1. No category

Situeret viden
Om viden og objektivitet i feministisk videnskabsteori
________________________________________________________________________________
Sociologiens videnskabsteori
d. 21. december 2013
Eksamensnummer: 7
Antal tegn i brødtekst: 23.088
Antal tegn i fodnoter: 1.010
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................................ 2
Læsevejledning..................................................................................................................................... 3
Sandra Harding ..................................................................................................................................... 4
Donna Haraway .................................................................................................................................... 6
Ligheder og forskelle ............................................................................................................................ 8
Vurdering af de to epistemologier ..................................................................................................... 11
Konklusion .......................................................................................................................................... 12
Litteraturliste
1
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Indledning
Hvordan kan man videnskabsteoretisk kombinere et emancipatorisk, politisk projekt med sin
videnskabelige praksis? Som intersektionel feminist med en fortid indenfor politisk aktivisme, der
nu er ved at uddanne mig til sociolog, er dette et spørgsmål, jeg - og mange andre i lignende
situationer – gerne vil finde svar på.
Indenfor traditionel videnskabsteori er svaret på ovenstående spørgsmål, at det er en umulighed i
og med, at eksempelvis positivismens erkendelseslære handler om at producere værdifri og
objektiv viden om verden, mens et politisk projekt som feminismen i høj grad er partisk og med
tydeligt definerede værdier (Lykke 2008:125). Som et modsvar til dette opstod feministisk
epistemologi i 60’erne og 70’erne i mødet mellem kvindebevægelsen og universitetsverdenen, og
den har siden simultant bevæget sig i flere retninger, så man i dag derfor må tale om feministiske
epistemologier i flertal. De forskellige retninger har opgøret med samfundets hegemoniske
diskurser om blandt andet køn, klasse og race til fælles men bygger også hver især videre på eller
lader sig inspirere af forskellige mere traditionelle videnskabsteoretiske retninger; retninger hvis
enkeltelementer også gennem tiden er blevet udsat for kritisk granskning (Højgaard 2007:265;
Lykke 2008:125f,138). Årsagen til den kritiske tilgang skal findes i den måde, hvorpå videnskaberne
i feministisk optik har understøttet og legitimeret netop disse hegemoniske diskurser og dermed
de medfølgende uligheder og diskrimination af marginaliserede grupper i samfundet. Et af
kritikkens fokuspunkter har været de konventionelle kriterier for objektivitet, for hvordan kan man
skabe reel objektiv viden, når den konventionelt opnåede viden kun er objektiv på overfladen og
kun ud fra et privilegeret synspunkt?
Af de mange retninger har jeg valgt i denne opgave at fokusere på to teoretikere: Sandra Harding
og Donna Haraway, der gensidigt har inspireret og kritiseret hinanden og kan ses som
repræsentanter for hver deres feministiske videnskabsteoriretning.
2
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Dette leder til følgende problemformulering:
Hvordan kan man opnå objektivitet indenfor henholdsvis Sandra Hardings standpunktsteori og
Donna Haraways teori om situeret viden, og hvordan forholder de sig til hinanden? Hvilke stærke
og svage sider har de to teorier, og hvilken betydning kan dette have for en konkret brug af de to
epistemologier indenfor sociologisk vidensopnåelse?
Læsevejledning
De førstkommende to afsnit er en gennemgang af henholdsvis Sandra Hardings og Donna
Haraways epistemologier, og hvert afsnit begynder med en kort præsentation af teoriens
baggrund efterfulgt af en redegørelse for den enkelte teori, hvor jeg vil fokusere på kriterierne for
objektivitet, herunder begreberne videnssubjekt, dvs. den der generer viden, og vidensobjekt, dvs.
det genereres viden om1, samt komme kort ind på deres kritik af positivismens objektivitetsideal.
Derefter vil jeg i det følgende afsnit sammenligne objektivitetsmodellerne for henholdsvis
positivismen, Hardings standpunktsteori og Haraways teori om situeret viden efterfulgt af en
diskussion af udvalgte forskelle og ligheder mellem Harding og Haraway.
