Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014
Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet i Stevns Kommune 2011 – 2014 SSP samarbejdet 1 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Indhold Forord ............................................................................................................................. 4 Formålet.......................................................................................................................... 5 Mål .................................................................................................................................. 5 Hvad er SSP-samarbejdet ................................................................................................ 6 Tryghed ......................................................................................................................... 7 Opbyggende indsats ........................................................................................................ 7 Forebyggende indsats ...................................................................................................... 7 Kriminalitetsforebyggende indsats ..................................................................................... 8 Forebyggelsesniveauer .................................................................................................... 8 Hvad virker kriminalpræventivt? ..................................................................................... 9 Social pejling .................................................................................................................. 9 Social kompetence – social kapital ..................................................................................... 9 Social marginalisering ..................................................................................................... 10 SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling ....................................................... 11 Kredsråd ....................................................................................................................... 11 Lokalråd ....................................................................................................................... 11 Koordinationsudvalg ....................................................................................................... 12 Tirsdagsgruppe .............................................................................................................. 12 Krim-team .................................................................................................................... 13 SSP-Distriktsteams ......................................................................................................... 13 Organisationsplan .......................................................................................................... 14 Funktionsbeskrivelser for aktører i SSP-samarbejdet..................................................... 15 SSP-konsulent ............................................................................................................... 15 Klubpersonale ................................................................................................................ 15 Socialrådgiver ................................................................................................................ 16 Politiet .......................................................................................................................... 16 Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet ............................... 17 Enkeltsagshåndtering – niveaudelt tilgang ......................................................................... 17 Bekymringsbrev ............................................................................................................. 18 Bekymringssamtalen ...................................................................................................... 18 Afhøringen .................................................................................................................... 18 Handleplan .................................................................................................................... 19 7-dages frist .................................................................................................................. 19 Sanktioner .................................................................................................................... 19 Ungepålæg/forældrepålæg ........................................................................................... 19 Elektronisk overvågning ............................................................................................... 20 Ungekontrakt ............................................................................................................. 20 Ungdomssanktion ....................................................................................................... 20 Ungesamråd .................................................................................................................. 20 Samarbejde med kriminalforsorgen .................................................................................. 20 Lovgrundlag .................................................................................................................. 20 Tavshedspligt ................................................................................................................ 23 Skærpet underretningspligt ............................................................................................. 23 Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? ........................................... 23 Samtykke .................................................................................................................. 23 Værdispringsregel .......................................................................................................... 24 Registrering af personfølsomme oplysninger ...................................................................... 24 Fakta om kriminalitet blandt børn og unge .................................................................... 25 Risikofaktorer ................................................................................................................ 26 Risikofaktorer og beskyttende faktorer .............................................................................. 27 Risikofaktorer ............................................................................................................. 28 Inddeling af forskellig gruppe af unge lovovertrædere ...................................................... 28 Appendiks ..................................................................................................................... 29 Temaer i den generelle forebyggelse ................................................................................. 29 2 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Unge og elektronisk mobning ........................................................................................... 29 Formål med indsats ..................................................................................................... 29 Indsats ...................................................................................................................... 29 Unge og alkohol ............................................................................................................. 29 Formål med indsats ..................................................................................................... 30 Indsats ...................................................................................................................... 30 Unge, konflikter og vold .................................................................................................. 30 Formål med indsats ..................................................................................................... 30 Indsats ...................................................................................................................... 30 Unge og narko ............................................................................................................... 30 Formål med indsats ..................................................................................................... 31 Unge og konfliktmægling ................................................................................................. 33 Unge med anden etnisk baggrund .................................................................................... 34 Indsats ...................................................................................................................... 34 Forebyggelsens fem bud ................................................................................................ 34 Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune ................................................................ 35 Fokuspunkt: Forældreinvolvering ...................................................................................... 35 Målsætning ................................................................................................................ 35 Opbyggende indsats .................................................................................................... 35 Forebyggende indsats .................................................................................................. 35 Kriminalitetsforebyggende indsats ................................................................................. 35 Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune 2011-12 .................................................. 36 Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum .......................................... 36 Målsætning ................................................................................................................ 36 Opbyggende indsats .................................................................................................... 36 Forebyggende indsats .................................................................................................. 37 Kriminalitetsforebyggende indsats ................................................................................. 37 Opfølgning og evaluering ............................................................................................. 38 Aktivitetsoversigt .......................................................................................................... 