1. No category

Mogens Moos
Alkohol
DRÆBER
- Kontra Lykkelig Ædru
Hvad er årsagen til afhængighed?
Hvem udvikler afhængighed?
Hvem er misbruger?
”Alkohol Dræber” er en faktuel debatbog og AB-Z-leksikon, der giver de afhængige
familier ”værktøjerne” til at få et godt liv uden rusmidler. - Der sætter fokus på myterne
og tabuerne om ”alkoholens svøbe”. - Der gør op med hykleriet og dobbeltmoralen om
tobak kontra alkohol. Med genstandsanbefalingerne der virker modsat. Der skaber mere
afhængighed. - Der er årsag til øget ”legalt” drikkeri frem for at mindske overforbruget.
Forord
Det etablerede systems tanker om alkohol har skadet mere,
end den har hjulpet. - Genstandsanbefalingerne er årsag til øget
”legalt” drikkeri frem for at mindske overforbruget.
Lykkelig ædru
I Danmark ”snøvles” der om at være ”pinlig ædru”. Om, at det er sjovere at være en ”tørstig drukmås”, end en ”ulykkelig ædru”. Men, aldrig noget om at være en ”lykkelig ædru”. For, det er der få,
der ønsker at være, mens de fleste gerne vil være ”lykkelige fulde”. (Læserbrev i Jyllands Posten om
”Alkohol og Ministre” side-135).
Mange dødsfald og familietragedier kunne være undgået, hvis de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker var blevet anerkendt i Danmark i 1970erne, hvor international alkoholforskning endnu engang anerkendte ”alkoholens svøbe*” som en sygdom. I USA i 1956. Men, rygepolitik, overvægt, dyrevelfærd, farvestoffer i sodavand, skruelåg på mælkekartoner. Ja, stort set
alt andet end det farligste rusmiddel af alle, alkohol, får nærmest hyklerisk opmærksomhed.
Den officielle danske alkoholpolitik er kørt af sporet. Læserbrev i Jyllands Posten 6. oktober
2009. Er det etablerede system i gang med at ligge ”røgslør” ud om den fejlagtige danske alkoholpolitik gennem de sidste 40-50 år? Bl.a. deres manglende accept af, at alkoholafhængighed er en genetisk disponeret sygdom for mindst 75 % af hele alkoholproblematikken. Sundhedsstyrelsens 17 års skæbnesvangre ”rundkørsel”
om 14/21 genstande om ugen har gjort flere afhængige. Og skadet flere, end den har hjulpet. Er 14/21 genstande for meget for de disponerede. Alkoholpolitisk Landsråds formand Johan Damgaard Jensen kræver
alkoholforbud på flere områder, fordi han ”pludselig” i 2009 har fundet ud af, at drikkeri går hårdt ud over
familie, venner, naboer og kollegaer. Specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen har i det sidste års
tid været ude med udtalelser om, at alkohol er kræftfremkaldende. Relaterer til 60 sygdomme. At gravide ikke
bør drikke alkohol. Alt dette har undertegnede, der er professionel alkoholrådgiver, vidst i de sidste 15-20 år.
Hvorfor har det etablerede system ikke? Så længe der behandlingsmæssigt ikke skelnes skarpt mellem afhængighed, der er en genetisk sygdom, og misbrug der er en socialpsykologisk lidelse, så længe vil børne- og familietragedierne fortsat stige. Samfundsudgifterne også. Det offentliges medarbejdere kan snakke om Freud og
de socialpsykologiske ”forståelsestanker” fra nu af og til ”dommedag”. Men, de er nyttesløse og livsfarlige for
de genetisk disponerede alkoholafhængige. Forbud om alkohol er der få politikere, der tør indføre. Hvis de da
ikke vil begå ”politisk selvmord”. Men, der kunne lovgives om, at alkohol kun kan købes hos købmænd og supermarkeder. Ikke, hos tankstationer, byggemarkeder, sportshaller, frugtforretninger, bagere.
Sundhedsstyrelsen har ingen lavrisikogrænse. - Alkoholanbefalingerne virker modsat
I januar 2010 overvejede Sundhedsstyrelsen deres drikkeanbefalinger. Én af de øverste chefer,
Else Smidt, udtalte, måske efter ovenstående læserbrev, at 14/21 grænsen var et absolut maksimum
for, hvad man burde drikke. Chefen mente, at alkohol var mindre skadelig for nogle grupper end
for andre. Det må så betyde, at alkohol også er mere skadelig for nogle = de genetisk afhængige.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det ikke garanteres, at der findes en såkaldt ”lavrisiko-grænse”. Jo,
det gør der. Og, det har der altid gjort. Når, en genetisk afhængig ønsker at få et godt liv igen efter
flere års barske alkoholproblemer, er grænsen = 0 genstande. Alkoholanbefalingerne virker modsat.
Skaber endnu mere afhængighed. Er årsag til øget ”legalt” drikkeri frem for, at mindske forbruget.
8. juli 2010 kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger som supplement til de 17 års gamle,
uprofessionelle 14/21 genstandsgrænser. De ”vrøvler” om 7/14 om ugen. Og, ikke noget om, at
for disponerede, uanset titel, social status og indkomst, er det også 7/14 for mange. Børne- og familietragedierne fortsætter.
Else Smith har udtalt til TV, at Sundhedsstyrelsen ikke har været gode nok til at oplyse de højtuddannede og velstillede om, at alkohol også er farlig for denne gruppe. Alkohol er farlig for alle
genetisk disponerede uanset IK, social status, titel, indkomst. Else Smith talte ikke om genetik. Men om,
at vi kun burde drikke af nydelse. Mange danskerne drikker ikke for at ”nyde”. Men, for at blive ”fulde”.
Fortsættes næste side
Passiv drikning virker som fremmedord. - Alkohol koster 5 gange så meget som tobak
Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning
Den umulige ”eventyrdrøm” om ”kontrolleret drikning” har medført mange tragiske dødsfald. Når
genetisk afhængige, med års alkoholproblemer, drikker 1 genstand, fortsætter de som regel. Kontroltab*. Men, et alkostop slår ingen ihjel. Og, der er mange livgivende fordele for tidligere afhængige
ved at stoppe med at drikke. Så, undgås også alle de barske følgesygdomme og bivirkninger som
angst*, depression*, maniodepression*, den uhyggelige, ustyrlige drikketrang*, abstinenser*,
blackout*, hallucinationer, paranoide tvangstanker, delirium*. Et elendigt liv for hele familien.
De veluddannede og velstillede ”vil” ikke tro på, at afhængighed er en genetisk sygdom. Derfor har Sundhedsstyrelsen et stort medansvar for, at landets alkoholproblemer er blevet så store.
Både for de velstillede og højtuddannede. Og, for de unge, der permanent har Europarekorden i
druk. Gennem mange år har det været en uofficiel ”hemmelighed”, at velstillede, højtuddannede
danskere er storforbrugere/afhængige af alkohol. Er overrepræsenteret i statistikkerne over alkoholrelaterede skader og sygdomme. Straks denne ”gamle” nyhed blev til en ”ny” nyhed, ville politikere fra SF, socialdemokraterne, de konservative, en konsulent fra Sundhedsstyrelsen, en overlæge fra Bispebjerg Hospital, have oprettet kurser, hvor velfungerende storforbrugere kunne lære
at styre deres alkoholvaner. Ikke, behøvede at være tørlagt resten af livet. Sikke noget livsfarlig, akademisk sludder. En hån mod de genetisk afhængige. Storforbrugere er ikke velfungerende. Er tit disponeret. Kan ikke ”lære” at drikke ”kontrolleret”. (Læserbrev om ”farlige alkoholkurser” side-134).
Det var langt mere relevant, hvis de disse ”samfundskloger” ville sørge for, at der blev gjort massivt opmærksom på, at 75 % af landets alkoholproblemer er genetisk arvelig. Generation efter generation. Det ville mindske de massive alkoholproblemer. Min erfaring er, at når ”nogle” foreslår,
at afprøve tankerne om ”kontrolleret drikning”, der altid har været en livstruende fiasko for disponerede, så har forslagsstillerne måske selv et ”ufornuftigt drikkemønster”. Sådant, lidt i stil med, at
dem, der vil have legaliseret hash, selv ”bruger” hash. (Læserbrev til Berlingske Tidende side-138).
Uge-40 kampagnen i 2008 viste, at Sundhedsstyrelsen ikke har forstået de barske problematikker i relation til alkohols uhyggelige bivirkninger for hele samfundet. Budskabet i den nye kampagne var, at der maksimalt burde drikkes 5 genstande ad gangen til en fest eller sammenkomst.
Et sådant tiltag vil kun møde hovedrysten fra de tørstige danskere. Har som genstandsanbefalingerne ikke én promilles chance for at blive fulgt. For disponerede er det altid 5 genstande for meget.
Passiv drikning virker som fremmedord. - Alkohol koster 5 gange så meget som tobak
Hykleriet og dobbeltmoralen om tobak og passiv rygning kontra alkohol og ”passiv drikning” er
absurd, useriøs, skæbnesvanger. Det organiske opløsningsmiddel alkohol er landets største problem menneskeligt, familiemæssigt, socialt, økonomisk, fysisk, psykiatrisk, psykisk. Og, det er grotesk, at der fokuseres betydeligt mere på tobak og passiv rygning, end på alkohol og ”passiv drikning”.
Det overses*, at hver afhængig, ca. 400.000, i gennemsnit har 4 pårørende. ”Passiv drikning”,
der belaster 1.600.000 uskyldige pårørende, virker som ”fremmedord”. Hver eneste dag er det alkohol, der ”opløser” ægteskaber, familier, parforhold, børnetryghed, venskaber, arbejdsrelationer, de
fleste af kroppens organer, hjernen, livet. Sygdomme og problematikker der også opstår, selv om
Sundhedsstyrelsens farlige* 14/21 genstandsgrænser overholdes. Det er alkohol og ”passiv drikning”, der medfører ufattelige, menneskelige lidelser, i hundredtusindvis af børne- og familietragedier, uhørt mange dødsfald. Koster samfundet gigantiske milliardbeløb hvert år. År efter år.
Samfundsudgifterne til ”alkoholens svøbe*” og ”passiv drikning” er 5 gange større end til tobak og
passiv rygning. I et område med 40.000 indbyggere vurderes udgifterne ved rygning, ifølge Institut for Sundhedsvæsen, at være 13,6 millioner årligt. Udgifterne ved alkohol, ifølge Sundhedsstyrelsen, 70 millioner årligt. Det er alkohol. Og, ikke tobak, der er årsag til de fleste dødsfald, talrige
sygdomme, fedme, angst, dårlige nerver, depression, voldtægt, vold, voldskriminalitet, slagsmål,
incest, mord, familiestridigheder, familietragedier, børnemishandling, tvangsfjernelser, promillekørsel, skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser, graviditetsproblemer, nedsat fertilitet, barnløshed,
dårligt immunforsvar, allergi, ernæringssygdomme, overvægt, hyperaktive børn, dampbørn, skils-
Fortsættes næste side
Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. - Hvilken slags usundt er farligst
misser, utroskab, HIV, AIDS, ulykker, selvmordsforsøg, selvmord, arbejdsskader, arbejdsforringelser, produktionstab. Og, det er alkohol, der medfører kræftsygdomme, testikelkræft, brystkræft, psykiatriske sindssygdomme, bugspytkirtelbetændelse, fedtlever, skrumpelever, nervebetændelse, hjerneskader, alkoholdemens*. Antallet med alkoholproblemer stiger og stiger. Har efterhånden karakter af en kronisk* folkesygdom*. (Samfundsøkonomi side-49).
Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. - Det danske fordærv
Hvor lidt nogle politikere har fattet om, hvor livsfarligt alkohol er, kom frem, da politikere fra Venstre, Socialdemokratiet og de Radikale i ramme alvor i 2005 foreslog, at lovgive om maksimalt ½
liter cola om ugen til børn og unge på grund af fedmerisikoen. Der blev selvfølgelig ikke talt om
lovgivning om en ½ liter øl om ugen til unge. Og, det selv om alkohol er usunde*, flydende kalorier,
der hos disponerede medfører kronisk afhængighed allerede i 20-års alderen. Danske unge har gennem mange år været de mest fordrukne i Europa. Men, alligevel er priserne på alkohol blevet nedsat.
For omkring 150 år siden opfattedes den danske alkoholkultur af udlandet som udsvævende og
frisindet. (Svenske udtalelser fra dengang taler om det danske fordærv på alkoholområdet). I Sverige og
Norge blev der tradition for en stram alkoholkultur, mens de danske alkoholtraditioner ikke blev
restriktive på grund af bl.a. Grundtvigs frisind og folkelighed.
Indenfor det offentlige er der brugt milliarder og atter milliarder af kroner på de traditionelle*
socialpsykologiske* behandlingsteorier, talen og atter talen, antabus, benzodiazepiner, kontrolleret drikning, en lang række medicintyper. Har alle disse milliarder, og al denne medicin så hjulpet? Nej. Tværtimod. For, i så fald ville der være blevet færre med afhængighed. Men, flere drikker
mere. Og, flere drikker mere og mere. Det hænger helt sikkert sammen med manglende forståelse, indsigt og den store ulyst til i alle samfundsgrupper, at ændre på egne ”alkohol-u-vaner”. Det
gælder også for ministre, politikere, chefer og behandlere, der burde være et godt eksempel til
efterfølgelse af en sund livsform og livsstil. Alkoholbehandlere bør ikke drikke alkohol. Politikere,
Sundhedsstyrelsen og det etablerede systems behandlere har i de sidste 40-50 år rystet på hovedet
af, og benægtet den genetiske årsag* til afhængighed. Helt tilbage i 1956 anerkendte A.M.A, Den
amerikanske Lægeforening alkoholafhængighed som en sygdom. WHO midt i 1970erne.
Hvilken slags usundt er farligst? MM læserbrev i Jyllands Posten 30. august 2009. Tobak, cola,
slik. Eller øl, vin, spiritus? I sundhedens hellige navn skal priserne på tobak, slik, sodavand forhøjes. Det
mener socialdemokraternes Helle Thorning, SF’s Willy Søvndal, den konservative sundhedsminister Jacob
Axel Nielsen, de radikales Margrethe Vestager, forebyggelseskommisionens formand Mette Wier. Og, det for
at få flere penge i statskassen. Skatteminister Kristian Jensen fra venstre siger nej på grund af grænsehandelen. Men, i sædvanlig stil ikke noget om forhøjelser på alkohol. Altså, mammon før familieskæbner. En
undersøgelse i 2009 viser, at hele 33 % af den danske befolkning = 1.850.000 million har, hvad der betegnes
som et risikabelt alkoholforbrug. Det gør danskerne til et meget ”tørstigt” folkefærd. Det er alkohol, der slår
flest mennesker ihjel. Er kræftfremkaldende. En kaloriebombe. 1: Hvor mange får psykiatriske sygdomme af
tobak sammenlignet med alkohol? 2: Hvor mange ordineres depressionsmedicin på grund af tobak sammenlignet med alkohol? 3: Hvor mange skilsmisser sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol? 4:
Hvor mange børn får en ulykkelig opvækst på grund af tobak sammenlignet med alkohol? Det ville være
ekstremt sundhedsfremmende og livgivende for de hundredtusindvis af tragiske børne- og familieskæbner, der
lider under alkoholens svøbe, hvis Socialdemokraterne, SF og de Radikale, turde gøre det, den borgerlige
regering ikke tør. At, hæve priserne betragteligt på alkohol. Det ved man historisk virker. Og, ville der komme
rigtig mange milliarder i statskassen. Men, det tør Helle Thorning og Co. ikke, da ministertaburetter er vigtigere end folkesundheden. Hykleriet om tobak og alkohol fortsætter.
5: Hvor mange belastes af passiv rygning sammenlignet med passiv drikning? 6: Hvor mange arbejdsforringelser og produktionstab sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol? 7:
Hvor mange selvmordsforsøg og selvmord sker af tobak sammenlignet med alkohol? 8: Hvor mange
voldsepisoder, knivstikkeri og trafikdrab sker af tobak sammenlignet med alkohol? 9: Hvor mange
bliver tykke og overvægtige af tobak sammenlignet med alkohol? 10: Hvor mange dødsfald og sygdomme opstår af tobak sammenlignet med alkohol? 11: Hvor mange ulykkestilfælde og brækkede
Fortsættes næste side
Det etablerede systems skæbnesvangre teorier. - Talentløse kampagner. - Kræftforskning
lemmer sker af tobak sammenlignet med alkohol? 12: Hvor mange milliarder årligt koster tobak
sammenlignet med alkohol? Alkohol koster samfundet omkring 5 gange så meget som tobak om året.
Det etablerede systems skæbnesvangre teorier
Det etableredes system og dets behandlere har i årtier ”dumstædigt og ideforladt” fastholdt de gamle
teorier* om, at det er den sociale arv, der medfører alkoholproblemer. Det er forkert*, skæbnesvangert* og dybt bekymrende i et moderne, videnskabeligt samfund, at den etablerede, officielle
alkoholpolitik er præget af så gammeldags teorier. Og, ikke som man kunne forvente i det 2100århundrede af faktuelle* kendsgerninger* og anderledes* nytænkning om bl.a. genetik og hjernens biokemi i forbindelse med alkohol, piller, hash og andre stemningsændrende rusmidler.
