1. No category

Ærlig snak…
Interviews med danske landmænd
Interview og foto: Helge Plougmann Nielsen og Rasmus Dalsgaard
Redaktion: LMB Danmark A/S / Arkivfoto: CLAAS
Layout og tryk: NPCTRYK A/S
April 2011
Indhold
I 2010 lancerede vi vores Ærlig snak magasin, hvor
danske kunder fortalte om deres oplevelser og erfaringer med CLAAS traktorer. Vores fokusering på
CLAAS traktorer var helt bevidst, da vi som forholdsvis
ny på traktormarkedet har oplevet, hvor svært det er
at komme igennem med sit budskab. Det er svært at
bryde kundernes vaner, og sikre at vi også er med, når
der skal handles traktor. Derfor valgte vi at lade vore
trofaste og tilfredse kunder tale, for hvem er bedre
til at fortælle om fordelene ved CLAAS traktorer og
maskiner – end vore kunder?
Se det, mener vi, er Ærlig snak – når det er kunderne selv, der fortæller.
I år, hvor CLAAS fejrer 75 års jubilæet for den første
europæiske mejetærsker, opfordrer vi alle der har en
god historie om deres CLAAS mejetærsker til at fortælle den til os, hvilket du kan læse mere om på det
store midteropslag
Men vi vil ikke kun sætte fokus på traktorer og mejetærskere, vi har i dette magasin forsøgt at komme
rundt om hele CLAAS’ omfattende produktprogram.
Lige fra kunden med en specielmaskine, kunden med
kun én enkelt CLAAS maskine, som for ham er den
helt rigtige til netop den arbejdsopgave, han skal have
løst, til vore ”full-line kunder” og næsten ”full-line kunder”.
Fælles for dem alle er, at de sætter kvalitet, service,
effektivitet og rentabel drift i højsædet…
Men ta´ ikke kun vores ord for det – i dette magasin
kommer de alle til orde, og fortæller om hverdagen
med deres CLAAS maskine eller maskiner…
God fornøjelse
LMB Danmark A/S
Omvrå Maskinstation, Jens Åge Sørensen
Kun CLAAS har en ægte bæltemejetærsker
4
Anlægsgartner, Jørgen Kristensen
Jagten på brugt traktor endte med en ny ARION
6
Rudbjerggård, Carsten Hansen
Stortraktor med ideel vægtfordeling
8
Vogn Maskinstation, Martin og Ulrik Jacobsen
De er svære at overbevise om andre mærker
10
Stadil Maskinstation, Klaus Bjørn Larsen
Kom først på sporet
12
Fabriksportræt14
Smeden i Harsewinkel
Min mejetærskerhistorie
15
Vi fejrer 75 år med CLAAS mejetærskere
Viskingegård, Niels Mejnertsen
20
Ideologi og farven på maskiner går hånd i hånd
HedeDanmark, Jens Henrik Christensen
CLAAS XERION som selvkørende flishugger
22
Borum Østergaard, Casper Højte
Landbrug handler om at tjene penge
24
Lydum Maskinstation, Jens Frederik Laursen
Pioner i pil kører JAGUAR
26
Volstrup, Jesper Mikkelsen
Teleskoplæsser designet til landbruget
28
CLAAS forhandlere
Find din lokale CLAAS forhandler
30
Kun CLAAS har
en ægte bæltemejetærsker
Når andre maskinstationer giver op, kommer kunderne til Omvrå Maskinstation i Blåhøj i kraft af Terra
Trac-bælter på CLAAS mejetærskeren.
Jens Åge Sørensen, som driver Omvrå Maskinstation i Blåhøj
ved Brande sammen med sin far, Erik Sørensen, havde for
nogle år siden problemer med at få alle marker høstet på
grund af vejret.
- Det var noget bøvl, og så sagde min far, at hvis vi skulle
have en ny mejetærsker, skulle det være med bælter, fortæller Jens Åge Sørensen.
Og sådan blev det, for Jens Åge Sørensen var allerede
fascineret af mulighederne med en mejetærsker med bælter,
og Omvrå Maskinstation har nu kørt med bælter de seneste
tre år.
Den nuværende CLAAS LEXION 560 TT med både bælter og firhjulstræk er den tredje CLAAS mejetærsker, som
Jens Åge Sørensen og hans far har købt ved Maskinland i
Grindsted, og de har allerede handlet igen og har købt afløseren for den nuværende, som leveres til oktober.
Det er en ny CLAAS LEXION 670 – også med Terra Trac.
Med Terra Trac-bælter har Jens Åge Sørensens mejetærsker
bevist, at den kan høste de steder, hvor andre må give op.
- Flere gange har vi oplevet, at selv en tom frakørselsvogn
havde store problemer i en majsmark, mens mejetærskeren
stort set ikke efterlod sig spor i den bløde jordbund, fortæller
Jens Åge Sørensen.
4
Han er i øvrigt slet ikke i tvivl om valget af mejetærsker.
- Når det skal være med bælter, er der ikke andre end
CLAAS, der har noget tilsvarende. Andre kan ganske vist
sætte bælter på, men hos CLAAS er den født med bælter.
Der er fuld individuel affjedring af alle ruller, og den kører 30
kilometer i timen ved kun 1600 omdrejninger.
- Andre mejetærskere med bælter kan kun køre 18 kilometer i timen – og så er det ved fulde omdrejninger. Og så er
de stive, fordi der ikke er affjedring, siger Jens Åge Sørensen.
At bælterne er med til at give flere kunder, er Jens Åge
Sørensen heller ikke i tvivl om.
- Sådan et år som sidste år kunne jeg have høstet 200
hektar majs og 200 hektar korn ekstra, hvis der havde været
tilstrækkeligt mange høstdage. Men jeg kunne ikke nå at
høste så meget, så jeg sagde nej til mange kunder – de faste
kunder har trods alt første prioritet, siger Jens Åge Sørensen.
Men en af de mere specielle opgaver viser, at der er efterspørgsel efter en mejetærsker, som praktisk talt kan køre
overalt. Han blev nemlig hyret til at høste 85 hektar majs ved
Svendborg på Sydfyn – en køretur på seks og en halv time,
som kræver politieskorte over Lillebæltsbroen.
- Og da det rygtedes, at jeg var i området, ringede andre, så jeg høstede yderligere nogle hektar på hjemvejen,
fortæller han.
- Da vi begyndte at køre med bælter, tredoblede vi arealet
fra de godt 300 hektar, som vi høstede med vores gamle
CLAAS LEXION 540 med et 22 fods skærebord. I de seneste
tre år har vi høstet cirka 1.000 hektar om året, fortæller Jens
Åge Sørensen, som vurderer, at næsten halvdelen af arealet
skyldes, at han har bælter på mejetærskeren.
- Og ellers var jeg heller aldrig kommet til at høste majs,
og nu høster vi godt 300 hektar alene i majs, tilføjer han.
Mejetærskeren har autostyring og kører med et 30 fods
VARIO skærebord, som bruges til høst af korn og direkte
høst af raps.
Når Jens Åge Sørensen høster majs, sker det med et
CLAAS CONSPEED majsbord med rækkestyring og styring
af sidehæld.
Her hænger valget af CLAAS sammen med, at det passer bedst til mejetærskeren og giver flest muligheder for
ekstraudstyr.
Og ifølge Jens Åge Sørensen skal majs høstes med et
plukkebord, fordi et almindeligt skærebord har for mange
ulemper.
- Hvis majsen er tør, kan alt lade sig gøre. Men der vil blive
tabt for mange kolber, og der skal alt for meget materiale ind
gennem mejetærskeren, og det giver især problemer, hvis
afgrøden er lidt våd, siger Jens Åge Sørensen.
Med majsbordet fanges kolberne, og stænglerne smides
nedenud og skal dermed ikke ind igennem mejetærskeren.
Omvrå Maskinstation har også CLAAS VARIANT 385,
som årligt presser cirka 2.500 rundballer.
Jens Åge Sørensen er udlært landbrugssmed og har
opbygget Omvrå Maskinstation roligt og stabilt siden 1997.
Dengang kom han hjem til bedriften, hvor hans far havde en
mælkeproduktion med 100 køer og 150 hektar.
- Jeg har aldrig været til køer, men til gengæld altid til
maskiner, som var lidt større, end vi egentlig havde behov
for, siger Jens Åge Sørensen. Og med lidt for store maskiner
blev der kapacitet til at køre for andre.
Nu driver far og søn 300 hektar, og maskinstationen med
to ansatte har en del pasningsaftaler foruden alle opgaver inden for gyllekørsel og planteavl med salgsafgrøder – bortset
fra kartofler. Og græs er ikke en del af strategien. De seneste
år har Omvrå Maskinstation tilsået cirka 1.500 hektar om året
med en Horsch Pronto, og det bliver hvert år til udkørsel af
mellem 90.000 og 100.000 kubikmeter gylle.
Læs eventuelt mere på www.omvraamaskinstation.dk
Omvrå Maskinstation,
Jens Åge Sørensen
5
Anlægsgartner Jørgen Kristensen kiggede på mange
brugte traktorer – og enkelte nye – inden valget til
sidst faldt på en splinterny CLAAS ARION 410 CIS med
en CLAAS FL 120 frontlæsser.
