Kirkebladet juni · juli · august 2014 • Planlagt sygdom • Skolereform, konfirmandundervisning og sammenhængskraft • 3000 nye medlemmer på én enkeltprædiken • Nyt personale på kirkegårdene • Sct. Hans og gudstjeneste ved søen • Vi gi´r den Gazz med lidt Jazz • En sogneudflugt – så sødt som i gamle dage Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke 1 Navne og adresser Sognepræst Jørgen Johansen Hejnsvig Præstegård Kirkevej 2 7250 Hejnsvig Mobil: 61 33 50 03 Tlf.: 75 33 50 63 E-mail: joj@km.dk Fridag mandag Organist Ragna Hennelund Hasselvej 10 7260 Sdr. Omme Tlf.: 75 34 19 17 Fridag mandag Hejnsvig Kirke Graverkontor/Kirkegård: Kirkevej 1 7250 Hejnsvig Tlf.: 75 33 52 02 Graver og Kirketjener: Hugo Rechnagel Kristensen Søgårdvej 35 7250 Hejnsvig Tlf.: 75 33 56 76 Fridag mandag Kirkeværge Dina Møberg Søgårdparken 3 7250 Hejnsvig Tlf.: 75 33 54 08 E-mail: dina.moberg@yahoo.dk Menighedsrådsformand Jørn N. Olsen Risbølvej 10, Risbøl 7250 Hejnsvig Tlf.: 75 39 61 35 Vesterhede Kirke: ”Præsten træffes i tårnet hver tirsdag efter reglen, `Når skiltet er ude, er præsten inde!´” Graverkontor/Kirkegård Daugårdvej 21, Vesterhede 7250 Hejnsvig Spørgsmål vdr. kirken/kirkegården rettes til kirkeværger Jesper Bygvraa eller menighedsrådformand Carsten Fredsgaard Larsen Graver og Kirketjener: Erik Andreasen Langelandsgade 17 7400 Herning Tlf. 21 54 29 22 Kirkeværge: Jesper S. Bygvraa Egebjerg Landevej 122, Vesterhede 7250 Hejnsvig Tlf.: 21 72 14 53 Menighedsrådsformand: 2 Carsten Fredsgård Larsen Refshøjvej 67, Vesterhede 7250 Hejnsvig Tlf.: 75 33 57 43 E-mail: munkenborg@dlgmail.dk Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Hejnsvig Vesterhede Omdelt af Y´mens Club 2000, Grindsted ... et godt sted at gå i kirke Forsidefoto: Lysglobe i Vesterhede kirke ved Gospel koncert Præstens spalte Planlagt sygdom… Grundlovsdag er altid sammenfaldende med Fars dag, rygraden i det danske samfund – altså grundloven. Først i 1915 fik kvinderne deres stemmeret. Siden har de på godt og ondt bestemt ganske meget. På Fars dag i år, den 5. juni falder de præsten i Hejnsvig i ryggen. En kvindelig overlæge mener, at ved en rygoperation at kunne stive præstens ryg af med et par skruer, et afstandsstykke og to titaniumstænger. Det, der startede med en diskusprolaps, viste sig at være en bygningsfejl – så det er vel en slags reklamationsbehandling under garantien. Ak, ja, en præst må ligge ryg til meget. Det betyder en planlagt sygdomsperiode hen over sommeren – hvor I pudsigt nok vil få en kvindelig afløser, Dorthe Kirkegaard. Hun vil tage sig af alle de kirkelige handlinger og planlagte gudstjenester. Resten af butikken, sorggruppe, besøgstjeneste, ungdomsklub mv., sommerlukker vi frem til ca. 1. september, hvor jeg skulle have rygrad nok til at være tilbage på pinden igen. Skolereform, konfirmationsforberedelse og sammenhængskraft Den nye skolereform har sat forholdet mellem skole, kirke og forældre lidt på en prøve mht. samarbejdet omkring konfirmandundervisningen. Skolereformen vil have konfirmandundervisningen ud af skoletiden – selv om den reelt erstatter kristendomsundervisningen i 7. klasse. Det er jo et paradoks i sig selv. Det betyder at konfirmandundervisningen reelt er henlagt til efter kl. 15.00, hvor skolen slipper eleverne. Og da vi skal være færdige med konfirmanderne senest kl. 16.00, som vi er pålagt, er det lidt svært at nå det påkrævede timeantal med en dobbeltlektion pr. uge på en time. Meget kan vi i kirken, men her kommer vi lidt til kort. Dertil vil der opstå et ugentligt problem med hjemtransport af konfirmanderne til sognets ydreområder, specielt i vintermånederne, hvor det både er mørkt og glat på den tid af dagen. De sidste busser går kl. 15:00, hvorefter hjemtransport enten er konfirmandens eller forældrenes opgave. Vi forudser, at ikke alle er i stand til at løse den opgave. Det har vi gjort opmærksom på i et hørringssvar over for børne- og kulturudvalget i Billund kommune. Og som vi har forstået det, har de været lydhør overfor problematikken og åbnet op for lokal aftaler. Det betyder, at det er lykkes for os at få en aftale i stand med skolen om heldags undervisning af konfirmanderne en gang om måneden på ´rullende datoer´ i 2014/15. Vi er gået efter den aftale, der går mindst muligt ud over skolens undervisningsplan, hjemtransport og ikke mindst børnenes hverdag. Sammenhængskraft, i et lille samfund som vores, er vigtig. Men fordi konfirmandundervisningen ikke tæller med i skolens undervisningstid – selvom konfirmandforberedelsen, som nævnt, udgør