Folder til deltagere (pdf. nyt vindue)

GenbrugNord
Sundsholmen
GenbrugNord er et personligt udviklende aktiveringsprojekt
for (Aktivitetsparate) kontanthjælpsmodtagere med problemer
udover ledighed. I GenbrugNord kan du arbejde med de
problemer, der forhindrer dig i at komme i gang med en uddannelse eller med et arbejde.
GenbrugNord indsamler genbrugseffekter i samarbejde
med Renovationsvæsnet. Effekterne går bl.a. til humanitært arbejde, etableringshjælp for kontanthjælpsmodtagere, salg mv.
I GenbrugNord vil du få mulighed for at arbejde indenfor
følgende praktiske aktiviteter:
Containerhold, sorterer de indleverede effekter.
Butik, med salg af genbrugseffekter, kasseekspedition og
vinduesudsmykning mm.
Køkken, daglig madlavning/bagning efter Hjerteforeningens
principper til projektdeltagerne.
Rengøring.
Motionstiltag, f.eks. svømning, styrketræning, gåture.
Cykel og mekanik, som er relateret til den ”sorte” branche.
Kreative aktiviteter, med genbrugseffekter eller andre
spændende produkter til salg i Butikken.
Udendørs arealer, pasning af grønne områder, viceværtfunktion.
Tøjsortering, sortering og pakning af tøj mv.til Himmerland
Polske Børn.
Du skal så tidligt i forløbet som muligt deltage i praktik i en
virksomhed, evt. på deltid i starten. Her kan du afprøve og
udvikle praktiske færdigheder og lære mere om hvordan, du
samarbejder med andre mennesker på en arbejdsplads.
Her er et tilbud til dig, der sammen med din rådgiver mener,
at du har en arbejdsevne, som kan bruges på arbejdsmarkedet - enten direkte eller via uddannelse. Men du har
nogle problemer, der gør, at det ikke rigtigt er lykkes for dig
hidtil.
Hvis du vil deltage i GenbrugNords aktiviteter, så skal du
være klar til at samarbejde om at lave nogle ændringer i dit
liv - først og fremmest forbedring af din arbejdssituation.
Du vil blive tilknyttet nogle praktiske aktiviteter, og du får et
personale som vejleder og kontaktperson.
Du skal være parat til at modtage råd og vejledning fra din
kontaktperson, som bl.a. støtter dig i at forbedre dine chancer for at få arbejde—evt. via uddannelse.
I GenbrugNord er der mødepligt, og udeblivelser kan
medføre træk i din kontanthjælp.
Projektet er alkohol– og stoffrit.
Din daglige arbejdstid er fra 8.00 -14.00.
Kontaktpersoner:
Anita B. Borup
tlf. 3199 5233
Birgitte Gandil
tlf. 3199 5229
Dorte Farsø
tlf. 3199 0157
Kirsten Stenholm
tlf. 2520 0200
GenbrugNord
Sundsholmen 20
9400 Nørresundby.
Tlf. 9982 5229