Tjek avistillæg om dansk vindmølleindustri i JP her
Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Vind på havet DANMARKS ENERGI TIL VÆKST Vind bliver billigst Hvad koster energien at producere i 2010 og i 2030? Side 4 De udvalgte Vindindustrien har masser af jobs. Mød et af de unge talenter. Side 22 Havvindenes hersker Danmarks energifremtid er havvind og biomasse. Det skal bl.a. nås ved at bygge flere havmølleparker og kystnære møller i større stil – og så skal vi udnytte potentialet på land, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Side 8 Pionerer på havet Meget mere vind Det er svært, tidskrævende og en teknisk udfordring at installere havvindmøller. A2SEA har bestilt et installationsskib til næsten en mia. kr., og forventningerne til offshore markedet er rigtig store. Potentialet er kæmpestort, og op til 80 procent af elforbruget kan produceres af offshore vindmøller. Vind er rygraden i fremtidens grønne energisystem, mener Klimakommissionens formand, Katherine Richardson. Side 14 Side 9 Vindmølleindustrien 1 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 2 Vidste du... Vidste du... at der er nok vind omkring Europas kyster til at dække det europæiske energiforbrug syv gange? at der i dag arbejder ca. 192.000 mennesker i den europæiske vindsektor? Dette tal forventes at stige til 446.000 jobs i 2020. Grønne ingeniører elsker modvind FAKTA VINDMØLLEINDUSTRIEN Vindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation med mere end 250 medlemmer i hele landet. Brancheorganisationen favner både vindmøllefabrikanter, energiselskaber, projektudviklere og den brede skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning. Vind er klar til anden bølge V indenergien dækker i dag allerede knap 25 procent af det danske elforbrug. Klimakommissionen har vist, at det kan blive op til 80 procent i 2050. Samtidig har hele Europa fokus på at omstille deres energiforsyninger til vedvarende energi og nedsætte deres CO2-udslip. Resultatet er, at der skal bruges meget mere energi fra havvindmøller i de kommende år. På havet omkring Europas kyster er der nemlig nok vind til at dække det europæiske energiforbrug syv gange. Samtidig er vindenergien den billigste vedvarende energikilde, vi i dag kan ”udvinde” i meget store mængder. OMKOSTNINGERNE ved vindkraft på land svarer faktisk til omkostningerne ved at bygge et nyt gas- eller kulkraftværk. Havmølleparker er stadig dyrere end vindkraft opstillet på land, men i takt med at vi får omdannet de øgede erfaringer med møller på Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien 8,5 procent af Danmarks samlede eksport. Vindmølleindustrien er klar til at gøre offshore vind til det næste store danske industri- og eksporteventyr – vi har potentialet og bør gribe muligheden DER ER MANGE gode grunde til, at off- og fastholde vores position som vershore vind er en god investering for densførende. En lille nation kan godt Danmark. Udbygningen med offshore være en stor verdensspiller. vind vil blive øget med mere end 40 Med de rigtige grønne vækststrategier procent om året fremover på vores nær- fra lokalt til nationalt niveau kan vi markeder. Der er god grund til at tro, at sikre, at Danmark også på offshore er et udstillingsvindue for danske virksomheder vindkraftteknologi i de skal levere møller, fun- ”Udbygningen med kommende år. Vi kan damenter, komponenfortsat skabe arbejdspter, designe og servicere offshore vind vil ladser med indhold i en en stor del af disse hav- blive øget med mere bred vifte af stillinger. mølleparker. Danske end 40 procent om Vind kan derudover sikvirksomheder har helt re forsyningssikkerhed, unikke kompetencer og året fremover” så vi er uafhængige af er foran på teknologi, når vi taler offshore vind. Siemens Wind fossile brændsler fra regimer i verden, Power og Vestas Wind Systems har stil- vi ikke nødvendigvis deler værdifællet 94 % af alle verdens havvindmøl- lesskab med. ler op. Og begge virksomheder er dybt engagerede i at udvikle morgendagens DER ER MANGE gode grunde til, at vi skal satse på offshore vind. Lad os træffe de løsninger på offshore her i Danmark. nødvendige nationale beslutninger og DER ARBEJDER I DAG ca. 25.000 mennes- tage vores viden med os ud i verden og ker i vindmølleindustrien i Danmark. vise, hvad dansk know-how kan betyde Sidste år eksporterede vindmølleindu- i forhold til omstilling af fossile energistrien for 42 mia. kr., hvilket svarer til systemer til grønne energisystemer. havet til en ny teknologiudvikling, vil prisen falde. Offshore vind bliver også konkurrencedygtig med gas- og kulkraftværker i fremtiden. Et tillæg fra C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Spørgsmål om indholdet besvares af: Maj Held Sallingboe, kommunikationsansvarlig +45 33 73 03 42 mhs@windpower.org Projektleder: Peter Lundegaard Redaktør: Per Vinther, Periskop Tekst: Astrid Wierzba, Tværs Kommunikation, Gunnar Lomborg, Ægir 2 Vindmølleindustrien Foto: Vindmølleindustrien, Joachim Rode, Rode Foto, Gert Blume, Blume Foto, Henrik Mark, Mark Foto, Medvind Fotografi, Bent Nielsen, JW Luftfoto, Søren Holm, Chili Foto, Sund og Bælt, Keen Press, Jamie Cook og Jacob Nielsen Grafisk design: Susanne Dehmer/Friform Repro: Bildrepro Sthlm AB • Tryk: DanskAvisTryk Information om tillæg i dagspressen fås hos Peter Lundegaard, 48 44 49 29, peter@cmedia.as • www.cmedia.as Nysted Havvindmøllepark, som ligger ved siden af Rødsand 2 Havvindmøllepark. COWI designede alle 162 fundamenter, der samlet yder 365 megawatt. Foto: Jan Djenner/BAM/Scanpix I COWI arbejder vi målrettet med at designe fundamentet for fremtidens grønne energiløsninger. Derfor har vi både lagt hjerne og hjerte i at designe fundamenterne for 175 havvindmøller for London Array, verdens største havvindmøllepark. Den leverer 630 grønne megawatt eller strøm nok til næsten en halv million husstande i Storbritannien. Hvis du også tænder på tanken om at skifte de fossile brændstoffer ud med vedvarende energi, så er COWI måske noget for dig. London Array er nemlig kun en mindre del af vores satsning inden for vindenergi, og vi mangler lige nu skarpe designingeniører, der kan give vores projekter inden for vindenergi yderligere luft under vingerne. Læs mere om, hvordan du kan være med til at designe fundamentet for fremtidens grønne energi her: www.cowi.com/designspecialists Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 4 Vidste du... Vidste du... at vindkraft i 2009 fortrængte 106 millioner tons CO2 i Europa? Det svarer til at fjerne 25 procent af bilerne fra Europas veje, nemlig 53 millioner biler. at Storbritannien vil øremærke 200 mia. pund til investeringer i grøn energi over de næste ti år? Hvem har pioneret markedet for havvindmøller helt fra starten? Vind bliver billigst vind og biomasse i form af træpiller er dyrere. I 2030 vil brændselspriser og især CO2 priser være højere, og så vil landmøller klart være den billigste teknologi. Offshore møller vil til den tid ”næsten” være konkurrencedygtige med kulfyret kraftvarme, selvom kulpriserne ikke forventes at stige meget. Elektricitet fra solceller forventes stadig i 2030 at være langt fra konkurrencedygtige i Danmark. Med en betydelig udbygning af vindkraft, er der behov for investeringer i el-systemet, som ikke indgår i figurens oversigt, men som kan vurderes i en samlet systemanalyse. Disse investeringer er især til udbygning af det overordnede transmissionsnet. 1400,00 1200,00 2010 2030 1000,00 800,00 Investering DKK/MWh H vad koster energien at producere? Og hvad koster elproduktion ved forskellige teknologier i 2010 og i 2030? Relevante spørgsmål, som vi har stillet Hans-Henrik Lindboe, civilingeniør og partner i Ea Energianalyse a/s. Han forklarer om beregningerne og resultaterne, som ses i grafikken: Der er anvendt en rente på 6 procent og en levetid på 20-25 år. Der er ikke indregnet afgifter og tilskud. Endvidere er det antaget, at de termiske anlæg får færre driftstimer i fremtiden på grund af betydeligt mere vind i systemet. I 2010 er omkostningerne for el-produktion for kul og naturgasfyret kraftvarme samt for landmøller praktisk taget ens. Offshore Kvotekøb 600,00 Varmesalg Brændsel 400,00 D&V Samlet omk 200,00 0,00 -200,00 -400,00 Elproduktionsomkostninger Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog samt fremskrivninger på brændselspriser og CO2-kvotepriser fra foråret 2010. Veje til en grøn energiforsyning EA ENERGIANALYSE har analyseret el- og varmeforsyningen i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Finland. Analysen ser på årene 2010, 2020, 2035 og 2050 med et krav om en faldende CO2-emission fra i dag og frem til nul i 2050. Beregningerne viser følgende hovedresultater: • I hele området stiger andelen af vedvarende energi fra 36 procent i 2010 til 50 procent i 2020, 65 procent i 2035 og 77 procent i 2050. • Andelen af elektricitet fra vedvarende energi i Danmark stiger fra knap 30 procent i 2010 til godt 70 procent i 2020, og knap 90 procent fra 2035 og frem. Med et kraftigt udbygget transmissionsnet mellem områderne vil andelen af elektricitet fra vedvarende energi i Danmark nå 100 procent allerede i 2035. • Andelen af vindkraft i det danske system fordobles fra 2010 til 2020, hvor den udgør 50 procent af det danske elforbrug. • En udbygning af transmissionsnettet mellem områderne vil betyde en årlig besparelse på 6,4 mia. kr. Investeringen i disse udbygninger skønnes at være 30 mia. kr. En meget ambitiøs netudbygning, der målrettes mod de væsentligste flaskehalse, vil give en yderligere årlig besparelse på 15 mia. kr. for en skønnet investering på 125 mia. kr. Nytteværdien af at udbygge elnettet ser således ud til at kunne forrente investeringerne med god margen. Hovedresultater fra analysen ”Veje til en fossilfri energiforsyning”, der er gennemført af Ea Energianalyse for DONG Energy og Vestas Wind Systems. (Gengivet i redigeret form). Margrethe Vestager, gruppeformand, klimaordfører, Radikale Venstre 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? Først og fremmest er det klart, at vindindustrien er en strategisk vigtig industri for Danmark. Både i energiforsyning og som vækstkatalysator. Der er mange ting at gøre: • Fastlægge en konkret og langsigtet strategisk plan for et Danmark, der er uafhængig af energi produceret med kul, olie og gas senest i 2050. • Det indebærer, at der også sættes konkrete mål for udbygningen af vindenergi, og dermed den danske efterspørgsel efter vindteknologi: Halvdelen af el skal komme fra vind i 2020 4 Vindmølleindustrien • Bidrage til opbygningen af en bilpark af elbiler, de skal i høj grad være med til at lagre vindenergi • Gennemføre et 360 graders afgiftseftersyn, så vind bliver lige behandlet med andre vedvarende energikilder, og afgifterne bidrager til omstillingen til energi uden kul, olie og gas. • Bidrage til offentlig-privat forskning og udvikling af vedvarende energi, herunder vind. Samt finde egnede testfaciliteter med henblik på udvikling og demonstration. • Drøfte med kommuner hvordan omstillingen til vedvarende energi bliver en aktiv del af kommunens planlægning - så det ikke bliver ”hovsa - skal vi sætte møller op?”. Specielt i lyset af, at mange møller skal tages ned i de kommende år og erstattes med andre. • Drøfte konkret med de andre EU-lande, hvor- dan de udbygger med vindenergi, bl.a. for at bidrage til en stabil efterspørgsel (i modsætning til i dag, hvor mange planer synes at blive lagt i skufferne i stedet for at blive gjort til virkelighed – det skaber problemer for industrien) 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? Det er et fælles mål i S, SF, RV og EL’s udspil Energivision Danmark 2050, at halvdelen af elektriciteten skal produceres ved vind i 2020. Det indebærer en stor udbygning i forhold til i dag - også på havet. Samtidig skal der bruges biomasse som grundlast/buffer, når vinden ikke blæser. Derudover skal andre energiformer udvikles. Det gælder både sol, jord, bølger og andet. F.eks. kan en del af fjernvarmen komme fra sol. Siemens Wind Power – pioner på det globale marked for havvindmøller Siden opførelsen af verdens første havvindmøllepark ud for Vindeby i 1991 har vi været den førende udbyder af havvindmøller - både i Danmark og globalt. Til dato har Siemens opført havvindmøller ved Vindeby, Middelgrunden, Samsø, Rønland, Rødsand I og II, Frederikshavn og Horns Rev II – samlet producerer disse 300 vindmøller strøm til ca. en halv million danske hjem. Siemens Wind Power søger konstant efter de bedste talenter verden over, og alene i hovedsædet i Brande beskæftiger vi mere end 3.000 medarbejdere fordelt på 70 forskellige nationaliteter. Vi fortsætter den globale vækst og forventer at kunne tilbyde flere tusinde nye jobs i 2011 – heraf flere hundrede i Danmark. Answers for energy. Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 6 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Vidste du... Vidste du... Vidste du... Vidste du... at den nye havmøllepark ved Djursland-Anholt vil levere CO2 neutral el svarende til ca. 400.000 danske husstandes årlige elforbrug? at Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems har stillet 94 procent af alle verdens havmøller op? at Klimakommissionen anbefaler, at der installeres op mod 18.500 MW vindkraft i Danmark frem mod 2050 mod ca. 3800 MW i dag? at ca. 25.000 mennesker i Danmark arbejder i vindmølleindustrien? 20 års succesfuld rejse Offshore vind driver ny teknologiudvikling Vi ved, at vi skal udnytte store mængder offshore vind for at kunne forsyne Danmark med energi, når vi skal bevæge os mod det fossilfrie samfund. Når de investeringer skal foretages, så skal det gøres klogt og fokuseret, så de kan drive teknologiudvikling og styrke konkurrenceevnen. Siemens Wind Power har investeret 2,3 mia. kr. i forskning og udvikling siden entréen i Danmark i 2004. Det har givet virksomheden en dominerende rolle i verden på vindkraft, og det har skabt op mod 10.000 arbejdspladser inklusive de indirekte jobs i industrien i Danmark. Offshore er det store satsningsområde. Krumtappen er i Danmark Vestas har afdelinger og produktion i hele verden, men de lægger ikke skjul på, at centret for deres offshore aktiviteter ligger i Danmark. Her er Vestas’ flagskib, V112-3.0 MW møllen, udviklet. ”Al vores erfaring er i den mølle.” S å klart udtrykker Anders Søe-Jensen kommer. Vestas køsig. Han er president i Vestas Off- rer nogle rigtig gode shore. Han og Vestas er stolte af deres projekter, bl.a. i Bligh Bank i Belgien førerposition på verdensmarkedet. »Vi startede offshore, har lavet de største og Thanet i England, vindmølleparker, og vi er en af de største hvor det går forryspillere på offshore. Vi satser på det og ser gende. De gode historier flytter meget, fremad.« Han erkender, at Vestas manglede et pro- og de er til gavn for Anders Søe-Jensen dukt til offshore i en periode og var ude af hele branchen, hvor der er et godt klima. Vi skal ikke spænde markedet i et år. »Det kunne mærkes. Med V112-3.0 MW ben for hinanden, og vi har fælles mål hele har vi noget af det ypperste indenfor offsho- vejen rundt,« mener Anders Søe-Jensen og remøller, og den skal sælge, indtil vores nye tilføjer: »Den slags gode historier gør det meget 6MW platform, som er specielt udviklet til offshore, er på plads,« pointerer Anders Søe- nemmere at gå til bestyrelsen og bede om investeringer.« Jensen. Han pointerer, at vi kun Hvis Danmark og Vestas ”Offshore er et har haft 10 år med offshore, skal holde på de danske arog udviklingen har været helt bejdspladser indenfor grøn kæmpe strateenorm. energi, kræver det, at politi- gisk marked »Offshore er et kæmpe strakerne sætter konkrete planer i i hele Europa” tegisk marked i hele Europa, gang med bl.a. flere havvindhvor Vestas skal være. I 2020 mølleparker. »De lande, der bygger offshore, f.eks. Eng- vil hver tredje MW komme fra offshore. Det land, dér skal det skabe arbejdspladser. Det vil vi have en andel af!« Men der skal handling til. samme siger de i Frankrig. Hvis man ikke bygger noget, skaber man heller ikke lokale »Danmark har indiskutabelt førerpositioarbejdspladser,« mener Anders Søe-Jensen. nen på vind og vedvarende energi. Producenter og underleverandører her er nogle af de bedste i verden. Hvis vi skal blive i førerVækst på 43 procent Offshoremarkedet kommer til at vokse med trøjen, skal vi have mulighed for at lave test43 procent om året frem til 2015, ifølge en sites og andre relevante faciliteter, og desuden rapport fra Make Consult fra oktober måned. skal der mere skub i handleplaner fra politisk »Nu håber vi, at offshore boomet endelig hold,« mener Anders Søe-Jensen. 6 Vindmølleindustrien Vindmølleindustrien sigter mod kontinuerligt at udvikle sin konkurrenceevne, og virksomhederne bag teknologiplatformen Megavind er enige om, at ”cost of energy”, dvs. produktionsomkostningerne på strømmen fra havvindmøllerne, skal ned i et niveau, der er konkurrencedygtigt med kulkraft inden 2020. Branchens udspil er, at vi skal arbejde for at kunne halvere omkostningerne pr. produceret kWh inden 2020. Kan vi opfylde den ambition, så gavner det såvel danske elforbrugere som dansk konkurrenceevne. For at underbygge Megavinds ambition, arbejder Vindmølleindustrien politisk med en række forslag, der kan sikre, at store investeringer i den nødvendige teknologiudvikling sker i Danmark med danske virksomheder og videnarbejdspladser i førersædet: D a Siemens købte Bonus Energy i de to år skal arbejde med at bygge og etablere 2004, fulgte der både traditioner, de 111 havvindmøller,« pointerer Michael know-how og ikke mindst historie Hannibal. med. Bonus Energy var pionerer og byggede verdens første offshore vindfarm Kvalitet og sikkerhed i 1991 i Vindeby. Senere verdens mest foto- Siemens Wind Power har installeret 1.500 graferede havmøllepark, Middelgrunden ved MW offshore, og de har 1.000 møller, der København, derefter Rødsand og flere andre. skal installeres. »Historien betyder noget, og vi har 20 års »Det gør os førende på offshore, og vi har succesfuld rejse bag os. Bonus havde den rette leveret alle projekter til tiden. Det giver glade teknologi, det var robust, solidt og pålideligt. kunder,« understreger Michael Hannibal. Sammen med Siemens’ globale og finansielle Fokus er klart styrke har vi skabt et fantastisk brand. Bonus indstillet på innovoksede ud af sin egen succes i 2004, og med vation, kvalitet og købet har vi skabt en fantastisk dansk suc- sikkerhed – og ikke ceshistorie med den største ordrebeholdning mindst en meget nogensinde på ca. 10 milliarder euro.