39 3 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Forord Et moderne ungdomsliv er en periode med mange valg, og den tiltagende selvstændighedsproces stiller mange udfordringer for de større børn og unge i forhold til identitet og tilknytning til kammeratskabsgrupper. Det er i denne periode pubertetens udfordringer for alvor kommer ind i billedet med kærester, ven- og uvenskaber, sex, rusmidler osv. De fleste børn og unge klarer disse udfordringer med hjælp fra forældre, kammerater, skoler mm., men for nogle unge kan disse udfordringer være altdominerende. De har behov for råd og vejledning, men søger det ofte ikke hos forældrene, her spiller den forebyggende indsats i fritids-, ungdomsskoletilbuddet og SSPsamarbejdet en væsentlig rolle. Grundlæggende bør SSP-samarbejdet rette fokus mod alle unge – i forventning om, at det bedste forebyggende arbejde sker i medvind; dvs. at de unge og deres forældre får både en positiv indstilling til og positive erfaringer med SSP-samarbejdet. I slutningen af 2009 kom Ungekommissionens betænkning:” Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning 1508”. Kommissionen giver en række anbefalinger, der peges ikke mindst på at indsatsen kan bedres ved at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige aktører og myndigheders indsats. Umiddelbart før sommerferien i 2010 vedtog et flertal i folketingen en lovpakke, som havde til formål at styrke indsatsen samt skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede unge. Med loven forpligtes kommunerne til i en 3-årig periode, som en del af den sammenhængende børnepolitik, at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. ”Barnets reform” trådte i kraft 1. januar 2011. Parallelt med dette har Kredsrådet udstukket to indsatsområder, hvor lokalrådet forestår udarbejdelsen af de operative handleplaner. De to indsatsområder er: • • Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Forældreindvolvering SSP-samarbejdet er med dets mange forskellige aktører, det naturlige omdrejningspunkt for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde for aldersgruppen 13 til 17 år. Det er derfor nødvendigt med en indsatsplan, hvor de enkelte aktørers rolle er nøje beskrevet. Samtidig skal alle aktører have en bevidsthed og viden om, hvad der virker i det forebyggende arbejde med unge. John Brok-Jørgensen SSP-Konsulent Ungdomsskolen SSP-Stevns 4 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Formålet Vi gør det, vi ved virker er det enkle formål med planen for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats i Stevns Kommune Indsatsen må derfor bygge på forskningsbaseret og evidensbaseret viden samt erfaringer. Centralt er det at • fastholde og udvikle kontinuitet og sammenhæng i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-samarbejdet. • sikre netværket i SSP-samarbejdet ved at anvende, vedligeholde og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Mål Det overordnede mål med SSP samarbejdet er at skabe tryghed for og hos den enkelte borger – og især hos den enkelte unge. Den kriminalitetsforebyggende indsats er derfor ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser, men er også rettet mod brede perspektiver, som påvirker den unges livskvalitet og vilkår. Dette gøres ved primært at fokusere på den store gruppe, som stort set aldrig eller kun sporadisk kommer på gyngende grund, men som er utrolig vigtige at fastholde i deres lovlydighed, eftersom de også er modeller og meningsdannere for de øvrige unge. Den sekundære indsats omhandler de unge i gråzonen - den gruppe unge, som ofte er med, hvor tingene sker (grænsesøgende og eksperimenterende indenfor kriminalitet og/eller euforiserende stoffer) og med stor risiko for med tiden at blive fastholdt i deres negative sociale situation. Vigtige delmål er derfor: Kontinuiteten og sammenhængen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde sikrer, at • viden og information om risikoadfærd blandt børn og unge samles ét sted, for hele tiden at være på forkant med udviklingen – og for at kunne handle aktivt i forhold til børns og unges muligheder for positive aktiviteter i fritiden. • alle børn og unge modtager en generel misbrugsforebyggende og kriminalpræventiv undervisning i skolerne, samt at der i klubber skabes aktiviteter og samværsformer, således at der oparbejdes en positiv social kapital blandt vore unge. • skolerne herunder Ungdomsskolen, klubberne samt det frivillige foreningsliv tilbydes uddannelse og faglig ajourføring af relevant personale. 5 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Hvad er SSP-samarbejdet samarbejdet SSP er en samarbejdsmodel - primært mellem skole og fritidsområdet, familieafdelingen familieafdelinge og politiet - om at forebygge indenfor områderne kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. Hvis dette skal lykkes, er det meget vigtigt at tænke bredt, således at vi satser på alle børn og unge samt deres forældre i det forebyggende arbejde. arbejde Der er med andre ord mange forskellige aktører i samarbejdet. Stevns Fritidscenter Folke- og privatskoler Forebyg. sekr. Politiet Stevns Ungdomsskole Kalundborg Særlige skoletilbud SSPsamarbejdet Stevns Politi UU Stevns Fam. afdelingen Projekter: Pt. "Alkoholprojektet" Køge Lejre SSPSSP Samrådet, Midt og Vestsjælland Holbæk Odsherred Greve Solrød Ringsted Roskilde Kriminalforsorg en Figur 1 SSP-samarbejdet, samarbejdet, lokalt Figur 2 SSP-samarbejdet, samarbejdet, regionalt 6 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Tryghed Tryghed er det et overordnet begreb. Det overordnede mål er at skabe tryghed hos den enkelte borger – og hos den enkelte unge. Kriminalitetsforebyggelse er ikke kun rettet mod at reducere kriminelle hændelser. Det er rettet mod brede perspektiver, som påvirker unges livskvalitet og levevilkår. Udgangspunktet er derfor den brede tilgang og et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke direkte er kriminalitetsforebyggende, har også en positiv forebyggende efekt. Opbyggende indsats At skabe gode vilkår for børn og unge. unge Det gør vi ved: • Skole- og klubtilbud, ilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital • Relationsopbygning • Rollemodeller • Forældrenetværk • Kobling mellem ellem og koordinering af AKT og SSP-samarbejdet • Uddannelse af lærere og klubpersonale • Fokus på ”det gode liv” • Trygt natteliv:: Ansvarlig udskænkning • Sundhedsfremmende hedsfremmende initiativer Forebyggende indsats At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre Det gør vi ved brug af projektorienterede indsatser rettet mod • Forebyggelse af ”drop-out” out” og ”push-out” 7 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune • • Opbygning af social kompetence og udrydde flertalsmisforståelse og individuelle indsatser via Servicelov, fx i form af en støtte, kontaktperson, ungerådgiver, mentor. Kriminalitetsforebyggende indsats At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen. Det gør vi ved: • Bekymringsbrev • Kriminalpræventiv samtale • Specifik indsats Forebyggelsesniveauer Det forebyggende arbejde foregår på tre niveauer: Generelle niveau Alle unge mellem 13 og 17 år ”sjældent kriminelle” Centrale begreber Identificer/afdæk problem Skabe forældrenetværk Social pejling, flertalsmisforståelser, Social kapital Konflikthåndtering og mægling Det lange seje træk Specifikke niveau Risikogruppen Førstegangskriminalitet ”Voksne skal ikke blande sig” Centrale begreber Bekymringssamtaler Relationsarbejde Netværksgrupper Sommerferieaktiviteter Individorienteret niveau Kriminalitet en del af hverdagen 80% af al kriminalitet Oprettet som sag, indsats via servicelov Centrale begreber Relevant voksenkontakt Personlig relation Styrket reaktion fra skolen ved fravær og udskrivning Konfliktberedskab Anonym rådgivning Vurdere uddannelsesparathed 8 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Hvad virker kriminalpræventivt? Ungekommissionen giver i sin betænkning ”indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508” en række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det forebyggende arbejde. Tidlig • • • • indsats I forhold til alder Tidligt i tid Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd Helhedsorienteret indsats • Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, venner og netværk) Tværsektoriel indsats • Indsats på tværs af myndigheder Sammenhængende indsats • Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte Social pejling ”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os” Det har tidligere være forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været ved skræmmekampagner. Forskningen viser, at det ikke har den store effekt – oftest endda en utilsigtet omvendt effekt. I Ringsted lavede Professor i kriminologi Flemming Balvig, Lars Holmberg m.fl. et forsøg omkring risikoadfærd i perioden 2001-041. Det viste sig at, hvis man ved at lave en forholdsvis lille indsats omkring rygning i 5. kl., havde det en klar påvirkning af risikoadfærden, når eleverne nåede 8. kl. Det viste sig, at børnene troede, at de andre børn havde en større risikoadfærd end det i virkeligheden var tilfældet – og at denne misforståelse havde betydning for, om man selv gik i gang. Som barn/ung vil man gerne gøre det, man tror, de andre gør – for så tænker man, at man bliver ligesom flertallet. I virkeligheden er flertallet den gruppe, som opfører sig godt – og ikke udviser risikoadfærd. Ved at fokusere på det, kan man påvirke børnenes risikoadfærd – og oven i købet således at det stadig efter 3 år viste sig at have en virkning. Social kompetence – social kapital I forebyggelsessammenhænge er det med udgangspunkt i resultatet af Ringstedforsøget vigtigt, at fokusere på den store gruppe af unge – og deres forældre, som klarer sig godt. Ved målrettet at arbejde med flertalsmisforståelser blandt de unge og hos forældrene øges den enkeltes sociale kompetence, og derved den samlede sociale kapital. 1 Ringstedforsøget, Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 9 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Social marginalisering Den sociale marginalisering finder sted i løbet af skoleårene, - og det er i bund og grund den, som skal forebygges. Er en ung først socialt marginaliseret, er det næsten umuligt at komme ind i varmen igen. Social marginalisering Aldrig har så mange haft det så godt ! Socialt udstødte -får aldrig lov at komme tilbage ! Antal C Går dårligt B A Går godt Kilde: Per Schultz Jørgensen ”A-holdet” defineres her, som de cirka 85 % af alle unge, dem, som det går godt for. ”B-holdet” har potentiale til at komme i den svage del a A-holdet, de har social erfaring, normer og værdier fra C-holdet. Ofte føler de sig som de bedre på C-holdet. ”C-holdet” er de socialt marginaliserede, som har dannet eget verdensbillede med helt selvstændige normer og værdier. 