det for skolens kristendomsundervisning – skal konfirmanderne gå ca. 40 timer ekstra i skole næste år. Dertil kommer nogle obligatoriske søndage og en lejr for konfirmanderne, uden for skoletiden, for at nå op på det krævede timetal i konfirmandundervisningen. Det er hverken skolens eller kirkens skyld, men kan alene tilskrives den nye skolereform. Og politik må kirken jo ikke blande sig i. Sognepræst Jørgen Johansen 3000 nye medlemmer på én enkelt prædiken – de kunne noget, de der apostle Efter Peter holdt sin første og største prædiken pinsedag, der hvor Helligånden kom over disciplene og de begyndte at tale på alverdens sprog og 3000 mennesker kommer til tro og bliver døbt, begynder kirken at vokse næsten eksplosivt. Allerede et par kapitler senere føjes der 2000 til og igennem apostlenes gerninger, læser man, at der dagligt kom flere og flere til ofte i større antal. Siden har evangeliet spredt sig helt op til vore breddegrader. Om den første menighed står der, at ”de kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublede og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst” (Apostlenes gerninger, kap. 2 vers 46 og 47). På mig virker det som om, at væksten i antal er ligefrem proportional med inderligheden i det personlige Gudsforhold. At blive frelst, som vi læser det her, betyder at lære Jesus at kende. I ham er det evige liv. Den kraft, den fred og den glæde, der ligger gemt i befrielsen fra syndens, dødens og djævelens trusler, er bundet til at have en smittende/tiltrækkende effekt på ens omgivelser. Sådan er det stadigvæk. Glæde og begejstring smitter. Jesus er troens centrum. Der, hvor vi begej- stres og glæder os over hans nærvær, der vokser kirken som regel både i antal, men også i dybde og autentisitet. Vi vil helst se Jesus virksom i rigtige menneskers liv og problemer. Det skulle glæde mig meget, om det er det, du kan mærke, når du kommer i kirke i Hejnsvig og Vesterhede: Hemmeligheden hos os, er ikke de mange aktiviteter og tiltag som vi ligger for dagen. Vi har jo en del at byde på, sådan at alle aldersgrupper gerne skulle kunne føle sig velkommen. Vores hemmelighed ligger gemt i bønnen til og lovsangen af Jesus Kristus. Det er her kraften ligger og bønnen er den kristnes åndedræt. Lovsangen har altid været et sikkert tegn på en levende og bekendende menighed. Derfor har lovsangen en central plads i gudstjenesten, ved vore lovsangsaftner og ”syng den igen”-aftener. Men selve maskinrummet i Hejnsvig og Vesterhede kirker ligger gemt i nogle uanseelige fyraftensbønner rundt omkring alteret den første og sidste tirsdag i måneden. Her beder vi for Gud, kone og fædreland – altså alt hvad der måtte røre sig i sognet, familien og kirken. Vi er sjældent mange, men oplevelsen er ubeskrivelig mættet af Guds nærvær. Jeg tænker, at det er her inspirationen til kirkens liv og vækst egentligt ligger. Tjek det ud! Amen Sognepræst Jørgen Johansen Sommerlukning Præstevikar ”Jeg hedder Dorte Kirkegaard og er 36 år, gift og mor til to drenge. Jeg har fået lov til at vikariere for sognepræst Jørgen Johansen under hans sygemelding, og det glæder jeg mig rigtig meget til.” Dorte kan træffes på tlf. nr. 42 48 18 33. af Sorggruppe, besøgstjeneste og ungdomsklub Grundet sognepræstens planlagte sygemelding holder vi sommerlukket i sorggruppen, besøgstjenesten og ungdomsklubben frem til og med august måned. Nye datoer kommer i næste kirkeblad. Organistens spalte (Ragna rok & rul) Kommende kirkekoncerter Tine K. Skau og Lisa Balle ”Salmer på keltisk” i Hejnsvig Kirke torsdag den 11. september 2014 kl. 19.30. Menigheden får en helt ny oplevelse, når den keltiske tradition møder det kristne univers. Kendte salmer opleves vedkommende og med en øget følsomhed, når de fremføres i nye bearbejdelser. En spændende og anderledes oplevelse venter os. Billetter kan købes i Dagli’ Brugsen i Hejnsvig fra 11. august til 75,- kr. pr. stk. eller ved døren. Julekoncert i Hejnsvig kirke onsdag den 3. december 2014 kl. 19.30 med Basix, som også i 2008 gæstede Hejnsvig med kæmpestor succes. Basix leverer vokalpop i verdensklasse med humor og varme. Billetter kan købes i Dagli’Brugsen eller på Billetnet fra 3. nov. til 150,- kr. pr. stk. Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke 3 Ny kirketjener og graver i Vesterhede Jeg er så heldig at være betroet opgaven som ny kirketjener og graver ved Vesterhede Kirke, til afløser for Ernst Nissen, som nu skal nyde sit otium. Der er mange nye mennesker for mig at hilse på og lære at kende i og omkring kirken. Jeg har hilst på mange af jer, og glæder mig til at hilse på og tale med endnu flere. Jeg hedder Erik, 50 år ung, gift med Dorte, og bor i Herning. Vi har sammen to drenge på 22 år og 18 år. Jacob er flyttet til Aarhus og læser på universitet der. Magnus bor hjemme og læser STX i 1.G. på Herning Gymnasium. I min fritid er jeg meget interesseret i popmusik. Jeg spiller ikke selv, men lytter en del til det. Jeg er meget interesseret i madlavning – særligt inden for gourmet mad. Desuden læser jeg, når tiden er til det. For tiden er det romaner med historisk islæt. Således er jeg lige nu i gang med ”Jordens søjler” af Ken Follet. Jeg er meget interesseret i sport. Både at se en god fodboldkamp eller at spille selv. Et par gange om ugen går jeg til spinning i DGI-huset i Herning. Jeg har indtil nu været en del af menigheden ved Fredens Kirke i Herning og har tidligere siddet en periode i menighedsrådet som formand. Jeg er medlem af og sidder i bestyrelsen for Herning KFUM og KFUK. Det er et privilegium at kunne være med i arbejdet blandt børn og unge, hvor det centrale element er ”børn og unge skal vide, at de kan tro på Gud og at Gud tror på dem” Mit nye arbejde er inddelt i to grupper og jeg kan vel nærmest betragtes som en form for kirkelig vicevært. En stor del består af pasning og vedligeholdelse af kirkegården. Jeg er meget opmærksom på, at jeg her er betroet opgaven at pleje og værne om de mindesteder, hvor en del af jer kommer for at mindes jeres kære afdøde slægtninge. I vil måske opleve at nogle ting bliver gjort på en anden måde end tidligere. Jeg imødeser kommentarer og kritik for mit arbejde og måde at løse opgaverne på, og jeg vil altid være modtagelig for nye ideer som ”hvad med at gøre… ” En anden hovedopgave er at medvirke ved aktiviteterne i kirken, herunder gudstjenesterne. Her er det min opgave at sørge for, at I som deltagere har de bedst mulige rammer og at modtage jer så I føler jer godt tilpasse. Som udefra kommende, ser man straks, at der er et stærkt fællesskab i menigheden omkring kirken. Man mærker også at blive taget imod med åbne arme. Som ringe i vandet kan dette brede sig til gavn for menighedens fortsatte trivsel og vækst. Det er en kæmpe styrke, at der er stor aldersmæssig spredning i menigheden, hvor ældre og gamle sidder side om side med unge og børnefamilier. Kom gerne forbi i hverdagen til en snak eller en kop kaffe! Jeg glæder mig til at lære jer at kende. Erik Andreasen Ny graver-medhjælper på Hejnsvig Kirkegård Mit navn er Bjarne Breum Hansen. Jeg er 52 år gammel, gift med Anita og vi bor på Søllingdalvej. Vi har 3 piger på henholdsvis 21, 26 og 27 år og to børnebørn og en i vente. Desuden er vi aflastnings familie for en retarderet dreng på 11 år og har været det i 7 år. Jeg stammer fra Vesterhede, hvor jeg er født og opvokset. Jeg er uddannet inden for landbruget og har arbejdet inden for det indtil jeg var 30, hvorefter jeg har arbejdet inden for entreprenørfaget. Jeg kommer fra en stilling som operatør på en betonfabrik. Jeg glæder mig til at følge årets gang ved Hejnsvig Kirke og håber på forståelse for, at det er nyt for mig. Bjarne Sct. Hans med borgerforeningen i Hejnsvig 4 Menighedsrådet i Hejnsvig er gået sammen med borgerforeningen om at investere i et nyt telt, ca. dobbelt så stort som det gamle. Det bliver godt for byen og vi glæder os til at tage det i brug til Sct. Hans ved søen, i samarbejde med borgerforeningen – selv om det nok kommer i brug inden. Før vi sætter gang i bålet og brænder heksen af holder vi en kort, men festlig gudstjeneste. I år bliver det sognepræst Steen ... et godt sted atder gåprædiker i kirke – men han er Søvndal fra Grinsted, Hejnsvig Vesterhede også en af dem, der kan finde på lidt af hvert. Bagefter er der mulighed for at købe en pølse, øl eller sodavand. Inden vi sætter gang i bålet, vil kirkekoret synge et par sommersange med os og et eller andet klogt hoved vil holde en båltale. Der er åbenbart opstået nogle vanskeligheder her, da præsten endnu ikke er færdig med sin planlagte sygdom. Sidste år var vi mange, så kom frisk og vær med til at styrke fællesskabet i Hejnsvig. Vi gi´r den gazz med lidt jazz Søndag d. 24. august Vi gi´r den gazz med lidt jazz – og steger en gris søndag d. 24. august i præstegårdshaven. Den bliver nok ikke lige så sort som sidste år, men det bliver lige så hyggeligt: Gudstjeneste, frokost jazz, lidt trylleri (måske), snobrød og kirkekoret fylder 26 år – noget skal vi jo fejre. Festligt, folkeligt og fordøjeligt. Sidste år kom der 130. Stik den! Prisen er 75 kroner for voksne og 35 kroner for børn. Tag selv et tæppe, nogle stole og noget salat med. Drikkevarer kan købes på stedet. Program: 10:30Gudstjeneste 12:00 Mad og musik i præstegårdshaven. 