Talepædagogen og det inkluderede barn mandag 12. april 2010 Hørekonsulent Aïda Regel Poulsen ar@cfh.dk Med udgangspunkt i det enkelte barn…. …. teknik og alt det der…. ved børn med høretab 2 præsentationen – Fagpersonen 3 – Det private Min undersøgelse: (januar 2009) Sammentalt med gruppen af elever med HA, har vi på Fredericiaskolen i alt 26 elever (41%), der foretrækker at anvende teleslynge. 10 elever (16%) er bedst tilpas med FM. 2 elever (3%) synes, FM og teleslynge fungerer lige godt, mens i alt 25 elever (40%) helst er fri for at anvende nogen ekstra form for kommunikationsteknisk udstyr (fig. 10). 4 Med udgangspunkt i det enkelte barn… Opmærksomhed omkring den audiologiske behandling Høreapparattildeling(tilpasning) og tilpasning/Cochlear Implant og tuning Opmærksomhed i forhold til omgivelserne, akustik især i forhold til tildeling af ekstra kommunikationsteknisk udstyr Opmærksomhed på relevant brug af kommunikationsteknisk udstyr i udvalgte situationer - typer af kommunikationsteknisk udstyr og den tekniske opbygning i forhold til pædagogisk metodik Opmærksomhed på kommunikations- og mestringsstrategier Fokus på behandlersystemet og behandlerstrategier menneskesyn og mulig praksis i en hverdag mulighed for høreteams på PPR? regler omkring ansøgninger at bruge den ambulerende konsulentfunktion fra Center for Høretab 5 inkluderingstanken .. Et menneske med en nedsat funktionsevne er ikke nødvendigvis handicappet. Handicappet skabes af diskriminerende holdninger og handlinger, kultur og institutionel praksis, som en person med en nedsat funktionsevne møder igennem sit liv. Handicappet gør, at personen bliver hindret i at lære og deltage ud fra sine forudsætninger. 6 Et spørgsmål om ord…. • CI >< HA • CI-bruger >< hørehæmmet – Person med høretab (hvor er identiteten?) • Inkludere >< integrere • Lykkes det >< skoleskift til specialskole/centerklasse • Omskriver vi bare en virkelighed? 7 Udgangspunktet er ikke længere den enkelte. 8 Der skal i særdeleshed tages vare på mangfoldigheden i elevgruppen. 13-04-2010 Der er STOR forskel på tale, der høres som hørbar og tale, der høres som meningsfuld Carol Flexer, September 2008 9 Hørbar betyder, at talen ’høres’ men ikke høres tydeligt nok til at skelne specifikke sproglyde. • Hørbarhed bæres af vokaler – høj energi, lavfrekvente talelyde. • De lave frekvenser på 250 Hz og 500 Hz bærer 90 % af talekraften, men kun 10 % af meningsfuldheden. • a–e–i–o–u–y–æ–ø-å Carol Flexer, September 2008 10 Meningsfuldhed betyder at lytteren hører tydeligt nok til at kunne identificere kritiske ord/lyd-kvaliteter. • Meningsfuldhed bæres af konsonanter – lav energi, højfrekvente talelyde. • Frekvenserne fra 2000 Hz til 4000 Hz bærer 90 % af meningsfuldheden/taleforståeligheden, men kun 10 % af talekraften. • De er meget svage talesprogslyde. • b-c-d-f-g-h-j-k-l-m-n-p-q-r-s-t-v-w-x-z Carol Flexer, September 2008 11 Høreapparater/cochlear implant • • • • Fungerer HA/CI uproblematisk, så snart de er sat på? Automatikkerne i apparaterne Brug af forskellige programmer i HA/CI Hvis HA/CI ikke er nok ved TV mv. i hjemmet, START her med tildeling af ekstra udstyr! /FAST installation i eget hjem!) • Telespole og/eller FM funktioner i/på apparaterne • Rating – hvad er det? 12 Akustik • For optimal brug af HA/CI må akustikken være i orden - både i hjemmet og i daginstitution/skole • Udbedring af akustiske forhold går forud for tildeling af ekstra udstyr akustik og skramlen er ikke det samme! • Er de akustiske rammer ikke i orden, vil det OGSÅ forringe udbyttet af det ekstra tildelte udstyr. HUSK: der er akustik overalt – ikke bare i klasseværelset. 13 14 Tilvalg/fravalg af kommunikationsteknisk udstyr • Indikerer de pædagogiske observationer et behov for ekstra udstyr, start med at optimere lyttevilkår omkring TV, computer, telefon. (fast installation i hjemmet) • Tildeles kommunikationsteknisk udstyr til undervisning, er det en proces at iværksætte brugen af udstyret. - dels brugen af udstyret i omgivelserne/netværket - dels for barnet med høretab at bygge lytteerfaringer op - at danne referencer sprogligt og begrebsmæssigt • forvent et match mellem tildelt udstyr i hjemmet og til undervisning – arbejdsgang og betjening af apparater er én ting, men lydkvaliteten skal samtidig være lige god alle steder! 