis du skulle holde p luft (en prut). Fornemmelsen er at lukke om endetarmsbningen. P den mde lukker du for alle 3 bninger. Hold knibet 5-10 sekunder, og nogle gange op til 30 sekunder. Hold pause 5-10 sekunder mellem hvert knib. Gentag ¿velsen 10-20 gange, og gerne ßere gange om dagen. Du kan ogs g¿re ¿velsen siddende eller stende. 63 Graviditeten inspiration, hvis tilbuddet ikke Þndes hos jer (se i litteraturlisten eller tr¾ningsprogrammet gravidivand.dk). P gigtforeningen.dk kan du ogs Þnde et nyt og gratis tr¾ningskoncept i vand. Du kan scanne koden her for at se det. Praktisk for jer at have med Det kan v¾re en god id i forvejen at have de ting pakket ned, som I har brug for p f¿destedet. S¾be, tandpasta, badekbe, hjemmesko, andre toiletsager I selv have med. Det kan ogs v¾re, at t¿j til din udskrivning er en god id Ð noget du kan v¾re i. V¾lg f.eks. at tage en praktisk ammeskjorte med, du nemt kan knappe op, mske er ammeindl¾g en god id. Medbring altid vandrejournalen ved f¿dslen. Sp¿rg jordemoderen, hvilke papirer, I skal have med udover jeres f¿dsels-/dbsattest og vielsesattest, hvis I har en sdan eller klik ind p: personregistrering.dk. G¿r ogs en taske klar med tingene til jeres lille nye barn. Bleer (newborn til nyf¿dte), body, bukser, eventuelt sparkedragt samt tr¿je, hue, sokker og et t¾ppe (hvor varmt det skal v¾re afh¾nger af rstiden), er gode ting at medbringe. Mske er proviant til barnets far, noget musik, en mp3-afspiller og noget at l¾se i ogs praktisk. Udstyrsliste P de n¾ste sider kan I hente lidt inspiration. Mske kan I p den mde v¾re godt forberedte og undg for mange ¾rgerlige fejlk¿b. Hvis I har en fryser og lidt tid inden f¿dslen, s lav nogle f¾rdigretter og kom dem i fryseren. I kan ogs bruge nogle af de mange internetsider, der Þndes, hvor for¾ldre k¿ber og s¾lger godt og brugt udstyr til b¿rn. De ßeste fr k¿bt for meget Ð ofte t¿j, for barnet vokser s hurtigt. Barnet er sdan set ligeglad, det er mest jeres ¿nsker og behov for barnet, der g¿r sig g¾ldende. De ßeste starter med str. 56. Det kan bruges 1-2 uger. Derefter er str. 62 muligvis det, der holder lidt l¾ngere. Bruger I t¿rretumbler, s v¾r opm¾rksom p, at t¿jet kryber Ð is¾r bomuldst¿j, som det meste t¿j til nyf¿dte er lavet af. Kig efter Blomsten/Svanem¾rket t¿j. En barneseng, som barnet kan vokse P indk¿b 64 gravidivand.dk med, er en god investering. Nogle barnesenge har en bund, der kan s¾ttes op og ned og eventuelt kan l¾ngden ¿ges. Voksipose/k¿repose er en meget praktisk opÞndelse, som g¿r det nemt for jer at tage jeres barn med rundt. I beh¿ver ikke kl¾de det af og p, men kan blot bne posen, nr I tager barnet ind, s det, hvis det sover, kan sove videre. Den er ret dyr, men I kan ofte Þnde en brugt p nettet. Til geng¾ld kan det v¾re besv¾rligt at tage barnet op uden for, hvis det vgner midt i en gtur, fordi det netop ikke er pakket ind i overt¿j. S kan en lift til barnevognen v¾re at foretr¾kke, selv om barnet kan v¾re l¾ngere tid i voksiposen end i liften. K¿b t¿j, der er bl¿dt og undg metalknapper og sv¾re bninger i nakken. Vask t¿jet inden brug. L¾s mere i ÓT¾nk Ð guide til sikre og sunde smb¿rnÓ p Taenk.dk. Autostol Det er forbudt at k¿re med b¿rn under 3 r i biler uden seler. En autostol er den sikreste mde at transportere barnet hjem fra f¿dslen i. Barnet skal v¾re sp¾ndt fast mod k¿rselsretningen, fordi det p denne mde er mest beskyttet mod nakke- og rygskader, hvis uheldet skulle v¾re ude. Den bagudvendte stol m ikke s¾ttes op ad en aktiveret airbag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I kun bruger autostolen til transport og de f¿rste mneder max. 30-45 minutter dagligt. Graviditeten Skal I p en l¾ngere k¿retur, kan barnet klare stolen et par timer ad gangen, s det er en god id at holde pause undervejs til familien i Jylland/p Sj¾lland. Kig altid efter, at sikkerhedsudstyret er godkendt, hvis I har bil. Se mere p sikkertraÞk.dk eller fdm.dk /autostole-test. Ønsk jer som barselsgaver eller køb f.eks.: Forårs-eller sommerbarn ® 2 T-shirts med korte ¾rmer ® 6 bodystockings ® l¿se bukser i jogging eller t-shirt stof ® 4 sparkedragter ® 2 natdragter ® 2-3 sweatshirts/tr¿jer, lange s ® solhat ® 1 let kyse ® solcreme (Svanem¾rket) ryggen ikke bliver kold 5 gode råd: ¥ Vask alt t¿jet og leget¿jet inden brug. Indholdet af farlige stoffer falder allerede efter 1. vask. Sp¿rg efter leget¿j uden ftalater. Undg produkter med DEHP, DBP, DIP og BBP (se mere p ecolabel.dk) ¥ Er t¿jet pakket ind i en pose eller anden emballage, er det en god id at lukke posen op udend¿rs, s dampe fra formaldehyd ÓfortyndesÓ inden indnding ¥ Undg s vidt muligt at k¿be babyt¿j med plasttryk. Som regel vil plasttryk med ftalater f¿les bl¿dere og mere fedtet ¥ S¿rg for at dit barn ikke putter plastictryk i munden, nr det bliver puslet og har mulighed for at f Þngre i t¿j med tryk ¥ Blomsterm¾rkede produkter m ikke have tryk med pvc og dermed ptalater, lige som Blomsten stiller krav om, at der ikke m v¾re mere end 30 ppm fri formaldehyd i produkter, der kommer i direkte kontakt med huden Download appÕen kemilex Ð der kan du Þnde gode rd. ® 2 t-shirts med lange ¾rmer ® 6 par sokker, pas p de ikke strammer ® 1 sv¿b/sm t¾pper til at sv¿be om- kring barnet ® 1 hue ® 1 pakke bleer, start med Newborn, Mini hvis jeres barn ved f¿dslen vejer over 3700 g ® 20 stofbleer til gylp og hovedunderlag ® 2 lagner og dynebetr¾k ® 1 babydyne ® lift ® voksipose eller lignende ® barnevogn ® puslebord ® pusleunderlag ® badekar eventuelt med stativ, s I passer p jeres rygge ® engangsklude ® vaskefad til at st ved puslebordet ® babyolie ® babyalarm ® babyneglesaks ® babykam/t¾ttekam ® pudder eller salve (Zink lanolin vaseline) til bleomrdet ® babytermometer ® sikkerhedsvatpinde ® vugge/barneseng ® kravlegrd ® h¿j stol, b¾resele, pusletaske, ammepude, slynge (er gode barselsgaver) ® autostol, hvis I har bil taenk.dk Efterårs- eller vinterbarn: ® ßeecedragt, ßyverdragt eller pose ® hue ® vanter og lune sokker eventuelt i dun ® lammeskind (frardes hvis der er risiko for allergi) ® uldbodystockings fra sept. til maj 65 Fødslen Hvornår nærmer fødslen sig? Det er en stor og bev¾gende oplevelse at f¿de et barn, og det er et stort arbejde. F¿lelser og reaktioner, I ikke troede, I havde, bliver synlige. Der er ikke to f¿dsler, der er ens. Derfor er det vigtigt, at I m¾rker efter, hvad der f¿les rigtigt for jer, og at I er jer selv. I skal ikke v¾re nerv¿se for, at I ikke kan huske alt det, I har l¾rt til f¿dselsforberedelse. Jordemoderen er der for at hj¾lpe. Alt det, der bliver gjort, skal ske i samrd med jer, og personalet vil g¿re, hvad de kan for at im¿dekomme jeres ¿nsker. Ligegyldigt om f¿dslen skal foreg p klinik, p hospital eller hjemme, er det en god id at kontakte jordemoderen. S hav telefonnummeret liggende klar, nr tiden n¾rmer sig. Hvornår skal I tage på sygehuset? 1. Nr du, som f¿rstegangsf¿dende har haft veer gennem nogle timer, og de er regelm¾ssige med 5 minutters interval, s er det ved at v¾re tid til at ringe til hospitalet og sige, at I er p vej. 5 minutters interval vil sige: veen varer ca. 1 minut, og der er ca. 4 minutters pause 2. Har du behov for hj¾lp inden da, s ringer du naturligvis til sygehuset 3. Er der lidt bl¿dning i forbindelse med opstarten af veerne, s er det ofte et godt tegn p, at du er i begyndende f¿dsel. Hvis du er bekymret for 66 bl¿dningen, skal du altid kontakte dit f¿dested 4. Ved vandafgang skal du altid kontakte dit f¿dested for at aftale, hvordan du skal forholde dig (se nedenfor). Flere f¿desteder tilbyder i dag, at der hurtigt efter vandafgang stimuleres veer. For f¿rstegangsf¿dende kan en normal f¿dsel godt vare 24 timer fra den f¿rste ve til barnet er f¿dt. Vandafgang Hvis barnet str fast med sit hoved, s vil fostervandet sive stille og roligt. Du kan ikke holde det tilbage, s du vil v¾re n¿dt til at tage et bind p. Hvis du er i tvivl, om det er urin, kan du lugte til det. Hvis barnets hoved endnu ikke str helt fast, s vil vandet komme i st¿rre skyller. Ring til dit f¿dested og sp¿rg, hvordan du skal forholde dig. Nr du ringer, vil jordemoderen sp¿rge dig, om du m¾rker liv, som du plejer, og hvilken farve vandet har. Fostervandet er klart hos et barn, der trives godt, eventuelt med sm fedtklumper i. Hvis dit barn har v¾ret udsat for stress, vil det have aff¿ring i vandet. Aff¿ring fra barnet farver vandet gr¿nt, og er derfor et signal om, at barnet har v¾ret eller er stresset. Man vil derfor i de tilf¾lde, hvor fostervandet er gr¿nt, bede dig om at komme ind p hospitalet til et tjek af barnets hjertelyd. Det er altid et godt signal, at du m¾rker liv som du plejer. Sp¿rg din jordemoder hvad dit f¿dested anbefaler. De første tegn på fødsel: 1. Tiltagende plukveer (over uger til mneder) 2. Barnet synker ned. Hovedet str fast ca. 4 uger f¿r terminsdato hos f¿rstegangsf¿dende Ð noget senere hos ßergangsf¿dende. Det afklares ved jordemoderkontrol 3. De ßeste kvinder har en slimprop siddende i livmodermunden. Den beskytter mod bakterieindtr¾ngen. Slimproppen, som kan v¾re fra vandigt udßd til en sej, hvidlig eller gullig prop, glider ud i l¿bet af den sidste uge inden f¿dslen. Der kan ogs v¾re en smule blod i. Det er ganske ufarligt og kun et signal om, at f¿dslens tidspunkt n¾rmer sig 4. Tegnbl¿dning (dage f¿r f¿dslen) Ð er ufarligt. Tegnbl¿dningen kommer fra livmodermunden og skyldes, at nogle sm blodkar brister, nr den afkortes 5. Regelm¾ssige veer, der tiltager i styrke og varighed, og som kommer med kortere og kortere mellemrum 6. Fostervandet gr. Hos 10 % starter f¿dslen p denne mde Fødslen Stimulation af veer Hvis du ikke selv laver veer, s vil mange f¿desteder tilbyde stimulation af veerne efter en kort ventetid, mens andre f¿desteder venter op til 24 timer. Sp¿rg din jordemoder, hvordan praksis er p dit f¿dested. Du kan blive sat i gang, enten ved at man l¾gger en stikpille op i skeden, eller man s¾tter et drop op med vestimulerende medicin. De steder, hvor man tilbyder akupunktur, er dette ogs en mulighed. Man g¿r det forskelligt fra sted til sted, s sp¿rg jer frem (du kan l¾se mere i afsnittet ÓIgangs¾ttelse af f¿dselÓ). Vejrtrækning Generelt er en dyb vejrtr¾kning god som afslapning. De ßeste gravide Þnder deres egen vejrtr¾kningsrytme under f¿dslen. Har du lyst til at ¿ve dig i at bruge vejrtr¾kningen godt under f¿dslen, kan den f¿lgende beskrivelse mske hj¾lpe dig. Rytmen i vejrtr¾kningen er individuel, og du kan selv m¾rke, nr du har fundet din egen rytme. ¯v dig i en for dig god vejrtr¾kningsrytme i lige s lang tid, som en ve varer, ca. 60 sek. Det kan g¿re det lettere for dig at opretholde en god vejrtr¾kning under f¿dslen, og vejrtr¾kningen kan give dig smertelindring. Gispevejrtrækning Ved overgangen mellem udvidnings- og pressestadiet kan det ske, at du vil f¿le en st¾rk trang til at presse trods det, at livmodermunden endnu ikke har net at bne sig nok. Din jordemoder vil hj¾lpe dig til at vente med at presse. Det er her, gispevejrtr¾kningen er en hj¾lp. Nr man gisper, tr¾kker man vejret meget overßadisk, og det er kun den ¿verste del af brystet, der bev¾ger sig. Nr pressetrangen melder sig, skal du gispe og puste kraftigt ud og straks gispe igen. Mske fr du brug for gispevejrtr¾kningen igen i den sidste del af presseperioden. Her fors¿ger jordemoderen at styre den kraft, barnet kommer ud med ved at bede dig presse mere forsigtigt eller ved, at du gisper. Samarbejdet mellem dig og jordemoderen er meget vigtigt, for hun hj¾lper dig til ikke at briste for meget i skeden og mellemk¿det. ¯v jer f.eks. sammen hjemme nogle gange inden f¿dslen. Øvelser i afspænding Afsp¾nding kan g¿res p forskellige mder. Din jordemoder, fysioterapeut eller afsp¾ndingsp¾dagog vil kunne hj¾lpe dig. ¯velse i afsp¾nding indeb¾rer, at du l¾rer at kontrollere kroppens muskler for derved at opn en total afslapning. Pr¿v at opleve forskellen mellem sp¾nding og afsp¾nding i musklerne. Det l¾rer du ved f¿rst at sp¾nde en muskelgruppe og registrere, hvordan sp¾ndingen f¿les, derefter slapper du musklerne af s godt, du kan. Pr¿v at ind¿ve en afsp¾nding med hver muskelgruppe for sig. P den mde arbejder du med musklerne i f¿dder, ben, h¾nder, arme, skuldre og ansigt. Nr du har gennemget en afsp¾nding af hele kroppen, s pr¿v at forts¾tte med at slappe af og m¾rk, hvordan din krop bliver stadig tungere. Nr du laver knibe¿velser, kan du ¿ve dig i at slappe helt af i dine b¾kkenbundsmuskler mellem knibene. Nogle ¿velser i vejrtr¾kning og afsp¾nding kan v¾re med til at lette f¿dselsarbejdet for dig og dit barn. For tidlig fødsel Det kan ske, at f¿dselsveerne begynder for tidligt. Sker det 3 uger f¿r beregnet terminsdato, siger man, at veerne er for tidlige, og barnet kan blive for tidlig f¿dt, Ópr¾maturtÓ. At barnet er f¿dt kort f¿r terminsdatoen, beh¿ver ikke at indeb¾re nogen stor risiko for barnet. Men det kan naturligvis have lidt sv¾rere ved at klare omstillingen ved f¿dslen, jo tidligere det bliver f¿dt. Ved f¿dsel f¿r 34. uge kan man give barnet et lungemodnende stof, for at g¿re det parat til den f¿rste vejrtr¾kning. Den gravide kan f et lignende stof som en indspr¿jtning, mens man fors¿ger at stoppe veerne. Begynder veerne for tidligt eller fr du vandafgang, b¿r I omgende kontakte ¯velse i afsp¾nding 67 Fødslen jordemoder eller f¿dested for eventuelt at blive indlagt. Hurtige fødsler I nogle familier er der tradition for at f¿de meget hurtigt. Det kan v¾re godt at h¿re, hvordan din mor har f¿dt, for ofte er der ligheder mellem mor og datter. Det er sj¾ldent, f¿rstegangsf¿dende ikke nr at komme til f¿destedet. Men er det get hurtigt f¿rste gang, gr det ofte v¾sentlig hurtigere anden gang. Er du i tvivl, kan du altid ringe til den vagthavende jordemoder p det f¿dested, du er tilknyttet. Myte Du kan v¾re med til at s¾tte f¿dslen i gang med: ¥ Krydret mad ¥ Sex ¥ Massage af brystvorterne ¥ Zoneterapi/akupunktur ¥ Hindel¿sning Sandt eller falskt? Der er ikke dokumentation for, at disse ting hj¾lper f¿dslen i gang. Men det skader ikke. Vestimulerende drop under fødslen Kvinder der har v¾ret i f¿dsel gennem l¾ngere tid, oplever ofte at veerne p et tidspunkt bliver mindre effektive. Livmoderen tager en pause, der bliver l¾ngere mellem veerne, og de varer kortere tid. Kroppen har brug for hvile og tager en tiltr¾ngt pause. Nogle gange 68 bliver pausen for lang, og det er muligt at stimulere veerne. Det er en naturlig del af et f¿dselsforl¿b, at der kommer sv¾kkelse af veerne. Kroppen har brug for hvile og tager en tiltr¾ngt pause. Is¾r f¿rstegangsf¿dende kan opleve, at der bliver behov for at stimulere veerne. Behandling af vesv¾kkelse sker forskelligt p landets f¿desteder. Hvis du skal have hj¾lp til at f gang i veerne igen, foregr det med et drop, der l¾gges i en vene p din hndryg. En pose med saltvand tils¾ttes det vefremkaldende stof Syntocinon, der er en kopi af kroppens naturlige ve-hormon, oxytocin. Der skrues stille og roligt op for droppet, indtil der igen kommer veer. Mange f¿desteder tilbyder i dag akupunktur til stimulation af veaktivitet. Oxytocin Hormonet dannes i hjernen og er kroppens eget vefremkaldende hormon. Hormonet medf¿rer ogs, at vi bliver roligere, og vores blodtryk og puls s¾nkes. Samtidig mindskes m¾ngden af stresshormoner, vi bliver mindre angste, og vores evne til at knytte os f¿lelsesm¾ssigt til vores b¿rn og hinanden stiger. Nr det nyf¿dte barn l¾gges hud mod hud p dit bryst, stimuleres udskillelsen af oxytocin. S l¿ber m¾lken ned til brystvorten (se s. 98). Blodkarrene p dit bryst udvides ogs, og det betyder, at du bliver varmere p forsiden af brystet, og derved holder du barnet varmt. Hvis I ligger uden at lade jer forstyrre, forst¾r- libero.dk kes oxytocinproduktionen yderligere. Nr moderkagen l¿sner sig, stiger oxytocinniveauet og en s¾rlig sensitivitetsperiode opstr i forholdet mellem mor og barn. Uforstyrret hud mod hud kontakt stimulerer morens oxytocinproduktion. Produktionen af oxytocin er selvforst¾rkende. Man ved, at ßere faktorer pvirker oxytocinniveauet, blandt andet en rygbed¿velse, stress og angst. Har det v¾ret en voldsom f¿dsel, eller har du haft en rygbed¿velse, s er der en god anledning til netop at udnytte kroppens evne til at berolige sig selv, ved at s¿ge ro og afsp¾nding samt uforstyrret hud mod hud kontakt med dit barn. Over tiden Det normale f¿dselstidspunkt har vide gr¾nser. Uge 38-39-40-41-42 er lige normalt. Jo t¾ttere p terminen, jo st¿rre utlmodighed. Det er helt naturligt at blive skuffet, hvis ikke f¿dslen sker omkring det tidspunkt, hvor du er sat til. En af de st¿rre stressfaktorer er ofte, at velmenende venner og familie dagligt ringer og sp¿rger, om der er sket noget. For nogle gravide bliver det en plage at skulle svare telefonen. Husk at alle andre er sp¾ndte, nysgerrige og utlmodige, som I selv. Nr der er get mere end 14 dage over termin, vil du blive tilbudt at blive sat i gang. Her vil der blive fastsat en dato for, hvornr f¿dslen skal s¾ttes i gang. L¾s mere p Libero.dk om at g over tid og vente. Fødslen Igangsættelse af fødsel Hvis f¿dslen skal s¾ttes i gang, vil den metode, man v¾lger, v¾re afh¾ngig af det sted, du f¿der, og af hvor moden livmoderhalsen er p det tidspunkt, hvor man starter igangs¾ttelsen. At s¾tte en f¿dsel i gang kan v¾re en langvarig proces. Det er langt fra alle, der s¾ttes i gang, der f¿der i l¿bet af den f¿rste dag, s I skal v¾bne jer med tlmodighed. Ofte beh¿ver I ikke blive p f¿destedet hele dagen. I kan g en tur, eller I kan g hjem og spise, inden vearbejdet for alvor gr i gang. Det kan v¾re en rar og tiltr¾ngt adspredelse. Hvordan kan en fødsel sættes i gang? Egne noter 1: Pille med et hormon (prostaglandin). P nogle afdelinger bruger man stikpiller, der s¾ttes op i skeden, p andre afdelinger bruger man piller, der sluges. Hormonet bl¿dg¿r livmoderhalsen, og nogle gange kommer der ogs veer. Behandlingen kan gentages efter 4-6 timer 2: Ballon-kateter, der l¾gges ind i livmoderhalsen 3: Hindespr¾ngning. Man prikker hul i fosterhinderne, s fostervandet kan komme ud. Nogle gange kommer der herefter veer, andre gange m man stimulere veerne med et ve-fremkaldende drop 4: Drop med ve-stimulerende hormon (Oxytocin) Drop i hnden 69 Fødslen Indlæggelse og fødsel Nr I kommer til f¿deafdelingen, bliver I modtaget af en jordemoder. Hvert f¿dested har forskellige rutiner. Jordemoderen vil bl.a. sp¿rge om, hvornr veerne er begyndt, om fostervandet er get, og om du har haft nogen bl¿dning. Puls, temperatur og blodtryk vil blive kontrolleret. Jordemoderen vil unders¿ge dig indvendigt for at m¾rke, hvor meget livmodermunden har bnet sig. Hun unders¿ger, hvordan barnet har det ved at m¾rke, hvordan det ligger, lytter til dets hjertelyd og noterer veernes styrke og mellemrum. Jordemoderen vil dermed Þnde ud af, hvor langt f¿dslen er fremme. Hvis alt er i orden, m du drikke og spise stort set alt, hvad du har lyst til. Spis gerne noget, der giver dig god energi, noget godt br¾ndstof. Du kan f et lavement, hvis ikke du har fet det, da du kom ind. Ellers bed om det. Det t¿mmer din endetarm for aff¿ring. Hvis jordemoderen vurderer, at du ikke er i aktiv f¿dsel, kan du blive sendt hjem igen. Hvis du har brug for smertelindring, kan du blive indlagt til det og s blive sendt hjem senere. 70 Et godt måltid er brændstof til veerne. Sult skaber dårlige veer Ønskeseddel Har I gjort jer nogle tanker eller lavet en ¿nskeseddel til f¿dslen, s diskutr den med jordemoderen, hvis det ikke er gjort under konsultationerne. Mske vil du: ¥ gerne v¾re i bev¾gelse under veerne? ¥ have et kar- eller brusebad? ¥ have en bestemt form for smertelindring? ¥ have at barnet kommer op p maven med det samme? ¥ have at far klipper navlesnoren over? ¥ have at barnet bliver hos dig uforstyrret, indtil det har suttet f¿rste gang? ¥ lytte til musik Fødeplaner Mange f¿desteder er p vej med skaldte f¿deplaner til de f¿dende. En f¿deplan kan v¾re en id, nr det er sv¾rt at overskue, hvordan f¿dslen vil forl¿be. Efter en samtale med en jordemoder eller l¾ge udarbejdes en plan for, hvordan netop I ¿nsker, at f¿dslen skal v¾re. Det bliver skrevet ind i din journal. Nr du s skal f¿de, arbejder jordemoderen ud fra sst.dk de ¿nsker, der er noteret. En f¿deplan kan bde indeholde ¿nsket om en s naturlig f¿dsel som muligt uden brug af smertelindring. Den kan ogs indeholde en plan for en rygbed¿velse (epiduralblokade), hvis situationen kr¾ver det. S¿g informationer om jeres ¿nsker forskellige steder: venner, veninder, b¿ger, p nettet, f¿dselsforberedelsen eller din jordemoder. Det er godt at have forventninger, men også vigtigt, at I er klar til at give dem fra jer, hvis situationen kræver det I kan altid f en tid til at f talt f¿dslen igennem med en jordemoder, hvis I synes, at ¿nskerne ikke blev opfyldt. S snak med hende og f en forklaring p, hvorfor det I ¿nskede jer ikke kunne lade sig g¿re. Under en stor del af f¿dslen vil jordemoderen v¾re hos jer og st¿tte og vejlede. Der en altid en klokke til at kalde med, hvis du/I er alene og har brug for assistance. Kald p hende, hvis I savner hende. Under f¿dslens sidste del, presseperioden, vil jordemoderen altid v¾re hos jer. Fødslen Egne noter Massage af den kommende mor Fødslens forløb Hvordan føles en ve? Ofte starter veer med ¿mhed over l¾nden. Det minder om st¾rke menstruationssmerter. Langsomt ¿ges smerterne i takt med, at veerne tager til i styrke, interval og varighed. Nogle oplever prim¾rt veer som l¾ndesmerter, andre oplever prim¾rt smerterne foran p maven, hvor livmoderen arbejder. Smerterne kommer dels af livmoderens muskelarbejde og dels af, at barnet roterer sig ned igennem b¾kkenet. Veer kommer i b¿lger, nr livmoderen arbejder. Nr veen er overstet, vil smerterne fortage sig, og der er pause, hvor der kan hviles ud og g¿res klar til n¾ste ve. Husk p undervejs i vearbejdet, at du arbejder for en god sag. Fra s. 77 og frem kan du l¾se om de forskellige muligheder, der Þndes for smertelindring. Hos f¿rstegangsf¿dende har barnet ofte indstillet sit hoved i b¾kkenet Ð klar til f¿dsel Ð 4 uger f¿r terminen. Jordemoderen vil til de sidste kontroller op mod terminen afklare, hvordan barnets hoved str. Hos ßergangsf¿dende er det sj¾ldent, barnet str fast med sit hoved. Det er som regel uden betydning for f¿dslen. Udvidelsesfasen Livmoderen er en stor muskel, som under hver ve tr¾kker sig sammen. Veerne fr livmoderhalsen til at forsvinde, og livmodermunden til at bne sig. Du skal bne dig 10 cm, for at barnet kan komme ud. bningen kommer oppe i bunden af skeden, s du kan ikke selv se det. Jordemoderen vil lytte til barnets hjertelyd gennem hele forl¿bet. I takt med at du bner dig, presses barnets hoved ned mod b¾kkenbunden. Til at begynde med, er pauserne l¾ngere end veerne. Men efterhnden bliver veerne og pauserne lige lange. 71 Fødslen Sidst i forløbet, varer veen godt 1 minut og pausen ca. 2 minutter Her har du god brug for at tr¾kke vejret dybt og roligt Ð som ved yoga. Det er som regel i udvidelsesfasen, at fosterhinderne brister, s vandet begynder at sive ud. Det kan v¾re sv¾rt is¾r for f¿rstegangsf¿dende at fornemme, hvornr det er tid til at tage ind til et f¿dested eller ringe efter jordemoderen. S l¾nge I har det godt og arbejder st¿t og roligt fremad Ð s bliver I derhjemme. Nr det begynder at blive sv¾rt at huske vejrtr¾kningen, og I er l¿bet t¿r for gode ider til at komme videre, og veerne varer et minut og er regelm¾ssige Ð s ring til jordemoderen og aftal med hende, hvornr I skal komme ind, eller hvornr hun kommer til jer, hvis I skal f¿de hjemme. Nr du har udvidet dig 10 cm, og barnet str med sit hoved p b¾kkenbunden, kan der komme en kort overgangsperiode, inden presseveerne tager fat. Veerne ¾ndrer nu karakter. Det tager lige lidt at v¾nne sig til. Udvidelsesfasen er den mest kr¾vende del af f¿dslen. Den tager som regel mange timer, og de ßeste er hjemme i deres vante omgivelser. Ofte er alle f¿lelserne i gang. I er opstemte, skr¾mte og sp¾ndte ved tanken om, at I snart er for¾ldre. I er glade og urolige og mske ogs lidt bange for, hvordan hele forl¿bet vil g. For dig, som f¿der det f¿rste barn, er du og din partner p vej ind i en k¾mpe oplevelse, som I har h¿rt mange beretninger om. Nu skal det endelig ske for jer. I udvidelsesfasen er det vigtigt at hvile for at samle kr¾fter til resten af forl¿bet. Nr du ikke l¾ngere kan hvile, g¾lder det om at Þnde n eller ßere gode arbejdsstillinger. De ßeste synes, det er rart at v¾re i bev¾gelse, andre at det er rart at have ro og ligge helt stille. Nogle udnytter det varme vands lindrende effekt ved enten at tage et bruse- eller karbad. Fødslen kan inddeles i 3 faser: 1. Udvidelsesfasen 2. Presse(uddrivnings)-fasen 3. Efterbyrdsfasen I alt ca. 15-16 timer (fra regelm¾ssige veer med 5 minutters pause og derunder, og fra livmodermunden bner sig fra 3-4 cm) Pressetrang og presseperiode I udvidelsesfasen g¿r veerne arbejdet, og du f¿lger veerne med din vejrtr¾kning. I presseperioden, som hos en f¿rstegangsf¿dende varer ca. en time og en ßergangsf¿dende ca. 1/2 time, skal du v¾re aktiv p en anden mde. Livmoderhalsen Livmodermunden Skeden 1. Ved f¿dslens begyndelse 72 2. Under udvidningsperioden 3. Under presseperioden Fødslen Du skal give efter for den f¿lelse/trang, som presseveen giver dig Ð nemlig at det f¿les som om, du skal p toilettet NU. Fornemmelsen kommer, fordi barnet str p b¾kkenbunden og presser ned mod endetarmen. For mange kvinder er det rart at blive lidt mere aktive og at skulle arbejde p en anden mde. Nr f¿rst presseperioden gr i gang, er der ikke lang tid tilbage, inden I bliver for¾ldre. Det kan v¾re overv¾ldende at t¾nke p. Det er vigtigt ogs i presseperioden at Þnde en god arbejdsstilling, siddende, liggende eller stende. Der er rigtig mange muligheder ogs i vand, hvis du er i et f¿dekar, men det g¾lder om at Þnde den rette for dig. Selvom det kan v¾re anstrengende, kan det mske hj¾lpe barnet til at komme ned igennem b¾kkenet, hvis du str op. Pr¿v dig frem og bed jordemoderen hj¾lpe dig. Nr du har presset, vil jordemoderen lytte efter barnets hjertelyd. Presseperioden er et t¾t samarbejde is¾r mellem 4. Hovedet f¿dt dig og jordemoderen, og stemningen p stuen bliver meget intens og intim. Nr barnets hoved er f¿dt, vil jordemoderen kunne hj¾lpe dig med at lirke resten af kroppen ud, og hun l¿fter forsigtigt i barnet. Mske har du overskud til selv at hj¾lpe til. Nr barnet er kommet ud, tr¾kker det vejret, og jordemoderen vurderer, om barnet mske har behov for at blive suget lidt for slim og fostervand i n¾se og sv¾lg. Hvis der er kommet bristninger ved skedebningen, vil jordemoderen sy dem. Forinden vil hun l¾gge en lokalbed¿velse p stedet, s det kan g¿res smertefrit. Syningen heler op p 10-12 dage. Trden opl¿ser sig af sig selv, men der kan godt g et par uger, f¿r den er helt forsvundet og ikke generer mere (se ogs s. 74). Egne noter Bristninger og syninger F¿dsler kan give bristninger i v¾vet omkring skeden og mellemk¿det. Din jordemoder eller f¿dselsl¾ge vil i din journal skrive, om du er bristet, og om du er blevet syet. Det kan v¾re sv¾rt at forst, hvad der str i journalen. Illustrationen p n¾ste side viser, hvordan de kvindelige k¿nsorganer ser ud, nr der ikke er nogle synlige bristninger efter f¿dslen. Hvor opstår bristningerne? Idet barnet f¿des, og mellemk¿det er helt udspilet, kan der opst bristninger. Det er sj¾ldent n¿dvendigt at klippe (lave en episiotomi), for at barnet kan libero.dk 73 Fødslen Hvis trden generer dig, kan du f den fjernet hos din praktiserende l¾ge et par uger efter f¿dslen. Lyt til din krop! L¾g dig ned og hvil dig, nr du er tr¾t, ¿m eller har tyngdefornemmelse. S¿rg is¾r for at undg forstoppelse. Tag gerne 1-2 magnesia/d¿gn, s l¾nge du har brug for det. Det skader hverken din baby eller din tarm, og du undgr at str¾kke din b¾kkenbund for meget efter f¿dslen. Syningen Du kan bede din jordemoder om at vise dig, hvor du er blevet syet p illustrationen her nedenfor. Du kan ogs bede om gode rd om, hvad du selv skal v¾re opm¾rksom p, nr du kommer hjem vedr¿rende opheling og hygiene af bristningen. Husk at holde syningerne rene, skift bind ofte, og skyl dig ren med en hndbruser efter toiletbes¿g. 74 Opheling og smertelindring efter fødslen Det er helt normalt at du f¿ler tyngde og ¿mhed omkring skeden og mellemk¿det i nogle uger efter f¿dslen. Kroppen arbejder intenst p at hele sret, og det medf¿rer blandt andet h¾velse og kl¿e i arret. Rifter i k¿nsl¾berne og ved mellemk¿det tager ca. en uge om at hele. Hvis du har fet et f¿dselsklip (episiotomi) tager ophelingen ca. to til tre uger. Bristninger som involverer ringmusklen tager ca. en mned om at hele. Du m gerne bruge kolde omslag til at lindre smerter og for at d¾mpe h¾velsen. Copyright: Illustration by Mediafarm Ð The Visual Communication Company, mediafarm.dk f¿des. Hvis der er behov, vil jordemoderen l¾gge et 3-4 cm langt klip ud til den ene side. Da mellemk¿det, p dette tidspunkt, er meget udspilet, vil du knapt kunne m¾rke jordemoderen klippe. Der kan gives bed¿velse, inden du bliver klippet. Helt sm rifter kan opst omkring k¿nsl¾berne eller inde i skeden. Bristninger i mellemk¿det opstr i omrdet mellem skeden og ned mod endetarmsmusklen. Hos kvinder, som f¿der deres f¿rste barn, bliver n¾sten 80 % syet efter f¿dslen. Ved f¿dsel nummer to eller tre er det under 50 %, som bliver syet. Bristninger i mellemk¿det ben¾vnes i din journal i f¿lgende Þre kategorier: ¥ Grad 1: Overßadisk rift i huden eller i skeden ¥ Grad 2: De overßadiske muskler omkring skeden er overrevet ¥ Episiotomi: Involverer de samme muskler som en bristning grad 2 ¥ Grad 3: Delvis eller total overrivning af ringmusklen ved endetarmen ¥ Grad 4: Endetarmens slimhinde er ogs bristet/revet over corewellness.dk Fødslen Is-bind laves, ved at et vdt hygiejnebind med ca. 20 ml vand l¾gges i fryseren. Du kan bruge is-bind et kvarters tid ßere gange om dagen Ð l¾g en sok eller et viskestykke omkring bindet, s Óbr¾nderÓ det ikke huden. Du kan ogs tage smertestillende medicin efter samrd med din l¾ge eller jordemoder. Hvis du fortsat har smerter i omrdet ved syningen efter en uge, b¿r du kontakte din jordemoder eller din praktiserende l¾ge og f set til syningen. Hvis du ved f¿dslen Þk en bristning ved ringmusklen (grad 3 eller grad 4 bristning) skal du f¿lge hospitalets anvisninger om genoptr¾ning. Vil du vide mere? Du kan l¾se mere om bristninger p gynzone.dk. Hjemmesiden er lavet af erfarne jordem¿dre, fysioterapeuter og f¿dselsl¾ger fra rhus Universitetshospital Skejby og Hvidovre hospital. På mors mave Det nyf¿dte barn er blligt, men bliver hurtigt lyser¿dt, nr det begynder at tr¾kke vejret selv. De ßeste nyder at f barnet lagt op p maven, nr navlestrengen er klippet. Nogle b¿rn vil, hvis de fr tid til det, af egen kraft Þnde vej op til brystet. Nr barnet ligger p din mave, kan det m¾rke din varme og genkende din hjertelyd udefra og ikke mere gennem vand. Den n¾rhed og kontakt I fr, nr du l¾gger armene om dit barn, er noget helt specielt. Hold det godt varmt. Far, jordemoder eller den, I nu har aftalt, klipper navlestrengen over, efter at den er blevet afklemt. Ved kejsersnit kan kun det sterilt kl¾dte personale klippe navlestrengen over. Det kan v¾re jordemoderen sp¿rger, om hun skal vente med at veje, t¿rre og kl¾de barnet p, ellers kan I selv bede om det. Barnet vil f identitetsm¾rke enten om arm eller ben. Moderkagen fødes (efterbyrdsfasen) Inden for et kvarters tid efter, at barnet er f¿dt, tr¾kker livmoderen sig sammen Ð denne gang for at f moderkagen til at l¿sne sig. Det f¿les som at f¿de en stor varm klump, og du m presse let. Nr moderkagen er kommet ud, unders¿ger jordemoderen den for at sikre sig, at der ingen rester Þndes tilbage i livmoderen. Navlesnoren sidder fast p moderkagen og er ca. 50-80 cm lang. P mange f¿desteder fr du, efter f¿dslen af moderkagen, en spr¿jte med Syntocinon i dit lr. Denne spr¿jte hj¾lper din livmoder med at tr¾kke sig sammen og producere de efterveer, der hj¾lper til at mindske din bl¿dning efter f¿dslen. Ro og ingen forstyrrelser Efter f¿dslen kan I blive p f¿destuen nogle timer for at f ro sammen. Her kan jordemoderen kigge til jer og holde ¿je med efterbl¿dning, livmoderens st¿rrelse, blodtrykket og barnet. gynzone.dk Derefter kan I overßyttes til barselsafdelingen, patienthotellet eller tage hjem. I kan l¾se om barnets f¿rste timer p s. 84 og frem. Stamcelle-opbevaring Man kan opsamle stamceller fra barnets navlesnor lige efter f¿dslen. Det er private Þrmaer, der tager sig af opgaven. Hvis I er interesserede, skal I selv s¿rge for at melde jer til ordningen, inden I f¿der. Det foregr via internettet. L¾s om det, inden I tager jeres beslutning. Personalet p f¿degangen har ikke noget at g¿re med selve opsamlingen. Moderkagen 75 Fødslen Fødestillinger I f¿rste del af f¿dslen, udvidelsesfasen, kan veerne g¿re meget ondt. Veerne kan overrumple dig psykisk. Smerteopfattelsen er meget forskellig fra kvinde til kvinde. F¿dselsvejen, den vej, barnet skal passere, er krum. Derfor kan det hj¾lpe at v¾re i bev¾gelse og variere mellem forskellige stillinger: gende, stende, h¾ngende i en ribbe eller om din partners hals, s tyngdekraften og barnets F¿dende Òh¾nger pÓ sin mand under veerne 76 tyngde bruges maximalt mod livmodermunden. Det kan ogs v¾re, du har det bedst siddende eller liggende p siden i s¾kkestol eller hvilestol. Mske kan det hj¾lpe dig at s¾tte h¾nderne p lrene, b¿je dig lidt fremover og vugge lidt. Varme bade (brus eller kar) kan ogs hj¾lpe. Nogle synes varme, hrdt opvredne klude kan give lidt smertelindring. Andre har gl¾de af afsp¾ndings¿velser. Nogle kvinder har det bedst med bare at f¿lge deres egen vejr- Hugstende f¿destilling tr¾kning. Det er en god hj¾lp at snakke med og f st¿tte af din jordemoder eller din partner til det, der passer dig bedst. Under presseperioden kan du v¾lge forskellige stillinger. Om du v¾lger at f¿de stende, liggende, p hug, p alle Þre, siddende eller i vand, er din beslutning. Tal med din jordemoder om dine forventninger og ¿nsker Ð og fors¿g ikke at blive skuffet, hvis de ikke helt indfries. Omst¾ndighederne og overskuddet hos dig selv kan v¾re anderledes, end du forventede. Kn¾stende f¿destilling Fødslen Smertelindring N¾sten alle synes, det g¿r vanvittig ondt at f¿de, og vil helst v¾re fri for s voldsomme smerter. I dag kan du f meget teknologisk hj¾lp. Men for at f en god f¿dselsoplevelse er bde jeres viden om smerte, hvordan den kan lindres og jeres aktive medvirken af stor betydning. Mange har sv¾rt ved at se formlet og det positive i f¿dselssmerten. Men til forskel fra almindelig smerte, har denne t forml: at f¿de og f det mest fantastiske barn til verden. Fødselssmerter/veer kan lindres Vi har forskellig smertet¾rskel, og nogle gravide fr brug for mindre smertestillende, end de havde planlagt, andre for mere. Ingen forventer, at du skal klare dig igennem uden nogen form for smertelindring Tal med jordemoderen eller l¾gen om smertelindring, og hvilke muligheder der er der, hvor du skal f¿de. Et af de bedste midler til at mildne de f¿rste veer er at bev¾ge dig. G rundt derhjemme, h¿r musik, l¾g en varmedunk p l¾nden, l¾g det sidste babyt¿j p plads, pak tasken eller g en tur i det fri Ð der er mange muligheder. Det kan ogs v¾re en god id, at du tager et par personlige ting med, som g¿r dig tryg. Det kan f.eks. v¾re den skjorte eller tr¿je, du beÞnder dig allerbedst i, og som du mske gerne vil have p, mens du f¿der, i stedet for hospitalets t¿j. Ve-smerter er anderledes end andre typer smerter, for der er pauser mellem veerne Ve-smerter bringer noget godt med sig, og de stopper inden for en overskuelig tid. Hvis du er bange og utryg, sp¾nder du, og dine smerter bliver v¾rre, og udvidelsesfasen tager l¾ngere tid. Pr¿v derfor at lade din krop arbejde, undg at sp¾nde imod og t¾nk p, at kroppen er bygget til at f¿de. Nr du er oprejst og bev¾ger dig, fr du den maximale effekt af de smertestillende stoffer (endorÞner), kroppen selv udskiller. Vejrtrækning Nr du bruger en dyb og rolig vejrtr¾kning, opnr du en afsp¾nding af hele kroppen. Tr¾k vejret meget roligt ind gennem n¾sen og pust ud gennem munden. Jo mere du koncentrerer dig om at f vejrtr¾kningen under kontrol, desto mere kontrol har du over arbejdet, der skal g¿res. Har du behov for at sige lyde, s sig dem. Det kan v¾re befriende at f lov til at s¾tte lyd p vejrtr¾kningen. De ßeste kvinder Þnder deres egen rytme til at komme gennem veerne med. Det kan v¾re, at de t¾ller langsomt til ti, og s ved de, veen har toppet og er p vej nedad igen, og at der er en pause p vej. Bed eventuelt din mand om at hj¾lpe dig med at holde fast i rytmen, nr du skal arbejde med veerne. ¯v eventuelt vejrtr¾kningen, nr du l¾gger dig til at sove, det er en god mde at slappe af p. Fødselsforberedelse F¿dselsforberedelse er en naturlig metode til smertelindring. Jo mere du ved om, hvad der sker i din krop under graviditeten og f¿dslen, jo bedre er din mulighed for at tage aktivt del i begge dele. 77 Fødslen Smertelindring i vand Smertelindring i vand Varmt vand (ca. 36-37 grader) er god smertelindring, fordi varme vandrer ad hurtigere nerveÞbre end smerte, dvs. varmen overd¿ver smerten. Det er ogs et godt vestimulerende middel. Bruse og karbade er et tilbud p n¾sten alle f¿deafdelinger. Karbade virker allerbedst, nr du er 4-5 cm ben Ð ikke f¿r fordi det kan s¾tte veerne i st. Vandet virker afslappende og afsp¾ndende, fordi det ¿ger udskillelsen af endorÞner. Vandet g¿r desuden, at veerne opleves kortere. Ingen oplever at blive fuldst¾ndig fri for smerte, men vand g¿r det lettere at komme igennem veerne. Hvis du opholder dig i et bassin eller et badekar, er det lettere at bev¾ge dig rundt og Þnde en behagelig stilling. Den varme strle fra en hndbruser er ideel til at massere mave og l¾nd med under veerne. 