13:00 Vi synger lidt sommersange 14:00 En underholdende andagt 15:00 Vi slutter af med en sang og noget kaffe. Tilmelding ikke nødvendig, men giv os lige et praj, hvis du ved at I kommer: JOJ@KM.DK eller 61335003. Mission Afrika i Hejnsvig (tidl. Sudan Missionen) Sudan Kvindekreds Kredsen blev startet i 1945. Da var der en flok unge koner, med Fru lærer Jørgensen i spidsen, der besluttede, at danne en ydremissionskreds om aftenen. Det blev en sudankreds. Der var i forvejen en DMS-kreds, men det var eftermiddagsmøder, så der kunne de unge mødre ikke så godt være med. Vi er taknemlige for, at der var nogen, der tog initiativ til denne gerning. I starten var de 20 personer, nu er vi 9 – 10 personer. Der blev også startet en Yola – børnekreds op, først i missionshuset, siden i skolen. Bodil Grove var primusmotor og der kom rigtig mange piger. De syede og lavede hobby ting og der var mange ”damer” der hjalp til. Vi havde stor basar hvert andet år i missionshuset og så en lille basar hos Bodil det modsatte år og det var meget populært. Men børnene ville jo også gerne med til mange andre ting, så til sidst måtte børnekredsen stoppe. Men Sudankredsen består endnu og der må gerne komme flere og være med. Vi hører bånd fra serien: ”Vejen gennem Bibelen” og hører nyt fra Mission Afrika, som det hedder nu. Møderne er den første onsdag i måneden kl. 14.30 i vore hjem. Se ”Sudan Kvindekreds” under arrangementer i Hejnsvig. Ruth Mærsk Sudan møder Vores kreds er nr. 554. Den er startet den 8. maj 1950. Tidligere Sudan missionær, Erland Kjær (Knud Grove-Nielsens svigerfar) startede kredsen op. Han vendte den 21. maj 1949 hjem efter 35 års gerning i Nigeria. Han fik bopæl hos Else og Knud Grove. Erland Kjær var leder af Kredsen frem til sin død den 8. maj 1961. Derefter var Else og Knud Grove leder i 40 år, frem til 2001. Kredsen har hele tiden været en blandet kreds med både mænd og kvinder. Der har altid været 10 til 12 medlemmer der havde et møde én gang om måneden. Kredsen har lagt delvis stille det sidste halve år, pga. naturlig frafald. Se ”Sudan møder” under arrangementer i Hejnsvig Niels Rahbek Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke 5 Et stilbillede fra Afrika En introduktion til Mission Afrikas arbejde – og hverdagens helte i Afrika Jordemoder Catherine Naabeau fra Centralafrika ved siden af den ambulance, som bl.a. Y’s Men i Danmark har været med til at sponsorere til sundhedsarbejdet i landsbyen Bohong. 6 På en støvet vej i Den Centralafrikanske Republik kører jordemoder Catherine mod den landsbyklinik som hun leder. Hun glæder sig over, at der nu efter måneder med uro, vold og plyndringer er ved at komme ro på, så hun og hendes team kan begynde at tilse de syge og hjælpe vordende mødre igen. I det nordlige Cameroun har evangelist og sygehjælper Moussa pakket motorcyklen med medicin og bøger. Han slynger sin lille hjemmelavede guitar over skulderen og kører ud i ødemarken for at opsøge mennesker, der aldrig har hørt om Jesus og som desperat har brug for undervisning og sygepleje. I det sydlige Mali gør præst og gartner Salissou og hans kone sig klar til at tage ud og besøge nogle af de nye kristne, der er begyndt at komme i deres lille kirke. Han har også taget grøntsager med fra sin have, som blomstrer midt i det tørre land. Ægteparret vil vise menneskerne i landsbyen, hvordan de bedre kan lede vand ind på deres marker, så de også kan dyrke grøntsager hele året rundt. På en lille sti gennem junglen i Sierra Leone baner præsten Austin sig vej til en fjerntliggende landsby. Lige i hælene på ham følger præsteparret Mette og Alex fra Danmark. De glæder sig til et par intense dage med undervisning af lederne i de små menigheder, som ukueligt springer frem i de fjerneste egne af dette vestafrikanske land. Disse mennesker repræsenterer små bidder af det arbejde, Mission Afrika støtter og samarbejder med afrikanske kirker om at føre ud i livet. Mission Afrika – tidligere Sudanmissionen – er gået fra at have mange danske missionærer udsendt primært til Nigeria, til at støtte Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke hundredevis af lokale afrikanske missionærer, præster, evangelister, sundhedspersonaler samt landbrugs- og udviklingskyndige i det centrale og vestlige Afrika. Disse hårdtarbejdende og dedikerede mennesker, kaster sig med hud og hår