Til sidst vil jeg vurdere de to teorier kritisk med henblik på at afdække styrker og svagheder, samt
fremføre mine overvejelser omkring mulighederne for brugen af de to teorier i sociologiske
undersøgelser.
Begge teoretikere har et omfattende forfatterskab, og jeg vil gennem opgaven tage udgangspunkt
i to tekster af hver. Alle fire tekster er centrale for deres forfatterskaber, men teoriernes omfang
og kompleksitet taget i betragtning må jeg tage forbehold for, at jeg muligvis ikke kommer til at
kunne dække de to teorier udtømmende.
1
Dette er meget korte og overfladiske definitioner af de to begreber, men jeg går i dybden med dem i de
efterfølgende afsnit.
3
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Sandra Harding
Feministisk standpunktsteori er inspireret af marxistisk standpunktsteori, hvor feminister overtog
idéen om den marginaliseredes privilegerede position i forhold til at opnå viden om samfundets
magtstrukturer, dog flyttede de i overensstemmelse med deres politiske projekt fokus fra
arbejderklassen til kvinder (Lykke 2008:133ff). Sandra Harding er en central figur i
videreudviklingen af denne teori og kritiserer - som de øvrige udøvere af den - positivismens
universelle, værdifrie og upartiske objektivitetsideal. For Harding er videnssubjektet altid socialt,
historisk og kropsligt situeret som følge af vedkommendes køn, race og klassebaggrund mv., hvor
samfundets magtstrukturer med marginalisering af visse grupper og privilegering af andre giver
forskeren et specifikt udgangspunkt for sin vidensopnåelse. Dette standpunkt ’farver’ forskerens
arbejde, og den opnåede viden er som følge deraf ligeledes situeret og partiel (Højgaard 2007:
265f; Harding 2004:136,133). Af den grund er positivismens forestilling om neutralitet og
objektivitet ifølge Harding en vildfarelse i og med, at dens metode kun eliminerer de i forskeren og
samfundet indlejrede værdier og overbevisninger fra forskningens slutresultat men ikke fra selve
undersøgelsesfasen, hvilket uundgåeligt vil medføre bias (Harding 2004:130f; Lykke 2008:132f).
Hun konkluderer derfor, at positivismen slet ikke er så objektiv, som den gerne vil fremstå, men
derimod lider af svag objektivitet:
”The problem with the conventional conception of objectivity is not that it is too rigorous or too
“objectifying”, as some have argued, but that it is not rigorous or objectifying enough”
(Harding 2004:130)
I stedet ønsker Harding at bruge situeretheden som en ressource til at opnå det, hun benævner
stærk objektivitet, hvor videnssubjektet underlægger sig selv og den videnskabelige proces i sin
helhed en lige så kritisk undersøgelse som vidensobjektet, dvs. reflekterer over blandt andet sit
eget standpunkt og metodiske valg samt samfundets fremherskende idéer (ibid.:136). Ifølge
Harding er denne refleksivitet kun reelt mulig at udføre fra et marginaliseret perspektiv eksempelvis kvinders i et patriarkalsk, kønnet samfund som vores – da disses perspektiv genererer
oplysende, kritiske spørgsmål til samfundets indretning, som ikke opstår hos de privilegerede
4
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
(ibid.: 136,130). Bestemte marginaliserede liv giver dog udelukkende mulighed for at opnå
bestemte slags, dvs. partiel, viden, hvorfor det er vigtigt at tage udgangspunkt i multiple,
marginaliserede liv, der ofte vil være i modstrid med hinanden og fyldt med indre modsætninger.
De indre modsætninger opstår, skriver Harding, når en marginaliseret indtager det centrum i
vidensproduktionen, som førhen har været reserveret den hvide, vestlige, mandlige forsker, og
derved bliver ”the outsider within” eksemplificeret ved den kvindelige, feministiske forsker.
Indtagelsen af denne selvmodsigende position er med til at skabe feministisk viden, idet
videnssubjektet via dette todelte blik opnår viden, der er mindre partiel og forvrænget end ved
indtagelsen af andre positioner (ibid.:134,130).