78 P nogle f¿deafdelinger kan du f¿de i vand Fødsel i vand P nogle f¿deafdelinger kan du f¿de i vand. Det giver barnet en blid overgang fra livet i livmoderen. Det er ikke farligt, og barnet tr¾kker ikke vejret, mens det er under vand. S¿rg for, at du har fet et lavement, f¿r du f¿der i vand, ellers kan der komme aff¿ring i det, og s skal du op ad karret pga. risikoen for infektion med colibakterier. Lændemassage L¾ndemassage kan virke afslappende og d¾mpe smerterne, fordi det ¿ger frigivelsen af det vestimulerende hormon, oxytocin. Massagen kan gives af barnets far eller jordemoderen. Nogle Þnder det rart, andre bliver forstyrret af massagen, nr de skal koncentrere sig om veerne. Smertestillende tabletter Smertestillende tabletter f.eks. paracetamol/panodil er en mulighed tidligt i forl¿bet. Morfin/pethidin MorÞn/pethidin kan meget sj¾ldent nogle steder gives til udmattede kvinder, der ikke har sovet det sidste d¿gn pga. veer, og som endnu ikke er aktivt i f¿dsel. Det gives kun, hvis der sk¿nnes at v¾re mere end 4 timer til barnets f¿dsel, for morÞn/pethidin gr over moderkagen til barnet og sl¿ver det. Sker det, at barnet f¿des og er pvirket (slapt og sl¿vt) Þndes der medicin, som kan oph¾ve pvirkningen med det samme. Smertelindringscocktail P nogle f¿desteder bruger man i dag en smertelindringscocktail. Her gives noget smertestillende, noget veh¾mmende samt en meget let virkende sovemedicin som en samlet pakke. Denne cocktail anvendes i de samme situationer, som nr man vil give morÞn. Rygbedøvelse (epiduralblokade) En del f¿dende kvinder fr rygbed¿velse, langt ßere af de, der f¿der f¿rste end anden gang. En narkosel¾ge l¾gger bed¿velsen ved at f¿re et tyndt kateter ind i rygs¿jlen mellem de hinder, der er udenom rygmarvskanalen. Herved bed¿ves de nerver, der gr ned til underlivet og benene. Denne bed¿velsesform kan bruges bde til kejsersnit og f¿dsel. Bed¿velsen medf¿rer, at du bliver smertefri fra brystet og ned til lret. Det betyder, at du ikke kan m¾rke veerne, og nogle gange kan det v¾re sv¾rt at bev¾ge hofter og ben. Man kan miste evnen Fødslen til selv at tisse, og det kan medf¿re, at man m l¾gge et kateter. Bivirkninger ved rygbedøvelse Nr du har fet rygbed¿velse, ¿ges risikoen for, at det bliver n¿dvendigt at give et vestimulerende drop for at forst¾rke veerne, fordi du ikke selv kan arbejde med ved at v¾re i bev¾gelse. Risikoen for, at man m l¾gge et kateter op i din bl¾re ¿ges, ligesom risikoen for, at man m l¾gge en sugekop p barnets hoved, eller at f¿dslen ender i et kejsernsnit, ¿ges. Efter f¿dslen kan det forsinke oxytocin produktionen, og det kan betyde forsinket m¾lkeproduktion. Ca. 1 ud af 500 vil f kraftig hovedpine og udvikle feber pga. rygbed¿velsen. Virkningen af rygbed¿velse aftager over et par timer. Den f¿rste gang du skal ud af sengen, skal du have en hj¾lper ved din side. Det morÞnlignende stof, der gives sammen med lokalbed¿velsen kan give gener i form af hudkl¿e. Det generer dog sj¾ldent s meget, at den skal behandles. Hudkl¿en fortager sig, nr rygbed¿velsen fjernes. Lattergas med ilt Nogle steder kan man f lattergas. Virkningen er smertestillende, afslappende og lidt berusende. Mange har god nytte af denne kombination. Lattergas virker hurtigt og er ude af kroppen efter et par minutter. Nr du bruger lattergasmasken, er det vigtigt, at du tr¾kker vejret stille og roligt for at f det bedste udbytte. Det Rygbed¿velse Jordemoderen l¾gger steriltsvandspabler i l¾nden tager ikke smerterne, men kan g¿re dig lidt mere ligeglad med dem. Nogle fr hovedpine og kvalme som bivirkning. En del har gl¾de af ren ilt. Din jordemoder vil hj¾lpe dig. Pudendusblokade Denne form for smertelindring bruges sj¾ldent. Den l¾gges som lokalbed¿velse i skeden. Den bed¿ver nerverne i skeden, s smerterne bliver mindre, nr barnet presses ud. Den kan forl¾nge presseperioden, fordi din fornemmelse af pressetrang kan sl¿ves. Fuld narkose Fuld narkose, hvor du sover helt, kan anvendes ved kejsersnit. Det bruges dog sj¾ldent, men f.eks. ved akut kejsersnit. Akupunktur De ßeste f¿desteder bruger akupunktur. Akupunktur kan bde bruges til stimulation af veer, smertelindring under libero.dk f¿dslen, l¿sne en fastsiddende moderkage og lindre efterveer. Nogle f¿desteder bruger ogs akupunktur til behandling af kvalme og v¾skeansamlinger i kroppen hos gravide. Du kan altid forh¿re dig p dit f¿dested, om de anvender akupunktur. Det er en jordemoder, der giver dig akupunkturen, mens du enten str op, sidder eller ligger ned. Du kan f¿le et lille prik, nr nlene gr gennem huden. Virkningen kommer efter et par minutter. Akupunktur pvirker ikke barnet. Steriltvandspabler Steriltvandspabler er en metode, hvor man med en meget tynd kanyle spr¿jter en lille smule sterilt vand ind i det ¿verste lag af huden Ð oftest ved l¾nden. Selve indspr¿jtningen giver et smertejag som et bistik. Steriltvandspabler lindrer l¾ndesmerter med det samme i op til 90 minutter. De kan gentages ved behov under f¿dslen og har ingen bivirkninger. 79 Fødslen Under fødslen 95 % af f¾dre deltager i deres barns f¿dsel, og de er gode f¿dselshj¾lpere. Far er en god f¿dselshj¾lper og en stor st¿tte under f¿dselsforl¿bet. Han er din allierede og kan hj¾lpe dig med at forklare jeres ¿nsker og behov undervejs. Det er en god id inden f¿dslen at tale om jeres forventninger til hinanden under f¿dslen. Far Du kan som mand deltage p mange mder. Du er en vigtig deltager og st¿tte. Du er god at holde om og st¿tte sig til. Du er god at holde og klemme i hnden eller armen, nr veerne rigtig er smertefulde. Du kan v¾re god til at opmuntre, slappe af sammen med, til at hente kaffe, vand og mske en fugtig klud. Du kan hj¾lpe med hvilestillinger eller l¾ndemassage. Mange m¾nd fort¾ller, at deres f¿dende k¾reste eller kone reagerer anderledes end forventet. Derfor er tillid fra din side v¾sentlig, fordi den f¿lelse giver kvinden ro til at arbejde. I den sidste del af f¿dslen koncentrerer kvinden sig ofte s meget om vearbejdet, at hun ikke magter nogen s¾rlig kontakt med dig. Det betyder ikke, at din hj¾lp ikke er n¿dvendig, men blot at vearbejdet kr¾ver den fulde opm¾rksomhed. Uanset hvem man har med som hj¾lper er deres fysiske og psykiske st¿tte af stor betydning. At have nogen hos sig under f¿dslen giver f¾rre indgreb, mindre behov for smertestillende og en kortere f¿dsel for ikke at tale om, at man har nogle at dele oplevelsen med. Det er ikke ualmindeligt, at kvinden f¿ler, at kontrol og bluf¾rdighed har v¾ret helt forsvundet, mens det gjorde mest ondt. Kvinden har sagt ting eller sk¾ldt ud og overtrdt sine normale gr¾nser. Nogle kvinder f¿ler sig st¾rke over dette, andre f¿ler en vis skam. Jordemoderen er vant til disse forskellige f¿lelser, s uanset om det giver problemer eller ej, kan det v¾re godt at tale med hende om det. Far – praktiske råd til dig, om hvad der kan give afslapning mellem veerne: ¥ Tilbyd noget at drikke mellem veerne ¥ Opmuntr Du kan give jordemoderen nogle beskeder, som kvinden har brug for, men ikke selv kan sige Ð f.eks. hvis jordemoderen er v¾k et ¿jeblik, eller hvis det kan v¾re sv¾rt at sige som f¿dende. Far er en god st¿tte 80 Fødslen Egne noter Massage af l¾nden kan lindre veerne Overvågning af barnet under fødslen Ved hj¾lp af en CTG-maskine kan man registrere barnets hjertelyd og livmoderens vearbejde. Jordemoderen vil ogs bruge et tr¾stetoscop, og hun l¾gger sin hnd p den f¿dendes mave for p denne mde at m¾rke vearbejdet. Hun kan ogs bruge en doptone, en lille ultralydsforst¾rker, CTG-tagning I mske kender fra bes¿gene under graviditeten. CTGÕen kan registrere barnets hjertelyd p to mder: enten via ultralyd gennem et b¾lte, der placeres p maven eller gennem en elektrode, der placeres p barnets hoved. Vearbejdet registreres gennem en trykmler placeret p maven. Ved hj¾lp af denne overvgning fr man et godt billede af, hvordan barnet har det. Jordemoderen unders¿ger, hvor meget den f¿dende har udvidet sig 81 Fødslen STAN – ST-Analyse I de senere r er der udviklet et apparatur, der kan analysere barnets elektrocardiogram ved hj¾lp af avanceret computerteknik. Dette apparatur kaldes STAN. Hvis et barn trues af iltmangel under f¿dslen, vil barnets elektrocardiogram forandre sig som udtryk for, at der t¾res p barnets ressourcer Ð og STANapparatet kan da l¿bende fort¾lle, i hvor h¿j grad barnet er pvirket og kan ogs fort¾lle, hvis der er behov for forl¿sning Nyf¿dt 82 PH Hvis der under f¿dslen opstr mistanke om truende iltmangel hos barnet (f.eks. pvirket hjertelyd eller gr¿nt fostervand) kan man f svar p denne mistanke ved at unders¿ge barnets pH. PH er et ml for surhedsgraden i barnets blod. I tilf¾lde af iltmangel ¾ndres barnets stofskifte, s der produceres en ¿get m¾ngde m¾lkesyre. M¾lkesyren vil medf¿re et fald i pH-v¾rdien. Man tager i et lille hrr¿r en blodpr¿ve fra barnets hovedhud. Pr¿ven analyseres med det samme, og der er svar p pr¿ven i l¿bet af et minut. Man kan eventuelt tage ßere blodpr¿ver fra barnet med 1520 minutters mellemrum for at afg¿re, om der er tale om en stabil tilstand, eller der er tale om tiltagende iltmangel. P baggrund af resultaterne, kan man tage stilling til, om f¿dslen kan forts¾tte normalt, eller om man m anbefale en hurtig forl¿sning, dvs. kejsersnit. nogle af de nedenfor beskrevne risici under f¿dslen. Hvordan barnet oplever en f¿dsel, har vi endnu meget lidt viden om. Den viden, vi har, tyder p, at langt de ßeste b¿rn klarer den med sanserne fuldt bne og lyst og mod p at opleve verden. Men vi ved, at barnet under vearbejdet og selve f¿dslen uds¾ttes for store belastninger. F¿rst og fremmest rent mekanisk, fordi barnet skal tilpasse sig Óf¿dselskanalenÓ. Det ses p barnets hoved efter f¿dslen, hvor baghovedet, der almindeligvis er forrest under f¿dslen, er h¾vet. Da knoglerne i barnets kranie endnu ikke er sammenvoksede, sker det uden fare for barnet. Trykket m dog ikke ske for hurtigt. Vearbejdet b¿r derfor bde for morens og barnets skyld have sin tid. Under vearbejdet neds¾ttes blodgennemstr¿mningen til moderkagen, hvilket betyder at barnet, for en kort periode fr mindre ilt og n¾ring. Et barn er bygget til at kunne klare dette store pres, men har f¿dslen varet mange timer, kan barnets ressourcer v¾re begr¾nsede, og det vil s reagere ved at hjerterytmen forandres. Hvordan påvirkes barnet af fødslen? At blive f¿dt gennem skeden er den naturlige mde. Barnets binyrer stimuleres, s det bliver i stand til at klare f¿dselsprocessen. Desuden presses barnets brystkasse sammen, s den v¾ske, der er i lungerne, presses ud. Overvgningen er til for at forebygge Barnets omstilling efter fødselsøjeblikket Minutterne efter f¿dslen skal barnets vejrtr¾kning og kredsl¿b ¾ndres. F¿r f¿dslen fr barnet ilt og n¾ring gennem navlestrengen. Lungerne er fyldt med en v¾ske, Ólungev¾skenÓ, der dannes i lungerne, og som er med til at danne fostervandet. af barnet hurtigt. Med STAN-apparatet fr jordemoder/l¾ge supplerende oplysninger om barnets tilstand sammen med CTG-overvgningen. Fødslen Egne noter Far med sin nyf¿dte s¿n Mens barnet er foster, er kredsl¿bet specielt, fordi blodet ledes uden om lungerne. I den sidste tid f¿r f¿dslen forberedes barnet til de ¾ndringer, der skal ske ved f¿dslen. Lungerne modnes, og der oplagres sukker (glykogen) i leveren. Under f¿dslen t¿mmes lungerne for lungev¾sken, som l¿ber ud gennem barnets n¾se og mund. I l¿bet af de f¿rste vejrtr¾kninger fyldes lungerne i stedet for med luft. Samtidig ¾ndres kredsl¿bet. Blodcirkulationen til moderkagen afbrydes, blodet ledes gennem lungerne, og ilten fra luften kan optages. De f¿rste vejrtr¾kninger er som regel meget kraftige, og barnet kan give aktive energifyldte skrig fra sig. De ßeste b¿rn falder hurtigt til ro. I tiden herefter er de ofte meget aktive og vgne, som f¿lge af den omv¾ltning/ kraftanstrengelse, f¿dslen har v¾ret. Der gr nogle timer, f¿r lungerne er helt f¾rdige med omstillingen, og nogle uger f¿r kredsl¿bet er ¾ndret helt. I de f¿rste leveuger vil barnets vejrtr¾kning ofte v¾re uregelm¾ssig. N¾sten alle b¿rn har bllige h¾nder og f¿dder lige efter f¿dslen, og der kan g et par uger, f¿r de fr en normal farve (se foto s. 87). Apgar Score Barnets tilstand de f¿rste minutter efter f¿dslen beskrives af jordemoderen ved hj¾lp af en Apgar score. Der gives mellem 0,1 og 2 points henholdsvis for barnets vejrtr¾kning, muskelsp¾nding, farve, reßekser (om det laver grimasser) og hjertefunktion/puls. I alt kan barnet f 10 points. Scoren mles 1 og 5 minutter efter f¿dslen. 8-10 point betyder, at barnet har klaret f¿dslen Þnt og har haft overskud til at klare veerne. 7 point og nedefter, viser at barnet har v¾ret pvirket af f¿dslen og kan have brug for lidt hj¾lp til at starte p. I kan sp¿rge jordemoderen, hvad jeres barn har fet i Apgar score. 83 Fødslen Tidlig kontakt og tilknytning Alle det nyf¿dte barns sanser fungerer fra f¿dslen. Det elsker at kigge p sine for¾ldres ansigter og ser tydeligst p ca. 20-30 cmÕs afstand i de f¿rste par uger. I kan kommunikere med barnet p mange forskellige mder. Barnet bruger sine sanser til at l¾re verden at kende og til at knytte sig til n eller nogle f bestemte personer. Meget snart genkender barnet de personer, som det h¿rer til hos. F¿rst via lugten, s stemmerne og efterhnden udseendet Ð is¾r ansigterne. Mange nyf¿dte ligger med vidt bne ¿jne lige efter f¿dslen. Nr man kigger ind i barnets ¿jne, kan man opleve et st¾rkt og intenst blik, en dyb kontakt. Barnet er udstyret til at give for¾ldrene en st¾rk oplevelse af at m¿de det og v¾re i kontakt med det. Det nyf¿dte barn er f¿dt med evnen til kontakt og har behov for at knytte sig til nogen, som det h¿rer til hos. Selvf¿lgelig er b¿rn forskellige, og det er ikke alle, der er lige klar til kontakt p samme mde, men trangen til at knytte sig Þndes hos alle b¿rn Ð det er en n¿dvendighed i deres liv og for al videre udvikling. Hud mod hud kontakt er en dejlig mde at v¾re sammen med sit barn p (barnet ligger p det n¿gne bryst hos mor/far med en dyne over sig). Nogle b¿rn har ikke mulighed for at f den tidlige kontakt. Det kan f.eks. skyldes sygdom eller frav¾r af mor eller far. 84 Heldigvis er b¿rn udstyret med evnen til at komme igen og igen i deres ¿nske om kontakt, s hvis der gr et par dage, en uge eller to er der stadig mulighed for at starte hud mod hud. skiftningen og i alle sm episoder. Det lille barn er med p det hele og kan klare det meste. Børn som ligger hud mod hud: Det nyfødte barns bevidsthed Det sp¾de barn kan beÞnde sig i seks forskellige tilstande: ¥ Dyb s¿vn Ð hvor det sover p en mde, s det n¾sten ikke kan v¾kkes ¥ Let s¿vn Ð hvor blot den mindste lyd v¾kker barnet ¥ D¿sig vgenhed Ð hvor barnet er vgent og vendt indad imod sig selv og ikke er i kontakt med omgivelserne ¥ Opm¾rksom vgenhed Ð hvor det er muligt at v¾re i kontakt og samspil med barnet. Det er et godt tidspunkt at amme p ¥ Urolig og utilpas vgenhed Ð hvor barnet er p vej til at gr¾de med mindre det lykkes at Þnde ud af, hvad der hj¾lper det nu: tr¿st, mad, at blive skiftet, at b¿vse, at sove osv. ¥ Grd Ð som igen er forskellige slags grd, alt efter hvad barnet er ked af (se ogs s. 136) Den nyf¿dte bev¾ger sig frem og tilbage imellem disse forskellige tilstande. Hvis I kan fornemme, hvor barnet er i disse tilstande, er der muligheder for samspil, og for, at barnet f¿ler sig m¿dt. Samspil med den nyf¿dte sker p alle mulige mder Ð ved fysisk ber¿ring, ved ¿jenkontakt, ved lyde (snak og sang) mv. Det sker under amningen, ved libero.dk ¥ har en mere stabil temperatur ¥ har et h¿jere blodsukker ¥ har en mere regelm¾ssig vejrtr¾kning ¥ gr¾der mindre ¥ falder hurtigere til ro ¥ sover bedre ¥ bliver hurtigere parate til at sutte Far med sin nyf¿dte s¿n Fødslen 85 Fødslen Den f¿rste unders¿gelse Den første undersøgelse af det nyfødte barn Navlestrengen bliver lukket med en elastik. Derefter klippes den over af jordemoderen eller mske far. B¿rn har forskellig m¾ngde fosterfedt. Hos de ßeste opsuges det i l¿bet af de f¿rste dage. Fedtet beskytter barnets hud. Den f¿rste unders¿gelse af barnets mund og gane 86 Det sidder is¾r i alle hudfolder, i armhuler, halsfolder og imellem pigers k¿nsl¾ber. Det er muligt at bede jordemoderen om at vente med at unders¿ge jeres barn, til det har suttet godt 1. gang. Vurderer hun, at jeres barn har brug for at blive unders¿gt inden, vil hun forklare jer det. Jordemoderen (eller l¾gen) unders¿ger jeres barn i munden og ganen, for at sikre, at den er hel, og at barnet kan sutte. Ofte bruger de en lygte til at tjekke, at ganen er hel. Kroppen, ¿jne, ¿rer, antal Þngre og t¾er t¾lles og kigges p. Barnet vil blive unders¿gt for medf¿dt hofteskred. Det er en tilstand, hvor hoftesklen er for lille, s lrbensknoglen let kan skride ud ad ledsklen. Det kan afsl¿res ved en unders¿gelse, hvor barnets lrben med 90 grader b¿jning i hofteleddet drejes udad. Denne bev¾gelse vil udl¿se et klik ved medf¿dt hofteskred. Behandlingen bestr i en skinne, der fastholder barnets hofte. Hvor l¾nge skinnen sidder p, vurderes i hvert enkelt tilf¾lde og vil blive fulgt op af en specialist. Barnets reßekser tjekkes. Hos nyf¿dte ses forskellige reßekser, som forsvinder/ ¾ndrer sig i takt med, at barnet modnes. Endetarmsbningen vil blive kigget efter. Hos drenge vil man desuden m¾rke efter, om testiklerne er i pungen og om urinr¿ret munder ud p spidsen af penis. Barnet bliver mlt og vejet, og det fr en indspr¿jtning med K-vitamin. Det gives, for at forhindre bl¿dning. K-vitamin har betydning for blodets evne til at st¿rkne. K-vitamin dannes i tarmen, men barnet danner det f¿rst efter et stykke tid. Nogle b¿rn f¿des med f¿dselssvulst. Det er en bule p hovedet som opstr, nr barnet gennem et stykke tid under f¿dslen trykker p livmodermunden. Den er ufarlig og forsvinder i l¿bet af et par mneder. Barnets øjne Hvis barnet fr eller har lidt bet¾ndelse i ¿jnene, kan det behandles med saltvand. Man kan ogs massere ¿jenkrogen (trekanalen) let. Det g¿res ved at massere med en ren lilleÞnger i barnets ¿jenkrog. P den mde kan en tilstoppet trekanal frigive pudset. Hj¾lper det ikke, eller bliver det hvide i ¿jnene r¿dt, skal I kontakte l¾gen mhp en podning. B¿rns trekanaler er ikke helt f¾rdigudviklede, f¿r omkring 1-rs alderen. Det samme g¾lder ¿jenfarven. Scan koden og se hvilken ¿jenfarve jeres barn fr. Se s. 165 Fødslen Når fødslen ikke foregår helt efter planen Engang imellem kan der ske ting, der g¿r, at f¿dslen ikke helt forl¿ber, som I ¿nsker. Afvigende fosterstilling Det mest almindelige er, at barnet f¿des i baghovedstilling, dvs. at det kommer med baghovedet f¿rst. Det kan ske, at hovedets stilling bliver anderledes, end det er mest almindeligt. Derved kan forisse, pande eller ansigt komme f¿rst ud. Det giver ofte en l¾ngere f¿dsel. Det kaldes en pandepr¾sentation. I 3 % af alle f¿dsler er det s¾det eller f¿dderne, som kommer f¿rst. Det kaldes en underkropsstilling. Underkropsstilling Det nyf¿dte barn hviler ud p mors bryst Hvis barnet ligger i underkropsstilling i perioden op mod terminen, vil man mange steder anbefale at foretage en vending udvendig fra ved at dreje p barnet uden p dig., for at f barnet i en hovedstilling. Kan det ikke lade sig g¿re at vende barnet, kan f¿dslen alligevel godt foreg den normale vej gennem skeden. Det kaldes en s¾def¿dsel. Disse og andre afvigelser kan medf¿re, at man anbefaler et kejsersnit. Tal med l¾gen og jordemoderen om det. B¿rn f¿dt i underkropsstilling tilbydes rutinem¾ssigt en scannning af hofterne for at udelukke medf¿dt hofteskred. Iltmangel under fødslen Har barnet normal hjertelyd under f¿dslen, er det udtryk for, at barnet har det godt. Det er dog normalt, at hjertelyden bliver langsommere under veerne. Men hvis hjertelyden i l¾ngere tid er langsom, vil det ofte v¾re udtryk for, at blod- og dermed ilttilf¿rslen til barnet ikke er god nok. Det kan f.eks. skyldes, at navlestrengen bliver klemt. Det kan ogs v¾re, at blodgennemstr¿mningen af moderkagen er utilstr¾kkelig pga. hyppige og kraftige eller lange veer eller en i forvejen nedsat moderkagefunktion, der ikke kan klare den ekstra belastning, veerne er. Kun ved meget langvarig og sv¾r iltmangel er der risiko for skader p barnet. Hvor l¾nge, barnet har manglet ilt, kan mles ved en blodpr¿ve, der tages p navlesnoren. Her mles blodets pHv¾rdi, og dermed kan man Þnde ud af, hvor l¾nge barnet har fet for lidt ilt (se s. 82). Grønt fostervand Fostervandet kan v¾re gr¿nt, som tegn p, at barnet har haft aff¿ring i det. Sker det, overvger man barnets tilstand med CTG under f¿dslen. Nr fostervandet er gr¿nt, er det fordi, iltforsyningen har v¾ret mindre i en kortere eller l¾ngere periode, og barnet derfor har mttet an- 87 Fødslen ¥ Du har et stort ¿nske om at f¿de ved kejsersnit ¥ Du har tidligere haft en sv¾r f¿dsel Nyf¿dt efter kejsersnit strenge sig. Mske er barnet ogs noget slapt og har behov for st¿tte af vejrtr¾kningen et par d¿gn, for at lungerne kan blive ordentligt luftfyldte (L¾s mere under vandafgang tidligere i bogen). Sugekop og tang Sugekop bruges hyppigst. Der Þndes bde en bl¿d kop, der er lavet af plastic og en hrd kop, der er lavet af metal. Tang bruges sj¾ldent. Sugekoppen indf¿res og placeres mod barnets hoved. Ved at tr¾kke i sugekoppen p samme tid, som du har en ve og presser, kan man hj¾lpe til med at afslutte f¿dslen. Der hvor sugekoppen har siddet, kommer der et blt m¾rke og en h¾velse, eventuelt nogle v¾skefyldte bl¾rer eller mindre sr. Det betyder ingenting og vil l¾ges i l¿bet af nogle f dage. Nogle b¿rn kan have hovedpine efter koppen, og de vil f lidt smertestillende. 88 Kejsersnit Nogle gange forl¿ber graviditeten eller f¿dslen, som tidligere n¾vnt, ikke helt som planlagt, og det kan blive n¿dvendigt at afslutte f¿dslen med et kejsersnit. Antallet af f¿dsler ved kejsersnit er fordoblet de sidste 10 r. Det drejer sig om 20-25 % af alle f¿dsler. Et kejsersnit kan enten v¾re planlagt eller akut. Planlagt kejsersnit Nr man v¾lger at planl¾gge et kejsersnit, kan det v¾re af ßere forskellige grunde: ¥ Barnet ligger med numsen nedad ¥ Du har et for sn¾vert b¾kken i forhold til barnet ¥ Du har f¿dt ved kejsersnit tidligere og er frardet at f¿de ved en almindelig f¿dsel (60 % af de kvinder, der tidligere har f¿dt ved kejsersnit, f¿der ved kejsersnit igen) Akut kejsersnit At f¿de ved akut kejsersnit medf¿rer ofte en masse sp¿rgsml om, hvorfor det ikke kunne lade sig g¿re at f¿de normalt. Ofte har stemningen p f¿destuen v¾ret hektisk, og der har ikke v¾ret s meget tid til at forklare. Nogle af rsagerne kan v¾re, at barnets hoved ikke er tr¾ngt rigtigt ned i b¾kkenet, eller at barnet er blevet stresset og skal ud s hurtigt som muligt. I de ßeste tilf¾lde vil et kejsersnit, ogs selvom det er akut, foreg i lokalbed¿velse, enten rygbed¿velse eller spinal blokade. Det er en bed¿velse, der l¾gges i ryggen, og som bed¿ver dig fra brystet og ned til lret. Det betyder, at du er vgen og klar under operationen. Denne form for bed¿velse kan du l¾se mere om p s. 78. Hvis et akut kejsersnit skal foreg i fuld bed¿velse, er det sj¾ldent muligt, at din ledsager kan blive p operationsstuen. Som far/ledsager er det sv¾rt at blive h¾gtet af. Personalet er optaget og koncentreret omkring mor og barn, og de har mske ikke overskud eller tid til at informere dig ordentligt her og nu. Det kan medf¿re uro og ¾ngstelse for, hvordan det hele skal g. Husk p, du oplever hele forl¿bet som ledsager, og derfor ser eller opfatter du nogle ting anderledes. Det kan v¾re helt forkert at blive skilt ad i den situation. F¿lelsen af Fødslen Op til mor efter kejsersnit magtesl¿shed overfor situationen kan v¾re sv¾r at hndtere. Følelser efter et kejsersnit Nogle kvinder f¿ler sig snydt for f¿dslen, og andre kvinder nder lettet op over, at det hele nu er overstet. Uanset hvilken f¿lelse I sidder med bagefter, er det altid en god id at f talt med jordemoderen og l¾gen om, hvorfor forl¿bet blev, som det blev. I kan gennemg hele f¿dselsforl¿bet, og I kan f en kopi af journalen udleveret. Det kan v¾re en id at sp¿rge l¾gen, om det er sandsynligt, at du skal f¿de ved kejsersnit igen n¾ste gang. S har I et godt udgangspunkt for at forberede jer til jeres n¾ste barns f¿dsel. Det er ogs en god id, at I fr talt om forl¿bet derhjemme. Hvilke f¿lelser har I, for ofte vil det v¾re to forskellige oplevelser, I sidder med. Det er vigtigt, at I giver plads til hinandens oplevelser. Sådan foregår et kejsersnit Selve kejsersnittet er en operation og foregr derfor p en operationsstue. Din maves¾k skal v¾re tom for mavesyre, og der vil blive lagt et kateter i din bl¾re. Du vil f lagt et drop og vil eventuelt blive barberet i bikinilinien. P nogle hospitaler fr du st¿ttestr¿mper p for at forebygge blodpropper i benene. Str¿mperne skal du beholde p et d¿gn efter operationen. Operationen foregr i bikinilinien. Arret er ca. 15 cm (se billedet). Du vil blive bed¿vet af narkosel¾gen, og s snart bed¿velsen virker, vil l¾gerne begynde at operere. Herefter vil barnet v¾re ude i l¿bet af f minutter. Jordemoderen suger det i n¾se og mund, og en l¾ge unders¿ger barnet. De ßeste steder er der en b¿rnel¾ge med p stuen, hvis kejsersnittet er akut, og barnet kr¾ver lidt ekstra opm¾rksomhed. S snart b¿rnel¾gen har tjekket barnet, kan du f det over til dig, hvis du er vgen, ellers fr far barnet. Imens vil l¾gerne sy dig sammen igen, og ca. en time efter operationens start, er du klar til at komme videre til opvgningsafdelingen. Hvis du har v¾ret i fuld bed¿velse, kr¾ver det nogen tid at vgne igen, og du kan senere hen f¿le dig snydt for de f¿rste timer med dit barn. Husk p at jeres barn i den tid har v¾ret hos sin far og fet den bedste start p livet sammen med ham, mens du blev klar til at hilse p det. Du kan sagtens have barnet hos dig, selv om du ikke er helt vgen. S kan barnet lugte lidt til dig og eventuelt pr¿ve at sutte lidt ved brystet. Du kan f hj¾lp til det fra din partner eller personalet. Det er meget forskelligt, hvor l¾nge man er om at vgne efter fuld bed¿velse, men for nogen tager det det meste af den f¿rste dag. Hvis du derimod har v¾ret i lokalbed¿velse, er du vgen hele tiden. Dagene efter kejsersnittet Det er vigtigt, at nyopererede kommer hurtigt ud af sengen og i gang. Derfor er de ßeste oppe at g samme dag, de er opereret. I l¿bet af dagen vil dit kateter Ar efter kejsersnit libero.dk 89 Fødslen blive taget ud, og du skal s¿rge for at komme p toilettet. De f¿rste gange vil personalet f¿lges med dig for at se, hvordan du klarer det. Har du v¾ret i fuld bed¿velse, kan du v¾re t¿r i halsen og have ondt, nr du hoster og r¿mmer dig. Det g¿r ondt i operationssret i dagene efter kejsersnittet, s f noget smertestillende, s du er d¾kket ind, hos personalet. Det g¿r det lettere at f amningen startet og for dig at komme i gang Ð selvf¿lgelig i det tempo, der passer til en nyopereret. Du skal begynde at lave nogle forsigtige venepumpe¿velser, for det kan afhj¾lpe h¾velsen i dit underliv. Samtidig kan ¿velserne v¾re med til at f din aff¿ring i gang. Du fr ogs tilbudt et aff¿ringsmiddel. I bliver oftest udskrevet efter 2- 3 dage, eller nr du selv synes, at du er klar til det. Nr du kommer hjem, skal du fortsat tage det med ro. Du skal passe p dig selv, og det betyder bl.a., at du ikke m l¿fte mere end det, der svarer til dit barns v¾gt. Vent med efterf¿dselsgymnastik og maveb¿jninger til 4-6 uger efter f¿dslen, nr du ikke er s ¿m i sret mere. Hvis ¿velserne g¿r ondt i sret/arret, kan det v¾re et signal om, at du tager for hrdt fat og skal vente. Selvom du ikke har f¿dt normalt, s er din b¾kkenbund alligevel blevet belastet af graviditeten, s husk ogs at f gang i knibe¿velserne. Nogle steder arrangeres der efterf¿dselshold specielt for kvinder, der har f¿dt ved kejsersnit. Du kan ogs se nogle mave¿velser, du kan have gl¾de af lige efter f¿dslen p Libero.dk. Pleje af såret Nr du gr i brusebad, skal du skylle sret. Mske kl¿r det, mens det heler. Det er vigtigt, at du holder det rent og t¿rt. Sm¿r dig gerne ind i creme efter badet. Efter ca. 3 uger kan du begynde at massere sret forsigtigt med blide runde cirkler. Det forbedrer helingen af sret. Efter ca. tre uger er sret helet op Far og det nyf¿dte barn 90 og trdene, du er syet med, absorberet af huden. Undg direkte sollys p arret det f¿rste halve r. Derefter kan du forsigtigt begynde at solbade. Hvis arret bliver r¿dt, s sm¿r med solfaktor 20 eller tag plaster p. Pr¿v dig frem. Der Þndes ogs en lille folder fra Komiteen for Sundhedsoplysning (se litteraturlisten): ÕI form efter f¿dslenÕ, den beskriver yderligere, hvordan du kan pleje sret. Barnet født ved kejsersnit Barnet, som er f¿dt ved kejsersnit, fr ikke den samme pvirkning under f¿dslen som et barn f¿dt ved en almindelig f¿dsel. Bl.a. bliver lungev¾sken ikke presset s godt ud. En del b¿rn har derfor lige efter f¿dslen brug for at f hj¾lp til at tr¾kke vejret. Det kan oftest ske p f¿destuen, men af og til kan et kort ophold i kuv¿se p f¿deafdelingen eller p neonatal-afdelingen (afdeling for syge nyf¿dte) v¾re n¿dvendigt. Risikoen for vejrtr¾kningsproblemer efter f¿dslen er Þre gange h¿jere for b¿rn f¿dt ved planlagt kejsersnit end b¿rn, som er f¿dt normalt eller ved akut kejsersnit. Desuden tyder meget p, at jo tidligere i graviditeten kejsersnittet foretages, jo st¿rre er risikoen for vejrtr¾kningsproblemer. Ofte varer det lidt l¾ngere for m¾lken at l¿be til, hvis du har f¿dt ved kejsersnit. Tal med personalet om det. Fødslen opfordret til og hjulpet med at malke ud ved hj¾lp af hnden eller en brystpumpe i begyndelsen. Sp¿rg personalet til rds. (Bag i bogen kan du Þnde navne p et par gode pjecer om for tidligt f¿dte b¿rn). Bleer til fortidlig f¿dte b¿rn kan k¿bes i Babysam eller p Matas.dk Se mere p Libero.dk. Mor med sin nyf¿dte for tidlig f¿dte datter Ð hud mod hud Børn med lav fødselsvægt Ca. 4000 danske b¿rn f¿des for tidligt. 