« stor milliardsatsning Det siger Michael Hannibal. Han er Vice på forskning og udPresident, Offshore Sales i Siemens Wind vikling. Power. Offshore nærBonus Energy havde 800 ansatte i 2004. I mer sig halvdelen af Michael Hannibal dag har Siemens Wind Power 7.000 ansatte. Siemens Wind Powers omsætning, og det »Det er en fantastisk vækst, og de 4.200 danske marked og markederne i nabolandeansatte er i Danmark. Vi har på godt fem år ne er fokus. I England har regeringen satset genereret 3.400 arbejdspladser i Danmark. 100 mia. pund på offshore vind. Offshore Og mindst lige så mange arbejdspladser er teknisk svært, og det kræver et uhyre tæt hos de mange underlevesamarbejde i alle led. randører,« siger Michael ”Vi har på godt fem »Pålideligheden i mølHannibal. lerne og i alt vedrørende år genereret 3.400 Siemens Wind Power offshore skal være 100 proskal levere 111 vindmøl- arbejdspladser” cent, og det kræver meget ler til det, der bliver Danaf hele leverandørkæden. marks største havmøllepark ved Anholt. Vi er derfor proaktivt ude for at kvalitetssikre »I Grenaa har de udviklet en sammenslut- og lave kontrol hos underleverandørerne. Nu ning af virksomheder og har sagt, ”hvad kan handler det for os om at udvikle større mølvi tilbyde til Anholt”? Det er noget vi kan li’, ler og simplere teknik med mindre udgifter. og det skaber arbejdspladser. Ifølge Venstres Det handler om kvalitet, teknisk innovation energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt og bedre logistik. Det er alt sammen med til vil Anholt projektet skabe danske arbejds- at skabe et sundt marked og tiltrække invespladser til 8.000 personer, der i de kommen- torerne,« fastslår Michael Hannibal. • Kriegers Flak er en vigtig mulighed for at etablere en 600 MW havmøllepark og samtidig få transmissionsforbindelse til Tyskland gennem søkabler fra havmølleparken. En kobling til både Danmark og Tyskland gennem havvindmøller på Kriegers Flak er en løsning, der kan danne erfaringsgrundlag for lignende projekter i fremtiden. • Det bør være muligt at opføre 10 mindre havmølleparker på ca. 50 MW hver til demonstrationsanlæg. De skal kunne placeres tæt på land, så der er let adgang til demonstrationsanlæggene. Der skal investeres i fuldskala landbaserede testanlæg for naceller og kritiske komponenter. Det er vigtigt at kunne teste og optimere, inden teknologien sendes på havet. • Der bør også planlægges for 600–800 MW på en placering i Nordsøen, hvor der samtidig er mulighed for at koble investe- ringen til nye, havbaserede transmissionsforbindelser til Storbritannien, Holland og/ eller Norge. Vi skal holde godt fast i vores førerposition på offshore vind og undgå, at andre lande overhaler os. Kapløbet foregår pt. mellem alle Nordsølandene, Kina og USA, så der er stærk konkurrence. Kun med kloge, fokuserede tiltag i stærk koordination mellem industri og regering, kan vi komme styrket ud af det næste årti. Det er ikke mindst vigtigt, fordi offshore vind vil være med til at drive en selvstændig teknologiudvikling, som har betydning for hele vindenergisektoren – både land og havvindmøller og igennem hele fødekæden i vindmølleindustrien. Dermed vil teknologiudviklingen fra offshore vind også bidrage til yderligere vækst i alle led og i sidste ende til vækst i samfundet. ANNONCE Fremtidens afskibninger af offshoremøller til Østersøen ligger i Århus Havn Det går stærkt på Århus Havn, der med års erfaring i håndtering og afskibning af store vindmølleprojekter og havnefaciliteter i topklasse er klar til at betjene fremtidens offshore-vindmølleindustri rettet mod Østersøen. – Vores know-how og ekspertise i at opmagasinere og håndtere vinger, narceller og andre vindmølleelementer er høj. Det gælder både vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere, hvilket betyder, at vi kan minimere skader og sikre en økonomisk udskibning – alt inklusive. Derfor er Århus Havn et oplagt valg, når det gælder afskibning af havvindmøller, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen. Naturen og de optimale havnefaciliteter hjælper også med. – Århus Havn ligger perfekt som afskibningshavn for havvindmølle- projekter til Østersøen og har en naturlig vanddybde, som matcher fragtskibenes behov. Den fordel skal vi naturligvis benytte os af, og derfor arbejder vi konstant med at udvikle og fremtidssikre havnen gennem investeringer i nye havnearealer, der gør det nemt og fleksibelt at håndtere og afskibe de meget store offshoremøller. Banen er fri Havnens krankapacitet og udbygningen af infrastrukturen er ifølge Bjarne Mathiesen også forhold, der trækker i den rigtige retning. – Vi har krankapaciteten til at klare stort set alle løft. Det er nødvendigt, hvis man vil gøre sig håb om at kunne håndtere de offshoremøllerne, der både er tunge og fylder godt i landskabet. For eksempel råder vi over en kran, som kan løfte 182 tons og rækker 47 meter ud. Sidst men ikke mindst betyder udbygningen af infrastrukturen til havnen, at man slipper for trængselsproblemer. Det vil for alvor komme til sin ret, når arbejdet med tilkørslen fra motorvejen til havnen er på plads i 2013. Vindmølleindustrien 7 7 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Potentialet er kæmpestort, og op til 80 procent af elforbruget kan produceres af offshore vindmøller. Men der mangler konkrete planer, hvis det skal realiseres, mener Klimakommissionens formand, Katherine Richardson. K Danmarks energifremtid er havvind og biomasse, og det klare mål i horisonten er 100 procent vedvarende energi i 2050. Det skal bl.a. nås ved at bygge flere havmølleparker og kystnære møller i større stil – og så skal vi udnytte potentialet på land, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Havvindenes hersker D anmark er førende på vindenergiområdet, og vi er derfor i en meget gunstig position, når vi de næste 40 år skal erstatte kul, olie og gas med vedvarende energi. Lykke Friis og regeringen vil udnytte vores kæmpe potentiale på vindenergi til at lette omstillingen til fremtidens grønne energisamfund. Klimakommissionen siger helt klart ”meget mere vind”, og det falder helt i tråd med regeringens planer. »Ja, vind – især havvind – men også biomasse bliver bærende. Men der kan selvfølgelig komme andre teknologier på banen i fremtiden,« pointerer Lykke Friis. Klimakommissionen mener, at det er realistisk at blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, og det har regeringen besluttet at gøre til sit mål. »I disse uger og måneder er vi ved at analysere de konkrete anbefalinger, med henblik på at omsætte dem til regeringens strategi,« siger Lykke Friis. 8 Vindmølleindustrien Et Danmark uafhængig af fossile brændstoffer skal realiseres på flere fronter. »Omstillingen skal gå hånd i hånd med erhvervslivets konkurrenceevne, så der på langt sigt er balance i de offentlige udgifter. Udviklingen skal i høj grad skal være markedsdrevet, og inden for disse rammer skal vi have gang i mere vind, mere biomasse og endnu mere energieffektivisering. Vi skal også forske endnu mere i udviklingen af grønne løsninger,« understreger hun. Først og fremmest er opgaven at få strategien om Danmarks energifremtid på plads. En del af regeringens strategi kommer til at indgå i de forhandlinger om et nyt energiforlig, der skal starte ved årsskiftet, lover Lykke Friis. I fuld gang I første omgang er fokus for hende og regeringen at leve op til de ganske ambitiøse EU-mål i 2020. »Det betyder, at vi skal nå 30 pct. vedvarende energi, og vi er faktisk allerede godt på vej. Og vi skal videre,« siger Lykke Friis. Ministeriet er i fuld gang med en analyse af, hvordan vi fremover udbyder vind til havs. »Det er helt klart, at vi skal have mere konkurrence ind i markedet og prisen ned. En af de mest oplagte kommende havvindmølleparker kan meget vel blive Krigers Flak, måske i samarbejde med tyskerne,« siger hun. International Energy Agency forudser kraftigt stigende priser på fossile brændsler, så energien bliver under alle omstændigheder dyrere. Grøn energi er fortsat, isoleret set, dyrere end energi fra kul, olie og gas. »Men jeg tror den teknologiske udvikling over tid vil gøre grøn energi mere og mere konkurrencedygtigt. Det ser vi jo allerede tendenser til inden for landvind.« Hun har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet og ikke gøre noget. Det vil blive fatalt. »Så havner vi i en situation, hvor vi er dybt afhængige af energi, som vi ikke selv har og derfor er nødt til at importere fra andre lande, især Mellemøsten. Vi kommer også til at skulle betale langt mere for energien, end vi gør i dag. Det er meget bedre, at vi bruger pengene på at investere i grøn energi herhjemme.« Krystalklar vision Stort set alle de store spillere i vindmølleindustrien efterlyser klare udmeldinger og konkrete planer fra politikerne og regeringen om udbygning og opsætning af vindenergi. Til det siger Lykke Friis: »Regeringen har en krystalklar energipolitisk vision: Vi skal af med alle vores fossile brændsler inden 2050 og skal i stedet have 100 pct. vedvarende energi. Det kan vist ikke blive klarere. Men det er ikke nyt, at mange gerne vil have meget konkrete planer fra regeringen, der rækker langt frem i tiden. Det er jo altid rart.« Det handler om at finde balancen mellem på den ene side at sætte rammerne og på den anden side ikke at blive for planøkonomiske og fastlåste i de konkrete løsninger. »Jeg tror aldrig, vi kommer til at give så klare og konkrete udmeldinger om, hvad der skal bygges og ”vi skal nå 30 pct. vedvarende energi, og vi er faktisk allerede godt på vej” hvornår, at alle bliver tilfredse. Men jeg tror ikke, vindindustrien behøver være bekymret. Vindenergi spiller allerede i dag en vigtig rolle, og den bliver kun større i fremtiden,« understreger Lykke Friis. Personligt glæder hun sig til det grønne samfund. »Uden at ville love, at alt bliver bedre, tør jeg godt sige, at det på mange måder bliver bedre. Se blot på indeklimaet i de nye lavenergihuse, ift ældre huse. Eller prøv en elbil. De har stadig nogle begrænsninger, men kørekomforten er på mange måder bedre end i traditionelle benzindrevne biler.« limakommissionen peHun forklarer, hvorfor vi skal gede meget klart i sep- satse på vind: tember på havvindmøller »Vi har meget vind i Danmark, som rygraden i fremti- og udviklingen er, at vind er lige nu dens grønne energisystem. 60–80 den billigste af de grønne energipct. af elforbruget skal dækkes af former, og den vil sammen med sol vind i 2050. blive billigere pga. den teknologiske Katherine Richardson og kom- udvikling. missionen anbefaler havvindmøller, Der er også gode muligheder for biomasse, varmepumper og elbiler biomasse, men den er mere begrænsom Danmarks vej til at blive uaf- set, og kommer der prisstigninger hængig af fossile brændsler. Kom- på biomasse, ja så risikerer vi, at der missionen kom med 40 konkrete bruges kul igen,« siger Katherine energianbefalinger til fremtidens Richardson. grønne samfund. Hun understreger, at vi skal udKatherine Richardson taler begej- bygge med alle de former for grøn stret om de mange planer og vision- energi, der findes. er, der skal fastholde og cementere Danmarks klare førertrøje, hvad Grøn energi i egne hænder angår grøn energi. Hvad sker der, hvis vi ikke gør mere, »Vi skal udbygge med vind, som end vi gør i dag? er vores absolut største ressource. »Så bliver vi ikke uafhængige af Men vi har ikke nogen plan – det er fossile brændstoffer, og CO2 udledet stort problem. Vi har ikke aftalt ningen bliver værre. en udbygningsrate, og selv om der 70-80 procent af drivhusgasserne allerede er udpeget områder, hvor skyldes de fossile brændstoffer.« man kunne placere store havmøller, Et andet problem er, at vi er meer der desværre ingen konkrete na- get afhængig af importerede fossile tionale planer,« understreger hun. brændstoffer. Hun fremhæver Tyskland og »Vi skal gerne have den fremtiEngland som lande, der har langt dige energi i vores egne hænder. I bedre og målrettede planer for ud- EU importerer vi i dag 85 procent af bygning. den olie, vi bruger, og i løbet af få år »Det savner jeg her i Danmark, bliver vi i Danmark et nettoimporfordi vi jo er i konkurrence med de terende land. Vi kender i dag kun til andre lande. Det oliereserver, som er kun i Danmark, ”Vi skal gerne kan dække godt vi tror, at de andre 40 år af det glolande ikke har pla- have den fremtibale behov, og de ner i gang. Men dige energi i vores ressourcer ligger det har de, og de i få lande. Det er overhaler os, hvis egne hænder. ” en meget sårbar vi ikke gør noget energisituation,« nu,« mener Katherine Richardson. understreger hun, og tilføjer: Har vi sovet i timen? »Det er ikke et problem endnu, »Man satte vind på standby i men det kan det hurtigt blive! Der nogle år, indtil Anders Fogh endelig er en stor risiko for, at vi ikke kan få erkendte, at det var vigtigt. Det satte den energi, vi har brug for i fremtios tilbage, og derfor har andre over- den, hvis ikke vi finder på andre kilhalet os,« mener hun. der end de fossile.« Kina har også opdaget vindmølHun opfordrer til, at politikerne lernes muligheder. sammen med energisektoren laver »De kan lave vindmøller billi- en klar udbygningsplan for vindgere, men vi er teknologisk i front. energi. Danmark har en unik chance for »Det bør vi satse hårdt på. Vi skal at blive de første, der kan skabe et også se på energieffektiviseringer og nationalt sammenhængende grønt bygge et helt nyt system, hvor vi kun energisystem. Udfordringen er po- bruger den mængde energi, vi har litiske vilje og det at få teknologi til brug for. Bl.a. ved at give markedet at spille sammen.« rammerne med mekanismer til at Hun understreger, at lille Dan- lave omstilling,« siger hun. mark har fantastiske muligheder, Hun mener også, at hele vores fordi vi har en super god infrastruk- støtte- og afgiftssystem ift. energi tur, god kommunikation og unikt skal revideres: samarbejde mellem alle led. »Det skal gennemgås og laves helt »Vi har alle ingredienser til at om til at støtte denne overgang til lave det optimale grønne system. Vi grøn energi. Der skal afgift på fossilt har også systemviden, og vi er i en brændsel, gør man den dyrere, vil folk klar førerposition på mange fronter. fravælge den. Det handler om bedre Men der skal ske noget nu,« pointe- rammer for overgang til grøn energi,« fastslår Katherine Richardson. rer hun. Meget mere vind Vindmølleindustrien 9 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 10 ANNONCE Vidste du... Vidste du... at den nyeste havmøllepark, Rødsand II, dækker ca. 200.000 danske husstandes årlige elforbrug? at der er mere computerkraft i en vindmølle end i din lokale bank? For fem år siden havde Vattenfall en lille andel af vindproduktion, mest indenfor forskning og udvikling. I dag er de oppe på to procent med en kapacitet på 1300 MW, og det er en stor vækst. ”Vind har meget stort vækstpotentiale og er en vigtig del af vores nye strategi.” Vind er vækst A nders Dahl er direktør for vind i Vattenfall. Virksomheden er den 5. største energivirksomhed i Europa, med en stor andel vandkraft, kernekraft men også el-produktion fra fossilt brændsel. Men nu er det nye tider med vindkraft: »Vi har meget kul i dag, fordi det behøves på flere af vore markeder, men vi satser langt mere på CO2-fri energiproduktion. Derfor er vind og renewables et strategisk område for os,« forklarer han. For Vattenfall er Sverige, Tyskland Anders Dahl og Holland core markets. På vindkraft er Danmark og Storbritannien de vigtigste markeder. Virksomheden har 275 mand ansat indenfor vind i syv lande. Vattenfall er Danmarks største ejer og operatør af møller på land samtidig med, at de ejer 60 procent af hav- mølleparken Horns Rev 1. I 2010 har Vattenfall indviet Danmarks næststørste vindmøllepark Nørrekær Enge i nærheden af Løgstør. Derudover ejer de tre kraftværker og kraftvarmeværker. Der er ansat 750 medarbejdere her i landet. »Danmark er vores teknologi hub med vort driftscenter i Esbjerg. Danmark er teknologi centrum for vind i hele verden, fordi det var et pionerland. Derfor er der stor kompetence her, og et godt klima, der er særdeles udviklet,« siger Anders Dahl. Vattenfall er verdens næststørste efter DONG Energy på offshore vind. »Vores ambition er en fortsat top 3 performance. Offshore potentialet er enormt, og flere og flere leverandører kommer til, og tilvæksten i offshore og i supply chain er meget stor,« konstaterer Anders Dahl. Omkostningerne skal ned Vattenfall bygger flere offshore projekter med flere leverandører, bl.a. Vestas, Siemens, Repower m.fl. Hjerteblodet er i grøn energi 10 Vindmølleindustrien »Vi arbejder med de store projekter, laver forretningsmodeller med leverandørerne, som vi gerne vil arbejde endnu tættere på for at udvikle det sammen. Vores udfordring er at få de totale omkostninger ned på offshore. De skal 30–40 procent de næste 5–10 år, hvis investeringerne skal med,« fastslår Anders Dahl. Det skal ske på disse områder: Møllerne og vindmølleparkerne skal være større, og så skal en større del af arbejdet kunne udføres på land. Logistikken skal udvikles med nye effektive metoder til at mindske installationstiden. Drift og vedligehold skal udbygges og gøres bedre, og bedre teknik skal udvikles til at give større driftssikkerhed. Men politisk skal der også ske noget: »Nogle lande er dygtigere end andre, Storbritannien f.eks. De er tydelige i deres prioritering af vindenergi, og de har en stabil og konsekvent politisk linje. Og det er det, vi gerne vil have,« understreger Anders Dahl. Innovation, præcision og styrke er nøgleord Lejeproducenten Schaeffler Group er en vigtig partner for vindmølleindustrien. ”tilvæksten i offshore og i supply chain er meget stor” DONG Energy er blandt de førende i verden på projektering, opførsel og drift af havmølleparker. Inden 2020 vil DONG Energy tredoble deres produktionskapacitet af vedvarende energi, og offshore vindmøllemarker er et strategisk satsningsområde. »Vi taler meget dansk i vore proDONG Energy har mere end 15 års erfaring med havmølleparker, og jekter, fordi der er mange dygtige de har opført halvdelen af verdens danske ingeniører og teknikere, og største havmølleparker. Lige nu er det er et godt tegn. Danmark har de i fuld gang ved verdens største enorm viden og kæmpe potentialer havmøllepark, London Array, lige på offshore.