Læs artiklen om os fra Nordvestnyt, ved at klikke

8 HOLBÆK · KALUNDBORG · ODSHERRED
nordvestnyt
Solvarme erstatter olievarme
I fremtiden skal en femtedel af den varme, som forbrugerne i Ubby, Jerslev og Rørby bruger, komme fra solvarme. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning vil bygge et
12.000 kvm stort solvarmeanlæg.
16
Linjeleder på medieværkstedet Jimmi Theis Jensen med en af sine elever foran indgangen til Produktionsskolen PH’s Comedy Fabrikken.
Tølløses nye kultursted
Amin Jensen bliver
første kunstner
i produktionsskolens
nyeste tiltag:
Comedy Fabrikken.
I den lille intime sal
er der plads
til 85 gæster.
Af Conny Probst
cp@nordvest.dk
Tølløse: Ideen startede
med en henvendelse fra
»Ung Aktion«. Et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og en række
produktionsskoler om at
rejse penge til en kampagne
for bæredygtig udvikling.
Men meget tyder på, at
ideen - Comedy Fabrikken er kommet for at blive.
Det er elever og lærere på
musik- og medieværkstedet
på Produktionsskolen PH i
Tølløse, der skal markedsføre, indrette og drive Comedy Fabrikken.
I første omgang er der to
arrangementer på programmet. Torsdag den 19.
april kan man opleve Amin
Jensen og Mette Frobenius
til en intim comedy-aften.
Den 16. maj er der stand up
med Povl Carstensen, Steen
Molzen og Henrik Løgmand.
Tølløses nye kultursted
- Vi skal bruge det som
afsæt for andre arrangementer, så vi kan få et lille
kultursted i Tølløse, fortæller linjeleder på medieværkstedet Jimmi Theis
Jensen.
Det er ham, der sammen
med linjeleder på musikværkstedet Jacob Krausmann har fået ideen.
Elever på de forskellige
håndværkslinjer er i fuld
gang med at indrette hovedindgangen til den sal, der
tidligere har været brugt til
interne foredrag. Herudover skal der opbygges scene og bar.
Margarinefabrikken
På medielinjen er Patrick
Weaver meget optaget af
projektet. For PH holder til
i den tidligere margarinefabrik, hvor hans oldefar var
direktør. Derfor bliver publikum også mødt af en lille
udstilling om fabrikken.
- Vi håber, det bliver en
succes, og at vi får ry for at
være et hyggeligt sted, siger
Jimmi Theis Jensen. Der
skal helst være udsolgt, for
at det kan løbe rundt. Vores
intention er at have et arrangement hver eller hver
anden måned.

Patrick Weavers oldefar var direktør på margarinefabrikken, hvor PH holder til.
Foto: Mik