Feministisk vidensgenerering bliver derved også en kollektiv proces, som ikke kun kvinder kan eller
bør deltage i men derimod deltagere i alle demokratiske frigørelsesbevægelser og vice versa i
forhold til blandt andet antiracistisk vidensgenerering2. Dette krav om en intersektionel feministisk
tilgang begrunder Harding med, at en eksempelvis raceprivilegeret kvindegruppe ellers i ren
egeninteresse nemt ville glemme racemarginaliserede kvinder og derved ikke tage historisk ansvar
for den hvide, sociale position, hvorfra udtaler sig og bedriver ’feministisk’ forskning (ibid.:134f).
Dette åbner desuden op for, at også mænd kan opnå objektiv feministisk viden i Hardingsk
forstand, hvis de vel at mærke tager udgangspunkt i kvinders liv samt lytter, uddanner sig og
kritisk analyserer de dominerende strukturer og overbevisninger inkl. ens egen delagtighed i
videreførelsen af disse (Harding 2004:135; Harding 2007:292). Harding understreger, at disse
mænd ikke blot skal annektere eller kopiere kvinders objektive viden, men generere deres egen
ved at indtage et ’forræderisk standpunkt’ som eksempelvis mandlige feminister (Harding
2007:293,297).
Vidensobjektet er hos Harding et socialt objekt i og med, at det altid allerede er socialt
konstitueret. Dette betyder, at det ikke er uberørt af subjektets og samfundets tanker og værdier
om det, og man kan således ikke undersøge eksempelvis ’naturen’ som en ekstern, entydig entitet
men derimod kun ’naturen som vidensobjekt’ (Harding 2004:133).
2
Alle sådanne bevægelser og projekter bør ifølge Harding sætte sig ind i, hvordan køn, race, klasse og seksualitet
konstruerer hinanden, da gruppen ’kvinder’ indeholder eksempelvis seksuelle og raciale minoriteter, gruppen ’fattige’
indeholder eksempelvis kvinder osv. (Harding 2004:134f).
5
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Donna Haraway
Baggrunden for Donna Haraways teori er hendes ønske om på den ene side at have gode
værktøjer til dekonstruktion af traditionelle begreber indenfor videnskaben, noget som
socialkonstruktivismen tilbyder, men på den anden side også at undgå relativismens kynisme, hvor
én slags viden er lige så god eller dårlig som enhver anden, idet dette ikke efterlader rum til den
forbedring af verden, der er central for Haraway (Lykke 2008:146; Haraway 1991:184ff). En
forbedring af verden kræver nemlig, at man rent faktisk er i stand til at udtale sig om verden, som
den er nu, hvilket står i modsætning til den radikale socialkonstruktivismes idé om, at der ikke
eksisterer en egentlig, objektiv virkelighed.
Haraway sætter sig ud over denne dikotomi ved hjælp af en narrativ figur, metaforen synet, som
hun ønsker at ’generobre’ fra positivismen, hvor det har været brugt til at adskille videnssubjektet
fra vedkommendes kropslige, sociale og historiske kontekst og dermed skabe en illusion om
”seeing everything from nowhere”, hvilket Haraway kalder ”gudetricket” (Haraway 1991:188f). I
stedet argumenterer Haraway for skabelsen af reel objektivitet ved at anskue synet som
partikulært og kropsliggjort; et syn, der altid skaber partiel og situeret viden. Haraway bygger her
videre på standpunktsbegrebet fra den feministiske standpunktsteori, idet synet hos Haraway er
forankret i en specifik menneskekrop eller teknologi, der indtager en bestemt fysisk og social
position, hvilket giver mulighed for at se noget på nogle måder, mens andet og andre måder at se
på forbliver skjulte (ibid.:189f). Videnssubjektet kan via kritisk selvrefleksion over sin ’siting’, dvs.