« midt i Themsens udmunding. DONG Energy var med allerede i Effektivisering og rekruttering 1991 i Vindeby, hvor verdens første De næste fem år er travle, og DONG havmøllepark så dagens lys med fire Energy skal bl.a. bygge offshore parmøller. kerne ved Anholt og London Array. Siden er det gået stærkt, og der er »Offshore er drevet af Danmark, stor efterspørgsel på virksomhedens Tyskland, Holland og England. Vi er unikke kompetence. I dag er 600 med alle steder og undersøger muansatte i vind ud af cirka 6000 i alt ligheder for projekter i forbindelse i DONG Energy. med udbud og nye samarbejder., Vi Christina Grumstrup Sørensen opsøger det, fordi vore kompetencer er chef for DONG Energys rene- er nogle af de bedste i verden, og vi wables-forretning. Hun taler meget derfor har noget at tilbyde,« siger begejstret om offshore vind som et Christina Grumstrup Sørensen. kæmpe potentiale: Fokus er lige nu »Vores hjerte- ”vore kompetenpå at effektivisere. blod er i offshore shore tager cer er nogle af de tid,»Off vind, ikke mindst og vores fokus pga. den årelange bedste i verden” er at gøre byggetradition Danmark processen kortere. har indenfor industrien. Det gør, at Vi vil meget gerne nedsætte tiden fra vi helt klart er førende i hele verden man betaler, til man får strøm. Men « understreger hun, og pointerer: det kræver, at man skal være grun- dig. Ved anlæg af en havmøllepark skal mindst 50 fartøjer passe sammen, det hele skal flaske sig, og de skal komme i den helt rigtige rækkefølge,« un- Christina Grumstrup Sørensen derstreger hun. Det handler om minutiøs planlægning, der bliver fulgt op af grundig gennemførsel. Hvis Danmark skal forblive førende på offshore, handler det også om fortsat at kunne tiltrække de rette medarbejdere. »Vi har brug for ingeniører indenfor en række fagområder. Folk til at designe billigere og bedre fundamenter og elektroingeniører som skal få strømmen sikkert i land. Projektledelse er en anden kernedisciplin, som er ekstremt vigtig for os. Og økonomer. Offshore er en stor forretningsmodel, og mange faggrupper skal arbejde sammen. Derfor er og bliver samarbejdskompetencer utroligt vigtige,« pointerer Christina Grumstrup Sørensen. Når vingerne drejer på de store havvindmøller, er de helt store kræfter på spil. Her må intet gå galt, og derfor er vindmølleindustrien afhængig af at kunne skaffe de mest pålidelige produkter til mølleproduktionen. Schaeffler Group er blandt verdens største producenter af lejer og linearprodukter til bl.a. vindmølleindustrien og automobilproducenterne. Stort set alle store bilmærker rummer adskillige af Schaefflers produkter, der sælges under varemærker som LuK, INA og FAG, ligesom Schaeffler leverer dele til 80 procent af alle flymotorer i verden. 60 procent af Schaefflers årlige globale omsætning på ca. 70 milliarder kroner stammer fra bilindustrien, mens resten fordeles på andre industrier – bl.a. medico-, fly- og vindmølleindustrien. Målrettet forskning og udvikling – Lejer til vindmøller kræver ekstrem præcision og styrke. Vores lejer til eksempelvis regulering af vinger, hovedlejer til rotorakslen, til gearkassen og generatoren er resultatet af en målrettet forskning og udvikling, som vores 5.200 medarbejdere i forskningsafdelinger verden over står for. Vi samarbejder med universiteter og med vores kunder om forskning, og vi råder over 32 forskningscentre, så derfor kan vi hvert år sende mere end 1.500 nye opfindelser på markedet, hvoraf 1.250 patentanmeldes, understreger Brian Dumont Hansen, som er administrerende direktør for Schaeffler Danmark. Schaeffler Danmark repræsenterer den store tyske Schaeffler-koncern på det danske marked, og er blandt andet storleverandør til vindmølleindustrien. Den familieejede koncern er præget af en stor etisk og social ansvarlighed, og er selvsagt certificeret efter alle de toneangivende internationale standarder. Virksomheden er også kendetegnet ved at kunne holde på sine gode medarbejdere. Det skyldes i høj grad, at den store globale koncern tilbyder så gode muligheder for udvikling, at ingen behøver søge andre steder hen efter udfordringer. Banebrydende produkter – Det er vores medarbejderes fortjeneste, at vi kan generere så stor en omsætning og investere så mange penge i forskning og udvikling. I forhold til vindmølleindustrien har vi da også skabt en række banebrydende produkter, som løser nogle af de grundlæggende problemer for producenterne, fortæller Application Engineering Manager Henrik Grøn. Han henviser blandt andet til de helt nye antislip rullelejer og cylindriske High-Capacity rullelejer, som er skabt til at forebygge de skader der ofte sker på lejer, når vindmøllen startes op eller kører med meget lave omdrejninger. Et leje kan overbelastes, men det er faktisk også et problem, hvis lejet belastes for lidt, fordi rulningselementerne kan risikere at glide på løbebanerne og derved slides. Det problem har Schaefflers forskere løst ved at skabe specielle lejer, der er forsynet med tre hule cylindriske ruller med en lidt større diameter end de øvrige ruller. De skaber en forspænding i lejet ved lav belastning, mens de kan fjedre lidt ved høj belastning. Det giver et meget stabilt rulningselement, og det forlænger møllernes levetid markant, hvilket er præcist hvad vindmølleproducenterne har brug for. En partner for industrien Foruden avancerede lejer og en lang række andre produkter, kan Schaeffler også hjælpe producenterne på andre måder. Sammen med tre andre europæiske virksomheder har Schaeffler udviklet en simuleringssoftware – Multi Body Simulation – som kan beregne belastningsforholdene i vindmøller under forskellige vilkår, og eksempelvis se på de enkelte komponenter over en 20-årig periode med belastning. Det giver producenterne mulighed for at optimere konstruktionen uden krævende og langvarige fysiske afprøvninger, og derved skabe mere sikre og økonomisk bæredygtige møller i fremtiden. – Sammen med vores omfattende komponentprogram gør det os til en stærk partner for vindmølleindustrien, understreger direktør Brian Dumont Hansen. FAKTA OM SCHAEFFLER GROUP Schaeffler Group er med de tre stærke varemærker INA, FAG og LuK en af verdens førende producenter af lejer og linearprodukter samt en anerkendt leverandør til automobilindustrien. Omkring 65.000 ansatte fordelt på 180 lokationer verden over er med til at opnå en årlig omsætning på ca. 70 milliarder kroner. Schaeffler Group står for global kundenærhed, innovativ kompetence og højeste kvalitet. I Danmark er Schaeffler Group repræsenteret gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Århus og salg af varemærkerne INA og FAG til mere end 60 forskellige brancher inden for industrien. www.schaeffler.dk Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien ANNONCE Fordele ved hydraulisk pitch • Gennemprøvet og stabil teknologi • Specielt velegnet til momentkrævende funktioner • Hurtig responstid • Fail safe nødstop funktion (også uden netstrøm/batteri backup) • Hurtig opstart efter nødstop (1 til 2 minutter) • Fungerer under ekstreme klimaforhold - fra minus 30 °C til plus 55 °C • Let tilpasning til større vindmølletyper • Større kræfter med anvendelse af mindre plads og vægt end andre teknologier • Dæmpningseffekt på dynamisk kraftpåvirkning af drivlinien • Ingen backlash eller pitting problemer • Kræver ingen smøring • Meget lavt strømforbrug • Mindre følsomme overfor lynnedslag og netudfald Fritz Schur Energy kernekompetencer • Møder kundens købskriterier • Partnerskab • Procesledelse • Dynamik og forandringsparathed Fritz Schur Energy står inde for den driftsikre teknologi I disse år foretages store investeringer i offshore vindmølleprojekter. Fokus på offshore projekter er øget kraftigt både i det energipolitiske system, såvel som fra investorer. Det er af afgørende betydning for såvel energiforsyningssikkerheden, som for rentabiliteten af de milliardstore investeringer, at projekterne baseres på en driftsikker og velafprøvet teknologi. Fritz Schur Energy A/S har igennem 19 år udviklet hydrauliske kontrolsystemer til offshore vindmøller produceret af en ledende vindmølleproducent. Fritz Schur Energy har leveret flere end 450 systemer til offshore vindmøller globalt. Dertil kommer, at virksomheden gennem de sidste 25 år har leveret over 8.000 hydrauliske kontrolsystemer til onshore vindmølleindustrien på globalt plan. – Vi står altså inde for en velafprøvet og veldokumenteret teknologi, som vi til stadighed udvikler på. Dertil kommer, at hydraulik er velkendt som en stabil teknologi selv under de mest krævende klimatiske forhold i olie-, gas- og marineindustrien, siger Director of Technology, Torben Jørgensen, Fritz Schur Energy. Forudsætning for succes Torben Jørgensen påpeger endvidere, at der er meget fokus på at frembringe kompleks og avanceret teknologi til offshore vindmøllerne. Efter vores vurdering er pålidelighed og simplicitet af større betydning. Hydraulik som teknologi til eksempelvis pitch systemer står ikke overfor teknologiske revolutioner. Teknologien er modnet over en mangeårig periode og beviser dagligt sit værd ude på havet. Og vi foretager sammen med vores kunder løbende innovation af vores teknologi. Det er den pålidelige og driftsikre teknologi med et minimum af vedligeholdelse og en lav total cost of ownership, der er forudsætningen for succesfulde milliardinvesteringer. Reparationer offshore er både dyre og tidskrævende, og vindmøllerne producerer ikke noget, når de står stille, siger Torben Jørgensen og tilføjer, at Fritz Schur Energy’s produkter lever op til mølleproducenters krav til oppetid og dermed varetager både mølleproducentens samt investorernes tarv på bedste vis. Produktion i USA, salgskontor i Kina Fritz Schur Energy udvikler sig med og følger kunderne ud i verden. – Vi påbegynder således produktion i Dallas i USA i 2011. Virksomheden har endvidere salgsrepræsentanter i Kina og Indien og har netop etableret et salgskontor i Kina. På længere sigt vil vi også etablere os i Indien. Vi satser meget på det vigtige kinesiske marked, hvor planer for offshore vinder hastigt frem. Derfor er vi selvfølgelig også at finde på de forskellige vindmesser i Kina, siger Export Sales Manager Søren Rønnow Poulsen Vi har benyttet og udviklet hydrauliske kontrolsystemer til vindmølleparker offshore succesfuldt igennem nu 19 år, siger Director of Technology, Torben Jørgensen, Fritz Schur Energy. og understreger vigtigheden af at kunne levere og supportere globalt. – Lokal support tæt på kunderne er meget vigtigt, og med vores aftersales support sikrer vi kunden en helhedsløsning. Det vigtige partnerskab Blandt Fritz Schur Energy’s kernekompetencer er evnen til at sætte sig ind i kundens situation og til at møde kundens købskriterier. – Dertil kommer vores evne til at koble kundens behov sammen med vores og vore leverandørers ekspertise og erfaring, og gennem den proces sikrer vi den rette løsning for kunden. Ved at være med i processen allerede i designfasen, og gennem kvalificeret procesledelse, står Fritz Schur Energy for driftsikker kvalitet i løsningen. På den måde sikres det bedste resultat for både kunderne og slutbrugerne, og sådan skal det være, når vores fælles mål er et højt udbytte, slår Søren Rønnow Poulsen fast. Fakta • Fritz Schur Energy er en del af Fritz Schur Technical Group med en årlig omsætning på over ½ mia. kroner. • Fritz Schur Technical Groups over 200 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på 7 divisioner, er virksomhedens vigtigste ressource. • Mads-Ole Astrupgaard, CEO for Fritz Schur Technical Group, er desuden næstformand i Vindmølleindustrien. Designere af verdens største offshore vindmøllepark COWI er en blandt mange danske virksomheder, der arbejder sammen om London Array. En prestigefyldt havvindmøllepark lige ved udmundingen af Themsen. Offshore vind er et kolossalt marked for danske virksomheder. V anddybder på 25 meter, stærkt varierende undergrund og et tidevand på mange meter. Det er virkeligheden for London Array. Designet af stålfundamenterne i vindmølleparken står COWI for, og de store møller skal levere strøm til 750.000 boliger. England er sammen med Tyskland de markeder, der virkelig rykker på offshore vindmølleparker. Et marked, der er et kæmpe potentiale for COWI og Danmark. »Vi står stærkt, rent fagligt og erfaringsmæssigt, og vi forventer os endnu mere af det marked i fremtiden. Vi er garvede og er foran mange konkurrenter,« fortæller Jan Rønberg, project director i Marine & Foundation Engineering i COWI og ansvarlig for design af fundamenterne på London Array. COWI har været med siden starten i 80’erne på de allerførste offshore vindmøller, og siden 2000 har det marked for alvor taget fart. COWI forventer sig også meget af offshore i USA, hvor de har 8 lokalkontorer. »I 2011 kommer vores første kontrakt i gang i USA, og der har vi 150 mand placeret. Vi satser meget på offshore på verdensplan og bygger vores viden og kompetence op omkring hele paletten med vindenergi,« siger Jan Rønberg. Unik viden COWI har afdelinger i hele verden, og udfordringen er at bygge kompetencer op i de regionale enheder Morten Messerschmidt, Export Sales Manager Søren Rønnow Poulsen, (t.h.) her i selskab med Head of Development, Erik Østergaard Madsen. medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? Fritz Schur Energy A/S Fabriksparken 7, 2600 Glostrup Tel: +45 70 20 16 16 www.fsenergy.dk Jeg forstår slet ikke præmisen om, at offshore skaber vækst, jobs og velfærd. Vestas har lige fyret 3000 ansatte i Danmark, vi betaler tre gange for strømmens pris ved Anholt og de kommende offshore projekter vil kunne blive endnu dyrere pga. etablerings- og transmissionsomkostninger. På trods af, at vindmølleindustrien er det meste gennemstøttede og skaffe kompetente ”Vi står stærkt, rent fagligt og folk, og de mangler f.eks. kraftigt gode erfaringsmæssigt, og vi fordesignere. Trenden venter os endnu mere af det indenfor fundamenter til offshore vind- marked i fremtiden.” møller er, at de går dybere og dybere. »Vi arbejder både med etable- møder hver anden uge, og det er rede designkoncepter og med at en kæmpe fordel, at afstanden er så udvikle helt nye strukturer i bl.a. kort. Det reducerer risici betragtebeton. Det gør vi i samarbejde ligt, at vi har et tæt samarbejde.« For COWI og Danmark er det med mange virksomheder, hvor de fleste er danske. Det giver en vigtigt, at vores viden systematisekolossal styrke i Danmark, at vi er res gennem faglige fora uden for førende på dette område,« siger Jan projekterne med erfaringsudveksRønberg. Omkring London Array ling, forskning, udvikling og test sidder entreprenørens designkoor- sites. »Vi er i tæt kontakt med AAU, dinatorer i Århus og en af hovedDTU og Risø, og der er megen viproducenterne i Aalborg. »Det giver tæt kontakt, vi har den at hente i de eksisterende vind- foretagende siden Christian IV, bliver deres produktion stadig dyrere – i modsætning til alle andre industrier, der kontinuerligt formår at gøre deres produkter billigere. Jeg synes, det er sjofelt, at man bilder danskerne ind, det skaber vækst at kræve det tredobbelte i energipris, fordi vi insisterer på, at det skal komme fra vind. Så hellere lave en aftale med Sverige og Tyskland om at opkøbe billig, ren og sikker energi fra deres kernekraftværker og bruge milliarderne på at forske i teknologier, som reelt kan blive konkurrencedygtige. Endvidere er det grænsende til det vanvittige at udfase kul fra kraftvarmeværkerne, som regeringen for tiden gør – uden at kunne sætte et konkurrencedygtigt produkt i stedet. Vi har uudnyttede halmressourcer, som forbliver uudnyttede på grund af en udfasning, Jan Rønberg mølleprojekter, som kan bruges videre frem. Vi vil gerne udvikle metoder og afprøve beregningsmodeller, men det skal helst koordineres. Det er et kæmpe vækstområde for vindmølleindustrien og for Danmark, og det kræver, at nogle ser strategisk og langsigtet på det. Det bør i højere grad prioriteres politisk, hvis vor samlede viden, kompetence og erfaring skal udbygges,« mener Jan Rønberg. som absolut ingen CO2betydning har, fordi varmeproduktionen er omfattet af kvotesystemet. Vindmøller er blandt de fleste kendte muligheder den ringeste VE-form overhovedet – særligt offshore. Vi burde på kraftsiden anvende importeret kernekraft og egen kulproduktion, kombineret med biomasse, som vil give masser af vækst i udkantsområderne. Dertil burde vi bygge bioethanolværker til at fremme 2. generation af bioethanol i stedet for havvindmølleparker. Den store udfordring ligger på transportsiden, hvor bioethanol og plug in-biler er vejen frem. Vindmølleindustrien 13 Hele Hele dette dette tillæg tillæg er er en en annonce annonce fra fra Vindmølleindustrien Vindmølleindustrien 14 Vidste du... Vidste du... at det kun tog A2SEA 1,43 dag per mølle i gennemsnit at installere havmøllerne på Rødsand II? Det er verdensrekord! at der både findes vindmøller med og uden gear? Pionerer på havet Det er svært, tidskrævende og en teknisk udfordring at installere havvindmøller. A2SEA er en af de førende danske pionerer, der har været med fra starten, og de har bestilt et installationsskib til næsten en mia.kr. Forventningerne til offshore markedet er rigtig store. D et nye skib forventes leveret i 2. halvår 2012 og får navnet ”Sea Installer”. Det er optimeret til at kunne operere på op til 45 meters vanddybde og specialdesignet til installation af havvindmøller. »Offshore vind er der en kæmpe udvikling i. En årlig vækst på mindst 20-30 procent er jo noget af en vækst. Det er der ikke mange andre områder, der kan sige. Vi har nye opgaver hele tiden, og vi regner med endnu flere medarbejdere i Danmark,« siger Kaj Lindvig, CSO i A2SEA, der har hovedsæde i Fredericia og afdelinger i England og Tyskland. A2SEA, der har 260 ansatte og ca. 600 mio. kr. i omsætning, ejes af DONG Energy og Siemens Wind Power. De tal vil stige de kommende år sammen med en endnu større efterspørgsel efter installationsskibe og firmaer, der effektivt kan installere offshore vind. En reduktion af installationstiden er en vigtig faktor i det løbende arbejde med opførelse af havmølleparker. Sea Installer kan fragte mellem otte og ti vindmøller på én gang, hvilket er betydeligt mere end kapaciteten for de skibe, der findes på markedet i dag. For A2SEA er Tyskland og England store markeder, og USA er også i kikkerten som et stort, potentielt fremtidigt marked. Men det hele bliver styret fra Danmark. »Det er en god industri for Danmark, og det er samtidig ofte noget billigere at installere offshore vind i Danmark end andre steder pga. lavt vand og ingen tidevand. I England er der 7-8 meter tidevand, det er noget helt andet. En af vores opgaver er at gøre installation af havmøller billigere, fordi vind er fremtiden. Prisen vil blive bedre og bedre, og det er et kæmpe potentiale for os og for Danmark,« siger Kaj Lindvig. A2SEA var med på de allerførste offshore projekter i Danmark fra 2002, og de startede virksomheden ved at bygge nogle skibe om med kasser på siderne og en kran. Siden 2006 er det gået stærkt. »Det var en svær barndom med få projekter de første år, og der var mange udfordringer for at holde skibene beskæftiget, imens de ventede på bedre tider. Siden 2006 har det været gode år for vind og offshore, og vi har stillet de fleste møller op og opbygget omfattende know-how. Vi har udviklet løsninger og været involveret fra begyndelsen i projekter i Holland, England, Tyskland, Sverige og Danmark,« fortæller Kaj Lindvig. Færdige løsninger A2SEA installerer både fundamenter og vindmøller, og de næste år er ”Vores vision er at være førende med hensyn til at installere offshore vind.” lig med mere offshore installering. DONG Energy har købt en andel af en virksomhed i Odense, der lægger kabler fra havmølleparker ned på havbunden, og det betyder, at A2SEA vil få mulighed for at samarbejde med denne virksomhed om færdige løsninger. »Vores vision er at være førende med hensyn til at installere offshore vind. Vi vil udvide kompetencerne, så vi kan tilbyde hele pakken. Vi har skibe, know-how og de rette folk, og det er spændende, om udviklingen kan fortsætte med samme hastighed som hidtil.