Anlægsgartner Jørgen Kristensen og hans hustru, Lone Kristensen, Vissenbjerg, driver en virksomhed med traditionelle
anlægsgartneropgaver og desuden en større juletræsproduktion.
De har i alt 13 hektar med pyntegrønt og juletræer. Og
årsproduktionen af juletræer er cirka 7.000 træer, som fortrinsvis eksporteres, men der er også et mindre salg fra
adressen på Middelfartvej i Vissenbjerg. Dertil kommer en
speciel produktion af granguirlander – sidste år blev det til
1.000 meter, og desuden er de leveringsdygtige i særligt
store normansgraner. Sidste år solgte de 200 af de store
træer på mellem tre og ni meter.
Den omfattende juletræsproduktion matcher perfekt sæsonerne i anlægsbranchen, hvor firmaet arbejder med alt i
vedligeholdelse og nyanlæg – fortrinsvis fliser og græs.
Især juletræsproduktionen kræver en læssetraktor, og
derfor gik Jørgen Kristensen sidste år på jagt efter en bedre
brugt læssetraktor.
Men flere forhold gjorde, at en brugt hurtigt blev valgt fra.
- Jeg så på mange brugte traktorer, og der var da også
pæne imellem, men jeg synes, jeg kunne spare for lidt ved
at købe brugt, siger Jørgen Kristensen.
6
Og dertil kommer et behov for driftssikkerhed.
- Vi har ikke råd til, at den står stille, når der er brug for
den. For når sæsonen først går i gang, klør vi på fra tidlig
morgen til sen aften – og må nogle gange tage natten med,
og det er derfor ekstremt vigtigt, at vi kan stole på maskinerne, fortæller Lone og Jørgen Kristensen.
Den nye CLAAS ARION 410 CIS blev leveret omkring den
1. oktober og kom derfor straks på arbejde, da højsæsonen
med produktion af pyntegrønt og juletræer netop går i gang
på det tidspunkt.
Traktoren bruges til mange opgaver i forbindelse med juletræsproduktionen. Den trækker blandt andet net-maskinen,
som er en større model, der er beregnet til at indpakke tre
forskellige størrelser juletræer. En specialkonstrueret gaffel
bruges til at køre træerne ud af plantagen og til at læsse
træerne, når de er pakket på paller.
- Tidligere lejede vi maskiner til at læsse træerne og til
andre opgaver, som krævede mere maskineri, end vi selv
rådede over, fortæller Jørgen Kristensen.
Og købet af CLAAS ARION 410 betyder, at de nu kan
klare flere opgaver selv.
Traktoren er købt hos Ringe Maskinforretning, hvor Jørgen Kristensen har været kunde, siden han købte sin første
minidozer i sidste halvdel af 1980’erne. Siden har han købt
flere maskiner hos den samme sælger, Ebbe Jørgensen.
At valget denne gang faldt på en ny CLAAS traktor fra
Ringe Maskinforretning er ifølge Jørgen Kristensen en kom-
Jagten på brugt traktor
endte med en ny Arion
bination af mærket CLAAS og hans erfaring med Ringe Maskinforretning.
- Men jeg er ikke gift med Ringe Maskinforretning, og jeg
så da også på andre mærker end CLAAS, inden vi handlede,
siger Jørgen Kristensen.
Og i sidste ende var det en kampagnepris på CLAAS
ARION 410 CIS med en original CLAAS FL 120 frontlæsser,
som gjorde udslaget.
Jørgen Kristensen er meget tilfreds med maskinen. Der
har ikke været problemer overhovedet. Alligevel er den netop
indkaldt til en opdatering, hvilket Jørgen Kristensen oplever
som en seriøs opfølgning.
Han roser udsynet, som han kalder imponerende godt,
og han fremhæver også, at håndtag til betjening af frontlæsseren er bygget ind i armlænet.
- Det giver rigtig god føling med arbejdet, siger han.
Det er i øvrigt ikke kun Jørgen Kristensen selv, der kører
traktoren. Også Lone Kristensen – og ikke mindst deres to
sønner på 17 og 20 – har betjent den.
- Det har nok mest været knægtene, der har kørt den, og
den ene syntes ligefrem det var sjovt, og at det var ærgerligt,
da sæsonen var forbi, fortæller Jørgen Kristensen.
Han lægger ikke skjul på, at traktoren fuldt ud har levet
op til forventningerne.
- Den er rigeligt stor til vores brug, og det er vildt, hvad den
kan. Det er måske lidt frås, men nu er vi kørende og behøver
ikke investere i traktor igen – i modsætning til, hvis vi havde
købt en brugt – siger Jørgen Kristensen med henvisning til,
at han fylder 48 år til sommer og regner med, at traktoren
holder hans tid ud.
Jørgen Kristensen bruger også traktoren til anlægsopgaver.
Han har almindelige pallegafler, som bruges, når der skal
løftes fliser, og han har en skovl til grus og jord. Løftekapaciteten på CLAAS ARION 410 er cirka to ton, og på den måde
har Jørgen Kristensen fået cirka fordoblet løftekapaciteten til
sine opgaver som anlægsgartner, hvor han hidtil har klaret
sig med en skridstyret minilæsser.
Traktoren kommer til at køre cirka 300 timer årligt. Alligevel vurderer Jørgen Kristensen, at der nok går et par år,
før han bliver helt fortrolig med de mange muligheder, den
rummer.
Jørgen og Lone Kristensen har drevet anlægsgartnervirksomhed fra hjemmet i Vissenbjerg siden 1986.
På et tidspunkt havde firmaet otte ansatte, og Jørgen og
Lone Kristensen havde en temmelig fortravlet hverdag med
kimende telefoner, tilbudsgivning og masser af planlægning
af arbejdstiden.
I dag påtager de sig opgaver, som de selv kan overkomme og hyrer ekstra arbejdskraft ind, når det brænder på.
Anlægsgartner,
Jørgen Kristensen
7
Stortraktor med ideel
vægtfordeling
På Vestlolland klarer CLAAS XERION 3800 både at
pløje og tilså de 850 hektar på Rudbjerggård Gods,
hvor inspektøren erkender, at det var de gode erfaringer med CLAAS mejetærskere, der fik godset til at
skifte til de lysegrønne traktorer.
Foruden den store CLAAS XERION 3800 har Rudbjerggård
Gods også en CLAAS AXION 850 og to ARION 640, hvoraf
den ene er med frontlæsser.
Markplanen for 2011 består af 200 hektar roer, 200 hektar
vårbyg, 400 hektar vinterhvede, og 50 hektar vinterraps.
Jorden pløjes med en nifuret Lemken plov, der kan indstilles, så traktoren enten kører i furen eller ’on land’. Såningen
foregår med en bugseret Väderstad kombisåmaskine, som
har en arbejdsbredde på seks meter.
- De to redskaber kan kun håndteres af den store XERION,
og derfor har den nok at se til i efteråret. For at kunne tilså
arealet rettidigt anvender vi en strategi, hvor en tredjedel af det
areal, der skal tilsås om efteråret, pløjes straks efter høst. Efter
pløjningen harves én gang med en såbedsharve. Det pakker
jorden til og gør det let at harve den op igen, lige før den skal
tilsås i september, forklarer driftsleder Carsten Hansen.
For at holde markerne jævne og sikre en ensartet fremspiring harves hele arealet en til to gange, før afgrøderne
etableres.
- Såmaskinen er udstyret med harvetænder som forredskab og kan derfor bearbejde og tilså jorden i én arbejds-
8
gang. Trods det har vi gode erfaringer med at foretage en
ekstra harvning, før såmaskinen kommer. Det giver jævne
marker og nogle stærke og ensartede planter, siger driftslederen og tilføjer:
- Rudbjerggård Gods anvender den samme traktor til
både ploven og såmaskinen for at få kørt nogle timer på
traktoren. Skal den kun udføre en af opgaverne, vil den kun
komme til at gå 400 - 500 timer om året. Nu går den cirka
det dobbelte, og afskrivningerne per traktortime er derfor
tilsvarende lavere.
Når der pløjes, køres der med 1.700 kg frontvægt på
traktoren, og lige så snart føret tillader det, køres der på
land med traktoren. For at bevare muligheden for at kunne
køre i furen, er traktoren udstyret med 710 millimeter brede
dæk, der til gengæld er et godt stykke over to meter høje.
- CLAAS XERION 3800 erstattede en konventionel traktor
på 300 hestekræfter. Den nye traktor har en større effekt,
men der, hvor den for alvor adskiller sig fra andre traktorer,
er på egenvægten og vægtfordelingen.
- Med fire lige store hjul, en egenvægt på over ti ton og
en fantastisk vægtfordeling, hvor over halvdelen af vægten
ligger på forhjulene, er det unødvendigt at veje traktoren op
for at kunne overføre effekten. Hvor vi før måtte pløje med
kun seks furer, når vi pløjede efter sukkerroer om efteråret,
så trækker XERION 3800 rent igennem med de ni furer.
Traktoren er virkelig over tingene, og en sammenligning af
brændstofforbruget viser, at den store CLAAS XERION ikke
anvender mere dieselolie for at pløje en hektar, end den
tidligere traktor gjorde, siger Carsten Hansen.
I høsten går CLAAS XERION for en bigballepresser.