10 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling Kredsråd Hvem Borgmestre fra de 10 kommuner i Midt- og Vestsjællands kommuner Politiets ledelse Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver2 Kredsrådet er lokalsamarbejdets øverste strategiske ledelsesforum, hvor politidirektøren og borgmestrene i de enkelte kommuner har mulighed for at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Kredsrådet skal således drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation samt spørgsmål vedrørende kriminalitets-udviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det vil i den forbindelse navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, herunder navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Sådanne drøftelser vil ofte kunne ske på grundlag af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På baggrund af oplæg udarbejdet af Midt- og Vestsjællands Politi vil drøftelserne kunne munde ud i strategier for indsatser på det kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende område, der efterfølgende skal udmøntes lokalt efter drøftelse i de enkelte lokalråd. Lokalråd Hvem Politi: - Vicepolitiinspektør Preben Molin, Midt- og Vestsjællands Politi, mødeleder - Politikommissær Boye Rasmussen - Vicepolitikomissær Søren Sørensen, Midt og Vestsjællands Politi - Politiassistent Claus D. Hansen, Midt og Vestsjællands politi Kommune: - Afdelingschef sundhedsafdelingen Aase Berthelin - Afdelingschef Familieafdelingen Helle Sigaard - Ungdomsskoleleder Bjarne Lykke Nielsen Andre(marts 2011): - Strøby Egede Grundejerforening Georg Vad Nielsen - Rep. for foreningslivet Mogens Hansen - Rep. for handelsstadsforening Bodil Olsen - Rep. for Hotherskolens skolebestyrelse Bjørn Kjeldsen - Jesper Kloppenbog - Ulf Lolk Larsen Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver Lokalrådet skal skabe sammenhæng mellem kredsrådet, de forskellige lokale samarbejdsfora, der har kriminalpræventiv indvirkning på unges dagligdag – som f.eks. SSPsamarbejdet - og det udførende niveau i kommunen. Lokalrådet, der fungerer som lokal ”SSP-Styregruppe”, som skal udmønte de beslutninger, som er truffet i Kredsrådet, og udarbejde operative mål. 2 Fra ”Plan for Samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer mv. i politikredsen i 2011” 11 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Lokalrådet holder sig opdateret om den konkrete situation i området for så vidt angår kriminalitet, sociale forhold, uddannelsesmæssige osv. Koordinationsudvalg Hvem SSP-Konsulent John Brok-Jørgensen (tovholder) AKT-konsulent Brian Martinsen UU-vejleder Christina Kejser UU-vejleder Bente kirketerp-Møller Sagsbehandler Pernille Thomhav Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi Erik O. Pedersen , Midt- og Vestsjællands Politi Søren Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi Mødefrekvens 4-6 møder årligt Opgaver I koordinationsudvalget sammenfattes det forebyggende arbejde – der udfærdiges kvartalsvise oversigter, som dels indeholder en oversigt over de forebyggende tiltag og dels en oversigt over misbrugs- og kriminalitetsudviklingen i kommunen. Oversigten fremsendes til Lokalrådet. Med udgangspunkt i gennemgang af oplysningerne fra ”Pol-map” og ”Mandagsdata” føres et manuelt register for SSP-enkeltsager, jfr. niveaudelt tilgang. Koordinationsudvalget besidder det samlede overblik over hvilke unge, som udviser, hvad der må betegnes som risikoadfærd. Udvalget står som det naturlige bindeled mellem på den ene side politiets organisation med Kredsråd/Lokalråd og den kommunale SSP-organisation. Nøgleord Overblik, koordination og tværsektorielt samarbejde Tirsdagsgruppe Hvem John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) Morten Biilstrøm/Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands politi Pernille Thomhav, Sagsbehandler Brian Martinsen, AKT-konsulent Mødefrekvens Hver 2. tirsdag, elektronisk. Opgaver Gensidig oplysning om nye tiltag, hændelser og foranstaltninger. Med udgangspunkt i niveaudelt tilgang til enkeltsager samt oplysningerne fra politiet via ”mandagsdata” og Pol-map koordineres og aftales evt. henvendelser til berørte unge og deres hjem. Udveksling af personoplysninger, herunder foranstaltninger (servicelovens § 49) Nøgleord Skriftlighed, præcision og formalisering 12 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Krim-team Hvem UU-vejleder SSP-konsulent Jobcenter Politirep. Rep. fra kriminalforsorgen Mødefrekvens 4 møder årligt Opgaver Krim-team skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i de sager, som rækker ud over den traditionelle SSP-indsats, det vil sige gruppen af unge mellem 18 og 23 år. Det forebyggende arbejde med og blandt de unge som er fyldt 18 år er svært – flere er uden for ”rækkevidde”. Disse unge stopper ikke med at være ”unge”, når de fylder 18 år, og de færdes ofte sammen med deres lidt yngre venner. Det er derfor vigtigt, at der finder en vidensdeling sted, så de enkelte aktører sikres et bedre grundlag for handling. Nøgleord Sammenhæng og opfølgning SSP-Distriktsteams Hvem Nord: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Lene Grønholt, Strøbyskolen - René Tuekær, Hotherskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Kim Rasmussen, UU-vejleder - Lars Yding, Fritidsgården - Helle Bech, Ellehallen/Superklubben - Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Syd: - John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) - Pia Fürst Jacobsen, Erikstrupskolen - Kim Rasmussen, Ungdomsskolen - Lisbeth Nielsen, UU-vejleder - Morten Grandal, Munkegården - Henrik Madsen, Hyttefadet - Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi - Pernille Thomhav, Familieafdelingen Mødefrekvens 6 møder årligt Opgaver Indsamle viden og informationer om ”risikoadfærd” blandt unge Afdække grupperinger og uhensigtsmæssige adfærd blandt unge Handle aktivt i forhold til unges muligheder for aktiviteter og udfoldelse i fritiden. Udførelse af misbrugs- og kriminalitetsforebyggende undervisning og aktiviteter Informations- og mødeaktivitet i forbindelse med lokalområdets eventuelle problemstillinger Synlighed i forhold til områdets unge, forældre og foreninger Påvise behov i forhold til konkrete unge Opsøgende i forhold til mistrivsel blandt unge Deltage i, og/eller arrangere forældremøder omkring specifikke emner Være holdningsdannende Nøgleord Aktiviteten skaber kontakten, relationen fastholder 13 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Organisationsplan Styrende niveau Lokalråd Koordinerende niveau Tirsdagsgruppe Koordinationsudvalg Krim-team Operative niveau Team Nord Team Syd I Stevns Kommune er SSP-samarbejdet organiseret under Ungdomsskolen. SSP-konsulenten refererer til Ungdomsskolelederen SSP-indsatsplanen, der godkendes af Børn & Ungeudvalget, er udarbejdet bl.a. på grundlag af Lokalrådets operative mål. 14 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Funktionsbeskrivelser for aktører i SSPsamarbejdet SSP-konsulent • SSP-konsulentens primære opgave er at varetage arbejdsopgaver relateret til det generelt misbrugsog kriminalitetsforebyggende arbejde. • Holder sig informeret om ungdomskulturen i Stevns Kommune og i resten af landet – og ser på fremtidige tendenser. Dette for at være på forkant med udviklingen og forsøge at forebygge, at der sker noget uhensigtsmæssigt. • SSP-konsulenten sikrer, at der er den fornødne vidensdeling og faglige ajourføring i SSPorganisationen. • Samler viden om unges udvikling på misbrugs- og kriminalitetsområdet, samt forsøger at afdække generelle og lokale årsager til denne. Der udarbejdes på denne baggrund kvartalsoversigter, som beskriver udviklingen og den forebyggende indsats. • SSP-konsulenten er den koordinerede led mellem de forskellige aktører i SSP-strukturen. • Med udgangspunkt i lokalrådets handleplaner for det forebyggende arbejde for aldersgruppen 13-17 år udarbejdes og implementeres fokuspunkterne i SSP-indsatsplanen • Med udgangspunkt i SSP-indsatsplanen planlægges og udføres den misbrugsforebyggende undervisning og de forebyggende aktiviteter i samarbejde med skole og klubber. • Forældreansvaret udvikles og fastholdes gennem deltagelse i forældremøder og individuelle samtaler. • Rådgiver og udfører konfliktløsning. • Være synlig i de unges bevidsthed, og hvor de unge færdes. • SSP-konsulenten tager på hjemmebesøg, for at afholde samtaler med unge og deres familier på baggrund af den unges adfærd. Dette gøres med udgangspunkt i den niveaudelte tilgang til enkeltsager. • SSP-konsulenten fungerer som tovholder på det koordinerende niveau. • SSP-konsulenten deltager ad hoc i Lokalrådets møder Klubpersonale Udgangspunktet: Fritids- og Ungdomsskoleplan I Stevns kommune er alle kommunale fritidstilbud fra 3. klasse til og med 18 år samlet under Fritids- og Ungdomsskolelederen. Den organisatoriske ramme for klubområdet er Stevns Fritidscenter. Formålet med at samle kommunens fritids- og ungdomstilbudene her er at skabe mulighed for at koordinere og tilrettelægge indsats og tilbud – i samarbejde og i partnerskab med skoler, SSP, Idrætten, sundhed, kulturen og andre kommuner. Hovedtanken er, at tilbuddene tager udgangspunkt i børns og unges ståsted og interesser. Fritids- og ungdomsskolevirksomheden skal således foregå mange steder ud over de traditionelle klubomgivelser og/eller i undervisningslokaler i skolerne. Grundidéen er, at fritidstilbuddene tilrettelægges kreativt og fleksibelt, således, at børnene og de unge kan deltage i og udfordres på mangfoldige arenaer. Der er i Stevns Kommune ikke afsat tid og beskrevet arbejdsopgaver på skolerne til ”SSP-lærere”. Klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere er de personalegrupper, som med ajourført viden og uddannelse kan varetage de opgaver, som traditionelt har været beskrevet for ”SSP-lærerne”. Det gør vi ved, at 15 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune • de daglige ledere i klubberne deltager som faste medlemmer i de to distriktsteams. • klubpersonalet er de personer lokalområdet trygt henvender sig til vedrørende bekymringer. • klubpersonalet kender lokalområdets struktur, kultur, foreningsliv etc. og deltager i opbygningen af et netværk af kontakter i lokalområdet, som kan hjælpe med forebyggelse. • klubpersonalet er fagligt opdateret gennem deltagelse i SSP-organisationens uddannelsestilbud, og fremadrettet eksempelvis kan bruges som Ungemæglere på skolerne og klubberne eller som undervisere i forbindelse med at uddanne unge, som konfliktmæglere. • klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan qua deres virke