« Kaj Lindvig er optimist, men der skal være politisk opbakning, hvis Danmark skal forblive førende på vindenergi. »Der skal bare ske noget. I England har man planer om offshore parker hvorhenne og hvornår. Det samme i Tyskland. I Danmark er der ikke politisk vilje til langtidsplanlægning, og efter Anholt er der ikke planer om noget. Efter 2013 ved vi ikke, hvad der skal ske, og uden planer sker der ikke noget. Det savner vi som virksomhed,« siger han. Det tager fire år at bygge en vindfarm, så det bliver tidligst i 2016/2017, inden den næste kommer på dansk grund. A2SEA kan ikke leve af Danmark alene. Men det er her, innovationen og udviklingen bør komme fra. »Vi har store ordrer i England og Tyskland, og vi er glade for det ejerskab, vi har nu. DONG Energy har store planer på offshore vind, Siemens Wind Power ønsker at fastholde sin position for levering af flest møller til offshore vind parker Det er to stærke ben at stå på.« Når det nye skib er færdigt i 2012, skal A2SEA ansætte cirka 60 mand. Og det meste vil sikkert blive dansk arbejdskraft. »Danmark er på mange områder en interessant arbejdsplads, fordi vi har super dygtige ingeniører, teknikere og på det maritime område, hvor vi skal bruge kaptajner, styrmænd, og dæksfolk. Vi har en bred skare af medarbejdere, og skibene har i overvejende grad dansk bemanding. Det er vi glade for, og det sikrer i opgaverne gode muligheder for at skabe effektive teams, der forstår og respekterer hinanden,« siger Kaj Lindvig. VI VIL Hos Envision Energy udvikler og producerer vi vindmøller. Vores udgangspunkt er Kina, vores platform hele verden. I vores globale innovationscenter i Silkeborg arbejder vi på at skabe verdens mest konkurrencedygtige vindmøller. Vi udvikler, forenkler og involverer aktivt vore partnere på hver deres felt. Vi bringer ”Cost of Energy” ned, og vi hjælper et robust og bæredygtigt energisystem på vej. Vi gør det, fordi vi syntes det er sjovt og fordi vi ved, at det kan lade sig gøre. Vi vil – og vi er godt i gang! ANNONCE Kinesisk innovation i Danmark Den kinesiske vindmøllevirksomhed Envision Energy har valgt Danmark som hovedsæde for sit innovationscenter. Den kinesiske iværksætter Lei Zhang er en mand med visioner. I 2006 startede han Envision Energy nordøst for Shanghai, hvor virksomheden blandt andet samar- bejder med Kinas største vindenergiselskab, Longyuan. Nu har Envision åbnet sit nye innovationscenter i Silkeborg, hvorfra direktør Anders Rebsdorf og hans stab på foreløbig 20 eksperter udvikler nye møller og skal bane vejen på det europæiske marked. – Det er jo nyt, at en kinesisk virksomhed starter en filial i Danmark, men her kan vi drage nytte af at Danmark har været i front på teknologi og viden, og at vi her er tæt på de vigtigste underleverandører. Vi er i færd med at udvikle en ny, tobladet mølle til offshore-markedet – en mølle med en enkel logistik og installation, men også med færre komponenter og derfor mindre vedligeholdelse, understreger Anders Rebsdorf. Fri af gamle traditioner Anders Rebsdorf 14 Vindmølleindustrien Han peger på at Envision som nystartet virksomhed ikke hænger fast i gamle traditioner, og derfor kan arbejde mere frit. Der er flere projekter på tegnebordet, men i første omgang håber man i løbet af et par år at have en mølle på 3,5–4MW klar til test i 2012 – gerne i samarbejde med Risø. Møllen har kun to vinger, og er uden en gearkasse. Det giver en lav kompleksitet og dermed mindre risiko for ”uplanlagte” reparationer. Det kinesiske marked har allerede vist sig meget interesseret i møllerne fra Envision, men virksomheden satser stærkt på også at kunne være med blandt de store producenter på det europæiske marked. – Vi har fået positive tilbagemeldinger fra flere energiselskaber, så vi tror på en fremtid for os i Europa. Her fra Danmark kan vi udnytte de mange kompetencer og de erfarne ingeniører, der findes på grund af at vindmøller har en lang historie her, og vi regner med at vores innovationscenter vil vokse i årene fremover, fortæller Anders Rebsdorf. Envision udvikler møller til både landog havbaserede projekter, og har i Kina haft en vækst på næsten 100 procent om året siden starten i 2006. Komponenterne leveres fra kendte kvalitets leverandører med lang erfaring, og produktionen sker ud fra japanske principper. FAKTA OM ENVISION ENERGY Envision kontorer globalt: • Shanghai / China • Jiangyin / Jiangsu / China • Chicago / USA • Silkeborg / DK Produkter: • Nuværende E87-1,5MW • Kommende E103-2,5MW / E115-2,0MW / E128-3,6MW Produktions kapacitet 1.800MW/år Installeret 500MW primært for Longyuan. Strategisk partnerskab med LM, Winergy, Converteam mfl. Antal medarbejdere er godt 200 www.envisioncn.com Vindmølleindustrien 15 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 16 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Vidste du... Vidste du... Vidste du... Vidste du... at verdens længste vindmøllevinge er fremstillet af danske LM Wind Power og er 65 meter lang? Det er næsten to gange Rundetårns højde! at vindmøllerne i Danmark sparer klimaet for mere end 6 mio. tons CO2 årligt? at 1/3 af vores elforbrug fra vind i dag dækkes af havvindmøller? at ca. 14 procent af vores elforbrug kommer fra havvindmøller, når Djursland-Anholt parken tilsluttes elnettet? Vindmølleindustrien er gode partnere og medspillere i Aalborg Kommune. Borgmesteren er glad, fordi det giver arbejdspladser, og samtidig bliver halvdelen af landets civilingeniører uddannet her. Og mange bliver i Aalborg til glæde for byen og vindmølleindustrien her. Vi glæder os over hver dag H ele eventyret begyndte med, at Albert Holkenberg og Aalborg Industries opbyggede knowhow omkring materialer til både. Den viden blev langt senere brugt i vindmølleindustrien til at lave vinger, og da Bonus Energy købte jord i Aalborg i 2001 til at opføre en vingefabrik, kom der endnu mere gang i vinden i Limfjordsbyen. Siemens var i forvejen stærk på mobilteknologi i Aalborg, og de købte Bonus, da de gik ind i vindmøllebranchen. Siden er det gået stærkt. »Det er bare vokset lige siden, og det har meget stor betydning for Aalborg. Lige nu beskæftiges cirka 3.500 personer med vindenergi i Aalborg – lige fra forskning over visualisering til produktion og opstilling af vindmøller, og der er mange virksomheder. Vi sejler jo også vinger væk, og havnen har stor Han er jo jyde, og derfor har han denne tilføjelse: »I et lokalsamfund som vores skal man også huske på ikke at bringe alle æg i samme kurv.« Ledigheden i Aalborg ligger under landsgennemsnittet, og her er en netto befolkningstilvækst. Henning G. Jensen er glad for samspillet med byens universitet: »Over halvdelen af landets civilingeniører uddannes i Aalborg, og mange bliver her, når de er færdige. Det er et godt tegn.« Stor synergi Vindmølleboomet i Aalborg giver stor synergi til hele Nordjylland. De største virksomheder inden for vindenergibranchen i Aalborg er Siemens Wind Power, Bladt Industries, KR Wind, Liftra, Strongstaal A/S, Densit A/S. Herudover er der 40-50 underleverandører inden for Aalborg Kommunes grænser. Borgmesteren ”Det handler om netværk og det fortæller også gerne om en trist at arbejde mere sammen” begivenhed, der endte med at gavn af det. Det giver omsætning,« blive til en solstrålehistorie: siger den glade borgmester Hen»Da Danish Crown lukkede i ning G. Jensen. Nørresundby, var det jo en trist dag Han understreger sin fortælling for Aalborg og hele Nordjylland. med, at vejen ned til havnen, hvor Men de mange fyrede medarbejdevingerne sejles fra, ja den hedder re blev omskolet af Siemens Wind såmænd…Vingevej…… Power og har fået arbejde der.« Han, de øvrige politikere og Der er også gang i Erhvervsrådet i Erhvervsrådet følger levende med byen, som er ved at kortlægge eneri vindmølledebatten og branchen, giområdet i hele Nordjylland. Bl.a. i fordi vindmølleindustrien udvider ”Hub North”, hvor 55 virksomheder meget her. er med. Hovedparten er fra Nordjyl»Vi glæder os over hver dag, det land, men der er også virksomheder går godt i Aalborg. Vindmøllein- fra Sjælland og Midtjylland. dustrien er gode partnere, og det er såmænd verdens største vind- Fremtiden er global møllevingefabrik, vi har her,« siger Der er ikke mindre end fem inHenning G. Jensen. stitutter på Aalborg Universitet, der 16 Vindmølleindustrien Der er langt til vand og skibe i Ikast-Brande Kommune. Men infrastrukturen har til gengæld tilsmilet kommunen i form af motorveje i alle retninger. Over 4000 er beskæftiget i vindmølleindustrien i kommunen, hvor Siemens Wind Power er den helt store og dominerende virksomhed Vækst og glade miner på heden Henning G. Jensen arbejder med vind. Alle med personer tilknyttet, der har international anerkendelse for deres forskning. »Energi- og miljøområdet er et nordjysk satsningsområde, når det drejer sig om nogle af fremtidens arbejdspladser – og ingen tvivl om, at vindmøllebranchen er en kæmpe mulighed for os for at skabe fremtidige arbejdspladser,« siger Henning G. Jensen. Det nordjyske Vækstforum har modtaget en projektansøgning fra Aalborg Samarbejdet, hvis indhold bl.a. går på at geare underleverandører til at blive systemleverandører med henblik på at kunne håndtere den globale udfordring. Projektet forventes at komme i kontakt med 120-150 nordjyske virksomheder, der skønnet set udgør den nordjyske værdikæde inden for vindenergi. »Det handler om netværk og det at arbejde mere sammen. Vi sørger for, at de bliver bragt sammen efter, hvordan de produktmæssigt passer godt sammen. Sammen med universitetet går hele denne satsning på vindkraft virkelig fremad, så viden ikke går tabt,« fastslår borgmesteren. For ham og Aalborg er fremtiden global. »Det skal virksomhederne indstille sig på. Vind i fremtiden bliver produceret udenfor Danmark – her skal vi til gengæld stå for planlægning og udvikling i både joint venture og omkring outsourcing. Vi skal geares til det globale marked,« siger Henning G. Jensen. M ed Siemens Wind Power solidt plantet på heden, er der til gengæld en stor underskov af underleverandører. Det glæder borgmesteren, der leder en kommune, der normalt er kendt for træ, tøj, tekstil og uld. På denne front er en af de helt store stadig i kommunen, Bestseller koncernen. Alt i alt er det sød musik i enhver borgmesters ører. Carsten Kissmeyer er borgmester i IkastBrande Kommune. Han lægger ikke skjul på sin begejstring: »Siemens er en meget stor virksomhed i vores kommune. Vi er jo en kommune med en traditionel industribaggrund, hvor globaliseringen har fortrængt mange af vore tidligere arbejdspladser. Vindindustrien er kærkommen for kommunen og vores befolkning, idet den giver både nye industriarbejdspladser samtidig med, at nye videns tunge arbejdspladser opstår. Denne kombination giver beskæftigelse til både den eksisterende befolkning og basis for at tiltrække nye veluddannede medarbejdere, som heldigvis også i et vist omfang bosætter sig.« Siemens Wind Power beskæftiger omkring 3000 her ifølge kommunens tal. Det er de direkte arbejdspladser. Dertil kommer en masse underleverandører, og en vurdering er, at det lægger 1000 arbejdspladser oveni. De store virksomheder udover Siemens er f.eks. kk-electronic og Niebuhr Gears. Og masser af andre. Også indenfor logistik og transport. »Folk her er stolte, og vi føler ikke, vi er Udkantsdanmark. Vi er godt nok den lavest uddannede kommune i Region Midtjylland, men at have den type arbejdspladser, som vindmølleindustrien tilbyder, er fantastisk for os. Folk her synes, det spiller en stor rolle,« pointerer Carsten Kissmeyer. Det drive, som Siemens Wind Power har tilført kommunen, giver udenlandske medarbejdere og international atmosfære. Noget kommunen understøtter med handling: »Vi har støttet åbningen af en international skole fra 0. – 10. klasse, og næste år åbner vi et internationalt gymnasium efter international opskrift. Det styrker os, at andre synes, her er interessant at være i et internationalt miljø. Vi har med Bestseller også Danmarks største tekstilvirksomhed, så både vores historiske erhverv og vindmølleindustrien peger særdeles positivt fremad, mener Carsten Kissmeyer. Årets erhvervskommune Andre virksomheder i energisektoren er også på vej op i kommunen, så det giver klar synergieffekt. Det er f.eks. virksomheder, der arbejder med solceller, varmepumper, husstandsvindmøller mm. »Vi har skabt et godt klima og en klynge om det, og vi er den kommune i Danmark, der ift. til vores størrelse har flest arbejdspladser i vindindustrien.« Han kan også godt se betydningen ud over kommunens grænser: »Region Midtjylland er det globale kraftcenter for vindenergi. Virksomhederne placerer sig her, fordi det er centrum. Men det har også meget stor betydning for Danmark. Betalingsbalancen påvirkes Carsten Kissmeyer positivt af vindindustrien, og selv om Siemens er tysk, så agerer den som en dansk virksomhed.« Væksten i kommunen er til at tage at føle på: Siemens købte BONUS Energy a/s i 2004/2005, og den gang havde BONUS Energy a/s 800 medarbejdere. »Vi kan mærke, at industriens øjne er rettet mod os, og tidligere i år blev vi kåret til ”Årets erhvervskommune” af Dansk Industri. Virksomhederne føler sig godt tilpas her, og det er det vigtigste,« understreger Carsten Kissmeyer. For 15 år siden så det sort ud i kommunen. Da var der 13 procent ledighed. I dag er den 4–5 procent. »Antallet af arbejdspladser i kommunen steg i 2009, og det var i meget få kommuner, det var tilfældet. Vores største udfordring er, at få folk til at synes, at det er spændende at bo her. Kulturlivet i Herning betragter vi som vores, og vi har medvind lige pt. Men universitetsbyerne har stor tiltrækningskraft, og de unge kan være svære at flytte med,« mener Carsten Kissmeyer. Vindmølleindustrien 17 17 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 18 Vidste du... Vidste du... at Djursland-Anholt bliver Danmarks største havmøllepark med en effekt på 400 MW? at teknologipartnerskabet Megavind har som mål at gøre havmølleparker billigere end kulkraft inden 2020? energi i forandring Peter Christensen, politisk ordfører, Venstre. 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? Vi har allerede udbygget med vindmøller, så der i dag produceres 50 pct. mere vindenergi, end da VK kom til. De seneste år er udbygningen primært sket på havet, og i disse år åbnes i alt tre nye havvindmølleparker, som kan forsyne i alt 800.000 danske husstande med grøn strøm. – Succeshistorien er jo Siemens, der for få uger siden landede en ny milliardordre fra udlandet. Siemens’ succes beviser jo ganske godt, at Danmark fortsat er blandt de mest attraktive lande i verden for vindkraft – dels på grund af den politiske opbakning og dels på grund af de mange dygtige medarbejdere, der er i branchen her i landet. – Al erfaring viser, at det er vanskeligt at finde plads til vindmøller på land. Danskerne kan godt lide den abstrakte idé om en vindmølle, men de færreste har lyst til at have den stående i baghaven. Not in my back yard, siger amerikanerne. Og det forstår jeg sådan set godt. Derfor mener vi i Venstre, at fremtidig vindmølleudbygning primært (ikke udelukkende, men primært) skal ske på havet. – Vi har jo i Folketinget lavet en aftale om etablering af testcentret i Østerild. Og udover den fortsatte udbygning med vindkraft er testmuligheder som Østerild jo afgørende for, at der fortsat sker udvikling af vindmøller her i landet. Derudover vil regeringen jo omkring nytår præsentere en konkret plan for, hvordan Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 – og her er vind da også ét af de centrale elementer. 