Referat fra beboerbestyrelsesmøde den 20.10.2014, Skolevangen 1 Tilstede: Hind, Eva, Linnea og Per. 1) Formalia Referat fra sidste møde godkendt. Referent: Per Ny kasser: Per 2) Tage, Regn og skybrud Flere har kontaktet bestyrelsen, da de har oplevet problemer med utætte tage, hvor der kom regn og fugt i lejlighed efter stærkt regnvejr. Dette skyldes formodentlig at tagpladerne er af en meget porøs type. Bestyrelsen diskuterede problemet og mener at med den på beboermødet d. 3. september vedtagne plan om at istandsætte tage, vinduer og murværk - er der netop sat de tiltag i gang, som bestyrelsen kan medvirke til. Vi vil opfordre beboere, der har denne typer problemer, at de først orienterer Ejendomskontoret og siden FSB (husk at gøre det skriftligt, for at kunne dokumentere det siden). Såfremt der er fare for helbredet i forbindelse med fugtproblemerne kontakt læge for lægeerklæring. Spørg eventuelt din egen forsikring, Lejernes LO (LLO) eller kommunens socialkontor. 3) Manglende vedligehold af udearealerne Mange beboere har kontaktet bestyrelsen om dårligt vedligehold af udearealerne, f.eks. manglende ukrudtsbekæmpelse og brændenælder samt nedklipning af hække. Nogle mente at jo længere væk fra ejendomskontoret, jo værre er problemerne. En beboer har lagt flere fotos på vores Facebook-profil af dette, og bestyrelsen har også set samme problemer. Et relateret problem gælder tryghed, da kriminelle kan bedre gemme sig bag en høj hæk og lave indbrud eller andet, når der er fri bane. Hvis ikke det bliver ordnet nu af ejendomskontoret, vil bestyrelsen snarest invitere ejendomsinspektøren og FSB's ansvarlige ud på en rundvisning i området. 4) Møde med Skolevangen 2 Bestyrelsen har længe ønsket at diskutere nogle fælles problemer og muligheder med vores nabo afdeling Skolevangen 2 (bl.a. aktivitetslokaler, beboergrupper, m.m.). Hind aftaler et møde med dem. 5) Aktiviteter og arrangementer for Skolevangens beboere - Nytårs-komsammen på lejepladsen nytårsaften kl. 19-21 - Bondegårdstur for børn og familier (ca. april når dyreungerne bliver født) - Havnerundfart og rundvisning i Operaen (ca. maj) - Sommerfest i august (måske noget med medtag din egen mad til fælles grill?) Et aktivitetsudvalg er nedsat (Hind, Linnea og Per). Meld dig gerne til udvalget eller enkelte aktiviteter. Jo flere der vil lave noget, jo mere sikrer det også, at det ikke blive aflyst! Næste møde i bestyrelsen er mandag d. 5. januar 2015 kl. 10.30. Website http://skolevangen1.fsb.dk/ Facebook https://www.facebook.com/groups/skolevangen
© Copyright 2024