Ifølge Sundhedsstyrelsen dør hver 20. dansker over 14 år = 5 % i forbindelse med alkohol.
Uofficielt nærmer dødsfaldene sig 20.000 om året. Amerikanske undersøgelser vurderer det til 3 promille
af befolkningen ved 7 liter alkohol. Disse tragiske alkoholdødsfald har næsten ingen bevågenhed hos
politikere og embedsmænd. Er nogle* af disse mon selv tørstige? De politikere, embedsmænd eller
chefer, både i det offentlige og i det private erhvervsliv, der selv har et ”ufornuftigt drikkemønster”,
bremser alle tiltag i relation til stramninger på alkoholområdet. Hvem tør sætte sig op i mod disse
magtfulde mennesker? Rent statistisk har 2 ministre og 18 folketingsmedlemmer et ”ufornuftigt
drikkemønster”. Glem ikke den magtfulde alkohollobby, Folketingets øl-klub, interesseorganisationer.
Alkoholens svøbe. Talentløse kampagner: ”I 1990erne blev den danske indsats mod alkohol betegnet
som en fiasko af den danske leder af WHO’s alkoholprogram. WHO-chefen udtalte, at indsatsen mod alkohol
var håbløst bagud i forhold til de lande, vi kunne sammenligne os med. Den politiske indsats var halvhjertet,
og præget af dyre ord samt talentløse kampagner frem for handling og realitet. Forespurgt hvorfor andre lande
kan, når Danmark ikke kan, svarede WHO-chefen: ”De fleste folketingmedlemmer er middelaldrene mænd
med høje uddannelser. Pudsigt nok de grupper, der drikker mest.” Er det anderledes i 2010?
Engelsk kræftforskning fra 2009
Forskningen konkluderer, at kræftrisikoen stiger ved dagligt at drikke alkohol. Én genstand om
dagen øger risikoen betydeligt for brystkræft, endetarmskræft, leverkræft. Typen af alkohol, øl,
vin, spiritus er underordnet. Tidligere undersøgelser har vist, at ét glas vin om dagen kunne være
sundt. Hvem mon sponsorerede disse undersøgelser? Men, kun for ældre mænd i relation til hjerte-/karsygdomme. Selv, små mængder kan også forårsage hjerte-/karsygdomme. (Usundt side-125).
Hvor ”tørstigt” det står til med danskernes ”alkohol-u-kultur”, ses i en 2009-undersøgelse, hvor
mange* giver udtryk for, at de ikke drikker for meget. I en 2010-undersøgelse ”glemmes” det, hvor
meget man selv drikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen* drikker 860.000 mere end genstandsgrænserne. Danskerne har ikke fattet en ”kapsel” af, hvor mange uhyggelige* skadesvirkninger og følgesygdomme dette opløsningsmiddel medfører. Alkohol er i folkeopfattelsen bare et ”socialt-hyggeligtufarligt-område”. Men, kun når gælder dem selv. For, det er jo altid alle de andre, der drikker for meget*. Og,
det glemmes* altid, at alkohol er en arvelig, genetisk sygdom. Et sundhedsproblem. Ikke, et socialt problem.
Alkoholens svøbe. Afhængighed i overklassen: ”I et overklassemiljø drak både faderen, moderen og de
2 sønner. Moderen var gennem 30 år gået ind og ud af Psykiatriske Afdelinger. Den ældste søn, Ib på 34,
havde flere gange været indlagt på Psykiatriske Afdelinger. Her brugte de ikke tid på hans alkoholafhængighed, men koncentrerede sig udelukkende om hans fortid. Ib udtalte senere, at han brugte 2 år i selskab med
psykologiens teoretiske behandlingstanker. Det var som at få bearbejdet hele sit liv psykologisk baglæns. Efter,
han fik sig arbejdet igennem teorierne, gik det op for ham, at han ikke kunne bruge psykologien i det virkelige
liv. Alle de problemer han fik fortalt, at han havde, var der ikke. Havde aldrig været der. Efter 2 år gik det op
for ham, at jo flere af de såkaldte socialpsykologiske problemer, der ikke eksisterede, jo mere drak han. En anderledes* terapeut havde en anden indgangsvinkel end psykologen og psykiateren. Betragtede alkohol som årsagen* til, at de psykiatriske problemer var opstået. Ib var genetisk disponeret*. Ophobede derfor morfinbasen
THIQ* i hjernen. Han er stabil ædru gennem mange år. Fri for angst og depression.”
Fortsættes næste side
Kritik af kommunernes alkoholbehandling. - Sådan klarer man ærterne. Hæv priserne på alkohol
Ligner det kvaksalveri?
Udover landets massive problemer med alkohol er en anden stor menneskelig tragedie de hundredtusindvis, der gennem de sidste 40-50 år, via lægeordineret medicin, er blevet afhængige af de
stærkt afhængighedsskabende piller fra benzodiazepingruppen. Piller, der også fremprovokerer depression. Men, det tales der ikke meget om. Mange med alkoholproblemer har gennem 1, 3, 5, 10, 15, 20,
25 år fået udskrevet medicinen, der er ”tørsprit*” = at smide ”benzin på bålet”. Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO må pillerne kun bruges i 2-4 uger. Nu, er der noget, der tyder på, at de samme
læger, der via deres recepter har været medvirkende til, at titusindvis af mennesker er blevet
afhængige af benzodiazepiner*, også skal tjene penge på at nedtrappe dem igen. Bl.a. de ca.
100.000 som Sundhedsstyrelsen vil tage kørekortet fra, hvis de fortsætter med deres lægeskabte,
mangeårige benzodiazepinafhængighed. Ligner det kvaksalveri? (Benzodiazepiner side-57).
Dansk alkoholpolitik er omvendt proportional. Når, der skabes effektive, stabile resultater med
de sygdomsorienterede, biokemiske tanker, bliver denne behandling tit talt hånligt om, grint af,
rystet på hovedet af, latterliggjort som sekterisk hjernevask, kaldt plattenslageri med religiøst
islæt, forsøgt bortforklaret, arrogant nedvurderet af ”bedrevidende, akademiske eksperter”. Det ville
være langt mere relevant, at det var de autodidakte*, professionelle* rådgivere, der opnåede de
mest effektive, stabile behandlingsresultater, der blev lyttet til. (Supplerende side-128).
Alkoholens svøbe. Alkoholundersøgelse fra august 2004 offentliggjort i dagspressen og Ugeskrift for Læger: Når en alkoholafhængig søger hjælp hos det offentlige, er det højst usikkert om behandlingen nytter. Der bruges årligt ca. 200 millioner kroner på behandling af landets mellem 200.000 og 400.000
mennesker med alkoholproblemer. Hvert andet af det offentliges alkoholrådgivninger bruger ikke videnskabelige anerkendte behandlingsmetoder. Kun 25 % undersøger, hvordan deres behandling virker. De fleste steder ved ikke om behandlingen hjælper. Samtidig med, at det offentliges behandlingstilbud er ude af kontrol,
er det en meget lille del af landets alkoholafhængige, der får hjælp, da kun 5 % er i behandling.”
Kritik af kommunernes alkoholbehandling
Sundhedsstyrelsen advarede i 2006 om, at den faglige kvalitet måske helt gik fløjten, når kommunerne i forbindelse med kommunesammenlægningen skulle overtage opgaven. Landets 98 nye
kommuner ville få rigeligt at se til, når de den 1. januar 2007 overtog behandlingen fra amterne.
Siden kommunerne i 2007 overtog alkoholbehandlingen, er det kun gået tilbage. Det konkluderer Lægeforeningen, ifølge Politikken i oktober 2009, på baggrund af en landsdækkende undersøgelse af
kommunernes indsats. Efter kommunalreformen er der ikke fokus nok på, at alkoholafhængighed er en
meget alvorlig sygdom. Hvornår mon kommunerne finder ud, at afhængighed af alkohol er en sygdom? Ikke
et socialt anliggende? Kun hver fjerde kommune har en fast læge tilknyttet alkoholbehandlingen.
Endnu færre har fast psykiatrisk assistance. De praktiserende læger er langtfra tilfredse med alkoholindsatsen i kommunerne. Kun et mindretal af kommunerne orienterer borgerens egen læge
ved behandlingsstart eller ved behandlingens afslutning. Utroligt, at kommunerne ikke fokuserer
meget mere på alkohol. Her kunne der reddes mange tragiske familieskæbner. Og, spares enorme
summer. (Samfundsøkonomi side-49). (Det etablerede ligger røgslør ud side-50).
Sådan klarer man ærterne. Hæv priserne på alkohol. Læserbrev i Ekstra Bladet 24. januar
2010: ”Sygehusene mangler 800 millioner i budgetterne, og fyrer derfor personale. Det er noget skidt. Men,
så har vi heldigvis 2 visionære oppositionspolitikere, Helle Thorning og Willy Søvndal, der ved, hvordan den
klares. Hæv prisen på en pakke cigaretter med 10 kr., så er de 800 millioner i statskassen igen. Det er faktisk
en stigning på 30 %. ”Populistisk sødsuppe”. (Hvad mon EU siger til det?). Jeg har et endnu mere visionært
forslag. Hæv priserne på øl, vin og spiritus med 30 %. Det vil give de 800 millioner plus de 15-20 milliarder,
den borgerlige regering nu mangler efter, at have give skattelettelser på samme beløb til de bedst lønnede i
Danmark. Da flere undersøgelser viser, at det er de rige og veluddannende, der drikker mest, har vi her en god
udgave af ”gyngerne og karrusellen”.”
Fortsættes næste side
Indhold
Det etablerede systems tanker om alkohol har skadet mere, end den har hjulpet
8
Pinlig ædru. Lykkelig ædru. Den officielle danske alkoholpolitik er kørt af sporet.
Sundhedsstyrelsen har ingen lavrisikogrænse. Eventyrdrømmen om kontrolleret drikning.
Passiv drikning er fremmedord. Alkohol koster 5 gange så meget som tobak.
Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. Hvilken slags usundt er farligst?
Det etablerede systems skæbnesvangre teorier. Engelsk kræftforskning fra 2009.
Ligner det kvaksalveri? Kritik af kommunernes alkoholbehandling. Sådan klarer man ærterne.
1: Benægtelse.
AFSNIT-1 - Indhold side 13
14
Ét af mange faresignaler. Eksempler på benægtelser. Selvbedrag. 4 danske nationalsporte.
2: Hvilket rusmiddel er farligst?
15
Glemt folkesygdom. Holdningsændring. Årgangsvine af krystalglas. De rigtige kloge.
Den hykleriske dobbeltmoral om tobak kontra alkohol. Afhængighed er en arvelig, genetisk sygdom.
3: Afhængighed eller Misbrug.
17
Alkohol er årsag og skurk. Afhængighed af alkohol. Overdødelighed. Misbrug af alkohol.
Individuelt drikkemønster. Samfundsudgifterne til alkohol er ekstremt meget større end til tobak.
4: THIQ. Hjernens biokemiske alkoholskurk.
20
4 alarmerende faresignaler. Ekstrem anderledes hjernebiokemi. En usynlig grænse.
5: Sygdomsbegrebet. Genetik.
22
En skæbnesvanger, tragisk misforståelse. Sygdom, selvmord, død. 75 % er genetisk disponeret.
6: Graviditet.
AFSNIT-2 - Indhold side 26
27
Gravide, danske gravide har Europarekord i druk. Fulde babyer. Damp-børn. Hyperaktivitet.
Graviditetsproblemer. Decemberfødsler.
7: Det uskyldige børneguld.
29
70 % af børnene drikker selv meget. Omsorgssvigt. Små voksne børn. Hvem drikker mest? Incest.
8: Familien eller flasken.
32
Alkoholens svøbe. Født eller brygget. Bums i eget hjem. Familien eller flasken. Ultimatum.
Sammenligningsgrundlaget. Skilsmisse. Ingen er skyld i en genetisk sygdom.
AFSNIT-3 - Indhold side 36
9: Alarmerende faresignaler.
37
Overflodssyndom. Fattigdomssyndrom. Blackout. Hjerneskader. Personlighedsændring.
Faresignaler i FASE-1, 2 og 3. Så skæbnesvangert ser det ud. - 6 % drikker de 50 %. Bænkene.
10: Den uhyggelige drikketrang.
41
”Socialt og kontrolleret”. Flaskevalsen. Tilbagefald. Uhyggelig mareridtsdrøm.
11: Kontrolleret drikning.
42
1stor fjende. Juleaftener. Ekstrem, dårlige resultater. Svovlpillen antabus.
12: Tilbagefald. Efterbehandling.
43
Smuttere. Sådan startes et tilbagefald. Faresignaler der kan medføre et tilbagefald. Efterbehandling.
13: Sammenlignende drikkemønstre.
45
Europarekord i druk. Det danske fordærv. Verdensrekord? Fiasko. 10-dobling af problemerne.
Lægers afhængighed. De rige, veluddannede drikker mest. Overflodssyndrom. Penge. Intelligens.
14: Samfundsøkonomi.
49
Ligge røgslør ud. 2-5 % af bruttonationalproduktet. 25 % af lønsummen er uden værdi.
Fortsættes næste side
Indhold
AFSNIT-4. - Indhold side-52
15: Serotonin. Depression. Angst.
53
Genforandring. Lykkepiller. SSRI-Prozacmedicin. Alkohol fremprovokerer depression.
16: Kendsgerninger om antabus.
54
THIQ-produktionen fortsætter. Talrige bivirkninger. Bilkørsel. Maskinpasning. Overdosering.
Kraniets dødsdrom. Falsk illusion. Antabus-farcen. Grotesk og absurd. Kvaksalveri?
17: Fakta om benzodiazepiner.
57
Milliarder af benzodiazepiner. Tørsprit. Forfærdelige bivirkninger for titusindvis. Bilkørsel.
Hverdagens legale narkomaner. Livsfarlige bivirkninger. Medicin der kan medføre tilbagefald.
Bumser. Forstyrrelser i sindet. Medicinsk pillekatastrofe. Benzodiazepiner burde forbydes.
18: Ernæring. Blodsukkerbalancer. Stress.
63
Forebyggelse gennem ernæring. Bugspytkirtlen. Symptomer på lavt blodsukker. Stress.
19: Hash. Et farligt eller ufarligt rusmiddel?
65
Varig, kronisk afhængighed. Professionelt om hash.
Mere om hash side-95-97.
20: Narkotiske rusmidler.
65
Alle afhængige har et favoritrusmiddel. Tragisk menneskespild.
Mere om narkotika Side-107-109.
AFSNIT-5 - Indhold side 66
21: Hvordan drikker du? - Spørgsmål om alkohol
67
Spørgsmål om alkohol Side-68
Facitliste spørgsmål om alkohol side-69-70
22: Alkoholens A-BZ. - Leksikon.
73
Indhold leksikon. Side-71
23: Supplerende.
128
24: Læserbreve.
133
25: Prosadigte om alkohol.
143
144
149
149
Alkoholens A-BZ. Stikordsregister
Litteraturliste
International forskning passer 100 % med mine erfaringer
26: Selvstændig virksomhed. Markedsføring. Korrespondance
Alkohol & Psyke side-150. AlkoStop side-151
Markedsføring, korrespondance
Mail fra Sundhedsstyrelsen
Svar til Sundhedsstyrelsen
Mail til formanden for Folketingets socialudvalg Preben Rudiengaard + flere
27: Sundhedsstyrelsens 14/21 og 7/14 anbefalinger er en hån mod alle gentisk afhængige
14/21 genstandsgrænserne er meget ”uheldige” i relation til de genetisk afhængige
Hykleriet om tobak kontra alkohol er absurd, useriøs og skæbnesvanger
Ambulant og døgnforløb. Undervisning. Foredrag
14/21 og 7/14 anbefalingerne virker nærmest modsat. Er årsag til øget ”legalt” drikkeri frem for
Til Pressen: Hykleriet om tobak kontra alkohol er absurd, useriøs og skæbnesvanger
28: Jobansøgning til sundhedsminister Bertel Haarder og sundhedsstyrelsens direktør Else Smith
CV. Erfaringer. Mogens Moos. 161
* Henviser til Alkoholens A-BZ - Leksikon - Side- 71-127
Fortsættes næste side
150
151
151
152
153
154
156
157
158
159
160
161
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber.”
1
Benægtelse
Side-14
Benægtelse er ét af mange alarmerende faresignaler i relation til afhængighed* eller misbrug* af alkohol. Og, nok det farligste* af alle. Så længe mennesker på en eller anden måde afviser eller benægter, at de drikker ”ufornuftigt*”, eller har problemer med alkohol. Så længe vil de
ikke lytte til familie eller venners advarsler om de øvrige alarmerende faresignaler. (Side-37).
Benægtelse af afhængighed* betyder, at du benægter noget, der er en realitet. Noget der virkelig har fundet sted. Du benægter, at alkohol er årsag til problemerne. Familie, omstændigheder,
andre eller andet, får altid skylden. Glem alt om dette. Det er alkohol, der både er årsag*, virkning og skurk.
Kun når du selv drikker
Kontroltab* medfører, at du drikker meget* mere end planlagt. Under rusen indtræffer der
blackout*. Du benægter, at have gjort de ting, du så inderligt foragter. Når, andre fulde gør det
samme. Du overser* igen og igen. At, alle de ubehagelige ting kun sker, når du selv drikker.