ind i opgaven med at udbrede kendskabet til kristendommen og det glade budskab om at Gud har omsorg for enhver midt i dagligdagens trængsler. Og de gør hvad de kan for at yde fysisk og praktisk hjælp, så mennesker får en bedre dagligdag og kan opbygge et værdigt og sundt liv. Hvorfor skal vi i Danmark være med? Selvom mange afrikanske kirker efterhånden klarer det meste af deres arbejde selv, så er der stadig brug for partnerskab og venskab fra nord til syd og omvendt. Svære omstændigheder, krig, naturkatastrofer og meget andet udsætter vore brødre og søstre i Afrika for mange vanskelligheder – og Bibelen er meget klar med hensyn til nødvendigheden af at vi engagerer os: ”Hvad I har gjort mod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.” (Mattæus Ev. 25,40). Når vi som menighed interesserer os for missionsarbejde og støtter op om arbejdet for en bedre dagligdag for andre mennesker, så beriger det også vores eget kristen- og menighedsliv. Et stort udblik til verden omkring os, får os til at løfte hovederne og giver os mulighed for at vokse i tro, tillid og glæde. Tak for støtte, medleven og forbøn. Se mere om arbejdet og de mange projekter på www. missionafrika.dk. Af Orla F. Møller, Mission Afrika, april 2014 Konfirmander i Hejnsvig sogn 2014 Hejnsvig Kirke Søndag d. 27. april 2014 Vesterhede Kirke Søndag d. 4. maj 2014 7 Hejnsvig Kirke Søndag d. 11. maj 2014 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke Konfirmandsalmerne - 2014 A-klassens konfirmationssalme: Mel.: Du kom til vor runde jord 1) Otte gange var vi her, vi sku’ lære om dig. Vi ku’ ikke helt forstå, hvad vi dog skulle med dig? Nu står vi så her igen til at tag’ imod dig, til at sige ”ja” til dig. Jesus, du min Herre! (Line, Alberte, Jon, Stinne, Jonas V og Camilla) 2) Vi skal sige ”ja” til Gud, dåben var kun starten. Vi har lært om kirkens bud og gav den hele armen. Vi skal hjem og holde fest sammen med vor’ kære. Tak vi si’r til hver en gæst. Jesus, du min Herre! (Melissa, Lærke, Ricky, Per og Mikkel) 3) Vi skal hjem og feste nu med vor’ nære venner. Alle, de kan komme med, ja, alle dem, vi kender. Dåben er bekræftet nu, vejen den er åben. Glade, ja, det er vi jo. Jesus, du min Herre! (Jonas, Nicklas, Mads, Annemarie, Johanne, Julius) B-klassens konfirmationssalme : Mel.: Du kom til vor runde jord 1) Nu vi konfirmeres skal, og vi er så spændte. Vi skal tage livets valg, og vi kan ikke vente. Vi skal holde fest i dag for de folk, vi kender. Vi skal sige ”ja” til Gud. Han er vores Herre! (Emma, Mathilde, Laura, Søren og Malou) 2) Mange timer har vi haft, vi har lært en masse. Trosbekendelsen er lært, og kirken sku’ vi passe. Vi går ud på livets vej, føler os så stærke. Gud han er en hjælp for os. Han er vores Herre! (Emma, Mathilde, Laura, Søren, Malou, Rasmus og Christian) 3) Vi til konf’mation er klar, vi er mega spændte. Dåben vi bekræfter snar’, og vi kan ikke vente. På vor vej vi nu går ud, meget skal vi lære. Vi vil stole på vor Gud. Han er vores Herre! (Sofie, Aksel, Mads og Ida) 4) Nu hvor vi ska’ konfirmer’s, vil vi gerne sige ”ja” til Jesus og til Gud, fra hver en dreng og pige. Dagen er vor egen dag. Vi vil ikke klage. Vi er samlet om vor Gud. Han er vores Herre! (Pernille, Lasse, Kasper, Jacob og Cathja) 8 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke Kære konfirmander Tillykke med jeres konfirmation. Håber I alle havde en god dag. Tak for en god tid sammen med jer til konfirmandforberedelse. Jørgen og jeg er enige om, det har været en rigtig god oplevelse for os med heldagsundervisning – håber I synes det samme! Det har været dejligt at mærke jeres interesse for undervisningen. I har været lyttende, spørgende, aktive og medlevende. Og så blev I faktisk bedre og bedre til at synge med, når vi havde morgen sang – dejligt! Tak for hygge og gode snakke i pauserne og over madpakken. Også en stor tak til jer for en god konfirmandlejr og tak til forældre og andre fra sognet, der hjalp med diverse opgaver på konfirmandlejren. I en gammel konfirmationssang jeg fandt, lyder første vers sådan: ”Ud går du nu på livets vej. Brug livet, men misbrug det ej! I modgangs sky, i medgangs sol ej på dig selv, men himlen stol! Det samme som dette vers udtrykker, har I selv skrevet om i jeres konfirmationssalmer. Nu går I ud på livets vej, unge og stærke og meget skal I lære. I må huske at bruge livet til noget godt, og ikke misbruge det, for livet er en gave vi har fået. Men vi må altid vide, at Gud er der for hver eneste af os, i alle livets situationer, i medgang og