Egebækskolen - Skolespring.dk

IT-Strategi
Egebækskolen
1
Indholdsfortegnelse
Digitalisering på Egebækskolen
Side 3
IT som kommunikationssystem
Side 5
Den Gode Digitale Skole – vision
Side 5
Egebækskolens mission
Side 5
Strategiplan 2013-2014
Side 6
Strategiplan 2014-2015
Side 7
Fremtiden
Side 8
2
Digitalisering på Egebækskolen
Alle medarbejdere og elever har iPads på Egebækskolen. Vi startede undervisning i iPads
i skoleåret 2011-12. Vi var så begejstrede for mediet, at vi udleverede dem – til både
elever og medarbejder - uden at have en it- og mediehandleplan. Dette har efterfølgende
bevirket, at der i skoleåret var medarbejdere, der ikke var kommet i gang, og andre, der
var ”fakkelbærere”, og som var nået langt ind i den mediepædagogiske verden. Det har
medført, en nødvendighed i at opkvalificere lærerne og pædagogerne i forhold til iPads i
undervisningen og en skærpet indsats fra ledelsens side. Ved den årlige ”Walk through”
var et af ledelsens fokuspunkter: ”Anvendelse af it i undervisningen”. Ledelsens
praksisnære observation af alle medarbejderes undervisning kvalificerer
indsatsområderne. Til den årlige medarbejderudviklingssamtale i skoleåret 2012/2013
skulle alle selvevaluere deres niveau. Det bevirkede, at den første arbejdsdag efter
sommerferien 2013 blev afsat til målrettet undervisning i anvendelse af iPad i
undervisningen - praksisnær kompetenceudvikling.
Digitalisering som kompetence er stadig nyt, så skolens digitaliseringsstrategi bliver
afgørende for, at ingen lærere og pædagoger forbliver på ”nybegynderniveau”.
Elevernes niveau er generelt meget højt i forhold til anvendelse af it. Vi har med stor
glæde anvendt elevernes it-kompetencer til at undervise andre elever og lærere i dette.
At eleverne på skolen er så fortrolige med iPads i undervisningen kan være med til, at de
har en indsigt og måske endda et forspring i forhold til kommunens andre skoler og elever.
Vi har fokus på en velfungerende IT-infrastruktur med mobilitet og tilgængelighed via
trådløse netværksløsninger til laptops, tablets, smartphones mv. samt SMART-board i
klasserne. Det skal medvirke til en let integrering af it og medier i undervisningen. Skolens
trådløse netværk er tilgængeligt for elever og medarbejdere, når de er på skolen. Det har
dog ikke være på fuld omdrejningshøjde i forhold til behovet på skolen. Det nye trådløse
netværk forventes installeret primo december 2013.
Elever og medarbejderes it-kompetencer skal fortsat udvikles og understøttes med
arbejdsmål for klassetrin.
3
Ifølge Simon Skov Fougts undersøgelse af lærernes kompetencer 1 kan vi se, at
Egebækskolens lærere generelt set er godt med i forhold til udvikling af deres digitale
kompetencer og it’s betydning i undervisningen. Undersøgelsen er et år gammel, og
særligt inden for dette område er et år lang tid. Når undersøgelsen gentages i efteråret
2015, er vi sikre på, at man vil kunne se en tydelig accelereret udvikling – hos både elever
og medarbejdere.
Visionen for vores IT-strategi er, at arbejdsmål på de enkelte klassetrin fremgår. Det vil
give et indblik i, hvornår man begynder at introducere klasserne for udvalgte områder
(Faghæfte 48 og didaktik 2.0). Derved skabes en bevidst progression. Klasseteamet bliver
herved ansvarlig for at introducerer klasserne for områderne.
”Det er dog ikke teknologien isoleret set, der forandrer praksis og skaber læring, det
er den didaktiske brug af teknologien, der er afgørende” 2
Ledelsen på skolen skal følge op og signalerer, at it er en vigtig del af undervisningen i alle
fag, og ledelsen skal samtidig sørge for at drage de rigtige konsekvenser for de
arbejdsopgaver, som lærerne skal udføre. Ledelsen skal sætte ord på, hvorfor it er vigtigt,
sætte rammerne for de ansatte, så både de enkelte teams og fagteams kan udvikle deres
it-brug. (EVA-rapport 1009/10). Det er ikke nok at have en it-strategi. Det afgørende er , at
ledelsen selv engagerer sig i it-arbejdet og følger op på, hvordan lærerne anvender det.
Ledelsen sikrer, at årsplaner afspejler, hvor og hvordan it tænkes brugt i undervisningen
og følger op blandt andet i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler.
Det handler i høj grad om læring. På skolen er it en naturlig del af læringsrummet.
Lærerne skal i fremtiden i endnu højere grad blive vejledere og facilitatorer for elevernes
læring, og eleverne bliver aktive producenter af viden. IPads til alle har givet læreren bedre
muligheder for at differentiere undervisningen og tilrettelægge en undervisning, som
imødekommer den enkelte elevs behov. Vi er på skolen meget glade for at kunne tilbyde
både elever og de ansatte 1:1 modellen. It er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til en
1
Gentofte- Rudersdal Undersøgelsen Kvantitative spørgeskemaundersøgelse om lærere, it og læring i folkeskolen i
Gentofte og Rudersdal Kommune. Afsluttende rapport maj 2013.
2
”Den gode digitale skole”
4
bedre skole, hvor eleverne bliver aktive medproducenter af viden og hvor lærerne har en
god, fælles platform at tilrettelægge undervisningen på.
IT som kommunikationssystem
PersonaleIntra
Elektronisk kommunikation mellem medarbejdere på Egebækskole foregår primært på
PersonaleIntra. Alle medarbejdere skal læse post og nyheder på PersonaleIntra mindst en
gang på alle arbejdsdage. PersonaleIntra er stedet for skolens elektroniske videndeling,
hvorfor alle medarbejdere skal orientere sig i relevante samlemapper mm.
ForældreIntra
Elektronisk kommunikation mellem forældre og skolens medarbejdere forgår som
udgangspunkt på ForældreIntra.
Alle teams er forpligtet til ugentligt at opdatere forældreintra med billeder, skema og ugens
begivenheder.
Den Gode Digitale Skole - vision
”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal
Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige
udvikling”
Egebækskolens mission 3
1. Holdningsmæssigt skal både ledere og lærere have et klart og visionært blik for it’s
pædagogiske potentialer
2. Disse visioner skal understøttes af tilgængelige og driftssikre ressourcer, der
funktionelt kan integreres i undervisningen.
3. Lærerne skal tilegne sig både tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it’s
pædagogiske potentiale i undervisningen.
3
Gynther, Karsten (Red.) ”Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation”.
5
4. Lærerne skal opbygge nye rutiner og erfaringer med integration af it i
undervisningen, således at it bliver en hverdagslig del af skolens undervisnings- og
læringskultur.
Strategiplan 2013-2014