Eksempler på benægtelser
1: Du benægter hårdnakket, at du har nogen som helst problemer med alkohol. 5: Du finder værre
eksempler end dig selv. Men, mener ikke, at du selv er så langt ude. 8: Accepterer du ikke magtesløsheden* overfor alkohol, vil du fortsætte med at benægte.
2
Alkohol Dræber
Hvilket rusmiddel er farligst
Side-15
Forløjede myter
Myterne om, at det er Arbejdsmand-Jensen, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og karaktersvage mennesker fra de ”lavere” samfundsgrupper, der drikker mest, er forløjede myter. Det er en
kendsgerning, at alkohol har været ”brugt” gennem flere tusinde år. Og, det er ligeledes en kendsgerning, at mens de fleste kan drikke øl, vin, spiritus på en ”normal*” måde. Så, er det i den disponerede gruppe på 10 %, at der udvikles kronisk* afhængighed. (Drikkemønstre Side-45).
Hvilket rusmiddel er farligst?
Alkohol? Benzodiazepiner? Hash? Narkotika? Det er hos de genetisk disponerede, at de fleste
dødsfald sker. Alkohol: Ifølge Sundhedsstyrelsen dør omkring hver 20. dansker over 14 år = 5 % i
forbindelse med alkohol. Med omkring 400.000 der har problemer med alkohol, svarer det til ca.
20.000 alkoholrelaterede dødsfald om året. Et rystende tal få taler højt om. Benzodiazepiner/
alkohol: Umiddelbart ingen officielle tal. Uofficielt drejer det sig om flere tusinde. Hash: Få af
hash alene. Ecstasy: 10. Narkotika: 300. Metadon: Omkring 500. Det rusmiddel, alkohol, der
kræver de fleste dødsfald, sygdomme, kræft, angst, depression, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste. (Sundhedsstyrelsen side-119).
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber.”
3
Afhængighed eller Misbrug
Side-17
Det er alkohol, der skaber problemerne
Ordene afhængighed eller misbrug af alkohol bruges ofte i flæng. Men, der er meget stor forskel på disse 2 ord. Udøvere af de socialpsykologiske* forståelsestanker holder ”dumstædigt” fast i,
at det er mennesket, der er problemet. Ikke, at det er alkohol, der skaber problemerne. Det er farlige*, teoretiske* tanker, der har medført det ene barske tilbagefald efter det andet. (Årsag side-127).
Mennesker drikker ikke, fordi de har problemer. Men, de får problemer, netop fordi de drikker.
Afhængighed af alkohol
Afhængighed rammer disponerede*, der efter få år ikke kan ”kontrollere*” deres drikkemønster*
på grund af sammenhængen* af: 1: Nære familierelationer. 2: Der får THIQ-blackout*. 11: Disponerede afhængige bør stoppe helt med at drikke. Disponerede belastes af abstinenser*, der er
langt mere betalstende end tømmermænd.
Misbrug af alkohol
Berører ikke-disponerede*, der drikker lidt for meget*. En aften, weekends, ferier, fester, alt socialhygge*, helligdage, en personlig krise, dødsfald, skilsmisse. Ikke-disponerede drikker ikke videre
næste dag. Hos ikke-disponerede opstår der tømmermænd*.
4
THIQ.
Hjernens biokemiske alkoholskurk
Side-20
THIQ er et ekstremt, farligt stof
Tidligere afhængige, der har været ædru i 1, 5, 10, 15 år eller mere, der endnu engang vil forsøge
at drikke ”kontrolleret”. Vil, hurtigt udvise nøjagtigt samme belastende symptomer, som sidst de
drak. THIQen forsvinder aldrig. Men, forbliver permanent i hjernen. Aktiveres hurtigt igen. 1
genstand, selv efter en lang pause, virker sammen med den i forvejen ophobede THIQ i hjernen
som 6-7 genstande. Det medfører tilbagefald.
Der er flere faresignaler*, der tydeligt synliggør, om afhængighed* er ved at udvikle sig.
Eller, har udviklet sig. De 4 mest alarmerende: 1: Benægtelse. 2: THIQ-Blackout*. 3: Nære familierelationer til andre, der har, eller har haft problemer med alkohol. 4: Ansigtstrækkene omkring
øjnene.
Morfinstoffet THIQ
Morfinstoffet THIQ, Tetrahydroisoquinoline, der er nært beslægtet med morfin og heroin, har
længe været kendt af lægevidenskaben som et meget afhængighedsskabende stof. THIQ udvikles
kun hos genetisk disponerede, der ”bruger” alkohol, hash*, benzodiazepiner*, mediciner fra opioidegruppen*, narkotika.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
5
Sygdomsbegrebet. Genetik
Side-22
Sygdom og død
Afhængighed af alkohol er landets største samfundsproblem. Menneskeligt, familiemæssigt,
socialt, økonomisk. Ikke ”kun” sygdom og død for de afhængige selv. Men, også alt for ofte for
andre, hvor det ligeledes medfører sygdom, ulykker, selvmordsforsøg, selvmord, kriminalitet, hustru- og børnemishandling, dødsfald hos andre, enorme sociale udgifter.
Den amerikanske lægeforening, American Medical Association (AMA), anerkendte helt tilbage
i 1956 afhængighed af alkohol som sygdom. WHO og den Britiske Lægeforening har gjort det
samme. De traditionelle* danske behandlere bruger i 2009 stadig de ”socialpsykologiske forståelsesteorier”
med antabus, benzodiazepiner, ”kontrolleret drikning”.
75 % er disponeret
Hos de mennesker der udvikler afhængighed*, ligger disponeringen i 60 % af tilfældene hos
forældre, der har. Eller, har haft problemer. 15 % hos bedsteforældre, en farbror, en morbror, en
moster, en faster, adoptivbørn. Afhængighed følger mest far/søn. Mor/datter. Hos de sidste 25
%, der er misbrugere*, drejer det sig mere om socialhygge*.
En anerkendt psykiatrisk professor ved San Diegos alkoholforskningscenter vurderer, at genetiske familierelationer advarer om den store fare til, at udvikle afhængighed* af alkohol. Undersøgelsen er beskrevet i 1994-februar udgaven af The American Journal of Psychiatry.
6
Graviditet. Fulde babyer. Damp-børn.
Side-27
Gravide danske kvinder har Europarekord i druk
En undersøgelse fra februar 2007 fortæller skræmmende, at gravide danske kvinder har
Europarekord i druk. Gravide kvinder over 30 år med en akademisk uddannelse og fast arbejde
er den gruppe af gravide, der har sværest ved at holde sig fra den daglige rødvin eller øl. Jo, ældre
og bedre uddannet de gravide kvinder er. Jo, større er alkoholforbruget. En ny undersøgelse viser,
at der er flest tilfælde af brystkræft hos veluddannede, højtlønnede kvinder. (Supplerende side-128).
Gravide bør ikke drikke øl, vin eller spiritus. Størrelsen af moderens alkoholpromille overføres nøjagtigt til det ufødte barn, og dets ufærdige hjerne. Har moderen en promille på 1.0 = ca. 4
genstande, har fostrets hjerne en tilsvarende på 1.0. Selv en meget lille promille kan være årsag*
til, at den ufødte får skader på livsvigtige områder. Allerede fra fødslen er urolig og angst.
Alkoholens svøbe. Ekstremt farligt for fostret: ”Gravide skal advares mod at drikke alkohol. Som i
USA vil Frankrig tvinge producenterne til at sætte etiketter på flaskerne med særlige advarsler til de gravide.
Nye undersøgelser viser, at alkohol selv i små doser kan være yderst skadelig for fostret. Konsekvensen kan
være, at barnet fødes med neurologiske skader eller som mentalt retarderet. Den franske sundhedsminister
Philippe Douste-Blazy: ”Det er en vigtig sag for folkesundheden, og det er ekstremt farligt for fostret, hvis
moderen drikker under graviditeten. Alkohol er den væsentligste årsag til ikke genetisk bestemt evnesvaghed.”
For regeringen var der tale om en kovending. Den havde først udtalt, at en sådan ordning først skulle diskuteres med de øvrige EU-lande. Så beskyldte forslagsstilleren Anne-Marie Payet regeringen for at bøje sig for
pres fra alkoholproducenternes magtfulde lobbyorganisation.”
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber.”
7
Det uskyldige børneguld
70% drikker selv meget
Side-29
Ca. 70% af de børn, hvis forældre har et alkoholproblem, drikker selv for meget*. Og, de forsøger også gang på gang at ”lære” det, deres forældre aldrig har kunnet. At, drikke ”kontrolleret*”.
Der skal genetiske kombinationer fra tidligere til at udløse afhængighed. Det er muligt, at disse
kan ”hvile” i 2 afholdsforældre, og udløses i deres børn. Men, ingen er skyld i en genetisk sygdom.
TV-udsendelserne 6. maj 1994 og 16. maj 1995 om ”De tavse Vidner” fik helt utroligt* ingen opmærksomhed. Det samme var tilfældet med DR-2s fire udsendelser i starten af 2009. Og, det til
trods for, at antallet af uskyldige børn*, der vokser op med en drikkende far eller mor, vurderes
helt op til 250.000. (Side-82).
8
Familien eller flasken
Side 32
Familien eller flasken. - Ultimatum
Når et afhængigt menneske med mangeårige problemer, ikke vil søge behandling for at
stoppe drikkeriet, skal familien straks stille dette ultimatum. Flasken eller familien. Drikkes der
videre, så opløses familien alligevel på et tidspunkt. Vælger den afhængige flasken i stedet for ægtefælle og børn, er han/hun alligevel ikke værd at fortsætte samlivet med. Skal omgående smides ud.
Ægtefælle, børn og pårørende er mere belastet end de afhængige. Har et elendigt liv med
skyldfølelser over, om de er årsag* til, at der drikkes. Det er de ikke. Det er alkohol, der både er
årsag* og virkning. Alkohol der forandrer familien. Ikke familien der forandrer den afhængige.
Afvis alle de berusede undskyldninger og løgne, afhængige opfinder for at kunne drikke videre.
Løgne der alt for tit bliver til ”sandheden”. Belaster familierne med tab af livsmod og livsglæde.
Alkoholens svøbe. Den familieødelæggende fjerde-halvleg: ”En håndboldkamps 3-halvleg skulle
fejres med en kold øl eller 2. Jeg, der var kendt for at være meget ”tørstig”, bestilte en sodavand. Det fik nogle
til at sige, at jeg da godt kunne drikke en ”enkelt”. Det kunne da ikke skade. Jeg bestilte en Elephantøl. Vennerne sagde jo, at, det kunne der jo ikke ske noget ved. Et kontroltab* fulgte. Jeg bestilte nr. 3, 4….. Så tog jeg
bilen. Kørte hjem til familien til den familieødelæggende fjerde-halvleg*.”
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
9
Alvorlige faresignaler
Side-37
Blackout
Der er meget stor forskel på blackout* og huskesvigt*. Blackout forekommer i vågen tilstand,
hvor du ikke kan huske, hvad der er sket fra få timer til flere dage. Genetisk disponering, blackout*, THIQ* og delirium* er nøje sammenhængende*. Jævnlige blackout markerer tydeligt,
hvem der er disponeret*.
Alvorlige faresignaler.
2: Blackout? 3: Familierelationer til andre, der har/har haft alkoholproblemer? 7: Den ustyrlige
drikketrang? 8: Genstande dagen derpå? 9: Drikker alene? (2 JA er meget alvorligt).
10
Den uhyggelige, ustyrlige drikketrang
Side-41
Afhængige* af alkohol belastes af en nærmest ustyrlig, fysisk drikketrang, der opstår biokemisk i hjernen som en kombination af morfinstoffet THIQ* og et lavt serotoninniveau. Drikketrang er stærkere end viljestyrke*.
Drikketrang kan ikke fjernes medicinsk med piller. Men, primært rent tankemæssigt*. Det er
effektivt at bruge kognitiv* tankevirksomhed til at forandre på de ”syge” tanker, adfærd og handlemønster, der medfører det ene tilbagefald efter det andet.
Alkoholens svøbe. Slingrende erfaringer med flaskevalsen: ”Gennem min 15-årige ”karriere” og
slingrende erfaringer med flaskevalsen, forsøgte jeg utallige gange at bruge min viljestyrke* til at vinde over
drikketrangen. Den drikketrang, der hos disponerede er en så kompliceret størrelse, at den som regel er umulig
at stoppe, når den først er på vej. Min viljestyrke var ikke nok. Jeg var totalt magtesløs*. Og, fuldstændig
ligeglad med mig selv, mit liv, min kone, vore 3 ”guldklumper”, mit arbejde, min familie, mit liv. Når, den
ustyrlige drikketrang meldte sig, og det gjorde den tit, så tog jeg på druk.”
11
Kontrolleret drikning
Side-42
1 stor fjende
Det er uprofessionelle behandlere, der taler og taler om antabus og ”kontrolleret drikning”. Gentagelse. ”Kontrolleret drikning” kan ikke lade sige gøre for disponerede. Disse 2 ord har gjort mere
skade, end de har hjulpet. Har medført mange unødvendige dødsfald. Ægtefælle, børn, familie
der tror, at ”kontrolleret drikning” måske er muligt, vil hele tiden være meget angste for. Hvornår,
der igen startes med at drikke. Det sker gang på gang.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
12
Tilbagefald. Smuttere. Efterbehandling
Side-43
Tidligere afhængige bør være meget opmærksom på tilbagefald efter, at de er begyndt at
opnå begyndende ædruelighed*. Være opmærksomme på, om målet med behandlingen er: 1:
En pause? 2: En forbedring? 3: Stoppe helt med at drikke? 4: Om resultatet er efter 1, 6, 12
måneder? 5: Det er 100 % ædruelighed, der er sammenligningsgrundlaget, om en behandling har
været effektiv. Eller, blot en kort ”forbedring”.
Alkoholens svøbe. Barsk tilbagefald: ”En sommeraften gik et ægtepar ned til havet for at nyde solnedgangen. De kom forbi en hyggelig kro, hvor Anders foreslog et glas kold hvidvin. Marie bestilte en sodavand.
Hun havde været ædru i 19 måneder, og havde det dejligt. Manden mente ikke, at der kunne ske noget ved at
tage et enkelt glas. Marie lod sig presse til at drikke ét glas. Fik også glas 2 og 3. Drak videre, hvilket Anders
ikke kunne forstå. Et langvarigt, barsk tilbagefald fulgte.”
Faresignaler der kan medføre tilbagefald
Kan du nikke genkendende til flere af dem, er et tilbagfald måske på vej. 1: Kontrolleret drikning: Tænkes der på igen at prøve at drikke ”kontrolleret*”, følger et barsk tilbagefald. 5: Èn lille
en: Du kan få den tanke, at 1 enkelt genstand ikke kan gøre det værre. Men, det gør den altid. 21:
Du ved det hele.
13
Sammenlignende drikkemønstre
Side-45
Verdensrekord
Forbruget af øl, vin, spiritus beregnes i 100 % alkohol om året pr. indbygger. Ifølge Danmarks Statistik skal der tillægges 15 % = 1.5 liter til det registrerede hjemmeforbrug til bl.a. grænsehandel. Fra 2001 steg grænseindkøbene. Uofficielt med ca. 2-4 liter 100 % alkohol mere. Men,
disse tal figurerer ikke i statistikkerne. Gjorde de det, ville det samlede forbrug nærme sig en
skræmmende verdensrekord i selskab med samfundshjælperen*. Officielt i 2002 9.4 liter. Tallet vil
officielt statistisk aldrig komme over 9,8 liter. Uofficielt i 2008 ca. 14-16 liter. Mark Twain: 1: Der
findes løgne. 2: Der findes store løgne. 3: Og, så er der statistikker.
Fiasko. - 10-dobling af mennesker med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen vil lave kampagner om det sociale, uacceptable aspekt i at være fuld. De
får fiasko, hvis der forsat ikke gøres opmærksom på den ekstremt store forskel på afhængighed* af
alkohol, der er en genetisk sygdom. Og, misbrug* af alkohol der er en socialpsykologisk* lidelse.
Fra 1960erne til i dag er der sket en 10-dobling af mennesker med alkoholproblemer.
Penge. - Intelligens
Penge og intelligens er ingen hindring i, at udvikle afhængighed af alkohol. Men, af én eller
anden årsag*, er nogle* mennesker med høj intelligens svære at behandle. Fordi, mange* af dem
ikke kan forstå, at det at drikke meget, er en genetisk sygdom, som IK og pengepung ikke har en
chance overfor. Ikke, kan forhindre i at udvikle sig. Ingen disponerede kan ”lære” at drikke ”socialt og kontrolleret*”.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
14:
Samfundsøkonomi
Side-49
Alkohol koster milliarder. - 2-5 % af bruttonationalproduktet
Der kommer flere tal frem om, hvor mange milliarder alkohol koster samfundet. I 1997 tal
på ca. 12 milliarder kroner. Andre vurderinger varierer fra 30 til 90 milliarder kroner om året til
skilsmisser, børnepenge, voldsofre, selvmordsforsøg, sygedagpenge, socialhjælp, behandling, forebyggelse, medicin, trafikulykker, arbejdsulykker, tabt arbejdsfortjeneste, produktionstab.