i modgang. Ham kan vi stole på! ”Gud han er en hjælp for os. Han er vores Herre!” ”Nu står vi her igen til at ta´ imod dig, til at sige ”ja” til dig. Jesus, du min Herre! De bedste ønsker fra Lis Møberg Indskrivning af nye konfirmander Der er indskrivning af nye konfirmander d. 14. september til høstgudstjenesten kl.10.30 i Hejnsvig kirke. Kommende konfirmander og deres forældre bedes reservere denne formiddag! Rettelse til konfirmationsdatoer i 2016 I sidste kirkeblad har vi fejlagtigt fået to datoer lagt ind på konfirmationen i 2016, men da der kun er en 7. klasse bliver der kun én konfirmationsdato i Hejnsvig, nemlig d. 24. april 2016. I Vesterhede er det fortsat d. 22. april, altså St. Bededag. Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke 9 Tour de Langfredag i ord og billeder Det har igen i år været en fantastisk oplevelse at være med til Tour de Langfredag. Vores 3. gang. I år havde jeg de 3 største af vores drenge med, Kevin 15, Lucas 13 og Marcus 9år. Det var et super dejligt fællesskab, og en dejlig forkyndelse på Pilgrimsruten. En stor ros til arrangørrene og til en fantastisk dejlig skøn lovsang, efter vi havde spist så meget pizza, ”at vi lige var ved at revne”, som en af mine drenge sagde bagefter. Lucas syntes at turen og dagen har været hammerfed. Personligt har jeg kun ros til årets Tour de Langfredag. En af de ting jeg mest vil huske fra dagen er fra salmen "Jesus lever, graven brast". Den sidste linje står så klar for mig. Der står:"Jesus vandt, og jeg har vundet.". Tænk! Han vandt over døden. For din og min skyld. Det er da fedt. GLÆDELIG PÅSKE! Med venlig hilsen Brian Rene Petersen. Langfredag kl. 13.00 stod vi klar med cyklerne ved Grindsted kirkehus for at deltage i årets store cykeloplevelse, nemlig ”Tour de Langfredag”. Dagen startede med en andagt i Grindsted kirke ved sognepræst Steen Søvndal. Her var der en række unge mennesker, der på skift læste påskebudskabet fra Johannes evangeliet, og vi sang flere lovsange. Der var en meget varm og nærværende stemning i kirken. Så ud og op på cyklerne. Ca. 50 havde meldt sig til turen, fortrinsvis unge, men de var så hensynsfulde, at de ventede på os to gamle mennesker, der syntes at alle hastigheder over 20 km. var lige rigeligt. Afsted gik det i det dejlige vejr mod Hejnsvig. Ved Hejnsvig kirke stod vores egen præst Jørgen Johansen klar til at modtage os, og nu fortsatte oplæsningen fra biblen efterfulgt af dejlige sange. Så drønede vi igen afsted på cyklerne ud til Grene sande, hvor oplæsning, sang, bøn og andagt fortsatte, inden vi tog det sidste hug ind til Grindsted, for nu kunne vi bare det der med at køre på cykel. I Grindsted hyggede vi os en halv times tid ved bålet, inden hele flokken, nu omkring 75 unge mennesker, gik ind for at og spise pizza i lange baner. Dagen sluttede med herlig sang, da et helt orkester på 5 mand spillede op til den ene lovsang efter den anden. En utrolig festlig afslutning på en dejlig dag, hvor vi havde været ud i Guds frie natur i flere timer, hørt hele påskebudskabet og sunget en masse dejlige sange og salmer. 10 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke Og hvornår er det nu lige, at der er ”Tour de Langfredag igen”? Ja det er Langfredag 2015, og vi er garanteret med igen. Hanna og Jørn Olsen. Sogneudflugt d. 4. september 2014 ”Så sødt som i gamle dage” I samarbejde med Vesterhede Veteranbil Klub og Veterantog Vest i Bramminge går sogneudflugten i år til Ribe. Vi skal en tur tilbage i tiden med både veterantog, ´rigtige´ togvogne og velholdte biler fra halvtresserne og tresserne, akkurat som vi kan huske dem. I toget på vej til Ribe får vi en kop kaffe, et rundstykke og en snak om gamle dage – dengang, der var rigtige tog og biler til. I Ribe går vi endnu længere tilbage i tiden. Vi får både mulighed for en rundvisning i domkirken og en rundvisning i byen omkring kirken. Til middag skal vi spise på Hotel Dagmar, der har ligget lige overfor domkirken siden 1581. Restauranten er gammel, men humøret og maden er frisk og vi skal være klar til vikingerne nede på Ribes Vikinger inden vi skal med toget hjem kl. 15:00. Velholdte biler fra Vesterhede Veteranbil Klub. I programmet indgår også et besøg hos vikingerne i Ribe. Turen starter fra Hejnsvig kirke kl. 08:30 med mulighed for opsamling i Vesterhede og vi forventer at kunne være hjemme på de samme steder ca. 16:15. Prisen bliver med middag, to guidet ture, veterantog og transport foruden kaffe, rundstykker og kage, 250 kroner. Det er da næsten lige så billigt som i gamle