position, og ’sighting’, dvs. sit syn, opnå en vis grad af objektivitet3. Dette er, skriver Haraway, en
brugbar men ikke uskyldig objektivitetsdoktrin, da kropsliggørelsen af videnssubjekt og viden
medfører sårbarhed i forhold til at kunne blive udsat for kritik. Derfor må videnssubjektet erkende
og stå til ansvar for sin position og den frembragte videns begrænsede situerethed og ikke søge
almengyldighed ved hjælp af et gudetrick. Dette styrker objektiviteten:
3
Dette kommer af Haraways engelske ordspil på de to ord: si(gh)ting (Haraway 1991:201;Lykke 2008:218f)
6
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
”The moral is simple: only partial perspective promises objective vision. […] Feminist knowledge is
about limited location and situated knowledge, not about transcendence and splitting of subject
and object.”
(Haraway 1991:190)
I Haraways optik kan der således opnås objektivitet fra alle positioner, bortset fra gudetricket, jf.
dets mangel på kropslig og social situering (ibid.:193). Det er dog ikke som videnssubjekt nok blot
at se for at opnå objektivitet, da et syn kræver ’instruments of vision’, dvs. en bevidst, kritisk
politik for subjektets positionering. Dette kommer af, at videnssubjektet ikke umiddelbart er
synligt4 for sig selv, og Haraway anbefaler derfor den bevidste handling ’splitting’ frem for den
mere ubevidste handling ’being’, dvs. spaltning frem for væren, når man skal indtage et
udgangspunkt for syn og vidensopnåelse. Spaltning handler om at konstruere heterogene,
flerdimensionelle subjekter og derved syn, der ikke kan passes ned i præfabrikerede kategorier
over eksempelvis temaet ”den marginaliserede”. Det er ifølge Haraway kun et således partielt og
selvmodsigende selv, der kan slutte sig til et andet subjekt i dennes position og derved se sammen
med den anden fra dennes perspektiv (ibid.:192f). Haraway (1991:195) konkluderer:
”Feminism is about the sciences of the multiple subject with (at least) double vision. Feminism is
about a critical vision consequent upon critical positioning in in-homogenous gendered social
space.”
Ligesom videnssubjektet hos Haraway er konstrueret og konstruerende gælder dette også for
vidensobjektet, som her er en aktiv entitet, der ikke passivt bliver opdaget eller approprieret af
videnssubjektet ligesom indenfor andre grene af videnskaben men derimod er en ligeværdig
deltager i det, Haraway kalder ’en samtale’ med videnssubjektet (ibid.:198f). Vidensobjektet bliver
således uforudsigeligt og egenrådigt5 og kan derved siges at være medskaber af sig selv og den
opnåede viden, hvorfor Haraway benævner det en ’materiel-semiotisk aktør’, dvs. en kropsligt og
tegnmæssigt sammenknyttet, betydningsskabende aktør (ibid.:200; Højgaard 2007:268).
4
”We are not immediately present to ourselves” (Haraway 1991:192)
Haraway bruger her endnu en narrativ figur, tricksteren, til at formidle sin idé om, at vi ikke har kontrol over verden,
men at verdenen selv har en foranderlig, snu og humoristisk finger med i spillet, nemlig tricksterens (Haraway
1991:199).
5
7
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Haraways ovennævnte ’måder at se på’6 betyder, at synet er aktivt, og det er derfor både
struktureret og strukturerende. Hun ser det at lære at forstå, hvordan andre - heriblandt også
maskiner - ser verden, og hvordan dette syn fungerer fysisk, socialt og teknisk, som vejen til
kropsliggjort feministisk objektivitet (ibid.:195,190).
Ligheder og forskelle
Jeg vil nu stille udvalgte dele af Sandra Hardings standpunktsteori og Donna Haraways teori om
situeret viden op mod hinanden og se på overensstemmelser og uenigheder. Først vil jeg
sammenligne skitser af objektivitetsmodellerne for henholdsvis positivismen, Harding og Haraway.
I de tre modeller har jeg med symboler vist, hvordan de tre epistemologiske retninger placerer
henholdsvis videnssubjektet ’S’ og vidensobjektet ’O’ i forhold til den kropslige, historiske og
sociale verden (den grå cirkel), samt typen af forbindelse mellem de tre.