Alle lærere og pædagoger videreudvikler skolens erfaringsbank og systematiserer
videndeling på området i team og fagteam.

Der er en ”lead-user” i hver afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling). Det
overvejes, om der skal ansættes en egentlig ”first-mover”.

It-vejlederen har opgaven i forhold til support. (Hardware og software)

Skolens MED inddrages i en bred forankring. iPads er hovedværktøjet på skolens
APV-dag i oktober 2013. Der laves film og laves en samlet bog i Book Creater om
Egebækskolens Maslowspyramide.

Ledelsen vil også i år have fokus på anvendelse af digitale værktøjer og platforme
ved den årlige ”walk through” og medarbejderudviklingssamtale.

Workshop med fokus på kobling mellem SAMR modellen og den nye skolereform –
”Gør en god skole bedre – fagligt løft af folkeskolen”, og hvordan når vi SAMR
modellens 4. niveau?

Ledelsen laver udkast til arbejdsmål for de enkelte trin i forhold til faghæfte 48 og
didaktik 2.0. Udkastet præsenteres i foråret på et p-møde. Herefter arbejder ”leaduserne” videre med det med input fra vores teamkoordinatorer.

Workshop ”Didaktik 2.0: Undervisningsloops. Med stor inspiration fra bogen
”Didaktik 2.0. Lærermiddelkultur mellem tradition og innovation redigeret af Karsten
Gynther. Bogen er et resultat af et 2-årigt udviklingsprojekt: ”Læremiddelkultur og
didaktik 2.0”.