I starten af 1990erne vurderede en kendt overlæge beløbet til at være 20 til 60 milliarder kroner
om året. Overlægen har også vurderet, at 33 % af sundhedsbudgettet bruges i forbindelse med
alkoholproblemer. Omkring 22 milliarder kroner om året i 1990 tal. Andre vurderinger i 1990erne
taler om 2-5 % af bruttonationalproduktet, mest i de lande hvor forbruget af alkohol er størst. I
Danmark mellem 20-50 milliarder om året. I 1990-tal.
25% af lønsummen er uden værdi
Ved en løn på kroner 360.000 om året er de 90.000 hos afhængige medarbejdere uden værdi for
virksomheden eller den offentlige arbejdsplads på grund af forringet arbejdsindsats, produktionstab og sygdom i forbindelse med ”tømmermænd*” eller abstinenser*. Offentlige arbejdspladser:
F.eks. i en kommune med 4.000 ansatte. (Ca. 40.000 indbyggere). Omkring 10 % af medarbejderne ”drikker ufornuftigt”. Lønsummen til disse 400 er 144 millioner kroner om året. 25 % = 36 millioner kroner af lønnen vil være spildt i forbindelse med ”tømmermænd*”, abstinenser*, forringet arbejdsindsats, produktionstab, sygdom, øget sygefravær skabt af alkohol. År efter år.
15
Serotonin
Depression. Angst. ”Lykkepiller”
Side-53
Genforandring
Alkohol fremprovokerer en anderledes adfærd og personlighed hos alle, der indtager alkohol. De oprindelige gener bliver forandret af alkohol. Reducerede serotonin i hjernen.
Alkoholens svøbe: Cipramil hjalp på angst og depression: ”Efter 9 års afhængighed af alkohol og
piller, der var præget af angst og depression, blev Birgit på 37, efter et anderledes* terapiforløb, stabil ædru.
Hun fik af rådgiveren anbefalet SSRI/Cipramil. Kort tid efter var angsten og depressionen stort set forsvundet. Alkohol havde fremprovokeret angst og depression.”
”Lykkepiller”
Forskere har klarlagt, at angst og depression mere skyldes genetik og biokemiske* kortslutninger i hjernen, end barndom og opvækst. Der er skabt effektiv medicin mod angst* og depression*.
Det betyder, at biokemisk behandling i fremover vil erstatte meget af psykoterapien. (Side-20).
SSRI-medicin fra Prozac-gruppen kaldes af ”nogle*” nedladende for ”lykkepiller”. Det er forkert.
Vi bliver ikke lykkeligere ved at tage dem. Men, biokemien med manglende serotonin finjusteres,
så hjernereceptorerne igen arbejder sammen. Medicinen har bevist sin effektivitet mod angst,
depression, drikketrang. Hvis, der ikke samtidigt ”bruges” alkohol, antabus, benzodiazepiner.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
16
Kendsgerninger om antabus.
Side-54
Antabus lægeordineres utroligt* nok gennem 1, 5, 10, 15 år eller mere. Og, alt for ofte sammen
med de afhængighedsskabende piller fra benzodiazepingruppen*. Antabus ”misbruges” voldsomt i
den etablerede alkoholbehandling. Men, helbreder* intet hverken fysisk eller tankemæssigt. Fjerner ikke drikketrangen*. Er en ”narresut”. En kortvarig ”pause-afskræknings-pille”, der blot udskyder
drikkeriet til næste gang. Sættes der ikke andet i stedet, løses afhængigheden ikke.
Alkoholens svøbe. Medicin ad libitum i ”tonsvis”. ”Jeg drak, selvom jeg havde en dejlig kone, dejlige børn, en god familie, godt arbejde, god økonomi. Jeg fik ordineret antabus. Men, det stoppede kun drikkeriet, mens jeg tog dem. Fik lexotan fra benzodiazepingruppen. Men, de hjalp heller ikke. Tværtimod. Drikketrangen blev endnu mere ustyrlig. Gennem 15 år skiftede jeg mellem at drikke. Tage antabus og benzodiazepiner. Der blev ordineret flere benzodiazepiner, lexotan, diazepam*. Drikkeriet tog til. Angsten og depressionen fortsatte. Jeg fik meget forskelligt medicin mod forhøjet blodtryk, mavesår, leverbetændelse, angst, depression. Det hjalp heller ikke. Al denne medicin fik mig til at drikke endnu mere. Til at drikke videre.”
Antabus har utallige bivirkninger
Angst, træthed, hovedpine, svimmelhed, sløvhed, besvimelse, irritation, depression, psykose*,
dårlig ånde, maveproblemer, høj puls, nervelidelser, hallucinationer*, paranoide* tvangstanker,
leverpåvirkning, fordøjelsesgener, smagsforstyrrelser, nedsat kønsdrift, impotens. Indtages der
små mængder alkohol sammen med antabus, indtræder der hurtigt kraftig rødme i ansigt, hals,
overkrop. Der opstår hjertebanken, hovedpine, besværet vejrtrækning, kvalme, opkastninger. Indtagelse af større mængder alkohol kan være livsfarlig med efterfølgende hjertestop.
Kraniets dødsdrom
Antabus medfører frustrationer i ”kraniets dødsdrom”. Tankerne kører ring om, hvorfor der
ikke kan drikkes ”kontrolleret*”. Som vennerne, naboen, kollegaerne. Men, skal afhængigheden
løses, bør det være uden brug af antabus. Ved lang tids brug vil tankevirksomheden* stadig være
fokuseret på alkohol. Og, med stor forvirring, frustration og besættelse over, at drikkemønstret
ikke kan styres uden denne tvangsagtige afskrækningspille. Disponerede vil, så længe der tages
antabus, være som fastlåst i et ”nedværdigende, kemisk fængsel”, der medfører det ene familienedbrydende tilbagefald efter det andet.
Falsk illusion. - Antabus-farcen
Antabus giver en falsk illusion. Både, for de afhængige* og for de pårørende om, at problemet
kan løses på denne måde. Det kan det ikke. Det er fuldstændigt underordnet hvor tit, der er en
behandler, terapeut, læge*, socialrådgiver*, pædagog, psykiater*, psykolog*, der påstår dette. Det
er hjernevask*. Pillen må ikke bestemme, om der kan drikkes. Det, skal komme indefra de afhængige
selv. Det er dem, der har ansvaret for at stoppe. Ikke, antabus, der kun medfører kortere pauser.
Inden en ”antabusbehandling” er der som regel besluttet, at drikke igen efter pausen. Tages ”bussemanden” udelukkende for kone, mand, børn, familie, venner eller arbejdspladsens skyld, så hjælper det ikke ret længe. Beslutningen er tvang. Tvang virker modsat på afhængige.
Gennem 15 år fik jeg ordineret antabus, benzodiazepinpiller og depressionsmedicin. Drak.
Holdt pauser. Drak. En absurd og grotesk ”behandling”, der overhovedet ikke duede. Men, tværtimod gjorde sygdommen endnu værre. Hvor længe fortsætter antabus-farcen, der er en ”narresut” for de
disponerede? ”
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
17
Fakta om benzodiazepiner
Side-57
Medicin fra benzodiazepingruppen kom på markedet i 1950erne. Og, medicinen blev fra starten betragtet som en ”mirakelmedicin” mod angst, dårlige nerver, søvnbesvær. Men, allerede i
1961 var der advarsler om, at pillerne var afhængighedsskabende efter kun få ugers brug. Advarslerne blev overhørt. Og, glemt*.
Milliarder af benzodiazepinpiller
I 1960erne, 1970erne, 1980erne, 1990erne, og frem til i dag, er der blevet udskrevet milliarder
af pillerne, der for disponerede* er ekstremt afhængighedsskabende. De forstærker den angst, de
skulle dæmpe. Medfører endnu ubehageligere og endnu værre abstinenser* end morfin og heroin
på grund af de lange halveringstider*. Pillerne påvirker centralnervesystemet i en sådan grad, at
de bedøver det meste af organismen, der hele tiden har brug for større doser. Sker det ikke,
medfører det voldsomme abstinenser, kramper, panik, angst, paranoia*.
Sundhedsstyrelsen og WHO har gennem mange år anbefalet, at benzodiazepiner som sovemedicin kun må bruges i højst 2 uger. Som nervemedicin kun i højst 4 uger. Disse anbefalinger er
også blevet glemt. Lægemidlerne, der er receptpligtige, er blevet lægeordineret til de samme i 1, 5,
10, 15, 20, 25, 30, 35 år. Og, ofte med forfærdelige, tragiske følger for titusindvis af ulykkelig,
fortvivlede mennesker.
Benzodiazepinpiller har livsfarlige, uhyggelige bivirkninger
Drikketrang*. Hovedpine. Brystsmerter. Nedsat følelse med prikkende eller stikkende fornemmelser. Tågesyn. Belastet lyd, lys og følesans. Svedeture. Svimmelhed. Rysteri. Balanceproblemer. Influenzalignende* symptomer. Ligegyldighed. Hukommelsesproblemer. Koncentrationsbesvær. Rastløshed. Panik. Angst. Depression. Psykisk og tankemæssig afhængighed*. Ophidselse.
Psykotisk*. Søvnproblemer. Nedsat appetit. Smagsforstyrrelser. Kvalme. Mave- og tarmproblemer. Diare. Muskelkramper. Seksuelle forstyrrelser. Menstruationsproblemer.
Benzodiazepin-Agonister, indslumringspiller, der virker, og har bivirkninger som benzodiazepiner: Baklofen. Eanox. Heminevrin. Lioeal. Imovane. Imozop. Imoclone. Nimadorm.
Sonata. Stilnoct. Zaleplon. Zolpidem. Zoplidem ”Alpharma”. Zolpidem “Gea”. Zolpidem
”UPN”. Zonoct. Zopliclon. Zopliclone.
Det har vist sig, at zoplicon er endnu mere vanedannende end de gamle benzodiazepinstoffer.
Afhængighed opstår allerede efter få ugers ”brug”. Zoplikon er også under stærk mistanke for at
være kræftfremkaldende. Samt, for at påvirke immunforsvaret* negativt.
Der har gennem mange år været skrevet om det store forbrug af lægeordinerede benzodiazepinpiller. Og, lægerne ”undskylder” sig med, at de føler sig presset til at udskrive dem. Det har
de så gjort til mange patienter gennem 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19,
20, 21, 22, 23, 24, 25, 30, 35 år. Det har medført mange uhyggelige* børne- og familietragedier.
En medicinsk pillekatastrofe
Den ekstremt, store udskrivning de sidste 50 år af angst- og nervepiller fra benzodiazepingruppen, er en menneskelig tragedie for titusindvis. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen pålagde
i 2003 lægerne, at udskrive betydeligt mindre medicin fra benzodiazepingruppen. Det blev ikke
fulgt af lægerne. Det beskedne fald, ca. 6 %, der har været de senere år i relation til benzodiazepiner, skyldes nok mere, at patienterne i stedet for har fået udskrevet medicin fra Prozacgruppen =
”de misvisende psykologkaldte lykkepiller”. Denne medicin er velegnet til mennesker med alkoholproblemer. I 2008 har man igen bedt lægerne holde igen på udskrivningen af benzodiazepiner.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
18
Ernæring. Blodsukkerbalancer. Stress
Side-63
Ernæring, vitaminmangel og alkoholafhængighed er sammenhængende*. Det er langtfra nyt.
Fejlernæring og lavt blodsukker kan medføre afhængighed af alkohol og stress, mens overdreven
indtagelse af alkohol kan medføre lavt blodsukker, underernæring og stress. Begge dele kan være
både årsag og virkning.
Stress
Hjernens biokemi* har indvirkning på stress. I forbindelse med stress udvikles stresshormonet
adrenalin*, der er vigtig i forbindelse med produktionen af den glukose og insulin, der sørger for
et stabilt blodsukker. Stress påvirker de fysiske, psykiske, tankemæssige evner til at leve trygt og
harmonisk. Alkoholafhængige der oplever stressede situationer, påvirker blodsukkeret. Det medfører forhøjet blodtryk, mere stress, forsøg på ”kontrolleret* drikning”, angst, depression, dårligt immunforsvar*, kræft*, sukkersyge*, tilbagefald.
19
Hvordan drikker du?
Spørgsmål om alkohol
Skeln mellem et normalt* drikkemønster. Tærsklen til afhængighed* er overskredet.
Alkoholens svøbe. En alt for tidlig død: ”Karen mente selv, at hun kunne stoppe sit stigende alkoholforbrug, hvornår det passede hende. Hun skulle bare lige til 3 fester. 2 fødselsdage. På ferie. Der gik et år
mere. Karen var blevet 41. Fik antabus, som hun tog i 5 uger. Så ville hun prøve igen. Det var ikke heldigt.
Hun søgte hjælp hos en af amternes alkoholrådgivninger. Her fik hun fik flere antabus og truxal*, lov til at
holde antabuspauser, når hun skulle til fester. Karen kom på førtidspension. En total nedtur fra en højtlønnet
chefstilling. Lider voldsomt af angst og depression. Fortsatte med at drikke. Karen døde i en alder af 43 år.”
Mange tror, at der ikke kan opstå afhængighed når:
1: Du har arbejde: Hvordan møder du på arbejde?
2: Du kun drikker øl: 1 øl er 1 genstand.
3: Du først drikker efter kl. 17: Er du beruset, når du skal går i seng, vågner du
med abstinenser* eller tømmermænd*.
4: Du kun drikker i weekenden: Glæder du dig til, det bliver fredag?
5: Du ikke drikker ikke morgenen: Sker det jævnligt, er du afhængig.
6: Du er for ung: Mange har problemer med alkohol allerede i 16-20 års alderen. De er startet
som 11-12 årige. Kommer fra familier med generationers alkohol- og depressionsproblemer.
7: Du er ikke en bums på gadehjørnet: 95 % af problemet ligger hos dem, der endnu har
facaden, arbejdet og familien i behold. Der stadig vil forsøge at”lære” at drikke
”kontrolleret*”. Men, det kan ikke lade sig gøre for de disponerede*.
8: Du tror, at du til enhver tid kan holde op, når det passer dig: Kan du nu også det?
Hvor mange gange har du prøvet, uden at det er lykkedes? 1, 3, 5, 10, 25, 50, 100 gange?
Spørgmål og facitliste om alkohol Side-67-70 i bogen Alkohol Dræber
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
20
Hash
Et farligt eller ufarligt rusmiddel
Varig, kronisk afhængighed
Der er mange* meninger, om hash er et farligt eller ufarligt rusmiddel? Om, hash eller
alkohol er farligst? Hash er et ulovligt rusmiddel. Alkohol er lovlig. Alkohol behøver ikke at være en
skidt ting, fordi alkoholafhængighed er det. Hash behøver ikke være en skidt ting, fordi afhængighed af hash
er det.
Langtfra alle der drikker alkohol og ryger hash, bliver afhængige*. Det er de 10 %, der er
genetisk disponeret* til afhængighed af, alkohol*, hash, benzodiazepinpiller, alle andre stemningsændrende rusmidler, der bliver belastet. Denne gruppe kan aldrig lære, at ryge hash ”kontrolleret”. Drikke alkohol ”kontrolleret*”. Hash kan specielt hos de genetisk, afhængige skabe varige,
kroniske* problemer samt store ændringer i personlighed og adfærd.
I forbindelse med bilkørsel, motorcykel, knallert, cykel, maskinbetjening er hash lige så farligt
som alkohol og piller. Det er et overset* problem, der har betydet mange hospitalsindlæggelser og
dødsfald i forbindelse med flashbacks*.
Hashens svøbe: Professionelt om hash: ”Det er farligere for dit mentale velbefindende at ryge hash
end drikke bajere. Du skal vælge hash, hvis du vil være en taber, siger professor George Patten fra Melbourne
University. Unge der røg hash i deres teenageår, klarede sig rigtig dårligt mentalt. Færre i denne gruppe
havde job, var i parforhold. Og, de har tre til seks gange større risiko for at blive misbrugere af narko end de,
der dagligt drikker alkohol.” 20 % af danskerne mellem 16-24 år har ifølge Sundhedsstyrelsen 2006
et aktuelt forbrug af hash. (Hash side-95)
21
Narkotiske rusmidler. Ecstasy
Alle afhængige har et favoritrusmiddel
Nogle alkohol med et sidemisbrug af benzodiazepiner og hash. Nogle benzodiazepiner, rohypnol, abalgin med et sidemisbrug af alkohol. Andre hash som det foretrukne med et sidemisbrug af alkohol. Igen andre har opioider* med et sidemisbrug af hash, ketogan, contalgin,
speed, alkohol. Nogle er afhængige af ecstasy, amfetamin, rygeheroin, kokain og med et sidemisbrug af alkohol. Kombinationerne er utallige. Alkohol, hash, heroin er sløvende rusmidler.
Amfetamin, speed, kokain, ecstasy er opkvikkende rusmidler.