Positivismens objektivitetsmodel:
Positivismen placerer videnssubjektet udenfor den historiske,
kropslige og sociale verden i et såkaldt værdifrit og neutralt
tomrum, hvorfra det beskuer vidensobjektet. Det er dette,
Haraway - og Harding med hende – kritiserer og benævner
gudetricket. Hverken Haraway eller Harding accepterer
positivismens idé om det neutrale videnssubjekt og muligheden
for opnåelse af transcendental og neutral viden. Viden er hos
dem i stedet situeret.
6
”... specific ways of seeing” (Haraway 1991:190).
8
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Hardings objektivitetsmodel:
Sandra Harding placerer videnssubjektet på samme plan som
vidensobjektet i den kropslige, historiske og sociale verden,
hvilket giver mulighed for (selv-)refleksivitet, jf. pilen der peger
tilbage på videnssubjektet. Videnssubjektet er altså situeret og
har, for at kunne opnå stærk objektivitet, taget udgangspunkt i
marginaliseredes perspektiv i sin vidensgenerering.
Haraways objektivitetsmodel:
Donna Haraway placerer videnssubjektet samme sted som
Harding, og via sin situerethed kan videnssubjektet opnå viden
om vidensobjektet, der her er en aktiv medskaber. Haraways
model adskiller sig yderligere fra Hardings, idet metaforen om
synet, her illustreret med et menneskeligt øje, som en aktiv
entitet har betydning for, hvordan subjektet erkender objektet,
selve syns-akten samt sin egen position.
Videnssubjektets situerethed fordrer hos både Haraway og Harding, at videnssubjektet gør sig sin
situerethed bevidst, hvis det skal gøre sig forhåbninger om at opnå objektivitet. Men hvor årsagen
til den fordring om refleksivitet hos Harding er, at videnssubjektet hos hende skal anses som en
del af vidensobjektet og derfor granskes lige så grundigt som dette, er årsagen hos Haraway
videnssubjektets status som konstrueret og konstruerende i en ligeledes konstrueret og
konstruerende verden: for at videnssubjektet kan tage ansvar for sin position mv. bliver det nødt
til gøre rede for den. Selvom der således er forskelle i deres ontologi, mener de begge, at der
eksisterer en verden, der kan undersøges, men man kan kun opnå viden om, hvordan menneskene
og evt. teknologien i et givent samfund ser og oplever den (Harding 2004:133; Haraway 2007:337).
9
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Der er en bemærkelsesværdig forskel i deres epistemologiske tilgange. Her vil jeg slå ned på deres
holdninger til eksistensen af privilegerede positioner, hvor Harding giver perspektivet fra den
marginaliserede epistemologisk fortrinsret i forhold til at maksimere objektivitet. Haraway
medgiver, at synet fra neden umiddelbart giver bedre mulighed for objektiv viden end synet fra
oven, men nævner risikoen for romantisering af de marginaliserede som en entydig gruppe, idet
de nødvendige færdigheder og viden er svære at lære og efterleve konsekvent (Haraway
1991:190f). Harding fastslår, at det marginaliserede perspektiv kun er begyndelsen, og at
objektiviteten derefter afhænger af opnåelsen af en stærk refleksivitet. Haraway er dog bekymret
for, at refleksiviteten hos de marginaliserede vil fejle, idet subjektet i en uheldig identifikation med
sin position ikke er i stand til at se sig selv kritisk (ibid.:193). Heller ikke den marginaliseredes
position er uskyldig, og dette kan lede til en mangel på situering af videnssubjektet, hvilket er det
samme som at begå gudetricket. Derudover ser Haraway en fare i Hardings anbefaling til
privilegerede om at bruge intersektionelle feministiske metoder for at kunne tage udgangspunkt i
marginaliserede liv og derved producere objektiv viden, da videnssubjektet også skal tage ansvar
for denne flytning af sit syn:
”vision is always a question of the power to see – and perhaps of the violence implicit in our
visualizing practices”
(Haraway 1991:192)
De ontologiske og epistemologiske forskelle leder til, at Harding og Haraway definerer objektiv
viden forskelligt. Harding ønsker at opnå viden, der er så lidt forvrænget og partiel som muligt
gennem en kropsliggørelse og situering af både videnssubjekt, vidensobjekt og den videnskabelige
proces socialt og historisk. Derimod søger Haraway at opnå en netop så partiel og situeret viden
som muligt, og ser qua vidensobjektet som aktør viden som situeret konversation mellem
videnssubjekt, syn og vidensobjekt. De er dog enige i videns partialitet og fordelen ved
mangeartede, modsatte slags viden og positioner (Haraway 1991:197; Harding 2004:196).