dage. Tilmeldingslister vil ligge i begge kirker og i Brugsen fra medio august. Sidste tilmelding er tirsdag d. 26/8 på JOJ@KM.DK eller 61335003. • 11 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke Annonce Parkurset fortsætter 12 Efter et år med pause, har vi valgt at fortsætte med parkurser. Vi har valgt at det nu er gratis at deltage og planen er at lave de 8 aftner mere som dates for parrene. Vipsamliv er startet i Hejnsvig og Vorbasse Sogne med det formål at støtte par-forhold og samliv i alle forskellige livssituationer. Der er ikke tale om terapi eller psykologisk behandling, men om støtte på et forebyggende plan. Projekt Vipsamliv har udviklet sig løbende siden de første visionsmøder i 2006, hvor lokale ildsjæle og menighedsrådsmedlemmer fra Hejnsvig, Vesterhede, Vorbasse og Skjoldbjerg-området satte sig for at udvikle en række tilbud som en håndsrækning til sunde og gode relationer i den moderne familie i en travl tid. Arbejdet tager udgangspunkt i folkekirkens og kristendommens værdigrundlag. Vil I have en masse fantastiske fif til at gøre jeres parforhold bedre? Så er det nu I skal melde jer til. Vi glæder os til endnu engang at hjælpe jer med, at være med til at gøre jeres parforhold endnu bedre. Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke 8 dates, 8 candlelight dinners, 8 aftner i selskab med din elskede. Brug det som dates, nyd at I ikke skal lave mad, og slap af denne aften sammen med din elskede. Det er DIN mulighed for at gøre noget for kærligheden i dit parforhold. Emner som indgår: • Opbyg et solidt grundlag • Kunsten at kommunikere • Konfliktløsning • Tilgivelsens kraft • Forældre og svigerforældre • Et godt sexliv • Kærligheden i funktion Kurset afholdes i Vorbasse i det nye sognehus Disse aftner forgår onsdage kl. 19-21.30. I efteråret 2014 er det uge 44, 46 ,48 og 50. Og i foråret 2015, i uge 4, 6, 8 og 10. Der kan tilkøbes spisning for 150 kr. pr. aften/pr. par og det er fra kl. 18.30. Se også www.VIPSamliv.dk eller kontakt Karina på tlf. 30 28 86 78 Kirken inviterer til S Æ R L I G E G U D S TJ E N E S T E R , F O R E D R A G O G A R R A N G E M E N T E R SKT. HANS AFTEN JAZZ I PRÆSTEGÅRDSHAVEN Mandag d. 23. juni kl. 19.00 Sankt Hans gudstjeneste ved Søen med efterfølgende bålfest i samarbejde med borgerforeningen. Alle er velkommen! Festligt, folkeligt og fordøjeligt. Søndag d. 24. august. Gudstjeneste kl. 10.30 Mad og musik i præstegårdshaven kl. 12.00 PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE BABYSALMESANG Der er gudstjeneste med altergang en gang om måneden. Alle, der har lyst til at være med, er velkommen i det omfang der er plads. Vi starter med en kop kaffe kl.14.30 og gudstjenesten begynder kl. 15.00. Bagefter synger vi salmer – så mange vi nu synes. Tirsdag d. 24. juni Tirsdag d. 22. juli Tirsdag d. 26. august Kaffe kl. 14.30. Gudstjenesten starter kl. 15.00 I Hejnsvig og Vesterhede Kirker kl. 10.00 til 10.45. Det er en formiddag i kirken med sang, musik og sanseoplevelser for alle nyfødte i alderen 0 - 1 år sammen med mor og far. Efter vi har sunget og leget slutter vi med en forfriskning og lidt hyggesnak. Opstart torsdag d. 21. august kl 10.00 i Hejnsvig kirke. Kontakt for mere information: Sognemedhjælper Lis Møberg, tlf. 75 33 60 43 eller finn-lis@os.dk Baby salmesang PRÆSTEVÆNGETS JUNIORKLUB Torsdag d. 21. august kl. 18.30 i Hejnsvig Missionshus Vi starter op efter sommerferien. Alle fra 4. – 6. klasse er velkommen til at være 13 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke arrangementer i Vesterhede & Hejnsvig VESTERHEDE BORGERFORENING: Onsdag d. 20. august Opstart med sangaften ved Ragna Hennelund, Sdr. Omme. Kontakt: Jimmy Glad Jørgensen, tlf. 50 98 82 05 www.vesterhedeby.dk borgerforening@vesterhedeby.dk Onsdag d. 27. august Informationsaften om ”Projekt nyt missionshus” v/ bl.a. Leif Nielsen, Skjern. HEJNSVIG Formand: Sigrid Johansen: sigridjohansen7@gmail.com Tlf. 28 78 11 66 Næstformand: Else Jørgensen: else.viggo@live.dk Tlf. 75 33 51 02 BIBELKREDS FOR UNGE FAMILIER Gruppe 1 – Kontakt: Lisbeth og Jesper Skovlykke Bygvraa, 75 10 14 53 Gruppe 2 – Kontakt: Susanne og Claus Søgaard, 75 33 55 24 Gruppe 3 – Kontakt: Lis og Finn Møberg, 75 33 60 43 Gruppe 4 - Kontakt: Doris og Carsten Fredsgaard Larsen, 75 33 57 43 Mødes én gang om måneden. KIRKENS KORSHÆR Ingen møder i juni. Tirsdag d. 15. juli kl. 9.30 hos Elly Bolding Højene 3. Tirsdag d. 19. august kl. 9.30 hos Grethe Jensen, Højene 1. Kontakt: Ester Vingborg Jensen, 75 33 56 44 BIBELKREDSMØDER I BYEN SUDAN MØDER Onsdag d. 11. juni hos Vera og Søren Lauridsen, Højene 15. Der er ingen Sudan møder. Juli intet møde Kontakt: Niels Rahbek, 75 33 54 95 Onsdag d. 13. august hos Niels Rahbek, Højene 5. KRISTELIG LYTTER- OG FJERNSEERFORENING Kontaktperson: Heinrik Kruse, 75 33 50 57 INDRE MISSION Onsdag d. 4. juni kl. 18.00/19.30 Visionsaften ved Per Søgaard. Vi starter med fællesspisning kl. 18.00 Onsdag d. 11. juni Bibelkreds i hjemmene. Onsdag d. 25. juni Sommerafslutning med gåtur til søen og amerikansk lotteri – husk en pakke. Fredag d. 11. juli Sommermøde hos Sigrid og Jørgen, Kirkevej 2, Hejnsvig. 