- Traktoren har mere end rigelig effekt til presseren, men vi
drager nytte af traktorens gode frihøjde, og da vi forsøger at
køre med faste chauffører på traktorerne, passer det bedst,
at anvende XERION for presseren, forklarer driftslederen.
For syv år siden skiftede Rudbjerggård Gods tre mejetærskere ud med en enkelt CLAAS LEXION 580 med 30 fods
skærebord.
- Det var en satsning, men vi har været glade for beslutningen. Det er langt lettere at bemande et enkelt høsthold
frem for tre, og et mobilt tørreri betyder, at vi kan komme
tidligere i gang og kan køre natten igennem, hvis det er
nødvendigt.
- Grunden til, at det blev en LEXION 580, er ret ligetil. For
det første var det den eneste gennemtestede stormejetærsker på markedet, og for det andet havde vi haft rigtig gode
erfaringer med mejetærskere fra CLAAS. Sker der forbedringer på et produkt inden for de første år, er CLAAS rigtig
flinke til at gennemføre opdateringerne på allerede solgte
maskiner. Derfor er vi ikke betænkelige ved at købe et nyt
CLAAS produkt allerede første år, det er på markedet. Det
var også en af grundene til, at vi er skiftet til CLAAS traktorer,
siger Carsten Hansen.
Rudbjerggård,
Carsten Hansen
9
Vogn Maskinstation ved byen Vogn nord for Sindal kan
næsten betegnes som full line CLAAS kunde.
Vogn Maskinstations maskinpark er i høj grad lysegrøn.
CLAAS farven findes på et bredt udsnit af maskiner lige fra
LINER riven til de store selvkørende JAGUAR finsnittere og
den selvkørende COUGAR skårlægger.
- Vi er godt tilpas med CLAAS og er svære at overbevise
om andre mærker, siger indehaverne, brødrene Martin og
Ulrik Jakobsen, som også værdsætter den service, de får fra
de to CLAAS forhandlere, Almas og JV maskiner – Brørup.
Maskinparken på Vogn Maskinstation bærer præg af, at
en væsentlig andel af kunderne er kvægbrugere.
- Vi gør rigtig meget i gylle og grovfoder, men vi påtager
os alt forefaldende maskinstationsarbejde, fortæller de to
indehavere.
De grundlagde maskinstationen på deres far, Jens Kristans
kvægbrug den 1. januar 2002, men inden da, havde de etableret sig med hver sin maskinstation i 2001.
Den ene købte en selvkørende finsnitter, den anden en
presser, og så lånte de sig frem med lidt øvrige maskiner.
Men ret hurtigt slog de sig sammen i interessentskabet Vogn
Maskinstation.
Da de første maskiner blev købt i 2001 satsede Martin
Jakobsen på fuldtidsbeskæftigelse med maskinstationsopgaver, mens Ulrik Jakobsen regnede med, at det kun skulle
være et fritidsjob.
10
Sådan gik det ikke, for tingene tog hurtigt fart, og i dag har
de en stor og alsidig maskinstation med fem fuldtidsansatte
plus Martin og Ulrik Jakobsen og en stab af afløsere.
Maskinstationen har fortsat adresse på farens landbrug,
hvor køerne nu er sat ud.
Det stod ellers ikke skrevet over Martin og Ulrik Jakobsens
vugger, at de skulle blive maskinstationsejere.
Men maskinerne trak i de unge, og de var tidligt på jagt
efter egne maskiner. De var så unge, at de havde svært ved
at blive taget alvorligt af sælgere og maskinhandlere, som
derfor gik glip af store handler.
Martin og Ulrik Jakobsen griner af det i dag, men de er
fortsat ret trofaste mod de maskinhandlere, som ville handle
med dem i de første år.
En af Martin og Ulrik Jakobsens filosofier er, at maskinerne skal være effektive frem for alt. Derfor har de også en
del af det helt store grej.
De var eksempelvis en af de første, som så fordelene ved
den selvkørende CLAAS COUGAR skårlægger.
Den første COUGAR købte de, efter at have set den
præsenteret på Agritechnica i 2005, hvor de syntes, den så
spændende ud med en arbejdsbredde på 14 meter og en
fantastisk manøvredygtighed.
- Den kan for eksempel styre på alle fire hjul. Kabinen
er affjedret, og den kører med autostyring – som fungerer
udmærket, men ifølge Martin og Ulrik Jakobsen fortsat skal
justeres for at komme til at køre helt optimalt.
De er svære at overbevise
om andre mærker
Den nuværende COUGAR er den anden på maskinstationen siden 2006, og Martin og Ulrik Jakobsen kan godt
undre sig lidt over, at der endnu ikke kører ret mange af
dem i Danmark.
- Mange er nok bange for, at den ikke har bånd til skårsamling, men det er ikke noget, vi savner, siger de.
- Hos os ville alternativet være to skårlæggersæt, som
skulle arbejde hele tiden. Nu er skårlægning næsten en sidebeskæftigelse, for CLAAS COUGAR har mere end dobbelt
så stor kapacitet som et almindeligt butterfly-sæt, siger de
og tilføjer, at de let kører hurtigere end 20 kilometer i timen,
når de skårlægger.
- Skårlæggeren klarer i praksis 100 hektar pr. dag – og
har endda været oppe på 140 hektar. Det er kun markens
ujævnheder, størrelse og form, som sætter begrænsninger,
siger de.
Da de fik den første CLAAS COUGAR, beholdt de et
butterfly-sæt, som de regnede med at skulle bruge til små
marker. Det viste sig at være unødvendigt, og nu har de kun
en frontskårlægger og en bagmonteret, fordi de også har
enkelte opgaver, der kræver bånd – fortrinsvis grønkorn –
som ifølge Martin og Ulrik Jakobsen kun udgør fem procent
af de arealer, som de skårlægger.
Blandt de øvrige CLAAS maskiner på Vogn Maskin­­station
er en CLAAS JAGUAR 850, som anvendes til græs og en
CLAAS JAGUAR 900, som fortrinsvis bruges om efteråret
til snitning af majs.
Til efteråret skifter Martin og Ulrik deres JAGUAR 900 ud
med en ny JAGUAR 960, som er af den nye generation af
CLAAS finsnittere. Det betyder bl.a. mulighed for nyt udstyr,
så som udbyttemåler og dæktryksregulering, udstyr som
brødrene glæder sig til at tage i brug. Med dæktryksreguleringssystemet kan føreren fra kabinen på ganske få minutter
skifte fra et lavt dæktryk i marken til et højere dæktryk på
vejen – og tilbage igen – så der køres med det mest optimale
dæktryk i marken, uden at man går på kompromis med sikkerhed og komfort ved vejtransport.
De har også en stor rive – en CLAAS LINER 4000 med 15
meters arbejdsbredde. Den afløste en CLAAS LINER 3000
med 12,5 meters arbejdsbredde sidste år, fordi en rive med
større arbejdsbredde giver større kapacitet på snitterne.
- Kunden mærker det måske ikke så meget i første slæt,
men hen over sæsonen kommer det kunderne til gavn, mener Martin og Ulrik Jakobsen.
De har også en CLAAS VARIANT 385 rundballepresser
og en CLAAS QUADRANT 2200 firkantballepresser, samt en
CLAAS XERION 3300 SADDLE TRAC, som kører fast med
en Samson TGX gyllevogn. I alt er der fem gyllekøretøjer på
Vogn Maskinstation, to Terragator og to 20 tons gyllevogne,
hvor der godt kan komme til at stå CLAAS på traktoren, som
skal trække dem.
- Vi synes, det ser meget interessant ud med den nye
stortraktorer CLAAS AXION 900, siger de.
Vogn Maskinstation,
Martin og Ulrik Jacobsen
11
Kom først på sporet
CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet er i dag det foretrukne autostyringssystem hos CLAAS brugere, men
før det kom dertil, havde LMB Danmark A/S testet
forskellige systemer. Den praktiske prøvekørsel foregik hos Stadil Maskinstation, som har afprøvet både
mobile systemer og systemet baseret på faste sendemaster.
Hos Stadil Maskinstation har man i dag to CLAAS AXION
traktorer med CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet. Udstyret
blev først og fremmest købt, for at maskinstationen kunne
placere gylle til majs. Men i dag anvendes udstyret stort set
til alle arbejdsopgaver.
- Specielt når der slangeudlægges eller nedfældes gylle
på græs, er det næsten umuligt at se, hvor langt man er
kommet. Med CLAAS GPS Pilot kan jeg på skærmen se,
hvor der allerede er tildelt gylle. Systemet arbejder sammen
med gyllevognens computer, og lige så snart der åbnes for
gyllen, markeres det med grønt på skærmen. Jeg er derfor
aldrig i tvivl om, hvor marken har fået gylle, og samtidig er
det utrolig let at finde tilbage til det sted på marken, hvor gyllevognen gik tom, fortæller traktorfører Carsten Mouridsen.
Han roser CLAAS GPS Pilot for at være brugervenlig
og for at have en utrolig stor sikkerhed.
- Det kræver ikke den store brugermanual for at sætte
systemet op, og ude i marken er det yderst sjældent, at jeg
mister signalet. Korrektionssignalet til systemet er mobilt, og
12
derfor skal der være telefondækning, for at systemet kører
med maksimal præcision.
- Vi har testet en del forskellige systemer, og specielt
siden vi fik den sidste softwareopdatering, hvor systemet
har en indbygget hukommelse på 40 sekunder, kan vi stort
set altid køre med en præcision på to centimeter, tilføjer
traktorføreren.