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? – Vi vil have mere vedvarende energi og også mere vindkraft. Men samtidig må vi jo være realistiske om, at ændringer i vores energiinfrastruktur er så omfattende og omkostningstunge, at Danmarkskortet ikke ændrer sig fra uge til uge. Omstillingen af Danmark til et samfund baseret på grøn energi er en årelang proces. Det vigtige er, at vi hele tiden bevæger os i den rigti- ge retning – og at vi hele tiden vælger de grønne løsninger, som giver god samfundsøkonomisk mening. – Jeg tror, de bedste redskaber er kombinationen af markedsmekanismer og fælles internationale målsætninger. Hvis vi sætter tilstrækkeligt ambitiøse mål i EU og gennem de internationale klimaforhandlinger, så kan velfungerende markedskræfter i virkeligheden klare meget af arbejdet derfra. Derfor tror jeg, at vi skal være forsigtige med at lave alt for mange nationale særregler – energi er et globalt marked, og den virkelighed skal vi politikere navigere efter. – Når det er sagt, så tror jeg, at vi i 2020 har mere vind, langt mere biomasse og mindre kul. Vedvarende energi vil udgøre næsten en tredjedel af vores energiforsyning. Der vil være etableret flere havvindmølleparker. Vores biler bruger biobrændstof i langt højere grad end i dag. Kraftværkerne er kommet endnu længere med omstillingen fra kul til fx halm. Og ikke mindst er vi blevet endnu bedre til at spare på energien – den billigste og reneste måde at agere på er jo faktisk at undlade at bruge energi. ANNONCE Sikkerheden er ikke til salg Falck Nutec indgår i verdens førende leverandør af rednings- og sikkerhedskurser og er med til at sætte standarden, også inden for vindmøllebranchen. I over 40 år har Falck Nutec været en førende udbyder af forebyggende sikkerhedstræning i den maritime sektor samt olie- og gasindustrien. I de seneste 10 år er yderligere en branche, vindmølleindustrien, stormet frem, og den vil vokse yderligere. – Sikkerhedskurser for vindmøllebranchen er på få år blevet et vigtigt forretningsområde, som vi har investeret et anseeligt millionbeløb i at udvikle. I Esbjerg-området har vi faciliteter til højderedning og bådtræning, og i foråret 2011 indvier vi et nyt træningscenter målrettet vindmølleindustrien i tyske Bremerhaven, siger salgschef Claus Nexø Hansen. Sikkerhedskurser samlet Falck Nutec baserer sig på et one stop shopping-koncept, hvor kunderne kan få alle trænings- og sikkerhedsydelser fra brandslukning, krisehåndtering med psykologhjælp og pressehåndtering til udarbejdelse af samlede beredskabsplaner - på samme sted. – Vi arbejder tæt sammen med industrien om at udvikle 18 Vindmølleindustrien sikkerhedskurser, så de foregår under så realistiske forhold som muligt. Fra undersøgelser ved vi, at vore kunder langt overvejende opfatter os som samarbejdspartnere i stedet for sælgere, hvilket glæder os. Sikkerhed inden for vindmølleområdet er ikke et konkurrenceparameter. Den skal være helt i top ligesom i de andre brancher, vi opererer indenfor, og derfor deltager vi i flere udvalg om at udarbejde nye standarder for sikkerhed, siger Claus Nexø Hansen. Verdens førende leverandør Falck Nutec har faste aftaler med nogle af de største aktører i vindmøllebranchen i Danmark og Tyskland, og med 28 træningscentre i 15 lande og flere på vej er Falck Trainingdivisionen verdens førende leverandør af rednings- og sikkerhedskurser til blandt andet offshoresektoren. Falck Nutec indgår således i en organisation med over 400 medarbejdere og en omsætning på vej over en milliard kr. Vi bygger fremtidens energiløsninger dOng energy’s vision Vores langsigtede vision er at levere ren og stabil energi. For at vi fremover kan producere mere energi med mindre CO2, er der brug for en omlægning af energisystemet. Intet mindre. Det er et langsigtet projekt, og det er ikke let. Det ved vi. Men vi er godt på vej med massive investeringer i vindenergi. Vi industrialiserer offshoreteknologien Vi arbejder løbende på at optimere udviklingen og opførelsen af havmølleparkerne. Et tæt samarbejde med vores leverandører, udvidelse af vores kompetencer samt langsigtede indkøbsaftaler sikrer en effektiv planlægning og gennemførelse. Vi samler den rigtige viden og den nyeste teknologi. Til gavn for alle parter. DONG Energy har mange års erfaring i at udvikle, bygge og drive havmølleparker. Vi har opført halvdelen af verdens største havmølleparker, og vi er i dag førende på området. I 2009 indviede vi Horns Rev 2, der ved indvielsen var verdens største havmøllepark. Anholt Havmøllepark Vores næste store projekt i Danmark er ved Anholt i Kattegat, hvor vi opfører en ny havmøllepark. Når parken står klar til drift i 2013 med en kapacitet på 400 MW, kan den producere, hvad der svarer til mere end 400.000 danske husstandes årlige elforbrug. Horns Rev 2, som ligger i Nordsøen 30 km fra Blåvands Huk, producerer vindenergi svarende til 200.000 danske husstandes årlige elforbrug. Og der er flere store havmølleparker på vej. www.dongenergy.com En omstilling af energiproduktionen kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft. Og hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com. Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien ANNONCE A2SEA har sat sine sømærker Frederikshavn 2 møller 2003 Anholt 111 møller 2012/13 Virksomheden A2SEA i Fredericia har installeret så mange havvindmøller, at det svarer til strømforbruget hos en halv million danske husstande. A2SEA har været med fra starten af det danske vindmølleeventyr. Virksomheden var blandt de første i verden, der kunne fragte og opstille de store havvindmøller, og den førerposition har anbragt A2SEA i superligaen. Således er 340 af de omkring 380 danske havvindmøller opstillet af A2SEA. A2SEA er specialister i at fragte de store møller ud på havet og opstille dem på fundamenter på havbunden. Det er et arbejde, der kræver stor knowhow og præcision, og den har de erfarne folk i Fredericia. Han lægger vægt på, at virksomheden aldrig kunne være nået så langt uden dels de bedste medarbejdere, dels at Danmark tidligt var foregangsland på vindmølleområdet. I dag råder A2SEA over ca. 260 erfarne ansatte, mange af dem fra marine-, offshore- og ingeniørbranchen, som Danmark i høj grad er leveringsdygtig i. Horns Rev II 91 møller 2009 Horns Rev I 80 møller 2002 Lillgrund 48 møller 2007 Fantastisk teamwork – Vi har selvfølgelig også udenlandske ansatte, men på skibene er 70 procent af folkene danskere, og de udfører et fantastisk ”Det er vores an- teamwork i de ofte meget vanskesattes knowhow, lige situationer, når vi skal installere Bud efter A2SEA – Vi var med fra starten i år 2002 der er drivkraften møller på havet. Det er vores anog effektiviteten sattes knowhow, der er drivkraften og har måttet eksperimentere og i projekterne” og effektiviteten i projekterne. Og udvikle os frem til løsninger, efterdet har mange af de store selskaber hånden som udfordringerne opstod. Derfor har vi i dag nogle af de mest erfarne folk i fået øjnene op for. Vi vil fremover have langt de branchen, og der er bud efter os både fra England, fleste aktiviteter i udlandet, fordi det er i eksemHolland, Tyskland, Sverige og andre steder. Og pelvis England og Tyskland, der er langsigtede vi forventer en stadig vækst i de kommende år – planer om store offshore-parker, fremhæver Kaj ikke mindst når vores nye installationsskib ”SEA Lindvig, der er lidt skuffet over, at Danmark INSTALLER” kommer i drift fra 2012, under- ikke aktuelt har planer om større udbygninger af havvindmølle-sektoren. streger salgsdirektør Kaj Lindvig fra A2SEA. ANNONCE Lynnedslag truer offshore installationer Lynnedslag på offshore vindmøller kan udvikle sig til en dyr fornøjelse, hvis man ikke beskytter vinger og elektriske systemer ordentligt. Det findes der heldigvis råd for hos ingeniørvirksomheden Electricon A/S, der har specialiseret sig i beskyttelse mod lyn og overspænding. – Vindmøller udsættes typisk for lynnedslag mange gange i løbet af levetiden. Det kan få store konsekvenser for især driften af offshore møller – både når det gælder skade på vinger og nedbrud på de elektriske systemer eller når 20 montører må blive på kajen på grund af udsigt til tordenvejr, fortæller direktør i Electricon A/S, Kim Bertelsen. Driftssikkerhed og lang levetid er en god forretning Sammen med resten af holdet på Electricon har han udviklet specialiserede koncepter, der beskytter vindmøller mod skader fra lynnedslag i vinger og overspændinger internt i de elektriske systemer. – Beskyttelseskoncepterne sørger for, at vingerne er i stand til at modstå effekten af et indslag og at vitale mekaniske og elektriske systemer ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Som del af beskyttelseskonceptet indrettes også sikre opholdssteder, hvor montørerne kan opholde sig under et lyn-varsel og dermed opretholde arbejdet i møllen så langt tid som muligt. er trods sin beskedne størrelse blandt verdens førende inden for sit felt. – Vi har valgt at fokusere på et snævert felt, hvor vi til gengæld er ekstremt erfarne og kan følge sikringen af offshore møller helt til dørs. Vi sikrer, at møllerne kan certificeres iht. til de nyeste standarder og lægger stor vægt på test, siger Kim Bertelsen, der sammen med kompagnonen Søren Find Madsen har etablerede søstervirksomheden Testinglab Denmark ApS, hvor vinger, delsystemer og hele naceller kan testes med kunstige lyn i fuld skala. Globalt virke giver ny viden og inspiration På grund af den store erfaring fra branchen er der rift om Electricons medarbejdere, der jævnligt pakker værktøjskassen for at varetage konsulentopgaver og inspektioner rundt om i verden. – Inspektionsopgaverne giver os mulighed for at følge med i forskellige løsningers performance under forskellige forhold og i videre forstand vurdere anvendeligheden af nye teoretiske løsninger. Det betyder, at vi kan udvikle og forbedre vores beskyttelsesmetoder, så de hele tiden matcher nye materialer og vindmølletyper. Fra risikovurdering til implementering Den 11 mand store virksomhed med base i Herning 20 Vindmølleindustrien Sprogø 7 møller 2009 HI Park 401 • 7400 Herning • www.electricon.dk Rødsand II 90 møller 2010 Nysted 72 møller 2003 Vidste du... Vidste du... at havmølleparker fungerer som kunstige rev og ofte giver øget biodiversitet? at der sidder et op til 1 meter tykt lag muslinger på fundamenterne på havvindmøller? Fremtidens elsystem udvikles i Danmark Danmark tjener gode penge på el-handel. Vindkraft og et unikt transmissionsnet er en vigtig del af denne succes, og det skal udvikles, så det hele kan spille endnu bedre sammen i et intelligent el-system. V ores effektive el-produk- kaldte Celleprojekt i Holsted i Søntion med bl.a. vindmøl- derjylland. Her kontrollerer vi med ler er sammen med vores et computersystem en hel masse geografiske placering enheder samlet, så de kommer til at midt mellem de store el-markeder fungere som ét virtuelt kraftværk, i Norden og Tyskland og de gode der effektivt kan styres,« fastslår kabelforbindelser med til at skabe han. Næste år står industrien og elforen god forretning for Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at vi i syningen sammen om et stort EUgennemsnit sælger el dyrere, end vi projekt på Bornholm, ECO-Grid. Det er et pilotprojekt for fremtidens køber den fra vores nabolande. Peter Jørgensen er stabsdirektør i elforsyning i Danmark med 50 Eldivisionen, Energinet.dk. Han ro- procent vedvarende energi. Vi skal ser det nordeuropæiske el-marked også bruge el på en anden måde end i dag. og transmissionsnet: »For det første skal vi have et »For det første har vi i Danmark verdensrekord i at producere el fra stærkt internationalt transmisvindmøller. Produktionen fra vind- sionsnet, der udnytter strømmen møller svarer til hele 20 procent af over et større geografisk område. det samlede elforbrug. For det an- Så skal vi sikre et fleksibelt forbrug det er vi en del af det internationale i Danmark, så folk bruger mere el, el-marked, hvor der sker en stor og når det blæser meget og omvendt,« siger Peter Jørgensen. meget dynamisk udveksling af el.« Vi er i Danmark og Nordeuropa meget langt fremme med at få en El-biler og varmepumper høj udnyttelse af elektriciteten fra Han peger desuden på to nye el-anvindmøllerne, og det internationale vendelser, der kan understøtte den el-marked er dyintelligente stynamisk og får altid ”Produktionen fra ring: El-bilen og den billigste strøm varmepumpen. derhen, hvor der vindmøller svarer »El-bilen skal er brug for den. til hele 20 procent så oplade på tids»En vindmølle punkter med bilaf det samlede kan lave strøm, lig strøm. Så de når vinden blæ- elforbrug” oplader, når der ser. Samtidig skal er meget vind, lavt et intelligent el-system kunne sikre forbrug og de laveste elpriser. Vareffektiv balancering ved at skrue op mepumper har en vis lagringseffekt, og ned for de øvrige kraftværker. fordi man uden tab af komfort kan Forsyningssikkerhed er vigtig, men slukke for dem i korte perioder, når det alene er ikke nok. Det handler el-prisen er meget høj. Fleksibilitet også om at maksimere værdien af på forbrugssiden er det essentielle, strøm fra vindmøller, så den bliver hvis vi skal udvikle den intelligente udnyttet bedst muligt,« pointerer styring,« mener han. Peter Jørgensen. Han mener, at Danmark på mange måder er foran på vedvarende energi, men vi skal gøre en masse Intelligente systemer Vi er langt fremme med at få en høj for at blive der. »Vores politikere er heldigvis udnyttelse af elektriciteten, og Peter Jørgensen forventer, at vi kan opret- meget ambitiøse, og klima- og enholde den høje værdi af vindkraften ergiminister Lykke Friis er meget interesseret i udvikling af vedvarenselv med en væsentlig større andel. Hovedfokus lige nu er at forbere- de energi og Smartgrid-løsninger. de Danmark til at udnytte vindkraft Klimakommissionens rapport er endnu bedre. I 2020 regner man også et godt og grønt initiativ med med, at vindmøller producerer 50 mange anbefalinger. Vi har stor erfaring i Danmark, og vi har fået den procent af elforbruget i Danmark. Det kræver et såkaldt Smartgrid meget tidligt. Vi er i den branche, system, der kan balancere systemet hvor det virkelig sker, fordi der en og sikre, at strømmen hurtigt og meget fokus på udviklingen af vedeffektivt flyttes derhen, hvor der er varende energi og ikke mindst det at få systemerne til at fungere opbrug for den. »Smartgrids er intelligent com- timalt sammen. Det er det, vi kan, puterstyring af el-nettet, og vi er i og det bliver en endnu mere efterDanmark langt fremme i udvikling spurgt vare i hele verden.« og afprøvning af dette, bl.a. det såVindmølleindustrien 21 21 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 22 ANNONCE Vidste du... Vidste du... at elproduktionen fra vindmøllerne presser elprisen nedad med 2–4 øre pr. kWh til gavn for forbrugerne? at elprisen fra de danske havmølleparker er kun godt det halve af de britiske havmølleparkers? Adriana Verde Rios er 24 år og en af de særligt udvalgte i Vestas. Hun kom til Århus i september fra Valencia i Spanien, og som hun siger om hendes drømmekarriere indenfor vedvarende energi: ”I love it”. Fra leverandør til partner Fast track karriere H un er allerede langt og godt på vej til en stor karriere i vindmølleindustrien. Hun er en ud af 40 udvalgte graduates fra hele verden, der hvert halve år udvælges af Vestas til at begynde i virksomheden. Adriane Verde Rios blev allerede som 22-årig færdiguddannet Mechanical Engineer fra nogle af de bedste universiteter i Frankrig og Tyskland. Det at kunne sprog, kende den internationale atmosfære og ikke mindst kende til fremmede kulturer, gør det nemmere med en global karriere, mener hun. Hendes drøm har altid været vedvarende energi. Og her er vind det største. »Fordi Vestas er førende, og her er masser af innovation. Der er jo store problemer omkring energi og CO2-emission, og jeg vil gerne gøre noget for miljøet,« siger hun. I Vestas’ Graduate Programme kommer man i løbet af to år til tre lande/tre projekter rundt omkring i verden. Man kvalificerer sig på sprog, international erfaring og selvfølgelig gode karakterer fra universiteterne. Men Vestas tester også de unge i, hvordan man taler til en forsamling, i gruppediskussioner og ved personlige interview. »They check everything,« siger Adriana med et stort smil i de brune øjne. start” karriere på energiområdet. I love it!« Vestas betaler hendes bolig, og de betaler også hendes danskkursus, som hun begynder på om to uger. Desuden tilby”Vi har workshops, der de en række af andre kurser. Sikkert job Oveni får hun Når hun er færdig, vi taler karriere, en konkurrenhar hun en bred vi- men vi mødes også cedygtig løn. den om Vestas fra socialt.” Det er konforskellige afdestant træning i linger. Hun er ikke garanteret et job, men næsten alle de to år. Graduates mødes tit, og de har fire store møder årligt i en hel graduates får job i Vestas bagefter. »Det er bedst at være her, fordi uge ad gangen, hvor de mødes i ÅrVestas er førende, og det er en ”head hus, Madrid eller Indien. De udvalgte ”Vi vil have de bedste medarbejdere i de rette jobs på det rette tidspunkt, så der skabes mest mulig værdi til vores kunder og aktionærer.” 22 Vindmølleindustrien C hristian Flø er Director i Talent Management i Vestas. »I en tid hvor konkurrencen bliver større og større, fokuserer Vestas endnu mere på at udvikle vore talenter. Vi ser det som en storartet måde at skabe værdi på,« siger han. Virksomheden har flere globale talentpuljer på tværs af de tre karriereveje – ledere, specialister og projektledere. Desuden har Vestas et Graduate Programme, hvortil cirka 40 bliver rekrutteret hvert halve år. Og der er rift om pladserne. Til det kommende hold søgte 3839 kandidater fra hele verden. Det er altså de særligt udvalgte, der kommer i talentpuljer. Det gælder også de talenter, der allerede arbejder i Vestas. »Det er de medarbejdere, der skaber de bedste resultater, og som skaber dem på en måde, der også skaber langsigtet værdi. De skal kunne engagere andre og gerne have potentialet til at komme videre i organisationen,« pointerer Christian Flø. Fra vindmølle til kraftværker Graduates rekrutteres fra universiteter i hele verden. De udvalgte kommer til Århus for at gennemgå forskellige tests, interviews m.v., før de endeligt inviteres indenfor. Over 95 procent får efterfølgende job i Vestas. Det og de øvrige talentgrupper dækker salg, produk- tion, kvalitet mm. De skal have en global tilgang og lærer gennem ”on the job training.” »Vores fokus det seneste år har været, hvordan vi bedst muligt identificerer, anvender og udvikler talenterne. Eksempelvis har vi People Review møder, hvor de enkelte ledergrupper mødes og sammen drøfter medarbejderne. Det giver et ensartet syn på de skabte resultater, måden de blev skabt på, potentiale og den videre udvikling. En gang solgte vi vindmøllerne enkeltvis, i dag sælger vi kraftværker, der konkurrerer med olie og gas. Derfor skal vi have de bedste medarbejdere”,« understreger Christian Flø. »Vi har workshops, vi taler karriere, men vi mødes også socialt. Vi lærer sprog og kultur og udvikler os, og jeg møder folk fra hele verden. Alle får konstant feedback, bliver coachet og har mentorer. De hjælper os med alt i forhold til vores karriere.