5-6 % af nyf¿dte b¿rn f¿des f¿r 37.uge eller vejer ved f¿dslen under 2500 g. Omkring 1 % af de nyf¿dte vejer under 1500 g. De vil ofte v¾re f¿dt mere end 8 uger f¿r terminen. Hos disse b¿rn er organerne ikke f¾rdigudviklede og forberedt p at klare de forskellige funktioner. Derfor har b¿rnene i nogen tid, ofte i ßere uger, behov for s¾rlig st¿tte og overvgning. Det kan v¾re st¿tte til vejrtr¾kningen, sonde til ern¾ring, kuv¿se for at holde temperaturen eller medicin mod infektionssygdomme. P de afdelinger, hvor disse b¿rn ligger, g¿r man meget for, at m¿drene og f¾drene kan v¾re s meget sammen med og tage sig s meget af deres barn som muligt. Det er ogs en god id at tage nogle billeder af barnet. Mange kommuner har sundhedsplejer- sker med s¾rlig viden og erfaring omkring for tidlig f¿dte b¿rn. Tag kontakt til kommunen. Hud mod hud ved for tidlig fødsel En god mde at v¾re sammen med det lille for tidligt f¿dte barn p er ved at lade det ligge hud mod hud ved mor eller far. I kan l¾se mere i afsnittet Tidlig kontakt og tilknytning. Det kan v¾re meget sv¾rt at blive for¾ldre til et barn med lav f¿dselsv¾gt. Barnet ligner mske ikke det ¿nskebarn, I havde i tankerne og synes meget lille og hj¾lpel¿st. Heldigvis vil over 90 % af b¿rn med f¿dselsv¾gt over 1000 g overleve. De ßeste vil udvikle sig normalt med den st¿tte og behandling, der er til rdighed i dag. Selv om du f¿der for tidligt, producerer du moderm¾lk. Netop denne m¾lk er tilpasset det for tidligt f¿dte barn. Det er muligt at amme, og du vil ogs blive praematur.dk Fastsiddende moderkage Ca. 15 minutter efter barnets f¿dsel, skal moderkagen f¿des. Du fr tilbudt en spr¿jte med syntocinon, der fr livmoderen til at tr¾kke sig sammen med henblik p at minimere din bl¿dning efter f¿dslen. Der kommer et par veer, og du bliver bedt om at presse, mens jordemoderen trykker p din mave samtidigt. Nogle gange l¿sner moderkagen sig ikke af sig selv, og jordemoderen og l¾gen vil herefter fors¿ge at hj¾lpe den p vej. Allerf¿rst vil man fors¿ge at se, om barnet er interesseret i at sutte, fordi det fr livmoderen til at lave veer. Derudover Þndes der forskellige muligheder, bl.a. som n¾vnt en indspr¿jtning med vefremkaldende medicin, akupunktur eller at spr¿jte saltvand blandet med vefremkaldende medicin i navlesnoren. Hvis intet lykkes, m moderkagen fjernes i bed¿velse. Du vil da f rygbed¿velse, hvor du kan bevare kontakten med jeres nye lille barn eller fuld narkose, hvorefter f¿dselsl¾gen vil l¿sne moderkagen fra livmoderen med en hnd. Det kan godt v¾re lidt sv¾rere at f amningen i gang efter sdan en operation. 91 Den nye familie 92 Den nye familie Den nye familie Mor Du er p en gang st¾rk, fortumlet og meget f¿lsom. Det g¿r ondt bde i underliv og bryster, og f¿lelserne svinger p en ofte ukendt mde. Det er normalt og i orden at reagere p den overv¾ldende nye situation. N¾rheden mellem dig og dit nyf¿dte barn er den bedste mde, hvorp I kan f en god start, ogs p amningen, for jo t¾ttere du har dit barn p dig, jo hurtigere l¿ber m¾lken til. Lyt til dig selv og stol p din evne til netop at klare dit barns behov. Det du g¿r, er rigtigt for dig, og du g¿r det bedst muligt. Benyt dig af det, hvis du har personale omkring dig, du kan sp¿rge. Bed dem om rd, vejledning og hj¾lp, hvis der er noget, bde omkring dig selv og dit barn, du er i tvivl om. Mor og far I kan have jeres barn hos jer hele tiden. Hvis I alle 3 er der, er det en enestende mulighed for at l¾re hinanden at kende, inden I skal hjem og klare det hele selv. Hvis I, nr I er kommet hjem, f¿ler, at I er kommet for tidligt hjem, kan I ringe til f¿destedet eller bruge det telefonnummer I har fet med og sp¿rge om det, I er i tvivl om. Nogle steder henvises I til at kontakte jeres sundhedsplejerske, For¾ldre & F¿dsel (se bagest i bogen) eller Sundhedsplejersketelefonen (hvis den Þndes i jeres region). Tidligt hjem efter fødslen Nogle familier er hjemme efter 48 timer. Andre er allerede hjemme efter 4 timer, hvis alt er get planm¾ssigt, mor og barn er raske, har det godt, og I alle er trygge ved udskrivelsen. Nogle bliver p barselsafdelingen, andre overßyttes til patient/barselshoteller, hvor far kan overnatte mod et mindre bel¿b. Pr¿v at have planlagt indk¿b, madlavning, oprydning mm, inden I tager p sygehuset. Det er meget nemmere at komme hjem til. G ind p Libero.dk og meld dig til Liberoklubben, s fr du mails med gode rd til de f¿rste dage omkring amning. L¾s videre p de n¾ste sider. Der er mange gode rd at hente om de f¿rste dage hjemme, amning, barnets trivsel, f¿rste tissetr og aff¿ringens udseende og konsistens. Far Du kan alt undtagen at amme. Du kan ligge med barnet p dit bryst, du kan give omsorg og tilknytning, deltage, og du kan aßaste. Mske er det dig, der skal give barnet sit f¿rste bad eller skifte ble, s du har nogle opgaver, som bliver dine. Det er vigtigt for kontakten med det sp¾de barn at deltage fra starten. Ofte nyder den tr¾tte mor at f lov til at hvile sig, mens du tager dig af barnet. G f.eks. en times tid med barnevognen hver dag mellem to amninger eller mltider. Er barnet uroligt, kan du sidde, ligge eller g rundt med det. Besøgstid Det tager tid at l¾re barnet at kende og f amningen til at fungere. Det er dejligt at have bes¿g, men ogs hrdt, nr de bes¿gende aß¿ser hinanden. Det kan v¾re sv¾rt at f den ro og rytme, I ofte har behov for. Aftal p forhnd med familie og venner, at I med kort varsel kan sige til og fra mht. bes¿g. Eller er I p hospitalet, s bed personalet om hj¾lp til at f den ro, I har behov for, hvis jeres eller andres bes¿gende bliver for l¾nge. Nogle afdelinger opfordrer til, at eftermiddagen er for s¿skende og far alene, aftenerne er for den ¿vrige familie og venner. Det samme g¿r sig g¾ldende, nr I kommer hjem. M¾rk efter, hvor mange bes¿g I og jeres barn magter. G¿r det lidt nemt for jer selv ved f.eks. at bede g¾sterne tage mad med (eventuelt i stedet for gaver) og advar dem om, at I kun er til korte bes¿g. Hælprik-blodprøve (PKU) fra det nyfødte barn 3 dage efter f¿dslen fr alle b¿rn tilbudt en blodpr¿ve i h¾len. Am barnet, mens blodpr¿ven tages. Det virker smertelindrende p barnet. Nogle afdelinger tilbyder ogs sukkervand som smertelindring. Blodpr¿ven kan bl.a. vise medf¿dte stofskiftesygdomme, blandt andet phenylketonuri, der er en stofskiftesygdom, der ubehandlet kan medf¿re, at barnet bliver udviklingsh¾mmet. Nr sygdommen opdages tidligt, kan den behandles med en di¾t, og barnet udvikler sig normalt. Sygdommen rammer 1 ud af 12.000 nyf¿dte. 93 Den nye familie Amning og mad Tidligt hjemme og de første dage Lad barnet komme til brystet s ofte, det beder om det, dvs. ad libitum. Barnets tidlige tegn p sult kan v¾re: ¥ suttebev¾gelser med mund og tunge ¥ bev¾gelser med arme og ben ¥ ¿jenbev¾gelser under ¿jenlget ¥ Þngre i munden ¥ s¿gen efter brystet Reagr p disse tegn, for det er lettere at l¾gge barnet til brystet, nr det er p dette tidlige sultstadie. Det er helt almindeligt at amme 10-12 gange i d¿gnet i starten. Som n¾vnt kan Kvinde ammer 94 tegn p sult v¾re et uroligt barn, men barnet kan ogs sove meget og ikke selv bede om mad. Det kan fejlagtigt tolkes som et tilfreds og roligt barn. Her er det n¿dvendigt at v¾kke barnet og sikre sig, at det fr mad min. 6 gange i d¿gnet og gerne mere. Tilbyd begge bryster hver gang de f¿rste dage, indtil m¾lken er l¿bet til. De f¿rste dage fr barnet rm¾lken, som ikke ¾ndrer sig i l¿bet af et mltid. Skift til det andet bryst, nr barnet slipper af sig selv. Hvil dig, lad barnet ligge p dit bryst hud mod hud og begr¾ns bes¿g. Undlad at d¾kke det diende barn til over hovedet, da det som hovedregel ikke fryser, nr det ligger ved brystet. Hvis barnet har det for varmt, bliver det sl¿vt og l¾gger sig i stedet til at sove. Moderm¾lk er den bedste ern¾ring for det sp¾de barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet udelukkende fr sin mors m¾lk de f¿rste seks mneder og ammes delvist indtil 12-mneders alderen eller l¾ngere. I kan forts¾tte s l¾nge mor og barn ¿nsker det. Lidt ny forskning Den seneste forskning viser, at de helbredsm¾ssige fordele omkring forebyggelse af brystkr¾ft for mor ved at amme er markante, hvis hun ammer delvist 1 r eller mere. Samtidig viser unders¿gelser ogs, at en ammende mor har en bedre og dybere s¿vn, end den mor, der giver ßaske. Det skyldes hormonet oxytocin, der pvirker mors evne til hurtigere at komme tilbage til den dybe s¿vn. fogf.dk Modermælk Moderm¾lk indeholder pr¾cis de n¾ringsstoffer i den m¾ngde og det forhold, som dit barn har brug for. Fedtsyrer og proteiner, som er livsvigtige for dannelsen af celler, har tillige den opbygning, der g¿r det lettest for barnets mave at oms¾tte dem. Morens m¾lk ¾ndrer sig i takt med, at barnet bliver ¾ldre og tilpasser sig barnets behov. Unders¿gelser tyder p, at amning neds¾tter risikoen for infektionssygdomme og udvikling af kom¾lksallergi og atopisk eksem/b¿rneeksem. Det tyder ogs p, at risikoen for en r¾kke kroniske sygdomme og tilstande kan neds¾ttes Ð f.eks. tarmsygdomme og diabetes. For moren betyder amning, at livmoderen tr¾kker sig hurtigere sammen, og unders¿gelser viser, at amning bl.a kan neds¾tte risikoen for brystkr¾ft og muligvis ogs type 2-diabetes. Miljøgifte I de senere r er man blevet opm¾rksom p en r¾kke milj¿gifte i moderm¾lk. Mange af de u¿nskede stoffer ophobes netop i brystv¾vet, og de vil derfor kunne ammes ud Ð og dermed videregives til barnet. At amning alligevel anbefales, sker ud fra et helhedssyn, hvor amningens mange positive egenskaber vejer tungest. Flaske For nogle er den rigtige l¿sning, at barnet fr ßaske/moderm¾lkserstatning. Det kan v¾re den bedste l¿sning, hvis du ikke kan f amningen til at fungere, eller du ikke trives med at amme (se s. 104). Den nye familie Vil du hellere l¾se en lille lidt kortere folder om amning, s klik ind p Libero.dk/foldere. Forberedelse til amning Den fysiske forberedelse til amning klarer kroppen selv. Men det kan v¾re en god id allerede i graviditeten at snakke om jeres familiers ammetraditioner og om jeres forventninger til livet med et sp¾dbarn. Det vigtigste er, at du har tillid til, at du kan producere den m¾ngde m¾lk, dit barn har brug for, og at du har lyst til at amme. L¾s om amning og tal med din jordemoder, personalet p barselsafdelingen og din sundhedsplejerske om, hvad der skal til for, at amningen kan lykkes. Du kan eventuelt kontakte en af For¾ldre og F¿dsels ammerdgivere via fogf.dk, hvis du fr behov. I mange kommuner kan du ogs f bes¿g af sundhedsplejersken inden f¿dslen. Det kan v¾re en fordel for jer, at I har m¿dt hinanden. Snak med barnets far om jeres forhold til amning. Han er den bedste st¿tte for dig, nr han tror p, at du kan amme. Er han der ikke, er en anden t¾t relation, mormor eller en veninde en god st¿tte. Ømme og smertefulde brystvorter Mange oplever ¿mme brystvorter uden synlige sr og revner. Det er almindeligt at opleve smerter i brystvorterne de f¿rste uger efter f¿dslen, lige nr barnet tager fat. Smerterne forsvinder efter 1-2 minutter, nr m¾lken er l¿bet til. Efter 1-2 uger forsvinder smerterne. Hvis smerterne forts¾tter, nr m¾lken er begyndt at l¿be, er det sandsynligvis, fordi barnet ikke har godt fat om brystet, og det kan give sr og revner (se s. 108). Mad mens du ammer Spis det samme, som da du var gravid. Spis sundt og varieret og f¿lg de almindelige 8 kostrd. For mange kan det ekstra behov, de har, d¾kkes ved at du t¾rer p de depoter, der er lagret i graviditeten. Klik ind p altomkost.dk eller f en vejledning af din sundhedsplejerske. Drik 11/2-2 l. vand om dagen for dit eget velbeÞndende. V¾r opm¾rksom p at for meget vand kan betyde, at du ogs tisser meget og tisser salt ud ogs. Hold igen med kaffe og te og undg helt vin og alkohol. Hvis du ikke spiser m¾lkeprodukter, er det en god ide, at du indtager et tilskud p 500 mg kalcium dagligt i ammeperioden. Som udgangspunkt kan b¿rn tle al den mad du spiser. Fornemmer du selv, at noget mad giver uro i dit barns mave, s lad v¾re med at spise det i nogle uger og se, om det hj¾lper. Nr du s spiser den mad, du havde mistanke til igen, kan du jo f bekr¾ftet, om det var rigtigt eller ej. En god start Stort set alle kvinder kan producere m¾lk. Men amning er noget, du og dit barn skal l¾re ved at ¿ve jer. Tro p, at det lykkes. Giv dig tid, for amning kr¾ver bde ro Se s. 97 om rm¾lk samt forklaring til foto altomkost.dk 95 Den nye familie og koncentration. Bed personalet om hj¾lp og vejledning. Det bedste er, at barnet kan komme op til dig lige efter f¿dslen, ligge uforstyrret hud mod hud (se s. 88) og f ro til selv at Þnde brystet. Mange b¿rn Þnder vej til brystet i l¿bet af de f¿rste timer efter f¿dslen. Andre har brug for at sove f¿rst. Luk verden ude og sluk mobilen. Disse f¿rste timer kommer aldrig igen og er vigtige for en god, uforstyrret start. Jo oftere barnet sutter rigtigt, jo hurtigere kommer din m¾lkeproduktion i gang. B¿rn f¿dt til tiden har n¾ring nok med til de f¿rste dage. De bruger af den v¾ske, de har med sig fra graviditeten. Korrekt sutteteknik: Brystvorten ligger langt tilbage i munden, tungen er fremme og smyger sig om vortens underside. Barnet laver rytmiske sutte- og synkebev¾gelser Korrekt sutteteknik: Underl¾ben er kr¾nget ud, n¾sen er fri, og det brune omrde under brystvorten er n¾sten altid d¾kket (afh¾ngig af st¿rrelsen p det brune omrde), barnets hage presser ind i brystet Amning liggende p siden lige efter f¿dslen 96 Forkert ÓsaksegrebÓ Forkert sutteteknik: Barnets mund er ikke p vid gab, l¾berne ÓkniberÓ om brystvorten, og det brune omrde under brystvorten er synligt. Barnets hage er fri af brystet Barnets mund skal v¾re helt ben, f¿r det slutter rigtigt om brystvorten Den nye familie Hav barnet hos dig og lad det komme til brystet, s tit det viser lyst. Hvil dig, nr dit barn sover. Stol p, at du er den, der bedst kan Þnde ud af, hvad der er godt for dig og dit barn. Ammestillinger for barnet S¿ge- og suttereßeksen er medf¿dt og udnyttes bedst, nr barnet ligger t¾t ved brystet, som ber¿rer dets kind. Barnet vil s s¿ge, gabe op og gribe med ben mund omkring hele brystvorten og en del af det brune omrde. Uanset hvilken stilling, du v¾lger, s placr barnet, s din brystvorte peger mod barnets n¾se. Hvis dit barn ligger, som vist p billederne i bogen, skal barnet og barnets mave vende mod din mave. St¿t barnets krop og tr¾k det t¾t ind til din mave, s barnets n¾se er fri. Hovedet skal v¾re let bagoverb¿jet, s du kan forestille dig, at barnet let kan ÓdrikkeÓ af brystet. Barnet t¿mmer brystet bedst der, hvor dets underk¾be er. Brug eventuelt den frie hnd til at st¿tte under brystet. Undg ÓsaksegrebÓ Ð det forhindrer barnet i at f rigtigt fat om vorten. Ammestillinger Lig eller sid, bde om dagen og om natten, s du slapper godt af og kan holde barnet t¾t ind til dig Ð uanset hvor l¾nge amningen varer. Mske kan du hente inspiration ved at se p de forskellige billeder her. Pr¿v dig frem. Hvis du ammer liggende, har du mske brug for puder i forskellige st¿rrelser. Har du tendens til m¾lkeknuder, kan det v¾re en god id at skifte mellem forskellige ammestillinger. Hvis sundhedsplejersken viser dig en ammestillling, du synes er god, s f taget et billede af det, s du kan huske, hvordan det nu var, nr du selv skal Þnde ud af den. Gode ammestillinger Det er dit barn, der skal op til dit bryst og ikke dig, der skal b¿je i nakken og falde sammen i ryggen for at komme ned til barnet. Brug en ammepude eller et stort vatt¾ppe til at st¿tte dine arme. Slap af i skuldre, arme og hndled. S¿rg for at din ryg er helt inde ved rygl¾net og s¿rg for, at f¿dderne hviler p gulvet eller p en skammel. Laid back, som ses p det ¿verste foto, er en god stilling for barnet, fordi det ikke bliver holdt fast i nogen stilling, men selv kan kravle op til brystet og bruge sine basale reßekser. Indianerstillingen, som er vist p foto nederst, er en stilling, hvor mor ikke beh¿ver holde barnet, s hun fr sp¾ndinger i nakken og skuldre. Samtidig dier barnet p ydersiden af brystet, som ofte er der, hvor mor fr st¿rst brystsp¾nding. Råmælk Rm¾lken er klar i brystet fra f¿dslen, hos nogle kvinder f¿r, s de f¿rste par dage er det rm¾lk, barnet fr. Den produceres l¿bende. Rm¾lken Þndes ogs, hvis dit barn er f¿dt for tidligt. M¾ngden kan variere fra kvinde til kvinde. Den er mlt til mellem knapt 10 ml og godt 100 ml det f¿rste d¿gn. Gennemsnitlig fr barnet pr. libero.dk Laid back Indianerstilling mltid det f¿rste d¿gn 7 ml m¾lk. Rm¾lken indeholder det, som det nyf¿dte barn har brug for de f¿rste dage. Se foto s. 95 Ð s er det let at forst, at dit barn m ammes ofte, fordi maven kun rummer lidt. Rm¾lken d¾kker det nyf¿dte barns behov fuldt ud, forudsat at barnet har uhindret adgang til brystet. Rm¾lken er rig p antistoffer, der beskytter barnet mod infektioner. 97 Den nye familie Desuden medvirker rm¾lken til at f barnets tarmfunktion i gang. Rm¾lken ¾ndrer ikke sammens¾tning i l¿bet af et mltid. Tilbyd derfor begge bryster ved hver amning. Skift side, nr barnet selv slipper brystet. Når mælken løber til M¾lken l¿ber til mellem 24 og 72 timer efter f¿dslen. Jo mere barnet har fet lov til at sutte, jo hurtigere kommer m¾lken. Nu skal barnets tarmsystem til at ford¿je m¾lk, og det kan for nogle b¿rn give lidt uro i maven. Lad barnet v¾re t¾t hos dig. Hvis du bliver tr¾t, s lad far tage over. Mange kvinder fr i denne overgangsperiode hrde, sp¾ndte bryster. Det hj¾lper at lade barnet sutte ofte. Er det sv¾rt for barnet at f fat om brystvorten, kan du malke lidt m¾lk ud med hnden, for at g¿re brystet bl¿dere. Det er ogs godt med et varmt brusebad og varme Glad og m¾t 98 omslag om brystet. Eller pr¿v at skifte ammestilling. Feber Enkelte kvinder fr let feber i forbindelse med brystsp¾ndingen. Lad barnet sutte hyppigt og tag eventuelt Paracetamol/Panodil. Tal med sygehusets barselsklinik eller sundhedsplejersken om det. Nedløbsrefleks Nr barnet sutter p dit bryst, sendes besked til hjernen om at udskille to hormoner: Det ene (prolaktin) er m¾lkedannende. Jo mere barnet sutter, jo mere prolaktin udskilles, dvs. jo mere m¾lk dannes. En time efter et brystmltid er der gendannet 40 % m¾lk. Efter to timer ca. 75 %. Der dannes alts mest m¾lk, nr barnet sutter og lige efter et mltid. Det betyder, at der altid er m¾lk til barnet, og at jo mere du ammer, jo mere m¾lk laver du. Det andet hormon (oxytocin) s¿rger for, at m¾lken l¿ber fra m¾lkekirtlerne, gennem m¾lkegangene og ned til brystvorten. Det kaldes nedl¿bsreßeksen. M¾lk fra brystet kr¾ver bde en aktiv nedl¿bsreßeks og en god sutteteknik. Nedl¿bsreßeksen virker efter, at barnet har suttet et par minutter. Nedl¿bsreßeksen kan forsinkes, hvis du er ansp¾ndt eller nerv¿s. Derfor er det vigtigt, at du stoler p dig selv og har tillid til, at du kan amme. Epiduralblokade og oxytocin Unders¿gelser viser, at m¿dre der fr epiduralblokade og vestimulerende drop under f¿dslen, kan have lavere oxytocinniveau de f¿rste dage efter f¿dslen. Det er derfor vigtigt at have barnet mest muligt hud mod hud i de f¿rste dage, da denne ber¿ring bygger mors oxytocinniveau op. Du m¾rker reßeksen som en prikkende, stikkende fornemmelse i brystet, og m¾lken kan dryppe eller st ud i strler. Nogle kvinder m¾rker kun svagt eller slet ikke nedl¿bsreßeksen. Andre m¾rker den, s snart barnet gr¾der. Efterveer I dagene efter f¿dslen fremkalder hormonet oxytocin sammentr¾kninger af livmoderen. Det kaldes efterveer, og de kommer is¾r i forbindelse med amningen. P den mde opns, at livmoderen bliver mindre, og bl¿dningen efter f¿dslen mindskes. Efterveer er specielt kraftige hos ßergangsf¿dende. Det kan nogle gange v¾re n¿dvendigt at tage mild smertestillende medicin. Sp¿rg l¾gen eller sundhedsplejersken. Hvor tit skal du amme? Hvor l¾nge og hvor ofte dit barn skal sutte, vil I sammen Þnde ud af, efterhnden som du l¾rer dit barn at kende. Lad barnet selv styre mltidets l¾ngde ved at give det ro til at blive f¾rdig ved det f¿rste bryst, f¿r det andet tilbydes. Nogle b¿rn sutter 10 minutter, andre 30, begge dele er normalt. Det sp¾de barn skal ammes mindst 8-10 gange pr. d¿gn, gerne mere, specielt i den f¿rste tid. Begge bryster skal stimuleres. Pauser er en del af mltidet. Den nye familie Det er vigtigt at v¾re opm¾rksom p, at en drlig sutteteknik, hvor barnet ikke sv¿ber godt om brystet eller ikke bliver f¾rdigt ved det ene bryst, f¿r det tilbydes det andet, kan medf¿re un¿dvendigt langvarige mltider Ð dvs. regelm¾ssigt mere end 30 minutter ved det enkelte bryst. Henover d¿gnet kan det variere, hvor l¾nge der er imellem amningerne. I reglen er der pauser mellem amningerne i l¿bet af formiddagen og de tidlige eftermiddagstimer. Mange b¿rn vil ammes n¾sten uafbrudt sidst p eftermiddagen og i aftentimerne, det er helt normalt. Mange nyf¿dte vil gerne ammes op til 10-12 gange i d¿gnet, og de neds¾tter Tegn på, at barnet trives ¥ Spiser mindst 6 gange i d¿gnet ¥ Er vgen og opm¾rksom i forbindelse med mltider og bleskift ¥ Er livligt og interesseret i at sutte ¥ Kommer med tydelige synkelyde selv antallet af mltider i l¿bet af den f¿rste mned. Brystm¾lk er let ford¿jelig. Derfor er det almindeligt, at brystb¿rn spiser hyppigere end b¿rn, der fr ßaske. Sommer Hvis barnet i sommervarmen har brug for ekstra v¾ske, vil det bede om at komme til brystet og f d¾kket sit v¾skebehov der. Natamning og sove i samme seng At amme om natten er en naturlig del af at amme, og det er med til at holde amningen i gang. Natamning stimulerer m¾lkeproduktionen, fordi hormonniveauet af prolaktin er h¿jere om natten end om dagen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen frarder samsovning til alle. Ogs i en i vandseng, p sofa eller i en armstol. Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger i januar 2012 mht. at sove sammen med sit nyf¿dte/lille barn. Anbefalingen i dag er, at barnet sover i sin egen seng, og hvis det sover sammen med mor eller far, skal det sove mellem sin egen seng/v¾g og en af for¾ldrene, s det er sikret mod at falde ned (se illustrationer nedenfor). Vandladning og afføring Barnet har normalt den f¿rste vandladning indenfor de f¿rste 24 timer efter f¿dslen, og har 2-6 vandladninger dagligt de f¿lgende par dage. Som ml for at barnet fr nok at spise, bruges, at det, fra det er 3Ð4 dage gammelt har vandladning mindst 3 gange i d¿gnet, og fra det er 5-6 dage gammelt har mindst 5 tunge bleer i d¿gnet. En tung ble hos et 5-6 dage gammelt barn er, er en ble med 3 spsk vand i en t¿r ble eller knapt 1/2 dl vand. Jo ¾ldre barnet bliver, jo tungere skal bleen f¿les. Urinen er klar og lugtfri, hvis barnet fr nok at spise. ¥ Er veltilpas uden at v¾re sl¿v ¥ Tager Þnt p i v¾gt. F¿dselsv¾gt 10. dag ¥ Har vde bleer med lys urin mindst 5 gange og fra 7. dag mindst 6 tunge bleer i d¿gnet ¥ Har gul og grynet aff¿ring (fra 5.-6. dag) ¥ Normal hudfarve, ikke gr eller bleg Illustrationer fra Sundhedsstyrelsens pjece om vugged¿d mht til samsovning 99 Den nye familie Den f¿rste aff¿ring, meconium, kommer ogs indenfor de f¿rste 24 timer efter f¿dslen. Den er sort og klistret. Efter 2-3 dage skifter aff¿ringen farve til gr¿n-sort eller gr¿n-brun og bliver lidt tyndere i konsistens. Fra 4. dag bliver aff¿ringen gul og grynet, med en lidt syrlig lugt. At aff¿ringen er tynd er normalt, og har ikke noget at g¿re med, hvad mor har spist. Et barn f¿dt til tiden, som stadig har meconium aff¿ring p 4.-5.dag, fr sandsynligvis for lidt m¾lk og vil sikkert ogs v¾re meget uroligt eller meget sl¿vt. Ofte har det nyf¿dte barn aff¿ring i forbindelse med mltiderne. Mellem 7 og 30 dage gammel har barnet mindst 3 aff¿ringer i d¿gnet (st¿rre end en 5 krone. Aff¿ringen er gul og har en syrlig duft). Sp¿rg din sundhedsplejerske eller p barselsafdelingen om den lille pjece, Tjek bleen Ð den viser tydeligt, hvilken farve aff¿ringen skal v¾re p hvilke tidspunkter eller se p illustrationerne her p siden. Nr barnet er omkring en mned gammelt og alene bliver ammet, er det almindeligt bde at have ßere daglige aff¿ringer eller have sj¾ldnere aff¿ring. Farven og lugten ¾ndrer sig, hvis det alene bliver ammet. Hvis barnet fr moderm¾lkserstatning, er aff¿ringen lysebrun og med ÓvoksenÓ aff¿ringslugt, og barnet har normalt aff¿ring hver dag (se s. 105). Afføringens farve den første måned Dag 1-2 Dag 3-4 Dag 5-7 Dag 7-30 Appetit I takt med at barnet vokser, og appetitten ligeledes, s lad barnet sutte l¾ngere og 100 sst.dk/tjek bleen hyppigere, s m¾lkem¾ngden ¿ges. Barnet skal normalt spise minimum 6 gange i d¿gnet ved udgangen af den f¿rste leveuge, ellers kan det blive sl¿vt og ikke stimulere m¾lkeproduktionen tilstr¾kkeligt. Fors¿g at v¾kke barnet og tilbyd det brystet oftere, ogs om natten, s afstanden mellem mltiderne er mindre. 8-12 amninger i d¿gnet er helt normalt. Spiser barnet hyppigere end med 1-2 timers interval mellem hver amning, kan det v¾re tegn p, at barnet ikke fr den fede m¾lk, eller at barnet ikke sutter effektivt. Hvis barnet spiser mindre end 6 gange i d¿gnet eller hyppigere end med 1-2 timer mellem hver amning, vil det v¾re en god id at sp¿rge sundhedsplejersken, en ammerdgiver eller jeres l¾ge til rds. Orange pletter i bleen/urater Nogle gange kan man se sm orange pletter i bleen. Det er urater, salte, som er helt uskadelige. De er almindelige og ses ofte kun en eller to gange i l¿bet af barnets f¿rste 3 leved¿gn. Forts¾tter de med at komme, kan de ogs v¾re tegn p, at barnet ikke fr m¾lk nok. Tal med l¾gen eller sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl. Røde pletter i bleen P grund af hormonpvirkning fra mor til barn under graviditeten, kan nogle nyf¿dte piger f slimet eller blodigt udßd fra skeden. Det er helt normalt og oph¿rer efter nogle dage. Hvidt udßd er almindeligt. Er du i tvivl, Den nye familie Vægten Nyf¿dte taber normalt i v¾gt i den f¿rste leveuge. Det skyldes tab af v¾ske. Barnet har normalt genvundet f¿dselsv¾gten omkring 10. leved¿gn. Efter de to f¿rste uger vil den gennemsnitlige v¾gt¿gning v¾re ca. 200 g om ugen. De f¿rste 2-3 mneder vokser det ammede barn hurtigt, og det tager mere p i v¾gt end det barn, der fr moderm¾lkserstatning. V¾ksthastigheden aftager s igen ved 3-4 mneders alderen og bliver lidt mindre hos det ammede barn. Det barn, der ammes, har alts en anden v¾kstkurve end det barn, der fr moderm¾lkserstatning. Fed og tynd mælk M¾lkens sammens¾tning og m¾ngde ¾ndrer sig undervejs i mltidet. Den tynde m¾lk kommer f¿rst og slukker t¿rsten. Nr barnet sutter videre, fr det gradvist mindre m¾lk, som til geng¾ld er mere fedtrig og n¾rende, og som m¾tter barnet. Den fede m¾lk er mere gullig end den tyndtßydende bllige m¾lk fra starten af ammemltidet. Fedtindholdet ¾ndrer sig ogs i l¿bet af d¿gnet. Det er lavt tidligt p dagen, hvor der er meget m¾lk og h¿jt senere p dagen, hvor der er mindre m¾lk. Spændt eller blødt bryst Det har ingen betydning for m¾lkepro- duktionen, om dit bryst er sp¾ndt eller slapt. Mange tror, at et slapt bryst er lig med manglende m¾lk. Det beh¿ver det ikke at v¾re. At bøvse og gylpe De f¿rste dage efter f¿dslen sluger barnet som regel ikke s meget luft, nr det sutter. Nr m¾lken l¿ber til, og barnet fr st¿rre m¾ngde mad p kort tid, kan det have brug for at b¿vse. Nogle b¿rn har brug for at b¿vse et par gange i l¿bet af et mltid. L¾g det tilbage til samme bryst, indtil det afviser at tage dette bryst. Nogle b¿rn gylper ogs, nr de b¿vser. Det er oftest et overskud af m¾lk, barnet gylper op. Det har ingen betydning, s l¾nge barnet trives. At malke ud med hånden Normalt er det ikke n¿dvendigt at malke ud. Men du kan f.eks. f brug for det hvis: Anbring den ene hnds tommelÞnger over brystvorten i kanten af det brune omrde og de to n¾ste Þngre under Ð og lad de to sidste Þngre stritte Pres forsigtigt hele hnden ind i brystet mod brystkassen ¥ dit bryst er s sp¾ndt, at dit barn ikke kan f fat om vorten ¥ dine brystvorter er ¿mme ¥ du vil stimulere din m¾lkeproduktion ¥ du er adskilt fra dit barn Sådan malker du ud med hånden Vask altid h¾nder inden du malker ud. Det er en god id at have barnet i n¾rheden, s s¾tter det nedl¿bsreßeksen i gang. Hav en nyvasket, ren skl til libero.dk Klem Þngrene mod hinanden. Klem og slip ... klem og slip ... klem og ... 101 Kilde: videncenterforamning.dk. L¾s mere p Rigshospitalets videnscenter for amning s tal med sundhedsplejersken eller l¾gen, hvis det forts¾tter efter en uge. Den nye familie at opsamle m¾lken i. F m¾lken til at l¿be ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbev¾gelser eller med ßad hnd. L¾n dig fremover til sidst, mens du stryger. Bliv ikke utlmodig, hvis der ikke kommer m¾lk med det samme. Der kan godt g ßere minutter, inden m¾lken kommer. At malke ud med brystpumpe Der Þndes mange forskellige brystpumper p markedet, bde elektriske, som er de mest effektive, og manuelle. Du kan leje hos Falck og i nogle babyudstyrsbutikker. Der Þndes ogs modeller, du kan k¿be hos Matas, apoteket eller babyudstyrsbutikker. V¾lg efter, hvad du synes, du har brug for. Vask altid h¾nder inden du malker ud. F m¾lken til at l¿be inden du s¾tter brystpumpen p ved at massere brystet blidt mod brystvorterne med cirkelbev¾gelser eller med ßad hnd. Ved at malke ud p begge bryster samtidig, spares tid, og m¾lkeproduktionen kan optimeres med op til 18 %. Pumpen skal bruges ca 10-15 minutter hver gang. Nr barnet ligger p sk¿det samtidig eller n¾r dig, stimuleres m¾lkeproduktionen (se Þlmen p Libero.dk). Opbevaring af udmalket mælk Moderm¾lk malkes ud i rene beholdere, som straks skal afk¿les og s¾ttes direkte i fryser eller k¿leskab Ð ikke i k¿leskabsd¿ren, hvor der ikke er koldt nok. Frossen og udmalket m¾lk m godt blandes, nr det skal bruges. Udmalket m¾lk kan holde sig: er en god id at vente med at tilbyde sp¾dbarnet sut, indtil amningen er veletableret. Det vil sige, at barnet uden problemer tager godt fat om brystet ved hver amning, og at du f¿ler dig tryg ved amningen og har rigelig m¾lk til barnet. Det er forskelligt, hvornr I kommer dertil. V¾r opm¾rksom p, at et sp¾dbarn kan sutte sig tilfreds p en sut og p den mde ¿ge intervallerne mellem amningerne. Bde sut og tilskud kan g¿re, at barnet ikke beder om brystet ofte nok til at stimulere m¾lkeproduktionen tilstr¾kkeligt. Men narresutten kan ogs v¾re en hj¾lp, nr far skal tr¿ste barnet. Kog altid sutterne, inden de tages i brug f¿rste gang. Derefter b¿r de koges efter behov. Brug kun sutter, der er m¾rket med DVN (Dansk Varefakta N¾vn), s er I sikre p, at sutterne lever op til de sikkerhedsm¾ssige krav, der stilles. Det er jer, der bestemmer, hvor meget jeres barn skal bruge sutten. Brug den kun, nr barnet skal tr¿stes, eller f¿r det skal sove. ¥ 3 d¿gn i k¿leskab ved max 5 grader ¥ op til 6 mneder i fryser ved -18 grader Opt¿et m¾lk m ikke bruges/fryses igen. Rester af opvarmet m¾lk skal altid kasseres. Mor malker ud p begge bryster samtidig 102 Sut B¿rn har behov for at sutte. Mange for¾ldre giver deres barn en sut. Det Et barn, der gr rundt med sut i munden, har sv¾rt ved at udvikle sit sprog. Amning af tvillinger Det kan v¾re en ekstra udfordring at amme tvillinger, s tag imod hj¾lp fra dine omgivelser, sygehuset og sundhedsplejersken. M¿dre til tvillinger kan producere den m¾lk, tvillinger har behov for bde i m¾ngde og sammens¾tning. Nr begge Den nye familie bryster t¿mmes samtidig, er det med til at ¿ge m¾lkeproduktionen. Du kan amme b¿rnene samtidig, hver for sig eller kombinere. Ammer du begge p n gang, sparer du tid og kr¾fter. Det bliver det mest sultne barn. der kommer til at bestemme spisetiderne. B¿rnene kan have hvert deres bryst, eller de kan bytte plads ved hver amning. V¾lg det der er mest praktisk for dig Ð s begge b¿rn fr mulighed for at f den fede m¾lk. Snak med en ammerdgiver eller en tvillingemor med gode erfaringer med at amme. Sundhedsplejersken kan hj¾lpe dig. Se ogs i litteraturlisten. Amning af et for tidligt født barn For tidligt f¿dte b¿rn har s¾rligt brug for Amning af tvillinger moderm¾lk. Hvis du f¿der for tidligt, er din m¾lk ogs sammensat, s den gavner barnets hurtige v¾kst, styrker barnets immunforsvar og stimulerer modningen af dets tarm. Vejen frem mod fuld amning kan tage uger og mneder. Nogle gange gr processen lidt tilbage, s vigtigst af alt er tlmodighed og ro. Hav barnet s meget som muligt hud mod hud og lad barnet bestemme farten. Barnet viser ofte kun svage signaler for sult, ogs nr det ammes fuldt ud. De sent pr¾mature b¿rn, dvs dem der er f¿dt mellem uge 34 og 37, har i forhold til det barn, der er f¿dt til tiden, brug for mere tid til at komme i trivsel. I forhold til de til tiden f¿dte b¿rn har de ofte ustabil temperatur, de sover mere, fr hyppigere gulsot og har i starten brug for tilskud til amning. Det er derfor normalt n¿dvendigt at f¿lge barnets trivsel med hyppig vejning bde p hospitalet og i den f¿rste tid efter udskrivelsen. Rygning Det frardes ammende kvinder at ryge, og det frardes, at der ryges i barnets omgivelser. Nikotinen udskilles i moderm¾lken. M¾lkem¾ngden neds¾ttes, fordi m¾ngden af det m¾lkedannende hormon neds¾ttes. M¿dre der ryger, ammer gennemsnitlig deres barn i kortere tid end m¿dre, der ikke ryger. Ryg aldrig der, hvor barnet er. Lav en ÓrygepolitikÓ og fort¾l det, nr I fr g¾ster. Foresl dine g¾ster, at I/de gr udenfor og ryger. Hvis du skal ryge, er det bedst at g¿re det lige efter, at du har ammet, s der er mindst mulig nikotin i m¾lken i det n¾ste mltid. Nikotintyggegummi eller tabletter til at l¾gge under tungen er bedre end at ryge. Begge dele skal anvendes lige efter amning. Du kan henvises til en rygestopklinik via din egen l¾ge, jordemoder, tandl¾ge eller hospitalet. Unders¿gelser viser bl.a.: ¥ Rygning under graviditeten kan medf¿re abort, for tidlig f¿dsel, mindre f¿dselsv¾gt og mindre organer ¥ Risikoen for vugged¿d ¿ges med en faktor 2-4 afh¾ngig af tobaksforbruget hos moren under graviditeten. Der er ¿get forekomst af vugged¿d, bde hvis barnet uds¾ttes for tobaksr¿g efter f¿dslen, og hvis kvinden ryger i graviditeten 103 Den nye familie ¥ At b¿rn, der uds¾ttes for passiv rygning generelt er meget mere syge end andre b¿rn. ¥ At b¿rn oftere bliver indlagt p hospitalet. 