Pressemeddelelse Særudstilling Nivå, den 27. august 2013 Jeppe Vontillius, Siddende figur, u.å. KIELBERG & VONTILLIUS Steder og stemninger 8. september – 8. december Ole Kielberg og Jeppe Vontillius var stort set jævnaldrende. De levede og arbejdede begge i Nordsjælland ikke langt fra hinanden. Den ene i Dageløkke, den anden i Lønholt. De var kolleger, venner faktisk, og havde respekt for hinandens kunstneriske virke. De to kunstnere er på mange måder hinandens modsætninger. Ole Kielberg var sart og lyrisk i sine skil- dringer af blide nordsjællandske landskaber. For ham rangerede akvarellen lige så højt som oliemaleriet, og netop akvarelfarverne passer godt til hans lyse og lette kolorit. Kielberg vedblev livet igennem at male billeder af blomsterne i haven, køerne på nabogården og det omkringliggende landskab. Gammel Strandvej 2 | 2990 Nivå | tlf. 49 14 10 17 | www.nivaagaard.dk | info@nivaagaard.dk Jeppe Vontillius derimod arbejdede især med to foretrukne motiver, figurstudier og, efter at han flyttede til Nordsjælland, landskaber, der er kendetegnet ved en alvorlig, næsten fåmælt tone og en afdæmpet kolorit. Figurstudierne er som oftest siddende eller liggende kvinder – alle karakteriseret ved et roligt og monumentalt udtryk. Det samme gælder hans landskabsskildringer af det åbne land med marker og skovbryn i det fjerne. Kielberg var i en årrække trofast udstiller på Corner, men siden en retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i 1960 og en mindre udstilling i kobberstiksamlingen i halvfjerdserne har kunstneren ikke haft større udstillinger. Vontillius udstillede jævnligt i Clausens Kunsthandel, men har i det store og hele kun haft en museumsudstilling i 1985 på Sønderjyllands Kunstmuseum. Ole Kielberg og Jeppe Vontillius var centrale skikkelser i det 20. århundredes danske kunstliv. De tog begge kunstnerisk og personligt afsæt i Nordsjælland, stort set i den samme natur og i det nærområde, som også er Malerisamlingens. De præsenteres for første gang sammen i en udstilling, der handler om deres foretrukne motiver – landskaber og mennesker i Nordsjælland. Ole Kielberg, Blomster i vindueskarm, 1984-85 I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustreret katalog med artikler af bl.a. professor Henning Jørgensen, Ålborg Universitet, Mette Vontillius og Carl Holten-Andersen. For yderligere pressefotos henvendelse Merete Soussan 49 14 10 17 eller ms@nivaagaard.dk Gammel Strandvej 2 | 2990 Nivå | tlf. 49 14 10 17 | www.nivaagaard.dk | info@nivaagaard.dk
© Copyright 2024