Når gyllen er nedfældet i en mark til majs, flyttes dataene
over i traktoren med majssåmaskinen.
- Overførslen sker med en ganske almindelig USB-stick,
og når dataene er overført, kan vi placere majsfrøene i den
rigtige afstand i forhold til gyllen. Dataene kan også overføres
til maskinstationens stationære computer, og på den måde
opbygger vi efterhånden et kartotek over de enkelte marker
hos vore kunder.
- I systemet har vi mulighed for, at indkode, hvor på marken der eksempelvis er placeret brønde, som kan være
svære at se, når vi kommer med skårlæggeren, forklarer
Klaus Bjørn Larsen, driftsleder på Stadil Maskinstation.
Ud over nedfældning og udlægning af gylle anvender Stadil Maskinstation CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet, når der
sås majs og korn, samt når der rives græs og plantes pil.
- Med den 12,5 meter brede rive er det vanskeligt at holde
fuldt skår, og specielt når man er ude på de små timer,
kommer man let til at køre med et alt for stort overlap. Med
GPS Pilot indkoder vi en arbejdsbredden på 12 meter, og
så er vi sikre på, at alt græsset rives med. De lige og ensartede skår er også med til at give en bedre udnyttelse på
finsnitteren, som kan holde en ensartet hastighed, forklarer,
Carsten Mouridsen.
Stadil Maskinstation er placeret på en egn med
mange minkfarme og kvægbrug, som efterspørger
fint snittet halm til strøelse. For at imødekomme dette
behov, har maskinstationen monteret kraftudtag
på en CLAAS JAGUAR 850 finsnitter og koblet en
CLAAS QUADRANT 2100 efter snitteren. På presseren er der monteret en tragt og et tykt rør, som leder
materialet direkte ind til pressekanalen.
- Kunderne er glade for den ensartede og fine snitning af halmen. Der er generelt ingen problemer med
at håndtere ballerne, men med en snitlængde på kun
nogle få centimeter, så skal de selvfølgelig håndteres
med forsigtighed, siger Klaus Bjørn Larsen.
Kraftudtaget kan overføre små 200 hk, og det er
mere end rigeligt til trække presseren.
Efter at have afprøvet de forskellig systemer er Klaus Bjørn
Larsen ikke i tvivl om, at det mobile system er vejen frem.
- Systemet har mindst lige så god dækning, som systemer med antenner. Derudover er systemet uhyre fleksibelt.
Specielt når vi planter pil, kommer vi langt omkring, og her
er det betryggende at vide, at vi altid har dækning og kan
køre med en nøjagtighed på to centimeter.
Stadil Maskinstation,
Klaus Bjørn Larsen og
Carsten Mouridsen
13
Smeden i
Harsewinkel
Et samlet areal på 40 ha, hvoraf halvdelen er under
tag, danner rammen om verdens største og mest
moderne mejetærskerfabrik i Harsewinkel, Tyskland.
Siden 1919 har CLAAS produceret høstmaskiner i en lille
landsby 75 km nordøst for Dortmund. Landsbyen er dog i
takt med CLAAS’ vækst vokset, og i dag tæller den mere
end 24.000 indbyggere, som alle har en eller anden relation
til CLAAS.
På selve fabrikken arbejder 3.000 medarbejdere med
udvikling, produktion, salg og meget mere af verdens mest
avancerede høstmaskiner. Her produceres alle CLAAS mejetærskere, finsnittere samt den unikke XERION traktor, på fire
forskellige samlebånd. Men det er ikke kun selve samlingen
af maskinerne som foregår her, mange af de dele, der findes
på maskinerne kommer til fabrikken som rå stålplader, som
bliver skåret, klippet, bøjet, svejset og lakeret inden de ender
som unikke dele af en CLAAS maskine.
På en fabrik af denne størrelse er altid fokus på optimering
af produktion, og det betyder blandt andet minimering af
spildtid og dobbelte arbejdsgange samt unødig ekstra håndtering af dele og komponenter. En hær af gaffeltruckførere og
andre logistik folk, sørger for at personalet på samlebåndet
altid har – de dele der er brug for – når der er brug for dem
– og kun de dele der er brug for.
Nogle steder er fabrikken faktisk i tre etager – op til 24
meter i højden – for at kunne rumme det 13 kilometer lange
Technoparc
14
transportbånd, som transporterer dele produceret i huset
rundt. Fra elevatorer, placeret strategiske steder på fabrikken,
kan delene enten samles op eller tages af transportbåndet,
der på sin vej bringer delene i gennem det kæmpe maleranlæg, hvor de karakteristiske CLAAS farver; lysegrøn, rød,
lyse- og mørkegrå påføres de respektive dele. Ydermere
fungerer transportbåndet også som ”rullende lagerhotel”.
Det er dog ikke alle dele til mejetærskere, finsnittere og
XERION traktorer, som CLAAS selv producerer i Harsewinkel. Hver dag kommer en lind strøm af lastbiler til fabrikken
med komponenter som transmissioner, aksler og motorer.
Nogle ting kommer fra CLAAS’ egne produktionsanlæg, som
f.eks. transmissioner og aksler fra Paderborn, mens andet
som f.eks. motorerne kommer fra underleverandører som
Caterpillar og Mercedes. Fabrikken har også egen jernbanelinje, som både håndterer indkomne komponenter – f.eks.
skæreborde til mejetærskerne, der kommer fra CLAAS’ egen
fabrik i Ungarn, forsatser og frontudstyr til snitterne, som
produceres på CLAAS fabrikken i Bad Saulgau, Sydtyskland – men også en stor del af de færdige maskiner går ud
på jernbanevogne.
I Harsewinkel laver man udover komplette maskiner også
mange af de dele, som går til CLAAS’ samlefabrikker i Krasnoda, Rusland og Omaha i Nebraska, USA.
Udover produktionen af maskiner er Harsewinkel også
hjemsted for ledelsen af hele CLAAS koncernen, dvs. at alt
overordnet salg, markedsføring samt opfølgende service og
træning af salgs- og servicepersonale styres her fra. En så
stor organisation afleder også andre ting, som man ikke altid
tænker over. Man har f.eks. eget rejsebureau til planlægning
af personalets rejser rundt i hele verden. Fabrikken har også
egen brandstation, men da de brave brandfolk heldigvis ikke
har for meget at lave, driver de til daglig fabrikkens cykelværksted, for de 850 cykler, som de ansatte bruger for at
komme rundt på den store fabrik.
CLAAS har årligt omkring 25.000 besøgende på fabrikken – kunder fra hele verden – som alle gerne vil se, hvor og
hvordan deres nuværende eller kommende mejetærskere,
finsnitter eller traktor er blevet lavet. For at håndtere alle
disse gæster – nogle gange op til 300 om dagen – har man
lavet et besøgscenter – den så kaldte Technoparc. Her bliver
alle gæster budt velkommen bl.a. med en præsentation af
CLAAS i den dertil indrettede biograf. Gæsterne kan også
se et skiftende udvalg af de nyeste modeller, fordybe sig i
museet for gamle maskiner, spise og shoppe i CLAAS’ egen
merchandise shop.
Det der startede som en lille landsbysmed, er i dag en verdensomspændende virksomhed med over 9.500 ansatte, 14
produktionssteder i 6 lande og salgssteder over hele kloden
– men internt er det stadig; ”smeden i Harsewinkel”…
CLAAS,
Harsewinkel
19
CLAAS mejetærsker nr. 1
MDB 1936 - 1946
CLAAS mejetærskeren så dagens lys første
gang: med meje(Mäh)-tærske(Dresch)-binderen (MDB) lancerede CLAAS den første
europæiske mejetærsker med succes. Dermed var grundstenen lagt til den senere mejetærskerproduktion fra CLAAS. Den første
maskine med maskinnummer 1 blev leveret
til høsten 1936 på godset Zschernitz i nærheden af Halle/Saale.
Den første selvkørende mejetærsker
SELBSTFAHRER 1953 - 1963
Efter flere års udviklingsarbejde bliver den første selvkørende mejetærsker fra CLAAS sat
i serieproduktion, og grundlaget for nutidens
høst- og tærskemetoder var skabt.
Store mejetærskere
med gigantiske mål
MATADOR 1961 - 1969
Med større og mere effektive maskiner holdt
rationaliseringen sit indtog i landbruget. CLAAS
fortsatte produktionen af store mejetærskere
med modeller som MATADOR Standard og
Gigant. Med en arbejdsbredde på 6 meter
virkede MATADOR gigantisk ud fra datidens
forhold.
Opbrud til nye størrelser
familiedrevne bedrifter
DOMINATOR 1970 - i dag
I 1970 efterkom CLAAS maskinstationerne og
godsernes konstante krav om højere ydelse
ved at lancere DOMINATOR. Et par år efter
lanceringen introduceres MONTANA bjergmaskinen. DOMINATOR er den mest succesrige mejetærskerserie i verden, og den er op
til i dag blevet videreudviklet i talrige mindre og
større modeller. I 1993 indførte CLAAS APStærskesystemet med MEGA serien til 30 %
højere kapacitet.