1.900 hospitalsindl¾ggelser af b¿rn hvert r kan henf¿res direkte til passiv rygning. Det er 10 % af alle hospitalsindl¾ggelser af b¿rn. ¥ At barnet har 2-4 gange s stor risiko for at f astma eller andre luftvejssygdomme. ¥ At barnet fr langt ßere m¾rkbare symptomer, hvis det allerede har astma. Barnet fr ßere astmaanfald og skal tage mere medicin. Medicin Har du behov for fast medicin, s tal med din l¾ge, om du kan forts¾tte med det eller f et andet pr¾parat, nr du ammer. Når amning kan blive en særlig udfordring Nogle gange kan det v¾re forbundet med en s¾rlig indsats at amme sit barn. Det kan v¾re hvis barnet: ¥ er for tidlig f¿dt og dets suttereßeks er for svag ¥ er f¿dt med t¾nder ¥ har et stramt tungebnd ¥ har gulsot ¥ har medf¿dt hjertelidelse ¥ er f¿dt med l¾be-ganespalte. S kan du malke ud og give dit barn m¾lk p ßaske Hos mor kan det v¾re forbundet med en s¾rlig indsats: ¥ ved forsinket m¾lkedannelse (over 72 timer) som ses hos overv¾gtige, f¿rstegangsf¿dende, ved for tidlig f¿dsel, kejsersnit ¥ efter en brystoperation f.eks.: implantater, reduktion, piercing, kr¾ft eller cyster ¥ ved stort blodtab eller fjernelse af hinderester efter f¿dslen ¥ hvis hun har smerter ¥ ved indadvendte brystvorter eller meget store bryster ¥ hvis hun har type 1 diabetes eller PCO ¥ hvis hun har v¾ret udsat for seksuelle overgreb En god b¿vsestillng 104 Hvis udfordringerne ved at amme bliver for store, kan det v¾re bedst at lade v¾re Ð og v¾re stolt af den indsats, du allerede har ydet. Enkelte kvinder har slet ikke lyst til at amme. Du skal ikke f¿le dig presset til det. Det er dit eget personlige valg. Mange kvinder forbinder amning med idealforestillingen om den gode mor. Men at v¾re en god mor og opfylde barnets behov for mad og kontakt kan g¿res p mange andre mder end ved at amme. Nr barnet fr ßaske, skal det stadig v¾re en hyggestund for barnet, hvor det f¿ler tryghed, ¿mhed og n¾rhed hos mor eller far. Fordelen ved at have et ßaskeern¾ret barn er, at far ogs har mulighed for at give mad. Spisestilling ved flaske Nr I skal give ßaske, s hav barnet i favnen, s I har ¿jenkontakt med det. Barnet skal have kontakt og f¿le varme og tryghed under mltidet. Is¾r i starten er det bedst, at det kun er for¾ldrene, som giver barnet ßaske, s I l¾rer barnets signaler at kende. Lad ikke barnet ligge ned eller alene med ßasken, nr det spiser. Der kan v¾re en sammenh¾ng mellem mellem¿rebet¾ndelse og b¿rn, der selv ligger ned med en ßaske. Den nye familie Behov for at stoppe amning Hvis du skal stoppe med amning i l¿bet af kort tid, kan du tage en meget stram bh p. M¾lkeproduktionen kan ogs stoppes med medicin. Malk lidt ud, hvis du fr hrde omrder i brysterne, s du undgr brystbet¾ndelse. Efterhnden vil m¾lkeproduktionen aftage. Afvænning fra amning De ßeste b¿rn kan trives og vokse Þnt af moderm¾lk, indtil de er 6 mneder. P dette tidspunkt kan du langsomt begynde med overgangskost, der vil m¾tte mere end m¾lk. M¾lkem¾ngden aftager, nr barnet bliver ammet mindre, efterhnden som den faste f¿de fylder mere. Det anbefales at forts¾tte med at amme til 12-mneders alderen eller l¾ngere, og s l¾nge I begge har lyst. Men fra barnet er 6-12 mneder, b¿r fast f¿de fylde mest. Du kan tale med din sundhedsplejerske om det. Modermælkserstatning, sutter og flasker Moderm¾lkserstatning er fremstillet af kom¾lk, der er ¾ndret, s n¾ringsindholdet svarer til indholdet i moderm¾lk. For eksempel er proteinindholdet og sammens¾tningen ¾ndret i gunstig retning. Moderm¾lkserstatning Þndes i pulverform, der skal blandes med kogt afk¿let vand. Der Þndes ogs f¾rdigblandede drikkeklare produkter i brikker. De er dyrere. Ved tilberedning af moderm¾lkserstatning skal I f¿lge brugsanvisningen p dsen/pakken. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I skyller ßaskerne med koldt vand, vasker med opvaskemiddel og ßaskerenser. Sutter gnides med groft salt for at f m¾lkeresterne v¾k. Sutter og ßasker skylles grundigt og koges i 5 min (de kan ogs koges i en mikroovn i 5 minutter). Vandet h¾ldes fra, og ßasker og sutter opbevares t¿rt og tild¾kket. Flasker kan ogs vaskes i opvaskemaskine ved min. 65û C. De skal skylles forinden. Flaskerne skal renses efter hver gang, de er brugt. Ved allergidisposition anbefales s¾rlige moderm¾lkserstatninger indtil 4-mneders alderen (se senere). B¿rn er forskellige bde i st¿rrelse og i temperament. Det ser I bde i deres v¾remde og madvaner. Pr¿v nr I giver ßaske at Þnde en daglig rytme, som passer jer og barnet bedst. Tilbyd barnet mad, nr det viser tegn p sult. Acceptr at barnet spiser forskellig m¾ngde og undg at presse barnet til at t¿mme ßasken. Moderm¾lkserstatning er tungere ford¿jeligt end moderm¾lk. Derfor kan barnet v¾re m¾t i l¾ngere tid, end hvis det havde fet moderm¾lk. Nogle b¿rn fr lettere hrd mave, men de b¿r have aff¿ring hver dag Ð tal med sundhedsplejersken. Tilberedning af modermælkserstatning Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I tilbereder t mltid ad gangen for at mindske bakterierisikoen. Skal I p ÓskovturÓ kan I medbringe en ren skoldet ßaske med kogt vand, og f¿rst fylde pulveret p ßaske, umiddelbart f¿r barnet skal spise. Der Þndes ogs selvopvarmende ßasker. Brug aldrig termokande til opbevaring af varm moderm¾lkserstatning. Hvis m¾lk opbevares varmt gennem l¾ngere tid, sker der en voldsom bakteriev¾kst, der er farlig for barnet. Anvend kun str¿gne ml og den rette m¾ngde vand. Bruges for lidt pulver i forhold til vandm¾ngden, fr barnet for lidt energi og n¾ringsstoffer. Bruges der for meget pulver i forhold til vand, belastes barnets nyrer, og barnet fr for lidt v¾ske. F¿lg temperaturanvisningen. Mor og barn snakker under en pause i amningen 105 Den nye familie Almindelige ammeproblemer Hvis barnet har sv¾rt ved at f godt fat p brystet, eller amningen bare er get i hrdknude, kan I starte forfra. Det betyder at genskabe den f¿rste kontakt fra de f¿rste timer efter f¿dslen. Det er en mde at hj¾lpe barnet til at genÞnde sine naturlige instinkter Ð og til at mor slapper af og igen tror p, at amningen nok skal lykkes. Du kan starte forfra nr som helst. Vil du hellere l¾se en lille lidt kortere folder om amning, s klik p Libero.dk /foldere. Barn der lige har nydt et mltid 106 At starte forfra ¥ Tag t¿jet af overkroppen. Du kan have en skjorte p, som kan lukkes om barnet og/eller en dyne til at tage over jer ¥ Barnet skal kun have ble p ¥ Barnet placeres mellem dine bryster ¥ Ofte falder barnet i s¿vn. Nr det vgner, s tilbyd brystet. Det er somme tider nemmere for barnet, nr det endnu ikke er blevet meget sultent ¥ Nyd den t¾tte stund I har sammen og v¾r tlmodig ¥ Tag imod hj¾lp og lad andre give dig omsorg For lidt mælk Det er almindeligt, at der er tidspunkter eller dage, hvor du f¿ler, at der ikke er m¾lk nok. Mange b¿rn vil ogs sutte hyppigt om aftenen, hvor mange kvinder oplever at have mindre m¾lk. Det er et normalt f¾nomen, fordi m¾lkeproduktionen varierer hen over d¿gnet. For lidt m¾lk kan ogs skyldes, at barnet ikke sutter hyppigt eller l¾nge nok, ligesom det kan skyldes, at barnet ikke har godt fat om brystet, eller du er ansp¾ndt, s m¾lken ikke l¿ber. Hvis barnet er sultent og spiser hyppigere, vil det i l¿bet af et d¿gn kunne oparbejde m¾lk svarende til det ¿gede behov. Omvendt vil m¾lkeproduktionen ogs kunne neds¾ttes, hvis barnet er sygt og har nedsat appetit. Vurdr barnets trivsel. Er I bekymrede for, om jeres barn trives, s kontakt sundhedsplejersken eller l¾gen. Hvis du ikke kan producere nok m¾lk til at amme fuldt ud, kan du forts¾tte med en kombination af amning og udmalket moderm¾lk/moderm¾lkserstatning. Det er almindeligt, at din m¾lk smager lidt anderledes p det tidspunkt, hvor du normalt skulle have haft din ¾gl¿sning eller menstruation. Det kan v¾re, at barnet afviser brystet, indtil det v¾nner sig til smagen. Den nye familie For lidt mælk ¥ Massr brystet inden du l¾gger barnet til ¥ L¾g barnet hyppigt til ved begge bryster, eventuelt hver 2. time. V¾r opm¾rksom p, at dit barn fr gjort sig f¾rdig ved det ene bryst, f¿r det andet tilbydes ¥ Am ogs om natten ¥ Hav barnet hud mod hud hos dig ¥ S¿rg for at barnet bruger rigtig sutteteknik hver gang Ð s stimulerer det bedst muligt m¾lkeproduktionen. ¥ Sid eller lig afslappet, nr du ammer, s nedl¿bsreßeksen kan virke optimalt ¥ Hvil dig s meget som muligt For meget mælk Nogle kvinder har mere m¾lk, end barnet beh¿ver. M¾lkeproduktionen indstiller sig dog gradvist efter barnets behov. Hvis barnet ikke t¿mmer brystet, vil m¾lkeproduktionen efterhnden falde. B¿rn kan have tynde, spruttende aff¿ringer, v¾re urolige, gylpe og v¾re i drlig trivsel trods mors megen m¾lk. Det skyldes, at barnet kun fr den tynde m¾lk fra hvert bryst, nr det bliver ßyttet fra det ene bryst til det andet. Overproduktion kan ofte l¿ses ved at forts¾tte med at amme s ofte og s l¾nge barnet vil, men kun tilbyde t bryst i hvert mltid, s produktionen i det andet bryst bliver h¾mmet. Dit bryst skal f¿les bl¿dt og uden knuder, nr du har ammet. Det kan dog aldrig blive helt t¿mt for m¾lk. Tal med din sundhedsplejerske om det. For meget mælk ¥ Lad barnet sutte, nr det har behov for mad ¥ Lad barnet g¿re sig f¾rdig ved det f¿rste bryst, inden du eventuelt l¾gger barnet til det andet bryst ¥ F¿lg og respektr barnets signaler om, at det er m¾t ¥ Lad ikke barnet hyggesutte for meget Ð jo mere barnet sutter, jo mere stimuleres m¾lkeproduktionen ¥ Malk ud, hvis dit barn simpelthen ikke kan spise al m¾lken, og der er begyndende m¾lkeknuder, fordi brystet er meget fyldt. V¾r opm¾rksom p, at jo mere m¾lk du malker ud, des mere producerer du ¥ Malk eventuelt ud efter amning med brystpumpe eller ved hndudmalkning hver 3. time ¥ Undlad at give barnet narresut ¥ Indstil dig p et par dage, hvor du ikke skal lave andet end at amme og hvile ¥ Akupunktur kan hj¾lpe nogle kvinder til mere m¾lk ¥ Oph¿r med at ryge Hav barnet t¾t hos dig libero.dk Fars st¿tte er vigtig 107 Den nye familie Mælkeknuder eller brystbetændelse ¥ Tag et varmt bad eller l¾g et varmt kl¾de p det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden er, f¿r du skal amme. Det l¿sner op for de tilstoppede m¾lkegange ¥ L¾g barnet til brystet, s hagen peger mod det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden er. Hvis m¾lkeknuden er under brystet, kan du lade barnet ligge p puslebordet med hovedet vendt mod dig og selv stille dig l¾net over barnet, mens det sutter. Barnet t¿mmer bedst det omrde af brystet, hvor dets hage er Salg af for meget mælk Hvis du har mere m¾lk end dit barn har brug for, kan du ogs s¾lge din m¾lk til m¾lkecentralen p Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital. De bruger m¾lken til meget for tidligt f¿dte b¿rn. Kontakt dem for at h¿re, hvad du skal g¿re. Du vil blive unders¿gt for HIV-antistoffer, hepatitis B og C, inden du kan aßevere din m¾lk. Vil du gerne dine for¾ldre eller svigerfor¾ldre skal l¾se lidt om, hvordan man ammer i dag, s bed dem klikke ind p Libero.dk/foldere Ð der er en specielt til bedstefor¾ldre. ¥ Massr let med ßade Þngre hen over knuden ned mod brystvorten, nr du ammer ¥ Hndtr brystet blidt for at undg skader p brystv¾vet . ¥ G i seng, hold dig varm og s¿rg for ro og hvile. Lad dig varte op ¥ Forts¾t med at amme hyppigt, ca. hver anden time, selvom det kan g¿re ondt, nr barnet sutter. Begr¾ns brugen af narresut, s barnet kommer hyppigt til brystet ¥ Malk eventuelt ud med hnden eller brystpumpe efter amningen, indtil brystet f¿les bl¿dt ¥ Tal med din l¾ge, hvis du ikke kan f m¾lken til at l¿be, eller hvis du ikke fr det bedre indenfor 12 timer 108 Luft til brystvorterne mens du ammer Mælkeknuder eller brystbetændelse Du forebygger m¾lkeknuder ved at skifte mellem forskellige ammestillinger, s barnet fr suttet fra alle omrder af brystet. S¿rg for at barnet har godt fat. M¾rk efter hver amning, om dine bryster f¿les bl¿de og uden st¾rkt ¿mme omrder med knuder. Undg en stram bh eller at blokere for m¾lkegangene med Þngrene. Undg at blive afk¿let. Brug ammeindl¾g af uld eller silke Ð det holder brystet varmt og brystvorten t¿r. M¾lkeknuder er ophobet m¾lk i tilstoppede m¾lkegange. Dit bryst vil f¿les varmt, ¿mt, r¿dt og hrdt p det omrde af brystet, hvor m¾lkeknuden Den nye familie er opstet. Du kan have feber og f¿le dig sl¿j, som om du har inßuenza. Det kr¾ver tlmodighed at f l¿snet op for de tilstoppede m¾lkegange. Hvis du ikke har fet l¿snet op, og feberen ikke er faldet i l¿bet af 12 timer, kan det v¾re tegn p brystbet¾ndelse. S skal du kontakte din l¾ge. Du skal forts¾tte med at amme, selvom du fr antibiotika. Ømme brystvorter/revner på brystvorterne De f¿rste par dage efter f¿dslen kan det g¿re ondt i brystvorterne, lige nr barnet tager fat. Det er normalt ikke til at forebygge, og smerterne forsvinder normalt efter et par dage. Hvis barnet ikke er lagt godt til, vil amningen blive ved at v¾re smertefuld, fordi suget p brystvorten hele tiden vil v¾re for kraftigt. Derved beskadiges brystvorten, og der kan opst sr og revner. Nr barnet fr godt fat, vil smerten i de ßeste tilf¾lde lette, og sr og revner vil hele i l¿bet af et par dage. Cremer, salver, lotions, sprays og lignende har ingen dokumenteret effekt, hverken p forebyggelse eller behandling af smerter og sr p brystvorterne. Men nogle kvinder har erfaring med, at det kan hj¾lpe dem. Sp¿rg f.eks. p apoteket. Suttebrik En suttebrik er en gennemsigtig skive af bl¿d silikone, der er formet som en brystvorte med huller i. Den kan give lindring, mens sr og revner heler. Derefter er det vigtigt at v¾nne barnet til brystet Ømme brystvorter/revner på brystvorterne ¥ S¿rg for god hndhygiejne ¥ S¿rg for at barnet fr godt fat om brystet ¥ Kig p vorten efter amning: den skal v¾re symmestrisk og ikke trukket sk¾v til siden igen. G¿r det gradvist ved f.eks. at starte med suttebrikken, indtil den v¾rste sult er stillet. En suttebrik er ogs velegnet ved indadvendte brystvorter eller til b¿rn f¿dt for tidligt med svagt sug. Husk at g¿re den ren efter brug p samme mde som en sut (se s 105). V¾r opm¾rksom p: ¥ At anvende den rigtige st¿rrelse, s brystet stimuleres tilstr¾kkeligt ¥ At s¾tte suttebrikken korrekt p ¥ At barnet har god sutteteknik og ligger lige s t¾t til brystet og sv¿ber brystet, som det ville have gjort uden suttebrik ¥ Trivselstegn hos barnet ¥ L¾g barnet hud mod hud imellem amningerne, for at give barnet mulighed for at starte forfra og forbedre sutteteknikken Svampeinfektion på brystvorterne Smerter ved amning kan skyldes svamp, candida albicans. Svamp kan ogs opst efter en periode med problemfri amning. Tilbyd brystet, nr dit barn viser tegn p sult. Et sp¾ndt bryst er sv¾rt at f fat om, og et sultent barn kan sutte meget kraftigt ¥ Malk lidt m¾lk ud med hnden inden du l¾gger barnet til, s barnet nemmere kan f fat, og m¾lken begynder at l¿be ¥ For at dulme smerten, nr barnet tager fat p den ¿mme brystvorte, er det vigtigt at slappe godt af og tr¾kke vejret dybt, inden barnet l¾gges til ¥ L¾g eventuelt barnet til det mindst ¿mme bryst og ßyt barnet over til den drlige side, nr m¾lken l¿ber ¥ V¾r meget forsigtig, hvis du tager barnet fra brystet. Stik en Þnger ind ved barnets mundvig og l¿sn forsigtigt barnets sug ¥ Undlad at t¿rre m¾lken og barnets spyt af. S¿rg for luft til brystvorterne, s de kan hele. Du kan eventuelt l¾gge en lille tesi af plast eller en brystvortebeskytter over vorterne i din bh ¥ Undg fugtige ammeindl¾g. Hold brystet t¿rt og varmt med uldne, lanolin-holdige indl¾g ¥ Hvis det g¿r for ondt at amme, s malk ud en dag eller to og giv m¾lken i en kop ¥ Brug eventuelt suttebrik i en periode. Det er vigtigt, den har den rigtige st¿rrelse, sp¿rg din sundhedsplejerske 109 Den nye familie Svampeinfektioner opstr hyppigere efter behandling med antibiotika, ligesom brug af strandskaller som beskyttelse p brystvorterne har vist en stigning i antallet af svampeinfektioner. Det kan give br¾ndende, sviende eller kl¿ende smerter. Eller du kan f¿le det som en kniv, der bliver stukket i brystet. Det kan g¿re ondt under, mellem og efter amningerne. Sm sr eller revner er lang tid om at hele. Dine brystvorter kan v¾re r¿de, skinnende eller sk¾llende. Svamp kan ogs give dig skedekatar og r¿dme omkring endetarmen. Svamp hos barnet Hos dit barn kan svamp ses som hvide bel¾gninger i munden (tr¿ske), som betyder, at det g¿r ondt at sutte. Tr¿sken kommer ud gennem tarmen og kan ogs give svamp i bleomrdet.Tal med din l¾ge om medicinsk behandling. Det er vigtigt, at bde mor og barn behandles, selvom det kun er den ene, der har svamp. Du kan selv behandle mild svamp med danskvand p brystet f¿r og efter hver amning. Hav ro omkring dig og s¿rg for, at brysterne fr lys og luft. Ammeindl¾g skal skiftes hver gang. Brug senget¿j, hndkl¾der og en bomulds-bh, som kan vaskes ved 60 grader. En kunststof-bh kan ¿ge svampev¾ksten, fordi den kan v¾re mere fugtig-varm. Pr¿v at sp¿rge personalet om en god amme-bh. Har barnet bel¾gninger i munden, kan det fjernes med en vd (danskvand) stofble viklet om en Þnger. Tr¿ske/svamp kan g¿re ondt p barnets tunge/mund. 110 Bruges sut og ßaske, skal alle dele koges dagligt i mindst 5 minutter (se ogs s. 104). Husk at det er vigtigt, at hygiejnen er i top, nr der bruges suttebrik ved svampeinfektion, ellers smitter du ogs dig selv. Hvide brystvorter I ganske f tilf¾lde skyldes hvide brystvorter Morbus Raynaud. Det er en kredsl¿bssygdom, hvor de sm blodkar tr¾kker sig sammen med deraf f¿lgende nedsat blodgennemstr¿mning. Brystvorterne skifter farve fra blege/hvide til bllige. Nr blodkarrene igen udvides, kan brystvorterne skifte farve til r¿de. Det giver voldsomme smerter og kan forv¾rres ved kulde. Symptomerne forveksles ofte med en svampeinfektion, men det karakteristiske farveskift ses kun ved Morbus Raynaud. V¾r meget opm¾rksom p sutteteknikken og varme kan nogle gange afhj¾lpe generne. I sv¾re tilf¾lde skal det behandles med Nifedipine. Tal med din sundhedsplejerske eller l¾ge. Stramt/kort tungebånd Det sker, at barnets tungebnd er for kort. S kan barnet ikke malke m¾lken ud. Barnet vil bede om brystet uafbrudt for at f m¾lk nok, der h¿res klikkende lyde under amningen, og du kan f revner p brystvorten, fordi barnet ikke kan sv¿be godt om vorten. Barnets tunge vil v¾re hjerteformet og meget kort, nr det r¾kker tunge. Tal med personalet p barselsafdelingen, patienthotellet, sundhedsplejersken eller l¾ge, hvis du oplever, at det giver problemer for dig eller dit barn. Det er vigtigt i forhold til m¾lkeproduktionen at have barnet s tidligt til brystet som muligt og s hyppigt som muligt. Behandlingen kan v¾re et lille klip, som en ¿re/n¾se/halsl¾ge foretager. Flade eller indadvendte vorter Selvom dine vorter er ßade eller indadvendte, vil du kunne amme. Brystvortefaconen betyder mindre end elasticiteten af det omgivende v¾v. Det er nemlig det, der har betydning for, om barnet kan f godt fat om brystet. Brystet og brystvorterne udvikler sig i graviditeten, s du kan ikke p forhnd vide, om du fr problemer. Hvis barnet slet ikke kan f fat om vorten, kan det v¾re en l¿sning at bruge en suttebrik. Det er en ÓpladeÓ af tyndt, gennemsigtig silicone med en kunstig vorte. V¾r opm¾rksom p, at barnet skal sutte kraftigere ved brug af suttebrik. Brug af suttebrik kan medf¿re nedsat produktion af m¾lken, fordi der ikke er Stramt tungebnd Den nye familie direkte stimulation af brystet. Det betyder, at det kan v¾re n¿dvendigt at amme oftere eller stimulere m¾lkeproduktionen yderligere ved at malke ud efter amningen. Det er vigtigt, at suttebrikkens diameter passer til din brystvorte. Brystoperationer Hvis du har fet lavet en form for brystoperation, s snak med din jorde- Flade eller indadvendte vorter ¥ Hav god tid og ro omkring dig, nr du l¾gger barnet til ¥ L¾g eventuelt barnet hud mod hud ¥ Massr eller form vorten og det brune omrde ¥ Spids vorten, s barnet har noget at f fat p ¥ Malk et par drber ud med hnden, som barnet kan slikke i sig, og s barnet oplever at f mad ¥ Tr¾k brystvorten frem med en hndpumpe, hvis du ikke kan med hnden moder om det allerede i graviditeten og gentag, nr du har f¿dt til det personale, der er omkring dig. Det er ikke altid muligt p forhnd at sige, om det kan lade sig g¿re at amme, da det afh¾nger af operationsteknikken. Det er altid et fors¿g v¾rd at starte. Det kr¾ver ofte en ekstra indsats og en god opbakning. V¾r meget opm¾rksom p barnets trivsel, specielt under etablering af amningen. Det er vigtigt i forhold til m¾lkeproduktionen at have barnet s tidligt til brystet som muligt og s hyppigt som muligt. Tag imod hj¾lp fra personale, sundhedsplejerske elle r foreningen For¾ldre og F¿dsel (se web adressen nedenfor eller s. 166). Selvom det mske ikke har v¾ret muligt at amme det f¿rste barn fuldt ud, kan det lykkes med det n¾ste barn. brysterne er chancen for at kunne amme st¿rre. Piercing af brystvorterne Bde ved selve indgrebet og ved den efterf¿lgende dannelse af arv¾v er der risiko for, at m¾lkegangene bliver beskadiget. Det betyder, at m¾lken ikke kan komme ud, og at der dermed er risiko for brystbet¾ndelse. M¾lken kan ogs l¿be ud ad piercinghullerne, og der kan v¾re nedsat f¿lsomhed i brystvorten, hvilket har betydning for nedl¿bsreßeksen. Det tilrdes at fjerne en eventuelt piercing s tidligt som muligt i graviditeten. Formindskelse af brystet I de tilf¾lde, hvor brystvorten har bevaret en tyk stilk af m¾lkegange med nerver og blodforsyning, er der stor sandsynlighed for, at amningen lykkes. Ofte er det muligt at amme i den f¿rste tid og mske derefter supplere med tilskud af moderm¾lkserstatning. ¥ Pr¿v med forskellige ammestillinger ¥ Hvis barnet ikke fr fat, s malk din m¾lk ud og giv barnet det af et b¾ger ¥ Somme tider er det nemmere for barnet at f fat, nr m¾lken er l¿bet til ¥ Hvis det slet ikke lykkes at f barnet til at tage fat, kan du bruge en suttebrik Forstørrelse af brystet Implantaterne vil optage en del af den plads, som m¾lkekirtlerne ellers skulle fylde ud. Det betyder, at det kan v¾re n¿dvendigt at amme hyppigere, da der ikke er plads til s meget m¾lk i brysterne ad gangen.Trykket fra implantatet kan ogs mindske m¾lkeproduktionen. I forhold til ved en formindskelse af fogf.dk Barn med god sutteteknik 111 Den nye familie 112 Den nye familie Den første skemad Vitaminer Alle b¿rn b¿r have D-vitamintilskud de to f¿rste lever. D-vitamin optages gennem maden og gennem huden, nr man uds¾ttes for dagslys. I sommermnederne giver dette et v¾sentligt bidrag. D-vitamin styrker sammen med kalk barnets knoglebygning og forebygger infektionssygdomme. Mangel p Dvitamin kan give engelsk syge, der giver skader i knoglev¾ksten. Doseringen er forskellig fra m¾rke til m¾rke. Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin 400 I.E. dagligt, fra dit barn er 14 dage gammelt til det mindst er 2 r, hvor det vil kunne tygge en vitaminpille. M¿rkl¿dede b¿rn eller b¿rn, som er kl¾dt, s kroppen oftest er tild¾kket om sommeren skal forts¾tte med D-vitamintilskud hele barndommen og formentlig hele livet. Nr D-vitamin gives som drber, gives de p en teske med et par drber udmalket m¾lk eller modersm¾lkserstatning, som l¾gges f¿rst p teskeen. P den mde undgs det, at drberne kl¾ber til skeen. Det er lettest at huske drberne eller vitaminpillen, hvis de gives p samme tidspunkt hver dag. B¿rn, der er f¿dt for tidligt, skal have ßere vitaminer. Sp¿rg sundhedsplejersken. Jern Ved f¿dslen har barnet et jerndepot, men det er brugt op ved 4-6-mneders alderen. Ved jernmangel kan der opst mangel p r¿de blodlegemer (an¾mi) og nedsat im- munforsvar, og barnet vil trives drligt. Det er derfor vigtigt, at barnet fr jern nok. Fra 6 mneder-1 r anbefales 8 mg jern dagligt eller 400 ml jernberiget moderm¾lkserstatning eller tilskudsblanding dagligt. Tal med sundhedsplejersken eller l¾gen, hvis I er i tvivl. Den første skemad Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, indtil jeres barn er omkring 6 mneder. Det er ofte barnets udvikling og parathed, der afg¿r, hvornr I introducerer skemad. Den b¿r ikke startes f¿r 4 mneder og ikke efter 6 mneder. Barnet er parat til skemad, nr det: ¥ ikke l¾ngere virker m¾t og tilfreds med moderm¾lk eller moderm¾lkserstatning ¥ begynder at vgne hyppigere om natten ¥ f¿lger nysgerrigt med i, hvad andre spiser ¥ bner munden naturligt for skeen Smagsprøver Det er vigtigt, at mltiderne er positive og gode oplevelser. Opmuntr og skab en afslappet atmosf¾re. Vis barnet, at du selv kan lide maden og lad barnet have sin egen ske af hygiejniske rsager. I starten er skemad sm smagspr¿ver. Hvis barnet skubber maden ud igen, kan det skyldes den ÒumodneÓ tunge, og at altomkost.dk barnet skal v¾nne sig til bde konsistens og smag. Ofte skal barnet smage 10 gange p ny mad, f¿r det har v¾nnet sig til den. Forts¾t med at give moderm¾lk/erstatning som supplement efter smagspr¿verne. Sp¾d/smb¿rn er ikke f¿dt kr¾sne. Deres smag ¾ndres og udvikles med alderen. Sp¾d/smb¿rn, der fr mange forskellige smagsindtryk i de f¿rste lever accepterer lettere nye f¿devarer og smagsvarianter senere i livet. Det er for¾ldres ansvar at servere ern¾ringsrigtig mad for deres barn. Barnet bestemmer selv, hvor meget det kan spise, s tving ikke barnet Ð det har en naturlig appetitregulering. Som hovedregel b¿r der altid v¾re en rest tilbage p tallerkenen. Gode madvaner skabes tidligt i livet. I kan v¾lge at lave maden selv eller k¿be f¾rdiglavet babymad. I dag kan man ogs f den f¾rdiglavet og ¿kologisk p frost, se mere p lovemade.dk. Uanset hvad I v¾lger, er det en god id, at maden i starten er tyndtßydende. Husk en teskefuld olie i den mad, I selv laver, indtil barnet er 1 r. Vejledning om risprodukter: ¥ Varier gr¿den og s¿rg for at barnet ikke fr risbaseret gr¿d hver dag ¥ Undg risdrik og riskiks til b¿rn 113 Den nye familie Læs mere på www.altomkost.dk eller i Sundhedsstyrelsens kost bog ”Mad til spædbørn og småbørn” Barnet kan ved: ¥ 5-mneders alderen f¿re tungen bagud og synke, og det kan bruge l¾berne til at gabe over en ske ¥ 6-mneders alderen bde tygge og bruge k¾berne samtidigt. Efterhnden som portionerne bliver st¿rre, og maden bliver i en fastere konsistens, vil de kunne udg¿re hele mltider, der gradvist kan erstatte et mltid fra bryst eller ßaske ¥ 7-mneders alderen som regel sidde selv og f mad. Lad v¾re med at have ßasken inden for barnets synsvidde, mens I serverer anden mad ¥ 8-mneders alderen tygge maden godt. Barnet blander selv lidt t¿r mad med spyt. Mske bruger jeres barn nu det greb, der kaldes pincet-grebet med tommel- og pegeÞnger til at f fat i sm rugbr¿dsbidder eller majs og ¾rter. Barnet begynder ogs at kunne drikke af en kop. Brug en lille kop til barnet, det kan drikke af ¥ 9-12-mneders alderen som regel dele familiens mad med jer. Det kan bde tygge og bide af et stykke rugbr¿d selv. At f skeen op til munden kr¾ver mere ¿velse, men det er en god id at give barnet sin egen ske. I l¿bet af de f¿lgende mneder l¾rer barnet bde at f¿re en ske til munden og stikke gaßen i maden Ð n¾sten uden at spilde. Lad jeres barn spise selv, bde med ske og Þngre Ð det er den bedste ¿velse Disse rvarer kan jeres barn spise 114 sst.dk: Mad til spædbørn og småbørn Omkring 6 måneder Jeres barn ¥ fr stadig bryst eller ßaske ¥ kan mske begynde med ske Jeres barn kan spise ¥ moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ gr¿d af majs, ris, hirse, quinoa eller boghvede Ð uden gluten ¥ kartoßer og ris ¥ alle gr¿ntsager (p n¾r de nitratrige, som f.eks.: spinat, r¿dbede, fennikel og selleri). Guler¿dder b¿r dampes let, indtil barnet er 3 r ¥ frugter og b¾r, r og kogte ¥ vand Forslag til mad ¥ Tynd gr¿d og videre til tykkere gr¿d ¥ Frugtmos af friske eller kogte frugter og b¾r ¥ Gr¿ntsagsmos af kartoßer, gulerod, blomkl, broccoli og majs Den nye familie 6-9 måneder Jeres barn ¥ kan nu starte med ske ¥ kan tygge lidt Þndelt ¥ omkring 8 mndeder bide af mad, som er skret i mindre stykker ¥ kan l¾re at bruge en kop ¥ spiser ogs med sine Þngre Jeres barn kan spise ¥ moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ alle slags kornsorter. Havregr¿d og ¿llebr¿d. Klarer at spise gr¿d med spelt og fuldkornshvedemel ¥ kartoßer og alle slags gr¿ntsager. I kan bruge forskellige rodfrugter ¥ de nitratrige gr¿ntsager (spinat, r¿dbede, fennikel og selleri) kan gives i sm m¾ngder ¥ alle slags frugter og b¾r ¥ al slags k¿d og Þsk, vent med rovÞsk (gedde, aborre og sandart) ¥ gennemkogte ¾g ¥ rugbr¿d uden for mange kerner, groft br¿d og ÓtungtÓ hvedebr¿d ¥ ris og pasta i sm m¾ngder Ð ikke dagligt ¥ s¿dm¾lk og naturel surm¾lksprodukter i sm slurke ¥ vand Egne noter Forslag til mad ¥ Havregr¿d og ¿llebr¿d ¥ Kogte eller r frugter i sm stykker ¥ Mos eller stykker af dampede, kogte eller ovnbagte gr¿ntsager og kartoßer ¥ R gr¿ntsager i sm stykker ¥ Kogte ris og pasta i sm stykker ¥ Findelt dampet, kogt eller ovnbagt k¿d eller Þsk Ð husk at fjerne benene ¥ Rugbr¿d og groft br¿d i sm snitter med pl¾g af k¿d, Þsk, ¾g, gr¿ntsager og frugt ¥ S¿dm¾lk og surm¾lksprodukter ¥ Ingen kerner, indtil barnet er 2 r fuldkorn.dk 115 Den nye familie Årstidens frugt og grøntsager 9-12 måneder Jeres barn ¥ kan selv spise med Þngrene ¥ kan tygge. Kun hrde madvarer skal Þndeles ¥ kan selv f¿re koppen med begge h¾nder ¥ vil gerne selv pr¿ve/¿ve at spise med ske og gaffel ved 11/2 rs alderen Jeres barn kan spise ¥ den samme mad som resten af familien. Brug alle gr¿ntsager. Frem til 1 r begr¾nses indtaget af de nitratrige gr¿ntsager (spinat, r¿dbede, fennikel og selleri) og b¾lgfrugter ¥ fortsat moderm¾lk og/eller moderm¾lkserstatning ¥ gradvis ßere s¿dm¾lksprodukter max 1/2 til 3/4 l m¾lkeprodukt (m¾lk, ost og syrnede m¾lkeprodukter) ¥ og drikke vand Forslag til mad ¥ Sammenkogte gryderetter med gr¿ntsager, k¿d eller Þsk, suppe i tyk konsistens ¥ Familiens aftensmad skret ud, s barnet kan tygge maden ¥ Havregryn med m¾lk og gr¿d med frisk frugt skret i sm stykker ¥ Surm¾lksprodukter med frisk frugt og msli ¥ Forskelligt br¿d og forskelligt pl¾g Drikke ¥ Vand er til t¿rst ¥ M¾lk er til knogler ¥ Saft og juice er til fest Nr jeres barn er et r, kan det leve efter de madregler, der g¾lder resten af livet. Nr jeres barn har spist noget af maden og vender hovedet v¾k og lukker munden, er det mske m¾t og vil ikke have mere mad Ð det skal respekteres. Undgå fejlsynkning: Servr ikke hele n¿dder, peanuts, mandler, popkorn, kerner, vindruer, r guler¿dder Ð hele eller i staveÐ- eller andre lignende hrde f¿devarer, f¿r jeres barn er ca. 3 r og kan tygge maden Sommer (juni-august): Agurk, asparges, aubergine, blomkl, broccoli, bromb¾r, b¿nne, gulerod, kartoffel, kiwi, l¿g, majs, peberfrugt, persille, porre, r¿dbede, r¿dkl, salat, spinat, squash, tomat, ¾rt, abrikos, vindrue, ¾ble, p¾re, rabarber, ribs, mango, melon, nektarin, hindb¾r, jordb¾r, kirseb¾r, blomme, b¾r, fersken, solb¾r, stikkelsb¾r Efterår (september-november): Agurk, blomkl, broccoli, b¿nne, gr¿nkl, gulerod, hvidkl, kartoffel, l¿g, majs, melon, peberfrugt, persille, porre, rosenkl, r¿dbede, r¿dkl, salat, selleri, spinat, squash, tomat, mandler, hasseln¿dder, blomme, blb¾r, bromb¾r, kiwi, klementin, p¾re, vindrue, ¾ble Vinter (december-februar): Gr¿nkl, pastinak, gulerod, hvidkl, kartoffel, l¿g, porre, rosenkl, r¿dbede, r¿dkl, selleri, tytteb¾r, mandler, hasseln¿dder, appelsin, banan, grape, klementin, kiwi, p¾re, vindrue, ¾ble