« Hendes drøm er at arbejde med vedvarende energi, og for hendes karriere er der ikke noget, hun synes, hun kunne have gjort anderledes. »Jeg er 24 år og allerede meget langt. Det kunne ikke være bedre. Jeg elsker at arbejde her,« siger Adriana Verde Rios. AH Industries med hovedsæde i Kolding, vokser fra at være leverandør til at være en stærk partner for bl.a. den globale vindmølleindustri. S iden iværksætteren Arne Hougaard i 1987 grundlagde AH Industries, har virksomheden satset på den voksende vindmølleindustri herhjemme og i udlandet. Koncernen er i dag en vigtig leverandør til cement- og vindmølleindustrien, og med den nylige overtagelse af RM Group er koncernen kommet et stort skridt videre mod målet: at blive en global systemleverandør til mineral- og vindmølleindustrien - og at være partner frem for underleverandør. AH Industries producerer en lang række emner til vindmølleindustrien. Blandt andet de store stålflanger til vindmølletårne, fundamentsbolte, bundramme, vingenav, lejer, bremseskiver og hovedaksler til de mange tons tunge naceller, hvor vindenergien gennem komplicerede gearkasser og generatorer omsættes til elektricitet. Emnerne fremstilles på fabrikkerne i Kolding og Horsens, og efter overtagelsen af RM Group nu også i Ribe, Rødekro og Kina – hvor markedet for alvor boomer. Teknologimæssigt er AH Industries i front internationalt, og har også derfor samarbejde med en række af verdens største vindmølleproducenter. Stærk partner – Det er lykkedes at konsolidere virksomheden, så vi nu fokuserer på vores kerneområder – især vind og energi - i stedet for at sprede os over for mange områder. Det har været en sund proces, og beviset er da også, at vi midt i en krisetid ekspanderer og er en finansielt stærk partner for de globale producenter, vi samarbejder med, understreger administrerende direktør Steffen B. Jespersen. Imponerende er det at se den ekspertise, AHI’s dygtige specialister og maskinarbejder lægger for dagen, når de store emner af råstål bearbejdes med minimale tolerancer til færdige produkter. Hvert emner er specielt tilpasset til kundens behov, og senere transporteres de på specialbiler til sitet, hvor de skal bruges. Det er præcisionsarbejde, som kontrolleres på kryds og tværs, for selv den mindste fejl kan være skæbnesvanger, hvis den ”slipper igennem” til den færdige mølle. – Men det sker heller ikke, for der er så mange kontroller både hos os og hos kunden. Vi er certificeret efter de internationale ISO- og OHSAS-standarder, og det giver vores kunder en tryghed at vide, at tingene er helt i orden, understreger HR-chef Per Christian Jensen. Mere end blot produkter AH Industries internationale vision er, med direktør Steffen B. Jespersens ord: “To be your applied technology and solutions partner”. Det skal ses i lyset af, at AH Industries kan meget mere end blot levere de rigtige produkter. – Vi har ekspertisen til at optimere kundens teknologi og i samarbejde med kunden skabe lavere omkostninger. Vi har en stab på 25 specialister, der er eksperter i at tilpasse emnerne og beregne, hvordan man kan spare eksempelvis vægt og dermed store omkostninger. Vi tror på at de store producenter vil vælge en partner, der kan mere end blot levere en vare, men også kan tilføre dem en værdi, der er til at tage og føle på, påpeger Steffen B. Jespersen. I tæt samarbejde med vindmølleproducenten udarbejder AHI’s specialister den mest optimale løsning for kunden, og derefter produceres delene. På den måde behøver kunden ikke have flere leverandører i kæden, og netop denne fremgangsmåde bliver fremtidens, mener AH Industries. Stab af eksperter Det skyldes i høj grad de godt 400 medarbejdere, at AH Industries klarer sig så godt i et marked, hvor kunderne ikke længere kommer af sig selv. Virksomheden bruger mange ressourcer på rekruttering og uddannelse, og råder over en stab, hvoraf mange har lang erfaring fra de brancher, hvor kunderne findes. Det betyder, at de har en stor forståelse for kundernes behov og ved, hvor AHI kan bruge sine kompetencer bedst. FAKTA OM AH INDUSTRIES: Leverer komponenter og serviceydelser til vindmølle- og cement/mineralindustrien. Spidskompetence: Værdiskabende. Det, der er stort, kompliceret og besværligt! Det nye samlede selskab (AH Industries og RM Group) havde i 2009 en samlet omsætning på DDK 855 mio. og beskæftigede sammenlagt cirka 420 medarbejdere. Vindmølleindustrien 23 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien ANNONCE Vidste du... Vidste du... at DONG Energy har været med til at opføre halvdelen af verdens største havmølleparker? at knap 25 procent af det danske elforbrug dækkes af vindkraft? Talenter har vinden i ryggen Aarsleff har fundamentet i orden Mange års globale erfaringer og knowhow inden for vandbygning og specialfundering giver entreprenøren Per Aarsleff A/S et forspring på vindmøllemarkedet. Storentreprenøren Per Aarsleff A/S har godt tag i offshore vindmøllemarkedet. Allerede omkring år 2000 bød Aarsleff ind på store danske havvindmølleprojekter, og har siden vundet såvel opgaver som dyrebare erfaringer på området. Således har Aarsleff bygget gravitations- eller monopælsfundamenter til projekter som Nysted Havmøllepark, Horns Rev 2 og Rødsand 2 samt møllerne ved Sprogø, som er kendt af enhver, der har passeret Storebæltsbroen. – Desuden har vi deltaget i flere projekter i England. Vi er således i gang med London Array – verdens største offshore vindmøllepark netop nu. Vi blev prækvalificeret til denne store opgave, fordi vi gennem årene har vist, at vi dels har ekspertisen og de tekniske løsninger, dels er innovative og kan klare vanskelige problemer undervejs, understreger afdelingsdirektør og bygningsingeniør Jesper Kristian Jacobsen. En kompliceret opgave Fundamenter til havvindmøller er et helt specielt område, der ikke helt kan sammenlignes med landfaste fundamenter. Ofte står de på mange meter vand, og skal fastholde en mølle, der rager måske 60–70 meter eller mere op over vandoverfladen. På møllen sidder en nacelle med 24 Vindmølleindustrien vinger, der foruden at veje adskillige tons også er udsat for et massivt vindtryk, og derfor skal funderingen være skabt, så den tillader en vis bevægelse – dog uden at møllen vælter. – Det kan være med traditionelle betonfundamenter (såkaldte gravitationsfundamenter) eller med lange pæle (såkaldte monopæle) rammet ned i undergrunden. Ofte skal de også stå ret præcist for at give de optimale vindforhold møllerne imellem, og dertil kommer at vejret på havet kræver meget af såvel mandskabet som udstyret. Vejret kan stoppe arbejdet i en periode, og derfor arbejdes der på disse projekter altid i døgndrift – også juleaften – således, at alle timer i døgnet udnyttes når vejret er rigtigt, fremhæver Jesper Kristian Jacobsen. Tiden tæller Og tiden er en vigtig faktor. En vindmøllepark er et kraftværk, og forsinkelser betyder store tab for energiselskaberne. Fundamenterne er ikke hyldevarer, men konstrueres til det enkelte projekt sammen med vindmølleproducenten. Der skal tages hensyn til jordbundsforhold, vanddybde, bølgehøjder og møllens størrelse, og der stilles utroligt skrappe funktionskrav til alle dele af projektet. – Vi samarbejder med flere virksomheder som eksempelvis Cowi og den tyske entreprenør Bilfinger Berger GmbH, og et uvildigt certificeringsselskab som f. eks. Det Norske Veritas skal godkende projektet. Der er simpelthen en offshore-standard for vindmøllefundamenter, som skal overholdes, understreger Jesper Kristian Jacobsen. I dag bygges de fleste havvindmølleparker på lavere vanddybder, men flere steder begynder man at bevæge sig ud på dybere vand. Møllerne bliver fremover også større, og det stiller store krav til fundamenterne. Når monopælsfundamenter bliver tungere end 700 – 800 tons begynder de at blive ”uhåndterlige”, som afdelingsdirektøren udtrykker det, og så skal fantasien tages i brug. Fremtidens fundamenter – Vi er med i forskellige konceptstudier og forskningsprojekter, hvor vi blandt andet skeler til olieindustrien, som har været igennem den samme udvikling over de seneste 25 – 30 år. Vi har de erfarne folk og en stor viden, så det er oplagt at vi er med til at udvikle fremtidens offshore-fundamenter. Måske skal man arbejde med flydende møller, der fastholdes på havbunden, eller med andre metoder, fremhæver Jesper Kristian Jacobsen. – Vi tror på, at havmøller er fremtiden, og derfor satser vi på at få endnu mere ekspertise, så vi kan holde os blandt de bedste i verden på dette område, understreger direktøren. FAKTA PER AARSLEFF A/S Grundlagt 1947 af Per Aarsleff. Specialister i infrastrukturprojekter, vandbygning, specialfundering og rørfornyelse. 3.200 medarbejdere Omsætning 4,9 mia. kr. www.aarsleff.com Vindmølleindustrien tager studerende med på oplevelsesture med masser af vind og input. De unge talenter opdager, hvor mange attraktive jobs, vindmølleindustrien giver adgang til. D anmark er det globale centrum for vindkraft. For at fastholde og udvikle denne position, kræver det de rigtige menneskelige ressourcer. Vindmølleindustrien arbejder derfor tæt sammen med medlemsvirksomhederne for at tiltrække nye talenter til branchen. Det sker gennem et unikt uddannelsesinitiativ, Talent Factory, som består af 14 af Vindmølleindustriens virksomheder, som ønsker at vise et særligt engagement i uddannelsen af fremtidens vindkrafttalenter. Talent Factory tiltrækker de unge, og sammen gør de både industrien og virksomhederne synlige på ingeniøruddannelserne. Virksomhederne kommer i nærkontakt med de ingeniørstuderen- de og lægger en god bund for deres fremtidige medarbejdere. Talent Factory har siden 2006 været brobygger mellem virksomheder, ingeniørstuderende og undervisere. Gennem vindmøllebesøg, konkurrencer, virksomhedsbesøg, gæsteforelæsninger og rejser til vindkonferencer, har Talent Factory introduceret mere end 1.000 studerende til udfordringerne og mulighederne i branchen. Udover særlige vindkraft-events er Talent Factory også med til at promovere og formidle projekt- og praktikforslag fra virksomhederne til de studerende og gør dermed vindkraft til en aktiv del af undervisningen på ingeniøruddannelserne. MEDLEMMERNE AF TALENT FACTORY • A2SEA A/S • ABB A/S • AVN Hydraulik A-S • C.C. Jensen A/S • COWI • DONG Energy • Grontmij | Carl Bro Wind Power Team • kk-electronic a/s • LM Wind Power A/S • Rambøll Group • Siemens Wind Power A/S • Suzlon Energy A/S • Svendborg Brakes A/S • Vestas Wind Systems A/S Vindmølleindustrien 25 25 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 26 ANNONCE Vidste du... Vidste du... at Siemens Wind Power i 2010 af Børsen blev kåret som Danmarks bedste jobskaber? at Vestas Wind Systems er verdens største vindmølleproducent? Uvildig vurdering på højeste plan Havvindmølleparker stiller andre krav til sikkerhed end vindmøller på land. Falck Nutec har i samarbejde med branchen udviklet et bredt program af kurser. Det Norske Veritas bruger 40 års erfaring fra offshore-området, når man vurderer havvindmølle-projekter. Sikkerhed af en anden verden N år vindmøller sættes op til havs, rejser det helt nye sikkerhedsmæssige aspekter for de personer, der skal installere og servicere dem. Falck Nutec udvikler kurser, der tager højde for enhver kritisk situation. – I et snævert samarbejde med vindmøllebranchen bestræber vi os på hele tiden at være et skridt foran, og inden for offshore vind gælder helt andre risikovurderinger. Der er simpelt hen flere faser, hvor det kan gå galt til havs, siger salgschef Claus Nexø Hansen. Falck Nutecs brede program af sikkerhedskurser for vindmølle- branchen er opdelt i basiskurser og søredning. Næste kritiske fase er avancerede kurser, hvor elementer den såkaldte boat transfer, hvor som helikoptermandskab skal evakuering, højde- ”Målet er at opnå bevæge sig fra redning og førstefartøjet over en offentligt tilgæn- på vindmøllen. hjælp tilpasset de skærpede krav i den gelig standard” Alternativt kan britiske sektor kan manøvren fovælges til. Kurserne spænder fra en- regå med helikopter, hvor personer dags kursus i det nye højderednings- fires 10-15 m ned på toppen af nacenter hos Falck Nutec i Esbjerg til cellen, der er placeret op til over 150 kurser af 8–10 dages varighed. m fra vandoverfladen. Skulle uheldet være ude, og helikopteren havarerer eller må nødlanDe kritiske faser Afhængig af afstanden fra land fo- de, vil rotorens kraft hurtigt trække regår transporten til havvindmøl- flyet ned under havoverfladen. Helileparker med båd eller helikopter, copter Underwater Escape Training hvilket fordrer et særligt kursus i (HUET) foregår under ensartede og Claus Fridtjof Christensen, leder for DNV Wind EnergyCertification FAKTA OM DNV realistiske forhold i Falck Nutec søredningshal. Fælles standarder på vej –Falck Nutec faciliterer et samarbejde mellem vindmølleejere og -producenter i Europa, Global Wind Organization (GWO), om at udarbejde fælles standarder for sikkerhed, og et syvdages testkursus prøvekøres i disse dage i Esbjerg. Målet er at opnå en offentligt tilgængelig standard for alle kursusudbydere i branchen, siger Claus Nexø Hansen. – Her i Danmark har vi 25 års erfaring med vindmøller. Vi typegodkender de enkelte møller for producenterne, hvor vi er inde allerede i designfasen og ved prototypen, hvorefter vi også foretager ing fra offshore olie- og gasbranchen. DNV vurderer de enkelte projekter på tegnebrættet, vurderer møllerne og de fundamenter de skal stå på, designet og det miljø de skal arbejde i. Og da DNV ser mange projekter, har organisationen gennem årene opbygget en bred erfaring, og kender de mulige faldgruber. – Der er ikke de samme krav til certificering i alle lande, men af hensyn til både sikkerhed og ikke mindst driftsikkerhed foretrækker mange at få et fuldt certifikat på projektet, siger Claus Fridtjof Christensen. Projektcertificering Når det gælder havvindmølle-projekter, bruger DNV tillige sine 40 års erfar- Maersk Training vil skabe sikker adfærd Strenge krav til havvindmølle-vinger Vindmølleindustrien er det nye fokusområde for Maersk Training. Det brede kursusudbud og tilgangen til læring er de store styrker. Verdens største vingeproducent – LM Wind Power– forsker i nye løsninger til gavn for industrien. 26 Vindmølleindustrien www.DNV.com/windenergy Typegodkendelser inspektion af produktionen. Certificeringen skal fornyes løbende og for at opretholde certifikatet skal alle fejl indrapporteres til os. Danmark var jo et foregangsland på dette område, og de erfaringer vi har gjort her, har dannet grundlag for de internationale standarder, man bruger i dag, fortæller leder for DNV Wind Energy-Certification, Claus Fridtjof Christensen. Når DNV typegodkender vindmøller hos alle de store producenter, er man nødt til at holde kortene meget tæt til kroppen, fordi de enkelte producenters produktionsmetoder ikke må røbes for konkurrenter. Også her er diskretion og total uafhængighed en vigtig parameter, som DNV holder strengt på. ANNONCE ANNONCE LM Wind Power Blades – engang kendt som LM Glasfiber – er verdens største producent af vindmøllevinger. Siden 1978 har virksomheden produceret mere end 130.000 vinger til både land- og havbaserede vindmøller. Især havvindmøller stiller helt ekseptionelle krav til vingernes stabilitet og holdbarhed, fortæller teknisk direktør Jesper Månsson. – Vingerne og især forkanterne er hårdt belastet og skal fungere i 20 år i et udsat miljø med fugt og salt. Samtidig er det svært og dyrt at servicere møllerne på vandet, og derfor skal vingerne være ekstremt pålidelige. Vi forsker hele tiden i nye materialer og løsninger – eksempelvis bruger vi en speciel tape til vingekanterne af samme type, som DNV arbejder verden over med certificering og rådgivning og har 9000 ansatte på 300 kontorer i 100 lande. I Danmark løses opgaver inden for så forskellige brancher som maritim, olie & gas, vindenergi, jernbane og bygninger. DNV afholder jævnligt velbesøgte seminarer omkring certificering af vindmøller og vindmølleparker. Ideen til seminaret opstod efter at flere kunder havde udtrykt ønske om at få kortlagt regelsættet samt arbejdsprocesserne i et certificeringsforløb. Der stilles ekstremt skrappe krav til kvalitet og dokumentation, når der etableres havvindmøller. Som uvildig tredjepart er det meget ofte det fondsejede Det Norske Veritas (DNV), der skal certificere både møller og selve havvindmølle-projektet. Der er mange grunde til at få en uvildig tredjepart til at certificere. Ofte er der lovkrav om certificering af hele eller dele af projektet, og dertil kommer at både finansiering og forsikring tit afhænger af et ”blåt stempel” fra DNV, som arbejder over hele verden. Desuden er det et godt salgsparameter. man bruger til helikopterrotorer for at mindske sliddet, siger Jesper Månsson. Ekstremt højt niveau Grundmaterialerne i vingerne er dybest set glasfiber og polyester. Vingerne designes i tæt samarbejde med den enkelte mølleproducent, og testes under realistiske forhold for at vurdere holdbarhed, intervaller for vedligeholdelse mv. Kvalitetsniveauet skal være ekstremt højt, der skal være et effektivt værn mod lynnedslag og vingerne skal helst kun serviceres i forbindelse med de i forvejen planlagte eftersyn, hvor man i dag bruger specielle rapellinghold til at efterse vingerne. Den største vinge LM Wind Power indtil nu har skabt, er en 61,5 m. lang og lige under 19 tons tung vinge – stadig den største serieproducerede vinge i verden. Vingen blev designet i 2003 som en kulfiberkomposit, men blev i 2007 redesignet som et glasfiber- og polyesterprodukt, der kun var marginalt tungere – men væsentligt mere omkostningseffektiv. Desuden kunne vingens effekt stige fra fem til seks MW, og vindklassen øges fra 1B til 1A. – På den måde arbejder vi hele tiden med materialerne, og drager erfaringer af de projekter, vi tidligere har deltaget i. Det vigtige for kunden er jo de totale levetidsomkostninger inklusive vedligehold, det er vigtigt både at have en høj ydelse og lave omkostninger, så der er god økonomi i projektet, fremhæver Jesper Månsson. FAKTA OM LM WIND POWER GROUP: Består af LM Wind Power Blades, LM Wind Power Service & Logistics og Svendborg Brakes Hovedsæde i Kolding Antal ansatte ca. 5.000, heraf ca. 700 i DK 14 fabrikker i 8 lande Omsætning år 2009: 5,8 milliarder kroner Maersk Training med danske centre i Svendborg og Esbjerg samt udenlandske centre i Aberdeen, Newcastle, Indien og Nigeria samler alle A.P. Møller – Mærsks erfaringer inden for sikkerhedsområdet igennem 30 år. Efter fusionen af gruppens to selskaber, Maersk Training Centre og Svitzer Safety Services, tidligere i år er der lagt en ny strategi, hvor vindmølleindustrien indgår på linje med olie og gas samt den maritime sektor som et af tre fokusområder. Især når det gælder installation af vindmøller på havet, er der mange lighedspunkter med sikkerhedskravene inden for de to øvrige områder. Maersk Training funderer sin viden og udvikler sine produkter på mere end 100 års erfaring til havs for A.P. Møller – Mærsk Gruppen og har dermed en unik tilgang til den adfærd og kompetence, der kræves for at arbejde i et udfordrende miljø på havet. – Maersk Training har en meget bred vifte af kursusdiscipliner, og kombineret med den særlige tilgang til begrebet læring står vi meget stærkt i forhold til kunder inden for vindmølleindustrien. I Maersk Trainings værdigrundlag for sikker adfærd indgår, at et højt sikkerhedsniveau i alle operationer også er vejen til at udføre operationerne hurtigere og mere effektivt. Udgangspunktet for at skabe læring er at forankre læringsaktiviteten i den enkelte virksomhed med henblik på at opnå sikker adfærd hos alle medarbejdere. Erfaringerne viser, at forankringen af læringen både før og efter selve kursusforløbet er helt afgørende, siger Chief Commercial Officer Hans Bloch-Kjær. Maersk Training udbyder til vindmølleindustrien kurser inden for: • Survival – offshoresikkerhedskurser, høj- deredning og anden operationel træning • Safety - fokus på adfærd og personlighed – også under pres • Maritime – simulatortræning af dynamic positioning (DP) og Jack-Up installations- skibe • People Skills – ledelse, kommunikation og konflikthåndtering for at minimere menneskelige fejl Desuden tilbydes HR- og administrationsservices for at lette kundens planlægning og administration af kursusaktiviteter. Maersk Training nærmer sig 100 medarbejdere i de nuværende seks centre i indog udland, og nye centre er på vej i Norge og Brasilien. Vindmølleindustrien 27 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 28 Vidste du... Vidste du... at vindmølleindustriens eksport udgør 8,5 procent af Danmarks totale eksport? at verdens første havmøllepark er placeret ud for Vestlollands kyst ved Vindeby. Nyt stærkt samarbejde Lund & Sørensen A/S bliver nyeste medlem af Nibe Industrier AB Virksomheden Lund & Sørensen A/S, der blev stiftet i 1989, er blevet købt af den svenske koncern Nibe Industrier AB. Virksomheden leverer elvarme produkter, temperaturfølere og styringsautomatik til blandt andet den globale vindmølleindustri. Sammen med Nibe Wind Components vil Lund & Sørensen A/S fortsat være en stærk partner indenfor ”cold climate” applikationer til den globale vindmølleindustri. Danmark har mulighed for at skabe, vedholde og udvikle vindmølleindustrien, men det kræver at alle i værdikæden – producenter, underleverandører og vidensinstitutioner – bruger hinandens erfaringer og udvikler dem i et samarbejde og på tværs af faggrænser Samarbejde er nøglen D et mener Henrik Jensen, som er adm. direktør i Balluff, en tyskejet familievirksomhed med afdeling i Århus. Balluff er en del af supply chain og leverer bl.a. sensorer og transducere til overvågning og optimering af driften i vindmøller. Hvis vindkraftindustrien skal udvikle sig til den største industri i Danmark, kræver det samarbejde, visioner og handlekraft og ikke mindst konsolidering i supply chain. Henrik Jensen er ansat i Balluff til bl.a. at bygge Danmark op som direktør for Nordeuropa samt globale aktiviteter indenfor vindmølleindustrien. Balluff har 2200 ansatte globalt og laver sensorløsninger til industrien i bl.a. skibe biler, fly, marine og vindmøller. »I dag leverer Balluff til en del af de globale og kinesiske spillere,« siger Henrik Jensen, der har siddet i bestyrelsen i Vindmølleindustrien i tre et halvt år. Hans personlige vurdering af vindmølleindustrien er overordnet, at potentialet er svundet noget, og tidshorisonten er usikker. Der er overkapacitet på markedet, og der går et stykke tid, før det normaliseres. »Det er lig med pres på prisen og indtjeningen.