Narkotikaens svøbe. Tragisk menneskespild: ”På Kirkens Korshærs varmestue dukkede hver
morgen kl. 06.58 en udhungret 36-årig kvinde op. Så startede en ny dag for Pia med lidt morgenmad. Hvis
hun da havde nogen penge. Ved 8-tiden skulle hun ud at lave ”forretninger” til sin narkoafhængighed. Ved
11-tiden kom Pia til en anden varmestue, der havde åben til kl. 16. Igen ud at lave ”forretninger” inden
aftensmaden på den første varmestue, der havde åben til kl. 23. I perioden inden kl. 24, hvor nattjenesten
åbnede, skulle der atter laves ”forretninger”. Sådan gik Pias dage. Alle årets 365 dage. Sov hun ikke hos
nattjenesten, sov hun udendørs de mest aparte steder. Eller, hvor hun faldt om. Pia var startet tidligt med øl
og hash. Så stærk spiritus. Fik fedtlever og skrumpelever. Da, Pia derfor ikke kunne drikke, begyndte hun at
skyde alle de stoffer hun kunne tjene til. Hun har 2 børn. En 19-årig datter begyndte at komme på
varmestuerne. Hun har også 2 børn. Ryger meget hash.” (Narkotika side-105).
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
22
Alkoholens A-BZ. - Leksikon
Korte uddrag fra 56 siders leksikon. - Side 71-127
Abstinenser: Belaster de disponerede voldsomt, når der ikke drikkes. Eller, der forsøges at holde ”pauser”. Organismen vil efter års afhængighed være så ”angrebet”, at abstinenser ikke kan ”drikkes” væk. Abstinenser medfører: Angst, depression, feber, svedeture, aggression, frustration, tvangstanker, hallucinationer, blackout*, delirium*, paranoia, hjerneskader, psykiatriske sygdomme, alkoholdemens. De fleste
problemer opstår, når en ”usynlig” grænse med THIQ nås i hjernen. Jo mere THIQ der er ophobet. Jo mindre skal der til, for at blive ”beruset”. Abstinenser rammer de disponerede. Og, er meget værre end ”tømmermænd*”. Alkoholens svøbe. Drikke abstinenserne væk: ”Gennem flere år kunne jeg drikke mine abstinenser væk. I starten blev jeg trukket op af 4-6 Elephanter, inden jeg fungerede. Senere blev det til en halv flaske vodka
direkte fra flaskehalsen, før organismen faldt nogenlunde til ro. Til sidst kunne jeg ikke drikke abstinenserne væk mere.
Jeg havde da 2 muligheder. 1: Begå selvmord. 2: Stoppe med at drikke.”
Anderledes: Anderledes rådgivning om afhængighed er de sygdomsorienterede, biokemiske* tanker, der
anbefaler et 100 % stop for livstid med alkohol, antabus, benzodiazepinpiller*, hash, alle andre stemningsændrende rusmidler. Omkring 75 %, der rammes* af alkoholafhængighed, er genetisk disponeret*,
der udvikler sygdommen via dannelse og ophobning af morfinstoffet THIQ i hjernen. De sygdomsorienterede* tanker er velegnet til den store gruppe disponerede på 10 %. For ikke-disponerede*, der er kortvarige misbrugere*, drejer det sig mere om et ”fornøjelses-mæssigt-periodevis-socialt-misbrug”. (THIQ side-20).
Farligt: For de genetisk disponerede er Sundhedsstyrelsens 17 års skæbnesvangre* ”rundkørsel og genudsendelser” af deres 14/21 genstande farlig. Disse genstandsgrænser har gjort flere afhængige, og skadet flere,
end de har hjulpet. Ligegyldigt om Styrelsen anbefaler 14/21, 7/14 eller max. 5 genstande pr. aften. Så, er
det altid den første, og ikke nummer 2, 3, 5, 7, 14, 21 der er den farligste for de mennesker, der er belastet af
den genetisk arvelige sygdom alkoholafhængighed. Disse mennesker kan ”ikke lære” at drikke ”kontrolleret”.
Genstandsgrænsen for de disponerede efter års problematisk drikkemønster er = 0. (SIDE-6). Alkohol* og
benzodiazepiner yderst farlige, afhængighedsskabende rusmidler, der medfører mange problemer og sygdomme. Fase-1: Angst, uro, ængstelse, søvnløshed, nervøsitet, sociale problemer, jævnlige store humørsvingninger, stigende vægt, rødligt, oppustet udseende, trætte, hævede øjne. Fase-2: Ryster på hænderne på
grund af abstinenser*, angst, depression, aggression, oftere blackout*, kan drikke mere og mere, morgengenstande, problematiske familieforhold, spirituskørsel, ulykkestilfælde, slagsmål. Fase-3: Udpræget
angst, voldsom depression, mange blackout. deliriumsfaser*, hallucinationer*, alkoholdemens*, leverproblemer, bugspytkirtelbetændelse*, mavesmerter, selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvmord. (Farligste
rusmiddel SIDE-15). (Sygdomme side-120).
Lykkelig ædru: Jeg har gennem mange år skrevet på en bog om alkohol. Og, den har haft mange
arbejds-titler. Længe var jeg overbevist om, at titlen skulle være ”Lykkelig Ædru”. Men, så slog det mig, at
menne-sker med alkoholproblemer i første omgang ikke ønsker at være lykkelig ædru. Mere, at være
”Lykkelig Beruset”. Derfor fik bogen titlen ”Alkohol Dræber”. Når jeg ser hylderne med øl, vin, spiritus, er jeg
dybt taknemmelig for, at jeg er stoppet 100 % for livstid med drikke alkohol. Spise hundredvis af vanedannende, afhængighedsskabende benzodiazepiner* måned efter måned. Hver morgen når jeg børster
tænder, spørger jeg spejlet: ”Hvorfor har du det godt i dag Mogens.” Og, svarer mit spejlbillede med et
glad smil: ”Det er fordi, at jeg er stoppet med at drikke alkohol. Fordi jeg ikke mere lever for at drikke.
Men, for at forblive ædru.” Det vil jeg gøre hver eneste dag resten af mit liv. Fordi. Jeg vil ikke mere vil
byde mig selv et barsk, frustrerende liv med den ustyrlige drikketrang*, abstinenser*, blackout*, hallucinationer, paranoide tvangstanker, angst*, depression*, maniodepression*, delirium*, delirium tremens. Et
dårligt liv for min familie og mine 3 guldklumper. Et professionelt råd: Tænk på, hvad der skete den sidste
gang, du drak for meget* alkohol. Det kunne måske være medvirkende til, at du grundigt overvejede dit
”forhold” til alkohol. Er du i tvivl om en vigtig beslutning. Så, tænk på beslutningen først med følelserne.
Derefter med fornuften. Giver det det samme resultat, er sagen klar. Giver følelserne og fornuften forskelligt resultat, der er mest almindeligt. Så, brug det resultat, der blev nået med følelserne. Følelser er ”klogere” end fornuft.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
Usundt: ”Nogle*” taler om, at 1 glas rødvin om dagen kan være sundt. Formindsker risikoen for hjerte/
kar/sygdomme hos ældre med 25 %. Men, modsat kan selv små mængder også forårsage hjerte/kar/sygdomme. Der tænkes ikke på de 10 % disponerede, hvor 1 genstand om dagen, uanset alder, altid er 1 for
meget. Det er ældre, der kan have gavn af 1-2 glas rødvin. Hos yngre er der ingen fordel, da faren for
sygdommene er lille. Det store forbrug hos unge fører til det meste af den vold, der sker. Ifølge Sundhedsstyrelsen dør ca. hver 20. dansker = 5 % over 14 år i forbindelse med alkohol. Officielt salgstal 9.33 liter. Måske 20.000
mennesker om året. Kræftsygdomme forekommer hyppigere både hos mænd og kvinder med alkoholproblemer. 1 genstand om dagen forøger risikoen betydeligt. Kræftpatienter* bør undgå øl, vin og spiritus, der svækker immunforsvaret*. Alkohol er flydende kalorier, der kan medføre overvægt, fedme, sukkersyge. Alkohol
nedsætter fedtforbrændingen så det er vanskeligt at tabe sig. (1 gram fedt = 9 kcal. 1 gram alkohol = 7.5 kcal, og
der er flere kcal. i alkohol end i cola og sodavand). Som tommelfingerregel er der ca. 12 gram alkohol = 90 kcal. i
1 genstand. 3 cl. spiritus: Ca. 70-80 kcal. 12 cl. hvidvin eller rødvin: Ca. 70-110 kcal. 6 cl. sherry, portvin:
Ca. 100-120 kcal. 4 cl. Bailey: Ca. 125 kcal. ½ liter fadøl: Ca. 200 kcal. 33 cl. øl: Ca. 120 kcal. 33 cl.
guldøl: Ca. 150 kcal. 33 cl. lys øl: Ca. 80 kcal.
Ædru alkoholafhængig: Er stoppet 100 % definitivt for livstid med alkohol, antabus, benzodiazepiner, alle andre stemningsændrende rusmidler. Vi er ikke afholdsfolk. Men, ædru alkoholafhængige. ”Jeg
har mange haft ”fine” titler. Reklamechef, produktionschef, direktør, sut, bums, fordrukken stodder. Når jeg holder
foredrag, præsenterer jeg mig som ædru alkoholiker. Det er den titel, jeg er mest stolt af. Den fortæller mig hver dag,
hvad jeg og min familie har været igennem. Hvor jeg kommer fra. Og, hvor jeg ender. Hvis, jeg igen drikker den første,
livsfarlige genstand.”
Årsag: Der har i århundreder været stor uenighed om årsagen til afhængighed* af alkohol*. Om, det er
en socialpsykologisk* lidelse. Eller, en genetisk* sygdom. Min vurdering med 35 års erfaring er, at 75 % af
alkoholproblemerne er genetisk disponeret*. Arvelighedsforskning med bl.a. tveæggede tvillinger og bortadopterede børn, har også bevidst dette. Hvor langt, eller nærmere hvor kort, tankerne om alkoholafhængigheds årsag var nået i 2003, sås tydeligt i et stort landsdækkende ugeblads lægebrevkasse, der redigeres af
en kendt læge. Her var der i et forårsnummer i 2003 det følgende spørgsmål, der tit bringes på bane. Er alkoholisme arvelig? Og, kan den forebygges? Lægens svar var: ”I nogle tilfælde gør arvelighed sig gældende. Men, mange
tilfælde skyldes påvirkning fra omgivelserne. Selvom der måske er et arveanlæg i et menneske, der disponerer til alkoholmisbrug, vil det rette miljø i høj grad kunne forebygge lidelsen. Man bliver lettere alkoholmisbruger, hvis man for
eksempel i sit job er i nær kontakt daglig kontakt med alkohol. Eller, har en vennekreds, der drikker meget. Et trygt liv
med en rar ægtefælle, gode økonomiske forhold, og et interessant arbejde virker i højeste grad forebyggende.” Det er
muligt, at jeg læser denne artikel, som fanden læser biblen, da ovenstående harmonerer overhovedet ikke
med mine mangeårige erfaringer: 1: Det ligner traditionel*, gammeldags socialpsykologisk* hjernevask*, at
udtale. At, en rar ægtefælle, god økonomi, godt arbejde. At, det modvirker afhængighed af alkohol. Men,
det passer slet ikke i alkoholens beskidte uvirkelighed, hvor utallige mennesker er blevet belastet af alkoholafhængighed, selv om hele deres sociale liv med arbejde, ægtefælle, penge, økonomi, titel. Alt, har været
perfekt på alle områder. 2: International forskning om genetik passer 100 % nøjagtig med mine familierelationer og livsforløb. Med de mange jeg har rådgivet om alkoholproblemer. 3: Uafhængig forskning og
undersøgelser om genetik, disponering, biokemi markerer klar og tydeligt, at afhængighed* af alkohol rammer i alle samfundsgrupper. Og, det uanset titel, indkomst, interessant arbejde, tryghed, rar ægtefælle,
ufaglært, faglært, funktionær, selvstændig, direktør, mand, kvinde, ung, ældre, politiker, privat eller offentligt ansat. 4: De sidste 50 års forskning, specielt i 1970erne, hvor WHO klassificerede afhængighed som en
sygdom, har gang på gang anerkendt, at hovedårsagen til afhængighed er genetisk. THIQ*. 5: Både udenlandske og danske undersøgelser viser, at en stor del af alkoholproblemerne ligger i den pæne middelklasse. Og, opad. Genetisk afhængighed af alkohol kan ikke løses bagudrettet med gammeldags, socialpsykologiske
teorier*. Mange forskellige årsager kan være medvirkende til, at mennesker begynder at drikke. Ikke-disponerede stopper hurtigt. Mens, de disponerede fortsætter.
Fortsættes næste side
Korte uddrag fra bogen ”Alkohol Dræber”
23
Supplerende
Side-128
Nogle mener, at alkohol har en beskyttende virkning over for hjerte-/karsygdomme. 129.
De vises sten er enkle. 129. Dødsfald. - Hvorfor dør mænd for tidligt? 129.
Dopamin. Er afhængigheds gåde løst? JA, den er. 130. - Etablerede system. Alkohol. 130.
Fuldmåne. 130. - Kvinder og mænds afhængighed af alkohol. 130.
Medicinsk pillekatastrofe. Receptryttere. Forfærdelige livshistorier. 131.
Passiv drikning. Hykleri. Hysteri. Dobbeltmoral. 131.
Rusen. Ekstrem stor forskel på drikkemønstre. 131.
Skæbnesvanger. Katastrofe. Fiasko, Familietragdeier og dødsfald. 131.
Statistiske undersøgelser. Den tror jeg ikke på. Mark Twain. 131.
Svøbe. Alkohol medfører flest kroniske sygdomme og døsfald. 132.
Teori. Skæbnesvangre områder. Psykologi. Socialpsykologi. Psykiatri. 132.
Vagtlæger kontra alkoholafhængige. Den danske grundlov og lægeløftet. 132.
De vises sten er enkle: Der burde anvendes betydelig flere penge på landets suverænt største samfundsproblem = alkoholafhængighed. Både, socialt, familiemæssigt, økonomisk. Samtidig bør de sygdomsorienterede*, biokemiske* behandlingstanker indføres i al alkoholbehandling i relation til genetisk*
disponerede*. Det ville spare et meget stort milliardbeløb om året på sygehus- og sundhedsbudgettet, når en
stor del af de disponerede afhængige stopper helt med alkohol, piller, hash, rusmidler. I dag bruges der
årligt ca. 2-300 millioner kroner til behandling af landets ca. 400.000-700.000 mennesker, der drikker for
meget*. Teorierne* i behandlingen er de socialpsykologiske*. Og, hovedparten af midlerne bruges på en
utilstrækkelig forebyggelse. Resten, når skaderne er sket. Til sammenligning bruger samfundet omkring 1
milliard årligt til 15.000 narkomaner. Det er meget fint. Men, det virker som om, at politikere, embedsmænd, Sundhedsstyrelsen og de offentlige behandlere har ”snorksovet i timen” i de sidste 40-50 år. Selv om
international forskning gennem alle disse år klart har dokumenteret, at afhængighed af alkohol er en genetisk, disponeret sygdom. (THIQ*). Så, holder man fast i, at alkoholproblemer skal være socialpsykologisk
betinget. Og, af én eller anden skæbnesvanger* grund, må alkoholproblemer ikke være genetisk arvelige.
Passiv drikning: Hykleriet, hysteriet og dobbeltmoralen i relation til tobak og passiv rygning vil ingen
ende tage. Det er tobak mig her. Og, tobak mig der. Forslag om et totalt forbud mod rygning selv udendørs. Også, i
private lejligheder på grund af røgen i trappeopgangene. Måske kommer ”anti-rygere-fanatikkere” snart med forslag om
bøder og fængselsstraf. Måske, er nogle selv afhængige af alkohol, så de ikke tænker helt klart ). Ifølge Sundhedsstyrelsen dør ca. hver 20. dansker = 5 % over 14 år i forbindelse med alkohol. Plus, alle de alkoholrelaterede fysiske og psykiatriske sygdomme. Men, alt dette skaber ikke den store opmærksom i det ”tørstige”
danske samfund, der måske er ved at udvikle sige ”verdens mest fordrukne folkefærd”. Det virker som om, at
der er langt større fokus på stort set alt andet end på alkohol og den arvelige genetik til afhængighed. Der
tales ikke om ”passiv drikning”, der hos familie og pårørende medfører mange fysiske og psykiske sygdomme, angstsygdomme, depressioner, dødsfald, selvmordforsøg, selvmord.
Rusen: Der er ekstrem stor forskel på disponerede* og ikke-disponeredes* drikkemønster*. På abstinenser* og tømmermænd*. For disponerede, 75 % af hele alkoholproblematikken, er det kun rusen, der
tæller. Og, det, at blive fuld så hurtigt som muligt. Smagen er stort set ligegyldig.
Skæbnesvanger: Når noget er skæbnesvangert, er det. 1: En komplet katastrofe. 2: En fiasko. 3: Forfærdeligt. 4: Skræmmende. 5: Sandheden omgås. 6: ”Overser*” faktuelle kendsgerninger. 7: Gennem de
sidste 40-50 år har det etablerede system svigtet de hundredtusindvis af mennesker med disponerede*,
kroniske* alkoholproblemer. De socialpsykologiske* teorier* har skadet flere alkoholafhængige mennesker. Og, har medført en hel del flere familietragedier og dødsfald, end de har hjulpet. Hvor længe fortsætter ”alkoholens svøbe”?