blandt de unge afdække uhensigtsmæssige grupperinger og uhensigtsmæssig adfærd blandt unge. Klubpersonalet er opsøgende i forhold til mistrivsel blandt de unge. • klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere gennem relationsarbejdet er de naturlige deltagere i forbindelse med afholdelse af forskellige events på skolerne – eksempelvis vandaktiviteter. • klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan deltage i afhøring og opfølgende bekymringssamtale med unge, som udviser en bekymrende adfærd eller har deltaget i kriminalitet, jfr. niveaudelte tilgang, niveau 1 og 2. Ovenstående forventes implementeret fra 2012 Socialrådgiver • Deltager i SSP-netværksmøderne på det koordinerende og operative niveau. Helt centralt er koordinering af indsats med udgangspunkt i ”Mandagsdata” fra Midt- og Vestsjællands Politi • Deltager i øvrige møder og udviklingsarrangementer for hele SSP-samarbejdet. • Være guide i det sociale system • Bidrage med faglig sparring til SSP-netværksmøderne • Arbejde primært individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med forældre og de øvrige samarbejdspartnere • Deltage i afhøringer hos politiet, primært niveau 3 og 4 – samt opfølgende bekymringssamtaler. • Kommunens repræsentant i Ungeråd • Udarbejde ungdomskontrakter • Indhente viden via SSP-netværkene om børn og unges relationer og netværk Politiet • Politiets lokale ledelse er mødeleder for Lokalrådet • Lokalbetjentene og en repræsentant med ledelsesmæssig kompetence deltager i Koordinationsudvalget møder. • Lokalbetjentene deltager ligeledes i deres respektive distriktsteam. • SSP-samarbejdet holdes orienteret via ”mandagsdata” og bekymringsbreve. • Deltagelse i undervisning i klasserne om færdsel, kriminalitet og forebyggelse heraf 16 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet Enkeltsagshåndtering – niveaudelt tilgang Niveau 1 og 2: SSP-konsulenten eller anden aktør fra det operative niveau (”bedste kontakt”) tager kontakt med hjemmet. Niveau 1 og 2 kan knap beskrives som egentlig kriminel adfærd, men er et mere eller mindre kraftigt signal til omgivelserne om, at den unge har brug for hjælp – eksempelvis til at strukturere fritiden. 1. Niveau: Bekymrende adfærd Eksempler Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut Handling Kontakt til forældrene – telefonisk eller med et ”bekymringsbrev”, evt. fulgt op med et hjemmebesøg/bekymringssamtale. Den enkelte medarbejder vurderer, om der skal skrives en underretning Parternes forpligtelse: Aftale hvem der foretager handling. 2. Niveau: Førstegangskriminalitet Eksempler Tyveri – simpel, butiks- og brugstyveri Hærværk Besiddelse af hash – loven om euforiserende stoffer Overtrædelse af våbenloven – typisk besiddelse af kniv Handling Bekymringssamtale med hjemmet Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen vurderer, om der skal foretages en § 50 undersøgelse Parternes forpligtelse Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede 3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet Eksempler Indbrud – beboelse, virksomheder, butikker Groft hærværk Salg af stoffer – lov om euforiserende stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger. 17 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune 4. Niveau: Personfarlig kriminalitet Eksempler Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben Handling Hjemmet kontaktes Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. Parternes forpligtelse Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til den konkrete handleplan. SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger Bekymringsbrev Midt- og Vestsjællands Politi skriver, når de antræffer en ung under mindre hensigtsmæssige omstændigheder – tider og steder – et bekymringsbrev til den unges hjem. Et bekymringsbrev følges som udgangspunkt op af en såkaldt bekymringssamtale. Bekymringssamtalen I situationer, hvor en unge er antruffet, har modtaget et bekymringsbrev fra politiet eller giver anledning til bekymringen, kontaktes hjemmet med henblik på en egentlig bekymringssamtale. Af hensyn til det fortsatte arbejde og ikke mindst opbygningen af positive relationer mellem den unge, samt hjemmet, tilstræbes det, at samtalen gennemføres med ”bedste kontakt” – det vil sige én, den unge kender, og at tilgangen er anerkendende og ikke fordømmende. Medarbejderen, der har samtalen, behøver ikke have myndighedsfunktion. Målet med samtalen er, ud over det relationsskabende, at afdække den unges behov, specielt i fritiden. Under samtalen vurderer medarbejderen, hvorvidt der skrives en underretning. Samtaler hørende hjemme på niveau 1 vil kun i sjældne tilfælde medføre en underretning. Samtaler, med udgangspunkt i niveau 2, følges som regel op med en underretning. I det forebyggende arbejde og ikke mindst i bekymringssamtalen er begrebet ”restorativ justice” et helt centralt begreb. Tankesættet bag” restorativ justice” er at medvirke til, at der sker en genopretning af en skadet relation snarere end at fokusere på skyld og straf. Afhøringen I sager, hvor politiet indkalder en ung til afhøring – eller tilbageholder en unge, tilkaldes en repræsentant fra de sociale myndigheder. Politiet skal endvidere sørge for, at forældrene eller den, der har forældremyndigheden, øjeblikkeligt informeres. I sager, hvor der er tale om førstegangskriminalitet, niveau 1 eller 2 – og der i øvrigt ikke er oprettet en sag på den unge, er det ikke nødvendigvis en person med myndighedskompetence, en socialrådgiver, som deltager i afhøringen. 18 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune En medarbejder fra det operative niveau, som kender den unge, - og som har gennemført et SSPintrokursus eller lignende, kan med fordel benyttes. Det er dog vigtigt, at politiet kun har én” indgang” til kommunen. Den vagthavende socialrådgiver kan herefter vurdere, om det er en medarbejder fra kommunens SSP-organisation, som tager en eventuel afhøring. Tilstedeværelsen under en afhøring er et mål i sig selv for derigennem at kunne virke som støtte for den unge. Samtidig er det hensigtsmæssigt at bruge oplysningerne fra afhøringen til at vurdere, om der er behov for yderligere indsats efter servicelovens bestemmelser. Meget tid kan vindes i forhold til at skulle vente på dokumentation fra politiet. Kommunens repræsentant må ikke blande sig i afhøringen. Afhøringen følges altid op af en bekymringssamtale. Handleplan En handleplan er generelt set en ”aftale” mellem forældrene, den unge og kommunen om indsatsen af støtte. Brugen af handleplaner skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer. Ifølge Serviceloven § 58a skal der altid udarbejdes handleplaner i forbindelse med voldskriminalitet eller anden alvorligere kriminalitet, typisk niveau 3 og 4. I sådanne sager er det altid en socialrådgiver, der deltager i afhøringerne. I forhold til unge under den kriminelle lavalder har det ganske særlig betydning, idet de sociale myndigheder er eneste myndighed med ret og pligt til at gribe ind. Socialrådgiveren træffer som myndighedsperson afgørelser efter serviceloven i sager om særlig støtte til børn og unge, herunder om: • Konsulentbistand • At søge optagelse i dagtilbud, klubtilbud eller lignende • At udpege en personlig rådgiver for den unge • At udpege en fast kontaktperson for den unge og hele familien • At anbringe den unge uden for hjemmet • Særlig støtte kan ydes, når det har væsentlig betydning for et barns eller en unge særlige behov 7-dages frist Der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Sanktioner En stor del af de sager som optages på politirapporten, og som kommunen orienteres om via mandagsdata og oplysningerne fra Pol-map, er sager, hvor unge er i konflikt med færdselsloven - ofte relateret til knallertkørsel. Disse sager udløser bødestraf, og de følges som hovedregel ikke op med bekymringsbreve og bekymringssamtale. I sager, hvor straffeloven er overtrådt, sanktioneres der efter straffelovens bestemmelser. Ungepålæg/forældrepålæg Et forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældrene i forhold til, at bidrage til løsning af den unges problemer og fx hindre den unge i at begå kriminalitet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelser. 19 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Et ungepålæg angiver en eller flere handlepligter for den unge, der kan bidrage til en løsning af den unges problemer, ved fx ulovligt skolefravær, kriminalitet, adfærds- og tilpasningsproblemer og ved nægtelse af samarbejde med de sociale myndigheder. Pålægget skal bestå af konkrete handlepligter. Elektronisk overvågning Et ungepålæg kan i tilknytning til afgørelse om faste tider for hvornår den unge skal være hjemme, indebære elektronisk overvågning med fodlænke. Dette såfremt det antages at den unge ikke vil efterleve pålægget. Ungekontrakt Anvendes typisk ved indbrudstyveri, grovere hærværk o.lign og kan indgå i et vilkår om tiltalefrafald, hvis den unge vil indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Ungdomssanktion Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Ungesamråd At der i hver politikreds etableres et samråd med repræsentanter fra kommunen, kriminalforsorgen, sikrede institutioner, anklagemyndigheden og sagkyndige. Opgaven består i at udarbejde indstillinger til brug for sanktionspåstand i straffesager mod unge under 18 år. Samarbejde med kriminalforsorgen Kriminalforsorgen tilknyttes SSP for forbedring af mulighederne for en tidlig identifikation og målrettet indsats over for unge med kriminalitetsrisiko. Samarbejdet skal ligeledes sikre den unge en ”god løsladelse”. Lovgrundlag Videregivelse af oplysninger § 115 - ” SSP-reglen” Udgangspunktet for det tværfaglige misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde, normalt kaldet SSPSamarbejdet, er retsplejelovens § 115, som åbner mulighed for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats videregiver oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. Der er ingen særlig lovgivning om SSP-samarbejdet. Retsplejeloven, § 115 Stk 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Videregivelse efter retsplejelovens § 115, afgøres af den enkelte myndighed, og af den enkelte medarbejder. Det skal dog være nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det kan med andre ord ikke dreje sig om: • Opklarende arbejde • Information ment som orientering • Videregivelse til flere end dem, der har brug for det. Serviceloven, § 49 a. Servicelovens § 49 trådte i kraft pr. 1. januar 2011, som en del af ”Barnets reform”. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent 20 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«. Hovedregler er, at man frit indenfor samme forvaltningsenhed må videregive alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Skoler betragtes som selvstændige myndigheder, og der må derfor ikke frit deles fortrolige oplysninger mellem skolerne om det enkelte barns undervisningsmæssige forhold. Lovmæssigt skelnes der mellem fortrolige oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Rent private oplysninger må som hovedregel kun videregives såfremt forældrene har givet skriftligt samtykke dertil. Eksempler • Væsentlige sociale problemer • Seksuelle og strafbare forhold • Misbrug af nydelsesmidler • Helbredsforhold, fx at forældrene er voldelige mod hinanden, at faderen har leverbetændelse, at barnet er vådligger Andre fortrolige forhold (personlige oplysninger) må som hovedregel videregives til andre myndigheder uden forældrenes samtykke, såfremt det har betydning for modtagerens virksomhed eller for en afgørelse som modtageren skal træffe. Det vil sige, at man skal vurdere relevansen af oplysningen for modtageren. Man må ikke bare videregive alt, medmindre det har betydning for eksempelvis den modtagende skoles måde at tilrettelægge undervisningen mm. Eksempler • Cpr.nr. • Økonomiske oplysninger • Forældremyndighed • Om barnet modtagersærlig støtte • Om forældrene ikke er i stand til at støtte skolens arbejde med barnet • Andre (ikke uvæsentlige) sociale problemer i hjemmet • At en af forældrene er syg (dog ikke selve diagnosen) • Testresultater fra nationale test. Eksempler på ikke fortrolige oplysninger • Hvilke elever dominerer i klasse • Hvilke drenge driller pigerne • Hvilke elever danner grupper i klassen • Hvilke fritidsinteresser har den enkelte elev • Om en elev er enespænder mv. Som udgangspunkt skal vi indhente samtykke. Vi kan dog videregive oplysninger, hvis det har et kriminalitetsforebyggende sigte – og hvis det drejer sig om et tidligt led i det forebyggende arbejde, dog kun én gang og mundtligt. 21 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Bekymring om ”Brian” Nej Indeholder sagen personfølsomme oplysninger? Ja Ja Kan der indhentes samtykke? Nej Ja Er der andre forhold, der gør, at oplysningerne kan videregives? • • • SSP-Samarbejdet Skærpet underretningspligt Værdispringsregel Oplysningerne kan videregives. NB: sagligt begrundede nødvendige oplysninger 22 Nej Oplysningerne kan ikke videregives Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Tavshedspligt Alle offentligt ansatte, dvs. både ansatte i socialforvaltning, skoler og ved politiet må ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.3 Tavshedspligten begrænser, hvad man må sige til andre myndigheder, og til hvilke andre myndigheder. Tavshedspligten begrænser endvidere også, hvad man må sige til private. Skærpet underretningspligt Fagpersoner har det, der kaldes skærpet underretningspligt, mens enhver borger har det, der kaldes generel underretningspligt. Alle offentligt ansatte fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere i kommunen, behandlere og andre medarbejdere på misbrugsområdet, pædagoger, SSP-medarbejdere, lærere, psykologer og personer med offentlig hverv, skal indberette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode at unge under 18 år har behov for særlig støtte. Fagpersoners underretningspligt går forud for deres tavshedspligt! Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Offentligt ansatte fagpersoner og personer med offentlig hverv er pålagt den skærpede underretningspligt, fordi de er i en særlig position til at blive opmærksom på unge med problemer. Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? Den skærpede underretningspligt opstår, når den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet, i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved en skærpet underretningspligt kræves ikke sikker viden om, at den unge har eksempelvis misbrugsproblemer. Det er nok, at man, hvis fagperson i sit arbejde bliver bekendt med at en ung under 18 år, formodes at have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser. I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en betingelse, at der foreligger et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at man har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at man er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi man som • lærer registrerer, at han eller hun er blevet passiv og uinteresseret i skolen • klubpædagog registrerer, at en ung ved flere lejligheder har måttet køres til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol, eller • SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne stofmisbrugere. Samtykke Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn, giver tilladelse til, at oplysningerne vedrørende barnet drøftes og/eller udleveres. Et samtykke bør være skriftligt af hensyn til bevisførelse og skal være præcist formuleret. Et samtykke gælder højst et år og kan altid tilbagekaldes. Ved samtykket vedr. et barn, må personfølsomme oplysninger om forældrene ikke videregives – det vil sige oplysninger, som ikke er nødvendige for at forstå barnets situation. 3 Jfr. Forvaltningsloven § 32 23 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Værdispringsregel Ifølge Værdispringsreglen4 kan man videregive private oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation klart overstiger forældrenes og barnets eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke gives videre. Reglen er relevant for alle, der ikke kan udveksle private oplysninger med hinanden uden samtykke. Typisk skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og/eller psykiske udvikling. Underretningspligten til de sociale myndigheder indtræder før. I praksis kan reglen bruges, hvis Familieafdelingen beder skolen om at observere bestemte forhold om et barn, hvor der er en konkret bekymring. Familieafdelingens videregivelse af de nødvendige oplysninger til at kunne observere – og skolens videregivelse af observationen – vil ofte kunne rummes inden for reglen. Der skal dog altid en konkret vurdering til. Registrering af personfølsomme oplysninger Med konkret udgangspunkt i tirsdagsgruppens gennemgang af oplysninger fra henholdsvis Polmap og ”Mandagsdata” føres der et manuelt register udelukkende til intern arbejdsbrug. Oplysningerne destrueres efter endt brug – dvs. efter maksimalt et år. 4 Forvaltningsloven § 28, stk 3 24 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Fakta om kriminalitet blandt børn og unge Misbrug blandt unge, det være sig alkohol eller narko, trækker ofte de store overskrifter frem i pressen. Ungdomskriminalitet forveksles ofte med bandekriminalitet – og trækker de samme store overskrifter. Populære udsendelser i fjernsynet har ofte fokus på unges uhensigtsmæssige adfærd i nattelivet. Nuancerne fortaber sig, der generaliseres meget nemt og sociale overdrivelser opstår. Nedenstående materiale tager udgangspunkt i oplysninger fra POLMAP. Der er alene tale om antal rejste sigtelser – ikke afgørelser. Det fremgår ikke af materialet, hvor mange unge der er blevet rejst sigtelser imod. 10-14 årige Tyveri (herunder butikstyveri) Indbrud/bedrageri Lov om euf. Vold Våben/fyrværkeri Hærværk Ordensbekendt Andet Total 15-17 årige Tyveri (herunder butikstyveri) Indbrud/bedr. Lov om euf. Vold Våben/fyrværkeri Hærværk Ordensbekendt Andet Total 10-17 år. Tyveri (herunder butikstyveri) Indbrud/bedr. Lov om euf. Vold Våben/fyrværkeri Hærværk Ordensbekendt Andet Total 2008 (faktiske tal) 3 1 2009 2010 7 4 7 2 2 2 6 2 2 10 2 15 15 (13 unge) 2008 2009 5 2 9 7 1 14 1 2 1 5 2 27 2008 8 3 2009 16 11 1 1 2 3 5 4 42 2 4 8 4 24 På landsplan kan man generelt fastslå, at • Ungdomskriminaliteten er faldet • Forskellen mellem piger og drenge er udjævnet • Drenge laver oftest indbrud, hærværk, tyverier og vold • Piger laver butikstyveri og dokumentfalsk • Voldssager og trusler om vold er steget. 25 2010, pr. 3. kvartal 15 3 4 7 1 2 32 (22 unge) 2010 22 5 6 7 1 4 0 2 47 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Risikofaktorer Risikoadfærd karakteriseres som adfærd, der indebærer en høj risiko for - på kortere og/eller længere sigt – at forvolde skader på sig selv eller andre. Om risikofaktorer kan man sige, at de starter tidligt – og varer længe. Faktorerne opleves af nogle unge som statusgivende, ofte bygger de på sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser. Gruppe I 85% af alle unge mellem 13 og 17 år begår aldrig eller sjældent noget kriminelt. Forebyggelse på det generelle niveau, eksempelvis undervisning i skolerne, forældreforældr møder, hvor arbejdet med de unges sociale kompetencer og gruppens sociale kapital har en virkning. Gruppe II Gruppen nok nærmere de 12-13 12 %. Gruppen kan betegnes som en risikogruppe, der er tale om førstegangskriminalitet og viv gende kontakt med voksne. Indsatsen her er på det specifikke niveau,, målrettet en specifik gruppe unge. Indsatsen er snarere foregribende end forebyggende. Gruppe III 5% gruppen eller snarer 2% gruppen Kriminalitet er her en del af hverdagen, gruppen tegner sig for 80% af den registrerede kriminalitet. Indsatsen er her på det individuelle niveau og man taler om en indgribende indsats med udgangspunkt i serviceloven. 26 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Kriminologen Flemming Balvig5 opererer med fire grupperinger: A - DE LOVLYDIGE omfatter unge, som aldrig nogennoge sinde har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forfo ældrene. Denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af de unge. B - FLERTALLET omfatter mfatter unge, som har begået minmi dre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men ini gen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røverirøver er. C - DE ERFARNE er unge, som 1-2 1 gange har begået relativt ativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri. D - GENGANGERNE er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyindbrudst verier, biltyverier yverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier. Konklusionerne fra undersøgelsen i 2010: 2010 • • • • • • At ungdomskriminaliteten har vist en faldende tendens i op mod et kvart århundrede, tilsvarende tendens i andre lande. Omfatter et bredt spektrum af straffelovsovertrædelser Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet Stærkest blandt de mindst kriminelle Måske den mest lovlydige vlydige ungdom i det sidste halve halv århundrede – eller nogensinde? Antallet af lovlydige udgør cirka halvdelen af alle alle unge, forskellen mellem dem og de hårdest krimikrim nelle unge polariseres – det såkaldte ”Flertal”, udgør ikke et flertal. • I bogen ”Lovlydig ungdom” gives nogle mulige forklaringer på denne udvikling: • • • • • • Øget kontrol med og overvågning over tingene (”situationel kriminalprævention”) - relationsskabende aktiviteter – eksempelvis konfliktmægling De rige børn og unge – det er ikke materielle mangler, som giver anledning til eksempelvis butikstybutikst verier Den kontrollerede barndom – ”institutionalisering” Den fremtidssikrede ungdom ungd Mindskede flertalsmisforståelser Samfundets ”civilisering” – øget afstandtagen til kriminalitet Totalt set slår manglende trivsel i skolen oftere kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i ophavsfamilien. I særdeleshed eshed for drengene er skoleforholdene klart mere udslagsgivende end familieforholdene, og for dem er skoleforholdene i visse områder de eneste udslagsgivende. Risikofaktorer og beskyttende faktorer Egentlige specifikke årsager til kriminalitet kriminal kan være svære at anvende, da det er svært at afgøre eller påvipåv se, om et bestemt forhold kan betragtes som den egentlige årsag. Forhold, der fremmer eller hæmmer risikoen for kriminalitet kriminalitet angiver ikke nødvendigvis en årsagssammenårsagssamme hæng. Man kan generelt sige, at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. 