Lektion 1 Udtale - Kinesisk Undervisning
Hvad hedder du? Udtale 1. Lektion Her er víst alle regler angående udtale Initialer: De understregede linjer er de udtaler der er brugt i denne lektion. De grå udtaler er ikke brugt i denne lektion. De grå og understregede har været brugt i en tidligere lektion. Initialer er konsonanter og er i den første lyd i en stavelse. Nogle stavelser har ingen initial. b udtales som det danske ‘b’ i ‘bo’ p udtales som det danske ‘p’ i ‘på’, dog med kraftigere pust m udtales som det danske ‘m’ i ‘mor’ f udtales som det danske ‘f’ i ‘far’ d udtales som det danske ‘d’ i ‘du’ t samme ‘t’ som på engelsk og tysk for eksempel ‘table’ eller ‘Tochter’. Tungespidsen er på det samme sted som når man udtaler ‘d’. Der er ikke nogen ‘s’-lyd i udtalen, som vi har på dansk, men med et kraftigt pust n udtales som det danske ‘n’ i ‘ny’ l udtales som det danske ‘l’ i ‘lo’ g udtales som det danske ‘g’ i ‘god’ k udtales som det danske ‘k’ i ‘ko’, dog med kraftigere pust h udtales som det tyske ‘ch’ i ‘nacht’ c minder om det københavnske ‘t’ i ‘tur’, men med kraftigere pust. Udtalen kan tænkes som ‘ts-h’ på engelsk som vi har i ‘it’s hot’ z udtales som det kinesiske ‘c’, dog uden pust. Det vil svare til en udtale som ‘ds’-lyd s udtales som det danske ‘s’ i ‘so’ zh udtales ved at bøje tungespidsen bagover og lukke af for luften ved den forreste del af den hårde gane for derefter at give plads til, at en lille luftstrøm slipper ud ved tungespidsen ch udtales på samme måde som ‘zh’, men med kraftigere pust sh udtales samme sted som ‘zh’, men der lukkes ikke af for luftstrømmen først r udtales som ‘sh’, men er stemt, det vil sige, at man skal kunne mærke stemmebåndene vibrere, når man udtaler det. Det danske ‘m’ i er en stemt lyd j svarer til dansk ‘dj’ som i ‘djævel’ q svarer til dansk ‘tj’ som i ‘tjene’, dog med en bredere mund x svarer til dansk ‘sj’ som i ‘sjippe’, dog med en bredere mund w (er teknisk set ikke en initial, men en final – se ‘u’-startende initialer © kinesiskundervisning.dk 1 Finaler: Finaler består af en eller flere vokaler og eventuelt en nasal lyd. Alle stavelser har en final a udtales som det åbne danske ‘a’ i ‘far’ o udtales som det danske ‘or’ i ‘ord’. Findes kun efter initialerne b, p, m og f. Det udtales ligesom finalen -uo. Vigtigt at tænke at der er en svag ‘r’ lyd i slutningen af udtalen e udtales som danske ‘ør’ i ‘ørred’, dog ligger tungen lidt længere tilbage. I ørred er den lige bagved tænderne i undermunden. På kinesisk flyttes tungen en centimeter ned -i findes kun efter z, c, s, zh, ch, sh og r. Skal skelnes fra det almindelige ‘i’ (se nedenfor). Udtales ved at holde samme mundstilling som i initialen og lade stemmebåndene svinge. Derfor lyder ‘-i’ forskelligt alt efter om den kommer efter z, c, s eller efter zh, ch, sh, r er hverken ‘e’ eller ‘r’ lydene har vi på dansk og her, sættes de sammen! Når du er sikker på udtalen af ‘r’, kan du udtale denne lyd. Dog skal munden åbnes mere end ved et enkelt ‘e’ ai rimer på det danske ‘mig’ ei udtales som ‘ej’ i det danske ‘heja’ ao rimer på det danske ‘rav’ ou som ‘og’ i dansk ‘boghandel’ an som dansk ‘arn’ i ‘barnlig’, blot lidt kortere. Eller tysk ‘ansehen’. Faktisk er det ‘a’ og ‘n’ udtalt hurtigt efterhinanden en det er ’e‘ og ‘n’ lydene sat sammen ang som ‘ang’ i dansk ‘sangkor’ eng det er ’e‘ og ‘ng’ lydene sat sammen ong som ‘ung’ i dansk ‘unge’ i som dansk ‘i’ i ‘bi’ ia som ‘ja’ i dansk ‘jakke’ iao rimer på lyden af en dansk kat: ‘miaw’ ie rimer på dansk ‘tjære’ iu udtales nogle gange som den første stavelse i ‘juhu’ andre gange som ‘jo’ ian midt mellem ‘Jan’ og ‘Jens’ in som dansk ‘in’ i ‘fine’ iang svarer til hvordan man på dansk udtaler ‘jang’ eller ‘yang’ fra yin-yang. Hvis den er efter andre konsonanter, så bliver det en klar ‘i’ lyd efterfulgt af ‘ang’ ing som ‘ing’ i dansk ‘ingen’ iong som ‘jung’ i dansk ‘junge’ u som dansk ‘u’ i ‘du’ ua som ‘ua’ i et hurtigt udtalt ‘uartig’ © kinesiskundervisning.dk 2 uo som ‘uo’ i et hurtigt udtalt ‘uordentlig’ uai rimer på engelsk ‘why’ ui som engelsk ‘way’ uan er et ‘u’ efterfulgt af finalen ‘an’ un som dansk ‘un’ i ‘hun’ uang er et ‘u’ efterfulgt af finalen ‘ang’ ueng er et ‘u’ efterfulgt af finalen ‘eng’ ü som dansk ‘y’ i ‘ny’ üe udtales omtrent som ‘yæ’ i dansk ‘hyæne’, men lidt mere åbent i ‘e’-lyden üan som ‘yan’ i ‘nyansat’ ün som ‘yn’ i dansk ‘syntes’ © kinesiskundervisning.dk 3 Stavemåde: I nogle stavelser ændres stavemåden afhængig af, hvad der kommer før og efter udtalen. ‘i’ ændres til ‘y’ i følgende stavelser: ia → ya iao → yao ie → ye ian → yan iang → yang iong → yong I følgende stavemåder sættes et ‘y’ foran ‘i’ i → yi in → yin ing → ying I et tilfælde sættes ‘y’ foran, samtidig med at stavemåden ændres iu → you De følgende gælder for ‘u’ ‘u’ ændres til ‘w’ i følgende stavelser: ua → wa uo → wo uai → wai uan → wan uang → wang ueng → weng I et tilfælde sættes et ‘w’ foran u → wu I to tilfælde bliver ‘u’ til ‘w’, samtidig med at stavemåden ændres ui → wei un → wen ‘ü’ ændres til ‘yu’ i følgende stavelser: ü → yu © kinesiskundervisning.dk 4 üe → yue üan → yuan ün → yun Det sidste tilfælde er de tre initialer ‘j’, ‘q’ og ‘x’ som efterfulgt af ‘ü’ får lyden omskrevet til ‘u’. Her er nogle eksempler: j+ü → ju j + üe → jue q+ü → qu q + üan→ quan x+ü → xu x + ün → xun Toner: Tonerne på kinesisk har stor betydning for ordets betydning. Hvis det udtales med en forkert tone, så får ordet ofte en helt anden betydning. Selvom dansk ikke har toner, så kendes det dog alligevel på dansk. Tag ordet ‘nej’ for eksempel, nedenfor er fire eksempler. 1) neeej – lang udtale i et højere toneleje 2) nej – overrasket med en stigning i tonelejet fra lav til høj 3) nej – både fald og stigning i tonelejet, starter ved normalt toneleje, falder så en smule for så at stige til over normalt toneleje. 4) nej – bestemt nej, faldende fra højere end normalt toneleje til under normalt toneleje Afhængig af tonelejet får nej en anden betydningsgrad. De overnævnte eksempler svarer til kinesiske toner: 1. tone mā (mor) 2. tone má (hør) 3. tone mǎ (hest) 4. tone mà (skælde ud) neutral ma (bruges til at danne spørgsmål med) Grafen til højre viser, hvordan tonerne er på kinesisk. På skalaen 1 til 5 svarer 3 til et normalt toneleje. Så det er kun 2. tonen, der starter i et normalt toneleje. Bemærk at ved to eller flere på hinanden følgende 3. toner ændrer alle toner på nær den sidste til 2. toner: wǒ hěn xǐhuan Zhōngwén → wó hén xǐhuan Zhōngwén (jeg kan godt lide kinesisk). Husk at det i pinyin tekster sjældent ses, at tonerne bliver ændret, det må man selv gøre. © kinesiskundervisning.dk 5
© Copyright 2024