LEXION – en milepæl
inden for mejetærskerproduktionen
LEXION 400 1995 - 2004
Med den store mejetærsker LEXION 480 nåede
CLAAS nye højder for kapacitet. CLAAS kombinerede for første gang APS tærskesystemet
med et revolutionerende system til udskillelse
af restkerner (ROTO PLUS). Andre nyheder er
styresystemerne GPS PILOT og LASER PILOT,
der aflaster føreren og gør det muligt for ham
at koncentrere sig fuldt ud om at overvåge mejetærskeren.
LEXION 700/600 serien
– sin opgave voksen
LEXION 600/700 2010 - i dag
Der er kun én kraft, der har kunnet gøre
LEXION så succesrig igennem så mange år,
og det er vores kunder. Derfor er deres mening
vores målestok. Vi har lyttet godt efter, forstået,
udviklet, omsat. Vi har kontrolleret hver eneste
detalje, vi har forbedret det, der kunne forbedres, integreret den nyeste teknologi, afstemt
alt præcis efter hinanden og givet helheden et
nyt, frisk design.
Resultatet er den nye LEXION!
Min
Min mejetærsker
mejetærskerhistorie
historie
Fortæl
Fortæl
din
din
historie
historie
om
om
onkel
onkel
Gustav
Gustav
frafra
Lemvig,
Lemvig,
der
der
i 1968
i 1968
kørte
kørte
sinsin
højgravide
højgravide
kone
kone
til til
hospitalet
hospitalet
i sin
i sin
CLAAS
CLAAS
MERCATOR,
MERCATOR,
eller
eller
om
om
den
den
regnvåde
regnvåde
sommer
sommer
i 1997,
i 1997,hvor
hvorenenMEGA
MEGAarbejdede
arbejdedei døgndrift
i døgndriftforforatatfåfåhøsten
høsteni hus
i husi løbet
i løbetafaf
den
den
eneste
eneste
tørre
tørre
uge.
uge.
Glem
Glem
ikke
ikke
det
det
skønne
skønne
billede
billede
afaf
enen
COLUMBUS,
COLUMBUS,
der
der
fikfik
nyt
nyt
livliv
efter
efter
3030
årår
i laden,
i laden,
samt
samt
naturligvis
naturligvis
frieriet
frieriet
i LEXION
i LEXION
kabinen.
kabinen.
Del
Del
din
din
historie
historie
med
med
osos
ogog
andre,
andre,
fortæl
fortæl
dede
historier,
historier,
som
som
kun
kun
kan
kan
stamme
stamme
frafra
det
det
virkelige
virkelige
liv.liv.
ViVivilvilgerne
gerneoffentliggøre
offentliggørededebedste
bedstehistorier
historierbåde
bådei bogform
i bogformogogpåpåhjemhjemmesiden
mesiden
www.mycombine.claas.com/dk
www.mycombine.claas.com/dk
Det
Det
kan
kan
dudu
vinde
vinde
ViVi
belønner
belønner
dede
bedste
bedste
historier.
historier.
1.1.
- 5.
- 5.
præmie:
præmie:
Udvalgte
Udvalgte
produkter
produkter
frafra
den
den
nye
nye
RetroRetrokollektion
kollektionogogbogen
bogenmed
meddedebedste
bedste
historier
historier
DuDu
kan
kan
sende
sende
ditdit
bidrag
bidrag
med
med
posten
posten
til til
adressen:
adressen:
LMB
LMB
Danmark
Danmark
A/S
A/S
Midtager
Midtager
22
2605
2605
Brøndby
Brøndby
Mrk.:
Mrk.:
Mejetærsker
Mejetærsker
Du
Dufårfårselvfølgelig
selvfølgeligalle
alleoriginale
originale
billeder,
billeder,
breve
breve
eller
eller
film
film
tilbage.
tilbage.
7755åår rmmeeddCCLLAAAASS
mmeejejetæ
tærsrskkeerere: :
DDininhhisistotoririee. .
mymy
coco
mbmb
ineine
.cla.cla
as.as.
coco
mm
75 75
år med
år med
mejmej
etæetæ
rskerske
re re
fra CLA
fra CLA
AS.AS.
Meje
Meje
tærstærs
kernkern
e, e,
derder
klarklar
er arbe
er arbe
jdetjdet
slagslag
- krafkraf
tigt tigt
og drift
og drift
ssikssik
kertkert
på på
marmar
ker ker
overover
helehele
verdverd
en, en,
er er
ikkeikke
”vor”vor
es”.es”.
DetDet
er førs
er førs
t ogt og
fremfrem
mesmes
t jeres
t jeres
. .
VoreVore
kunkun
dersders
meje
meje
tærstærs
kerekere
. Jere
. Jere
s erfa
s erfa
ringring
har har
er og
er vore
og vore
tilsatilsa
mmmm
s erfa
s erfa
en gjor
en gjor
ringring
t CLA
t CLA
er er
AS meje
AS meje
tærstærs
kernkern
e til edet,
bedbed
til det,
ste ste
valgvalg
de er
dei dag
er i dag
i hver
i hver
: det: det
kapkap
aciteacite
tsklatskla
sse.sse.
HviHvi
lke lke
erfaerfa
ringring
er har
er har
du du
gjogjo
rt dig
rt dig
meme
d din
d din
CLCL
AAAA
S me
S me
jetæ
jetæ
rskrsk
er?er?
Del Del
din din
histo
histo
rie med
rie med
os og
os and
og and
re. Vi
re.vil
Vi gern
vil gern
bedbed
ste ste
e offe
e offe
histo
histo
ntligntlig
rier rier
gøregøre
bådbåd
de de
e i bog
e i bog
formform
og på
og hjem
på hjem
mesmes
ideniden
mymy
com
com
binbin
e.ce.c
laas
laas
.co.co
m/d
m/d
k k
35530 Plakat
35530
Plakat 39x55.ind
39x55.ind
d 1
d 1
6.6.
- 20.
- 20.
præmie:
præmie:
EnEn
særlig
særlig
modelmejetærsker
modelmejetærsker
ogog
bogen
bogen
med
med
dede
bedste
bedste
historier
historier
21.
21.
- 75.
- 75.
præmie:
præmie:
Bogen
Bogen
med
med
dede
bedste
bedste
historier
historier
Ideologi og farven på maskiner
går hånd i hånd
Farven på den lysegrønne CLAAS mejetærsker og
de fem CLAAS AXION traktorer indikerer meget fint
ideologien på Viskingegård, hvor der dyrkes økologisk
korn, som forædles og sælges i detailpakninger.
På Viskingegård øst for Kalundborg går moderne teknik i
form af autostyring på traktorer og mejetærskere hånd og
hånd med gamle dyder som et sundt sædskifte og et mølleri
med stenkværn.
Jorden drives økologisk, og derudover findes der en
større produktion af konventionelle slagtesvin på gården.
Afgrøderne anvendes ikke til svinefoder, men opbevares i
et supermoderne siloanlæg og forædles til de fineste melblandinger i et nybygget mølleri.
- Produkterne sælges til supermarkeder samt direkte til
kantiner og restauranter. Derudover sælger vi over internettet samt fra egen gårdbutik, forklarer Niels Mejnertsen, der
startede omlægningen til økologi i 1999. Svineproduktionen
foregår på flere ejendomme, og fremtidsplanen er, at også
den produktion delvist skal omlægges til økologi med en
årsproduktion af 7.000 slagtesvin på Viskingegård.
Produkterne fra gården sælges enten som ”Brød for livet”
eller som ”Mejnerts Mølle”.
Planteproduktionen omfatter i dag 760 hektar, hvoraf en
mindre del er tilkøbt for nylig og derfor under omlægning til
økologi. Afgrøderne består af byg, rug, havre, spelt, hvede,
rajgræs, rødsvingel samt kløver til grøngødning.
20
Ud over egen avl indkøber Viskingegård hvert år cirka
8.000 ton korn fra udvalgte avlere. Alt korn soldrenses, inden
det lægges på lager, og foruden de færdige melblandinger
leverer gården korn til både inden- og udenlandske møllerier.
- Vi forsøger at være en transparent virksomhed, hvor
både detail- og grossistkunder kan følge produkterne i processen, fra kernen lægges i jorden, og til melet er i posen.
Grossistkunder har onlineadgang til vore lagre, hvor de eksempelvis kan se, ved hvilken temperatur og vandprocent
kornet opbevares, forklarer Niels Mejnertsen.
På Viskingegård er der tradition for, at samtlige traktorer
og mejetærskeren udskiftes på en gang. I årenes løb har der
været forskellige fabrikater på gården, og det var først ved
udskiftningen i 2010 at der kom CLAAS på Viskingegård.
Ved den lejlighed købte Niels Mejnertsen fire CLAAS
AXION 850, en AXION 820 og en LEXION 570 Montana.
Af de fem traktorer er det kun AXION 820, der er med
den trinløse CMATIC transmission.
- Grunden til, at vi denne gang valgte CLAAS, var, at
prisen var rigtig, og at vi er klar over, at det er en solid organisation, der ligger bag. Vi har før haft større trinløse traktorer,
men når blot gearskiftet fungerer problemløst og kan klares
med et joystick, mener vi her på gården, at en traktor ikke
nødvendigvis skal have trinløs transmission. Vi er mere optaget af, at traktorerne har en ordentlig bagaksel, der kan holde
til at køre med de store gyllevogne og ophængte vendeplove,
siger Niels Mejnertsen.