Forår (marts-maj): Asparges, fersken, gr¿nkl, gulerod, hvidkl, kartoffel, persille, porre, rosenkl, r¿dbede, r¿dkl, salat, selleri, agurk, spinat, melon, p¾re, ¾ble, rabarber, appelsin Obs – tis bliver rødt af rødbede 116 Den nye familie Det nyfødte barn Det nyf¿dte barn vil have perioder, hvor det enten er roligt vgent, aktivt vgent, gr¾dende, d¿sigt, sover roligt eller sover den aktive dr¿mmes¿vn. Søvn Sp¾db¿rn sover meget forskelligt. Nogle sover meget, andre lidt, for lidt synes I mske. Nyf¿dte sover i gennemsnit 16-20 timer i d¿gnet. De kender ikke forskel p nat og dag. Under s¿vnen beÞnder sp¾dbarnet sig i forskellige s¿vnfaser. Det er forklaringen p, at barnet i perioder under s¿vnen ligger helt roligt, og i andre perioder sover meget uroligt. Nyf¿dtes s¿vn er kendetegnet ved, at halvdelen af s¿vnen er den aktive, lette s¿vn eller dr¿mmes¿vnen kaldet REM- s¿vnen (Rapid Eye Movement). Barnet tr¾kker vejret uregelm¾ssigt, r¿rer p sig, laver grimasser, bev¾ger arme og ben lidt og kan klynke og gr¾de i s¿vne. Barnet har mange sm opvgninger i denne s¿vnfase, som I mske slet ikke opdager. Nr barnet sover i den dybe s¿vn, er det helt afslappet, og der skal meget til for at v¾kke det. Træthedstegn, behov og rutiner Nyf¿dte har et stort s¿vnbehov og vil ofte vise tegn p tr¾thed allerede efter 1-2 timers vgen tilstand. Det nyf¿dte barn har ofte behov for at falde i s¿vn hos for¾ldrene, hvor det beroliges af at h¿re hjertelyden. V¾r opm¾rksom p jeres barns tr¾thedstegn Ð nogle gange gr¾der barnet af sult, andre gange af tr¾thed, sommeti- der af en blanding af begge dele. Det er en god id at indf¿re nogle faste ritualer i forbindelse med, at I l¾gger barnet til at sove. Ligesom spisningen foregr p en bestemt mde, som giver barnet en forudsigelighed, er det en god id, nr I l¾gger barnet til at sove, at det foregr p nogenlunde samme mde fra gang til gang. Mange b¿rn har gl¾de af en sutteklud dvs. en stofble, som det ligger med op til ansigtet. Fjern den, nr barnet er faldet i s¿vn. Det kan ogs v¾re en god id at give barnet et sovedyr eller en folde-ud-bog i vuggen, men for meget leget¿j forstyrrer indsovningen. Det er lettere at overgive sig til s¿vnen, hvis der ikke er for mange sanseindtryk, dvs. halvm¿rkt og helst ikke for mange lyde. Nr barnet l¾gges til at sove, s undlad for megen ¿jenkontakt Ð hvisk eventuelt: ÓSchh, schh nu skal du soveÓ og vug det blidt. Hvis I bruger en lift, s s¾t den p en pude, s har I en billig vugge. At falde i søvn Mange b¿rn protesterer, nr de l¾gges til at sove, og det tager som regel lidt tid, f¿r de Ógiver slipÓ. Det tager mellem 9 og 15 minutter at falde i s¿vn. Tr¿st det, hvis det gr¾der, det giver tillid og tryghed. Husk at det ikke er en straf at blive lagt til at sove, nr man er tr¾t. Barnet har en evne til at berolige sig selv. Mske er det med en lyd eller en s¾rlig brummen. Det letter indsovningen. B¿rn skal sove p ryggen, indtil de selv kan vende sig 117 Den nye familie Hvis barnet er i barnevogn, kan et anden¾b/forl¾ngelse af kaleschen v¾re en god ide. Brug IKKE stofble, nr barnet sover, for der bliver for varmt i kalechen. P den mde bliver barnet sk¾rmet for sanseindtryk, og det vil st¿tte indsovningen. I de f¿rste mneder falder barnet ofte i s¿vn i forbindelse med mltiderne. Senere falder barnet ikke l¾ngere helt Gode sovevaner: ¥ B¿rn skal sove p ryggen, indtil de selv kan vende sig. Lad ikke barnet sove for varmt. Det anbefales, at temperaturen er p 16-20 grader i sovev¾relset ¥ De ßeste b¿rn sover bedst om dagen udend¿rs i barnevogn. Jo bedre barnet sover om dagen, jo bedre vil det ogs sove om natten. Der er derfor ingen grund til at begr¾nse s¿vnen i l¿bet af dagen i hb om mere nattero. Man kan ikke Óspare sammen til nattenÓ ¥ Vis jeres barn, at der er forskel p dag og nat Ð ved at ÓservicereÓ mindre om natten. S¿rg for at nat mltidet bliver s kort som muligt Ð skift kun ble, hvis der er aff¿ring i Ð og undlad at tale med barnet ¥ Hvis barnets s¿vnm¿nster er meget uregelm¾ssigt efter de f¿rste mneder, s tal med sundhedsplejersken eller jeres l¾ge 118 s let i s¿vn. Det kan derfor have brug for st¿tte til sin s¿vnrytme. Nr barnet er 3-4 mneder gammelt begynder det at kunne skelne mellem nat og dag. P sigt vil det v¾re godt at v¾re opm¾rksom p at lade sit barn falde i s¿vn frem for at f det til at falde i s¿vn. Klik ind p Libero.dk og download pjecen ÓDet lille barns s¿vnÓ. Alternativt kan du l¾gge den som bogm¾rke p din smartphone eller iPad, s har du den altid lige ved hnden. ¥ St¿t sp¾dbarnet i at falde i s¿vn. Stryg det f.eks. blidt over ¿jnene ¥ Undlad at forstyrre barnet, hvis I tror, det er vgent, men er i tvivl, s t¿v lidt ¥ Pr¿v at v¾nne barnet til at blive lagt til at sove formiddags- og eftermiddagss¿vn, efter at det har spist og ÓlegetÓ. og uden at indsovningen altid er forbundet med mad ¥ Nr barnet er et par mneder gammelt, s undlad at stimulere barnet lige f¿r sovetid Ð t¾nk p, at barnet skal ÓdrosleÓ lidt ned. Det er umuligt at falde i s¿vn, hvis der lige er leget kildeleg ¥ Nr barnet er over 1/2 r, er det en god id at stoppe med altid at k¿re barnet i s¿vn i barnevognen, nr det skal sove middagss¿vn. Put i stedet for barnet med bamsen i favnen og sig derefter godnat og lad barnet selv falde i s¿vn Vejrtrækningen Vejrtr¾kningen er de f¿rste uger ofte noget uregelm¾ssig, hvor korte perioder med hurtig og langsom vejrtr¾kning veksler. Forebyggelse af vuggedød Der er sket et markant fald i antal b¿rn, der d¿r ved vugged¿d. Man ved ikke pr¾cist hvorfor, men nedenstende anbefalinger fra 1991 har medf¿rt, at antallet er faldet fra 120 til 15 b¿rn/r. Forebyggelse af vuggedød ¥ Det sikreste sted for et sp¾dbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som for¾ldrene. ¥ L¾g altid sp¾dbarnet til at sove p ryggen ¥ Undg rygning i graviditeten og undg, at barnet uds¾ttes for tobaksr¿g efter f¿dslen. Risikoen for vugged¿d er 2-3 gange st¿rre, hvis barnet uds¾ttes for tobaksr¿g ¥ Undg at barnet fr det for varmt, mens det sover. Barnet skal sove k¿ligt og ikke v¾re for varmt kl¾dt p. Kl¾d det af, hvis det har feber Der kan v¾re sygdomsm¾ssige rsager til at lade b¿rn sove p maven. Lad en b¿rnel¾ge samt sundhedsplejerske rdgive jer. Vgne sp¾db¿rn m gerne ligge p maven. Falder det i s¿vn, s l¾g det om p ryggen. Den nye familie Undgå skævt hoved og flad nakke 90 % af sp¾dbarnets vgne tid m gerne v¾re p maven. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sp¾db¿rn skal sove p ryggen, indtil de kan vende sig selv. Nr jeres barn l¾gges til at sove, s l¾g det med hovedet skiftevis til h¿jre og venstre side. V¾r opm¾rksom p, at barnet drejer hovedet mod lyset og derfor skal vuggen/kravlegrden vendes, s barnet drejer hovedet den modsatte vej. 1a 1b 2 2 3 4 Forklaring til billederne: 1a: L¾g altid jeres barn p maven, nr det er vgent, og nr det er blevet skiftet Ð gerne p jeres mave 1b: Forebyg denne hovedfacon. B¿rn der helst vil vende sig til n side ligger ofte og stritter med modsat arm. B¿j den ind under barnets mave til den, der allerede ligger der 2: B¾r barnet skiftevis p h¿jre og venstre arm, nr det ligger ned over jeres arm 3: Hvis jeres barn vender sig mod den ene side hele tiden, s tal til det fra den anden side og tag leget¿jet med derover 4: L¾g barnet til den side, det ikke selv vil til, hver gang du ammer. Nr jeres barn b¾res eller b¿vses og holdes ind mod jeres mave, s s¿rg for at vende dets hoved mod skiftevis venstre og h¿jre sst.dk 119 Den nye familie Huden Hudfarven og hudens udseende kan variere meget. Mange b¿rn har k¿lige, bllige h¾nder og f¿dder den f¿rste tid. Det skyldes oftest, at barnets blod har relativt mange r¿de blodlegemer (blodet er ret tykt). Det er ikke fordi, barnet fryser. Talgkirtler Det er almindeligt, at b¿rn har talgkirtler i huden, sm og t¾tsiddende, is¾r p n¾sen. St¿rre talgkirtler Þndes som regel p kroppen, f¿rst og fremmest p ryggen. Huden omkring disse talgkirtler bliver ofte r¿d, og det kan se ud, som om barnet har udslet. Denne reaktion fra hudens talgkirtler skyldes omstillingen ved f¿dslen og er normal og betyder ikke, at barnet har bet¾ndelse i huden eller bumser. Flyverknopper Nogle knopper kommer uden forklaring, og de forsvinder hurtigt. De kaldes ÓßyveknopperÓ, og ßytter sig rundt p barnets krop. Det nyf¿dte barns navle 120 Navlen Det er vigtigt at holde navlestumpen ren, indtil den falder af. Det sker inden for de f¿rste to uger. Vask med vand og dup den t¿r. Navlestumpen har ingen nerver, s det g¿r ikke ondt, nr den renses. Brug ikke cremer, pudder el. lign. Har barnet aff¿ring i navlen, kan den vaskes med vand og uparfumeret s¾be. Bleen kan godt d¾kke navlen, for overßadematerialet er ndbart. Navlestumpen kan godt lugte ubehageligt og v¾re lidt ÒsnasketÓ. Hvis navlestedet bliver r¿dt, h¾vet og lugter/stinker mere, end det plejer, kan det v¾re tegn p en bet¾ndelse. S skal I kontakte l¾gen eller sundhedsplejersken med henblik p behandling. Gulsot og behandling Det er almindeligt, at et nyf¿dt barn et par dage efter f¿dslen bliver lidt gul i ansigtet, og at farven kan brede sig ned p kroppen. Det skyldes, at leveren er lidt umoden og ikke kan f¿lge med i nedbrydningen af affaldsstoffer. Behandlingen af gulsot er f¿rst og fremmest mad, men nogle b¿rn bliver sl¿ve og vil ikke spise p grund af gulsoten. Det kan derfor v¾re n¿dvendigt at v¾kke barnet, for at l¾gge det til brystet. Gerne 10-12 mltider i d¿gnet, indtil gulsoten begynder at aftage. V¾r opm¾rksom p, at barnet spiser godt, er aktiv ved brystet og har vandladninger ofte. Bliver barnet fortsat sl¿vt og uinteresseret i at spise og/eller mere gul i huden, skal I kontakte sundhedsplejersken, egen l¾ge eller f¿de-barselsafsnittet. Nogle gange kan det v¾re n¿dvendigt at malke lidt m¾lk ud for at stimulere m¾lkeproduktionen. Gulsoten skyldes et gult farvestof, bilirubin, der dannes ved nedbrydning af blodets r¿de farvestof h¾moglobin. Udskillelsen af bilirubin sker i leveren, men fordi barnets lever endnu ikke er helt moden i de f¿rste leved¿gn, sker der en ophobning af bilirubin i kroppen, som man kan se i huden. Alle b¿rn, der er gule i huden efter 14 leved¿gn skal ses af praktiserende l¾ge. Er I i tvivl, s kontakt sundhedsplejersken eller jeres l¾ge. Behandling på sygehuset Hos nogle f b¿rn udvikler gulsot sig, s barnet m i behandling. Det vurderes ud fra en blodpr¿ve samt barnets alder og v¾gt. Behandlingen er en form for lysbehandling. Denne behandling nedbryder bilirubinet gennem huden p jeres barn. Behandlingen varer 2-4 dage, og jeres barn vil p nogle afdelinger ligge i en varmekasse med solbriller p, for ikke at v¾re generet af det bllige lys. Heksemælk Bde nyf¿dte drenge og piger fr h¾vede brystkirtler pga. hormonstimuleringen fra mor. De forsvinder af sig selv, men det kan ses, op til barnet er 1 r. De kan v¾re ¿mme, s lad v¾re med at r¿re ved dem. Drengens pung kan ofte v¾re r¿d og h¾vet. Det aftager i l¿bet af den f¿rste uge. Den nye familie Egne noter Barn med storkebid Storkebid Nogle f b¿rn f¿des med det, man kalder et storkebid. Det er r¿de eller violette m¾rker, der oftest sidder i nakke, hage, overl¾be, n¾seben eller pande. Det er blotlagte blodkar, der som regel forsvinder inden for det f¿rste halve r. Det er ganske ufarligt. Høreundersøgelse af det nyfødte barn 1-2 ud af 1000 b¿rn f¿des med en h¿reneds¾ttelse. For at give b¿rn de bedste muligheder for en normal udvikling, er det vigtigt, at en eventuel h¿reneds¾ttelse opdages s tidligt som muligt, helst f¿r barnet er 6 mneder. Derfor unders¿ger man alle b¿rn i dag ved unders¿gelsen 3 dage efter f¿dslen. Unders¿gelsen er kortvarig og g¿r ikke ondt p barnet. I kan v¾re med hele tiden og f svar med det samme. H¿reunders¿gelse Det er nemmest at lave unders¿gelsen, mens barnet sover. Derfor anbefales det, at I holder barnet vgent op til unders¿gelsen og s¿rger for, at det er skiftet og fr mad kort f¿r unders¿gelsen. En lille h¿retelefon sender kliklyde ind i barnets ¿regang. Nr det indre ¿re, sneglen, modtager lydene, laver ¿ret et ekko, som registreres via h¿retelefonen. Ekkoet er udtryk for, at ¿ret er velfungerende, dvs. at barnet kan h¿re. Andre gange fr barnet f¿lere sat p hovedet og en h¿retelefon i ¿ret. P den mde mles hjernens reaktion p lyd. Nogle b¿rn fr nedsat h¿relse efter mellem¿rebet¾ndelse eller fork¿lelse pga. v¾ske i mellem¿ret. Sker det, at I bliver bekymrede for, om jeres barn kan h¿re, er det en god id at tale med sundhedsplejersken eller l¾gen. 121 Den nye familie At blive sig selv igen At blive sig selv igen Det tager tid at komme sig efter en f¿dsel, og det tager mindst et par mneder, f¿r kroppen begynder at ligne sig selv igen. V¾r tlmodig og undg at overbelaste kroppen. Blødning og barselsflåd Efter f¿dslen bl¿der man fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet. Man bl¿der mest i starten, og det bliver som en menstruation efter nogle dage. Bl¿dningen m ikke v¾re friskt blod efter en mneds tid, og dit barselsßd, som det kaldes p dette tidspunkt, skal v¾re aftaget. Du kan stadig have udßd, som kan lugte lidt, men det m ikke v¾re ildelugtende, s kan det v¾re tegn p en infektion. Bed evt din l¾ge om en unders¿gelse. Du kan ogs tale med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om m¾ngden af din bl¿dning eller dit barselsßd. Du m f¿rst g i karbad eller g i sv¿mmehal, nr du er holdt helt op med at bl¿de. Er du i tvivl, s kontakt din l¾ge. Afføring og forstoppelse Mange nybagte m¿dre er bange for at skulle p toilettet og have aff¿ring. Du gr meget sj¾ldent i stykker af det, men det g¿r ondt, hvis du har forstoppelse. Undg det ved at spise sund, Þberrig mad regelm¾ssigt og drikke et par liter v¾ske i d¿gnet. St¿t dit mellemk¿d med et sammenfoldet bind og slap af og giv 122 dig god tid, nr du sidder p toilettet. Tag et mildt aff¿ringsmiddel, hvis du er forstoppet og ikke kan klare det, med Þberrig mad alene. Det skader ikke dit barn og heller ikke din tarm. Det er en myte, at aff¿ringsmidler er vanedannende. Tal med din l¾ge eller sundhedsplejerske, hvis du har problemer med h¾morider eller forstoppelse. Hæmorider Mange kvinder fr h¾morider i graviditeten eller under f¿dslen. Forstoppelse forv¾rrer h¾morider, fordi man kommer til at presse, nr man sidder p toilettet. Lav venepumpe- og knibe¿velser og tal med din l¾ge om at f nogle stikpiller eller salve til at afhj¾lpe h¾moriderne, hvis de g¿r ondt. Venepumpe¿velserne er de samme, som da du var gravid, se s. 53. Sexliv igen I kan genoptage jeres sexliv, nr din b¾kkenbund er helet, og dit barselsßd er v¾k. Har I begge lyst inden, skal I bare huske at bruge kondom, men v¾r opm¾rksom p infektionsrisikoen, da dine slimhinder stadig er srbare, og du kan blive gravid igen. Brug en glidecreme, gerne siliconebaseret. En bed¿vende gel (xylocain gel 2 %) kan ogs bruges til at bed¿ve skedebningen lidt. Gelen kan dog ogs bed¿ve partneren, hvis I ikke bruger kondom, s det er vigtigt, at gelen er tr¾ngt helt ind i huden inden samleje. sst.dk Amning er ikke en sikker prævention Sp¿rg l¾gen eller sundhedsplejersken om pr¾vention Ð dr¿ft det ved 8-ugers unders¿gelsen, og du kan l¾se mere i afsnittet Efterkontrol. Bestil ogs folderen om pr¾vention (se i litteraturlisten). Hormoner og amning Nr du ammer, udskiller du to forskellige hormoner: 1. Hormonet oxytocin leder m¾lken ud i m¾lkegangene. Dette hormon producerer du ogs, nr du er seksuelt opstemt. Derfor kan der komme m¾lk ud af brysterne, nr I har sex. Nogle synes, det er frustrerende at blive mindet om amningen under det seksuelle samv¾r, andre synes, det er i orden. Oxytocin medf¿rer en f¿lelse af afslapning og velv¾re. S grib anledningen og s¾t/l¾g dig godt til ette og nyd, at du for en stund ikke kan lave andet end at amme 2. Hormonet der hj¾lper med til at danne m¾lken hedder prolaktin. I gamle dage sagde man, at man ikke kunne blive gravid, s l¾nge man ammede, men det er ikke rigtigt. Hormonet prolaktin h¾mmer din egen ¿strogenproduktion, og det er med til at uds¾tte din menstruation Den nye familie Efterkontrol 8 uger efter f¿dslen skal du til efterkontrol hos din egen l¾ge. L¾gen vil, udover at unders¿ge om din livmoder har trukket sig sammen, ogs unders¿ge hvor godt du kniber (se n¾ste side). I kan ogs tale om pr¾vention. Hårfarvning Har du lyst til at f hret fyldt med striber eller farvet igen, s er det mske godt at vide, at Informationscenteret for Milj¿ & Sundhed frarder hrfarvning i forbindelse med graviditet og amning. L¾s mere p Forbrugerkemi.dk. Hårtab N¾sten alle kvinder taber mere hr, end de plejer efter en f¿dsel. Nogle f taber s meget, at de fr skaldede pletter i hovedbunden. Det starter ofte 2-3 mneder efter f¿dslen, men normaliserer sig inden for et r efter f¿dslen. Man kender ikke rsagen, men man mener, det skyldes faldet i ¿strogen efter f¿dslen. Der Þndes ingen behandling, men du kan mske mindske hrtabet ved at have frisurer, der ikke tr¾kker i hret. Knibeøvelser Undgå overbelastning St p alle 4 med lige ryg. Forestil dig at der str et meget Þnt glas p din ryg, som ikke m falde af. Knib og uden at bev¾ge ryggen tr¾kker du nu den nederste del af maven ind, mens du t¾ller til 10. Nr du slipper maven, m ryggen stadig ikke bev¾ge sig. Knib altid inden, at du tr¾kker maven ind. Gentag ¿velsen 10 gange, med en pause p 10 sek. mellem hvert fors¿g. Hvis du fr ondt i hndleddene, kan du st p albuer, men stadig holde din ryg helt stille. mst.dk Der er langt ned til gulvet, nr man skal l¿fte en lift eller en autostol. Du skal ned i kn¾, hvis du skal undg at overbelaste din ryg. Ret ryggen, knib og tr¾k maven ind. Kom s langt ned i kn¾ du kan og bliv ved at sp¾nde i musklerne, nr du retter dig op igen. Lyder det sv¾rt, s start med at t¾nke p at knibe og tr¾kke maven ind. Jo mere du ¿ver dig, des nemmere bliver det! 123 Den nye familie I form efter fødslen Træning Uanset hvad form, du var i, f¿r du blev gravid, skal du ikke regne med at v¾re klar til at l¿be eller hoppe f¿r 3 mneder efter f¿dslen. Du kan godt pr¿ve at tr¾ne, nr du f¿ler dig klar til det, men fr du tyngdefornemmelse eller smerter, er det tegn p, at din tr¾ning er for hrd. Hvis du tisser eller drypper, nr du l¿ber, er du kommet for hurtigt i gang, s hjem og knib igen. Cykling er den motionsform, der er bedst at starte med. L¾s mere p gynzone.dk. Det er en god konditionstr¾ning at g med barnevognen Ð g ikke l¾ngere end at du kan komme hjem igen uden tyngdefornemmelser eller smerter. Lad far skubbe barnevognen. P Libero.dk kan du se nogle gode og lette start¿velser. Bækkenbunden Hvis du er startet med knibe¿velser i graviditeten, som er en god id, har du allerede h¿rt om b¾kkenbundstr¾ning. Du har formentlig ogs h¿rt om det p barselsgangen, og mske t¾nker du, at du lige venter til i morgen. Men det er nu, du skal i gang med at tr¾ne (lave knibe¿velser). Din b¾kkenbund har v¾ret ekstra belastet af bde dig og barnet hele graviditeten, og f¿dslen har forl¾nget b¾kkenbundsmuskler, bindev¾v og nerver. B¾kkenbundsmusklerne har ansvaret for, at du hurtigt kan lukke for urinr¿r, skede og endetarm, s du ikke ukontrolleret kommer til at tisse eller prutte. Derudover skal musklerne st¿tte din bl¾re, livmoder og tarme, s du ikke senere i livet fr nedsynkninger af dine underlivsorganer. Knibeøvelser Du skal kunne knibe, hver gang du belaster b¾kkenbunden, f.eks. nr du skal til at l¿fte dit barn, hoster, hopper eller rejser dig op. Du skal alts knibe mange gange om dagen (se s. 123). For at dine b¾kkenbundsmuskler skal kunne klare den opgave, skal de genoptr¾nes. Du skal helst tr¾ne hver dag, og du skal lave mange middelkraftige Far er en god st¿tte 124 knib ad gangen. Knib som hvis du skulle holde p en prut. Pr¿v at komme op p 30 knib hver dag. Gerne i 3 s¾t med 10 knib i hvert s¾t. Hold 5-10 sekunders pause mellem hvert knib og en lidt l¾ngere pause efter hvert 10. knib, s b¾kkenbundsmusklerne ikke bliver for tr¾tte undervejs. Klik ind p gynzone.dk og l¾s mere, hvis du vil have nogle ¿velser. I starten bliver du hurtigt tr¾t og kan mske kun knibe f sekunder ad gangen. Knib som om, du skal holde p en prut, og lad v¾re med at presse dig selv. Dine b¾kkenbundsmuskler skal helst v¾re i god form, inden dit barn er 3 mdr. gammelt. Den vigtigste del af din tr¾ning er at f det gjort til en vane at knibe, inden og imens du: ¥ ¥ ¥ ¥ rejser og s¾tter dig l¿fter hoster, nyser og hopper g¿r rent, f.eks. st¿vsuger og vasker gulv Mavemusklerne Mske gr du og dr¿mmer om at f en ßad mave igen. Mske t¾nker du p, at du skal se at f lavet en masse maveb¿jninger? Du undgr at f for stort pres p din b¾kkenbund, hvis du bliver god til at knibe, inden du gr i gang med maveb¿jninger. HUSK at du skal kunne knibe bde, inden du gr igang med maveb¿jningen, og du skal kunne holde knibet under hele maveb¿jningen, hvis du vil undg at overbelaste din b¾kkenbund. Den nye familie Det nye liv hjemme Psykiske reaktioner efter fødslen I tiden efter f¿dslen er der mange kvinder, der f¿ler sig meget srbare, usikre og svingende i hum¿ret, uden at de umiddelbart kan Þnde rsagen til det. I gamle dage sagde man, at 4. dagen var tudedagen. Det passer ikke, men bliver du ked af det, skal du ikke blive forskr¾kket Ð der er mange nye og voldsomme f¿lelser, og det kan virke overv¾ldende. Mske gr¾der du, fordi du enten f¿ler dig meget alene om pasningen, eller fordi ansvaret virker uoverskueligt stort. Det kan ogs v¾re, du bare bliver ked af det, fordi et enkelt mltid ikke er get s godt, eller jeres barn er lidt gul i huden. Det er en stor omv¾ltning at f et barn. Er det jeres f¿rste barn, er alting jo nyt og ukendt. Og at du er usikker, er en almindelig reaktion, som gr over. Stol p, du kan. Den bedste hj¾lp er, at du taler om det med din familie og dine venner. Pr¿v at acceptere, at du kun nr at passe barnet, amme det, skifte det og sove i begyndelsen, selv om det er sv¾rt. At blive mor forl¿ber mske ikke helt, som du havde t¾nkt dig i starten. Særlig sårbar Nogle kvinder (og m¾nd) er mere srbare for at f en efterf¿dselsreaktion end andre. Det g¾lder is¾r, hvis du: ¥ har v¾ret i langvarig fertilitetsbehandling ¥ f¿der for tidligt ¥ har en drlig f¿dselsoplevelse ¥ adopterer ¥ har en psykisk sygdom eller tidligere har haft en alvorlig spiseforstyrrelse ¥ har haft en belastet barndom med omsorgssvigt ¥ t¾t p f¿dslen har mistet en n¾r sl¾gtning eller ven ¥ har et sparsomt eller intet netv¾rk ¥ har et drligt parforhold Tal med din jordemoder og sundhedsplejerske om det, inden du f¿der Ð har du ikke net det, s tal med din sundhedsplejerske om det, nr hun kommer hjem til dig (se mere s. 151). Far F¾dre har ret til barselsorlov (se mere p borger.dk). P den mde kan I v¾re sammen om at l¾re jeres nye barn at kende fra starten. Nu er centrum med t forrykket til barnet. Del ansvaret og i det hele taget, v¾r hinanden en god st¿tte og hj¾lp. Du kan ikke amme, men er p alle mder en del af ÓteametÓ og kan f lige s n¾r kontakt til barnet som moren. Du kan lege, ÓsamtaleÓ, l¾gge barnet til hos mor, b¿vse det af, tr¿ste, g tur og skifte ble. De ßeste f¾dre nyder barnet alene, og I har begge brug for at Þnde jer selv i den nye rolle. Lav f.eks. en rollefordeling. Hvis I begge bliver udmattede af tr¾thed pga. omv¾ltningen og den afbrudte s¿vn, giver orloven jo ogs mulighed for at f en lille lur p skift. S kan I mske senere den dag f overskud og tid til en lille snak i et hj¿rne af sofaen, mens barnet tager sig sin lur. Kig ogs i litteraturlisten efter b¿ger, der mske kan give jer ider. At være alene om ansvaret Det opleves naturligvis meget forskelligt at v¾re enlig mor. Det har stor betydning, om det er kvindens eget valg at blive mor alene, mske med en donor, eller kvinden er blevet forladt under graviditeten eller umiddelbart efter f¿dslen. Mske kan du, is¾r hvis det er dit eget valg, have gl¾de af at l¾se Pia Olsens bog, Mor uden far. Det er en stor omv¾ltning at blive mor og ikke mindre, nr man er alene om ansvaret i d¿gnets 24 timer, og der er derfor behov for st¿tte og aßastning fra familie og venner. Mange m¿dre, der er alene om ansvaret, giver is¾r udtryk for, at de savner en at dele de sm dagligdagsoplevelser med, f.eks. nr barnet er uroligt mske p grund af ondt i maven, og ikke mindst den dag, barnet smiler for f¿rste gang. Tal med sundhedsplejersken om din situation, s hun kan st¿tte dig og mske formidle kontakt til andre enlige m¿dre f.eks. i en m¿dregruppe. I nogle tilf¾lde vil der ogs v¾re behov for kontakt til en socialrdgiver eller en psykolog. M¿drehj¾lpen, som er n¾vnt i telefonrdgivningen bag i bogen, kan ogs hj¾lpe dig. S¿ger du en hndbog med regler, love og rettigheder, er ÓFor¾ldrenes bogÓ en mulighed (udsolgt fra forlaget, men ln den p biblioteket). 125 Den nye familie Besøg De ßeste synes, det er dejligt at komme p barselsbes¿g. Men forvent ikke energi til mere end 1-2 bes¿g pr. dag. Nr I er kommet hjem, kan det aßaste jer: ¥ at I samler nogle af vennerne i grupper og har dem p bes¿g p n gang ¥ at I sammen laver aftaler for, hvor mange og hvor l¾nge, I vil have bes¿g ¥ at I f.eks. aftaler et tegn hinanden imellem, at nu skal far eller en, du har til at hj¾lpe dig, ÓsmideÓ g¾sterne ud ¥ at sige til bde venner og familie, inden de kommer og bes¿ger jer, at I ikke magter mere end 1/2 times bes¿g For bes¿g kan v¾re utrolig tr¾ttende. Det kan v¾re sv¾rt at sige fra. Men: Mske var det en id at bede dem, der bes¿ger jer tage et mltid mad med? En anden mulighed er, at I i stedet selv aftaler at komme p bes¿g hos dem, der gerne vil se barnet Ð nr I er kommet hjem, s kan I ogs g, nr det passer jer. To m¿dre med deres s¿n 126 Om at være to mødre Vejen til barn for os startede med en snak om at vi ville kunne give et barn et rigtig sp¾ndende liv. Der er ingen af os, der f¿r det f¿lte et biologisk behov for at v¾re gravid. Vi valgte at det skulle v¾re Catherine, der fors¿gte f¿rst, fordi hun er ¾ldst. Jeg har lidt mere tid og l¿be p, hvis vi skulle beslutte at f nummer to. N¾ste skridt var at Þnde ud af hvordan det s skulle v¾re: kendt far, kendt donor, ukendt donor, ben donor. Vi havde det begge sv¾rt ved tanken om at v¾re gravid med en helt ukendt. S ukendt donor var udelukket. Vi spurgte en af vores meget gode venner, om han havde lyst at v¾re far til vores barn. Efter nogle lange, gode snakke om gensidige forventninger, sagde han ja og vi kontaktede en fertilitetsklinik. Pludselig gik det st¾rkt, for Catherine blev gravid n¾sten med det samme og 91/2 mned senere kom Viggo til verden. I forhold til det juridiske, venter vi p en lov, der skal g¿re det muligt for mig at adoptere Viggo, s Catherine og jeg bliver hans juridiske for¾ldre. Som det er nu har jeg ingen rettigheder i forhold til barsel fordi barnets far er kendt. Havde vi valgt en ukendt donor var jeg automatisk juridisk medfor¾ldre fra start med ret til barsel p lige fod med f¾dre i heteroseksuelle forhold. Som loven ser ud nu, skal den ikke-biologiske mor i et lesbisk par, der beslutter at have kendt donor eller kendt far, f¿rst Óbevise at v¾re et stabilt element i barnets livÓ ogs selvom Catherine og jeg er gift. Viggo har v¾ret en fantastisk nem baby indtil nu. Catherine ammer ham 100% s vi har hver vores rolle. Indtil han bliver mere uafh¾ngig af Catherine, er min rolle at f alt det praktiske til at fungere og sikre der bliver vasket t¿j, lavet mad, k¿bt ind, ryddet op, get med vore to hunde osv. Vi pr¿ver ogs s vidt muligt at det er mig, der skifter og bader ham nr jeg er hjemme. Det er gode stunder som er oplagte for mig at opleve sammen med ham og knytte bnd. Folk sp¿rger ofte til om vi oplever det at f barn forskelligt, fordi det ikke er mig, der har f¿dt ham. I og med vi ikke kan bytte hoveder, er det sv¾rt at svare p, men det er klart at man som partner til den, der ammer skal g¿re en indsats for at barnet f¿ler tilknytning. Det gr jeg ud fra er det samme uanset om man er far i et heteroseksuelt forhold eller medmor i et lesbisk forhold. Viggo ville jo sagtens kunne overleve ganske Þnt uden mig p nuv¾rende tidspunkt. Om jeg s ville kunne overleve uden ham Ð det er en helt anden snak. Den nye familie Hannes store ønske om at få barn Implicit ligger det ofte ogs, at der er en far Ð en mand eller en k¾reste som ogs har dette ¿nske, men hvis nu der ikke er det... ¯nsket om at f barn kan v¾re noget, man har ¿nsket sig i mange r eller et ¿nske, som opstr i forbindelse med at det biologiske ur er ved at rinde ud. Dr¿mmen var, at det skulle v¾re var sammen med en, der ogs havde ¿nsket om et barn. Konklusionen blev derfor: Jeg vil ikke opgive to dr¿mme! Hele baggrunden for at tage valget om at blive selvvalgt single mor kan v¾re forskellig, men en ting vi har til f¾lles t¾nker jeg Ð dr¿mmen om at blive mor. Jeg valgte at have min svigerinde, som ogs er min veninde t¾t p mig igennem hele forl¿bet. Hun var med til alle scanningerne og med til f¿dslen. Det var rart og betryggende, at der var en at dele oplevelserne med, en at tale med omkring dr¿mme og forestillinger omkring barnet. Hun deltog ogs i forberedelserne til barnet Ð k¿be barnevogn, seng, t¿j osv. Min veninde har i dag et helt specielt n¾rt forhold til min datter, hvilket betyder utrolig meget for mig. Erfaringer fra andre m¿dre der ogs har valgt at blive single m¿dre er, at de har valgt deres mor, s¿ster eller en n¾r veninde til at f¿lge dem gennem graviditeten. For nogle har det dog ikke v¾ret den samme ved f¿dslen. Det er rart efter f¿dslen at have en at dele denne store oplevelse med. I graviditeten overv¾ldede ansvaret mig af og til. Jeg kunne blive bange for, at jeg ikke kunne klare opgaven. Jeg oplevede at netop det, at jeg havde bestilt, k¿bt og betalt for at blive gravid indimellem gjorde, at ansvaret p skulderne f¿ltes meget tungt, og jeg blev lidt ramt af en ensomhedsf¿lelse. Hver gang var det virkelig rart at have en veninde t¾t p, hvor jeg kunne f aß¿b for nogle af mine tanker. Jeg f¿lte mig lidt forpligtet til at v¾re glad det meste af tiden Ð jeg havde jo selv ÓvalgtÓ at blive insemineret. I bakspejlet kan jeg se, at jeg var meget hrd ved mig selv. Det er OK at have dage, hvor man tvivler og ikke er glad. Mit rd er Ð tillad dig selv ogs at v¾re tvivlende og ked af det. Det er en del af processen. Jeg havde fet rdet fra fertilitetsklinikken, at jeg skulle have nogle hos mig de f¿rste dage efter f¿dslen. Jeg aftalte, at baby og jeg skulle bo hos min bror og svigerinde den f¿rste uge efter, jeg blev udskrevet fra sygehuset. Dette rd vil jeg meget gerne give videre. Det var en uvurderlig hj¾lp. Der blev lavet mad og vasket, og jeg blev aßastet i forhold til min datter. P det psykiske plan var det helt fantastisk, at have nogle s t¾t p, der delte min gl¾de og lykke over dette lille vidunder, som var kommet ind i mit liv. Jeg husker ÓtudedagenÓ som forf¾rdelig. Tanken om, hvad der mon skulle blive af min datter, hvis der skete mig noget, blev overv¾ldende Ð hun havde jo kun mig. Jeg kunne n¾sten ikke rumme tanken og var samtidig skr¾mt over at t¾nke tanken. L¿sningen for mig blev et b¿rnetestamente. Jeg talte selvf¿lgelig med personer, jeg pt¾nkte at skrive i testamentet, og dermed blev det en god l¿sning for mig. Det har givet mig en tryghed og ro at vide, at hvis der sker mig noget, s ved jeg, at der er nogle, der tager sig af min datter, og jeg har v¾ret medbestemmende. Tankerne omkring, hvad hun siger, nr hun Þnder ud af, at vi ikke kender den mand, der er medvirkende til hendes ophav, ligger altid i mit baghoved.