10
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Vurdering af de to epistemologier
Jeg vil i det følgende foretage en vurdering af nogle af de stærke og svage sider ved Donna
Haraways teori om situeret viden og Sandra Hardings standpunktsteori.
Jeg vil begynde med at gå tilbage til diskussionen omkring privilegeringen af marginaliserede
positioner. En del af uenigheden kommer af, at Harding i sit arbejde benytter sig af generelle
sociale kategorier såsom ’kvinde’, mens Haraway som en del af sit projekt ønsker at dekonstruere
netop sådanne kategorier (Højgaard 2007:269,265). Jeg mener, at denne diskussion derved
placerer sig som en del af en større feministisk debat, hvor disse faste kategorier på den ene side
ses som effektive i en politisk kamp i og med, at de er kendt og anerkendt i det brede samfund.
Her har Harding hjemme. På den anden side frygter dele af de emancipatoriske bevægelser at
blive fastholdt i en marginaliseret position, fordi kategorierne er en del af det eksempelvis
patriarkalske samfund, for hvordan kan man ændre et samfund, hvis dets diskurser ikke ændres
grundlæggende? Her mener jeg, Haraway hører til.
Haraway ville derfor muligvis fremføre, at Hardings politiske projekt aldrig vil kunne lykkes, fordi
Hardings brug af samfundets hegemoniske, marginaliserende diskurser medfører, at de
marginaliserede aldrig vil kunne træde ud af deres standpunkt og blive eksempelvis ligestillede
med de dominerende. Harding ville til gengæld kunne anføre, at Haraways insisteren på
ligestillingen af alle positioner bortset fra gudetricket vil kunne medføre, at de marginaliseredes
stemmer forsvinder i mængden af privilegerede, da der er langt færre af dem, hvis de ikke
modtager en form for særbehandling indenfor videnskaberne.
Jeg mener, at valget mellem de to i sidste ende kommer an på ens eget politiske projekt og
naturligvis hvilken ontologisk og epistemologisk position, man ønsker at benytte.
I tilknytning til dette vil jeg kort komme ind på en mulig risiko ved Haraways noget tvetydige
holdning til det marginaliserede udgangspunkt. Som nævnt i foregående afsnit taler hun imod
Haraways privilegering af det marginaliserede perspektiv med argumentet om, at refleksiviteten
11
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
kan mislykkes, og at det marginaliserede videnssubjekt kan ende med at begå gudetricket.
Haraway stiller alle positioner lige, men anbefaler samtidigt det marginaliserede udgangspunkt,
hvis man vel at mærke ved, hvad man gør. Jeg har dog svært ved at se, hvad der adskiller
Haraways situation fra Hardings, idet Harding også understreger nødvendigheden af viden og
færdigheder, og jeg vil derfor anføre, at der må være lige stor risiko for at begå gudetricket hos
Haraway som hos Harding.
Harding giver generelt nogle mere konkrete, ret brugbare retningslinjer, som jeg mener,
forholdsvis nemt vil kunne overføres til blandt andet kvantitative undersøgelser, for eksempel
fordi det ofte er nødvendigt at arbejde med faste kategorier i allerede indsamlet materiale.