CLAAS LEXION 570 Montana er med det velkendte APS
tærskesystem, hvor en accelerator foran tærskecylinderen
foretager den første udtærskning og fordeler materialet, så
det føres ind i tærskecylinderen i et ensartet lag. De resterende kerner adskilles fra halmen i to langsliggende rotorer.
Tilnavnet Montana indikerer, at mejetærskeren har et system,
som holder maskinen vandret på marker med skråninger
og sidehæld.
- Sidste år høstede vi 700 hektar med maskinen, som
har et 25 fods skærebord. For at det kan lade sig gøre, er
det nødvendigt at holde fuld kapacitet hele tiden. Med den
selvoprettende maskine kan vi holde hastigheden på bakkerne, uden at spildet øges.
- For os er det vigtigt at få bjærget afgrøderne, inden
kvaliteten forringes, og derfor høster vi hellere med en lidt
højere vandprocent, end vi risikerer, at afgrøden ødelægges,
siger Niels Mejnertsen og tilføjer:
- Vi er godt tilfredse med mejetærskeren, men da vi som
økologer ikke avler ti tons per hektar, kunne maskinen sagtens have gået med et 30 fods skærebord.
Såvel traktorer som mejetærsker på Viskingegården er
udstyret med CLAAS GPS PILOT - RTK mobilnet, og bortset
fra pløjning anvendes autostyringssystemet stort set til alle
andre opgaver i marken. Systemet sikrer fuld effektivitet på
redskaberne og større komfort for medarbejderne.
Viskingegård
Niels Mejnertsen
21
En container på ryggen og en kraftig flishugger i liften har omdannet multitraktoren XERION 3300 til en
selvkørende flishugger, hvor føreren fra kabinen har
et fantastisk overblik over såvel kran som hugger.
Fra førerkabinen i sin CLAAS XERION 3300 TRAC VC styrer
Jens Henrik Christensen med sikker hånd kranen, som mader flishuggeren foran på traktoren med træ. Øjeblikket efter,
at valserne i huggeren har fået fat i træet, knuses træet, og
i en støvsky blæses det om i containeren bag på traktoren.
- Huggeren kan klare stammer med en diameter på op
til 35 centimeter, men den største effektivitet opnås i træ
med en diameter på 10 - 15 centimeter. Når det går rigtig
godt, kan containeren, der rummer 14 kubikmeter, fyldes i
løbet af syv minutter, siger Jens Henrik Christensen, der er
maskinfører for HedeDanmark.
Traktoren har efterhånden gået 7.800 timer, og på computeren kan man se, at den har kørt 28.000 kilometer.
- Førhen huggede jeg flis med en konventionel traktor.
Den var med vendeudstyr, og huggeren blæste flisen over i
en højtipvogn, som var koblet til foran på traktoren.
- På XERION er kabinen monteret højt og helt ude over
bagakslen. Det giver et eminent godt udsyn til både kran og
hugger samt til det træ, der skal flises. Samtidig er kabinen
rummelig, og i forhold til traktorer med vendeudstyr, hvor der
ofte bliver gået på kompromis med pladsen, når førerplatformen vendes, så føler man sig ikke klemt i XERION kabinen.
22
Jens Henrik Christensen er ligeledes godt tilfreds med at
have containeren placeret på ryggen at traktoren og dermed
være fri for at have en vogn efter traktoren.
- Når der udtyndes i de store skover, kører vi ofte op
imellem lange rækker af træer på begge sider af maskinen,
og når kassen er fyldt, skal der bakkes for at tømme af. Med
en vogn på slæb kan det godt være noget af en opgave at
få den bugseret ud af skoven. Med XERION går det langt
hurtigere, og med firehjulsstyringen behøver den ikke ret
meget plads, for at dreje ind mellem to rækker træer, siger
maskinføreren.
Den eneste funktion, han umiddelbart savner på maskinen, er muligheden for at kunne veksle mellem tohjulsstyring
på for- og bagakslen. Det ville give ham mulighed for at manøvrere maskinen endnu mere præcist, når pladsen er trang.
Kranen betjenes af to joystick, som er integreret i sædets
armlæn, og derfor er det originale kørehåndtag flyttet helt
ud til højre i kabinen.
- Når jeg arbejder med kranen, manøvreres traktoren med
kørepedalen, og her kommer den trinløse transmission virkelig til sin ret. I samme moment, som træet gribes med kranen
og flises, kan jeg med højre fod køre traktoren fremad. Det
er dejligt at være fri for at tænke på, om der slides for meget
på koblingen, og så er det rigtig rart, at traktoren automatisk
bremses lige så snart kørepedalen slippes, siger han.
Normalt skiftes der i XERION mellem frem og bak på
kørehåndtaget, men for at gøre det let at håndtere traktoren
CLAAS XERION
som selvkørende flishugger
har HedeDanmark fået monteret en kontakt på kørepedalen,
så føreren med storetåen kan ændre kørselsretning.
Før CLAAS lancerer en ny maskine, er den blevet
gennemtestet i alle ender og kanter. I første omgang
foregår det bag lukkede døre på fabriksområdet.
Herefter testes der prototyper, hvor der er fokus
på udvalgte komponenter som eksempelvis motor,
transmission og aksler.
Efterhånden som processen skrider frem, er det
nødvendigt at komme i marken med et større antal
maskiner, og her samarbejder CLAAS med udvalgte
kunder over hele verden. Udvælgelsen sker ud fra,
hvor fabrikken får den største feedback, og hvor
materiellet udnyttes hundrede procent eller derover.
I udviklingen af både XERION 3800 og ’storebror’
XERION 4500/5000 har HedeDanmark være inddraget i testen af de nye traktorer. Begge traktorer blev
afprøvet med stubfræser, som kan sætte selv den
største traktor på prøve. Det giver en effektiv test af
drivlinien til kraftudtaget og af transmissionen, som
skal kunne manøvrere traktoren meget præcist, når
fræseren æder sig gennem en stor stub.
HedeDanmark,
Jens Henrik Christensen
23
Landbrug handler om
at tjene penge
På Borum Østergaard vest for Århus har der stået
CLAAS på de seneste 15 traktorer – og selvfølgelig
alle mejetærskere. Valget af mærke skyldes en helt
nøgtern vurdering af pris og service.
Driftsleder Casper Højte er ikke mærkefanatiker, når det
gælder indkøb af traktorflåden til Borum Østergaard, hvor
der i øjeblikket er seks CLAAS traktorer. Han har ansvaret
for planteproduktionen på gården, som ligger ved Sabro
vest for Århus, og for ham handler markdriften i sidste ende
om økonomi.
- Jeg driver ikke landbrug for at køre en bestemt traktor,
men for at gøre det billigst muligt og tjene penge. Jeg kører
derfor med det mærke, som har den rigtige service til den
billigste pris. Og CLAAS opfylder til fulde de krav, vi stiller,
siger Casper Højte, som også fremhæver samarbejdet med
den faste maskinhandler, Traktor & Høstspecialisten.
- Vi har et ufatteligt godt samarbejde med Traktor & Høstspecialisten. De kan deres kram og er meget dygtige.
Casper Højte har været ansat på Borum Østergaard i ti
år og har været driftsleder for stedets markbrug med cirka
1.000 hektar siden 2007. Desuden bliver det til lidt maskinstationsarbejde – især sprøjtning – og der passes også enkelte mindre arealer for andre.
Markplanen omfatter 550 hektar hvede, 200 hektar raps,
100 hektar vinterbyg, 80 hektar vårbyg og 20 hektar hestebønner.
24
Husdyrholdet på bedriften består af 1.800 søer og produktion af 30 kg’s grise.
På gården har der stået CLAAS på alle traktorer lige siden
CLAAS gik ind på traktormarkedet, og Casper Højte har
derfor mange års erfaring med mærket – cirka 15 CLAAS
traktorer har der været på Borum Østergaard i årenes løb.
- Vi er godt tilfredse med mærket. Men nogle af de første
modeller kom vel lige hurtigt nok fra samlebåndet. Der har
dog ikke været bøvl med det mekaniske, fremhæver Casper
Højte.
Hans erfaring har været, at der tidligere var en del alarmer,
men at det ofte skyldtes noget relativt ligegyldigt, som ikke
forhindrede arbejdet i at fortsætte.
- De problemer, der var, blev hurtigt løst. Det kunne være
en sensor eller lignende, som for eksempel viste, at der
manglede olie, men så kunne man bare trække oliepinden
og se, at olien var der og dermed køre videre, siger Casper
Højte og konstaterer, at alarmerne ikke kommer så tit mere.
Han fortæller også, at der har været end del opdateringer
af traktorerne i årenes løb, men at det altid er sket under
hensyntagen til Borum Østergaards behov for trækkraften.
- De er kommet og har givet dem en tur i et par dage og
har eksempelvis opdaterer el-net, alarmer, støjniveau eller
andet. Det er ikke noget, der har generet, og jeg synes, det
giver indtryk af, at de mener deres traktorsatsning seriøst,
siger Casper Højte.
Hans eneste anke mod CLAAS som traktormærke har reelt været, at han har savnet en helt stor konventionel traktor,
og han ser derfor frem til, at den nye AXION 900 kommer på
markedet. Den blev for nylig fremvist på SIMA i Paris og kommer til at dække intervallet mellem 280 og 400 hestekræfter.