5 ”Lovlydig ungdom”, Flemming Balvig – Det kriminalpræventive Råd, 2011 27 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Risikofaktorer Individuelle Familie Alder, køn etnicitet Negativ opdragelse: Hård og restriktiv Laissez-faire Tilfældig disciplin Straffende og afvisende opdragelse, hvis forældrene opgiver at stille krav til barnet Tidligt moderskab, risiko for senere krim. blandt børnene Svag begavelse Lav selvkontrol: Hyperaktivitet Impulsivitet Risikovillighed Her-og-nu livsstil Kriminalitet blandt forældrene Psykiatriske lidelser Brudte relationer, skilsmisse eller prof. svigt. Skolegang Drop-outs ( = 35% større risiko) Push-outs 6 Manglende social kapital blandt eleverne: Hjælpe hinanden Føle tillid til hinanden Omgangsform Manglende social kontrol i klassen Livsstil Placering i institution Ressourcesvage boligmiljøer Hyppig samvær med kammerater i det offentlige rum (generelt anvender danske unge stigende tid i off. Rum) Dobbelt så stor risiko for kriminalitet som børn i plejefamilie Unge, der ellers ikke er præget af individuelle risikofaktorer, begår 2-3 gange så mange kriminalitet, hvis de blot bor i miljøet Ældre kammerater end en selv Smitteeffekt7 Områdets ry og rygte Brug af alkohol og andre rusmidler Mobning Tobaksrygning Gambling Usikker sex Doping Vold Køre stærkt i bil Placering bør foregå sammen med ikkekriminelle Særlig afgørende er til- og fraflytningsfrekvensen og boligtildelingsprincipper Negative følger af personalets negative forventninger til den unge Afsoning medfører livstidsnedgang af indkomst på 2440% samt større sandsynlighed for arbejdsløshed Inddeling af forskellig gruppe af unge lovovertrædere Tilbøjelighedsbetingede lovovertrædere Ca. 6 % har generel høj risiko for at begå kriminalitet uanset livsstil og situationelle faktorer Livsstilsbetingede lovovertrædere Ca. 50 % af alle unge. Er ”balancerende” med hensyn til individuelle faktorer og beskyttende faktorer, men har høj risikolivsstil. Situationsbetingede lovovertrædere Ca. 44 %. Er veltilpassede, kun risiko for kriminalitet, hvis de kommer i situationer, som er risikable, eksempelvis rus, jalousi o. lign. Høj score af individuelle risikofaktorer 6 Drop-out: eleven forlader skolen af egen fri vilje i modsætning til Push-oug, hvor det ”systemet”, som presser den unge ud. 7 Svensk undersøgelse peger på, at 70 % oplever, at opholdet på institution har fastholdt eller fremmet deres kriminalitet. 28 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Appendiks Temaer i den generelle forebyggelse Ud over de af Kredsrådet udstukne fokusområder er der på det generelle niveau en række emner, som indgår i det forebyggende arbejde i skolerne. Følgende temaer fokuseres der på jfr. Aktivitetsoversigten: Unge og elektronisk mobning Begreber som ”grooming”, elektronisk mobning og ”happy slapping” er ikke længere nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Fælles for e-mobning er, at den adskiller sig fra den almindelige mobning ved, at man ikke har fred i det private rum – man har ingen ”helle”. Henvendelse og anmeldelser af trusler mv. via SMS og chat og Internettet vidner om problemet. En del børn og unge samt deres forældre har brug for råd og vejledning til håndtering af konflikter i denne forbindelse. Nogle unge og forældre står ofte i dilemmaet: Drejer det sig om en grovkornet spøg, som blandt andet har sit udspring i de unges sprogbrug og tone - eller der realiteter bag en eventuel trussel. Formål med indsats Unge og forældre bør være i besiddelse af den nødvendige baggrundsviden, så det bliver nemmere at forholde sig til de problematikker, som er forbundet med chat og elektronisk mobning. Personale, unge og forældre skal have den nødvendige viden, så de kan handle hensigtsmæssigt i forbindelse med de uheldige ting omkring den elektroniske kommunikation. Indsats På Ungdomsskolens hjemmeside under SSP- samarbejdet kan der hentes råd og vejledning. På hjemmesiden er der links til sider omhandlende chat og elektronisk mobning. På forældremøder i skoler, klubber og institutioner gives der et oplæg om Unge, chat og elektronisk mobning. Klasser: Oplæg til samtale i klasserne – herunder inddragelse af etiske spørgsmål. Dette skal ske i sammenhæng med skolernes trivselsmålsætning. Den enkelte skole og institution skal i samarbejde med SSP Stevns koordinere, hvem og hvad der skal gøres, når en elev udsættes for trusler eller andre krænkelser via de elektroniske medier. Unge og alkohol Ringstedforsøget dokumenterede sociale overdrivelsers betydning for både debutalder og forbrug. Flertalsmisforståelsen cementeres af mange mediers unuancerede og ofte sensationsprægede overskrifter om ”danske unges verdensrekord i druk”. Fakta er dog, at for mange unge debuterer for tidlig – omkring 14 år/konfirmationsalderen. Debut-alderen er ideelt omkring 16 års alderen, men i praksis bør unge tidligst debutere omkring 9. klasse. Undersøgelse af unges drikkevaner viser, at for mange unge ”binge”- drikker. Det vil sige, at de drikker for store mængder (> 5 genstande) for ofte (>4 gange om måneden). 29 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Formål med indsats De unges debutalder er af stor betydning – jo senere de unge får deres ”alkoholdebut”, jo færre problemer løber de statistisk ind i. Den forebyggende indsats skal med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen sigte på at udsætte debutalderen. Dernæst, ligeledes med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen, skal indsatsen mindske unges ”bingedrikning” Indsats Det er veldokumenteret, at forældres indstilling har stor indflydelse – på både godt og ondt. Mange unge ønsker, at forældre skal sætte grænser for både mænge, hyppighed, tider, fuldskab og den sociale kontekst, hvori der festes. Det er vigtigt, at forældre får etableret netværk og erkender et fælles ansvar. Det er imidlertid lige så vigtigt, enten individuelt eller sammen, at få etableret nogle rammer – en kontekst – hvori de unge ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at leve op til de forventninger, de har om hinandens druk. Det er af altafgørende betydning, at forældrenetværk fungerer. SSP-Stevns søger gennem forskellige arrangementer, ”Sidste Skoledag” og ”Gigantfest” at give de unge nogle muligheder, hvor fokus fjernes fra alkohol. Projekt ”Ansvarlig udskænkning” er etableret i Stevns Kommune, bevillingsnævn og samarbejdsforum nedsat og arbejdet implementeres og udvides til også at omfatte ”ansvarligt salg”. Unge, konflikter og vold I presse og døgnrapport fra politiet optræder sager, hvor unge tiltales efter straffelovens § 244. Det drejer sig om voldssager, hvor af en del kan relateres til festmiljøet. Alkohol og stoffer er ofte medvirkende til konflikternes udvikling. Enkelte sager har udspring i konflikter, hvis opståen kan være svær at komme til bunds i, men som blandt andet via den elektroniske verden kan eskalere i en sådan grad, at man på konflikttrappen er nået til konfrontationsfasen. Formål med indsats Formålet med indsatsen er at unge får både indsigt i konfliktoptrapning og -nedtrapning, således at små uoverensstemmelser og konflikter kan løses, inden de udvikler sig til straffelovsovertrædelser, som skal afgøres i retten. Indsats Gennem litteratur, film eller cases lærer unge om konflikter og konflikthåndtering, så de sættes i stand til i rette tid at hjælpe andre eller selv få løst en uoverensstemmelse, inden den udvikler sig. En lærer/pædagog for hver skole/institution uddannes som ungemægler – og herefter uddannes unge på den enkelte skole selv til at varetage mægling i mindre konflikter. Unge og narko I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet – de sidste ord er langt fra sagt. Konstateres må det imidlertid: Hashen er kommet for at blive – nøjagtig som alkohol! Der er mange myter og uafklarede spørgsmål omkring hash. Eksempelvis er der stadig diskussion om begreberne brug og misbrug, hvilket har medført termen ”problematisk forbrug”. 30 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Med jævne mellemrum tages bringes temaet ”fri hash” op til fornyet diskussion, enkelte politikere er begyndt at tale om ”afkriminalisering” og ”regulering”. Der er normalt to faktorer, som gør, at nogle unge – et mindretal - afprøver snifning af lightergas, hash eller hård narko som amfetamin, ecstasy eller kokain: Tilgængelighed og risikovillighed. Stoffer er i dag let tilgængelige overalt, mens risikovilligheden varierer hos unge – hovedparten af alle unge afprøver aldrig stoffer – de har taget stilling og foretaget et valg. En del unges forbrug kan karakteriseres som afprøvende og eksperimenterende, hvorimod andres forbrug bedst kan beskrives som en form for ”selvmedicinering” – man kan prøve stoffer med fokus på rusen, at få en oplevelse – eller man kan tage stoffer for undgå problemer, relationer eller virkeligheden. Noget kan tyde på, at unges (mis-)brug af hash stort set er uændret, men fordelingen af misbruget ligger i mindre og mindre grad hos ”De lovlydige”8 Med kommunalreformen påhviler narkobehandling den enkelte kommune. Der bør være et kommunalt beredskab, hvis en ung er i et så alvorligt misbrug, at der er tale om en behandlingskrævende afhængighed. En del unge ”forsvinder”, når de bliver 18 år – det vil sige, at de er registreret andre steder, eksempelvis i UUV-regi – men kontakten med relevante voksne fra Ungdomsskole og klubber ophører og et netværk forsvinder. Formål med indsats Der er to formål med indsatsen mod narko: • At afdække årsager til, at nogen unge kommer ud i et egentligt misbrug (ikke at forveksle med afhængighed) – og få løst de problemer, som der reelt dækkes over. • Nedsættelse af unges eksperimenterende for brug. Udgangspunktet for at handle hensigtsmæssigt er en fælles referenceramme. Den aktuelle problematik skal beskrives, med henblik på eventuel underretning, udredning og foranstaltninger. I beskrivelsen kan tages forskellige udgangspunkter: Sundheds-psykologisk udgangspunkt: • Fysisk og psykisk skade, herunder dømmekraft og adfærd • Skaden er klart påviselig • Længere varighed Socialt udgangspunkt: • Funktionsnedsættelse mht. indfrielse af forpligtelser på arbejde, i skole, hjemme • Fysisk farligt mht. færden i trafikken • Juridiske problemer, dvs. rusmiddel relateret kriminalitet (straffeattest) • Interpersonelle problemer eller konflikter forårsaget af brug af rusmidler Juridisk udgangspunkt: • Med udgangspunkt i lov om euforiserende stoffer er al besiddelse og brug strafbart Hverdagsforståelse som udgangspunkt • ”et tilbagevendende forbrug der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer” Afhængighed Det har været diskuteret om, hvorvidt hash overhovedet er vanedannende – i dag er det almindelig anerkendt, at hash er vanedannende. Alle rusmidler kan skabe afhængighed, fysisk, psykisk og socialt. Netop denne ”egenskab” definerer stoffet som et rusmiddel. 