FYSIURGISK MASSØR BASISUDDANNELSE RAB VIDEREGÅENDE UDDANNELSE EFTERUDDANNELSESKURSER Frederiksgade 77 B, 2 sal • 8000 Aarhus C • 86 99 85 91 mail@massageskole-aarhus.dk • www.massageskole-aarhus.dk DANSK FYSIURGISK MASSAGESKOLE, AARHUS Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus har uddannet fysiurgiske massører siden 1997. Det er primært en skole for uddannelse af alternative behandlere, hvor vi tilbyder uddannelser og kurser med stor fokus på både den praktiske og den teoretiske del. Alle skolens uddannelser muliggøre at man kan arbejde som behandler, enten i egen klinik eller som ansat. Undervisningen varetages af fysiurgiske massører og fysioterapeuter. Uddannelserne er lægeeksamineret. Basisuddannelsen som fysiurgisk massør er på 100 timer/lektioner, fordelt på 57 timers praktisk massage, 40 timers anatomi og fysiologi samt 3 timers klinikdrift. Da det er et håndværk der skal læres og man skal kunne nå at ”få det ind under huden” strækker uddannelsen sig over ca. 20 uger. Man kan vælge mellem aften-, dag- og weekendhold. Med en basisuddannelse fra Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus (eller fra en anden skole), kan man tage RAB, Videregående uddannelse på 210 timer/lektioner, fordelt på 200 timers fysiurgisk massage og 10 timers klinikdrift. Denne del er hovedsagelig weekendundervisning. Videreuddannelsen giver, sammen med en basisuddannelse, de timer/ lektioner i den primære alternative behandlingsform, der kræves for at blive RAB og/eller momsfritaget. For skolen er kvaliteten af uddannelsen i højsæde. Det handler om kvalitet ikke kvantitet. Det er vigtigt at de elever vi sender ud i ”virkeligheden” er så godt udrustet, at de kan behandle på baggrund af en viden om både hvilke massagegreb man skal bruge, men også hvordan kroppen er skruet sammen. Derfor har vi lavet vores egne kompendier, så vi sikre at eleverne får den relevante viden omkring massages samt anatomien og fysiologien. På den måde sikre vi, at du som elev på skolen får de redskaber, både praktisk og teoretisk, der er nødvendig for at blive en god behandler. Skolen udbyder desuden efteruddannelseskurser for alle behandlere f.eks. øreakupunktur, ansigtsmassage, zoneterapi, bindevævsmassage og meget andet. Udover undervisning har skolen også 2 selvstændige behandlingsklinikker hvor en række forskellige behandlere udøver deres kunnen. Det er også et godt sted for nyuddannede at starte med sin egen klinik, da de ydre rammer allerede står klar. Med dette store udbud føler vi, at skolen samlet set, kommer hele vejen rundt om mennesket og er stolte af at kunne give den viden og erfaring, der er samlet her, videre til andre. Vi håber, at du lader dig inspirere af denne folder og får lyst til at deltage i nogle af skolens mange udbud. SKOLEN Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus har til huse i et gammelt pakhus i Frederiksgade 77B, 2. sal, tæt på Rådhuspladsen, Hovedbanegården og Rutebilstation. Undervisningen foregår i skolens 2 dejlige undervisningslokaler: Skolen har tilknyttet en lang række kompetente fagfolk: Fysiurgiske massører, fysioterapeuter, kranio-sakral terapeuterer, akupunktører, kropsterapeuter, zoneterapeuter, læger. I forbindelse med skolen er der etableret 2 behandlingsklinikker. Teorilokalet Klinik Salen Her er det muligt for alternative behandlere at leje sig ind 1 til 7 dage om ugen. Dette gør skolen til et endnu mere levende og inspirerende uddannelsesog arbejdsmiljø. Vi synes at skolen har et godt og solidt fundament, med en kærlig og meget menneskelig ånd, som vi forventer, at dé der bruger skolen, vil være med til at styrke. ...på skolen er der adgang til trådløst netværk. Der er tekøkken med køleskab og microovn. Vi håber, at vi sammen, kan blive ved med at gøre skolen levende