Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn i

KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Specialområdet
NOTAT
13-03-2013
Tilsynsrapport over uanmeldt
undervisningstilsyn 7.3.2013
Lovgrundlag for tilsyn
Sagsnr.
2013-51034
Dokumentnr.
2013-224762
Sagsbehandler
Søren Berg
Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med
Undervisningsoverenskomst og Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012:
”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand”, § 19 stk. 2: Den (…) nævnte
tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at undervisningen i
dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk.
1.
Navn og øvrige oplysninger, tilsynsførende
Søren Berg, tilsynsførende
Specialområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Gyldenløvesgade 15, 4.
1502 København V
23 26 38 20
soeber@buf.kk.dk
Fakta om undervisningsstedet
Institutionsnummer: 101 545
Den Gule Flyver er et skole-dagbehandlingstilbud – en selvejende
institution med undervisningsoverenskomst med Københavns
Kommune.
Den Gule Flyver har plads til børn og unge med faglige, sociale og
emotionelle vanskeligheder – også børn og unge med diagnoser som
AST, Tourettes Syndrom, ADHD m.m.
Den Gule Flyver er beliggende på Nørrebro og modtager elever fra
mange forskellige kommuner.
Specialområdet
Gyldenløvesgade 15
1502 København V
Telefax
3920 1246
E-mail
soeber@buf.kk.dk
www.kk.dk
Undervisningspersonalet
Pia Danielsen
Uddannelse: Lærer
Natasja Nielsen:
læreruddannelse: KDAS med linjefag i dansk, idræt, historie og
billedkunst
Karsten Reng
Stilling: pædagog
Thomas Betzer Rom.
lærer fra KDAS med linjefag i idræt og matematik
Navn: Rosa Eva Thomas
Stilling: lærer
Uddannelse: uddannet lærer linjefag i dansk, samfundsfag, billedkunst
& håndarbejde.
Tysktalende
Knirke Nybroe
Stilling: Afdelingsleder,
Uddannelse: Lingvist med speciale i tosprogede børns sprogtilegnelse
yderligere uddannelse i dansk som andet sprog.
Fadi Makki:
Stilling: pædagog
Tosproget: dansk/arabisk – bruges som tolk i Den Gule Flyver og som
kulturformidler mellem skolen/ hjem/samfund
Undervisningsoverenskomst
Er indgået med Børne- og Ungdomsforvaltningen den12.10.2001
Konklusion på tilsynsbesøg
(eventuelle forudsætninger denne konklusion hviler på, er nævnt
nederst i rapporten)
Jeg finder, at undervisningen på dagbehandlingstilbuddet… står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 40, stk. 1.
Side 2 af 6
Timetalsberegning og fagrække
Den Gule Flyver leverer en fuld fagrække og fuldt timeantal.
Beskrivelse af tilsynsbesøg
Tilsynet har bestået af deltagelse i personalets morgenmøde, elevernes
morgenmøde, dagens undervisning frem til kl. 12, samt et
efterfølgende tilsynsmøde afholdt 21.3.2013 med skolens ledelse.
Morgenmøde 8:15- 8:30
10 personaler inklusiv skoleleder deltager. Mødet sikrer
planlægningen af dagen, samt redegørelse for et par konkrete elever
med store udfordringer.
Der er valgfag denne dag efter frokost, og dette koordineres.
Morgenmad 8:30-8:50
Fælles for alle eleverne
1. Lektion 8.50-9.30.
Dansk med 9.klasse. 10 elever og 4 undervisere.
Eleverne informeres omkring hvem tilsynet er og formålet for denne.
Dernæst påbegyndes en introduktion til den kommende projektopgave
i form af en brainstorm over temaet ”Unge igennem tiden”. En lærer
skriver elevernes indspark op på en tavle, og eleverne følger trop på
eget papir. Eleverne deltager aktivt, og emnerne de foreslår, er typiske
ungdomstemaer som f.eks. seksualitet, stoffer, druk og mode. Et par
elever er meget urolige, og kræver stor fysisk nærhed for ikke at
forstyrre for meget. Således bliver nogle elever masseret lidt på
skuldrene, når uroen tager overhånd – med god effekt. Et par elever
har lidt tilløb til frustration, og udtrykker, at de har svært ved at forstå
hvad aktiviteten går ud på. I disse tilfælde er underviserne hurtige til
at betrygge og berolige eleverne.