8 ”Lovlydig ungdom” 31 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Spørgsmålet er dernæst, hvornår man så er afhængig. Sundhedsstyrelsen skriver i ”Hash-samtalen – om unge og hashrygning”, at man er afhængig, når mindst tre af følgende kriterier er opfyldt inden for tre måneder: Trang • • • • • Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophæve eller undgå disse Udvikling af tolerance Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger Der bør i sådanne situationer altid skrives underretninger. Forældremøder: oplysning om fakta, faresignaler og handlemuligheder I klasserne: Gennem oplæg og diskussion søges elevernes sociale kompetence styrket. Når det drejer sig om mistanke – eller konstateret indtagelse af narkotika eller snifning er det af altafgørende betydning, at indsatsen aftales og koordineres: • • • • SSP Stevns informeres Omfang og udbredelse undersøges Hjemmene kontaktes I samarbejde med hjem, skole/institution og den unge aftales handlinger Hashsamtalen Dialogen er omdrejningspunktet – kontrol er et dårligt udgangspunkt Når man skal have en samtale med unge, som ryger hash, er det vigtigt at benytte en anerkendende tilgang, det er sjældent at den unge opfatter sin hashrygning som problematisk. • • • • • • • De unge har en grund til at ryge hash Der er flere historier i den unges liv Den unge er ekspert i sit eget liv Den unge afgør, hvad der er et problem – og hvad der virker. Møde den unge på vejen – ikke hvor den unge er/har været. Brug ”kvittering og opsummering”, undgå brugen af ”men” – brug ”og” For mange unge er der forskel på hash og stoffer Deltagere i SSP-samarbejdet får undertiden kendskab til en eller flere unge, som eksperimenterer med hash. Det behøver i sig selv ikke at være problematisk for den unge, når man tager i betragtning, at næsten halvdelen af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet at ryge hash. Strategi til handling9 Den motiverende samtale ’Den motiverende samtale’ er en anerkendt strategi i forhold til mennesker, som enten ikke vil i dialog om eget misbrug eller som er usikre på, om de vil stoppe eller reducere deres misbrug. Elementerne fra den motiverende samtale kan indgå, når man diskuterer hashrygning med en ung. Det overordnede formål med den motiverende samtale er gennem dialog: • • • • • At At At At At undersøge, om forandring er nødvendig. afdække resurser for en eventuel forandring. styrke den unges tro på, at forandring er mulig. give den unge oplevelsen af, at nøglen (kompetencen) til forandring ligger hos ham selv. give den unge fornemmelsen af, at ophør åbner nye muligheder. Måden Man møder den unge ligeværdigt og respektfuldt – dvs. anerkendende: • • 9 Uden fordomme. Uden bedreviden. Fra ”Hash-samtalen, om unge og hash” 32 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune • Uden trusler om sanktioner. Rammerne Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med den unge: • • • • • Hvad skal vi tale om? Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formålet for dig) Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formålet for mig) Hvordan skal vi tale sammen? Hvor længe ad gangen og hvor ofte? Modstand og ambivalens Forandring kan være truende. Ophør med hashrygning er en forandring, der vil påvirke den unge både psykisk og socialt og dermed identitetsmæssigt. Det helt overordnede spørgsmål, den unge stiller sig selv, er: • • • • Hvem er jeg, når jeg ikke længere ryger hash? Hvad sker der med mine venskaber, når jeg ikke mere kan være med til at ryge hash? Hvordan vil jeg reagere, når jeg ikke længere har hashrygning som mulighed? Kan jeg leve op til de krav, man vil stille til mig, når jeg ikke længere er en hashryger? Det er vigtigt at respektere den unges modsatrettede følelser i forhold til at skulle ophøre med hashrygning. Hos nogle unge er tvivlen og angsten pakket godt væk under et massivt forsvar. Men meget få unge – om nogen overhovedet – føler inderst inde, at daglig hashrygning er den eneste rigtige måde at være i verden på. De fleste drømmer om et andet liv, men mange tør ikke formulere drømmen for sig selv, og især ikke for andre. Men som den professionelle part er vigtigt at huske på, at der inderst inde findes et lille frø, der – hvis det behandles nænsomt og troværdigt – kan spire og udvikle sig til et ægte ønske om forandring Unge og konfliktmægling En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. En konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor én eller flere neutrale personer hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Mægleren, som har tavshedspligt om det, der bliver sagt på mæglingsmødet, træffer ingen afgørelser i sagen. Mæglingen foregår på et møde, der typisk tager 1-2 timer, og forgår et neutralt sted, hvor begge parter kan føle sig trygge. Mæglingen er en frivillig proces, som begge parter har accepteret at deltage i. Konfliktmægling er en effektiv mulighed for at bearbejde en konflikt. De mennesker, der deltager i konfliktmægling, har mulighed for at lære noget om sig selv, om hinanden og om, hvordan de bedst kan undgå konflikter fremover. For børn og unge er dette særligt vigtigt! Inden mægling Hvis der er opstået en konflikt mellem to parter, og det er nødvendig med hjælp til løsning af konflikten, kontaktes SSP-Stevns, som afgør om sagen er egnet for mægling. Det tilstræbes, at der afholdes formøder inden selve mæglingen, så parterne er klar over både processen og mæglernes rolle. Mæglingen Mæglingen er et fast struktureret forløb: 1. Åbning Præsentation af mæglingsproces og afklaring af roller. 2. Redegørelse Her får parterne lejlighed til at fortælle om deres opfattelse af konflikten med mæglerens aktive mellemkomst. Dialog hjælpes på vej. 33 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Problemstillinger afdækkes 3. Problemfelter præciseres Her fastlægges temaerne for det videre arbejde i mæglingsmødet. 4. Løsningsmuligheder frembringes Her fremkommer parterne løsningsforslag, som danner grundlag for de senere forhandlinger. 5. Aftalen forhandles Parterne arbejder videre med og tager stilling til de frembragte forslag. Konfliktmægleren er forhandlingshjælper. 6. Aftalen checkes og godkendes Aftalen skrives ned, løse ender samles. Det aftales, hvad der skal videregives og til hvem. Unge med anden etnisk baggrund Unge med anden etnisk baggrund Stevns Kommune modtager hver år, i lighed med landets øvrige kommuner, sin andel af kvoteflygtninge. Af hensyn til sprogindlæring og integration er det vigtigt, at familien hurtigt får skabt nogle relationer til relevante personer og relevante skole og fritidstilbud. Indsats Familieafdelingen tager initiativ til et møde, hvor relevante personer fra eksempelvis UU, Stevns Fritidscenter/Ungdomsskolen samt SSP, således at der etableres og knyttes navne og personer – der skabes relationer – mellem fagpersonerne og de omhandlende familier. Forebyggelsens fem bud 1. bud Look on the bright side…. Sæt fokus på alt det der går godt frem for alt det der går galt Når der er 4% speed brugere betyder stadigvæk, at der er 96% der aldrig har rørt speed! 2. bud Pas på ikke at komme til at forstærke de overdrevne forestillinger! Uvidenhed i forhold til kriminalitets og misbrugsudvikling Gamle narkomaner i klubben Ung til ung Ungdomsfilm som tegn på virkelighed Fremvisning af stofmiljøer Stof-kuffert fra politiet 3. bud Sats på øgning af klassens sociale kapital Omgangstone Tolerance, tillid og hjælpsomhed Forældrenetværk Konfliktløsning 4. bud Sats på hurtig indsats Første tegn er fravær, tidlig rygning og ung alkoholdebut. Hurtig indsats kræver klare retningslinjer for hvem der gør hvad og hvornår ”nok er nok” 5. bud Mødet med en ”anden betydningsfuld voksen” – på den rigtige tidspunkt, det rigtige sted er altafgørende 34 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune Fokuspunkt: Forældreinvolvering Det er den strategiske hensigt, at politi, kommuner og det øvrige samfund i Midt- og Vestsjællands politikreds helhedsorienteret, tværsektorielt og målrettet – ved tidlig indsats – forebygger kriminalitet og utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge. Der er for 2011-2012 to særlige fokusområder. Forældreinvolvering Årsager til uhensigtsmæssig adfærd, uhensigtsmæssig brug af det offentlige rum, skolefravær, manglende trivsel både i skole og fritid giver altid debat. Uanset om der er tale om generelle samfundstendenser, en uhensigtsmæssig opfattelse af forældrerollen eller manglende ressourcer er ansvaret for barnets trivsel grundlæggende forældrenes, men det giver alt sammen anledning til dialog mellem forældre, skole og socialforvaltning. Fokuspunktet for Midt- og Vestsjællands Politi sikres i overensstemmelse med Stevns Kommunes: ”Plan for kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats, 2011-2014” Målsætning • • • At børn og unges bekymrende adfærd og kriminalitet effektivt forebygges og modvirkes ved en hurtig koordineret tværsektoriel indsats. At sikre forældreinddragelse i det forebyggende arbejde. At sikre inddragelse af den nyeste viden og forskning på forebyggelsesområdet – herunder beskrivelse af indikatorer for uhensigtsmæssig adfærd hos den enkelte. Opbyggende indsats • At skabe gode vilkår for børn og unge gennem o SSP-relaterede skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital o Forældrenetværk o Kommunikationsstrategi for opbyggelses af positiv social kapital o Kobling af AKT og SSP-samarbejdet o Uddannelse af lærere og klubpersonale o Fokus på ”det gode liv” o Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning o Sundshedsfremmende initiativer Forebyggende indsats • • At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre o Individuelle indsatser via Servicelov o Forebyggelse af ”drop-out” o Social pejling, flertalsmisforståelse Kriminalitetsforebyggende indsats • At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen o Kriminalpræventiv samtale o Bekymringsbrev o Specifik indsats o Inddragelse af forældrenetværk Generelle niveau 35 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Generel præventiv forældreindsats Trivselsforum Lokalrådet sikrer udarbejdelse af katalog med en oversigt over tilbuddene fra politi, sundhedsforvaltning, skoleforvaltning og familieafdeling. På hver skole, med tilhørende fritidstilbud etableres et ”Trivsels-forum”10 og forældrenet-værk. Katalog være udarbejdet primo august 2011 ved skolestart Forslaget sendes til høring medio 2011, med henblik på etablering august 2012 Opfølgning og evaluering Graden af trivsel og forældreinvolvering lader sig vanskeligt måle – implementering af tiltag kræver en længere tidshorisont. En kvantitativ evaluering over foretagne initiativer ligger umiddelbart for. Ved hjælp af ”Mandagsdata” og oplysninger fra ”Polmap” udarbejdes i Koordinationsudvalget kvartalsoversigter over den forebyggende indsats samt kriminalitetsudviklingen lokalt. Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune 2011-12 Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Det er den strategiske hensigt, at politi, kommuner og det øvrige samfund i Midt- og Vestsjællands politikreds helhedsorienteret, tværsektorielt og målrettet – ved tidlig indsats – forebygger kriminalitet og utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge. Der er for 2011-2012 to særlige fokusområder. Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum Der ses en stigende tendens11 til at unge i højere grad end tidligere, anvender det offentlige rum som mødested. Vi taler om såkaldt matrikelløse væresteder. Dette er i sig selv ikke problematisk, langt de fleste unge udnytter det frie rum hensigtsmæssigt. For nogle få unge kan det frie rum give anledning til en adfærd, som for omgivelserne kan opleves forstyrrende og som kan føre til hærværk og anden kriminalitet. De matrikelløse væresteder kan også betegnes som det uformelle krydsfelt, hvor beboere, unge og øvrige færdes – og alle kan have forskellige forventninger til både hinanden og brugen af det frie rum. Fokuspunktet for Midt- og Vestsjællands Politi sikres i overensstemmelse med Stevns Kommunes ”Plan for kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats, 2011-2014” Målsætning • • • At børn og unges bekymrende adfærd og kriminalitet effektivt forebygges og modvirkes ved en hurtig koordineret tværsektoriel indsats. At sikre forældreinddragelse i det forebyggende arbejde. At sikre inddragelse af den nyeste viden og forskning på forebyggelsesområdet – herunder beskrivelse af indikatorer for uhensigtsmæssig adfærd hos den enkelte. Opbyggende indsats • 10 11 At skabe gode vilkår for børn og unge Med udgangspunkt i ”Ålborgmodellen” Fl. Balvig: ”Den ungdoms”, 2006 36 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune o o o o o o o o o o SSP-relaterede skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital Kommunikationsstrategi for opbyggelses af positiv social kapital i forbindelse med brug af det offentlige rum Forældrenetværk Kobling af AKT og SSP-samarbejdet Uddannelse af lærere og klubpersonale Fokus på ”det gode liv” Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning Sundhedsfremmende initiativer Indarbejde kriminalpræventive tiltag i anlægs- og byggeopgaver Fokus på allerede etablerede tilbud, herunder synliggørelse og ”hvordan kan Lokalrådet understøtte”. Forebyggende indsats • • At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre o Individuelle indsatser via Servicelov o Forebyggelse af ”drop-out” o Social pejling, flertalsmisforståelse Kriminalitetsforebyggende indsats • At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen o Kriminalpræventiv samtale ved SSP-teams og/eller politiet o Bekymringsbrev o Specifik indsats Generelle niveau Generel præventiv undervisning Generel præventiv forældreindsats Trivselsforum Lokalrådet sikrer udarbejdelse af katalog med en oversigt over tilbuddene fra politi, sundhedsforvaltning, skoleforvaltning og familieafdeling. Lokalrådet sikrer udarbejdelse af katalog med en oversigt over tilbuddene fra politi, sundhedsforvaltning, skoleforvaltning, familie-afdeling og Forældrenet-værk. På hver skole, med tilhørende fritidstilbud etableres ”Trivelsesforum”12 Katalog være udarbejdet primo august 2011 ved skolestart Katalog være udarbejdet primo august 2011 ved skolestart Forslaget sendes til høring medio 2011, med henblik på etablering august 2012 Målgruppen for kataloget er SSP, politi, skolelærere, skolebestyrelser, kommunalbestyrelsesmedlemmer og relevante udvalg, især børne- og ungeudvalg. Kataloget skal indeholde specifikke områder, der af SSP/Koordinationsudvalget for Stevns kommune udpeges som ”problemområder”. Specifikke niveau Det offentlige rum 12 Opsætning af ”præventiv belysning” på matrikelløse væresteder ”Præventiv” beskæring af træer og buske på matrikelløse væresteder Etablering af sundsheds- Med udgangspunkt i ”Ålborgmodellen” 37 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune fremmende aktivitetsmuligheder. Individuelle niveau Inddragelse af Kriminalforsorgen i det lokale SSPsamarbejde Etablering af netværk på det koordinerende niveau Opfølgning og evaluering En kvantitativ evaluering over foretagne initiativer ligger umiddelbart for. Ved hjælp af ”Mandagsdata” og oplysninger fra ”Polmap” udarbejdes i Koordinationsudvalget kvartalsoversigter over den forebyggende indsats samt kriminalitetsudviklingen lokalt. 38 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Aktivitetsoversigt ”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os” … ….er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes fokus på de positive sider af ungdomslivet. Med dette som udgangspunkt udvikles de unges sociale kompetencer – og vi får en ansvarlig og bevidst ungdom. John Brok-Jørgensen SSP-Konsulent Telefon: 28 95 30 70 Mail: ssp@stevns.dk www.stevns-ungdomsskole.dk ”Lysten til at risikere i børnelivet er større end frygten for at det går galt” Søren Kirkegaard 39 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Undervisningstilbud Årgang 6. Tema SSP-intro 7.-9. Rusmiddelkompetence 7.-8. Dilemmaer 8.-10. Kriminalitet 7.-8. Ungemægling 7.-10. ”Kriminalitet og konsekvens” Indhold Hvad er SSP ”Den gode historie”: Cases om butikstyveri Case om hærværk Case om vold Konflikttrappen Net-etik Social pejling Flertalsmisforståelse Statistik/spørgeundersøgelse Promilleberegning Rusmidler Oplæg i klasse Samme oplæg til forældre Tema: alkohol, narko. Flere temaer/dilemmaer kan tilføres. Fire typer forebyggelse Vold i nattelivet/unge og kriminalitet ”Balvigs trekant” Social kompetence: hvad forventer i af problemer de kommende 3-4 år? Hjælpemidler Konflikttrappen Case med mægling ”David og Mia” ”Morten og Mikkel” Med udgangspunkt i to forskellige cases gennemgås en straffesags gang gennem systemet. ”Morten og Mikkel” DVD: ”Hva’ har du gang i?” Faste arrangementer: Gigantfest Sommeraktiviteter/strandaktiviteter Sidste Skoledag USK/SSP-intro for 7. klasser Konsulentbistand i forbindelse med projektarbejde i skolen 40 DVD: ”14. fuld og for meget” Rusmiddelguide Balvigs trekant Statistik fra opgørelser DVD: ”Din ungdom på spil” DVD: ”Din ungdom på spil” Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Forældremøder: SSP-intro Indskoling Bh.klasse - 1. årgang Betydningen af forældrenetværk og forældreansvar SSP-intro Mellemtrin Eksempelvis: Elektronisk mobning, chat mv. SSP-tema Mellemtrin 6.-8. årgang Kriminalitet, alkohol, stoffer og konflikter SSP-info Udskoling 9.-10. årgang Miljøskift, forældreansvar, vold og narko Ca. 15 min. på 1. forældremøde efter ferien Temaaften i samarbejde med forældreråd og klasselærer Temaaften/dialogaften samt klasseundervisning Ca. 15. min. på 1. forældremøde efter ferien Downloads mv: Titel Unge, vold og utryghed i nattelivet Indhold En spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 14 og 26 år. Kilde Det kriminalpræventive råd. 2008 www.dkr.dk Anvendelse Statistisk materiale. Projektopgave, temaarbejde MULD Unges livsstil og dagligdag Sundhedsstyrelsen 2008 Opslagsværk: Rygning, alkohol, fysisk aktivitet og stofer. Projektopgave og temaarbejde www.sst.dk Links Generelt Stevns Ungdomsskole www.stevns-ungdomsskole.dk Ungdomsskolens tilbud SSP Stevns Kommune Skolen i Egestræe Antidooping Danmark Undervisningsmateriale og fakta www.antidooping.dk Det kriminalpræventive råd Links og downloads af diverse materiale www.dkr.dk www.dkr.dk/ungeinfo Midt- og Vestsjællands Politi Nyt site til unge, hvor der kan hentes hjælp eller oplysninger til opgaver om kriminalitet mv. Indeholder uddrag af lokal døgnrapport samt statistik www.politi.dk Børnerådets side indeholdende generel og specifik rådgivning til unge om stort set alt: rettigheder, flytning, vold, mobning, Børneinfo www.boerneinfo.dk 41 Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune fritidsarbejde, skilsmisse etc. Alkohol Indeholder også en "voksenside" Alkoholbranchens egen side, men anbefalelsesværdig med både råd, underholdning og faktastof til både forældre og unge. GODA www.goda.dk Unge, chat og elektronisk mobning Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råds side. Sikker chat www.sikkerchat.dk Opslag til børn, unge, forældre og fagfolk med baggrund, handlemuligheder og aktiviteter. Præsentationer med kommentarer og vejledninger til brug ved forældremøder. "Inspiration til mobstop, hvis de voksne vil - og ved hvordan." mobstop www.mobstop.dk Opslag til børn, forældre, lærere og pædagoger med baggrund, handlemuligheder og aktiviteter Narko hvahardugangi Konflikthåndtering for 12-15 årige. www.hvahardugangi.dk Indeholder baggrund og cases. Netstof Oplysning om stoffer, brevkasse, ung-tilung, links, blogs samt baggrund og forslag til læreren. www.netstof.dk Eleverne har mulighed for at fremstille hjemmesider til projektopgaver og lignende om stoffer, via dette websted. sms+hash = smash. Anonym rådgivning og støtte via sms. Smash www.smash.dk Baggrund, blogs og dialog med andre om hashrygning. Perron3 Misbrugscenteret i Slagelses hjemmeside med relevante råd og vejledning til unge og deres forældre www.perron3.nu 42
© Copyright 2024