Svøbe: Alkoholens svøbe er den fysiske, psykiatriske sygdom, der i Danmark medfører de fleste dødsfald. Og, de fleste sociale, menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. Jo, mere der
drikkes. Jo, flere invaliderende, kroniske* sygdomme og dødsfald følger der.
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE. - Læserbreve i menuen ”Læserbreve om alkohol”.
26
Selvstændig virksomhed
Markedsføring. - Korrespondance
Gennem 20 år var jeg afhængig af alkohol og benzodiazepinpiller. Det etablerede system forsøgte
gang på gang at ”hjælpe” mig efter de socialpsykologiske forståelsestanker, snak og atter snak,
”tonsvis” af antabus, benzodiazepinpiller, kontrolleret drikning, depressionsmedicin, blodtryksmedicin, mange former for medicin, læge, psykolog, psykiater, Psykiatrisk Hospital, socialrådgiver,
familieterapeut. Da, deres teoretiske* tanker ikke duede i relation til ”alkoholens svøbe*”, sagde de,
at jeg var for dum. 26. januar 1989 søgte jeg hjælp hos IOGT’s A-Klub i Århus. Efter, at have fået
en fantastisk hjælp der, har jeg været ædru siden. Min kone havde smidt mig ud den 19. januar 1989.
På dette tidspunkt var jeg arbejdsløs efter mange års funktioner indenfor tryksags- og reklamebureaubranchen. Efter 1 år tid i A-klubben blev jeg opfordret til at være gruppeleder og alkoholrådgiver der. Jeg spurgte min daværende kommune, Midtdjurs Kommune, om jeg kunne få, som
reglerne var dengang, en 12 måneders arbejdsprøvning i A-Klubben. Det blev afslået, selv om jeg
havde boet i kommunen i over 15 år. Jeg flyttede til Århus. Henvendte mig til formanden for Århus Kommunes Sundhedsråd Flemming Moss Hansen, og spurgte ham om det samme. Det blev
bevilget, selv om jeg lige var flyttet til Århus.
Jeg fungerede som alkoholrådgiver og formand i A-Klubben indtil sommeren 2004. Skiftede
mellem at have arbejde, i arbejdsprøvning, være arbejdsløs. Deltog i adskillige kurser om psykologi, psykiatri, dybdeterapi, psykologi for behandlere, 4 HF-fag. I december 1991 blev jeg fyret fra
et job på et reklamebureau i Skive. I februar 1992 startede jeg på et 4 måneders ophold på Uldum
Højskole. Det blev et afgørende vendepunkt i mit liv. Og, jeg besluttede, at jeg fremover ville fungere og uddanne mig grundigt indenfor alkoholområdet. Mens, jeg gik på højskolen, afsluttede
jeg et helårskursus i psykologi med en skriftlig og mundtlig eksamen i emnet ”Alkohol & Psyke”.
Eksamensopgaven brugte jeg til jobsøgning. Fra juni og resten af 1992 holdt jeg en del foredrag
rundt i Jylland. Fungerede en kort periode hos Margit og Carl på ”Kildegården” i Ryslinge, der var
et fantastisk, medmenneskelig sted. Var et par uger på ”Hvidholdt” i Thisted, der var et mærkeligt
sted. Var rådgiverføl i 4-5 måneder på Minnesotabehandlingshjemmet Helios på Djursland.
Gennem årene har jeg flere gange prøvet at etablere selvstændig virksomhed i relation til rådgivning, undervisning, kurser, foredrag om alkohol og rusmidler. Hver gang har jeg bedømt mulighederne både med fornuften og følelserne. Hver gang sagde fornuften mig, at jeg skulle lade
være. Fordi, min største ”konkurrent” ville være det gratis, etablerede system. Hver gang sagde
følelserne mig. At, jeg skulle prøve. Og, det gjorde jeg så.
1994-1997: Alkohol & Psyke
I foråret 2004 henvendte jeg mig til en statslig etableringskonsulent, der skulle hjælpe iværksættere med at starte en virksomhed. ”Alkohol & Psyke”. Reglerne dengang var, at for at kunne få
bevilget iværksætterydelse til at starte selvstændig virksomhed, skulle man have været arbejdsløs i
mindst et ½ år. Da min ansøgning blev indsendt til Erhvervsministeriet, gik der bureaukrati og
skrankepaveri i det. Medarbejderen i Erhvervsministeriet ville have, at jeg skulle få lavet, og selv
bekoste en markedsundersøgelse af, om min lille enkeltmandsvirksomhed var konkurrenceforvridende i relation til det etablerede systems gratis alkoholrådgivninger. En skarp klage fra etableringskonsulenten til en overordnet bevirkede, at jeg omgående blev bevilget en 3-årig etableringsydelse. Ydelsen svarede til 50 % af dagpengesatsen pr. måned.
Jeg lejede lokaler i Mindegade i Århus. Sendte en hel del materiale om mine tilbud ud til amterne og mange kommuner. Uden resultat. Søgte mange opslåede stillinger på misbrugsområdet i
meget af landet. Specielt til Århus Kommune, Århus Amts og Blå Kors Behandlingshjemmet
Egåhus. Uden resultat. Jeg var derfor nødt til at finde andre muligheder. I 1994/1995 arbejde jeg
som behandler på Minnesotabehandlingshjemmet Gunderuplund i Nordjylland. Var med til at
Fortsættes næste side
Selvstændige virksomhed. - Korrespondance - Markedsføring
indføre en formuleret alkoholpolitik på nogle større virksomheder. I 1996 var jeg projektleder i et
alkoholprojekt i Skanderborg Kommune. Da jeg, efter at dette job var ophørt, kunne se, at jeg i
denne kommende tid ingen indtægt ville have, besluttede jeg stoppe med at være selvstændig i
maj 1997. Var så arbejdsløs igen.
I 1999 forespurgte jeg Århus Kommune, om jeg kunne få et arbejdstilbud af 12 måneders varig
hos Kirkens Korshær i Århus. Det blev bevilget. Samtidig og sideløbende prøvede jeg igen at etablere selvstændig virksomhed. Sendte igen materiale ud til en lang række Amter, Kommune og
Misbrugscentre. Fik i februar 2000 kontakt med Århus Kommunes Misbrugscenter, der ville have
mig til at gennemføre et 3-ugers døgntilbagefaldsforløb for 6 meget belastede narkomaner, der inden da havde fået en masse behandling forskellige steder. Forløbet blev gennemført på ejendommen i Nees i Vestjylland. Fra marts 2010 til december 2010 var jeg projektleder i et alkoholprojekt i Fredensborg-Humlebæk Kommune. Da det stoppede, var jeg igen arbejdsløs.
2003: Selvværd & Selvtillid
I starten af 2003 prøvede jeg atter med et lille firma. Sendte materiale ud om ”Selvværd & Selvtillid” til en lang række emner. Bl.a. mange af landets arbejdsformidlinger. Uden resultat. Jeg sendte
også til Kolding Pædagogseminarium. De ville have mig til at være projektleder i Silkeborg Kommune i forbindelse med kontanthjælpsmodtagere fra ”Machtgruppe 4/5*”. Det var jeg så året ud i
2003. Herefter var jeg arbejdsløs igen. Den 4. december 2004 blev jeg 60. Og, blev tvunget på efterløn.
2009: AlkoStop
Den 4. december 2009 blev jeg 65. Var så pensionist. Samme dag startede jeg endnu engang selvstændig virksomhed under navnet AlkoStop. Formålsparagraffer AlkoStop 2009-2011. 1: I løbet
af 2010 og 2011 forsøge at lave foredrag og undervisning om alkohol og rusmidler i relation til
kommuner, folketinget, ministre, sundhedsstyrelsen, jobcentre, misbrugscentre, erhvervsvirksomheder, alle højskoler i Danmark og Norge, psykologer, læger, hospitaler, uddannelsesinstitutioner. 2: I løbet af 2010 og 2011 at forsøge lave rådgivningsforløb til mennesker med alkoholproblemer. 3: Udgive bogen ”Alkohol Dræber kontra Lykkelig ædru”. Markedsføringen foregår på følgende måder. 1: Udsendelser via mail ca. hver 3 måned med materiale med forskelligt indhold og
tekst til alle de forskellige emner. Bl.a. Pressen. Der er sendt ud i februar/marts 2010 og i maj/
juni 2010. 2: Personlig opfølgning til udvalgte emner. Medio 2010 har der været meget få henvendelser. Mail kartoteket indeholder ca. 1.300 emner.
Markedsføring. Korrespondance
Side 156, 157 og 158 er én af 10 udsendelsesudgaver. ”14/21 genstandsgrænserne er meget ”uheldige”
i relation til de genetisk afhængige.” Denne udgave er bl.a. sendt til mange offentlige myndigheder,
ministerier, folketingsmedlemmer. Til Sundhedsstyrelsen medio juni 2010. Side 159 og 160 er en
jobansøgning til sundhedsminister Bertel Haarder og direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.
Mail fra Sundhedsstyrelsens Kit Broholm 24. juni 2010:
”Kære Mogens Moos. Sundhedsstyrelsen er helt opmærksom på, at de maximale 14/21 genstande med
eftersætningen - og mindre er bedre, er en meget grov tommelfingerregel, som ikke gælder alle. Der peges derfor i oplysningsmateriale på grupper, der skal være særlig forsigtige: fx gravide og mennesker, der i deres nærmeste familie har personer, der er alkoholafhængige. Sundhedsstyrelsen er også opmærksom på, at kontrolleret drikning ikke er en relevant behandlingsmålsætning for alkoholafhængige. Der arbejdes i øjeblikket på
en ændring af udmeldingen vedrørende alkohol, som forhåbentlig gør budskabet klarere.
Jeg svarede Kit Broholm, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen. Og, sendte også en kopi af
svaret til direktør Else Smith i Sundhedsstyrelsen. (Røgslør side-8, 50). (Læserbrev i Jyllands Posten
”farlige alkoholkurser” side-134). (Læserbrev i Jyllands Posten, ”den officielle danske alkoholpolitik er kørt af
sporet” side-135). (Læserbrev til Berlingske Tidende ”eventyrdrømmen om kontrolleret drikning” side-138).
Fortsættes næste side
Korrespondance med Sundhedsstyrelsen
08.07.2010. Kære Else Smith. 28.06.2010. Kære Kit Broholm. Tak for dit svar. ”Det er godt at
vide, at Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder på en ændring af udmeldingen vedrørende alkohol, som forhåbentligt gør budskabet klarere.” Helt fint, hvis det ikke blot munder ud i nogle andre/mindre
genstandsgrænser, der alligevel ikke bliver taget alvorligt. Ikke, har én promilles chance for at
blive fulgt af den ”tørstige” danske befolkning.
- En øvre genstandsgrænse er ”uheldig”. - En lav genstandsgrænse ville være ”relevant” i relation
til de genetisk disponerede efter flere års problematisk afhængighed. Måske en enkel definition
af ”for meget”, der kunne stå på alle flasker indeholdende alkohol: ”Alkohol dræber. Øl, vin og
spiritus er afhængighedsskabende og farlig for den menneskelige organisme, når der drikkes ”for meget”.
Forskning viser, at organismen kan tage skade allerede fra 4 genstande om ugen.”
- Der skal gøre meget klart opmærksom på den ekstremt store forskel på afhængighed* af
alkohol og misbrug* af alkohol. Afhængighed har i generationer nærmest været en ubehandlet genetisk
familiesygdom. Ofte, sammen med depression. De arveligt belastede alkoholafhængige bør behandles efter de
sygdomsorienterede, biokemiske tanker, der medfører et stop for denne gruppe. Stopper de ikke, vil de afhængige forsat ”misleve” et ulykkeligt, frustrerende ”liv” i stil med ”Dr. Jekyl & Mr. Hyde”.
Alarmerende faresignaler: 1: Nære relationer til familiemedlemmer der har, eller har været belastet af afhængighed af alkohol. - 2: Jævnlige blackout, der hænger sammen med hjernens biokemi
og THIQ. Blackout rammer de genetisk disponerede. Ikke-disponerede får kortere huskesvigt. 3:
Den uhyggelige, ustyrlige drikketrang. - 4: Forudoptagetheden, tankerne og kontroltabet* om
kontrolleret* drikning.
- 75 % af alkoholproblemet rammer de genetisk disponerede mennesker på grund af den ekstremt
anderledes biokemi i hjernen i forbindelse med dannelsen af THIQ. Disse kan ikke ”lære” at drikke ”socialt og kontrolleret”. Den umulige ”eventyrdrøm” om ”kontrolleret drikning” har medført mange
tragiske dødsfald. Men, et alkostop slår ingen ihjel. Og, der er mange livgivende fordele for tidligere
afhængige ved at stoppe med at drikke. Så, undgås også alle de barske følgesygdomme og bivirkninger som angst, depression, maniodepression, den uhyggelige drikketrang, abstinenser, blackout, hallucinationer, paranoide tvangstanker, delirium. Et elendigt liv for hele familien.
- Afhængighed rammer i alle samfundsgrupper uanset social status, titel, indkomst, mænd, kvinder, ufaglærte, faglærte, funktionærer, direktører, ministre, politikere, greve, baroner, ansatte i det
private og det offentlige. - Misbrug er en socialpsykologisk lidelse, der mest handler om ”socialhygge” hos de 90 % af befolkningen, der er ikke-disponeret. Ikke-disponerede udvikler ikke afhængighed. Har ”tømmermænd” dagen derpå. Disponerede udvikler gennem årene barske abstinenser.
- Rent statistisk har gennemsnitlig 10 % i en medarbejdergruppe et ”ufornuftigt drikkemønster”.
25 % af lønnen til afhængige medarbejdere, uanset titel, er helt uden værdi for arbejdspladsen på
grund af tømmermænd, abstinenser, fravær, sygdom, fejl og produktionstab. Er en chef ”tørstig”,
skal man ikke forvente nogen som helst konstruktiv nytænkning. Snarere tværtimod.
Måske kunne Sundhedsstyrelsen overveje, at bruge en autodidakt rådgiver/terapeut/
underviser/projektleder med over 35 år klinisk erfaring, til at komme
med nogle anderledes, uakademiske ”input” ???
Mange glade og positive tanker
Mogens Moos
NB! Her onsdag den 8. juli kom Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om 14/7 genstande. - Fint nok.
De blev modtaget som forventet af èt af verdens mest tørstige folkefærd. Negativt. Af både eksperter, der
taler om prisforhøjelser. Og, menigmand der opfatter dem som forbud. De vil drikke som det passer dem.
Det eneste der hjælper, er en kontant kampagne, der gør opmærksom på den ekstremt store
forskel på afhængighed/genetik og misbrug/socialt. - At, nogen grupper bør stoppe helt.
Fortsættes næste side
Mail til formanden for Folketinget sundhedsudvalg Preben Rudiengaard + flere
Udsendelse-10 om ”Alkohol Dræber kontra Lykkelig Ædru” blev den 12. juli også blevet sendt til formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard samt til hans sekretær. Er den 20.
juli sendt til alle medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg samt til en række Folketingsmedlemmer. Sidst i august 2010 sendes en ny mail til disse igen.
Tom Behnke fra Det konservative Folkeparti svarede den 20. juli 2010 følgende på denne mail:
”Tak for tilsendte. Jeg er ikke enig. Mvh Tom Behnke.” Jeg skrev tilbage: Kære Tom Behnke. Tak for dit
hurtige og meget kontante svar, selv om du ikke er enig. Herfra stor respekt til en folkevalg politiker.” Og, fik
følgende svar tilbage: ”Kære Mogens Moos, også respekt til dig og din mission. Mvh Tom Behnke.”
Folketingets sekretær Katrina Skardberg skrev tilbage, at hun havde lagt udsendelsen i folketingets læsesal, så folketingsmedlemmerne kunne læse den. Det var jeg imponeret over.
Dansk Folkepartis sekretær Birgit Rasmussen svarede følgende: ”Kære Mogens Moos. Tak for din
mail og medsendte information, som jeg har lagt til orientering til Pia Kjærsgaard. Samtidig har jeg valg at
sende en orienterende kopi til Dansk Folkepartis sundhedsordfører MF Liselott Blixt.”
Kære Preben Rudiengaard
Efter, at Sundhedsstyrelsen har offentliggjort deres nye 7/14 genstandsgrænser, har forskellige
eksperter været ude at lufte deres meninger. Pudsigt nok er disse eksperter stort set altid offentligt
ansatte akademikere, læger, socialrådgivere, psykiatere, psykologer, misbrugskonsulenter.
Men yderst sjældent "sådan nogen" som mig, en autodidakt, veluddannet og erfaren
alkoholterapeut med over 35 års klinisk erfaring.
Du gav i et TV-interview udtryk for, at var der nogen, der havde nogle gode ideer, var de
velkommen til at kontakte dig. Det vil jeg hermed gøre.
Sundhedsstyrelsens 17 års "rundkørsel" om 14/21 genstande er en skæbnesvanger misforståelse for
de genetisk afhængige. De nye supplerende 7/14 genstandsgrænser det samme.
Disse genstandsgrænser til èt af ”verdens mest fordrukne folkefærd” bliver ikke taget alvorligt.
Har ikke èn promilles chance for at blive fulgt af den "tørstige" danske befolkning.
Og, det er altid den første genstand, der er den farligste. Ikke nummer 3, 7, 14 eller 21.