Haraway vil derimod være oplagt at bruge i megen kvalitativ forskning pga. sit fokus på narrativer
og aktive vidensobjekter7, og jeg tænker, at hendes teori især vil kunne bruges indenfor
videnskabssociologi, fordi jeg mener, at hendes teori har flere punkter til fælles med STS,
eksempelvis Bruno Latours unboxing-metode (Haraway 1991:194f).
Konklusion
Donna Haraway og Sandra Harding har begge et politisk, emancipatorisk projekt, og de kritiserer i
deres tekster den traditionelle videnskabs objektivitetskriterier blandt andet ved hjælp af
begrebet gudetricket. Derudover kritiserer de og lader sig inspirere af hinanden. Objektiviteten
kommer hos dem begge af en erkendelse af og kritisk forholden-sig-til både videnssubjektets og
vidensobjektets historiske, sociale og kropslige situerethed og den opnåede videns situerethed og
partialitet. Vidensopnåelse er hos dem begge en kollektiv proces, hvor indre og ydre
modsætninger og pluraliteter er centrale. Hos Harding er det marginaliserede perspektiv, ’the
outsider within’, privilegeret i forhold til at opnå objektiv viden, men denne position kræver det,
hun kalder stærk refleksivitet. Det er dog også muligt for ikke-marginaliserede at opnå en sådan
viden, men de skal følge den intersektionelle feminismes metoder. Hos Haraway er alle positioner
7
Det aktive, drillende, medskabende vidensobjekt er en meget interessant vinkel, jeg godt kunne tænke mig at
arbejde med en dag.
12
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
undtagen gudetricket ligestillede i forhold til at kunne opnå viden, men også hun kræver kritisk
refleksivitet, der hos hende ikke kun gælder videnssubjektet, samfundet og vidensobjektet, men
også den måde, man ser på. Mens vidensobjektet hos Harding er passivt, er det hos Haraway en
materiel-semiotisk aktør, der aktivt deltager i vidensproduktionen. Harding og Haraway
bedømmer den situerede og partielle viden forskelligt: For Haraway er partialiteten og
situeretheden en styrke, der leder til reel objektivitet, mens netop partialiteten er problematisk i
Hardings optik, hvor målet er så lidt forvrænget og partiel viden som muligt.
Angående hvem af dem, der er ’bedst’ at bruge i det sociologiske arbejde, kommer det an på den
konkrete undersøgelses ontologi, epistemologi samt metodologiske tilgang, men under alle
omstændigheder ser jeg det som en fordel at medtage - om ikke andet - perspektiver fra den ene
eller dem begge, hvis man ønsker et kritisk perspektiv på køn og evt. også race, klasse, seksualitet
mv. i sit videnskabelige arbejde.
13
Sociologiens videnskabsteori
Vinter 2013
Eksamensnummer: 7
Litteraturliste
Haraway, Donna 1991: ”Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege
of Partial Perspective”, in Simians, Cyborgs and Women. The Reinvention of Nature. London:
Routledge: 183-201.
Haraway, Donna 2007: “Monstrøse løfter: En regenerativ politisk vision for de upassende andre”, i
Dorte Marie Søndergaard (red.): Feministiske tænkere – En tekstsamling. København: Hans Reitzels
Forlag: 305-378.
Harding, Sandra 2004: ”Rethinking Standpoint Epistemology: What Is “Strong Objectivity”?”, in
Sandra Harding (ed.): The Feminist Standpoint Theory Reader: Intellectual and Political
Controversies. London: Routledge: 129-140.
Harding, Sandra 2007: ”At genopfinde os selv som Andre. Flere nye historiske vidensaktører”, i
Dorte Marie Søndergaard (red.): Feministiske tænkere – En tekstsamling. København: Hans Reitzels
Forlag: 274-304.
Højgaard, Lis 2007: ”Introduktion: Feministisk videnskabsfilosofi”, i Dorte Marie Søndergaard
(red.): Feministiske tænkere – En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag: 265-273.
Lykke, Nina 2008: Kønsforskning – en guide til feministisk teori, metodologi og skrift. København:
Samfundslitteratur.