Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 AARHUS UNIVERSITET Præsentation Forskning: insekter og mider i Skadedyr i museer: biologi Lise Stengård Hansen Aarhus Universitet Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg, Danmark Væksthuse Kornlagre Fødevareproduktion Museer Biologi, forebyggelse, bekæmpelse, monitering ikke ikke--kemiske metoder LiseS.Hansen@agrsci.dk Insekter: den mest udbredte dyregruppe • 20-30 Biller: den største gruppe af alle mio. arter i alt? • 300 mio. insekter per menneske? • >70% af alle dyr glansbille Insekters succes Insekters succes (2) Lever Flyver i alle jordens habitater, undtagen havet! Ydre skelet med voks Forhindrer udtørring 250 mio. år før fugle, krybdyr mm Stor formeringsevne Udnytter mange fødekilder Mange sanser Muskelkraft Æg tåler udtørring Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Insekter: kendetegn (1) 3-delt Insekter: kendetegn (2) Hoved: krop 5 slags munddele par antenner Øjne Sanseorganer Hoved Bryst: 0-1 vinger, ben Bagkrop 3 par ben vinger Ofte: I museer: hvad lever de af? Materialerne (2) Vegetabilsk Animalsk oprindelse Træ oprindelse Skind Tørre planter (herbarier) Pels Hør Uld Bomuld Insekt-rester Papir Fjer Lim Horn lavet af mel (på bogbind, tapet) Ben Silke 9 10 Uld, fjer, horn Insektliv påvirkes af Er lavet af keratin kan sjældent overleve på keratin alene Må have tilskud af fedt, protein mm I uldtøj ofte områder med snavs: Klima Insekter Adgang Sved, (°C, RH) til føde Adgang til vand? Skjulesteder fedt, urin, blod 11 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr 12 Skadedyrlaboratoriet 2 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Overlevelse afhænger af temperatur Udvikling afhænger af temperatur Et eksempel % overlevelse 100 100 Tid ( fx dage) 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 °C 0 0 10 20 30 0 0 40 10 20 30 40 °C 13 Nedkøling: hvad gør det? Udvikling De går langsommere 14 Zone Temperatur Effekt Dødelig 50-60°C Død (minutter) 45°C Død (timer) Suboptimal 33-35°C Udvikling standser/går i stå er larver i længere tid Aktivitet reduceres De spiser mindre De bevæger sig mindre, flyver ikke Kan overleve længere bliver aktive igen, når temperaturen stiger ! De 15 Optimal 25-33°C Maximal vækst Suboptimal 10-25°C Udvikling standser/går i stå Dødelig 5-10°C Død (måneder - uger) -15 to 5°C Død (uger - dage) -25 to -10°C Død (minutter) P. Fields 1992. J. Stored Prod. Res. 28. og A.v. Ryckegehm (pers.com.) Livscyklus: Sommerfugle (Møl) Kun larver gør skade! Nogle vigtige arter Larver skifter hud flere gange i deres larvetid, og efterlader en larve-hud. 17 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr 18 Skadedyrlaboratoriet 3 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Typiske mølskader Klædemøl (Tineola bisselliella) Større Voksne: Svinet sammenhængende flader til med ekskrementer mm 5-8 mm danner rør, silketråd med tøjfibre, ekskrementer, larvehuder Rør fæstnes til underlaget Mange ekskrementer Tåler lav RH (ned til 20%) Larver 19 20 Klædemøl Pelsmøl (Tinea pellionella) Udvikling Larverør bæres rundt (ikke fast i underlaget) Voksen: 9-17 mm Ved 26°C, 82%RH: 3-4 generationer per år Ligner klædemøls biologi Æg-voksen: 50-90 dage (flere år) Hurtigst: 2525-28° 28°C, høj RH og proteinrig føde Æglægning: ca. 100 æg over 2-3 uger Æg: 6-35 dage 35 dage - 2 år Puppe: 8-50 dage Voksne og larver undgår lys Larve: 22 21 Frømøl (Hofmannophila pseudospretella) Livscyklus: Voksen: Biller 12-22 mm ikke udvikle sig ved <80% RH Fugtige tæpper, tekstiler, læder, kork (vin!) Kan Larver gør skade Voksne hos nogle arter gør skade 23 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr 24 Skadedyrlaboratoriet 4 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Klannere (Dermestidae) Typiske klannerskader Nedbryder Små tørre ådsler (døde dyr) og tørre I planter Skader huller hist og pist tekstiler, den fine uld Larvehuder på mange materialer Voksne lever af pollen og nektar Fuglereder Flyver gerne (temperatur) Larvetiden er længere ved næringsfattig kost De bliver ved med at spise! 