« Mulighederne og potentialet for vindmølleindustrien er til gengæld store på længere sigt, hvis vi gør det rigtigt. »Vindindustrien er udviklet til et vist niveau, men nu skal vi sammen se på, hvordan industrien skal være i fremtiden. Vi skal lave forretningsmodeller og indrette os efter det. Vi kunne jo starte med at tænke i alle værdikæder og stille spørgsmålet, hvordan går det?,« siger han. Tænk nyt! Det er væsentligt at kunne teste, afprøve og forske i ny teknologi tæt på virksomhederne »Tyskland, England, USA og Asien er i fuld gang, men de har ikke den viden om vind, vi har i Danmark. Værdikæden i Danmark er indenfor 200 km, og den viden skal udnyttes og bringes endnu mere i spil. Det er vi nødt til, og vi skal turde stå sammen, turde tænke anderledes og sætte fælles, nye mål,« mener Henrik Jensen. Det gælder alle led – universite- terne, virksomhederne samt leve- og offshore. Det øger muligheden for at bevare vores position som førandørerne. »Vi har en ny situation, fordi vi rende vindmøllenation på udvikhavde for lidt fokus forud for kri- ling af vindmøller og teknologi til vedvarende enersen på at bevare gi,« mener Henrik arbejdspladser og ”Det er lig med Jensen. produktion i Danpres på prisen Men politikerne mark. Vi kan ikke leve af at opfinde og indtjeningen” skal være med til at skabe gode ramideer alene. Vi skal have produktion i Danmark, el- mer. »Politikerne er ved at finde fokus, lers taber vi, og industrien skal forlange, at rammebetingelserne er heldigvis. Men hastigheden skal op på alle fronter, og universiteterne der,« mener han. Potentialet er stort, og Dan- skal være mere med – der er lidt mark har en unik mulighed for at for megen krig mellem dem i dag. demonstrere for verden, hvordan Hvis ikke vi laver en samlet, koman producerer og distribuerer ordineret indsats lykkes det ikke,« mener Henrik Jensen og tilføjer: vindenergi. »Alle skal turde tænke nyt, og »Vi har erfaringen og en størrelse, som gør, at vi kan vise resten faggrænserne skal brydes op i hele af verden, hvordan vi laver onshore kæden.« ANNONCE Fjernstyring på land og til vands Mita-Teknik fra Rødkærsbro leverer essentielle tekniske komponenter, som i sidste ende gør både den enkelte vindmølle og større vindmølleparker til en velfungerende og udbytterig ressource. Komponenterne fra Mita-Teknik udgør tilsammen et system, som gør det muligt at overvåge, styre og regulere vindmøllers drift over meget lange afstande. Uanset om vindmøllerne står på land eller til vands. Det er ret enkelt at sætte ord på, hvorfor Mita- Teknik A/S er en eftertragtet samarbejdspartner for vindmølleindustrien. – Ligesom en bil ikke kan undvære sine komponenter, så kan en vindmølle heller ikke undvære dem, hvis den skal køre optimalt. Vi tilbyder et system af komponenter, der styrer og optimerer hele møllens drift. Det er det, der gør det muligt at udnytte viden maksimalt, forklarer administrerende direktør Jesper Andersen. 95 pct. af virksomhedens aktiviteter foregår i samarbejde med udenlandske vindmølleproducenter. FAKTA OM MITA-TEKNIK: Hovedsæde: 8840 Rødkærsbro Medarbejdere: 230 Udenlandske filialer: USA, Indien, Ukraine og Kina. Vinder af Enrst & Young – Entrepreneur of the Year 2010, Danmark. For at styrke koncernens aktiviteter indenfor vindmølleindustrien flytter Nibe Wind Components sine samlede aktiviteter fra Esbjerg til Lund & Sørensens hovedkvarter i Vejle. Herfra vil vi fortsat værne om kerneværdierne, nemlig at være en pålidelig og dynamisk partner, der skaber værdi for kunden. Niels BerghHansen, koncern direktør DONG Energy. Lund & Sørensens aktiviteter samt datterselskaber i Sverige og Kina, fortsætter således styrket. Esbjerg Lund & Sørensen A/S Maserativej 4 DK-7100 Vejle Tel. +45 75 85 78 22 Fax +45 75 85 75 35 info@ls-windpower.com www.ls-windpower.com »Vigtigst af alt har Esbjerg Havn betydelig erfaring i at arbejde med offshoreindustriens behov, og desuden har Esbjerg opnået stor erfaring med vindmøller.« CEO John Westwood fra det inter nationale analysehus DouglasWest wood, med speciale i energisektoren. ANNONCE Jutlandia sender vindmøller på havet EnergiMetropol – Viden i verdensklasse om energi på havet Esbjerg-virksomhed afskiber vindmølledele til flere af de store britiske projekter og tror på vækst i de kommende år. Jutlandia Terminal A/S og datterselskabet Seaport Stevedoring har pakhuse, kajnære arealer, erfarent mandskab og udstyr på Esbjerg Havn til at håndtere gods og servicere vindmøllebranchen, når tårne, naceller og komponenter skal afskibes til havmølleparker og eksport. Gennem årene har virksomheden betjent branchen ved for eksempel store britiske projekter, senest Europas største vindmøllepark, Clyde Wind Farm, med 152 landbaserede vindmøller i Skotland. Alene i de sidste uger op til jul afskibes fem skibe med vindmølledele. – Vi har oprindelig vores base inden for olie og gas, men vi anser vindmølleaktiviteter for et voksende forretningsområde i fremtiden og vil fortsat agere som en servicemindet partner, der er åben over for nye samarbejdsrelationer. Enten direkte med vindmølleproducenter eller via deres transportpartnere, siger General Manager Jesper Børsmose, Jutlandia Terminal A/S. www.jut.dk 28 Vindmølleindustrien »Esbjerg er Danmarks offshoreby. Har DONG Energy brug for viden eller kompetencer inden for offshore, findes de i Esbjerg.« Esbjerg er landets center for energi på havet og vil i 2015 være Danmarks centrum for energiteknologi. Udgangspunktet er en klynge med over 200 virksom heder i tæt samarbejde med et stærkt uddannelses og forskningsmiljø. Allerede nu arbejder 9.000 inden for olie og gas samt vindenergi i Esbjerg Kommune, og i disse år investeres et milliardbeløb i infrastruktur, forskning og udvikling. Kontakt Esbjerg Erhvervsudvikling på 75 12 37 44 og Esbjerg Havn på 76 12 40 00 og hør mere om dine muligheder med EnergiMetropol – Esbjerg Kommune. Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien Danish Air Photo Styr på møllerne Klimaskærmen på energinet.dk’s megatransformer på 990 tons til Rødsand 2 består af vedligeholdelsesfrie aluminiumprofiler fra Sapa. Men aluminiumprofiler finder også i stigende grad vej ind i vindmøllerne, hvor egenskaberne styrke, lav konstruktionsvægt, varmeledningsevne og korrosionsbestandighed vejer tungt Der er mere it i en vindmølle og i styringen af den end i din iPhone og bærbare computer. I dag har de komplicerede styresystemer til offshoremøller indbygget fjernovervågning og rapportering, så man fra land kan overvåge alt, hvad der foregår på havet. E n vindmølle, der står ude midt på havet er ikke sådan lige at komme til. Derfor er intelligente it-styringer i offshoremøller alfa og omega i forhold til at monitorere møllernes drift og performance. kk-electronic i Ikast leverer denne it-intelligens til vindmøller og andre grønne energiformer. Det kræver en total software- og hardwarepakke til styring af vindkraftværker. »Der er større og større krav til it i vindmøller, specielt for offshore. Det er jo remote, og man kan ikke komme ud til dem. Hvis der er fejl, kan vi diagnosticere på land, så vi sikrer os, at man har de rigtige værktøjer og reservedele med ud. Desuden er offshore omkostningstungt, og det gør it endnu vigtigere,« siger R&D manager i kk-electronic, Henrik Simonsen. Der kommer 400 megabyte data i døgnet fra en vindmølle. Det er det samme som i den sorte boks i et fly. Aluminiumprofiler offshore - en verden fuld af muligheder for omkostningsbesparelser og forlænget levetid med aluminiumprofiler, know-how og erfaring fra Sapa Profiler Branchesammenslutningen, Aluminium Danmark, har igennem de seneste år rettet fokus mod at skabe øget og kvalificeret anvendelse af aluminium i den danske offshore branche - olie og gasanlæg, vindmølleanlæg m.v. “Vi har den rigtige vare på hylden - erfarne materialeleverandører, der kender og forstår mulighederne i udnyttelse af de rigtige aluminiumlegeringer og optimering af aluminiumprofiler - og underleverandører med værdifuld viden om bearbejdning, sammenføjning m.v., der modsvarer de høje krav, der stilles i offshore branchen”, udtaler Jim Hansen, Sekretariatschef Aluminium Danmark (jh@alu.dk). Mangeårig erfaring Sapa Profiler har i gennem mange år været leverandør af løsninger i aluminiumprofiler til offshore branchen; bl.a. helideck samt beboelsesløsninger til det norske værft Apply Leirvik, der de seneste 20 år har brugt aluminiumprofiler til olie- og gas platforme i Nordsøen. Enormt potentiale Der findes mange muligheder for at udnytte de unikke design- og konstruktionsmuligheder aluminium tilbyder: ● Store friktionssvejsede, vægtoptimerede gulv- og vægpaneler leveres uden styrketab i svejsesømmen og med skarpe tolerancer. ● Indbyggede intelligente funktioner i profiler, sparer omkostningstung bearbejdning og montage. ● Aluminium yder en naturlig korrosionsbestandighed og anvendes ofte uden yderligere overfladebehandling. Det sparer omkostningstung vedligeholdelse til sandblæsning og maling. I forhold til traditionelle konstruktionsmaterialer reducerer aluminiumprofiler konstruktionsvægten med min. 30% og er derfor også nemmere at montere med almindeligt løfteudstyr. Efter endt levetid, repræsenterer aluminiumkonstruktionen tilmed en høj genanvendelsesværdi. Yderligere information om løsninger i aluminiumprofiler: www.sapagroup.com/dk Sapa Profiler A/S · Rolshøjvej · 8500 Grenaa · Tlf. +45 86 32 61 00 · www.sapaprofiles.com/dk Blue Water Shipping skaber løsninger ANNONCE med kunden, at finde den rette løsning på ethvert projekt, samt at sikre, at udførelsen foregår sikkert, og inden for aftalt tid.” udtaler Søren Stougaard, General Manager hos Blue Water. ”Ved det første møde, fremsætter vi relevante ideer, deler af vore erfaringer, foreslår løsninger og anvender viden - alt sammen med det formål at afslutte projektet til kundens fulde tilfredshed”. Blue Water styrker løbende sin po- Blue Water Shipping A/S sition som førende inden for håndtering og transport af vindmøller med åbning af nye kontorer i globale vækstområder. Stærkt samarbejde Computer og it spiller en større og større rolle i stort set alt, vi omgiver os med – også vindmøller. Gennem systemer, systemstyring, netværk, dataopsamling og servere er alle vindmøller koblet op til driftcentraler med it som det, der binder det hele sammen og giver overblik. »It er rygraden af intelligens i en vindmølle, og det er afgørende for den fremadrettede udvikling. Vores kompetence er bl.a. at udvikle værktøjer, der bidrager til at forbedre design og produkt,« siger Henrik Simonsen. Som en af mange kompetente underleverandører til vindmølleparker i hele verden er kk-electronics ydelser og produkter underlagt særdeles høje krav til driftssikkerhed og oppetid samt levetid i et miljø med barske vejrbetingelser. Supply chain samarbejde er vigtig for hele industrien. »Kvaliteten hos de mange underleverandører til vindmølleindustrien er unik i Danmark, og vi er bl.a. med i MidtVind, som er et samarbejde mellem midtjyske virksomheder, der alle leverer til vindmølleindustrien. Det er vores ambition at udvikle et langsigtet samarbejde, der har til formål at styrke konkurrenceevnen på det internationale plan. Vi står i forvejen stærkt, men med dette samarbejde står vi endnu stærkere,« fastslår Henrik Simonsen. Flemming Eriksen, Konsulent Hub North En skræddersyet transport giver kunderne store logistik fordele. Blue Water har siden 1995 været en del af danske vindmølleeventyr. 15 års erfaring fra kajkanten i Esbjerg har sat sit tydelige præg på måden, man i dag håndterer og transporterer vindmøller. Der investeres mange ressourcer i terminaler, udstyr og know-how, for konstant at være på forkant med udviklingen, og gennem udvikling af egne, projekttilpassede IT-systemer, sikres fuld kontrol over hele processen. ”Vi gør en stor indsats for, sammen kk-electronic begyndte med vindmøller i 1981. I dag er de 700 mand, og de laver al styring til vindmøller – lige fra eltavler til it. »Vi har mere end 100 ingeniører, hvoraf omkring halvdelen laver software. Det handler for os om at forske og generere viden i samarbejde med vindmøllebranchen for at skabe det optimale produkt. It er styringen og hjernen i en vindmølle, og det handler om at få mere alternativ energi ind i elnettet,« pointerer Henrik Simonsen. Hub North blæser til samling Det nordjyske erhvervsnetværk Hub North vil forene, synliggøre og udvikle vindmølleindustrien i Nordjylland. | www.bws.dk | bwsebj@bws.dk | Tlf. 79 13 41 44 VATTENFALL SATSER PÅ VINDKRAFT Vattenfall er et af de førende selskaber, når det gælder om at etablere vindkraft. Vi satser på vindkraft for at klare fremtidens behov for el med de størst mulige hensyn til klimaet. For at nå målet har vi et stort antal vindmølleprojekter på vej til lands og til havs i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Polen og Storbritannien. I september 2010 har vi indviet Thanet Offshore Wind Farm med 100 vindmøller, der er verdens største havmøllepark. Vi er allerede nu stolte ejere af nogle af verdens største vindmølleparker: Horns Rev udenfor Blåvandshuk, Kentish Flats i England og Lillgrund i Øresund. Vil du vide mere om Vattenfall Vindkraft, kan du besøge os på www.vattenfall.dk Hub North er et erhvervsnetværk, der har til formål at varetage den nordjyske vindmølleindustris interesser. Virksomheder der producere til vindmølleindustrien skal, med hjælp fra Hub North, samarbejde, udvikle – og synliggøre sig for at stå stærkere i konkurrencen om det fremtidige vindmøllemarked. ’’Underleverandørerne skal have mere viden om vindmølleproducenternes behov og krav, og de skal være klar til omstilling og samarbejde for at imødekomme producenternes krav om færre og mere specialiserede underleverandører. De skal i højere grad være systemleverandører frem for komponentleverandører’’, fortæller en af frontfigurerne i Hub North, konsulent, Flemming Eriksen. Hub North vil synliggøre de enkelte medlemsvirksomheders kompetencer og undersøge, om der er behov for ekstra ekspertise eller uddannelse for at fremme samarbejde og produktionsmuligheder. Erhvervsnetværkets mål er også at udpege de erhvervsfremmemidler, der kan være interessante for medlemmerne. ’’Vi vil gerne være bindeleddet mellem de enkelte virksomheder og mellem virksomhederne og Aalborg Universitet. Der kan godt være en del tvivl og usikkerhed hos nogle virksomheder i forhold til samarbejde med andre virksomheder eller Aalborg Universitet, og det er her Hub North kan være bindeled’’, siger Flemming Eriksen. Havnen som medspiller Aalborg Havn A/S er en vigtig aktør for den fremtidige vindmølleindustri i Nordjylland. Der er en stor offshore industri på havnen, og Siemens Wind Power har, fra deres vingefabrik i Aalborg Øst, fået anlagt en ’vingevej’ direkte til havnen. ’’Vindmøllerne er efterhånden blevet så store at de er meget vanskelige at transpor- terer på landevejene, derfor er det oplagt at inddrage havneområderne til både samleområder og udskibning for vindmøller’’, fortæller Flemming Eriksen. Claus Holstein, der er direktør for Aalborg Havn A/S og formand Hub North’s styregruppe, er enig i den betragtning og påpeger, at Hub North også skal være med til at skaffe vindmølleproducenterne de rette rammebetingelser for deres produktion i fremtiden. FAKTA HUB NORTH: Organisation: • Aalborg Havn A/S • Region Nordjylland • Aalborg Universitet • Dansk Industri, Nordjylland • Invest in Denmark • Aalborg Kommune Ca. 75 nordjyske virksomheder er medlem af Hub North Der er mellem 120 og 150 virksomheder med tilknytning til vindmølleindustrien i Nordjylland Vindmølleindustrien 31 WWW.VATTENFALL.DK ENERGI TIL VINDKRAFT Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien 32 ANNONCE Vidste du... Vidste du... at en nacelle (”møllehuset”) vejer ca. 80 tons og er på størrelse med et feriehus i Lalandia, ca. 55 m2. at et installationsskib kan rumme mellem 1–10 havmøller på én gang afhængig af mølle- og skibsstørrelse? Verdens største vindkongres til København Driftsikre og innovative hydraulik- og køleløsninger sikrer optimal udnyttelse af en vindmølle Den europæiske vindorganisation European Wind Energy Association (EWEA) har valgt København som værtsby for foreningens kongres i 2012. Den danske vindenergibranche ser beslutningen som en bekræftelse af Danmarks stærke position på vindmarkedet. O m to år vil op mod 12.000 forskere, videnskabsmænd, virksomhedsledere, studerende, mediefolk og mange andre være i København for at deltage i kongressen EWEA Wind Power. Wonderful Copenhagen, der i tæt parløb med Vindmølleindustrien i Danmark har fået kongressen til Danmark, vurderer, at de mange gæster vil generere en omsætning til byen på omkring 134 millioner kroner. Men effekten for den danske vindindustri forventes at blive endnu mere markant. »At få verdens største vindkraftkonference til København er et vidnesbyrd om, at Danmark er et globalt kraftcenter inden for vindkraft og vindmølleindustri. EWEA 2012 rammer Danmark samtidig med, at Danmark