Det eneste der kan/vil hjælpe på de hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier, er
nogle langvarige, kontante oplysningskampagner om den ekstremt store forskel på afhængighed
af alkohol, der er en arvelig, genetisk, biokemisk sygdom. Og, misbrug af alkohol, der er en
socialpsykologisk lidelse. Genetisk disponerede kan ikke "lære" at drikke "kontrolleret".
ALKOHOL DRÆBER kontra LYKKELIG ÆDRU
Jeg er ved at færdiggøre en bog med denne titel, der udkommer inden jul.
Bogen er en faktuel debatbog og AB-Z-leksikon, der giver de afhængige familier "værktøjerne"
til at få et godt liv uden rusmidler.
Der, gør op med hykleriet og dobbeltmoralen om tobak kontra alkohol.
Der, sætter fokus på myterne og tabuerne om "alkoholens svøbe".
Den vedhæftede fil har været sendt bl.a. til Sundhedsstyrelsen, Else Smith og Kit Broholm.
Kit Broholm har besvaret denne fil/udsendelse. Jeg har svaret tilbage til Kit Broholm den 28. juni
2010. Sendt en kopi af besvarelsen til Else Smith den 8. juli 2010.
I slutningen af besvarelsen skriver jeg:
"Måske kunne Sundhedsstyrelsen overveje, at bruge en autodidakt rådgiver/terapeut/
underviser/projektleder med over 35 års klinisk erfaring, til at komme med nogle
anderledes, uakademiske "input" ???
Jeg har endnu ingen svar fået.
Mange glade og positive tanker. Mogens Moos. Alkoholterapeut.
Fortsættes næste side
27
Sundhedsstyrelsens 14/21 og 7/14 anbefalinger
er en hån mod alle genetisk afhængige.
Når afhængige, med års alkoholproblemer drikker 1 genstand, fortsætter de som regel. Kontroltab*. Genstandsgrænserne har gennem årene, medført utallige barske tilbagefald. Har skadet flere
genetisk afhængige, end de har hjulpet. Er en livsfarlig, skæbnevanger misforståelse, der har betydet mange unødvendige dødsfald. Genstandsgrænserne virker modsat. Skaber afhængighed i stedet for, at
mindske forbruget. Det etablerede systems politikere og Sundhedsstyrelsen har derfor et meget stort
medansvar for, at landets alkoholproblemer er blevet så massive og omfattende. Og, med i hundredtusindvis af forfærdelige børne-/familietragedier. Ifølge Sundhedsstyrelsen dør hver 20. Dansker over 14 år = 5 % i forbindelse med alkohol. Uofficielt nærmer dødsfaldene sig 20.000 om
året. Alle disse tragiske alkoholdødsfald har ikke den store bevågenhed hos politikere og embedsmænd. (Side-45-48). Lederskribenten i et anerkendt amerikansk videnskabeligt tidsskrift vurderede
det i 1988 til 3 promille af befolkningen. Alkoholtal 7.0 liter. (Side-8, 22, 87).
Alle de ”tørstige” danskere har gennem mange år været 100 % ”fuldstændig” sikre på, at når det
etablerede systems Sundhedsstyrelse, år efter år, nærmest ”robotagtigt” har meldt ud om 14/21
genstande. Så, er dette budskab med stor fornøjelse blevet ”hældt” indenbords, som om det var
professionelt og ufarligt. Det er forkert. Det etablerede har i årtier også postuleret, at årsagen* til afhængighed af alkohol er socialpsykologisk betinget. Det er også forkert. (Ingen lavrisiko-grænse side-8).
WHO-chef betegnede den danske indsats mod alkohol som en fiasko. Som talentløse
kampagner: ”I 1990erne blev den danske indsats mod alkohol betegnet som en fiasko af den danske leder
af WHO’s alkoholprogram. WHO-chefen udtalte, at indsatsen mod alkohol var håbløst bagud i forhold til de
lande, vi kunne sammenligne os med. Den politiske indsats var halvhjertet, og præget af dyre ord samt talentløse kampagner frem for handling og realitet. Forespurgt hvorfor andre lande kan, når Danmark ikke kan,
svarede WHO-chefen: ”De fleste folketingmedlemmer er middelaldrene mænd med høje uddannelser. Pudsigt
nok de grupper, der drikker mest.” Er det mon egentligt anderledes i 2010?
I 2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at der maksimalt burde drikkes 5 genstande ad gangen. Det
er livsfarlige tanker for afhængige, og som sædvanlig blev den arvelige genetik ”glemt*”. Forskelligartede
udtalelser fra det etablerede systems medarbejdere har mere end forvirret begreberne i relation til
alkohols farlighed. I 2008 udtalte en specialkonsulent fra Sundhedsstyrelsen, at var man blevet
afhængig af alkohol, og led af kontroltab*, var det vanskeligt at have en anden målsætning end
afholdenhed. Men, der blev ikke talt om et totalt stop. Samme medarbejder gik i maj 2010 pudsigt nok
ind for, at højtuddannede, velstillede storforbrugere skulle tilbydes kurser, hvor de kunne lære at
drikke kontrolleret. Det samme gjorde flere politikere. (Læserbrev om farlige alkoholkurser side-134). I
2008 udtalte en forskningslektor fra Center for Rusmiddelforskning, at mange kunne få et kontrolleret forhold til alkohol, hvis problemet fanges i tide. Det er noget akademisk sludder. Genetisk
disponerede kan ikke lære at drikke socialt og kontrolleret. (Sygdomsbegrebet. Genetik side-22).
I juli 2010 kom Sundhedsstyrelsens nye ”uprofessionelle” tiltag om 7/14 genstande om ugen, der
ligner ”panik før lukketid”. Og, den 17 år gamle ”robotrundkørsel” om 14/21 genstande er fortsat også gældende. Ingen af disse ”hjernevaskende” tiltag og genstandsgrænser har én promilles chance
for blive accepteret af de ”tørstige” danskere, der efterhånden slingrer rundt i ”toppen” over verdens
mest fordrukne med et uofficielt forbrug af alkohol, der er en hel del højere end de officielle statistikker. Danskere ”vil” drikke. ”Koste” hvad det vil. Uanset omkostningerne. Uofficielt 14-16 liter.
Officielt aldrig over 10 liter 100 % ren alkohol. Ifølge WHO har Luxemburg det højeste alkoholtal. Det hænger nok sammen med EU’s mange kontorer. (Drikkemønstre side-45-48, 124, 131).
At, nogle såkaldte ”eksperter”, i et land med så massive alkoholproblemer, og deraf følgende i
Fortsættes næste side
Ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre, chefer, grever, baroner. - Lobbyisme
hundred-tusindvis af barske familietragedier, overhovedet kan komme med så tåbeligt et forslag
om, at lave kurser til højtuddannede, velstillede storforbrugere for, at de kan ”lære” at drikke
”kontrolleret”, er uansvarligt og vanvittigt. Markerer vel egentligt klart, at systemets ”akademiske
læseteoretikere”, uden praktisk livserfaring eller viden om ”alkoholens svøbe*”, stadig ”vil” forsøge at
”overse* og glemme*”, at det netop er disse grupper, der drikker mest. Disse ”eksperter” vil, eller må
utroligt nok ikke kende noget til alkohols arvelige genetik, biokemi, THIQ. Og, hvad det medfører af pinefulde, kroniske sygdomme, angst, depression, dødsfald. (Side-20, 86, 120). Eneste ”undskyldning” kan kun være, at ”tankerne” er udtænkt under indflydelse af alkohol. Uanset om højtuddannede, velstillede storforbrugere selv skulle betale for sådan nogle nærmest ”kvaksalveragtige”
kurser, hvilket nok ikke var tanken, er det en arrogant, uforskammet og utilstedelig hån mod alle
de fortvivlede mennesker, der har alvorlige, kroniske problemer med alkohol.
Hvem bestemmer den danske ”alkoholpolitik”. - Lobbyisme
Politikerne? Sundhedsstyrelsen? Embedsmændene? Bryggeriernes aktionærer? EU? Systemets behandlere? Alkoholfabrikanternes lobbyister? Det er i hvert fald ikke os behandlere, der bruger de
sygdomsorienterede, biokemiske tanker. Os, er der ingen der tror på. Endnu.
Hver gang der er tanker fremme om genetik, biokemi, og en behandlingsform der kan få disponerede til at stoppe med at drikke, så vil mange af interesseorganisationernes lobbyister få kronede dage. Enorme indtægter. Stoppede f.eks. 10 % af de mest ”tørstige” med at drikke, ville
omsætningen og indtjeningen falde i såvel produktionsleddet som i forhandlerleddet. Medføre
arbejdsløshed. Mindre skatteindtægter. Og, ikke mindst betydelig mindre omsætning hos ”behandlerindustrien”, der lever endda rigtig godt af, at alkoholafhængigheden er så stor som muligt. Det
ville være en dårlig forretning, hvis kunderne forsvandt. Omvendt, ville de ulykkelige familier få
det utroligt meget bedre. Sundhedsvæsnet og hospitalerne få frigjort store resurser. Samfundsøkonomien blive forbedret med mange milliarder hvert år. År efter år. (Side-49).
Det er dybt forkasteligt, i et moderne, videnskabeligt samfund, at den etablerede, officielle alkoholpolitik gennem så mange år har været præget af gammeldags Freudianske teorier*. Og, ikke
som man kunne forvente i det 2100-århundrede af faktuelle* kendsgerninger* og anderledes*
nytænkning om bl.a. genetik og hjernens biokemi i forbindelse med alkohol, piller, hash og andre
stemningsændrende rusmidler. Og, alkoholforbruget er ikke faldende. Men, stigende. (Statistik side-131).
Ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre, chefer, grever, baroner
10 % af befolkningen, i alle samfundsgrupper, er statistisk genetisk disponeret til afhængighed af
alkohol. Det betyder også, at bl.a. 2 ministre og 18 folketingsmedlemmer har et ”ufornuftigt drikkemønster”. Fra den side kan man ikke forvente noget restriktivt i relation til alkohol. I Folketinget
er der en ”øl-klub” med omkring 75 medlemmer, der til deres sammenkomster får leveret gratis øl
fra bryggerierne. Hvor mon disse ville placere deres stemmer, hvis der kom forslag om restriktioner på øl?
De politikere, embedsmænd, borgmestre, chefer, grever og baroner, der selv har et ”ufornuftigt
drikkemønster”, bremser alle tiltag i relation til stramninger på alkoholområdet. Og, hvem tør sætte
sig op i mod disse magtfulde mennesker? En kommune med 40.000 indbyggere har ca. 4.000
medarbejdere. Statistisk har 10 % = 400, og på alle løntrin, et ”ufornuftigt drikkemønster”. (Læserbrev
om ”Alkohol og ministre” side-135). (Læserbrev om ”Mister realitetssans, når de drikker alkohol” side-137).
Ædru, anderledes* tanker om ”alkoholens svøbe”
I de kommende år vil jeg jævnligt skrive læserbreve. Sende materiale om alkohol ud til ministre,
folketingsmedlemmer, borgmestre, kommuner, kommunaldirektører, misbrugscentre, jobcentre,
uddannelsesinstitutioner, pressen m.fl. I august 2010 sendes til omkring 1.500 mail-adresser.
Materialet om alkohol på side 156, 157 og 158 er i juni og juli 2010 sendt til adskillige offentlige myndigheder, ministerier, Sundhedsstyrelsen, direktør Else Smidt og specialkonsulent Kit Broholm i Sundhedsstyrelsen, formanden for Folketingets socialudvalg Preben Rudiengaard, medlemmerne af Folketingets socialudvalg, adskillige folketingsmedlemmer. Side-159 er forsiden til augustudsendelsen.
Fortsættes næste side
Alkohol Dræber
- Kontra Lykkelig Ædru
alkostop? - hvordan?
Alkohol medfører i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier, hjerte-/karsygdomme, kræft, talrige
andre sygdomme, fedme, stress, angst, depression, dårlige nerver, hjerneskader, vold, selvmord, dødsfald.
14/21
genstandsgrænserne
er meget ”uheldige”
i relation til de
genetiske afhængige.
Disse ulykkelige mennesker kan ikke ”lære”
at drikke ”socialt og kontrolleret”.
- Det er altid den første genstand, der er den farligste.
***
”Genetik og genstandsgrænser.” - MM læserbrev til Jyllands Posten 18. januar 2010.
Efter at Jyllands Posten 10. september 2009 bragte et læserbrev fra mig, der bl.a. omhandlede Sundhedsstyrelsens 17 års farlige ”rundkørsel” om 14/21 genstande om ugen, så udtalte en af Sundhedsstyrelsens
chefer Else Smith pludselig, måske som følge af dette læserbrev, at 14/21 grænsen var et absolut maksimum for,
hvad man skal drikke. Chefen udtalte, at alkohol er mindre skadelig for nogle grupper end for andre. Hvilket jo vil sige, at den også er mere skadelig for nogle = de genetisk afhængige. Og, derfor kan Sundhedsstyrelsen ikke
garantere, at der findes en såkaldt lavrisikogrænse. Jo, det gør der. Hvis en genetisk afhængig ønsker at få et godt
liv efter flere års problemer med alkohol, så er grænsen = 0. Så længe Sundhedsstyrelsen ikke skelner mellem
afhængighed, der er en disponeret genetisk sygdom, og misbrug der er en socialpsykologisk lidelse. Så, længe vil børne- og familietragedierne fortsat stige. Det er altid den første genstand. Og, ikke nummer 3, 5, 7, 14 eller
21, der er den farligste. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser ”vil” danskerne ”mere” end gerne tro på. Og, det
er årsagen til, at befolkningen har fået den helt fejlagtige opfattelse, at holder de sig ”nogenlunde” indenfor
disse grænser, så er det i orden. Men, at tro på det, har medført mange menneskelige tragedier og dødsfald.
Jeg kommer gerne, og fortæller mere om alkostop
Mogens Moos
Alkoholterapeut
alkostop
Dagforløb . Døgnophold . Kurser. Undervisning . Foredrag . Alkoholpolitik
www.alkostop.dk . telefon 25 21 11 11 . moos@alkostop.dk
Fortsættes næste side
Afhængighed af alkohol er en arvelig, genetisk sygdom. - Et sundhedsproblem. - Ikke, et socialt problem.
Mennesker drikker ikke alkohol på grund af sociale problemer, angst, dårlige nerver, depression.
- Men, de får sociale problemer, angst, dårlige nerver, depression, netop fordi de drikker.
Hykleriet
om tobak kontra alkohol er
absurd, useriøs og skæbnesvanger.
Samfundsudgifterne til ”alkoholens svøbe” og ”passiv drikning”
er ca. 5 gange større end til tobak og passiv rygning.
I et område med 40.000 indbyggere vurderes udgifterne ved rygning, ifølge Institut
for Sundhedsvæsen, at være 13,6 millioner årligt. - Udgifterne ved alkohol,
vurderes ifølge Sundhedsstyrelsen, til at være 70 millioner årligt.
***
”Farlige alkoholkurser.” - MM læserbrev i Jyllands Posten 8. juni 2010.
Straks, den ”gamle” nyhed om, at velstillede og højtuddannede er storforbrugere af alkohol, blev til en ”ny”
nyhed, kom SF’s Jonas Dahl, socialdemokraternes Sophie Hæstrup Andersen, de konservatives Vivi Kier,
Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen og Hanne Tønnesen fra Bispebjerg Hospital, på banen med, at der
skulle oprettes kurser, hvor velfungerende storforbrugere kunne lære at styre deres alkoholvaner. Sikke noget
akademisk sludder. Storforbrugere er ikke velfungerende. Og, de genetisk disponerede kan ikke ”lære” at drikke kontrolleret. Et alkostop slår ingen ihjel. Men, det gør disse vanvittige tanker om den ”evindelige ønskedrøm”
om ”kontrolleret drikning”. Der er mange fordele ved at stoppe med at drikke. Tidligere afhængige undgår angst,
depression, maniodepression, den uhyggelige drikketrang, abstinenser, blackout, kræftsygdomme, paranoide tvangstanker, et elendigt liv for hele familien. Sundhedsstyrelsens 17 års rundkørsel om 14/21 genstande er skæbnesvanger misinformation for de genetisk afhængige. Og, Sundhedsstyrelsen har derfor et meget stort medansvar
for, at landets alkoholproblemer er blevet så store. Både, for de velstillede og højtuddannede. Og, for de
unge der på 11. år i træk har Europarekorden i druk. Det var mere relevant, hvis disse ”samfundskloger” ville sørge for, at der blev gjort massivt opmærksom på, at 75 % af landets alkoholproblemer er genetisk arvelig. Generation efter
generation.
***
Afhængighed af alkohol rammer rent statistisk i 10 % af alle
samfundsgrupper. - Og det helt uanset titel, social status,
indkomst, mand, kvinde, privat eller offentlig ansat.
10 % i et område med 40.000 indbyggere har rent statistisk et ”ufornuftigt drikkemønster”.
Disse 4.000 har i gennemsnit 4 pårørende = 16.000, der belastes af ”passiv drikning”.
1.600 børn og unge under 18 år ”mislever” i en familie med alkoholproblemer.
- Familien og børnene er endnu mere belastet end de afhængige.
En mellemstor kommune med 40.000 indbyggere har omkring 4.000 medarbejdere.