(Min datter har dog mulighed for at f informationer om donor, nr hun bliver 18 r, da jeg valgte en ben donor.) Jeg er meget opm¾rksom p at skabe mandlige relationer til og for hende, s der ogs Þndes mandlige forbilleder i hendes hverdag. Jeg hber, at hun kan acceptere mit valg Ð at jeg har givet hende livet. Hun er 100 % tilvalgt efter mange og lange overvejelser. Det er det bedste valg, jeg har truffet i mit liv. Min datter giver mig daglig livsgl¾de Ð det var det helt rigtige for mig. Gode rd: ¥ Del dine oplevelser med en n¾r veninde, s¿ster eller mor ¥ Hav en hos dig de f¿rste dage du kommer hjem fra hospitalet Ð her kan udfordringerne med et lille barn godt blive overv¾ldende, nr man er alene ¥ Tag imod hj¾lp Ð fordi du har valgt det, betyder det ikke, at du beh¿ver klare det hele alene ¥ Din jordemoder eller din sundhedsplejerske kan sikkert s¾tte dig i kontakt med andre kvinder, der har valgt at f barn alene 127 Den nye familie Pleje af barnet, sygdomme og symptomer Puslepladsen V¾lg om muligt en pusleplads: ¥ med et pusleunderlag, der buer opad i siderne ¥ i den rette arbejdsh¿jde, der passer p ryggen, dvs. albuer skal v¾re let b¿jede, nr h¾nderne l¾gges p puslebordet, og f¿dderne skal kunne g ind under puslebordet, s kn¾ene ikke overstr¾kkes Er n af jer h¿jere, kan n af jer benytte en skammel til at st p eller en tyk skumgummimadras til at l¾gge barnet p, nr det skal pusles. Bleskift og pusletid Hvor ofte barnet pusles er forskelligt. Mange pusler barnet og skifter ble 6-8 gange i d¿gnet de f¿rste dage. Hvis barnet har aff¿ring i hver ble, kan det godt blive ßere gange, men det j¾vner sig lidt ud efter nogle dage. Desuden vil det v¾re naturligt at pusle barnet, mske vaske det (ansigtet, h¾nderne og numsen) og skifte ble, inden det l¾gges til at sove. Har barnet kun tisset, beh¿ver I ikke vaske det med vand hver eneste gang, men det er en god id at g¿re det, inden barnet skal sove om natten, hvor det mske sover lidt l¾ngere (se senere). S¿rg for, at alle de ting, der skal bruges er samlet ved puslepladsen, inden I begynder. Brug et todelt vandfad til hovedet og halen. Udstyret p puslebordet omfatter foruden rent t¿j ogs ngangsbleer og stofbleer. n til at t¿rre numsen med, n til at l¾gge under hovedet og n som gylpeklud. P gulvet en pedalspand med en plastikpose til de snavsede bleer. Lad aldrig barnet ligge alene på puslepladsen eller et sted, hvor det kan falde ned Det er helt almindeligt at f¿le sig usikker i starten, nr barnet bades. Tag jer god tid og v¾lg helst et tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret, og hvor barnet ikke er sultent eller tr¾t, s kommer rutinen En god snak 128 snart. Mske har I pusle- og badeplads to forskellige steder. Pas p ryggen begge steder. Udstyr Har I ikke et badekar til barnet, kan vaskekummen v¾re et midlertidigt alternativ Ð g¿r den ren inden brug. Vaskeklude eller gamle frottklude er gode til at vaske barnet med (se s. 134) og brug et stort hndkl¾de til at t¿rre barnet i, gerne bl¿dt frott. Til hrpleje kan I bruge babyshampoo en sj¾lden gang imellem, men det er ikke n¿dvendigt, og en t¾ttekam. Har I ringe p og derudover ogs lange negle, s v¾r opm¾rksom p, at de ikke river jeres barn. God hygiejne En god hndhygiejne har stor betydning for antallet af infektioner hos b¿rn. Is¾r ser det ud til, at fork¿lelse, mellem¿reog lungebet¾ndelse i mange tilf¾lde kan forebygges ved, at I vasker jeres h¾nder tit. Har I ikke en hndvask i n¾rheden, er hndsprit brugbart, og nogle gange kan det v¾re nemmere at ÒvaskeÓ et uroligt barns h¾nder p denne mde. Vil du gerne læse mere om infektioner og få gode råd, så klik ind på Libero.dk/foldere Den nye familie God håndhygiejne/vask hænder: ¥ nr I kommer hjem ¥ f¿r I laver mad ¥ efter I har v¾ret p toilettet ¥ f¿r spisning ¥ f¿r og efter I pusler jeres barn ¥ efter at I pudser n¾se p jer selv eller jeres barn ¥ efter hndtering af snavset t¿j eller opkast ”Klatvask” af det lille barn Temperaturen skal v¾re ca. 37 grader (legemstemperatur). M¾rk med albuen om temperaturen f¿les tilpas, om vandet er varmt nok. Hvis I ikke bader barnet, kan det f.eks. vaskes p f¿lgende mde med vand i et fad til hovedet og et til halen: ¥ Start med ¿jnene. Brug en klud eller et snippen af en t¿r stofble, opvredet i det kropsvarme vand fra fadet. Vask indefra og ud ¥ Vask derefter ansigt og kom godt om bag ¿rerne og nakken. Vask s arme og overkrop bde p for- og bagsiden og t¿r barnet godt inde i alle rynker og folder. Det forebygger hudl¿shed ¥ Har huden brug for fedtstof, s kom lidt olie i vandet. G¿r f¿rst dette, nr navlestumpen er faldet af. En anden mulighed er at sm¿re fugtighedscreme p t¿rre steder umiddelbart efter badet ¥ S¿rg for at navlen t¿rres godt. Brug eventuelt en vatpind til at holde den ren ¥ Til slut numsen Ð vask altid forfra og bagud. P piger skal der vaskes forsigtigt mellem k¿nsl¾berne, hvis der er aff¿ring. Drenges forhud skal ikke tr¾kkes tilbage, f¿r de er nogle r ¾ldre ¥ V¾r opm¾rksom p, at barnet ikke fryser, d¾k eventuelt de bare dele med frotthndkl¾det Almindelig daglig hygiejne Tjek og vask barnet bag ¿rer, under hagen/hagerne, omkring mund og ¿jne og i lysken og numse hver aften. S forebygger I irriteret hud. Nr barnet fr ble p, s s¿rg for, at den ikke generer navlestumpen, hvis den endnu ikke er faldet af. L¾g drengens tissemand nedad, s han ikke tisser opad. Kl¾d barnet p. Brug enten undertr¿jer eller bodystockings, men t¾nk p, at de skal v¾re s store, at de ikke strammer og klemmer bleen op i numsen eller presser arme og skuldre ned, s barnet ikke kan str¾kke sig. Rens ¿rer og kun det yderste af ¿regangen, nr der er behov herfor. Det kan variere fra et par gange om ugen til bare en enkelt gang om ugen. Hvis neglene tr¾nger til at blive klippet, s nulr dem af, til neglen er fri af hud. Nr de er for hrde til at nulre, s klip dem lige over med en babyneglesaks, f¿rste gang, nr barnet er ca. 1 mned gammelt. Er barnet meget uroligt, nr libero.dk Hold fast om barnets ryg og rundt om barnets arm neglene skal klippes, s kan I evt g¿re det, mens barnet sover dybt. Red barnets hr forsigtigt f¿rst mod hrretningen s p plads igen med en t¾ttekam. P den mde forebygges arp (se s. 132). Badning af det lille barn Klik ind p Libero.dk og se den lille badeÞlm eller scan koden her. Nogle b¿rn elsker deres Se s. 165 bad Ð andre ikke. Temperaturen skal v¾re ca. 37 grader (legemstemperatur), samme temperatur som ved ÓklatvaskÓ. M¾rk med albuen om temperaturen f¿les tilpas, om vandet er varmt nok. Ellers kan man k¿be et lille badetermometer, som hj¾lper med til at sikre, at vandet har den rigtige temperatur. Det er ikke n¿dvendigt at bade barnet hver dag. 2-3 gange om ugen er nok. I beh¿ver heller ikke bruge s¾be, nr barnet har haft aff¿ring. Vand og s¾be udt¿rrer huden. 129 Den nye familie mske passer det bedre p et andet tidspunkt. Et stille bad med god kontakt Her er et par forslag til hvordan, I kan vaske jeres barn, nr det bliver badet. Start med at vaske jeres egne h¾nder: Hold godt fast om barnets ryg, nr I bader det, hvis ikke barnet ligger i et kropsformet badekar. ¥ Vask ansigt, ¿rer (ogs bagved) og nakke ¥ L¿ft barnets arme, s armhulerne vaskes ¥ Gnid hrbunden med ßad hnd. Massr eventuelt blidt med vand. L¿ft barnets hage, s der vaskes under den. Vask samtidig halsen ¥ Vask numsen til sidst. Ved aff¿ring, vask numsen, inden barnet bades. S¿rg for at komme godt og forsigtigt ind i alle folder mellem lr og krop ¥ Brug hnd eller en vaskeklud til at vaske ryggen ¥ Tag barnet op. T¿r det godt i alle folder, inden det kl¾des p Lidt gymnastik og massage med creme er godt, hvis I har overskud til det. Men 130 Tænder B¿rn f¿des uden t¾nder i munden, men de ligger gemt nede i gummerne. Fra 56-mneders alderen kan gummen h¾ve, og barnet savler lidt mere, nr t¾nderne er p vej til at bryde igennem. De ßeste b¿rn fr deres f¿rste tand omkring 6-mneders alderen. Enkelte b¿rn fr nedsat modstandskraft og lidt feber, snot og r¿d numse i forbindelse med, at t¾nderne bryder frem (max 1100 ppm). P det tidspunkt kan de have gl¾de af en bidering. B¿rst barnets t¾nder med en bl¿d tandb¿rste med ßuortandpasta i den m¾ngde, der svarer til barnets lille Þngernegl, allerede fra den f¿rste tand bryder frem. Bed¿vende salve p gummerne frardes. Det er jeres ansvar, at t¾nderne bliver b¿rstet hver dag, og det er jer, der bestemmer. Rød numse Sm b¿rn tisser ofte, og det betyder, at bleen b¿r skiftes 5-6 gange i d¿gnet, nogle gange op til 8-10 gange. Det kan v¾re en god id at kigge til bleen f¿r og efter mltider og altid s¿rge for, at barnet l¾gges t¿r til at sove. Selvom I er nok s ppasselige, kan det v¾re sv¾rt at undg irritation af huden. Nr det er s¾rligt slemt, kan det blive til en ildr¿d numse eller sm sr. Grunden til den slags hudirritationer er, at aff¿ring og urin indeholder stoffer, Libero.dk som kan irritere huden. Det kan ogs skyldes varmeknopper eller den f¿rste tand. T¿jet kan sidde for t¾t, og barnet kan v¾re pakket for meget ind. Klik ind p Libero.dk og se den lille Þlm om, hvordan du kan skifte ble og forebygge irritation. Hold derfor numsen ren, luft numsen, hver gang bleen skiftes og skift bleen tit. Vask med vatrondeller eller bl¿de vaskeklude. Skumgummiklude kan v¾re sv¾re at vaske rent med. Klip i stedet nogle gamle hndkl¾der til sm klude. De kan vaskes ved 60 grader. Brug ikke s¾be eller olie, hvis huden er irriteret og v¾r forsigtig med fede salver. Bl¿d zinklanolinvaselin og zinksalve er bedre. Har barnet fet udtalt r¿d numse, kan det kr¾ve en uges god pleje, f¿r huden igen har opnet sin s¾dvanlige modstandskraft. Ofte kan din sundhedsplejerske hj¾lpe dig med gode rd hurtigt. En hrt¿rrer, p lavt blus og lang afstand et ¿jeblik, kan eventuelt bruges, s hudfolderne bliver helt t¿rre. Pas p det ikke bliver for varmt. Kogtvandsklude Gamle kogte lagener er det bedste, nr der er get hul p numsen: Det er forvaskede, gamle bomuldslagner, der er revet i sm stykker. Efter de er kogt i en gryde, vredet hrdt op og afk¿let til stuetemperatur, l¾gges de med nyvaskede h¾nder p barnets rene, t¿rre numse, inden bleen l¾gges p. De skiftes ved hvert bleskift, og det hudl¿se parti heler hurtigt op. Den nye familie Svamp Ved svamp ligner barnets numse en skinke. I kan kontakte sundhedsplejersken eller l¾gen, for svamp skal behandles og ofte er det med receptpligtig salve. Trøske Tr¿ske er en svampeinfektion, der hyppigt kommer hos sp¾db¿rn. Risikoen kan neds¾ttes ved at holde sutter rene, dvs. skolde dem dagligt og undg, at I eller s¿skende sutter p sutten, f¿r barnet fr den i munden. Tr¿ske er hvidlige bel¾gninger p tunge, gane og kindernes inderside. Det kan g¿re ondt, og udtalt tr¿ske kan genere barnet, nr det spiser. Det behandles ved at rense mundslimhinden med en stofble viklet om en Þnger v¾det med danskvand. Ammes barnet, skal brystvorterne have samme behandling. Er det sv¾rt at f bugt med tr¿sken, s snak med l¾gen, om hvilket receptpligtigt svampemiddel, I b¿r anvende. Andre har god erfaring med, som ammende, i en periode, at undlade at spise rafÞneret sukker og hvedemel, fordi det er god n¾ring til svamp. Tr¿ske i munden f¿lges ofte med svamp i bleregionen gennem mavetarmsystemet Ð eller hos moren skedekatar, hvor symptomerne er kl¿e. Varmeknopper I kan komme til at kl¾de det lille nyf¿dte barn for godt og for t¾t p, fordi I er bange for, at det skal komme til at fryse. S kan barnet blive uroligt og f¿le sig utilpas, og det kan f et r¿dknoppet udslet. Knopper- ne forsvinder hurtigt igen, nr t¿jet l¿snes eller tages af, og huden derved afk¿les. V¾r opm¾rksom p, at barnet har en umoden Ótemperatur-regulatorÓ det f¿rste lever. Det er derfor vigtigt at give det t¿j p, som huden kan nde igennem og i passende m¾ngde Ð bedst med uld eller bomuld inderst p kroppen og undg t¿j til sp¾dbarnet, der er lavet af kunststof. Du kan m¾rke efter i barnets nakke, om dets temperatur er tilpas. En god sovetemperatur er ca. 16-18 grader. V¾r opm¾rksom nr du er i butikker, s bn op til barnet, s det ikke fr det for varmt. Hamskifte Mange nyf¿dte b¿rn har en hud, som efter 2-4 uger skaller af Ð ligesom en hugorm, der skifter ham. Det er naturligt og kr¾ver ikke s¾rlig hudpleje med lotion og cremer. Nogle bruger et par drber olie i badevandet eller sm¿rer barnet ind p t¿rre steder med en fugtighedscreme efter badet. Husk at hudens naturlige udskillelse af talg ikke er stabiliseret og derfor let forstyrres ved brug af lotion og cremer p et for tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at sp¾dbarnets hud holdes ren. Sp¿rg sundhedsplejersken eller l¾gen, hvis I er i tvivl om plejen. Hormonknopper Hormonknopper er sm Þlipenslignende knopper, som sp¾db¿rn is¾r kan f i de f¿rste levemneder. Det skyldes hormoner fra moren, som barnet har fet, mens det var foster, og som det stadig kan f tilf¿rt efter f¿dslen gennem moderm¾lken. Hormonknopper kan ses som tegn p en naturlig omstillingsproces for mor og barn efter f¿dslen. De forsvinder af sig selv. Allergi Antallet af b¿rn, der fr en eller anden form for allergi er stigende. 1/3 af alle b¿rn har risiko for at udvikle allergi. Allergiske sygdomme kan v¾re: ¥ Allergisk snue og h¿feber ¥ Allergisk astma ¥ Allergisk n¾ldefeber ¥ Sikker f¿devareallergi ¥ B¿rneeksem Fødevareallergi 5-7 % af alle b¿rn har dette (kom¾lksallergi er hyppigst. 9 ud af 10 er vokset fra den omkring 3 rs-alderen). Der er en vis arvelig tendens til sygdommene. B¿rn, hvis for¾ldre eller s¿skende, har diagnosticeret en allergisk sygdom, har en s¾rlig risiko for ogs at udvikle allergi, og det beh¿ver ikke v¾re den samme slags allergi, barnet udvikler. Hormonknopper kemilex app 131 Den nye familie Risikoen kan neds¾ttes ved at: ¥ b¿rnene udelukkende fr moderm¾lk i 4 mneder eller s¾rlig moderm¾lkserstatning* ¥ b¿rnene ikke uds¾ttes for passiv rygning ¥ b¿rnene lever i et sundt indeklima, s luft ud hver dag 2-3 x 10 minutter ¥ sl dynerne til side og lad sengen k¿le af, nr I er stet op ¥ undg polstrede m¿bler og undg v¾g til v¾g t¾pper i sovev¾relset ¥ vaske sengelinned 2 gange/mned ved 60 grader ¥ vaske pude, dyne og rullemadras 4 gange rligt. ¥ g¿re almindelig grundigt rent Hvis b¿rn, der har s¾rlig risiko for at udvikle allergi, ikke kan ammes, anbefales s¾rlige moderm¾lkserstatninger; Nutramigen, Profylac, Althra eller Pepticate. * Sp¿rg jeres egen l¾ge eller kommune om muligt tilskud Børneeksem Op mod hvert 5. barn har b¿rneeksem. Det kaldes ogs atopisk eksem. Halvdelen fr det i deres f¿rste lever, og hos langt de ßeste forsvinder det, inden de skal i skole, men det kan komme igen. Det er ofte arveligt og skyldes, at b¿rnene mangler de naturlige fedtstoffer, der holder hudcellerne sammen. Eksemet er t¿rt og kan kl¿, og huden er tit lidt r¿d og sart. Hos helt sm b¿rn ses eksemet i ansigtet, p kinderne, bag ¿rerne og p halsen. Nogle gange ses det spredt p kroppen og is¾r p albueb¿jninger og kn¾haserne. God hudpleje kan forebygge eksemet og sikre, at det ikke bliver v¾rre. Den bedste behandling, og det, der er mest rart for barnet, er at: ¥ sm¿re huden med fed uparfumeret creme (gerne med indhold af vaseline eller petrolatum) ßere gange hver dag. Nogle b¿rn har mest behov for cremen om vinteren, men det er vigtigt, at huden hele tiden sm¿res godt ind ¥ komme lidt olie i vandet, nr barnet bades ¥ klippe barnets negle, s de ikke kradser hul, hvis det kl¿r ¥ bruge bomuldst¿j og lade barnet sove k¿ligt B¿rneeksem varierer meget i sv¾rhedsgrad. Hvis der sker forv¾rring i eksemet, kan det i perioder v¾re n¿dvendigt at behandle med steoid creme. L¾s mere p astma-allergi.dk. B¿rneeksem 132 libero.dk Arp Nogle b¿rn fr arp i hrbunden. Arp er ufarligt. Det ser ikke s p¾nt ud og er fedtede, brunlige og gullige skorper, som dannes af afst¿dte hudceller og talg fra hudens kirtler pga. manglende blodcirkulation. Det kan tage et stykke tid at f bugt med den. Det bedste er derfor at forebygge arp i at opst: ¥ Vask og frottr hrbunden nr barnet er i bad ¥ Red barnets hr(bund) med en t¾ttekam f¿rst i den ene og s i den anden retning Hvis der alligevel kommer arp, kan det fjernes ved at: ¥ sm¿re hovedbunden ind med olie (den billigste er god nok) eller vaseline ¥ lade barnet sove med olien natten over ¥ vaske hret n¾ste morgen, og fjerne skorperne med en t¾ttekam S er de brunlige skorper som regel v¾k. Ved kraftig arp ned i panden og i ¿jenbrynene kan I sp¿rge p apoteket efter en speciel shampoo mod arp eller bruge 2 % salicylvaseline Ð det m kun sidde p i et par timer. Hvis arpen forts¾tter, s tal med sundhedsplejersken eller l¾gen. Den nye familie Hikke Mange b¿rn hikker under fostertilv¾relsen og forts¾tter efter f¿dslen. Det skyldes en velfyldt mave eller eventuelt kulde. Det er fuldst¾ndig ufarligt og plejer at g over. Det kan nogle gange afhj¾lpes ved at l¾gge barnet p maven eller ved at give det lidt vand p en teske. Fr barnet hikke, mens det ammes, kan du roligt amme videre. Gylp og opkastninger Det kaldes gylp, nr barnet indenfor 1 times tid efter et mltid fr mad tilbage i munden og lader det l¿be ud. De ßeste b¿rn gylper. Nogle b¿rn gylper s meget, at en ÓskylleÓ rammer gulvet. Det kan komme sammen med en b¿vs, og det er vigtigt at huske at holde pauser under mltidet, s barnet kan f b¿vset. Undg at tumle for meget med barnet efter mltidet. Hvis barnet tager p i v¾gt og ikke har ubehag af gylpene, er det helt normalt. M¾ngden ser ofte voldsom ud, selv om den ikke er det. Bde for meget og for lidt mad kan give anledning til gylp. For lidt kan resultere i, at barnet i uro og iver sluger for meget luft under spisning, og derfor b¿vser meget. Hvis barnet fr mere, end maven kan rumme, vil det ofte gylpe. Barnets v¾gt og trivsel vil vejlede jer. Kraftige og store opkastninger, der kommer hyppigt, kan v¾re udtryk for sygdom. Hvis barnet taber i v¾gt, bliver mindre aktivt, eller urin eller aff¿ring bliver mere sparsom, b¿r I kontakte l¾gen. Afføring Brystbarnets aff¿ring vil ofte v¾re gullig og grynet og lugte syrligt. Det er meget forskelligt, hvor ofte brystb¿rn har aff¿ring. Nogle b¿rn har aff¿ring i hver eneste ble, andre har kun aff¿ring en gang om ugen. B¿rn, der fr moderm¾lkserstatninger kan have gr¿nlige eller, hvis de fr jern, n¾sten sorte aff¿ringer. Hård mave Hvis aff¿ringen er meget fast, kan den genere barnet. Massage omkring navlen med urets retning kan hj¾lpe lidt eller cykel¿velser ßere gange hver dag, hvis barnet er veloplagt. Pr¿v i f¿rste omgang at skifte til syrnet moderm¾lkserstatning, ellers kan det v¾re n¿dvendigt at give et aff¿ringsmiddel som f.eks. laktulose. Det er et sukkerstof, der ikke optages i tarmen, og derfor holder v¾ske i tarmen og g¿r aff¿ringen mere lind. Tal altid med l¾gen, inden det pr¿ves (se s. 100). Tynd mave Har barnet meget tynde og hyppige aff¿ringer, kan det skyldes en infektion. S er det vigtigt at sikre, at barnet fr v¾ske nok. Husk at vaske h¾nder grundigt og hyppigt efter bleskift. V¾r dog opm¾rksom p, at tynde aff¿ringer er helt normalt for brystb¿rn. Forts¾t roligt med at amme, selv om barnet har diarr. Det kan ved sygdom v¾re n¿dvendigt at give yderligere v¾ske. Tal med l¾gen om det. Brok Jeres barn kan v¾re f¿dt med en svaghed i bugv¾ggen, der kan medf¿re, at det er f¿dt med et lille brok. Det er tarmen, der presser sig ud under huden og ses som en bule. B¿rn kan have ßere former for brok. Lyskebrok sidder i barnets lyske. Det skal opereres, men man g¿r det kun akut, hvis det bliver indeklemt, og barnet fr smerter, ellers venter man. Navlebrok ses som en bule i navlen. Det forsvinder inden barnet er 1 r. Vandbrok er en v¾skeansamling i pungen hos drenge. Det er almindeligt og forsvinder af sig selv. Forkølelse hos børn op til 6-måneders alderen Fork¿lelse skyldes virus, og der Þndes mere end 100 forskellige virus, som kan forrsage det, herunder ogs RS-virus, som er en forkortelse for Respiratorisk Syncytial virus. Det er ikke ualmindeligt, at sp¾db¿rn kan blive fork¿lede. Det viser sig ved snot fra n¾sen, som i begyndelsen er tyndtßydende for herefter i l¿bet af et par dage at blive mere sejt. Der kan eventuelt ogs komme lidt hoste. Den seje slim i n¾sen kan betyde, at n¾sen bliver tilstoppet. Det kan eventuelt besv¾rligg¿re vejrtr¾kningen og eventuelt give problemer med at spise og/eller sove. Hvis n¾sen tilstoppes, kan man fors¿ge at afhj¾lpe det ved at dryppe barnets n¾se med saltvandsdrber (k¿bes p Apoteket). Dryp 1-2 drber i hvert n¾sebor, f¿r barnet ammes. L¾g et par telefonb¿ger under hoved- 133 Den nye familie enden af sengen, s barnets hoved er l¿ftet. Fork¿lelse er normalt overstet i l¿bet af et par dage, men den kan vare op til et par uger og sj¾ldent l¾ngere. Bliver barnets hud under n¾sen irriteret, s sm¿r med lidt zinklanolin vaseline, s der ikke gr hul p huden. RS-virus RS-virus infektion hos sp¾db¿rn vil i reglen vise sig ved, at barnet i l¿bet af et par dage fr mere udtalt hoste med hv¾sende/pibende vejrtr¾kning (ogs kaldet astmatisk bronkitis) og tegn p besv¾ret vejrtr¾kning. Barnet kan i forbindelse med hosteanfald eventuelt kaste slim op. Hvis sp¾dbarnet viser disse symptomer, b¿r man s¿ge egen l¾ge eller vagtl¾ge, fordi der er risiko for, at barnet kan udtr¾ttes, og der kan opst behov for hj¾lp til vejrtr¾kningen. Forebyggelse og behandling For b¿rn under 6 mneder b¿r man undg kontakt med fork¿lede personer. Grundig hndhygiejne (hndvask med vand og s¾be) er vigtig. Hold barnet varmt p h¾nder, f¿dder og hoved, s det ikke bliver afk¿let. Gode rd: ¥ Hold ¿je med om barnet sutter normalt og har vde bleer ¥ Hold ¿je med barnets vejrtr¾kning, er den normal eller tr¾kker barnet vejret hurtigere end normalt og/eller bruger barnet musklerne p hals, mave og mellem ribbenene ¥ Hvis barnet er sl¿vt og/eller har feber over 38 grader, har pvirket vejrtr¾kning, ikke spiser normalt og mindre vde bleer, eller fork¿lelsen tr¾kker ud over en uges tid b¿r man kontakte egen l¾ge eller vagtl¾ge Feber Nyf¿dte har sv¾rere ved at regulere deres kropstemperatur end voksne. Feber er us¾dvanligt hos sp¾db¿rn under 3 mneder. Jeres barn er formentlig ikke s¾rlig sygt, hvis det er veloplagt, aktivt drikker, som det plejer og tager p i v¾gt. Men hvis jeres nyf¿dte barn virker mat eller varmt, og I er i tvivl, s ml dets temperatur. Er temperaturen over 38 grader og er barnet dårligt og slapt, og det ikke skyldes, at det er for varmt klædt på, så kontakt lægen Sygdomstegn hos sp¾db¿rn kan v¾re mindre tydelige end hos st¿rre b¿rn. Hvis jeres barn ofte fr en infektion de f¿rste mneder, kan kr¾fterne til at udvikle motorikken neds¾ttes en periode. Det er almindeligt, at nogle b¿rn fr lidt feber i forbindelse med 3-mneders vaccinationen (se s. 140). Øjenbetændelse Det er helt almindeligt, at nyf¿dte b¿rn har tilstoppoede trekanaler Ð det beh¿ver ikke v¾re en decideret bet¾ndelse. Men hvis barnets ¿jne bliver lidt bet¾ndte, dvs. bliver r¿de og er sammenklistrede, nr barnet vgner, kan der v¾re lidt bet¾ndelse. Det kan nemmest fjernes enten som beskrevet s. 86 eller ved at rense ¿jnene med lidt kogt afk¿let vand p sm vatrondeller. Brug kun vatrondellen n gang pr. str¿g. Barn p mors bryst 134 Den nye familie Bliver barnets ¿jne yderligere r¿de, og der kommer tiltagende pus, skal det behandles. Kontakt da l¾gen. Reflekser Barnet har nogle medf¿dte reßekser. Reßekser er udtryk for, at barnets nervesystem fungerer, som det skal. Det er bl.a n af de ting jordemoderen, sundhedsplejersken og l¾gen tjekker, nr de unders¿ger jeres nyf¿dte barn. Af reßekser kan bl.a n¾vnes: ¥ S¿ge/suttereßeksen som n¾vnt under amningen ¥ Moro-reßeksen som n¾vnt under spj¾t ¥ Gribereßeksen p h¾nder og f¿dder ¥ Kravle og gangreßeksen Barnets reßekser svinder i takt med, at nervesystemet udvikles/modnes. Spjæt B¿rn har en reßeks, der g¿r, at de spj¾tter. Den kaldes moro-reßeksen, og den forsvinder langsomt, nr barnet er omkring 3 mneder gammelt. Hvornår må barnet komme ud? Det nyf¿dte barn m gerne komme ud med mindre, det er meget koldt og fugtigt. -10 grader er for koldt i f¿lge Sundhedsstyrelsen. V¾r opm¾rksom p, at det ikke m bl¾se koldt ind og ned i barnevognen. Kl¾d barnet fornuftigt p. Det er en god id at lufte dynen godt hver gang efter, jeres barn har sovet. Et gammelt råd er, at hvis barnet er tilpas varm i nakken, så fryser det ikke Er det koldt og bl¾sende, s l¾g et uldent t¾ppe over dynen eller som isolation i bunden af barnevognen. I frostvejr skal barnets hud beskyttes med en creme med en h¿j fedtprocent og gerne helt vandfri. Er der vand i cremen, skal huden sm¿res ca. 20 minutter f¿r, I gr ud i kulden, for s er vandet fordampet. Pr¿v f.eks. Liberos babycreme. Mske kan I bruge jer selv som eksempel. Pr¿v at forestille jer, at det var jer, der skulle ligge og sove i barnevogn Ð hvad ville I s tage p? Hvis det er t¿rvejr, beh¿ves overl¾deret ikke p barnevognen. Husk ßuenet. P varme, solrige dage kan I kl¾de jeres barn let p. Lad ikke barnet st i barnevognen og sove i bagende sol. Undg lammeskind pga. allergirisikoen. Fra maj til september behøver barnet ikke hue, med mindre det er en rigtig kold maj eller septemberdag Sol Sundhedsstyrelsen frarder, at b¿rn opholder sig i solen, og b¿rn under 1/2 r skal beskyttes helt mod solen. Hvis I en dag tager til stranden, s beskyt barnet med let bomuldst¿j og solfak- libero.dk torcreme. En faktor 15 creme smurt p i den rigtige m¾ngde, stopper 93,3 % af UV-strlerne. Brug mindst 20 ml – en barnehåndfuld pr. indsmøring Sundhedsstyrelsen har udgivet en lille folder, ÓBeskyt b¿rnene i solenÓ. Hvis I er yderligere i tvivl, s tal ogs pkl¾dning og udeliv med sundhedsplejersken. ¥ Lad ikke b¿rn opholde sig ubeskyttede i solen ¥ Helt sm b¿rn, som ikke kan g eller kravle, b¿r aldrig opholde sig i direkte sol ¥ Beskyttelse af b¿rnene mod solen er s¾rlig vigtig, nr de er ude mellem kl. 12 og 15 ¥ Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv Ð i form af en parasol ¥ Let sommert¿j og en lille hat er god beskyttelse for b¿rn, der leger i solen ¥ Nr helt sm b¿rn ikke opholder sig i solen, er solcreme sj¾ldent n¿dvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog sm¿re solcreme p kinder, n¾se og hndrygge Hvis der er behov for solcreme, skal man s¿rge for, at b¿rnene er smurt godt ind, f¿r de kommer ud i solen. 135 Den nye familie Spædbarnets gråd Spædbarnets gråd I rigtig gamle dage sagde man, at sp¾dbarnet havde godt af at ligge og gr¾de, og at det havde betydning for lungerne. Det passer ikke. Grden sikrer sp¾dbarnet kontakt med omgivelserne, og sp¾dbarnet er dybt afh¾ngig af for¾ldrenes mde at reagere p. Grden lyder meget forskellig fra barn til barn, og mange for¾ldre kan allerede p barselsgangen alene p grden genkende og skelne deres barn fra de andre nyf¿dte. Barnet gr¾der 136 Gør hvad der føles rigtigt Stol p at du kan tr¿ste dit barn, for barnet kan m¾rke, hvis du er usikker. ¥ ¥ ¥ ¥ ¥ Kontakt At blive skiftet Mad At b¿vse At blive puttet Fakta om gråd Nogle b¿rn gr¾der meget lidt, andre gr¾der meget. Drenge og piger gr¾der lige meget. B¿rn, der fr ßaske har ikke oftere kolik end b¿rn, der fr bryst. Grden er en af sp¾dbarnets mder at kommunikere p. Barnet gr¾der f.eks., nr det har behov for: Ð tr¿stes af far og falder til ro Det er ikke altid muligt at Þnde en forklaring p grden. Unders¿gelser har vist, at sp¾db¿rn i Vesten gr¾der eller er urolige i gennemsnit knap 2 timer i d¿gnet i de f¿rste 3 levemneder og 1 time i d¿gnet fra 4-6-mneders alderen. I Danmark er gennemsnittet mlt til 80 minutter i de f¿rste 3 mneder. Sp¾db¿rn i ikke-industrialiserede lande gr¾der mindre, og man mener rsagen er, at b¿rnene b¾res t¾t p kroppen hele tiden og ofte ammes ßere gange i timen. Det kommer bag p mange for¾ldre, hvordan deres eget barns grd pvirker dem i mods¾tning til grden fra andre b¿rn. For mange nybagte for¾ldre, der endnu ikke kender deres barns signaler, aktiverer grden ofte en uro og utilstr¾kkelighedsf¿lelse. Men jo mere ro, det lykkes jer at mobilisere, desto bedre lykkes det ofte at tolke og reagere p barnets signaler. Hvis grden skyldes sult, og barnet er meget sultent og opk¿rt, s kan det ofte have sv¾rt ved at spise. Moren bliver derfor stresset, og m¾lken vil s mske ikke l¿be til eller udt¿mmes. I dette tilf¾lde er det til stor hj¾lp, hvis far tager barnet i nogle minutter, s mor kan sunde sig, og barnet falde lidt til ro for derefter at spise i ro og mag. Sp¾dbarnet har ofte nogle faste urolige Den nye familie En tryg skulder hos far stunder i l¿bet af d¿gnet. B¾r p barnet, hold det t¾t ind til kroppen og vug det blidt eller sv¿b det p en bestemt mde (se under kolik). Unders¿gelser viser, at mange b¿rn falder til ro, nr man bruger denne metode. Det kan ogs v¾re, du har brug for at g en tur med barnevognen med dynen puttet omkring barnet Ð det kan ogs have en god virkning. Sp¾db¿rn er oftest urolige om eftermiddagen og aftenen, og det falder sammen med det tidspunkt, hvor for¾ldrene ogs er tr¾tte. Derfor kan det v¾re af stor vigtighed, at moren fr hvilet sig i l¿bet af dagen. Temperament Alle sp¾db¿rn er unikke og f¿des med meget forskelligt temperament. Temperamentet har stor betydning for barnets mde at gr¾de p. Nogle b¿rn gr¾der meget, andre l¾gger stor ih¾rdighed, stemmekraft og variation i grden. Har I et meget temperamentsfuldt sp¾dbarn, som l¾gger stor kraft i grden, kan det v¾re en meget stor udfordring og kr¾ve ekstra kr¾fter i starten. Der er imidlertid ogs meget positivt i at v¾re for¾ldre til et temperamentsfuldt barn. Efterhnden som I l¾rer barnet bedre at kende, bliver det lettere at tolke barnets grd. Ikke s sj¾ldent er det nyf¿dte barn uroligt p grund af tr¾thed, selvom det mske kun har v¾ret vgent i en times tid, s v¾r opm¾rksom p tr¾thedstegn. Er I i tvivl, s del den med hinanden og sp¿rg ogs sundhedsplejersken. Kolik Tanken om sp¾dbarnskolik er alle for¾ldres mareridt. Kolik er sj¾lden. Kolik er betegnelsen for gentagne skrigeture og bev¾gelser, der tyder p mavesmerter, men det er der ikke overbevisende dokumentation for. Tilstanden viser sig som utr¿stelig grd. Det viser sig, nr barnet er ca. 3 uger gammelt Ð mindst 3 timer om dagen Ð mindst 3 dage om ugen Ð i mindst 3 uger. rsagen kendes ikke. Typisk ses det sene eftermiddage eller aftener. Barnet trives i ¿vrigt helt normalt, spiser og har aff¿ring. Der Þndes mange myter om kolik, som ikke er sande. Fakta er: ¥ F¿rstegangsm¿dre har ikke oftere et barn med kolik, men de s¿ger oftere hj¾lp, nr deres barn gr¾der meget. Kolik har ingen sammenh¾ng med morens alder ¥ Kolik skyldes ikke angst, depression eller srbarhed hos mor. Men det er naturligt, at nr barnet gr¾der utr¿steligt s meget, kan kolik f¿re til depression hos mor ¥ Der er ikke hold i, at forholdet mellem for¾ldre og barn er drligere hos kolikbarnet ¥ Megen kropskontakt kan ikke forhindre kolik ¥ F¿dselskomplikationer eller mden barnet er f¿dt p er ikke forbundet med kolik Hjælp til kolik Tal med sundhedsplejersken eller l¾gen. For¾ldre, der selv har haft b¿rn med kolik, kan mske ogs give rd og hj¾lp, for for¾ldre kan have stort behov for aßastning. Foreningen For¾ldre og F¿dsel, som er omtalt bagerst i bogen, kan f.eks. s¾tte jer i forbindelse med andre familier, som har haft erfaring med et ÓkolikbarnÓ. Tag kontakt til dem, inden I er ved at g op i limningen over jeres barns grd. Se litteraturlisten og kolik.dk Ð p denne hjemmeside kan du ogs f ider til eventuelt at fjerne nogle bestemte mad- 137 Den nye familie varer fra din egen mad. Det kan f.eks. v¾re kom¾lk. I kan ogs f rd om at sv¿be barnet p en bestemt mde. Unders¿gelser viser, at mange, ogs kolikb¿rn, falder til ro, nr man bruger denne metode. L¾s endnu mere om at sv¿be barnet p svoebditbarn.dk. Rusk aldrig barnet De ßeste for¾ldre kan m¾rke panikken brede sig, hvis barnet bare bliver ved med at gr¾de. Man kan f lyst til at ruske i barnet. Men g¿r det aldrig. Det er meget farligt for spædbørn at blive rusket Det kan medf¿re hjerneskader, som ikke forsvinder igen, og i v¾rste fald kan b¿rn d¿ af det. L¾g barnet fra jer og g lidt v¾k, til I igen fr kontrol over jer selv. Bed venner og familie om hj¾lp. Barnet m¾rker ogs jeres uro, og s snart I er faldet til ro igen vil det pvirke barnet positivt. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken er en uddannet sygeplejerske, og hun har en teoretisk og praktisk videreuddannelse, hvor hun bl.a. har arbejdet med gravide, familier og deres b¿rn i en l¾ngere periode. Formlet med sundhedsplejerskens bes¿g er, at sikre jeres barn en sund opv¾kst og skabe gode foruds¾tninger for en sund voksentilv¾relse. 138 Mange overraskelser og sp¿rgsml dukker op med et sp¾dbarn i huset. I kan l¾se om disse ting i b¿ger, men stol ogs p jer selv. Ellers er det godt at kunne st¿tte sig til personlig vejledning givet af en sundhedsplejerske. Det er en god id, at I, inden hun kommer, g¿r jer nogle overvejelser om, hvad I vil sp¿rge hende om, og hvad I forventer, hun kan hj¾lpe jer med. Hun kan svare p: ¥ Hvordan kan I mest hensigtsm¾ssigt indrette jer i familien, nu I har fet et barn? ¥ Hvad g¿r I, nr det hele sejler, og I er ved at segne af tr¾thed? ¥ Er der m¾lk nok? ¥ Amme hvor ofte? ¥ Trives og udvikles barnet bde fysisk og psykisk, som det skal? Sundhedsplejerskeordningen fungerer meget forskelligt fra kommune til kommune. Sundhedsplejerskens bes¿g er gratis. Hun kommer hjem til jer indenfor de f¿rste 14 dage, nr jordemoderen har givet meddelelse om f¿dslen. Det er forskelligt, hvornr hun kommer. Men hvis ikke jordemoderen har bes¿gt jer, eller I har bes¿gt sygehuset eller fet en opringning derfra, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejersken kommer hjem til jer 4.