- Terrænet er bakket, og jorden er generelt til den svære
side, så der skal slæbes en del under pløjningen, konstaterer
Casper Højte.
Men hidtil har han klaret opgaverne uden en stortraktor,
for han synes, at det trods alt ville være for voldsomt at gå
op i en CLAAS Xerion.
Traktorerne på Borum Østergaard udskiftes normalt efter
to-tre sæsoner – det er når de har gået cirka 2.500 timer
– og mejetærskeren blev indtil forrige år fornyet hvert år,
når de havde gået mellem 250 og 300 timer afhængig af
vejrbetingelserne i høst.
- Vi har skiftet mejetærsker hvert år i hvert fald de seneste
ti år, men de seneste to CLAAS LEXION 560 fik dog lov at
køre i to sæsoner, og sådan bliver det nok også fremover,
fortæller Casper Højte.
De står dog nu begge ved Traktor & Høstspecialisten
i Hinnerup, og to nye CLAAS LEXION 670 er indkøbt og
leveres til den kommende sæson.
- Vi har en god dialog med Allan Mahler fra Traktor & Høstspecialisten om udskiftningerne. Det handler blandt andet
om en afvejning af hensynet til bedriftens behov, og at han
pludselig kan have en kunde til en af maskinerne.
- Spørgsmålet i sådan en situation bliver således, om
det er nu, vi skal skifte, eller om vi vil vente, fortæller Casper
Højte.
CLAAS på Borum Østergaard
Fire CLAAS AXION 850 HEXASHIFT
En CLAAS AXION 810 CMATIC
En ARION 640 CEBIS
To CLAAS LEXION 560 med 30 fods skærebord
Borum Østergaard,
Casper Højte
25
Dyrkning og høst af pil til CO2-neutral brændsel er
forholdsvis nyt her i landet. Til trods for det har Lydum
Maskinstation i Vestjylland mere end ti års erfaring i
at høste pil med en CLAAS JAGUAR finsnitter.
Lydum Maskinstation er grundlagt i 1967, og i 2001 overtog
Jens Frederik Laursen virksomheden efter sin far. Med placeringen i det vestjyske ligger maskinstationen i et område
med mange malkekøer, og det er også inden for produktion
af grovfoder, at maskinstationen for alvor udvikler sig.
Derudover har virksomheden i mere end ti år haft en niche
med høst af energipil.
- Omkring årtusindskiftet købte vi en CLAAS JAGUAR 840
finsnitter, og hen på efteråret kontaktede den svenske entreprenør Henrikson Salix mig, og spurgte om han kunne købe
halvpart i snitteren. Han skulle anvende den til at høste flis og
skulle kun anvende den i vinterhalvåret.
- Da vi kun anvendte snitteren om sommeren og hen
på efteråret i majsen, var det sådan set en ideel situation
at kunne dele den med svenskeren. Efter lidt overvejelse
besluttede vi os for at gå ind projektet, og i de sidste ti år
har vores JAGUAR haft to høstsæsoner, hvor den har kørt
omkring 500 timer hos os og 600 timer hos svenskeren,
forklarer Jens Frederik Lauridsen.
Det specielle skærebord, som høster to rækker pil af gangen, er udviklet af Henrikson Salix og afmonteres lige så let
som pickuppen eller majsbordet.
26
- Det ser voldsomt ud, når en JAGUAR arbejder sig gennem en pilekultur med stammer på op til ti centimeter i diameter. Men den holder forbavsende godt til det, og eneste
konstruktive ændring på snitteren er, at de rustfrie indføringsvalser er udskiftet med nogle kraftige stålvalser. Den første
snitter er i mellemtiden blevet udskift med en JAGUAR 850,
tilføjer Jens Frederik Laursen.
Efterhånden som Lydum Maskinstation fik større arealer med
majs at snitte, var der behov for ekstra kapacitet, og i 2007
blev der investeret i en CLAAS JAGUAR 870. I de seneste
år er der kommet gang i dyrkningen af energipil her i landet,
og derfor har den vestjyske maskinstation netop købt svenskeren ud af kompagniskabet, og kører nu over hele landet
og høster flis. Derudover skal maskinen klare snitningen af
græs, når den store JAGUAR om efteråret sættes op til majs.
I pil ligger kapaciteten på mellem 0,3 - 2 hektar i timen,
og når det går rigtig godt, klarer den grønne grovæder 150
kubikmeter flis i timen.
Ud over de to CLAAS JAGUAR råder Lydum Maskinstation
over et komplet program af CLAAS maskiner til høst, vending
og sammenrivning af græs. Derudover har maskinstationen
også en CLAAS QUADRANT 3400 RC firkantballepresser
og en CLAAS LEXION mejetærsker.
Skårlæggeren er en DISCO 8550 AS, der anvendes reversmonteret på en Fendt 930 traktor.
Pioner i pil kører JAGUAR
- Vi har aldrig haft andet end CLAAS snittere og pressere.
Vi oplever en fantastisk backup fra CLAAS, og det er ikke
usædvanligt, at de kommer og opdaterer maskiner, der er
tre år gamle. Det giver tryghed og er grunden til, at også de
øvrige græsmaskiner er fra CLAAS.
- Ud over servicen fra fabrikken oplever vi også en god
opbakning fra den lokale CLAAS forhandler, Maskinland
Vittarp, som har mere end 95 procent af de reservedele, vi
bruger, på lager. De øvrige reservedele skaffes som regel i
løbet af natten, og det er derfor yderst sjældent, at vi venter
på reservedele, fortæller Jens Frederik Laursen.
Den vestjyske maskinstations CLAAS Quadrant 2200 blev
i 2008 skiftet til en Quadrant 3400.
- Den nye presser producerer baller, der er 120 centimeter
brede og 100 centimeter høje. Balleformen betyder, at de
er lette at stable, og at der kan køres med tre baller oven
på hinanden. Derved udnyttes vognenes kapacitet, uden at
totalhøjden overskrides.
- På Quadrant 3400 forkomprimeres materialet i et
forkammer, og det føres først op i hovedkanalen, når forkammeret er fyldt helt op. Det giver velformede baller som
er lette at håndtere.
- Presseren er udstyret med knive og anvendes også til
presning af fortørret græs. Ballerne pakkes ind i plastfolie,
og her er det rigtig dejligt, at ballerne holder formen, siger
Jens Frederik Lauersen, og tilføjer:
- Når vi har rigtig travlt i høst, rives halmen sammen med
den 12 meter brede CLAAS LINER, opnår Quadrant 3400
en kapacitet på cirka ti hektar i timen.
CLAAS på Lydum Maskinstation
CLAAS JAGUAR 870
CLAAS JAGUAR 850
CLAAS QUADRANT 3400 RC
CLAAS DISCO 8550 AS
CLAAS VOLTO 740
CLAAS LINER 3000
CLAAS LINER 430
CLAAS LEXION 420
Lydum Maskinstation,
Jens Frederik Laursen
27
Teleskoplæsser designet
til landbruget
Da der sidste år skulle købes ny teleskoplæsser på
den vestjyske herregård, Volstrup, var hverken ejer eller driftsleder i tvivl om, at det denne gang skulle være
en læsser, som var udviklet til landbruget, og derfor
faldt valget på en CLAAS SCORPION 7045.
På Volstrup er der tradition for, at der indgår en teleskoplæsser i maskinparken. Læsseren anvendes først og fremmest til håndtering af halm og korn, men ifølge driftsleder
Jesper Mikkelsen er der stort set ikke den ting, maskinen
ikke anvendes til.
Volstrup drives med traditionel planteavl, og i markplanen
for 2011 indgår der 115 hektar vinterhvede, 46 hektar maltbyg, 46 hektar vinterbyg og 46 hektar vinterraps. Sædvanligvis indgår der også frøgræs i markplanen, og i staldene
produceres der cirka 12.000 slagtesvin.
- Jorden på Volstrup er tung og kuperet. Derfor kræver
det godt med trækkraft, når teleskoplæsseren skal slæbe
halmvognen med de 20 bigballer. Da vi i 2010 skulle have
ny teleskoplæsser, lagde vi derfor stor vægt på, at det skulle
være en læsser med masser af trækkraft. Derfor valgte vi en
CLAAS SCORPION 7045, der har en VARIPOWER transmission og med lethed håndterer halmvognen, forklarer Jesper
Mikkelsen.
VARIPOWER er en hydraulisk transmission, som har
konstant trækkraft i hele hastighedsområdet mellem 0 og
40 kilometer i timen. På grund af sikkerheden begrænses
28
topfarten til 30 kilometer i timen, når der køres med firehjulsstyring. Skal der manøvreres præcist med læsseren, kan der
skiftes til et arbejdsområde, hvor hastigheden begrænses,
og hvor hele vandringen i kørepedalen kan anvendes inden
for et snævert hastighedsområde.
Læsseren har en løftekapacitet på 7,4 ton og en maksimal løftehøjde på 7,10 meter. Dermed kan den med lethed
stable de fem bigballer oven på hinanden, som der er plads
til i halmladen på Volstrup.
Motoren yder 140 hestekræfter og er placeret lavt på
højre side af maskinen.
Foruden trækkraften roser driftslederen også SCORPION
for at have en god løftekapacitet og for at være let at betjene.