15 Vi skelner imellem: • Høreteknisk udstyr (til TV, computer mm) • Kommunikationsteknisk udstyr (til undervisning) • • • Ved kommunikationsteknisk udstyr hører helt særlige kommunikationsstrategier med i undervisningen afhængigt af, hvilket udstyr der tildeles - én lærermikrofon eller - en lærermikrofon + elevmikrofoner 16 17 18 19 Sortering i lytte- og kommunikationsmiljøer • • • • • Det er nødvendigt med lyttepauser for hver enkelt elev med høretab Planlæg, til hvilke aktiviteter i løbet af en lektion/aktivitet, udstyret skal anvendes, og planlæg, hvornår barnet skal lytte primært gennem HA/CI - det er to forskellige måder at lytte på i forhold til omgivelser! (binaural) Et miljø, hvor barnet typisk har gavn af ’kun’ at lytte i HA/CI er i mindre grupper aht. rum-retningsbedømmelse Kommunikationsteknisk udstyr er til at intensivere arbejdet med sprog- og begrebsdannelse – og turntaking! Der må ALTID gives rum for at arbejde med binaurale processer dagligt OGSÅ. 20 = vær bevidst på, der lyttes i forskellige niveauer sæt sprog på lytteoplevelserne 21 Ivans taske © • Stetoclip – Støbt prop med lang slange, ’sut’ • Høreapparat med TELESPOLE – Eget høreapparat, som man kender kvaliteten i • FM-modtager – Mulighed for FM – altså både en FMmodtager og audioindgang i høreapparatet • Monitor earphones til CI – Mulighed for at lytte direkte med i barnets eget CI 22 Bemærk! • Det er lige præcis hørelsen, der gør det muligt for os at opleve samtidighed mellem sprog og handling. 23 parallel processering, hvad er nu det for noget??? Sortering i kommunikations- og mestringsstrategier • sæt sprog på lytteoplevelserne • Vær åben overfor at prøve forskelligt udstyr af • Vær opmærksom på fordele og ulemper i forskellige lyttesituationer - mange >< få; ude >< inde; av-udstyr >< dialog i klassen, m.fl. • Man må have mulighed for at vælge det udstyr, der matcher egne forcer og mestringsstrategier bedst = at hente støtte der, hvor det er sværest 24 Behandlersystemets behandlingsstrategier • Hvem sagde: • diskriminerende holdninger og handlinger, kultur og institutionel praksis • Man skal have mulighed for at vælge det udstyr, som matcher ens egne forcer bedst muligt = prøvehøre • MENNESKESYN – IDEOLOGI • Det stiller krav til samarbejdet mellem hørepædagog, høreklinik • Det åbner for nye forventninger til samarbejde og servicering ved firmaerne! 25 regler omkring ansøgninger • Det er uens landet over! • De gode erfaringer ligger omkring samarbejde indenfor en kommune - gerne flere kommuner sammen • Det letter indkøb, giver større valgmulighed/overblik • Der bør være sikkerhed for service og support både pædagogisk og teknisk • Private skoler får udstyr gennem SU-styrelsen • SU-styrelsen har faktisk aftale med ét konkret firma i øjeblikket. 26 mulighed for høreteams på PPR? • Højne fokus i den enkelte kommune • Højne den faglige indsats og kontinuitet på området – Herunder udvikle indsatsen i takt med processen • Gensidig sparring kommunerne indbyrdes • Fokus på samarbejdsstrukturer ift. Audiologisk afdeling • I gensidigt samarbejde med RUA?? 27 -at bruge den ambulerende konsulentfunktion fra Center for Høretab • Udfylde indstillingsskema med ønsker til indhold • Forløbet kan være ét besøg, flere/mange besøg • Det handler både om indsigt i hensigtsmæssig teknik og pædagogisk indsats. • Indledningsvis skal PPR, skolens ledelse og lærerteamet deltage i møde for at afstemme forventninger. 28 -at bruge den ambulerende konsulentfunktion fra Center for Høretab 2 • Vejledende i forhold til PPR, lærere og forældre – Udgangspunktet er PPR, som også koordinerer • Information i lærerteams, statusmøder, mm – Også konkrete pædagogiske aktiviteter, anvisninger • Kan genoptages – evt. med nyt indstillingsskema 29 Hej… ..er det ikke Skandinavien deroppe??? 30 ar@cfh.dk