og spændende og i en stadig vækst. MASSAGEN Helt tilbage fra 25. årh. f.kr. kan man finde kinesiske optegnelser om massage i lægelige tekster. Denne kunst bredte sig ud over hele den civiliserede verden. Man har fundet vægmalerier, der skildrer massage, bl.a. i en læges grav i Saqqara. Man har også dokumentation for at japanske, ægyptiske og persiske læger brugte massage som behandlingsform. Mest kendt for udviklingen i nyere tid er Per Henrik Ling. Gennem hans rejser til Kina erhvervede han sig massageteknikker, som han kombinerede med sin erfaring fra gymnastik. Denne kombination er kendt som “Svensk massage” og består af fem basisstrøg (effleurage, petrissage, tapotement, gnidning og strækning) og praktiseres stadig. Op igennem tiden har massagen til stadighed været brugt, selv Julius Cæsar fik daglig massage, ligesom gladiatorer fik regelmæssige behandlinger for at lindre muskeltræthed og smerte. I den vestlige verden stoppede behandlingsformen i middelalderen, mens man i Mellemøsten og Det fjerne Østen fortsatte og videreudvikI 1813 blev den første læreanstalt, med massage som pensum oprettet i vesten. Den første, engelske, bog om “Svensk massage” blev udgivet i 1850 af dr. Mathias Roth. lede massagen. I det 16. århundrede begyndte massagen at vende tilbage i den vestlige verden og den etablerede medicinske verden medtog den i deres behandlingsmetoder. MASSAGEN I dag er massage en af de førende supplerende behandlingsformer og bliver brugt i hele samfundet, af alle mennesker, i alle samfundslag. Massagen spiller i dag en stor rolle i opretholdelsen af et sundt og velafbalanceret liv. Det er denne massageform, der ligger til grund for den fysiurgisk massage der undervises i på Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus. Med en god basisuddannelse, som lægeeksamineret fysiurgisk massør, vil man være godt rustet til at arbejde med massagebehandlinger af klienter. Gennem uddannelsen vil man, ud over massageteknikkerne, få en stor teoretisk forståelse for menneskets anatomi og fysiologi, samt en stor viden om kroppens muskler. Med denne viden kan du arbejde med både ”velfærdsmassage”, samt mere krævende massagebehandlinger af f.eks. sportsfolk. FYSIURGISK MASSØR BASISUDDANNELSEN MASSAGEN - 57 timer Den praktiske massage læres ved at kursisterne øver på hinanden. Der er en række forskellige massagegreb til stimulering af blodcirkulationen og lymfesystemet, samt til muskelafspænding og løsning af muskelinfiltrationer og myoser. Igennem undervisningen vil man lære arbejdsbesparende teknikker, for at skåne knogler og led. Ligeledes vil man få optrænet sine hænder i både styrke og følsomhed. Fysiurgisk massører varetager den praktiske del af undervisningen. ANATOMI OG FYSIOLOGI - 40 timer Den teoretiske undervisning omhandler kroppens opbygning, med speciel vægt på bevægeapparatet. Den grundlæggende anatomi og fysiologi bliver gennemgået, bl.a. led og knogler, blodets og lymfens kredsløb, nervesystemet samt musklernes opbygning. Som massør er det vigtigt at kende musklerne og specielt de store muskelgrupper vil blive gennemgået. Der vil også blive vist palperingsteknikker, som kursisterne øver på hinanden. Fysioterapeuter varetager den teoretiske del undervisningen. KLINIKDRIFT - 3 timer Etablering af klinik og hvad deraf følger. Den unddannelsesansvarlige underviser. FYSIURGISK MASSØR BASISUDDANNELSEN Uddannelsen er meget intensiv og med fyldige kompendie, der er lavet af skolen selv. Disse kompendier er lavet specielt for massører. De indeholder det der er vigtigst, for at kunne arbejde med mennesker. Det kræves at man har tid til at øve massagen og læse teorien udenfor skolen. Du vil med basisuddannelsen som fysiurgisk massør, have et solidt fundament at bygge en karriere op på, samtidig med at du