Efter endt brainstorm, sætter eleverne deres eget arbejdspapir ind i
deres individuelle mappe, og en lærer fortæller generelt om
projektopgavens krav og omfang. Herunder at der gives karakter for
opgaven. Som timen nærmer sig sin afslutning, bliver dele af eleverne
tiltagende fysisk urolige, men timen kører tiden ud. (Eleverne har stor
fokus på klokken og ville måske profitere af timeplaners digitale ur.)
Side 3 af 6
2.lektion 9.35-10.00
Eleverne kommer ind til timen et par minutter for sent. Fortsættelse af
snak om gruppedannelse, forventninger og krav til processen.
Eleverne beskriver på deres individuelle brainstormpapir hvilke emner
der tiltaler dem hver især, og grupperne opstår ved undervisernes
hjælp i løbet af timen. Grupperne skrives op på tavlen sammen med de
valgte emner. De dannede grupper går derefter hver for sig for at
arbejde med problemformuleringerne. Ved dette naturlige opbrud
skifter jeg til 8 klasses gruppen.
2.lektion 10.00-10.20
Dansk med 8.klasse. 5 elever og en lærer samt en lærerpraktikant.
Eleverne er i gang med en stileøvelse med temaet mobning. Hver elev
har fået udleveret et ark med 5 spørgsmål omkring mobning som
ligger til grund for aktiviteten. Eleverne arbejder rimeligt roligt med
opgaven, men et par elever kræver kontinuerlig støtte for at fastholde
opmærksomheden hvilket alligevel ikke helt lykkes. Der insisteres
dog på, at timen kører fuld tid.
3.lektion 10.30-11.15
Matematik med 8.klasse. 6 elever og 2 lærere og praktikant. Eleverne
arbejder individuelt med deres egne materialer i Rema serien. Der ses
en faglig spredning i materialerne fra ca. 5-8 klassetrin. Eleverne
fordrer, som i foregående lektion, stor vedvarende opmuntring af
underviserne for at arbejde. En enkelt elev går fra undervisning for at
arbejde selvstændigt, idet der opstår en mindre konflikt med en anden
elev. Flere elever beskriver, at arbejdet er kedeligt, men også at de
føler sig fysisk trætte.
4.lektion 11.15-12.00
Matematik med 9 klasse. Eleverne arbejder fordelt i flere lokaler, alt
efter hvor stor afskærmning de behøver, i et kompendium om statistik,
hyppighed, typetal, middeltal og frekvens. Niveauet er alderssvarende
for klassetrinnet, og er specifikt rettet mod eksamen. Kompendiet er
sat sammen af læreren selv på baggrund af erfaringer med
målgruppen. Eleverne er motiverede for arbejdet, selvom der ses en
tydelig udtrætning hen mod frokost.
Tilsynsmøde
Da det af praktiske grunde ikke kunne lade sig gøre at afholde
tilsynsmødet på selve tilsynsdagen, henlagdes dette til 21.3.2013. Her
drøftedes, med den Gule Flyvers ledelse, mine generelle indtryk fra
det uanmeldte tilsyn. I forhold til på det anmeldte tilsyn i efteråret
Side 4 af 6
2012 synes jeg, at skolekulturen fremstår væsentlig tydeligere. Der
holdes mere på rammerne for undervisningens start og slut, og
eleverne virkede mere deltagende og interesserede i at blive undervist.
Det var desuden glædeligt, at den overværede undervisning tydeligt
fulgte de udleverede årsplaner fra efteråret 2012.
Spiserummet synes jeg dog fortsat fungerer dårligt i forhold til
undervisningen. Dette lokale bruges primært i anden og mere fri
kontekst, og indeholder masser af visuelle afledningsmuligheder samt
en mindre god akustik. Alt dette syntes at påvirke eleverne under
tilsynet.
Derudover bemærkede jeg, at elevernes mobiler stjæler utrolig meget
tid fra især de elever, der har svært ved at holde fokus. Måske burde
det overvejes at se på dette fra skolens side.
Alt i alt har undervisningen dog været af god kvalitet og fremstået
velforberedt fra undervisernes hånd.
Eventuelle bemærkninger der knytter sig til
konklusionen
Ingen
Søren Berg
Tilsynsførende
________________________________________________________
_
Skolelederunderskrift
(tilsynsrapporten bedes underskrevet og returneret senest 2 uger efter
modtagelsen)
Side 5 af 6
Det er muligt at vedlægge kommentarer til rapporten. Disse evt.
kommentarer indarbejdes ikke i rapporten, men vil fremgå som bilag.
Med venlig hilsen
Søren Berg
Side 6 af 6