-5. dagen efter f¿dslen. Ellers anbefales det, at hun kommer senest 7 dage efter f¿dslen. Det er frivilligt, om I vil benytte jer af tilbuddet, men 99 % af alle familier benytter sig af det. I nogle familier taler I kun om barnet, mens andre ¿nsker at dr¿fte kolik.dk mor- farrolle, parforhold osv. Under alle omst¾ndigheder f¿lger sundhedsplejersken barnets udvikling. Hvor ofte sundhedsplejersken kommer er forskelligt. Nogle familier synes, at sundhedsplejerskens bes¿g er en s¾rlig udfordring. Det kan skyldes, at en sagsbehandler fra kommunen har lavet et pbud om, at hun bes¿ger deres barn, fordi familien tidligere har haft et barn anbragt uden for familien. Graviditetsbesøg Sundhedsplejersken har en stor viden og erfaring om sundhed og sygdom hos sp¾d- og smb¿rn, skoleb¿rn og familier. Hun kan ofte give gode rd og vejledning, I ikke selv har t¾nkt p. Sundhedsplejersken p bes¿g Den nye familie Sundhedsplejersker arrangerer Óm¿dregrupperÓ, for m¿dre med j¾vnaldrende b¿rn, samt konsultationer. Nogle steder arrangerer hun Óf¾dre-grupperÓ (se s. 154). Sundhedsplejersken har forskellige tr¾ffetider p telefonen. Nr I har sp¿rgsml, kan I altid ringe og tale med hende og eventuelt aftale et ekstra bes¿g. Ellers arrangeres ogs Óbent husÓ ca. en gang om ugen i de ßeste kommuner, hvor familier kan henvende sig. Sundhedsplejersken samarbejder med bde l¾ger, p¾dagoger, socialrdgivere, jordem¿dre og barselspersonale. I nogle kommuner kan sundhedsplejersken komme p bes¿g hos jer i graviditeten. S kan I l¾re hende lidt at kende og tale om jeres forventninger til at blive for¾ldre. Hvad betyder sundhedsplejerskens besøg? En unders¿gelse har vist, at sundhedsplejerske hjemmebes¿g: ¥ mindsker omfanget af skader og ulykker ¥ minimerer seksuelt misbrug ¥ styrker for¾ldreevnen ¥ forbedrer sovem¿nstret ¥ tidlig sporing af f¿dselsdepression ¥ ßere m¿dre ammer l¾ngere ¥ f¾rre ammeproblemer ¥ ¿ger den sociale st¿tte, som m¿dre fr ¥ har en tydelig effekt p barnets kognitive udvikling Forebyggende helbredsundersøgelser Gennem lovgivningen er I sikret, at jeres barn kan blive unders¿gt og vaccineret hos jeres praktiserende l¾ge. Alle b¿rn bliver tilbudt gratis forebyggende helbredsunders¿gelser, til de er 5 r. Formlet med unders¿gelserne er, at v¾re med til at sikre b¿rn og unge gode opv¾kstbetingelser. Der er ingen lovpligtige vaccinationer i Danmark. Alle vaccinationer og b¿rneunders¿gelser er frivillige og gratis. L¾s mere i Sundhedsstyrelsens ÓForebyggende b¿rneunders¿gelser og vaccinationer, 2009Ó. Den fs hos jeres egen l¾ge. Egne noter Barnets vaccinationer I hele graviditeten fr barnet overf¿rt antistoffer fra morens blod via moderkagen. Det betyder, at barnet ved f¿dslen er udstyret med antistoffer, der kan forhindre, at barnet smittes med b¿rnesygdomme. Sundhedsplejersken unders¿ger det nyf¿dte barn 139 Den nye familie Beskyttelsen er begr¾nset til de f¿rste mneder efter f¿dslen. Efter den tid m barnet med sin egen modstandskraft bek¾mpe de smitsomme sygdomme, det uds¾ttes for, ogs m¾slinger og skoldkopper. B¿rnevaccinationsprogrammet er sammensat for at forebygge alvorlige sygdomsforl¿b og tilst¿dende komplikationer. Vaccine er fremstillet af dr¾bte eller sv¾kkede smittekim, der provokerer organismen til at danne beskyttelse uden symptomer p sygdommene. Alder 5 uger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I lader jeres barn vaccinere Der er meget f eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne. Men en del b¿rn fr lidt feber og bliver lidt pjevsede i forbindelse med vaccinationen og lokal irritation p indstiksstedet. Det kan v¾re en god id at planl¾gge s lidt som muligt, den dag barnet bliver vaccineret. Forbered i ¿vrigt det st¿rre barn p, hvad der skal ske, inden l¾gen vaccinerer det. Hvis I lader v¾re med at vaccinere jeres barn, og det fr en af b¿rnesygdommene eller polio, stivkrampe, h¾mophilus meningitis eller difteri, er der stor risiko for, at b¿rnesygdommen kan give et kraftigere og yderst ubehageligt udbrud i voksenalderen. Helbredsundersøgelse hos egen læge og ting I kan tale om Vaccination Den f¿rste tid efter f¿dslen, jeres familie situation, amning, unders¿gelse af barnet Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok 3 mneder 5 mneder Barnets udvikling, f¾rdigheder og mad, jeres kontakt, stimulation Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok 12 mneder Barnets udvikling, f¾rdigheder, sanser, samspil med jer, selvst¾ndighed, mad, t¾nder og sikkerhed Di-Te-Ki-Pol og Hib + Pneumokok MFR 1 (paraplyvaccine) 15 mneder 2 r Barnets psykiske og sociale udvikling, selvst¾ndighed, sprog og sikkerhed 3 r Barnets udvikling, f¾rdigheder og psykiske modenhed 4 r Barnets syn, h¿relse, sprog og generelle udvikling MFR 2 5 r Barnets h¿relse, udvikling, motorik og skolemodenhed Di-Te-Ki-Pol revaccination MFR, HPV (for piger) 12 r (l¾ge eller sundhedsplejerske i skolen) sst.dk / 2010 140 sst.dk Den nye familie En god samtale Barnets udvikling Det lille barn vokser st¾rkt og i l¿bet af de f¿rste 5 levemneder, vil det normalt fordoble sin f¿dselsv¾gt, mest d e f¿rste mneder. Ved 1rs alderen har barnet normalt tredoblet sin v¾gt. I l¾ngden vokser det ca. 25 cm i l¿bet af det f¿rste r. Bde jeres egen l¾ge og jeres sundhedsplejerske vil f¿lge barnet gennem denne periode. Kontakt Det sp¾de barn har perioder, hvor det er vgent og kigger sig omkring. I de vgne perioder kan I have ¿jenkontakt med barnet. Barnet ser skarpt p 20-30 cm«s afstand. Det svarer til afstanden til mors ansigt, nr barnet ammes. Puslebordet er et andet oplagt sted for kontakt. Undg en uro, der stj¾ler opm¾rksomheden fra jeres ansigt. Sanser Alle de sanser, vi kender til, fungerer fra f¿dslen. Barnet bruger is¾r munden, tungen og l¾berne til at sanse med i starten. Det betyder ikke, at barnet f¿des med bevidsthed og erkendelse om sine oplevelser Ð det kr¾ver erfaring og udvikling. Men barnet er med sine sanser i stand til at tage imod med nydelse og behag. Dette sker, mens det er sammen med mor og far. Snak med jeres barn, smpludr og fort¾l det f.eks., hvad I t¾nker eller laver. Sp¾dbarnet har brug for mennesker, som taler med det for at f¿le tryghed og kontakt. Sprogudviklingen begynder allerede, nr barnet er sp¾dt. Nyf¿dte reagerer p det sprog, de h¿rer omkring sig med bev¾gelser, som f¿lger sprogets rytme. Pr¿v at l¾gge m¾rke til, hvordan barnet lytter til stemmerne, ser lys, farver og ansigtsudtryk. Barnets syn er veludviklet, og det er meget intenst i sin ¿jenkontakt. Det kan ligge stille med helt bne ¿jne og iagttage med en imponerende opm¾rksomhed. Fra barnet er et par uger gammelt kan det almindeligvis se jer dybt i ¿jnene Ð kig igen og fornem dybden og intensiteten af den kontakt, I fr. Det er gennem kropsbev¾gelser, lyde, smil, grd, ¿jenkontakt og mor/far/barn samspillet, at jeres barn udvikler sit sprog. Barnet kan ogs lugte og f¿le mden, I holder om det p. Sanserne hos det lille sp¾dbarn str helt bne, og de erfaringer, det g¿r sig, danner baggrund for dets udvikling. Nr barnet bliver tr¾t af stimulation og leg, vender det enten hovedet v¾k, gaber, gr¾der eller bliver uroligt, og det er vigtigt at respektere. Sp¾db¿rn l¾rer meget hurtigt ud fra det, de oplever, men det er ofte p en anden mde, end vi voksne umiddelbart oplever. De l¾rer ikke at Óregne den udÓ, men de l¾rer p et mere fundamentalt plan, om omverdenen er til at have tillid til, og om deres egen aktivitet har en virkning. Herved opnr b¿rn det, der hedder basal tillid. At besvare et sp¾dbarns grd ved at tage det i armene, holde om det og mske tr¿ste det, f¿rer ikke til fork¾lelse, men til en mulig oplevelse af, at verden er til at stole p, og dermed er man med til at styrke barnet og dets tillid til sine omgivelser. Et spædbarn kan ikke forkæles 141 Den nye familie Behov At spise sig m¾t, at v¾re t¿r og varm, i t¾t kropskontakt med mor og far, der k¾ler og smsnakker med n, det er livets h¿jdepunkter, mens man er lille. Sm b¿rn kan som n¾vnt ikke fork¾les. Men for at deres behov for tryghed d¾kkes har de brug for de kendte ting og de mange rutinem¾ssige gentagelser i deres hverdag. Pr¿v at v¾re opm¾rksom p barnets signaler: ¥ Er det sultent? ¥ Vil det have kontakt? ¥ Vil det bare have fred? B¿rn gr¾der for at f opm¾rksomhed. Forskellig slags grd kan betyde noget forskelligt. Babysv¿mning 142 Børns forskellighed B¿rn er allerede fra de er helt sp¾de meget forskellige. De er p mange mder liges forskellige som mennesker senere hen i livet. T¾nk bare p, hvor forskellige de er med hensyn til, hvad der generer dem Ð hvor meget eller hvor lidt, der skal til, f¿r de bliver generet, og p hvilke mder, de s reagerer p det, de ikke kan lide. De er forskellige med hensyn til, hvad der tr¿ster dem, og hvor let de lader sig tr¿ste. De er ogs meget forskellige med, hvad de kan lide, f.eks. hvordan de kan lide at blive holdt, og hvilke ting de holder af at kigge p. De for¾ldre, der fr ßere b¿rn, bliver mere opm¾rksomme p, hvor tidligt b¿rn reagerer individuelt. Det er i ¿vrigt v¾rd at vide for nybagte for¾ldre, der mske f¿ler sig usikre og kluntede, at netop for¾ldre reagerer allermest nuanceret og indf¿lende p deres egne b¿rn Ð langt mere samstemt end de selv umiddelbart er opm¾rksomme p. At være sammen Der er mange, der kommer med gode og velmenende rd. Det er ikke altid. de passer ind i den sammenh¾ng, I beÞnder jer i. Stol p jer selv og jeres egen intuition, nr I er sammen med jeres barn, for man kan ikke overtage andres erfaringer. Et normalt sp¾dbarn i god trivsel udvikler sig bedst i et ganske almindeligt rimeligt afslappet samv¾r med sine for¾ldre og allermest gennem sin egen aktivitet. Mange for¾ldre tror, de skal stimulere barnet og anstrenger sig for Óat Þnde pÓ. Men sm b¿rn har ikke brug for et massivt storml¿b af pvirkninger og stimulering. Det bedste udgangspunkt for samv¾r med et lille barn er at v¾re meget iagttagende og opm¾rksom p, hvad barnet selv udtrykker og kommer med af bev¾gelser, lyde og andre aktiviteter og s besvare det p en blid og legende mde. Samv¾ret foregr s p begges betingelser og giver bde jer og barnet forn¿jelse, behag og fortsat udvikling. Samtalens betydning Nr I fort¾ller jeres barn, hvad det g¿r og ogs fort¾ller, hvordan I oplever, barnet har det, er det med til at styrke jeres barns Den nye familie opfattelse af sig selv. P Libero.dk kan I l¾se mere om at v¾re sammen med jeres barn. Babysvømning Nr barnet vejer ca. 5 kg eller er ca. 2 mneder gammelt, er mors barselsßd oph¿rt. S melder mange sig til et babysv¿mningshold. I skal brusebade, inden I gr i vandet, s pr¿v det derhjemme f¿rst, s jeres barn ikke bliver forskr¾kket. Babysv¿mning foregr i en sv¿mmehal, hvor lyden kan runge h¿jt. V¾r opm¾rksom og sk¾rm jeres barn lidt. Vandet til babysv¿mning er 32-34 grader varmt, og I vil som regel v¾re i vandet en halv times tid. Mange b¿rn viser tydeligt, at de nyder at sv¿mme rundt i det lune vand. Babysv¿mning stimulerer alle barnets sanser og styrker bde muskler og vejrtr¾kning. Kontakten mellem jer kan udvikles i jeres eget tempo, mens barnet kan afpr¿ve vandets muligheder. Fodmassage er en del af babymassage Babymassage M¾rker I, at det er rart og hyggeligt at give massage, er det sandsynligt, at jeres barn ogs hygger sig ved det. V¾lg tidspunkter, hvor barnet er vgent og ikke lige har spist og sp¿rg eventuelt din sundhedsplejerske om instruktion. Brug olie p h¾nderne, nr I masserer og s¿rg for, at der er varmt i rummet. Massr med bl¿de bev¾gelser og husk, det er ingen videnskab. Men passer det ikke til hverken jeres barn eller jeres temperament at give sp¾dbarnet massage, fr barnet heller ingen nydelse af den. Kig p barnet, om det nyder massagen. Ser det v¾k, gr¾der, gylper eller bliver uroligt, er det mske tegn p, at barnet ikke bryder sig om det. Se mere p Libero.dk. vand. I den periode og ßere mneder frem vil barnet v¾re meget optaget af, hvad det oplever, og til det forml bruger det munden. Barnet vil smage og m¾rke alting med munden/t¾nderne. Det er en naturlig del af barnets udvikling. Nogle b¿rn bliver omkring 2 r, f¿r de rigtig fr styr p mundvandet. Savl kan give r¿d og irriteret hud p hagepartiet, halsen og brystet. Det er vigtigt at holde huden t¿r og ren. Man kan bruge en vandskyende salve eller creme. For nogle vil det v¾re n¿dvendigt at bruge en savlesm¾k. En ulden undertr¿je er ogs en god id til savleb¿rn, fordi den suger fugt og regulerer kulde og varme Ð p den mde undgr barnet en fork¿lelse. At savle Alle b¿rn savler Ð nogle lidt, andre meget. Det skyldes ikke alene, at b¿rnene er ved at f t¾nder, for allerede nr barnet er 2-3 mdr. gammelt danner det mere mund- Og udviklingen går hurtigt Udviklingen gr med stormskridt i de f¿rste mneder. Hvis n af for¾ldrene er v¾k fra barnet i nogle dage, vil I opdage forandringen. Babymassage 143 Den nye familie På maven L¾g jeres barn s meget som muligt p maven, nr det er vgent. ¥ Det styrker arme, ryg, nakke Ð og halsmusklerne ¥ Det hj¾lper jeres barn til frit at kunne se til begge sider ¥ Det stimulerer jeres barns motoriske udvikling, s det fr nemmere ved at holde hovedet og l¾re at trille Sdan kan I hj¾lpe jeres barn til at kunne lide at ligge p maven: ¥ Begynd fra f¿dslen, s det bliver en god vane ¥ I starten kan jeres barn lettere l¿fte hovedet, hvis I l¾gger en hnd p barnets numse og samler barnets albuer foran kroppen ¥ L¾g jeres barn p maven ved kanten af et bord (eventuelt puslebordet). Sid foran og s¿g kontakt med ¿jnene. Brug jer selv, leget¿j, spejle, lyde og farver for at g¿re det sp¾ndende ¥ Lig p ryggen i sengen eller p gulvet og lad jeres barn ligge p jeres mave, s I kan ÓtaleÓ sammen Sove på ryggen Lege på maven 144 Om p maven Nr barnet ligger p maven, vil det l¿fte hovedet og se sig omkring, f¿lge jer med ¿jnene, og nogle gange fors¿ge at krybe fremad. I kan bruge et vatt¾ppe, en aerobicmadras eller et godt underlag. En hnd p numsen underst¿tter og stimulerer barnets leg ind imellem. Har I indrettet puslepladsen et lyst og lunt sted, s udnyt det og lad jeres barn ligge uden t¿j p Ð sdan kan det bev¾ge sig Ð bde p ryg og mave. At snakke og synge Selvom barnet endnu ikke har et sprog, er det vigtigt for dets udvikling, at bde for¾ldre og s¿skende snakker med og synger for sp¾dbarnet. Det er vigtigt at fortælle barnet, hvad I kigger på/leger med Hvis I leger med klodser, s sig, det er en klods, eller hvis I hopper, s sig, du hopper. P den mde l¾rer barnet sprog. Samtidig l¾rer barnet at koncentrere sig og udvikle sit sprog. Fort¾l f.eks. ogs, nr I gr, at nu gr I, hvad I laver, og at I kommer tilbage. Når TV-et kører V¾r opm¾rksom p, at hvis TV-et k¿rer hele tiden, kan det v¾re med til at forsinke barnets sproglige udvikling, fordi det ÒforstyrrerÓ jeres stemmer. V¾r oprigtigt til stede i n¾rv¾ret med jeres barn. L¾g mobil, iPad og PC til side og nyd de s¾rlige ¿jeblikke. T¾nk over, om du mske ubevidst v¾lger at v¾re on line eller at tale i telefon, mens dit barn er vgent? Det er godt at efterligne barnets lyde og bruge stemmen. Det giver barnet lyst til selv at lave og efterligne lyde og bev¾gelser. V¾r tlmodig, hold pauser og lyt til jeres barn, s det fr mulighed for selv at anvende sproget. Den nye familie 0-3 måneder Vidste I at: barnet kan ikke holde sit hoved selv. Det sover det meste af tiden. Barnet ser bedst p 20-25 cm afstand. Det ser med et intenst blik p mor, kan holde ¿jenkontakt og reagerer p kendte stemmer og musik. Barnets gribereßeks er s st¾rk, at det kan b¾re sig selv i starten. Barnet har grd som eneste udtryksmiddel for ubehag, sult eller smerte. Spisning handler om at blive m¾t. I slutningen af barnets 3. levemned er det ogs en social hyggestund. Ro og regelmæssighed er vigtigt Giv barnet masser af fysisk kontakt. Syng, spil rolig musik og snak med barnet. Lad det kigge p en sort/hvid og senere farvet ting, som det efterhnden f¿lger med ¿jnene. L¾r barnet at ligge p maven lige fra starten, nr det er vgent. B¾r det t¾t ind til kroppen, lad det komme l¾ngere op lidt efter lidt, s det kan kigge over din skulder. Lav gyngebev¾gelser eller l¾g barnet i en h¾ngek¿je, det beroliger og stimulerer balancesansen. Barnet begynder at smile mere bevidst til jer og udvikler sig til at kunne holde hovedet selv. L¾g det p maven og g ned i ¿jenh¿jde med barnet, s er det sjovere at ligge der. Barnet bev¾ger arme og ben og r¾kker ud efter ting. Barnet kan have gl¾de af et sanset¾ppe fra det er et par mneder gammelt. Grd er udtryksmidlet ved behov, men nu kan det pludre og smile, nr man snakker med det. Soverytmen bliver mere j¾vn i slutningen af perioden. Legetøj Rangler, folde-ud-b¿ger, sanset¾ppe, uroer og rolig musik. L¾s mere i Birte Servais Bentsens ÓBev¾geleg med den sp¾deÓ eller p Libero.dk. En uro i kravlegrden Egne noter 3 mneder gammel Ð mange mder at ÓsamtaleÓ p legeskab.dk 145 Den nye familie 3-6 måneder Vidste I at: barnet opdager snart og fr senere kontrol over sine h¾nder og f¿dder og putter dem i munden. Alt puttes i munden, for at smage og l¾re. Barnet kan holde en rangle. Det kan skifte stilling og snart rulle fra ryg til side. Det har god kontrol over hovedet og kan sidde med st¿tte p sk¿det. P maven ligger det p albuerne, stadig med mest knyttede h¾nder. Det kan efterhnden r¾kke ud efter leget¿j. Omkring 5 mneder kan det rulle fra ryg til mave. Hj¾lp det lidt ved at tage blidt fat i den ene arm og tr¾kke det blidt rundt i starten eller hold et spejl eller leget¿j derhen, hvor barnet skal vende sig. Brug jeres egen krop som legetøj Giv barnet masser af fysisk kontakt. I kan bde ligges, siddes og snart hoppes p. Placr leget¿j s barnet skal r¾kke mod midten efter det og l¾g barnet p maven, nr det er vgent. Barnets synsvidde udvides, og det kigger p fremmede. Barnet viser sin gl¾de og frustration, reagerer p jeres smil, kan mske sige enstavelseslyde. Bide- og tyggereßeksen kommer ved 5-6-mneders alderen, s barnet bider sammen, nr det fr noget i munden. Det har bedre kontrol over tunge og l¾ber og kan mod slutningen af perioden spise mos og gr¿d. Lad barnet ligge lidt for sig selv og lege, s det ikke bliver et stormvejr af indtryk. Kan barnet h¿re jer pusle, vil det ofte lege videre. Omkring 6-mneders alderen begynder barnet mske at sove igennem. Legetøj Stativ med leget¿j Ð start med en enkelt ting i stativet, leget¿j i mange farver, rasle¾g og bolde med lyd, rangler, der kan gribes i, bamser og et spejl. L¾s mere i Mette Vainer Wegloops ÓLeg med din babyÓ. Nu kan f¿dderne ns 146 tumlastik.dk 6-9 måneder Vidste I at: Barnet m f¿rst sidde selv, nr det kan ßytte sig, for ellers er ryggen ikke st¾rk nok. Nr barnet bliver sat p gulvet, vil dets balance forbedres, det kan sidde og rulle og kan snart tr¾kke sig bagl¾ns, senere frem og til siden, nr det ligger p maven. Barnet kan l¿fte sig p maven op p strakte arme. Det holder leget¿jet i hnden og bruger begge h¾nder. Ryster, hamrer og rasler med ting. Snart er barnet oppe p alle Þre, og det er vigtigt at stimulere kravlebev¾gelser. Det begynder at sige lyde, kan snart lokalisere hvor de kommer fra og bruger hele sin krop, nr det kommunikerer, mens det laver sm lyde. Syng og snak og fort¾l barnet, f.eks. at en bus er en bus, syng hjulene p bussen drejer rundt, rundt, rundt mm, s er det lettere at huske, hvad en bus er. Giv barnet masser af fysisk kontakt. Separationsangst Hos nogle b¿rn starter angsten for separation omkring 8-mneders alderen, s lad barnet blive der, hvor det er trygt og pres det ikke til adskillelse. Hvis barnet kravler v¾k, s fort¾l det, at det er i orden, nik og sig f.eks. ja, det er Þnt, s ved barnet, det er trygt, og at du er der. Hvis barnet gr¾der, nr du gr ud ad rummet, s tal til det, s det kan h¿re, du er der eller tag barnet med dig. Den nye familie Legetøj K¿kkenredskaber, bolde i forskellige st¿rrelser, leget¿j, der rasler og kan hamre, klodser og puttekasser. At lege og være lidt i eget selskab Det er en udfordring og en gl¾de at f barn. Pr¿v at lade barnet ligge eller sidde selv med et stykke leget¿j, mens I laver det, I ogs gerne vil. Kan barnet h¿re jer pusle, kan det ofte selv lege videre. Det er vigtigt, at I m¾rker jeres egne gr¾nser. L¾s mere i pjecen ÓOpdragelse og konßikterÓ, som I kan downloade p Libero. dk/foldere eller i ÓOpdragelse med hjertetÓ fra B¿rnerdet. L¾s mere i Politikens bog ÓBarnets udvikling 0-3Ó r eller p Libero.dk. Barnet kan tidligt mærke, når I leger halvhjertet med det Egne noter Indtil 4 mneders alderen har jeres barn brug for, at I reagerer umiddelbart, nr det gr¾der. P den mde fr barnet en grundl¾ggende tillid til jer. Derefter kan barnet godt tle FORSIGTIG behovsuds¾ttelse et ¿jeblik, mens I g¿r, det I var i gang med nogenlunde f¾rdigt. Senere kan der naturligvis ogs v¾re tryghed i at opleve, at I reagerer, hvis det er i gang med noget farligt, eller noget I ikke vil have, det r¿rer ved. P vej fremad Till¿b til at kravle 147 Den nye familie At bære sit barn En b¾resele eller en vikle er et godt alternativ til at b¾re sit barn p armen. Det er trygt for barnet at v¾re t¾t sammen med mor og far, is¾r de f¿rste 6 mneder. At blive bret t¾t virker beroligende, is¾r hvis barnet har sv¾rt ved at falde til ro. Tidlig ¿jenkontakt og n¾r kropskontakt udvikler en samh¿righed med det sp¾de barn, som er god bde for barnets udvikling og familiens sammenhold. Der Þndes et stort udvalg af b¾reseler og vikler. Hvad I v¾lger er en smagssag. Husk at l¾se brugsvejledningen grundigt, f¿r I tager den i brug. Det er ogs vigtigt, at I er opm¾rksomme p barnets signaler, mens I b¾rer det. Hvis barnet synes, det er ubehageligt at sidde i selen, viser det det f.eks. ved at blive uroligt, grimassere eller gr¾de. Bæresele Det nyf¿dte barn skal altid sidde med ansigtet ind mod din eller din partners mave og have god st¿tte af nakken. V¾lg en b¾resele, som giver en god st¿tte bde for nakke og ryg, og hvor ben og arme har fuld bev¾gelsesfrihed. Det er vigtigt bde for temperaturreguleringen og tarmfunktionen. T¾nk p at v¾lge en b¾resele, som kan justeres, efterhnden som barnet vokser. Det er vigtigt kun at bruge selen kort tid ad gangen, nr barnet er nyf¿dt, ca. 15 minutter. Nr barnet er 4-6 mneder gammelt, kan man kortvarigt lade det begynde at sidde med ansigtet ud mod verden. Hvis det sidder for l¾nge Det nyf¿dte barn i slynge 148 med hovedet udad, fr det mange indtryk, som kan v¾re sv¾re at bearbejde, og barnet kan blive uroligt. Vikler Viklen kan anvendes fra barnet er nyf¿dt. Her ligger barnet ned, n¾sten som i livmoderen. V¾r opm¾rksom p, at barnet skal b¾res i en sikker stilling, s det kan tr¾kke vejret frit. Det er vigtigt at binde viklen rigtigt og kontrollere, at barnet ikke har det for varmt. Nr det bliver lidt st¿rre, kan barnet selv bev¾ge sig og ¾ndre stilling, hvis det beh¿ves. T¾nk p at det er viklen, som skal tilpasses efter barnet og ikke omvendt. Nr barnet bliver st¿rre, ca. 4 mneder, kan det ogs sidde mere oprejst og se ud mod verden kortvarigt, 15 minutter ad gangen i starten, s det ikke fr for mange indtryk, der er sv¾re at ford¿je. Barneseler og gåstole/vogn Anskaf en barnevognssele, inden barnet kan vippe sig selv ud over kanten af barnevognen. Mange bruger gstole, selvom det ikke anbefales, fordi det kan give barnet en drlig balance og en usikker gang. Barnet har meget bedre af at ligge p et underlag og arbejde aktivt med sin egen krop. Den nye familie Mor-far-barn Det bedste ved at blive forældre Pludselig kommer der en anden k¾mpestor og helt ny dimension ind i livet. Nu handler det ikke l¾ngere kun om mig og dig. Det handler ikke kun om, hvad vi har lyst til at lave nu og her. Men det handler om vores barn. De ßeste bliver overraskede over, hvor meget det betyder at f et barn, og hvor meget det fylder, at der er et lille menneske, der er helt afh¾ngig af en, og som man har ansvar for. Kærlighed, sex og tid De ßeste forestiller sig, at den mest fuldkomne lykke her i livet m v¾re at f et barn. For b¿rn skabes i k¾rlighed. Men k¾rlighed og sex kr¾ver tid, overskud og privatliv. Nybagte for¾ldre har ingen af delene. Byder lejlighed og tid sig, er der ikke overskud og omvendt. Det er en ganske overv¾ldende oplevelse at blive for¾ldre, is¾r nr man bliver mor og far for f¿rste gang. Oplevelsen rummer mange pragtfulde oplevelser og mange ¿jeblikke med tvivl, frustrationer og lyst til bare at v¾re sig selv. Forberedt? Forbered jer ved at tale om forventninger, dr¿mme og v¾rdier, hvad I hver is¾r s¾tter h¿jt, og hvad der er vigtigt. Diskutr jeres roller og familiem¿nstre. For det I nok ikke er forberedte p er, hvor ualmindelig stort og tidskr¾vende et arbejde det er at blive for¾ldre. Nr barnet er kommet, m I tilpasse en st¿rre del end forventet af jeres tilv¾relse til det nye familiemedlem. Det er umuligt at undg, at der opstr sammenst¿d mellem de voksnes vaner og behov samt barnets. For de ßeste kr¾ver det frem for alt ben diskussion og ¾rlighed at leve med og i den nye situation. Mange fort¾ller, at de ¾ndrer sig som person, nr de fr b¿rn. Ønskebarnet For nogle par er der ÓgevinstÓ f¿rste gang, og for andre er der mske brugt mange r p at f barn. Nogle har v¾ret gennem belastende inseminationer eller en adoption. Uanset hvordan I er blevet for¾ldre, stiller det store krav, og der er h¿je forventninger til bde manden, kvinden og barnet. Det er ind imellem sv¾rt at leve op til det hele. S det bedste I kan g¿re er at v¾re bne over for overraskelserne og tage de ting, der dukker op i opl¿bet. Mind hinanden om, hvorfor I har fet barn. Familiemønstre Mor-far-barn betragtes som en klassisk trekant. Indenfor denne ramme kan man ogs danne par: mor-barn, far-barn og mor-far, eller mske bedre kvinde-mand. Svel det at v¾re tre som to, rummer et forhold med f¿lelser af varme, harmoni og gl¾de, men ogs det modsatte. Tiden omkring det f¿rste barns f¿dsel kan f¿re til en udviklingskrise i samlivet. Det er v¾sentligt, at I holder fast ved at v¾re et par med et barn. Har I mulighed for det, s brug tiden, mens jeres barn sover, til at v¾re par. Det kan bde v¾re en snak i sofaen eller et hvil i hinandens arme. At være familie Nr I kommer hjem med jeres barn, skal I til at Þnde en rytme sammen, l¾re hinanden at kende og samtidig have det rart sammen. I har set frem til den dag, hvor familien er samlet hjemme fra hospitalet. Men mske bliver det ikke rigtig p den mde, som I havde t¾nkt jer. Den nye familie 149 Den nye familie f¿ler jer godt forberedt. I husker bde det gode og det hrde. Men de ßeste er gode til at glemme, hvor hrdt, det ogs var. At håndtere konflikter Kravene og udfordringerne fra det lille nye barn kan komme bag p jer. Ganske vist er jeres barn en magnet, der holder jer sammen, og det kan v¾re, det, som n¾vnt, bare er fantastisk dejligt. Men et barn kan ogs nogle gange vende polerne, s I oplever at blive st¿dt v¾k fra hinanden. En god ÓsamtaleÓ De store varme følelser for barnet kommer ikke altid af sig selv – det kan tage tid Find situationer, hvor I sammen og hver for sig har tid sammen med barnet. Det er i orden, at I g¿r noget forskelligt for barnet. Sm b¿rn har ikke de voksnes h¾mninger. De fr hikke, mavekneb, gr¾der og vil ikke sove, nr det passer jer. De kr¾ver opm¾rksomhed og omsorg. I m mske rykke p jeres mltider og lade v¾re at l¾gge s mange planer, som I plejer. Nr I endelig sidder til bords, er det sv¾rt at f ro og slappe af. Det er sv¾rt at koncentrere sig om hinanden og f talt sammen. Det er som om hele tilv¾relsen af og til bliver noget usammenh¾ngende. Somme tider kan det virke dybt frustrerende, til andre tider n¾rmest komisk. At grine af situationen kan ogs v¾re en gave. 150 Der kan komme n¾tter med for lidt s¿vn, der resulterer i tr¾thed og irritation n¾ste dag. Mske dr¿mmer I om tiden ÓF¿r vi Þk barn...Ó Hverdagen er pludselig en anden end dengang, hvor I kun var jer selv. Den f¿rste tid, hvor I er blevet tre, kan p den mde bde blive anstrengende for kr¾fter og f¿lelser og samtidig v¾re helt vidunderlig. n dag kan det v¾re helt Þnt, og til geng¾ld kan n¾ste dag v¾re n¾sten uoverkommelig. Mske t¿r I ikke rigtig snakke ud om, hvordan I f¿ler og t¾nker af angst for at blive misforstet. Det er helt normalt, at I p skift har det sdan. Derfor skal I ikke fortr¾nge det og bagatellisere det, der er besv¾rligt. Tal om det, der irriterer jer begge to, og som I gerne vil lave om p. Barnet kan ogs m¾rke, hvis I er utrygge og sure p hinanden og vil reagere Ð barnet er et barometer for, hvordan mor og far har det. Hvis I har fet barn f¿r, kan det v¾re, I libero.dk Prøv både at acceptere og respektere hinandens forskellige måde at være forældre på Men sm uenigheder kan vokse sig store, og nogle gange er de s uoverskuelige, at det kan v¾re sv¾rt at Þnde en vej sammen ud af konßikten. Mske er I ikke interesserede i parterapi. Det er heller ikke sikkert, at det er n¿dvendigt. Mange kan f talt tingene godt igennem selv. Men det kan v¾re, at I kan have gl¾de af konßiktrdgivning, en enkel Óher og nu-opskriftÓ. Mske har I nogle venner, jeres sundhedsplejerske eller l¾ge, der kan hj¾lpe jer, eller de kan henvise jer til nogle, der kan? I hvert fald er det vigtigt, og det kan v¾re positivt at f en forstelse for de ¿nsker og behov, der ligger bag jeres uenigheder. Samtidig kan I mske ogs f hj¾lp til at tale sammen p en mde, der g¿r Den nye familie det bliver det for det meste v¾rre af. En l¾ngere periode i denne tilstand, vil betyde en tid, hvor forholdet til barnet er kompliceret og ikke kan nydes af nogen parter. Derfor er det vigtigt og en del af behandlingen, at tale med andre om det, og is¾r g¿re sundhedsplejersken opm¾rksom p det. Hun vil eventuelt kunne hj¾lpe med at skaffe adgang til psykologhj¾lp. Erfaringerne viser, at nedtryktheden og f¿dselsdepressionen faktisk kan afhj¾lpes gennem samtalebehandling (se ogs litteraturlisten). En god kontakt konßikterne mindre og kan f jer til at n hinanden igen. De, der kan tale med jer om jeres mde at hndtere konßikterne p, kan hj¾lpe jer med at Þnde frem til de ting, der ligger bag jeres vrede og frustration. Mlet er, at I kommer ud af konßikten med st¿rre tryghed, tillid og accept af og til hinanden. Nedtrykthed Hvis en nedtrykt eller gl¾desl¿s tilstand hos den ene af jer eller jer begge varer ved, er det v¾rd at overveje at tale med en psykolog. Sp¿rg jeres sundhedsplejerske eller l¾ge. Samtaler med en psykolog kan i mange tilf¾lde l¿sne op for det, der forhindrer jer i at opleve gl¾de, tryghed eller tillid i forhold til barnet (se mere s. 125). Fødselsdepression Mellem 10 og 14 % af alle kvinder fr psykiske reaktioner i forbindelse med f¿dslen, hvor nedtryktheden bliver meget st¾rk og bliver ved i l¾ngere tid ad gangen over 14 dage. Denne tilstand kaldes en f¿dselsdepression og udl¿ses sommetider, nr barnets far skal p arbejde igen, og kvinden bliver alene med ansvaret. En sdan tilstand kan komme til udtryk p mange mder. De almindeligste tegn p en f¿dselsdepression er, at kvinden f¿ler: ¥ Hbl¿shed ¥ Hj¾lpel¿shed ¥ Skyldf¿lelse overfor barnet ¥ At hun ikke dur som mor ¥ At hverdagen kan virke helt uoverkommelig ¥ Angstfyldte og/eller aggressive tanker om barnet Mange kvinder og familier pr¿ver at holde problemerne for sig selv. Men rigshospitalet.dk – søg fødselsdepression Vil du gerne vide mere om efterf¿dselsreaktioner, s klik ind p Libero.dk /foldere Ð der er en folder specielt til bde mor og far. Fædre og fødselsdepression M¾nd kan ogs f f¿dselsdepressioner. Omkring 7 % af f¾dre i Danmark fr en f¿dselsdepression inden for 6 uger efter f¿dslen af deres barn. Dvs ca. 4.000 f¾dre rligt fr en f¿dselsdepression. En f¿dselsdepression bunder ofte i konßiktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom Ð f.eks. konßikter i forhold til ens egen mor. Konßikter, der ikke er blevet bearbejdet eller kommet p afstand. I en f¿dselsdepression er konßikterne fra barndommen ofte kombineret med aktuelle konßikter i forhold til moren og eventuelt ogs partneren. Mange af de tilstande, tanker, f¿lelser, reaktioner og symptomer, som optr¾der ved en ÓalmindeligÓ depression, ses ogs ved 151 Den nye familie en f¿dselsdepression. Men i f¿dselsdepressionen er f¿lelserne netop knyttet sammen med det at blive for¾ldre. M¾nd kan have nogle s¾rlige symptomer og tilstande p en f¿dselsdepression. De traditionelle symptomer p depression, som oftest ses hos kvinder, er bl.a. hbl¿shed, skyldf¿lelser, nedsat selvv¾rd, hj¾lpel¿shed m.ß. M¾nd kan desuden ogs have reaktioner som f.eks.: ¥ Manglende stresst¾rskel ¥ Misbrug, is¾r alkohol ¥ Vredesudbrud ¥ Uro ¥ Tr¾kken sig tilbage ¥ Over-engagement i arbejdet ¥ Afvisning af at f hj¾lp Sdanne reaktioner er man normalt ikke opm¾rksom p, og det kan v¾re sv¾rt at forbinde den slags med behov for hj¾lp. Mange m¾nd vil let blive opfattet som et problem snarere end som en, der har et problem. M¾nd har i den tilstand ogs ofte f¿lelser af f.eks. at v¾re overv¾ldet af at v¾re bundet. Desuden ansvar og angst for, at der er noget galt med barnet, for barnets reaktioner og behov eller for adskillelse fra barnet. Mange kan ogs v¾re bange for at komme til at miste besindelsen i forhold til barnet, at barnet kommer ud af kontrol, at det skader faren eller farens liv, eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet. Man skal s¿ge hj¾lp, hvis man som nybagt far har det som beskrevet her. Det kan hj¾lpe, at f samtaler med en psykolog Ð bde omkring, hvordan faren har det, og i hans forhold til barnet og at blive far. Børn er personligheder Pr¾cis ligesom voksne er b¿rn forskellige. Jeres barn er unikt og udstyret med ganske s¾rlige egenskaber lige fra f¿dslen. Disse egenskaber har betydning for jeres samspil. Mden I reagerer p hinanden, pvirker jer alle p en helt speciel mde, og derfor udvikler jeres barn sig ogs til at blive netop det barn, det bliver. En god kontakt, et dejligt smil 152 Et aktivt eller følsomt barn Er jeres barn et aktivt, temperamentsfuldt eller et f¿lsomt barn, der gr¾der meget og nemt bliver forskr¾kket, stiller det st¿rre krav til jer som for¾ldre, end til de for¾ldre, hvis barn altid er glad, veltilpas og regelm¾ssigt. Et genert eller surmulende barn Tilsvarende stilles der store krav til de for¾ldre, hvis barn er genert, nemt surmuler, kr¾ver megen opm¾rksomhed, og som det tager lang tid at tr¿ste. Vi er disponerede for at blive buttede og sm eller lange og tynde, v¾re fulde af temperament eller det modsatte. Men vi kan pvirkes af milj¿et og forandres med tiden. Husk p, at b¿rn udvikler deres kompetancer ud fra det samspil og de omgivelser, de er en del af. Et besværligt barn Som for¾ldre kan I have brug for st¿tte, hvis I har et Óbesv¾rligtÓ barn, og tingene udvikler sig i en ond cirkel. Jeres sundhedsplejerske, et par fra m¿dre/f¾dregruppen eller et vennepar kan mske v¾re guld v¾rd at diskutere tingene med. Det kan i hvert tilf¾lde v¾re v¾rd at pr¿ve. Den nye familie Sexliv Når sexlivet begynder igen Man kan ikke sige, hvornr det er normalt at starte sexlivet igen, efter man er blevet for¾ldre. Det sp¾nder meget vidt. De ßeste par har v¾ret sammen, nr barnet er 3 mneder gammelt, mens en del f¿rstegangsfor¾ldre f¿rst fr et aktivt sexliv, nr barnet er 6 mneder. Det vigtigste for at f et godt sexliv, er at begge parter f¿ler lyst, og at I er trygge ved hinanden. T¾nk p, at jo mere I deles om at v¾re for¾ldre, des mere vil I ogs begge opleve den store forandring, det er for parforholdet at blive en familie, og jeres behov for sex og n¾rhed vil v¾re mere ens. Tal med hinanden om jeres behov. Pr¿v ogs at f talt om de ting, der g¿r jer kede af det, skuffede eller vrede. Lad v¾re med bare at gemme p det. Tag det op, nr det er aktuelt, fordi det ellers kan fylde p de tidspunkter, hvor der kunne v¾re fred til at nyde hinanden. Mske kan I have gl¾de af folderen ÓNr 2 bliver til 3 Ð hvad s med sexlivet?