hele tiden har mulighed for, gennem efteruddannelseskurser på skolen, at dygtiggøre dig og udvide dine behandlinger. Du vil også kunne forsætte uddannelsen og blive registreret massør ved at tage videreuddannelsen samt nogle sundhedsfaglige enkeltfag på f.eks. aftenskole. Du vil efter endt uddannelse, og bestået eksamen, modtage et eksamensbevis, med underskrift af læge, fysioterapeut, fysiurgisk massør og uddannelsesansvarlig som du kan bruge til evt. jobsøgning. Skolen stiller meget høje krav til kvaliteten af undervisningsmaterialet, underviserer samt censorer. Dette betyder også at du, efter endt uddannelse, selv har fået et solidt fundament at bygge videre på. Skolen er hele tiden i udvikling med nye efteruddannelseskurser for alternative behandlere. Den faglige forening, “FDFM”, har med fagfolk, godkendt fysiurgisk massør uddannelsen fra Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus. Foreningen varetager massørernes interesser og gennem foreningen kan man som fysiurgisk massør blive erhvervsforsikret inkl. klientskadeforsikring. Medlemskab kan opnås ved bestået eksamen. Skolen er også godkendt af ”SAB”, ”FRFM”, ”FDZ”, ”ZCT” samt SundhedsRådet. FYSIURGISK MASSØR RAB VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Denne 210 timer/lektioner videregående massøruddannelse indeholder, for at leve op til kravene fra Skatteministeriet, for momsfritagelse for alternative behandlere, samt for RAB (Registrering Alternativ Behandler), både praktisk og teoretisk massage, et forløb med en ”rigtig” klient samt klinikdrift. Uddannelsen består af 200 timer/lektioner i massage samt 10 timer/lektioner i Klinikvejledning/klinikbehandling Uddannelsen er meget intensiv og med fyldige kompendier. Vi bruger både egne kompendier og fagbøger. Skolens egne kompendier er lavet specielt for fysiurgiske massører til den praktiske undervisning. Der forventes, fra skolens side, at du har tid til at øve massagen og læse teorien mellem hver kursusgang. KRAV FOR OPTAGELSE Basisuddannelse med min. 50 timers massage. MASSAGEN ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● Holdningsanalyse Funktionsundersøgelse og test Muskelpalpation Vævsbehandling Manuel/passiv udspænding Afspændingsteknikker for nakken Soft tissue Ledtraktion Triggerpunkter Akupressur Fasciebehandling Kropsbevidsthed Klientforløb KLINIKVEJLEDNING/ KLINIKBEHANDLING ● Klinikken ● Momsfritagelse ● Jounal Du vil efter endt uddannelse og bestået eksamen, modtage et bevis med underskrift af læge, fysioterapeut og uddannelsesansvarlig. Holdstart: Se hjemmesiden. HVAD ER RAB - REGISTRERET ALTERNATIV BEHANDLER? For at leve op til kravene fra skatteministeriet om momsfritagelse for alternative behandlere, samt for RAB-registrering kræves følgende uddannelse: 250 timer i Den primære behandlingsform 200 timer i Anatomi og fysiologi 100 timer i Sygdomslære/ farmakologi 10 timer i Klinikvejledning/klientbehandling 50 timer i Psykologi (ved RAB-registrering) 50 timer i Introduktion til Øvrig sundhedsfaglig undervisning 660 timer i alt (se evt. skolens hjemmeside) Hos Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus har vi sammensat et modulopbygget uddannelsesforløb. BASISUDDANNELSEN 100 timers uddannelse 40 lektioner i Anatomi og fysiologi - 57 lektioner i Den primærer behandlingsform 3 lektioner i Klinikdrift RAB, VIDERGÅENDE 210 timers uddannelse 200 lektioner i massage, praktisk og teoretisk - 10 lektioner Klinikvejledning/ klientbehandling. SUNHEDSFAGLIGE ENKELTFAG OG ØVRIG SUNDHEDSFAGLIG UNDERVISNING De resterende lektioner i anatomi/fysiologi, sygdomslære/farmakologi og psykologi kan bl.a. tages via e-læring eller aftenskoler. Introduktion til andre behandlingsformer kan tages på forskellige efteruddannelseskurser