25 26 Spor efter klannere Ødelagte insektsamlinger 27 Brun pelsklanner 28 Brun pelsklanner (Attagenus smirnovi) Optimalt: brun pelsbille 3-5 mm Larve: op til 10 mm 24°C og 70-80%RH Voksen: 1-2 generationer per år æg per hun 30-70 Varigheder: Æg: 10-14 d 5-10 mdr Puppe 8-13 d Larve: 29 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr 30 Skadedyrlaboratoriet 5 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Nordisk ”Smirnovi-projekt” SL: Undersøgelse af konsumption 2008-2009 Materialer Skind: Naturhistoriska Riksmuseet (SE) Nationalmuseet (DK) Norsk Inst. f. Luftforskning (NO) AU, Skadedyrlaboratoriet (DK) nyt og gammelt Uld Fjer 20, 24, 28°C 75% RH 50%, http://smirnovi.natmus.dk/index.html smirnovi larver A. 31 32 Fred til at spise i 3 måneder Spist af hvert materiale (30 larver) 50% M ateriale konsumeret (mg). Sammenligning i grupper efter materiale 75% 200.0 b nyt skind gl skind 150.0 b uld ba fjer ab b 28° 75 %R.H Fjer 24° 75 %R.H Fjer 28° 75 %R.H Uld 20° 50 %R.H Fjer 24° 75 %R.H Uld 20° 75 %R.H Uld 28° 50 %R.H Uld 24° 50 %R.H Uld 20° 50 %R.H Uld 28° 75 %R.H Gammelt skind 24° 75 %R.H Gammelt skind 20° 75 %R.H Gammelt skind 28° 50 %R.H Gammelt skind 20° 50 %R.H Gammelt skind 28° 75 %R.H Nyt skind 24° 75 %R.H Nyt skind 24° 50 %R.H Gammelt skind a 20° 75 %R.H Nyt skind 28° 50 %R.H Nyt skind ab ab ab a c 24° 50 %R.H Nyt skind 20° 50 %R.H Nyt skind 0.0 a a abc bc 50.0 20° 75 %R.H Fjer abc a a 28° 50 %R.H Fjer 100.0 a 24° 50 %R.H Fjer Mg ba 20° 24° 28° 33 34 FØR OG EFTER: FJER Svært Levende larver ved slut at opgøre korrekt! 20°C a ab 30.0 24°C 28°C Antal levende larver (pupper) sam m enlignet v ed sam m e tem peratur. ab ab a a a a bc a a ab a ab abc ab c Levende ab 20.0 b c 10.0 35 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr 50% 75% Skadedyrlaboratoriet 28° 75 %R.H Fjer 28° 75 %R.H Uld 28° 75 %R.H Nyt skind 28° 50 %R.H Fjer 28° 50 %R.H Uld 28° 50 %R.H Nyt skind 24° 75 %R.H Fjer 24° 75 %R.H Uld 24° 75 %R.H Gammelt skind 24° 75 %R.H Nyt skind 24° 50 %R.H Fjer 24° 50 %R.H Uld 24° 50 %R.H Gammelt skind 24° 50 %R.H Nyt skind 20° 75 %R.H Fjer 20° 75 %R.H Uld 20° 75 %R.H Nyt skind 20° 50 %R.H Uld 20° 50 %R.H Fjer 20° 50 %R.H Nyt skind 0.0 36 6 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Konklusioner, Smirnovi-forsøg Museumsklanner RH Findes Dårlig Udviklingstid: ikke betydning overlevelse på uld Konsumption stiger med temperaturen i naturen i DK 1 (flere) år Voksen 2-3 mm Larve: op til 5 mm end dobbelt så meget ved 28°som ved 20°C (skind) Mere De (Anthrenus museorum) museumsbille spiser op til 2 mg per larve per måned! 38 37 Tæppebille (Anthrenus verbasci) Teppebille? Træødelæggende insekter Udviklingstid: 1 (flere) år 29°C og 70-80%RH 20-100 æg per hun Optimalt: Varigheder: Æg: 17-18 d 7 - mange mdr Puppe 11-13 (30) d Larve: 39 Alm. borebille (Anobium punctatum) 40 Borebillers livscyklus Larver i udgåede træer Stripet borebille Fortrinsvis nåletræ Kerneved angribes kun efter svampeangreb Voksne: 3-5 mm æg: 6-10 dage ½ år til flere år pupper: 5-6 uger voksen bille larver: æg puppe Æg lægges i Revner Den gang som hunnen har lavet larve 41 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 7 Fagdag on skadeinsekter Bryggen Museum, Bergen 14 januar 2011 Borebiller og klima: Borebilleangreb optimum: Svært at vurdere om angreb er aktivt Check: - høj træfugtighed, ca 30% (≈ 80-90% RH) - moderat temperatur: 22-24°C Mål træets fugtighed på træet i hullerne (mørkt, lyst?) Boremel: i små bunker? Ligner et muldvarpeskud? Farven minimum træfugtighed: - 11-13% (≈ 55-65% RH) Der kan være boremel ved inaktive angreb! 44 43 Sølvkræ (Lepisma sp.) Op til 12 mm forstening”, 300 mio år Unge stadier ligner små voksne Kræver høj fugtighed (75-90%) Fugtige materialer: ”levende Insekter, som spiser svampe (sopp) Generelle nedbrydere Stivelse, papir, døde insekter, silke Svampesporer 46 45 Støvlus (Psocoptera) Australsk tyvbille (Ptinus tectus) 1 2,5 Lange Flere (max 2) mm følehorn, ”klumptud” Tåler ikke udtørring Udviklingstid: 1 md 100-200 æg Lever af svampesporer, – 4 mm generationer per år Af og til skader på Insektsamlinger Pels Tørrede planter og bøger Træ (2 mm huller, ved forpupning) Papir stivelse Skader insektsamlinger, herbarier, bogbind 48 47 Lise Stengård Hansen AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 8
© Copyright 2024