EKM søger værtinde til sæsonen 1

Medarbejder til Esrum Kloster butik
Esrum Kloster foyerbutik og restaurant søger en servicemindet værtinde til sæsonen
1. april til 31. oktober 2012.
Arbejdstiden, som er ca. 30 timer om ugen, vil ligge ml. 10-17 tirsdag til fredag, samt
weekendvagt hver 3. uge.
Du skal stå i vores smukke butik på Esrum Kloster, hvor du både skal sælge
entrébilletter og butiksvarer samt betjene restaurantgæster (i samarbejde med
køkkenet).
Du skal helst have erfaring med kundebetjening, it på brugerniveau og kasseekspedition. Det vigtigste er dog, at du har en positiv fremtoning, og at du har lyst
til at tage imod og servicere vores mange gæster med godt humør.
Til gengæld tilbyder vi gode arbejdsforhold, hvor du har stor indflydelse på din
arbejdsdag, søde kollegaer og løn efter kvalifikationer
Har ovenstående vagt din interesse, så send et par linjer om dig selv til restaurantchef Rie Caspersen på e-mail rie@esrum.dk senest mandag den 27. februar.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Rie på tlf. 48 36 04 12
Esrum Kloster & Møllegård er en oplevelsesattraktion midt i Kongernes Nordsjælland.
Læs mere på www.esrum.dk