Eleverne motiveres af arbejdet med digitale produkter, og deres følelse af at være
en del af fællesskabet styrkes.
6

Eleverne anvender de digitale læringsværktøjer og –ressourcer som en naturlig del
af deres skolegang.

Vores innovative it-elever underviser andre klasser.

Vi arbejder på systematisk at fremvise vores produktioner for hinanden på skolen.

Elevrådet laver en ”IT-ETIK” på Egebækskolen: Skolens digitale kultur, har
elevernes ejerskab i centrum: Hvad er tilladt/forbudt online (f.eks. privatliv, chikane,
ophavsret og blufærdighedskrænkelse), deling af billeder og film, mobning på nettet
mv.
Strategiplan 2014-2015

Obligatoriske kurser i henhold til faghæfte 48.

”TPACK-udvalg”. Udvalget skal lave en handleplan for, hvordan den enkelte
lærer/pædagog kan blive kompetenceudviklet indenfor de 3 områder: teknologisk,
pædagogisk- og fagfaglig viden.

En udvalgt gruppe af medarbejdere arbejder med læringsrefleksion i skyen som
dokumentation for læring og afprøver forskellige former for værktøjer og muligheder
for at gemme.

Alle elever arbejder med elektronisk porte folio og videologs

Hver elev har digitale porteføljeproduktioner som dokumentation for læring.

Elevernes målsætningsskema – som allerede anvendes på nuværende tidspunkt i
papirform – digitaliseres.

Eleverne arbejde med reflekteret bevidsthed om og dokumentation af egen læring

Arbejdsmål på de enkelte klassetrin er lavet færdig. Det vil give et indblik i, hvornår
man begynder at introducere klasserne for udvalgte områder (Faghæfte 48 og
didaktik 2.0). Derved skabes en bevidst progression. Klasseteamet bliver herved
ansvarlig for at introducerer klasserne for områderne.
7
Fremtiden
It-strategiplanen og den nye skolereform går hånd i hånd. Didaktik 2.0 taler tydeligt ind i
John Hatties tanker om ”synlig læring”. Det er en didaktik, hvor læreren i det didaktiske
design medtænker at eleverne også er didaktiske designere i skolen. Elever foretager
også valg i forhold til mål, aktiviteter og hvordan de får adgang til viden. Lærernes
didaktiske design i en didaktik 2.0 kan ses som et design for meddesignere 4 .
At have iPads eller anden it i undervisningen handler ikke om at sætte ”strøm til bogen”.
Det handler i høj grad om, at man som lærer stiller sig didaktiske spørgsmål: Hvorfor,
hvem og hvordan? For at det kan blive en dynamisk og accelereret proces for eleverne
skal den løbende målfastsættelse, lærernes evaluering af elevernes udbytte af deres
skolegang og elevernes mulighed for selvevaluering på dagsordenen. På Egebækskolen
er vi vant til at målfastsætte faglige og sociale mål. Når disse bliver evalueret, bliver en
anden undervisning skabt. En undervisning, som bygger på proces, fokusering og på at se
læring gennem elevernes øjne og meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver
enkelt elev progressivt bevæger sig frem.
Vi er lige startet på en vej, hvor web 2.0-trivialitet, som er den ukritiske brug af
remediering, stadig kan snige sig ind i undervisningen. Det er vores opgave som ledelse
sammen med medarbejderne at skabe muligheder for at udnytte de nye muligheder, som
teknologien åbner for. Web 2.0 udfordrer skolen i bred forstand: Nye platforme til at
præsentere elevproduktioner, nye måder at organisere skolens materialesamlinger, nye
typer af interaktive læremidler og en ny læremiddelkultur mv.
Hvordan ser fremtidsscenariet ud for Egebækskolen, hvis det overhovedet giver mening at
tale om en it-strategiplan, når den kontinuerlige forandringshastighed og elevernes
uformelle omgang med medier i fritiden udfordrer, hvad der egentligt kan stå i en itstrategiplan?
En plan er i sit udgangspunkt statisk og med en opbygning omkring trinmål og
progressionstanker nemt kommer til at repræsentere en meget traditionel tænkning. Vores
it-strategiplan eller udviklingsguide skal derfor være en dynamisk, didaktisk platform, som
også skal sætte fokus på en accelereret it-indsats på skolen.
4
Karsten Gynther: ”Didaktik 2.0”
8