bl.a. på Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus. EFTERUDDANNELSE Dansk Fysiurgisk Massageskole opretter løbende spændende efteruddannelseskurser, så man hele tiden har mulighed for at videreudvikle sig og samtidig har et forum, hvor man kan tale med andre behandlere og dele sine erfaringer. For tilmelding til kurser, send os en email. Husk at skrive navn, adresse, telefonnummer og evt mailadresse Bemærk at tilmelding er bindende efter skolens til alle tider gældende regler. Kursusmaterialet vil blive udleveret på kursusdagen. Nedenfor kan du se et udpluk af skolens efteruddannelseskurser: Genopfriskeren - Fysiurgisk massage Pris: DKK 2800 (inkl. kursusmateriale) Ansigts- og hovedbundsmassage Pris: DKK 1400 (inkl. kursusmateriale) Reflekszoner på fødderne - 3 moduler Pris: DKK 2100 (inkl. kursusmateriale) Reflekszoner i ansigtet Pris: DKK 1250 (inkl. kursusmateriale) Ansigts- og hovedbundsmassage Pris: DKK 1400 (inkl. kursusmateriale) OBS! Priserne er vejledende. TILMELDING OG VILKÅR FOR TILMELDING TIL UDDANNELSERNE Kursisten vil modtage undervisning jvf. brochure og hjemmeside. FYSIURGISK MASSØR BASISUDDANNELSE 100 lektioner - ekskl. eksamener. Aftenhold: ca. 20 uger. Kl. 17-22 Daghold: ca. 20 uger. Kl. 10-15 Weekendhold: 6½ weekend. Kl. 9-17 FYSIURGISK MASSØR RAB VIDEREGÅENDE 210 lektioner - ekskl. eksamener. Dag: Se hjemmeside FOR ALLE HOLD GÆLDER Undervisningsmaterialet samt eksamensgebyr er inkluderet i kursusafgiften og er først kursistens ejendom, når hele kursusafgiften er betalt. Efter at have bestået eksamen vil kursisten modtage Dansk Fysiurgisk Massageskoles eksamensbevis underskrevet af læge, fysioterapeut, fysiurgisk massør samt skolens uddannelsesansvarlig. Der er ingen krav om at man går til eksamen, i så fald modtager man et kursusbevis underskrevet af skolen. Har en kursist over 20 % fravær er det ikke muligt at gå til eksamen - man vil heller ikke modtage et kursusbevis. Ved kursusstart skal der som minimum være betalt indmeldelsesgebyr samt 1. rate. Information angående betaling af indmeldelsesgebyr og kursusafgift fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Hvis hele kursusafgiften betales før kursusstart, gives rabat på DKK 400. Herefter indbetales den resterende kursusafgift i rater, hver rate forfalder den 1. i hver måned. Disse rate-betalinger skal være betalt til fulde for at kunne blive eksamineret. Såvel kursist som skolen kan opsige uddannelsesaftalen indenfor den første undervisningsmåned. Opsigelsen skal ske skriftlig. Opsiges uddannelsesaftalen INDENFOR den første undervisningsmåned, oppebærer skolen indmeldelsesgebyret samt 1. rate af kursusafgiften. Vælger kursisten at stoppe uddannelsen EFTER den første undervisningsmåned skal hele kursusafgiften betales samt det udleverede kursusmateriale, herunder de udleverede kompendier, returneres. Opsiges uddannelsesaftalen af skolen efter den første undervisningsmåned oppebærer skolen indmeldelsesgebyret samt de allerede betalte rater af kursusafgiften. Skolen kan opsige uddannelsen hvis betalingsfristerne ikke overholdes eller hvis f.eks. kursisten udviser upassende opførelse. Bliver et kursus aflyst pga. manglende tilmeldinger vil kursisten få tilbudt plads på et andet hold. Ønskes dette ikke, tilbagebetales det allerede indbetalte beløb. Det påhviler kursisten at følge de til enhver tid gældende regler på skolen. HER FINDER DU SKOLEN Adresse: Frederiksgade 77B, 2. sal. (baghuset ved ”ROWI” cykler) 8000 Aarhus C Tæt på Rådhuspladsen, Banegården og Rutebilstationen. Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en mail, hvis du har spørgsmål. Telefonnr.: 86 99 85 91 Mail: mail@massageskole-aarhus.dk Hjemmeside: www.massageskole-aarhus.dk WWW.MASSAGESKOLE-AARHUS.DK Der tages forbehold for ændringer, trykfejl og prisstigninger.
© Copyright 2024