10 % = 400 har statistisk et ufornuftigt drikkemønster. - Ved en gennemsnitsløn på 360.000 om året er lønudgiften
til 400 medarbejdere kr. 144 millioner. – Heraf er de 25 % = kr. 36 millioner uden værdi for arbejdspladsen på
grund af sygdom, forringet arbejdsindsats, tømmermænd, abstinenser. - Kr. 90.000 pr. afhængig medarbejder.
www.alkostop.dk . telefon 25 21 11 11 . moos@alkostop.dk
Fortsættes næste side
alkostop er et anderledes*, effektiv koncept, der med faktuelle, kognitive tanker opnår,
at de afhængige, der igen vil opnå et godt liv uden alkohol og rusmidler, stopper.
Ambulant- & døgnforløb:
KURSIST: ”Mogens har en formidabel viden om alkohol og rusmidler.” - KURSIST: ”Det er den mest
engagerede rådgiver, jeg har mødt.” - KURSIST: ”Undervisningen har været fantastisk lærerig.”
1: Individuelt, ambulant soloforløb.
Praktiseres i Århus-området eller Vestjyllands-området.
Evt. hjemme privat. - 12 moduler. - 1-3 timer pr. gang. - Samtaler med pårørende. - Kr. 14.500.
Der er mulighed for kombinationsforløb med 2-3 dages kursusophold nær Vesterhavet.
Ambulante forløb kan evt. aftales i andre lokalområder:
Skanderborg, Silkeborg, Ikast, Herning, Holstebro, Ringkøbing, Lemvig, Randers, Viborg.
2: 2 ugers struktureret døgnforløb.
Praktiseres i en rolig, afslappet atmosfære i fredelige,
naturskønne omgivelser nær Vesterhavet.
Intensiv rådgivning. - Individuel terapi. - Pårørendedag om søndagen midt i forløbet.
Med 2 deltagere pr. deltager kr. 21.500. - Mulighed for 3 deltagere pr. deltager kr. 14.500.
***
Undervisning - Foredrag:
KURSIST: ”Det er et knaldgodt koncept, der får folk op i omdrejninger.” - KURSIST: ”Mogens forstår sig på
almindelige mennesker.” - KURSIST: ”Det er ubeskriveligt, hvor meget godt MM gør. - KURSIST: Hvis
alle undervisere var som Mogens, så ville alt gå meget nemmere for både klienter og sagsbehandlere.”
KURSIST: ”Man kan ikke undgå at få mere selvtillid og et bedre selvværd.”
3: Lær at ”fange” afhængige i tide.
Kursus om alkohol, rusmidler, antabus, benzodiazepiner, sygdomme, angst, depression.
Praktiseres i lokalområdet i Jeres lokaler. - 6-8 timer pr. dag. - Kursusmanual på 160 sider.
2 eller 3 dage med frit deltagerantal kr. 5.600.-/6.600.- (Eksklusiv transport/evt. udgifter).
4: Alkohol - Selvværd/Selvtillid - Alkohol.
3 ugers ambulant kursus- & rådgivningsforløb om alkohol, piller, hash, narkotika.
Dagundervisning med 10-16 deltagere i lokalområdet i Jeres lokaler. - Inklusiv i kursusprisen er 1 dag
med information/visitation. - 1 dag med opfølgning i lokalområdet. - Kursuspris ved 16 deltagere.
Pr. deltager pr. uge mandag-fredag kr. 950.- (Eksklusiv transport/Evt. udgifter).
5: Selvværd - Alkohol - Selvtillid.
3 ugers ambulant afklaringsforløb for ”Machtgruppe 4/5” om arbejde, job, uddannelse.
Dagundervisning med 12-20 deltagere i lokalområdet i Jeres lokaler. - Inklusiv i kursusprisen er 1 dag
med information/visitation. - 1 dag med opfølgning i lokalområdet. - Kursuspris ved 20 deltagere.
Pr. deltager pr. uge mandag-fredag kr. 750.- (Eksklusiv transport/Evt. udgifter).
6: Foredrag om Alkohol & rusmidler.
6-8 timer med foredrag, spørgsmål, gruppearbejde, spørgeskema om alkohol, facitliste.
Hvad er årsagen? - Genetisk? - Biokemisk? - Socialt? - Psykologisk? - Moralsk? - Karakterstyrke?
Frit deltagerantal kr. 2.800.- (Eksklusiv transport/Evt. udgifter).
Rekvirer venligst supplerende materiale.
alkostop . Mogens Moos . Skalstrupvej 109 . Nees . 7570 Vemb . Telefon 25 21 11 11
Fortsættes næste side
Alkohol Dræber
- Kontra Lykkelig Ædru
alkostop? - hvordan?
Alkohol medfører i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier, hjerte-/karsygdomme, kræft, talrige
sygdomme, fedme, stress, angst, depression, dårlige nerver, hjerneskader, vold, selvmord, dødsfald.
14/21 og 7/14
anbefalingerne virker nærmest modsat.
- Skaber yderligere afhængighed.
Er årsag til øget, ”legalt” drikkeri frem
for at mindske overforbruget.
Anbefalingerne er helt ”urealistiske” til genetisk afhængige. - Drikker de 1
genstand, efter års problemer, fortsætter de som regel. - Får barske tilbagefald.
- Disse ulykkelige mennesker kan ikke ”lære” at drikke ”kontrolleret”.
Sundhedsstyrelsen har ingen såkaldt ”lavrisiko-grænse”.
I januar 2010 overvejede Sundhedsstyrelsen deres drikkeråd. - En af Sundhedsstyrelsens chefer udtalte, at 14/21 grænsen var et absolut maksimum for, hvad man burde drikke. - Chefen mente også,
at alkohol var mindre skadelig for nogle grupper end for andre. - Hvilket må betyde, at alkohol
også er mere skadelig for nogle = de genetisk afhængige.
Mange danskere drikker ikke for at ”nyde”. - Men, for at blive hurtigt ”berusede”.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det ikke garanteres, at der findes en såkaldt
”lavrisikogrænse”. - Jo, det gør der. - Og, det har der altid gjort. - Når, en
genetisk afhængig ønsker at få et godt liv igen efter års barske alkoholproblemer, er genstandsgrænsen = 0 genstande. - For disse hårdt belastede
mennesker er det kun at stoppe, der hjælper.
8. juli 2010 kom Sundhedsstyrelsen nye anbefaling om 7/14 genstande. - Men, den har heller ikke,
som 14/21 grænserne, én promilles chance for at blive fulgt af ét af verdens mest ”tørstige” folkefærd, der opfatter dem som forbud. - Danskerne ”vil” drikke. - ”Koste” hvad det vil. - Uanset omkostningerne. - ”Vil” ikke tro på, at alkohol har utallige, barske bivirkninger for hele familien. - Fra
Sundhedsstyrelsens side tales der ikke om, at for disponerede, uanset titel, social status, indkomst,
mand, kvinde, er det også 7/14 for mange. - De forfærdelige børne- og familietragedier fortsætter.
I er meget velkommen til at kontakte mig
Mogens Moos
Alkoholterapeut
alkostop
Ambulant dagbehandling . Døgnophold . Dagkurser. Undervisning . Foredrag
www.alkostop.dk . telefon 25 21 11 11 . moos@alkostop.dk
Fortsættes næste side
Alkohol Dræber
- Kontra Lykkelig Ædru
alkostop? - hvordan?
Alkohol medfører i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier, hjerte-/karsygdomme, kræft, talrige
sygdomme, fedme, stress, angst, depression, dårlige nerver, hjerneskader, vold, selvmord, dødsfald.
Hykleriet
om tobak kontra alkohol
er absurd, useriøs og
skæbnesvanger.
Hvilken slags USUNDT er farligst? - TOBAK eller ALKOHOL?
- Hvor mange belastes af passiv rygning sammenlignet med passiv drikning?
- Hvor mange udvikler psykiatriske sygdomme af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange ordineres depressionsmedicin af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange børn får en barsk opvækst af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange skilsmisser og familietragedier sker af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange arbejdsforringelser sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange voldsepisoder, knivstik, trafikdrab sker af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange selvmordsforsøg og selvmord sker af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange bliver tykke og overvægtige af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange dødsfald og sygdomme opstår af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange ulykkestilfælde og brækkede lemmer sker af tobak sammenlignet med alkohol?
- Hvor mange milliarder koster tobak årligt sammenlignet med alkohol?
***
Samfundsudgifterne til ”alkoholens svøbe” og ”passiv drikning”
er ca. 5 gange større end til tobak og passiv rygning.
I et område med 40.000 indbyggere vurderes udgifterne ved rygning, ifølge Institut
for Sundhedsvæsen, at være 13,6 millioner årligt. - Udgifterne ved alkohol,
vurderes ifølge Sundhedsstyrelsen, til at være 70 millioner årligt.
I er meget velkommen til at kontakte mig
Mogens Moos
Alkoholterapeut
alkostop
Ambulant dagbehandling . Døgnophold . Dagkurser. Undervisning . Foredrag
www.alkostop.dk . telefon 25 21 11 11 . moos@alkostop.dk
Fortsættes næste side
28
Uopfordret jobansøgning til
sundhedsminister Bertel Haarder
og direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.
Måske kunne Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen bruge en erfaren rådgiver/
terapeut/underviser/projektleder, der har nogle anderledes* ”input” på alkoholområdet?
- Suverænt landets største samfundsproblem menneskeligt og økonomisk.
8. juli kom Sundhedsstyrelses nye anbefaling om 7/14 genstande, der blev modtaget som forventet af ét af verdens mest ”tørstige” folkefærd. - Negativt. - Af, eksperter der talte om prisforhøjelser.
Af, menigmand der opfattede den som forbud. - Danskerne ”vil” drikke som det passer dem.
”Koste” hvad det vil. - Uanset konsekvenserne. - ”Vil” ikke tro på, at alkohol har utallige, forfærdelige bivirkninger for alle i familien. - Anbefalingerne har ikke én promilles chance for at blive fulgt.
Pudsigt nok er eksperterne stort set altid de samme offentligt ansatte akademikere. - Men,
yderst sjældent ”sådan én” som mig. - En veluddannet, professionel alkoholterapeut der selv har
været belastet af ”alkoholens svøbe” gennem 15 år. - Stabil ædruelighed siden 26. januar 1989.
Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard gav i et TV-interview udtryk
for, at var der nogen, der havde nogle gode ideer, kunne de kontakte ham. Det har jeg gjort.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det ikke garanteres, at der findes en såkaldt ”lavrisiko-grænse”. - Jo, det
gør der. - Og, det har der altid gjort. - Hvis, en genetisk afhængig ønsker at få et godt liv igen efter års
alvorlige alkoholproblemer, er grænsen = 0 genstande. - Genstandsanbefalingerne virker modsat.
Skaber endnu mere afhængighed. - Er årsag til øget, ”legalt” drikkeri frem for, at mindske forbruget.
Genstandsgrænser er ”uheldige”. - En 0-genstandsgrænse ville være yderst ”relevant” i relation til
de genetisk disponerede efter års problematisk afhængighed. - Måske følgende tekst på alle flasker
indeholdende alkohol? ”Alkohol Dræber. Øl, vin og spiritus er afhængighedsskabende og farligt for den
menneskelige organisme, når der drikkes ”ufornuftigt”. Forskning viser, at alkohol fremprovokerer utallige
sygdomme. At, organismen kan tage skade allerede fra 4 genstande om ugen.”
Forbud, restrektioner, prisforhøjelser har ingen chancer for at blive gennemført. - En politikker eller embedsmand/kvinde, der foreslog dette, ville begå ”politisk selvmord” i et land, der er blevet ét af verdens mest ”tørstige”. - Det, der kan få danskerne til at drikke mindre, er en faktuel, kontant og vedvarende oplysningskampagne, der gør markant opmærksom på den ekstreme store forskel på afhængighed/biokemi, der er en arvelig,
genetisk sygdom med mange, forfærdelige bivirkninger og i hundredtusindvis af barske børne- og familietragedier. Og, misbrug, der mest er ”socialhygge”, der ikke medfører afhængighed for 90 % af befolkningen.
Afhængighed af alkohol har i generationer nærmest været en ubehandlet genetisk familiesygdom. - Ofte
sammen med angst, depression, maniodepression. - De arveligt, belastede afhængige bør behandles efter de
sygdomsorienterede, biokemiske tanker, der medfører et stop for denne gruppe. - Stopper de ikke, vil de fortsat
”misleve” et ulykkeligt, frustrerende ”liv” i stil med ”Dr. Jekyl & Mr. Hyde”. - Får det ene barske, familieødelæggende tilbagefald efter det andet.
Det er den store gruppe på 10 %, der er genetisk disponeret, der belastes af kronisk alkoholafhængighed.
75 % af landets alkoholproblematikker ligger i denne gruppe. - De mennesker, der forgæves gennem flere år
har forsøgt at ”lære”, at drikke ”socialt og kontrolleret”, men uden resultat, bør stoppe helt med alkohol, benzodiazepiner, hash, alle stemningsændrende rusmidler. - Jævnlige blackout rammer kun genetisk afhængige.
Danske unge har i over 11 år i træk haft Europarekorden i druk. - Er i 2010 igen stigende. - Og, mange
forældre er ”fuldstændig” ligeglade med, hvad deres børn drikker. - Bare, de selv kan få lov til i fred og ro, at
drikke hvad der passer dem. - Det er kun forældre, der kan lære deres børn fornuftige alkoholvaner.
Og, den med, at veludannede, vellønnede storforbrugere kan ”lære” at drikke ”socialt og kontrolleret” på
nogle kurser, er den umulige ”eventyrdrøm” om ”kontrolleret drikning”, der har skadet flere, end den har
gavnet. - Er helt ”urealistiske” til alle genetisk afhængige. - Alkohol er livsfarlig for disse, der har meget af
”morfingiftstoffet” THIQ i hjernen. - Medfører mange dødsfald. - Betyder, altid stor utryghed i familien.
Når afhængige, med års alkoholproblemer, drikker 1 genstand, forsætter de som regel. - Mange danskere
drikker ikke alkohol for at ”nyde”. - Men, for at blive hurtigt ”berusede”.
Fortsættes næste side
CV - Erfaringer - Mogens Moos
1990/
2010:
Rådgiver. Alkoholterapeut. Socialarbejder.
Projektleder. Underviser. Jobkonsulent. Foredrag.
Ambulante rådgivningsforløb i lokalområderne.
Korte og lange kursusophold rundt i Danmark.
Foredrag. Undervisning. Familiekurser. Alkoholpolitik.
Behandlingsleder i døgnbehandlingsforløb for
mennesker med blandings- og narkotikaafhængighed.
Har skrevet bogen ”Alkohol Dræber kontra Lykkelig Ædru”.
2007/ Alkoholterapeut på Behandlingscenter Tjele.
2008: Undervisning. Solorådgivning. Gruppeterapi.
Kursus i kognitiv terapi/tankevirksomhed i relation til
at forandre på tanke-, handle- adfærdsmønstre.
2005:
Voksenunderviser for 10. klasse i samfundsfag på VUC-Silkeborg.
2004:
Projektleder/underviser/tovholder med kontanthjælpsmodtagere
med blandingsafhængighed fra ”Matchgruppe 4/5” i Silkeborg
Kommune i samarbejde med Kolding Pædagogseminarium.
2000/
2002:
Projektleder/underviser/jobkonsulent i Lemvig og ThyborønHarboøre Kommuner i struktureret virksomhedsprojekt
i relation til kontanthjælps- og dagpengemodtagere.
Med/uden misbrug. - Rådgivningsforløb.
Undervisning om Selvværd/Selvtillid.
Vurdering af fleksjob og revalidering.
2002:
Basismedarbejder i amtskommunal institution med
psykiatrisk syge misbrugere med dobbeltdiagnose.
1999:
Projektleder/rådgiver i socialpædagogisk alkoholprojekt i
Fredensborg-Humlebæk Kommune med blandingsafhængige fra ”Matchgruppe-4/5”.
Undervisning. Solo- og gruppeterapi. Opsøgende gadearbejde.
1998:
Socialarbejder på Kirkens Korshærs varmestuer i Århus.
1996/
1997:
Projektleder/rådgiver i Skanderborg Kommune med kontanthjælpsmodtagere fra ”Machtgruppe 4/5” med alkohol-/blandingsafhængighed.
1995/
1996:
Rådgiver/behandler på Minnesotabehandlingshjem i Nordjylland
med alkohol-/blandings-/narkotikaafhængige.
Nykommere. Tilbagefaldsgrupper. Gruppeterapi. Familieweekends.
1990/
1996:
A-KLUB. Rådgiver. Gruppeleder. Formand. Alkoholkonsulent.
Frivilligt, socialt arbejde i privat hjælpeorganisation.
1991/
1994:
4-HF-fag. Samfundsorientering, dansk, psykologi, tysk.
Kurser i psykologi, dybdeterapi, psykiatri, psykologi for behandlere.
Diplomeksamen i Alkohol & Psyke.
4 måneders højskoleophold med psykologi og pædagogik.
Terapeut/Rådgiver på differentierede behandlingshjem.
Grunduddannet i den grafiske/reklamebureaubranchen.
Selvstændig med reklamebureau/trykkeri i 15 år.
Far til 3 børn.