Ó fra foreningen Sex og Samfund, sexogsamfund.dk. Kvindekroppen er forandret Mange kvinder har sv¾rt ved at v¾nne sig til, at kroppen har forandret sig efter en graviditet og en f¿dsel. Nogle forestiller sig, at de bliver som f¿r og bliver mske skuffede over, at kroppen er s anderledes. Men kvinden har v¾ret igennem 9 mneders fysiske og psykiske ¾ndringer, s man er en anden, og det er kroppen ogs. I starten h¾nger maven, brysterne er store og ¿mme, og k¿nsdelene ser ikke ud som f¿r, man blev gravid. Nogle er generet af t¿rhed i skeden. Sp¿rg p apoteket efter glidecreme. Det hele bliver selvf¿lgelig meget bedre. Maveskindet bliver mindre (selvom der nok altid vil v¾re noget ekstra hud), og k¿nsdelene tr¾kker sig sammen, s man kan godt f det samliv igen, som man havde, f¿r man Þk barn. Når det gør ondt at have sex Nogle kvinder er blevet syet meget i b¾kkenbunden. Arv¾vet kan v¾re hrdt og ¿mt, s samleje er smertefuldt eller ikke kan lade sig g¿re i starten. Brus arret hver dag og begynd gerne at massere arret med blide tryk, nr trdene er v¾k, s du v¾nner det til ber¿ring. Hvis du gr og sp¾nder i b¾kkenbundsmusklerne hele dagen, mske pga. en f¿lelse af at v¾re ben eller tung i underlivet, kan det v¾re sv¾rt at slappe af, nr man skal have samleje, og s g¿r det ondt. Pr¿v at lave venepumpe¿velser (se dem p s. 53) og lav knibe¿velser (se s. 122, 123 og 124) hver dag. Du kan ogs pr¿ve at str¾kke b¾kkenbundsmusklerne ved at ligge p alle 4 med numsen i vejret. Det skal selvf¿lgelig ikke g¿re ondt, men m¾rkes som et str¾k. Lad v¾re med at l¿fte for tungt og pr¿v at f hvilet ßere gange dagligt. Man skal slappe af for at kunne nyde sex, og det betyder, at man skal have lyst til at nyde ¿jeblikket med sin partner. Man kan ikke have sex p kommando, men man kan godt s¿rge for, at rammerne er i orden, og det er I begge to ansvarlige for. Lad en fysioterapeut, din l¾ge eller en gyn¾kolog se p dig, hvis du er i tvivl, om helingen af sret er i orden. 153 Den nye familie Mødre-/fædregrupper I de ßeste kommuner arrangerer sundhedsplejersken m¿dregrupper. De ßeste m¿dregrupper fungerer som et frirum, hvor det er muligt at dele tanker og f¿lelser med andre i samme situation. Mange m¿dregrupper m¿des en gang om ugen i barselsorlovsperioden, og mange gr til forskellige aktiviteter sammen i dagtimerne. Nogle inviterer ogs f¾drene med. Det kan ske, at m¿dregruppen bliver et forum for fremvisning af det perfekte moderskab eller barn. Her er der ikke plads til at vise, at livet med et sp¾dbarn ogs kan medf¿re vanskelige oplevelser. Tal med sundhedsplejersken, hvis m¿dregruppen udvikler sig sdan. S kan det v¾re, hun mske kan v¾re med en ekstra gang, eller hun kan hj¾lpe jer til at dele gruppen op og eventuelt s¾tte jer sammen p en anden mde med andre m¿dre med b¿rn p jeres b¿rns alder. Enkelte kommuner har ogs f¾dregrupper. Her er det mske tanker omkring: ¥ Hvor er det fantastisk at v¾re blevet far ¥ Hvordan fr jeg mere tid sammen med mit barn? ¥ Hvorfor fr jeg aldrig lov at g¿re ting med mit barn Ð min kone overtager altid? ¥ Jeg synes, det er sv¾rt, nr mit barn gr¾der, har andre det ogs sdan, og er det normalt? ¥ Er det n¿dvendigt, at jeg str op om natten, nr min kone g¿r det? ¥ Sex Ð giv nogle ider til, hvordan vi Þnder hinanden igen? Navne på mødre og børn i min mødregruppe .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... Private initiativer (Foreningen Mandebevidsthed og Aktive F¾dre) og aftenskoler er kommet med gode ider og tilbud til f¾dre. Hvis ikke noget sdan er iv¾rksat der, hvor I bor, kan I rette henvendelse til den lokale aftenskole, eventuelt i samarbejde med andre for¾ldrepar. .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... .......................................................... M¿dregruppe 154 M¿dregruppe .......................................................... farslegestue.dk Den nye familie Bedsteforældre Det kan v¾re en gave for alle tre generationer, bde b¿rn, for¾ldre og bedstefor¾ldre, hvis I fr et n¾rt forhold til hinanden. Det er et forhold, hvor parterne er meget pr¾get af hinanden og afh¾ngige af hinandens vilje til bde at skabe n¾rhed og holde en vis afstand. Bedstefor¾ldre og b¿rneb¿rn kan l¾re hinanden godt at kende og kan have mange gode f¾lles oplevelser sammen. Mange bedstefor¾ldre er oprigtig glade for deres barnebarn og er sammen med barnet p deres pr¾misser. De bruger den erfaring, ro og det overskud, de har, til at Þnde ud af, hvornr de skal tilbyde deres hj¾lp. Det kan bde v¾re som babysitter en aften, hvor mor og far har brug for en biograftur, bare en aften i byen, eller nr barnet er sygt. Mange bedstefor¾ldre arbejder, nr de fr b¿rneb¿rn eller bor langt v¾k. S kan det v¾re sv¾rt at f en t¾t kontakt. Men der kan ofte v¾re mulighed for en weekend eller en miniferie sammen, hvor man efterhnden l¾rer hinanden s godt at kende, at barnet er tryg ved at blive passet af bedstefor¾ldrene. Nogle bedstefor¾ldre vil gerne passe barnet n enkelt dag om ugen, en slags fridag fra institutionen? Sp¿rg dem og benyt jer af det, hvis I har muligheden Ð det er en god aßastning og ofte en stor gl¾de for alle parter. Bedrevidende bedsteforældre Har I forskellige opfattelser af, hvad b¿rn m og ikke m, s kan det v¾re en id fra starten at g¿re opm¾rksom p, at I bestemmer I jeres hjem, de bestemmer i deres. Det kan bde b¿rn og voksne godt forst. En bedstemor, der blander sig og kommer med bde kritik og udsagn som ÒDa du var lille, Þk du sandelig ikke lov til....Ó eller ÒI fork¾ler da det barn for meget....Ó, overskrider en hrÞn balance for, hvad der er acceptabelt. Sker det bare et par gange, kan det v¾re klogt at lade det passere. Gentager det sig og bliver et problem, m I konfrontere dem med det. Brug bedsteforældres erfaring Nr barnet senere er begyndt i vuggestue, og I har fet at vide, at jeres barn hellere vil lege alene og sidde for sig selv med legoklodserne, kan bedstefor¾ldrenes erfaring bruges. Bedstefor¾ldre er altid parate til at h¿re p jer, og de kan fort¾lle, hvordan I mske var ligesdanne som b¿rn. Det kan give ro i maven at vide det. P Libero.dk kan I downloade en pjece: ÓTil bedstefor¾ldre og andre interesserede...Ó. Mske kan den v¾re inspiration is¾r for bedstefor¾ldrene, hvis I ind imellem synes, de blander sig, og I ikke magter at f det sagt til dem. Vil du gerne, at dine for¾ldre eller svigerfor¾ldre skal l¾se lidt om, hvordan man ammer i dag, s bed dem klikke ind p Libero.dk/foldere Ð der er en specielt til bedstefor¾ldre. Mormor passer barn libero.dk 155 Stikordsregister Stikordsregister A Abort 16, 27, 47, 48 Adoption 6, 125, 165 Aff¿ring barn 30, 87, 100, 105, 133, Aff¿ring kvinde 70, 122 Afsp¾nding 62, 67, 76, 77 AIDS 48 AFP Ð alfafoetoprotein 19 Akupunktur 40, 42, 49, 67, 79, 91, 107 Alkohol 10, 24, 57, 65, 95, 99, 151 Allergi 50, 52, 59, 104, 131, 132 Ambulant f¿dsel 14, 93 Ammebh 40 Ammepude 65, 97 Amning 94-111 Ammeproblemer 106 Angst 39, 44, 63, 151 Anoreksi 52 Apgar 83 Antistoffer 7, 12, 24, 47, 98, 139 Arbejdsmilj¿ 51 Arp 128, 132 Arveanl¾g 19, 37 Astma 50, 131, 132, 134 A-vitamin 55 Autostol 64 B Babymassage 141 Babypleje 128 Babysv¿mning 142 Bad 129 Baghovedstilling 87 Bakterier i urinen 13 Barnesele 148 Barselsafdelingen 14, 45, 75, 93 156 Barselsßd 122, 142 Barselsorlov 9, 35, 124 Bedstefor¾ldre 155 Bekymring 9, 12, 15, 44 Bes¿gstid 93 Bilirubin 120 Bind Ð lukkede sider Bleer Ð lukkede sider Blodigt udßd, barn 101 Blodigt udßd 26, 122, 142 Blodprocent 12, 56 Blodpr¿ver 19, 82 Blodsukker 50, 58, 84 Blodtryk 12, 13, 15, 40, 48, 49, 68, 70 Blodtype 12, 24 Bl¾rebet¾ndelse 12, 13, 33, 42, 44, 47 Bl¿dning 24, 26, 40, 48, 49, 61, 66, 122 BMI 13, 49, 50 Bristning 73, 74, 75 Brok 133 Bryster 7, 13, 23, 40, 61, 94, 153 Brystbet¾ndelse 108 Brystoperation 111 Brystpumpe 102 Brystsp¾nding 24, 97, 98 Brystvorter 20, 25, 40, 95, 101, 108 Bulimi 52 B¾kkenbund 35, 41, 43, 53, 63, 67, 90, 123, 124 B¾kkenl¿sning 41 B¾kkensmerter 41, 53 B¾resele 65, 148 B¿rneeksem 95, 131, 132 B¿rneunders¿gelser 139 B¿vse 101, 117, 133 C Carpaltunnelsyndrom 40 Cola 51 CTG Ð CardiotograÞ 18, 48, 66, 91 C-vitaminer 56 D Diarr 37,133 Diabetes 49 Doptone 30, 81 Downs Syndrom 16, 17 Dreng 9, 19, 20, 35, 86, 120 Depression 50, 137, 139, 151 D-vitaminer 54, 56, 113 Di-Te-Ki-Pol vaccination 140 Double-test 8, 16 E Efterbyrd 72, 75 Efterf¿dselsgymnastik 90 Efterf¿dselsreaktioner 124, 151 Efterkontrol 123 Efterveer 75, 79, 98 Eksem 132 EndorÞner 77, 78 Energidrikke 51 Enlig mor 127 Epiduralblokade 70, 78 Erstatning Ð moderm¾lk 95, 105, 106, 113 F Familiem¿nstre 149 Far 4-13, 90, 93 Fast food 55 Feber 48, 79, 98, 108, 130, 134 Fedtet hud 43 Fisk 54, 56 Flasker 105 Flaskeern¾ring 95, 105 Flyverknopper 120 Folinsyre/folsyre 55, 56, 59 For lidt m¾lk 100, 106 Stikordsregister For meget m¾lk 106 Fork¿let 29, 47, 121, 133 Forpustet 29, 35, 44, 53 Forstoppelse 43,44, 57, 59, 122 For tidlig f¿dsel 47, 48, 51, 67, 90, 103 For¾ldre & F¿dsel 166 Fosterbev¾gelser 21 Fosterfedt 15, 33, 86 Fosterstilling 72, 87 Fostervand 13, 16, 18, 35, 87 Fostervandspr¿ve 18 F¾dregrupper 154 F¿deklinik 14 F¿deplaner 44, 70 F¿dested 12, 13, 14, 15 F¿destillinger 62, 76 F¿dsel 66-93 F¿devareallergi 131 F¿dselsforberedelse 9, 62 F¿dselsdepression 151 F¿dselssvulst 86 F¿lelser 10, 39, 60, 89, 93, 125, 150 F¿lsom 10, 27, 35, 93, 152 G Gispevejrtr¾kning 67 Glemsom 10 Glucosebelastning 13, 15, 50 Graviditetsforandringer 39 Graviditetsreaktion 7 Graviditetskl¿e 43, 45 Graviditetsstriber 44 Graviditetssukkersyge 49, 50, 53 Gravidmassage 41, 165 Grd, barn 84, 94, 136 Gulsot 43, 103, 120 Gylp 101, 133 Gymnastik 10, 29, 41, 90, 130 Gyn¾kologisk unders¿gelse 7, 12 Gstol 148 H Halsbrand 30, 36, 43, 45 Hamskifte 131 Heksem¾lk 120 Helbredsunders¿gelser 7, 8, 139 Hepatitis B 13, 107 Herpes 47 HIB-vaccination 140 HIV 11, 48 Hikke 29, 35, 133 Hindespr¾ngning 69 Hjemmef¿dsel 14 Hjertelyd 18, 21, 30, 70, 75 Hormoner 7, 17, 24, 39, 44, 63, 122 Hormonknopper 131 Hovedpine 24, 40, 49, 79 Hud mod hud 68, 84, 91, 94 Huden 28, 43, 120 Hvide brystvorter 110 Hvilestillinger 80 Hygiejne 109, 128 H¾lprik-blodpr¿ve 8, 93 H¾morider 42, 122 H¿reunders¿gelse 120 Hbl¿shed 151 Hndudmalkning 101 Hrd mave, barn 56, 105, 134 Hrfarvning 123 Hrtab 123 I Identitetsm¾rke 75 I form 53, 124 Igangs¾ttelse 67, 69 Ilt 79 Iltmangel 81, 87 Indl¾ggelse 46, 48, 70 Infektionssygdomme 51, 90, 94, 113 Inßuenza vaccination 51 Inkontinens 43 J Jern 12, 30, 40, 43, 56, 113 Jernmangel 56 Job 12, 51 Jordemoder 8, 15, 36, 44, 63, 66 K Kalk 55, 56, 113 Kaffe 51 Katte 47 Kejsersnit 9, 14, 46, 49, 79, 87, 88 Kemi, kosmetik, parfume 51 Kighostevaccination 140 Klamydia 47 Kl¿e 43, 47, 79, 131 Knibe¿velser 63, 67, 90, 122, 123, 124 Kogtvandsklude 130 Koffein 51, 57 Kolik 104, 137, 162 Konßikter 147, 150, 151 Kontakt 10, 33, 39, 84, 94 Kravlegrd 65, 119 Kromosomer 18, 19, 20 Kvalme 7, 10, 24, 39, 45, 49 K-vitamin 87 L Lattergas 79 Lavement 70, 78 Ledbnd 29, 40 Ligamentsmerter 26, 40 Livmoder 7, 16, 26, 71, 98, 123 Livmoderhals 7, 37, 48, 69, 71 Livmodermund 25, 66, 70, 72, 76 Lussingesyge 48 157 Stikordsregister Lysbehandling 120 Lyst 61, 122 L¾ge 7, 8, 12, 19, 40, 44, 52 L¾gebes¿g 12 L¾gkrampe 33, 40, 57 L¾ndemassage 78, 80 M Mad 54 Magnesia 74 Magnesium 41, 57 Malke ud 102 Massage 41, 68, 71, 130, 134 Maveb¿jninger 124 Mavemuskler 53, 124 Mavepulver 43 Medicin 24, 50, 52, 74, 104 Mellemk¿det 67, 74, 122 Menstruation 7, 12, 18, 40, 122 MFR-vaccination 140, Moderkage 7, 13,18, 24, 75 Moderkagepr¿ve 18 Moderm¾lk 98-105 Moderm¾lkserstatning 95, 101, 105 Mongolisme 16 Mor 7, 12, 26, 75, 94, 104 MorÞn 78 Motion 13, 30, 49, 53, 60, 124 Motorisk udvikling 141-44 M¾lkegange 98, 108, 111 M¾lkeknuder 97, 107, 108 M¾lkeproduktion 96, 101, 103, 107 M¾t 101, 105, 107, 116 M¿dregrupper 62, 138, 154 N Nakkefoldsscanning 12, 16 Narkose 79 Navle 120 158 Navlestreng/snor 26, 28, 30, 33, 75, 82 Navlesnors-pH 87 Navne 20 Nedl¿bsreßeks 98, 102, 107 Nedtrykthed 151 Nikotin 24, 52, 103 Nikotintyggegummi 103 O Omv¾ltning 124 Opkastninger 49, 128, 133 Orgasme 30, 44, 61 Overgangskost/skemad 105, 113 Over tiden 12, 68 Overv¾gt 39, 13, 49, 50, 55, 56 Oxytocin 62, 68, 78, 94, 98, 100, 122 P Parfume 51, 120, 132 Parvovirus 48 Personregistrering 64 Pige 9, 18, 20, 35, 120 Piercing 104, 111 Pilates 63 Pigmentering 43 PH 81 PKU-test (h¾lprik-blodpr¿ve) 8, 93 Pletbl¿dning 26, 48 Plukveer 30, 35, 44, 48, 66 Presseperiode 67, 70, 73, 76, 79 Progesteron 23, 26, 39 Prolaktin 44, 98, 122 Prostaglandin 37, 69 Protein i urin 49 Pr¾-eclampsi 49 Pr¾matur 67, 90, 103 Psykiske forandringer 7, 39, 44 Psykofarmaca 39, 50 Psykolog 39, 127, 151 Pudendusblokade 79 Pusleplads 128, 144 R Raynauds syndrom 110 Rejser 51 Reßekser 30, 83, 86, 93, 97, 135 REM-s¿vn 117 Rhesus 12 Ridning 53 RS-virus 133 Rubella 47 Rygning 52, 103, 118, 132 Rygbed¿velse 69, 78, 88 Rygsmerter 41 R¿d numse 130 R¿de hunde 47 Rm¾lk 30, 34, 94, 98 S Saksegreb 97 Samleje 9, 19, 61, 153 Samliv 11, 60, 150 Samsovning 99 Sanser 34, 82, 84, 141 Savle 143 Scanning 12, 17, 18, 27 Seler 64, 148 Sex 12, 26, 30, 68, 122, 149 Slynger 148, 168 Skemad 113 Sk¾rmterminaler 51 Sk¾vt hoved 119 Slimprop 66 Smerter 26, 40, 41, 61, 71 Solbadning 44, 56, 65, 90, 136 Spiseproblemer 52 Spj¾t 135 Sport 53, 103, 118 Stikordsregister Sp¾dbarnsd¿d 52, 103, 118 Sp¾dbarnsmassage 143 Stamceller 75 STAN 81 Steriltvandspabler 79 Stivkrampe 47, 140 Storkebid 121 Strandskaller 110 Stramt tungebnd 110 St¿ttestr¿mper 42, 51, 89 Streptokokker 47 Stress 39 Stresshormoner 63,68 Str¾km¾rker 35, 43 Styrketr¾ning 53 Sugekop 49, 79, 88 Sukker i urin 13 Sukkersyge 13, 50, 53 Sundhedsplejerske 8,14, 39, 52, 94, 139, 152 Sundhedsstyrelsen 7, 8, 13, 22, 49,118 Sure opst¿d 30 Suttebrik 109, 110, 111 Sutter 102, 104 Suttereßeks 35, 97,103 Svamp 44, 47, 110, 131 Svangerskabsforgiftning 13, 49 Svimmel 13, 25, 40, 45 SyÞlis 12 Syn 56, 114, 141 Syninger 73, 74 Syntocinon 68, 75 S¿vn, barn 84, 117 Srbar 39, 60, 125 T Tandk¿d 26, 30, 42 Tang 88 Te 51 Tegnbl¿dning 66 Temperamenttr¾k 105, 137 Termin 12, 16, 18, 66, 68 Tetanus/stivkrampe 140 Tidlig f¿dsel 47, 48, 51, 90, 103 Tillid 10, 80, 95, 117, 141, 145 Tidlig kontakt 84 Tilknytning 11, 39, 84 Toxoplasmose 47 Trillinger 45 Trivsel, barn 49, 93, 103, 106, 111, 133, 142 Trusseindl¾g lukkede sider Tr¾thed 40, 59 Tr¾thedstegn, barn 117 Tr¾ning 41, 53, 124 Tr¿ske 47, 110, 131 Tungebnd 110 Trillingesponsorat 45 Tvillinger 45 Tynd mave, barn 133 T¿r hud 129, 132 T¾nder 130 Trekanaler 86, 134 U Udßd 13, 23, 26, 44, 47, 66, 101 Udstyr 65, 128 Ultralyd 12, 17, 18, 27 Underkropsstilling 87 Urater 101 Urin 7, 12, 13, 47, 49 Urin, barn 86, 99, 130, 134 Urinpr¿ver 7, 13 Uro 84, 93, 98, 100, 117, 136, 137 Utilpashed 26, 39, 61 Utilpashed, barn 84, 131 V Vaccinationer 47, 139, 140 Vandf¿dsel 78 Vandafgang 66, 67, 69 Vandladning, barn 100 Vandophobning 13, 41, 42 Vandrejournal 12, 15, 52 Varmeknopper 130 Veer 44, 48, 62, 66, 71 Venepumpe¿velser 35, 41, 42, 53, 90 Vegetar 55 Vejrtr¾kning 62, 63, 72, 76 Vikler 148 Vin 52 Vitaminer 54 Vitaminer, barn 113 Vold 44 Vugged¿d 52, 103, 118 V¾gt, mor 13, 46 V¾gt, barn 37, 101 X X-kromosom 19, 22 Y Y-kromosom 19, 22 Z Zoneterapi 49, 68 Ø ¯demer 13, 41, 42 ¯jenkontakt 84, 104, 117, 141 ¯jenbet¾ndelse 134 ¯jne, barn 10, 25, 33, 84, 86 ¯strogen 39, 43, 123 Å reknuder 34, 42 159 Gode bøger Gode bøger Uge for uge-kalender for dig, der venter tvillinger 2010 Graviditet og fødsel: Jensen, Skov Lene Politikkens graviditetsbog Politikkens forlag Arndal, Lotte 9 mneder f¿r Ð 9 mneder efter Den hele kvinde People«s Press 2007 Bertelsen, Anne Mette Holme og Gohr, Camilla Den gode f¿dsel Museum Tusculanums Forlag Bridgewater, Anna ¯nskeb¿rn Thaning & Appel 2007 Clemmesen, Charlotte Baby p vej Ð den allerf¿rste tid som mor og far Saxo.com Dencker, Gitte Gravid uge for uge Aschehoug 2005 Faber, Adale og Mazlish, Elaine S¿skende uden jalousi I Favn danmark Fjord, Signe og P. Rehlsdorph Selvvalgt singlemor til donorbarn Inspire 2012 Gr¿nning, Joan T¿nder Bogen om tvillinger TekstXpressen 160 Taxb¿l, Dorthe red m.ß Graviditetsbogen Lindhardt & Ringhof 2007 Taxb¿l, Dorthe F¿dselsforberedelse i vand Borgen 1993 Hern, Pia F¿dsel og smerte Ð hvordan du forbereder dig til f¿dselssmerter Munksgaard 2004 Torpegaard, Charlotte Yummy Mummy Uundv¾rlige sk¿nhedstips People«s Press Hern, Pia og Lyng-Hansen, Helen Du bliver en god mor Rosinante 2008 Familie og livet med et lille barn: Langer, Jerk W Kost og graviditet Motion og graviditet Nyt Nordisk Forlag 2004 Lykke, Christa m.ß Bogen om kejsersnit Ð en anderledes mde at f¿de p Lindhardt og Ringhof Pedersen, Bente Klarlund Graviditet og motion Nyt Nordisk Forlag 2004 Nilsson, Lennart Et barn bliver til Gyldendal Stern, Daniel N. En mor bliver til Hans Reitzel 1999 Andersen, Helle m.ß. Babybogen 2009 Lindhardt & Ringhof Arentsen B., Anette Kan prinsesser have Downs syndrom? Turbine 2012 Arndal, Lotte Den hele kvinde Ð en guide til st¾rkere b¾kkenbund PeopleÕs press Behrendt, Maria m.ß. Du kan bare vente dig Aschehoug 2000 Bentsen, Birthe Servais Bev¾geleg for for¾ldre og deres sp¾de b¿rn Frydenlund 2008 Gode bøger Bonde, Hans m.ß. Nr du bliver far Aschehoug A/S, rev. 2005 Brandt, Nina Den gode barsel Ð en guide til et familieliv i balance Aronsen 2009 Christensen, Dennis Far alene hjemme Politikens Forlag 2010 Daneskov, Lars Far p f¾rde Jyllandspostens Forlag Fyhr, Gurli Den ÓforbudteÓ sorg Ð om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for Sundhedsoplysning 2002 Hyltn-Cavallius, AL og Skov Jensen, Lene V¾rd at vide om tvillinger Komiteen for Sundhedsoplysning 2007 Holst, Hanne Vibeke (sk¿nlitt.) Tereses tilstand Det virkelige liv Gyldendal Jensen, Lene Skov Amning Ð f en god start Politikens forlag 2007 Jepsen, Jonna F¿dt for tidligt Ð en for¾ldrehndbog Haase & s¿n 2007 Juul, Jesper Din kompetente familie Det kompetente barn Her er jeg Ð hvem er du? Bonusfor¾ldre, muligheder og faldgrupper Smil vi skal spise Ð b¿rnefamiliens mltider Apostrof Rikke Lausten Den lykkeligste tid Dagbog fra en f¿dselsdepression GPO.forlag.dk 2012 Guldager, Else r 1 Ð nr I har fet barn Dit barn Ð de f¿rste 6 r Lindhart og Ringhof 2007 Lyng Hansen, Helen Grd og tr¿st Gads Forlag Bruun Hansen m ß For¾ldreguiden Ð sdan tackler du hverdagen med b¿rn Rosinante 2007 Kavanagh Politikens bog om babymassage og zoneterapi Politikens Forlag Klein, Sebastian Familiefar i knibe DR 2006 Knudsen, Ann-Elisabeth m ß Hallo Ð er der hul igennem? Schnberg 2008 Kristensen, M¿ller Lykke og Bruun Hansen, Margrethe Barn nr 2, nr familien vokser Lindhardt og Ringhof 2008 Madsen, Svend Aage Bnd der brister Ð bnd der knyttes Hans Reitzel Madsen, Svend Aage m.ß. F¾dres tilknytning til sp¾db¿rn Hans Reitzel F¿dselsdepression Ð der er hj¾lp at f Frydenlund 2012 Et nyt liv Ð en brugsbog om unge m¿dre M¿drehj¾lpen og Komiteen for Sundheds-oplysning Nordahl, Bertil Den Kvindelige mor Den mandlige far Nielsens Olsen, Pia Mor uden far Liva Riise, Sigrid m. ß. De bedste (bedste)for¾ldre Gad«s Forlag 2010 161 Foldere Roldgaard, Stine og Tatarczuk, Christina Alt om amning IRIS I/S 2007 Weinrich, Jacob Det blev en far Borgen 2007 Sellin, Kirsten Sv¿b dit barn Olivia Witt, Kristian Bare vent til far kommer hjem Aronsen 2006 Foreningen Sex & Samfund Tlf.: 33 93 10 10 sexogsamfund.dk Nr to bli«r til tre Ð hvad s med sexuallivet Klar besked om pr¾vention Er du gravid? (fs ogs p apoteket) For for¾ldre, hvis barn d¿r ved f¿dslen eller ved sp¾dbarnsd¿d: ¯stergaard, Susanne At miste et barn er en livsproces Frydenlund For¾ldre til et barn med fysisk eller psykisk handicap Guide til hj¾lp og st¿tte Schwartz Hansen, Anni Den usynlige sorg Nr et barn d¿r ved f¿dslen Hans Reitzel Foldere Thorning, Marion B¿rns s¿vn Borgen Mormor Ð din datter er blevet mor Gyldendal Arbejdstilsynet Tlf.: 70 12 12 88 at.dk Arbejdsmilj¿ og sunde b¿rn Gravide og ammendes arbejdsmilj¿ Tholstrup, Annette Det lille barn og dig Fremad Danmarks Astma-Allergiforbund Tlf.: 43 43 59 11 astma-allergi.dk Forebyggelse af allergi hos smb¿rn Ulvund, Stein Erik Forst dit barn 0-2 r Politikken 2008 Van De Rijt, Hetty og Plootij, Frans Vidunderlige uger Ð 10 skridt i dit barns mentale udvikling Human 2007 Wegloop, Mette Wainer og Lone Spliid Leg med dit barn 0-12 mneder Politikens Forlag 2006 162 Danske Fysioterapeuter Tlf.: 33414620 fysio.dk B¾kkenl¿sning Forbrugerstyrelsen Tlf.: 41 71 50 00 forbrug.dk En vejledning fra Kirkeministeriet Fra vugge til grav Komiteen for Sundhedsoplysning Tlf.: 35 26 54 00 sundhedsoplysning.dk Kort og godt om amning I form f¿r f¿dslen I form efter f¿dslen V¾rd at vide om tvillinger Ved du det om b¿rn B¿rn og ulykker Fr du D-vitamin nok? Opdragelse med hjertet Mad til sp¾db¿rn & smb¿rn Spis, leg og ha« det godt Ideer til sund mad og lege Risikovurdering og fosterdiagnostik Undg smitte Om hvordan man kan forebygge smitsomme sygdomme i hjemmet Hvorfor gr¾der barnet, Grd og kolik hos sp¾db¿rn Foldere F¿devarestyrelsen Tlf.: 72 27 69 00 fvst.dk Rd om mad og motion nr du er gravid SCA Hygiene Products A/S Rode, Ulla Virgin, Cecilia Bryst er bedst til hverdag og fest Til bedstefor¾ldre Ð om amning (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Det lille barns s¿vn, Rode, Ulla Heigaard, Vibeke, S¿rensen, Lene (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Gode rd om sminfektioner, ondt i ¿ret og allergi Rode, Ulla (folderne Þndes ogs p polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Kan man(d) f en efterf¿dselsreaktion H¿eg, Gunild, Rode, Ulla (folderne Þndes ogs p engelsk, polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Opdragelse af smb¿rn Rode, Ulla m.ß (folderne Þndes ogs p polsk og arabisk p Libero.dk/foldere) Skalmeje Pr¾stegrdsvej 49, 7451 Sunds Tlf.: 96287979 forlagetskalmeje.dk Amning Ð Tidlig kontakt 0-3 r Lille menneske Ð stor udvikling Sundhedsstyrelsen Tlf.: 72 22 74 00 sst.dk Sdan forebygger du allergi hos dit barn Beskyt b¿rnene i solen Forebyg vugged¿d Sund psykisk udvikling hos b¿rn Sunde vaner f¿r, under og efter 2008 Medf¿dte hjertefejl Om hjertesygdomme hos b¿rn, udgivet af Hjerteforeningen og Hjerteforeningens B¿rneklub For¾ldre til barn med handicap Guide til hj¾lp og st¿tte Velf¾rdsministeriet Kan downloades p ism.dk/Publikationer Leg der styrker motorikken Vibeke Winter At f et hjerneskadet barn med udviklingsh¾mning En informationspjece fra LEV. Kan downloades p lev.dk Landsforeningen Sp¾dbarnsd¿d Tlf.: 39 61 24 51 spaedbarnsdoed.dk Vis at du ved det Socialguide 2007 Diabetesforeningen. diabetes.dk/Rundt om diabetes/P tryk/Gratis publikationer Milj¿styrelsen Tlf.: 72 54 40 00 mst.dk God kemi er ikke altid nok Fleksibel barselsorlov Ð til for¾ldre Besk¾ftigelsesministeriet. Kan downloades p bm.dk/udgivelser For¾ldre og F¿dsel Tlf.: 70 23 14 00 fogf.dk Kejsersnit Tidlig f¿dsel Ð tidlig kontakt Rigshospitalet 2006 M¾nd og f¿dselsdepressioner For for¾ldre med hjerteb¿rn: hjerteforeningen.dk Tlf. 33 93 17 88 Hjerteforeningens B¿rneklub Tlf. 97 59 36 00 hjertebarn.dk 163 DVD og app’s/Rådgivning og websites DVD og app´s Amningens ABC Sdan kommer du i gang Komiteen for Sundhedsoplysning Slap af mor og far Ð f¿dselsforberedelse med hypnose Ð af jordemoder og hypnoterapeut Anne Ruby. Efterspil* Ð en Þlm om sex og samlivsproblemer efter en f¿dsel Prod. Ulla Rode SCA Hygiene Products A/S Godt begyndt* Ð en Þlm om amning Prod. Ulla Rode, SCA Hygiene Products A/S og Den Almindelige Danske Jordemoderforening K¾rtegn for livet* Om babymassage Prod. Inger Hartelius Mors mave, baller, lr Vallentin, Anne Prod. Libero Telf.: 48 16 81 11 Babytegnsprog* Ð Din guide til bedre kommunikation med dit barn *Kan k¿bes ved henvendelse til: rode.ulla@gmail.com B¿rns udtryk er altid meningsfulde Jesper Juul Kempler Instituttet Kempler.dk Rådgivning og websites 9Months Ð den holistiske guide DVD med pilates og yoga ¿velser mm. 9Months.dk Astma-Allergi Forbundet Allergirdgivningen Telf.: 43 43 59 11 astma-allergi.dk Liberoklubbens Gravid app Se s. 165 B¿rns vilkr For¾ldretelefonen, Telf.: 35 55 55 59 bornsvilkar.dk M¿drehj¾lpen af 1983 ben for alle b¿rnefamilier moedrehjaelpen.dk Center for sm handicapgrupper csh.dk Detaljeret rd og vejledning om mad cetcenter.dk Telf.: 38 33 10 99 Trygmedbarn.dk Ð et online univers med sm Þlm fra Danmarks f¿deafdelinger tvillinger.com (pjece om hj¾lp til amning af tvillinger) su.dk/Du fr barn denbedstestart.dk borger.dk Ð menuen ÕFamilie og b¿rnÕ giver en samlet indgang til information og selvbetjening for b¿rnefamilier. P borger.dk kan du fx navngive dit barn, 164 Rådgivning og websites skrive dit barn op til b¿rnepasning og s¿ge om b¿rnetilskud, hvis du er enlig fors¿ger nyidanmark.dk adoptionsverden.dk Ð site for for¾ldre, der har adopteret et barn a-c.dk/overvejer-du-adoption/publikationer-om-adoption/ Ð om adoption http://www.youtube.com/ watch?v=2O9IkamBMhg/ Ð om adoption scanningsjordemoderen.dk Ð 3D-scanning privatjordemoder.dk Ð jordemoder og hypnoterapeut med speciale i f¿dselsangst og smertefri f¿dsel jordemoderhuset.com Ð f¿dselsforberedelse team.nordlys.dk Ð gravidmassage jordemoder.dk Ð ultralydscanning mm Se den opdaterede liste over privatpraktiserende jordem¿dre p Jordemoderforeningen.dk http://www. jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyhedsbrev-forgravide/privatpraktiserende-jordemoedre/ ifavndanmark.dk Ðom at sv¿be sit barn ßaskebarn.dk Ð til dig, der vil vide lidt om at give ßaske sexogsamfund.dk Ð om pr¾vention Telf.: 33 93 10 10 babykemi.dk Ð 9 gode vaner om kosmetik, babyprodukter og leget¿j ecolabel.dk Ð Blomsten og Svanen milj¿m¾rkede produkter graviditetogalkohol.dk sst.dk Ð om vaccinationer m.m. ungmor.dk sundhed.dk Ð diverse web adresser til Danmarks sygehuse spaedbarnsdoed.dk mistetbarn.dk akutsundhedsplejersken.dk Ð akutte sp¿rgsml og svar Telf.: 26 20 15 05 massageterapi.dk Ð sundhedsplejerske Dorthe J¿rgensen rygmarvsbrokforeningen.dk amoxa.com Ð jordemoder ledet akupunktur klinik for gravide mm Telf.: 32 57 78 88 dinfoedsel.dk Ð selvst¾ndig jordemoder klinikkenmaia.dk Ð private jordem¿dre netjordemoderen.dk Ð sp¿rgsml og svar p nettet ppjordemoedre.dk Ð private jordem¿dre LOKK Ð Landsorganisation af kvindekrisecentre arbejder for at hj¾lpe kvinder og b¿rn, der uds¾ttes for vold i hjemmet. Man kan kontakte LOKKs rdgivning d¿gnet rundt Hotline til voldsudsatte: 7020 3082 Brevkasse: lokk.dk/raadgivning/ anonym-brevkasselokk.dk libero.dk sundmand.dk Ð om m¾nds sundhed optilfar.dk Ð mere om farrollen legdigsund.dk Ð om at lege su.dk / Du er blevet for¾lder borger.dk/barseldagpenge Ð f svar p dine sp¿rgsml om barselsorlov og barseldagpenge og planl¾g din orlov med selvbetjeningsl¿sningen ÕDin barselÕÕ borger.dk/familieydelser Ð l¾s om de forskellige ydelser til b¿rnefamilier: b¿rne- og ungeydelse og b¿rnetilskud skat.dk statsforvaltning.dk personregistrering.dk / F¿dsel familiestyrelsen.dk / Faderskab Ð eller for¾ldremyndighed gravidmedjob.dk at.dk Ð Arbejdstilsynet forbrug.dk Ð om indk¿b vifaedre.dk Ð f gode rd og del dine erfaringer rodekors.dk/sundhedsklinik Ð R¿de Kors sundhedsklinik for de der har brug for sundhedsydelser, men ikke har opholdstilladelse mv * Send sms ÓscanÓ til 1220 eller hent Scanlife i din App Store. Scan koden med din Scanlife applikation. Det sker til almindelig sms takst. 165 Forældre og Fødsel Til Jer der venter barn eller lige har født For¾ldre og F¿dsel er Danmarks eneste landsd¾kkende brugerorganisation, der tager hnd om bde f¿dselspolitik og taler for¾ldrenes sag som kommende og nybagte for¾ldre. For¾ldre og F¿dsel arbejder aktivt for at sikre dig og din familie muligheden for en tryg og god f¿dsel, og for at der overalt i Danmark gives en god og tilstr¾kkelig ammerdgivning, der sikrer den bedste start p livet for jeres nye barn. Organisationen arbejder desuden for, at b¿rnefamilierne i helhed bliver prioriteret, og at familiernes forskelligartede behov tilgodeses i alle forhold. I For¾ldre og F¿dsel varetages for¾ldres behov for viden og debat inden for alle de emner, der har interesse, nr man skal v¾re Ð eller allerede er blevet Ð for¾ldre. For¾ldre og F¿dsel forholder sig sp¿rgende til rutiner i forhold til graviditet, f¿dsel og smb¿rnstid. Hvis for¾ldre i forbindelse med graviditeten, deres barns f¿dsel eller den f¿rste tid efter f¿dslen, har brug for at komme i kontakt med andre for¾ldre, der er eller har v¾ret i samme situation, kan alle kontakte For¾ldre og F¿dsel og f bde vejledning, gratis og anonym rdgivning og deltage i f¾llesskaber med andre for¾ldre i lokalomrdet. For¾ldre og F¿dsels rdgivning er gratis og anonym. For¾ldre og F¿dsel tilbyder bl.a. telefonisk ammerdgivning, man kan kontakte d¿gnet rundt. 166 Ammerdgiverne i For¾ldre og F¿dsel er alle uddannede og fagligt anerkendt. Det er ogs muligt at kontakte en ammerdgiver allerede under graviditeten f.eks. for at afklare bekymringer forud for et kommende ammeforl¿b eller tale et tidligere forl¿b igennem. Der ydes ogs ammerdgivning via organisationens website fogf.dk, Her Þndes kontaktoplysninger p For¾ldre og F¿dsels ammerdgivning. For¾ldre og F¿dsel har ogs en lang r¾kke af rdgivere indenfor emner som: i-favnb¿rn, for tidligt f¿dte b¿rn, slynger og b¾reseler, allergi, opdragelse, s¾def¿dsler, hjemmef¿dsler, svangerskabsforgiftning, kejsersnit, store familier, s¿skendejalousi m.ß. Emnerdgiverne er for¾ldre, som har erfaring med det pg¾ldende emne, og som ¿nsker at dele ud af deres erfaringer for at hj¾lpe andre for¾ldre eller interesserede. En opdateret liste kan ligeledes Þndes p fogf.dk. Bliv medlem Som medlem af For¾ldre og F¿dsel st¿tter du organisationens vigtige arbejde. Organisationen afholder rligt forskellige arrangementer rundt om i landet, bl.a. lokalgruppearrangementer, med foredrag og ved deltagelse p babymesser Ð det kan du ogs l¾se mere om p fogf.dk. Desuden tilbydes medlemmerne forskellige aktive mailgrupper, hvor det er muligt at m¿des online med andre for¾ldre, pr¾cis som du kender det fra andre baby- og b¿rnesites. Medlemmer modtager ogs For¾ldre og F¿dsels medlemsblad ca. 8 gange om ret. Bladet er unikt, da det indeholder beretninger skrevet af for¾ldre og ofte artikler af forskellige fagfolk. Bladet indeholder ogs navne og telefonnumre p amme- og emnerdgiverne. Nogle af bladene er temanumre Ð og vi har bl.a. udgivet ÓAmning af det sp¾de barnÓ, som kommer med mange gode rd til, hvordan man fr en vellykket amning. De kan bestilles enkeltvis via vores website eller p vores Landskontor. Medlemskab koster 330 kr./r. For¾ldre og F¿dsel har eksisteret siden 1973 og har bl.a. samarbejde med Jordemoderforeningen, de privatpraktiserende jordem¿dre samt de danske f¿desteder og ßere sundhedsplejersker. For¾ldre og F¿dsel har ikke nogen partipolitisk tilknytning, og er hovedsagelig baseret p frivilliges indsats og engagement. For¾ldre og F¿dsel Kvostedvej 17, Trup 8831 L¿gstrup Tlf.: 70 23 14 00 fogf@fogf.dk L¾s mere p: fogf.dk Find os p Facebook: ÒFor¾ldre og F¿dselÓ L¾ger kan bestille denne bog p Libero.dk. Er du gravid, fr du bogen af din l¾ge eller jordemoder. Du kan ogs ringe p 48168123. Vi har den rigtige bog til dig Gravid – graviditet, fødsel og den nye familie er en uundværlig hånd- og opslagsbog, som giver jer svar på de mange spørgsmål, der dukker op, når I skal være forældre. I kan læse om, hvordan barnet udvikler sig uge for uge, hvad der sker med kvindens krop, og hvorfor hun er så træt. Gravid er en håndbog til jer, der venter jeres første barn. I kan følge kroppens forandringer og fostrets udvikling uge for uge, læse om forskellige typer fødsler og få råd om, hvad I kan gøre, hvis amningen driller. Gravid igen er en håndbog til børnefamilien med endnu en lille ny på vej. Bogen indeholder bl.a. gode råd til at tackle søskendejalousi og livet med flere børn. I kan læse om den nyeste viden om graviditet, fødsel og amning – og genopfriske jeres erfaringer fra sidst. Bogen giver jer også nyttig viden til den første tid som nybagte forældre. Her er gode råd at hente, hvis amningen driller, eller det hele er kaos. Og I kan læse om den nye tilknytning, der kan føles både overvældende og vidunderlig. I bogen er der plads til notater, så I kan skrive jeres personlige historiefortælling om et helt nyt familieliv. Bogen er svanemærket, CO2-neutraliseret og FSC-mærket. FSC er en mærkningsordning for bæredygtig skovdrift. Denne bog kan læses sammen med en serie e-mails, der følger dig og dit barn de første par år. Meld dig til på libero.dk
© Copyright 2024