- Med joysticket har jeg fuld kontrol over maskinens funktioner, og venstre hånd er derfor fri til at manøvrere maskinen.
På trods af, at de hydrauliske ventiler betjenes elektronisk,
har de en fin proportionalitet, som giver god føling med redskabet, forklarer Jesper Mikkelsen.
Kabinen på SCORPION er med klimaanlæg, der uanset
udetemperatur sikrer føreren et behageligt arbejdsklima.
- Teleskoparmen er placeret lavt i læsseren, så den ikke
generer udsynet til maskinens højre side. Generelt er der et
utroligt godt udsyn fra førerkabinen, og takket være et stort
spejl er det ikke noget problem at fange halmvognen med
hitchkrogen bag på læsseren, siger Jesper Mikkelsen.
Til Volstrup hører der et større skovområde, og om vinteren er SCORPION med i skoven, når der skal køres træ ud.
- Førhen brugte vi en traktor med klo til at slæbe træet
ud. Kloen er nu bygget om, så den passer i hurtigskiftet på
teleskoplæsseren, og her fungerer den helt perfekt. Nu kan
vi ikke blot slæbe træet ud, men kan også stable og læsse
det på en vogn, hvis der er behov for det. Med firehjulsstyringen er det let at manøvrere læsseren rundt i skoven, og
firehjulstrækket giver god trækkraft selv i fedtet føre, siger
driftslederen.
Der har i en længere årrække været CLAAS mejetærskere
på herregården, og lige nu står der en LEXION 460 med
25 fods skærebord i maskinhuset. I 2008 blev traktorerne
udskiftet til en CLAAS AXION 810 og en ARION 640.
- Vi har kun nogle få kilometer hen til Vinderup Maskinforretning, og det er ikke mindst på grund af de gode erfaringer
med CLAAS mejetærskere og servicen fra den lokale maskinforretning, at der nu står CLAAS på både traktorer og
teleskoplæsser, siger Jesper Mikkelsen.
Volstrup,
Jesper Mikkelsen
29
27
11
10
08
09
07
12
14
15
13
06
16
04
05
23
17
25
18
03
24
02
21
22
01
19
20
26
CLAAS forhandlere
30
01
02
03
Boi Davidsen Maskinforretning
Brede Bygade 48, 6261 Bredebro
Tlf. 74 71 13 38
A.P. Jørgensen
Plantagevej 12, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 09 77
J.V. Maskiner ApS
Tømmervej 6, 6650 Brørup
Tlf. 75 38 20 99
www / hd@boidavidsen.dk
www.ap-joergensen.dk
www.jvmaskiner.dk
salg@jvmaskiner.dk
Hans Davidsen
Bent Brammer
Martin Hansen
20 43 13 38
20 15 49 77
20 52 09 77
Vagn Jensen
40 45 01 99
04
05
06
Maskinland Grindsted A/S
Grindsted Landevej 26,
7200 Grindsted
Tlf. 75 32 25 00
Maskinland Vittarp A/S
Randsigvej 6, 6855 Outrup
Tlf. 75 25 15 66
Stadil Smede- &
Maskinforretning A/S
Bjerregårdsvej 10, Stadil, 6980 Tim
Tlf. 97 33 10 05
www.stadil.dk
stadil@stadil.dk
www.maskinland.dk
kristensen@maskinland.dk
www.maskinland.dk
larsen@maskinland.dk
John Kristensen
Brian Larsen
40 28 02 84
40 42 07 10
Børge Schmidt
Søren Jacobsen
Michael Årup
07
08
09
Vinderup Maskinforretning A/S
Nr. Bjertvej 7, 7830 Vinderup
Tlf. 97 44 17 00
ALMAS Aalborg
Gugvej 138, 9210 Ålborg SØ
Tlf. 96 33 03 00
www.vindmask.dk
jan@vindmask.dk
www.almas.dk
salg@almas.dk
ALMAS Hvam
Hannerupvej 21, Hvam,
9620 Ålestrup
Tlf. 96 21 03 00
www.almas.dk
salg@almas.dk
Jan Pedersen
Jens Primdahl
40 32 10 17
21 20 15 07
Kurt Christensen
Niels Ove Nielsen
22 22 24 10
22 22 24 40
Karl Georg Olsen
Henrik Øster
40 29 00 95
40 52 49 77
40 54 10 05
23 40 26 30
23 40 26 31
10
11
ALMAS Brønderslev
Markedsvej 136, 9700 Brønderslev
Tlf. 96 45 03 00
www.almas.dk
salg@almas.dk
Søren Christensen
Ole Kysgaard
22 22 24 11
22 22 24 30
13
12
Gærum Auto- & Traktorværksted
Brønderslevvej 126, Gærum,
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 48 60 44
Hammershøj Smede& Maskinforretning
Stadionvej 2, 8830 Tjele
Tlf. 86 45 10 29
www.tougaard-auto.dk
ole@tougaardauto.dk
www.hammershoj.dk
trankjaer@hammerhoj.dk
Ole Jensen
40 42 60 44
14
Kristen Trankjær
Niels-Erik S. Andersen
30 81 81 29
21 25 00 28
15
Traktor & Høstspecialisten A/S
Herredsvej 8, Grundfør, 8382 Hinnerup
Tlf. 86 98 87 00
Thorsø Maskinforretning
Fabriksvej 6, 8881 Thorsø
Tlf. 86 96 65 00
Bredsgaard A/S
Parallelvej 19, 8620 Kjellerup
Tlf. 89 70 70 89
www.traktor-hostspecialisten.dk
mail@traktor-hostspecialisten.dk
www.thmf.dk
ps@thmf.dk
www.bredsgaard.dk
eb@bredsgaard.dk
Allan Mahler
Klaus Mortensen
Ulrik Thorlak
Peter Sørensen
40 16 71 28
40 19 71 28
20 15 71 28
16
Peters Auto & Traktor
Malervej 2, 8766 Nr. Snede
Tlf. 75 77 16 60
61 36 72 11
17
Kolding/Gravens
Maskinforretning A/S
Bramdrupvej 33, 6040 Egtved
Tlf. 75 55 42 66
www.koldingmaskinforretning.dk
gsalg@koldingmaskinforretning.dk
Henning Petersen
20 20 30 25
40 28 14 51
18
peters-auto@mail.dk
Peter G. Graversen
40 40 61 12
Benjamin G. Zachariassen
25 21 95 60
Erik Lassen
Erik Bastrup
21 73 67 66
Kolding/Gravens
Maskinforretning A/S
Ambolten 35, 6000 Kolding
Tlf. 75 52 04 66
www.koldingmaskinforretning.dk
salg@koldingmaskinforretning.dk
Thomas Jørgensen
20 19 57 80
Jørgen Arildsen
20 19 57 90
Martin Madsen
20 19 57 82
Flemming Tandrup
40 50 32 29
19
20
Hans Holm Maskinforretning A/S
Navervej 5, 6360 Tinglev
Tlf. 74 64 40 94
www.hansholm.dk
hansholm@hansholm.dk
Hans Holm
Hans Holm Jr.
Johs. Petersen
40 36 07 30
51 21 00 46
40 40 27 40
21
Thomas Skøtt
Landbrugsmaskiner ApS
Tinggårdsvej 5, Ragebøl,
6400 Sønderborg
Tlf. 74 48 66 66
www.skoett.dk
ts@skoett.dk
Ringe Maskinforretning A/S
Nordbakkem 5, 5750 Ringe
Tlf. 62 62 11 82
www.ringemaskinforretning.dk
sbo@ringemaskinforretning.dk
Søren Bollesen
Karsten Paulsen
Torben Skøtt
30 63 02 42
40 33 86 56
51 36 36 25
22
23
24
Svanninge Auto &
Traktorservice A/S
Assensvej 247, 5642 Millinge
Tlf. 62 61 92 39
Mørkøv Maskinforretning A/S
Hovedgaden 21, 4440 Mørkøv
Tlf. 59 27 50 16
Maskincenter Ringsted A/S
Tranevej 4, 4100 Ringsted
Tlf. 57 61 21 00
www.morkovmaskinforretning.dk
salg@morkovmaskinforretning.dk
www.maskincenter.dk
info@maskincenter.dk
Jørgen Kjærgaard
Mogens Larsen
William Mikkelsen
www.s-vat.dk
aage@s-a-t.dk
Aage Larsen
Rene Helding
30 66 39 54
40 27 81 91
21 27 50 16
–
25
26
27
Maskincenter Roskilde A/S
Hovedvejen 3, 4000 Roskilde
Tlf. 46 36 72 02
Maskincenter Sakskøbing A/S
Nykøbingvej 295, 4990 Sakskøbing
Tlf. 54 87 62 40
Nexø Smede- &
Maskinforretning ApS
Industrivej 8, 3730 Nexø
Tlf. 56 49 20 45
www.roskildetraktorlager.dk
rostr@image.dk
www.maskincenter.dk
oj@maskincenter.dk
Torben Larsen
Karsten Larsen
Thomas Jensen
Ole Jacobsen
20 98 72 02
40 51 18 60
24 61 77 60
40 86 86 79
www.nexoesmede.dk
21 65 63 64
Bent Christensen
20 13 15 16
LMB Danmark A/S
Midtager 2, 2605 Brøndby
Tlf.: 43 43 01 00
www.lmb.dk
lmb@lmb.dk