har EU-formandskabet, og sammen med den danske regering vil vi forsøge at bruge begge dele til at fremme danske interesser inden for energi – både politisk og i eksportmæssig forstand,« siger Jakob Lau Holst, vicedirektør i Vindmølleindustrien. Kongressen bliver afholdt i Bella Centret, og det forventes, at ca. 350 virksomheder vil udstille. Bæredygtig konferenceby Vindmølleindustrien er i kraftig vækst, og det smitter af på, hvor mange der kommer til de årlige europæiske kongresser. Derfor er der brug for et kongrescenter, der både har plads til 12.000 delegerede og en stor brancheudstilling. Med afholdelsen af COP 15 fik København og Bella Centret slået sit navn fast som værtsby og sted for store internationale kongresser med bæredygtighed på programmet. »Danmarks førerposition på energiområ- det betød meget for vores valg, og vi har fået en enormt stor opbakning hos den danske vindmølleindustri. København har et godt navn som international kongresby, og desuden betyder det meget, at det er nemt at komme til og fra København med fly fra hele verden,« uddyber Anja Wimmer, Head of Event Logistics i EWEA. EWEA 2012 bliver den største og vigtigste brancheudstilling nogensinde på dansk jord. »I brancheforeningen har vi arbejdet målrettet for at få EWEA til København, og vi glæder os til at vise både vores energihistorie og vores industri frem. De mange gæster fra hele verden skal naturligvis lokkes til at blive lidt længere og komme rundt i landet til de danske virksomheder. Vi har rigtig mange spændende aktiviteter i støbeskeen,« lover Jakob Lau Holst. Vindmølleindustrien er vigtig for Danmark da den skaber nye eksportmarkeder og genererer nye arbejdspladser – også hos AVN Energy i Silkeborg. AVN Energy har mere end 25 års erfaring i at designe skræddersyede hydraulik- og køleløsninger til vindmølleproducenter over hele verden. En vindmølles komponenter er specieldesignet til det enkelte vindmølledesign samt der skal tages faktorer som placering, temperatur, havsalt og fugt i betragtning, en udfordring AVN Energy i Silkeborg møder og lever op til hver dag som leverandør af hydraulik- og køleløsninger. Det er derfor vigtigt, at man som leverandør til netop denne branche kan levere gennemtestede kvalitetsprodukter, har et fleksibelt og omstillingsparat produktionsapparat samt kan levere driftsikre løsninger. Alt andet kan være for omkostningsfuldt for vindmølleproducenten. For at kunne opnå optimal udnyttelse af en vindmølles kapacitet er det essentielt at sikre og fastholde komponenternes rette arbejdstemperatur. AVN Energy har stor erfaring i levering af specieldesignede køleløsninger til såvel danske som udenlandske vindmølleproducenter. For at kunne følge med producenternes fremgang på tværs af grænser og servicere vindmølleproducenterne lokalt, har AVN Energy datterselskaber i Indien og Kina og er ved at etablere sig i USA. Størsteparten af komponenterne til det amerikanske marked vil dog i starten primært blive designet og produceret i Danmark. En stigning i produktionen af vindmøller globalt set smitter således positivt af på AVN Energy og det danske arbejdsmarked generelt. www.avnenergy.com Jakob Lau Holst ANNONCE ANNONCE Lars Krabbe, administrerende direktør, Cargo Service A/S. Leverandør af vitale vindmølledele Cargo Service er klar til fremtidens offshoremøller Vindmøllens gearkasse skal være i topform for at udnytte vinden og undgå driftsstop. Hydra-Grene har i mange år samarbejdet tæt med vindmølleproducenter. Hydra-Grene A/S med 175 medarbejdere og hovedkontor i Skjern har over 30 års erfaring inden for hydraulik, og internationale vindmølleproducenter har gennem årene udviklet sig til en betydelig kundegruppe. Virksomheden ejet af børsnoterede Schouw & Co. leverer inden for lavtryksområdet komplette løsninger med gearoliesystemer til at overvåge, filtrere og nedkøle gearkassens olie. Inden for højtryk har Hydra-Grene specialiseret sig Cargo Service på Århus Havn har spidskomptence og års erfaring med håndtering og afskibning af store vindmølleprojekter. Nu gør den moderne godshåndteringsvirksomhed klar til fremtidens offshore-vindmøller. – Århus Havn ligger geografisk optimalt for afskibning af vindmøller til hele Østersøområdet, og med de store, frigjorte områder i direkte sammenhæng med kajarealet og de effektive containerkraner har vi fået enestående arbejdsbetingelser for håndtering og afskibning af havvindmøller, der modsat landmøller samles inden afskibning og gennemgående er meget større end landmøller. Alene vingerne har en vingediameter på op til 120 meter, hvilket selvsagt kræver utrolig meget plads, siger administrerende direktør for Cargo Service A/S, Lars Krabbe. Krankapacitet og kundetilpassede løsninger Den uafhængige godshåndteringsvirksomhed med base på Århus Havn har igennem de seneste år udviklet sine vindmølleaktiviteter markant og er nu klar til at sætte strategisk fokus på vindmølleindustrien og blive 32 Vindmølleindustrien vindmølleindustriens foretrukne offshore samarbejdspartner. – Cargo Service har i takt med udbygningen af havnen og havnekapaciteterne opnået en betydelig erfaring og ekspertise med vindmøller og vi kan klare stort set alle løft. Med heavylift-kranen kan vi for eksempel håndtere løft op til 182 tons og en rækkevidde på 47 meter. Det betyder, at vi kan imødekomme vindmølleindustrien med effektive og skræddersyede totalløsninger af enhver art, også når det gælder havvindmøller. Vi tilbyder også et grundigt kvalitetstjek af alle vindmøllekomponenter og kunderne kan via nettet få adgang til en omfattende kvalitetsdokumentation, så de kan følge hvert enkelt projekt fra modtagelse til afskibning. Infrastruktur baner vejen for offshoremøller Den unikke beliggenhed, havnearealerne og i pitchsystemer til vindoptimering og nedbremsning. – Vi leverer systemer til nogle af de vitale dele i en vindmølle, som har mest betydning for optimal drift og udnyttelse af vindens ressourcer. Vores styrke er det stadig tættere samspil med producenter om de tekniske løsninger, og at vi er stærke til logistik. Kunderne kan regne med, at vi leverer til tiden, siger markedsdirektør Henrik Sillesen, Hydra-Grene A/S. ANNONCE krankapaciteterne bliver ifølge Lars Krabbe svære at konkurrere med, når adgangen til de europæiske motorveje i løbet af kort tid fuldendes med et udvidet vejnet. – Vi er godt i gang med at sikre tilkørselsforholdene for de store offshorekomponenter, så det bliver nemt at komme til og fra havnen ud på motorvejsnettet. Derfor tror jeg også, vi bliver involveret i Anholtprojektet, hvor 111 offshore vindmøller skal rejses inden udgangen af 2012. Det samme gælder de projekterede offshore planer i Østersøregionen. Cargo Service er klar til at løfte opgaven. Sikkerheden frem for alt hos Nordic Offshore www.cargoservice.dk Det kræver sit mandskab at vedligeholde vindmøller til søs. Sløseri eller et øjebliks uopmærksomhed kan medføre uheld, nedbrud med tab af produktivitet til følge og i værste fald koste menneskeliv. Nordic Offshore A/S i Faaborg har siden 2002 specialiseret sig i at rekruttere og sikkerhedsuddanne mandskab både til handelsflåden og til mere specielle opgaver til søs for eksempel kabellægning, ankerhåndtering og inspektion af undervandskonstruktioner. Ekspertisen og det stærke fokus på sikkerheden anvender Nordic Offshore nu i vindmøllebranchen, hvor firmaet tilbyder sikkerhedstrænede og certificerede medarbejdere til at forestå vedligeholdelse af vindmøller på havet. ”Alle vores folk er topprofessionelle og meget samvittighedsfulde. De skal gennem en personlighedstest og bevise, at de tager sikkerheden yderst seriøst og samtidig besidder en høj grad af akkuratesse. Opfylder kandidaterne ikke vores krav, ansætter vi dem ikke,” siger medindehaver af Nordic Offshore A/S, Carl Erik Olsen. Nordic Offshore A/S • Torvet 17C – 2 • 5600 Faaborg Tlf. 63 61 03 64 • www.nordicoffshore.com Vindmølleindustrien 33 Hele dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien ANNONCE Vidste du... Vidste du... at det i gennemsnit tager 2–3 dage at installere en havvindmølle alt inklusiv? at den største dybde, man indtil videre har installeret en havmølle på, er ca. 45 meter? ABB i front på offshore vindmøller ABB-koncernen tilbyder en bred vifte af kompetencer og produkter til vindmøllebranchen. ABB er global leverandør til vindmøllebranchen. Og takket være sine mangeårige erfaringer fra både kraftværksområdet og offshore olie og gas, er ABB et naturligt valg som partner på de store havvindmølleprojekter. - Vi leverer til alle de store producenter og energiselskaber, fordi vi har de komponenter, der efterspørges, og har medarbejdere med en stor knowhow. Vi leverer alt fra generatorer, kontrolsystemer og tavleanlæg over platforme og kabler til transformerstationer, og kender alle de internationale certificeringer og standarder, der skal til i branchen, understreger Finn R. Nielsen, direktør for ABB’s Vind Center Danmark. Kraftværk på vandet En havvindmøllepark er et kraftværk på vandet, og derfor er der mange erfaringer og komponenter, der kan genbruges fra ABB’s knowhow på landbaserede anlæg. ABB’s vigtigste strategi er at være en leverandør, der kan levere hele løsninger og tilføre kun- Ole Hækkerup, derne – både vindmølleproducenter og energiselskaber – værdi. Erfaringer fra offshore olie og gasbranchen gennem mere end 25 år betyder, at ABB i Danmark er en naturlig partner på mange af de store havvindmølleprojekter herhjemme og i nabolandene. Alene herhjemme råder ABB over mere end 120 medarbejdere med offshoreerfaring. energiordfører, Socialdemokraterne De strengeste krav Sammen med resten af oppositionen har Socialdemokraterne sat sig det klokkeklare mål, at halvdelen af den strøm, vi bruger i Danmark, skal komme fra vindmøller i 2020. Det er et ambitiøst mål, som sikrer, at vi om ti år er godt på vej mod vores langsigtede målsætning om 100 procent vedvarende energi i 2050. Ved at have en klar udbygningsplan for vind sikrer vi samtidigt, at den danske vindindustri har et stabilt hjemmemarked i Nordeuropa. Og ved at presse på for, at EU hæver reduktionsmålsætningen for drivhusgasser til 30 procent i 2020, sikrer vi, at der også internationalt skabes efterspørgsel efter danske vindløsninger. Ambitiøse målsætninger og en klar udbygningsplan er helt afgørende for, at virksomheder og investorer kan være med til at sætte 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? ABB kender betingelserne for at arbejde på åbent vand, og ved at vedligeholdelse og service ligesom nedbrud af udstyret koster ekstra dyrt. Derfor skal komponenter designes efter de strengeste dokumentationskrav, så service og vedligeholdelse kræver så få ressourcer som muligt. - Det er de erfaringer, vi bringer med til projekterne, og som kunderne nyder godt af. Vores komponenter sidder i langt de fleste vindmøller verden over, og vi er med på de helt store projekter – som eksempelvis det store Dolwin-projekt på 800 MW i Tyskland. Et meget kompliceret projekt, hvor vi leverer bl.a. platform og modtagestation på land, fortæller forretningschef Kristian Ravn fra ABB. FAKTA OM ABB: ABB er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. ABB har 117.000 medarbejdere i omkring 100 lande. I ABB i Danmark er vi ca. 600 medarbejdere. Omsætning i 2009: 32 mia USD, heraf 750 mio. USD på vindmøllebranchen. www. abb.dk Energioptimering med Balluffs offshore sensorer Offshore med maksimal præstation – Vores styrke er, at vi leverer en pålidelig kvalitetsvare, der tåler ekstreme vejrforhold og er nem at betjene fra land. Alle målinger og software-opdateringer klares fra betjeningspanelerne på land og betyder, at det er nemt at forebygge utilsigtede driftsstop. Det er med til at sikre en ekstrem høj driftssikkerhed. – Havvind er en fantastisk energiressource, men man skal tænke sig godt om, inden man opstiller en havmøllepark 30 kilometer fra land. Vindmøllerne skal jo ikke bare stå og lave energi, Pakkeløsninger og projektstyring fra A-Z når det er høj sol og lavvande, men også når det Ifølge Tommy G. Jespersen skyldes driftssikstormer og bølgerne går højt. Det kerheden også det indledende stiller ekstremt store krav til stykortlægningsarbejde. ”Vores styrke resystemet og driften af det, siger – I vores projekthåndtering er er, at vi leverer vi dybt involveret i kortlægningen direktør i kk-electronic, Tommy G. Jespersen. og opfyldelsen af nationale regler en pålidelig for tilslutning til el-nettet, beligkvalitetsvare” Erfaring og pålidelighed øger genhed, opsætning og indkøring driftssikkerheden af vindmøllerne. Det betyder Den 700 mand store virksomhed med hoved- også, at vi altid leverer kontrolsystemerne i form kvarter i Ikast og fabrikker i Polen leverer i dag af skræddersyede pakker og følger op med prokontrolsystemer til over halvdelen af alverdens dukttilpasninger, så styringssystemerne funghavmølleparker. Blandt andet som hofleveran- erer, som de skal. dør til Siemens, der producerer offshore-møller til Danmarks største udbyder af havvindmølle- KK-Pilot optimerer driften parker, Dong Energy. Ikke mindst det sidste er en fordel for nye vind- 34 Vindmølleindustrien tyder samtidigt, at vi også er nødt til at være ambitiøse på andre områder. Det kræver et mere fleksibelt energisystem over hele linjen – i forbruget såvel som forsyningen. Vi skal f.eks. i langt højere grad udnytte vindkraften til transport – i elbilen og på togskinnerne. I energiforsyningen skal biomasse sikre fleksibilitet derved, at vi lader halm, træ og gylle erstatte kul og gas i kraftværkerne. Det sidste kulkraftværk skal derfor være lukket eller omstillet til biomasse om 20 år. Endelig skal vi bruge meget mindre energi. Vi skal have en konkret plan for, hvordan vi reducerer energispildet med mindst en procent om året frem mod 2020. Hvis vi vil videreudvikle vindindustrien, er vi simpelthen nødt til at have høje ambitioner – især herhjemme. For kun med klare ambitiøse mål og delmål, på kort og lang sigt, for vindsektoren og for energisystemet generelt kan vi give vindindustrien de nødvendige forudsætningerfor at udvikle sig. ANNONCE ANNONCE Erfaring, pålidelighed og opfinderånd er grundpillerne hos kk-electronic, der leverer styresystemer til over halvdelen af verdens offshore-møller. gang i omstillingen og dermed bidrage til at fastholde udvikling, vækst og beskæftigelse i vindindustrien. Samtidigt får vi taget hånd om de to kæmpe udfordringer, det danske samfund står med frem mod 2050. Nemlig begrænset adgang til energi- og klimaforandringerne. Med omstillingen til vedvarende energi sikrer vi, at vores energiforsyning ikke bliver afhængig af ustabile og udemokratiske regimer. En problematik, der forstærkes af, at Nordsøen inden for en overskuelig fremtid løber tør for olie og gas. Det betyder samtidigt, at vi ikke, som regeringen gør, vil sætte vores lid til usikre ideer om at lagre CO2 fra fossile brændstoffer i undergrunden. I et uafhængighedsperspektiv giver det ingen mening. Vigtigst af alt vil en omstilling bidrage til at sikre et stabilt klima for vores efterkommere. I dag kommer over 80 procent af vores energi fra fossile brændstoffer, hvilket betyder, at vores samfund ikke er bæredygtigt. Det skal vi have gjort noget ved. Heldigvis var Klimakommissionens helt afgørende bidrag, at en omstilling ikke vil ruinere os – faktisk kan det ikke betale sig at lade være. Men den markante udbygning af vindkraft be- mølleproducenter, der har til hensigt at få fodfæste på vindmøllemarkedet, men også etablerede kunder nyder godt af servicetilpasninger og løbende produktudviklinger. – Et godt eksempel på den opfinderånd, der præger kk-electronic, er KK-Pilot, et nyt SCADA-produkt, der gennem dataopsamling, -analyse og -udtræk sikrer en total overvågning af vindmølleparkens driftssituation. Det giver mulighed for en bedre forebyggende vedligeholdelse og er som sådan et værdifuld element i sikringen af vindmøllens rentabilitet. Fra lokalt mekanikerværksted til verdensomspændende leverandør af sensorteknologi. Balluff stormer frem og er i dag markedsledende med komplette sensor- og transducerløsninger off shore. Tommy G. Jespersen ® www.kk-electronic.com – Man kan godt kalde os en full service virksomhed inden for off shore sensorer og transducers, også til vindmølleindustrien. Vi har en sensor eller transducer med ind over stort set alle off shore møllens funktioner fra måling af rotationshastigheden over kapacitets- og turbinesensorer til pitch-reguleringer, der sørger for optimal vinkling af vindmøllevingerne, siger administrerende direktør for Balluff i Danmark, Henrik Jensen. transducerløsninger til hele vindmøllebranchen. – 40 års erfaring kombineret med teknologisk know how i særklasse betyder, at vores sensor-og transducerløsninger kan holde til endog meget vanskelige miljøer og kan holde i længden. Kvaliteten i løsningerne understreges af, at vi er en uafhængig virksomhed og kan tillade os at sige fra, når projektet ikke lever op til vores kvalitetskrav. Erfaring og viden giver holdbarhed Den familieejede virksomhed har siden 1921 løftet sig fra at være en lille tysk virksomhed til global spiller med afdelinger i alle verdenshjørner og over 2000 spidskompetente medarbejdere, der leverer offshore sensor- og Balluff er tæt på Det globale virke i over 50 lande sikrer ifølge Henrik Jensen, at sensor- og transducerløsningerne opfylder lokale og nationale lovgivninger og standarder. – Vores teknologi er testet i certificerede laboratorier og løsningerne tilpasses altid lokale og nationale forhold. Det kan vi gøre, fordi vi har afdelinger i alle de lande, hvor vores løsninger bliver leveret og giver en bred vifte af fordele, for eksempel hurtig levering, fleksibilitet, lokalkendskab, netværk osv. Som sådan er vi altid tæt på kunden og er et samarbejde, der betyder, at vi også løbende udvikler nye løsninger i takt med den teknologiske udvikling. Vindmølleindustrien 35 35 Experience and passion that deliver results Since 1990 we have installed 580 offshore turbines, with a capacity of more than 1,400 MW. We are experts in managing the unpredictable nature of wind, providing the robust commercial certainties you need to maximise your investment. Today, we are the only global energy company focused purely on wind and are dedicated to setting a clear vision for the future of offshore wind power. Our commitment is relentless. Our track record formidable. With our deep understanding and industry-leading experience across the entire value chain – from procurement and logistics to construction and installation – we focus on the specific challenges and priorities of each project and each customer. To learn more about how our experience and commitment can help you realise your offshore ambitions, visit: vestas.com/WorldOfWind
© Copyright 2024