14 Fredag d. 25. juli Sommermøde hos Lis og Finn Møberg, Refshøjvej 89, Klink. Vi mødes til en hyggelig aften i haven m.m. Begge aftner kl. 19.30. Onsdag d. 13. august Bibelkreds i hjemmene Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke SUDAN KVINDEKREDS Onsdag d. 4. juni kl. 14.30 hos Jytte Habekost, Skovhøjen 19. Onsdag d. 6. august kl. 14.30 hos Klara Fur, Smedevej 29. Kontakt: Ruth Mærsk tlf. 24 59 19 83 SOLDATERMISSIONEN Kontakt: Kristian Hansen, 28 50 19 50 arrangementer i Vesterhede & Hejnsvig PETERSMINDECENTERET KFUM SPEJDERENE Bævere er 0. og 1. klasse (5-7 år) kontakt Jette Kruse 28 78 42 12 onsdag 17.00-18.30 Holder fri den første onsdag i måneden Ulve er 2. og 3. klasse (8-9 år) Kontakt Connie Nielsen 2990 5885 onsdag 17.00-18.30 Holder fri den første onsdag i månden Juniorer er 4. og 5. klasse (10-11 år) Spejdere er 6. til 8. klasse (12-14 år) Seniorer er 9. klasse og op (15-17 år) Kontakt Karina From Sørensen, 99 55 69 86. Onsdage i ulige uger 18.00 - 21.00. Se mere på hejnsvigbynet.dk Kontakt: (C) Centerråd – Inger Jensen, 75 33 55 58 (P) Pensionistforening – Gerda Rasmussen, 75 33 56 51 HEJNSVIG AFTENHØJSKOLE På Petersmindecenteret. Kontakt: Poul Ivar Thomsen, 75 39 60 36 SYNG DIG GLAD Fællessang på plejehjemmet. Kontakt: Asta Heick, 75 35 52 96 Gruppeleder Karina From Sørensen, mobil: 99 55 69 86, mail: karso@dongenergy.dk Kontakt: Børge Skriver, 75 33 52 47 Grupperådsformand Linda Sørensen, mobil: 30 25 51 57, mail: linda. bolding@gmail.com MENIGHEDSRÅDSMØDER HEJNSVIG BORGERFORENING Hold dig opdateret på hejnsvigbynet/kirke. Derudover har vi en gruppe vi kalder ”18+”, som er for alle over 18, der har lyst til at lege igen. Vi mødes 1. torsdag hver måned kl. 19.00 – 21.00. Kontaktperson: Jette Kruse 28 78 42 12. PLEJECENTRETS VENNEKREDS På Hejnsvig Plejecenter Kontakt: Margit Hansen tlf.75 33 50 53 - mobil 27 40 45 17 Mandag d 2. juni Kl. 14.00 Udflugt til Skarrildhus. Stedet med den flotte rhododendron park. Vi kører i private biler fra plejecentret kl. 14.00 Pris 60 kr. pr. person Tirsdag d. 17 juni kl. 17.30 Grill fest med underholdning af onsdagsklubben. Tilmelding til plejecentret senest d.10. juni tlf. 72 13 15 30. Pris 125 kr.+ drikkevarer. Juli sommerferie Mandag d. 4. august kl. 14.30 Hygge-eftermiddag v/ Elly Mølgård BOGSALG Kontakt kirkens bogsælger ang. kristne bøger: Lisbeth Sørensen, 26 15 16 60 eller mail: bogsalg7250@live.dk 15 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke Gudstjenester Juni Hejnsvig Vesterhede 1. 6. s. e. påske 8. Pinsedag 10.30 10.30 (A) (A) Jørgen Johansen 09.00 9. 2. pinsedag 10.30 15. Trinitatis 09.00 10.30 22. 1. s. e. trin. 10.30 09.00 23. Sct. Hans Aften 19.00 Gudstjeneste og bål ved søen Steen Søvndal 29. 2. s. e. trin. 09.00 10.30 10.30 (A) 09.00 13. 4. s. e. trin. 09.00 10.30 (A) 20. 5. s. e. trin. 10.30 09.00 Juli 6. 3. s. e. trin. 27. 6. s. e. trin. 10.30 August 3. 7. s. e. trin. 09.00 10. 8. s. e. trin. 10.30 (A) 17. 9. s. e. trin. 09.00 Susanne Østbjerg 24. 10. s. e. trin. 10.30 (A) Vi gi´r den Gazz med lidt Jazz i præstegårdshaven 31. 11. s. e. trin. 09.00 Susanne Østbjerg SOGNEPRÆST Grundet sognepræstens ´planlagte´ sygemelding varetager sognepræst Dorthe Kirkegaard tlf. 42 48 18 33 alle kirkelige handlinger og gudstjenester i juni, juli og august – dog med afløsning fra sognepræst Susanne Østbjerg i forbindelse med ferie og fridage. KIRKEBIL Kan bestilles til alle kirkelige arrangementer og til gudstjenester hos Billund Taxa, tlf. 75 35 35 06. Man bliver afhentet på bopælen. KIRKEBIL ER GRATIS. 16 Hejnsvig Vesterhede ... et godt sted at gå i kirke INDSAMLINGER Der samles ind til kirkens børne- og ungdomsarbejde. KIRKEBLADET Kirkebladet udgives af menighedsrådene. Redaktionsudvalg: Lisbeth I. Kristensen, Ellen Krogh Larsen, Lisbeth Sørensen, Lis Møberg og sognepræsten (ansvarshavende). BEMÆRK: Stof til næste kirkeblad afleveres senest tirsdag d. 1. juli til sognepræsten.
© Copyright 2024